sinenews 2

8
SINE New Nr. 2 December 2011 Online magasin om livet på efterskole, sport, læring og samvær LÆS OM Fodbold for piger Avis-uge med vinderresultat Sports- og kulturrejser

Upload: berens-bureau

Post on 17-Mar-2016

214 views

Category:

Documents


0 download

DESCRIPTION

Online magasin fra Sportsefterskolen SINE om livet på efterskole, sport, læring og nye venner

TRANSCRIPT

Page 1: SINEnews 2

SIN

ENewNr. 2 December 2011 Online magasin om livet på efterskole, sport, læring og samvær

LÆS OMFodbold for pigerAvis-uge med vinderresultatSports- og kulturrejser

Page 2: SINEnews 2

8Vi tænker internationaltFor fjorten dage siden var jeg i New York, hvor jeg bl.a. havde den store fornøjelse at besøge The Masters School, beliggende i den lille by Dobbs Ferry, lidt nord for metropolen. Formålet med besøget var at finde en skole, der havde en elevgruppe på samme aldersniveau som vores og med de samme sportsaktiviteter - dans og løb - som vi har.

Det var en fantastisk oplevelse at møde en skole, der ligesom vores efterskole, har klare værdier, klare regelsæt og en dybt forankret tradition (opstartet 1877), og samtidig møde en skole med en modernitet og udadvendthed i forhold til resten af verden.

I dette nummer af SINE News er der bl.a. fokus på vores sports- og kulturrejser. Vi har foretaget disse rejser i snart 10 år, men som alt godt er de i fortsat udvikling, og de sætter også deres klare fodspor i vores hverdag på skolen. Efter sommerferien starter vi eksempelvis 2 interna-tionale klasser op. Det bliver to 10. klasser, hvor undervisningssproget bliver engelsk. Eleverne kan gå op i alle FS10 fagene og derudover vælge at løfte niveauet med Cambridge-certifikat i alle fag. For os er det igen et meget ambitiøst projekt, som ikke bare skal sætte SINE på landkortet som en innovativ og fremsynet skole, men som også skal give moderne unge muligheden for at forberede sig til et liv i et hyperkomplekst og globaliseret samfund.

Vi skal og vil tænke os ud af den grundtvigianske/danske selvforståelse, hvor centrum ligger i højskolesangbogens mantra. Vi oplever - uanset, hvor vi kommer i verden - at nok findes der ikke efterskoler andre steder, men der findes masser af skoler, der som The Masters School i NY er opbygget med en organisation, der ligner vores, værdisæt, der ligner - og ikke mindst et arbejde med de unge, der ligner det, vi udfører hver dag på SINE.

Lige nu er vi i gang med formelt at beskrive The Masters School som en af vores søster-skoler. Det kommer til at medføre job-swobs (et internationalt udvekslings- og efteruddannelsestilbud til ansatte indenfor skole, kultur, social- og sundhedsområdet) for vores lærere, udvekslingsmuligheder for vores elever og faglig erfarings-udveksling generelt. Præcis de samme ambitioner, som vi har i Atlanta, Beijing. Liverpool, Bangkok - og hvor, vi ellers kommer rundt.

Tænk, hvis vi om få år kunne have en efterskole, der summede af den globali-serede virkelighed - med elever og lærere fra hele verden! Jeg tror, vi er på vej.

God fornøjelse med læsningen.

René JacobsenForstander på SINE

74

Side 2 | SINE NEWS december 2011

63

Udgiver

RedaktionRené Jacobsen (ansvarshavende)Henrik Lund Jensen

Design Berens Bureau

Page 3: SINEnews 2

4

Fodbold For rIgtIgE pIgEr

SINE NEWS december 2011 | Side 3

3Pigefodboldlinjen på SINE er en linje for rigtige fodboldpiger, der brænder for deres sport. Samtidig vægter vi også det sociale højt, så vi gør meget ud af, at kammeratskab og godt humør skal kendetegne samværet både på og uden for banen. Fra starten af skoleåret er det netop de egenskaber, som har kendetegnet dette års fodboldpiger.

