Skovlund kirke ogsiden 1909d/ EJNER KRUSE, Skovlund

Den 23. november 1904 blev det af-holdt et fællesmøde mellem menig-hedsrådene i Grindsted, Hejnsvig ogAnsager, hvor emnet var ønsker omkirkebyggeri i de tre sogne.

Grindsted ønskede en kirke i Lam-borg og U*p. Hejnsvig havde planerom en kirke i Vesterhede, og Ansagerville bygge en i Stenderup-Krogager.

Førstelærer Jens Kristensen fraSkovlund var medlem af Ansager me-nighedsråd, og han fremføfte her, atder også Yar et behov for en kirke iSkovlund. Det støttede folketings-medlem Laust Rasmussen, valgt i dendaværende Bækkekreds. Han havdedrøftet emnet med kultusminister I. C.Christensen, der havde udtrykt sinstøtte til et kirkebyggeri, også i Skov-lund.

I december 1904 sammenkaldteJensKristensen til et møde i Skovlund,hvor hovedparten af beboerne i Lundog Skovlund skoledistrikter mødtefrem og gav deres tilslutning til et lo-kalt kirkebyggeri.

Kirkens placering blev drøftet, ogdet første arbejdsudvalg blev nedsat.Det kom til at bestå af førstelærer JensKristensen, Skovlund, Jens Gejl Kri-stensen, Krongaard, Jens Kristian

44

dens præster

Nielsen, Gejlgaard, Niels Pedersen,Skovlund og Peter Kruse, Lærkeholt.

Udvalget gik straks igang med at

tegne bidrag til byggeriet, og det blevhurtigt til en liste med 105 navne og etbeløb på 3.735 kr.

Hos biskoppen i Ribe

Allerede i februar 1905 var et tre-mandsudvalg i Ribe hos biskop Kockfor at årøfte sagen. Her var der imid-lertid indkommet endnu en ansøgnigom kirkebyggeri i Skjoldbjerg i Vor-basse sogn. Biskoppen ville så indstillealle fem ansøgninger i nævnte række-følge: Lamborg, Stenderup, Vester-hede, Skjoldbjerg, og Skovlund somnr. fem.

I Grindsted kunne man imidlertidikke blive enige om kirkens placering,hvorfor denne ansøgning blev trukkettilbage, og Skovlund blev rykket frem,hvorefter der også skulle bygges kapel-lanbolig, idet sognets fremtidige trekirker fordrede to præster.

Stenderup kom på finansloven alle-rede i 1906, mens Skovlund først kommed i 1909 med 18.500 kr. En Kaoel-lanbolig, placeret i Skovlund, til g.bOO

kr. og en årlig præsteløn på 1.800 kr.Plus et kørselsbidrag på 200 kr.

Herefter samledes sognets beboereigen for at bestemme kirkens beliggen-hed, og man fortsatte indsamlingen,der ialt indbragte 7.300 kr.

Det laveste tilbud ved licitationenlød på 19.000 kr. foruden arkitektho-norar og nogle inventarudgifter.

Arkitekt var Harald Lønborg Jen-sen, og bygmester blev Laursen og Sø-rensen, Vandel.

Den 10. september 1909 blev grund-stenen nedlagt, og kirken kunne ind-vies den 9. oktober 1910.

Byggeriet havde da kostet 26.500kr. Beløbet var skaffet til veie ved fi-nanslovstilskuddet plus det indsamledebeløb. Byggeregnskabet sluttede medet overskud oå 300 kr.

Der var dtg ydet adskillige privatebidrag udover de kontante.

Kunstmaler Hans Agersnap (svogertil førstelærer Jens Kristensen) maledealterbilledet. Lærerparret Sine og JensKristensen, Skovlund, forærede prædi-kestol og alterstager. Deres dØtre,Magda og Kamma bidrog med alter-dug og udsmykning af korbue (udførtaf maleren Jakob Agersnap).

Sine Kristensen forfattede inskrio-tionen på kirkeklokkens lege-e:rrlydt jeg kalder i verden ud, kommerhen til den levende gud<.

Alterpartiet er en forenklet variationafdet gyldne alter i Sahl kirke, idet derom alterbilledet slynger sig et rebmo-tiv. Man ser en hånd (fire fingre), somholder om et snoet reb.

Rebsnoningen går rundt om knæfal-

det og to gange rundt om døbefonden,der er af granit.

Også stolegavlene har rebsnoningned gennem kirken. Motivet er: >Vi eri guds ledebånd<.

Bolig og kapel

Kapellanboligen blev udbudt i licita-tion den 15. juli 1910, og det lavestebud kom fra den lokale murermesterAnker Jakobsen. Det lød på 7.550 kr.Med udgifter til arkitekt og haveanlægbeløb hele byggeriet sig til 8.600 kr.,hvoraf de 8.000 var på finansloven.

Den 1. juni 1911 stod kapellanboli-gen færdig.

zIz.T;

71

,ha;

.rt ,

***::t* ryrcffiAlterbilledet med >Jesus i Gethsemane have< aJ

45

I1929 fik kirken sit kapel efter ini-tiativ af Skovlund Håndværkerfor-ening. Indsamlede midler, blandt sog-

nets beboere, kunne finansiere bygg.-riet.

