skoleplan for landsbyordningen grindsted skole … · web viewbørnene, der skal starte i skolen...

Skoleplan 2011 – 2013

Grindsted Skole

Skolefritidsordning Dus 1 Børnehaven Mellegård og Dus 2

Grindsted SkoleUggerhalnevej 49310 Vodskov Tlf.: 98286134 Fax: 98286677

Landsbyordningen Grindsted skole: Skoleplan 2011-13

1


Indholdsfortegnelse:Hvem er vi?..........................................................................................................................................3

Beskrivelse af landsbyordningen......................................................................................................3Grindsted Skole................................................................................................................................3Dus med Naturen..............................................................................................................................3Ledelsen af landsbyordningen Grindsted Skole...............................................................................3Skolebestyrelse.................................................................................................................................3Værdigrundlag og målsætning for landsbyordningen Grindsted Skole...........................................4(børnehave, undervisning og fritid)..................................................................................................4Værdigrundlag..................................................................................................................................4Selvværd:..........................................................................................................................................4Ansvarlighed:...................................................................................................................................4Handlekompetence...........................................................................................................................4

Målsætning...........................................................................................................................................5Hvad kendetegner landsbyordningen Grindsted Skoles måde at holde skole på?...........................5

Faglighed i landsbyordningen Grindsted skole....................................................................................6Inklusion...............................................................................................................................................7Trivsel...................................................................................................................................................8Hjemmeside, it-kommunikation og pædagogisk IT...........................................................................12Kommunikation i Landsbyordningen Grindsted skole......................................................................13Forældreintra......................................................................................................................................13

I kan som forældre forvente, at skolen/Dus...................................................................................13Skolen forventer, at I som forældre................................................................................................13Fælles etiske retningslinjer.............................................................................................................14

Telefon................................................................................................................................................14Dus med Naturen................................................................................................................................14

Fælles indledning...........................................................................................................................14Børnehaven.........................................................................................................................................14

Evaluering af skoleplan 2009 – 2011.............................................................................................14Fremtidige udviklingsområder i børnehaven; 2011 – 2013...........................................................15Evaluering af skoleplan..................................................................................................................15Fremtidige udviklingsmråder i Dussen; 2009 – 2011....................................................................16

Dus 2...................................................................................................................................................16Evaluering af skoleplan..................................................................................................................16Fremtidige udviklingsområder i Dus 2...........................................................................................17

Sociale årsplaner og kvalitetsrapport 2011 som Bilag......................................................................17

2


Hvem er vi? Beskrivelse af landsbyordningenLandsbyordningen Grindsted Skole består af skole, børnehave og 2 skolefritidsordninger: En skolefritidsordning for børn fra børnehaveklasse til og med 3. klasse og en skolefritidsordning for børn fra 4. klasse til og med 6. klasse. I Aalborg Kommune bliver skolefritidsordningen kaldt DUS: Det Udvidede Samarbejde mellem skole og fritidsordning. Børnehaven og skolefritidsordningerne i landsbyordningen Grindsted Skole kaldes under et: Dus med Naturen.

Grindsted SkoleGrindsted Skole er en 1 sporet skole med børn fra børnehaveklasse til og med 6. klasse. På skolen er der ca. 125 børn (elevtallet er stigende), 9 lærere, sekretær, kontormedhjælp, teknisk servicemedarbejder, rengøringsassistenter, viceskoleinspektør og skoleleder.Skolen ligger i udkanten af Hammer Bakker med adgang direkte ud i skoven. Skolens bygninger er en blanding af ældre skolebygninger fra ca. 1910 samt 4 ældre træpavilloner. I 2005/2006 har der været foretaget en omfattende renovering, således at de fleste lokaler nu fremstår som lyse og velindrettede. Den planlagte ombygning/nybygning af Grindsted Skole er igen udskudt.Vodskov Skole er overbygningsskole for såvel Grindsted Skole som Langholt Skole.Der er udviklet et nært samarbejde med de to andre skoler i forbindelse med elevernes overgang til Vodskov Skole.

Dus med NaturenDus med Naturen består af børnehave, Dus 1 og Dus 2. Børnehaven og Dus 2 har til huse på en nedlagt landejendom. Dus 1 har til huse i nogle træpavilloner i nærheden af skolen. I børnehaven optager vi børn efter princippet ”distriktets børn i distriktets børnehave”, hvorfor forvaltningen gennem flere år periodisk har lejet en spejderhytte i Hammer Bakker som supplement til børnehaven. Børnetallet i børnehaven er som årsværk på ca. 55 børn. I Dus 1 og Dus 2 følger børnetallet omtrent skolens børnetal. Basis personalet i Dus med Naturen består af 9 pædagoger, 3 pædagogmedhjælpere, 1 medhjælper i flexjob, en lønnet studerende, souschef og Dus-fællesleder, men der suppleres personalemæssigt i forhold til børnetallet.

Ledelsen af landsbyordningen Grindsted SkoleLedelsen af landsbyordningen udgøres af skoleleder, viceskoleinspektør og Dus-fælleseleder. I Aalborg Kommune arbejder skolernes ledelsesgrupper som teamledelse, hvilket betyder, at den samlede ledelse er ansvarlig for hele institutionens drift og udvikling. I det daglige er ledelsesopgaverne fordelt således at skoleleder og viceskoleinspektør varetager de skolerelaterede opgaver, og Dus-fælleslederen varetager i fællesskab med souschefen for Dus med Naturen ledelsesmæssige opgaver relateret til Dus med Naturen.

SkolebestyrelseSkolebestyrelsen er det overordnede fællesorgan for hele institutionen. Forældrene til børnene i børnehaven er ved sidste skolebestyrelsesvalg blevet stemmeberettiget og valgbare til skolebestyrelsen. Derfor har forældrerådet ved Dus med Naturen skiftet status og har nu samme status som et klasseforældreråd med en tilknyttet kontaktperson fra skolebestyrelsen.I landsbyordningen har vi forskudte valg, således at der hvert andet år er en del af skolebestyrelsen, der er på valg. Valgperioden er dog stadig 4 år.

