slægten rosenstand - arosleo.dkarosleo.dk/doc/slaegten rosenstand.pdf · hans christian thorup 22...
TRANSCRIPT
Slægten Rosenstand
Om
Gerda Rosenstand (1880-1965)
og hendes aner
Foreløbigt manuskript af Jan Løve Østerbye
september 2010
2
Indholdsfortegnelse. Forord ............................................................................................................................................ 10
Gerda Franciska Rosenstand 1 ............................................................................................ 11
2. generation. ................................................................................................................................. 11
Axel Einar Rosenstand 2 ....................................................................................................... 11
Louise Nicoline Betty Andersen 3 ........................................................................................ 11
3. generation. ................................................................................................................................. 13
Ditlev Mehl Rosenstand 4 ..................................................................................................... 13
Caroline Marie Christensen 5 .............................................................................................. 16
Niels Andersen 6 .................................................................................................................... 17
Christine Amalia Nielsen 7 ................................................................................................... 18
4. generation. ................................................................................................................................. 19
Wolff Sivert Rosenstand 8 .................................................................................................... 19
Maren Groth Mehl 9 ............................................................................................................. 19
Niels Christensen 10 .............................................................................................................. 22
Anne Marie Magdalene Thorup 11 ...................................................................................... 22
Anders Nielsen 12 .................................................................................................................. 23
Maria Andersdatter 13 .......................................................................................................... 24
5. generation. ................................................................................................................................. 25
Peder Nielsen Rosenstand Haverslev 16 .............................................................................. 25
Mari(n)e Kirstine Heug 17 .................................................................................................... 25
Ditlev Mehl 18 ........................................................................................................................ 27
Elisabeth Jensdatter Zeuthen 19 .......................................................................................... 27
Hans Christian Thorup 22 .................................................................................................... 28
Sara Worm 23 ........................................................................................................................ 28
Niels Andersen 24 .................................................................................................................. 30
Kirsten Madsdatter 25 .......................................................................................................... 30
Anders Hansen Ploug 26 ....................................................................................................... 30
Johanne Nielsdatter 27 .......................................................................................................... 31
6. generation. ................................................................................................................................. 32
Niels Jacob Lauritsen Haverslev 32 ..................................................................................... 32
Christiane Magdalene Rosenstand 33 ................................................................................. 32
Endvold Andersen Heug 34 .................................................................................................. 32
Georgia Frederikke Seerup 35 ............................................................................................. 33
Johan Mehl 36 ........................................................................................................................ 34
Maren Mouritsdatter Graae 37 ............................................................................................ 35
Jens Foss Olsen Zeuthen 38 .................................................................................................. 37
Kirsten Andersdatter Raarup 39 ......................................................................................... 37
Christian Nielsen Thorup 44 ................................................................................................ 39
NN Olesdatter 45 ................................................................................................................... 39
Hans Andersen Ploug 52 ....................................................................................................... 39
NN 53 ...................................................................................................................................... 41
Niels Jørgensen 54 ................................................................................................................. 42
Anna Jørgensdatter 55 .......................................................................................................... 43
7. generation. ................................................................................................................................. 44
Laurits Hansen Tanche 64 .................................................................................................... 44
Maren Nielsdatter 65 ............................................................................................................. 44
Peder Tøgersen Rosenstand 66 ............................................................................................. 46
Karen Matthiasdatter Foss 67 .............................................................................................. 46
Anders Jensen 68 ................................................................................................................... 47
3
Ida Clausdatter Heug 69 ....................................................................................................... 47
Jens Jørgensen Seerup 70 ..................................................................................................... 49
Marie Kirstine Kruse 71 ....................................................................................................... 52
Ditlev Nicolai Mehl 72 ........................................................................................................... 52
Inger Pedersdatter 73 ............................................................................................................ 54
Mouritz Pedersen Graae 74 .................................................................................................. 57
Kirsten Pedersdatter Arctander 75...................................................................................... 57
Ole Christensen Zeuthen 76 ................................................................................................. 59
Maren Jensdatter Burchardsen 77 ...................................................................................... 59
Anders Frandsen 78 .............................................................................................................. 61
Anna Jensdatter Juel 79 ........................................................................................................ 61
Niels Christensen Thorup 88 ................................................................................................ 64
Christiane Knudsdatter 89 ................................................................................................... 64
Ole Olsen 90 ........................................................................................................................ 64
8. generation. ................................................................................................................................. 65
Hans Sørensen jr. 128 ............................................................................................................ 65
Elisabeth Larsdatter Skriver 129 ......................................................................................... 66
Niels Andersen Vadum 130 ................................................................................................... 68
Maren Hansdatter Vandel 131 ............................................................................................. 68
Thøger Pedersen 132 ............................................................................................................. 69
Christine Mortensdatter Leiel 133 ....................................................................................... 70
Mathias Nielsen Foss 134 ...................................................................................................... 71
Bodil Hansdatter Brochmand 135 ....................................................................................... 72
Claus Thomsen (Høg) Heug 138 ........................................................................................... 73
Gunde (Gundel) Christensdatter 139 .................................................................................. 74
Jørgen Jensen Seerup 140 ..................................................................................................... 75
Mette Andersdatter Broch 141 ............................................................................................. 75
Strange Hansen Kruse 142 ................................................................................................... 75
Augusta Mehl 145 .................................................................................................................. 76
Peder Nielsen Bager 146........................................................................................................ 76
Johanne Rasmusdatter 147 ................................................................................................... 76
Peder Henriksen Arctander 150 ........................................................................................... 77
Maren Andersdatter Broch 151 ........................................................................................... 78
Christen Jensen Zeuthen 152 ............................................................................................... 78
Jens Hansen Burchardsen 154 ............................................................................................. 79
Ingeborg Nielsdatter Foss 155 .............................................................................................. 79
Jens Jensen Juel 158 .............................................................................................................. 81
Anna Clemensdatter 159 ....................................................................................................... 81
9. generation. ................................................................................................................................. 84
Lars Hansen Skriver 258 ...................................................................................................... 84
Elsebeth Pedersdatter Hegelund 259 ................................................................................... 84
Anders Nielsen Holm 260 ...................................................................................................... 86
Anne Andersdatter 261 ......................................................................................................... 87
Hans Pedersen Vandel 262 ................................................................................................... 87
Marine Lauridsdatter 263 .................................................................................................... 87
Peder Tøgersen 264 ............................................................................................................... 89
Anna Poulsdatter 265 ............................................................................................................ 90
Morten Madsen 266 ............................................................................................................... 90
Kirstine Hansdatter 267 ........................................................................................................ 91
Niels Christensen Foss 268 .................................................................................................... 91
Karen Matthiasdatter Jacobsen 269 .................................................................................... 92
4
Hans Rasmussen Brochmand 270 ........................................................................................ 95
Drude Thomasdatter Fincke 271 ......................................................................................... 95
Thomas (Heug) Høg 276 ....................................................................................................... 96
Christen Madsen 278 ............................................................................................................. 96
Ide Sørensdatter Brinck 279 ................................................................................................. 96
Jens Jørgensen Seerup 280 ................................................................................................... 97
Kirsten Lauridsdatter Aagaard 281 .................................................................................... 98
Anders Jensen Broch 282 ...................................................................................................... 98
Bodil Pedersdatter Bering 283 ............................................................................................. 98
Hans Kruse 284 ...................................................................................................................... 98
Marine Christophersdatter Trøner 285 .............................................................................. 99
Niels 292 ................................................................................................................................ 99
Henrik Nielsen Arctander 300 .............................................................................................. 99
Birgitte Hylleborg Pedersdatter 301 .................................................................................. 100
Anders Jensen Broch 302 = 282 ......................................................................................... 100
Bodil Pedersdatter Bering 303 = 283 ................................................................................. 100
Jens Lauritsen Zeuthen 304 ................................................................................................ 100
Cecilie (Sidsel) Rasmusdatter 305 ...................................................................................... 101
Hans Burchardsen 308 ........................................................................................................ 102
Anna Cathrine Jørgensdatter Brod 309 ............................................................................ 102
Niels Christensen Foss 310 = 268 ....................................................................................... 104
Karen Matthiasdatter Jacobsen 311 = 269 ........................................................................ 104
10. generation. ............................................................................................................................. 104
Peder Mortensen Hegelund 518 ......................................................................................... 104
Marine Laugesdatter 519 .................................................................................................... 105
Niels Holm 520 .................................................................................................................... 106
Peder Hansen Vandel 524 ................................................................................................... 106
Maren Jepsdatter 525 .......................................................................................................... 106
Laurids Tøgersen 526 .......................................................................................................... 107
Ingeborg Lambertsdatter 527 ............................................................................................ 109
Tøger Lassen 528 ................................................................................................................. 109
Gjertrud Pedersdatter 529 .................................................................................................. 110
Poul Nielsen 530 ................................................................................................................... 112
Kirsten Madsdatter 531 ...................................................................................................... 112
Mads Nielsen 532 ................................................................................................................. 112
Abelone Hansdatter 533 ...................................................................................................... 112
Johan (Hans) Willumsen 534 .............................................................................................. 113
Ingeborg Frederiksdatter Leiel 535 ................................................................................... 113
Christian Nielsen (Reff) FossI 536 ..................................................................................... 114
Marie Pedersdatter 537 ....................................................................................................... 114
Mathias Jacobæus 538 ........................................................................................................ 114
Ingeborg Jensdatter 539 ...................................................................................................... 115
Rasmus Sørensen Brochmand 540 ..................................................................................... 115
Bodil Jacobsdatter 541 ........................................................................................................ 116
Thomas Fincke 542 .............................................................................................................. 118
Søster Ivars 543 .................................................................................................................... 120
Søren Brinck 558 ................................................................................................................. 127
Jørgen Nielsen Brandstrup 560 .......................................................................................... 128
Else Christensdatter Haderup 561 ..................................................................................... 128
Laurids Jensen Aagaard 562 .............................................................................................. 129
Maren Andersdatter Schytte 563 ....................................................................................... 129
5
Peder Pedersen Bering 566 ................................................................................................. 130
Maren Vitusdatter Brun 567 .............................................................................................. 130
Christopher Trøner 570 ...................................................................................................... 134
Marie Strangesdatter 571 ................................................................................................... 135
Niels Lauridsen Arctander 600 .......................................................................................... 137
Maria Stratmann 601 .......................................................................................................... 138
Peder Rimboltsen 602 .......................................................................................................... 139
Karen Pedersdatter Tromslager 603 ................................................................................. 139
Laurits Sørensen Zeuthen 608 ............................................................................................ 139
Borchard Hansen Quelkmeyer 616 .................................................................................... 140
Elisabeth Rolfsdatter Deventer 617 ................................................................................... 140
Jørgen Jensen Brod 618 ...................................................................................................... 140
Karen (Cathrine) Christensdatter Wibe 619 .................................................................... 141
11. generation. ............................................................................................................................. 143
Morten Mortensen Hegelund 1036 .................................................................................... 143
Marine 1037 ......................................................................................................................... 143
Lauge Steffensen 1038 ......................................................................................................... 143
Mette Christiernsdatter 1039 ............................................................................................. 144
Jep Jelling 1050 .................................................................................................................. 145
Usse 1051 ............................................................................................................................ 145
Tøger 1052 ......................................................................................................................... 145
Marine Archisdatter 1053 ................................................................................................... 145
Lambert Ibsen 1054 ............................................................................................................. 145
Lisbeth/Else 1055 ................................................................................................................. 146
Lars Tøgersen 1056 ............................................................................................................. 146
Maren Nielsdatter 1057 ....................................................................................................... 146
Peder Jensen 1058 ................................................................................................................ 147
Niels Poulsen 1060 ............................................................................................................... 147
Mette Pedersdatter 1061 ..................................................................................................... 147
Mads Andersen 1062 ........................................................................................................... 147
Karen Baysdatter 1063 ........................................................................................................ 147
Willum Didriksen 1068 ....................................................................................................... 147
Anne Bassesdatter 1069 ...................................................................................................... 147
Frederich Leiel 1070 ............................................................................................................ 148
Kirstine Jensdatter 1071 ..................................................................................................... 149
Peder Thøgersen 1074 ......................................................................................................... 149
Margrethe Jensdatter 1075 ................................................................................................. 150
Jacob (Veile) Madsen 1076 ................................................................................................. 151
Karen Baggesdatter 1077 .................................................................................................... 153
Jens Gjødesen Ægidius 1078 .............................................................................................. 154
Magdalene Valentinsdatter 1079 ........................................................................................ 154
Søren 1080 ......................................................................................................................... 154
Jacob Truelsen 1082 ............................................................................................................ 155
NN Pedersdatter Dringelberg 1083 .................................................................................... 155
Jacob Fincke 1084 ................................................................................................................ 156
Anna thor Schmede 1085 .................................................................................................... 156
Junge Ivers 1086 .................................................................................................................. 156
Wabi Johannesdatter Tetens 1087 ..................................................................................... 156
Niels Laugesen 1120 ............................................................................................................ 157
Christen Graversen 1122 .................................................................................................... 157
Jens Aagaard 1124 ............................................................................................................... 157
6
Kirsten Lauritsdatter Libbert 1125 ................................................................................... 157
Anders Olufsen Schytte 1126 .............................................................................................. 157
Anna Nielsdatter Juul 1127 ................................................................................................ 157
Peder Jensen Bering 1132 ................................................................................................... 158
Kirsten Christensdatter Høg 1133 ..................................................................................... 158
Vitus Christensen Brun 1134 .............................................................................................. 158
Marine Lauritsdatter 1135 ................................................................................................. 159
Strange Madsen 1142 .......................................................................................................... 159
Laurids Nielsen Arctander 1200 ........................................................................................ 160
Magdalene Sigurdsdatter 1201 ........................................................................................... 160
Rimbolt Pedersen 1204 ........................................................................................................ 161
Christiane Hansdatter Høg 1205 ........................................................................................ 161
Rolluf von Deventer 1234 .................................................................................................... 162
Christen Wibe 1238 ............................................................................................................. 162
Elisabeth Lauritsdatter Koch 1239 .................................................................................... 162
12. generation. ............................................................................................................................. 163
Morten Hegelund 2072 ........................................................................................................ 163
Christiern Nielsen 2078 ....................................................................................................... 164
NN Nielsdatter 2079 ............................................................................................................ 164
Ib Christensen 2108 ............................................................................................................. 164
Tøger Andersen 2112 .......................................................................................................... 165
Jens Jensen 2116 .................................................................................................................. 165
Dirich Arendtsen 2136 ........................................................................................................ 165
NN Hansdatter Bynger 2137 ............................................................................................... 165
Bastian Remmesnider 2138 ................................................................................................ 165
Mette 2139 ......................................................................................................................... 165
Sander Leiel 2140 ................................................................................................................ 166
Elline Davidsdatter 2141 ..................................................................................................... 166
Thøger Løvenbalk Jensen 2148 .......................................................................................... 167
Anne Pedersdatter 2149 ...................................................................................................... 168
Jens Hansen 2150 ................................................................................................................. 168
Maren Knudsdatter Brynild 2151 ...................................................................................... 168
Mads Nielsen 2152 ............................................................................................................... 170
Ellen Christiernsdatter 2153 .............................................................................................. 170
Bagge Jensen 2154 ............................................................................................................... 170
Sidsel (Cecilie) Pedersdatter 2155 ...................................................................................... 170
NN Valentin 2158 ................................................................................................................. 171
Peder Henrichsen Dringelberg 2166 .................................................................................. 172
Helle Arildsdatter Hake 2167 ............................................................................................. 172
Jacob d.y. Fincke 2168 ........................................................................................................ 173
Brigitte Thomasdatter 2169 ................................................................................................ 173
Thomas thor Smede 2170 .................................................................................................... 173
Drude Petersdatter 2171 ..................................................................................................... 173
Junge Iver Siverts 2172 ....................................................................................................... 174
Ode Oldenswort 2173 .......................................................................................................... 174
Johan Tetens 2174 ............................................................................................................... 174
Margrethe Hansdatter Heinsen 2175 ................................................................................. 174
Oluf Nielsen Schytte 2252 ................................................................................................... 175
Niels Sørensen Juul 2254 ..................................................................................................... 175
Anna Kjeldsdatter Juel 2255 .............................................................................................. 175
Jens Andersen 2264 ............................................................................................................. 175
7
Inger Christensdatter 2265 ................................................................................................. 176
Christen Jensen Høg 2266 ................................................................................................... 176
Niels Lauridsen 2400 ........................................................................................................... 176
Birgitte Laurentsdatter 2401 .............................................................................................. 176
Sigurd Amundsen 2402 ....................................................................................................... 177
Margrethe Hansdatter 2403 ............................................................................................... 177
Dirck Kemener von Deventer 2468 .................................................................................... 177
Christen Mikkelsen Wibe 2476 .......................................................................................... 177
Margrethe Christensdatter 2477 ........................................................................................ 178
13. generation. ............................................................................................................................. 178
Hans Bynger 4274 ................................................................................................................ 178
Gertrud 4275 ...................................................................................................................... 179
David Thomessøn 4282 ........................................................................................................ 179
Jens Lauridsen Løvenbalk 4296 ......................................................................................... 180
Helene Pedersdatter Munk 4297 ........................................................................................ 180
Knud Brynild 4302 .............................................................................................................. 180
Niels Jensen 4304 ................................................................................................................. 180
Kirstine Christensdatter 4305 ............................................................................................ 180
Christiern Nielsen 4305 = 2078 ........................................................................................... 181
NN Nielsdatter 4306 = 2079 ................................................................................................ 181
Jens Pedersen Bagge 4308 ................................................................................................... 181
Peder Ibsen 4310 .................................................................................................................. 181
Anne Peders 4311 ................................................................................................................ 181
Henrich Axelsen Dringelberg 4332 .................................................................................... 182
Kirstine Pedersdatter 4333 ................................................................................................. 182
Arild d.æ. Hake 4334 ........................................................................................................... 182
NN 4335 ................................................................................................................................ 183
Peter Nielsen 4336 ................................................................................................................ 185
Agathe 4337 ......................................................................................................................... 185
Claus thor Smede 4340 ........................................................................................................ 185
Gesche 4341 ......................................................................................................................... 185
Peter Jepsen 4342................................................................................................................. 185
Kathrine Jensdatter Lorup 4343 ........................................................................................ 185
Iver Siverts 4344 .................................................................................................................. 186
Margaretha Feddersdatter 4345 ........................................................................................ 186
Junge Hans Heinsen 4350 ................................................................................................... 186
Jacob Schytte 4504 .............................................................................................................. 186
Kjeld Juel 4510 .................................................................................................................. 186
Jens Høg 4532 ...................................................................................................................... 186
Amund Gjertsen 4804 ......................................................................................................... 187
NN Ottarsdatter 4805 .......................................................................................................... 187
14. generation. ............................................................................................................................. 187
Laurids Mogensen Løvenbalk 8592 ................................................................................... 187
Anne Joakimsdatter Flemming 8593 ................................................................................. 187
Peder Bagge 8616 ................................................................................................................. 188
Ib Christensen 8620 = 2108 ................................................................................................. 189
Axel Tellefssøn 8664 ............................................................................................................ 189
Dorothea Henrichsdatter Dringelberg 8665...................................................................... 189
Jens Clausen Lorup 8686 .................................................................................................... 190
Sievert Sievertsen 8688 ........................................................................................................ 190
Fedder Asens 8690 ............................................................................................................... 191
8
Hans Heinsen 8700 .............................................................................................................. 191
Dorothea Jensdatter 8701 ................................................................................................... 191
15. generation. ............................................................................................................................. 191
Mogens Jensen Løvenbalk 17184 ....................................................................................... 191
Else Svendsdatter Udsen 17185 .......................................................................................... 191
Joakim (Jacob) Hermansen Flemming 17186 ................................................................... 192
Inger Andersdatter Hvide 17187 ........................................................................................ 192
Henrich Dringelberg 17330 ................................................................................................ 192
Abele 17331 ....................................................................................................................... 193
Sievert Feddersen 17376 ..................................................................................................... 194
Ase Feddersen 17380 ........................................................................................................... 194
Heine Volquartsen 17400 .................................................................................................... 194
Toti Wunckesdatter 17401 .................................................................................................. 194
Jens Duysen 17402 ............................................................................................................... 194
16. generation. ............................................................................................................................. 194
Jens Nielsen Løvenbalk 34368 ............................................................................................ 194
Margrethe Timmesdatter Hvitkop 34371.......................................................................... 195
Svend Udsen 34370 .............................................................................................................. 196
Kirstine Andersdatter Hvide 34371 ................................................................................... 196
Herman Flemming 34372 .................................................................................................... 196
Inger Hennekesdatter Skarpenberg 34373 ....................................................................... 196
Anders Ovesen Hvide 34374 ............................................................................................... 197
Else Holgersdatter Krognos 34375 ..................................................................................... 197
Fedder Tetens 34752 ............................................................................................................ 199
Fedder Tetens 34760 = 34752 ............................................................................................. 199
Volquart Tedens 34800 ....................................................................................................... 199
NN Ebbesdatter 34801 ........................................................................................................ 200
Wuncke Knudsen 34802 ...................................................................................................... 200
Margrethe 34803 ................................................................................................................ 200
17. generation. ............................................................................................................................. 200
Niels Eriksen Løvenbalk 68736 .......................................................................................... 200
Sofie Johansdatter Rantzau 68737 ..................................................................................... 200
Ud Ebbesen 68740 ................................................................................................................ 201
Anders Ovesen 68742 .......................................................................................................... 201
Johanne Jensdatter Lunge 68743 ....................................................................................... 201
Peter Flemming 68744 ......................................................................................................... 201
Christine Flemming 68745 .................................................................................................. 201
Henneke Skarpenberg 68746 .............................................................................................. 202
Eibe 68747 .......................................................................................................................... 202
Ove Stigsen Hvide 68748 ..................................................................................................... 202
Maren Jensdatter Munk 68749 .......................................................................................... 202
Holger Gregersen Krognos 68750 ...................................................................................... 202
Karen Eriksdatter Saltensee 68751 .................................................................................... 203
Tede Volquardsen 69600 ..................................................................................................... 204
Ebbe Wunkesen 69600 ........................................................................................................ 204
Knud Ebbesen 69604 ........................................................................................................... 204
18. generation. ............................................................................................................................. 204
Erik Christoffersen Løvenbalk 137472 ............................................................................. 204
NN Gyldenstjerne 137473 ................................................................................................... 204
Johan Rantzau 137474 ........................................................................................................ 205
Godskesdatter af Marate 137475 ....................................................................................... 205
9
Ebbe Nielsen 137480 ............................................................................................................ 205
Ove Andersen 137484 .......................................................................................................... 205
NN Lauridsdatter 137485 ................................................................................................... 205
aaa Flemming 137488 .......................................................................................................... 206
bbb Flemming 137490 ......................................................................................................... 206
Gotskalk Skarpenberg 137492 ........................................................................................... 206
Lisbeth Nielsdatter Bugge 137493 ...................................................................................... 206
Stig Andersen d.y. Hvide 137496 ........................................................................................ 206
Tove Andersdatter 137497 .................................................................................................. 207
Jens Palnesen Munk 137498 ............................................................................................... 207
Erik Saltensee 137502 .......................................................................................................... 207
Ebbe Wunkesen 139208 = 69602 ........................................................................................ 208
19. generation. ............................................................................................................................. 209
Christoffer II 274944 ........................................................................................................... 209
Inger Iversdatter Lunge 274945 ......................................................................................... 210
Anders Stigsen Hvide 274968 ............................................................................................. 211
Margrethe Nielsdatter Lændi Kaas 274969 ...................................................................... 211
Laurids Lauridsen Abildgård 274970 ............................................................................... 211
Jacob Flemming 274976 ...................................................................................................... 211
Jacob Flemming 274980 = 274976 ...................................................................................... 211
Niels Bugge 274986 .............................................................................................................. 212
Ingeborg Christiernsdatter Vendelbo 274987 ................................................................... 214
Anders Stigsen Hvide 274992 = 274968 ............................................................................. 214
Margrethe Nielsdatter Lændi Kaas 274993 = 274969 ...................................................... 214
Palne Jonsen Munk 274996 ................................................................................................ 214
Niels N Saltensee af Linde 275004 ...................................................................................... 214
20. generation. ............................................................................................................................. 214
Stig Andersen Hvide 549936 ............................................................................................... 214
NN Offesdatter Neb 549937 ................................................................................................ 216
Niels Lændi Kaas 549938 .................................................................................................... 216
NN Nielsdatter Peck 549939 ............................................................................................... 217
Laurids Tygesen Abildgaard 549940 ................................................................................. 217
Bugge Nielsen 549972 .......................................................................................................... 218
Nielsine Nielsdatter Gyldenstjerne 549973........................................................................ 218
Christoffer II 550002 = 274944 ........................................................................................... 218
Inger Iversdatter Lunge 550003 = 274945 ......................................................................... 218
21. generation. ............................................................................................................................. 218
Tyge Abildgaard 1099880 ................................................................................................... 218
Niels Bugge 1099944 ............................................................................................................ 219
22. generation. ............................................................................................................................. 219
Tyge Abildgaard 2199760 ................................................................................................... 219
Litteraturliste og kilder m.m. ....................................................................................................... 220
Navneregister ............................................................................................................................... 223
10
Forord Det foreliggende materiale er alt, hvad det til dato er lykkedes mig at finde om min kones mor-mor og hendes aner. I anetavlerne er anvendt det fortløbende system (Kekule von Stradonitz’ system). I dette system giver man probanden nr. 1, hans far nr. 2, moder 3, farfar 4, farmor 5 o.s.v. Alle mandspersoner nummereres således med lige numre, og alle hustruer nummereres med de følgende ulige numre. En persons far findes ved at gange denne persons nummer med to, hvorved altså ane 6's far har nr 12 og moder nr 13. Nr 12's forældre har nr 24 og 25, nr 13's forældre nr 26 og 27 o.s.v. Hvis man omvendt vil finde f.eks. barnet af ægteparret med numrene 30 og 31, så halverer man det lige nr. Barnet er altså ane nr 15, gift med nr 14, deres barn er nr 7, gift med nr 6, deres barn igen nr 3, gift med nr 2. Af pladsmæssige grunde har jeg udeladt stort set alle kildehenvisninger i materialet. I den ud-strækning det har været muligt, er kirkebogsoplysninger dog kontrolleret, ligesom oplysninger fra fæster og skifter m.m. er kontrolleret. Oplysningerne om de ældste generationer baserer sig i al væsentlighed på skriftlige kilder. Materialet er næppe uden fejl og mangler, og jeg hører derfor gerne nærmere om eventuelle fejl. Jan Løve Østerbye September 2010
11
Gerda Franciska Rosenstand 1 var født 12. august 1880 i København og døbt den 2. september 1880 i Mathæus, København. Hun døde 22. september 1965 i Frederiksberg hospital, Frederiksberg, og blev begravet i Sol-bjerg, København. Efter Jens' død i 1934, flyttede hun tilbage til København, hvor hun boede på Madvigs Allé på Frederiksberg. Hun var en dygtig pianist og sangerinde og skrev selv stykker for piano (komponist). Medlem af damekor i København. Hun havde formentlig absolut gehør. Hun blev gift 19. november 1901 med Jens Christensen Bathum. Han var født 13. februar 1869 i Hundborg og1 døbt 23. marts s.å. i Hundborg. Han døde 24. maj 1934 i Tyskland og blev be-gravet i Solbjerg, København. Efter skolen kom han i lære på Charoksminde bryghus i Thisted. Derefter bryggeruddannelse i München i Tyskland (7 år). Ansat ved Ny Carlsberg 1895-1901. I en anbefaling til Jens Chr. Bathum hedder det, at han i nævnte periode havde arbejdet i alle for-skellige afdelinger, sidst som formand i Bryghuset, og at han i alle afdelinger havde udført sit arbejde til vor fuldstændigste og udelte tilfredshed (sign. Poul C. Poulsen). I en kortere tid i samme periode, var han indkaldt til soldat i Helsingør. 1901-06 var han brygmester og driftsbe-styrer for Køge Aktiebryggeri. I 1907 blev han direktør for bryggeriet Thor i Randers. I hans tid gennemgik bryggeriet en rivende udvikling. Han gennemførte mekaniseringer og indførte nye øltyper. Problemer omkring færdiggørelsen af en sodavandsfabrik medførte, at han fik et hjerte-anfald, hvor han døde under rekreation i Tyskland. Ivrig springrytter. Ved FT 1916 boede familien i boligen på Thor (Ladegårdsgade 25). Foruden forældrene og de fire børn var der 2 tjenestepiger, 20 og 23 år gl. Jens Chr. var bryggeridirektør ved aktieselskabet Thor og havde en årsindtægt på 12.924 kr. Heraf skulle han svare 395,25 kr i statsskat og 1.191,40 i kommuneskat. Hans formue var da på 9.000 kr. I slutningen af 1920'erne havde han oparbejdet en betydelig formue, som han stort set tabte ved det store børskrak i 1929. Det menes, at banken gav ham det råd at beholde sine aktier, mens han selv havde den opfattelse, at han skulle sælge, mens tid var. Desværre fulgte han bankens råd, og dette indebar, at Gerda ved hans død kun havde en mindre formue at leve af. Han ønskede ikke at deltage i det politiske liv, men deltog på anden måde i det offentlige liv. Han var medlem af Odd Fellow-logen, kirkeværge for Sct. Mortens Kirke i en årrække, sad i Handelsstandsforeningen, medlem af Ældre købmænds Liglav, medlem af Randers Borgerlige Skydeselskab og i en periode kasserer for Randers Rideklub.
2. generation. Axel Einar Rosenstand 2 var født 26. februar 1849 i Garnisons, København, og døbt 9. maj 1849 i Garnisons, København. Han blev kaldt Axel. Han blev gift 14. oktober 1873 i Frederiksberg med Louise Nicoline Betty Andersen 3
12
Hun var født 15. april 1849 i København, og døbt 6. juni 1849 i Garnisons, København. Da hun blev gift med Axel, boede hun på adressen Vesterbrogade 47 hos broderen isenkræmmer Sieg-fred Andersen. Hun døde 4. juli 1924 75 år gl af en ondartet nyresvulst (cancer), Ægirsgade 61 i København (Urtekræmmerforeningens Stiftelse - Kingo, København), og blev begravet 8. juli 1924 på Frederiksberg kg.
Billederne af Axel og Betty Rosenstand er fra 1902. Billederne sad i en fælles ramme og bag på havde datteren
Gerda skrevet: ”Mine kære Forældre” 53 Aar gamle, ved min lille Elses Fødsel 1902.” Sammen fik de børnene:
Sigfrede (Sif) Marie Rosenstand, født 24. januar 1874 i Frederiksberg, og døbt 2. april 1874 i Frederiksberg. Som ung underviste hun som privatlærerinde. Senere var hun assistent i Livsforsikringsselskabet "Dan" (Hafnia), hvor hun havde en betroet stil-ling.
Karl Vilhelm Kristen Rosenstand, født 10. august 1875 i Frederiksberg, og døbt 5. sep-tember 1875 i Frederiksberg. Han døde efter 1918. Assistent i Arbejdsgiverforenin-gen. Han var også repræsentant. I resten af familien var han miskendt! Han blev gift 7. august 1907 med Ella Martha Rasmussen.
Einar Ludvig Rosenstand, født 21. september 1876 i Frederiksberg, og døbt 12. novem-ber 1876 i Frederiksberg. Han døde formentlig som ganske ung. Han optræder ikke i familien ved FT 1880.
Gerda Franciska Rosenstand (ane 1), født 12. august 1880 i København, og døbt 2. sep-tember 1880 i Mathæus, København. Hun døde 22. september 1965 i Frederiksberg hospital, Frederiksberg, og blev begravet i Solbjerg, København. Hun blev gift 19. november 1901 med Jens Christensen Bathum.
Elna Louise Rosenstand, født 16. februar 1883 i København, og døbt 15. april 1883 i Mathæus, København. Kontorassistent hos Herm. N. Petersen.
13
Elisabeth Nicoline Rosenstand, født 21. september 1884 i København, og døbt 6. april 1885 i Mathæus, København. Hun blev kaldt Lis. Assistent i Arbejdsgiverforenin-gen. Tvilling med Alfred. Hun døde af cancer.
Alfred Knud Rosenstand, født 21. september 1884 i København, og døbt 6. april 1885 i Mathæus, København. Lagerforvalter hos Levison jun. Tvilling med Elisabeth. Han døde af TB hos Gerda i København.
Thorvald Peter Rosenstand, født 2. september 1886 i København, og døbt 19. september 1886 i Mathæus, København. Repræsentant for De danske Sæbefabrikker. Døde han 18/6 1911 (PT 1912)?
Som ung gik Axel til ballet hos Bournonville. Han fik borgerbrev som detailhandler i København den 6. marts 1872. Da han giftede sig i 1873 var han urtekræmmer, senere købmand på adressen Vesterbrogade 131. Her kom alle børnene til verden. Senere var han repræsentant og inkassator for Aktieselskabet De danske Sæbefabrikker i de danske provinsbyer. Adresse Gl Kongevej (1906/19). Familien var flyttet til Ægirsgade 61, 3. sal inden 5/11 1924. Ved FT 1885 boede familien på Amerikavej nr. 2: Axel Einar Rosenstand, 35, Gift, Husfader, Kjøbmand, Kjøbenhavn Louise Betty Rosenstand, 35, Gift, Husmoder, Kjøbenhavn Sigfrede Marie Rosenstand, 11, Ugift, Barn, Kjøbenhavn Carl Kristen Vilhelm Rosenstand, 9, Ugift, Barn, Kjøbenhavn Gerda Fransiska Rosenstand, 4, Ugift, Barn, Kjøbenhavn Elna Louise Rosenstand, 1, Ugift, Barn, Kjøbenhavn Elisabeth Nicoline Rosenstand, Under 1 Aar, Ugift, Barn, Kjøbenhavn Alfred Knud Rosenstand, Under 1 Aar, Ugift, Barn, Kjøbenhavn Peter Bierlich, 25, Ugift, Kommis, Kjerteminde Karen Sophie Jensen, 25, Ugift, Tjenestepige, Kværkeby-Ringsted Sørine Poulsen, 23, Ugift, Barnepige, Flensted pr. Skanderborg. Axel døde 21. oktober 1930 i København, og blev begravet 27. oktober 1930 i København. Ved hans død er noteret: fhv. købmand på Ægirsgade 61 (Urtekræmmerforeningens Stiftelse), død på St Joseph Hospital af ..., begravet på Solbjerg kg.
3. generation. Ditlev Mehl Rosenstand 4 var født 30. maj 1785 i As, As, og døbt 15. juli 1785 i As. Han blev (1) gift 4. januar 1811 i Trinitatis, København med Maren Thorup. Hun var født om-
kring 1784. Ved FT 1801 var hun tjenestepige hos skomager Frantzved i Rosenborg kvarter (17 år gl). Ved deres bryllup i 1811 var hun pige i huset af Clausen. Vielsen noteret 31/12 1810. Hun døde 54 år gl. i 1838 af apopleksi. Hun var den første, som blev begravet i familiegravstedet på Ny Assistens kg.
14
Af værgemålsprotokollen fremgår følgende om hendes skifte: År 1839 den 6. september har fuldmægtig Lund og kopist Petræus i Skiftecommissionen som samfrænder ifølge kongelig bevilling af 12. juli 1838 foretaget og sluttet skifte og deling imellem urtekræmmer Ditlev Rosenstand og hans børn af ægteskabet med hans afdøde kone Maren Ro-senstand, født Thorup, af hvilke 3 børn er umyndige, nemlig Peter Christian, Julie Louise og Johanne Elisabeth Rosenstand, som ved dette skifte tilfaldt i mødrene arv sønnen 60 rd 1 sk og hver af døtrene 30 rd 8 sk alt repræh; hvoraf faderen forbeholdt sig at nyde renter for sønnen indtil han bliver myndig, og for døtrene indtil de bliver gifte eller på anden måde bliver forsør-gede, imod til den tid at forsyne dem med alt der er nødvendigt til deres opdragelse og under-holdning. Bemeldte er efter ordre af 13. september 1839 modtagne den 16 ds. og anføres alt. Peter Christian Rosenstand efter attest født 1. marts 1823 den summa i sedler og tegn 60 rd 16 sk hvoraf afgår indtegning 64 sk Igen i sedler og tegn 59 rd 48 sk der crediteres i sølv efter pari cours med: balance 59 48 contant sølv 1841 den 22. juni er myndlingens capital efter ordre af 26. marts 1841 udbetalt ham af kurator urtekræmmer Rosenstand med contant 59.48 i sølv. (Københavns Stadsarliv: værgemålsprotokol nr. 42, side 176). Julie Louise Rosenstand den summa i sedler og tegn 30 rd 8 sk hvoraf afgår indtegning 64 sk Igen i sedler og tegn 29 rd 40 sk der crediteres i sølv efter pari cours med: balance 29.40 contant sølv. 1857 den 23. december er efter ordre 23. november 1857 capitalen mod afkald udbetalt mynd-lingens mand hofforgylder Damborg med contant 29.40 i sølv. (Københavns Stadsarkiv: værgemålsprotokol nr. 42, side 177). Johanne Elisabeth Rosenstand den summa i sedler og tegn 30 rd 8 sk hvoraf afgår indtegning 64 sk Igen i sedler og tegn 29 rd 40 sk der crediteres i sølv efter pari cours med: balance 29.40 contant sølv. 1857 den 23. december er efter ordre 14. december 1857 capitalen mod afkald udbetalt hoffor-gylder Damborg, som befuldmægtiget for yndlingens mand, adjunct T. Fritsche med contant 29.40 i sølv. (Københavns Stadsarkiv: værgemålsprotokol nr. 42, side 178). Af opgørelserne kan man udlede, at boet efter Maren Thorup netto udgjorde omkring 720 rd, hvoraf Ditlev Rosenstand fik halvdelen og børnene resten. Ditlev Rosenstand og Maren Thorup havde sammen børnene:
Siegward Wulff Rosenstand, født 18. februar 1811. Han døde 27. marts 1868 i Garnisons, København, og blev begravet 5. april 1868 i Assistens kg. Kbh. Han blev konfirmeret
15
i Garnisons Kirke 22/4 1827 med karakteren mg. Han var da 15 år gl. Ved vielsen boede han Østergade 55. Han var da ungkarl og 33 år gl. Han var silke- og klæde-handler i København. I vejviseren 1859 havde han adressen Østergade 10 (muligvis forretningssted). Han døde af tæring. Adresse Blancogade 12, Mb 4. Han blev gift 24. december 1844 i Trinitatis, København med Emma Kristine Elisabeth Kretzschmer (1824-1901).
Niels Holger Rosenstand, født 20. marts 1813 i Garnisons, København, og døbt 30. marts 1813 i Garnisons, København. Ugift. Han døde af lungebetændelse 27. december 1868 i Helligånd, København, og blev begravet 3. januar 1869 i Assistens kg. Kbh. Han var købmand (urtekræmmer) og boede ved sin død Østergade 24 i Kbh. Ved FT 1850 boede han Skindergade 39 i kælderen. Han var da 35 år gl. og ugift ur-tekræmmer.
Knud Ditlev Rosenstand, født 8. juni 1815 i Garnisons, København, og døbt 16. august 1815 i Garnisons, København. Ved FT 1850 boede han hos broderen Wulf Siegward Rosenstand i Østergade 55. Han var 35 år gl, ugift og ansat som urtekræmmersvend i broderens forretning. Han var papirhandler og ugift. Han stiftede et legat på 1.000 kr til fordel for Urte-kræmmerforeningen. I 1882 boede han Rosengården 10, og var da fhv. Han døde 12. juli 1884 i Frederiksberg, og blev begravet 18. juli 1884 i Assistens kg. Kbh. Ved sin død boede han Gl. Kongevej 80. Han døde af diarrhoca acutæ in debili-tas senili.
Julie Marie Rosenstand, døbt 20. december 1816 i Garnisons, København, og døbt 21. februar 1817 i Garnisons, København. Hun døde 1 1/4 år gl. 8. maj 1818 i Garnisons, København, og blev begravet 12. maj 1818 i Garnisons, København.
Julie Louise Rosenstand, født 21. februar 1819 i Garnisons, København, og døbt 16. april 1819 i Garnisons, København. Hun blev gift 14. maj 1842 i Garnisons, København med Peter Christian Damborg (1801-65). Hendes mand fik udbetalt hendes arv ef-ter moderen (30 rd) i december 1857. Ved FT 1870-90 stod hun som ejer af ejendommen St. Strandstræde 39 (matr. nr. 105). Ved FT 1870 boede hun på 1. sal: Julie Louise Damborg, 50, enke, København, husmoder, egen formue Julie Margrethe Damborg, 27, ugift, København, datter Christine Charlotte Etzeroth, 21, ugift, København, tjenestepige. Hun døde 16. april 1895 i St. Strandstræde, København, og blev begravet 23. april 1895 i Assistens kg. Kbh. Hun døde 76 år gl som enke efter hofforgylder Peter Chri-stian Damborg (KB Garnison).
Frederik Johan Rosenstand, født 29. december 1820 i Garnisons, København, og døbt 14. marts 1821 i Garnisons, København. Han er døbt Johan Frederik. Ved FT 1845 boede han hjemme og var træskærer. Xylograf. Han blev gift 22. maj 1869 i Hellig-ånd, København med kusinen Elvine Augusta Rosenstand (1839-1919). Han døde af et hjerteslag 6. maj 1887 i Frue kirke sogn, København, og blev begravet 12. maj 1887 i Assistens kg. Kbh. Ved sin død boede han Nørrevold 20.
Peter Christian Rosenstand, født 17. marts 1823 i Garnisons, København, og døbt 4. juni 1823 i Garnisons, København. Han døde 5. september 1871 i Vor Frelser, Køben-
16
havn, og blev begravet 10. september 1871 i Assistens kg. Kbh. Han blev kaldt Chri-stian og var tobaksspinder. Han boede ved sin død Lille Torvegade 8. Ugift. Begra-vet i familiegravstedet på Assistens kg. Han arvede 60 Rd fra sin mor i 1839.
Johanne Elisabeth Rosenstand, født 26. september 1827 i Garnisons, København, og døbt 12. december 1827 i Garnisons, København. Hun blev gift 21. november 1857 i Garnisons, København med Thorvald Fritsche (1832-1903). Han var adjunkt i Roskilde, senere rektor for Ribe Katedralskole. R og DM. Hendes mand fik udbetalt hendes arv efter moderen (30 rd) i 1857. (Køben-havns Stadsarkiv: Værgemålsprotokol nr. 42, side 178). Hun døde 52 år gl. af kronisk brystsyge 23. juli 1880 i Roskilde, og blev begravet 28. juli 1880 i Roskilde domsogn. Ved hendes begravelse blev der betalt 5 kr. for ring-ning med klokkerne (KB). Billede i Det kgl. Biblioteks billedsamling.
Ditlev Rosenstand blev (2) gift 29. september 1839 i Ledøje med Caroline Marie Christensen 5 Hun var født 2. januar 1810 i Trinitatis, København. Ved FT 1834 var hun i huset hos Rosen-stand som husjomfru. Efter Marens død giftede hun sig med Ditlev. De fik kongebrev og blev gift i Ledøje kirke, hvor sognepræsten Ch. Plesner og lærer J.R. Gehl var forlovere. Vielsen no-teret i Garnisons KB side 798. Hun døde 81 år gl af en hjerneblødning 11. december 1891 i Kø-benhavn, og blev begravet 16. december s.å. i Skt Pauls, København. Hun boede da i Hindegade 11 (Urtekræmmerforeningens gl. Stiftelse) og blev begravet på Ass. kg. Sammen fik de børnene:
Carl Marinus Rosenstand, født 20. august 1843 i Garnisons, København, og døbt 1. no-vember 1843 i Garnisons, København. Han døde 27. juni 1867 i Helligånd, Køben-havn, og blev begravet 2. juli s.å. i Assistens kg. Kbh. Han var bøssemager og boede ved sin død i Rosengården 13, Kbh. Begravet i familiegravstedet på Assistens kg.
Vilhelm Julius Rosenstand, født 28. august 1845 i Garnisons, København, og døbt 2. no-vember 1845 i Garnisons, København. Han døde 10. maj 1924 i Frederiksberg. Han blev student fra Borgerdydskolen i København i 1864, cand jur 1871 (laud), derefter sagførerfuldmægtig og 1. december 1871 ansat i Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn. 1. januar 1873 assistent, 1. april 1877 fuldmægtig. November 1883 filialbe-styrer i Frederiksberg afd, 1. juli 1895 hovedkasserer, afsked 31. marts 1921. R 1913 og DM 1920. Han blev gift 9. juli 1880 i Rudkøbing med Thyra Rosenstand (1852-1931). I 1881 boede de Vesterbrogade 57. I en række år havde han bopæl på Gl. Kongevej 80. Ved FT 1885 boede de på Gl. Kongevej nr 80 forhuset, 1. sal: Vilhelm Julius Rosenstand, 39, Gift, Husfader, Fuldmægtig i Sparekassen for Kjø-benhavn og Omegn Kjøbenhavn Thyra Rosenstand, 32, Gift, Husmoder, Rudkjøbing Astrid Rosenstand, 3, Ugift, Barn, Kjøbenhavn Jutta Rosenstand, 1, Ugift, Barn, Kjøbenhavn Emilie Eleonora Thomsen, 31, Ugift, Tjenestetyende, Nakskov Emma Amalie Larsen, 15, Ugift, Tjenestetyende, Kjøbenhavn
17
Han var fadder til flere af Axel Einars børn. Billede i Det kgl Biblioteks billedsam-ling.
Axel Einar Rosenstand (ane 2), blev født 26. februar 1849 i Garnisons, København, og døbt 9. maj 1849 i Garnisons, København. Han døde 21. oktober 1930 i København, og blev begravet 27. oktober 1930 i København. Han blev gift 14. oktober 1873 i Frederiksberg med Louise Nicoline Betty Andersen.
Ditlev Rosenstand var ved FT 1801 urtekræmmerlærling hos H.C. Svenstrup i København. Han fik borgerskab i København som The- og Porcelainshandler den 6. maj 1808. Dette blev ændret til Urtekræmmer den 9. september 1812. Senere var han papirhandler (grosserer). Han havde interesser i Urte- og Isenkræmmer samt Sukkerbager Compagniet i Kjøbenhavn 1693-1814 m.m. Ved FT 1834 og 1845 boede han i St. Strandstræde No 105 1. sal. Han døde af lungesygen 10. april 1852 i Garnisons, København, og blev begravet 17. april 1852 i Garnisons, København. Han fik udstedt begravelsesbrev på et gravsted 5 kvadrat alen på 100 år på Nye Assistence Kir-kegaard i København 24/6 1838. Betalingen udgjorde 39 rd 2 sk. Samme dag blev madame Rosenstand 54 Aar gammel nedsat i dette Gravsted, som første Liig. 1852 d. 19. April blev heri nedsat afg. Urtekræmmer Rosenstand 66 Aar gammel, hvorfor betalt 4 rd. 1858 d. 28. Novbr nedsattes her afg. Elisabeth Zeuthen Rosenstand 771 Aar, hvorfor betalt 4 rd. 1867 d. 2. juli er nedsat Liget af Bøssemagersvend Carl Marius Rosenstand 23 Aar uden beta-ling. 1868 d. 16. April betalt 8 rd for Monument i 20 Aar. 1871 d. 10. September nedsat Liget af Tobakspindersvend Christian Rosenstand 48 Aar uden Betaling for Gravsted, men derimod 1 rd 19 sk for U. (Helliggeist Kirke Skjøde-Protokol B 1831-53 p 1097). Niels Andersen 6 var født 26. oktober 1815 i Assens, og døbt 15. november 1815 i Assens. 1830-36 stod han i lære hos skomagermester Hans Lund i Ladegårdsgade No 179 i Assens (Skomagernes lærlingebog og FT 1834). I 1838 forlod han Assens, og via Odense blev han ansat hos Friederich Bender i Her-ringe (1839). På tilgangslisten i Herringe sogn er 8/4 1939 anført: "Niels Andersen, 23 år, sko-magersvend fra Odense efter vandrebogen bortrejst derfra 19. december 1838". Her fik han et uægte barn med Juliane Bolette Juul. Hun var født 21. juli 1815 i Skælskør, og døbt 29. oktober 1815 i Skælskør. Hun døde i Ringe Hospital 21. april 1897 og blev begravet i Ringe 5. maj s.å. Hun var ugift. Sammen fik de barnet:
Karen Sofie Nielsen, født 15. februar 1840 i Bolting skov, Ringe, og døbt 15. marts 1840 i Ringe. Ved hendes dåb blev ungkarl, skomagersvend Niels Andersen fra Assens ud-lagt som barnefader. Blandt fadderne var bødker Christian Lillegård i Ringe. Hun blev gift 28. september 1862 i Garnisons, København med Peder Hansen Skjødt (1840-1906). Han var styrmand, senere skibsfører. Hun døde 33 år gl. af ma-ni (?) 9. april 1874 i Kalkbrænderivej, København, og blev begravet 15. april 1874 i Holmens.
18
I 1839 rejste han fra Herringe. Af afgangslisten for Herringe sogn fremgår: 31/10 1839: Niels Andersen, 24 år, hos skomager Bender vil rejse over Fåborg videre. Skudsmål: [til] "hans hos-bonds tilfredshed". Senere kom han til København. Han blev gift 10. november 1843 i Holmens kirke, København med Christine Amalia Nielsen 7 Hun var født omkring 1817 i København. Hun blev kaldt Stine (FT 1845) og Amalie (FT 1850/55). Ved vielsen var hun 26 1/4 år gl, d.v.s. hun var født omkring juli 1817. På dette tidspunkt boede hun også i Holmensgade No 110. Måske var hun i huset hos marskandiser Jens Møller, som var forlover. Ved vielsen boede han Holmensgade 110 og var antagelig svend hos Laurits Pedersen i Philosofgangen No 250 (forlover). Ved FT 1845 boede de Hummergade 236. Ved FT 1850 var han svend og boede St. Kongensgade 241. Ved FT 1855 var han skomagermester sst. og 2 sven-de boede hos familien. Hun døde 28. februar 1858 i København, og blev begravet 4. marts s.å. i Garnisons, København. Ved konens død i 1858 var han hospitalslem. Hans sidste adresse blev angivet som Alm. Hospital. Sammen fik de børnene:
Siegfred Anders Thorvald Andersen, født 8. december 1844 i Assens og døbt 20. april 1845 i Holmens kirke, København. Han er døbt Anders Thorvald Siegfred Andersen. Han var isenkræmmer på Vesterbrogade (1873). I 1876-77 blev han betegnet urte-kræmmer, og familien boede da på Vesterbros Torv47 /Gasværksvej 13 i Valby. I 1882 var han handelsagent, og de boede Vodrofs Tværgade 10. Senere boede de på Enghavevej (ved FT 1890 adresse Enghavevej 12 på kvisten). Han var ofte fadder for søsterens børn. Han levede ind i dette århundrede, idet han bl.a. var fadder til Bodil Bathum. Han havde da en chokoladebutik på Blegdamsvej. Ved FT 1916 boede han Blegdamsvej 80 1. tv. med kone og døtrene Ellen og Margrethe. Han var da handels-agent, mens datteren drev konfektureforretningen. Han døde 73 år gl. som handels-agent 1. december 1918. Han blev begravet 6. december 1918 på Assistens kirkegård (KB Fredens sogn). Han blev gift 25. september 1874 i Skt Johannes, København med Rosalie Mathilde Lind (1854-efter 1931). Ved de efterfølgende FT boede hun sammen med datteren på Blegdamsvej 80.
