IndholdsfortegnelsenIndholdsfortegnelsen...........................................................................................................1

1. Indledning....................................................................................................................3

2. Problemformulering......................................................................................................4

2.1. Formål...................................................................................................................4

2.2. Motivation..............................................................................................................4

3. Introduktion til produktet...............................................................................................5

3.1. Kommunikationssituation........................................................................................5

3.2. Kommunikationsprodukt.........................................................................................6

3.3. Afsender................................................................................................................6

3.4. Forforståelse af modtager......................................................................................7

4. Teoretisk tilgang...........................................................................................................8

4.1. E. M. Rogers..........................................................................................................8

4.1.1. De fem egenskaber:........................................................................................9

4.1.2. De fem adopterkategorier:.............................................................................10

4.2. Preben Sepstrup..................................................................................................11

4.2.1. Livssituation...................................................................................................11

4.2.2. Relevansopfattelse........................................................................................11

4.2.3. Informationsbehov.........................................................................................12

4.2.4. Informationsomkostning.................................................................................12

4.3. Helle Dyrting........................................................................................................12

5. Metode....................................................................................................................... 13

5.1. Metodetriangulering..............................................................................................13

5.2. Undersøgelsesdesign...........................................................................................14

5.3. Forskningsspørgsmål...........................................................................................15

5.4. Kvantitativ metode: spørgeskemaer......................................................................16

5.4.1. Første undersøgelse:.....................................................................................16

5.4.2. Anden undersøgelse......................................................................................17

5.5. Kvalitativ metode: fokusgruppeinterview...............................................................18

5.6. Overvejelser i forbindelse med fokusgruppeinterview............................................20

Side 1

5.6.1. I forbindelse med kontakten til respondenten..................................................20

5.6.2. Forberedelse til fokusgruppeinterview............................................................20

5.6.3. Praktisk udførelse af fokusgruppeinterviewet..................................................21

5.7. Beskrivelse af informanter i fokusgruppen............................................................22

5.8. Vurdering.............................................................................................................24

5.8.1. Spørgeskema................................................................................................24

5.8.2. Validitet og reliabilitet.....................................................................................25

6. Analyse og fortolkning................................................................................................26

6.1. Informanternes forhold til internettet.....................................................................26

6.2. Livssituation.........................................................................................................27

6.3. Relevansopfattelse...............................................................................................28

6.4. Informationsbehov................................................................................................29

6.5. Informationsomkostning.......................................................................................29

6.6. Forhold til forandring............................................................................................29

6.7. Fællesskabet ”Forening Lumsås Kirke”.................................................................31

6.8. Hvad skal lumsaaskirke.dk indeholde?.................................................................32

6.8.1. Kirkebladet online og offline...........................................................................32

6.8.2. Praktisk information og turistinformation.........................................................33

6.8.3. Fællesskab, fotos og interaktion.....................................................................34

6.9. Respondenterne og de nuværende og potentielle brugere....................................35

6.9.1. De nuværende og potentielle brugere.............................................................35

7. OVERORDNET KRITIK AF PROJEKTET...................................................................37

8. KONKLUSION...........................................................................................................38

9. PERSPEKTIVERING.................................................................................................39

10. Litteraturliste.............................................................................................................41

11. Bilag......................................................................................................................... 42

Side 2

1. IndledningJuleaften er landets kirker stuvende fulde af glade, feststemte mennesker, som ser frem til

at høre årets prædiken. Det er i hvert fald årets prædiken for en stor dels vedkommende, for

hvis man besøger kirken en helt almindelig søndag, møder man et andet billede, både hvad

angår antallet af kirkegængere samt disses aldersrepræsentation.

I takt med at internettet har vundet indpas i en stor del af de danske hjem, har den danske

folkekirke ligeledes åbnet dørene denne vej, herunder med hjemmesiderne

www.folkekirken.dk og www.cyberkirken.dk. Endvidere har flere danske kirker valgt at lave

deres egen hjemmeside for herigennem at skabe mulighed for, at menigheden og andre

interesserede også online kan få kirkelige behov og interesser opfyldt.

Når juleaften kan samle så mange mennesker omkring kirken, prædiken, samværet og

traditionerne, må der være tale om interesse og tilhørsforhold af en vis størrelse blandt

befolkningen. Denne kan tilmed ses i lyset af folkekirkens medlemstal1. I de fleste tilfælde

afspejles denne interesse imidlertid ikke under den helt almindelige søndagsandagt. Man

kunne henledes til at inddrage vores forforståelse af, at folk ikke har tid, at de har svært ved

at definere deres tro og tilhørende behov for at tilgodese troen, at deltagelse i kirkelige

handlinger er socialt bestemt, og at kirken som fysisk samlingspunkt kan være svær at

passe ind i en travl hverdag.

Online alternativer til den fysiske kirke finder vi aldeles interessante, ikke mindst taget

ovennævnte forforståelse i betragtning. Hvis man selv kan bestemme, hvor og hvornår man

vil lede sine tanker i den kirkelige retning, i hvilket omfang og selv forsøge at definere sine

behov, ubevidst som bevidst, mener vi, at man i langt højere grad har mulighed for at pleje

sine personlige tilhørsforhold, og ikke blot én gang om året.

I dette projekt har vi valgt at sætte fokus på én bestemt kirkes online tilbud til menigheden

og andre interesserede. Kirken er Lumsås kirke, en lille kirke placeret i en lille by i et

kirkedistrikt med 700 borgere.

1 4.506.442 per 1. Januar 2007 i følge kirkeministerietshjemmeside: http://www.km.dk/545.html

Side 3

2. Problemformulering Hvem er den nuværende samt den potentielle brugergruppe af lumsaaskirke.dk?

Hvordan skal konceptet2 bag lumsaaskirke.dk se ud for at opnå det størst mulige

antal tilbagevendende og tilfredse brugere i disse grupper?

2.1. Formål

Vi ønsker at belyse ovennævnte problemstilling med udgangspunkt i kvantitative og

kvalitative undersøgelser, så vi til sidst kan besvare problemformuleringen og herved komme

med et bidrag til, hvordan lumsaaskirke.dk i størst mulig grad kan opfylde både de

nuværende samt potentielle brugeres behov for online formidling. Herved er målet, at

lumsaaskirke.dk yder den service, som nuværende - og potentielle brugere har behov for.

2.2. Motivation

Først og fremmest mener vi, at denne opgave emnemæssigt befinder sig i et spændende

krydsningsfelt, nemlig mellem den traditionelle danske folkekirke og den altid innovative

Informationsteknologi. Det er for os en spændende kombination. Dernæst vurderer vi, at

undersøgelsen rummer muligheden for at tilvejebringe ny viden, som kan få værdifuld

betydning ikke bare for det mindre geografiske område den udføres for, Lumsås kirkedistrikt,

men potentielt set for hele den instans, Den danske folkekirke, den hører ind under. Det

finder vi særligt motiverende i projektet. Vi har bevidst valgt at beskæftige os med en kirke i

et lille distrikt, da der i perioder har været debatter om de små kirkers overlevelser og håber

herigennem at kunne være med til at bidrage med nye aspekter og viden til denne debat.

2 Vi bruger begrebet koncept i betydningen en plan/et regelsæt som beskriver de grundlæggende træk ved et projekt.

Side 4

3. Introduktion til produktet

3.1. Kommunikationssituation

Vi dumper ned midt ude i noget nær ingenting. I Provinsen. I Odsherred. Tæt på Sj. Odde

ligger den lille landsby, der hedder Lumsås med ca. 200 indbyggere3 (700 i kirkedisktriktet +

sommerhusgæster). Størstedelen af indbyggerne er ældre, en mindre del er familier med

små børn, og så er der et betydeligt antal sommerhusgæsterne. De unge, dem der voksede

op der, er for længst flyttet, for der er særdeles begrænsede uddannelsesmuligheder i

området. Byen har en LokalBrugsen, et gadekær, et forsamlingshus og en

ejendomsmægler. Og så har den kirken.

Fig. 1 Den inderste cirkel på kortet angiver Lumsås by, hvor den yderste cirkel angiver Lumsås kirkedistrikt.

3 Kilde: Sognepræst ved Lumsås Kirke Sten Hartung.

Side 5

3.2. Kommunikationsprodukt

Lumsaaskirke.dk er selvsagt et website på internettet. Initiativ til sitet blev taget at en privat

person i 2006, og blev af denne udarbejdet på frivillig basis. Siden hen er arbejdet aflønnet

af menighedsrådet.

Fig. 2Lumsaaskirke.dk indeholder informationer om kirken, gudstjenester, arrangementer, kontaktpersoner, kirkelige

handlinger samt fotos.

Sitet udarbejdes i Dreamweaver og Photoshop og hostes af one.com. På sitet anvendes

HTML, CSS og JAVA. Der er tale om et teknologisk let tilgængelig site.

3.3. Afsender

Fig. 3

Side 6

Afsenderen af lumsaaskirke.dk er en særdeles kompleks størrelse. På figur 1 illustrerer vi

det hierarki af instanser og personer, der teoretisk set er afsendere af websitet. Vi antager,

at de primære afsendere er henholdsvis menighedsrådet og sognepræsten ved Lumsås

Kirke. Denne afgræsning foretager vi, idet personer og instanser på højere niveau i

hierarkiet hverken bidrager til eller har direkte indflydelse på lumsaaskirke.dk. I fald der

måtte opstå kontroversielle omstændigheder omkring lumsaaskirke.dk og dets indhold, vil de

øverste instanser naturligvis blive involveret.

Den daglige vedligeholdelse og opdatering af sitet foregår fortrinsvis alene af

webredaktøren, dog i sporadisk samarbejde med sognepræsten, når denne har partikulære

ønsker til indhold på sitet.

3.4. Forforståelse af modtager

Brugerne af Lumsås kirke mener vi umiddelbart kan deles i tre segmenter:

De, der er interesserede i kirkelige handlinger, dvs. primært faste kirkegængere,

konfirmander og deres familier, forældre hvis børn skal døbes mfl.

De, der primært bruger kirken i forbindelse med kulturelle arrangementer som koncerter.

Sommerhusgæster, der kun bruger kirken dele af året, samt turister.

Disse tre grupper af brugere har forskellige behov men overlapper også hinanden, idet for

eksempel sommerhusgæsterne falder ind under både kategori 1 og 2, men kun i visse

perioder.

For at kunne lave en så videnskabelig analyse som muligt, er det vigtigt, at vi er vores egen

forforståelse af målgruppen bevidst, således at denne ikke kommer til at projiceres over på

vores analyse og fortolkning. Vores forforståelse består af en kombination af reel viden samt

ren og skær fordomme. Vi skelner ikke mellem disse to men skærper vores opmærksomhed

omkring at eksplicitere denne forforståelse forinden, sådan at den ikke kommer til at spille

en afgørende rolle i vores endelige analyse.

