1

SISTERS IN ARMS 9. klasse – ungdomsuddannelserne

Sprog: Engelsk, kurdisk, fransk, italiensk, arabisk med engelske undertekster

Censur: Tilladt for børn over 15 år

Original titel: Sœurs d'armes

Genre: Drama

Instruktion: Caroline Fourest

Spilletid:112 minutter

Niveau: 9. klasse - ungdomsuddannelserne

Temaer: ISIS, kvindeliv, yazidier og kurdere

Fag: Dansk, Filmkundskab, Historie, Samfundsfag

Fotos fra filmen: Metropolitan Filmexport

Undervisningsmaterialet er udviklet af © Salaam Film & Dialog. Skribent: Lisbeth Lyngse

2

Indhold

Velkommen til Salaam Film & Dialog ......................................................................................... 3

Om Salaams oplægsholdere................................................................................................... 4

Om Salaams temaer og filmudvalg ......................................................................................... 4

Salaam og Verdensmålene ........................................................................................................ 5

Verdensmål #5 og #16. .......................................................................................................... 5

Fagrelevans ............................................................................................................................... 6

Dansk 7.-10. klasse, fortolkning .............................................................................................. 6

Filmkundskab 7.- 9. klasse, filmanalyse ................................................................................. 6

Samfundsfag, 9. -10. klasse: Sociale og kulturelle forhold ...................................................... 7

Historie: Demokrati og politiske partier, 9. klassetrin ............................................................ 7

Baggrund om yazidierne ........................................................................................................... 8

Handlingsreferat af Sisters in Arms ........................................................................................... 11

Persongalleri ........................................................................................................................... 14

Opgave: Skriv en anmeldelse af filmen .................................................................................... 15

Opgave: Beretninger fra den virkelige verden ........................................................................ 17

Opgave: Kan I løse konflikten? ................................................................................................ 19

3

Velkommen til Salaam Film & Dialog

Salaam Film & Dialogs landsdækkende filmfestival og skoleaktiviteter koncentrerer sig om to vigtige fo-kusområder, som vi ønsker at gøre det nemt at ar-

bejde med i skolernes undervisning: Interkulturel kompetence og den globale dimension, indeholdt i FN’s Verdensmål #4.7.

Interkulturel kompetence

Film er en magisk nøgle til kulturel nysgerrighed, bevidsthed og forståelse. Især på grund af

mediets formidable evne til at skabe identifikation hos den enkelte. For slet ikke at tale om alle

de muligheder, som filmens æstetik og musik byder på. På baggrund af filmoplevelserne ska-

ber vi personlige møder, som udfordrer stereotyper og nuancerer forestillinger og holdninger

til fællesmenneskelige eksistenstemaer.

Den globale dimension i undervisningen

Med film fra alverdens lande og levende, personlige oplæg tilbyder Salaam øget indsigt i ver-

dens kulturer til fordel for et åbent og globalt udsyn. Vores aktiviteter med film og dialog kan

bruges i alle fag og bidrager til arbejdet med den internationale dimension i skolen, som også

bør omfatte udviklingslande.

Folkeskolens formål: § 1.

Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og fær-

digheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære

mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for an-

dre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med na-

turen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

Brug materialet før og efter filmoplevelsen

Det er en god ide at forberede eleverne på oplevelsen med film- & oplæg i biografen ved at

give dem materialets opgaveark inden filmoplevelsen. Filmen vil for de fleste tage ukendt stof

op, og her kan det være nyttigt at gennemgå de korte tekster med baggrundsviden, som fin-

des i materialet. Det kan samtidigt skærpe elevernes spørgsmål til Salaams oplægsholder.

Salaams undervisningsmateriale indeholder et handlingsreferat med personkarakteristikker.

Det skal ikke udleveres til eleverne inden filmen, da det afslører handlingen, men det støtter

en detaljeret genkaldelse af filmens handling og hovedpersoner i det efterfølgende arbejde i

klassen. Desuden er der opgaver og øvelser med forskellige faglige udgangspunkter – udfor-

met som sider til print, tilpasset videns- og færdighedsmål for fagene.

4

Om Salaams oplægsholdere

I Salaam ser vi grundlæggende mangfoldighed som en mulighed,

der kan styrke vores samfund. Ofte er det først, når nogen udefra

stiller spørgsmål, at vi bliver klar over, hvordan og ikke mindst

hvorfor vi gør, som vi gør. At stille gode spørgsmål kræver dog at

vi ved, hvordan vi skal interagere med hinanden i et mangfoldigt

samfund på en konstruktiv måde. Den udfordring tager vi op.

Derfor taler vi på Salaam om ”et kulturelt dobbeltblik” fremfor

”to-sprogethed”. Vi har valgt at prioritere oplægsholdere, der

har flere kulturer og sprog tæt inde på livet, da vi mener, at deres

særlige blik på kulturelle fænomener er berigende og lærerigt.