Louise Nicoline Betty Andersen (ane 3). Hun var født 15. april 1849 i København, døbt 6. juni 1849 i Garnisons, København. Hun døde 4. juli 1924 i Kingo, København, og blev begravet 8. juli 1924 i Kingo, København. Hun blev gift 14. oktober 1873 i Fre-deriksberg med Axel Einar Rosenstand.
Niels Andersen døde som enkemand af lungebetændelse 27. april 1895 i København og blev begravet 3. maj 1895 i København.
19
4. generation. Wolff Sivert Rosenstand 8 Han var født i Rødding præstegård og døbt 24. april 1757 i Rødding, Rødding hrd. Han er nævnt i As 1781, hvor han formentlig var sognekapellan. Deres vielse i 1783 blev forrettet af herreds-provsten Hans Frederik Plesner i Rårup. Sognepræst i Assens og Klakring (v Juelsminde) 1783-96. Han blev indsat i sit embede i As Dom. Exaudi (1/6) 1783 af provst Plesner i Rårup. Ved FT 1787 boede følgende i præstegården i Kirkholm: sognepræsten og hans hustru Maren og deres søn Ditlev (3). Desuden hans søster Friderica (26) og hendes halvbror Jens Kop (34 og blind), 4 tjenestefolk (20-26) og en plejesøn Jørgen Bentsen (4). Han døde 27. juli 1796 i As, As, og blev begravet 1. august 1796 i As. Ved hans begravelse er anført: den 1. august "blev velærværdige højlærde Sl. Hr. Wulf Sivert Rosenstand begravet, æt. 40, Pastor i 13 Aar. Over ham prædikede Provst Plesner fra Gluud". Han blev gift 1. august 1783 i As med Maren Groth Mehl 9 Hun var født i As, As, og døbt 24. september 1755 i As. Blandt hendes faddere var pastor Ditlev Mehl i Barrit og provstinde Raarup fra Ølsted (svigerinde). Hun er ofte nævnt i As sogn fra om-kring 1770 som fadder. Ved FT 1801 boede hun hos pastor Kristian Plesner i Glud sogn: Kristian Plesner, 56, Gift, Hosbonde, Sogne Præst Johanne Adolphine Hielmkrone, 44, Gift, Kone Marie Elsebeth Plesner!!, 15, - deres Børn Dorthe Katrine Plesner!!, 11, - deres Børn Birgithe Kirstine Plesner!!, 7, - deres Børn Hans Frederik Plesner!!, 4, - deres Børn Hans Glud Klausen, 19, Ugift, Elewer Johan Ernst Møller, 12, Ugift, Elewer Friderik Serritzlev, 30, Ugift, Informator Frue von Schmidten, 36, Gift, Kostgjængere, Gen. Krigs Comissarinde lewer af deres Midler og pension Gert Glud, 44, Ugift, Kostgjængere, lewer af deres Midler og Pension Maren Mehl Sal Hr Rosenstands, 52, Enke, Kostgjængere, lewer af deres Midler og Pension Jokum Hielmkrone, 40, Ugift, Konens Broder, Giwes Ophold Birgithe Plesner, 21, Ugift, Mandens Broder Datter Helene Plesner, 21, Ugift, Tienestefolk Jens Poulsen, 24, Ugift, Tienestefolk Jens Poulsen, 28, Ugift, Tienestefolk Søren Ølsted, 48, Ugift, Tienestefolk Anders Nielsen, 16, Ugift, Tienestefolk Jens Jensen, 15, Ugift, Tienestefolk Karen Pedersdatter, 22, Ugift, Tienestefolk Maren Hansdatter, 26, Ugift, Tienestefolk Anne Marie Rasmusdatter, 26, Ugift, Tienestefolk Karen Marie Jørgensdatter, 22, Ugift, Tienestefolk Karen Marie Sørensdatter, 15, Ugift, Tienestefolk
20
Hun døde april 1802 og blev begravet 11. april 1802 i Glud. Her anføres i KB: "begravet Præste-Enke af Assens Welædle Madame Maren Groth Mehl Sl. Rosenstands i sit 47de Aar". Dette er mig bekendt det eneste sted, hvor hun bliver kaldt Groth! Wolff Sivert Rosenstand og Maren Mehl havde sammen børnene:
Ditlev Mehl Rosenstand (ane 4) født 30. maj 1785 i As, As, og døbt 15. juli 1785 i As. Han døde 10. april 1852 i Garnisons, København, og blev begravet 17. april 1852 i Garnisons, København. Han blev (1) gift 4. januar 1811 i Trinitatis, København med Maren Thorup Hun var født omkring 1784. Hun døde 20. maj 1838 i Garnisons, København, og blev begravet 24. maj 1838 i Garnisons, København. Han blev (2) gift 29. september 1839 i Ledøje med Caroline Marie Christensen. Hun var født 2. januar 1810 i Trinitatis, København. Hun døde 11. december 1891 i København, og blev begravet 16. december 1891 i Skt Pauls, København.
Elizabeth Zeuthen Rosenstand, født 29. august 1786 i As, As, og døbt 17. oktober 1786 i As, As. Hun døde 9 uger gl. i As og blev begravet 6. november 1786 i As, As.
Elizabeth Zeuthen Rosenstand, født 30. januar 1789 i As og døbt 3. april 1789 i As, As. Hun døde 22. november 1858 i Løngangsgade, København, og blev begravet 28. no-vember 1858 i Helligånd, København. Ved FT 1840 boede hun Viingårdsstræde No. 145 i København: Johannes Eiler Steenfeldt, 41, Gift, Conchyliemaler ved Kongens Naturalie-Cabinet Dorothea Bolette Steenfeldt, 31, Gift, hans Kone Peter August Steenfeldt, 7, Ugift, deres Søn Elisabeth Rosenstand, 51, Ugift, Kostgjængerinde Pauline Christine Schou, 18, Ugift, Tjenestepige Ferdinant Helsted, 29, Ugift, Historiemaler, Logerer Ved FT 1845 boede hun i Holmens Kanal No 250: Elisabeth Draskau, 56, Enke, Pension, København Wilhelm Draskau, 29, Ugift, Wollentør i Stadsgj??kken, København Christian Draskou, 27, Ugift, Copist under Adminiraletaten, København Elise Rosenstand, 57, Ugift, Pension, Aarhuus [As?] Ved FT 1850 boede hun i Størrestræde (Øster Kvarter) No 250 på 3. sal: Gelhardt Foersom, 40, Gift, elew det kongelige Theater, Huusfader, Odense Ane Marie Horbou, 38, Gift, hans kone, Kjøbenhavn Peter Christen Frederik, 11, Ugift, deres børn, Kjøbenhavn Frederik Ludvig, 9, Ugift, deres børn, Do. Edel Galhalminda, 4, Ugift, deres børn, Do. Frederikke Rebekka Bald, 22, Ugift, haandarbeide, Do. Elise Rosenstand, 62, Ugift, rentepenge, Randers [As?] Peter Thorsen Bag, 46, Ugift, typograph, logerende, Holstebro Hun var ugift. Hun døde 71 år gl. af pneumonia og blev begravet i familiegravstedet på Assistens kg.
Holger Reetz Rosenstand, født i As og døbt 25. januar 1790 i As, As. Navnet Reetz stammer fra herskabet på Palsgård, som ofte var blandt præstens faddere.
21
Ved FT 1801 boede han hos degnen Knud Plesner i Bjerre i Raarup sogn. På samme tid opholdt moderen sig hos pastor Plesner i Glud sogn. Han fik borgerskab som købmand i Horsens 28/4 1817. Billede. Ved FT 1834 boede familien Graven No 115 i Horsens: Holger Reetz Rosenstand, 45, Enkemand, Klubvært Maren Rosenstand, 19, Ugift, hans Børn Elisabeth Rosenstand, 17, Ugift, hans Børn Ditlev Peter Rosenstand, 13, Ugift, hans Børn Jens Carl Rosenstand, 13, Ugift, hans Børn Jacobine Rosenstand, 11, Ugift, hans Børn Ved FT 1845 var han fuldmægtig på postkontoret i Skanderborg. Han var da 56 år gl. og enkemand. Han døde 81 3/4 år gl. af alderdomssvaghed som fhv. købmand i Ribe 8. oktober 1871 i Ribe og blev begravet 12. oktober 1871 i Skt Catharine, Ribe. Billede i Det kgl Biblioteks billedsamling, bl.a. et familiefoto. Han blev (1) gift 2. maj 1815 i Horsens med Ane Marie Jørgensdatter. Hun var født omkring 1789. Hun døde 27. maj 1816 i Horsens og blev begravet 31. maj 1816 i Horsens. Han blev (2) gift 20. september 1816 i Horsens med Ane Marie Tønnes-datter. Hun var født omkring 1785. Hun døde 9. september 1827 i Horsens og blev begravet 14. september 1827 i Horsens.
Peder Haverslev Rosenstand, født 5. januar 1792 i As og døbt 15. februar 1792 i As, As. Han døde 3. november 1863 i Horsens og blev1 begravet 4. december 1863 i Hor-sens. Ved FT 1801 boede han som plejesøn hos præsten Jens Assenius på Endelave. Han var købmand og fattigforstander i Horsens for Horsens Arbejdsanstalt. Han boe-de i Nørregade No 262/263 i Horsens. Se gl. tegninger af ejendommen. Han drukne-de i 1863, 71 år gl. Ved FT 1834 boede de i Nørregade 263: Peder Rosenstand, 43, Gift, Kjøbmand, har Løn som Bestyrer for Arbeidsanstalten Jacobine Mathilde Norup, 38, Gift, hans Kone Jensine Sivardine Rosenstand, 19, Ugift, Rosenstands Børn Ditlev Julius Rosenstand, 13, Ugift, Rosenstands Børn Peter Elius Rosenstand, 10, Ugift, Rosenstands Børn Emilie Charlotte Rosenstand, 8, Ugift, Rosenstands Børn Carl Edvard Rosenstand, 5, Ugift, Rosenstands Børn Christiane Frederikke Caroline Amalie Rosenstand, 3, Ugift, Rosenstands Børn En nyfødt Søn, udøbt, 1, Ugift, Rosenstands Børn Ved FT 1845 boede de i arbejdsanstalten i Nørregade: Peter Rosenstand, 54, Gift, Kjøbmand, forstander ved arbeidanstalten, As sogn Weile amt Jacobine Mathilde Norup, 49, Gift, Hans kone, Nebsager sogn Weile amt Jensine Sivardine Rosenstand, 30, Ugift, Deres barn, Kiøbenhavn Peter Eliu Rosenstand, 21, Ugift, Tobakspindersvend, deres barn, Horsens
22
Emilie Charlotte Rosenstand, 19 Ugift, Deres barn, Horsens Christiane Frederikke Caroline Amalia Rosenstand, 14, Ugift, Deres barn, Horsens Adolph Sigvard Rosenstand, 11, Ugift, Deres barn, Horsens Elisabeth Sophie Rosenstand, 9, Ugift, Deres barn, Horsens Elvine Augusta Rosenstand, 6, Ugift, Deres barn, Horsens Ulrik Frederik Rosing Rosenstand, 4, Ugift, Deres barn, Horsens Ved FT 1860 boede familien Nørregade 262 + 263, som var ejet af Fattigvæsenet: Peter Rosenstand, 69, gift, Assens, Forstander ved arbejdsanstalten Elisabeth Mathilde Rosenstand f. Norup, gift, Nebsager, hans kone Elisabeth Sofie Rosenstand, 24, ugift, Horsens, syjomfru Elvine Augusta Rosenstand, 21, ugift, Horsens, husjomfru Adolph Sigvard Rosenstand, 26, ugift, Horsens, handelsbetjent. Han blev gift 4. juni 1815 i Frelser, København med Jacobine Mathilde Norup
Niels Christensen 10 var født omkring 1768. Han var skomagermester i København. Ved FT 1801 var han skomager-svend hos enken Andrea Lydia i Vognmagergade No 152. Enkens datter, som også opholdt sig i husstanden, var den 33 årige Anna Catharina Kroll. Han blev (1) gift 11. november 1803 i Skt Petri, København med Anna Catharina Kroll. Hun var født 6. september 1768 i København. Ved dette bryllup var skomagermester J.F. Schreiber forlover for ham. (Ved FT 1787 var Schreiber skomagersvend hos Andrea Lydias 2. mand Peter Arendsen i Vognmagergade No 152). Sammen fik de sønnen:
Christian Christensen, født 12. marts 1804 i København og døbt 9. maj 1804 i Skt Petri, København.
Anna Kroll døde 23. maj 1806 i København og blev begravet 29. maj 1806 i Skt Petri, Køben-havn. Han giftede han sig (2) 28. november 1806 i Skt Petri, København med Anne Marie Magdalene Thorup 11 Hun var født i København og døbt 17. oktober 1779 i Frue kirke sogn, København. Ved FT 1787 var hun i sit 9. år. Ved FT 1801 boede hun hos moderen i Vester kvarter. Hun var da 21 år og ugift. Carl Wilhelm Kroll var forlover ved deres bryllup. Ved Carolines fødsel boede familien i Helsingørgade No 327, hvor man også boede i 1826. Ved FT 1834 boede familien i Borgergade No 167. Foruden forældrene var der to børn i hjemmet. Han døde 69 år gl. 15. februar 1837 i København og blev begravet 20. februar 1837 i Trinitatis, København. Han havde en bror Christen Christensen (fadder). Sammen fik de børnene:
Caroline Marie Christensen (ane 5), født 2. januar 1810 i Trinitatis, København. Hun døde 11. december 1891 i København og blev begravet 16. december 1891 i Skt Pauls, København. Hun blev gift 29. september 1839 i Ledøje med Ditlev Mehl Ro-senstand.
Peter Christensen, født 26. april 1812 i København og døbt 3. juli 1812 i Skt Petri, Kø-benhavn. Ved hans dåb var madam Rosenstand og farbroderen Chr. Christensen fad-
23
der. Han blev konfirmeret 1826. Ved FT 1834 boede han hjemme. Han var da 22 år gl og skomagersvend. Ved FT 1845 boede han Springgade nr 14 st. tv. (Frimands kvarter), sammen med moderen og søsteren Christiane Marie. Han var da 30 år gl og ugift. I husstanden opholdt der sig også en plejedatter og en lærling. (Springgade lå bag Trinitatis kirke og forsvandt ved reguleringer omkring Gutenberghus. Svarer til den nuværende Pilestræde). Han blev gift 24. november 1849 i Helligånd, København med Agathe Cathrine Christiane Bölcho (1818-81). Ved FT 1850 var han 38 år og gift skomagermester. Familien boede da Skindergade No. 41, 1. sal. I familien boede en 60-årig skibstøm-rer og enkemand Jens Hansen (forlover for ægteparret i 1849) og to skomagerlærlin-ge. Ved FT 1855 boede de samme sted, men nu betegnet 2. sal. Ejendommen var ejet af fru Behrend, som boede på 1. etage. Ved FT 1860 havde Peter Christensen købt ejendommen, som ligger Skindergade nr. 15. Her boede familien også ved de efter-følgende FT 1870 og 1880. Han døde 76 år gl. som enkemand og skomagermester 18. juni 1888 i Skindergade 15 og blev begravet fra Helligåndskirken 24. juni s.å.
Marie Christine Christensen, født 27. februar 1817 i København, døbt 11. maj 1817 i Skt Petri, København. Hun blev konfirmeret i Trinitatis kirke i 1832. Ved FT 1834 boede hun hjemme og var 18 år gl. Ved FT 1845 boede hun sammen med moderen hos broderen i Springgade 14. Hun var da 23 år gl og ugift. Ved FT 1860 boede hun hos moderen i Håndværkerstiftelsen. Hun var 43 år gl, ugift og levede af syning. Formentlig død inden 1893 (findes ikke i Kbh. kommunes dødeblade).
Ved FT 1845 boede Anne Marie Thorup som 61-årig enke hos sønnen Peter i Springgade nr. 14, st. tv. Hun var fadder ved Emilies barnedåb 1854, hvor hun boede i Håndværkerstiftelsen. Ved FT 1855 boede hun her i 4. opgang på 3. sal sammen med den ugifte datter Christiane Marie. Her boede hun også ved FT 1860 i lejlighed 37. Hun var 79 år gl og skomagerenke. Hos hende boede datteren Christiane Marie, som var 43 år gl og ugift. Hun levede af syning. Hun døde efter 1860. Hendes død er ikke fundet i Frue 1860-70. "Stiftelsen for gamle Håndværksmestre og deres Enker i trange Kår" eller "Håndværksstiftelsen" blev oprettet i 1835. I 1836/37 byggede man stiftelsen på hjørnet af Vester Voldgade og Ny Kongensgade (Vester Voldgade nr 113). Den indeholdt 64 boliger, som skulle fordeles på 37 laug, der så hver især tildelte værdigt trængende medlemmer. Stiftelsen rummede 14 2-værelses og 50 1-værelses lejligheder, alle med køkken. Der var en rummelig gårdsplads med træer, og på den anden side af Vester Voldgade kunne de gamle gå tur på voldterrænet og ned til Kalvebo-derne. Set på baggrund af byens ældre stiftelser og også i sammenligning med jævne hånd-værksmestres sædvanlige boliger stod lejlighederne i Håndværkerstiftelsen fuldt ud på højde med, hvad tiden krævede af en beskeden, men velindrettet bolig. I 1902 flyttede man stiftelsen til et nyt byggeri på Blegdamsvej, og nogle år efter blev den gamle stiftelse revet ned af Dansk Ar-bejdsgiverforening, som byggede sit nye domicil her. Anders Nielsen 12 var født 19. august 1770 i Sandager og døbt 26. august 1770 i Sandager. Han var et uægte barn. Formentlig ham, som ved FT 1787 tjente på en gård på Næse i Sandager sogn. Senere kom han
24
til Assens, hvor han var daglejer. Ved FT 1834 boede ægteparret på Hospitalet, Ramsherred No 108 i Assens som almuelemmer. Han blev gift 23. november 1811 i Assens med Maria Andersdatter 13 Hun var født i Høed og døbt 1. juni 1777 i Flemløse. Hun er et uægte barn. Ved FT 1787 boede hun i Høed i Flemløse sogn hos bedsteforældrene. Hun var da 10 år gl. Ved FT 1850/55 var hun enke og boede i Assens hos sønnen Jørgen. Hun fik et uægte barn med Thomas Pedersen. Han var født i Voldtofte og døbt 20. maj 1781 i Flemløse.
Anne Thomasdatter, født i Voldtofte og døbt 13. juli 1800 i Flemløse. Hun er et uægte barn. Ved hendes dåb er anført: "udlagde barnets fader at være Thomas Pedersen husmand Peder Rasmussens søn af Voldtofte." Ved vielsen er anført, at hun var 30 år gl. og af Voldtofte. Ved FT 1834 tjente hun angiveligt på en gård på Helnæs: Mads Hansen, 53, gift, Gaardmand Karen Larsdatter, 50, gift, hans Kone Lars Madsen, 23, ugift, deres Barn Niels Madsen, 18, ugift, deres Barn Mads Madsen, 18, ugift, deres Barn Sanne Madsdatter, 16, ugift, deres Barn Maren Madsdatter, 13, ugift, deres Barn Anders Madsen, 10, ugift, deres Barn Anne Pedersdatter, 1, ugift, Pleiebarn Ane Thomasdatter, 34, gift, I Tjeneste hos Manden Hun døde 3. februar 1839 i Flemløse Mark og blev begravet 11. februar 1839 i Flem-løse. Hun døde 38 år gl. som indsidder Rasmus Hansens kone på Flemløse Mark i sit 1. ægteskab (KB). Partner med Hans Mikkelsen. Datteren Dorthe blev født i 1822. Hun blev gift med Rasmus Hansen, gift 29. januar 1830 i Flemløse. Han var døbt 24. april 1803 i Flemløse.
Anders Nielsen og Maria Andersdatter blevgift 23. november 1811 i Assens. Ved deres bryllup var bager Jacob Fentz og Lars Borre forlovere. Anders Nielsen og hustru fik iøvrigt deres første barn døbt samme dag! sammen fik de børnene:
Kirsten Andersdatter, født 2. november 1811 i Assens og døbt 23. november 1811 i As-sens. Hun blev konfirmeret i Assens 1. søndag efter påske 1826. Hun fik god i kund-skab. Hun giftede sig 11. november 1837 i Hårby med Peder Pedersen (1811-86). Han var sømand, senere husmand og gårdmand i Nellemose i Hårby sogn. Hun døde 59 år gl. 10. september 1871 i Nellemose, Hårby, og blev begravet 16. september s.å. i Hårby.
25
Unavngiven Andersen, født 7. april 1814 i Assens og død 7. april 1814 i Assens. Barnet kom til verden i 9.de måned, men genoplivning var forgæves.
Niels Andersen (ane 6), født 26. oktober 1815 i Assens og døbt 15. november 1815 i As-sens. Partner med Juliane Bolette Juul, født 21. juli 1815 i Skælskør og døbt 29. ok-tober 1815 i Skælskør. Hun døde 21. april 1897 i Ringe. Han blev gift 10. november 1843 i Holmens kirke, København, med Christine Amalia Nielsen. Hun var født omkring 1817 i København. Hun døde 28. februar 1858 i København og blev begra-vet 4. marts 1858 i Garnisons, København. Han døde 27. april 1895 i København og blev begravet 3. maj 1895 i København.
Jørgen Andersen, født 4. marts 1817 i Assens. Han blev konfirmeret i Assens 1. søndag efter påske 1832 (god i opførsel og kundskab). Han var i skomagerlære 1831-36 i Assens hos Peter Løve. Han blev gift 24. maj 1844 i Assens med Karen Sophie Si-monsen (1825-1915). Ved FT 1845 og 1870 var han skomagermester i Assens. De boede i disse år i Kindhestegade 7, som han ejede. Ved FT 1855 boede hans mor hos dem. Han døde 54 år gl. som skomagermester 14. oktober 1872 i Assens og blev be-gravet 19. oktober 1872 i Assens.
Anders Nielsen døde 72 år gl. som fattiglem 7. november 1842 i Assens og blev begravet 11. november 1842 i Assens. Her er hans fødested angivet. Maria Andersdatter døde 80 år gl. 25. juli 1855 i Assens og blev begravet 30. juli 1855 i Assens.
5. generation. Peder Nielsen Rosenstand Haverslev 16 var født i Rødding Præstegård og døbt 12. februar 1721 i Rødding, Rødding hrd. Han blev stu-dent i Viborg 1738. Han fik attestats 1742. 1745-66 var han sognepræst i Rødding Krejbjerg, hvor han efterfulgte sin far. Han døde 45 år og 9 mdr gl. i Rødding Præstegård og blev begravet 4. december 1766 i Rødding, Rødding hrd. Wiberg anfører, at han ved sin død i 1766 var meget fattig. Han blev gift 20. september 1747 i Budolfi, Aalborg med Mari(n)e Kirstine Heug 17 Vielsen foregik i hendes fars hus efter kongelig bevilling. Hun var født omkring 1726. Efter fa-derens død i 1739 boede hun troligt hos onkelen, Christen Heug, i Aalborg. Han var formynder for Endvold Heugs børn og foranledigede Hald og Sejlgård solgt på auktion til dækning af gæld efter faderen og morfaderen. Han købte så selv Hald for 11.500 rd. Hun blev gift i onkelens hus 1747. Hun døde 59 år gl. 1. april 1785 i Rødding, Rødding hrd, og blev begravet 12. april 1785 i Rødding, Rødding hrd. Wiberg anfører, at hun døde "sindssvag". Sammen fik de børnene:
Envold Høg Rosenstand, født 8. august 1749 i Rødding præstegård og døbt 17. august 1749 i Rødding, Rødding hrd. Han blev begravet 14 uger gl. 27. november 1749 i Rødding, Rødding hrd.
Niels Jacob Rosenstand, født i Rødding præstegård og døbt 5. december 1751 i Rødding, Rødding hrd. Han var kasserer ved Lottokontoret i København, revisor ved Grøn-
26
landsk Handel og senere justitsråd. Han blev gift 16. maj 1787 i Nikolaj sogn, Kø-benhavn.med Martha Marie Schreiber (1759-1833). I 1790'erne boede familien Nr. Købmagergade No 13. Ved FT 1801 boede han matr nr 20 i Vester kvarter (Farver-gade) i København med kone og 7 børn. Hans navn blev ofte stavet Niss. Han døde 11. juni 1835 i Frue kirke sogn, København, og blev begravet 17. juni 1835 i Frue kirke sogn, København. Han døde 84 år gl på adressen Halmtorvet No 69. Børnene ses ikke at være i døbt i Frue eller Helliggeist.
Kirstine Magdalene Rosenstand, født i Rødding præstegård og døbt 10. december 1752 i Rødding, Rødding hrd. Hun blev gift 13. april 1787 i Helligånd, København med Jørgen Spliid (1741-1814). Ved FT 1801 boede han matr nr 44 i Snarens kvarter i København. Han var da 60 år gl, gift 2. gang og kammerråd. Senere blev han amts-skriver i Randers og justitsråd. Hun døde 17. december 1834 i København. Giessing kalder hende: Christiane Magdalene, mens der i slægtshåndbogen står: Kirstine Mal-lene.
Envold Høg Rosenstand, født i Rødding præstegård og døbt 15. september 1754 i Rød-ding, Rødding hrd.
Peder Wallenberg Rosenstand, født i Rødding præstegård og døbt 9. december 1755 i Rødding, Rødding hrd. Han døde 7 mdr gl. i Rødding præstegård og blev begravet 12. maj 1756 i Rødding, Rødding hrd.
Wolff Sivert Rosenstand (ane 8), født i Rødding præstegård og døbt 24. april 1757 i Rød-ding, Rødding hrd. Han blev gift 1. august 1783 i As med Maren Groth Mehl. Han døde 27. juli 1796 i As, As, og blev begravet 1. august 1796 i As.
Georg Frederik Rosenstand, født i Rødding præstegård og døbt 13. august 1758 i Rød-ding, Rødding hrd. Han døde i Rødding præstegård og blev begravet 1. november 1758 i Rødding, Rødding hrd.
Georgia Frederikke Rosenstand, født i Rødding præstegård og døbt 3. februar 1760 i Rødding, Rødding hrd. Ved FT 1787 boede hun hos broderen i As, 26 år og ugift. Hun blev gift med Bendix Pødenphant. Ved FT 1840 boede hun i et hus på Nebsager Mark i Nebsager sogn: Vellads Pedersen, 48, Gift, Pompemester Ane Catrine Klaudine Bang, 47, Gift, hans Kone Charlote Elisebet Bang, 24, Ugift, Pleiebarn i Datters Sted Peder Iversen, 75, Enkemand, Huusfaderens Fader Georgia Frederika født Rosenstand, 83, Enke, Lever af Pension (Pødenfandt) Ane Olesdatter, 16, Ugift, Tjenestepige Hun døde 25. maj 1841 i Horsens og blev begravet 29. maj 1841 i Horsens. Hun dø-de 83 år gl. som enke efter Bendix Pødenphant degn i Barrit. Giessing kalder hende Frederica.
Peder Vallenberg Rosenstand, født i Rødding præstegård og døbt 11. november 1761 i Rødding, Rødding hrd. Døbt Martini dag 1761.
Otto Rosenstand, født i Rødding præstegård og døbt 8. februar 1763 i Rødding, Rødding hrd. (Otto = Otte = 8. søn!). Han var ansat ved Grønlandske Handel. Under hval-fangst fik han beskadiget rygraden og kom til Danmark. Bestyrer af Schæfergården (nu kaldet Esromgård), senere forvalter på Væxebo. Han blev gift 27. april 1804 i Melby med Juliane Margrethe (Marie) Nielsen (o.1786-1851). Ved FT 1834 boede han i Vexebo i Asminderød sogn: Otto Rosenstand, 72, Gift, parcellist og pensionist Juliane Margrethe Nielsen, 48, Gift, hans kone
27
Sophie Reinsholm, 19, Ugift, husjomfru Frederike Jørgensdatter, 23, Ugift, tjenestepige. Han døde 4. januar 1837 i Vexebo, Asminderød, og blev begravet 10. januar 1837 i Asminderød.
Nien Rosenstand, født i Rødding præstegård og døbt 23. februar 1766 i Rødding, Rødding hrd. Nien = niende søn. Han døde i Rødding præstegård og blev begravet 5. juni 1766 i Rødding, Rødding hrd. Han blev 5 mdr og 3 dage gl.
Ditlev Mehl 18 var født i Viborg og døbt 20. oktober 1728 i Gråbrødre kirke (Nørre sogn), Viborg. Han døde 56 år gl. i As, As, og blev begravet 28. januar 1783 i As. Han blev konfirmeret i Viborg april 1742 (Gråbrødre). Han blev student i Viborg 1746 og fik attestats i 1748. 1751-53 var han 1. lekties Hører ved Viborg Katedralskole. 1753 blev han kaldet som sognepræst for Assens og Klakring (v Juelsminde). Han var tillige provst for Bjerge herred - begge embeder havde han til sin død i 1783. Han blev gift 16. januar 1754 i As, As med Elisabeth Jensdatter Zeuthen 19 Hun var født 7. juni 1731 i Gangsted. Hun blev (1) gift 17. oktober 1747 i Gangsted med Villads Bendixen Kop. Han var født januar 1691 i Udbyneder. Han var sognepræst i Assens-Klakring. I 1720 købte han på auktion gården matr. 13 i Overby i As sogn på hartkorn 3-3-3-0 for 22 rd pr. td. 1723 købte han præstegården for 20 rd af Kronen. Præstegården havde matr. nr. 12 i Overby i As sogn og var på hartkorn 10-1-2-1½. (Kronens skøder). Han døde 12. juli 1753 i As, As, og blev begravet 20. juli 1753 i As. Sammen fik de børnene:
Bendix Villadsen Kop, født i As præstegård og døbt 14. juli 1751 i As. Han omtales 2 år gl i faderens skifte. Senere var han forvalter på Tårupgård i Viborg amt. Han blev gift omkring 1784 med Hedevig Rønning (1745-1818). Han opkøbte ejendomme i Fiskbæk sogn omkring 1800. Al denne jord, som han opkøbte blev samlet under navnet Rønninggård, som stadig findes i Fiskbæk i dag. Navnet stammede fra gods-forvalterens kones familie. Da de ingen børn havde, boede hendes brodersøn Niels Rønning hos dem. Han overtog senere onklens gård. Han døde 15. december 1819 og blev begravet 22. december 1819 i Fiskbæk, Nørlyng.
Jens Zeuthen Kop, født i As præstegård og døbt 21. november 1752 i As. Han døde efter 1787. Ved FT 1787 boede han i præstegården i As hos halvsøsteren. Han var da 34 år, ugift og blind.
Sammen med Ditlev Mehl fik hun børnene:
Maren Groth Mehl (ane 9), født i As, As, og døbt 24. september 1755 i As. Hun døde i Glud og blev begravet 11. april 1802 i Glud. Hun blev gift 1. august 1783 i As med Wolff Sivert Rosenstand.
Kirstine Mehl, født i As, As, og døbt 12. januar 1757 i As, As. Villads Mehl, født i As, As, døbt 24. oktober 1759 i As, As.
28
Han købte Klode mølle i Kragelund sogn omkring 1787. På samme tidspunkt giftede han sig med Anne Lucie Ibsen (o.1765-1807). 30/3 1787 ansøgte han om koloniforvaltningstjenesten på Alheden. Af ansøgningen fremgår at han ejede Klode mølle: "Jeg har i 3 år tjent koloniforvalter Kiergaard og siden i 7 år amtsmand Hansen i Ringkøbing, først som kontorskriver, sidst som fuldmægtig. Har lagt mig efter jura. Jeg bor nu midt i kolonidistriktet". (RK. Em-bedsansøgninger). 28/4 1787 fik han kgl. bevilling på at drive værtshus i møllen for rejsende under sædvanlige vilkår og årlig afgift 6 rd. (Jyske stifters kontor). Her boede han med sin hustru ved FT 1787. I 1791 havde han solgt møllen og var flyttet til Ringkøbing, hvor han fortsatte tjene-sten som amtsfuldmægtig (FT 1801). 17/7 1805 blev han konstitueret herredsskriver i Ulfborg-Hind herreder. 11/9 1810 blev han beskikket til postmester i Holstebro med 60 rd. gage. Han var da fhv. fuldmægtig ved Ringkøbing amts kontor. (Danske kancelli). Han giftede sig (2) 9. december 1810 i Søndersø med Sindel Abelone Kannevorf (o.1765-1850). Han døde som postmester i Holstebro 25. februar 1817.
Elisabeth Jensdatter Zeuthen døde i 52 år gl. As, As, og blev begravet 3. april 1782 i As. Hans Christian Thorup 22 var født omkring 1739. Han fik borgerskab i Kbh. 23/12 1767 med ret til at handle med sukker og sirup samt at bage groft rugbrød (breve af 22/5 1761 og 22/5 1767). 1764-66 betegnes han som thehandler. I 1770 betegnes han bødkermester. Han blev (1) gift 5. oktober 1763 i Holmens kirke, København med Anne Maria Jensdatter Nygaard. Sammen fik de børnene:
Sisilia Dorothea Thorup, født 1764 i København, døbt 9. august 1764 i Holmens kirke, København.
Jørgen Christian Thorup, født 1766 i København, døbt 7. november 1766 i Holmens kir-ke, København.
Jørgen Thorup, født 1770 i København, døbt 12. september 1770 i Holmens kirke, Kø-benhavn.
Han blev (2) gift med Sara Worm 23 Hun var født omkring 1745. Hed hun Henriksdatter? Sammen fik de børnene:
Hendrik Thorup, født omkring 1778 i København. Ved FT 1787 var han 10 år gl.
29
Anne Marie Magdalene Thorup (ane 11), født i København og døbt 17. oktober 1779 i Frue kirke sogn, København. Hun døde efter 1860. Hun blev gift 28. november 1806 i Skt Petri, København med Niels Christensen.
Christian Thorup, født i København og døbt 25. marts 1781 i Frue kirke sogn, Køben-havn. Han døde inden 1783. Begravelsesprotokollen for Vor Frue kirkes begravelser 1760-90 på Assistens kg. er desværre forsvundet.
Christian Thorup, født i København og døbt 4. juli 1783 i Frue kirke sogn, København. Han døde inden 1787. Omtales ikke ved FT 1787. Begravelsesprotokollen for Vor Frue kirkes begravelser 1760-90 på Assistens kg. er desværre forsvundet.
Elisabeth Frideriche Thorup, født i København og døbt 4. august 1785 i Trinitatis, Kø-benhavn. Hun døde efter 1855. Ved FT 1787 var hun 2 år gl. Ved FT 1801 boede hun hos moderen i Vester Kvarter og var 16 år gl. Hun blev (1) gift 28. maj 1813 i Frue kirke sogn, København med snedkersvend Niels Jensen. Han døde inden 1818. Hun blev (2) gift omkring 1818 med snedker Johan Anton Christian Dahl, født omkring 1795 i Frørup, Haderslev amt. Ved FT 1840 boede de på Vesterbro og hav-de to døtre boende. Ved FT 1845 var hun gift og boede sammen med manden på adressen Udenbys Vester kvarter No. 47. De havde da en datter - Emilie - på 24 år boende. Johan Dahl døde inden 1855. Ved FT 1855 boede hun som enke i Wodroff-gaardshuse på Frederiksberg. Hun var da 71 år gl. og levede af håndarbejde.
Adolph Siegfried Thorup, født i København og døbt 12. maj 1788 i Frue kirke sogn, Kø-benhavn. Ved FT 1801 boede han hos moderen i Vester kvarter. Han var da 14 år gl. Han var slagtermester. Han blev gift 23. januar 1813 i Frue kirke sogn, København med Sophie Elisabeth Nehring. Hun var født omkring 1793. Begge levede ved dat-terens konfirmation i 1835. Ved FT 1840 boede familien Vesterbro No. 36, 1. sal til gården. Ud over forældrene boede 3 voksne børn hjemme. Han døde 54 år gl. 23. december 1841 i Vesterbro, København, og blev begravet 29. december 1841 i Frederiksberg. Skifte findes. Hun fortsatte forretningen og døde ef-ter 1850.
Friderich Christian Thorup, født omkring 1791. Han døde efter 1850. Ved FT 1801 boe-de han hos moderen i Vester kvarter. Han var da 10 år gl. Ved FT 1845 boede han hos svogeren, snedker Johan Anton Chr. Dahl Udenbys Ve-ster kvarter 47 stuen. Han var da 54 år gl. ugift slagtermester. Ved FT 1850 var han lem (nr 291) på Kbh alm Hospital i Amaliegade 127/128 (lbnr 4146) i Sct. Annæ Øster kvarter. Han var 59 år gl, tidligere slagtermester og enkemand - nu berøvet for-standen i 1/4 år. Han blev gift med Lovise Dorthea Skarøe.
Christiane Cathrine Thorup, født 26. marts 1793 i København og døbt 2. juni 1793 i Frue kirke sogn, København. Ved FT 1801 var hun 6 år. Hun ses ikke at være gift 1. gang i Frue kirke. Hun blev (2) gift 12. april 1827 i Frue kirke sogn, København med rebslagermester Søren Olsen Ravn (o.1782-eft1850). Hun var fraskilt, da hun blev gift med Søren, og boede i Fiolstræde No 201. Forlove-re var skomagermester Johansen på Langgade No. 82 og gæstgiver Jensen på Nytorv 15. Ved FT 1850 var hun 58 år gl og gift. Hun døde efter 1850.
Hans Christian Thorup var i 1779 bødkersvend, og de boede i Larsbjørnsstræde. 1781-83 og 1788-93 boede familien i St Pedersstræde. I 1785 boede de i Møntergade og ved FT 1787 Skin-dergade No 77. Han var da 55 år gl og "forhen Thee Handler fattig søger om Levebrød". Ved FT
30
1801 havde han forladt familien. Han døde i København og blev begravet 5. juni 1806 i Frue kirke sogn, København. Han døde i Mikkel Bryggersgade No 70/71 af en blodstyrtning og blev begravet på Assistens kg. 67 år gl. Ved datteren Anne Marie Thorups bryllup bliver han betegnet arbejdsmand. Ved FT 1787 var Sara Worm 38 år gl og i første ægteskab. Han var i 2. ægteskab. Ved FT 1801 boede hun med børnene i Hestemøllestræde No 70/71 i Vester Kvarter. Hun var da 50 år gl. og fraskilt. Hun døde 2. juni 1830 i København og blev begravet 6. juni 1830 i Frue kirke sogn, København. Hun døde 85 år gl på adressen Studiestræde No 77 som enke efter thehandler Tho-rup. Niels Andersen 24 Han var landsoldat/husar på Næse i Sandager sogn i 1769/70. Han fik et uægtebarn med Kirsten Madsdatter 25
Anders Nielsen (ane 12), født 19. august 1770 i Sandager og døbt 26. august 1770 i San-dager. Han døde 7. november 1842 i Assens og blev begravet 11. november 1842 i Assens. Han blev gift 23. november 1811 i Assens med Maria Andersdatter.
Hun blev (1) gift gift 8. november 1775 i Sandager med Mads Hansen, Hun blev (2) gift 2. de-cember 1776 i Sandager med Jørgen Larsen. Anders Hansen Ploug 26 var født i Voldtofte og døbt 18. maj 1719 i Flemløse. Han døde i Voldtofte og blev begravet 11. oktober 1790 i Flemløse. Han fæstede den anden halvdel af faderens gård i Voldtofte af Broby-gård den 26/1 1757 (Brobygård fæsteprotokol II, folio 15). Iflg. E. Helmer Nielsen havde han fæstet af matr. 24 i Voldtofte i 1762 (jordebog). Han blev udlagt som barnefader til Maria Andersdatter i 1775 (Anders Hansen P. fra Voldtofte). Ved FT 1787 boede han med sin hustru hos datteren i Voldtofte: Jeppe Madsen, husbonde, 48, begge i første ægteskab, bonde og gårdmand Kirsten Andersdatter, madmoder, 30, Mads Jepsen, deres børn, 9, ugift Maren Jepsdatter, deres børn, 7, ugift Hans Hansen, tjenestefolk, 20, ugift, geworben soldat Jørgen Jørgensen, tjenestefolk, xx, ugift Karen Andersdatter, tjenestefolk, 27, ugift [formentlig madmoderens søster] Kirsten Hansdatter, tjenestefolk, 14, ugift Anders Hansen, konens forældre, 71, begge i 1. ægteskab, nyder ophold af gården Maren Larsdatter, do, 71, do, do
Han døde 73 år og 6 mdr. gl. Han blev gift 22. april 1755 i Hårby med Maren Laursdatter. Hun var født omkring 1718 i Hårby. Hun døde i Voldtofte, Flemløse, og blev begravet 21. november 1792 i Flemløse. Sammen fik de børnene:
31
Kirsten Andersdatter, født i Voldtofte, Flemløse, og døbt 12. december 1756 i Flemløse.
Hun blev konfirmeret i Flemløse i 1771. Hun fik 8 børn med Jeppe Madsen. Ingen børn med Jørgen Nielsen. Ved FT 1801 er anført: Jørgen Nielsen, 39, Gift, Husbonde, Bonde Gaardbeboer Kirsten Andersdatter, 44, Gift, hans Kone Mads Jeppesen, 23, Ugift, Børn af første ægteskab, Nation:Soldat Maren Jeppesdatter, 20, Ugift, Børn af første ægteskab Ane Jeppesdatter, 8, Ugift, Børn af første ægteskab Ved FT 1834 boede de i et hus ved siden af gården: Jørgen Nielsen, 72, gift, aftægtsmand, Kirsten Andersdatter, 75, gift, hans kone, Hun blev (1) gift 20. december 1776 i Flemløse med Jeppe Madsen. Han var døbt 22. maj 1740 i Hårby, Båg. Han døde i Voldtofte, Flemløse, og blev begravet 30. de-cember 1793 i Flemløse. Hun blev (2) gift 7. april 1794 i Flemløse med Jørgen Niel-sen. Han var født i Voldtofte, Flemløse, og døbt 13. juni 1762 i Flemløse. Han døde 16. maj 1849 i Voldtofte, Flemløse, og blev begravet 22. maj 1849 i Flemløse. Hun døde 80 år gl. 17. januar 1837 i Voldtofte, Flemløse, og blev begravet 24. januar 1837 i Flemløse. Hun var da gift med aftægtsmand Jørgen Nielsen.
Karen Andersdatter, født i Voldtofte, Flemløse, og døbt 7. maj 1758 i Flemløse. Hun dø-de i Voldtofte, Flemløse, og blev begravet 16. oktober 1760 i Flemløse.1
Karen Andersdatter, født i Voldtofte, Flemløse, og døbt 1. februar 1761 i Flemløse. Hun blev døbt Festum Eudas [? - januar/februar] 1761. Hun blev konfirmeret i Flemløse i 1776.
Han fik et uægte barn med Johanne Nielsdatter 27 Hun var, født omkring 1737. Hun blev konfirmeret i Flemløse i 1768 - og må derfor være født omkring 1752-54. Hun fik et uægte barn i Flemløse sogn i 1777.
Maria Andersdatter (ane 13), født i Høed, Flemløse, og døbt 1. juni 1777 i Flemløse. Partner med Thomas Pedersen, født i Voldtofte, Flemløse, døbt 20. maj 1781 i Flemløse. Hun blev gift 23. november 1811 i Assens med Anders Nielsen. Han var født 19. august 1770 i Sandager og døbt 26. august 1770 i Sandager. Han døde 7. no-vember 1842 i Assens og blev begravet 11. november 1842 i Assens. Hun døde 25. juli 1855 i Assens og blev begravet 30. juli 1855 i Assens.
Hun udlagde Anders Hansen P. [Ploug] fra Voldtofte som barnefader. Hun døde 41 år gl. i Høed, Flemløse, og blev begravet 14. juni 1778 i Flemløse. Maria var da 1 år gl.
32
6. generation. Niels Jacob Lauritsen Haverslev 32 var født 14. april 1683 i Haverslev, Øster Han. Han blev student i Aalborg 1702. Han fik attestats 1706. 1712-16 var han kapellan i Nibe. 23/5 1716 fik han kgl. konfirmation på et ham 9/4 af fru Mariane Grove til Kås meddelt kaldsbrev som præst til Rødding-Kreiberg efter afg. Hr. Hans Pedersen Lund. (Jyske Reg. 25.43). I 1744 fik han til medhjælper sin søn P. Rosenstand Ha-verslev. Niels Haverslev virkede her til 1745. Han blev begravet 27. april 1747 i Rødding. Han blev (1) gift 29. april 1717 i Rødding med Christiane Magdalene Rosenstand 33 Hun var født omkring 1682 i Viborg. Hun kaldes også Kirstine Magdalene. Hun var gift (1) med Hans Pedersen Lund (1688-1716), som var sognepræst i Rødding-Krejbjerg 1700-16. Sammen fik de børnene:
Marie Hansdatter Lund. Hun var født 11. februar 1715 i Rødding præstegård og døbt 6. marts s.å. i Rødding, Rødding hrd.
Sammen med Niels Jacob fik hun børnene:
Hans Nielsen Haverslev var født i Rødding præstegård og blev døbt i Rødding, Rødding hrd. 31. marts 1718. Han døde 15 uger og nogle dage gl. i Rødding præstegård og blev begravet i Rødding, Rødding hrd. 15. juni 1718.
Laurs Nielsen Haverslev var født i Røding præstegård og døbt i Rødding, Rødding hrd. 29. juni 1719. Han blev båret til dåben af Bodil Margrethe Rosenstand.
Peder Nielsen Rosenstand Haverslev (ane 16), født i Rødding præstegård og døbt 12. fe-bruar 1721 i Rødding, Rødding hrd. Han blev gift 20. september 1747 i Budolfi, Aalborg med Mari(n)e Kirstine Heug. Han døde i Rødding præstegård og blev be-gravet 4. december 1766 i Rødding, Rødding hrd.
Marie Katrine Nielsdatter Haverslev var født i Rødding præstegård og døbt 8. juli 1722 i Rødding, Rødding hrd. Hun blev båret til dåben af jomfru Birgitte Rosenstand. Hun døde i Rødding præstegård og blev begravet 9. august 1722 i Rødding, Rødding hrd.
Christiane Rosenstand døde i Rødding præstegård og blev begravet 16. august 1734 i Rødding, Rødding hrd. Ved hendes begravelse er anført: "Mandagen den 16. August 1734 blev Hr. Niels Jacob Haverslevs allerkiereste Hustru sal. Kirstine Magdalene Rosenstand jordet i hendes alders 52 Aar 2 Maaneder og 11 Dage." Niels Jacob Lauritsen Haverslev blev (2) gift efter 1734 med Christine Pedersdatter Wallen-berg. Hun var født omkring 1692. Hun døde i Rødding præstegård og blev begravet 8. august 1760 i Rødding, Rødding hrd. Endvold Andersen Heug 34 Han var født i Aalborg og døbt 1. december 1688 i Budolfi, Aalborg. 1719 købte han halvdelen af Kjærgård i Vendsyssel (Tornby sogn) og solgte den igen i 1728 for 4.900 Rd. Han blev gift 1725 med
33
Georgia Frederikke Seerup 35 Hun var født 1706. Faderen kalder hende Georgia Frederikke. Sammen fik de børnene:
Mari(n)e Kirstine Heug (ane 17), født omkring 1726. Hun døde 1. april 1785 i Rødding præstegård og blev begravet 12. april 1785 i Rødding, Rødding hrd.1 Hun blev gift 20. september 1747 i Budolfi, Aalborg med Peder Nielsen Rosenstand Haverslev.
Ide Heug, født omkring 1727. Hun blev gift 15. oktober 1749 i Budolfi, Aalborg med Hans Casper Kirchmann. Han var mægler og købmand i Aalborg. Ved FT 1787 boede hun i St. Nygade No. 393 i Aalborg: Anne Kieldsdatter, 90, Enke, Husleÿer, Pension af Qvæst Huuset Berte Falchenberg, 58, Datter Ide Kirchmand, 53, Logerende Karen Engelland, 11, Ugift, Logerende Ved FT 1801 levede hun i Urbans gade i Aalborg: Thomas Klode, 38, Gift, Hosbonde, Laugs??mester Maren Jørgensdatter, 38, Gift, hans Kone Matzan Klode, 5, Ugift, deres Datter Ide Haug, Enke Efter Kiøbmand Kirchmand, 75, Enke, Logerende, Lever af Almisse ?? Hun døde 75 år gl. 13. maj 1802 og blev begravet 20. maj 1802 i Budolfi, Aalborg. Her betegnes hun som købmandsenke.
Jens Heug, født omkring 1727. Han døde 14. november 1787. Postmester ved det jydsk-altonaiske agerende postkontor for København. Ved sit giftermål med enken Anna (Anne) overtog han hendes mands tidligere forretning. I skattemandtalslisten for 1762 hedder det: "kongl. Mayes.ts. bestalter Postmester, leverer Slagte-Vahrene til den Kongel. Hoff Spiisning og der hos holder Næring af Slagter Væsenet".