En del af vores forforståelse inden vi drog til Lumsås var:

Lumsås ligger langt ude på landet, og med den størrelse som byen har, må det være et

sted, hvor alle følger med i, hvad hinanden laver, og måske er der også er tendens til

sladder.

Vi havde en vis skepsis omkring, hvorvidt sommerhusgæster virkelig går i kirke.

Side 7

Det er kun ældre, for ikke at sige gamle mennesker, der kommer i kirken, og derudover

kommer der med garanti ikke særlig mange. Og er man ligefrem fast kirkegænger, så er

man godt oppe i alderen, og har ikke den store sociale kontaktflade.

Omend det siges, at flere og flere mennesker spredt over alle aldre har computer og

internet, så var der alligevel en skepsis omkring denne gruppe af mennesker, deres

computerbrug, adgang til internettet og deres formåen, når de først var kommet online.

4. Teoretisk tilgang

4.1. E. M. Rogers

E. M. Rogers (herefter Rogers) bruger vi i forbindelse med afsnittet ”Hvad skal

lumsaaskirke.dk indeholde” hvor vi drager nytte af innovationsbegrebet og dele af hans

diffusionsteori. Rogers diffusionsteori behandler, hvad der har indflydelse på, hvorvidt og

med hvilken hastighed (raten) en innovation adopteres, adoptionsraten. En innovation

defineres af Rogers som en idé, en praksis eller et objekt, der bliver opfattet som en

nyskabelse af et individ eller en gruppe. Hvorvidt den reelt set er det eller ej har ingen

betydning4.

I denne analyse er vi afhængige af to innovationers adoption: internettet foruden hvilket en

person ikke har mulighed for at tilgå lumsaaskirke.dk.

Der er i følge Rogers fem egenskaber (se nedenstående figur) ved en innovation, som har

indflydelse på dennes adoptionsrate. Egenskaberne ved internettet har vi ingen indflydelse

på, og hvorvidt vores målgruppe synes, at internettet opfylder nedenstående egenskaber,

beskæftiger vi os ikke med i vores analyse. Derimod kan vi forsøge at påvirke udbyderen af

kirkens website til at imødekomme respondenternes svar og reaktioner fra vores

fokusgruppeinterview. Opfylder hjemmesiden de ønsker, som fokusgruppen ytrer, kunne det

betyde en større gruppe af brugere, som finder at websitet opfylder de fem egenskaber.

4Rogers: 2003 [12]

Side 8

4.1.1. De fem egenskaber:

Relativ fordel: Er der personlig fordel; social prestige, økonomiskfordel o.l. ?

“What’s in it for me?” Hvis jeg tilgår lumsaaskirke.dk, så ved jeg måske noget, som de ikke ved. Jeg kan fortælle de andre, at jeg tilgår siden. Måske synes de, jeg er dygtig, fordi jeg tilgår hjemmesiden.

Kompatibilitet: Er det foreneligt med de nuværende: erfaringer, holdninger og værdier?

Jeg HAR allerede internet, som jeg er vant til at bruge, og derfor kan jeg også godt tilgå lumsaaskirke.dk. Jeg kan godt lide at bruge internettet til mange forskellige ting, så hvorfor ikke også kirkens website.

Kompleksitet: Virker det forståeligt og brugbart, eller svært og utilgængeligt?

Virker det forståeligt og brugbart, eller svært og utilgængeligt?

Testbarhed: Er der mulighed for at afprøve inden endelig stillingtagen?

Jeg er ikke meget for bare at springe ud i noget nyt. Jeg har godt hørt, at kirken har et website. Jeg kan godt lide at se, hvad det er for noget - måske du kunne hjælpe mig første gang?

Observerbarhed Er virkningen synlig for andre?

Lægger andre mærke til, hvorvidt jeg tilgår hjemmesiden eller ej? Vil jeg ‘falde igennem’, hvis jeg ikke gør?

Fig. 45

Tre af disse fem egenskaber vil vi ikke anvende i vores analyse, men vi nævner nedenfor

de tanker, vi har gjort os omkring de tre i forhold til websitet lumsaaskirke.dk.

Der er ikke mulighed for, at websitet kan give informanterne en økonomisk fordel, men

de kan måske opnås en vis relativ fordel gennem den potentielle sociale prestige, der er i

at kunne fortælle andre om, at man har besøgt websitet.

Sammenholdt med ovennævnte mulighed for at opnå en potentiel social prestige, kan man

også sige, at der er en vis observerbarhed ved at bruge websitet. Det er ikke nødvendigvis

5 Rogers: 2003 [15 – 16]

Side 9

muligt for andre at observere den konkrete tilgang til websitet, men der ligger en

observerbarhed i, at man kan tale med om indholdet, hvis man er bruger, hvilket man ikke

kan, hvis man ikke er bruger.

Testbarheden af lumsaaskirke.dk er ikke noget, vi som sådan forsøger at afklare i

forbindelse med dette projekt. Det er muligt for en potentiel bruger at tilgå sitet en eller flere

gange uden at tage stilling til, hvorvidt han/hun vil være decideret bruger eller ej, da der ikke

er krav om log in eller anden form for tilmeldelse. Vi mener derfor, at siden opfylder en

egenskab omkring at være testbar for potentielle brugere.

Egenskaberne kompatibilitet behandles i afsnit 5.8. ”Hvad skal lumsaaskirke.dk indeholde?”

og kompleksitet behandler vi afsnittet 5.9.1. ”De nuværende og potentielle brugere”.

Yderligere opdeler Rogers adoptanter, i vores tilfælde nuværende brugere og potentielle

brugere, i fem kategorier, alt efter med hvilken hastighed de adopterer en ny innovation. I

forbindelse med Lumsås kirkes website mener vi, at en bruger har adopteret sitet, når

han/hun tilgår sitet jævnligt6.

4.1.2. De fem adopterkategorier:

Innovators: Venturesome

De allerførste til at adoptere en innovation, gerne inden denne bliver offentlig kendt, ‘nørden’ og den risikovillige

(innovatorer)

Early Adopters: Respect

Er positivt stemte overfor en ny innovation, men lidt mindre risikovillig og mere afventende. Er kendte som meningsdannere, ofte med et stort socialt netværk

(tidlige adoptanter)

Early Majority: Deliberate

Er positivt stemte, men noget mere usikre end de tidligere kategorier. Har også et socialt netværk af en vis størrelse, men er mindre meningsdannende end ’early adopters’(tidlige majoritet)

Late Majority: Skeptical

Adopterer først, når andre har afprøvet og rapporterer om gode resultater

(sene majoritet)

6 Rogers: 2003 [282 – 285]

Side 10

Laggards: Traditional

Er meget kritiske overfor en ny innovation og adopterer kun af absolut nødvendighed

(smølehoveder)

Fig. 5

4.2. Preben Sepstrup

Preben Sepstrups (herefter Sepstrup) teori7 bruger vi primært i forbindelse med forhold ved

modtagerne. De fire af Sepstrups begreber, vi har valgt at fokusere på, er som følger:

Livssituation Relevansopfattelse Informationsbehov Informationsomkostning

Fig. 6

4.2.1. Livssituation

Lumsaaskirke.dk’s brugergruppes livssituation er væsentlig, fordi den har indflydelse på

deres adgang til og brug af internettet generelt.

I forbindelse med fokusgruppeinterviewet finder vi det interessant at undersøge de enkelte

informanters adfærd og indstilling til innovation i form af computere, internettet og

informationssøgning ved hjælp af disse. Derudover kan vores observation af informanternes

indbyrdes adfærd under interviewet hjælpe os til at forstå dels ovenstående, men i høj grad

også deres roller under interviewet og dermed også i andre sociale situationer jf. afsnit om

præsentation af respondenterne.

4.2.2. Relevansopfattelse

Hvorvidt en modtager finder noget relevant afhænger af, om han finder det vigtigt og

væsentligt.

Sepstrups relevansbegreb anvender vi i forbindelse med undersøgelsen af hvilket indhold,

lumsaaskirke.dk bør indeholde for at brugergruppen finder brugen af websitet vedkommende

og nyttig.

7 Sepstrup: 2006 [127 – 153]

Side 11

4.2.3. Informationsbehov

I første omgang skal modtageren føle et behov for information for overhovedet at opsøge

denne, dvs. besøge lumsaaskirke.dk.

Mere specifikt bruger vi begrebet informationsbehov til at opnå viden om brugerens

opfattelse af, hvorvidt han efter at have besøgt websitet har opnået den viden, han ønskede.

4.2.4. Informationsomkostning

Dette begreb dækker over det arbejde, modtageren vil have ved at opnå en bestemt viden.

Under fokusgruppeinterviewet undersøger vi, hvor store disse omkostninger er for

brugergruppen – primært i forhold til brug af lumsaaskirke.dk, men som en nødvendig

forudsætning derfor også generelt i forhold til brug af computere og internettet.

4.3. Helle Dyrting

Under fokusgruppeinterviewet observerede vi et meget centralt aspekt i det lille samfund,

dyrkelsen af fællesskabet. I denne forbindelse har vi valgt at anvende filosoffen Helle Dyrting

for at afdække, om der teoretisk set er tale om et fællesskab og i bekræftende fald, hvad der

karakteriserer dette.

I analysen af vores empiri vil vi således anvende begreber fra bogen ”Fællesskabets skjulte

kræfter – introduktion til TNLP” af Helle Dyrting. Bogens fokus er kollektive udviklingsforløb,

det vil sige forandringsprocesser i virksomheder, organisationer og andre fællesskaber.

I analysen anvender vi begreberne kollektive generaliseringer8., som er beskrevet i bogens

kapitel fire, fem og seks. De kollektive generaliseringer er de fælles overbevisninger, normer

og værdier, som medlemmer af et fællesskab deler i det aktuelle fællesskab, bevidst som

ubevidst. Disse kollektive generaliseringer kan bestå af alt fra bevidst formulerede

kerneværdier til ubevidste uskrevne regler. De er specifikke fra fællesskab til fællesskab, og

en person deler derfor adskillige kollektive generaliseringer afhængigt af antallet af

fællesskaber, personen tager del i.

5. Metode

5.1. Metodetriangulering

Vi har valgt at bruge metodetriangulering for derigennem at afdække flest mulige aspekter

omkring målgruppen. Først bruger vi en kvantitativ metode, et spørgeskema, og derefter

bruger vi en kvalitativ metode, et fokusgruppeinterview, som vi supplerer med en kreativ

8 Dyrting: 2003 [94 – 173]

Side 12

metode. Metodetriangulering er brugt for at tilstræbe, at analysen skal blive så valid som

mulig: ”Det vil sige, at de forskellige typer data om samme emne kan udgøre et slags tjek på

hinandens pålidelighed.” 9.