I den første træningsplan, som går fra uge 33 – 45 ligger hovedvægten på, at der bliver arbejdet meget koncentreret og målrettet med individuelle aspekter, såvel som holdtaktiske aspekter. Derudover så har vi haft prioriteret den skadesforbyggende træning rigtig højt. I SINES´s styrketræningslokale har pigerne stabiliseret og styrket led og muskler, der gerne skulle danne et fundament for at undgå overbelastningsskader eller træthedsbrud.

Ud over den daglige træning har spillerne været engageret i en del træningskampe. Endvidere har vi spillet kampe i vores skoleligaturnering. Det har været en spændende start på efteråret, hvor alle pigerne er kommet i kamp, og hvor vi trænere har set spillerne agere i en række kampsituationer.

Fremadrettet ligger fokus på efterårets sidste turneringskampe, samt DM kvalifikationskampe, som med sejre, igen i år bringer os med til DM for efterskoler. Vores nyanlagte kunstgræsbane muliggør optimale træningsforhold hele året rundt. Og vi føler os meget heldige over at have vel nok nogle af Danmarks bedste fodboldfaciliteter til rådighed. Inden jul er der desuden kvalifikationskampe til indendørs DM, som afholdes i februar måned. Så der er nok at tage fat på!

I det nye år går turen desuden for første gang over Atlanten, hvor pigerne skal en uge til Atlanta i USA. En unik og uforglemmelig kultur-rejse, hvor det sportslige, det kulturelle og det sociale er i højsædet.

Af Bjarne Hansen

Pigefodbold på SINEEt stærkt sammenhold på og udenfor banen - plads til alle, med udgang-spunkt i den enkelte spiller - uanset niveau

Et fantastisk talentudvekslingsmiljø, tilrettelagt indenfor DBU’s aldersrela-terede træning - målrettet træning af eliteungdomsspillere

Deltagelse i turneringer og kampe, samtidig med at alle kan spille for deres egen klub

Sportsture og events – Atlanta/USA – high school-hverdag - skirejse

landskampe - superligakampe – gæstetrænere

Perfekte træningsfaciliteter i et træn-ingsmiljø, de fleste vil være misun-delige på

>

>

>

>

>

>

Page 4: SINEnews 2

Side 4 | SINE NEWS december 2011

Page 5: SINEnews 2

SINE NEWS november 2011 | Side 5

AvISEN SkAl udTraditionen tro var SINE med i avisugen. Det blev hektisk, spændende og lærerigt. Vi fik en snak med

Kristoffer og Malte, der legede journalister i fem dageOplægget til avisugen var emnet ”pligt og ret”, og ud fra dette skulle alle gå i gang med deres avis. Der blev produceret tre aviser i de tre grupper: ”AVISINE”, ”SINE Djurna” og ”UniquePress” SINE News var med under avis-ugen, og efter præsentationen fik vi en snak med to drenge på redaktionen: - Mandagen begyndte med et redaktionsmøde, hvor vi først skulle finde på navnet til avisen. Vi blev delt op i grupper, en chefredaktion, lay outere, et par fotografer, en såkaldt runner til alt de løse og så os journalister, fortæller Kristoffer. - Vi lavede faktisk et slags avis mini-samfund. Før avisugen var de to i detaljen ikke klar over, hvordan en avis fun-

gerer, bygges op og udgives: - Jeg vidste ikke så meget om det, jeg har aldrig gået så meget op i de medier, siger Malte. Men et besøg fra en lokal journalist øgede kendskabet og interessen for sagen. - Vi kunne få svar på en masse spørgsmål og stod nu klar til at gå i gang, siger de to.