3


Værdigrundlag og målsætning for landsbyordningen Grindsted Skole(børnehave, undervisning og fritid)

VærdigrundlagI landsbyordningen Grindsted Skole (børnehave, undervisning og fritid) tager vores pædagogiske arbejde udgangspunkt i følgende værdigrundlag:

Tryghed – hvor tryghed for barnet er:- nærværende voksne- omsorgsfulde voksne- troværdige voksne- respekt for børns (deres) forskellighed- overskuelighed / en overskuelig hverdag.

Selvværd:- give barnet følelsen af værdifuldhed- at barnet tror på sig selv- at barnet kan sige fra og til.

Ansvarlighed:- bevidstgørelse af konsekvensen af egen handling (hvilken betydning handlingen har for andre

mennesker).- Sprogets betydning (verbalt som nonverbalt) betydning for andre mennesker.- indlevelse i og medansvar for andre menneskers trivsel

åbenhed og respekt- medansvar for fællesskabet- forpligtende samvær- accept af at fællesskabet kan gå forud for egne behov og egen opfattelse.

HandlekompetenceFormålet med at udvikle en alsidig handlekompetence er, at barnet bliver i stand til at skabe en meningsfuld tilværelse og mestre livets udfordringer.Vi opfatter begrebet handlekompetence som sammensat af 3 begreber:- personlig kompetence- social kompetence- faglig kompetence- Vi vægter i forhold til udvikling af den personlige kompetence:- at barnet kan genkende følelser- at barnet kan sætte ord på- at barnet kan reflektere over egne handlinger.

Vi vægter i forhold til udvikling af den sociale kompetence:- at barnet kan knytte relationer- at barnet kan forstå sociale sammenhænge

4


- at barnet kan begå sig i sociale sammenhænge- at barnet kan samarbejde- at barnet udvikler evnen til empati

Vi vægter i forhold til udvikling af den faglige kompetence:- at barnet lærer de kulturelle færdigheder- at barnet får indsigt i lokale, nationale og globale forhold- at barnet lærer om naturens gang samt færden i naturen

MålsætningDet er landsbyordningen Grindsted Skoles mål:

At skabe en kultur der er kendetegnet ved et forpligtende fællesskab, livsglæde og engagement.

Inden for fællesskabets rammer, at skabe de bedst mulige forudsætninger og forhold for barnets faglige, sociale og personlige udvikling.

At inddrage børnene i de demokratiske processer i dagligdagen for derved at give dem en forståelse for sammenhængen mellem det enkelte individs aktive medvirken og samfundets udvikling og forandring. Børnene skal opleve sammenhæng mellem den daglige undervisning eller øvrige aktiviteter og samfundslivet.

At naturen opfattes som et selvstændigt læringsrum, hvor børnene på alle årstider skal lære at færdes, opholde sig og værne om og finde deres inspiration og fordybelse i.

At det musiske/sanselige islæt vægtes højt i alle aktiviteter. Vi ønsker en farverig og kultur- aktiv skole, hvor barnet får mulighed for at udvikle og benytte mange forskellige udtryksformer.

At fastholde og udvikle vores landsbyskoles egenart ved at skabe helhed omkring det enkelte barn i et sammenhængende forløb fra børnehave til skole og Dus.

At skabe sammenhæng i børnenes hverdag blandt andet ved at have et nært samarbejde mellem de personalegrupper, der beskæftiger sig med børnene samt have et fælles pædagogisk afsæt.

At samarbejdet mellem forældre og personale skal bygge på åbenhed, tillid og lydhørhed. Det forpligtigende fokus i samarbejdet er at skabe de bedste trivsels- og udviklingsmuligheder for såvel det enkelte barn samt for de børnegrupper, barnet indgår i.

Hvad kendetegner landsbyordningen Grindsted Skoles måde at holde skole på?Landsbyordningen Grindsted Skole er kendetegnet ved at afdelingerne: Børnehaven, Dus 1, Dus 2 og skolen arbejder meget tæt sammen. Medarbejderne arbejder tæt sammen både i afdelingerne og på tværs af afdelingerne. Alle arbejder i selvstyrende team med årsnorm, hvor en meget stor del af det daglige ansvar er delegeret ud til teamene.Der er udviklet en række traditioner i forbindelse med årets gang; det være sig høstfest, tænding af juletræ, fastelavnsfest, idrætsarrangementer, forårskoncert og venskabsklasser. På 6.klassetrin afholdes en skolerejse. Opsparingen til skolerejsen foregår ved forældreinitiativer i løbet af de første 6 skoleår.Naturen har en stor betydning for vores institution og inddrages meget i dagligdagen.Vi lægger stor vægt på et godt forældresamarbejde og prioritere højt. De senere år har forældresamarbejdet været fælles fokusområde for hele det pædagogiske personale.

5


Skolen indgår i et tæt samarbejde med byens foreninger og menighedsråd. Derfor er landsbyordningen et centralt omdrejningspunkt for en meget stor del af byen Grindsted/Uggerhalnes sociale liv.

Faglighed i landsbyordningen Grindsted skole

Landsbyordningen Grindsted skole omfatter både børnehave, Dus 1, Dus 2, overlapnings lektioner med pædagoger, o-lektioner i skolen læst af pædagoger, undervisning i den musiske skole og undervisning i skoledelen. Den samlede pædagogiske opgave omfatter børn fra 3-13 år og spænder over udviklings-, fritids- og undervisningspædagogik. Hver afdeling har en særlig pædagogisk opgave med afsæt i de børn, som er i afdelingen. Til enhver pædagogisk opgave knytter der sig også et faglighedsbegreb, som skal være udgangspunkt for det daglige professionelle arbejde.Det overordnede faglighedsbegreb er fælles for hele landsbyordningen og tager afsæt i vores værdier og målsætninger, men i afdelingerne afhængig af børnenes alder og opgavens indhold er der naturligvis forskellige omdrejningspunkter for faglighedsbegrebet. Det er vigtigt, at man er bevidste om og respektere de forskellige afdelingers faglighedsbegreb, og ser disse som en styrkelse af den samlede pædagogiske indsats i arbejdet med børn fra 3-13 år.