Den primære funktion ved spørgeskemaet er at give os et indblik i, hvem kirkegængerne i

Lumsås kirke er; deres alder, deres kendskab til og brug af kirkens website, samt en

mulighed for at få ændret en del af vores forforståelse til reel viden. Sekundært giver

spørgeskemaet os også en legal tilgang til at kunne udvælge og kontakte informanter til

vores senere fokusgruppeinterview.

Yderligere har Bente Halkier (herefter Halkier) i bogen ”Fokusgrupper” beskrevet, hvori hun

finder både de fordele og potentielle faldgruber, der er ved at benytte fokusgruppeinterview

som en del af en kvalitativ undersøgelse. Et fokusgruppeinterview er mere end bare et

interview af en gruppe. Det giver os mulighed for at få svar på mere end bare de spørgsmål,

som vi stiller, hvis dynamikken informanterne imellem kommer til fungere. Udover de

konkrete spørgsmål omkring lumsaaskirke.dk og brug af internet, søger vi at opnå en viden

og en bedre forståelse af, hvem vores informanter er som personer, deres tanker og

overvejelser, samt hvilke ting der rører sig i det lille lokalsamfund, Lumsås.

Da internettet og dermed også lumsaaskirke.dk er virtuelle produkter, og som sådan ikke

fysisk tilstede, vil vi forsøge at supplere fokusgruppeinterviewet med en visualisering af

websitets indhold ved hjælp af kort. Dette skriver Halkier også om og gør samtidig

opmærksom på, at man skal sørge for, at ”...disse selvfølgelig afspejle problemstillingen,

emnerne og hænge sammen med de andre spørgsmål.” 10

9 Halkier: 2002 [18]10 Halkier: 2002 [48]

Side 13

5.2. Undersøgelsesdesign

Fig. 7

Fig. 7 viser i overordnede punkter designet af vores empiriske undersøgelse. Inden

uddelingen af første spørgeskema foretager vi research indenfor problemfeltet, herunder

indenfor litteratur og beslægtede projekter. Dernæst udarbejder og senere uddeler vi første

spørgeskema jf. afsnittet ”4.4.1. Første undersøgelse” , som er målrettet segmentet de

kulturelt interesserede jf. afsnittet ”2.4. Forforståelse af modtager”. Herefter behandler vi den

indsamlede empiri, afgiver en vurdering af første spørgeskema og reviderer det således, at

det kan uddeles ved den anden spørgeskemaundersøgelse, se afsnittet ”4.4.2. Anden

undersøgelse”. Andet spørgeskema er målrettet segmentet de ”interesserede i kirkelige

handlinger” jf. afsnittet ”2.4. Forforståelse af modtager”. Efter bearbejdning af empirien fra

andet spørgeskema udvælger vi informanter til fokusgruppen, som derefter afholdes, se

afsnittet ”4.5. Kvalitativ metode: fokusgruppeinterview”. Slutteligt fortager vi den endelige og

samlede målgruppeanalyse jf. afsnittet ”5. Analyse og fortolkning”.

Side 14

5.3. Forskningsspørgsmål

Problemformulering Forskningsspørgsmål

Hvem er den nuværende samt den potentielle brugergruppe af lumsaaskirke.dk?

Hvordan skal konceptet bag lumsaaskirke.dk se ud for at opnå det størst mulige antal tilbagevendende og tilfredse brugere i disse grupper?

Hvilke behov opfylder brugen af Lumsås Kirke hos brugerne?

Hvilke behov har kirkens brugere i forhold til information om Lumsås Kirke?

Hvilke kommunikationskanaler anvender kirkens brugere?

Hvordan og hvor hyppigt anvendes kirkebladet?

Bruger kirkens brugere internettet; hvor ofte og til hvad?

Hvem henvender lumsaaskirke.dk sig til?

Hvem bruger lumsaaskirke.dk?

Hvem repræsenterer lumsaaskirke.dk?

Hvad karakteriserer fællesskabet omkring Lumsås Kirke?

Hvilken rolle spiller præsten i fællesskabet og hvilke behov opfylder han?

Fig. 8

Side 15

5.4. Kvantitativ metode: spørgeskemaer

De to spørgeskemaer har ikke karakter af traditionelt udformede spørgeskemaer, men er

udformet som spørgeskemaer til to indledende eksplorative undersøgelser.

5.4.1. Første undersøgelse:

Til den første undersøgelse valgte vi at benytte den kvantitative spørgeskemaundersøgelse.

Undersøgelsen skulle foregå i forlængelse af en efterårskoncert i Lumsås kirke. (Se bilag 1)

Spørgeskemaet er udformet enkelt og med få spørgsmål, da den primære hensigt med

første undersøgelse er at få oplyst fem overordnede forskningsspørgsmål: Respondentens

alder, kendskab til hjemmesiden, hjemmesidens popularitet, hvilket formål segmentet af

besøgende ved kirken har, og om de adspurgte er villige til at blive kontaktet i forbindelse

med senere undersøgelser.

Forskningsspørgsmålene blev omformuleret til interviewspørgsmål for at skabe en klarere

og almen forståelse.

Spørgsmålene er formuleret således, at man skal sætte kryds i svarbokse bortset fra første

spørgsmål, hvor respondentens alder skal noteres og sidste spørgsmål, hvor e-mailadresse

eller telefonnummer skal udfyldes, hvis man stiller sig til rådighed for yderligere kontakt.

Ved at udforme svarmulighederne så enkelt som muligt, forsøger vi at nedsætte

hyppigheden af ubesvarede spørgsmål.

Nedenfor beskrives, hvorfor vi netop finder udvalgte spørgsmål relevante for projektet om

lumsaaskirke.dk.

Alder?Vi finder alderen på respondenten relevant, idet vi ønsker at undersøge, om der er tendens

til aldersspredning, eller om der er tale om et aldersbetinget segment. Yderligere finder vi det

brugbart, om anvendelsen af internettet generelt er betinget af alder, og om dette eventuelt

er en faktor, som skal tages i betragtning.

Har du hørt om Lumsås Kirkes hjemmeside www.lumsaaskirke.dk?Med dette spørgsmål ønsker vi at få et billede af, hvor udbredt kendskabet er til websitet. Vi

vil gerne vide om kirkens besøgende overhovedet ved, at lumsaaskirke.dk eksisterer. Det

givne svar kan i efterfølgende spørgsmål skitsere, i hvor høj grad der har været interesse og

behov for at besøge hjemmesiden.

Side 16

Hvor mange gange har du besøgt siden?Under dette spørgsmål har vi valgt, at man kan sætte kryds i en af følgende tre muligheder:

Aldrig, én gang eller flere gange. Ved kombination af svarerne ”Ja” fra ovenstående

spørgsmål omkring kendskab til siden og ”Aldrig”, er det vanskeligt at konkludere, om det er

udtryk for et manglende behov for websitet eller, om der er tale om et ubevidst behov hos

pågældende respondent. Kombinationen af ”Nej” og ”Aldrig” viser, at respondenten på grund

af manglende kendskab ikke har tilgået sitet.

Hvis respondenten har svaret, at han/hun kun har besøgt lumsaaskirke.dk én gang, vil vi i

første omgang antage, at han/hun har besøgt sitet, formentligt har været utilfreds med sitet

eller simpelthen ikke fundet det, han/hun søgte.

Hvis svaret er ”Flere gange” antager vi i første omgang, at respondenten er bruger af

hjemmesiden og derved finder det, eller dele af det som personen søger. Alle

svarmuligheder finder vi i denne fase af projektet brugbare i en senere undersøgelse.

Hvad bruger du primært Lumsås Kirke til? (x en eller flere af)Dette spørgsmål skal hjælpe os til at kategorisere respondenternes interesser i forbindelse

med kirken. Herved kan vi skabe et overblik over, hvorvidt de besøgende primært bruger

kirken til gudstjenester, kulturelle arrangementer, andet eller flere af disse muligheder.

Denne viden kan være os til gavn i forbindelse med prioriteringen af indhold på

hjemmesiden.

Endvidere kan der søges spændende sammenhænge med de øvrige spørgsmål; er der

f.eks. én bruger af hjemmeside, som kun bruger kirken til kulturelle arrangementer, kan det

give et praj om vigtigheden af kulturel information på hjemmesiden.

Må vi kontakte dig senere, hvis vi har flere spørgsmål?Dette spørgsmål giver os mulighed for at finde respondenter, som gerne vil hjælpe os i

forbindelse med yderligere og mere dybdegående undersøgelser. Samtidig får vi indsamlet

kontaktinformation så vi, på en overskuelig måde, kan udvælge og kontakte respondenter til

det planlagte fokusgruppeinterview.

5.4.2. Anden undersøgelse

Erfaringerne fra den første spørgeskemaundersøgelse brugte vi til at forbedre

spørgeskemaerne i den anden undersøgelse, som blev afholdt i forbindelse med en

gospelkoncert i Lumsås kirke.

Vi blev klar over, at en helt central mangel ved det første spørgeskema var, at vi ikke havde

spurgt om internetadgang i hjemmet. Dette valgte vi derfor at tilføje, så vi kunne danne os et

Side 17

overblik over hvor mange af dette sogns borgere, der reelt kunne tilgå internettet fra

hjemmet. I og med at vi har valgt at fokusere på en lille kirke i provinsen, kunne det nemlig

tænke sig, at det gennemsnitlige antal af husstande med internetopkobling ser anderledes

ud end landsgennemsnittet.

5.5. Kvalitativ metode: fokusgruppeinterview

I forbindelse med udvælgelsen af respondenterne til fokusgruppeinterviewet, opstillede vi

nogle in - og eksklusionskriterier. Disse fremgår af skemaet nedenfor.

Vi mente, at det var vigtigt, at koncentrere os om nogle informative respondenter så vi kunne

arbejde i dybden med deres udsagn. Lunde skriver, at det er fra de informative, man lærer

mest om de centrale spørgsmål, man ønsker belyst. Det var derfor essentielt, at vi fandt de

respondenter, som vi mente, kunne gøre størst indtryk og give mest information således, at

muligheden for ny viden kunne øges11.

Inklusionskriterier Eksklusionskriterier

Respondenterne skal have en vis tilknytning til Lumsås kirke. Denne kan være i form af deltagelse i gudstjenester, kulturelle arrangementer eller anden interesse.

Vi må ikke have nogen private relationer til respondenterne, da dette kan påvirke undersøgelsesresultaterne positivt som negativt.

Respondenten skal have angivet at vi godt må kontakte ham / hende i forbindelse med yderligere spørgsmål (jf. de to spørgeskemaundersøgelser)..

Ingen eller utilstrækkelig markering af at respondenten indvilliger i, at blive kontaktet i forbindelse med yderligere spørgsmål (jf. de to spørgeskemaundersøgelser).

Respondenten skal have adgang til Internettet.

Respondenten har i spørgeskemaet angivet at han / hun ikke har adgang til Internettet.