EmnevalgFørst skulle der findes et par temaer. De to journalister kom ret hurtigt ind på det, som de gerne ville skrive om: - Først lavede vi en brain storm, og under den fandt vi ud af, at vi ville arbejde med emnet homoseksualitet. Vi havde en forestilling om, at læserne ville være interesseret i dette emne. Et lidt frækt emne, kan man sige. Vores andet emne var værnepligt, hvor Kristoffers fætter kunne fortælle nogle spændende ting. Og så tog vi fat.Hårdt arbejdeI forbindelse med det første emne skulle der etableres nogle kon-takter. - Først forsøgte vi at få nogle homoseksuelle i tale ved at sende mails rundt, men det gik ikke så godt de første dage, indrøm-mer Malte. - Der var ikke den store lyst til at medvirke. Senere fik vi dog fat i én over nettet, en kendt person, og det gik bedre. Vi fik noget stof der.

Men da emnet skulle omhandle ret og også rettigheder, kontak-tede de to folkekirken for at høre, hvordan holdningen er blandt de ansatte dér. – Den første præst, vi kontaktede, ville slet ikke snakke om emnet. Den anden derimod ville godt lufte sine synspunkter. Vi fik en rigtig god snak med ham. Han var imod vielser af homo-seksuelle, fortæller Kristoffer. - Senere fik kontakt til den præst, som havde konfirmeret Kristoffer, og hun var positiv omkring homo-vielser, siger Malte. De to erkender blankt, at de ikke vidste ret meget om emnet på forhånd. – Men rent faktisk ringede vi også til Roskildes biskop, og han mente, at omstændighederne omkring

bøsser og lesbiskes forhold havde ændret sig over årene, og han var positiv over for ændringer i kirkens generelle holdning og praksis, siger Kristoffer. De to er enige om, at emnet var meget spændende, selv om det var svært at komme igennem til folk. Og de havde ikke forestillet sig, at det var så stort et problem og kan skabe uenighed at diskutere homoseksuelles rettigheder omkring det religiøse og folkekirkelige.

ringede rundt for en 50´er - Vores research var spændende, og vi har fået forståelse for jour-nalisters arbejdsvilkår. Vi troede ikke, det var så svært at komme igennem til folk, siger de to ”journalister”. - Jeg ville aldrig nogensinde finde på at blive rigtig journalist, siger Malte, der også noterede sig den megen spildtid i ”jobbet”. - Vi sad meget og ventede og brugte også lidt for meget tid på ting, der ikke virkede. Vi har dog fået en masse erfaring omkring det at lave avis, og respekt for det. Jeg brugte også 50 kroner på opkald pr. mobil, det er også en slags erfaring, smiler Malte.

værnepligtDet andet emne, som de to var optaget af, var værnepligt. - Vi ville gerne undersøge om unges pligt til at gå til session, siger Kristof-fer, der sammen med sin ”journalistkollega” kontaktede sin fæt-ter. - De svar, som vi fik på vores spørgsmål, var mere omfattende og åbne end ved det første emne. Vi fik et virkelig godt indtryk af en ung persons tid ved militæret, kammeratskabet og de fysiske udfoldelser.

EmnerneDet er oplagt at sammenligne de to temaer: - Jeg synes, det var meget spændende at sætte to præsters synspunkter op mod hinanden omkring det første emne, siger Kristoffer. - Vi valgte jo også historien, fordi den på forhånd tegnede spændende og kunne blive en ”sællert”, siger Malte. De to er vældig tilfredse med deres resultat. Også samarbejdet på redaktionen gik fint. - En anden gang kunne forberedelsen til selve ugen godt være lidt bedre. Og vores emnevalg kunne godt være foretaget ugen før, så vi havde undgået noget spildtid, siger Kristoffer og Malte, der var med til at producere avisen SINE Djurna.På dette link kan du se de tre aviser www.sine.dk/Default.aspx?Page=342

Af Henrik Lund Jensen

Page 6: SINEnews 2

Kultur- og sportsrejser med SINE er blevet en fast tradition. Det er en oplevelse for livet at kommeud i verden sammen med kammerater og lærere