Endvold Heug blev 4. landsdommer i Viborg 23/4 1725 og 2. landsdommer 20/5 1729. 1731 blev han sammen med svigerfaderen Jens Jørgensen Seerup afskediget, men påny ansat som 4. landsdommer 1733. 1733 overtog han Sejlgård (v Funder) af svigerfaderen og i 1736 tillige Hald Hovedgård. Justitsråd 3/4 1739. Han fungerede sidste gang 18/8 1739. Han døde inden 16/11 1739. Han blev begravet i Funder. I 1734 oprettede han et skolehus i Funder sogn. (Jyske registre 29.411). Frederikke Seerup døde omkring 1738 og blev begravet i familiegravstedet i Funder kirke. I overværelse af proprietær Emil Hastrup til Vester Kejlstrup og sognepræsterne blev de 8 ligkister i den åbne begravelse i kirken den 3. december 1840 udtaget og nedsat i en ny grav på kirkegår-den. 11/4 1738 fik han kgl. bevilling på at sidde i uskiftet bo i enlig stand med sine og sin afdøde hu-strus, Georgia Frederikke Seerups, fælles umyndige børn. (Jy. Reg. 30.386). I amtmandsbrevene for Skanderborg og Åkier amter kan man læse:
34
Pakke 1737: Fra Heug, Seilgård. Ved sin hjemkomst, havde han den ære at åbne posten fra Amtmanden, hvoraf fremgik, at Kongen har godkendt hans tilbud på forpagtningen af Silkeborg Ladegård, lover at han nok skal overholde bestemmelserne i forpagtnings kontrakten. 24 Januar 1734. Pakke 1739: Fra Heug, Seil[gård] Henviser til modtagne, ang forpagtningen af Silkeborg, som han meget gerne ville have haft i 6 år, men da man ikke ønsker at aftale for mere end et år fra 35 - 36, vil han alligevel stå ved sit bud. 30 Ibris 1734 [30/1]. Broderen købmand Christen Heug i Aalborg var formynder for Endvold Heugs efterladte børn, og han sendte et andragende til kongen, "at disse børn ej alene efter deres fader, men endog efter deres morfader, afg. etatsråd Jens J. Seerup, er belastede med en stor gæld, såvel af pantepriorite-ter som af andre particulære fordringer", hvorfor Christen Heug ønskede, at Hald og Sejlgård blev solgt ved auktion inden skiftet. I konditionerne opgives Hald hovedgårds hartkorn til 22-6-3-0 mens bøndergodset udgjorde 411-4-0-1 tdr. hartkorn. Der nævnes "mange smukke værelser, en stor smuk frugthave, samt store fiskerige søer og - uden for vildtbanen - en skøn jagt." Mademoiselle Stistrup, som boede på gården, skulle reserveres husværelse til næste michaeli flyttetid. Køberen kunne blive krediteret nogle tusinde dlr. af købesummen. (Kilde G215 i LAV). Ved auktionen blev gården opråbt for 11.169 Rd, men der kom intet bud, hvorfor auktionsholde-ren, Billeschou, bad Christen Heug om for børnenes skyld at købe Hald. Denne erklærede, "at tiderne havde bragt besværlighheder, som gjorde det vanskeligt for ham at entrere dette køb. Dog ville han af godhed for hans broders børn" tage imod gården for 11.500 Rd. I handelen fulgte "de på Hald befindende familie- og andre skilderier og 2de kakkelovne i dagligstuen og hr. etatsrå-dens kammer." Christen Heug boede i Aalborg og kunne næppe tage sig meget af Hald. Han erfarede formentlig, hvor vanskeligt det var at drive gården ved fremmed hjælp, og ved skøde af 28/4 1745 solgte han så gården til stiftsamtmand, baron Vilhelm Güldencrone. Johan Mehl 36 Han var født i Rudkøbing og døbt 14. juni 1696 i Rudkøbing. 4/12 1725 fik han borgerskab i Viborg som guldsmed. Der var i Viborg til stadighed 2-3 guldsmede, der som regel på grund af deres velstand og anseelse, hørte til købmandslavet. Johan Mehl boede i Gravene 23, som han overtog efter Neuhof ved sit ægteskab med Maren Mouritsdatter. Gården lå på nordre hjørne af Vestergade og Gravene. Der hørte en urtehave til, hvor der var opsat et fuglehus. Gården havde brønd med "opsatte lænker og spande". Næst nedenfor havde familien udlejet et lille 5 fags hus med tegltag og tilhørende urtehave. Parret ejede endnu et lille hus beliggende vesten og norden for føromtalte hus. De ejede desuden to agre som lå "udi i Ve-ster Riis", samt endnu en ager. Familien hørte til det bedre borgerskab. Han steg 1731-50 fra 3 til 5 penge (beskatningsgrundlag), men sank 1751-62 fra 4 til 1 penge. Han var hospitalsforstander for "De fattiges Hospital" i en årrække, et hverv han røgtede med berømmelse. Da han var blevet gammel og skrøbelig overlod han hvervet til købmand Bor-reschmidt.
35
Af Viborg bindingsregister (ejendommens løbenr, ejer og antal bindinger omregnet til enkelteta-ge): 3. kvarter: Graven: 19 Sr. Johan Mehl 47½. Han døde i Viborg og blev begravet 29. marts 1765 i Gråbrødre kirke (Nørre sogn), Viborg. Ved hans begravelse er anført: forrige Hospitals Forstander. Han blev gift 1. august 1725 i Gråbrødre kirke (Nørre sogn), Viborg med Maren Mouritsdatter Graae 37 Hun var født i Viborg og døbt 13. juli 1693 i Sortebrødre kirke (Sønder sogn), Viborg. Hun var tvilling til Peder Mouritsen Graae. Hun blev (1) gift 4. oktober 1714 i Sortebrødre kirke (Sønder sogn), Viborg med Adam Neuhof "efter Kongens Bref" hjemme i huset. Han var født omkring 1675 i København. Han fik borgerskab som guldsmed i København i 1703 og var fra 1704 bosat i Viborg. Her blev han viet til Anna Lauritzdatter i huset efter kongl. bref dateret Kiøbenhafn den 2. Maj 1704. Han ejede ejendommen Gravene 23 (matr. 191), der blev overtaget af eftermanden Johan Mehl. MT 1715-21 sst. Ved kop- og hesteskattemandtallet 1711: Adam Neuhof Guldsmed med hustru, 1 barn, 2 svende, 1 tjenestepige, 5-3, 5-3 [beregnet og pålignet skat i rd og mark]. Familien hørte til det bedre borgerskab, hvilket bl.a. ses af, at Adam bar paryk. Adam døde sand-synligvis af langvarig tæring (tuberkulose). Han døde 48 år gl. i Viborg og blev begravet 8. februar 1723 i Gråbrødre kirke (Nørre sogn), Viborg. Ved begravelsen kaldes han Seignør. Sammen fik de børnene:
Kirstine Adamsdatter Neuhof, døbt 18. oktober 1715 i Gråbrødre kirke (Nørre sogn), Viborg. Hun blev begravet 17. januar 1780 i Hornslet. Hun blev båret til dåben af Mouritz Graaes hustru [mormoderen Kirsten Pedersdatter Arctander]. ”1745 4 juli: Hæderlige og Vellærde Jacob Fausing af Mørche, Dydædle Jomfru Kir-stine Nyehof af Hornslet trolovede.” Der er næppe tvivl om, at hun på dette tidspunkt har været i huset hos pastor Ditlev Nicolai Mehl i Hornslet. Han var hendes stedfa-ders bror. Ved begravelsen er indført: "enken Madame Fausing i Hornslet 65 aar gl 3 maaneder foruden 4 dage" (KB). Hun blev gift 8. oktober 1745 i Hornslet med Jacob Fausing (o.1716-75). Han var degn i Hornslet.
Mariane Adamsdatter Neuhof, døbt 22. januar 1717 i Gråbrødre kirke (Nørre sogn), Vi-borg. Hun blev båret til dåben af Povl Richs Kiæreste [mosteren Dorthe Mouritzdat-ter Graae]. Hun blev gift.
36
Maren Mouritsdatter blev "copuleret med Johan Mehl hjemme i Huset efter Kgl Mayst. Aller-naadigste Bref dat Kiøbenhavn d 14 Juli Ao 1725. Copulationsseddel dat. Viborg d 30 Juli 1725". Johan Mehl og Maren Mouritsdatter fik sammen børnene:
Inger Mehl, født i Viborg og døbt 2. oktober 1726 i Gråbrødre kirke (Nørre sogn), Viborg. Hendes dåbsindførelse ser ud til at være rettet til navnet Ditlev! Men dette stemmer ikke overens med Ditlev født 1728, og at de to søskende blev konfirmeret i hhv. 1740 og 1742. Derfor må Inger være det korrekte navn. Hun blev konfirmeret i Viborg efteråret 1740. Hun blev gift 7. juli 1746 i Gråbrødre kirke (Nørre sogn), Viborg med Lauge Laugesen Fanøe (o.1700-66). 1738 oprette-de han testamente med sin første hustru, således at den længstlevende kunne sidde i uskiftet bo. Efter 16 års ægteskab havde de ingen arvinger. 1742 var han fuldmægtig (ridefoged) ved Tårupgård, men boede i Ørregård. 1743 var han forvalter på Ørre-gård. 5/7 1748 oprettede han testamente, således at den længstlevende kunne sidde i uskiftet bo (Jyske Reg.). I 1753 var han fuldmægtig på Tårupgård. Han boede på Ør-regård i Fiskebæk sogn. Her fik familien 5 børn i perioden 1758-66. Ved FT 1787 boede hun i Peder Barks Gyde No. 593 i Aalborg: Charlotte Amalia, 59, Enke, Husleÿer, Har 20 rd. af Post Cassen Dorte Mörk, 41, Ugift, Logerende Inger Mehl, 59, Enke, Logerende Anne Bendixsdatter, 70, Enke, Logerende
Ditlev Mehl (ane 18), født i Viborg og døbt 20. oktober 1728 i Gråbrødre kirke (Nørre sogn), Viborg. Han blev gift 16. januar 1754 i As med Elisabeth Jensdatter Zeu-then. Han døde i As og blev begravet 28. januar 1783 i As, As.
Peder Mehl, født i Viborg og døbt 25. oktober 1730 i Gråbrødre kirke (Nørre sogn), Vi-borg. Han blev begravet 22. juni 1731 i Gråbrødre kirke (Nørre sogn), Viborg.
Johanne Catrine Mehl, født i Viborg og døbt 5. november 1731 i Gråbrødre kirke (Nørre sogn), Viborg. Hun døde 29. marts 1793 i Viborg. Hun er døbt Cathrine. Hun blev konfirmeret efteråret 1747 i Gråbrødre kirke. Her kaldes hun Johanne Cathrine Mehl. Ved FT 1787 boede hun i Benzons gård i Viborg sammen med en række andre per-soner: Johanne Chatrine Mehl Sl. Lunds, 52, Enke, Huusmoder, faaer Enke Pension aarlig 30 rd, Sophie Lund, 14, Ugift, hendes Datter, Jomfrue. Hun blev gift 20. september 1754 i Gråbrødre kirke (Nørre sogn), Viborg med Jesper Christensen Lund (1721-76). Han kom fra Haasum og blev student i Viborg 1739. Han fik attestats 26/1 1744 og blev 30/12 1746 personlig capellan i Hem/Hindborg, hvor han blev ordineret 8/3 1747. Han blev capellan ved Gråbrødre kirke i Viborg 4/7 1749 og kom til Støv-ring/Mellerup pastorat 27/2 1761. Her virkede han til sin død i 1776. Han var kendt som en eksemplarisk præst. Omhyggelig for sin menigheds opbyggelse. Tillige en flittig samler, som efterlod et berømt manuskript, indeholdende bl.a. en samling af genealogiske tabeller (Wiberg). Han blev viet hjemme i huset efter Kgl tilladelse med Karen Holm i 1752. Tilsvarende blev han viet i huset med Jomfru Johanne Cathrine Mehl efter kgl tilla-delse i 1754.
37
Han døde 55 år gl. Mourids Mehl, født i Viborg og døbt 15. september 1733 i Gråbrødre kirke (Nørre sogn).
Han blv. begravet 9. december 1733 i Gråbrødre kirke (Nørre sogn), Viborg. Henrik Johansen Mehl, født 15. februar 1735 i Viborg og døbt 17. februar 1735 i Grå-
brødre kirke (Nørre sogn), Viborg. Han døde 9. marts 1784 i Rødding. Han blev stu-dent i Viborg 1754 og fik attestats 1756. Derefter blev han 1767 kapellan i Hjerk, in-den han blev sognepræst til Rødding og Krejbjerg menigheder 1769-84. Han havde 2 sønner (begge blev præster) og 4 døtre. I Wiberg betegnes han som "velbegavet og nidkjær; havde ikke så få ubehageligheder formedelst sin iver. Nogle af sognets be-boere var ham især fjendske, fordi han ikke ville tillade dem, at løbe ud og ind i kir-ken; så han lod døren tillåse, men de brød den op - og han græmmede sig til døde".
Ved hans begravelse er anført: Tirsdag 9. Marts behagede det vor Herre at bortkalde Hr Henrich Mehl Sognepræst for Rødding og Krejbjerg menigheder. Han blev født i Vi-borg 1735 d. 15. Februar blev kaldet til Capellan for Hjerk og til Sognepræst her for disse Menigheder 1769. Døde som en prægtig Sjælesørger. Gammel 49 Aar 3 Uger og 3 Dage". Han blev gift 1769 med Elisabeth Kirstine Brasch (1741-1810).
Maren Mouritsdatter Graae døde i Viborg og blev begravet 26. april 1765 i Gråbrødre kirke (Nørre sogn), Viborg. Ved hendes begravelse er anført: forrige Hospitals Forstander Mehls Enke Maren Mogensdatter. Jens Foss Olsen Zeuthen 38 Han var født 10. januar 1693 i Gangsted præstegård og døbt 17. januar 1693 i Gangsted. Han blev kapellan hos faderen 20. maj 1718 og efterfulgte ham som sognepræst for Gangsted og Sø-vind menigheder 1720-37. Han indførte alle børnene på en særskilt side i KB. Hans eftermæle blev ikke det bedste - han forsømte menigheden, præstegårdens bygninger forfaldt, og han førte kirkebogen temmelig slet. I sine sidste år skal han have opholdt sig meget hos major Müller på Tyrrestrup, hvor han svirede og spillede. Ofte var han væk fra søndag eftermiddag til søndag morgen. Han døde i 1737, men KB er stort set ikke ført i dette år, måske fordi han var syg og dårlig. Han blev gift med Kirsten Andersdatter Raarup 39 Hun var født omkring 1690 i Raarup. Hun var fadder hos Marie Margrethe Zeuthen g.m. Casper Als ved deres barns dåb i 1714 i Gangsted. Hun opholdt sig da på Tyrrestrup. Hun var muligvis kammerjomfru på Åkjær, idet den første datter blev opkaldt efter jomfru Karen Lassen på Åkjær. (Hun var også gudmor til barnet). Hun er nævnt i skiftet efter Hans Olufsen Nysted (præst i Løsning og Korning) 1740. På det tidspunkt boede hun som enke i Elbæk i Gangsted sogn. Hun er også nævnt som salig Hr. Kops svigermoder i Kops skifte (1753), enke efter salig Hr. Jens Foss Zeuthen til Gangsted, Søvind. Hun døde 80 år gl i As og blev begravet 12. december 1770 i As, As. Wiberg omtaler Jens Zeuthens hustru som Maren Sladder.
38
Sammen fik de børnene:
Karen Jensdatter, født 16. august 1720 i Gangsted og døbt 17. september 1720 i Gang-sted, død 19. maj 1743 i Hedensted. Hun blev døbt af magister Søren Glud i Kattrup kirke - men dåben blev indført i Gangsted KB.
Ane Jensdatter Zeuthen, født 17. december 1721 i Gangsted og døbt 28. januar 1722 i Gangsted. Hun blev begravet 14. oktober 1760 i Hylke. Hun havde 2 oberster og 3 majorer til faddere! Ved hendes begravelse er anført: "jordet skoleholderens hustru Anne Jensdatter Zeuthen af Hylke. 39 år gl." Hun blev gift 8. august 1755 i Gangsted med Johannes Wicher. Ved hans dåb i 1728 i Hylke var Jens Foss Zeuthen fra Gangsted blandt fadderne! Faderen, som var præst i Hylke og stod sig godt med myndighederne, især amtman-den, fik placeret sønnen Johannes Wicher som skoleholder i Hylke. Han havde imid-lertid ikke helbred til at klare embedet, og faderen søgte så om, at den anden søn, som var degn i Båstrup, måtte passe begge embeder i en overgangstid, indtil Johan-nes blev mere rask. Det var dog ingen god løsning, for broderen med degneembedet lå det meste af tiden i sengen og kunne næppe klare sit eget embede. Præsten fandt så på, at han kunne ansætte en kapellan, Claus Becher, som kunne aflaste den aldrende præst og vikariere i skoleholderembedet - og så iøvrigt ægte præstens datter Sophie. Imidlertid kunne præsten fortsat passe sit eget embede, og Claus Becher var meget utilfreds med, at han skulle undervise børn og ikke prædike i kirken, så da præstens datter gik hen og døde, rejste han til nabosognet. I mellemtiden var Johannes blevet så rask, at han kunne genoptage sit arbejde, og trods sit vaklende helbred passede han så dette embede de næste 20 år! Han fik et barn med Anne Zeuthen. Ved hans begra-velse er anført: "jordet skoleholder Johannes Wicher af Hylcke 41 år gl."
Maren Jensdatter Zeuthen, født 28. marts 1724 i Gangsted. Hun døde i Palsgård, As, og blev begravet 22. september 1751 i As. Hun var ugift. Ved hendes begravelse er an-ført: "Jomfru Maren Zeuthen af Palsgård begravet, æt 28".
Ulrika Jensdatter Zeuthen, født 19. juli 1725 i Gangsted og død 26. juli 1726 i Gangsted. Ane Marie Jensdatter Zeuthen, født 5. marts 1727 i Gangsted. Hun døde i Gangsted og
blev begravet 12. maj 1761 i Gangsted. Ved hendes begravelse er anført: "begravet velærværdige Hr. Arp Lütkens Kops hustru Anne Marie Zeuthen, 34 år og 2 mdr. gl." Hun blev gift 20. juli 1753 med Arp Lytken Kop. Han blev student i Århus 1748 (privat) og var senere præst i Christiansborg, Guinea. Senere blev han kapellan i Højby, men blev fradømt kaldet i 1772.
Ole Foss Jensen Zeuthen, født 1. juli 1729 i Gangsted. Han døde 3. marts 1796 og blev
begravet 10. marts 1796 i Stigs Bjergby. Han var degn i Stigs Bjergby. 8 børn. Der foreligger et skifte efter ham i Tuse hrd's gejstlige skifteprotokol 1796. Ved FT 1787 boede han i Stigs Bjergby i Tuse hrd, Holbæk amt: Ole Vos Zeuthen, 59, Gift, Husbonde, Sognedegn Christiane Boyesen, 25, Gift, Madmoder Andreas Zeuthen, 5, Ugift, Deres fælles barn Peder Zeuthen, 4, Ugift, Deres fælles barn Dorthe Zeuthen, 2, Ugift, Deres fælles barn Marie Larsdatter, 27, Ugift, Tjenestepige Marie Pedersdatter, 10, Ugift, Tjenestepige.
39
Han blev (1) gift 5. oktober 1759 med Dorthe Birgitte Bødstrup Hun var født 1727 og døde 25. april 1781 i Stigs Bjergby. Han blev (2) gift (med kongelig bevilling af 2/11 1781) 18. december 1781 i Stigs Bjergby med Christiane Cathrine Bojesen (død 1819).
Elisabeth Jensdatter Zeuthen (ane 19), født 7. juni 1731 i Gangsted. Hun døde i As og blev begravet 3. april 1782 i As, As. Hun blev (1) gift 17. oktober 1747 i Gangsted med Villads Bendixen Kop. Han var født i Udbyneder. Han døde 12. juli 1753 i As, As, og blev begravet 20. juli 1753 i As, As. Hun blev (2) gift 16. januar 1754 i As med Ditlev Mehl. Han var født i Viborg og døbt 20. oktober 1728 i Gråbrødre kirke (Nørre sogn), Viborg. Han døde 3 i As og blev begravet 28. januar 1783 i As, As.
Christian Nielsen Thorup 44 Han var født i København, døbt 1. juni 1709 i Frue kirke sogn, København. Han var tobaksspin-der. Han døde 44 år gl i København og blev begravet 10. november 1753 i Frue kirke sogn, Kø-benhavn. Han boede ved sin død i Vestergade. Han blev gift med NN Olesdatter. NN Olesdatter 45 Af deres born kendes:
Hans Christian Thorup (ane 22), født omkring 1739. Han døde i København og blev be-gravet 5. juni 1806 i Frue kirke sogn, København. Han blev (1) gift 5. oktober 1763 i Holmens kirke, København med Anne Maria Jensdatter Nygaard. Han blev (2) gift med Sara Worm. Hun var født omkring 1745. Hun døde 2. juni 1830 i Køben-havn og blev1 begravet 6. juni 1830 i Frue kirke sogn, København.
Hans Andersen Ploug 52 Han var født omkring 1685. Han fæstede 1733 gården matr. nr. 24 i Voldtofte i Flemløse sogn efter Jep Nielsen. P.g.a. skrøbelighed overlod han halvdelen af fæstet til Anders Hansen i 1757. Han døde i Voldtofte og blev begravet 7. juli 1757 i Flemløse. Gård nr. 24 i Voldtofte var Krongods før 1555. Ved mageskifte 20/2 1555 fik Jacob Brockenhus (til Damsbo og Nakkebølle) af det fynske krongods bl.a. 4 gårde i Voldtofte (DK-R6, 209). Disse gårde var sat til samme landgilde og må antages at være de samme 4 gårde (nr. 24 - 27), som senere kom under Løgismose. De fire gårde er anført i Løgismose Jordebog 1660. De er ligeledes nævnt i godsets jordebøger 1697-1762 og dets hoverireglement 1771 (Løgismose GA, LAF). samt i jordebøgerne fra 1745-88 (Assens Amtsstue, LAF). Et bygningssyn på bøndergodset blev fremlagt på herredstinget 27/6 1670 (BH-Tp 1668-71, fol 262b). Med skøde af 11/6 1798 erhvervede den daværende besidder Jørgen Nielsen gården fra den sene-re Adam greve Trampe (død 1807). Om de tidligste besiddere vides følgende:
40
Jørgen Mortensen (Ploug) døde tidligst 1671. Hans hustrus navn er ukendt. En søn - Jørgen Jør-gensen Ploug - død tidligst 1733 var gårdmand i Voldtofte på gård nr. 25. Han var gift 1) med enken Mette Hansdatter (død 1707). Jørgen Mortensen er anført som besidder i Hagenskovs Skattemandtal 1656, Løgismose Jordebog 1660 og nævnte bygningssyn 1670. Peder Pedersen (Ploug) (ca. 1648-1704), blev begravet 2/8 1704 i Flemløse. Han var gift: 1) med ukendt hustru (ca. 1655-1684), begravet 17/2 1684 i Flemløse. Sammen havde de følgen-de kendte børn: Johanne (født 1679) og en dødfødt søn (1681). 2) senest 1686 med ukendt hustru (ca. 1662 - 1689), begravet 28/7 1689 i Flemløse. Sammen havde de børnene: en søn (født 1686, død 6 dage gl.), Anna født 1687 og en søn (født 1689, død 3 dage gl.). Blandt Annas faddere var gmd. Peder Jørgensen i Vistorp (nr. 4), Søllested sogn, samt Hans Mortensen og Jens Andersen fra Køng. 3) gift 17/11 1689 i Flemløse med Kirsten Nielsdatter (død tidligst 1708), datter af gmd. i Vold-tofte (nr. 2) Niels Andersen og hustru Kirsten. Sammen havde de børnene: Karen (født 1690), Peder (født 1692), Maren (født 1695), Mette (født 1697), Kirsten (født 1700) og Anne (1703-05). Mettes gudmor var Maren Peders, gift med nævnte gmd. Peder Jørgensen i Vistorp - og Anders Mortensen, som blev Peder Jørgensens efterfølger i Vistorp, var dåbsfadder for Anne i 1703. Peder Pedersen var besidder ifølge Matriklerne 1680 og 1688 samt Løgismoses Jordebog 1695 og godsets Skattemandtal 1697. Jeppe Nielsen (Ploug) død tidligst 1708 er anført som besidder i Løgismose Jordebog 1708. Han var gift 18/1 1705 med Kirsten Nielsdatter (død tidligst 1708), som var forgængerens enke. De havde sammen datteren Maren Jeppesdatter født 1708. Hans Andersen Ploug (død 1757) blev begravet 7/7 1757 i Flemløse. Han er anført som besidder i Løgismose Jordebøger 1733-52. Han blev gift senest 1710 med ukendt hustru (død 1763) be-gravet 8/7 1763 i Flemløse. Sammen havde de børnene: Peder (født 1710), Mette (født 1712), Anne (født 1715), Anders (født 1719 - efterfølger på gården), Kirsten (født 1722), Maren (født 1725) og Anders Hansen (født 1730). Desværre giver hverken kirkebogen eller skifte/fæstearkivalier konkrete løsninger på familiefor-holdene på gård nr. 24 i Voldtofte omkring 1700. På basis af Ingvard Rasmussens materiale kan der imidlertid opstilles nedenstående sandsynlige relation mellem familierne i de kendte generationer (- uden at der som nævnt kan føres et ende-ligt bevis herfor). Alle familierne anvender på et eller andet tidspunkt tilnavnet Ploug, og indikerer hermed, at de var i familie med hinanden - dog således, at indgifte personer også har anvendt tilnavnet. Dette var imidlertid ganske almindeligt på den tid. Gården kan også på dette tidlige tidspunkt have været betegnet Plougs gård. Hans Andersen Ploug (nr. 4 på gården) kommer givetvis udefra og gifter sig til gården. Han kal-der sin førstefødte for Peder, og der er grund til at tro, at morfaderen også hed Peder. Hans An-dersen var derfor givetvis gift med en Pedersdatter med tilknytning til gården. Sandsynligvis var hun datter af Peder Pedersen Ploug (nr. 2). Hendes mor/stedmor - Kirsten Nielsdatter gifter sig med Jeppe Nielsen, som også tillægger sig navnet Ploug. Efter hans død (evt. aftægt) går gården tilbage til en af Peder Pedersens børn - i dette tilfælde en datter, som giftede sig med Hans Andersen omkring 1709. Denne datter må væ-re født omkring 1680-90.
41
Anders Hansen Ploug kalder sine to førstefødte piger hhv. Kirsten og Karen - og disse navne er sikkert identiske med bedstemødrenes navne. Karen falder i øjnene, og måske er der tale om den første datter, som Peder Pedersen fik med sin 3. hustru Kirsten Nielsdatter i 1690. Denne Karen (førstefødt i Peder Pedersens 3. ægteskab) blev sandsynligvis opkaldt efter hans afdøde hustru i 2. ægteskab - som altså bar dette navn. I hans 2. ægteskab kalder han den første datter for Anne (Anna), og der er grund til at tro, at den afdøde hustru i 1. ægteskab bar dette navn. Peder Pedersen Ploug giftede sig formentlig til gården ved at indgå ægteskab med en datter af Jørgen Mortensen (nr. 1). Hun var altså en Jørgensdatter, d.v.s. hendes fulde navn formentlig var Anne Jørgensdatter. Da kirkebogen starter i 1679 kan Peder Pedersen have fået børn døbt før dette tidspunkt, f.eks. en Jørgen og en Peder. Peder Jørgensen i Vistorp må have været en meget nær slægtning af familien i Voldtofte - anta-gelig en søn af Jørgen Mortensen (nr. 1). Han er fadder for den Anna, som døbes 1687. Efter ovennævnte tese bliver denne Anna opkaldt efter Peder Pedersens første hustru Anna Jørgensdatter, som altså var søster til Peder Jørgensen i Vistorp! Peder Jørgensens kone var gudmor for en Mette i 1697. Denne pige var sandsynligvis opkaldt efter Jørgen Mortensens hustru, d.v.s. Peder Jørgensens mor, som altså hed Mette. Når efterfølgeren for Peder Jørgensen - Anders Mortensen - optræder som fadder i 1703 kunne det være, at første Anna (*1687) var død og nu fik en efterfølger - igen opkaldt efter Peder Pe-dersens første hustru Anna Jørgensdatter. NN 53 Hun døde i Voldtofte, Flemløse, og blev begravet 8. juli 1763 i Flemløse. Hed hun Pedersdatter? De fik børnene:
Peder Hansen Ploug, født i Voldtofte, og døbt 9. februar 1710 i Flemløse. Han døde 51 år gl i Flemløse og blev begravet 5. marts 1760 i Flemløse. Han boede i Flemløse og var fadder hos Anders Hansen Ploug 1756-58. Han blev gift 21. januar 1739 i Flem-løse med Anna Rasmusdatter (1715-79).
Mette Hansdatter Ploug, født i Voldtofte, Flemløse, døbt 28. marts 1712 i Flemløse. Anne Hansdatter Ploug, født i Voldtofte og døbt 29. september 1715 i Flemløse. Anders Hansen Ploug (ane 26), født i Voldtofte og døbt 18. maj 1719 i Flemløse. Han
døde i Voldtofte og blev begravet 11. oktober 1790 i Flemløse. Han blev (1) gift 22. april 1755 i Hårby med Maren Laursdatter. Hun var født omkring 1718 i Hårby. Hun døde i Voldtofte, Flemløse, og blev begravet 21. november 1792 i Flemløse. Partner med Johanne Nielsdatter. Hun var født omkring 1737. Hun døde i Høed, Flemløse, og blev begravet 14. juni 1778 i Flemløse.
42
Kirsten Hansdatter Ploug, født i Voldtofte, Flemløse, og døbt 5. januar 1722 i Flemløse. Hun døde i Voldtofte, Flemløse, og blev begravet 25. november 1764 i Flemløse. Formentlig hende, som døde i 1764 og blev begravet 23. søndag efter Trinitatis: Kir-sten Ploug af Woldtofte.
Niels Jørgensen 54 Han var født omkring 1711. Ved FT 1787 var han husmand og skrædder i Høed i Flemløse sogn. Han var da 76 år gl og i sit 2. ægteskab. Ægteparret havde deres barnebarn Maren (Maria) boende. Han døde 80 år gl. i Høed, Flemløse, og blev begravet 8. maj 1790 i Flemløse. Hans skifte blev behandlet af Løgismose den 21/5 1791. Her nævnes arvingerne Jørgen Nielsen 37, Jens Nielsen 31, og en "sønnedatter" Maria Andersdatter på 14 aar: Anno 1791 den 21. Mai indfandt sig paa skifteforvalteren høyvelbaarne hr. Greve Trampe til Løgismose og Flenstofte, hans vegne fuldmægtig Hans Jacob Giertsen udi et huus i Høede Gyde, for at foretage registrerings og vurderings forretning over afdøde indsidder Niels Jørgensen, hans lidet efterladenskaber til videre skifte og deling imellem hans efterladte børn, som er en søn Jør-gen Nielsen 37 aar, 1 broder Jens Nielsen 31 aar og en sønne datter Marie Andersdatter 14 aar, paa hvis vegne var tilstæde som tilsyns værge Gorm Mathiesen. Ligesaa var tilstæde som tiltagne vitterligheds og vurderings vidner Mathias Pedersen og Hans Hansen begge boende i Høede Gy-de, og blev da i samtliges overværelse begyndt saaledes: 1 fyrbord paa fod, 1 fyr hængeskab, 1 halv kiste, 1 bie stade o.s.v. SUMMA boens indtægt 13 rd 4 mk 2 sk Og da intet videre denne stervboe til indtægt kunde beregnes, var de tilstædeværende arvinger paa egne og umyndiges vegne ydmygt bedende at dette skifte i dag maatte blive sluttet da de unødig ville have deres faders ubetydelige efterladenskaber auctioneret, hvorved ville paaløbe en del omkring ostninger som denne stervboe ikke kunde taale. - Og blev da efter saadan deres be-gæring boens giæld angivet saaledes. Til den afdødes begravelse havde begge sønnerne udlagt i alt 6 rd Dette skiftes omkring ostninger 1 ark stemplet papir til skiftebrevet 1 mk 8 sk for sammes beskrivelse med videre 3 mk. SUMMA boens udgift 6 rd 4 mk 8s Naar sammenlignes med boens indtægt bliver igien til deeling imellem arvingerne 6 rd 5 mk 10s som deeles i 3 lige lodder nemlig sønnen Jørgen Nielsen 2 rd 1 mk 14s sønnen Jens Nielsen 2 rd 1 mk 14s broder datteren Marie 2 rd 1 mk 14s Og da de tvende sønner som myndige arvinger strax medtog det vurderte, saa lovede de tillige at betale deres broderdatter tiid efter anden, den hende tilfaldte arvelod, saa og at sørge for hendes
43
opdragelse, ligesom de og lovede at betale dette skiftes bekostninger, samt om videre giæld mod vente skulde være, ligesom og at være skifteforvalteren ansvarlig for dette skiftes tilanbringelse, som herved tilstaas med samtlige hænders underskrift. Saaledes sluttet og tilendebragt Actum ut supra Paa skifteforvalterens vegne Giertsen Jørgen Nielsen Jens Nielsen Som antagen tilsynsværge Gorm Mathiasen Som vitterligheds og vurderingsvidner Mathias Petersen Hans Hansen. (Løgismose skifteprotokol II s.35B). Han blev (1) gift 11. april 1734 i Flemløse med Maren Hansdatter. De boede i Køng, da de blev gift. Han blev (2) gift med Anna Jørgensdatter 55 Hun var født omkring 1716. Ved FT 1787 var hun 71 år gl og gift 1. gang. Hun boede da i Flem-løse sogn med Niels Jørgensen og hans barnebarn Maria. Hun var måske ikke mor til Johanne Nielsdatter. Hun døde 75 år gl. i Høed, Flemløse, og blev begravet 29. marts 1789 i Flemløse. Sammen fik de børnene:
Johanne Nielsdatter (ane 27), født omkring 1737. Hun døde i Høed, Flemløse, og blev begravet 14. juni 1778 i Flemløse. Partner med Anders Hansen Ploug.
Jørgen Nielsen, født 1753 i Høed, Flemløse, døbt 29. april 1753 i Flemløse. Han døde i Høed og blev begravet 14. oktober 1753 i Flemløse.
Jørgen Nielsen, født 1754 i Høed, Flemløse, og døbt 28. juli 1774 i Flemløse. Han døde efter 1804. Han blev konfirmeret 1769 i Flemløse. Formentlig ham, der ved FT 1787 var en 34 år gl. ugift tjenestekarl og national soldat hos gårdmand Peder Sørensen i Voldtofte i Flemløse sogn. Han nævnes i faderens skifte 1791. Ved vielsen med Ane var han ungkarl og af Voldtofte. Han var husmand og skrædder i Voldtofte i Flemløse sogn. Ved FT 1801 boede familien i Voldtofte i Flemløse sogn: Jørgen Nielsen, 48, Gift, Mand Ane Hansdatter, 29, Gift, hans Kone Hans Jørgensen, 4, Ugift, deres Børn Ane Jørgensdatter, 2, Ugift, deres Børn Maren Larsdatter, 68, Enke(mand), Konens Moder, Indsidder. Han blev gift 29. november 1794 i Flemløse med Ane Hansdatter.
Laurits Nielsen, født i Høed, Flemløse, og døbt 9. maj 1756 i Flemløse. Han døde 5 uger gl. i Høed, Flemløse, og blev begravet 1756 i Flemløse.
Jens Nielsen, født i Høed, Flemløse, og døbt 24. august 1760 i Flemløse. Han døde 1. maj 1829 i Hårby og blev begravet 9. maj 1829 i Hårby. Han nævnes i faderens skifte 1791.
44
Ved hans vielse i 1793 er det angivet, at han var 33 år gl. og boede i Hårby. Ane var 28 år gl. og af Hårby. Ved FT 1801 boede han i Haarby: Jens Nielsen, 41, gift, Husbond, Sidder til Leie og er Skrædder Ane Christophersdatter, 42, gift, hans Kone Jacobine Kirstine Schytsler??, 6, ugift, Kost for Betaling. Han blev gift 2. august 1793 i Hårby med Ane Christophersdatter.
7. generation. Laurits Hansen Tanche 64 Han var født i Aalborg, og døbt 12. januar 1640 i Budolfi, Aalborg. Han blev student i Aalborg 1660. 1668-1702 var han sognepræst i Haverslev i Øster Han herred, Hjørring. I 1671 klagede en del af hans sognebørn over ham, bl.a. for at have forsømt undervisning af de unge i sognet og for ikke at have holdt regelmæssige skriftemål. Sagen gik til Landstinget men blev forligt efter at Haverslevs mænd havde vidnet og betegnet ham som en hæderlig og ærlig præst. Han ejede no-get jordegods i Lerup sogn. Han blev blind. Han døde 27. april 1702 i Haverslev, Øster Han. Han blev (1) gift 25. april 1670 med Maren Nielsdatter 65 Hun var født omkring 1642. Hun blev gift med Laurids ved bevilling til vielse i huset uden tro-lovelse og lysning af 25. april 1670. Hun døde 1686 i Haverslev, Øster Han. Der blev holdt skifte efter hende 22/11 1686. Hun blev kaldt Maren Wandel. Flere af børnene brugte også navnet Wandel. Sammen fik de børnene:
Elisabeth Larsdatter Tanche, født 1672. Hun blev begravet 15. januar 1745 i Budolfi, Aalborg. Ved hendes begravelse er følgende indført i KB: "15. Jan. [1745 blev] El-sebeth Larsdatter, sal. Jens Nielsen Vadums, begravet med Liigprædiken i Budolfi Kirke, 72 Aar gl." Hun blev gift omkring 1700 med Jens Nielsen Vadum (1652-1728). Han var købmand i Aalborg. Ved hans begravelse er anført, at han var køb-mand på torvet. Han blev begravet med ligprædiken, 75 år, 6 mdr og 16 dage gl. Der blev skiftet efter ham 19/4 1728. Heraf fremgår, at han med afdøde Elsebeth Jørgensdatter havde børnene: Ide g.m. Oluf Hansen Berlin i Aalborg Jørgen, 34 år og hjemme Kirsten, 31 år og hjemme. Hun blev sin egen værge efter bevilling af 12/3 1728. Med enken Elisabeth Tanche havde han børnene: Laurids, 22 år, studiosis i København Niels, 20 år Klaus Jensen Heug, 17 år Elsebeth, 27 år
45
Maren Margrethe, 26 år Anne Margrethe 24 år. 8 kendte børn, hvoraf 2 var døde inden 1728.
Maren Lauritsdatter Tanche, født 1674 i Haverslev, Øster Han. Hun døde 3. februar 1753 i Aalborg, begravet 9. februar 1753 i Budolfi, Aalborg.1 Ved hendes begravelse indførte præsten følgende i KB: "9. februar [1753] blev Maren Larsdatter Wandel, Højwelb. Peder Bruuns Enke begravet med Liigprædiken i Budolfi Kirke". Hun blev gift med Peder Urbansen Bruun (1675-1737). Han kom fra Tømmerby og blev stu-dent i Aalborg 1695. Han var sognepræst i Ferslev-Dal-Volsted 1700-1737. Han havde 3 sønner og 4 døtre. Kort før han døde (28/6 1728) fik han kgl bevilling på, at den længstlevende kunne sidde i uskiftet bo (Jyske Reg. 30.254). Ved hans begravelse blev følgende indført i KB: "19. Juli [1737] blev Hr. Peder Urbansen Brun da han havde forestaaet disse 3 Menigheder i 37 Aar begravet i Ferslev Kirke i sin alders 61 Aar og 6 Maaneder".
Hans Lauritsen Tanche, født 1677 i Haverslev, Øster Han. Han døde 1714. Han blev stu-dent i Aalborg 1698 og fik attestats 1701. 1705 blev han præst i Romdrup-Klarup. Han blev gift omkring 1705 med Maren Pedersdatter Hun var enke efter forgænge-ren i embedet Abraham Lucassen Calow.
Ingeborg Larsdatter Tanche, født 1679. Hun døde i Reerslev, Tune hrd. og blev begravet 9. juli 1737 i Reerslev, Tune hrd. Ved hendes begravelse er anført: 9. Juli 1737 er Præstens Hustru Ingeborg Laursdatter Vandel [begravet] 55 Aar gl. Hun blev gift 28. januar 1716 i Trinitatis, København med Jacob Hansen Jelstrup (1676-1756). Han bliver også kaldt Saltum, men lagde senere navn til slægten Jelstrup. Han kom fra Saltum og blev student i Aalborg 1699. Han fik attestats 1701 og blev kapellan i Jel-strup-Lyngby 1702, i Vrensted-Tise 1707 og i Ingstrup 1710. Derefter skibspræst. Han var sognepræst i Reerslev 1717-56 og tillige i Vindinge fra 1752. Han var en god taler og oprettede i 1747 et enkesæde. 1 søn og en datter i første ægteskab og en søn i andet ægteskab. Hans vielse i København i 1716 foregik i huset. Ved hans begravelse blev følgende indført i KB: "Mandagen den 15. Marts 1756 blev Sognepræsten Jacob Hansen Jelstrup under Reerslev Kirkes Gulv begravet. Provsten Mag. Lorentzen til Carlslunde holdt Liigtalen ud fra Gen. 28. Kap 15v og Gen 49 Kap 18 v. Den salig Mand var Sognepræst fra Aar 1717 i Juni og døde i sin alders 79 Aar."
Anne Lauritsdatter Tanche, født 1682. Hun boede ugift hos søsteren Elsebeth i Aalborg. Hun optræder i faderens skifte 1702. Død efter 1702.
Niels Jacob Lauritsen Haverslev (ane 32), født 14. april 1683 i Haverslev, Øster Han. Han døde i Rødding og blev begravet 27. april 1747 i Rødding. Han blev (1) gift 29. september 1717 med Christiane Magdalene Rosenstand, gift, født omkring 1682 i Viborg, død august 1734 i Rødding, Rødding hrd, begravet 16. august 1734 i Rød-ding, Rødding hrd.1 Han blev (2) gift efter 1734 med Christine Pedersdatter Wal-lenberg (1692-1760).
Laurits Hansen Tanche blev (2) omkring 1690 gift med Margrethe Jørgensdatter Møldrup. Hun var født omkring 1663. Hun var datter af Jørgen Jacobsen Møldrup, præst i Vadum, og Ida Christensdatter.
46
Hun døde i Løgstør og blev begravet 31. marts 1736 i Løgsted. Ved hendes begravelse er anført: "31. Martii 1736 begravet den hæderbaarne Matrone Margrethe Jørgensdatter af Løgstør". Der blev skiftet efter hende 26/3 1736. Sammen fik de børnene:
Ida Marie Tanche, født omkring 1692 i Haverslev, Øster Han. Thøger Lassen Tanche, født omkring 1692 i Haverslev, Øster Han. Han ejede Høstemark
i Mov sogn og var forpagter af Vester Ladegård i Aalborg. Han døde i Aalborg og blev begravet 5. september 1746 i Budolfi, Aalborg. Ved hans begravelse er anført: "5. September 1746 er Thøger Lauritzen til Wester La-gaard begravet med Liigprædiken i Budolfi Kirke, 54 Aar gl." Han blev gift med Karen Lavridsdatter Wraa (1676-1771).
Berte Tanche, født omkring 1694 i Haverslev, Øster Han. Peder Tøgersen Rosenstand 66 Han var født omkring 1645 og døde omkring 1683. Han blev student i Roskilde 1666. 2 år senere fik han Bakkalaurei fra Kbn. Universitet. Sammen med sin bror studerede han i udlandet, i 1671 i Leiden og 1672 i Orleans. Det må formodes at han gik ind i fremmed krigstjeneste ude i Euro-pa, og her blev ritmester. Han er nævnt med kone og 3 børn på Hvidstedgård i Tårs 1682 (Kop-skatten 1683). Han er nævnt død 22/6 1683 (Aalborg rådstuearkiv vedr. de fattiges hus uden for Vesterport). Navnet Rosenstand er uden tvivl et selvdannet navn i lighed med det af deres fræn-der antagne navn Rosenørn. Iflg. Kancelliets Registranter fik han tilladelse til bryllup 22. marts 1679. Han blev gift 6. maj 1679 i Aalborg med Karen Matthiasdatter Foss 67 jf. bryllupsindbydelse fra hendes far. Hun var født i Aalborg og døbt 17. april 1657 i Lund, Skå-ne. Hun døde 5. april 1708. Hun fik skøde på Hessel i Nordjylland 30/5 1688 af Christian Spor-mand. Gården brændte 9. december 17021. Arvingerne solgte gården i 1708. Sammen fik de børnene:
Tøger Rosenstand, født 15. april 1680 og døbt 20. maj 1680 i Budolfi, Aalborg. Han døde august 1713. Han blev student fra Sorø 1698 og fik attestats 5/7 1700. Derefter var han 1704 hører i Sorø og blev magister 1710. Han blev sognepræst i Sværdborg (Præstø amt) 1/6 1708. 2 sønner. Han blev gift med Anne Marie Hermansdatter Tietgen.
Bodil Margrethe Rosenstand, født 18. juni 1681 i Aalborg. Hun blev begravet 92 år, 5 uger og 2 dage gl. 24. juli 1773 i Villerslev. 15/1 1723 fik hun kgl. bevilling på at af-holde samfrændeskifte med sine børn efter sin afdøde mand, mag. Peder Goiske, præst til Vestervig. (Jyske reg. 26.325).
1 Ifølge Jens Bircherods dagbøger.
47
Hun blev gift 23. marts 1700 i Budolfi, Aalborg med Peder Henriksen Goische (1670-1722). Han blev student og senere præst i 1691. Han fik attestats 7/8 1694 og blev magister 1706. Han blev sognepræst i Vestervig og Agger menigheder 31/10 1696 med ordination 4/12 s.å. Han blev provst for Refs herred 11/4 1714. Epithafium i Vestervig kirke. 2 sønner og 5 døtre. (Kilde: Wiberg). Han døde 53 år gl.
Christiane Magdalene Rosenstand (ane 33), født omkring 1682 i Viborg. Hun døde i Rødding og blev begravet 16. august 1734 i Rødding, Rødding hrd. Hun blev (1) gift omkring 1709 med Hans Pedersen Lund. Han var født 22. maj 1688 i Nakskov og døde april 1716. Hun blev (2) gift 29. september 1717 med Niels Jacob Lauritsen Haverslev. Han var født 14. april 1683 i Haverslev, Øster Han. Han døde i Rødding og blev begravet 27. april 1747 i Rødding.
Anders Jensen 68 Han var født januar 1642. Ved trolovelsen med Ide i 1675 er i KB anført, at han i mange år hav-de tjent Claus Høeg. Han var købmand i Aalborg og handlede bl.a. med vin. Han overtog Hjørnegården ved Østeraa i 1693. Han byggede nye huse omkring Hjørnegården og indrettede sin vinhandel og gæstgiveri. Det var antagelig det næststørste ejendomskompleks i Aalborg, kun overgået af Jens Bangs sten-hus. På den tid var det almindeligt, at fornemme folk indlogerede sig hos vinhandlerne. Når kon-gelige personer kom til Aalborg, tog de ofte ind til ham. Han ejede den gård ved Stranden, hvor-fra "Aalborgstuen" stammer. I 1682 havde han opstaldet 60 øksne over 4 år og 20 stude under 4 år på Lindenborg (kop- og kvægskatten 1682). Samme år havde han 20 staldøksne og 10 do. under 4 år opstaldede på Gu-dumgård, samt 13 staldøksne på Knivholt. 1683 havde han 24 øksne over 4 år opstaldede på Burholt i Aalborghus amt (kop- og kvægskatten 1683). Imidlertid var det dårlige tider under Den store nordiske Krig, og efter hans død blev den kun takseret til 4.500 Rd plus 1400 Rd for pladsen øst for åen. Efter hans død drev enken forretnin-gen videre, dog kun som alm. købmandshandel. Efter hende drev sønnen Christen Heug forret-ningen videre til sin død i 1749, hvorefter gården gik ud af slægtens eje. Han døde i Aalborg og blev begravet 23. september 1716 i Frue, Aalborg. Han anvendte ofte navnet Høg. Han blev gift med Ida Clausdatter Heug 69 Hun var født i Aalborg og døbt 25. juli 1655 i Budolfi, Aalborg. Hun døde i Aalborg og blev begravet 12. november 1722 i Frue, Aalborg. Sammen fik de børnene:
Jens Andersen Heug, født i Aalborg og døbt 3. marts 1678 i Budolfi, Aalborg. Han døde i Kjærgård, Aså, og blev begravet 11. oktober 1723 i Frue, Aalborg. Han blev student fra Aalborg Skole 1698. Han øvede sig her og der i at præke, indtil han 1709 fik theol. att. og 1711-12 blev sognepræst på Øland (Aalborg stift). Senere var han sog-
48
nepræst i Anst og Gjesten. Han døde under et besøg hos broderen på Kjærsgård i 1723. Deres vielse er ikke fundet på Øland. KB Vor Frue Aalborg, hvor hendes far var præst, begynder først 1715. Han blev gift 30. september 1717 med Anna Marie Poulsdatter Mørch (1694-1761).
Ide Andersdatter Heug, født i Aalborg og døbt 19. december 1679 i Budolfi, Aalborg. Hun døde efter 1739. Hun var fadder hos broderen 1739, hvor hun var ugift. Hun blev gift med Morten Henrichsen.
Bodild Andersdatter Heug, født i Aalborg og døbt 16. december 1681 i Budolfi, Aalborg. 22/5 1722 fik de bevilling til at den længstlevende kunne sidde i uskiftet bo. Hun blev gift 2. oktober 1698 i Budolfi, Aalborg med Niels Lauritsen Bierregaard (o.1657-1722). Han var handelsmand og borger i Aalborg. Ved skattemandtallet 1718 var han gift og havde to børn hjemme. Endvidere beskæftigede han en bodstje-ner, 1 skriverkarl, 2 tjenestepiger og en gårdskarl. Han havde tillige to heste. Han ejede Birkumgård på Gjøl. Sønnen dr. juris. Laurits Bierregaard var borgmester i Aalborg. Hans begravelse er indført i KB Budolfi. Her anføres, at Niels Lauritsen Bierregaard, Kiøb og Handelsmand, blev begravet med ligprædiken i Vor Frue kirke. Han blev 65 år, 3 måneder og 2 dage gl. 3 børn døbt i Aalborg 1700-06.
Claus Andersen Heug, født i Aalborg og døbt 30. oktober 1683 i Budolfi, Aalborg. Han døde 23. juni 1728 i Aalborg og blev begravet 30. juni 1728 i Frue, Aalborg. Han-delsmand og borger i Aalborg. Han blev viet med kgl. tilladelse. Ved skattemandtal-let 1718 havde ægteparret ingen børn. Familien havde 3 tjenestefolk, et par heste og en lukket vogn. 12/5 1719 oprettede ægtefællerne testamente, som giver dem ret til at hensidde i uskiftet bo. Ved indgåelse af nyt ægteskab skal der skiftes. Begravelsen står noteret i Budolfi KB. Han blev gift 25. august 1717 i Budolfi, Aal-borg med Agnete Hermannsdatter Werchmester (1692-1730).
Christen Andersen Heug, født i Aalborg, døbt 05 november 1685 i Budolfi, Aalborg,1 død 1749 i Aalborg, begravet 13 marts 1749 i Frue, Aalborg.11 Fødselsdatoen er ulæ-selig, men er en af de første 10 dage i november 1685. Han var handelsmand og bor-ger i Aalborg. Han blev gift 19. april 1724 i Frue kirke, Aalborg, med Elisabeth Ma-rie Holst (1706-69). Han købte Hald Hovedgård på auktion i 1741 over svogerens bo for 11.500 Rd. Hans svigerfar havde året før købt Sejlgård for 4.765 Rd. 28/2 1749 oprettede ægtefællerne testamente, således at den længstlevende kunne sidde i uskiftet bo. Han blev begravet med ligprædiken i Frue Kirke (indført i KB Budolfi). Han blev 63 år og 4 mdr. gl. I 1753 blev der rejst sag mod enken og hans dødsbo, fordi man i 1743 angiveligt havde lavet toldsvig med import af vin. (Jyske Reg. 35.290). 26/3 1754 blev der ud-færdiget en kgl. resolution, således at den sag, som var rejst mod enken Elisabeth Marie for kammerretten må ophæves, når hun betaler sagsomkostningerne på 863 rd.
49
Endvold Andersen Heug (ane 34), født i Aalborg og døbt 1. december 1688 i Budolfi, Aalborg. Han døde død 1739 og blev begravet i Funder. Han blev gift 1725 med Ge-orgia Frederikke Seerup.
Gundel Andersdatter Heug, født i Aalborg og døbt 28. februar 1695 i Budolfi, Aalborg. Hun blev gift med Jørgen Berg med Kongelig bevilling. Hun blev gift 9. februar 1718 i Budolfi, Aalborg med Jørgen Berg (1682-1737). Han blev student i Aalborg 1697 og fik attestats 23/3 1700. Magister. Han fik embedet i Wraa, Emb og Ser-ridslev menigheder 27/6 1714 og blev ordineret samme år den 29/8. Han var kaldet til embedet af sin far, som ejede Boller. Han lod altertavlen staffere i 1722. 2 sønner og 2 døtre. (Kilde: Wiberg). 6/9 1737 fik hun bevillling til at lave samfrændeskifte med sine børn. Samtidig fik hun lov til at sælge 20 tdr. hartkorn strøgods i Serritslev sogn. (Jyske Reg 30.293).