Det falder i tråd med Salman Rushdies synspunkt i ”Imaginary

Homelands” fra 1991. Han skriver, at forfattere med migrantbag-

grund kan have et privilegeret udgangspunkt at betragte verden ud fra, fordi de med deres

dobbelte nationale tilhørsforhold og deres ’ude-af-land og ude-af-sprog’-oplevelse er tvunget

til at anskue tingene fra flere sider. Det kan give en mere nuanceret behandling af mange em-

ner.

Med Salaam skaber vi et rum, hvor børn og unge øver sig i at møde forskellige kulturer med

åbenhed frem for fordomme.

Om Salaams temaer og filmudvalg

I Salaam arbejder vi på at give elever og lærere kendskab til forskellige kulturer og belyser

samtidig vigtigheden af at kende ens eget kulturelle udgangspunkt, for at kunne se på det

mere klart i forhold til andres. Det er vigtigt at de nye generationer lærer at tilpasse sig et sam-

fund, der bliver mere og mere globalt orienteret med verdensomspændende infrastruktur og

fælles globale udfordringer. Derfor arbejder Salaam aktivt på at bringe den globale undervis-

ning ind på skoleskemaet, med afsæt i stærke filmoplevelser.

Den behandling af filmenes temaer, vi lægger op til, udspringer af en forståelse af, at alle kul-

turer er flerstemmige og nuancerede. Vi ser og oplever alle verden gennem kulturelle briller,

som formes af vores køn, omgivelser, sociale opvækst og etnicitet. Alt for ofte forstår vi kun en

anden kultur ud fra den logik, brillerne har formet.

I Salaam ønsker vi at støtte en proces, hvor vi sammen lærer at se ud over vores kulturelle bril-

lers logik. Kultur er mangfoldig, flersidet og broget og forandres konstant gennem nye sam-

spil, erkendelser og indtryk. Vi håber det kan være med til at forbedre diskussionerne om kul-

turspørgsmål. De emner, Salaam tager op, har ofte rod i de konflikter, der findes indenfor sam-

fund eller kulturer udfra en målsætning om nuancering og problemløsning.

Yderligere læsning om kulturbegrebets brogede videnskabelige historie kan findes i Kirsten

Hastrups bog ”Kultur – det fleksible fællesskab”. TED-TALK med forfatteren Chimamanda

Ngozi Adichie er et andet inspirerende bud.

5

Salaam og Verdensmålene Salaam samarbejder med NGO’er, foreninger og organisationer der tilbyder undervisnings-

materialer til skolernes arbejde med FNs Verdensmål.

Hvert år i august er en uge afsat til et særligt fokus på Verdensmålene i skoler verden over, hvor

lærere og elever samles om lokale og globale indsatser for målene. Men der arbejdes i øvrigt

året rundt på målenes indfrielse og Salaam opfordrer til en øget bevidsthed skoleåret igennem.

For én ting er at blive enige om så store målsætninger. Noget andet er at gøre dem til virke-

lighed. Første skridt på vejen er, at verdens befolkning kender til målene.

Verdensmål 4.7 Inden 2030 skal alle elever have tilegnet sig den viden og de færdigheder, som

er nødvendig for at fremme en bæredygtig udvikling, herunder bl.a. gennem undervisning i bæredygtig udvikling og en bæredygtig livsstil, menneskeret-

tigheder, ligestilling mellem kønnene, fremme af en fredelig og ikke-voldelig kul-tur, globalt borgerskab og anerkendelse af kulturel mangfoldighed og af kultu-

rens bidrag til en bæredygtig udvikling.

Filmen Sisters in Arms kan sammen med undervisningsmaterialet starte en samtale om lige-

stilling mellem kønnene, fred og retfærdighed relateret til;

Verdensmål #5 og #16.

6

Fagrelevans

Dansk 7.-10. klasse, fortolkning

Eleven kan udtrykke sig for-ståeligt, klart og varieret i

skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og

situation

Fremstilling

1. Eleven kan udarbejde opinions- og

ekspressive tekster

Eleven har viden om argumen-terende og reflekterende frem-

stillingsformer

2. Eleven kan fremstille sammen-hængende tekster i forskellige

genrer og stilarter

Eleven har viden om varierede udtryksformer målrettet forskel-

lige målgrupper

Filmkundskab 7.- 9. klasse, filmanalyse

Eleven kan vurdere film-pro-duktioner i et kulturelt

perspektiv

Filmgenrer, -æstetik, -komposition og -kultur

Eleven kan identificere filmgenrer.

Eleven har viden om filmgenrers karakteristika.

Eleven kan vurdere virkemidlers æstetiske

funktioner i film.

Eleven har viden om filmiske virkemidler.

Eleven kan analysere films dramaturgi og

udtryk.

Eleven har viden om filmdramaturgi.

Eleven kan vurdere film i et socialt og kulturelt

perspektiv.

Eleven kan vurdere film i et socialt og kulturelt

perspektiv.