Respondenten skal have angivet en kontaktmail eller et telefonnummer i spørgeskemaet.

Respondenterne som havde noteret på deres spørgeskema at de var fra koret fra Gentofte

Respondenten skal have udfyldt spørgeskemaet.

Fig. 9

Igennem inklusionskriterierne søger vi informative respondenter ved at beslutte, at

respondenterne skal have udfyldt et spørgeskema, heri have angivet at vi gerne må

11 Lunde: 1993 [75]

Side 18

kontakte dem igen og i denne forbindelse have tilføjet en kontaktmail eller telefonnummer.

Hvis respondenterne har opfyldt disse kriterier har de udvist en interesse for projektet og for

at hjælpe os med undersøgelsen. Vi kan naturligvis ikke afgøre hvorvidt disse respondenter

vil være informative i fokusgruppeinterviewet, men det er denne gruppe, som ud fra de

kvantitative undersøgelse har udvist den største interesse.

Endvidere har vi som et klart inklusionskriterium, at respondenten skal have Internetadgang

og herved mulighed for adgang til hjemmesiden.

Ud fra skema (se bilag 2 + 3), som vi udarbejdede via resultaterne fra den første

undersøgelse, spørgeskemaundersøgelsen, udvalgte vi en ”blandet” gruppe respondenter,

som alle levede op til de kriterier vi havde opstillet.

Vi kontaktede respondenterne per mail og brev (se bilag x, brev til respondenterne) og efter

nogle tilmeldinger og afbud, endte vi op med en fokusgruppe bestående af seks

respondenter hvilket vi fandt optimalt.

Efter vores to runder med spørgeskemaer, havde vi 57 besvarede spørgeskemaer, og hele

34 havde tilkendegivet, at vi gerne måtte kontakte dem igen, enten ved angivelse af mail

eller angivelse af telefonnummer.

Indledningsvis kontaktede vi ti respondenter, antallet var vi kommet frem til ved at have et

ultimativt udgangspunkt på seks deltagere, hvilket er yderst acceptabelt i følge12.

De ti udvalgte respondenter repræsenterede en god aldersmæssig spredning, og var

derudover respondenter både med og uden kendskab til hjemmesiden. Dette valg var meget

bevidst, da vi mente at vi ved at have både brugere og potentielle brugere, ville have

mulighed for at opnå et bredere billede af, hvad der var af ønsker for hjemmesiden. Vi

henvendte os til respondenterne via mail, og anmodede om, at de hurtigst mulig ville

tilkendegive, hvorvidt de ville deltage i vores interview, inden for en lille uges tid.

Der var dog ikke den helst store tilslutning til at begynde med, og vi besluttede derfor at

kontakte de resterede respondenter, som havde skrevet deres mail-adresse, på

spørgeskemaet (syv af i alt 17 der havde angivet mailadresse). Mandag før interviewet var

der stadig kun to respondenter der havde meldt positivt tilbage omkring deltagelse, og vi

valgte derfor at kontakte per telefon. Allerede ved første opkald var der positiv

tilkendegivelse af deltagelse. Der var nu fem deltagere, og havde yderligere fået en ‘måske’-

tilkendegivelse.

12 Halkier: 2002 [38]

Side 19

For ikke at ende med en gruppe af en størrelse, som vi ikke mente at kunne håndtere,

valgte hermed at stoppe for rekrutteringen, og havde en plan B, der gik ud på, at i tilfælde af

sygdom, måtte vi forsøge at rekruttere respondenter i forbindelse med dagens gudstjeneste.

Alle mødte dog op til interviewet, og endnu en deltager meldte sig.

Ved at have tilkendegivet at vi gerne måtte kontakte dem igen, havde respondenterne

samtidig givet slip på en del af deres anonymitet.

5.6. Overvejelser i forbindelse med fokusgruppeinterview

5.6.1. I forbindelse med kontakten til respondenten

Til de udvalgte respondenter som har angivet deres e-mail har vi valgt at udforme en

informationsmail. I denne tager vi højde for, at vi har skabt en kontakt (igennem

spørgeskemaundersøgelsen), hvorfor vi vurderer, at den skal bære præg af personlighed. I

forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen bad vi ikke om respondenternes navn, hvorfor

vi sendte e-mailen som en fællesmail, dog med respondenternes e-mailadresser som

”undisclosed recipients”, for på den måde ikke at videregive personlige informationer. (Se

bilag 4 for informationsmail)

5.6.2. Forberedelse til fokusgruppeinterview

På interviewdagen opridser vi mundtligt deltagerinformationen for at sikre os, at

respondenterne er velinformerede. Endvidere underskriver de et informeret samtykke. Vi

informerer dem om vores fortrolighed, at interviewet bliver anonymiseret og om reglerne for

informeret samtykke13.

Vi ønsker ikke, at vores forforståelse skal være styrende for interviewets udfald, idet

spontane udfald og lange relevante svar fra respondenternes side understreger en vis

kvalitet i interviewets anvendelighed. Vi ser vores vigtigste opgave, som værende lyttende

samt forfølge og afklare meningen med relevante aspekter i respondenternes udsagn14.

Overordnet kan man kalde interviewet semistruktureret, dog vil interviewguiden kun blive

taget i brug i forbindelse med åbningen af interviewet og som en slags vejledende checkliste

for områder, der kan være interessante at lede interviewet ind over, hvis respondenterne

pludselig går i stå. I tilfælde af at respondenternes svar er lange og indholdsrige, vil vi så vidt

muligt forfølge interessante udfald i det omfang, som det falder naturligt. (Se bilag 5 vores

interviewguide)

13 Kvale: 2004 [104-118]14 Kvale: 2004 [kap.8]

Side 20

I vores rolle som interviewere ønsker vi at være nærværende, opmærksomme og lade vores

blik udtrykke anerkendelse, da dette har stor betydning i enhver kommunikation og derfor

kan opmuntre respondenterne til at fortælle15.

Vi vil respektere den naturlige stilhed, der kan byde sig i interviewet, for herigennem at give

respondenterne en chance for at tænke og reflektere over deres udsagn16.

Vi optager interviewet på bånd, som efter endt projektforløb destrueres af hensyn til

respondenternes ret til fortrolighed.

5.6.3. Praktisk udførelse af fokusgruppeinterviewet

Fokusgruppeinterviewet fandt sted i præstegårdens konfirmandstue, og for at blødgøre

stemningen og gøre informanterne fortrolige med os og hinanden, startede vi med at

præsentere os selv, og hvad formålet var med fokusgruppen. Derefter lavede vi en kort

runde hvor alle fortalte, hvad de hed. Dette er i overensstemmelse med Halkier’s beskrivelse

af, hvordan man skal starte et fokusgruppeinterview:

” En introduktion bør indeholde dels svar på deltagernes potentielle spørgsmål, om hvad det

her overhovedet går ud på, samt de retningslinier for interaktionen, som undersøgeren gerne

vil have skal præge fokusgruppen”17

Respondenterne blev efterfølgende introduceret til nogle blanke kort, og vi opfordrede dem

til at komme med ideer til, hvad de eventuelt kunne tænke sig af features på Lumsås kirkes

website. Det viste sig dog hurtig, at der ikke kom meget på papiret, så for ikke at ødelægge

den gode stemning og den dynamik, der allerede på nuværende tidspunkt viste sig opnåelig,

lagde vi vores præfabrikerede kort med forslag til indhold på bordet. (Se bilag 6 for en

oversigt over indhold på præfabrikerede kort)

Meningen med de præfabrikerede kort var, at de skulle fungere som et hjælpeværktøj, så

informanterne i højere grad kunne visualisere, hvad meningen var. Derudover fungerede

kortene også i høj grad som en form for stikord, der gav respondenterne rig mulighed for at

tale om kirken og livet i og omkring den. Grundet gruppedynamikken fik vi rig mulighed for at

høre om mere og andet end kun det, vi stillede spørgsmål til, hvilket i bund og grund er den

store force, der er ved et fokusgruppeinterview.

Slutteligt havde vi nogle konkrete og specifikke spørgsmål omkring hvor, hvor meget, og

hvordan informanterne brugte deres computer og internet. Disse spørgsmål havde vi bevidst

gemt til sidst i interviewet for ikke at risikere, at nogle informanter ville føle sig hængt ud som

15 Eide og Eide: Kap16 Kvale: 200417 Halkier: 2002 [57]

Side 21

dårlige brugere af internettet. Ligeledes for at forhindre dette blev disse spørgsmål indledt af

den ene interviewers redegørelse for hendes computer- og internetforbrug. Intervieweren

lavede en mini-case omkring computerbrugen i hendes nærmeste familie; børn, forældre og

bedsteforældre, som bestemt ikke alle er lige begejstret for og interesseret i internettet.

Interviewet løb over cirka 80 minutter, hvorefter vi udvidede kaffebordet med frisksmurte

sandwich. Respondenterne var meget glade, og lod alle til, at de havde fundet vores oplæg

og egne debatter interessante og vedkommende, hvilket også blev understreget af, at de

blev en lille times tid endnu.

5.7. Beskrivelse af informanter i fokusgruppen

I det følgende beskrives informanterne i fokusgruppen med det formål kortlægge hvem de

nuværende og potentielle brugere af lumsaaskirke.dk er. Navnene er fiktive for at respektere

informanternes annonymitet.

Margrethe (benævnt informant A i analysen):

Margrethe har i fem og et halvt år haft sommerhus i en lille by fem-seks kilometer uden for

Lumsås. I september 2007 flyttede Margrethe fra en stor lejlighed i det centrale København

og er nu fastboende i sit sommerhus. Hun er for tiden i gang med at sætte sommerhuset i

stand på egen hånd, så det kan benyttes som helårsbolig.

Margrethe har en søn, svigerdatter og barnebarn, som er bosat i København. Endvidere bor

hendes venner og bekendte omkring Københavnsområdet. Margrethe fortæller før

interviewet, at hendes venner har været meget uforstående og lidt bekymrede for, at hun nu

skulle flytte et sted hen, hvor hun ikke havde personlige tilhørsforhold. I forhold til dette siger

Margrethe, at hun er glad ved sin beslutning og ser frem til at kunne være sig selv, nyde

naturen og stilheden.

Margrethe bruger megen tid i naturen, går på svampejagt, er vadefisker og går lange ture.

Efter Margrethe er flyttet op i sit sommerhus, er hun begyndt at bruge internettet dagligt.

Hun betragter internettet som erstatning for alle hendes gamle bøger og bruger det flittigt

som opslagsværk. Hun vil ikke benytte internettet til personlig e-mailkorrespondance, da hun

i denne sammenhæng foretrækker telefonisk kontakt.

Hun søger netværk i det for hende nye lokalsamfund. Hun meldt sig ind i et kor og bliver

under fokusgruppeinterviewet meget interesseret i Lumsås gymnastikhold. Margrethe

benytter mest kirken til kulturelle arrangementer. Hun er medlem af folkekirken men går

sjældent til gudstjeneste.  