Jens Jørgensen Seerup 70 Han var født omkring 1670. Han døde 1739 i Hald og blev begravet i Funder. Af DBL 1. udgave fremgår: Seerup, Jens Jørgensen, o.1670-1736, Amtmand, var sandsynligvis Søn af Jørgen Jensen og Else Jensdatter, der viedes i Viborg 4. Okt. 1668, og Sønnesøn af Raadmand Jens Jørgensen samme-steds. Om hans Ungdomsaar vides intet nærmere. 1700 fik han kongl. Konfirmation som Birke-dommer ved Rysensten Birk, og 2 Aar senere tilskjødede Baroniet ham Herpinggaard. Han kal-des ved denne Lejlighed Inspektør og Dommer over det Friherreskab Rysensten. Hermed for-enede han imidlertid 1712 Stillingen som Forvalter over Dronningborg Gods, og nu varede det ikke længe, inden han begyndte at spille en Rolle. Naar og hvor han er kommen i Forbindelse med Frederik IV, derom er intet bekjendt,, men i hvert Fald naaede han snart til at have Kongens Øre. Formodentlig er det S., der først har gjort opmærksom paa, med hvor stor Fordel Kongen kunde benytte sig af den Indløsningsret, man havde forbeholdt sig ved det store Udlæg af Kron-gods i Frederik III's Tid. Ad denne Vej lykkedes det ham, om end kun gjennem Proces, for en forholdsvis ringe Sum at tilbageerhverve Mariager Kloster, og yderligere udnyttedes dette Mid-del ved den noget senere paabegyndte store Omordning af Ryttergodset, en Sag, der i høj Grad interesserede Kongen, og ved hvilken S. var overordentlig virksom. Overhovedet sparede han sig ikke i Kongens Tjeneste, og han blev derfor ogsaa meget anvendt, f. Ex. som Kommissionsmed-lem. Tit var det vanskelige Sager, han fik at gjøre med -- saaledes deltog han 1725 i «Bande-kommissionens» Undersøgelser i Jylland --, og her kunde han, som ogsaa ellers, lade sig rive saa stærkt med af, hvad han troede var Kongens Interesse, at han traadte Hensynet til Medborgeres Vel under Fødder. Men hans Nidkjærhed og Iver paaskjønnedes, og om at holde igjen var der næppe Tale. 1715 fik han Løfte om at blive Amtmand, og 1716 overdroges Dronningborg, Sil-keborg og Mariager Amter ham virkelig. 1717 blev han Justitsraad, 1728 Etatsraad, men ved Frederik IV's Død styrtedes han sammen med den Kreds, hvortil han hørte. Allerede i Nov. 1730 fik han sin Afsked, og først 1736 konfirmerede Christian VI hans Etatsraadsbestalling. 1717 havde han af Gregers Daa kjøbt Hald, der gik i Arv til Svigersønnen Landsdommer Enevold Høg [overtaget 1736], som ligeledes afskedigedes ved Tronskiftet. Han var gift med Marine f. Kruse og skal være død i Nov. 1736. Han har udgivet Morgen- og Aftenandagter (1728 og paa ny 1734). I 1717 købte han Hald Hovedgård af Ove Henrik Juel-Rüsensten til Lundbæk for 9.000 Rd. Som inspektør på Rysensteen havde Jens Jørgensen været tilsynsførende ved opførelsen af Gregers
50
Daas Hald. Han ejede også Sejlgård ved Funder. Denne gård tilskødede han svigersønnen En-vold Heug i 1733. Familiegravsted i Funder Kirke, som ligger tæt ved Sejlgård. En gennemgang af Kronens Skøder viser, at Jens Jørgensen Seerup over en årrække købte gan-ske meget jord af Kronen: 9/4 1701 fik indvåner i Skive Jens Jørgensen Seerup skøde på 2 gårde i Hvam sogn på ca. 5 tdr. hartkorn for 61 rd. 4/9 1713 fik Jens Jørgensen Seerup, kgl. forvalter over Dronningborg og inspektør og birke-dommer ved Friskabet Ryssensteen meddelt skøde på følgende:
kirketiende for Fjaltring kirke på 21 tdr., Trans kirke 10 tdr. og 2 gårde i samme sogn på 4 tdr. hartkorn. Endvidere præstegæsteri ved alle kirkerne, ligesom han fik ret til at kalde præst og degn til to af kirkerne - en ret som blev gjort arvelig.
6/12 1717 fik Jens Jørgensen Seerup, amtmand over Dronningborg, Silkeborg og Mariager am-ter, Justitsråd, for 1.153 rd., som er betalt til Viborg amtsstue, skøder på nedenstående dele af 1. og 5. Jyske Regimenters Ryttergods, samt amtsstuens strøgods:
I Fjaltring sogn: Clostergård på næsten 6 tdr. hartkorn samt en gård på 2½ tdr. hartkorn. I Trans sogn: 1 gård på 5 tdr. hartkorn. I Haderup sogn: 1 gård på 2½ tdr. hartkorn. I Mønsted sogn: 2 gårde på 8 tdr. hartkorn. I Gråbrødre sogn (Viborg): Tougård på 3½ tdr. hartkorn. I Vorde sogn: 1 gård på 3 tdr. hartkorn.
20/8 1720 købte Jens Jørgensen Seerup til Hald, Justitsråd og amtmand over Dronningborg med underliggende amter for 673 rd. kongetiende for Dollerup, Finderup og Ravnstrup kirker, i alt næsten 29 tdr. hartkorn. Hertil kom:
I Finderup sogn: 2 gårde på ca 4 tdr. hartkorn. I Skals sogn: 1 gård på næsten 9 tdr. hartkorn.
29/1 1720 fik han ved kgl. resolution meddelt, at han må få jagtrettighed ved Hald gård og i Dol-lerup sogn. Han havde klaget over, at Hald var "en af de elendigste gårde" i hele landet. Der var kun en ringe skov uden hjort eller hind men nogle få rådyr. 5/5 1721 fik Jens Jørgensen Seerup til Hald, Justitsråd, amtmand over Dronningborg, Silkeborg og Mariager Amter for 249 rd følgende jord:
I Daubjerg sogn: 5 gårde og 5 huse på ca. 32 tdr. hartkorn, samt præstegæsteri. I Vroue sogn: 1 gård og 1 hus på godt 6 tdr hartkorn samt præstegæsteri. I Fly sogn: 2 gårde og 2 gadehuse på knap 7 tdr. hartkorn. I Gammelstrup sogn: 1 gård på 5 tdr. hartkorn. I Ørum sogn (Fjends hrd): præstegæsteri. I Mønsted sogn: 2 gårde og i hus på ca 13 tdr. hartkorn. I Vrigsted sogn: præstegæsteri. I Kobberup: 3 gårde og 4 gadehuse på ca 17 tdr. hartkorn, samt præstegæsteri. I Finderup sogn: 6 gårde på ca. 13 tdr. hartkorn, samt kongens korntiende på hartkorn 5-4-3-0. I Dollerup sogn: Hald Slot og Ladegård på 16 tdr. hartkorn, 4 gårde på ca 13 tdr. hartkorn, Dollerup Mølle på 4 tdr. hartkorn, Gl. Hald, som bruges sammen med slottet på hartkorn 5-1-1-1, Nonbækgård på 5-1-1-1 tdr. hartkorn, Nonne Mølle på 16 tdr. hartkorn, samt kon-gens tiende på 4½ tdr. hartkorn.
51
I Wammen sogn: præstegæsteri. I Vorde sogn: en gård i Navntofte på 8 tdr. hartkorn, præstegården (4 skæpper) og kongeti-enden på 15 tdr. hartkorn. I Lysgård sogn: 5 gårde på ca. 11 tdr. hartkorn. I Almind sogn: 13 gårde på i alt 61 tdr. hartkorn á 1 rd. pr. td. Alt i alt købte han ved den lejlighed 234 tdr. hartkorn! Kongen havde dog forbeholdt sig jagtrettighederne.
2/11 1722 fik Seerup reluitionsretten (panteretten) til en bondegård i Gammelstrup sogn på 5 tdr. hartkorn. 11/1 1723 fik Jens Jørgensen Seerup skøder på følgende ubelejliget ryttergods, som han havde købt for 1.548 rd:
I Lysgård sogn: Folmers gård på 3 tdr. hartkorn. I Hørup sogn: 7 gårde på ca. 28 tdr. hartkorn I Torning sogn: 1 gård på næsten 3 tdr. hartkorn.
7/8 1724 fik han skøde på gods i Silkeborg amt, som tidligere havde ligget under Skanderborg Rytterdistrikt og som nu var sat på auktion. Han købte for 3.281 rd følgende:
I Funder sogn: 14 gårde i Funder By på ca. 46 tdr. hartkorn, tyrejord, skov og 9 gadehuse. Herligheden af selvejergården Pårupgård på 3 tdr. hartkorn, Abildskovgård på 5 tdr. hart-korn, herligheden af selvejergården Tollundgård på 4 tdr. hartkorn + skov og selvejerhuset Hesselhuset, Sejlgård på 6 tdr. hartkorn, Moeslundgård på 4 tdr. hartkorn, Elling gård på 5 tdr. hartkorn og en mindre gård ved Funder kirke på 2 tdr. hartkorn.
26/10 1726 reskription, hvorved han blev medlem af en kommisssion til undersøgelse af Hans Gydesens toldsvig 13/10 1728 fik han ved kgl. resolution ret til en øde gård i Mollerup, fri for resterende skatter og landgilde imod at han herefter bliver ansvarlig for skatter og kontributioner. [Fremgår af RK Århus og Ribe stifters kontor - men ikke af Kronens skøder!]. 25/2 1729 fik han kgl. konfirmation på en anordning ang. Sejlgård i Funder sogn, dateret 12/1 s.å. Sejlgård, htk. 6-2-2-0 og skov 0-1-1-0, som han efter bekostning for sig selv til en bopæl i alder-dommen har indrettet og bygget, og tilliggende gods [specificeret, men ikke sammenlagt] "ind-rettes til et lidet næringssted og arvebopæl" for hans livsarvinger.
1. Den første nyder er hans kone Marie Kirstine Kruuse indtil hun dør eller indlader sig i nyt ægteskab, da 2. bliver min eneste datter Georgia Frederikke Seerup, gift med landsdommer Env. Heug, hendes ældste søn Jens Serup Heug, den næste arving, der må føre mit signet og anses for min egen søn, og 3. til han bliver myndig guverneres gård og gods af hans forældre 4. indtræder han i et "anståeligt" ægteskab, nyder enken gård og gods så længe hun er enke eller til sin død. 5. Dernæst ældste søn og i mangel af søn hans datter og er der ingen livsarving, da min dat-ters ældste datter jmfr. Marie Kirstine Heug, på samme måde som hendes bror Jens Serup. 6. Efter hende hendes mand, dog kun mens han er i enlig stand, og så det ældste barn, dog at mand stedse foretrækkes kvinde.
52
o.s.v. Når ingen flere af J.J. Seerups descendenter er til og Env. Heug endda måtte være til, nyder han det sin livstid, men efter hans død indrettes den til et hospital for 4 eller flere mænd el-ler kvinder af god familie af "privat stand" [o.s.v.] (Kilde: Nygårds sedler fra Jyske registre 27.585. Nygård anfører, at godset vist var på hen-ved 100 tdr. hartkorn, bl.a. matr. nr 1-15 i Funder by).
Det er givetvis Seerup, som har ladet Sejlgårds trefløjede bindingsværkshovedbygning opføre. Den er opført af solidt tømmer med markante løsholter og dokker og med stråtækt tag. 15/12 1736 bevilligede kongen ved resolution, at én etatsråd Seerup tilhørende bondegård i Mønsted sogn kaldet Rådsgård på hartkorn 5-1-2-2 som følge af sandflugt må få sit hartkorn reduceret med 2 tdr. fra oktober kvartal s.å. 3/10 1738 approberede Kongen, at Viborg Domkirke solgte 2 bondegårde i Skals sogn, den ene i Skals By på hartkorn 5-5-3-1 og den anden i Ejstrup By på hartkorn 4-1-3-1 efter afholdt offent-lig auktion til etatsråd Jens Jørgensen Seerup for 43 rd. pr. td. 15/9 1739 blev der udstedt proklama i hans dødsbo. Heraf fremgår, at han døde på Hald. Amt-manden var skifteforvalter. [Han døde mellem 6/4 og 31/8]. Hans dispositioner vedr. Sejlgård blev officielt ophævede i 1740. Han blev (1) gift 16 september 1695 i Skive med Else Christensdatter Fursman. Hun var født omkring 1644 og døde 21. maj 1706 i Skive. Han blev (2) gift omkring 1706med Marie Kirstine Kruse 71 Hun var, født omkring 1685 og blev begravet i Funder. Hun blev også kaldt Marine. Hun er nævnt som fadder i Lemvig 1714 (folio 82). Sammen fik de datteren:
Georgia Frederikke Seerup (ane 35),født 1706. Hun døde omkring 1738 og blev begravet i Funder. Hun blev gift 1725 med Endvold Andersen Heug.
Ditlev Nicolai Mehl 72 Han var født februar 1654 i Itzehoe, Holsten. Han blev født på gården Büchen, som ligger 10 km N for Itzehoe i Holsten. Hans far havde været officer. Ditlev fik borgerskab i Rudkøbing 27/11 1684, som badskærer (chirurg - og barber!). Han var tillige prokurator og nogle år consumptions-forvalter. I 1692 er han nævnt blandt byene "otte borgere, hvilke otte på samtlige Borgerskabets Vegne blev given og overdraken Makt og Myndighed paa samtlige Borgerskabets Vegne, at skal have slutte og gøre Liquidation udi Kongl. Mayst sær paabudne Extra ordinaire Skatter saavel som og Byens nødtørftige og uomgængelige Udgifter, som forefalde kunne, saavel som og Byens aarlige Regnskaber at forhøre og underskrive, og hvad som de ved slig forefaldne slutter og gør, tillige med Øvrigheden her paa Stedet underskrive og samtykke, skal derefter af menige Borgere og Indvaanere være og forblive i alle Maader umolestreret, upaa(?) og uden videre Klagemaal. Ef-
53
tersom bemeldte 8te Mænd dennem nu af menige Borgerskab dertil Fuldmagt er given gemene Mands Synderlighed deres Nødtørftige Gavn og Bedste i sligt Tilfald at observere, og når nogen af bemeldte otte Mænd ved Døden afgaar, da andre vederhæftige Borgere i deres Sted igen at kaare, paa det alting skikkelig, forsvarligt og retmæssigt Fortgang kan haves." (Rådstueprotokol-len 4/1 1692). Han må have haft en meget stridbar karakter. I 1691 blev han således idømt en bøde på 3 Rd. for slagsmål og i 1693 kom han i byskriver Mathias Bangs hus i Rudkøbing op at skændes med sog-nepræsten i Magleby, Frantz Krag, som han bl.a. udskældte for en "Hundtvot". Mehl måtte for sine skældsord gøre Krag offentligt afbigt, selv om det under sagen som undskyldning blev op-lyst, at Mehl, som var "en tysk mand" muligt ikke havde forstået Krag rigtigt, samt at Mehls fa-der havde været major og havde været vant til at prygle sine soldater. I 1694 udskældte han sog-nepræsten i Rudkøbing Niels Gjødsen for en skælm og en hundsvot, hvad der kostede ham en bøde på 14 Rd til kirkens bygfældighed, og i 1704 måtte han betale en bøde på 58 Rd til før-nævnte præst Frantz Krag, som han igen havde haft et sammenstød med, denne gang i Longelse-præstens stue. (Parterne indgik i overværelse af herredsfogeden Niels Hansen under et møde i Tranekær slots vandmølle i 1702 et folig, idet Krag lovede at indbetale til latinskolen og Rudkø-bings fattige lige så meget som Mehl havde betalt i bøde). Krag stiftede derfor for disse 58 Rd et legat til Rudkøbings latinskole. Disse bøder forhindrede dog ikke Mehl i at forestå både rådstueretten og byretten som byfoge-dens stedfortræder. Tiden var stridbar, og selv korporlige sammenstød satte ikke noge plet på sin mand. Det findes der mange eksempler på. Badskærerne var i almindelighed fattige folk. Mehl var en af undtagelserne, men han havde jo også mange andre jern i ilden. Da riget i 1700 skulle bruge mange penge til krigen, skrev rege-ringen bl.a. til Rudkøbing for at få opgivet nogle formuende borgere, som hver især kunne låne kongen 150 Rd. Mehl var blandt de 6 borgere, som byfogeden opgav, så han kan ikke have været uden midler, selv om han protesterede og påstod, at han ikke havde penge at låne ud. Han var da også mellem de 4 "Dannemænd", som byen sendte til Odense til arveprinsens hyldning, samt i 1710 en af "byens 4 bedste mænd", som i dette år blev sendt til samme by "for at gøre sandfær-dig efterretning om denne fattige bys indvåneres tilstand". Om hans husholdning kan oplyses, at han i 1683 havde en tjenestekarl og en tjenestepige samt en hest og 2 køer. Mehl var gift to gange. Hans første kone hed Marie Nissdatter og var datter af købmand og råd-mand Niss Feddersen i Rudkøbing. Hun fødte i 1689 efter "trende dage saa strenge Barselsnød" et dødfødt drengebarn, og dette barn begravede Mehl selv, hvad selvfølgeligt var ganske ulov-ligt. Sagen kom da også for provsteretten, og her blev det oplyst, at Mehl uden præstens medvir-ken "paa en sær Maade" i aftenens mørke havde begravet barnet på kirkegården, efter at han havde kastet jord på det og udtalt begravelsesordene på tysk, som var hans modersmål. Sagen så meget alvorlig ud for Mehl. men han synes at være sluppet med en bøde på 2 sletdaler. 24/2 1727 oprettede ægteparret ægtepagt. Heraf fremgår: Ditlev Nicolai Mehl og hustru Inger Pedersdatter erklæring om at når en af forældrene dør må den anden sidde i uskiftet bo (nederst på første side er påskrevet: han † /9 1730) Fælles 7 sønner Petter Mehl i Rudkøbing Johan Mehl borger og guldarbejder i Viborg
54
Florian Mehl i Rudkøbing Nicolai Mehl i København Rudolph Diderick Mehl i København Rasmus Pedersen Mehl i Bragenes i Norge (ved underskrift står Rasmus Detlefsen Mehl) Detlev Nicolai Mehl præcepterende på Engestoftgaard på Lolland (Rudkøbing byfogeds skifteprotokol 1710-27, som bilag). (Kilde: Chr. Kiilsgard: Rudkøbing, 1955). Hans kusine var Maria Dorthea Nissen g.m. Hans Christopher Wardinghausen (fhv. tolder, kap-tajnløjtnant og inspektør ved grevskabet). Han efterfulgte svigerfaderen som inspektør i 1659). Der blev skiftet efter hende 8/7 1712. Hun var født oktober 1642 i Neumünster, Holsten, og døde 12/5 1712 i Rudkøbing, 69 år og 7 mdr. gl. Her er angivet fødested. Hendes far var Thomas Nis-sen (1615-93). Han var inspektør ved grevskabet Langeland 1657-59. Måske borgmester i Rud-købing. (Se: Slægtsbog for Haakon Tudvad: Min mors slægt, Fr.berg bibliotek). Han var g.m. Dorthe g. Nissen (død 1670). Ditlev Mehl var lavværge for hende i 1695, hvor hendes mand døde. Han døde i Rudkøbing og blev begravet 25. september 1730 i Rudkøbing. Ved hans begravelse er hans fødested nævnt. Han blev 76 år, 7 måneder og 5 dage gl. Han blev (1) gift omkring 1685 i Rudkøbing med Marie Nissdatter Feddersen. Hun var født omkring 1669 i Rudkøbing. Hun døde 3. februar 1690 i Rudkøbing og blev begravet 7. februar 1690 i Rudkøbing. Sammen fik de børnene:
Augusta Catharina Mehl, født i Rudkøbing og døbt 14. december 1687 i Rudkøbing. Hun døde 5 uger gl. i Rudkøbing og blev begravet 18. januar 1688 i Rudkøbing.
Dødfødt Mehl, født 23. januar 1689 i Rudkøbing og død 23. januar 1689 i Rudkøbing. Den dødfødte søn blev begavet i samme måned.
Dødfødt Mehl, født januar 1690 i Rudkøbing, død januar 1690 i Rudkøbing og begravet 31. januar 1690 i Rudkøbing.1 Dødfødt søn.
Han blev (2) gift 26. oktober 1692 i Rudkøbing med Inger Pedersdatter 73 Hun var født ca. 24. december 1669 i Rudkøbing og døde efter 1727. Hun blev trolovet med Dit-lev 16/8 1692. Her er anført, at hun kom fra Rudkøbing. Hun bar ofte børn til dåben eller var fadder i Rudkøbing i perioden frem til 1727. Hendes død er ikke fundet i Rudkøbing. Sammen fik de børnene:
Peder Mehl, født 28. februar 1694 i Rudkøbing og døbt 4. marts 1694 i Rudkøbing. I KB er hans fødselsdato angivet til 30. februar! Han omtales seignør. Han fik borgerskab i Rudkøbing 15/7 1721 og opførte på østsiden af Gåsetorvet en større bygning, som hans enke solgte i 1745. Han nævnes som fadder i Rudkøbing 1723-29. Han er nævnt som købmand og handelsmand i Rudkøbing 1726. Han blev 37 år og 2 mdr. gl. Han blev gift med Dorthe. Hun er nævnt som fadder i Rudkøbing 1723-28. Han døde i Rudkøbing og blev begravet 3. maj 1732 i Rudkøbing.
55
Johan Mehl (ane 36), født 1696 i Rudkøbing og døbt 14. juni 1696 i Rudkøbing. Han blev gift 1. august 1725 i Gråbrødre kirke (Nørre sogn), Viborg med Maren Mouritsdat-ter Graae. Han døde i Viborg og blev begravet 29. marts 1765 i Gråbrødre kirke (Nørre sogn), Viborg.
Florian Mehl, født i Rudkøbing og døbt 20. december 1697 i Rudkøbing. Han var køb-mand, prokurator og forhandler af stemplet papir i Rudkøbing. Han er nævnt i Rud-købing 1724-66. Han er nævnt som købmand på en liste over købmændene i Rudkøbing 1735. Han blev (1) gift 2. november 1731 i Rudkøbing med Sidsel Henriksdatter (1712-74). Han blev gift i huset "efter Kgl. Mayst. bevilling ad dato 13. september 1731 og da de er næstsøskendebørn havde de kgl. dispensation til ægteskab, som de ..." Han blev (2) gift med Hanniballine Catharine. Hun døde 25. september 1774 i Rudkøbing og blev begravet 29. september s.å. i Rudkøbing. Der blev skiftet efter hende. 25/9 1774. Heraf fremgår: Hanniballine Catharine enke efter Florian Mehl 24.10.1774 er 30. dagen for dødsfaldet Hendes børn Sidsel Margrethe Mehl 23 år Detlev Christian Mehl, kapellan i Barrit menighed i Viborg?? stift Peter Mehl ca 30 år skriverkarl i København Tilsynsværge Christian ??usen i Rudkøbing (Rudkøbing byfogeds skifteprotokol 1747-97, folio 209). I byen havde man åbenbart et problem med svinene, som "dagligt ses her på gaden og kirkegården" (1731). Problemet blev taget op igen i rådstueforsamlingen 22/10 1743: "Mehll anmodede efter Hr. byfoged Møllers anmodning, at borgerskabet måtte bekendtgøres, at de ingenlunde understår sig deres kreaturer eller får eller andet at lade komme i rugmarkerne, i særdeleshed at de ingen svin lader gå på gaden, men holder dem i deres gårde, såfremt ikke bmt. svin efter gl. vedtægt og rådstue skal op-tages og de fattige til deling leveres, ligesom og med andre kreaturer i slige tilfælde forholdes efter byloven. (Rådstueprotokollen 22/10 1743). Han var skriver i Strynø Birk - udnævnt 16/12 1746. Han døde i Rudkøbing og blev begravet 13. april 1764 i Rudkøbing. Der blev skiftet efter ham 7/5 1764. Heraf fremgår: Afdøde: Florian Mehl 7.5.1764 er 30. dagen efter dødsfaldet Enke: Hanniballine Chatrine. Lavværge Postmester hr. Peder Schrøter Fælles børn: Oluf Mehl 29 år Ditlev Mehl 24 år Peder Mehl 21 år Sidsel Mehl 12 år (Rudkøbing byfogeds skifteprotokol 1747-97, folio 170).
56
Niclas Mehl, født august 1701 i Rudkøbing og døbt 5. august 1701 i Rudkøbing. I 1727 opholdt han sig i København.
Rudolf Diderich Mehl, født i Rudkøbing og døbt 1. marts 1705 i Rudkøbing. Rasmus Pedersen Mehl, født i Rudkøbing og døbt 15. september 1706 i Rudkøbing. Han
var i Bragenes (Drammen) i Norge 1727. Han er nævnt som fadder i Rudkøbing 1729. Han 62 år og 5 mdr. gl. døde 7. februar 1769 i Barrit præstegård og blev be-gravet i Barrit. Der blev skiftet efter ham 10/3 1769. Heraf fremgår at han døde ugift i Barrit præste-gård. Arvingerne var: 1) bror Nikolaj Mehl i København 2) bror Ditlev [Johansen] Mehl, præst i Barrit 3) Florian Mehl, død. 4B: a Oluf Mehl b Ditlev Mehl c Peder Mehl d Sidsel Margrethe Mehl 4) bror Johan Mehl, død. 4B: a Ditlev Mehl b Henrik Mehl c Inger Mehl d Johanne Cathrine Mehl. Afdøde havde været opsynsmand på sølvværket i Kongsberg i Norge i 11 år. (Bjerre herred gejstlig skifteprotokol 1724-78, folio 366).
Ditlev Nicolaj Mehl, født 7. august 1708 i Rudkøbing og døbt 10. august 1708 i Rudkø-bing. Han døde i Barrit og blev begravet 4. maj 1790 i Barrit. Han blev student i Odense 1726. I 1727 var han præcepterende på Engestoftgaard på Lolland (forældre-nes ægtepagt). Cand. theol. 15/12 1729. Derefter 5. lekties hører ved Viborg Kate-dralskole. Kapellan i Gråbrødre kirke i Viborg, Asmild og Tafdrup sogne 1739. 1743 kaldet til Hornslet af Ivar Rosenkrantz. Ved en visitats i Hornslet bemærkede biskop Hygum, at den unge præst havde en beklagelig vankundighed om Katekismussen, hvilket præsten lovede at forbedre - og provsten at påse! 1753 kaldet til Barrit Vrig-sted som sognepræst. Ved FT 1787 var han enkemand i Barrit. 4 børn, hvoraf 3 døde som små/unge. Han fik 16/11 1781 kgl. konfirmeret på et af ham oprettet testamente af 19/4 1780. I henhold til et med hans afdøde hustru Margrethe Jørgensdatter Davidsen 29/3 1770 oprettet og 10/3 1780 konfirmeret testamente har han ret til at disponere over deres midler og bestemmer, at hans brodersøn, stud. Ditlev Floriansen Mehl, som er opfødt og opdraget i mit hus og stadig er hos mig til hjælp og trøst, samt er langt over myndig alder, skal, hvis han overlever mig, arve alt, hvad jeg efterlader mig. Dog skal han til sin søster Sidsel Margrethe Mehl, som er i mit hus, betale 100 rdl. (Jyske registre 43.211). [Da testa-mentet blev oprettet, var alle ægteparrets børn døde]. Han blev gift gift 9. juni 1744 i Odder med Margrethe Davidsen (1720-80).
57
Mouritz Pedersen Graae 74 Han var født omkring 1661. 1686/87 betegnes han som krambodsvend (fadder). Han var køb-mand i Viborg. I kopskatten 1696 boede han med kone og tre børn i Sct. Mikkels Gade. Han var da kræmmer af ringe middel og drev en ringe bondehandel med humle, salt, stål og tjære, ligesom han underti-den sælger lidt øl i huset. Beskatning 6 Rd. I Kopskatten 1711 angives han at holde gæsteri og lidt ølsalg. Han boede da med kone og et barn samt Ellen Gregersdatter, som han var formynder for. [Ellen Gregersdatter blev i 1719 gift med hans søn Peder]. Beskatning 12 Rd. 1715 blev han taxerborger i Viborg (rådstueprotokollen). I 1718 var han gift og boede med 2 døtre og en tjenestepige i byen. (Kopskattemandtallet). Han opsagde sit borgerskab og overformynderskab 2/1 1719. Formentlig er det ham, som 16/11 1722 i Holstebro fik tilladelse til at udføre 100 tdr. smør og 20 skippund flæsk mod at erlægge told. Han vendte dog hjem til Viborg, hvor han købte gården Sct. Mikkelsgade 51 - en af de større gårde i byen og også godt beliggende. Det gik tilsyneladende godt for ham og familien, men så kom branden 1726, hvor en stor del af byen nedbrændte. Byens borgere skrev til kongen og kla-gede deres nød. Brevet resulterede i frihed for en del skatter i 12 år, samt en del andre begunsti-gelser. Efter nogen tid fikMourits sin gård genopbygget (i dag Café Morville). Mourits solgte dog gården 1730 til ritmester Gert Levetzau. I 1731 blev han syg og var sengeliggende et par måneder før han døde. Han døde 70 år gl. 13. maj 1731 i Viborg og blev begravet 21. maj 1731 i Sortebrødre kirke (Sønder sogn), Viborg. Ved hans begravelse, som fandt sted i kirken, fik han ud over jordpåka-stelse "Prædiken, saavelsom og med Sang og Ringen" (KB). Han må have været en stor mand, for der kom 8 messinghåndtag på kisten - der skulle altså 8 mand til at bære ham! Af skiftet efter ham fremgår det, at han havde handelsforbindelser helt til Holland. Han blev gift 31. juli 1689 i Sortebrødre kirke (Sønder sogn), Viborg med Kirsten Pedersdatter Arctander 75 Hun var født i Viborg og døbt 18. oktober 1657 i Sortebrødre kirke (Sønder sogn), Viborg. Hun var tvilling med Anders. Hun brugte - efter moderen - ofte efternavnet Broch. Forvirringen bliver ikke mindre af, at de to Kirsten'er med efternavnet Broch boede i samme gade i Viborg! Hun blev gift med Mouritz med kongebrev - vielsen skulle gå stærkt, da hun ventede barn, og så sparede brudeparret lysningstiden! Hun er nævnt med sit fulde navn ved en barnedåb 1/8 1690. Hun døde 66 år og 9 uger gl. i Viborg og blev begravet 4. januar 1724 i Sortebrødre kirke (Søn-der sogn), Viborg. Hun blev begravet "med ringen samt Jordpaakastelse, Siungen og Liigpræ-dicken".
58
Sammen fik de børnene:
Dorthe Mouritsdatter Graae, født i Viborg og døbt 17. oktober 1689 i Sortebrødre kirke (Sønder sogn), Viborg. Hun blev viet til Povl Rich "efter Kongens Bref" hjemme i huset. Hun er nævnt i skiftet efter faderen, hvor hun arvede 59 rd. Hun blev (1) gift 6. okto-ber 1712 i Sortebrødre kirke (Sønder sogn) med Viborg Povl Povlsen Rich Han var født i Viborg og døbt 8. december 1686 i Gråbrødre kirke (Nørre sogn), Viborg. Han var købmand i Viborg. Han døde i Viborg og blev begravet 3. august 1723 i Sortebrødre kirke (Sønder sogn), Viborg. Ved begravelsen er anført: "Seignør Povel Rich jordet af Mag Johan Højer med Ringen sampt Jordpaakastelse, Siungen og Prædiken". Han blev 36 år, 1 måned og 6 dage gl. Hun blev (2) gift omkring 1725 med Anders Sørensen. Han var født i Sejling og døbt 8. september 1697 i Sejling. Han var født i Sejling og fik borgerskab som køb-mand i Viborg 5/8 1727. Han døde i Viborg og blev begravet 15. februar 1762 i Sor-tebrødre kirke (Sønder sogn), Viborg. Han blev begravet "med Ringen, Kærte Lys og Hvidalter og indsat udi Kirkens begravelse med Muldpaalæggelse af Hr. P. Sadolin". Hun døde januar 1767 i Hodde.
Peder Mouritsen Graae, født i Viborg, døbt 13. juli 1693 i Sortebrødre kirke (Sønder sogn), Viborg. Han var tvilling med Maren. 4/11 1718 fik han og Ellen Gregersdatter kgl. bevilling på ægteskab, skønt de var næstsøskendebørn. (Jyske Reg. 25.359). Han fik borgerskab som købmand i Viborg 7/11 1719. 19/3 1720 lovede han at blive i Vi-borg i 12 år mod at nyde de fastsatte 6 års frihed. (Viborg rådstueprotokol). Han var endvidere fuldmægtig på Konsumptionskontoret og Borgerkaptajn. Han døde i Vi-borg og blev begravet 12. november 1760 i Sortebrødre kirke (Sønder sogn), Viborg. Han blev "jordet med Ringen og Muldpaakastelse af Hr. P. Sadolin". Han blev gift 22. februar 1719 i Sortebrødre kirke (Sønder sogn), Viborg med Else Gregersdatter (o.1700-40). Hun blev også kaldt Ellen. Hendes forældre var Gregers Sørensen g.m. Maren Nielsdatter Graae på Beringholm.
Maren Mouritsdatter Graae (ane 37), født i Viborg og døbt 13. juli 1693 i Sortebrødre kirke (Sønder sogn), Viborg. Hun døde i Viborg og blev begravet 26. april 1765 i Gråbrødre kirke (Nørre sogn), Viborg. Hun blev (1) gift 4. oktober 1714 i Sortebrød-re kirke (Sønder sogn), Viborg med Adam Neuhof. Han var født omkring 1675 i København. Han døde i Viborg og blev begravet 8. februar 1723 i Gråbrødre kirke (Nørre sogn), Viborg. Hun blev (2) gift 1. august 1725 i Gråbrødre kirke (Nørre sogn), Viborg med Johan Mehl. Han var født i Rudkøbing og døbt 14. juni 1696 i Rudkøbing. Han døde i Viborg og blev begravet 29. marts 1765 i Gråbrødre kirke (Nørre sogn), Viborg.
Ellen Kierstine Mouritsdatter Graae, født i Viborg og døbt 28. oktober 1695 i Sorte-brødre kirke (Sønder sogn), Viborg. Hendes bedstemor - Jochum Bartskærs hustru Maren Broch - var hendes gudmor. Hun blev gift med Sr. Peder Møller fra Århus. Vielsen fandt sted "efter Kongens Bref" hjemme i huset.
59
Hun er nævnt i skiftet efter faderen 1731-33, hvor hun arvede 59 rd. Hun blev gift 27. august 1720 i Sortebrødre kirke (Sønder sogn), Viborg med Peder Pedersen Møller. Han var købmand i Århus i 1700-tallet. Hun døde efter 1733.
Mette Mouritsdatter Graae, født i Viborg og døbt 27. september 1697 i Sortebrødre kir-ke (Sønder sogn), Viborg. Hun blev båret til dåben af sin mormor Jochum Johansen Bartskærs hustru Maren Broch. Hun blev begravet 5. juli 1702 i Sortebrødre kirke (Sønder sogn), Viborg. Hun blev begravet "i kirken med ringen og jordpaakastelse uden prædiken og sang". Hun var 4½ år og 13 uger gl.
Anna Mouritsdatter Graae, født i Viborg og døbt 26. oktober 1700 i Sortebrødre kirke (Sønder sogn), Viborg. Hun døde i Viborg og blev begravet 6. maj 1729 i Sortebrød-re kirke (Sønder sogn), Viborg. Ved hendes begravelse er anført, at der blev "siunget og prædicket ower [hende] i Kircken".
Ole Christensen Zeuthen 76 Han var født 1644 i Brændekilde. Han var sognepræst for Gangsted og Søvind menigheder 1690-1720 (ordineret 28/6 1690). I 1716 fik han til medhjælper og successor sin søn Jens Foss Zeu-then. De fik 17 børn, hvoraf 6 dog døde som små. Han synes at have været en ordentlig mand, som tillige stod på sin ret. Han havde en sag med Aggestrupperne om brugen af den lige vej fra Elbæk til Søvind (1694). Han døde 76 år og 3 mdr. i Gangsted og blev begravet 8. februar 1720 i Gangsted. Han blev gift 1690 med Maren Jensdatter Burchardsen 77 Hun var født omkring 1673 i Tranebjerg. Hun døde 1713 i Gangsted. Døde hun først 1720 i Gangsted? (KB viser ingen af de to muligheder!). Sammen fik de børnene:
Marie Margrethe Zeuthen, født 20. februar 1692 i Gangsted og døbt 29. marts 1692 i Gangsted. Hun døde i begyndelsen af 1713 (usikkert). Hun blev trolovet med Casper Johan Pedersen Als 10/3 1712 i Gangsted. Her er indført bemærkningen om, at Cas-per var bogbinder og forgylder i Horsens og København. Hun blev gift 9. juni 1712 i Gangsted med Casper Johan Pedersen Als.
Jens Foss Olsen Zeuthen (ane 38), født 10. januar 1693 i Gangsted og døbt 17. januar 1693 i Gangsted. Han døde 1737 i Gangsted. Han blev gift med Kirsten Andersdat-ter Raarup.
Hans Christian Zeuthen, født 30. maj 1694 i Gangsted og døbt 20. juni 1694 i Gangsted. Mathias Burchard Zeuthen, født 20. juni 1695 i Gangsted og døbt 26. juni 1695 i Gang-
sted. Han døde 29. april 1697 i Gangsted og blev begravet 10. maj 1697 i Gangsted. Ingeborg Cathrine Zeuthen, født 17. december 1696 i Gangsted og døbt 27. december
1696 i Gangsted. Hun døde 1751. Elisabet Kirstine Zeuthen, født 22. november 1697 i Gangsted og døbt 9. januar 1698 i
Gangsted. Hun døde 31. december 1698. Frederik Zeuthen, født 22. november 1697 i Gangsted og døbt 9. januar 1698 i Gangsted.
Han døde død 1699. Elisabet og Frederik var tvillinger. Dødfødt Zeuthen, født 15. april 1699 i Gangsted og død 15. april 1699 i Gangsted. Død-
født søn.
60
Jørgen Burchard Zeuthen, født 27. oktober 1700 i Gangsted. Han var tvilling med Elisa-beth Kirstine. Dåbsdatoen er ikke anført i KB. Han var skriver i Rentekammeret. I 1742 ansøgte han forgæves om konsumptionsskrivertjenesten ved kontoret for Kø-benhavns Østerport. I ansøgningen skrev han bl.a.: "har i 24 år tjent renteskriver Lindberg og deraf de 15 i rytterdistriktskontoret i Rentekammeret". Han var vel an-befalet. I 1746 boede familien i Skindergade. 5 børn. I 1760 ansøgte G. Copmann, der var blevet renteskriver i rytterdistrikternes rentekontor, kongen om at give ham [Jørgen Zeuthen] forsikring om en tjeneste uden for renteskriverkontoret - da han ik-ke egnede sig til at blive fuldmægtig - og om at beskikke David Hansen, som i 16 år har tjent i Sjællands stifts kontor, til fuldmægtig i rytterdistrikternes rentekontor. Copmann betegnede ved den lejlighed Jørgen Zeuthen som "en gammel karl på 60 år som har tjent troligt og flittigt i rytterdistrikternes kontor i 33 år"! Han døde 1774. Han blev gift 24. oktober 1742 i Frue kirke sogn, København med Anna Cathrine Kyhn (o.1714-50). Hendes første mand var skriverkarl.
Elisabeth Kirstine Zeuthen, født 27. oktober 1700 i Gangsted. Hun døde i Førslev og blev begravet 7. februar 1755 i Førslev. Jørgen og Elisabeth Kirstine var tvillinger. Dåbsdatoen er ikke anført i KB. Ved begravelsen er anført: 7. februar 1755 blev min elskede hustru sal. Elisabeth Kirstine Zeuthen begravet i Førslev kirke". Hun blev gift med Jochum Hansen Wulff (o.1690-1758). Han blev student i København 1710 og fik attestats 1712. Omkring 1716 var han hører i Sorø. Han blev kaldet som sog-nepræst i Vallensved 30/11 1731 og ordineret her 20/2 1732. Ordineret til Førslev menighed 3/5 1743. Ved begravelsen er anført: "Hr. Wulf begravet 68 år gl".
Abel Cathrine Zeuthen, født 5. marts 1702 i Gangsted og døbt 26. marts 1702 i Gangsted. Hun døde 20. januar 1740, formentlig i Nes i Hedmarken, Norge. Hun blev gift 15. februar 1726 i Frederiksstad i Norge med Joachim Jojada Schultz (1700-64). Ved vielsen var han løjtnant i Frederiksstad. De blev gift med kgl. bevilling. I 1737 boede familien i Nes i Hedmark. Han var da major. Han døde som oberst i Norge 1764.
Dødfødt Zeuthen, født 31. marts 1703 i Gangsted og død 31. marts 1703 i Gangsted. Død-født søn.
Frederik Zeuthen, født 17. september 1704 i Gangsted og døbt 23. september 1704 i Gangsted. Han var bjergkasserer ved Selbu Kobberværk i Norge. 5 børn. Han blev gift 25. februar 1746 med (2) Regitze Grønlund.
Nicolle Jeanette Zeuthen, født 6. april 1706 i Gangsted og døbt 15. april 1706 i Gangsted. Hun blev gift med Andreas Wulff. Han var ansat ved Kongsberg Sølvværk.
Idde Ane Zeuthen, født 29. august 1707 i Gangsted og døbt 8. september 1707 i Gang-sted. Hun døde 1. november 1707 i Gangsted.
Jens Burchard Zeuthen, født 9. januar 1710 i Gangsted og døbt 16. januar 1710 i Gang-sted.
Peder Laurentius Zeuthen, født 23. juli 1711 i Gangsted og døbt 2. august 1711 i Gang-sted. Han døde 13. februar 1776. Han var bogholder ved den civile Enkekasse. (Be-mærkning i KB ved dåbsindførslen). 6 børn. Viet til Marie Margrethe "i huset" (KB). Han blev gift 16. juli 1745 i Trinitatis, København med Marie Margrethe Geertsen (1715-78).
61
Anders Frandsen 78 Han var født omkring 1646 og døde 1708. Han blev student i Århus 1666 og ordineret som sog-nepræst i Raarup den 3/10 1679. Her virkede han til sin død i 1708. Han blev (1) gift med Lis-beth Andersdatter, som døde omkring 1685. Sammen fik de sønnen:
Frants Andersen Raarup, født 11. december 1680 i Raarup. Han fik attestats 3/2 1701 og blev sognepræst i Stadil 1/8 1711. Han døde omkring 1732 i Stadil. Han blev gift 8. november 1712 i Stadil med Marie Elisabeth Udesdatter Colding. Hendes far var præst i Gosmer.
Han blev (2) gift 16. juni 1685 med Anna Jensdatter Juel 79 Hun var født omkring 1662. Hun blev begravet 28. maj 1734 i Bølling. Sammen fik de børnene:
Elisabeth Andersdatter var født omkring 1687 i Raarup. Hun var 21 år gl. ved faderens død i 1708. Hun er ikke nævnt i de senere skifter og døde derfor formentlig som ung og ugift.
Jens Juel Andersen var født omkring 1687. Han døde i Kragelund og blev begravet 7. de-cember 1767 i Kragelund. Han studerede teologi ved faderens død 1708. Han var degn i Kragelund og Funder. Han døde 80 år gl. Skifte 29/12 1767.
Kirsten Andersdatter Raarup (ane 39), født omkring 1690 i Raarup. Hun blev gift med Jens Foss Olsen Zeuthen. Hun døde i As, As, og blev begravet 12. december 1770 i As.
Hylleborg Andreasdatter Raarup, født omkring 1691 i Raarup. I 1740 var hun enke efter Niels Pedersen Lund (præst i Tyrsted og Uth). Hendes svigersøn Johan Henrik Ma-thiasen Selmer, præst i Øster Snede, var da hendes formynder. Hun blev (1) gift med Niels Pedersen Lund, som døde inden 1740. Han var præst i Tyrsted og Uth. Hun blev (2) gift 6. november 1754 med Jesper Jacobsen Norup. Han var født 2. februar 1682 i Kerteminde. Han blev student i Odense 1701 og fik attestats 14/6 1703. Magister 1712. Præst i Horsens 10/8 1715 til 1749. Provst 14/10 1715. Han døde 30. december 1757 i Horsens. Hun døde 81 år gl. i Horsens og blev begravet 25. august 1772. Der blev skiftet efter hende 19/8 1772. Enke efter Jesper [Jacobsen] Norup, præst i Horsens, [skifte 13.2.1758 lbnr.16]. Testamente af 7.5.1755. Arvinger: 0) [far Anders Frandsen Raarup, præst i Rårup] 1) søster Kirsten Andersdatter Raarup (Kirsten Juul) g.m. Jens Foss Olufsen Zeuthen, præst i Gangsted og Søvind]. Børn: a Elisabeth Zeuthen. [Første ægteskab med Villads Bendixen Kop, præst i As og Klakring. Andet ægteskab med Ditlev [Johansen] Mehl, præst i As og Klakring]. b Anne Marie Zeuthen, død, var g.m. Arp Lütken Kop. Børn: 1 Johan Kop i bogtrykkerlære i Horsens
62
c Oluf Zeuthen, degn i Stifts Bjergby på Sjælland d Anne Zeuthen, [skifte Voer herred gejstlig 14.10.1760 lbnr.26, var g.m. Johan Wicher, skoleholder i Hylke]. 1Barn: 1 Johan Wicher hos Peder [Jacobsen] Maar, præst i Fensmark og Rislev på Sjæl-land 2) [bror Frands Andersen Raarup, præst i Stadil]. Børn: a Anders Frandsen Raarup, præst [i Ølsted]. 2 Børn: 1 Frands Raarup 2 Hylleborg Raarup 3) bror Jens Juul, død. Børn: a Christen Juul, degn i Grønbæk b Johanne Juul, degne enke i Grønbæk c Andreas Juul, snedker i Øster Snede d Kirsten Juul Skive ved Hans [Boesen Iversen] Kolding i Kørup præstegård, præst [i Tamdrup] e Sidsel Juul i Toldsted mellem Haderslev og Flensborg f Dorthe Juul i Brøstrup i [Sønder] Hygum sogn, død. B: Navne angives ikke 4) søster Marie Kirstine Raarup i Horsens, enke efter Lütken, organist. Hans arvinger: 1) brordatter Sara Norup 2) brordatter Anne Norup 3) brorsøn Jacob Norup, præst i Stenderup og Urlev. Børn: a Jesper Norup (Nim herred Gejstlig skifteprotokol 1740-1813 folio 246).
Marie Kirstine Andersdatter. Hun var født omkring 1692 i Rårup. Hun er nævnt i fade-rens skifte 1708. Hun blev gift omkring 1716 med Hans Lytken Friis. Han døde 1727. Han var organist i Horsens. 6 børn født i perioden 1718-27. Der blev skiftet efter ham 1/8 1727. Heraf fremgår: Hans Lytken Friis, organist i Horsens. Enke: Marie Kirstine Andersdatter. Lavværge: Jens Foss [Olufsen Zeuthen], præst i Gangsted og Søvind. Børn: Otte Hansen Friis 4, Hans Friis Lytken 3 mdr. Formyndere: farbror Anders Lytken Friis, organist i Horsens, Oluf Lauridsen Fogh sst. (Horsens Købstad Skifteprotokol 1683-1812 folio 130). Hun døde 82 år gl. [Aldersangivelsen synes at være 5 år for meget!]. Der blev skiftet efter hende 27/12 1770. Heraf fremgår: Afdøde: Marie Kirstine [Andersdatter] i Horsens. Enke efter Hans Friis Lytken, organist sst, [skifte 1.8.1727 lbnr.620]. Arvinger: 1) bror Niels Sommer, kommerceråd til Boddum Bisgård og Todbøl i Thy 2) bror Jens [Andersen] Juul, degn i Funder og Kragelund, død. 6 Børn: a Christen Jensen Juul, degn i Grønbæk og Svostrup i Viborg Stift b Anders Juul, snedker i Øster Snede
63
c Dorthe Jensdatter Juul, død, var g.m. Søren Ravning. Første ægteskab med Thø-ger Nissen, tingskriver i Holsten. Børn af første ægteskab d Johanne Jensdatter Juul, enke efter Søren [Andersen] Enslev, degn i Grønbæk e Kirsten Jensdatter Juul, der tjener i Skive f Sidsel Jensdatter Juul i Holland, formentlig død 3) søster Hylleborg [Andersdatter], enke efter [Jesper Jacobsen] Norup, præst i Hor-sens 4) søster [Maren Andersdatter], enke efter Jens [Foss Olufsen] Zeuthen i Elbæk Præ-stegård, præst i [Gangsted og Søvind], der skal være død hos datter [Elisabeth Jens-datter Zeuthen] g.m. [Ditlev Johansen] Mehl, præst i As [og Klakring] 5) halvbror Frands [Andersen] Raarup, [præst] i Stadil, død. 3 Børn: a Anders Raarup, præst i Ølsted b Anne Raarup g.m. Oluf Mørk i Bryrup Mølle kaldet Krudtmølle c Elisabeth Kirstine Raarup, død, var g.m. [Johan Henrik Mathiasen] Selmer, præst i Øster Snede. 6 Børn: Nille Marie 26 g.m. købmand Sonne i Århus, Sofie Hedvig 24, Cecilie Marie 23 i Vejle, Margrethe Kirstine 18, Helene Johanne 16, Mathias 15 i Horsens Latinskole. (Horsens Købstad Skifteprotokol 1683-1812 folio 211).
Jens Andersen var født omkring 1694 i Raarup. Han var 14 år gl. ved faderens død 1708. Han er ikke nævnt i de senere skifter og døde derfor formentlig som ung og ugift.
Niels Andersen Sommer. Han var født omkring 1699 i Rårup. Han var 9 år ved faderens død i 1708. Han blev gift 1. august 1727 i Thisted med Anne Marie Frederiksdatter Schnell (1711-86). Hendes far var præst i Thisted. Han var handelsmand (købmand) i Thi-sted, da han indgik ægtedeskab med Anne Marie. 1736 ansøgte han forgæves om kontrollørstillingen ved Thisted amtsstue. Her angi-ver han, at han havde tjent ved Thisted amtsstue i 8 år og været tolder i Thisted. 1746 købte han Boddum Bisgård af Ernst Hjelm Andersen Hviid. 1753 opførte han en ny trefløjet borggård med teglhængte bindingsværksfløje og i 1788 opførte han laden. Efter hans død blev gården solgt for 32.350 rd. 1750 blev han udnævnt til kommerceråd. Han lå ofte i strid med andre på egnen, og var involveret i flere retssager. N. A. Sommer lod i 1753 opføre en ny trefløjet borggård med teglhængte bindings-værksfløje. I 1788 opførte han laden. 1758 fik han og hustruen bevilling til, at deres datter jomfru Anne Margrethe Som-mer måtte gå lige i arv med sin bror, Anders Sommer, premierløjtnant ved Nørrejy-ske infanteri regiment. I 1763 købte løjtnant Andreas Sommer Todbøl gods for 25.000 rd. Efter hans død i 1768 arvede faderen Niels Sommer godset og omdannede det til et stamhus i 1782.