7

Samfundsfag, 9. -10. klasse: Sociale og kulturelle forhold

Eleven kan tage stilling til og handle i forhold til

sociale og kulturelle sammenhænge og pro-

blemstillinger

Kultur

Identitet og fællesskab

Eleven kan diskutere kulturs

betydning for individ og sam-

fund

Eleven har viden om forskellige op-fattelser af kultur og kulturbegreber

Eleven kan

diskutere sammen-hænge mellem

identitet og fælles-skab for den en-

kelte og samfundet

Eleven har viden

om samspillet mellem den en-

keltes identitet og tilhørsforhold til sociale grupper

og fællesskaber

Historie: Demokrati og politiske partier, 9. klassetrin

Eleven kan vurdere løsningsforslag på historiske problem-

stillinger

Historiske problemstillinger og løsningsforslag

1. Eleven kan formulere historiske pro-

blemstillinger Eleven har viden om udarbejdelse af histo-

riske problemstillinger

2. Eleven kan udarbejde løsningsfor-slag på historiske problemstillinger

med afsæt i udvalgte kilder

Eleven har viden om metoder til udarbej-delse af løsningsforslag

8

Baggrund om yazidierne

Yazidierne eller ezidierne? Der findes flere forskellige stavemåder. Hvis man søger informa-

tion på nettet, er yazidier det mest benyttede. Yazidierne er en kurdisk befolkningsgruppe,

som taler kurdisk, men har deres egen religion. Der findes kun omtrent en halv million yazi-

dier, og deres nuværende ulykke er, at det område, de bor i, har været kampplads for krigen

mod ISIS. Det er den krig, filmen handler om.

Yazidiernes religion opstod omkring Lalish-dalen i Irakisk Kurdistan. Der er ikke nogen skrif-

ter eller en skriftlig kultur i yazidismen, traditionerne er overleveret fra mund til mund. Derfor

kan der være forskelle i måden man fortolker religionen på, og derfor er der også mange mis-

forståelser af, hvad yazidiernes tro går ud på.

En kort version af hvad yazidiernes tro går ud på

MELEK TAUS ELLER PÅFUGLEENGLEN

Yazidierne tror på én gud og syv engle. Den mest prominente engel er Melek Taus eller påfug-

leenglen. Det er den engel filmens hovedpersonen, Zara, maler i filmen.

Ifølge yazidierne var Melek Taus det første væsen, der kom til jorden. Det var i Lalish, og der-

for tager yazidier på pilgrimsfærd til Lalish hvert år i oktober. I yazidiernes tro genfinder man

tanker fra både islam og kristendommen, men det betyder ikke, at den er en afart af den ene

eller anden religion. Den er helt sin egen. Ifølge yazidierne blev verden skabt af Gud fra en

hvid perle. De syv engle var det første Gud skabte, og da Melek Taus kom til jorden, pustede

han liv i Adam og viste ham solen, som han skulle bede til dagligt, for at huske på Gud. I filmen

ser vi på et tidspunkt Zara se gennem vinduet op mod solen, mens hun er i fangenskab hos Al

Britani.

Det følgende er en helt kort version, som primært bygger på Peter Wiingaards bog

”Påfuglens Tårer – en rejse i de irakiske ezidiers verden før Islamisk stat”.

9

Melek Taus er årsagen til, at nogle fejlagtigt kalder yazidi-

erne for djævledyrkere. En af de mundtligt overleverede

fortællinger er blevet fortolket i retning af, at Melek Taus

sætter sig op mod Gud og derfor kan ligestilles med Satan

eller djævlen, som i både islam og kristendommen er den

faldne engel, der sætter sig op mod Gud. Selvom historien

ikke har noget på sig, har det været en af årsagerne til for-

følgelsen af yazidierne. Desuden er der retninger i den

muslimske sufi-tradition, der opfatter påfuglen som et sym-

bol på Djævlen.

Bortset fra synet på påfuglen har yazidierne en del tanke-

gods fælles med sufi-traditionen, fordi religionens store

vismand og reformator, Sheikh Adi fra 1100-tallet, oprin-

deligt var sufi. Yazidierne mener, at Sheikh Adi var en hel-

lig mand, der reformerede de kurdiske soldyrkere, der le-

vede i Lalish på det tidspunkt. Han ledte dem på rette vej,

og det er oprindelsen til den religion, de tror på i dag.

I yazidismen er der ingen konkrete leveregler. De eneste

faste leveregler, der findes, er reglerne for ægteskab og

kaster.

Kasterne er sheik, pir og murid. Hver sheikfamilie har til-

knyttet muridfamilier, som kan søge råd hos dem. Ægte-

skab mellem forskellige kaster eller ikke-yazidier, er ikke

tilladt. I filmen ser vi, hvordan de kurdiske soldater taler

om, at yazidipigerne kun gifter sig med deres egne.

I bogen ’Påfuglens Tårer – en rejse i de irakiske ezidiers verden før Islamisk stat’ skriver Peter

Wiingaard:

”På mange måder er ezidiernes religion skabt til en simpel landlig livsførelse.

