skov- og naturstyrelsen

19
Skov- og Naturstyrelsen Lokale grønne partnerskaber

Upload: gavivi

Post on 19-Mar-2016

44 views

Category:

Documents


3 download

DESCRIPTION

Skov- og Naturstyrelsen. Lokale grønne partnerskaber. Lokale grønne partnerskaber. Aftalen Projekter Status Årsager til afslag og gode råd til ansøgninger Hvor hentes flere informationer Gode eksempler. Aftalen om Lokale Grønne Partnerskaber. - PowerPoint PPT Presentation

TRANSCRIPT

Page 1: Skov- og Naturstyrelsen

Skov- og Naturstyrelsen

Lokale grønne partnerskaber

Page 2: Skov- og Naturstyrelsen

Lokale grønne partnerskaber

1. Aftalen2. Projekter3. Status4. Årsager til afslag og

gode råd til ansøgninger

5. Hvor hentes flere informationer

6. Gode eksempler

Page 3: Skov- og Naturstyrelsen

1. Aftalen om Lokale Grønne Partnerskaber

KL, DN, Friluftsrådet og Miljøministeriet indgik i efteråret 2006 en aftale om Lokale Grønne Partnerskaber, fordi:

• Kommunerne fik et større ansvar for at beskytte naturen og udbyde naturoplevelser lokalt.

• Indsatsen for naturbeskyttelse og friluftstilbud mm kan styrkes i et samarbejde, så borgerne involveres og får mest mulig glæde af naturen og dens oplevelsesmuligheder.

• Indsatsen kan løftes af mange parter, f.eks. stat, kommuner, den enkelte borger, virksomheder, institutioner og foreninger. Et sådant samarbejde mellem myndigheder og frivillige organisationer kan styrke både politisk og folkeligt engagement.

Page 4: Skov- og Naturstyrelsen

1.2 Aftalens formål og område

• Partnerskabet har til formål at udbrede og underbygge mulighederne i frivillige lokalt forankrede frilufts- og naturprojekter.

• Hensigten er, at frilufts- og naturprojekter, baseret på lokalt engagement, skal skabe lokal forankring og ansvar for naturen.

Page 5: Skov- og Naturstyrelsen

2. Projekterne

2. 1 Indholdet i projekterne

- skal være indenfor følgende emner:

• Forbedring af naturen• Forbedring af mulighederne

for friluftsliv• Forbedring af formidling og

viden om natur

Page 6: Skov- og Naturstyrelsen

2.2 Projekternes høringParterne bag aftalen skal altid

høres om projekterne - dvs. KL, DN, Friluftsrådet og Miljøministeriet –

• Enten via kommunens Grønne Råd, som giver en skriftlig udtalelse (gerne referat fra møde)

• Eller – hvis kommunen ikke har et Grønt Råd – ved at høre de 4 parter enkeltvis

Et projekt står stærkere, jo flere der lokalt bakker det op!

Page 7: Skov- og Naturstyrelsen

2.3 Projekternes finansiering

Finansiering af det enkelte projekt aftales af de involverede parter. Der kan søges midler flere steder:

• Miljøministeriets pulje er på 50 mio. kr. 2007-09

• Kommunerne kan medfinansiere projekter

• Tips- og Lottomidler til friluftslivet kan søges i Friluftsrådet

• Foreninger og private kan bidrage med penge, arbejdskraft mm

• Midler kan søges hos fonde, lokale erhvervsdrivende mm

Page 8: Skov- og Naturstyrelsen

3. Status

Status pr. medio september 2009 er

• Antal projekterAntal projekter, der har fået tilskud 53

• Parterne involverede i projekter Heraf har kommuner været involveret i 43

Heraf har DN været involveret i 22Heraf har Friluftsrådet været involveret i 10Heraf har SNS været involveret i 20Tips og lotto midler søgt 34

Page 9: Skov- og Naturstyrelsen

3. Status .. fortsat

• Samlet budget for alle 53 projekter er ca. 74 mio. kr.

• Der er givet tilsagn til alle projekterne på ca. 22 mio. kr.

• Det procentvise tilskud er i gennemsnit 30%

• Tilsagn om frivillige arbejdstimer i alle projekter: 34.500

• Der har tillige været søgt Tips og Lotto i 34 af projekterne

• Støttebeløb har ingen øvre / nedre grænse, varierer p.t. mellem 16.400 kr. - 5.000.000 kr. Gennemsnit er ca. 421.000 kr.

Page 10: Skov- og Naturstyrelsen

4. Afslag på projekter kan skyldes

• At projektet ikke opfylder kriterierne

– forbedring af naturen– forbedring af mulighederne for friluftsliv– styrkelse af oplevelser og viden om natur

• At der ikke er lokal folkeliginddragelse

– Projekterne skal understøtte lokal folkelig inddragelse og må gerne lægge op til at endnu flere aktiviteter kommer i gang.