Side 22

Under interviewet optræder Margrethe som den stille, men stadig aktive deltager. Hun råber

ikke så højt men kommer alligevel på banen og bliver hørt. Margrethe er ikke nødvendigvis

enig i alt, hvad der bliver sagt, og giver udtryk for dette.

Margit (benævnt informant B i analysen):

Margit er bosat i Nykøbing Sjælland, hun synger i det gospelkor som gav koncert i Lumsås

Kirke i forbindelse med anden spørgeskemaundersøgelse.

Margit kommer ikke så ofte i kirken, dog nogle gange til kulturelle arrangementer og mere

sjældent til gudstjeneste. Hun sætter hun stor pris på sognepræsten, Sten Hartung, som hun

selv var med til at ansætte, da hun tidligere var med i menighedsrådet ved Nykøbing

Sjælland Kirke18.

Hun har tidligere boet i Helsingør, hvor hendes børn voksede op. Hendes yngste datter er

30 år.

Margit bruger jævnligt internettet og har købt en ny computer. Den er bestilt, for den gamle

var ikke længere god nok – den var for langsom. Yderligere nævner hun, at hun har en søn,

der arbejder indenfor noget med computere.

Margit optræder vekslende mellem tilbagetrukket og dominerende og hun bidrager gerne

med anekdoter fra sit liv.

Gerda og Hans (benævnt informant C & D i analysen) er gift og har to børn. De deltager af

og til i søndagshøjmessen men kommer hovedsageligt i Lumsås Kirke i forbindelse med

kulturelle arrangementer.

Gerda deltager aktivt i Lumsås foreningsliv som sportsinstruktør i det lokale forsamlingshus.

Gerda og Hans er tilflyttere fra København i 1974, er faldet godt til og føler sig godt

integreret i lokalsamfundet.

Gerda og Hans har en computer, men er ikke på internettet. Computeren er et praktisk

værktøj, som er tændt sjældent og kun i forbindelse med brevskrivning. Gerda og Hans føler

sig lidt pressede i forbindelse med ikke at være på internettet og er nervøse for, at de på et

eller andet tidspunkt ikke længere er i stand til at få f.eks. kirkebladet.

Et ægtepar der umiddelbart virkede lidt stille, men som alligevel deltog aktivt i interviewet.

Informant D havde en tendens til at tale lidt uden for kontekst, men alligevel omhandlende

det informationer, som senere viste sig brugbare.

18 Sten Hartung, sognepræsten i Lumsås kirke, er hjælpepræst ved Nykøbings Sjælland Kirke.

Side 23

Inge og Klaus (benævnt informant E & F i analysen) er gift og har en datter. De er trofaste

kirkegængere, som kommer i kirken hver søndag, hvis der ikke er andet planlagt. Yderligere

deltager Inge også i de kulturelle arrangementer, som kirken tilbyder udenfor almindelig

gudstjeneste. Klaus er en praktiker uden akademisk baggrund, men med stærke sociale

relationer i lokalsamfundet. Han deltager aktivt i lokalsamfundets foreningsliv, det værende

både som almindelig deltager og leder. Inge fungerer godt socialt og har et godt og solidt

netværk.

Inge og Klaus er tilflyttere fra Københavnsområdet først i 90’erne, er faldet godt til og føler

sig godt integreret i lokalsamfundet.

Inge og Klaus har computeren tændt hele dagen. Den bliver tændt om morgenen og slukket

om aftenen inden sengetid. Tiden imellem står computeren på standby, hvis den ikke

decideret er i brug. Computeren bliver brugt praktisk til udveksling af e-mails både i privat og

foreningsøjemed, til søgninger på internettet, til opslag i online leksika og derudover til

kabalelægning.

Inge er generelt positivt indstillet overfor nye tiltag og er yderst opmærksom og deltagende i

forhold til alt, hvad der bliver bragt på banen i løbet af interviewet. Klaus er den mest

dominerende under hele interviewet, han korrigerer gerne de andre, holder sig ikke tilbage

med at afbryde og har i det hele taget mange og stærke meninger. På trods af dette

fremstår han sympatisk.

5.8. Vurdering

Dette afsnit består af vurderinger af både vores kvantitative spørgeskemaundersøgelse og

vores kvalitative fokusgruppeinterview.

5.8.1. Spørgeskema

Uddeling af spørgeskemaet ved efterårsgudstjenesten viste sig at være en smule

kompliceret. Der er flere fejlkilder, der er nødvendige at nævne.

Enkelte medlemmer af koret fra Gentofte, som havde givet koncert i kirken udfyldte også et

spørgeskema. De er naturligvis ikke borgere i sognet og kan derfor give nogle svar, der

stikker meget ud fra mængden, idet de har andre forudsætninger for at svare på vores

spørgsmål. Da respondenterne selv havde noteret på spørgeskemaet, at de var fra

Gentofte, ekskluderede vi disse i udvælgelsen af mulige informanter til vores

fokusgruppeinterview.

Side 24

En anden vigtig ting at nævne er det faktum, at mange af respondenterne misforstod et af

spørgsmålene. Når vi spurgte, hvor ofte de havde besøgt lumsaaskirke.dk, troede de, det

handlede om Lumsås Kirke i fysisk. Det medførte, at flere af respondenterne svarede, at de

aldrig havde hørt om lumsaaskirke.dk, men at de havde besøgt den adskillige gange! Dette

betød, at disse i første omgang blev ekskluderet som potentielle informanter til vores

fokusgruppeinterview. Som tidligere nævnt blev vi grundet mangel på informanter til

fokusgruppen nødt til at slække lidt på vores udvælgelseskriterier.

Det sidste aspekt der er værd at nævne i forhold til vores første spørgeskemaundersøgelse

er, om det i grunden er hensigtsmæssigt at udlevere skrevne papirskemaer til en målgruppe,

hvor gennemsnitsalderen er forholdsvis høj. Mange af de ældre tog i symbolsk betydning et

skridt baglæns, da vi spurgte, om de ville udfylde skemaet, muligvis fordi det virkede

uoverkommeligt at stå i kirkedøren og skrive. Mange havde ikke briller med.

I den forbindelse overvejede vi om vi skulle vælge en anden form, evt. en mundtlig udgave

af de fem hurtige spørgsmål til vores anden spørgeskemaundersøgelse. Vi vurderede

imidlertid, at en sådan ændring heller ikke ville være hensigtsmæssig, da vi mente at kunne

forudse, at det ville resultere i langt færre respondenter.

Vi valgte derimod blot at revidere en smule i det eksisterende spørgeskema for at eliminere

misforståelserne om den fysiske kirke versus lumsaaskirke.dk. Derudover tilføjede vi også et

spørgsmål vedrørende, hvorvidt respondenterne havde adgang til internet i hjemmet.

Med ovenstående in mente kan man i første omgang hælde til, at vores første spørgeskema

rummer mangel på validitet, derfor revidere vi andet spørgeskema ud fra de erfaringeer vi

har gjort os, og optimerer dermed andet spørgeskema

5.8.2. Validitet og reliabilitet

Enhver forskningbaseret undersøgelse skal opfylde et vist krav om validitet, som handler om

gyldighed; herigennem sikres det, at man får undersøgt det, som man reelt har sat sig for at

undersøge. Vi har forsøgt at sikre validiteten ved på forhånd at opstille forskningsspørgsmål

og undersøgelsesdesign. Denne indledende planlægning gør, at vi i stor udstrækning har

fået svar på de spørgsmål, som vi ønskede at få svar på.

Derudover skal en forskningsbaseret undersøgelse også opfylde krav om reliabilitet, som

handler om pålidelighed; sørge for at have en gennemsigtigt arbejdsgang undersøgelsen

igennem, der gør at andre kan vurdere hvorvidt, der er lavet et ordentlig stykke håndværk.

Reliabiliteten i dette projekt er sikret ved at tydeliggøre i herværende rapport hvordan vi

kommer fra et element i analysen til det næste. På den måde bør det være tydeligt for en

udenforstående at vurdere arbejdsprocessen, samt gyldigheden af resultatet.

Side 25

6. Analyse og fortolkningMed udgangspunkt i dette projekts empiri ønsker vi at foretage en analyse, som skal være

med til at besvare den opstillede problemformulering. I analysen ønsker vi at forholde os

vurderende og fortolkende. I denne forbindelse har vi valgt at inddrage citater fra

fokusgruppeinterviewet samt den teoretiske tilgang som ramme.

Citaterne er nummererede og er derudover angivet med tidskode i en fodnote. Derudover

henviser vi til de enkelte informanter ved angivelse af det bogstav vi har tildelt dem i afsnittet

”4.7. Beskrivelse af informanter i fokusgruppen”.

6.1. Informanternes forhold til internettet

Tal fra Danmarks Statistik fra 2006 siger, at 85 % af befolkningen har adgang til en

computer i hjemmet. Dette er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at disse også har

internetadgang19. Dette er overensstemmende med nedenstående citat af respondent C.

En overvejende del af de med computer i hjemmet har også adgang til internettet. Tal

ligeledes fra 2006 viser, at 83 % af den danske befokning har adgang til internettet fra

hjemmet. Fordelt over alder er det de 16 – 19-årige, som hyppigst har adgang til internettet

fra hjemmet med hele 93 %. Den ældre del af befolkningen, de 60 – 74-årige har den mindst

hyppige adgang med kun 62 %20.

”Vi har jo ikke internet. Jeg synes bare, det er forfærdeligt, at man føler at så en

skønne dag, at man er fuldstændig fortabt, fordi man ikke er på internettet”21(citat 1).

Ægteparret informanterne C og D gør deres holdning til internettet klart i citat 1. Som

ovennævnte tal viser, skildrer dette citat en sjælden situation set ud fra et overordnet dansk

perspektiv. Altså har vi her at gøre med to respondenter, som repræsenterer de få procent,

antageligvis 17 %, der endnu ikke har opkobling til internettet i eget hjem.

Rogers taler om vigtigheden af, at en innovation skal besidde visse egenskaber for, at man

vælger at adoptere den. Det hjælper ikke at ideen (innovationen) er god, hvis den ikke, for

adoptanten, er ensbetydende med visse fordele, som passer ind i dennes livssituation22.

I forbindelse med vores fokusgruppeinterview var det vigtigt for os at finde ud af, hvad

informanterne kunne tænke sig at kunne tilgå på lumsaaskirke.dk. Det er vigtigt for en

19 Informationssamfundet Danmark It-status: 2006 [36]20 Nøgletal om informationssamfundet Danmark: 2007 [21]21 Fokusgruppe [04:10]22 Jf. historien om at koge vand af sundhedsmæssige årsager. Rogers: 2003 [1 – 5]

Side 26

innovations mulighed for at blive adopteret at kunne opfylde en eller flere af de 5 egenskaber

som Rogers angiver som afgørende.