Kirkens præster

Ved kgl. resolution af 24. januar 1911

blev der oprettet et kaldskapellani forAnsager sogn med bolig i Skovlund.Præsten skulle være hjælper for sog-

nepræsten i Ansager ved de tre kirker iAnsager, Stenderup og Skovlund.

1911-1916:

Peter Laurentius Miiller HusumPastor Husum blev Skovlunds førstepræst. Han var født i Tranebjerg i 1878

og fik embedseksamen i 1903 og varpræsr i Skovlund fra,l9I7 tll1916.

Husum var ungkarl. Han var livligog meget slagfærdig. Især børn ogkonfirmander tog han med storm. Degamle konfirmander samlede han en-gang om måneden til oplæsning, sang,

leg og andagt. Tilslutningen var om-trent 100 procent. Ofte kom han i sko-len. Så måtte børnene op at stå ogfortæIle, hvad de hed, og hvem deres

forældre var.Næste gang kunne han huske vore

navne, og han fortalte om sine turerundt i sognet. Han havde en gig og en

lille, hvid Islænder-hest, som hed Ole.Husum var flittig til at besøge folk i

sognet. Han startede en santal-kreds ibyen, som han ledede. Kredsen bestodindtil for få år siden.

Han kom i K.F.U.M. os var dus

46

med de unge. Det var ikke almindeligtdengang.

Husum fortalte engang, at han al-drig gik på prædikestolen uden først at

sætte sig i sakristiet og bede en bøn.7976 flyttede han til Sdr. Bork. Han

blev ved med at invitere folk fra Skov-lund til sammenkomster hos sig. Derblev gjort gengæld, og selv efter at Hu-sum var flyttet til Viborg, beholdt hankontakten til Skovlund sogn. Det va-rede indtil 1940.

Husum blev gift i Sdr. Bork med endatter afpastorJensen, tidligere præst iAnsager. Parret fik to børn, som sidenbegge blev præster.

1917 -1919 : Frederik Reinhold Nielsen

Den næste kapellan blev pastor Niel-sen. Han var emeritus og virkede kun iknap tre år. Han blev kaldt >hvide<

Nielsen. Det var nok hans store, hvideskæg, som gav ham dette tilnavn. Detvar praktisk, fordi sognepræsten i Ans-ager også hed Nielsen.

1919 -19 2 2 : J ørgen B acheuold

Var præstesøn fra Rubeløkke på Lol-land. (Kaj Munk skriver om hans far isine bøger). Kaj Munks far døde, da

Kaj Munk var halvandet år, og mode-ren døde da han var 5 år. Så kom K.M.,som plejebarn, til moderens kusine ogmand, som ingen børn havde.

Især stod plejemoderen ham nær, ogK.M. skriver om hende og hjemmet iRubeløkke, at det Yar et indre mis-sionsk hjem, hvor den gamle pastorBachevold kom meget og var afholdtog respekteret.

Engang skrev en af Kaj Munks ven-ner i et blad om fanatikeren Bache-vold, at han skræmte folk fra kirken.K.M. svarede igen ved at skrive, at Fol-kekirken er fuld afpræster, der hypperderes egne kartofler - >Gud være lovet,at der engang imellem skyder Bache-volder op. - Du skriver, at hanskræmmer folk fra kirke, jeg kendersogne, hvor de slet ikke kommer<.

Denne pastor Bachevolds søn, Jør-gen Bachevold blev så præst i Skov-lund. Ham gik jeg til præst hos, og dethar jeg har gode minder fra.

Noget af en fanatlker var der vel iham, men han kunne også være for-nøjelig. Han læste julehistorier, hanselv havde skrevet, og ved afhøÅngvarhan god tlI at fi os igang.

Hans kone var født Levinson. Hen-des far var præst og har skrevet en delsange sammen med broderen O. Le-vinson. Sangene findes i Hjemlands-toner.

Bachevolds var meget afhængige afhinanden i deres ægteskab. De flyttedetil et pastorat i Assing-Kibæk og er be-gravet på Assing kirkegaard.

1922-1935: Hans Peder Nielsen LykkePastor Lykke var kandidat fra 1915. Ihans forkyndelse mærkede man, at hanaldrig var færdig, men altid på vej.

Han var præget af en kristens kår,der altid søger sandheden, og som der-for også er præget af usikkerhed. Hanmødte en række strømninger, somprægede forkyndelsen.

Først Indre Mission gennem et ven-skab med fabriksmissionæren C. V.

Christensen, København, hvis konevar ungdomsveninde med fru Lykke.

Senere kom han i forbindelse medpastor Olesen, Sdr. Omme (søn afbiskop Olesen, Ribe). Han var srærkpræget af tidehverv og Barth, pastorHeje og Olsen Larsen.