Fælles pædagogisk afsæt i arbejdet med børn og forældre

I landsbyordningen er der mange forskellige medarbejdergrupper. Derfor har vi gennem årerne lagt stor vægt på at udvikle et fælles pædagogisk sprog, hvilket er en af hovedhjørnestenen i at udvikle og højne organisationen faglige forståelse og pædagogiske praksis. Dette har vi gjort ved på Pædagogiske Rådsmøder og pædagogiske dage at have temaer af fælles interesse, kurser hvor lærere og pædagoger på tværs af afdelingerne sammen deltager, og at det tætte samarbejde mellem afdelingerne styrkes og vedligeholdes. Dette har ført frem til, at vi er blevet enige om at prioritere en systemisk tilgang til arbejdet med børn og forældre. Denne prioritering har naturligvis medført en hel del videre uddannelse og fortsat kursusaktivitet. Samtidig har en afledt konsekvens også været, at vi ikke finder såkaldte ”pædagogiske koncepter” særlige anvendelige i vores organisation. Det betyder ikke, at vi ikke forholder til nye strømninger. Vi undersøger indholdet af disse nye strømninger og tilpasser brugbare elementer til vores pædagogiske praksis og professionelle værktøjskasse.Eksempler på Pædagogiske dage og foredrag:Trin for Trin, Pals projekt, Mange intelligenser og læringsstile, Den gode cirkel, Børn af psykisk syge forældre, Systemisk tilgang til forældresamarbejdet.

Faglighed i børnehaven.Fagligheden i børnehaven er knyttet op på de pædagogiske lærerplaner samt en veluddannet professionel medarbejdergruppe, som overvejende arbejde i selvstyrende grupper, men med en høj grad af kollegial supervision på tværs.

6


Faglighed i overgangsforløbet mellem børnehave og skole.Børnene, der skal starte i skolen året efter ,arbejder med skolerelaterede materialer og opgaver. De bliver i en del af tiden skilt fra de andre børn for” at lære” at opfatte sig som en gruppe/klasse. Den kommende skolegruppe kommer på ”introduktionsbesøg” på skolen i 3 dage, hvor de bliver undervist af skolens lærere. Vi ønsker på den måde at give dem en begyndende indsigt i skolens hverdag og faglighed. Børnehaveklasselæreren kommer på besøg i børnehaven og deltager i et overgangsforløb.

Faglighed i skolenFaglighed i skolen er knyttet til Folkeskolens formål samt de faglige mål for fagene. Vi vægter alle fag lige højt og har stor fokus på elevernes alsidige udvikling. For at sikre en høj faglighed prioriterer vi, at fagene bliver læst af lærere med linjefags kompetencer.I samarbejde med andre ”småskoler” i Aalborg kommuner drøfter vi løbende eventuelle problemstillinger og forsøger i samarbejde at løse eventuelle problemstillinger. Der findes ingen belæg for, at elever, der har gået på ”en lille skole”, klarer sig dårligere fagligt end andre elever, hvilket de nationale test også indikerer.

Faglighed i O-timerPolitisk har man i Aalborg kommune vedtaget, at eleverne i 0-klasse, 1.klasse og 2.klasse skal have 25 ugentlige undervisningslektioner. Det betyder at 5 lektioner i 0-klasse, 2 lektioner i 1.klasse og 1 lektion i 2.klasse varetages af pædagoger.Vi har i Grindsted valgt at det faglige indhold i o-timerne er.0-klasse: natur og naturfænomener1.klasse: idræt og bevægelse2.klasse: barnets og klassen trivsel

Faglighed i Dus 1Faglighed i Dus 1 er knyttet til Dus indholdsplaner. Pædagogerne skal både have fokus på faglighed i forhold til fritidspædagogikken samt faglighed i forhold til overlapningstimerne i skoledelen. Kontaktpædagogen i 0-klasse, 1.klasse og 2,klasse er en del af teamene og deltager i forældresamarbejdet og skole/hjem samtalerne.

Faglighed i Dus 2Faglighed i Dus 2 tager, ligesom Dus 1, sit udgangspunkt i de 6 kerneområder i Dus indholdsplan. Fagligheden varetages, i samarbejde med ledelsen, af 2 kompetente uuddannet personaler. Dus 2 medarbejderne samarbejder med lærerne omkring 4.-5. kl. omkring et barns eller børnegruppes trivsel, dannelse og udvikling. Dette samarbejdet omfatter ligeledes forældrekontakten.

Inklusion

I landsbyordningen har vi foretaget en analyse af vores hidtidige praksis. Indenfor de sidste 5 år har skolen ikke indstillet nogen børn til undervisning i særlige tilbud. Derimod har vi integreret 6 elever, hvor der var overvejelser om et andet undervisningstilbud end Grindsted skole. Efter endt skolegang på Grindsted skole (efter 6.klasse)., er der nogle af eleverne, der har brug for et andet skoletilbud, da forskellen i udviklingen mellem klassens elever og eleven med særlige behov er blevet så stor, at der reelt ikke længere er noget socialt samvær.

7


Vi bruger mange ressourcer på forældresamarbejdet omkring de berørte børn og familier. Løbende skole/hjem samtaler, deltagelse i udredningssamtaler fra børnepsykiater og samarbejde med børnepsykiatrisk afdeling og stor brug af supervision fra SUB-KOM er en indarbejdet del af vores praksis. Vi forsøger hele tiden at opkvalificere medarbejdernes kompetencer via kurser og pædagogiske dage, således har vi haft flere medarbejdere på kursus i børn med ADHD-problematikker, børn af psykisksyge forældre, introduktion til pædagogisk intervention efter modellen Samarbejdsbaseret Problemløsning af Ross W. Greenes. Grundlaget for vores evne til at fastholde distriktet børn i distriktets skole ligger i, at vi er en landsbyordning, hvilket gør at vi fra start i børnehaven kan begynde med indsatsten overfor barn og forældre, samt det nære samarbejde der er på tværs i hele vores organisation sikre stor videns deling og intern supervision.En væsentlig forudsætning for forsat at kunne løfte opgaven er, at vi som nu får tilført 10 lektioner fra særlig pulje. De indendørs fysiske rammer på Grindsted skole er desværre meget begrænset i forhold til grupperum og små lokaler til enkelte børn/grupper af børn. Dette gør, at det til tider kan være meget svært at give såvel klassen og det enkelte barn den nødvendige ro til at kunne fordybe sig.Vores indsats omkring inklusion vil i nært samarbejde med skolebestyrelsen, have fokus på forældreinddragelse, forældrestøtte og forældreaccept til distriktets børn i distriktets i børnehave/skole.