• At det er i byer

– Projekterne skal være rettet mod det åbne land, mens parker og andre grønne områder i byerne ikke vil blive prioriteret.

Page 11: Skov- og Naturstyrelsen

4. Afslag kan skyldes….

• At det ikke er partnerskaber- Alle parter i et partnerskab skal bidrage med noget, enten, penge,

arbejdskraft eller andet. Det skal være et bidrag der står i forhold til projektet. Der kan godt være en sponsor, som ikke er en partner

• At det drejer sig om naturpleje, som kommunen har pligt til at udføre

- Puljen støtter ikke naturpleje på arealer, som kommunen i forvejen har pligt til at pleje.

• At der søges dækning af alle udgifter- Puljen støtter normalt med maks. 50%

Page 12: Skov- og Naturstyrelsen

4.1 Gode råd til ansøgninger

Partnerskaber Det skal være et reelt partnerskab, hvor alle involverede parter har et fælles ønske om at få gjort noget bestemt. Fint at kommunen bidrager, ikke mindst med styring og økonomisk ansvar. Involvering af lokale ildsjæle er vigtig i forhold til det lokale engagement og for at deltagerne føler medejerskab.

Finansieringen Søg gerne finansiering flere steder. Søg maks. 50% i puljen til grønne partnerskaber

IndholdSøg til de emner, som denne pulje er beregnet til. Det forholdsvis beskedne beløb gør, at puljen kan ikke bruges til at erstatte øvrige puljer som f.eks. vand- og naturindsatsen og naturforvaltningsmidlerne

Page 13: Skov- og Naturstyrelsen

5. Her findes oplysninger og hjælp

• Hjemmesiden www.groennepartnerskaber.dk rummer information om grønne partnerskaber. Her findes bl.a. – Vejledning til ansøgere– Ansøgningsskema– Budgetskema

• De lokale DN projektdeltagere kan søge oplysninger hos DN's centrale person, der arbejder med grønne partnerskaber. Tilsvarende gør sig gældende hos kommunerne og Friluftsrådet og Skov- og Naturstyrelsen.

• En projektansvarlig kan desuden rådføre sig med kommunens grønne råd eller Skov- og Naturstyrelsen lokale enhed

Page 14: Skov- og Naturstyrelsen

6. Gode eksempler

For de gode eksempler gælder at de fremmer

• Forbedring af naturen og mulighederne for friluftsliv samt styrker oplevelser og viden om natur

• Lokalt engagement, herunder lokale ildsjæles frivillige arbejdstimer

• Lokalt medansvar for naturen

Page 15: Skov- og Naturstyrelsen

6. Gode eksempler• Eksempel 1:

Bekæmpelse af Kæmpebjørneklo og gyldenris

• Ansøger: Furesø Kommune• Partnere: Furesø Kommune

Københavns Energi KubenByg SNS, Østsjælland DN, Furesø Værløse Naturplejerforening,

Koklapperne Naturplejelaug Laanshøj

50 private lodsejere• Pris: 1.274.000 kr. + 1.966 timer• Bevilget: 300.000 kr. = 24 % af omkostningerne

Page 16: Skov- og Naturstyrelsen

6. Gode eksempler• Eksempel 2:

Bekæmpelse af mink

• Ansøger: Danmarks Naturfredningsforening, Køge

• Parter: Køge KommuneDN lokalafd. Køge, Danmarks

SportsfiskerforbundDanmarks JægerforbundDOF, Køge Landbocentrum

• Pris: 377.800 kr. + 1.020 frivillige timer

• Bevilget: 172.800 kr. = 46 % af omkostningerne

Page 17: Skov- og Naturstyrelsen

6. Gode eksempler

• Eksempel 3: Handicapsti ved badestanden ved Thyborøn Kanal

• Ansøger: Lemvig Kommune

• Parter: Lemvig kommune

Humørklubben• Pris: 194.000 kr. + 55

frivillige timer• Bevilget:114.000 kr. = 45 %

af omkostningerne

Page 18: Skov- og Naturstyrelsen

6. Gode eksempler

• Eksempel 4: Kaffepletter. Steder til at drikke kaffe, holde pause mv. på ture langs den sydfynske Øhavssti

• Ansøger: Naturturisme I/S• Parter: 4 kommuner, 5 ngo’er, turisterhvervet• Pris: 256.000 kr. + 200 timer• Bevilget:114.000 kr. = 45 % af omkostningerne

Page 19: Skov- og Naturstyrelsen