Der er ikke mulighed for at websitet at give informanterne en økonomisk fordel, men der kan

måske opnås en hvis social prestige, i at kunne fortælle andre om at man har besøgt

websitet. En anden af de egenskaber Rogers beskriver som afgørende er hvorvidt

hjemmesiden er overensstemmende med adoptanternes nuværende erfaringer, holdninger

og værdier, og det er disse egenskaber som vi mener at kunne tilpasse adoptanterne ved at

få afdækket deres ønsker for siden.

Disse to respondenter er tydeligvis endnu ikke overbeviste om at adgang til internettet vil

være i stand til at tilføre dem noget nævneværdigt, og udtrykker en decideret utryghed ved

internettet. Yderligere giver dette ægtepar udtryk for en generel forsigtighed og en modstand

mod forandring, som vi i analyseafsnittet ”5.6. Forhold til forandring” vil komme ind på.

De øvrige fire respondenter har både computere og internetopkobling i hjemmet.

Vi finder det væsentligt at kigge på det forhold, som vores seks respondenter har til

internettet, for herved bedre at kunne tilnærme os et klart billede af hvordan den potentielle

brugergruppe af lumsaaskirke.dk kunne se ud.

6.2. Livssituation

Sepstrup nævner vigtigheden af at kende sin modtagers livssituation. Under

fokusgruppeinterviewet lagde vi vægt på at indsamle demografiske fakta om informanterne.

Disse fandt vi væsentlige i forsøget på at skabe et billede af de potentielle brugeres adgang

til og anvendelse af internettet.

Respondent A er nytilflytter og vil gerne opbygge et socialt netværk i området. Internettet har

for hendes vedkommende erstattet de opslagsværker, der før fyldte reolerne i stuen, så hun

er fortrolig med brug af internettet. Hun påpeger dog, at hun ikke har tænkt sig at lade email-

korrespondence erstatte telefonsamtaler med familie og venner, da hun ønsker at bevare

den personlige kontakt, som hun føler går tabt, når man kommunikerer via computeren. Af

disse årsager vurderer vi, at hun ville være aktiv i for eksempel et debatforum på kirkens

website, men at hun stadig vil foretrække at kontakte for eksempel præsten via telefonen

eller ansigt til ansigt.

Også informant B bruger jævnligt internettet, men bor ikke i kirkedistriktet og bruger derfor

ikke Lumsås kirke så ofte som de andre informanter. Eftersom hun primært kommer i kirken

i forbindelse med kulturelle arrangementer, vil hun kunne drage nytte af muligheden for at

diskutere disse via lumsaaskirke.dk.

Side 27

Informanterne C og D bruger ligeledes Lumsås Kirke og fællesskabet omkring den i

forbindelse med kulturelle arrangementer. De deltager også i lignende arrangementer ved

andre kirker i området. Ud fra disse oplysninger vil det være nærliggende at have disse to

informanter i tankerne, når websitets præsentation af arrangementer udformes. Især i

forhold til informanterne C og D er det væsentligt at være opmærksom på at ”sælge varen”

bedst muligt for at vække deres interesse. Desværre for lumsaaskirke.dk har C og D ikke

adgang til internettet i deres hjem, så de hører til i gruppen af potentielle fremtidige brugere

af websitet.

Ligesom informanterne A og B er også E og F entusiastiske computer- og internetbrugere. E

og F deltager primært i gudstjenester men er socialt meget aktive og har derfor også en vis

interesse i kulturelle arrangementer. Under fokusgruppeinterviewet gør respondent E klart,

at han har mange og stærke meninger og nyder at diskutere adskillige emner.

6.3. Relevansopfattelse

Modtagerens relevansopfattelse er en af Sepstrups vigtigste pointer i forhold til dette projekt,

da informanternes opfattelse af hvorvidt lumsaaskirke.dk tilbyder interessant og

vedkommende information, er afgørende for deres beslutning om at adoptere websitet, samt

adoptionsratens hastighed.

Størstedelen af kirkedistriktets borgere modtager kirkebladet en gang i kvartalet, hvorfor vi

mener det er væsentligt, at websitet, udover at skildre indholdet af kirkebladet tilbyder andet

og mere end blot en online gengivelse af dette.

Endvidere henviser vi til afsnit 4.7. ”Beskrivelse af informanter i fokusgruppen”, hvori vi

behandler informanternes interesser, værdier og egenskaber, hvilke danner grundlag for,

hvad de finder relevant.

6.4. Informationsbehov

En modtager har ifølge Sepstrup et informationsbehov som forudsætning for at kunne

modtage information. Vi konstaterer, at der er et sådan behov til stede hos informanterne,

idet de med tilfredshed læser og gemmer kirkebladet. Informanterne er altså interesseret i

og har behov for information fra og om Lumsås Kirke.

6.5. Informationsomkostning

Idet en stor del af brugergruppen i forvejen modtager praktiske informationer via kirkebladet,

og omkring en fjerdel23 af dem ikke har adgang til internettet i hjemmet, viser deres

23 Beregning foretaget på baggrund af resultaterne fra anden spørgeskemaundersøgelse.

Side 28

opfattelse af informationsomkostningerne sig – i hvert fald for nogles vedkommende – at

være høje. Der er risiko for, at de, der ikke har internetopkobling i hjemmet og måske slet

ikke ejer en computer, vil finde informationsomkostningerne for høje i forhold til det

potentielle udbytte. Disse betegnes som laggards jf. afsnit 3.1.2. ”De fem adopterkategorier”.

Disse udgør således en del af den potentielle brugergruppe, og de resterende må være del

af den nuværende brugergruppe, som allerede i en vis grad er fortrolige med mediet, i

fokusgruppen repræsenteret af informanterne A, B, E og i mindre grad F.

6.6. Forhold til forandring

Resultaterne af anden spørgeskemaundersøgelse hvori vi spurgte til internetadgang i

hjemmet, viser, at seks ud af de 28 respondenter er ikke i besiddelse af adgang til internettet

I hjemmet.

Side 29

Adgang til internet i hjemmet fordelt på personer - 2. undersøgelse

22

6

,005,00

10,0015,0020,0025,00

adgang til internet i hjemmetikke adgang til internet i hjemmet

Fig. 10

Det viser os, at der, hos ca. en fjerdedel af kirkegængerne er risiko for, at der eksisterer en

modstand mod forandringen, mod brugen af internettet. Som nævnt i analyseafsnittet

”Informanternes forhold til internettet” underbygger informant C og D i

fokusgruppeinterviewet den modstand mod forandring, som spørgeskemaundersøgelserne

kunne skildre. Vigtigheden af disse to interviewpersoners udsagn og holdninger må ikke

underkendes, fordi de trods alt er del af en gruppe bestående af en fjerdedel af alle de

adspurgte informanter ved anden spørgeskemaundersøgelse.

Det er imidlertid størstedelen, 22 ud af 28 (se fig. 10) af vores informanter, der har

internetadgang i hjemmet. Og gennem vores fokusgruppeinterview udviste de med adgang

til internettet i særdeleshed en positiv holdning til internettet og dets muligheder, hvilket i høj

grad understreges af respondent A’s udtalelse:

”Man får meget plads i skufferne, når man får Internettet, da jeg flyttede, kasserede jeg en masse bøger, og nu kan jeg finde alt på nettet, ganske enkelt alt. Det er genialt, det synes jeg altså24”.(Citat 3)

Så selv om vores forforståelse af brugergruppen og statistikken omkring denne (jf. afsnit 5.1.

”Informanternes forhold til internettet”) pegede mod en gruppe uden adgang til internettet og

som måske tilmed var modstandere af internettet, så forholdt det sig i praksis, interessant

nok, ganske anderledes.

24 Fokusgruppeinterview [04.10 min.]

Side 30

6.7. Fællesskabet ”Forening Lumsås Kirke”

Helle Dyrting definerer fællesskab som ”det, vi som mennesker altid søger ind i og oplever

os selv som en del af”25. Ordbogen.com karakteriserer et fællesskab som ”forhold mellem

personer, grupper el. organisationer, som har noget tilfælles, fx fælles synspunkt el.

interesse”26. Vi mener, at de to definitioner tilsammen karakteriserer fællesskabet, som noget

mennesker søger ind i, er afhængige af, og som noget der bindes sammen af fælles

holdepunkter.

En informant siger følgende om menighedsrådet ved kirken:

”Jeg kommer stort set sammen med dem alle sammen”27.(citat 4).

Vi fortolker, at respondenten i citat 4 understreger, at kirken, herunder menighedsrådet, er

en stor del af hans personlige netværk.

”Koncerter, ja, koncerter og de foredrag, der er også nogle gode foredrag en gang

imellem. Det er meget hyggeligt med foredrag, så er hele salen jo fyldt, det er rigtig

godt.”28.(citat 5).

I citat 5 afslører informanterne C og D implicit vigtigheden af kirkens kulturelle

arrangementer som udgangspunkt for et fællesskab og en fælles interesse. En anden

informant beskriver de kulturelle arrangementer som værende hyggelige, samt at billeder fra

arrangementerne signalerer et aktivt fællesskab29.

Informanterne giver altså udtryk for, at fællesskab har en meget stor betydning, der på

mange punkter kan sammenlignes med foreningsliv. Lumsås Kirke og fællesskabet herom

besidder mange af de samme karakteristika som den konsensus- og samfundsorienterede

lokalforening.30

Websitet bør imødekomme denne tendens hos menigheden ved i det bagvedliggende

koncept at indlejre elementer og konkrete features, der støtter, fremmer og tilgodeser denne

dyrkelse af fællesskabet.

25 Dyrting:2003 [14]26 ordbogen.com: http://www.ordbogen.com/opslag.php?word=f%E6llesskab&dict=auto tilgået 6/1227 Fokusgruppe [64.50 min.]28 Fokusgruppe [07.00 min.]29 Fokusgruppe [23.24 min.]30 Ibsen:2006 [72]

Side 31

6.8. Hvad skal lumsaaskirke.dk indeholde?

I forbindelse med vores fokusgruppeinterview var det vigtigt for os at finde ud af, hvad

informanterne kunne tænke sig at kunne tilgå på lumsaaskirke.dk. Det er vigtigt for en

innovations mulighed for at blive adopteret at kunne opfylde en eller flere af de fem

egenskaber, som Rogers angiver som afgørende.

Ved at afdække informanternes ønsker til indhold på lumsaaskirke.dk mener vi at kunne højne sitets mulighed for at være kompatibelt med deres nuværende erfaringer, holdninger og værdier. Kompatibilitet er en af Rogers egenskaber, som øger sandsynligheden for, at en innovation adopteres.