Trivsel

Trivselsplan for landsbyordningen Grindsted skoleTrivsel fremmes gennem ord og handling.I vores målsætning for Grindsted skole skriver vi: ”Det er målet, at skabe en samværskultur, der er kendetegnet ved et forpligtende fællesskab, livsglæde og engagement”. Fundamentet er vores værdigrundlag: Tryghed, ansvarlighed, selvværd og handlekompetence. Trivselsfremmende aktiviteter er aktiviteter, der omsætter målsætning og værdigrundlag til handlinger i hverdagen. Trivselsfremmende aktiviteter i børnehaven:

Opmærksomhed på en god tone blandt børnene Tillids skabende samvær/tryghed Lære børnene at rumme forskellighed Strukturere dagen og aktiviteter med blandede grupper, så børnene lærer hinanden at kende

på tværs af alder, køn og vanlige legegrupper Børnene skal mærke, at de er en del af et fællesskab: Fælles kulturskabende gøremål

(oprydning, hjælpe hinanden, borddækning, frugtuddeler, mm.), gennem aktuelle fælles ”udstillinger”; dokumentation af hverdagen i billeder, fælles traditioner (Karl Åge, julefest, høstfest, fastelavn, Sct. Hans)

Samarbejde med Dus 1: Fælles overgangsforløb fra børnehave til skole og Dus; besøge hinanden; fælles åben i ferier; fælles traditioner ved højtider (jul, fastelavn, høstfest)

8


Samarbejde med Dus 2: De store børn kommer på besøg i børnehaven om eftermiddagen og leger med børnene i børnehave; hjælper med at pakke julegaver ind (dem er der mange af i børnehaven); hjælper ved høstfesten; fælles traditioner ved højtider (jul, fastelavn, høstfest)

Samarbejde med skolen: Overgangsforløb fra børnehave til skole; de kommende skolebørn med til fastelavn på skolen; venskabsklasse med 5. Klasse, hvor 5. klasse kommer på besøg i temadagene op til sommerferien, ligesom 5. klasse involveres i de kommende skolebørns besøg på skolen i maj måned. Børnehaveklasseleder i børnehaven i forårsmånederne.

Trivselsfremmende aktiviteter i skole, Dus 1 og Dus 2 (oplistet i tilfældig rækkefølge): Den sociale dag/andre sociale dage 1. skoledag med fællessang / tænding af juletræ i skolegården før 1. søndag i advent/sidste

skoledag fælles farvel og på gensyn Projekter med et trivselsfremmende formål i Dus 1, Dus 2 og skole Udflugter/ekskursioner Undervisningsforløb/samarbejde på tværs af klasser/afdelinger i enkelte projekter Elevsamtaler Daglig forebyggelse af drillerier. Konfliktløsende arbejde. Arbejde med sprog / hvordan

taler vi til hinanden? Bevidst sammensætning af makkerpar/grupper med henblik på at styrke børnenes indbyrdes

relationer Nærværende snak med klassen omkring hvordan den sociale temperatur i klassen er Teamsamarbejde eller andet kollegialt samarbejde (i afdelingerne og på tværs) Elevsamtaler ”Den gode stol” Forskellige læringsstile Trin for Trin i de yngste klasser Forårskoncert Idrætsdag Høstfest (Dus med Naturen) Klasseforældrerådenes arrangementer/spise sammen/fælles klassefester Fastelavn Emneuger på tværs af klasserne Overgangsforløb fra børnehave til skole og Dus 5. klasse venskabsklasse for den kommende børnehaveklasse Dus 2 børn på besøg i børnehaven om eftermiddagen, hvor de leger med børnehavebørnene Dus 2 børnene pakker julegaver ind med børnehavebørnene Overgangsforløb fra Dus 1 til Dus 2 Julegudstjeneste med gåtur til Hammer kirke Diverse projektarbejder fremvises for alle Motionsdag. Emneuger / fordybelsesuger på tværs af klasser. Trivselsundervisning i klassen.

9


Forårskoncert. Emner til forældremøder til generel diskussion blandt forældre.

Arbejde med materiale fra Lions Club

Trods fokus på trivsel og trivselsfremmende projekter skal mobning have en særlig bevågenhed.

Beredskabsplan; der træder i kraft i forbindelse med mistanke om eller ved konstatering af mobningDefinition.Mobning er, når en person gentagne gange over en vis tid, bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer. Vores holdning.Mobning er helt uacceptabel. Det går ikke over af sig selv, men kræver en aktiv indsats fra lærere, pædagoger, børn og forældre.Viden om mobning (den korte udgave)Undersøgelser viser, at børn driller hinanden med mange forskellige ting. Men helt overordnet kan man fastslå, at mobbeofre især bliver drillet med, at de ikke er som de andre. Det kan være i forhold til deres udseende, opførsel eller hjemmeforhold. Jo større personlig afvigelse – jo mere udsatte er børnene. Nogle gange drilles der på en meget aktiv, konkret og kontant måde. I andre tilfælde handler det om udelukkelse af fællesskabet. Det kan være svært for børnene at sætte en præcis betegnelse på oplevelsen af at blive mobbet. Det handler mange gange om en fornemmelse af angst. Her omtaler mange børn, at de har oplevet, at være bange for andre børn, og det især drejer sig om større børn. Store børn vandrer rundt som store ”kæmper”, som de mindre børn henholdsvis beundrer og frygter. De indgår ikke i et konkret fællesskab med hinanden.Forældre og det hjemlige miljø har stor betydning i forhold til mobning. Børn, hvis forældre ofte taler nedsættende om andre mennesker, mobber selv andre børn mere en dobbelt så hyppigt, som børn fra hjem med mere respektfuld tale.Mobning foregår såvel i klassen, lige uden for klasseværelset og i skolegården. Vi antager, at foregår der mobning i skolen, foregår det også i Dussen og omvendt.