Det er en naturreligion, som dyrker elementerne. Man beder til Gud om regn,

og man beder til jorden. Hver landsby er samlet om sit eget Ezidi-tempel og har

tilknyttet en hellig figur, der besidder en bestemt kraft eller egenskab. Det kan

være en sheik, en pir eller anden hellig figur, der besidder en bestemt kraft el-

ler egenskab. I nogen templer kan man bede om en god høst. I andre kan man

blive kureret for barnløshed eller noget andet konkret. Der findes hellige figu-

rer, som tager vare på alt mellem himmel og jord.”

Forfølgelsen af yazidierne

Gennem historien har yazidierne været forfulgte både af magthaverne i Irak og af andre religi-

øse grupper især muslimer, hvor mange, som sagt, anser yazidierne for at være djævledyr-

kere.

Da det kurdiske selvstyre i Irak blev etableret i 1992, aftog forfølgelserne. Men desværre ople-

ver mange yazidier, at der ikke er det samme venskab med de muslimer, der er meget religi-

øse, som der var tidligere. I filmen ser vi, hvordan en muslimsk kvinde viser ISIS, hvem i lands-

byen, der er yazidier.

Ordforklaringer

Sufisme: En retning indenfor

islam, der opstod i 700-tallet.

Sufismen lægger vægt på

mystik og den rene kærlig-

hed til gud uden tanke på løn

eller straf.

At konvertere: At konvertere

er at skifte fra en religion til

en anden. Den person, der

skifter religion kaldes en

konvertit.

Peshmerga: Det kurdiske

militær i det kurdiske selv-

styreområde i Irak.

ISIS, IS, ISIL eller Daesh:

Islamisk stat er en terror-

gruppe, som i en periode

holdt store dele af Syrien og

Irak besat. Terrororganisatio-

nen omtales under alle fire

navne.

10

Modviljen er der på trods af at mange yazidier, lige-

som Zara i filmen, har været en del af den kurdiske

milits, Peshmerga, og at de i perioder har været le-

dende kræfter i kurdernes kamp for selvstændig-

hed. Men da ISIS erobrede dele af yazidiernes om-

råde i 2014, tog forfølgelserne til. Som filmen be-

skriver, blev de mænd, der ikke ville konvertere,

myrdet og kvinderne taget til fange som sexslaver.

Mange drenge blev hjernevasket til at blive musli-

mer ligesom Zaras lillebror Kaeto.

Forfølgelserne har bidraget til, at yazidierne er ved

at være et mindretal i deres traditionelle landområ-

der. Mange er flygtet, og der bliver stadig færre

yazidier. Dels på grund af de strikse ægteskabsreg-

ler, dels fordi det ikke er tilladt for ikke-yazidier at

konvertere til yazidismen.

Det er også regler, som betyder, at det er meget

svært for kvinder, der har fået børn med ISIS kri-

gere, som følge af voldtægt under deres fangen-

skab, at vende tilbage sammen med børnene.

En rapport udgivet af Amnesty International i juli 2020 påviser, at yazidisamfundet ikke vil vide

af børnene. Yazidiernes øverste åndelige råd sagde på et tidspunkt, at de ville acceptere alle

overlevende fra ISIS fangenskab og deres børn, og mange så med glæde på den beslutning.

Men mere traditionelle grupperinger blev rasende, og rådet præciserede derefter, at det un-

der ingen omstændigheder betød børn født efter voldtægt. Det har ført til tragedier, fordi

mange kvinder bliver tvunget eller narret til at efterlade deres børn, hvis de vil tilbage til de-

res familier.

De yazidibørn, der blev taget til fange af ISIS, har adskillige skader, sygdomme og dårlige hel-

bredstilstande, som er et resultat af deres fangenskab. Mange af børnene vender tilbage til de-

res familier efter at have oplevet sult, tortur, seksuel vold og at være tvunget til at deltage i kri-

gen som børnesoldater, og disse oplevelser har ofte en betydelig negativ indvirkning på deres

helbred. Mange har psykiske problemer og kan ikke længere tale eller forstå den kurdiske

dialekt, deres familier taler. De har også problemer i skolen, fordi de ikke har haft nogen sko-

legang hos ISIS.

YAZIDIMÆND I TRADITIONELLE DRAGTER UNDER

PILGRIMSFÆRDEN I LALISH I 2017

TEMPEL I LALISH

11

Handlingsreferat af Sisters in Arms

I 2014 blev en del af yazidiernes område i det vestlige Irak erobret af den radikale islamistiske

bevægelse ISIS, som truede med at dræbe dem, der ikke omvendte sig til islam. Det er disse

uhyggelige begivenheder, der danner baggrunden for filmen.