Ud fra fokusgruppeinterviewet og den kreative metode fandt vi ud af, at websitets indhold

groft kan opdeles i tre kategorier:

Websitets indhold:

Kirkebladet online og offline

Praktisk information og turistinformation

Fællesskab, fotos og interaktion

Figur 11

6.8.1. Kirkebladet online og offline

Når talen falder på kirkebladet, henledes vores opmærksomhed på inddelingen af

lumsaaskirke.dk’s brugergruppe, idet informant A først for nyligt er flyttet permanent ind i sit

sommerhus og dermed indtil nu kun har deltaget i kirkens arrangementer i sommerhalvåret.

Hun gør opmærksom på, at kirkebladet ikke bliver husstandsomdelt i sommerhusområdet,

og at beboerne derfor har brug for et andet medie, hvorigennem de kan finde information om

kirken og dens aktiviteter. Informanten er dog allerede bevidst om, at man via websitet

allerede nu kan downloade kirkebladet som .pdf-fil.

Side 32

6.8.2. Praktisk information og turistinformation

Ud fra forskningsspørgsmålet ”Hvem henvender lumsaaskirke.dk sig til?” observerede vi, at

der er en ambivalens blandt informanterne.

Mens fire af deltagerne giver udtryk for et ønske om information om blandt andet kirkens

arkitektur og historie, præsten og menighedsrådet, er tre af disse fire senere i interviewet

enige om, at praktisk information på lumsaaskirke.dk primært bør henvende sig til turister.

På nuværende tidspunkt har udenlandske turister ikke mulighed for at søge information på

lumsaaskirke.dk, da al tekst er på dansk. Flere af informanterne gør klart under

fokusgruppeinterviewet, at området omkring Lumsås primært besøges af tysk- og

engelsktalende turister, hvorfor det vil være nærliggende at oversætte websitet til disse to

sprog, i fald man ønsker at inkludere dem som fremtidige, potentielle brugere.

”[…]det er jo ikke så meget for os, som kommer i kirken […] jeg tror, man skal tænke meget

på, at det er mennesker udefra […] som er interesserede i kirker […]”31 (Citat 6)

”tænk, hvis du skulle en tur rundt i Jylland. Så kunne du jo godt hjemmefra sige: hvad kirker

kunne vi godt tænke os at se. Vi kan godt lide at køre rundt og se kirker.”32 (Citat 7)

Forskningsspørgsmålet ”Hvilke behov har kirkens brugere i forhold til information om

Lumsås Kirke?” besvares delvist i form af udtrykte ønsker om tidspunkter for gudstjenester,

som også er tilgængelige i kirkebladet, samt oplysninger om kirkebilen33.

Endvidere ytrer fokusgruppedeltagerne et behov for at vide mere om præstens uddannelse

og arbejde samt information om og eventuelt fotos af menighedsrådets medlemmer.

”Det at der er billeder af arrangementer, blandt andet i præstens have […] gør, at

man lige netop har lyst til at komme i den kirke.”34(Citat 8).

Her udtrykker en informant implicit nysgerrighed omkring præsten som person og ikke bare

som præsten, der holder prædiken i kirken. Det kommer ligeledes til udtryk i ønsket om at

kunne finde information om præstens uddannelse og arbejdsopgaver.

31 Fokusgruppe [34.10 min.]32 Fokusgruppe [35.10 min.]33 En service, der henter og bringer de kirkegængere, der ikke selv har bil og bor så langt fra kirken, at de ikke selv kan transportere sig, men som alligevel gerne vil deltage i gudstjenester og kulturelle arrangementer.34 Fokusgruppe [23.30 min.]

Side 33

6.8.3. Fællesskab, fotos og interaktion

Det af informanternes behov, der ofte kommer til udtryk under interviewet, omhandler

fællesskabet omkring Lumsås Kirke (se afsnit 5.7. ”Fællesskabet ”Forening Lumsås Kirke””)

og muligheden for interaktion med såvel præsten som andre brugere af kirken.

Lumsaaskirke.dk indeholder allerede et fotogalleri. Flere gange under

fokusgruppeinterviewet efterlyser informanterne forklarende billedtekster og giver tydeligt

udtryk for, at billederne er en væsentlig del af motivationen for at deltage i aktiviteterne

omkring netop Lumsås Kirke og ikke en af de andre kirker i området.

”[…] det giver lidt mere den stemning, der var i den situation, det drejer sig om […] folk kan

forstå en tekst forskelligt, og derfor kan et billede sige meget mere nogle gange”35 (Citat 9).

Informanternes behov for at føle sig som en del af fællesskabet omkring kirken høres også i

de gentagne ønsker om mulighed for ikke blot at kunne kommentere tidlige arrangementer

og komme med forslag til nye, men især i den specifikke efterspørgsel af debat med

præsten og den øvrige menighed. Informanterne C og D, som ikke har internetforbindelse i

hjemmet, foreslår et samarbejde mellem lumsaaskirke.dk og kirkebladet i form af en

mulighed for via hjemmesiden at kunne indsende artikler til efterfølgende debat i det

husstandsomdelte kirkeblad.

Dette er endnu et udtryk for disse to informanters frygt for innovationen. Deres forslag om et

sådant samarbejde mellem lumsaaskirke.dk og kirkebladet kan opfattes som et forsøg på

ikke at blive holdt ude for eller gå glip af en del af det fællesskabet baseres på nemlig de

fælles interesser og menighedsudvekslinger herom.

”Jeg vil gerne kunne kommentere de der arrangementer […], altså for eksempel

komme med forslag.”36 (Citat 10)

”Der skulle være mulighed for, at medlemmer kunne kontakte præsten gennem

kirkebladet – komme med en artikel i kirkebladet.”37 (Citat 11)

”Det var måske en god idé, hvis der kom en diskussion – dialog – i gang”38 (Citat 12)

”Det kunne være interessant, hvis I havde et eller andet heroppe: pludselig ’Gud, der

er én, der tør sige det der.”39(Citat 13)

35 Fokusgruppe [50.13 min.]36 Fokusgruppe [30.50 min.]37 Fokusgruppe [45.20 min.]38 Fokusgruppe [45.56 min.]39 Fokusgruppe [46.20 min.]

Side 34

Ud fra ovenstående afsnit kan vi konkludere, at en helt central del af brugernes behov til

lumsaaskirke.dk’s indhold drejer sig om de elementer, der understøtter følelsen af, at man

ved at deltage i kirkens arrangementer er en del af et fællesskab.

6.9. Respondenterne og de nuværende og potentielle brugere

6.9.1. De nuværende og potentielle brugere

I dette analyseafsnit ønsker vi at bearbejde den empiri omkring de nuværende og potentielle

brugere, som vi endnu ikke har analyseret i de foregående afsnit.

De seks informanter repræsenterede forskellige interesser, tilhørsforhold til Lumsås Kirke,

bopælsplaceringer i området og holdninger til internettet generelt. Til gengæld havde

informanterne det til fælles, at de alle var over 60 år. Under de kvantitative undersøgelser fik

vi ca. 1/3 svar fra kirkegængere over 75 år, men gældende for denne gruppe var, at de ikke

havde internet og samtidig svarede de, at de ikke var interesserede i, at vi kontaktede dem

til brug i forbindelse med senere undersøgelser.

De kvantitative undersøgelser udgjorde 57 besvarelser, som viste en tendens til, at de der

havde internet i hjemmet og besøgte lumsaaskirke.dk befandt sig i 60-årsalderen.

Ud fra ovenstående kunne det tyde på, at den primære brugergruppe af lumsaaskirke.dk

befinder sig i aldersgruppen over de 60 og under de 75 år. Gruppens alder taget i

betragtning må navigation og layout udformes, så sitet fremstår særligt let tilgængeligt, hvad

angår tekststørrelse og farver. Eksplicit i fokusgruppen fremkommer vigtigheden af at

teksten er tydelig, i en vis størrelse og i stærke farver40.

Hensyn omkring opbygning, navigation og tilgængelighed på sitet der imødekommer

brugernes behov er endnu en af Rogers egenskaber, der har betydning for, hvorvidt en

innovation bliver adopteret, det vil sige kompleksiteten.

Da fokusgruppeinterviewet ledes ind på, hvilke potentielle brugere der kunne være

interesserede i websitet, blev sommerhusgæsterne og turisterne (jf. afsnit 5.8. ”Hvad skal

lumsaaskirke.dk indeholde”) nævnt.

Sommerhusgæsterne kan enten være interesseret i lumsaaskirke.dk, når de befinder sig i

sommerhuset og vil søge informationer om de kirkelige eller kulturelle arrangementer, eller

hvis de vil opdateres i forhold til, hvad der sker i og omkring Lumsås kirke, når de befinder

sig på deres faste bopæl.

40 Fokusgruppe [15.47 min.]

Side 35

Nu skriver vi potentiel brugergruppe om sommerhusgæsterne, reelt set kan vi ikke

bedømme, om der her er tale om en nuværende brugergruppe, en potentiel brugergruppe

eller en blandet gruppe. Hvis vi havde foretaget de kvantitative undersøgelser i en

ferieperiode, kunne vi sandsynligvis blive klogere på dette felt, da repræsentationen af

sommerhusgæster da ville være større.

De nuværende brugere De potentielle brugere kunne være:

Hvem er de: Mænd og kvinder der bor i sognet og hvis børn er flyttet hjemmefra.

Sommerhusgæster.

Turister.

Borgere i kirkedistriktet som endnu ikke har adgang til internettet eller har tilgået websitet.

Alder: Aldersgennemsnit imellem de 60 og 75 år.

Den samme alder som nuværende brugergruppe, da de potentielle brugere kan være en udvidelse af den allerede eksisterende brugergruppe.

Ved at tilpasse siden for turister mener vi endvidere at aldersgennemsnittet kunne sænkes.

Interesser i forhold til kirken og arrangementerne:

Brugergruppen er både interesseret i kirkelige og kulturelle informationer og debatmuligheder.

Endvidere har de behov for at lumsaaskirke.dk understøtter deres fællesskabsfølelse.

Interesse i, at få informationer om kirken herunder geografiske og historiske forhold samt om arrangementer41.

Interesser udenfor kirken:

Har alsidige interesser i forhold til hinanden. Der er ikke en interesse der klart går igen. På trods af dette kan man godt karakterisere den nuværende brugergruppe som mennesker der deltager aktiv i det sociale lokalsamfund.

Figur 12

41 Respondenternes forforståelse af turisternes interesse [35.10 min.]

Side 36

7. OVERORDNET KRITIK AF PROJEKTETWebredaktøren, som også er gift med sognepræsten ved Lumsås kirke, er medlem af

projektgruppen, og vi har derfor projektet igennem haft en skærpet opmærksomhed

omkring, hvorvidt dette har kunnet påvirke vores kontakt med respondenterne, resultaterne

af vores fokusgruppeinterview og vores analyse af de indkomne data.