64
Efter Niels Sommers død overgik godset til hans svigersøn major Jørgen Ring og ef-ter hans død i 1790 til datteren g.m. justitsråd Peder Severin Føns. 1769 blev han ved kongebrev tvunget til at finde sig i, at hans datter Anne Margrethe ægtede Jørgen Ring. Kommerceråd til Boddum Bisgård og Todbøl i Thy (1770). Han gjorde Todbøl og Boddumbisgård til et stamhus 1783. (Jyske Reg. 43.538-546). 5/11 1784 fik han og hustru Anna Marie Schnell, da de havde mistet deres eneste barn og datter, majorinde Ring på Lyngholm, så at hendes 3 umyndige døtre er deres eneste arvinger. Kgl. bevilling på at gøre testamente. (Jyske Reg. 44.209). Han døde 86 1/4 år gl. af alderdomsafmagt 21. februar 1786 i Todbøl, Skjoldborg, og blev begravet 13. marts 1786 i Skjoldborg.
Niels Christensen Thorup 88 Han var født omkring 1681. Han døde Frue kirke sogn, København, og blev begravet 23. decem-ber 1751 i Frue kirke sogn, København. Han var tobaksspinder og boede i Vestergade i Køben-havn. Han blev begravet i det familiegravsted, som sønnen havde købt i Frue kirke i 1750. Kort før sin død gav han en stor lysekrone af messing til kirken. Den blev ophængt nærmest orglet. Han blev gift med Christiane Knudsdatter 89 Af deres børn kendes:
Christian Nielsen Thorup (ane 44), født 1709 i Frue kirke sogn, København, og døbt 1. juni 1709 i Frue kirke sogn, København. Han døde i Frue kirke sogn, København, og blev begravet 10. november 1753 i Frue kirke sogn, København. Han blev gift med NN Olesdatter.
Ole Olsen 90 Han var født omkring 1672. Han døde 81 år gl i København og blev begravet 29. marts 1753 i Frue kirke sogn, København. Han var skipper. Han blev begravet i Thorups gravsted i Frue kir-ke, København. Bopæl: Klyngaden (?). Af hans børn kendes:
NN Olesdatter (ane 45). Hun blev gift med Christian Nielsen Thorup.
65
8. generation. Hans Sørensen jr. 128 Han var født 1614 i Kolding. Han døde 8. marts 1656 i Aalborg og blev begravet 14. marts 1656 i Frue, Aalborg. Han er født i Kolding. Han var først skriver på Aalborg Slot for Otto Skeel til Hammelmose, der var lensmand på Aalborghus 1631-35. Han fratrådte formentlig embedet sam-tidig med sin chef og nedsatte sig som købmand i byen. Han blev rådmand 1/3 1636 og derefter 2. borgmester 12/3 1646. Han underskrev sammen med rådmand Thomas Lauritsen for Aalborg Kjøbstads vedkommende "de danske Kjøbstæders Forslag til deres Opkomst" i 1648. Han blev kaldt "junior", fordi byen kort forinden havde haft en borgmester med samme navn (= senior). Ved sin død 1656 efterlod han sin enke og børnene en formue på næsten 24.500 Daler, mens gælden kun udgjorde 1.156 Daler. Hjørnegården ved Østeraa med alt nagelfast inventar tilfaldt enken. Den var med tilliggende huse og boder vurderet til 6.000 Daler, incl en grund på modsat side af åen (Toldbodpladsen). Ejendommen omfattede ifølge skiftet foruden køkken, gang, spi-sekammer og æblekammer følgende 13 værelser: nystuen, den malede stue, dagligstuen, lillestu-en, sengekammeret, Elsebe Lauritzdatters kammer, børnestuen, skriverstuen, det grønne kam-mer, Jens Jensens kammer, kontoret, svalestuen og rustkammeret. Hertil kom kornlofterne. Un-der skiftet fik børnene indsat den klausul, at de skulle have forkøbsret til Hjørnegården efter mo-deren og hendes ægtefælles død. Datteren Elsebeth udnyttede denne mulighed efter moderens død, idet hun overtog gården før Calow døde. På en gravsten i Frue kirke stod: "S. Hans Sørensen, som var Borgemester her 3de Aar, viis og fornemme Mand, den dydig Else Laurids Datyters første Mand, hans, hendes og deres Børns Been hviiler i Gud under denne Steen. Hans Sørensen døde i Herren Anno 1656, d. 8. Martii. Elsebe Laurids Datter død udj Herren Anno 1667, d. 27. Janvarii. Antecessori & uxori H.P.C - D.C.C.A, Anno 1666." (Klitgaard: Gravskrifter i Vor Frue Kirke). Hans arvinger gav 1667 i hans og konens navn 200 Rd. til Fattighuset ved Vesterport. Af den årlige rente skulle "1/12 gives til en fattig og dertil beqvem Qvinde for at bestrøe Givernes For-ældres Ligsteen i Vor Frue Kirke og de 11/12 af Sognepræsten til St. Bodils Kirke [Budolfi] ud-deles til de Fattige i Jens Bangs Fattighuus til hver Juleaften". (Kilder: bl.a. Tauber). Hans skifte blev behandlet over en længere periode. 3/10 1659 nævnes hans enke Elsebe Lau-ridsdatter, som fik Daniel Calow som værge. Endvidere nævnes myndlingene Johanne Thomas-datter og Maren Thomasdatter, som skulle have deres mødrene arv [Hans Sørensen var deres lavværge efter faderen rådmand Thomas Lauridsen, som døde 1654]. (M9178B-nr. 18). Den 5/2 og 7/2 1661 nævnes enken Elsebe Lauridsdatter, som havde sin forlovede Daniel Calow som lavværge, samt børnene: 1. Laurids Hansen (22) i Aalborg 2. Søren Hansen (17) i Aalborg. Værge Thøger Lassen. 3. Jacob Lassen (6) i Aalborg. Værge do. 4. Elsebe Hansdatter i Aalborg g.m. Thøger Lassen tidl. skriver. 5. Berte Hansdatter (12) i Aalborg. Værge do. 6. Bodil Hansdatter (9) i Aalborg. Værge do. (Aalborg skifteprotokoller 1587-1705, M9178B-nr. 19). Han blev gift 28. oktober 1632 i Budolfi, Aalborg med
66
Elisabeth Larsdatter Skriver 129 Hun var født 1614 i Aalborg. Hun arvede i 1631 sammen med to søskende ejendommen ved Østeraa i Aalborg. Året efter købte hun de to ud sammen med sin mand. Sammen fik de børnene:
Laurits Hansen Tanche (ane 64), født i Aalborg og døbt 12. januar 1640 i Budolfi, Aal-borg. han døde 27. april 1702 i Haverslev, Øster Han. Han blev (1) gift 25. april 1670 med Maren Nielsdatter. Hun var født omkring 1642 og døde 1686 i Haverslev, Øster Han. Han blev (2) gift omkring 1690 med Margrethe Jørgensdatter Møl-drup. Hun var født omkring 1663. Hun døde i Løgstør og blev begravet 31. marts 1736 i Løgsted.
Elsebeth Hansdatter, født 1641 i Aalborg, døbt 11. juni 1641 i Budolfi, Aalborg. Hun ar-vede Hjørnegården ved Østeraa i Aalborg efter moderen. Ved grundtaksten 1682 var ejendommen vurderet til 280 Rd. Det var den næsthøjeste vurdering i hele byen. Hun døde 23. august 1671. Hun blev gift 14. oktober 1660 med Thøger Lassen (1623-89). Han var formodentlig født i Viborg, hvor hans bror Peder Lassen blev borgme-ster. Han var skriver på Aalborghus i 1659), senere assessor og Land- og Sø-krigskomissær. Han mødte flere gange 1675-79 på Landemødet som befuldmægtiget på stiftsamtmand Parsbergs vegne. Han fungerede som stiftsamtmand ca. 1687 til 1689. Ved Kgl. reskript af 25/11 1682 fik han lov til at indrette et pulpitur i Budolfi kirke, hvor han samtidig gav kirken 133 Rd og 2 Mk. Han erhvervede Rødslet i 1667 og fik skøde på Vesterladegård 12/5 1675. Han ejede desuden Klarupgård, Refsnæs og hjørnegården ved Østeraa. Her opholdt han sig ofte. Se hans efterslægt i Samlinger til Jydsk Historie og Topografi IV 1872-73. Som føl-ge af tidernes ugunst kunne han ikke forøge værdien af alt det gods, som bl.a. hans hustruer skaffede ham, så han efterlod kun 18.487 Rd. (jf. skifteprotokol). Han havde ikke midler til at vedligeholde Hjørnegården ved Østeraa, som derfor forfaldt. I 1691 blev den vurderet til 2.866 Rd og sat på auktion, men der var ingen, der bød på den. I 1693 blev den solgt til stråmanden toldbetjent Thorkild Lauritzen, som lod skødet gå videre til købmand Anders Jensen Heug. (Kilde: Tauber). Ved hans begravelse er anført: Begravet Assessor Thøger Lassen. Gl. 66 år og 3 da-ge. Der blev skiftet efter ham 8/7 1690. Her nævnes hans afdøde hustru af første ægte-skab Elsebe Hansdatter (død aug 1671) og hans anden hustru Magdalene von Ginck-el. I første ægteskab var der børnene: 1. Hans Lassen 2. Laurids Lassen 3. Peder Lassen og 4. Maren Tøgersdatter Lassen g.m. Christ. Hemmer I andet ægteskab havde han ingen børn, men to stedbørn er nævnt: - Chr. von Ginkel / værgeChristoffer de Hemmer - Karen Hemmer / værgeChristoffer de Hemmer
67
(Aalborg skifteprotokoller 1587-1705, M9185B-nr. 34). Søren Hansen, født i Aalborg og døbt 8. februar 1644 i Budolfi, Aalborg. Han døde efter
1664. Han blev student i 1664. Død ugift. Christen Hansen, født i Aalborg og døbt 28. december 1645 i Budolfi, Aalborg. Han døde
i Aalborg og blev begravet 1. oktober 1650 i Budolfi, Aalborg. Jens Hansen, født 1648 i Aalborg, døbt 2. marts 1648 i Budolfi, Aalborg. Han døde i Aal-
borg og blev begravet 20. juni 1650 i Budolfi, Aalborg. Ved begravelsen er anført: Borgmester hans Sørensens barn.
Birthe Hansdatter, født i Aalborg og døbt 27. juni 1649 i Budolfi, Aalborg. Hun døde 1689 i Snedsted. Hun blev (1) gift 1675 med Peder Pedersen (Wiborg) Lassen, Han var født 1. december 1645 og døde 1677. Han blev student i Aalborg 1666 og fik attestats 1/8 1668. Derefter var han vist kapellan i Ribe, inden han 26/7 1674 fik embedet i Snedsted. Hun blev (2) gift efter 1677 med Holger Sørensen Schandorph. Han døde 7. no-vember 1736 i Snedsted. Han var kapellan på Sjælland eller skibspræst før han 12/5 1677 blev sognepræst i Snedsted. Her giftede sig med forgængerens enke. Han blev magister 1684 og provst 16/10 1709. Hans skifte findes i Aalborg bispearkiv. Heraf fremgår, at han havde 17 børn med sine tre hustruer. Boet var fallit. Han var stridig og havde mange sager. Han blev fradømt provsteembedet formedelst en sag, som han havde afsagt. Han skal, da han blev indsat, have sagt til en kone af menigheden, som talte om, at hun var så liden, at han skulle dem voksen nok. Var en god kemiker og velfortvaren i lov og ret. Vidtløftig. (Wiberg).
Bodil Hansdatter, født i Aalborg og døbt 16. januar 1653 i Budolfi, Aalborg. Hun blev begravet 16. marts 1725 i Aaby. Hun blev begravet 72 år gl med bemærkningen "sa-lig Sr. Jens Winthers Enke". Der blev skiftet efter hende 1725. Heraf fremgår, at hun fik 5 børn med Hans i perioden 1673-88. Endvidere havde hun 1 søn med Jens. Et broderlod løb op i 208 rd. Hun blev (1) gift med Hans Poulsen Tanche. Han var født omkring 1630 i Flade, Horns. Han døde 1. maj 1696. Han kom fra Flade. Han fik attestation 1655 og blev pers. capellan i Flade sogn s.å., inden han 1662 blev sognepræst til Aaby og Bjerg-sted. Hans præstegård brændte. 2 sønner og 3 døtre. Hun blev (2) gift 14. april 1697 med Jens Nielsen Winther. Han var født 7. maj 1663 i Kristrup. Han døde 3. juli 1724 i Aaby og blev begravet 7. juli 1724 i Aaby. Han var født "af simple forældre". Han blev student i Randers 1684. Herefter var han amnuensis og hører i Viborg og fik teologisk attestats i 1686. Han var personlig ca-pellan i Aaby, ordineret 14/11 1688 og sognepræst til Aaby og Bjergsted 1691-1724 og fra 1709 tillige provst. Ved begravelsen er anført: "begravet Provsten Sr. Jens Winther, 57 år gl."
Jacob Hansen, født 1655 i Aalborg, døbt 27. maj 1655 i Budolfi, Aalborg. Han døde 1693 i Aalborg. Han blev udnævnt til toldkontrollør i Aalborg 20/8 1692. Hans enke og børn fragik arv og gæld i hans dødsbo! 4 børn. Der blev skiftet 11/12 1693 efter ham. Her nævnes hustruen Johanne Lauridsdatter Hemmer og børnene Elsebeth (8), Maren (7), Peder (5), Hans (3) og Karen (9 uger). De fik alle deres farbror Laurids Hansen, præst i Bejstrup som lavværge. (Aalborg skifteprotokoller 1587-1705, film M9186A-nr. 36). Han blev gift efter 1682 med Jo-hanne Lauritsdatter de Hemmer (1660-1741). De fleste kirkelige handlinger om-
68
kring hende er ikke indført i KB Budolfi, hvilket antyder, at hun boede i Frue sogn, Aalborg. Hun var gift 4 gange. Ved hendes begravelse er anført: "Johanne de Hem-mer salig controleur Jens Pedersens enke begraven med ligprædiken i Frue kirke, æt. 81 år 4 mdr og 24 dage".
Elisabeth Larsdatter Skriver blev (2) gift 26. januar 1661 i Budolfi, Aalborg med Daniel Calow. Han var født 27. oktober 1614 i Morung i Preussen. Han lærte apotekerkunsten i Thorn ved den polske grænse 1629-33. Han rejste meget omkring i Nordeuropa incl Danmark, inden han blev rejseapoteker for Chr IV i 1637. I 1639 fik han lov til at oprette et apotek i Aalborg. Her blev han rådmand 1647 og borgmester 1661-65. Han overdrog apoteket til en svigersøn i 1665. Han ejede den såkaldte Toldergård på Gammeltorv. I 1682 flyttede han fra Aalborg til sin gård Kragelund, og her døde han i 1686. 3 ægteskaber. (Kilde: Tauber). Han døde 1. november 1686 i Kragelund, Vindblæs, Slet, og blev begravet i Frue, Aalborg. Hun døde 27. januar 1667 i Aalborg og blev begravet 2. februar 1667 i Budolfi, Aalborg. Hun var 52 år gl. ved sin død. Niels Andersen Vadum 130 Han var født 1604 og døde 13. september 1645 i Aalborg. Han havde også tilnavnet Holm. Han
var præst ved Vor Frue kirke i Ålborg. Boregistrering 4/11 1645. Arvingerne var hans hustru Maren Hansdatter, som fik rådmand Laurs Lausten som lavværge.
Børnene var: 1. Anne Nielsdatter (10) 2. Margrethe Nielsdatter (8) 3. Maren Nielsdatter (4). Alle børnene fik deres farbror Anders Andersen, præst i Klim, til for-
mynder. Ved afslutningen af skiftet i 1645 var Mikkel M. Witrup formynder for børnene. (Aalborg skifteprotokol 1643-46 nr. 200 og 205 ++). Præsteboligen lå i Peder Bjasker stræde. Han blev gift omkring 1635 med Maren Hansdatter Vandel 131 Hun var født omkring 1603. Hun blev (1) gift efter 1624 med David Jensen Klyne. Han var født
omkring 1569. Hans ophav kendes ikke, men han gik på Sorø skole i 1586. 1591 blev han immatrikuleret i Wittenberg, hvor han blev magister 1593. Han blev kaldt mester før han 1601/02 blev præst ved Vor Frue kirke i Aalborg. Præst her til sin død 1634. Han var gift 1. gang med Elisabeth Nielsdatter, med hvem han havde 4 børn. Hun blev sindsyg, og der blev ført proces mod en jomfru Christence Kruchow i nabohuset i Peder Bjaskergade, som endte med henrettelsen af "heksen". Begravet i Vor Frue kirke.
Han døde 28. november 1634 i Aalborg og blev begravet i Frue, Aalborg. Hans skifte blev af-
holdt (12/3) 21/4 1635. Her nævnes 4 døtre, som alle må være af første ægteskab. Hun blev (2) gift med Niels Andersen Vadum. De fik sammen børnene:
69
Anne Nielsdatter, født omkring 1635 i Aalborg. Hun døde efter 1660. Hun levede ved mosteren Karens skifte i 1660. Måske den Karen Vandel, som boede i Jomfru Ane-gade 1682 (grundtaxt).
Margrethe Nielsdatter Vadum, født 20. oktober 1637 i Aalborg, død 20. februar 1689 i Aalborg. Hendes svigerfar Peder Jensen Novrup er ane til Jacobine Norup, som blev gift med Peder Haverslev Rosenstand. Hendes skifte blev afholdt 21/3 1689. Her nævnes hendes afdøde mand, tidligere rådmand Jens Pedersen, og deres 5 børn (20-25 år gl.). (Aalborg skifteprotokoller 1587-1705, M9185A-nr. 32). Hun blev gift 1660 i Aalborg med Jens Pedersen No-rup (1627-86). Han var søn af borger i Ribe Peder Jensen Novrup. Han var handels-mand og rådmand i Ålborg.
Maren Nielsdatter (ane 65), født omkring 1642 og død 1686 i Haverslev, Øster Han. Hun blev gift 25. april 1670 med Laurits Hansen Tanche.
Hun blev (3) gift 1646 med Jacob Poulsen. Han var født 10. november 1618 i Thisted. Han havde tilnavnet Thisted, muligvis fordi han var født der. Han blev student i Viborg 1640, magister 1647, ordineret som sognepræst ved Vor Frue kirke i Aalborg 1645. Hans børn synes alle at have fået efternavnet Jacobsen Poulin. I 1663 fik han bevilling på at købe adeligt jordegods (Efter enevældens indførelse 1660 kunne gejstlige og borgerlige også eje jor-degods udenfor byerne, mod tidligere kun adelen). I 1674 fik han bevilling på i levende live at holde skifte mellem hans nuværende hustru og hans to kuld børn. Maren Hansdatter døde 1650 i Aalborg. Skifte efter hende 5/11 1650. Her nævnes hendes 3 børn af andet ægteskab (9-15 år gl.). (Aalborg byfoged skp B37-537 side 21, M9176B-nr. 15). Han døde 13. august 1677 i Aalborg og blev begravet i Frue, Aalborg. På en gravsten i Vor Frue kirke i Aalborg stod der: "Ach Død, Ach Død, ihvor Du gaar - Da giør du mange dybe Saar - Du haver hasteligt nedlagt - Den troelig her holdt Herrens vagt - Hans efterladte klager sig - De skulle miste Fader slig - Her under er i Haabet henlagt den ret skicket, flittig og troe Guds Tienere, den meget hæderlige og høylærde, nu Salige Mand M. Jacob Povel-søn, som Anno MDCXVIII, d. 10. Novembr. er født i Thidsted, blev kaldet d. 14. Octobr. MDCXLV til Sogne Præst til vor Frue-Kircke i Aalborg. Kom Anno MDCXLVI i ægteskab før-ste gang med Salig Maren Hansdatter, som døde Anno MDCL udj hendes alders XLVII Aar. Promoveredes Anno MDCXLVI in Magistrum. Kom Aar MDCLI udj ægteskab anden gang med Sal. Else Andersdatter og avlede med hende 7 børn, og hun døde Aar MDCLXI udj hendes al-ders XXXIV Aar. Kom endnu Anno MDCLXI udj ægteskab 3die Gang med Maren Biering og avlede med hende 6 Børn. Aar MDCLXXVII, d XIII Augusti døde den Salig Guds Mand udj hans udlændigheds LIX Aar fuld af Haab, og den Hellig Aand vandrede til Helliges forsamling udj Himmelen." (Klitgaard: Gravskrifter Vor Frue Kirke). Thøger Pedersen 132 Han var født 7. august 1609. Efter skolegang i Randers kom han i skole i Hamburg 1624-28, hvor han blev student. 1629-32 opholdt han sig i Nederlandene og Tyskland på studieophold. Efter teologisk eksamen efterfulgte han sin far som sognepræst (1634) og provst ved Sct Mor-tenskirke i Randers, hvor han virkede til sin død i 1651. Han døde 17. december 1651 i Skt Mor-
70
tens, Randers. Wiberg anfører, at han havde 2 sønner og 3 døtre. Selvbiografi. Han blev gift 26. juli 1642 i Århus med Christine Mortensdatter Leiel 133 Hun var født omkring 1624. Den 29. dec. 1640 rejste Thøger Pedersens mor Anna Poulsdatter efter gode venners råd til Århus og bad biskop Morten Madsen om, at hendes søn måtte ægte hans kære, ærlige og gudfrygtige datter Kirsten. De blev herefter trolovede 2/3 1641 og gift i Århus året efter. Sammen fik de børnene:
Peder Tøgersen Rosenstand (ane 66), født omkring 1645 og død omkring 1683. Han blev gift 6. maj 1679 i Aalborg med Karen Matthiasdatter Foss.
Morten Tøgersen Rosenstand, født omkring 1650 og død efter 1672. Han blev student i Roskilde 1666. To år efter fik Bakkalaurei fra Kbn Universitet, hvorefter han drog udenlands og studerede i Leiden (1671) og Orleans (1672). Hans senere skæbne ken-des ikke.
Kirstine Rosenstand, født omkring 1652. Hun blev begravet 24. februar 1680 i Store Magleby. Hun lærte sin tilkomne mand, Thomas Harder at kende via søsterens æg-temand præsten Peder Møller, som han var i familie med. De blev gift (på tysk!) i 1675 og året efter (på dansk). Hun døde 28 år gl. Hun blev gift 20. september 1676 med Thomas Jørgensen Harder (1645-90). Han var magister og sognepræst i St. Magleby omkring 1670-90. Wiberg nævner, at han blev gift med Kirsten Thøgersdat-ter af Randers St Mortens kirke i 1675 og med Kirstine Rosenstand 20/9 1676. Der er tale om den samme person!
Ingeborg Thøgersdatter. Hun døde omkring 1684. Hendes ægtemand, Peder Møller, kom til Christianshavn sogn som tysk præst, og lærte her borgmesterfamilien Spormand og døtrene Rosenstand at kende. Hun blev gift 3. januar 1676 med Peder Møller (1642-97). Han studerede i Lüneburg og Wittenberg og senere i København (1665). Derefter var han succentor i Christiania og legationspræst i England (1669). Magister 1672. Han var en tid tysk capellan i Frelsers kirke på Christianshavn, inden han 18/11 1684 blev sognepræst ved St. Mikkels kirke i Slagelse. Han fik Kancelliets bevilling til ægteskab (Sjællandske Registre)(PT 1915).
Efter Thøgers død i 1651 flyttede Christine formentlig til København, hvor moderen nu også boede. Her blev hun gift (2) efter 1751 med Christian Spormand. Han var født omkring 1620 og døde omkring 1690. Han blev udnævnt til borgmester i købstaden Christianshavn den 24. september 1662, og havde dette embede indtil Christianshavn i oktober 1674 blev indlemmet i København. Han ejede Hessel 1670-88, hvor gården blev solgt til konens svigerdatter Karen Foss. I 1676 fik han fiskerettigheder i Limfjorden uden for egen grund. I 1682 ejede han sammen med Jens Andersen en øde gård på østre side af Storegade i Randers, kaldet Niels Karis gård. Det lidet, som deraf står igen, bebos af Kristen Smed. Ejendommen blev takseret til 33 1/3 daler og grunden til 6 1/6 daler. Han ejede ved matriklen 1688 en gård Perregård i Borbjerg sogn. 1689 fik han eftergivet nogle skatter. Sammen fik de børnene:
Christiane Sophie Hanibaline Spormand, død 27. august 1714 i Sejlstrup. Hun fik to børn med Arnold. Hun blev gift 15. januar 1681 med Arnold Christian Dyssel
71
(1650-1714). 1686 havde han opstaldet 150 øksne hos oberst Hans Friis. 1687 var han assessor i kammerkontoret og kommissær i landmålingskommissionen. 1688 havde han forpagtningen af S. Elkjær (Hammer sogn) og Langholt. Han var admirali-tetsassessor og blev 1701 kancelliråd.
Thøger Spormand, født omkring 1658. Han blev student i 1676 og blev immatrikuleret i Orleans 22. november 1683.
Mathias Nielsen Foss 134 Han var født 12. oktober 1627 i Lund, Skåne. Han døde 8. juli 1683 i Aalborg og blev begravet 26. juli 1683 i Frue, Aalborg. Af DBL 1. udgave (S.M. Gjellerup) fremgår: Foss, Matthias, 1627-83, Biskop, Søn af nedennævnte Niels F., blev født i Lund 12. Okt. 1627, gik først i Fødebyens Skole og kom 1642 til Sorø, hvorfra han blev Student 1644. 1647 tog han theologisk Examen og blev 1648 Hører i Lund. 1650-53 rejste han udenlands, indskreves 1651 ved Universitetet i Leiden og besøgte derefter England, Tyskland og Italien. 1653 blev han Rek-tor i Lund og tog 1655 Magistergraden. Han nød stor Anseelse som Skolemand. Frederik III ud-nævnte ham 1660 til Slotsprædikant. 1662 faldt han i kort Tid i Unaade, i det han blev beskyldt for at have behandlet Statssager paa Prædikestolen. Han fordrede selv en retslig Undersøgelse i Sagen, der dog ikke blev foretagen, fordi Kongen fandt Beskyldningen ugrundet. Under sin Virksomhed ved Hove var han en Tid lang Skriftefader for den fangne Kongedatter Leonora Christina. Dersom han ikke havde haft privat Formue, kunde han dog ikke have ladet sig nøje med sin Stilling som Slotsprædikant; thi 1665 klagede han over, at han i 5 Aar ikke havde faaet sin Løn udbetalt, og det var vistnok Grunden til, at han s. A. blev Professor i Theologi ved Uni-versitetet. 1667 maatte han efter Kongens Befaling i en latinsk Prædiken forsvare Trinitetslæren over for Socinianeren Lubinietzki, en polsk Adelsmand, der opholdt sig ved det danske Hof og søgte fri Religionsøvelse for sig og sine Tilhængere. 1672 blev han Biskop i Aalborg og 1675 Dr. theol. 1674 deltog han med Landets Bisper i Forarbejderne til Danske Lovs 2. Bog, og s. A. maatte han med flere fremragende gejstlige i Kolding afgive en Erklæring om, hvorvidt man uden sin Saligheds Tab kunde gaa over til den romersk-katholske Religion. Svaret lød benæg-tende og havde vistnok sin Betydning for Prins Jørgen, der den Gang var paa Valg til Konge i Polen. F. døde 8. Juli 1683. I Forening med sine Brødre oprettede han det store Fossiske Legat for trængende Studenter. Han var 2 Gange gift: 1. (1656) med Bodil Brochmand (d. 1670), Dat-ter af Professor Hans Rasmussen B. og Enke efter Professor Hans Lauridsen i Roskilde; 2. (1675) med Margrethe Axelsdatter Aand, Enke efter Præsten Bent Hansen i Hammer. Som Biskop roses han for sin store administrative Dygtighed, der især fremtræder i hans Besty-relse af forskjellige kirkelige Stiftelser, hvis Tarv han varetog med stor Omsigt, og som han ef-terlod i fortrinlig Orden. Han var selv Godsejer og skrev sig til Hvidstedgaard i Vendsyssel. Han var en fremragende Prædikant og lagde særlig Vægt paa Modersmaalets Udvikling. H. Gerner klager rigtignok over, at han, efter at han var bleven Biskop, lod sig for stærkt paavirke af den jyske Dialekt. Men det skal dog fremhæves, at hans faa (3) Ligprædikener vare saa stærkt efter-søgte endnu ned i den Holbergske Periode, at der i Begyndelsen af det 18. Aarhundrede blev givet for dem «udi raa Materie» over 5 Rdl., og at de -- hvad der er et Særsyn i den Periode -- udkom i nyt Oplag 1731-32. F. var en fuldstøbt Personlighed og optraadte med stor Fordomsfrihed, f. Ex. over for forskjellige Ytringer af Datidens Overtro. Men i sine sidste Aar var han stærkt trykket af legemlig Svækkel-
72
se, der ogsaa indvirkede paa hans Aandstilstand. Han troede saaledes, at Verden skulde forgaa 1684, og i sit sidste Brev til sin Ven Biskop Grave i Aarhus skrev han faa Dage før sin Død, at han følte denne nærme sig, «som han agtede saa meget ønskeligere, som de forestaaende Revo-lutioner vare skrækkelige til, som han gruede for at bemøde sine Tanker med». Pontoppidan, Annales eccles. Dan. IV, 198 ff. Zwergius, Siellandske Clerisie S. 645 ff. J. Bir-cherods Dagbøger 1683 i Haandskrift. Han er medstifter af det Foss'ske stipendium. Han ejede Hvidstedgård (Hjørring) og Høstemark ved Mou, købt 1674 af kongen. I Vor Frue kirke Aalborg var der nærmest alterets søndre side placeret en tavle over biskop Ma-thias Foss og hans hustruer Bodil Brochmann og Margrethe Aand med latinsk påskrift. (Klit-gaard: Gravskrifter i Vor Frue Kirke). Han blev (1) gift 24. august 1656.med Bodil Hansdatter Brochmand 135 Hun var født 19. maj 1624. Hun døde 16. december 1670 i København. Forlovelsen med Hans Lauridsen blev lyst 17. p. Tr. 1642. Hun blev (1) gift 27. november 1642 under højmessen i Frue kirke sogn, København med Hans Lauridsen. Han var født omkring 1620 og døde 1654 i Aal-borg. Han var professor i matematik ved Roskilde gymnasium. Sammen fik de børnene:
Hans R. Brochmann, født omkring 1644. Han blev gift med Charlotte Kürtz. Drude Brochmann, født omkring 1650. Hun blev begravet 9. september i Trinitatis kirke,
København. Hun døde ugift (jomfru). Begravelsen fandt sted i professor Brochmands grav i koret af Trinitatis kirke i København.
Mathias Foss og Bodil Brochmand havde sammen børnene:
Karen Matthiasdatter Foss (ane 67), født 1657 i Aalborg og døbt 17. april 1657 i Lund, Skåne. Hun døde 5. april 1708. Hun blev gift 6. maj 1679 i Aalborg med Peder Tø-gersen Rosenstand.
Drude Mathiasdatter Foss, født 1658. Hun døde 16. september 1684. Hun blev gift 8. ok-tober 1679 med Peder Benzon. Han var født 29. september 1652 i Aalborg og døde 25. juni 1701 i Havnø, Visborg. Af DBL 1. udgave (G. L. Wad) fremgår: Benzon, Peder, 1652-1701, Godsejer. Han var født i Aalborg 29. Sept. 1652 og Bro-der til ovennævnte Generalprokurør Niels B. (d. 1708), sammen med hvem han først gik i Aalborg Skole og senere i Herlufsholms, hvorfra han 1664 blev Student. Han lagde sig efter det juridiske Studium, som han ogsaa dyrkede paa en Udenlandsrejse. Ved sin Hjemkomst blev han Assessor i Kommercekollegiet og 1686 Kancelliraad; 1679 optoges han i Adelsstanden. B. var en meget rig Mand og ejede i Jylland Her-regaardene Aagaard, Korsøgaard samt Havnø, hvor han døde «meget hasteligen» 25. Juni 1701. B. var to Gange gift, 1. (1679) med Drude Foss, f. 1658 d. 1684, Datter af Biskop Matthias F., og 2. (1688) med Margrethe Rantzau, d. 1699, 33 Aar gammel, Datter af Oberst Frants R. til Estvadgaard.
73
(Leth og Wad, Dimitterede fra Herlufsholm I, 61. II, 171.) Ingeborg Mathiasdatter Foss, født 1661 i København. Hun døde 1737. Hun blev (1) gift
6. december 1691 med Hans Thøgersen Lasson. Han var født 1662 og døde 1695. Han blev student og ejede senere Hvidstedgård. Han lavede testamente med sin hu-stru 1694/95, hvorefter den længstlevende skulle sidde i uskiftet bo. Hun blev (2) gift 2. april 1696 med Jens Jensen Wissing. Han var født 1656 og døde 28. september 1697. Han blev kammerråd 1696.
Niels Madsen Foss, født 4. august 1664 i København og død 2. august 1710 i Sorø. Han var sognepræst i Sorø. Han blev (1) gift 18. november 1688 med Else Christine Clausdatter Mohr. Hun var født 16. februar 1670. Han blev (2) gift med Sophia Christensdatter. Hun var født omkring 1650 i Kalundborg og døde 1698 i Strøby.
Søster Mathiasdatter Foss, født 26. januar 1666 i København. Hun blev begravet 24. au-gust 1729 i Budolfi, Aalborg. Ved hendes begravelse er anført: begravet Søster Foss sl. rådmand de Hemmers, æt 63 år, 7 mdr. og 14 dage. Hun blev gift 15. februar 1687 i Budolfi, Aalborg med Christoffer de Hemmer. De blev viet "i huset". Han var født 15. maj 1659 i Aalborg. Han døde 11. januar 1703 i Aalborg og blev begravet 19. januar sst. Han blev rådmand i Aalborg 1692, men fik først bestalling 21/11 1699 i Søren Sørensen Banners sted. 9 børn. Han ejede Refsnæs.
Mathias Foss blev (2) gift 3. februar 1675 i Aalborg med Margrethe Axelsdatter Aand. Hun var født 1626 og døde 1683. Hun var en søsterdatter til justitsråd Peder Lasson. Hun var først gift med sognepræsten til Hammer i Aalborg stift magister Bent Hansen (søn af borgmester Hans Sørensen i Aalborg), som døde 22 SEP 1672. 1675 giftede hun sig med Mathias Foss. Giessing skriver, "at hun maatte taale den Hiertesorg at see paa, man vilde afsætte Bispens svage Been, og var derom nu forsamlede, da just ankom fra Tydskland en Barbeer-Svend, Asbach, som fik Bee-net at see, hindrede Afsættelsen og lykkelig bragte Bispen på Bene". Claus Thomsen (Høg) Heug 138 Han var født omkring 1620. Han døde 13. april 1683 i Aalborg, begravet 29. april 1683 i Budol-fi, Aalborg.1 Han var skaffer i "Guds Legems Laug" 1654-56. Dette laug var stiftet i Aalborg af borgmester Peders Iversen i 1431. 28/2 1656 blev han rådmand i Aalborg. Han var medlem af Rigsdagen 8/9 - 4/12 1660, som deputeret for Aalborg, sammen med borger Hans Sørensen. Han skifte blev foretaget 21/5 1683. Her nævnes hans hustru Gunde Christensdatter og børnene: 1. Christen Høg (afdød), har to børn a. Maren Høg b. Mogens Høg 2. en søn [navn ulæseligt i protokollen] på Ceylon [Thomas]. 3. Claus Høg (21) i Ostindien 4. Envold Høg i Hamborg 5. Hans Høg i Ratenburg 6. Ide Høg g.m. Anders Jensen 7. Jens Høg, studiosis, bor i Aalborg 8. Maren Høg (23) 9. Søren Høg i Helsingør (Aalborg skifteprotokoller 1587-1705, M9183A-nr. 28).
74
Han blev gift 19. juli 1643 i Budolfi, Aalborg med Gunde (Gundel) Christensdatter 139 Hun var født omkring 1624 i Aalborg. Hun blev trolovet med Claus Heug 3. juledag 1642. Hun var fadder for Envold Heug i 1688 og Gunde i 1695. Hun døde 80 år gl. i Aalborg og blev be-gravet 15. august 1705 i Budolfi, Aalborg. Sammen fik de børnene:
Thomas Clausen Heug, født i Aalborg og døbt 11. august 1644 i Budolfi, Aalborg. Over-leveringen vil, at han var i Ostindien i 1683. Han døde efter 1683.
Hans Clausen Heug, født i Aalborg og døbt 7. november 1645 i Budolfi, Aalborg. Han boede i Ratzeborg i 1683. Han døde efter 1683.
Christen Clausen Heug, født i Aalborg og døbt 13. august 1647 i Budolfi, Aalborg. Han døde i Aalborg og blev begravet 30. december 1677 i Budolfi, Aalborg. Han var bo-sat i Aalborg, gift og havde 1 søn Mogens (1676) og 1 datter Maren (1677). Han blev gift med Karen Lucasdatter. Hun var født i København. Hendes far var tolder i Aalborg.
Envold Clausen Heug, født i Aalborg og døbt 31. januar 1649 i Budolfi, Aalborg. Han var bosat i Hamborg i 1683. Han døde efter 1683.
Maren Clausdatter Heug, født i Aalborg og døbt 24. juli 1650 i Budolfi. Hun døde i Aal-borg og blev begravet 16. januar 1651 i Budolfi, Aalborg. Ved begravelsen er anført: begravet Claus Thomsen Høgs barn.
Søren Clausen Heug, født Aalborg og døbt 25 februar 1652 i Budolfi, Aalborg. I 1683 var han i Helsingør ved "Militien", senere bosat i Aalborg. Han døde efter 1683.
Jens Clausen Heug, født 13. april 1653 i Aalborg og døbt 17. april 1653 i Budolfi, Aal-borg. Han blev student i Aalborg og præst i 1672. Han fik attestats 1/7 1674 og blev sognepræst i Mou 14/6 1687 med ordination 30/6. 1 datter med Else. Han døde død 1689. Døde han i Ingstrup? Han blev gift 10. september 1688 i Ing-strup med Else Jacobsdatter (1664-1737). Hendes far var provst Jacob Ottesen i Ingstrup. Hun giftede sig igen 2 gange.
Ida Clausdatter Heug (ane 69), født i Aalborg og døbt 25. juli 1655 i Budolfi, Aalborg,1 død november 1722 i Aalborg, begravet 12. november 1722 i Frue, Aalborg.11 Hun blev gift med Anders Jensen.
Johannes Clausen Heug, født 1658 i Aalborg, døbt 20. august 1658 i Budolfi, Aalborg. Hun døde i Aalborg og blev begravet 24. oktober 1658 i Budolfi, Aalborg. Ved be-gravelsen er anført: Begravet Claus Thomsens barn.
Maren Clausdatter Heug, født i Aalborg og døbt 1. februar 1660 i Budolfi, Aalborg. Hun døde 1712 i Aalborg. De boede i mange år i Saltum, hvor 14 børn blev født. Senere flyttede de til Fladstrand. Hun blev gift 13. november 1684 i Budolfi, Aalborg med Hans Christopher Claudi. Løjtnant Claudi var 1677 blevet generaladjudant løjtnant hos generalmajor Levetzau og deltog med denne i togtet til Rugen og blev rost af ham som en flink soldat. 1679 var han officer ved et kompagni, som var indkvarteret i rytterdistriktet i Kjær herred. Officererne var major: Erich Zacharias von Kahlen, løjtnant: Hans Christopher Clau-di og kornet: Hans Bowitz. 1680 var han ritmester ved Stürckes Regiment, blev 1681 forsat til Hofetaten. 24/10 1682 blev han ved kgl. befaling udnævnt til kgl. livkarl med en gage iflg. reglementet på 500 rdl. årligt. 2/3 1683 blev han udnævnt til major og chef for ovennævnte kompagni i Kjær herred.
75
Han boede 1685 til 1707 i Jonstrup i Saltum sogn som chef for herredets rytterkom-pagni. Den 9/11 1695 tog han sin Afsked med Pension, men atter ansat som Oberst-løjtnant til Fods den 24/9 1698. Den 25/1 1707 blev han Kommandant for Hals og Fladstrands Fæstninger. Han døde 14. januar 1719 i Fladstrand. 1702 fik han testamenteret 100 rdl. af sin ven Erich Zacharias von Kahlen. Von Kva-len blev oberstløjtnant og tog sin afsked 1695. 1699 købte han Vesløsgård, som han igen afhændede 1702. 1706 købte han Todbøl i Kallerup sogn, og her døde han 79 år gl. i 1726. Han giftede sig med Hans Claudis datter Martha Sabine. Hun levede efter hans død i »armelig Tilstand « og gik fallit, hvorefter Todbøl blev solgt ved auktion. Hun var forlovet med ham, da han i 1708 oprettede et testamente, i hvilket bl.a. Ål-borg Skole blev betænkt med et større legat. Hun skal have endt sine dage i Køben-havn mange år efter hans død
Claus Clausen Heug, født 1661 i Aalborg, døbt 4. oktober 1661 i Budolfi. Ved faderens skifte i 1683 antog man, at han var i Ostindien på danske pladser. Han døde efter 1683.
Mads Clausen Heug, født i Aalborg og døbt 31. juli 1663 i Budolfi, Aalborg. Han døde i Aalborg og blev begravet 17. september 1666 i Budolfi, Aalborg.1 I KB er anført: begravet Claus Høgs barn.
Jørgen Jensen Seerup 140 Han var født omkring 1640 og døde 1677. Han var konsumptionsinspektør ved St Mikkels Port i Viborg (1674) og medejer af Restrup Hovedgård. Han blev gift med. Mette Andersdatter Broch 141 Hun var født omkring 1645. Sammen fik de sønnen:
Jens Jørgensen Seerup (ane 70), født omkring 1670. Han døde 1739 i Hald og blev be-gravet i Funder. Han blev (1) gift 16. september 1695 i Skive med Else Christens-datter Fursman. Hun var født omkring 1644 og døde 21. maj 1706 i Skive. Han blev (2) gift omkring 1706 med Marie Kirstine Kruse. Hun var født omkring 1685 og blev begravet i Funder.
Strange Hansen Kruse 142 Han var født omkring 1650 og døde inden 1699. Navnet på hans hustru kendes ikke. Han havde børnene:
Marie Kirstine Kruse (ane 71), født omkring 1685 og begravet i Funder. Hun blev gift omkring 1706 med Jens Jørgensen Seerup.
Sophie Kruse. Hun blev gift med en præst i Jylland. Frederik Kruse, død 1730. Han var løjtnant ved det Jyske Nationale regiment. Ewald Kruse. Der vides intet om ham.
76
Augusta Mehl 145 Hun er nævnt som fadder i Rudkøbing i 1691 (18. sø e Trinitatis) og frem til 1694. Det var må-ske Ditlev Mehl mor, evt hans søster. Af hendes børn kendes:
Ditlev Nicolai Mehl (ane 72), født februar 1654 i Itzehoe, Holsten. Han døde i Rudkøbing og blev begravet 25. september 1730 i Rudkøbing. Han blev (1) gift omkring 1685 i Rudkøbing med Marie Nissdatter Feddersen, Hun var født omkring 1669 i Rudkø-bing. Hun døde 3. februar 1690 i Rudkøbing og blev begravet 7. februar 1690 i Rud-købing. Han blev (2) gift 26. oktober 1692 i Rudkøbing med Inger Pedersdatter. Hun var født omkring 1670 i Rudkøbing og døde efter 1727.
Christian Mehl. Han var fadder i Rudkøbing hos Ditlev Mehl i 1696. Peder Nielsen Bager 146 Han var født omkring 1634. Han var handelsmand og fattigforstander i Rudkøbing. Han døde 59 år gl. 13. januar 1693 i Rudkøbing og blev begravet 20. januar s.å. i Rudkøbing. Her kaldes han Møller og betegnes skipper og borger (i Rudkøbing). Der blev skiftet efter ham 31/1 og 13/2 1693. Heraf fremgår: Afdøde: Handelsmand Peder Nielsen Bager Enke: Stinike Jørgensdatter. Lavværge enkens bror Jørgen Jørgensen i Rudkøbing Hans børn i 1. ægteskab med Johanne Rasmusdatter 1) Rasmus Pedersen handelsmand i Rudkøbing 2) Niels Pedersen er på lange rejser med skib og er udenlands 3) Olle Pedersen i Flensborg 4) Inger Pedersdatter g. m. Ditlef Nicolaj Mehl i Rudkøbing 5) Peder Pedersen i latinskole i Odense Børn med enken 6) Johanne Catrine Pedersdatter blev 12 år gammel 14 dage før sidste kyndelmisse 7) Jørgen Pedersen blev 10 år sidste mikkelsdag 8) Jacob Pedersen blev 7 år sidste jul 9) Peder Pedersen den yngste blev 4 år sidste december Peder P’s og Johanne Catrine P’s værge den ældste bror Rasmus P Jacob P’s værge Ditlef Nicolaj Mehl Jørgen P’s værge børnenes farbror Erich Nielsen Møller Der henvises til skiftekontrakt af 29.1.1680 oprettet efter Johanne Rasmusdatters død Niels Pedersen er udlagt til barnefar af Karen Madsdatter i 1690. Han blev (1) gift med Johanne Rasmusdatter 147 Sammen fik de børnene:
Rasmus Pedersen, født marts 1760 1760 i Rudkøbing. I 1693 var han handelsmand i Rud-købing.
Niels Pedersen, født 3. maj 1764 i Rudkøbing. Ved faderens skift i 1693 blev det oplyst: "er på lange rejser med skib og er udenlands".
77
Oluf Pedersen, født 21. februar 1668 i Rudkøbing. Hans fødselsdato må anses for om-trentlig! I 1693 opholdt han sig i Flensborg.
Inger Pedersdatter (ane 73), født 24. december 1669 i Rudkøbing. Hun døde efter 1727. Hun blev gift 26. oktober 1692 i Rudkøbing med Ditlev Nicolai Mehl.
Peder Pedersen, født 10. august 1672 i Rudkøbing. I 1693 gik han på latinskolen i Oden-se.
Hun døde 1680 i Rudkøbing. Der blev skiftet efter hende 29/1 1680. Heraf fremgår: Johanne Rasmusdatter Enkemand de fattiges forstander Peder Nielsen Fælles børn Rasmus Pedersen 19 år sidste marts Niels Pedersen bliver 16 næste 3.5 Olluf Pedersen bliver 12 år næste fastelavn Inger Pedersdatter 10 år siden jul Peder Pedersen på 7. år siden sidste st. Lars dag [10.8] På børnenes vegne Jesper Christoffersen og Jørgen Jørgensen i Rudkøbing (Rudkøbing byfogeds skifteprotokol 1673-93, folio 279). Peder Nielsen blev (2) gift med Stinike Jørgensdatter. Hun var (2) gift med procurator, råd-mand i Horsens Thomas Panche. Hun døde i Horsens og blev begravet 23. januar s.å. i Horsens. Med hende fik han børnene:
Johanne Cathrine Pedersdatter, født 19. januar 1681 i Rudkøbing. Fødselsdato må anses for omtrentlig.
Jørgen Pedersen, født 29. september 1682 i Rudkøbing. Jacob Pedersen, født 24. december 1685 i Rudkøbing. Fødselsdato må anses for omtrent-
lig. Peder Pedersen, født december 1688 i Rudkøbing.
Peder Henriksen Arctander 150 Han var født omkring 1630 i Selde. Han døde i 1674 i Viborgog blev begravet i Gråbrødre kirke (Nørre sogn), Viborg. Han var tingskriver (før 1662), senere byskriver (efter 1662) i Viborg. Ved kopskattemandtal 1672 for Gråbrødre Sogn er anført: * 417 Peder Henriksen Byskriver og hustru, pige 12 år, dreng 12 år, pige 23 år. Ved grundtaksten 1682 i Sortebrødre Sogn: St. Sct. Mikkels Gade østre side: en gård udlagt til sl. Peder Henriksens kreditorer, 66 rdl. Ifølge "Viborg Købstads Historie" blev han begravet 8/1 1675 jf. Gråbrødre sogns kirkeregn-skab, men denne dato synes i stedet at være betalingsdatoen for hans gravsted. I Viborgs Skøde og panteprotokol anføres omkring 15/5 1700, at Jochum Johansen giver afkald for Karen Niels-datter Arctander gift med Oluf Nielsen i det oprindelige skifte efter Peder Henriksen, som fandt sted 17. december 1674. I det oprindelige skifte skal der have stået, at Karen Nielsdatter Arctan-der var Peder Henriksens plejebarn. På dette grundlag må man antage, at Peder Henriksen døde 30 dage før, d.v.s. medio november 1674. Han blev gift med
78
Maren Andersdatter Broch 151 Hun var født omkring 1631 i Viborg. Sammen fik de børnene:
Birgitte Pedersdatter Arctander, født omkring 1656 i Viborg, begravet 25. juli 1701 i Sortebrødre kirke (Sønder sogn), Viborg.1 Hun blev begravet 45 år gl "med fuld rin-gen og siungen og prædiken". Hun blev (1) gift 14. januar 1672 i Sortebrødre kirke (Sønder sogn), Viborg med Jens Jensen Bagger. Han blev begravet 16. marts 1673 i Sortebrødre kirke (Sønder sogn), Viborg. Hun blev (2) gift med Poul Jørgensen Bagger, født omkring 1636, begravet 2. sep-tember 1689 i Sortebrødre kirke (Sønder sogn), Viborg. Han døde 53 år gl. og blev begravet "med sang og klang". Hun blev (3) gift med Knud Jensen Bagger. Ved Kopmandtallet 1696 er anført: Knud Bager med hustru, et barn og 2 piger, en fattig ung bager, som nylig til byen er ankommen, sælger hvede og sigtebrød, køber øl i pottemål, 5, 20 rdl. Han boede i Sct. Mickelsgade.
Anders Pedersen Arctander, født i Viborg, døbt 18. oktober 1657 i Sortebrødre kirke (Sønder sogn), Viborg. Han var tvilling med Kirsten.
Kirsten Pedersdatter Arctander (ane 75), født i Viborg og døbt 18. oktober 1657 i Sor-tebrødre kirke (Sønder sogn), Viborg. Hun døde i Viborg og blev begravet 4. januar 1724 i Sortebrødre kirke (Sønder sogn), Viborg. Hun blev gift 31. juli 1689 i Sorte-brødre kirke (Sønder sogn), Viborg med Mouritz Pedersen Graae.
Maren Andersdatter Broch blev (2) gift 14. december 1681 i Sortebrødre kirke (Sønder sogn), Viborg med Joachim Johansen Borchardt. Han var født i Viborg og døbt 14. september 1656 i Sortebrødre kirke (Sønder sogn), Viborg. Han var badskærer (kirurg) i Viborg. Ved kopmandtallet 1696 nævnes han i Vestergade: Jochum Johansen med hustru og en pige, en barber, herberger fremmede, bager og brygger til sin husholdning, 3, 24 rdl. Han blev begravet 48 år og 4 måneder gl. 23. januar 1705 i Sortebrødre kirke (Sønder sogn), Viborg. Ved hans begravelse er hans fulde navn nævnt. Han blev "begravet i kirken med fuld ringen, siungen og prædiken" Maren Andersdatter Broch døde 82 år gl. i Viborg og blev begravet 14. november 1713 i Sorte-brødre kirke (Sønder sogn), Viborg. Hun blev "jordet af Mag Johannes Højer med Ringen, Siun-gen og Prædiken i Kirchen". Der foreligger et skifte efter hende, som belyser familieforholdene (børn). Christen Jensen Zeuthen 152 Han var født omkring 1612 i Rosenholm og døde 1659 i Brændekilde. Han var sognepræst for Brændekilde og Bellinge menigheder 1641-59. Navnet på hans hustru kendes ikke. Han fik bør-nene:
79
Axel Christensen Zeuthen, født omkring 1638 i Brændekilde og død 31. maj 1721 i Egense. Han blev sognepræst på Drejø 9/8 1680. Han blev ordineret som sognepræst til Egense 21/9 1684. Han blev gift med Maren Jørgensdatter Wichmann (o.1652-1721). Hendes far var vistnok rådmand i Odense. 4 børn.