Zaras familie angribes og vi møder den kvindelige milits

Filmen starter med, at vi ser ISIS overfalde landsbyen, som Zara bor i sammen med sine foræl-

dre og en yngre og en ældre bror. Kun et par soldater bevogter landsbyen, hvor Zara er i

gang med at male Melek Taus som påfuglen, Guds favoritengel, som hun kalder ham. ISIS sæt-

ter de unge kvinder i én bus, og de ældre, kvinder og børn i en anden. Mændene bliver skudt,

hvis de ikke konverterer til islam. Zara ser sin far blive skudt inden bussen kører.

I et mellemspil ser vi nogle kvinder angribe en ISIS tjekpost. Kvinderne er kurdiske krigere,

og i deres lejr er tv på besøg. Kommandøren fortæller tv-reporterne, at de muslimske krigere

er bange for kvinderne. De tror, at de ikke kommer i himlen, hvis de bliver dræbt af en

kvinde.

Da busserne med kvinderne og børnene fra yazidi-landsbyen ankommer til ISIS krigernes by,

tages lillebroren Kaeto fra Zara, og yazidi-kvinderne bliver solgt som slaver. Al Britani – en til-

rejsende engelsk kriger - får lov til at vælge en af kvinderne som den første. Han vælger Zara.

Hun får hijab på, og han trækker hende med som et dyr, slår hende og smider hende på ladet

af sin truck, da hun stritter imod og vil have Kaeto med. De kører hjem til Al Britani, som har en

kone i forvejen. Hun er rejst til ISIS fra Frankrig sammen med sin bror, fordi hun ville giftes

med en kriger. Selvom hun bliver rasende, forbliver Zara hos dem. Al Britani låser hende inde

på et værelse, hvor han voldtager hende, når han har lyst.

I Kvindernes lejr ser de i tv, at redaktionen for den franske, satiriske ugeavis Charlie Hebdo er

blevet angrebet af terrorister. To unge franske kvinder, Kinda og Laura, er på vej til kurdernes

kvindelige brigade, som de har meldt sig frivilligt til. De ankommer og må aflevere deres mo-

biltelefoner. Som den kvindelige kommandant siger: ’Ingen sex og ingen telefoner. I er her for

at slås.’

12

Hos Al Britani er Zara ulykkelig og tænker på sine brødre. Uhyggen forstærkes af at ISIS kører

gennem byen med højttalere og råber op om alt, hvad der er forbudt.

De kvindelige kurdiske krigere træner skydning. De er blevet politisk opdraget og hører om

andre matriarkater og lærer, at det er kapitalismen og mændene, der har gjort kvinder til sla-

ver. Den fysiske træning og politiske opdragelse fortsætter for Kinda og Laura til lyden af san-

gen Sisters in Arms. De er på patrulje og diskuterer religion. De franske piger bryder sig ikke

om religion, mens den amerikanske kvinde, som kaldes American Sniper, er meget kristen og

beder bordbøn.

Al Britanis kone tager Zara med ud for at se en fange blive brændt levende. Zara sniger sig

væk, mens alle er optaget af afbrændingen. Hun når at stjæle en mobiltelefon, inden hun bli-

ver fanget. Det lykkes hende at ringe til sin onkel, som siger at hun skal snige sig ud af huset.

Han vil finde en smugler til at få hende væk. Han fortæller, at hendes mor og storebror er i live.

Zaras flugt

Zara finder nogen sovepiller i huset, som hun putter dem i maden. Hun prøver at smutte væk,

mens de sover. Al Britanis kone ser Zara, men hun vil gerne af med hende, så hun lader hende

gå. Det lykkes Zara at finde smugleren, men han smider hende af midt på en vej, og hun må gå

videre. Hun smider hijabben og slutter sig til andre flygtninge, der er på vej til den fri zone.

ISIS og Al Britani finder dem, men de kvindelige krigere kommer i sidste øjeblik, og det kom-

mer til kamp. ISIS taber og Al Britani flygter.

Zara kommer til en flygtningelejr, hvor hun genforenes med sin mor og storebror. Broderen

fortæller, at de blev slæbt op på et bjerg for at blive henrettet, men han blev kun såret og

kunne flygte. De kvindelige krigere fester ovenpå sejren sammen med de andre kurdiske kri-

gere. I flygtningelejren skriver Zara, i et brev til sin bror, at hun tager afsted for at kæmpe og

finde Kaeto. Hun slutter sig til de kurdiske krigere.

Zara hos den kvindelige milits

Kvinderne i militsen forklarer Zara, at de alle har et kodenavn. American Sniper, Mother Sun,

Lady Kurda osv. Zara deltager i træning og øvelser. De passerer en yazidi-kirkegård, som ISIS

har ødelagt, og Zara fortæller de andre kvinder, at yazidierne altid har været forfulgt. Lady

Kurda siger, at de kurdiske bjerge er hendes eneste religion.

13

Zara vælger sit krigernavn Red Snake. Rød er en vigtig farve for yazidier og slangen bider.

Hun fortæller, at hun ikke har tegnet siden hun blev taget til fange, og at hendes lillebror sta-

dig er fange hos ISIS. De andre kvinder fortæller også, hvorfor de slås.