I foråret 2012 skal alle elever og lærere på SINE ud at rejse. Turene går denne gang til Bangkok, Atlanta, New York, Beijing og Liverpool. - Vores målsætning for kultur- og sportsrejserne har fra dag 1 været at sende eleverne derhen, hvor deres sport udføres på det højeste niveau. Rejsen skal bæres på 3 ben: de skal møde andre unge, der har den samme passion for sporten, de skal opleve det skolemiljø, deres jævnaldrende unge uddannes i, og endelig skal de opnå en kulturforståelse for det pågældende land, siger forstander René Jacobsen. - Vores elever får først og fremmest en forståelse for deres egen situation, set i forhold til det, de kommer ud og oplever. Det giver dem formodentlig også en forståelse af, at det er vigtigt at uddanne sig internationalt rettet i en globaliseret verden. Jeg tror, det har betydning for en dannelsesforståelse, der ikke retter sig udelukkende mod den danske ”lukkethed”. Verden er mangfoldig, og fuld af muligheder, og uanset, om vi kommer fra Beijing eller Ballerup, har vi alle drømme og ambitioner i vores liv, siger René Jacobsen, der også løfter sløret for nye destinationer:

- Vi tager i år til Bangkok med vores håndboldspillere og til Atlanta med vores pigefodboldspillere. Bangkok er først og fremmest valgt, fordi vi sammen med Dansk Håndbold Forbunds Søren Simonsen har fået mulighed for at være del af et håndbold-udviklingsprojekt i Thailand. Og Atlanta og USA generelt er et af de steder i verden, hvor pigefodbold virkelig flytter sig. Så igen i år er der mange oplevelser i vente. Eleverne og lærerne glæder sig, og vores rejser er en væsentlig del af skoleåret. Noget, vi snakker om - og glædes over.

Atletik/løbelinjen i New York: http://www.youtube.com/watch?v=X7c0maKgW0w

Basketballlinjeni New York: http://www.youtube.com/watch?v=h9HMrUJOYyE&feature=related

Badmintonlinjeni Beijing: http://www.youtube.com/watch?v=E6aqJeJeuD0

Fodboldlinjeni Liverpool: http://www.youtube.com/watch?v=WPeWAtzWpEg

Danselinjen til London: http://www.youtube.com/watch?v=VB0Q--Fn3_E

HER ER LINKS OG QR KODE TIL VIDEO-OPTAGELSER FRA SINE´S SPORTS- OG KULTURREJSER

up, up ANd AWAy…..

Side 6 | SINE NEWS december 2011

Af Henrik Lund Jensen

Page 7: SINEnews 2

EFtErSkolElIv Normalt er der fart og tempo på SINE. Sport, fag, lektier, aktiviteter og fester. Og der er plads til glade smil og oplagte elever morgen, middag og aften. Men der er også lange busture til kampe og stævner i ind- og udland, på rejser - og til og fra vores skole. Vores fotograf Anders Q har fanget en flok håndbold-elever på en bustur til Ikast. Her er der både smil, computerspil og plads til en lille lur. Man kan blive SÅÅÅ træt undervejs på de jyske landeveje.

SINE NEWS december 2011 | Side 7

Page 8: SINEnews 2

Nyheder fra SINEIndvielse af den nye kunststofbane: Fredag den 27. januar indvies den nye bane officielt. Se mere om dette arrangement på skolens hjemmeside www.sine.dk og på vores Facebook-side

to af aviser på SINE i avis-ugen vandt Jv´s konkurrence blandt skolekasser. det betød en invitation til Jv´s hovedsæde den 6. december i Esbjerg, hvor vinderne blev behørigt fejret. tillykke!

SINE har indledt et samarbejde med ECCo omkring testning af sko-mærket biom. En gruppe elever på løbelinjen og interesserede lærere prøvede skoene forleden - og er nu løbende i de nye modeller

Glæd dig til næste nummer af SINE NEWSHer kan du bla. læse om:løbelinjen // Naturfag på SINE // Elevens-klumme: hjemmefra, hvordan føles det?

Idrætsvej 23 | 6240 Løgumkloster | 7474 4990 I www.sine.dk

vIdEN, Sport og nye vENNEr

løbEr du ogSå mEd?ONSDag DEN 18. aPRIL 2012

1/4 og 1/2-mArAtoN For alle efterskoleelever i Syd- og Sønderjylland