Laurits Christensen Zeuthen, født omkring 1640 i Brændekilde. Jens Christensen Zeuthen, født 1643, død 20. april 1696. Han var kapellan for Middelfart
og Kavslunde menigheder fra 19/7 1675. Navn på hustru kendes ikke. 2 børn. Ole Christensen Zeuthen (ane 76), født 1644 i Brændekilde og begravet 8. februar 1720 i
Gangsted. Han blev gift 1690 med Maren Jensdatter Burchardsen, gift. Maren Christensdatter Zeuthen, født 1645 i Brændekilde og død 12. marts 1734 i Jers-
lev. Ved hendes begravelse er anført: "begravet Maren sl. Diderich Marcusens, gl. 89". Hun blev gift omkring 1667 i Brændekilde med Diderich Marcussen. Han boe-de i København. 2 børn.
Abel Cathrine Zeuthen, født omkring 1647 i Brændekilde, begravet 28. juli 1703 i Frø-rup, Vindinge.1 Hun døde ugift i Frørup præstegård 1703. Ved hendes begravelse er anført: Den 28. juli 1703 blev min salig morbrors datter Abild Christensdatter Zeu-then, som boede i præstegården begravet. Hendes alder var 56 år, 3 måneder og 3 uger.
Else Christensdatter Zeuthen, født omkring 1648 i Brændekilde, død eft 1703. Hun op-holdt sig ved Hobro 1703. Hun blev gift med Niels Esbensen, gift omkring 1669 i Brændekilde.
Jens Hansen Burchardsen 154 Han var født 18. maj 1635 i Ribe. Han døde 1. maj 1681 i Tranebjerg. Han blev student i Køben-havn 1653 og magister i 1669. Fra omkring 1664-1681 var han sognepræst i Tranebjerg på Samsø. Han fik ægteskabsbevilling af 18/7 1677 til ægteskab med Elisabeth Hansteen. Han blev (1) gift med Ingeborg Nielsdatter Foss 155 Hun var født 1638 i Lund, Skåne og døde 1676. Sammen fik de børnene:
Maren Jensdatter Burchardsen (ane 77), født omkring 1673 i Tranebjerg og død 1713 i Gangsted. Hun blev gift 1690 med Ole Christensen Zeuthen.
Ingeborg Jensdatter Burchardsen. Usikkert hvem moderen var! Hun blev gift med Jo-han Knudsen Agger. Han blev indsat som sognepræst for Hvirring, Hornborg og Tamdrup menigheder 3/10 1696 og ordineret 4/12 s.å. Han blev begravet i Hvirring "efter at have tjent disse menigheder på 20de år" (KB). 2 døtre: Ingeborg Margrethe (1699) og Elisabeth Maria (1700 - 00). I 1700 blev barnet båret af "min kierestes moder af Samsø".
Karen Jensdatter Burchardsen. Hun var fadder hos søsteren i Gangsted 1700. Her er an-ført: Konens søster Karen Borchard i Hundslund. Hun bar også 1702 - og her nævnes svogeren Ole Olsen. Hun fik 1000 rdl. i boet efter sin mand i 1702. Der blev udstedt proklama 16/8 1713 efter hendes død.
80
Af et skiftebrev efter hende fremgår, at hun 1713 havde 6 børn i alderen ½ - 10 år med Mikkel Fogh. Hun blev (1) gift 9. august 1701 i Søvind med Ole Olsen Svane. Han var født om-kring 1656. Han boede på Vorsøgård i Søvind sogn. Han overtog formentlig gården efter faderen. I ekstrakt af Breve til Amtmandens Skanderborg - Åkjær Amter 1661 – 1799, kan følgende læses om Vorsø af 13/1 1693: ”Tingsvidne: Skøde på Vorsø. Erenst Ollesen Suane7 af Horsens i hånd tog sin bror Olle Ollesen Suane, og solgte til ham og arvinger, al den lod og del, han havde arvet efter sin far Olle Hansen, for-hen Borgmester i Horsens, i Vorsø i Søvind Sogn, desuden de 3 broderlodder, han selv havde tilkøbt sig af sine brødre Hans -Elias og Frederik Suane. Desuden det ud-læg han havde efter sin Stedfar Peder Hansen Bendtz iflg skifte 15 Oktb 1684. 13 Ja-nuar 1693. Læst i boet efter Olluf Oluffesen SVANE på Vorsø 29 Januar 1703.” Han døde på Vorsø og blev begravet i Søvind 15. april 1702. Der blev skiftet efter ham 29/1 1703. Oluf Olufsen Svane på Vorsø. 29.1.1703, fol.13. Enke: Karen Burchard. Lavværge: Just Hansen, amtsforvalter over Skanderborg og Åkær amter. Arvinger: søskende Elias Svane, præst i Horsens Hospital og Torsted, Hans Svane, Ernst Svane, kontrollør i Horsens, Frederik Svane i Bisgård. (Skanderborg og Åkær amter Skifteprotokol 1702-1707 folio 13) Karen Burchardsen blev (2) gift med Mikkel Mogensen Fogh. Han var født omkring 1661. Ved vielsen med Karen kom han fra Århus. Han er nævnt 1706 på Vorsø i Søvind sogn. Karen Burchardsen døde på Vorsø og blev begravet i Søvind 22. april 1713. Han døde på Vorsø og blev begravet 10. juni 1762 i Søvind. Han blev 60 år 10 må-neder 2 uger og en dag gl. Der blev afholdt skifte efter ham 18/9 1722. Mikkel Mogensen Fogh på Vorsø. 18.9.1722. Enke: Rebekka Dorschæus. Lavværge: Oluf Krabbe til Bjerre, Nandrup og Skårup, Søren Sørensen i Vadsmølle. Første ægteskab med Maren Andersdatter Kruse. Børn: Margrethe Marie Fogh. Formynder: Jens Foss Zeuthen i Elbæk. Andet ægteskab med Karen Borchardt. Børn: Oluf Fogh 19, Jens Borchardt Fogh 16, Mogens Mikkelsen Fogh 13, Maren Fogh 13, Ingeborg Margrethe Fogh 11. Formyn-der: farbror Niels Mogensen Fogh i Horsens, fars søstersøn Oluf Lauridsen Voigt i Horsens, Just Lund, birkeskriver i Kolding Rytterdistrikt. (Skanderborg og Åkær amter, Skifteforretninger Enkeltskifter 1704-1736).
81
Jens Hansen Burchardsen blev (2) gift 1677 med Elisabeth Margeritha Bartholumæusdatter Hansteen. Hun var født 20. september 1653 i København og døde 1725. Jens Jensen Juel 158 Han var født i Vejle. Han døde 1665 i Ørum. Han blev kaldet som sognepræst til Ørum-Daugaard i 1651. De havde 7 døtre. Han blev gift med Anna Clemensdatter 159 Hun døde inden 1672 i Hedensted. Af Jens og Annes 7 børn kendes:
Maren Jensdatter Juel, født omkring 1654. Hun blev begravet 24. juli 1738 i Løsning. Ingen børn. Hun blev (1) gift 11. november 1684 i Ørum, Bjerre, med Morten An-dersen Gjødesen (1644-1708). Han blev kaldet til sognepræst i Hedensted 6/12 1671. De fik ægteskabsbevilling 1/7 1784, da de var beslægtede i 3. led. 1705 opret-tede han testamente med hustruen, så den længstlevende kunne sidde i uskiftet bo. Ingen børn. Han blev 64 år gl. Der blev skiftet efter ham 16/9 1714. Heraf fremgår: Afdøde: Morten Andersen Gødesen, præst i Hedensted. Enke: Maren Jensdatter Juul. Afkald fra Arvinger: 1) bror [Ejler Andersen Gødesen], død. 3 Børn: a. Anders Ejlersen i Merring [i Korning sogn] b. Kirsten Ejlersdatter g.m. Niels Mikkelsen i Hedensted c. Maren Ejlersdatter g.m. Otto Jørgensen i Belle. (Hatting herred Gejstlig skifteprotokol 1681-1776, folio 83B). Han døde 64 år gl. 17. februar 1708 i Hedensted. Hun blev (2) gift 25. oktober 1714 i Løsning med Hans Ollesen Nysted Han var født 14. august 1664 i Trondhjem. Han blev student i Trondhjem 1682 og fik attestats 1684. Derefter var han hører i Horsens 1690 og rektor 1691. Han blev kaldet til Løs-ning sogn 23/5 1693. 1696 oprettede han testamente med sin første hustru med sam-me indhold som efterfølgende testamente. 1717 oprettede han testamente med hu-struen, så den længstlevende kunne sidde i uskiftet bo. Ved indgåelse af nyt ægteskab skulle der udredes 40 rdl. til afdødes arvinger. Han var interesseret i filologi og histo-rie. Han blev begravet 31. december 1740. Der blev skiftet efter ham 31/12 1740. Heraf fremgår: Afdøde: Hans Olufsen Nysted, (Neopolitan), præst i Løsning og Korning. Enkemand efter Maren Jensdatter Juul, [skifte 16.9.1738 lbnr.16]. Børn: [Første ægteskab med Lene Holgersdatter, skifte 12.9.1714 lbnr.9]. 1) bror Christen Olufsen Nysted, guldsmed i Vejle ved søn Hans Nysted, guldsmed i Horsens
82
2) søster Helene Cathrine Olufsdatter Nysted, død. 2Børn: a. Peder Jacob Abel, dansk skoleholder på kongens gods på Sjælland b. Helene Cathrine Sørensdatter g.m. Rasmus Hansen, skytte på Palsgård 3) søster Mette Olufsdatter Nysted i Lofoten sogn i Trondhjem stift i Norge, død, var g.m. Hans Haar. Børn: a. Peder Hansen Haar b. Oluf Hansen Haar, død, var g.m. Ingeborg Eriksdatter, nu g.m. Henrik Meier. 4 Børn: 1. Erik Olufsen Haar 2. Oluf Olufsen Haar 3. Mette Olufsdatter Haar 4. Kirsten Olufsdatter Haar. Formynder: Troels Aagum c. Sara Hansdatter Haar. Hendes Arvinger: 1) søster Ingeborg Jensdatter Juul, død, var g.m. Hans [Andersen] Grønbæk, præst i [Ølsted, skifte 9.8.1706 lbnr.3]. 4 Børn: a. Jens Hansen Grønbech, degn i Vadum i Vendsyssel, død. 4 Børn: 1. Hans Jensen Grønbech 26 i Årslev 2. Hans Jensen Grønbech den yngre 25, konstabel i København 3. Lars Jensen Grønbech 24 i Nibe 4. Engel Jensdatter 28 i Vivild præstegård b Anders Hansen Grønbech, død uden arvinger c Laurids Hansen Grønbech, skrædder i København d Maren Hansdatter Grønbech i Hedensted. FM: Clemen [Nielsen] Ussing, præst i Løsning 2) søster Anne Jensdatter Juul, død, [var g.m. Andreas Frandsen, præst i Rårup]. 5 Børn: a. Jens Andersen Juul, degn i Kragelund og Funder b. Niels Andersen Sommer, købmand i Thisted i Thy c. Marie [Kirstine] Andersdatter, enke efter [Hans] Lytken [Friis, organist] i Hor-sens, [skifte Horsens 1.8.1727 lbnr.620] d. Kirstine Andersdatter i Elbæk præstegård, enke efter Jens [Foss Olufsen] Zeu-then, [præst i Gangsted og Søvind, død 1737, skifte Voer herred gejstlig 23.10.1747 lbnr.7] e. Hylleborg Andersdatter i Løsning Præstegård, enke efter Niels [Pedersen] Lund, [præst i Tyrsted og Uth, skifte 17.11.1717 lbnr.12]. Lavværge: [svigersøn] Johan Selmer, præst i Øster Snede 3) halvsøster Anne Christine Nielsdatter Sommer g.m. Ove [Mathiesen] Steenberg, præst i Hedensted. (Hatting herred Gejstlig skifteprotokol 1681-1776, folio 168B, 263, 281B)
Ingeborg Jensdatter Juel født omkring 1659 i Ørum, Bjerre. Hun døde 77 år gl. og blev begravet 5. april 1731 i Hedensted. Hun giftede sig 19. september 1682 i Ørum, Bjer-re, med Hans Andersen Grønbech. Han var præst i Ølsted, Hatting hrd. 1677-1706. I 1704 blev han indstævnet fordi han havde hjemmedøbt et uægte barn i Stenderup uden for sognet. Han blev sat til rette med alvorlig formaning om at holde sig til sine egne grænser. Han døde 1706 i Ølsted, Hatting. Der blev skiftet efter ham 9/8 1706. Af skiftet fremgår: Afdøde: Hans Andersen Grønbæk, præst i Ølsted. Enke: Ingeborg Jensdatter Juul. Lavværge: Peder Bentzon i Ølsted. Børn:
83
Første ægteskab med [Christence Johansdatter]. Andet ægteskab med Birgitte Lauridsdatter Fogh, skifte 5.10.1681 lbnr.2. B: 1) Anne Christence Hansdatter Grønbæk, født 11.2.1679 2) Birgitte Hansdatter Grønbæk, født 2.9.1681, nu g.m. Rasmus Ibsen, gartner på Grundet. Tredie ægteskab [med Ingeborg Juel]: 3) Jens Hansen Grønbæk, født 27.3.1683, stud. theol. 4) Anders Hansen Grønbæk, født 29.3.1692 5) Laurids Hansen Grønbæk, født 8.7.1694 6) Maren Hansdatter Grønbæk, født 19.1.1688. Formyndere: 1) Peder [Hansen] Billeskov, præst i Engum 2) Anders Jensen Fogh, præst i Rye [og Kirke Sonnerup] ved Roskilde på Sjælland 3) Christen [Christensen] Bagger, præst i Ølsted 4) Morten [Andersen] Gødesen, præst i Hedensted 5) Jørgen [Jørgensen] Hatting den yngre, præst i Hatting. (Hatting herred Gejstlig skifteprotokol 1681-1776, folio 47).
Anna Jensdatter Juel (ane 79), født omkring 1662. Hun blev begravet 28. maj 1734 i Bøl-ling. Hun blev gift 16. juni 1685 med Anders Frandsen.
Jens Jensen Juel. Han var lavværge for søsteren Anne, g.m. Anders Frandsen i Rårup (1708).
Anna Clemensdatter blev (2) gift omkring 1665 med Niels Christensen Sommer. Han kom fra Hornslet og var sognepræst i Ørum-Daugbjerg 1665-1701. Sammen fik de datteren:
Anne Kirstine Nielsdatter Sommer. Hun var født 1667 i Ørum, Bjerre. Hun blev gift (1) med Laurits Davidsen Foss (1643-90). Hans far var præst i Catharina kirke i Ribe. Han blev student i Ribe 1662. Derefter hører og cantor i Ribe. 1672-1704 var han præst i Pjedsted og Gårdslev sogne. Tillige provst. Hans første kone døde inden 1690. Hun blev (2) gift 23. maj 1708 med Ove Mathiasen Steenberg (1680-1751). Han var præst i Hedensted-Dalby 1708-41, hvor han overlod embedet til sønnen Laurits Foss Ovesen Steenberg. Hun blev begravet 86 år gl. 4. maj 1753 i Hedensted. Der blev skiftet efter hende 25/6 1754. Heraf fremgår: Afdøde: Anne Kirstine [Nielsdatter] Sommer i Hedensted præstegård. Enkemand: Ove [Mathiasen] Stenberg, præst i Hedensted. Børn: 1) Holger Foss, vinhandler i København 2) Mathias (Thiis) Morten [Ovesen] Stenberg, præst i Gauerslund 3) Laurids Foss [Ovesen] Stenberg, præst i Hedensted 4) Jacob Stenberg 5) søn eller svigersøn Niels Sommer, død. 3 Børn: a. Laurids Sommer b. Clemen Sommer c. Malene Margrethe Sommer 6) Jens Foss, død. 6 Børn: a. Anne Foss g.m. [Thomas] Montagne, konrektor [i Ribe] b. Laurids Foss 26, student
84
c. Ove Foss 16 d. Hans Foss 14 e. Anne Kirstine Foss 12 f. Laurids Christian Foss 9. (Hatting herred Gejstlig skifteprotokol 1681-1776, folio 302B).
9. generation. Lars Hansen Skriver 258 Han var født 1579 i Tønder. Han var slotsskriver på Aalborg Slot og blev rådmand i Aalborg 29/8 1617. 2. borgmester i Aalborg omkring 1617 og 1. borgmester 1622. Han erhvervede 1620 den renaissance-bindingsværksbygning ved Østerå/Stranden, som købmand Niels Christensen havde opført 1602. Lars Hansen fjernede en række oplysninger om husets tidligere ejer fra pane-ler m.m. og indsatte sit eget og hustruens navne. Af forskellige kilder kan man let forledes til at tro, at han var en magtsyg opkomling. Sandheden var måske en lidt anden. Han var næppe rundhåndet. Den eneste donation, som kendes efter den-ne rige mand, er et bidrag til udsmykningen af Vor Frue kirkes kor, hvortil Lars Hansen gav 10 af 30 messingpiller til korgitteret. Som rådmand måtte han sammen med byens øvrige råd aflæg-ge ed på, at jomfru Christance Kruckow var udlagt som troldkvinde - en sag, som endte med, at hun blev henrettet. Inden Wallensteins tropper rykkede ind i Aalborg i 1627, havde Lars Hansen forladt byen og var rejst til Norge. Byen blev plyndret, og alle forsøgte at redde hvad reddes kunne. Fra Norge fik Lars Hansen medhold i, at han kunne inddrive en gæld fra rådmand Johan Ertmann og Niels Hansen Kremer. I 1629 vendte han tilbage til Aalborg og blev genindsat i embedet som borgme-ster. Han døde 31. maj 1630 i Aalborg og blev begravet 4. juni 1630 i Frue, Aalborg. På et epitafium i Vor Frue Kirke stod der: over "ærlig og velagtede Mand Laurids Hansen Skriver, fordum Bor-gemester i Aalborg, som salig hensov d. 31. May Anno 1630 udj sin alders 59 Aar. Med sin kiæ-re Hustrue ærlig Gudfrygtige Qvinde Elsebe, Peder Hegelunds fodum Borgemester i Riibe hans Datter, som i Herren hensov d. 7. Martii 1641 i sin alders 64 Aar. Gud forlenne dem med alle troe Christne en glædelig og ærefuld Opstandelse." (Klitgaard: Gravskrifter Frue Kirke). Der blev skiftet mellem enken og de 5 overlevende børn i 1631. Af skiftet kan man se, at Lars Hansen ejede ejendomme til en samlet vurderingssum af 25.205 sletdaler. Hertil kom indbo, penge og 850 lod sølv. Gården ved Østeraa blev vurderet til 8.500 sletdaler. På nordre side af muren i koret i Frue kirke har der tidligere hængt et epitafium efter ham og konen. I 1866 blev huset nedbrudt. Panelstuen m.m. blev restaureret og genopbygget på Aalborg muse-um omkring 1900 og en anden panelstue blev genopbygget på Nationalmuseet. (Kilder: Tauber og Peter Riismøller: Et hjørne af Aalborgs historie). Han blev gift 4. november 1610 i Tønder med Elsebeth Pedersdatter Hegelund 259
85
Hun var født 29. august 1577 i Ribe. Hun blev (1) gift 8. november 1595 med Jacob Jensen Holm. Hun havde 2 børn med Jacob Holm. Han var født 25. marts 1543 i Viborg. Han døde 29. maj 1609 i Budolfi, Aalborg. Han blev student i Viborg 1563. Efter at have studeret en tid ved Københavns Universitet drog han som hovmester for Absalon Juel fra Mejlgaard til Wittenberg, hvor han i 1574 bestod magistergraden. Samme år udgav han en græsk Afhandling om «Dyden». Da han kom hjem 1574 blev han rektor ved Viborg latinskole, og 3 år senere udnævntes han til kanonikus. Jacob Holm var en dygtig skolemand og en fremragende personlighed. I hans tid blomstrede skolen og nød megen anseelse. Det lykkedes ham at indføre en 6. klasse (mesterlek-tien), bl.a. fordi skolens midler i 1574 ved tillagte kongetiender var blevet betydeligt forøget og fordi elevtallet var vokset stærkt. I 1581 blev Jacob Holm stiftsprovst og sognepræst i Domkirken i Viborg og i 1587 blev han valgt til biskop over Aalborg Stift, hvilket embede han beklædte til sin død. I 1590 lod han sin bolig ombygge, idet der bl.a. blev sat en etage på ejendommen. 1604 var han med de øvrige jy-ske Bisper hos Christian IV i Haderslev, vistnok for at forhandle om en ny Skoleordning, og 1606 deltog han i en Forhandling om Exorcismens Afskaffelse, som han bestemt fraraadede. Chr. Giessing fortæller i værket "Danske Jubellærere" om Jacob Holm bl.a. følgende: "Da alle danske Biskopper vare i Aaret 1608 kaldede til Kjøbenhavn for at udvælge den kongl. Prinds Christian til Thronfølger, maatte han for Alder og Svaghed blive tilbage, han havde begi-vet sig paa Veyen, men blev syg og maatte vende Hiem igien, døde og næstfølgende Aar den 29. Maij 1609. Hvidtfelds krønike sætter urigtig 1610. Af hans Skilderier, som Doct. og Prof. Theo-log. Peder Holm eyede, saae jeg, at Biskop Holm havde korte og tynde Haard, men et langt tvekløvet Skieg". I Budolfi Kirkes kor i Aalborg findes et meget smukt epitafium over Jacob Holm og hans fami-lie. Billedet i midten forestiller herren, som prædeker for skarerne, og i forgrunden er Jacob Holm malet med sine 2 hustruer og 11 børn. Portæt i DBL. I ægteskabet med Lars Skriver fik hun børnene:
Jacob Lauritsen Skriver, født 1611 i Aalborg. Han var købmand i Viborg. Han blev gift med Kirsten Christensdatter Høg.
Peder Lauritsen Skriver, født 1612, død efter 1631. Han levede ved faderens skifte 30/8 1631.
Elisabeth Larsdatter Skriver (ane 129), født 1614 i Aalborg. Hun døde 27. januar 1667 i Aalborg og blev begravet 2. februar 1667 i Budolfi, Aalborg. Hun blev (1) gift 28. oktober 1632 i Budolfi, Aalborg med Hans Sørensen jr.. Han var født 1614 i Kol-ding. Han døde 8. marts 1656 og blev begravet 14. marts 1656 i Frue, Aalborg. Hun blev (2) gift 26. januar 1661 i Budolfi, Aalborg med Daniel Calow. Han var født 27. oktober 1614 i Morung i Preussen. Han døde 1. november 1686 i Kragelund, Vind-blæs, Slet, og blev begravet i Frue, Aalborg.
Ingeborg Lauritsdatter Skriver, født 1616. Hun døde efter 1648. Hun var fadder hos sø-steren 1648. Hun blev gift med NN.
Mathias Lauritsen Skriver, født 1619. Han døde 1657 i Sverige. Han faldt som Løjtnant i krigen mod svenskerne 1657.
Efter Lars Skrivers død fik hun i 1630 stadfæstelse på konge- og kirkekorntiende af Ø. og V. Hassing sogne mod årligt at levere Aalborg Hospital 8 pund rug, 6 pund byg og 1 pund havre.
86
Elsebeth Pedersdatter Hegelund blev (3) gift 26. oktober 1631 i Aalborg med Christen Hansen Riber. Han var født 1567. Han døde 2. april 1642 og blev begravet i Budolfi, Aalborg. Af DBL 1. udgave fremgår (Vilhelm Bang): Riber, Christen Hansen, 1567-1642, Biskop, var født i Ribe, hvor hans Fader, Hans Christensen, var Bartskær og en i Forhold til sin Tid dygtig Læge samt Forfatter af flere Lægebøger. Efter at være bleven Student kom han til Tyge Brahe paa Hven, hvis Discipel han var i 4 Aar, 1586-90; her lagde han Grunden til den Indsigt i og Interesse for den mathematisk-astronomiske Viden-skab, som han hele sit Liv bevarede. Fra 1590-1601 var han næsten uafbrudt udenlands, dels som Hovmester, dels med kongeligt Stipendium; Magistergraden tog han 1594 i Kjøbenhavn. Da han ved Nytaarstid 1602 var kommen hjem, ønskede han at blive Sognepræst ved Frue Kirke i Kjø-benhavn, men den Prøveprædiken, han holdt, faldt ikke i Professorernes Smag; derimod blev han Professor i Pædagogik, 1603 i Mathematik, 1607 i Græsk og 1608 i Dialektik, og som saadan holdt han tillige theologiske Forelæsninger. C. H. R. maa have været en praktisk dygtig Mand, hvem det i nogen Tid var betroet at være Universitetets Notarius, ligesom han en Tid havde Op-synet med Universitetsbibliotheket. I Jan. 1610 blev han beskikket til Biskop over Aalborg Stift, men kun lidet kjender man til hans 32aarige Virksomhed som Biskop. I sin Ungdom var han bleven beskyldt for at være en «afgjort Kalvinist og Modstander af Sandheden», og det er ikke utænkeligt, at Opholdet hos T. Brahe kan have virket sit i den Retning. Senere maa han enten have forandret sin Anskuelse eller have været forsigtig nok til at holde sine Meninger hos sig selv, siden han fik Lov til at blive uanfægtet i sit Embede til sin Død, n. April 1642. 1625 blev der fra Regeringen stillet ham den for en Biskop unægtelig temmelig mærkværdige Opgave at «forfærdige en Landtavle over ganske Jylland, hvorudi alle Herreder, Sogne, Sysler og Kjøbstæ-der skulle indføres». Han viste Iver for at oplyse Fædrelandets Oldsager, forsøgte at opstille et Runealfabet og forsynede O. Worm med flere Runeindskrifter. Som Professor udgav han nogle Disputatser og som Biskop en halv Snes Ligprædikener over adelige. 1606 blev han gift med Mette, en Borgmesterdatter fra Vejle og vistnok beslægtet med Fyns Biskop Hans Knudsen Vei-le, til hvem C. H. R. stod i venskabeligt Forhold; hun døde 1630, 39 Aar gammel, og Aaret efter ægtede han sin Formand Jac. Holms (VII, 574) Enke Elsebeth Hegelund, som i Mellemtiden havde været gift med en velhavende Borger i Aalborg, Laur. Hansen Skriver. Kilder: Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537-1621 III, 600 ff. Kirkehist. Saml. 3. R. III, 732 ff. Elsebeth Pedersdatter Hegelund døde 63 år gl. 7. marts 1641 i Aalborg og blev begravet 11. marts 1641 i Budolfi, Aalborg. Anders Nielsen Holm 260 Han var født 1550 – 1600 og døde omkring 1640. Han blev kaldt både Jensen og Nielsen. (I æl-dre tid var Jens og Niels synonyme!). Han var formentlig personlig kapellan i Vadum ved Aal-borg 1600 (kaldet Anders Jensen). Han var præst i Vadum 1604 og indberettede 1625 om embe-det. 1610 var han delegeret ved prins Christians hyldning i Viborg (Anders Nielsen). Han var provst 1625. 1635 var han medarving efter søsteren? Marie Nielsdatter Holm, datter af borger Niels Holm og gift med Hr. Mads Andersen, præst i Visby-Heltborg (kilde: Hassing Hrd tingbog 11/6 1635 og Landstingets dombog A 1638 blad 318 og 381). (Kilder: Klitgaard). Han blev gift med
87
Anne Andersdatter 261 Hun var født 1560-99 og døde 1605-50. Af deres børn kendes:
Niels Andersen Vadum (ane 130), født 1604. Han døde 13. september 1645 i Aalborg. Han blev gift omkring 1635med Maren Hansdatter Vandel.
Anders Andersen Vadum, død 26. maj 1667. Han var præst i Klim og giftede sig med formandens datter, Birgitte Pedersdatter. 2 børn.
Hans Pedersen Vandel 262 Han var født omkring 1575 i Ribe. Han var slotsfoged på Ålborghus 1598 og 1600. Gildebror i Guds legems lav i Ålborg 1600. Slotsskriver indtil 1611, derefter tolder på Skagen (1611). 1613 blev han tolder i Aalborg, hvor han samme år fik borgerskab. 1614 blev han borgmester. Han drev en omfattende handel og udlån af penge og ejede mange ejendomme i Aalborg og en gård i Ribe. Han døde 5. juni 1622 i Frue, Aalborg. Han blev begravet under altergulvet i Vor Frue kirke, Aalborg. Billede på epitafium. Der blev skiftet efter ham juli 1623. Arvingerne var hans hustru Maren Lauridsdatter, som fik Laurs Hansen som lavværge. Børnene var: 1. Laurids Hansen Wandel (18) 2. Peder Hansen Wandel (17) 3. Jens Hansen Wandel (13) 4. Lambert Hansen Wandel (12) 5. Hans Hansen Wandel (4) 6. Maren Hansdatter Wandel (20) 7. Else Hansdatter Wandel (10) 8. Karen Hansdatter Wandel (5) 9. Ingeborg Hansdatter Wandel (2) (Aalborg skifteprotokoller 1587-1705, M9172B - nr?). På Epitafiet stod der om Hans Vandel, "som Herren henkaldede Anno 1622 d. 5. Junii, Kongl. Mayst Tolder og Raadmand her udj Aalborg, med sin kiære Hustrue, ærlig, Dyderig og Gudfryg-tig Qvinde Marine Lauridsdatter, som udj Herren hensov d. 25. Octobr. Anno 1640. Gud give dem ... ." (Klitgaard: Gravskrifter Vor Frue Kirke). Han blev gift 22. august 1602 i Ribe med Marine Lauridsdatter 263 Hun var født omkring 1576 i Ribe. I 1622 fik hun brev på livstid på kronens part af korntiende af Gunderup sogn i Fleskum hd og kirkens part af korntiende af Sundby sogn i Kær hd. Ved Hans' død, blev borgmester Laurids Hansen, Ålborg, udpeget til hendes værge. Sammen fik de børnene:
Maren Hansdatter Vandel (ane 131), født omkring 1603 og død 1650 i Aalborg. Hun blev (1) gift efter 1624 med David Jensen Klyne, født omkring 1569. Han døde 28. november 1634 i Aalborg og blev begravet i Frue, Aalborg. Hun blev (2) gift om-
88
kring 1635med Niels Andersen Vadum. Han var født 1604 og døde 13. september 1645 i Aalborg. Hun blev (3) gift 1646 med Jacob Poulsen. Han var født 10. no-vember 1618 i Thisted. Han døde 13. august 1677 i Aalborg og blev begravet i Frue, Aalborg.
Laurids Hansen Vandel, født omkring 1605 i Aalborg. Han fik kgl bevilling som forpag-ter af ølskatten i Ålborg 1640, men "glemte" at svare afgiften (1641) og blev frataget bevillingen. Efter moderens død blev han krævet 450 rd af arven af kongen. 1639 gildebror i Guds legems lav. Han døde 1661 i Skagen.
Peder Hansen Vandel, født omkring 1606. Han døde i Holland o. 1633-40, uden at efter-lade sig livsarvinger.
Jens Hansen Vandel, født omkring 1610. I 1646 opholdt han sig i Ålborg og 1660 i Tøns-berg i Norge. Her havde han angiveligt en datter. Måske død i Tønsberg. Han døde efter 1660.
Lambert Hansen Vandel, født omkring 1611. I skiftet efter moderen i 1640 havde han gæld til bl.a. købmænd i Køge og Vor Frue kirke, Ålborg. Gælden oversteg arven fra moderen. Han døde efter 1640.
Else Hansdatter Vandel, født omkring 1613 i Aalborg og død 1645. Hun døde ugift i 1645 hos svogeren Niels Andersen Vadum. Der blev skiftet efter hende 2/1 1646. Da hun var ugift gik arven til hendes søskende: 1. Maren Hansdatter (død) g.m. Niels Andersen (død). Børnene arvede og fik Iver Christensen som formynder. 2. Ingeborg Hansdatter g.m. tolder Iver Nielsen. 3. Karen Hansdatter, som fik Keld Bøssemager sonm lavværge. 4. Laurids Hansen Wandel (Aalborg skifteprotokoller 1587-1705, M9175B-nr. 12).
Karen Hansdatter Vandel, født omkring 1618 i Aalborg. Hun blev begravet 25. januar 1659 i Aalborg. Hun var ugift og boede ved sin død hos Idde Sørensdatter på torvet i Ålborg. (Boregistrering + skifte 1660-62). Af hendes skifte af 11/5 1660 fremgår navnene på hendes søskende: 1. Maren Hansdatter (død) g.m. Niels Andersen, børn 1.1. Anne Nielsdatter 1.2. Margrethe Nielsdatter 1.3. Maren Nielsdatter 2. Hans Hansen Vandel (muligvis bosat i Aalborg) 3. Jens Hansen Vandel, bosat i Tønsberg 4. Lambert Hansen Vandel (muligvis bosat i Aalborg) 5. Laurids Hansen Vandel (muligvis bosat i Aalborg). (Aalborg skifteprotokoller 1587-1705, M9178A-nr. 17).
Hans Hansen Vandel, født omkring 1619 i Aalborg og død efter 1660. Han levede 1660. Ingeborg Hansdatter Vandel, født omkring 1621 i Aalborg. Ingen børn. Hun døde i Ska-
gen og blev begravet 7. august 1654 i Skagen. Hun blev gift med Iver Nielsen Fers-lev (1608-56), i hans andet ægteskab. Han var søn af borgmester i Ålborg Niels Iver-sen Skriver (død 1617) og Anne Jensdatter Kaas (død 1649). Han var tolder, fyrfor-valter (1630) og byfoged (1634) i Skagen.
Marine Lauridsdatter blev (2) gift omkring 1623 i Aalborg med Karsten Andersen. Han var født 1540-99.
89
Han var slotsfoged på Aalborghus og 1632-33 rådmand i Aalborg. Medlem af Guds Legems Lav 1617. Han drev en omfattende handel med omegnenes bønder. Han gik formentlig ind og videre-førte Hans Vandels forretning. Kirkeværge for Vor Frue kirke 1633. Begravet i Vor Frue kirke. Af skiftet fremgår, at han blev fuglekonge året før sin død. Han døde i Aalborg og blev begravet 20. juli 1633 i Frue, Aalborg. Der blev skiftet efter ham 21/8 1633. Arvingerne var hans hustru Maren Lauridsdatter og hans to søskende, en bror og en søster. (Aalborg skifteprotokoller 1587-1705, M9174B-nr. 10). Ved hendes 2. mands død fik hun yderligere kronens part af korntiende af Sundby sogn (efter manden). Hun døde 25. oktober 1640 i Aalborg. Der blev skiftet efter hende 11/1 1642. Arvingerne var hendes 9 børn i ægteskabet med afd. borgmester Hans Vandel. (Aalborg skifteprotokoller 1587-1705, M9174B-nr. 11). Peder Tøgersen 264 Han var født 6. august 1577 og døde 1634 i Skt Mortens, Randers. Af DBL 1. udgave fremgår (J. Paludan): Thøgersen, Peder, 1577-1634, Skolemand og Præst, var født i Randers og af en gammel Ran-dersfamilie 6. Avg. 1577, Søn af Sognepræsten Mag. Thøger Lassen og Gertrud Pedersdatter. Han synes at have gaaet i Skole i Viborg og Hamborg og studerede i Kjøbenhavn og 1602-5 i Leiden og Franeker, hvor han udgav nogle af de sædvanlige latinske Disputatser og blev Magi-ster. 1605 blev han Rektor i Randers. Formodentlig har han fra Tyskland og Holland medført Interesse for Opførelsen af Skolekomedier, eftersom der fra hans Tid og fra Randers Skole er bevaret en af vore betydeligste gamle Samlinger af Skuespil og Mellemspil, der til Dels ere op-førte ved Skolens Maj fest 1607 under T.s Ledelse. Mere tvivlsomt er det, om tillige den danske Bearbejdelse i alt Fald af et af disse Stykker, Moraliteten «om Verden og den fattige», skyldes ham. Trods sine formelle Svagheder er dette Stykke livligere og mere realistisk end de fleste andre af samme, temmelig abstrakt moraliserende og allegoriserende Genre. Bl. a. har det ganske karakteristiske komiske Bondescener; men Æmnet er sikkert laant, skjønt det ikke er lykkedes at paavise den tyske eller hollandske Original. T.s Skolevirksomhed blev ikke af lang Varighed. Efter Faderens Død blev han 1608 hans Efter-mand som Sognepræst ved St. Mortens Kirke og Provst i Støvring Herred. S. A. ægtede han An-ne (d. 1649), Datter af Byfoged Poul Nielsen i Randers. Han døde 1634 og efterfulgtes i Embe-det af sin Søn. Kilder: Comoedia de mundo et paupere, ved Birket Smith (1888). Kirkehist. Saml. 3. R. VI, 713 ff. Han var i Malmø, da kejserlige tropper besatte byen 1628/29. På hans ligsten i kirkens kor står noget om "Randers by, som indeholder slemme spirer til kiv". Måske har han mødt modstand. I sit ægteskab havde han meget modgang. Som rektor skrev han skolekomedier i renaissancestil. Han blev gift 16. oktober 1608 med
90
Anna Poulsdatter 265 Hun var født 5. april 1585. Hun døde i Randers og blev begravet 1649 i Skt Mortens, Randers. Wiberg anfører hende som Paulina eller Poulsdatter. Af deres børn kendes:
Thøger Pedersen (ane 132), født 7. august 1609. Han døde 17. december 1651 i Skt Mor-tens, Randers. Han blev gift 26. juli 1642 i Århus med Christine Mortensdatter Leiel.
Gertrud Pedersdatter Thøgersen, død 29. maj 1658 i København og begravet i Hellig-ånd, København.
Morten Madsen 266 Han var født 1596 i København. Han blev student i 1613 og opholdt sig derefter frem til 1621 under en længere studierejse i Wittenberg, Leiden og Amsterdam, hvor han benyttede sig af mu-lighederne for at samle bøger og studere ikke mindst orientalske sprog. I 1621 tog han magister-graden i København og var derefter en kort tid informator for Chr. IV's hustru Kirsten Munks børn, hvorefter han samme år blev rektor ved Sorø Akademi. Han stod i høj gunst hos kongen, og allerede 1622 blev han slotspræst ved Frederiksborg Slotskirke og 1624 kongelig hofprædi-kant. Som sådan fulgte han kongen på dennes felttog i Tyskland under Kejserkrigen, indtil han i 1627 blev udnævnt til biskop i Århus. Samme år var han medlem af den kommissionsdomstol, der skulle dømme i den celebre sag mod den stenrige 31-årige adelige enke Anne Lykke, der i Kol-ding havde haft en affære med kongens 23-årige søn Christian. I 1629 sad han i den kommission, der med baggrund i den dystre nederlagsstemning efter Kejserkrigens ulykker skulle fremlægge forslag til en stramning af kirketugten, realiseret med en forordning 1629. Fortsat blev han af kongen benyttet som mellemmand mellem denne og den nu forstødte Kirsten Munk på herregår-den Boller, men han stod næppe i helt samme gunst som tidligere. I 1634 tog Morten Madsen den teologiske doktorgrad, men måtte samme år opleve at skulle modtage en skarp irettesættelse af kongen for uheldig optræden i et par embedssager. Den meget enerådige konge gav sin kansler og lensmanden på Kalø befaling om at tildele ham en advarsel, fordi han havde sat en tidligere præst til provst i herredet, skønt denne ikke længere var præst, og endelig havde han ladet nævnte provsts "grove forseelse" mod en anden mands hustru passere - provsten havde dog blot givet kvinden husly, da hendes mand optrådte voldeligt over for hende. Kongen lod "forseelsen" falde, men bispen skulle ikke igen understå sig at gøre sådant, ellers ville kongen forårsages at anvende andre midler. Morten Madsen var meget velhavende, men han havde formentlig også indtægter ved siden af lønnen som biskop. I 1638 var han sammen med andre ejer af en papirmølle, og i 1641 erhverve-de han humlehaven bag klosteret. Han mistede dog det meste af sin ejendom under Torstens-sonkrigen, herunder hele sit bibliotek, der blev bortført af en svensk officer, hvis enke siden skænkede det til Åbo Akademis bibliotek. I sin teologi udtrykte han sig som tilhænger af den lutherske skolastik, således som det fremgår af et par disputatser fra hans tid i Wittenberg. Han havde som biskop flere misundere og fjender, f.eks. lensmanden på Århusgård Erik Grubbe af Tjele og klokker ved Domkirken Hans Hansen Skonning, hvilket efter hans død blev skæbne-svangert for hans enke, Kirstine Hansdatter, der blev beskyldt for en række skandaløse forbry-
91
delser, herunder et forhold til svigersønnen, men på herredagen i 1649 blev pure frikendt. (Kilde: DBL). I Århus blev han aflønnet med præbendet Egå. Han døde 17. oktober 1643 i Domkirke sogn, Århus. Han blev gift 21. april 1623 med Kirstine Hansdatter 267 Hun var født 1602 i Helsingør. Efter Mortens Madsen død blev hun hårdt angrebet af hans fjen-der, bl.a. Erik Grube til Tjele og klokkeren Hans Hansen Skonning. Ved en herredagsdom i 1649 blev hun pure frikendt for disse påståede forbrydelser. Hun flyttede efter Mortens død til Køben-havn til sin mor, Ingeborg Leiel. Hun døde 4. maj 1672 i København. Sammen fik de børnene:
Christine Mortensdatter Leiel (ane 133), født omkring 1624. Hun blev (1) gift 26. juli 1642 i Århus med Thøger Pedersen. Han var født 7. august 1609 og døde 17. de-cember 1651 i Skt Mortens, Randers. Hun blev (2) gift 1650-59 med Christian Spormand. Han var, født omkring 1620 og døde 1650-99.
Apollone Mortensdatter Leiel. Hun blev gift gift 9. august 1641 med Christen Nilsen Bonde(sen). Han blev student i Århus omk 1635, derefter magister. Sognepræst ved Århus Frue kirke 1623-41, derefter Århus Domkirke 1641(42)-47. Han blev afsat fra embedet efter beskyldninger om omgang med biskop Madsens kone, men senere fri-kendt. Han blev lektor i teologi i Christiania 1651. Omkring 1623 skulle han have indgået ægteskab med forgængerens enke i embedet ved Frue Kirke, men han frikøb-te sig for 600 Rd - som han siden ej ville betale. (Wiberg). Han døde 1647.
Niels Christensen Foss 268 Han var født 4. oktober 1588 i Viborg. Han døde 1. juni 1645 i København og blev begravet i Domkirken i Lund. Han skrev en selvbiografi. Af DBL 1. udgave (H.F. Rørdam) fremgår: Foss, Niels, 1588-1645, Læge, var født i Viborg 4. Okt. 1588. Hans Fader, M. Christen Nielsen Reff eller Foss, var først Rektor, siden Lector theol. i Viborg og til sidst Kannik i Aarhus; Mode-ren var en Datter af Biskop Peder Thøgersen i Viborg. Hun døde ved Sønnens Fødsel. 1607 blev F. Student fra Aarhus Skole; men allerede Aaret efter blev han sendt udenlands og kom kun hjem for 1613 at tage Magistergraden i Kjøbenhavn, hvorpaa han atter drog ud som Hovmester for nogle unge Adelsmænd. Da man hjemme ønskede, at han skulde lægge sig efter Lægevidenska-ben, og han til den Ende fik det kongelige Rejsestipendium for en Mediciner, saa færdedes han nu i mange Aar paa Saadanne Steder i Tyskland, Frankrig og Italien, hvor Lægevidenskaben især dyrkedes. 1622 kom han endelig hjem, og Aaret efter blev han Provinsialmedikus i Skaane og fik et Kannikedømme i Lund. 1624 blev det befalet ham at følge den danske Gesandt Christian Thomesen Sehested paa hans Sendelse til Spanien. Paa Rejsen tog F. den medicinske Doktorgrad i Leiden. Efter sin Hjemkomst ægtede han 1625 Karen, Datter af Dr. Matthis Jacobsen, der hav-de været Hofmedikus, men senere havde trukket sig tilbage til sit Prælatur i Aarhus Kapitel. Sin følgende Levetid tilbragte F. i Lund som en højt anset Læge. 1635 ledsagede han Christian IV paa en Rejse i Norge, da Livlægen Henning Arnisæus var bleven syg. Da de svenske 1644 vare
92
faldne ind i Skaane, drog F. med sin Familie over til Kjøbenhavn, hvor han døde 1. Juni 1645, inden Freden endnu var sluttet. Hans Enke førte siden hans Lig til Lund, hvor det hviler i Dom-kirken. I sit Ægteskab havde F. 8 Børn, deriblandt 6 Sønner, der alle bleve lærde og ansete Mænd (s. ovfr. Christian, Jens, Laurids og Matthias F.). De stiftede det endnu bestaaende Fossi-ske Legat ved Universitetet. Kilder: Rørdam, Hist. Saml. og Studier I, 101 ff. Han blev gift 25. september 1625 med Karen Matthiasdatter Jacobsen 269 Hun var født omkring 1605 og døde april 1664 i Lund, Skåne. Sammen fik de børnene:
Christian Nielsen Foss, født 14. oktober 1626 i Lund, Skåne. Han døde 1. december 1680 i København. Af DBL 1. udgave fremgår (G. L. Wad): Foss, Christian, 1626-80, Læge, født i Lund 14. Okt. 1626, Søn af nedennævnte Dr. Niels F., dimitteredes 1644 fra Sorø til Universitetet, studerede først Theologi under Vejledning af Hans Svane, i hvis Hus han var, men vendte sig med dennes Samtykke snart til Lægevidenskaben og især Farmacien, fortsatte sine Studier udenlands, navn-lig i Leiden, vendte hjem 1650 og praktiserede som Læge, indtil han 1651 som Hovmester for Knud Urne (Søn af Sivert U. til Raarup) atter begav sig paa Rejser, der strakte sig over Nederlandene, hvor han i Utrecht tog den medicinske Doktorgrad 1652, Italien, Tyskland og Østerrig. Efter sin Hjemkomst 1655 overtog han det ham for længst tilsagte Embede som Provinsialmedikus i Skaane og synes senere under de forandrede Forhold uden Vanskelighed at have sluttet sig til den svenske Regering, der 1669 udnævnte ham til Professor i Medicin ved Lunds Universitet og 1672 til Assessor i Jønkøping Hofret. Da imidlertid Krigen udbrød 1675, var det forbi med hans Ro; Svenskerne ansaa ham for mistænkelig, han flygtede ad Halland til, hvor han ejede Jordegods, men blev opsnappet af de danske Tropper og ført for Kong Christian V, der senere (1677) antog ham til sin Livmedikus. 1678 blev han Assessor i Højesteret og døde 1. Dec. 1680. Gift 1. i Febr. 1656 med Professor Jørgen Froms Enke, Else Scavenius (f. 1625 d. 29. Marts 1671), eneste Datter af Biskop Laurids Mortensen S.; 2. i 1673 med Sophie Kaare (d. 1690), eneste Datter af Borgmester i Helsingborg Jens Nielsen K. F. havde, medens han boede i Lund, været en velhaven-de Mand, men Krigen ødelagde hans Formue, saa han intet efterlod sin Enke og Børn. Til Litteraturen har F. saa godt som intet leveret; hans praktiske Virksomhed og Duelighed maa det da være, som i Gravskriften have skaffet ham Titel af Nordens Æskulap. Kilder: Progr. fun. Acad. Rørdam, Hist. Saml. og Studier I, 119 ff. Ingerslev, Danmarks Læger og Lægevæsen II, 39 f. Worm, Lex. ov. lærde Mænd. Han blev (1) gift 10. februar 1656 i Frue kirke sogn, København med Else Laurids-datter Scavenius. Hun var født 1625 i Roskilde og døde 29 marts 1671 i Lund, Skå-ne. Han blev (2) gift april 1673 i Helsingborg med Sophie Kaare. Hun døde i Kø-benhavn og blev begravet 30. marts 1690 i Frue kirke sogn, København.
93
Magdalene Nielsdatter Foss, begravet 11. juni 1675 i Budolfi, Aalborg. Ved begravelsen er anført: Begravet Thøger Lassens Hustru, Ved Vester Aa. Hun blev gift med Thø-ger Lassen - se ovenfor.
Dorothea Nielsdatter Foss, født omkring 1626, død 11. december 1656 i Nørre Broby. Hun fik ingen børn med Achton. Hun blev (1) gift med Jørgen Mortensen Krag. Han var født omkring 1578. Han var rådmand i Odense. Han døde 14. maj 1645 i Skt Knud, Odense. Hun blev (2) gift 1652 med Henning Christensen Achton. Han var født 1613 i Jordløse. Han blev student i Odense 1636 og var udenlands 1638. Magi-ster 1641, derefter conrektor i Odense. Han blev kaldet til Nr. Broby 18/6 1653 og ordineret 22/7 s.å. Provst 1654. Achton oplevede i den berømmelige svenske fejde store trængsler, hvilket forårsage-des ved en af hans egne fordums tjenere, en avlskarl i hans brød, den myndige slægt i en gård på landet, der gerne ville føre roret, ligesom ammerne i købstæderne, helst når de mærke, at husbonden finder mere smag i at sidde i sit studerekammer, end at befatte sig med avlingen. Sådan en havde engang, da han slog græs, ventelig mere af ondskab end uforsigtighed, hugget hovederne af alle præstens ænder, hvilket præsten tog fortrydeligt op, aflagde karlen med et liv fuld hug og jog ham på porten. Denne gav sig derpå i svensk tjeneste og da disse derefter oversvømmede landet, gav dette onde menneske den anvisning på præsten, og da han vidste alle husets lejlighedetr, plyndrede de gården således, at præsten beholdt ikke det ringeste. Præstekonen med sine børn havde skjult sig i kælderen, men karlen fik øje på dem, greb fat i præstens liden datter, truede at ville gøre hende ondt, men hendes fader traktes så længe med karlen om hende, at han måtte slippe. Men barnet, der siden blev en ældgammel kone - Karen borgmesters i Fåborg - fortalte ofte, at hun følte det endda (Wiberg). Han døde 17. december 1677 i Nørre Broby.
Mathias Nielsen Foss (ane 134), født 12. oktober 1627 i Lund, Skåne. Han døde 8. juli 1683 i Frue, Aalborg, og blev begravet 26. juli 1683 i Frue, Aalborg. Han blev (1) gift 24. august 1656 med Bodil Hansdatter Brochmand. Hun var født 19. maj 1624 og døde 16. december 1670 i København. Han blev (2) gift 3. februar 1675 i Aalborg med Margrethe Axelsdatter Aand. Hun var født 1626 og døde 1683.