Reaktion på mistanke om mobning i skole/Dus. Der skal altid reageres på enhver henvendelse ved mistanke om mobning. Underbyg mistanke – tal med kollegaer (skole/Dus, team) og eventuelt sundhedsplejersken. Samtal med de implicerede børn om trivsel i al almindelighed. Vi beslutter i samråd (i teamet, skole/Dus), om der skal skrides til handling. Ledelsen orienteres. Alle øvrige lærer/pædagoger nær klassen inddrages, hvor disse blandt andet opfordres om

tilbagemelding, hvis de observerer noget.

10


Reaktion ved konstatering af mobning i skole/Dus. Ved konstatering af mobning beslutter teamet (skole/Dus 1 el.2) i samråd, hvad den

efterfølgende proces skal bestå af, og hvem den omfatter (enkelte børn eller hele klassen). Vi taler med offeret, hvor der bliver forsikret om, at vi ikke vil acceptere mobning, at alle

voksne er bekendt med, at det foregår, og at alle samarbejder om at stoppe det. Vi taler med mobberen og fortæller, at vi ikke accepterer mobning, at alle voksne er bekendt

med, at det foregår, så alle samarbejder om at stoppe det. Vi kontakter forældrene til de direkte involverede børn (offer + mobber). Lærer/pædagog

(afhængig af klassetrin) afholder samtale med forældrene. Den øvrige proces er afhængig af omfanget af mobning, men et forløb kan eventuelt

indeholde: Samtale med alle børn samt opfølgning af samtalerne på klassemøder, klasseterapi, emne om mobning,…

Ledelsen inddrages. Afhængig af omfanget skal de øvrige forældre orienteres/inddrages. Der kan eventuelt

inddrages eksterne professionelle. Opfølgende møder individuelt med offer og mobber samt opfølgende klassearbejde som

fortsætter jævnligt. Opfølgende samtale med forældre til offer og mobber.

Børnehaven.I børnehaven oplever vi oftere drillerier frem for egentlig mobning. Drillerier kendetegnes ved, at et barn driller flere forskellige børn og ikke det samme barn. Barnet bruger det som reaktion på oplevelser, det ikke lige ved, hvordan det skal takle; fx hvis det ikke må få en cykel, eller nogen ikke gider lege, eller det ikke ved hvordan man skal kontakte de andre børn, oma. Mobning kan finde sted blandt de ældste børn i børnehaven. Det forekommer når et enkelt barn systematisk udelukkes fra en gruppe.

Reaktion ved drillerier i børnehaven. Der fortælles barnet/børnene, at man ikke skal drille hinanden i børnehaven. Man fortæller barnet, der bliver drillet, at det skal komme til en voksen, der så kan hjælpe

med at stoppe det. Hvis man observere det gentager sig, orientere man de andre kollegaer om drilleriet, så man

kan få fælles fokus og fælles indsats mod det. Ved det først kommende personalemøde drøfter man fælles indsats for at stoppe drilleriet. Forældrene til barnet der driller, bliver orienteret om at barnet driller de andre børn, og at det

skal øve sig på at være sammen med de andre på en mere hensigtsmæssig måde.

Reaktion ved mobning i børnehaven. Vi fortæller barnet der mobber, at vi ikke accepterer mobning i børnehaven.

11


Vi fortæller barnet, der bliver mobbet, at vi ved at det sker, at vi ikke vil have det og at vi vil gøre noget ved det, så det stopper.

En hurtig orientering til de øvrige kollegaer om at det foregår og at det skal stoppes. Forældrene til begge børn orienteres. Det følges løbende op på personalemøder.

Indsatsområder:Udarbejdelse af information til forældre og personale, hvor vi beskriver vores trivselsfora, og hvor vi beskriver funktion og indsatser i forhold til børnenes trivsel. For at understøtte overgangen fra børnehave til skole, og samarbejdet mellem skole og DUS er der i år afsat ekstra timer i Dus med naturen til dette arbejde. Timer der skal bruges til kollegial sparring, klassearbejde og kurser af trivselsfremmende karakter.

Hjemmeside, it-kommunikation og pædagogisk IT

I sidste skoleplan skrev vi, at vi ikke var helt tilfredse med vores hjemmeside samt ikke var kommet i gang med forældreintra. Siden da har vi brugt mange ressourcer på at forbedre vores hjemmeside og har fået forældreintra indført. Opgaven har været meget omfattende, da vi ikke pt har nogen IT-vejleder, og skolens ledelse og administration har indtil videre været nødt til at varetage opgaven.Vi har valgt at koncentrere os om, at få forældreinta indarbejdet i skolens praksis, så derfor har vi sat elev-intra på ”stand by”.Med hensyn til it-kommunikation er der fra skoleåret 2011-2012 besluttet at alle årsplaner og elevplaner afleveres elektronisk.IT i undervisningen er for mange af vores medarbejder en ganske naturlig del af undervisningen. Flere af medarbejderne vil gerne i gang med at integrere smart bords og lign.. Dette vanskeliggøres ikke kun på grund af økonomi, men også fordi vi har fået oplyst, at de fleste af vores lokaler ikke er tyverisikret godt nok, så i tilfælde af indbrud er der ingen erstatning. Vi vil dog sandsynligvis i det kommende skoleår anskaffe os 1-2 ”smart boards”.I løbet af 2012 vil vi med udgangspunkt i det udsendte selvevalueringsmateriale foretage en evalueringsproces.

Kommunikation i Landsbyordningen Grindsted skoleKommunikation skal forstås bredt og omfatter blandt andet samtaler, breve, telefonsamtaler, Forældreintra, Personaleintra, kontaktbøger, mails og sms.Al kommunikation mellem skole/Dus/børnehave og hjem, på skolen internt og mellem skolen og udefrakommende fagpersoner skal foregå på et sagligt plan og være rettet mod en sag og ikke en person. I kommunikationen lægges der vægt på åbenhed, tillid og dialog. ForældreintraForudsætninger

12


Forældreintra skal ses som en ekstra mulighed for samarbejde eller et supplerende redskab i kommunikation mellem skole/dus og hjemmet. Børnehaven er ikke tilsluttet skolens Forældreintra. Forældreintra er et lukket forum for den enkelte klasses forældre. Adgang foregår fra skolens hjemmeside, hvorfra forældre kan logge på med brugernavn og adgangskode.MålLandsbyordningen Grindsted skoles mål er at Forældreintra integreres i hverdagen med forældre til børnene i skole og Dus 1 og 2.