Nye bøger af Knuth Becker gjordeindtryk på pastor Lykke. Bl.a. bogen,Verden venter, om den lille K"jGøthce, som kom på kristen børne-hjem med megen gudelig rale, menmed for lidt kærlighed. Og Piet Bak-kers bøger om Frants. Jo, man mærke-de, at alle disse strømninger var tilste-de, når man sad under pastor Lykkesprædikestol.

I 1935 rejste Lykke til Fodby vedNæsrved. Her mødte han Oxfordbe-vægelsen ved et stævne i Næstved, oghans forbindelse med nabopræsrenKnud He Andersen forstærkede hansbånd til denne bevægelse.

Sammen med Ane Ankersen i Skov-lund fik han samlet folk til et Ox-fordstæyne i Skovlund missionshus,hvorjeg var med. Det var mit indtryk,at pastor Lykke havde fundet en afkla-ring på sin usikkerhed, som var positiv,og som gav ham et fast ståsted.

1936-1941: Poul Olaf Østergaard Poulsen| 1936 kom så pastor Østergaard Poul-sen, lærersøn fra Aalborg. Han varkandidat frajanuar 1936 ogblev indsati sit første embede i Ansager sogns kir-ker den 29. j:uni samme år.

Vi havde i K.F.U.M. haft pasrorLykke til at tømme vores spørgsmåls-kasse hvert halve år. Jeg spurgte pasror

47

Østergaard Poulsen, om han villefortsætte med det.

>Med glæde(, Yar svaret, og vi kompå den måde i god kontakt med ham,og han var god til at råde.

Han advarede os imod at blive forskriftkloge, forstået på den måde, at bi-blen ikke er til for at slå hinanden oveni hovedet med, men en hjælp til at levelivet med Gud.

Østergaard Poulsen blev kun fl fu iSkovlund og rejste til et pastorat iTodbjerg ved Aarhus.

1941-1951: Jens Jørgen Jacobsen Rossel

Pastor Rossel var ugift, da han kom tilSkovlund, men han fandt hurtig en afvore gode piger, bager Sørensens Bo-dil, som han blev gift med i 1943.

Han var meget musikalsk, og hanstartede et sangkor, hvor vi øvederundt i hjemmene. Det var under be-sættelsen, og jeg husker, at vi, den 4.

maj 7945 om aftenen, var samlet påBreumgaard til sangaften, da freds-budskabet kom fra England. Det varmeget naturligt, at han og Bodil om-favnede hinnanden af glæde. En ople-velse jeg aldrig glemmer.

Rossels rejste i 1951 til Tødsø påMors, hvor de virkede indtil pensions-alderen indtraf.

Pastor Rossel er desværre død nu,men vi har kun gode minder om hamsom præst og som menneske.

1952-1957: Bent Grue KektrupLever nu som emeritus i Herning. Manskal ikke karakterisere sin samtids le-

48

vende, såjeg vælger at springe forbi ti-den med pastor Kelstrup.

19 57-197 2 : Enrico Bjerre

Jeg skrev følgende mindeord, da pastorBjerre var død. Dem vil jeg lade stå,

som det stadige minde vi har om ham.>Enrico Bjerre er død, pludselig ef-

ter en operation. Han har ellers væretrask og frisk og optaget af livets pro-blemer til det sidste.

Han holdt gudstjeneste i Skovlundkirke den 28. september 1981. Bagefterfik jeg, på hans opfordring, en længeresamtale med ham.

Han gav udtryk for, at de 15 år iSkovlund havde været en lykkelig tidfor ham, og han ville gerne sige tak tilIndre Mission for vores trofasthed modham, søndag efter søndag. Han vidstejo godt, at det ikke var os, der havdestemt for hans indsættelse.

Bjerres ståsted var præget af Grundt-vigs højskoletanker og af Niels Dahl,Liselund og frimenighedspræst Mor-ten Larsen, Holstebro, som han havdearbejdet sammen med.

I samtalen kom han ind på de be-kymringer han havde. Både for de

grundwigske og for I.M. Det var Ti-dehvervsindflydelsen på de grundtvig-ske kredse, hvor talen om frelsen i Je-sus Kristus lød så svag, der gjorde hambekymret.

I sin omsorg for I.M. talte han ombruddet med K.F.U.M. og K. og de

årsager der blev angivet hertil, og somikke burde skille dem. Det var bekym-ringer, jeg delte med ham.

Bjerre kendte så godt som alle i 1972-1980: Bodil TybjugSkovlund, og han fulgte med i, hvad Virkede otte år i Skovlund og har sidenvore børn lavede, og hvor de var. Han været i nabosognene Ølgod-Strellev,sendte hilsener og blomster til mange. hvor hun fortsat er sognepræst.

Min svigermor og Bjerre havde fød-selsdag samme dag, med 10 års forskel i 1980-: Hans Thyge Bkgaardalder. I sin sidste julehilsen skrev han: Præst i Skovlund siden sin indsættelse iDet er ikke sikkert vi ses mere, men så 1980.ses vi derhjemme.

Vi var mange, der kom til at holde afBjerre, og vi vil ære hans minde<.

Ølgod Mueun 4 49