Jens Nielsen Foss, født 6. maj 1629 i Lund, Skåne, død 9. marts 1687 i Frue kirke sogn, København. AF DBL 1. udgave (G.L. Wad) fremgår: Foss, Jens, 1629-87, Læge, Broder til ovfr. anførte Christian F., er født i Lund 6. Maj 1629. Fra Sorø Skole blev han 1647 Student og kastede sig strax over det medicinske Studium; 1650 tiltraadte han en 4aarig Udenlandsrejse, der førte ham til Nederlande-ne, Tyskland, Italien og Østerrig; i Padua hædredes han med forskjellige akademiske Æresposter og kreeredes til Magister og Dr. med. (1654). Efter sin Hjemkomst prak-tiserede han 2 Aar i Lund, indtil han 1656 som Hovmester for Knud Rantzau igjen rejste til Tyskland. Rejsen, der forlængedes ved Krigsforholdene, strakte sig over Frankrig og Nederlandene; i Paris døde Rantzau, og F. kom i Begyndelsen af 1661 hjem til Kjøbenhavn. Et Tilbud om Ansættelse som Læge hos den svenske Konges Broder afslog han, men modtog Beskikkelse som Provinsialmedikus i Christiansstad og Bleking, hvorfra han 1664 kaldedes som Stadsfysikus til Kjøbenhavn. Forskjelli-ge nu ukjendte Omstændigheder bevirkede imidlertid, at han s. A. fulgte den om-kring Randers bosiddende Adels Opfordring til at praktisere der; senere vendte han dog tilbage til Kjøbenhavn, hvor han var Husejer. 1679 udnævntes han til Assessor i Højesteret og 1684 til Kancelli- og Kammerraad; han ses desuden at have haft Sæde i flere Kommissioner angaaende Ordningen af Kjøbenhavns Vandforsyning. Død 9.
94
Marts 1687 paa sin Gaard Svanø. I Litteraturen har F. ikke gjort sig bemærket. Gift 1. 28. Nov. 1665 med Marie Hofman (d. 11. Dec. 1666), Datter af Dr. med. Søren H. i Randers; 2. 31. Maj 1670 med Anne Margrethe Svane (f. 1654 d. 1728), Datter af Ærkebiskop Hans S.; om hende er det optegnet, at hun bespiste 7 Skoledisciple, én hver Dag i Ugen. Kilder: Prog. fun. Acad. Rørdam, Hist. Saml. og Studier I, 146 ff. Ingerslev, Danmarks Læger og Lægevæsen I, 516 ff. Han blev (1) gift 28. november 1665 i Randers med Marie Hofman. Hun var født 1643 og døde 11. december 1666 i Randers. Han blev (2) gift 31. maj 1670 i Køben-havn med Anne Margrethe Svane. Hun var født omkring 1654. Hun blev begravet 23. januar 1737 i Ribe.
Peder Nielsen Foss, født 1631 og død 1698. Han var professor og rektor ved Vor Frue skole (senere Metropolitanskolen) i København. Han har så sent som i 1697 lavet en oversættelse af Plautus' Mercator, som han dedicerede til skolens disciple. Han blev gift med Kirsten From, født 1633.
Jacob Nielsen Foss, født 5. marts 1633. Han døde 8. marts 1676 i København. Han var magister og rektor ved Vor Frue skole i København (senere Metropolitanskolen). Ef-ter hans død blev hans bogsamling averteret til salg og solgt på auktion.. Han blev gift 20. august 1672 med Dorthe Hansdatter Brochmann (1634-76).
Maren Nielsdatter Foss. Hun blev gift 1660 med Bernhard Johansen Oelreich. Han var født 5. april 1625 i Itzehoe og døde 30. marts 1686 i Bremen, Tyskland.
Laurids Nielsen Foss, født 24. juni 1637 i Lund, Skåne. Han døde 7. september 1703 i København og blev begravet i Sorø. Af DBL 1. udgave (S.M. Gjellerup) fremgår: Foss, Laurids, 1637-1703, Læge og Forstander for Sorø Skole, var Søn af neden-nævnte Niels F. og blev født 24. Juni 1637 i Lund. Han gik først i Skole i Aarhus og Lund og kom derefter 1650 i Sorø Skole, hvorfra han blev Student 1656. 1662 tog han theologisk Examen og rejste s. A. udenlands til Holland, England, Frankrig, Schweits og Tyskland. Efter et kort Ophold i Hjemmet 1668 rejste han atter ud for at studere Medicin i Leiden, som han dog kort efter maatte forlade paa Grund af Pesten. Han besøgte atter England og rejste der fra til Italien, hvor han blev Dr. med. i Padua 1670. 1671 vendte han tilbage til Danmark. 1672 nævnes han som kjøbenhavnsk Læge, men da hans Broder Matthias s. A. blev Biskop i Aalborg, fulgte han med ham og nedsatte sig som Læge i denne By. 1677 var han endnu Læge i Vendelbo Stift, men kort efter kjøbte han Hovedgaarden Todbøl i Thy, hvor han tog Ophold, maaske dog uden at opgive sin Lægevirksomhed. Faa Aar efter blev han Assessor i Kancelli-kollegiet, og 1683 udnævntes han tillige med Otto Skeel til Vallø til kongelig Kom-missær over Landmaalingen i hele Jylland. 1685 blev han Forstander for Sorø Skole og Gods. I denne Stilling gjorde han sig fortjent ved at afbetale Stiftelsens Gjæld, medens ham samtidig hermed ombyggede Skolen, saaledes at den gamle Kloster-bygning blev bevaret. Han søgte at drage gode Lærekræfter til Skolen, og det var hans Ønske at naa det fulde Elevantal efter Fundatsen, men forinden afbrød Døden hans Virksomhed 7. Sept. 1703 i Kjøbenhavn, hvortil han trods Sygdom var rejst for at ordne en Arvesag. I Forbindelse med sine Brødre stiftede han det Fossiske Legat for Studenter ved Kjøbenhavns Universitet. 16. Sept. 1677 havde han ægtet Barbara Pedersdatter Rosenberg fra Thisted, en Stifdatter af Biskop M. Køning i Aalborg. Med hende havde han 8 Børn, iblandt hvilke maa nævnes Niels F., Rektor i Sorø 1705-12.
95
Kilder: Universitetsprogram 4. Okt. 1703. Ingerslev, Danmarks Læger og Lægevæsen II, 59 ff. Han blev gift 6. oktober 1677 i Budolfi, Aalborg med Barbara Pedersdatter Ro-senberg (1662-1734). Hun var datter af ridefoged ved Ørum slot, tolder i Thisted Peder Madsen (omk 1615-70) og fik navn efter faderens første hustru Barbara Ro-senberg (d. 1660). Hun døde 72 år gl. og blev nedsat i Frue kirke "udi egen arvelig grav ved koret".
Ingeborg Nielsdatter Foss (ane 155), født 1638 i Lund, Skåne. Hun døde 1676. Hun blev gift med Jens Hansen Burchardsen
Hans Rasmussen Brochmand 270 Han var født 18. juli 1594 i Køge. Efter skolegang i Køge kom han på Herlufsholm, hvor han blev student 1611. Efter nogle års sprogstudier ved Kbn. universitet, rejste han til udlandet og studerede bl.a. i Wittenberg. I 1619 blev han magister og samme år rektor i Sorø. 1621 blev han professor i filosofi ved Kbn universitet, senere i metafysik og teologi. Dr. theol 1634. Rektor for universitet flere gange. Portræt på forældrenes epitafium i Køge. Han døde 6. oktober 1638 i København og blev begravet 10. oktober 1638 i Frue kirke sogn, København. Han døde af smit-som sygdom. 6 børn. Han blev gift 3. august 1623 i København med Drude Thomasdatter Fincke 271 Hun var født 13. september 1604 i København og døde 4. april 1671 i København. Af deres børn kendes:
Bodil Hansdatter Brochmand (ane 135), født 19. maj 1624 og død 16. december 1670 i København. Hun blev (1) gift 27. november 1642 i Frue kirke sogn, København med Hans Lauridsen. Han var født omkring 1620 og døde 1654 i Aalborg. Hun blev (2) gift 24. august 1656 med Mathias Nielsen Foss. Han var født 12. oktober 1627 i Lund, Skåne. Han døde 8. juli 1683 i Frue, Aalborg, og blev begravet 26. juli 1683 i Frue, Aalborg.
Rasmus Hansen Brochmand, født 15. december 1626 i København. Han døde 8. august 1664 i Trinitatis, København. Hans far døde, da han var 12 år gl, og farbroderen bi-skop Jesper Brochmand tog sig herefter af ham. Han blev student fra Vor Frue skole i København 1642. Herefter studerede han nogle år ved Kbh. Universitet, inden han rejste til udlandet og studerede i Leiden (1647-49), Belgien og England. I 1654 vend-te han hjem og blev professor i historie ved akademiet i Sorø. 1655 blev han magister og 1660 professor i teologi ved Kbh. universitet. Han blev gift med Else Pedersdat-ter (o.1638-1705).
Søster Hansdatter Brochmand, født 1629 i København og død 7. marts 1693 i Køben-havn. Hun blev gift med (1) Morten Poulsen Grum. Han var født 1615 i Lund og døde død 7. august 1652. Han var slotspræst på Christiandborg, magister og orienta-list. Hun blev gift med (2) Michael Henriksen Tisdorph, født 13. september 1628 i Odense, død 17. februar 1701 i København. Han var præst ved Nikolai kirke og Christiansborg slot.
96
Dorthe Hansdatter Brochmann, født 1634 i København og død 1. juni 1676 i Køben-havn. Hun blev (1) gift 20. august 1672 med Jacob Nielsen Foss. Han var født 5. marts 1633 og døde 8. marts 1676. Han var magister og rektor ved Vor Frue skole i København (senere Metropolitanskolen). Efter hans død blev hans bogsamling aver-teret til salg og solgt på auktion. Hun blev gift med (2) NN.
Thomas (Heug) Høg 276 Han var givetvis bosat i Aalborg. Købmand? Af hans børn kendes:
Claus Thomsen (Høg) Heug (ane 138), født omkring 1620. Han døde død 13. april 1683 i Aalborg og blev begravet 29. april 1683 i Budolfi, Aalborg. Han blev gift 19. juli 1643 i Budolfi, Aalborg med Gunde (Gundel) Christensdatter.
Margrethe Thomasdatter Høg, født omkring 1626. Hun døde i Aalborg og blev begravet 24. februar 1684 i Aalborg. Ved begravelsen er anført: Begravet Søren Banners hu-stru Margrethe Tomasdatter Høg, 57 år, 11 måneder gl. Der blev skiftet efter hende 13/11 1684. Her nævnes hendes mand, rådmand Søren Sørensen Banner og deres 6 børn (19-29 år gl.). Hun blev gift 4. februar 1652 i Bu-dolfi, Aalborg med Søren Sørensen Banner (1619-1701). Han var rådmand i Aal-borg 1683-99. Endvidere skaffer på Compagnihuset 1681-87. 7 børn i første ægte-skab med Margrethe. 2. gang gift med Inger Clausdatter von Tade - ingen børn. Han døde 82 år, 1 måned og 10 dage gl.
Christen Madsen 278 Han var købmand i Aalborg og blev rådmand 1630. Han døde i Aalborg og blev begravet 4. ja-nuar 1649 i Budolfi, Aalborg. Ingen alder opgivet ved begravelsen. Hans skifte blev afholdt 23/2 1649. Her nævnes enken Ide Sørensdatter, som fik sin broder Johan Brink rdm. som værge, og hans børn: 1. Christensdatter g.m. Hr. Peder Jensen, præst i Guding [Else] 2. Christensdatter, afdød, g.m. Hr. Jørgen i Vadum [Ida] 3. Christensdatter g.m. Claus Høg i Aalborg [Gunde] 4. Mads Christensen (16) i Aalborg 5. Margrethe Christensdatter (15) i Aalborg 6. Søren Christensen (14) i Aalborg (Aalborg skifteprotokoller 1587-1705, M9176B-nr. 14). Han blev gift med Ide Sørensdatter Brinck 279 Hun blev (1) gift med Mads Andersen, død 1620 i Aalborg. Der blev skiftet efter ham 31/3 1620. Her nævnes hans hustru Ide Sørensdatter og en søn Christen Madsen, samt en steddatter Anne Hansdatter 4 år (?). (Aalborg skifteprotokoller 1587-1705, M9173A-nr. 31). Sammen fik de sønnen:
Christen Madsen, nævnt i faderens skifte 1620.
97
Sammen med Christen Madsen fik hun børnene:
Thøger Christensen, født omkring 1610, død maj 1654 i Aalborg, begravet 30. maj 1654 i Budolfi, Aalborg. Han blev rådmand i Aalborg 1646. 11 børn. Hans skifte blev afholdt 15/8 1654. Enken Anne Hansdatter fik Jørgen Weidemand til lavværge. I skiftet nævnes 8 efterlevende børn. (Aalborg skifteprotokol 1587-1705, M9177A-nr. 15). Han blev gift 17. februar 1633 i Budolfi, Aalborg med Anne Hansdatter (1615-73). Hendes skifte blev afholdt 3/9 1673. Her nævnes 8 efterle-vende børn. (Aalborg skifteprotokol 1587-1705, M9181A-nr. 23).
Ide Christensdatter, født omkring 1620 og død inden 1649. Hun døde formentlig i Va-dum, hvor KB ikke eksisterer. Hun blev gift 8. august 1641 i Budolfi, Aalborg med Jørgen Jacobsen Møldrup (o.1620-79). Han blev sognepræst til Vadum 1641 og senere provst. 1 søn og 2 døtre (Wiberg).
Gunde (Gundel) Christensdatter (ane 139), født omkring 1624 i Aalborg. Hun døde i Aalborg og blev begravet 15. august 1705 i Budolfi, Aalborg. Hun blev gift 19. juli 1643 i Budolfi, Aalborg med Claus Thomsen (Høg) Heug.
Else Christensdatter, født omkring 1625. Hun blev gift 21. september 1645 i Budolfi, Aalborg med Peder Jensen (død 1693). Han var provst og sognepræst til Gudum og Lille Vorde. (Ikke oplyst i Wiberg).
Mads Christensen, født i Aalborg og døbt 27. november 1631 i Budolfi, Aalborg. Han døde død 1648-77. Han levede ved faderens død 1648 - men døde ung.
Margrethe Christensdatter, født i Aalborg og døbt 23. marts 1634 i Aalborg. Hun blev gift med Bertel Nielsen Læsøe.
Søren Christensen, født omkring 1635 i Aalborg, død 1648-77. Ide Sørensdatter Brinck døde i Aalborg og blev begravet 25. marts 1677 i Budolfi, Aalborg. Der blev skiftet efter hende 6/7 1677. Arvingerne var hendes mand, rådmand Christen Madsen. Endvidere børnene: 1. [Ide] præsten Jørgen Jacobsen Møldrups børn (Vadum) 2. Gunde Christensdatter g.m. Claus Thomsen Høg 3. Margrethe Christensdatter g.m. Bertel Nielsen Læsø 4. Afdøde rådmand Thøger Christensens børn: 4.1. Anne Thøgersdatter g.m. Henrik Jensen Utrup 4.2. Else Thøgersdatter g.m. Laurids Lassen 4.3. Ide Thøgersdatter [død 1678] g.m. Hermand Samuelsen 4.4. Johanne Thøgersdatter g.m. Oluf Jensen rdm. 4.5 Maren Thøgersdatter g.m. Jacob Panck [g (1) købmand Weideman. Hun døde 1689]. 4.6. Margrete Thøgersdatter [døde md. efter!] 4.7. Christen Thøgersen Endvidere nævnes en slægtning Johanne Lauridsdatter (?). Børnene: Mads og Søren nævnes ikke og var formentlig døde uden at efterlade arvinger. (Aalborg skifteprotokoller 1587-1705, M9181B-nr. 24). Jens Jørgensen Seerup 280 Han var født omkring 1610 og døde 1685. Han var købmand, rådmand og byfoged i Viborg 1643-68. Han fik skøde på Restrup hovedgård 21/1 1669 (24 tdr hartkorn) og Hvam Kro (4 tdr htk) af sin hustrus moster Karen Andersdatter Schytte, enke efter Alexander Romors (Rumohrs)
98
boende i Nykøbing Falster. Da bøndergodset var blevet skilt fra gården, kunne han dårligt klare den daglige drift, idet der tidligere havde været hoveri med 120 plove og 300 køretøjer. Derfor forfaldt gården og arvingerne solgte den igen efter Jens' død. Han skulle være begravet 1/4 1685 i Rinds v. Viborg. Han blev gift 1637 med Kirsten Lauridsdatter Aagaard 281 Hun var født 15. april 1618 i Nørlyng, Viborg og døde 6. maj 1665 i Nørlyng, Viborg. De fik børnene:
Christen Jensen Seerup, født omkring 1645. Han var kromand i Hvam. Den 3/4 1686 skødede han sin del af Lille Restrup til svogeren lic. jur. Enevold Brochmann på Kol-lerup. Han blev gift med NN Andersdatter Broch.
Maren Jensdatter Seerup, død 10. november 1722 i Hald. Der blev skiftet efter hende - se Hald amts skpr. fol 346. Hun blev gift med Hans Brochmann (o.1653-1709). Han var advokat. 1697 blev han herredsfoged i Lysgård-Hids hrd. Han skrev sig til Kolle-rup. Han overtog Skårupgård i Todbjerg fra moderen og solgte gården i 1677.
Jørgen Jensen Seerup (ane 140). Han var født omkring 1640 og døde 1677. Han blev gift med Mette Andersdatter Broch.
Anders Jensen Broch 282 Han var født omkring 1610 og døde omkring 1660. Han var rådmand i Viborg. Han blev gift med Bodil Pedersdatter Bering 283 Hun var født omkring 1611 i Viborg. Af deres børn kendes:
Maren Andersdatter Broch (ane 151), født omkring 1631 i Viborg. Hun døde i Viborg og blev begravet 14. november 1713 i Sortebrødre kirke (Sønder sogn), Viborg. Hun blev (1) gift med Peder Henriksen Arctander, født omkring 1630 i Selde. Han døde november 1674 i Viborg og blev begravet i Gråbrødre kirke (Nørre sogn), Viborg. Hun blev (2) gift 14. december 1681 i Sortebrødre kirke (Sønder sogn), Viborg med Joachim Johansen Borchardt Badskær. Han var født i Viborg og døbt 14. septem-ber 1656 i Sortebrødre kirke (Sønder sogn). Han blev begravet 23. januar 1705 i Sor-tebrødre kirke (Sønder sogn), Viborg.
Mette Andersdatter Broch (ane 141), født omkring 1645. Hun blev gift med Jørgen Jen-sen Seerup.
NN Andersdatter Broch, født omkring 1650. Hun blev gift med Christen Jensen See-rup. han var født omkring 1645. Han var kromand i Hvam. Den 3.4. 1686 skødede han sin del af Lille Restrup til svogeren lic. jur. Enevold Brochmann på Kollerup.
Hans Kruse 284 Han var nederlænder og handelsmand i Helsingør. Han fik borgerskab i byen 1593, idet Frederik Leyel var forlover (garant) for ham. 1597 er han selv "forlover" for Hermind Kroll skræder, Jo-
99
han Jansen styrmand, Dower Berndtsen og Thomas Simensen. I 1603 skiftede han med sine børn, Johan og Carnellis efter deres moder, Margrethe Jensdatter. Deres mødrene arv var på 200 dlr. (skp IV, 488a-b). Han døde inden 1670. Kilde: Allan Tønnesen. I Skt. Olai kirke i Helsingør findes et korgitter, hvor tralværket består af 76 rigt profilerede mes-singbalustre 140 cm. høje, skænket af byens borgere med hustruer. Hans Kruse og Marine Christophersdatter Trøner er blandt giverne. Han blev gift med Marine Christophersdatter Trøner 285 Hun døde inden 1699. Af deres børn kendes:
Strange Hansen Kruse (ane 142), født omkring 1650, død inden 1699. Niels 292 Af hans børn kendes:
Peder Nielsen Bager (ane 146), født omkring 1634. Han døde 13. januar 1693 i Rudkø-bing og blev begravet 20. januar s.å. i Rudkøbing. Han blev (1) gift med Johanne Rasmusdatter. Hun døde død 1680 i Rudkøbing. Han blev (2) gift med Stinike Jør-gensdatter begravet 23. januar 1736 i Horsens. Hun var (2) gift med procurator, se-nere rådmand i Horsens Thomas Panche.
Erik Nielsen Møller, født omkring 1641. Han døde i Rudkøbing og blev begravet 22. juni 1713 i Rudkøbing. Han er nævnt som bror til Peder Nielsen Bager i dennes skifte 1693. Han døde 72 år og 3 mdr. gl. Der blev skiftet efter ham 15/8 1713. Heraf fremgår: Afdøde: Borger Erich Nielsen Hans børn: Niels Erichsen g. m. Maren Lisabeth Erichsdatter g. m. Henrich Clausen i Rudkøbing Anna Erichsdatter g. m. Johan Johansen Kruuse snedker i Rudkøbing Karen Erichsdatter død, var g.m. afdøde Hans Hansen Guldsmed deres søn a. Hans Hansen hos en guldsmed i Flensborg (Rudkøbing byfogeds skifteprotokol 1710-27, folio 93B). Han blev gift med Maren Rasmusdatter.
Henrik Nielsen Arctander 300 Han var født 1587 i København. Han blev student i Viborg 1605. Derefter studerede han i udlan-det. 1613 blev han rektor i Viborg og i 1614 sognepræst for Selde og Aasted menigheder. I 1634 blev han idømt en mulkt på 400 rd. "for begangne Forseelser" (Drukkenskab iflg. Wiberg) og frataget embedet som provst for Viborg Nørre Herred.
100
Han døde 2. juni 1652 i København. Muligvis døde han i Selde. Han blev (1) gift med Birgitte Hylleborg Pedersdatter 301 Hun var født omkring 1598 i København og døde 1644 i København. Birte, Hr. Peder Rimbolts Datter af Viborg, død 1744 [trykfejl for 1644] (Giessing). Måske født i Viborg. Sammen fik de børnene:
Niels Henriksen Arctander, født 1628 i Selde, død 1657 i Jebjerg. Han var sognepræst til Selde og Lyby menigheder. 1 kendt barn. Han blev gift med Cathrine Justdatter Boemand.
Peder Henriksen Arctander (ane 150), født omkring 1630 i Selde. Han døde november 1674 i Viborg og blev begravet i Gråbrødre kirke (Nørre sogn), Viborg. Han blev gift med Maren Andersdatter Broch.
Jens Henriksen Arctander, født omkring 1632 i Viborg. Maria Henriksdatter Arctander, født omkring 1636 i Viborg. Kirsten Henriksdatter Arctander, født omkring 1638 i Viborg. Karen Henriksdatter Arctander, født omkring 1638 i Selde. Hun blev (1) gift med Jens
Christensen Ørum Hun blev (2) gift 31. marts 1667 med Christen Nielsen. Han efterfulgte Jens Chri-stensen Ørum som sognepræst på Fuur - og ægtede enken sammen med embedet!
Henrik Nielsen Arctander blev Han blev (2) gift med Drude Justdatter Boemand, gift 1645, født 1625 i København. Anders Jensen Broch 302 = 282 og Bodil Pedersdatter Bering 303 = 283 Se samme personer ovenfor. Jens Lauritsen Zeuthen 304 Han var født omkring 1573 i Søften. Han døde 9. februar 1628 i Odense. I DBL 1. udgave (S.M. Gjellerup) anføres: Zeuthen, Jens Lauridsen, 1573-1628, Præst, var Søn af Præsten Laurids Sørensen i Søften (Seuf-ten) og Foldby i Aarhus Stift. Han gik i Aarhus Latinskole, hvor han fik sit latinske Tilnavn «Zeuthennius» efter sin Hjemstavn. Han blev Student o. 1593, lod sig 1598 indskrive ved Uni-versitetet i Rostock og studerede 1599-1600 i Wittenberg, hvor han tog Magistergraden. 1602 blev han Rektor ved Aarhus Skole og 1603 Huspræst paa Rosenholm hos den lærde Holg. Ro-senkrantz. 1614 var han en af Protokolførerne paa Mødet i Kolding og Oplæser af Præsten
101
Kocks Indlæg imod Biskop H. P. Resen (XIV, 2). 1617 blev han Præst ved St. Knuds Kirke i Odense og 1618 tillige Præst for Albani Menighed. Han døde 9. Febr. 1628. Han ægtede 1. (o. 1604) Sidsel Rasmusdatter (d. 1606), 2. en Abel, ved hvem han blev Stamfader til den bekjendte Slægt Zeuthen. Foruden en latinsk Afskedstale i Wittenberg 1600 har han udgivet 5 Ligprædike-ner over Rosenkrantzer og en Forklaring over Davids 23. Salme. Kilder: Bloch, Fyenske Geistligheds Hist. I, 626 ff. H. P. Mumme, St. Knuds Kirke i Odense S. 314 f. J. O. Andersen, Holg. Rosenkrantz. I hans andet embedsår i Odense, blev Albani menighed forlagt fra Gråbrødre til Sct Knuds kald. Efter Cecilies død i 1607 lod han ophænge et farvestrålende epitafium i Hornslet kirke med in-skription. Den ene mindetavle levner en tom plads til hans eftermæle, som aldrig er blevet fuld-ført, da han rejste fra stedet. Han blev (1) gift omkring 1604 med Cecilie (Sidsel) Rasmusdatter 305 Hun var født i Odense. Hun døde 24. januar 1660 i Odense, begravet 3. februar 1660 i Odense. Sammen fik de børnene:
Zidsel Jensdatter Zeuthen, født omkring 1607 i Rosenholm og død omkring 1660. Hun blev gift 7. september 1628 med Anders Christensen Riber (1600-73). Han blev sognepræst for Gråbrødre hospital i Odense 9/12 1627. Hun fik 1 søn og 2 døtre med Riber.
Christen Jensen Zeuthen (ane 152), født omkring 1612 i Rosenholm og død 1659 i Brændekilde.
Peder Jensen Zeuthen, født 1617 i Rosenholm. Han blev student i Odense 1640. Han blev pers. kapellan i Ollerup 1655 og sognepræst for Ollerup og Kirkerup menigheder 1657. De havde 7 børn. Han blev (1) gift med Maren Andersdatter Arreboe. Hun var født omkring 1637. Hun døde 18. november 1705 i Ollerup og blev begravet 25. november 1705 i Ollerup. Han blev (2) gift med NN. Han døde 19. oktober 1680 i Ollerup.
Maren Jensdatter Zeuthen, død 17. januar 1683 i Viborg. Hun blev gift med Anders Christensen Achton (1611-77). Han var sognepræst ved Gråbrødre kirke i Viborg.
Ane Jensdatter Zeuthen, født omkring 1622 i Rosenholm og begravet 22. februar 1702 i Frørup, Vindinge. Ved hendes begravelse er anført: 22. februar 1702 blev salig Anne Jensdatter Zeuthen, som var salig Hr. Cort Arentzens efterladte af Aar 79 år, 36 uger og 5 dage begravet (KB). Hun blev (1) gift med Henrik Christensen Achton. Han var født omkring 1599 i Jordløse og døde 10. december 1670 i Frørup, Vindinge. Han blev sognepræst i Frørup omkring 1625. Han havde en søn i første ægteskab. Hun blev gift (2) med Cort Carl Arntsen. Han var født omkring 1639. Han døde 5. april 1695 i Frørup, Vindinge, og blev begravet 12. april 1695 i Frørup, Vindinge. Han blev ordineret som sognepræst i Frørup 2/10 1669. Ved hans begravelse er anført: den 12. april 1695 blev sl. Hr. Cort Arntzen, som havde været sognepræst her til Frørup sogn i 24 år gl. 56 år, 2 måneder og 4 dage be-gravet.
102
Jens Lauritsen Zeuthen blev (2) gift 1606 med Abel Christensdatter. Hun var født i Odense. Hun døde 24. januar 1660 i Odense og blev begravet 3. februar 1660 i Odense. Hans Burchardsen 308 Han var født 28. oktober 1597 i København. Han døde 4. januar 1643 i Ribe og blev begravet i Domkirke sogn, Ribe. Af DBL 1. udgave (J. Kinch) fremgår: Borchardsen, Hans, 1597-1643, Biskop. Hans Fader, Borchard Hansen, var Borger i Kjøben-havn, og her fødtes Sønnen 28. Okt. 1597. Han blev Student 1613 fra Sorø. I sin Ungdom (1622-29) var han Lærer for Prins Frederik, den senere Frederik III, blev dernæst Sognepræst ved vor Frue Kirke i sin Fødeby og til sidst (1635) Biskop i Ribe. Han fik tillige et Kanonikat i Aarhus og et Vikariat i Lund og blev 1636 Doctor theol. (Magistergraden havde han taget 1625). Om hans Embedsførelse som Biskop er intet mærkeligt at fortælle. Hans Hustru var Anna Cathrine Jørgensdatter, Datter af en Raadmand i Kjøbenhavn, rimeligvis Jørgen Jensen, Raadmand 1622-33. Hans mærkeligste Skrift er en Ligtale over Lensmanden paa Riberhus, Rigsraad Alb. Skeel, der udkom under den Titel: «Den gode Strid og Retfærdigheds Krone». Han blev tidlig svagelig og døde 4. Jan. 1643 i en ung Alder, efterladende sin Enke med flere Børn. Kilder: Kinch, Ribe Bys Hist. og Beskr. II, 439 f. Hundrup, Lærerstanden ved Helsingørs lærde Skole S. 6 f. 1629-35 var han sognepræst ved Vor Frue kirke i København, hvor han efterfulgte Jens Dinesen Jersin, som var blevet biskop i Ribe. 1635-43 var han biskop over Ribe stift, hvor han igen efter-fulgte Jersin. Han blev dr. theol. i 1636 uden at disputere. I 1635 fik han et kannikedømme i År-hus. Han havde i forvejen et vikariat i Lund, og dette byttede han i 1642 med et kannikedømme i Ribe. Han var derfor en holden mand. Han døde 46 år gl. efter længere tids svagelighed. 8 børn. Maleri og ligsten i Ribe Domkirke. En af hans døtre Gertrud, Margrethe eller Kirstine var gift med professor Iver Wandel i Lund. Han blev gift 10. maj 1630 i København med Anna Cathrine Jørgensdatter Brod 309 Hun var født 3. september 1609 i Gotland, Sverige. Hun døde 23. december 1660 i København. Hun blev kaldt Karen. Efter mandens død udvirkede hun 21/2 1643 et kongebrev til Niels Krag som dekan og Henrik Lange som provst i kapitlet i Ribe om, at hver af dem skulle lade hende få en kirketiende i deres provsti for sædvanligt fæste og afgift. Sammen fik de børnene:
Elisabeth Hansdatter Burchardsen, født i København og døbt 18. september 1631 i Frue kirke sogn, København. Hun døde 1. maj 1685 i København. Hun blev (1) gift med Albert Dysseldorph. Han var født 1620. Han var vinhandler og stadskaptajn i Kø-benhavn. Han døde i København, begravet 14. december 1666 i Nikolaj sogn, Kø-benhavn.
103
Hun blev (2) gift med Henrik Werner. Han var vinhandler i København.
Karen Hansdatter Burchardsen, døbt 10. marts 1633 i Frue kirke sogn, København. Ved hendes dåb er anført: Magister Johan Borchardsen med sin hustru Karen Jørgensdat-ter en datter kaldet Karen. Hun døde i Helsingør og blev begravet 14. september 1703 i Skt Olai, Helsingør. Hun blev begravet i Olai kirkes kor. Hun blev (1) gift med Elias Plum. Han var født 1624 i København og døde 1654. Han var præst i Gunderslev. Hun blev (2) gift omkring 1663med Henrik Henriksen Goiske. Han var født 1619 i Mariager. Han døde 20. juli 1671 i Helsingør og blev begravet 1. august 1671 i Skt Olai, Helsingør. Han var hører i Helsingør og blev 2. res. kapellan 5/12 1653 og sog-nepræst til Helsingør St. Olai kirke 12/12 1659. Magister 1665. Provst.
Jørgen Hansen Burchardsen. Han blev født i København og døbt 2. juli 1634 i Frue kir-ke København. Også kaldet Georg. Han rejste rundt i Europa som hovmester for to unge adelsmænd og fulgte derefter som sekretær det danske gesantskab, som 1676 deltog i fredsforhandlingerne i Nimwegen. Endelig var han hovmester hos Frederik V's naturlige søn Christian Gyldenløve.
Jens Hansen Burchardsen (ane 154), født 18. maj 1635 i Ribe. Han døde 1. maj 1681 i Tranebjerg. Han blev (1) gift med Ingeborg Nielsdatter Foss. Hun var født 1638 i Lund, Skåne, og døde 1676. Han blev (2) gift 1677 med Elisabeth Margeritha Bartholumæusdatter Hansteen. Hun var født 20. september 1653 i København og døde 1725.
Giertrud Hansdatter Burchardsen, født i Ribe og døbt 18. september 1636 i Domkirken, Ribe. Hun døde 2. oktober 1660 i Oslo, Norge. Døde hun måske i Kalundborg?
Margrethe Hansdatter Burchardsen, født 1637 i Ribe og døbt 11. oktober 1637 i Dom-kirken, Ribe.
Kirstine Hansdatter Burchardsen, født 1640 i Ribe og døbt 5. marts 1640 i Domkirken, Ribe. Hun døde 25. april 1682. Hun blev gift med Iver Hansen Vandal (1625-93). 1652 blev han udnævnt til conrektor ved Odense latinskole. 1653 blev han magistyer i København. 1655 eller 1656 blev han professor ved Lunds latinskole. 1668 blev han ekstraordinær professor i historie ved det nystartede Lunds Universitet og 10/1 1669 ordinær professor. Som professor skrev han kun en enkelt afhandling. Universi-tetets kansler anbefalede ham til sognepræst i Bunkeflos, et kald som han imidlertid afslog. 1676 brændte hans gård i Lund, og hans arbejde ved universitetet blev umu-liggjort af Den Skånske krig. Som følge af krigen skal han have begyndt et spiritus-misbrug, hvilket medførte personlig ruin og suspension. Biskop Canutus Hahn hjalp ham dog, således at han 28/6 1682 ved kgl. befaling blev sognepræst til Uppåkra og Flakkerup menigheder. Han giftede sig 16/10 1683 med Anna Justdatter Ludvich. De fik datteren Kirsten (1691-94), som er begravet sammen med ham i Uppåkra kirke. Her findes en grav-sten over dem. På gravstenen står: "Her under hviler den fordom höglerde oc Velervyrdige M. Ivar Vandal, professor i Lund oc pastor till Opagre oc Flaccerup. Föd ao: 1625 d: 10 mart. Döde 1693 d: 11 junii. Item hans k dater, Kirstina Wandal som blef föd ao 1691 d: 18 febr. oc döde Ao 1694 febr: Gud gifve dem med alle Guds barn en frögde ful upståndelse."
Adelheid Hansdatter Burchardsen, født 1641 i Ribe og død efter 1714. Hun blev også kaldt Alheede. Hun nævnes 1696 som medejer af "Christen Maria", et fartøj på 130
104
læster. Hun levede endnu 1714 og havde 100 rd. i pension og indkomst af kirkerne. Hun blev gift 5. oktober 1664med Jacob Jensen Jersin (1633-94). Han var godt begavet og kom på Sorø Skole, hvorfra han blev student 1652. Derefter var han lærer for rigshofmester J. Gersdorffs børn, og det skyldes muligvis denne mands indflydelse, at han, efter 1663 at have taget magistergraden, 1664 fik embedet som sognepræst i Kalundborg. Her blev han ordineret 27/4 og virkede med ros for troskab og årvågenhed til han 25/10 1680 blev kaldet til biskop over Stavanger stift. Her blev han ordineret 22/2 1681 af sjællands biskop Hans Bagger, og samtidig blev han dr. theol. uden disputats. Juli 1681 overtog han bispeembedet. Året efter kom et kgl reskript, som bestemte, at Kristianssand herefter skulle være stiftsstad, og at bi-skoppen og stiftsamtamanden herefter skulle flytte deres residens dertil. Denne om-flytning, som var et led i kongens bestrædbelser på at ophjælpe Kristianssand, var næppe velkommen hos biskoppen, da det meste gods, der lå til bispestolen lå i Ry-fylke og Jæren. Imidlertid lagde en stor ildebrand i 1684 næsten hele Stavanger i aske, og denne begivenhed fremskyndede flytningen. Da Christian V i 1685 besøgte Kristianssand, var både biskop og stiftsbefalingsmanden Ludvig Rodsenkrantz boen-de i Kristianssand. 12/7 1685 tillagde Kongen dem en avlsgård. Biskop Jersin døde 21/7 1694 i Skien under en visitatsrejse. Han omtales, at han ved sin retskafne vandel fornyede mindet om sin fromme fader, og at han var en fredsstifter blandt sit urolige præsteskab, men han havde ingen histo-risk sans og efterlod ved flytningen fra Stavanger i Kapitelshuset hele kister med gamle pergamentsbreve, som blev adspredte og tilintetgjorte. Han havde 11 børn. Biografi i DBL.
Niels Christensen Foss 310 = 268 og Karen Matthiasdatter Jacobsen 311 = 269 Se samme personer ovenfor.
10. generation. Peder Mortensen Hegelund 518 Han var født 13. januar 1527 i Aalborg og døde død 3. maj 1584 i Ribe. Han havde studeret i København, Leuven og Paris. Han blev borger i Ribe i 1550'erne og drev studehandel og fiskeri. 1566 blev han rådmand og borgmester i 1577. Kongen udnævnte ham til tolder i 1568. Dette indebar skattefrihed, men også økonomiske byrder for ham. Kongen gav ham i 1577 et par går-de, og senere overtog han sammen med et par andre byens vinkælder. Han fik et kannikedømme ved Ribe Domkirke i 1581. Han udførte ofte opgaver for kongen og var god ven med biskop Peder Jensen Hegelund, som flere gange omtaler ham.
105
Hans død er omtalt af flere ribere: Han sammen med andre af borgerskabets i Ribe var på vej ud for at modtage liget af byens anden borgmester, Hans Fanniger, der var død på en rejse til Fanø. Da Peder Hegelund kom liget nær, blev han så heftigt syg, at han døde kort efter. Han blev gift 1558 i Ribe med Marine Laugesdatter 519 Hun var født omkring 1540. Hun døde 9. februar 1600 i Aalborg. Efter Peders død fik hun lov til at beholde de to gårde i Fardrup, som han havde haft i forlening. Hun havde dog problemer med regnskaberne, og i 1584 fik hun fra kongen pålæg om at afslutte regnskaber for told m.m. Sammen fik de børnene:
Merete Pedersdatter Hegelund, født 19. november 1562 i Ribe. Hun døde 26. april 1595 i Bogense. Hun blev gift med Niels Bang. Han var borger i Bogense.
Elsebeth Pedersdatter Hegelund (ane 259), født 29. august 1578 i Ribe. Hun døde 7. marts 1641 i Aalborg og blev begravet 11. marts 1641 i Budolfi, Aalborg. Hun blev (1) gift 8. november 1595 med Jacob Jensen Holm. Han var født 25. marts 1543 i Viborg og døde 29. maj 1609 i Budolfi, Aalborg. Hun blev (2) gift 4. november 1610 i Tønder med Lars Hansen Skriver. Han var født 1579 i Tønder. Han døde 31. maj 1630 i Aalborg og blev begravet 4. juni 1630 i Frue, Aalborg. Hun blev (3) gift 26. oktober 1631 i Aalborg med Christen Hansen Riber. Han var født 1567. Han døde 2. april 1642 i Aalborg og blev begravet i Budolfi, Aalborg.
Morten Pedersen Hegelund, født omkring 1559 i Ribe. Han var præst i Vilslev. Han døde 15. september 1606 i Vilslev. Han blev gift med Sidsel Nielsdatter Vilslev.
Marine Pedersdatter Hegelund, født 25. november 1584 i Ribe og død 7. november 1603 i Ribe. Hun blev gift med Niels Sørensen Glud. Af DBL 1. udgave (H. F. Rørdam) fremgår: Han var muligvis fra Ribe, i alt Fald fik han 1585 et kongl. Ventebrev paa et Kanni-kedømme her. Han var Magister og havde sikkert studeret udenlands. Da den konge-lige Skole i Sorø 1586 oprettedes, blev han dens første Rektor, hvilket tyder paa, at han har haft et godt Navn i lærde Kredse. 1588 valgtes han af Kapitlet i Ribe til theo-logisk Læsemester ved Domkirken sammesteds. Den unge Mands Opførsel eller mo-ralske Holdning synes dog ikke ret at have svaret til denne Stilling, siden Biskoppen, et halvt Aars Tid efter hans Ankomst til Ribe; fandt det fornødent at give ham en Irettesættelse i hele Præsteskabets Nærværelse. 1597 blev han dog Sognepræst ved Cathrinekirken i Ribe, og samtidig indtraadte han i Kapitlet, og i denne Stilling blev han sin øvrige Levetid. Han synes at have været en temmelig stridbar Mand, og uheldigvis var hans Medbroder M. Mads Pors, Sognepræst ved Domkirken, det ikke mindre; Følgen var, at den sidste i en Strid med G. forløb sig saaledes, at han mistede sit Embede. At G. har været velstuderet, skjønt han ikke har efterladt sig Skrifter, kan næppe betvivles. Han skrev i alt Fald elegant Latin i en kvik Stil. Han døde 30. April 1623. -- G. var 2 Gange gift: 1. (1590) med Maren, Datter af afdøde Borgmester i Ribe Morten Pedersen Hegelund; 2. (1605) med Maren Christensdatter, Enke efter Hans Svane i Ribe. Kilder: Kinch, Ribe Bys Hist, II, 317 f. Kirkehist. Saml. 3. R. I. II. IV.
106
Søren Pedersen Hegelund, død inden 1636. Han var borgmester i Bogense. Han blev gift med NN.
Marine Laugesdatter blev (2) gift med Laurits Ægidiussen, gift 21. oktober 1593. Han var født 9. august 1531 i Billum. Han var født i Billum præstgård, hvor hans far Ægidius Christensen boede. Han havde studeret i Wittenberg, før han i 1561 blev rektor i Ribe. 1567-69 studerede han igen i Wittenberg og blev magister. 1569-80 var han tillige præst for Vester Vedsted. 1580 blev ham sognepræst ved Sct Kathrine kirke i Ribe. Fra 1584 fik han kongetiende af Ølgod og Horne sogne, og 1587 blev han kannik ved Ribe Domkirke. Ved sit ægteskab med Sofie Iversdatter Stub blev han svoger til biskop Hegelund i Ribe. Hun døde i 1591, og han giftede sig påny i 1593. Han fik apopleksi i 1596 og døde året efter. Han var meget afholdt. Han døde 16. september 1597 i Ribe og blev begravet 18. september 1597 i Sct. Catharina, Ribe. Niels Holm 520 Han døde 1635. Sandsynligvis far til Anders Nielsen Holm, som arvede ham i 1635. Han var borger i Aalborg. Af hans børn kendes:
Anders Nielsen Holm (ane 260), født 1550 – 1600. Han døde omkring 1640. Han blev gift med Anne Andersdatter.
Peder Hansen Vandel 524 Han var født 1500 – 1520 og døde inden 1602. Han var handelsmand og pengeudlåner i Ribe. 1545-49 og 1569-70 udførte han kreaturer til Gottorp. 1545 boede han antagelig i Sønderports-gade, 1547 flyttede han til et anseeligt hus på 14 fag m stråtag mellem Fiskergade og Ny Jord (antagelig matr nr 452 b eller c), som i 1586 blev vurderet til 600 rd. Fra o 1568 går det tilbage med hans forretning, og 1577-78 tiltales han for gæld. Han var medlem af bytinget og de 24 mænd i Ribe flere år. Han flyttede formentlig fra Ribe omkring 1580, måske til Vejle. Han blev gift 1562 i Ribe med Maren Jepsdatter 525 Hun var født født 1500 - 1520 i Ribe. Hun blev (1) gift med Hans Lydicksen Han var købmand i Ribe, medlem af rådet og skatmester 1555. Han døde inden 1562. Sammen fik de datteren:
Karen Hansdatter, født omkring 1542. Hun døde 21. februar 1604 i Ribe. Hun blev (1) gift 1576 med kapellan ved Ribe domkirke Mads Nielsen Vejle. Hun giftede sig (2) med hans efterfølger Jakob Hansen Buch. (1549-1634).
Peder Hansen Vandel og Maren Jepsdatter fik sammen børnene:
Doritte Pedersdatter Vandel, død december 1591 i Ribe. Hun var muligvis af Maren Jepsdatters første ægteskab! Hun blev begravet i domkirkens lindehave december 1591. I skattelisten 1545 (?) kaldes hun Doritte Sørens Peder Vandels datter - derfor formentlig gift med en Søren.
107
Hans Pedersen Vandel (ane 262), født omkring 1575 i Ribe. han døde 5. juni 1622 i Frue, Aalborg. Han blev gift 22. august 1602 i Ribe med Marine Lauridsdatter.
Laurids Tøgersen 526 Han var født 1517 i Ribe. Han døde 1. januar 1594 i Ribe. Han var købmand i Ribe og skatme-ster flere år 1549-63. Som yngre rejste han tit til andre byers markeder, således træffes han 1546 i Kolding, hvor han solgte konfektsukker og "peberkomyn" til kongens brug. Rådmand fra 1551, pengemester 1571-72 og 1583-84. 1583 forpagtede han sammen med to andre et af byens tegl-værker. Gildeforstander og borgmester 1584-94. Han boede i Storegade på hjørnet af torvet i en stor ejendom, som senere blev gæstgiveri. Han var Niels Hansen Griisbecks læremester (hvis søn blev gift med hans datter). Han deltog i prins Christian IVs hyldning som tronarving i 1584 sammen med andre mænd fra Ribe. Rejsen blev foretaget i 5 vogne og varede 5 dage (pris 70 rdl.). Som yngre rejste han ofte til fremmede markeder. I 1546 var han således i Kolding, hvor han solgte konfektsukker og "pe-berkomyn" til kongens brug. Americus i Wittenberg har 1576 skrevet et latinsk digt, som priser ham. Digteren anråber Gud om at begunstige hans foretagender, hvad enten han deltog i rådets forhandlinger eller drog frem med "en dobbelthornet hær" i fremmede lande. Det sidste kan sigte til handel med stude eller til hans deltagelse i syvårskrigen. Der findes en ligsten over ham i Ribe Domkirke. Han blev (1) gift 1549 med Karen Jensdatter Varder. Hun var født 1525. Hendes fødselsår er usikkert. (Kilde angiver 1505). Hun var datter af Jens Christensen Varder, som var søn af borgmester Christjern Nielsen i Varde. Hun døde i Ribe og blev begravet 2. april 1570 i Ribe. Sammen fik de børnene:
Kirsten Lauridsdatter, født 24. november 1552 i Ribe. Hun døde 17. oktober 1634 i Ribe og blev begravet i Skt Catharine, Ribe. Hun blev gift 26. september 1572 i Ribe med Anders Sørensen Klyne (1552-98). Af DBL 1. udgave fremgår: Raadmand, Søn af Borgmester Søren Jacobsen Stage i Ribe og Anne Sørensdatter Klyne; af hans Søstre vare 2 gifte med Historiografen Hans Svanning og Biskop Poul Madsen. K. var en formuende Mand, der ejede mange Ejendomme i Ribe. 1573 hav-de han den Ulykke ved et Drikkelag med en Kniv at dræbe en Raadmands Søn. 1588 var han i Misforstaaelse med den stridbare Adelsmand Mourits Podebusk, der be-skyldte ham for Falsk og nedlagde Forbud mod, at han indtog sit Sæde som Raad-mand, hvortil han s. A. var bleven udnævnt, men hans Hustru, en Datter af Borgme-ster Laurids Thøgersen i Ribe, rejste til Kjøbenhavn og udvirkede et kongl. Beskjærmelsesbrev mod M. Podebusk og Befaling til Magistraten om at lade K. nyde sit Sæde. 1. Maj 1598 blev han i Biskop P. Hegelunds Hus under et Drikkelag saaret af Herredsfoged Søren Jensen Bramming, saa han døde 3 Dage efter. Af hans Døtre var Anne gift med Biskop P. Hegelund, og Ingeborg blev i Ægteskab med Dr. Chr. Bording Moder til Anders B. (II, 513). Hans Sønner vare for det meste ustyrlige Per-
108
soner, af hvilke de 2 døde en voldsom Død, og en tredje blev halshugget som Mand-draber. Kilder: Saml. t. jydsk Hist. og Topogr. I. Kinch, Ribe Bys Hist. II. /(O. Nielsen). I Skt. Catrine kirke i Ribe findes en ligsten over ham og hustruen.
Lene Lauridsdatter, født omkring 1550, død 21. november 1602 i Ribe. Hun blev (1) gift inden 1572 i Ribe med Oluf Nielsen Lime. Han var født omkring 1538. Han døde 9. februar 1587 i Ribe og blev begravet 15. februar 1587 i Domkirken, Ribe. Han var kræmmer i Ribe, skattemester 1568, 70 og 84, medlem af de 24 mænd 1569-71, 1577 og 1581, pengemester 1572-73. Søn af kannik Niels Torkildsen. Hun blev (2) gift 19. november 1592 i Ribe med Iver Iversen Hemmet. Han var født 1564 i Hemmet og døde 6. juli 1629 i Ribe. Af DBL 1. udgave fremgår: Hemmet, Iver Iversen, 1564-1629, Biskop, var født i Hemmet i Ribe Stift og Søn af Præsten Iver Gregersen og Maren Clausdatter. Han gik i Ribe Skole, studerede deref-ter Theologi og Astronomi og opholdt sig nogle Aar paa Uranieborg som Tyge Bra-hes Medhjælper. 1590 blev han Rektor i Ribe, hvor han fortsatte sine astronomiske Studier og udgav en Almanak for 1592. Samtidig hermed skal han ogsaa have øvet Lægekunsten. 1596 blev han Lektor i Theologi i Ribe og Præst i Vester Vedsted, og 1614 udnævntes han til Biskop over Ribe Stift. 1620 blev han Dr. theol. Han var en meget stridbar Mand og forivrede sig flere Gange i den Grad over for sine Embeds-brødre, at han efter Øvrighedens Befaling maatte give dem offentlig Oprejsning. Han ægtede: 1. (1592) Borgmester Laurids Thøgersens Datter Lene (d. 1602), 2. (1603) Raadmand Peder Baggesens Datter Karen (d. 1639). Begge Hustruer vare fra Ribe.
109
Det sidste Bryllup varede i 3 Dage, og paa den sidste Dag var der et slemt Slagsmaal imellem Gjæsterne. H. døde 6. Juli 1629. Kilder: Kinch, Ribe Bys Hist. II, 269 ff.
Karine Lauridsdatter. Hun blev gift med Hans Jensen Vejle. Han var formentlig køb-mand og borger i Vejle.
Anne Lauridsdatter, født omkring 1540. Hun blev (1) gift med Severin Åle. Han var købmand i Ribe. Hun blev (2) gift med Lambert, død 1616.
Mette Lauridsdatter. Hun blev (1) gift 12. oktober 1572 i Ribe med Bertel Nielsen Skrædder. Han var købmand i Ribe. Han døde omkring 1580 i Ribe. Hun blev (2) gift 31. januar 1602 i Ribe med Poul Jensen Vilslev. Han var gift 1. gang m Gertrud Jepsdatter. Han blev også kaldt Kræmer og var formuende.
Laurids Tøgersen blev (2) gift 26. november 1570 i Ribe med Ingeborg Lambertsdatter 527 Hun var født omkring 1542 i Ribe og døde 21. februar 1620 i Ribe. Sammen fik de børnene:
Lambert Lauridsen, født omkring 1572. Han var handelsmand i Ribe. Han forliste på en rejse til Frankrig og døde 1616 i Frankrig.
Jens Lauridsen, født omkring 1573 og død efter 1620. Han overlevede moderen. Ellers ukendt skæbne.