AnvendelseForældreintra kan eksempelvis bruges til:

Årsplaner Skemaer Kalender Mødeindkaldelser Meddelelser Adresselister Nyhedsbreve Ugeplaner Elevarbejder Billeder fra arrangementer

E-mail på Forældreintra kan bruges til korte meddelelser lige som kontaktbogen men erstatter ikke denne.E-mail af arkivmæssig interesse udskrives og arkiveres i elevens mappe.Ved spørgsmål om undervisning, social trivsel eller andre større spørgsmål henstiller vi til at forældre kontakter skole/Dus/børnehave telefonisk eller ved personlig fremmøde.

I kan som forældre forvente, at skolen/Dus Svarer på henvendelser i Forældreintra senest 3 arbejdsdage efter modtagelsen dog

undtaget ved sygdom, ferie eller anden fravær

Skolen forventer, at I som forældre Tjekker Forældreintra minimum 2 gange ugentligt Kun anvender Forældreintra til uproblematiske beskeder Ikke udveksler personfølsomme oplysninger på Forældreintra

Fælles etiske retningslinjer Kommunikation holdes i et ordentligt og anerkendende sprog Budskabet bør ikke indeholde ironi og indforstået vendinger

TelefonEfter aftale med lærer og pædagoger kan private telefonnumre udleveres.

Dus med Naturen

13


Fælles indledningI skoleplanen sætter vi fokus på særligt udvalgte områder i de enkelte afdelinger. Det vil sige, at vi ikke går i detaljen vedr. den almene, generelle pædagogiske praksis. Ønsker man som læser at fordybe sig i afsættet for og rammen om den pædagogiske praksis i de enkelte afdelinger i Dus med Naturen, henvises man til ”De pædagogiske Læreplaner” i børnehaven og ”Dus-Indholdsplanerne” i Dus 1.

Børnehaven

Evaluering af skoleplan 2009 – 2011

Børnemiljøvurdering.Ad 1. I ”Lov om dagtilbud” står der, at de enkelte dagtilbud skal gennemføre en børnemiljøvurdering. Børnemiljøvurderingen er et evalueringsredskab, der sætter fokus på det æstetiske, fysiske og psykiske miljø og inddrager både barnets og de voksnes perspektiv. Vi følger i første omgang kursustilbud i Aalborg kommune, og så tager vi afsættet derfra. Evaluering 2011: Børnehaven valgte at udvælge og uddanne to børnemiljørepræsentanter som foretog de opstartende iagttagelser og spørgeskemaundersøgelser. Ældste-gruppen fik udelukkende spørgeskemaer, mellem-gruppen blev interviewet og lavet iagttagelser og ved yngste-gruppen blev der foretaget iagttagelse samt legeøvelser. Personalet blev inddraget gennem udarbejdelse af relationsskemaer omkring det enkelte barn samt vurderinger af børnehavens æstetiske, fysiske og psykiske rammer og muligheder. Med dagtilbudslovens ændring 01.07.2010 integrerede vi hovedparten af børnemiljø vurderingen i lærerplanerne. Vi vil i skoleplan 2011-13 fortsat have et indsatsområde omkring personalets vurdering af det æstetiske, fysiske og psykiske miljø ud fra et børneperspektiv. Pædagogisk vil vi inddrage de kommende skolebørn i ældste-gruppen til at vurdere børnemiljøet.

Madordning i børnehaver.Ad. 2. I 2010 indføres der madordning i samtlige børnehaver i DK. Da vi ikke har køkkenfaciliteter kan vi forvente, at der bliver bragt mad ud med et cateringsfirma. Vores mål er at: Madordningen skal implementeres således: At vi kan bibeholde heldagsture ud af huset; maddage hvor børnene selv er inddraget i hele processen; at vi fastholder muligheden for at spise på samme tidspunkt – det vil sige, at maden ikke skal varmes, hvorved man kommer til at spise over tid frem for på samme tidspunkt. Evaluering 2011: Ud fra de muligheder der var for at børnehaven kunne etablere en madordning vurderede skolebestyrelsen at tilbuddene og mulighederne var for ringe til at de ville anbefale en madordning i Børnehaven Mellegaard. I en senere undersøgelse blandt forældrene, viste det sig at kun et hjem ønskede sig en madordning og på det det næstkommende forældremøde i børnehaven blev der foretaget en afstemning blandt forældrene, hvor der fremkom et klart ”nej tak” til madordning.

Implementering af evaluering som en del af den pædagogiske praksis. Evaluering 2010: Selve dokumentationen af praksis er opkvalificeret betydeligt i indeværende periode. Læreplanernes mål bliver knyttet til dokumentationen. Der er ved at udkrystallisere sig

14


nogle evalueringsmodeller, som værende anvendelige i børnehaven, og evaluering inddrages oftere nu end tidligere både i projekter i Lynghytten og i dagligdagen i børnehaven. Så sagt i vores eget sprog: Pilen peger opad. Evaluering 2011: For at sikre implementeringen og synliggørelsen af det pædagogisk arbejde på tværs af vores funktionsopdeling vil vi fortsat have fokus på inddragelsen af evalueringsmodeller i vores pædagogiskes praksis. Det vil primært være SMTTE modellen samt synliggørelse af de daglige mundtlige evalueringer.

Fremtidige udviklingsområder i børnehaven; 2011 – 2013.

Fokusområde 1:Forældre-intra kører nu som et funktionelt og målrettet kommunikationsredskab for forældresamarbejdet mellem skole og Dus. Vi vil sætte fokus på at få forældre-intra implementeret til børnehaves forældre, så vi også her kan anvende mulighederne for vidensdeling og hurtig information ud til forældrene. Første indsatsområde vil være at få forældrene oprettet samt udarbejde principper og retningslinjer for anvendelsen af forældre-intra for både personale og forældre.