Under kampen om en landsby bliver et par af kvinderne slået ihjel, da de vil redde et barn. Til

gængæld fanger de Al Britani, som de tager med til lejren for at afhøre ham. Han er villig til at

sige, hvor ISIS-lederen Abu Mariam er, hvis de lover, at det bliver en mand, der slår ham ihjel.

Han fortæller, at Zaras lillebror er det samme sted. Zara taler med en af de andre kvinder om,

at hun stadig skammer sig over at være voldtaget af Al Britani. Zara truer Al Britani med en

kniv, og han fortæller at Kaeto er en muslimsk kriger nu. Han håner hende med, at hun nød

det, når han voldtog hende. Det bliver for meget for Zara, og hun slår ham ihjel.

Angreb på Abu Mariams by

Peshmerga-delingen tager afsted for at fange Abu Mariam. De laver et set up, hvor kommandø-

ren kommer til Abu Mariams by med en flok kvinder i hijab, fordi det var Al Britanis opgave at

finde nogle kvinder og bringe dem til Abu Mariam. De bliver lukket ind, smider hijabberne og

angriber. De får luftstøtte, Abu Mariam gemmer sig og tager Kaeto med sig. Kampen fortsæt-

ter. Flere kurdiske styrker kommer til. Kinda bliver ramt.

Hos ISIS er Kaeto blevet hjernevasket til at blive selvmordsbomber. De finder ham med en

selvmordsvest, som Abu Mariam har udstyret ham med efter at have sagt at Kaeto skal

sprænge dem i luften. Abu Mariam sårer American Sniper under sin flugt. Zara taler til Kaeto

og synger en sang for ham, som deres mor sang. En af kvinderne skyder Abu Mariam. Kaeto

tager selvmordsvesten af. Kinda dør.

De befrier de kvinder, som ISIS har fanget. Kommandanten og den kvindelige kommandant ta-

ler om, at koalitionen vil svigte dem. Hun siger, at så må de selv kæmpe. Zara har tegnet

Kinda, som faldt under kampen om Abu Mariams by, som Guds favoritengel, Melek Taus, på-

fuglen.

14

Persongalleri

Zara

Da filmen starter, er Zara en lidt naiv ung kvinde, der ikke har for-

stået den fare, der hænger over yazidierne. Hun er religiøs og går

meget op i sine malerier af Melek Taus, påfugleenglen. Men da hun

bliver taget til fange, vælger hun at flygte og gå til modstand i mod-

sætning til storebroren, der nærmest er blevet handlingslammet af

den katastrofe, der har ramt familien.

Al Britani

Al Britani er en ualmindelig ubehagelig type. Han er engelsk

konvertit (se ordforklaringer side 9) og en ondskabsfuld og

samvittighedsløs kriger.

Karakteren er muligvis bygget over William Hasmou Clinic,

en engelsk mand, som sloges for ISIS under navnet Abu Ab-

dullah al-Britani, og som formentlig blev dræbt under et bom-

beangreb. Han pralede på de sociale medier af at have været

med til at halshugge den amerikanske journalist James Foley.

Virkelighedens Abu Abdullah al-

Britani

Den kvindelige kommandant

Den kvindelige kommandant lever for kampen for et frit Kurdistan.

Samtidig bekender hun sig også til en gammeldags form for kom-

munisme, hvor hun belærer de unge kvindelige krigere om, at det

er kapitalismen og mændene, der har gjort kvinder til slaver.

Det kan godt være et udsagn, der giver mening i en patriarkalsk

kultur, hvor nogle kvinder vælger at kæmpe frem for at blive gift,

som Puk Damsgaard og Suzanne Brøgger har fortalt om i et program

på DR TV: https://www.dr.dk/nyheder/udland/puk-damsgaard-og-suzanne-broegger-i-syrien-

kvindekamp-med-kalasjnikov-0

American Sniper

American Sniper er anderledes end de andre kvinder i militsen. De

fleste er kurdere, der kæmper for Kurdistans selvstændighed. Men

American Sniper er fra USA. Hun er en meget religiøs kristen, der

kæmper mod ISIS, fordi hun har mistet sin mand i Irak-krigen.

Kaeto

Kaeto er Zaras lillebror, som hun bliver skilt fra, da hun bliver sex-slave hos Al Britani. Det vi-

ser sig senere at Kaeto er blevet hjernevasket af ISIS til at blive en lion/løve – en barnekriger

for ISIS, som er villig til at være selvmordsbomber. Men en sang fra hans barndom, får ham til

at skifte mening.

15

Opgave: Skriv en anmeldelse af filmen

Denne opgave drejer sig om at skrive en anmeldelse af filmen. Den kan løses som en tværfag-

lig opgave i dansk og filmkundskab eller som en opgave i et af fagene.

Formålet er, at I skal skrive en tekst, der indeholder jeres egne holdninger og vurderinger og

at I viser, at I kan vurdere en film i forhold til dens genre og æstetik.

