SKITSEBOGProjekt Det Store Atelier

EFTERÅRET 2011

Om skitsebogen

Denne bog indeholder en række tanker og skitser. Den har sit udgangspunkt i et helt konkret sted ved Frederiksholms Kanal, nærmere betegnet Det Store Atelier. Derfor indeholder denne skitsebog en fotografisk registrering af rummet. Et sæt tegninger, fra 30’erne, akkompagnerer de dugfriske fotografier. De giver en mere præcis fornemmelse af rummets proportioner og danner grundlag for fremtidige konstruktionstegninger. Rummets detaljerigdom er ligeledes forsøgt indfanget.

I netop dette fantastiske rum skal der skabes en installation, som kan fascilitere en række møder, diskussioner og workshops af forskellige formater i løbet af det næste år.

Rummet udgør konteksten for denne opgave. Vi står altså på ene side med en kontekst der emmer af både arkitektonisk og historisk tyngde og på en anden side et yderst porøst program eller funktionelt program. Netop derfor er det tanken at lave et greb som kontrasterer rummet. Etablerer en ærlighed om sit porøse væsen. Om den midlertidighed og fleksibilitet som vil præge den.

Ønsket om at lade funktionens porøsitet tegne installationen hænger fint sammen med ønsket om at kontrastere rummet. Derfor efterfølges den fotografierne af rummet af en stribe fotografier af midlertidige konstruktioner i byens rum. De skal danne inspiration.

I den sidste del af bogen sammenkobles de midlertidige konstruktioner og det konkrete rum i en række skitser – for til sidst at udpege næste træk i en form konklusion.

Skitsetanker

I det følgende vil jeg gøre et forsøg på at udfolde hvad det mere præcis er installationen skal kunne.

Den skal kunne fascilitere en række møder, diskussioner og workshops. Men hvad betyder det egentlig? En ting er sikkert. Alt hvad der skal foregå i rummet har kollektiv karakter. Sommetider vil der være en gruppe som lytter på en enkelt. En gruppe som arbejder sammen. Flere grupper som arbejder. Fleksibilitet er altså, kort sagt, et nøgleord.

Samtidig er der et spørgsmål om skala. Grebet skal udnytte rummets størrelse netop fordi det peger på at der er plads nok til at arbejde med STORE TING. Jeg har et billede inde i hovedet af en trojansk hest eller den berømte illustration fra Gullivers rejse. Det er mærkelige associationer. Det er jeg klar over. Associationen kommer hverken af et ønske om at snyde nogen eller snøre en gigant fast til jorden. Men af et ønske om at bygge noget, mange mennesker sammen, som er så stort at det er ubegribeligt. Det er den retning min tanker går i. Det handler om skala på mange måder. Om genstande, der er større end skrivebordets skala, den menneskelige skala – altså de ting som netop kræver et atelier af den her karakter. Det må betyde at loftshøjden skal udnyttes. Det må ikke kravle langs gulvet. Vi skal have folk op i luften. Oven på hinanden. Netop så de kan hamre og banke på den samme, kæmpe store trojanske hest. Vertikalitet! Kan det være en særlig måde at lytte på? Eller en særlig måde at performe, fortælle og informere på? Væggen og gulvet.

Fleksibiliteten handler om mange anvendelsesmuligheder, men også om at konstruktionen skal kunne bruges andre steder. Det skal kunne skilles ad, tages med og sættes op.

Næste skridt

Vi har nu sporet os ind på en løsning der består af en stilladskonstruktion og tekstiler. Derfor må næste skridt være at tage fat i et stilladsfirma. Jeg har forhørt mig rundt. Der findes et firma med et lidt komisk navn; Barberens Stilladser. De skulle være de bedste i København og bliver hyret ved særlige opgaver til f.eks. renoveringer og sceneopbygninger. Jeg foreslår at vi mødes med dem i det store atelier. De kan hjælpe os med moduler og muligheder. Desuden skal vi tage stilling til om stilladset skal købes eller lejes. Jeg foreslår naturligvis at det købes. Det vil senere, sammen med tekstilerne og belysningen, kunne anvendes andre steder på Kunstakademiet. Næste skridt er altså et møde med dem som kan udføre det.