Vi vurderer, at den præliminære kontakt til respondenterne kan have været påvirket i positiv

retning af, at præsten ved de gudstjenesterne hvor vi var til stede nævnte, at vi ville uddele

spørgeskemaer ved udgangen, og at vi havde webredaktøren blandt os. Da ingen af

spørgsmålene i spørgeskemaet havde karakter af at kritisere eller rose kirken og præsten,

mener vi ikke, at det har haft indflydelse på svarerne men måske på antallet af

kirkegængere, som havde lyst til at deltage i vores undersøgelse.

Da vi skulle afholde fokusgruppeinterviewet, valgte vi bevidst, at webredaktøren ikke skulle

deltage, da dette måske kunne påvirke informanternes lyst til at komme med eventuel kritik

af hjemmesiden. Det skal dog tilføjes, at fokusgruppeinterviewet blev afholdt i

præstegårdens konfirmandstue, og at præstefruen efter interviewet tilsluttede sig selskabet

– hun havde stået for det praktiske omkring mad og drikke.

Da undersøgelsen blev fortaget sidst i oktober, og dermed tiden hvor mange

sommerhusgæster lukker deres sommerhuse af for sæsonen, var denne gruppe ikke så

stærkt repræsenteret ved vores to spørgeskemaundersøgelser. Der var dog et par stykker,

som også svarede, at de gerne ville kontaktes med henblik på opfølgning. Der var desværre

ingen af dem, som var i Lumsås, da vi afholdt vores fokusgruppeinterview.

Vi havde desværre ikke mulighed for at finde nok respondenter til gennemførelse af

fokusgruppeinterviewet ved udelukkende at holde os til vores inklusions- og

eksklusionskriterier. Vi måtte derfor gå på kompromis og invitere et ægtepar, som ikke

havde adgang til internettet. Dette kompromis viste sig dog at være til vores fordel og gav os

blandt andet en ide om, hvordan man kan være bekymret over, at internettet overtager

mange funktioner, som konsekvens heraf ikke længere er fysisk tilgængelige men kun

elektronisk. Dette par havde ingen intention om at få internet men var alligevel aktiv

deltagende og blev derfor nyttige i kortlægningen af den potentielle brugergruppe af

lumsaaskirke.dk, af laggards’ene.

Side 37

8. KONKLUSIONI projektets begyndelse lod vi os motivere af, at undersøgelsen rummede mulighed for at

tilvejebringe ny viden indenfor vores problemfelt. Den praktiske og teoretiske empiri

udmundede i en del materiale, som ved bearbejdning resulterede i, at vi hermed kan svare

på den opstillede problemformulering.

Det blev klart for os, at de nuværende brugere af lumsaaskirke.dk er personer, som i

forvejen er fortrolige med internettet. Det er brugere, som i deres hverdag tilgår internettet

privat, herunder til informationssøgning og korrespondancer.

Aldersrepræsentationen hos den nuværende brugergruppe ligger overvejende i 60 års

alderen, enkelte imellem 70 og 75 år. Derudover er der tendens til, at den nuværende bruger

ikke er opvokset i lokalområdet, men på et tidspunkt er flyttet til kirkedistriktet eller i

umiddelbar nærhed. Denne observation kan se anderledes ud, hvis de empiriske

undersøgelser er foretaget på et andet tidspunkt af året, eksempelvis i forbindelse med

industriferien. Billedet kan i dette tilfælde vise, at de nuværende brugere yderligere består af

sommerhusgæster, der bruger lumsaaskirke.dk fra deres faste bopæl eller fra sommerhuset.

Hvis sommerhusgæsterne ikke allerede er nuværende brugere, anser vi dem som en

potentiel brugergruppe, da de ikke på anden vis end elektronisk kan blive opdateret i forhold

til Lumsås Kirke.

De potentielle brugere kan endvidere være mennesker, der deltager i de kirkelige og

kulturelle arrangementer ved Lumsås Kirke, men som på nuværende tidspunkt ikke har

adgang til internettet. Danske og udenlandske turister er tilmed en oplagt potentiel

brugergruppe. Da informanterne har indblik i, hvilke nationaliteter turisterne i området har,

vurderer vi deres påstand om vigtigheden af turistmæssige informationer, oversat til engelsk

og tysk, som et væsentligt tiltag i forhold til konceptforbedringer af lumsaaskirke.dk.

Det viser sig, at der iblandt de nuværende og potentielle brugere er en tendens til at betragte

kirken som et sted, hvor de kan få opfyldt deres sociale og kulturelle behov i højere grad end

de religiøse. Gældende for begge brugergrupper er, at de vægter deres sociale netværk

meget højt. Der er en overvejende interesse for interaktion via lumsaaskirke.dk i form af

blandt andet debat, hvorigennem brugerne kan føle sig som en del af fællesskabet omkring

kirken.

Vigtigheden af kirkens kulturelle arrangementer, som udgangspunkt for et fællesskab og en

fælles interesse, bør tilgodeses på lumsaaskirke.dk og indgå som del af konceptet bag

websitet. De visuelle aspekter i form af billeder har i denne sammenhæng en afgørende

betydning. I forbindelse med visning af fotografier vil det være motiverende for brugerne af

websitet, at der kommer forklarende tekster til hvert enkelt foto.

Side 38

Layoutmæssigt bør lumsaaskirke.dk i højere grad end nu tilpasses den nuværende

brugergruppes alder med læsevenlig tekst og links, der fremgår tydeligere, i form af større

skriftstørrelse og stærke farver.

Konceptet lumsaaskirke.dk skal indeholde kirkebladet i .pdf-format og desuden bibringe

brugeren alternative og nye tilbud. Behovet for interaktion via dialog og medbestemmelse

kom flere gange til udtryk under fokusgruppeinterviewet. Brugeren skal således tilbydes

mulighed for interaktion, hvilket kan udmøntes i mulighed for at indsende artikler, debattere i

fora, online kommunikation med præsten, mulighed for at kommentere arrangementer og

indsende ris og ros. Yderligere kan nævnes potentielle features som chat og weblogs.

Vi har afslutningsvis skabt os et tydeligt billede af, hvem de nuværende og potentielle

brugere af lumsaaskirke.dk er. I forlængelse heraf vurderer vi, at websitet som koncept kan

tilpasses således, at de nuværende og potentielle brugergrupper kan få de behov opfyldt,

som i første omgang motiverede dem til at besøge websitet.

9. PERSPEKTIVERINGUndervejs i gennemførelsen af målgruppeanalysen for lumsaaskirke.dk dukkede der flere

spændende aspekter op, som egentlig ligger udenfor dette projekts ramme, men som kunne

være interessante at behandle i eventuelle beslægtede og fremtidige projekter. Vi opdagede,

hvordan fællesskabet og dyrkelsen af dette spiller en stor rolle i den nuværende

brugergruppe af sitet.

Når der er tale om et fællesskab, er der ifølge Dyrting også tale om en Ånd. Dette

eksplificeres under interviewet hvor en respondent, som forsvar for betaling entre til

koncerter siger ”Det er ikke i Lumsås Kirkes Ånd”42. At der hermed kan eksisterer en Ånd i

fællesskabet ved Lumsås Kirke må tages med i betragtning, når man ønsker at

implementere brugen af lumsaaskirke.dk hos målgruppen. I forlængelse heraf påstår Dyrting

at det er Åndens kræfter, der enten modsætter sig eller arbejder med på forandringer. I

forbindelse med perspektivering af projektet, kunne det være spændende at behandle

begrebet Ånd konkret i forhold til de nuværende brugere af lumsaaskirke.dk.

Det kunne være spændende at undersøge, ud fra de kollektive generaliseringer i

fællesskabet, hvordan man teoretisk set kunne planlægge at gennemføre en forandring i

fællesskabet ved Lumsås Kirke, både i forhold til adoption af internettet generelt og i forhold

til lumsaaskirke.dk. Begrebet ”modstand mod forandring” kan i denne forbindelse komme på

tale, bl.a. ved hjælp af spørgsmålene; Hvad ligger til grund for at modstanden opstår, kan

man vende denne modstand til en opbakning af forandringen og i så fald hvordan?

42 Fokusgruppe [32.40 min.]

Side 39

I vores indledende research af litteratur fandt vi interessante værker omhandlende religion

på internettet. Imidlertid opdagede vi, at vores målgruppe ikke efterspurgte de features, der

var af mere religiøst orienterede og behandlende, og det er derfor litteraturen herom ikke

indgår i denne analyse. Omvendt kan vi ikke lade være med at spørge os selv, hvordan man

på lumsaaskirke.dk kunne få mere religion og spiritualitet integreret på sitet på en måde,

som stadig er i overensstemmelse med målgruppens behov og ønsker.

Vi kom frem til, at målgruppen blandt andre efterspurgte dialog- og debatorienterede

features samt billeder, men et overordnet spørgsmål til debat melder sig: skal man give

målgruppen, hvad de vil have på bekostning af tilstedeværelsen af religiøst indhold, eller er

der et kompromis et sted midt imellem?

Der er således mange spændende aspekter at behandle ud i fremtiden, og vi tror, de rejste

spørgsmål vil blive mere og mere presserende for den danske folkekirke at finde svarene på

i takt med den teknologiske udvikling.

Side 40

10. LitteraturlisteEide, Hilde & Eide, Tom (1996) Kap. 2 s. 34 - 64, sKommunikasjon i relasjoner, Svensk-

norsk bogimport 1996.

Dyrting, Helle (2003) Kap. 4, 5, 6 s. 94 - 173. I: Fællesskabets skjulte kræfter – introduktion til TNLP. Jørgen Paludan. Viborg.

Halkier, Bente (2002). Fokusgrupper. Samfundslitteratur og Roskilde Universistetsforlag.

Kvale, Stenar (2004), Kap 8, s. 148-158. I: Interwiew – en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans Reitzels. København

Mainz, Jan (1996). Analyse og fortolkning af data – kvalitative og kvantitative aspekter.

Rogers, E.M. (2003), Kap 1, s. 1-38. I: Diffusion of innovation. Free Press. New York.

Rogers, E.M. (2003), Kap 7, s. 267-297. I: Diffusion of innovation. Free Press. New York.

Sepstrup, Preben (2006), Kap. 3 s.43-68. I: Tilrettelæggelse af information. Systime. Århus

Danmarks Statistik/Telestyrelsen for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Informationssamfundet Danmark It-status 2006 [Electrinic Version] tilgået 12. Nov. 2007

Danmarks Statistik for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (2007) Nøgletal om informationssamfundet Danmark 2007, danske tal [Elektronisk version] tilgået 24. November

Ibsen, Bjarne, Foreningslivet i Danmark, 2006 [Elektronisk version]

http://www.frivillighedsus.dk/filecache/346/1139498361/foreningsundersoegelsen-

forskningsnotat_doc.pdf . Tilgået 21. november 2007.

Side 41

11. Bilag

Side 42