Fokusområde 2:Børnehaven vil under det overordnede fokusområde omkring inklusion, sætte specifikt fokus på samarbejdet med - og informationen ud til forældrene. Vi vil arbejde hen imod, at vi i et samarbejde med forældrene får skabt en inkluderende forældregruppe. Derved støtter vi forældrearbejdet op af teorien omkring social inklusion, som er indskrevet i vores lærerplaner. Vi får synliggjort vigtigheden af, at være åbne omkring ens barns eventuelle problemstillinger, samt forståelsen for at forældrene er en meget vigtig brik i, at det pædagogiske fokus bliver flyttet fra det enkelte barn, til det enkelte barn i har det godt i det sociale fællesskab i gruppen.

Dus 1

Evaluering af skoleplan Dus-IndholdsplanerEvaluering: I indeværende skoleplansperiode er der er udarbejdet Dus-indholdsplaner. Indholdsplanerne har fungeret i så lang en periode, at de også er blevet evalueret første gang. Ligesom i børnehaven oplever medarbejderne i Dussen at Dus-Indholdsplanerne danner rammen og giver afsættet for den pædagogiske praksis. Dus-Indholdsplanen består ikke kun af nogle få mål men beskriver en lang række sammenhængende mål, hvordan og hvorfor inden for de konkrete temaer.

Dokumentation og evaluering.Evaluering: Der bliver fremstillet forskellig dokumentation, som knytter sig til Dus-Indholdsplanerne. Årsplaner og udviklingsplaner for det enkelte barn eller grupper af børn.Evaluering: Vi har udarbejdet udviklingsplaner for børnene og årsplaner for Dussen, så disse hænger direkte sammen med målene inden for de konkrete temaer i Dus-indholdsplanerne. Det betyder, at der er helhed og sammenhæng.

Børn med behov for særlig støtte.

15


Evaluering: Vores teoretiske tilgang til børn med behov for særlig støtte skal findes i teorien om ”social inklusion”. Teorien om social inklusion matcher vores generelle teoretiske tilgang i Dussen. Teorien bygger på princippet om, at en gruppe ikke er noget der er, men noget der skabes og udvikles gennem den kommunikation, der er i gruppen; altså en gruppe er ikke statisk men dynamisk. Når man arbejder med et konkret barn, arbejder man derfor med kommunikation og samspil i hele den gruppe barnet er en del af. Enkelte børns behov for støtte kan dog ikke gives gennem pædagogisk arbejde med relationer og samspil. Barnets støtte skabes i høj grad gennem struktur og organisering. Her tænker vi på de børn, der har behov for en hel særlig form for struktur og forudsigelighed, som ikke kan tilvejebringes inden for rammerne af den almindelige Dus-ordning.

Fremtidige udviklingsmråder i Dussen; 2009 – 2011.Ved det sidste kommunale budget blev der truffet en række politiske beslutninger, som vil have en række konsekvenser for Dus-ordningerne i Aalborg kommune. Både børn og pædagoger får flere lektioner i selve undervisningsdelen og dermed bliver tiden i Dus selvsagt reduceret. I Dussen vil vi bruge den næste skoleplansperiode til at udvikle Dus ind i fremtiden: Indholdssiden i Dus og sammenhæng mellem skole og fritid – særlig i relationer til de obligatoriske lektioner, der er i fremtiden. Skolen skal inddrages i den del, der omhandler de obligatoriske lektioner.

Dus 2

Evaluering af skoleplan Dus-Indholdsplaner.Evaluering: Vi har udarbejdet overordnede Dus-indholdsplaner for Dus 2, så disse danner rammen for det pædagogiske arbejde i Dus 2.

Generelt om Dus 2.Antallet af børn er meget svingende og afhængig af mange ydre faktorer: Børnegruppens sammensætning; øvrige fritidstilbud; mm. Vores oplevelse er, at børnene kommer i Dus 2, da man her kan mødes på tværs af alder og køn. Dus 2 dæmmer dermed op for den isolation den mindre børnegruppe i en landsby kan blive skyld i for et barn. Når børnene er i Dus 2, er det legalt at gøre ting sammen med nogen, der er både yngre og ældre samt af et andet køn end én selv. Vi har i perioder haft betydeligt flere medlemmer i Dus 2, end vores normering tilskriver. Men børnene kommer og går, det vil sige, at alle børn ikke er der på samme tid; vi har ikke en oplevelse af at der i perioder med mange børn er færre aktiviteter og ture ud af huset. Næsten tværtimod. En stor børneflok betyder, at vi aldrig har aflyst en tur, som vi gør ved en mindre børneflok (forstås som 30 børn som er vores normeringstal). Børnene inspirerer hinanden på tværs, når de er mange. I indeværende periode har vi på baggrund af arbejdet med APV (arbejdspladsvurdering) foretaget visse justeringer i anvendelse af rummene for at begrænse støjen i Dus 2. Skurvognen (omtalt i sidste indeværende skoleplan) er installeret, og området omkring skurvognen giver mulighed for udeaktiviteter.

Fremtidige udviklingsområder i Dus 2I den kommende skoleplansperiode vil vi udbygge vores Dus-indholdsplaner, så de bliver på niveau med børnehavens pædagogiske læreplaner og Dussens Dus-indholdsplaner. Et sådant skriftliggørelse vil i højere grad retningsgive og begrunde den pædagogiske praksis.

16


Sociale årsplaner (Bilag)

Bh. kl. – 1. kl.: Overordnede sociale mål skal tage udgangspunkt i fokusering på barnets ansvar for egne handlinger.

Det betyder at: Barnet skal lære at række hånden i vejret, når det vil tale. Barnet skal lære kunne modtage en fælles besked. Barnet skal lære at kunne holde orden på sine ting. Barnet skal lære at passe på skolens/Dussens ting. Barnet skal lære at sidde/færdes roligt i lokalet. Barnet skal lære at komme ind, når klokken ringer. Barnet skal lære at kunne genkende sine egne følelser.

2. kl. – 3. kl. : Overordnede sociale mål skal tage udgangspunkt i fokusering på barnets ansvar overfor udviklingen af makkerskab.

Det betyder at: Barnet skal lære at arbejde i kortere perioder uden voksen overvågning. Barnet skal lære at arbejde i forskellige makkerpar. Barnet skal lære at udvise opmærksomhed og hjælpsomhed overfor andre mennesker. Barnet skal lære at være med til at skabe en god stemning i klassen. Barnet skal lære, at alle har krav på at blive hørt og taget alvorligt. Barnet skal lære at kunne genkende følelser hos andre.