I kan se mere om fagenes fællesmål på side 7. I kan selv vælge hvilken målgruppe og hvilket

medie, I vil skrive anmeldelsen til. Men det er vigtigt, at I gør jer nogle overvejelser om begge

dele, inden I går i gang.

Samtale to og to

➢ I kan hjælpe hinanden med at lave de overvejelser, der skal til, i en samtale to og to.

Bagefter skal I løse opgaven individuelt. I kan altid vende tilbage til jeres samtalepart-

ner og tale om problemer i opgaveløsningen.

➢ Tal om følgende og hjælp hinanden med at vælge den bedste form for hver især:

❖ Er den til jeres egen aldersgruppe eller til den brede offentlighed?

❖ Er den til en avis som f.eks. MetroXpress eller Politiken, er det til et netmedie, eller skal

anmeldelsen læses op i radioen?

❖ Alle disse elementer er med til at afgøre, hvordan anmeldelsen skal skrives og hvilket

sprog du bruger.

❖ Hvordan er tonen og hvor dybt går anmeldelsen? Er den let i tonen? Eller alvorlig? Er

den kort eller detaljerig?

Hvis du vælger YouTube, radio eller podcast som dit medie, er det vigtigt, at der ikke indgår

lange sætninger, som er svære at læse op. Hvis det er til en avis eller nettet, er det en god ide

også at finde nogle billeder.

16

➢ Individuel skriftlig opgave

Du skal nu skrive din artikel/lave dit video-

eller radioindslag ud fra den inspiration, og

de beslutninger du har taget, i samarbejdet

med din samtalepartner.

Inden du går i gang, er det også en god idé at

læse boksen her ved siden af om genrer og

artikeltyper.

Lav en god overskrift, der opsummerer det,

du skriver i anmeldelsen på en præcis og

fængende måde.

Husk at angive hvilken genre, filmen befinder

sig indenfor.

Anmeldelse skal blandt andet indeholde ek-

sempler fra filmen, der kan underbygge din

holdning.

Din holdning skal klart komme frem (ikke om

filmens emne men om filmens form, stil og op-

bygning). Det er vurderingen, der adskiller

en anmeldelse fra et resumé. Så du skal være

personlig i din anmeldelse samtidig med, at

den skal være velunderbygget.

Genrer i Sisters in Arms

Sisters in Arms er et drama - en fiktions-

film. Dvs. at det i modsætning til doku-

mentarfilm, som viser virkelige begiven-

heder, er en film, hvor en forfatter har

udtænkt handlingen.

Selvom der er en forfatter, der har ud-

tænkt handlingen, betyder det ikke, at

den ikke er realistisk. Filmen bygger på

en række virkelige begivenheder, som

så er stykket sammen til det drama, I har

set.

Filmen er filmet on location. Det betyder,

at den er optaget udenfor et studie, men

det betyder ikke nødvendigvis, at det er

det samme sted, som begivenhederne

fandt sted. Det kan også være et sted,

der ligner.

Artikeltyper

Nyhedsartikler fortæller om aktuelle be-

givenheder.

Baggrundsartikler går i dybden med stof-

fet og behøver ikke være aktuelle.

Reportage/feature er en artikel, hvor

journalisten er ude for at fortælle en hi-

storie fra virkeligheden. F.eks. om en tur

på Roskilde Festival.

En portrætartikel bygger ofte på et inter-

view med en person og ofte også med

nogen, der kender personen.

Kronik, ledere og debatindlæg giver ud-

tryk for skribentens subjektive holdning.

Det samme gør anmeldelsen. Her handler

det om at formidle en personlig holdning

til f.eks. en bog, en film eller et spil.

Samtale i klassen

Når I er færdige med anmeldelserne, skal I dele og diskutere jeres holdninger i klassen.

17

Opgave: Beretninger fra den virkelige verden

YAZIDI KRIGERE

Skriv en rapport

I denne opgave i samfundsfag skal du finde fortællinger fra den virkelige verden, som er pa-

rallelle med dem i filmen. Den kan løses individuelt eller i grupper.

Formålet med opgaven er at kende forskellige kulturer og arbejde med tilhørsforhold til soci-

ale grupper og fællesskaber. Du kan se fællesmål for samfundsfag på side 7.

➢ Opgaven går ud på at skrive en rapport, der skal have to overordnede afsnit:

1.

Hvorfor er der konflikter mellem muslimer og yazidier?

❖ Hvordan definerer hver af grupperne sig selv?

❖ Hvad er deres kendetegn?

❖ Hvad er konfliktpunkterne og hvorfor kulminerer de i 2014?

2.

Læs handlingsreferatet på side 11-13 i dette materiale igennem. Find derefter 4-5 beretninger

fra virkeligheden, der stemmer overens med handlingen i filmen.

3.

Som konklusion på rapporten skal I skrive om filmen, efter jeres opfattelse, giver et realistisk

billede af konflikten, yazidierne og ISIS.

18

Kilder

Her er en række kilder, du kan bruge. Men du kan også vælge at søge efter flere på internet-

tet. Blandt andet har Kristeligt Dagblad fulgt yazidiernes trængsler og skrevet om det. Men der

er også andre medier, der har skrevet om yazidierne.

Film: Hvad har IS imod yazidierne? https://aldrigmere.dk/2019/04/02/hvad-har-is-imod-yazi-

dierne/

Film: Yazdas dokumentationscenter https://aldrigmere.dk/2019/04/02/yazdas-dokumentat-

ionscenter/

Film: Hvad gjorde IS? https://aldrigmere.dk/2019/03/29/hvad-gjorde-is/

Mand dømmes i Irak for at voldtage yazidikvinder:

https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/yazidisk-kvinde-vidner-mod-sin-voldtaegtsmand-

og-retten-i-irak-doemte-ham-til-doeden

Yazididreng, der lever i Danmark har været hjernevasket af ISIS:

https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/ali-bliver-laast-inde-om-natten-af-sin-onkel-han-

savner-syrien-og-ser-sig-ikke-laengere-som

Berlingske 12. december 2014: IS vil sælge halshugget lig for én million dollar:

IS vil sælge halshugget lig for én million dollar

Berlingske 4. oktober 2014: Islamisk Stat halshugger britisk gidsel i ny video: https://www.ber-

lingske.dk/internationalt/islamisk-stat-halshugger-britisk-gidsel-i-ny-video-0

Nogle kvinder vælger at kæmpe frem for at blive gift, som Puk

Damsgaard og Suzanne Brøgger har fortalt om i et program på DR

TV: https://www.dr.dk/nyheder/udland/puk-damsgaard-og-su-

zanne-broegger-i-syrien-kvindekamp-med-kalasjnikov-0

Om frygten for nye massakrer:

https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/yazidierne-foeler-sig-

fanget-mellem-frygtog-hjemlaengsel-paa-bjerget

Om at være yazidi i Danmark:

https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/vi-er-ikke-muslimer-

som-mange-ellers-gaar-rundt-og-tror

VIRKELIGHEDENS KRIGERE

Nadia Murad, som modtog Nobels fredspris i 2018, har skrevet en bog om sit fangenskab hos

ISIS: ”Den sidste pige - Mit fangenskab og min kamp mod Islamisk Stat”. Her fortæller hun om

at blive holdt fanget som sexslave hos IS, om flugten – og om at bruge sine oplevelser til at

blive et talerør for verdens flygtninge og undertrykte.

Og endelig har Amnesty International udgivet en rapport om følgerne af yazidiernes fangen-

skab hos ISIS. Den er på engelsk og kan findes her:

https://www.amnesty.org/en/documents/mde14/2759/2020/en/

19

Opgave: Kan I løse konflikten?

Formålet med opgaven, som er til faget historie, er at sætte sig ind i historiske konflikter og

forsøge at komme med løsningsforslag. Du kan se fællesmål for historie side 7.

VIRKELIGHEDENS KRIGERE YAZIDIFAMILIE CA. 1930 YAZIDIER I FLYGTNINGELEJR CA. 2014

➢ Læs om yazidierne i baggrundsmaterialet side 8-10, og læs mere i f.eks.:

Peter Wiingaard: ”Påfuglens tårer – en rejse i de irakiske ezidiers verden før is-

lamisk stat”.

Pernille Bramming: Weekendavisen 7. november 2014: ”Jeg er yazidi. Artiklen

kan læses på bibliotekernes hjemmeside”.

Saliha Marie Fetteh: Hvem er yazidierne? https://www.religion.dk/viden/hvem-er-

yazidierne

Lise Søgaard: Kristeligt Dagblad 12. august 2014: Historisk grusom forfølgelse af

Iraks yazidier https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/2014-08-12/historisk-gru-

som-forf%C3%B8lgelse-af-iraks-yazidier

I kan sikkert også finde mange andre steder med information om konflikten, men vær

opmærksomme. I skal være meget kritiske over for de kilder, I bruger, og det er en

god idé at diskutere jeres kilder med jeres lærer.

➢ I skal nu arbejde med konflikten mellem muslimer og yazidier i grupper. På baggrund af det

I har læst om konflikten og de forsøg, der har været på at løse den, skal I nu skrive konflik-

tens stridspunkter op i skemaets første kolonne. I anden kolonne skriver I jeres forslag til

løsning. I tredje kolonne skriver I, hvilke hindringer der kan være, for at løsningen kan gen-

nemføres. I må gerne sætte flere linjer ind i skemaet.

➢ Gennem jeres diskussioner skulle I gerne nå frem til nogle forslag, der har så få forhindrin-

ger som muligt.

20

Skema til overblik for løsningen af opgaven:

Konflikt Løsningsforslag Forhindring

➢ Når gruppearbejdet er slut, fremlægger grupperne deres løsningsforslag i klassen, og I kan

sammen diskutere, om de er realistiske at gennemføre.

VIRKELIGHEDENS KRIGERE