4. kl. – 6. kl. : Overordnede sociale mål skal tage udgangspunkt i fokusering på barnets ansvar overfor udviklingen af gruppearbejdsformen.

Det betyder at: Barnet skal lære at bruge hinanden som ressource til løsning af opgaver. Barnet skal lære at arbejde i grupper. Barnet skal lære at respektere andres grænser. Barnet skal lære selv at sige fra. Barnet skal lære at sætter beskrive følelser og forholde sig til dem. Barnet skal lære at kunne arbejde i en længere periode uden voksen tilsyn. Barnet skal lære at arbejde i et forpligtigende samarbejde forskellige hold på

tværs af klasser. Barnet skal lære at kunne se og benytte hinandens ressourcer. Barnet skal lære at arbejde med at udvikle et realistisk billede af sig selv. Barnet skal lære at kunne håndtere og løse konflikter. Barnet skal lære at føle medansvar for at alle i klassen trives.

17


Barnet skal lære at respektere forskelligheden blandt mennesker. Barnet skal lære at give sit bidrag til, at skolen /Dussen er præget af en god

positiv omgangstone.

18


KvalitetsrapportGrindsted Skole

2011

19


RammebetingelserElevtal

Antal elever (excl. specialklasser og modtageklasser)

Gennemsnitlig klassekvotient

Antal elever (incl. specialklasser og modtageklasser)

Antal børn i DUS

Dækningsgrad DUS

Total 126 18 126 66 100%

Ressourcer skoleAntal timer Udgift i kr.

Forbrug Matrix skoleåret 2010/2011 incl. specialklasser og modtageklasser

19.327 4.619.153

Forbrug Matrix skoleåret 2010/2011 excl. specialklasser og modtageklasser

19.327 4.619.153

Forbrug ”kronebevilling 2010 816.160Forbrug ”serviceleder, sekretær, flexjob” 605.925Rengøring 687.388Refusion af vikarmidler -425.857Samlede udgifter (forbrug Matrix + forbrug i alt + rengøring – refusion af vikarmidler)

6.302.769

Udgift pr. elev incl. specialklasser og modtageklasser

50.022

Udgift pr. elev excl. specialklasser og modtageklasser

50.022

20


Ressourcer DUSAntal timer Udgift i kr.

Timeforbrug – pædagogtimer 22.524Timeforbrug – medhjælpertimer 7.425

Timeressourcer – afsat til DUS2 1.684Timer afsat til to-kulturelle børnTimer afsat til børnehavebørn 16.537Timeressourcer afsat til special-DUSForbrug ”kronebevilling 2010” 285.794Dagpengerefusion -115.561Samlet udgift DUS 1.801.247Udgift pr. barn i DUS 27.292

PersonaleAntal fuldtidsstillinger til lærere/bhkl.ledere*

Undervisningsprocent** Elever pr. børnehaveklasseleder/lærer

Antal børn i DUS pr. ansat

11,8 33,7 10,9 10,83

*Antal fuldtidsstillinger er lig forbrug Matrix divideret med 1669,2**Andel af børnehaveklasselederes og læreres arbejdstid, der anvendes til undervisning (tallet er udregnet ud fra funktionen ”gennemsnitlig undervisning i KMD Matrix”)ComputereAntal undervisningscomputere (højst 5 år gamle) med internetadgang i alt: 49Opgørelsestidspunktet er pr. 1. februar 2011.Elevfravær i skoleåret 2010/2011

21


Skolenavn Ant

al ia

lt

Sygd

om

Ekst

raor

dinæ

r frih

ed

Ulo

vlig

t fra

vær

Sygd

om b

ekym

rend

e

Ulo

vlig

t fra

vær

beky

mre

nde

Frav

ær i

alt

Gen

nem

snitl

igt f

ravæ

r pr

. ele

v

Frav

ær i

% 2

010/

2011

Grindsted Skole 125 774 294 91 0 15 1174 9,4 4,7%

Gennemførte/aflyste timerHvor mange basistimer (klokketimer i normalklassen) er i alt gennemført? 5490,3Hvor mange af disse basistimer er blevet aflyst? 0En aflyst time er defineret som, at eleverne enten har fritime eller er sendt hjem.I hvilket omfang foretages undervisningen af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse fordelt på fag?

Skole Linj

efag

spct

. - d

ansk

Linj

efag

spct

. - e

ngel

sk

Linj

efag

spct

. - ty

sk

Linj

efag

spct

. - h

isto

rie

Linj

efag

spct

. - k

riste

ndom

Linj

efag

spct

. - s

amfu

ndsf

ag

Linj

efag

spct

. - m

atem

atik

Linj

efag

spct

. - n

atur

/tekn

ik

Linj

efag

spct

. - g

eogr

afi

Linj

efag

spct

. - b

iolo

gi

Linj

efag

spct

. Fys

ik/k

emi

Linj

efag

spct

. - id

ræt

Linj

efag

spct

. - m

usik

Linj

efag

spct

. - b

illed

kuns

t

Linj

efag

spct

. - h

ånda

rbej

de

Linj

efag

spct

. - s

løjd

Linj

efag

spct

. -

hjem

kund

skab

Linj

efag

spct

.- sp

ecia

lund

ervi

snin

g og

sp

ecia

lkla

sseu

nder

visn

ing

Linj

efag

spct

. - d

ansk

som

an

dets

prog

Var

etag

else

af

linje

fags

udda

nned

e i a

lt 20

10/2

011

Grindsted Skole 100% 100% 74% 13% 100% 100% 33% 100% 49% 100% 100% 100% 7% 74%

Oplysningen er hentet i KMD-Matrix. Det har været et udbredt ønske at få defineret, hvad der forstås vedr. kompetencer svarende til linjefagsniveau. Der er udarbejdet en artikel, der forhåbentligt kan medvirke til at afklare spørgsmålet. Artiklen kan findes på fællesdrevet: W:\Kvalitetsrapporter 2011

22

skoleplan for landsbyordningen grindsted skole … · web viewbørnene, der skal starte i skolen...

Documents