Karen Lauridsdatter, født omkring 1575 i Ribe. Hun døde 11. juni 1591 i Ribe. Hun blev forlovet 8/11 1591 med Niels Hansen, søn af rådmand Hans Jensen Søhane, men døde inden brylluppet.
Oluf Lauridsen, født omkring 1574 og død efter 1620. Han overlevede moderen. Ellers ukendt skæbne.
Marine Lauridsdatter (ane 263), født omkring 1576 i Ribe. Hun døde 25. oktober 1640 i Aalborg. Hun blev (1) gift 22. august 1602 i Ribe med Hans Pedersen Vandel. Han var født omkring 1575 i Ribe og døde 5. juni 1622 i Frue, Aalborg. Hun blev (2) gift omkring 1623 i Aalborg med Karsten Andersen. Han var 1540 – 1599. Han døde i Aalborg og blev begravet 20. juli 1633 i Frue, Aalborg.
Margrethe Lauridsdatter, født 1582 i Ribe, død 27. november 1637 i Ribe. Hun døde i sit 55. år. Hun blev gift 1603 i Ribe med Bagge Pedersen (1578-1621). Han var købmand og rådmand i Ribe. Han havde 11 børn.
Ingeborg Lauridsdatter, født 1592 i Ribe og død 31. juli 1631 i Ribe. Hun blev gift 13. oktober 1617 i Ribe med Christen Nielsen Friis (1584-1653). Han blev student i Ribe 1603, studerede i København 1603-06, var udenlands 1608-13, rektor i Ribe 1614, sognepræst i V. Vedsted 1623-53, kannik 1640. Han var "duelig og lærd. Sko-len kom i hans tid i stor agtelse og blev besøgt endogsaa fra Norge." 6 sønner og 4 døtre. Bror til rådmand Hans Nielsen Friis. Epitafium i V. Vedsted kirke. Ligsten i Ribe domkirkes nordlige sideskib.
Tøger Lassen 528 Han var født 1531. Han døde 18. juni 1608 i Skt Mortens, Randers. Han studerede som ung i Wittenberg. Efter sin hjemkomst i 1657 blev han rektor i Randers og tog senere magistergraden.
110
Omkring 1570 blev han sognepræst ved St Mortenskirke i Randers og senere provst for Støvring herred. På et epitafium efter ham står "Vir pietate, vir gravitate pius". Han blev gift med Gjertrud Pedersdatter 529 Hun var født 1548. Hun døde 29. oktober 1585 og blev begravet i Skt Mortens, Randers. Sam-men fik de børnene:
Peder Tøgersen (ane 264), født 6. august 1577, død 1634 i Skt Mortens, Randers. Han blev gift 16. oktober 1608 med Anna Poulsdatter.
Maren Tøgersdatter, død inden 1622. Hun blev gift (1) med Jacob Jensen Aalborg. Han var sognepræst ved Frue kirke i Randers (Gråbrødre kirke) fra 1587. Hun blev (2) gift omkring 1612 med Buni Nielsen. Han var født 1579 i Århus og blev begravet 1639 i Frue kirke sogn, Århus. Han må formodes at have været discipel på Kathedralskolen. Han blev indskrevet ved Københavns Universitet og nævnes i Kommunitetsmatriklen 1602. Han studere-de i Marburg 1605, tog sin magistergrad i Giessen i 1608 og fortsatte sine studier i Rostock, indtil han omsider vendte hjem for at blive rektor ved Kathedralskolen i Viborg. I denne egenskab er han dokumenteret 1610. Han fik et slags testimonium i biskop Peder Willadsens optegnelser om Viborg skole, hvor det i oversættelse til dansk fra latinen hed: "Med ikke bedre held greb magister Buni Nielsen fra Aarhus vor skoles ror, en mand af god familie, af pletfri vandel, men han var ikke født til skolen, og da han straks blev led ved skolearbejdet, udrettede han intet mindeværdigt. Inden to år tiltrådte han, der var mere egnet til prædikener end for pogeskolen, et kald i Randers, og en-delig afløste han sin hos århusianerne meget velanskrevne fader som præst ved Vor Frue Kirke." Det sidste var jo ikke helt rigtigt, men sandt var det, at Buni blev sognepræst ved Dronningborg Slotskirke (Gråbrødrekirken) i Randers. Han begyndte vist som kapel-lan "cum spe successionis" (med håb om efterfølgelse) hos den aldrende sognepræst Jacob Jensen Aalborg, og da denne kort efter døde, overtog han embedet i 1612 tilli-ge med enken Maren Thøgersdatter. Vielsen kan tidsfæstes til før 21/9 1612, thi da skrev rigsråd Eske Brock i sin dagbog: "... lod jeg kiøffe en Td. øll hos Maren, Me-ster Bondis, for 6 Rigsdaler." Maren var datter af sognepræsten ved Skt. Mortens kirke i Randers Thøger Lassen (1531-1608) og Giertrud Pedersdatter (ca. 1547-85). Da dette værdige par og deres forfædre er udførligt behandlet andetsteds, ligesom iøvrigt Jacob Jensen, undlades nærmere omtale af dem her. Maren Thøgersdatter bragte 5 børn med ind i det nye ægteskab, men med hr. Buni fik hun kun sønnen Ja-cob, som er udgangspunktet for hele denne undersøgelse. Da Buni Nielsen havde været pastor i Randers i 10 år, fik han besøg af en tjekkisk rejsende, Andreas Jascky, i hvis stambog han skrev: "3/1 1622 Budæus Nikolaj pa-stor ad arcem Randrusiæ." Den 24. april 1622 var Maren Thøgersdatter død, thi da holdtes der et "endeligt og venlig regnskabs forklaring i Mester Buni hans hus og stue" mellem ham og de fem børn om deres fædrene arv og med de seks børn om den mødrene arv. De fem børn
111
havde allerede ved Jacob Jensens død fået udlagt dennes gård, hvor hr. Buni siden havde boet tilleje og nu fik lov til at blive boende i til påsken 1623. Det kom ham derfor næppe ubelejligt, at han dette år fik kaldet ved århus Vor Frue, der var blevet ledigt ved Laurits Nielsen Bordings død. Det har nok glædet hans gamle far at få sønnen til byen, men glæden blev kun kort, for Niels Willadsen døde jo allerede året efter. Han havde da i over 30 år boet i en gammel gård i en sidegade til Adelgaden. Den var nu meget forfalden, og efterfølge-ren, Paaske Jensen, mente, at Buni Nielsen som arving skulle bekoste en istandsæt-telse. Hr. Buni mente på sin side, at det måtte være sognefolkenes ansvar, men de ville ikke betale. Sagen blev indbragt for Kongen, og i et par år føg det med skrivel-ser, erklæringer og missiver, indtil Chr. IV i april 1627 befalede, at Niels Willadsens arvinger skulle opbygge residensen, så de fremtidige præster ved Domkirken kunne bo i den. Buni Nielsen, der næppe har fundet denne afgørelse særlig rimelig, rejste til København for at tale sin sag, hvis endelige udfald ikke kendes. Den synes at vise den uklarhed, der i ældre tid herskede om ejendomsretten til præstegårdene. I et af brevene fra 1627 omtaler Buni Nielsen "min fattige Hustrue og Børn". Han var altså blevet gift igen, og det var også denne gang med kaldets præsteenke, Laurits Bordings efterleverske Maren Nielsdatter. Sad familien i små kår på det tidspunkt, blev det næppe bedre de næste par år, hvor Jylland oversvømmedes af Trediveårskri-gens vilde landsknægte, og århus hærgedes af de kejserlige tyske tropper. Men da de var vel ude i 1629, og da Maren Nielsdatters far, den rige købmand, overformynder og rådmand Niels Christensen Skriver, døde samme år, lysnede det for familien. Bu-ni Nielsen kunne overtage sin afdøde svigerfars bindingsværksgård på hjørnet af Adelgaden og Immervad. Det var en i 1597 opført anselig gård i tre stokværk og med tre længer. Den kaldtes senere Borgmestergården og stod helt til 1909, da den blev revet ned og genopført på Landsudstillingen. Herfra flyttedes den til Botanisk Have, hvor den nu er kernen i "Den gamle By". Den er selvfølgelig blevet ændret en del i tidens løb, men endnu kan man se storstuen, omtrent som den var i Buni Nielsens tid. Hr. Buni var tillige kannik ved Domkirken og virkede i denne egenskab som Univer-sitetets prokurator i Domkapitlet. I november 1625 var han som sådan i København til et møde i en vanskelig sag om nådesåret efter en afdød kannik. I 1634 kom han selv i vanskeligheder. Den 12. august holdt han en prædiken, hvori han udskældte og forbandede nogle unavngivne personer, der havde kritiseret Kapit-lets pengeadministration. Biskoppen indberettede sagen til Chr. IV med vidnesbyrd fra flere medlemmer af menigheden. Da Kongen fandt, at hr. Buni havde handlet "af personligt Had og Avind mere end af retsindig, kristelig Ivrighed", blev det pålagt ham at tilbagekalde "sin ubesindige Skælden" fra prædikestolen og at lyse Guds vel-signelse over dem, han havde sigtet til. Desuden skulle han betale 200 rigsdaler til de fattige. I tiden 1631-37 var han censor ved biskoppens eksaminationer af vordende præster. I 1637 solgte han en øde ejendom ved Studsgades port, kaldet "Rolpes Eje", og samme år afstod han sin kones anpart i en gård på Vestergade "mod en Visse Summa penge" til M. Wulff Baltzersen, som Niels Skriver havde pantsat den til. To år senere døde han. Ifølge Hertel blev han begravet i Domkirken, men det er ikke rigtigt. Han gravsattes i sin egen kirke. Der er ikke bevaret oplysninger om nogen
112
gravsten over ham, men ifølge Vor Frue kirkes regnskabsbog blev en sønnedatter i 1683 nedsat i "Sl: M. Bondis begraffelse". Efterfølgeren, Christen Nielsen Bonde (Bondesen eller Bundtz), havde lovet at gifte sig med hans efterleverske Maren Nielsdatter, men sprang fra mod at love en erstat-ning på 600 rigsdaler, som han imidlertid ikke betalte. I Dansk Biografisk Leksikon og andetsteds hævdes det, at denne Christen Nielsen Bundtz var søn af Niels Chri-stensen Skriver, men det kan umuligt være rigtigt. Vi skal ikke gøre os kloge på hr. Christens herkomst, men blot påpege, at han ikke havde kunnet love Maren Nielsdat-ter ægteskab og erstatning for brudt ægteskabsløfte, hvis han havde været hendes bror. Ti år efter Buni Nielsens død solgte hans arvinger, enken Maren Nielsdatter, deres fælles barn Maren Bondesdatter gift med Jens Jacobsen i Stadgård, og Jacob Buni-søn, 2/3 af den store gård i Immervad. Skødet af 20. oktober 1649, bekræftet på Aar-huus byting 2. november s. å., findes endnu i "Den gamle By"s arkiv på Købstads-museet. Maren Nielsdatter, der sikkert med en vis skadefryd fulgte sagen om Christen Bundtz's påståede utugt med sin svigermor, biskop Morten Madsens hustru, nåede også at opleve hans endelige frikendelse og oprejsning i 1649, inden hun blev begra-vet 16. oktober 1651 i Vor Frue kirke, mens alle Domkirkens klokker ringede for hende. Kilde: Villads Villadsen og Helle Villadsens artikel om Jacob Bunisen i PT 1991.1.
Poul Nielsen 530 Han var født 11. juni 1551. Han var byfoged, rådmand (1590) og borgmester i Randers (omkring 1616). Hans bomærke findes på byens hyldning af den senere Chr IV i 1584 og dennes ældste søn og udvalgte prins Christian (1608). Han døde 30. juni 1618 og blev begravet i Skt Mortens, Randers. Han blev gift med Kirsten Madsdatter 531 Hun var født 1558 i Randers og døde 15. september 1626 i Randers. De fik datteren:
Anna Poulsdatter (ane 265), født 5. april 1585. Hun døde 1649 og blev begravet i Skt Mortens, Randers. Hun blev gift 16. oktober 1608 med Peder Tøgersen.
Mads Nielsen 532 Han var født omkring 1565 og døde efter 1594. Han var bager og kæmner i København. Han blev gift med Abelone Hansdatter 533 Abelone Hansdatter, Hun var født omkring 1570 og døde efter 1594. Af deres børn kendes:
113
Morten Madsen (ane 266), født 1596 i København. Han døde 17. oktober 1643 i Domkir-
ke sogn, Århus. Han blev gift 21. april 1623med Kirstine Hansdatter. Johan (Hans) Willumsen 534 Han var født omkring 1560. Han blev rådmand i Helsingør 1602 og borgmester 1618. Han ejede den smukke bygning i Stengade 76, Helsingør. Han døde 5. april 1623. Han blev gift 1588 med Ingeborg Frederiksdatter Leiel 535 Hun var født omkring 1565 i Helsingør. Af deres børn kendes:
Willum Leiel, født omkring 1593 i Helsingør, død 1654 i København. Af DBL 1. udgave fremgår: Villum Leiel, Kjøbmand, stammer fra den helsingørske Familie Leiel. Han traadte tidlig i det hollandske ostindiske Kompagnis Tjeneste, opholdt sig i Batavia og gjor-de Rejser til Persien, hvor han tilegnede sig Sproget, saaledes at han kunde være en Hjælp for lærde, der gave sig af med det. 1628 udnævntes han af Christian IV til Ka-pitajn til Skibs og maa saaledes senest da have nedsat sig i Danmark. Efter 1634 at have været Kjøbmand paa Skibet «St. Anna» paa dets Fart for det danske ostindiske Kompagni til Indien optoges han det følgende Aar i Bestyrelsen for dette Kompagni og blev 1639 dets Bogholder. S. A. tiltraadte han en Rejse til Indien med Skibet «Christianshavn»; dette blev imidlertid anholdt af Spanierne ved Teneriffa, han selv fik dog Lov til at rejse til Madrid for at klage. Her lykkedes det efter lange Forhand-linger den danske Gesandt Hannibal Sehested at faa Skibet frigivet, hvorpaa L. 1643 kom til Trankebar. Efter at have faaet Magten over denne Stads opsætsige Præsident Bernt Pessart fik han Bestalling som Kommandant paa Dansborg, udbedrede denne Fæstning og arbejdede ivrig paa Handelens Fremme, indtil en af hans Officerer styr-tede ham ved et Oprør. Hans senere Skæbne kjendes ikke; men 1655 var han i alt Fald død. Han var 2 Gange gift; den ene af hans Hustruer havde Navnet Alhed. Kilder: Det skand. Lit. Selsk. Skr. 1805, I, 142 ff. Lind, Krist. IV og hans Mænd p. Bremerholm S. 260.
Kirstine Hansdatter (ane 267), født 1602 i Helsingør og død 4. maj 1672 i København. Hun blev gift 21. april 1623 med Morten Madsen.
Ingeborg Frederiksdatter Leiel blev (2) gift omkring 1624med Mathias Hansen. Han blev råd-mand i København 1613 og var borgmester 1622-28. Ingeborg var hans 4. hustru. Han ejede den prægtige gård på Amagertorv, som nu ejes af Den kgl. porcelænsfabrik. Han døde 2. marts 1628. Hun overlevede sin anden mand, Mathias Hansen, og fik i 1658 samme frihed for "Byens Tynge som andre Borgmesterenker". Hun døde efter 1658.
114
Christian Nielsen (Reff) FossI 536 Han var, født 1553 i Hjerk. Han døde 12. marts 1625 og blev begravet i Domkirke sogn, Århus. Han kaldes Foss eller Reff. Han var af bondeslægt fra Hjerk ved Skive. I 1584 blev han rektor for Viborg latinskole og 1588 lector Theologiæ sst. Senere blev han kannik i Århus. 29/11 1589 fik han ekspektancebrev på præbendet Egå og endelig 7/3 forleningsbrev på dette præbende. Præbendet tilhørte Århus Domkapitel. Han blev gift omkring 1587 med Marie Pedersdatter 537 Hun var født omkring 1560. Hun døde 4. oktober 1588 i Viborg. Hun døde ved sønnens fødsel - og sønnen blev derfor opdraget hos hendes far, biskop Peder Thøgersen i Viborg. De fik sønnen:
Niels Christensen Foss (ane 310), født 4. oktober 1588 i Viborg. Han døde 1. juni 1645 i København og blev begravet i Domkirken i Lund. Han blev gift 25. september 1625 med Karen Matthiasdatter Jacobsen.
Mathias Jacobæus 538 Han var født 7. juli 1569 i Ribe, døbt 24. juli 1569 i Ribe, død 15. maj 1636 i Århus. I en artikel i Personalhistorisk Tidsskrift (1977 eller 1978) med titlen: "Familien Iacobæus i gamle dage" (af Henrik Iacobæus) står om ham: Mathias Jacobæus er født 7. august 1569. Han kom på flere udenlandsrejser. I 1587 var han i Corbach i Waldeck, og 1590 tog han over Frankfurt, Heidelberg, Worms og Speyer til Basel, hvorfra rejsen gik videre over Alperne til Italien. Han studerede i Rom og Siena, mest dog i Pa-dua, hvor han i august 1594 blev concilliarius for den tyske nation (den tyske nation var vistnok de tysk-sprogede studenter ved Padua Universitet). I 1595 gennemrejste han med Hans Linde-now Lombardiet, Schweiz og Savoyen; til Lyon kom han over Geneve, var tre måneder ved uni-versitetet i Orleans, gjorde ophold i Paris og tog til England, hvor han bl.a. var i London, Oxford og Cambridge. Han kom hjem til Danmark 15-6 1596. Allerede i januar 1597 rejste han ud igen med Eske Bille og kom over Tyskland og Tyrol atter til Padua. Da han i foråret 1598 rejste vide-re med Eske Bille, Jørgen Scheel og Otte Scheel, kom de til Rom og Neapel og gennem Ca-labrien og Apulien til Sicilien. De var 14 dage på Malta og herfra var det hensigten at rejse til Konstantinopel og Jerusalem; dette blev dog opgivet af frygt for tyrkiske sørøvere. 29. juni 1598 blev han dr. med. i Padua og anføres 23. juli 1598 som prorektor og syndikus ved universitetet (i Padua). En mindetavle over ham skal her være opsat. Mortensdag 16. november 1598 kom han igen hjem til Danmark. Den 22-11 1601 blev han gift med Ingeborg Johanne Giødesen, datter af biskoppen i Århus, Jens Giødesen (Ægidius). De boede de første år i Århus, hvor han blev dom-herre og fik et kannikedømme. Efter kansleren Christian Friis´ anmodning tog han 1613 til Kø-benhavn og blev professor medicinæe (altså professor i medicin ved Københavns Universitet, man er dog ikke helt sikker på om Jacobæus virkelig tog imod dette embede). Fra 1614 til juli 1620 var han livlæge hos Christian den Fjerde. Han mistede sin hustru i 1614 og sin mor i 1615. De sidste 16 år af sit liv tilbragte han som læge i Århus, hvor rige og fattige fik hans hjælp. I rigsråd Eske Broks dagbøger omtales hans lægebesøg på Dronningborg ved Randers. Da de kej-serlige tropper under Wallenstein efter juli 1627 besatte Jylland, viste han gode evner til at føre forhandlingerne med deres feltmarskalk. Han døde 1636 og er begravet med sin hustru i Århus domkirke på søndre side af koret".
115
På hans gravsten i Århus Domkirke står: "Mathias Jacobæus Ripensis. Kgl. livlæge, prælat i År-hus kapitel. I Tyskland, Italien, Sicillien, Frankrig og England uddannet i berømmelige viden-skaber og sprog; ihukommende dødeligheden lod han i levende live i året 1620 gøre dette min-desmærke over sig selv som den, der skal dø, og over sine slægtninge til ihukommelse af kærlig-hed og hæder". Han blev gift 22. november 1601 med Ingeborg Jensdatter 539 Hun var født omkring 1584 i Århus. Hun døde 24. juni 1614 i Århus og blev begravet i Domkir-ke sogn, Århus. Hun anvendte også det lat. navn Ioannia Ægidia. På deres gravsten i Århus Domkirke står følgemde om hende: "Tillige hans hustru Ingeborg Ioannia, + 1614 30 år, 2 mdr og 9 dg. gl. Død under sin ottende, ak så ulykkelige fødsel, da hendes ægtemand var fraværende og ydede kgl. Majestæt lægehjælp, i sin bitre sorg, under samdrægtige tårer fra småbørn og ven-ner, på selve Sct. Hans dag." Af deres børn kendes:
Jacob Madsen Jacobæus, født 17. oktober 1602 i Århus. Han blev student 1621 i Århus og studerede i udlandet før han 1630 blev professor i latin i København. 1638 blev han hofprædikant og 1645 biskop over Århus stift. Han afslog i 1653 et tilbud fra Fr. III om at blive biskop over Sjællands stift p.g.a. svagelighed. Epitafium i Århus domkirke. Han døde 3. juni 1660 i Århus. Begravet i Århus domkirke. Han blev gift 26. august 1632 med Anna Bartholin (1615-82).
Karen Matthiasdatter Jacobsen (ane 311), født omkring 1605. Hun døde april 1664 i Lund, Skåne. Hun blev gift 25. september 1625 med Niels Christensen Foss.
Mette Mathiasdatter Jacobæa, født 1609 i Århus. Hun døde i Næstved og blev begravet 13. august 1654 i Skt Peder, Næstved. Hun blev 45 år gl. Hun blev gift med Christi-an Clementin (o.1596-1654). Efter at være blevet student i Århus, studerede han først i København. 1623 var han ved universitetet i Strassburg og 1625 i Siena. 1633 blev han magister i København. 1632-41 var han "Illustris scolæ Herlovianæ præ-ces". 1647 blev han vicarius i Lund, men boede derefter atter i Næstved. Mens pesten hærgede i midten af 1600-tallet, blev begge ægtefæller angrebet og døde med en må-neds mellemrum (1654) samtidig med 2 små sønner. 5 andre børn gik fri. Epitafium med portræt i Sct. Peders kirke i Næstved. Han blev 55 år gl.
Magdalene Mathiasdatter Jacobæa. Hun blev gift med Rasmus Nielsen Skriver Bro-berg. Han var borgmester i Århus og antog navnet Broberg. Epitafium i domkirken i Århus (midtergangen).
Anna Mathiasdatter Jacobæa, født 1611. Hun døde 10. februar 1631. Hun blev gift 1631 med Steffen Hansen Stephanius (1599-1650). Han var historiker og filolog.
Rasmus Sørensen Brochmand 540 Han var født 1537 i Javngyde, Tulstrup, Gjern. han døde 20. januar 1599 i Køge. Han var skriver på Bremerholm i København, før han blev foged i Nordfjord i 5 år, og senere foged på Island i 10 år. Han var rådmand i Køge (1573) og borgmester 1587-99, samt tolder fra 1588. På et epita-fium i Køge kirke kan man se, at han var gift to gange og havde 11 børn, hvoraf 4 døde som små. Det menes, at der var 2 børn i første ægteskab. På epitafiet er angivet:
116
Her vd for ligger begrafven oc welagt Mand S: Rasmus Søfrensen, waar barnfød Ano 1537 vdi Jydland i Boens Gaar i Gerne Herrid, waar Schrifver paa Bremmerholmb i Kiøbenhafn vdi 3 Aar, Foget vdi Nordfjord i Norge 5 Aar, paa Island 10 Aar. Kom Ano 1569 første gang ved i Egteschaf med S. Kirsten Ibsdatter, oc lefvede med hende paa 10 Aar. Begaf sig siden anden Gang i Egteschab Ano 1580 med Bodil Jacobsdatter, lefvede sammen paa 19 Aar oc aflede thil-hobe 9 Sønner oc 2 Døtre; waar Raadmand her i Byen 13 Aar, Borgmester vdi 12 Aar oc døde Ano 1599 den 20 Janv: vdi hans Alders 63 Aar. Bodil Jacobsdatter hans Hustrv, waar barneføed i Kiøbenhafn 1561, sad vdi hendis Enkesede efter hendis Hosbonds Død paa 7 Aaar, begaf sig saa igen vdi Egteschaf Ano 1605 med Ifver Christophersen, lefvede med hannem paa femtende Aar oc døde Ano 1619 den 30 Avgvs: vdi hendes Alders 59 Aar. Efter hvis Død bemeldte Ifver Christophersen lefvede vdi sit Encke-Sæde paa 2 Aar oc døde saa Ano 1620 den 22 Octobris vdi sit Alders 52 Aar. Rasmus nævnes allerede 1572 som rådmand. Hans fødested angives i et tingsvidne 15/4 1646 at være Bogensegård i Javngyde sogn i Gjern herred. Den 15/7 1588 nævnes i Kancelliets Brevbøger i et åbent brev, at Rasmus Søfrensen, Borgmester i Køge, der nu er beskikket til ogsaa at være Tolder samme steds, indtil videre for sit Arbejde, maa oppebære Kronens Korntiende af "Sedder Sogn i Biefuerskoufs Herred", uden Afgift. Det ses, at Rasmus Sørensen ofte var i restance med betalingerne, men også, at han år efter år har fået bragt sagen i orden. Det sidste, der står om ham i den henseende er, at "Rasmus Sørensen, tolder og borgmester i Køge under 22. januar 1597 har indgivet regnskab, men det er endnu ikke revideret". Som tolder beskæftigede han sig også med andre ting for kronen. 11. marts 1589 står der, at "Rasmus Skriver, tolder i Køge skal købe alt det saltede okse- og lammekød, der kan fås i byen og med det første sende det hid". Måske har der sidst på vinteren været knaphed på forsyninger i hovedstaden. Den 29. juli 1594 skal Rasmus Skriver i Køge sende 4 skippund talg. Et skippund var 20 lispund eller 160 kg, og det har været noget af en opgave at fremskaffe det, men det har været underordnet, for der var overalt behov for talg til lys og fakler - ikke mindst i hovedstaden. Rasmus Sørensen kaldte sig ikke selv Brochmann, d.v.s. dette navn er tillagt ham af eftertiden. Ny forskning viser, at navnet stammer fra hustruen Bodil Jacobsdatters familie. (Kilde: Jens Pe-der Skou: Det står skrevet II, 2003). Han blev (1) gift 1569 med Kirsten Ibsdatter. Hun døde 1579 i Køge. Han blev (2) gift 1580 med Bodil Jacobsdatter 541 Hun var født 1569 i København. Efter sin far Jacob Truelsen arvede hun sammen med søsteren Dorthe matr. no. 51 af Strand kvarter i København. Den 29/9 1587 solgte Rasmus Sørensen sin halvdel af gården til sin svoger Jacob Johansen Skipper for 365½ Sldlr. 1 Mk og 6 Sk. Skødet blev først tinglæst i 1593, hvor svigerinden Dorthe Jacobsdatter var blevet enke. Sammen fik de børnene:
Søren Rasmussen Brochmand, født omkring 1583 i Køge og død 1634 i Bergen. Han var foged i Sundhordland 1609 og på Reins Kloster i Norge 1619. 1619-20 var han foged
117
i Fosen. Derefter var han byfoged i Bergen (nævnt 1625 og 1627). Han døde august 1634. 2 døtre (Bodil og Anne). Han førte en sag for herredagen i 1622 om at Jon Haard skulle have lånt 200 Rd af ham og til gengæld have fået en del pantegods. Jons mor, Else Tronds (Gjersvik på Tysnes), forpligter sig til at betale dette. Sørens bror, Jesper, bevidnede lånet. Han blev gift med Barbara Carlsdatter. Hun var født omkring 1585 i Bergen og døde efter 1634.
Jesper Rasmussen Brochmand, født 5. august 1585 i Køge, død 19. april 1652 i Frue kir-ke sogn, København. Han blev tidligt sat i Køge latinskole. Som 16 årig blev han student fra Herlufsholm, hvorefter han begyndte sine studier i København (1601). Han studerede i Leiden (1603) og Franeker (1605-07). 1608 blev han kaldt hjem og blev rektor for Herlufsholm - efter at være blevet magister. 1610 blev han professor ved Kbn. universitet i pædagogik, senere græsk og i 1615 i teologi. Samme år blev han dr. theol. 1638 blev han biskop. Han har skrevet en række teologiske værker - og hører til Danmarks mest berømte systematiske teologer. Hele hans liv er beskrevet meget mere indgående i DBL, ligesom der findes en række offentlige breve til ham i Kancelliets Brevbøger. Han blev gift 23. juni 1611 i Kø-benhavn med Sille Tønnesdatter Balchenborg (1581-1661). Hun havde i 13 år tjent kansler Christian Friis til Borreby. Hun gav ved fundats af 6/7 1653 500 Rd. til Hos-pitalet i Aalborg (Hoffmanns Fundatser IV, 166).
Jacob Rasmussen Brochmand, født 1588 i Køge. Han døde 1621 i Meissen, Tyskland, og blev begravet i Herlufsholm. Han blev magister 1617 og samme år rektor på Her-lufsholm. Han rejste til Badene og døde i Meissen.
Gertrud Rasmusdatter Brochmand, født omkring 1591 i Køge og død 29. november 1653. Hun giftede sig 21. oktober 1650 i Hornum med broderens svoger Gisbert Tønnissen Balchenborg. Han var præst i Skørping og døde 1646.
Enevold Rasmussen Brochmand, født 23. februar 1593 i Køge. Han døde i Køge og blev begravet 19. oktober 1653 i Køge. Han var rådmand i 22 år og borgmester i 16 år i Køge. Han var gift i 33 år. Skifte 12. - 21. januar 1654. (Køge skifteprotokol IV 1649-54 p 412-446). Epitafium i Nikolaj kirke i Køge. 9 børn. Han blev begravet i Køge kirke og til begravelsen blev der ringet med alle klokker (KB). Han blev gift med Margrethe Rasmusdatter Schøller (1598-1648).
Hans Rasmussen Brochmand (ane 270), født 18. juli 1594 i Køge, døbt 6. oktober 1638 i København. Han døde 10. oktober 1638 i Frue kirke sogn, København. Han blev gift 3. august 1623 i København med Drude Thomasdatter Fincke.
Anna Rasmusdatter Brochmand, født omkring 1596 i Køge og død omkring 1651 i Kø-ge. Hun blev gift med Hans Iversen Kaalund (1608-66). Han var rektor i Køge.
Jørgen Rasmussen Brochmand, født omkring 1592 i Køge og død i Kiel, Tyskland. Han blev indskrevet ved Universitetet i Leiden 14/11 1613: "Georgius Erasmi Danus, fa-mulus 21". Famulus betyder, at der tidligere har været indskrevet familie (brødre). Der vides ellers intet om ham. Han synes at have haft en søn, som optræder i en bar-nedåb. Han blev gift med NN.
Bodil Jacobsdatter blev (2) gift 1605 med Iver Christoffersen Schøller. Han var født omkring 1568 i Ribe og døde 22. oktober 1620 i Køge. Han var slotsskriver på Dragsholm under Arild Huitfeld, senere handelsmand og borger i Køge. Hun døde i sit 52. år den 30. august 1619 i Kø-benhavn.
118
Thomas Fincke 542 Han var født 6. januar 1561 i Flensborg, Slesvig, Tyskland. Han døde 24. april 1656 i Frue kirke sogn, København. Af DBL 1. udgave (H.F. Rørdam/H.G.Zeuthen) fremgår: Fincke, Thomas, 1561-1656, Professor, Mathematiker og Læge. Denne Mand, der er den længst-levende af alle, der nogen Sinde have været Professorer ved Kjøbenhavns Universitet, var født i Flensborg 6. Jan. 1561 af en velhavende og anset Borgerslægt. Faderen var Raadmand Jacob F., Moderen hed Anna Thorsmede. Efter at have besøgt Flensborg Skole afgik F., 16 Aar gammel, til Akademiet i Strasburg, hvor han tilbragte 5 Aar, flittig sysselsat med mathematiske, rhetoriske og andre filosofiske Studier. Under et Besøg i Hjemmet 1582 var han saa heldig at gjøre Bek-jendtskab med Kansler Niels Kaas og den kgl. Statholder i Hertugdømmerne, den lærde Henrik Rantzau, og begge fattede de Velvilje for den unge, velbegavede Videnskabsdyrker. Da F. atter var dragen ud, udgav han 1583 i Basel sit omfangsrige Værk «Geometria rotundi», der er tilegnet Kong Frederik II. Efter hermed foreløbig at have afsluttet sine mathematiske Studier kastede F. sig nu med Iver over Lægevidenskaben, og da denne fortrinsvis dyrkedes i Italien, begav han sig til Padua, hvor han studerede i flere Aar og erhvervede et anset Navn. Der berettes, at han som «Consiliarius for den germaniske Nation» der ved Universitetet grundede Nationens medicinske Bibliothek og skaffede Midler til dets fremtidige Bestaaen, og at han fik anlagt en egen Kirkegaard for dem af Nationens Medlemmer, som døde der. Disse Fortjenester og andre, som F. havde indlagt sig, foranledigede, at de medicinske studerende ved hans Bortgang fra Padua rejste en Marmorstøtte til hans Ære, hvorhos en Kobbertavle med gyldne Bogstaver mindede Efterslægten om hans Navn og Betydning. Fra Padua rejste F. videre omkring i Italien, navnlig dvælede han nogle Maaneder i Florents, hvor et ypperlig indrettet Hospital og andre Hjælpemidler for det lægevi-denskabelige Studium fængslede hans Opmærksomhed. 1587 tog han den medicinske Doktor-grad i Basel, hvorpaa han fortsatte sine Rejser omkring i Østerrig og Tyskland. Endelig kom han i Begyndelsen af 1590 som en vidtberejst og anset Videnskabsmand hjem til sin Fædrenestad, hvor han strax begyndte at praktisere som Læge. Men da den svagelige Hertug Philip af Holsten-Gottorp erfarede hans Hjemkomst, kaldte han ham til sin Livlæge, hvorpaa F. 30. Avg. 1590 holdt Bryllup paa Tønning Slot med den næppe 16aarige Søster Ivers, Datter af en vis Junge I. af en velhavende og anset frisisk Slægt. Paa samme Tid tænkte man for øvrigt paa at drage F. til Kjøbenhavn. Det var Niels Kaas, som foranledigede, at Universitetet afsendte et eget Bud til ham for at tilbyde ham Professoratet i Mathematik. F. var ikke utilbøjelig til at modtage det, men kunde dog først efter Hertag Philips Død gjøre sig løs I Sommeren 1591 tiltraadte F. sin Plads ved Universitetet, som han siden beklædte i næsten 2 Menneskealdere, og han saa en Række yngre og dygtige Lærere voxe op omkring sig i tvende Slægtled, knyttede til ham ved Blodets Baand og ærende ham som deres Fader og Patriark. Men to store Sorger havde han i sit Liv, nemlig at han forholdsvis tidlig mistede sin Hustru, der døde 25. Juli 1614, hvorpaa han sad i enlig Stand i over 40 Aar, og at en Ildsvaade 1641 tilintetgjorde hans Bibliothek og alle hans Samlinger, og det da han var i en Alder, hvor han ikke kunde tænke paa at begynde forfra. I 11 Aar var F. Professor i Mathematik. Som saadan fik han 1597 det Hverv at undersøge, om der var tilføjet Tyge Brahes Instrumenter paa Hven nogen Skade. Udførelsen af Hvervet har paaført ham den ærekjære og ømtaalige Astronoms bitre Bebrejdelse, uden at vi egentlig vide, om Bebrejdel-sen har haft nogen virkelig Grund at støtte sig til. I Febr. 1602 ombyttede F. efter sine Kollegers Anmodning Mathematikken med Professoratet i romersk Veltalenhed eller Rhetorik, vistnok fordi der ikke var nogen anden af Lærerne i det filosofiske Fakultet, der havde Lyst og Evne til at overtage dette Fag; men allerede Aaret efter blev han Professor i Medicin, og derved blev han i sin følgende Levetid, uden at han dog ganske opgav Mathematikken, hvad blandt andet fremgaar
119
deraf, at han endnu stadig gjennem en lang Aarrække holdt Forelæsninger over Landmaalmg. Med sin Lærergjerning forbandt han siden 1602 Stillingen som Forstander for Kommunitetet. Skjønt mange ganske illitterære Forretninger, saasom en omfattende Godsadministration og en besværlig Økonomi (Bespisningen af de 100 Studenter), vare forbundne med denne Stilling, be-holdt F. den dog i over 50 Aar, om han end i sin sidste Tid faktisk maa have overladt Forretnin-gerne til andre. Med sit egentlige Embede med dets Forelæsninger, Disputationer, Apothekvisi-tatser og Erklæringer vedrørende den legale Medicin forbandt F. en næppe ganske ringe medi-cinsk Praxis, hvortil ogsaa kan regnes de Rejser, han undertiden maatte gjøre som Læge for kon-gelige Personer. Desuden tilfaldt der ham i hans lange Liv forskjellige andre Hverv. Saaledes beklædte han 5 Gange Rektorværdigheden ved Universitetet. 1600-4 var han vor Frue Kirkes akademiske Værge, og da han var aflagt med et Kanonikat i Roskilde, fungerede han 1622-25 som Værge for den søndre Side af Domkirken og mødte 1627 paa Rigsdagen i Odense som den ene af Kapitlets 2 deputerede. Fra 1614 var F. Universitetets Senior, og han indtog denne Hæ-dersplads i 42 Aar. Men da han havde naaet sit 80. Aar, trak han sig for største Delen tilbage fra de akademiske Forretninger. Hans Forelæsninger besørgedes siden af hans Dattersøn Thomas Bartholin, medens hans Svigersøn og Kollega, i Fakultetet Dr. Oluf Worm overtog Dekanatet. Selv blev han dog staaende i Nummer og Løn som Professor, lige til Døden bortkaldte ham, 24. April 1656, i hans Alders 96. Aar. Han jordedes i St. Rochi Kapel ved Frue Kirke, hvor han for mange Aar siden havde erhvervet et Gravsted, da han, der i sine tidligere Aar oftere havde været hjemsøgt af Sygdom, ikke havde haft Grund til at vente noget langt Liv. F. nød i sin Tid megen Anseelse, og mange Lovtaler ere holdte over ham. Af [det 1644 oprettede anatomiske Thea-ter]<Universitetets Naturaliekabinet> gjorde han sig fortjent ved at skjænke 1000 Rdl. dertil. For medicinske og filosofiske studerende oprettede han 1619 et Legat paa 2000 Rdl., og til fattige og nødlidende skjænkede han et Legat paa 1500 Rdl. En forladt og forældreløs Dreng fra Skagen (Laurids Mortensen), der 1599 var kommen til Kjøbenhavn og stod ene der, tog han sig af som en Fader og havde den Glæde inden sin Død at se ham som Sjællands Biskop. -- I sit Ægteskab havde F. 9 Børn, hvoraf de 5 bleve voxne: Jacob F., der blev Professor (s. ovfr.), Anna, der blev gift med Professor, Dr. med. & theol. Caspar Bartholin, Margrethe, gift med Dr. med. Jørgen Fuiren, Dorthe med Professor, Dr. med. Oluf Worm, Drude med Professor, Dr. theol. Hans Ras-mussen Brochmand. Gjennem disse Børn blev F. Stamfader til en mærkelig og talrig Efterslægt, blandt hvilken en Mængde Professorer og andre lærde Mænd. Kilder: Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537-1621 III, 550 ff. Mathematikeren Thomas Finckes udførlige Værk «Geometriæ rotundi libri 14» (1583) indehol-der, foruden den til Grund liggende Lære om Cirkelen og Kuglen, en Fremstilling af den plane og sfæriske Trigonometri. Denne Del af Mathematiken havde et Aarhundrede tidligere naaet en betydelig Udvikling ved Regiomontanus, hvis Arbejde senere var fortsat af Copernicus, Rhæti-cus, hvem man navnlig skylder numeriske Tavler af et hidtil ukjendt Omfang, o. fl. T. F. udvik-ler og begrunder de af disse Mænd fundne Resultater uden væsentlig at udvide dem. Dertil føjer han et Uddrag af Rhæticus' Tabeller. At der dog i hans Bog er nedlagt et ret betydeligt Arbejde, skyldes den Omstændighed, at han ikke som sine Forgængere bygger umiddelbart paa Euclids Geometri, men slutter sig til den franske Filosof, Sprogmand og Mathematiker Petrus Ramus (f. 1515 d. 1572), der ikke blot bekæmpede Aristoteles' Eneherredømme i Filosofien, men ogsaa i sin Geometri (1569) har forsøgt at sætte et, som det forekom ham, naturligere og overskueligere System i Steden for Euclids rent logiske System. Det er denne Tilslutning, som nu giver F.s her omtalte mathematiske Hovedværk sin største Interesse. Han blev gift 30. august 1590 i Tønning slot med
120
Søster Ivars 543 Hun var født 29. august 1574 i Oldenswort, Slesvig, Tyskland. Hun mødte som 16-årig Thomas, da han i 1590 var livlæge for den unge hertug Philip på Tønning Slot. Kort efter fulgte hun ham til København. Hun fødte 3 sønner og 6 døtre, hvoraf nogle dog døde som små. De overlevende gik det godt - hun blev næsten til mor og svigermor for Københavns Universitet. Hun døde 25. juni 1614 i Frue kirke sogn, København. Hun døde i barselsseng, og universitetet udsendte et takkeskrift v. rektor magn. Conrad Aslacus på latin om hende. Hun blev sammen med moderen begravet i familiens kapel i Frue Kirke, København. Sammen fik de børnene:
Jacob Thomasen Fincke, født 24. juni 1592 i København. han døde 2. januar 1663 i Kø-benhavn. Af DBL 1. udgave (H.F. Rørdam) fremgår: Professor, var en Søn af nedennævnte Professor Thomas F. og fødtes i Kjøbenhavn 24. Juni 1592. Han sendtes 1602 til Herlufsholms Skole, fra hvilken han 1607 dimit-teredes til Universitetet. Da Faderen imidlertid ikke ansaa ham for moden til at følge de akademiske Forelæsninger, sendte han ham 1608 til den kurfyrstelige Skole i Meissen, hvor han forblev i et Par Aar. Det var Faderens Agt, at han der fra skulde drage til Strasburg, hvor han selv havde studeret og endnu havde Venner, om hvem han vidste, at de med Omhu vilde antage sig hans Søn. En af sine Disciple, Mag. (si-den Dr. med.) Poul Andersen, fik Faderen til at ledsage Sønnen til Strasburg og til der at vejlede ham i at anlægge sine mathematiske, sproglige og filosofiske Studier. Dette skete da ogsaa. 1612-13 var J. F. en Tid hjemme og optraadte som Respondens ved en af Faderens Disputatser; men derpaa begav han sig atter paa Rejser, og nu færdedes han i næsten 10 Aar rundt om i de fleste af Evropas Lande, i de sidste Aar som Mentor for en ung schlesisk Adelsmand af Familien Haugwitz. 1623 blev han Professor ved Kjøbenhavns Universitet, først i Mathematik og senere i Fysik. 1625 tog han Magistergraden, og da han derpaa rejste over til Sønderjylland for paa Fade-rens Vegne at ordne nogle Familieanliggender, blev han forlovet med Margrethe Te-tens, hvis Fader var Læge i Ejdersted. Deres Bryllup stod i Kjøbenhavn 20. Avg. 1627. Da hun efter 10 Aars Ægteskab døde efter at have født 4 Børn, forblev F. siden ugift. Han beklædte 4 Gange Rektoratet, og da Faderen, Thomas F., døde 1656, var Sønnen allerede den ældste Professor ved Universitetet og fritoges et Par Aar efter som Senior fra Forelæsninger. Efter fleraarig Svagelighed døde J. F. 2. Jan. 1663. Han synes at have været en stilfærdig Mand af ædel, human Dannelse og et beske-dent Væsen, samvittighedsfuld i sin Gjerning, men næppe særlig anlagt til Viden-skabsmand. Den Gang Professorerne tilbøde ham Plads i deres Kreds, var han meget betænkelig ved at modtage den og forlangte Tid til at forberede sig, i det han sagde: «Jeg vil hellere dø end paatage mig noget, hvoraf jeg kunde have Skam». Kilder: Vinding, Acad. Haun. S. 289 ff. O. Wormii Epist. S. 6 ff. Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537-1621 IV, 610 ff. Han blev gift 20. august 1627 i København med Margrethe Tetens. Hun døde 1637.
Anna Cathrine Thomasdatter Fincke, født 8. februar 1594 i København, død 17. oktober 1677 i København, begravet 2. november 1677 i Frue kirke sogn, København. Hun blev gift med Caspar Bartholin (1585-1629). Han var læge, teolog og professor ved Kbh. Universitet.
121
Margrethe Thomasdatter Fincke, født 5. juli 1595 i København. Hun døde 21. januar 1665. Hun blev gift 18. juli 1613 i København med Jørgen Fuiren (1581-1628). Af DBL 1. udgave (H.F. Rørdam/Ludvig Wimmer) fremgår: Fuiren, Jørgen, 1581-1628, Læge, Botaniker. Han var født 31. Maj 1581 i Kjøben-havn. Faderen, «gamle» Henrik F., en meget rig Handelsmand, var vistnok en Broder til ovennævnte Juveler Diderik F. Han overlevede Sønnen og døde 28. Dec. 1628 i en Alder af 84 Aar. Moderen hed Mechtelt Hermansdatter. Indtil sit 12. Aar blev J. F. undervist hjemme, hvorpaa han sendtes til en Skole i Zerbst; men da Stedet ikke var anset for sundt, blev han sendt til Wittenberg og efter et Aars Ophold her til Rostock, hvor han i 6 Aar var i Huset hos Præsten Joh. Goldstein. I Maj 1598 blev han imma-trikuleret ved Universitetet i Leiden, hvor han forblev i 4 Aar, sysselsat med medi-cinske, botaniske og mathematiske Studier. Blandt hans medstuderende her var den bekjendte Christoffer Dybvad, der i et mathematisk Skrift fra 1603 omtaler den Bi-stand, J. F. havde ydet ham. Siden færdedes denne vidt omkring ved de berømteste Lærdomssæder i Evropa. I Sept. 1602 blev han indskreven ved Universitetet i Padua, 1603 var han i Rom og Neapel, 1606 atter i Padua, hvorfra han rejste til Strasburg og der fra til Basel, hvor han i Avg. s. A. tog den medicinske Doktorgrad. Endnu i nogle Aar færdedes han i Tyskland og Nederlandene, indtil han endelig kom hjem til Kjø-benhavn i sin Moders Dødsaar, 1610. Han begyndte nu at praktisere som Læge, og 18. Juli 1613 ægtede han Professor Thomas Finckes Datter Margrethe og blev derved nøje knyttet til den Tids Lærdomsaristokrati i Kjøbenhavn. Da han var velhavende, behøvede han ikke at lægge særlig Vægt paa at erhverve en udstrakt Praxis, men kunde efter sin Lyst sysle med Botanikken. Dette gav Anledning til, at han 1623 fik det Hverv at berejse det danske Riges Provinser for at opsøge, indsamle og bestem-me de der voxende Planter. Paa sine Rejser i de skaanske Landskaber og paa Gulland havde han Otto Sperling til Ledsager. Endnu haves en Fortegnelse over de af F. fundne indenlandske Planter (Bartholin, Cista medica S. 278 ff.), ligesom en Plante-slægt endnu bærer hans Navn (Botan. Tidsskr. XII, 47). F.s Liv henrandt under ual-mindelig lykkelige Forhold, da hans elskværdige Karakter synes at have gjort ham afholdt af alle. I sine senere Aar syslede han en Del med theologiske Studier. Han døde, efter 14 Dages Sygdom, allerede 25. Nov. 1628. Hans Hustru, der er bekjendt som Legatstifterinde, overlevede ham i mange Aar og døde først 1665, 70 Aar gam-mel. De havde 5 Børn, blandt hvilke Sønnerne Henrik og Thomas især ere bekjendte (s. ovfr. og ndfr.). En 3. Søn, Diderik, der ogsaa var en lærd og berejst Mand, blev Stamfader til den adelige Gren af Slægten (s. ovfr. S. 487). F.s ældste Datter, Marie, blev gift med Biskop Hans Svane og den yngste, der hed Søster, med den bekjendte Diplomat Cornelius Lerche. Kilder: Bartholin, Cista medica S. 272 ff. Otto Sperlings Selvbiografi S. 12 f. Danske Mag. 4. R. II, 217.
Dorthe Thomasdatter Fincke, født 1596 i København. Hun døde 21. november 1628 i København. Døde hun først året efter? Hun blev gift 26. november 1615 med Ole Worm (1588-1654). AF DBL 1. udgave (Julius Petersen) fremgår: Worm, Ole (Oluf), 1588-1654, Læge. W. var født 13. Maj 1588 i Aarhus, hvor Fade-ren Villum W. var Borgmester og gift med Inger Olsdatter, Datter af Borgmester Ole Jørgensen i Horsens. Bedstefaderen Johan W., Raadmand i Aarhus, var tillige med flere Medlemmer af samme Familie kommen til Danmark fra Arnheim i Geldern, i
122
det den var flygtet fra Holland under Religionsforfølgelserne. Efter at W. havde fre-kventeret Aarhus Skole, blev han sendt til Gymnasiet i Lüneburg, og efter et Aars Ophold her rejste han til Emmerich i Geldern, hvor han havde paarørende. Her fra rejste han hjem, men gav sig atter snart paa Rejse, drog efter Faderens Raad til Uni-versitetet i Marburg og blev 1605 immatrikuleret her. Paa Grund af religiøse Stridig-heder maatte han imidlertid snart flygte her fra sammen med andre studerende og Professorer af den augsburgske Konfession og begav sig til Giessen, der fra 1607 til Strasburg. Her begyndte han først paa det medicinske Studium, hvilket han derpaa dyrkede videre i Basel under de berømte Lærere Plater, Bauhin og Zwinger. 1608 gik han videre til Universitetet i Padua, hvor han ivrig dyrkede klinisk Medicin ligesom ogsaa Kirurgien, og hvor han valgtes til Konsiliarius for den tyske Nation. 1609 gen-nemrejste han Italien og opholdt sig paa Tilbagevejen nogen Tid i Montpellier og Pa-ris, hvor han begyndte at gjøre sig bemærket som dygtig Læge. Over Holland og med et længere Ophold ved det nye Universitet i Leiden vendte han 1610 tilbage til Dan-mark og blev nu først indskreven ved Kjøbenhavns Universitet. Han imponerede ved sine dygtige og alsidige Kundskaber, men for ham selv var det endnu ikke nok, og 1611 gik han atter ud paa Studierejse og dyrkede i nogen Tid kemiske Øvelser i Marburg. Efter Opfordring vilde han tage Doktorgraden her, men da Universitetet opløstes paa Grund af Pest, gik han til Basel og kreeredes her til medicinsk Doktor af Bauhin. Her fra rejste han til England, som han ikke tidligere havde besøgt, blev her halvandet Aar og erhvervede sig betydelig Anseelse som praktiserende Læge. 1613 kom han da endelig tilbage til Kjøbenhavn og blev udnævnt til Professor ved Univer-sitetet. Han traadte ind i det filosofiske Fakultet i det laveste Professorat, som Pædagogicus, rykkede 1615 op som Professor i Græsk, blev 1621 Professor i Fysik og endelig 1624, da Caspar Bartholin gik over i det theologiske Fakultet, Professor i Medicin, i hvilken Stilling han virkede til sin Død, 31. Avg. 1654. I denne lange Funktionstid modtog han de sædvanlige Æresbevisninger og var 5 Gange valgt til Universitetets Rektor, sidste Gang i sit Dødsaar. Han var 3 Gange gift. 26. Nov. 1615 ægtede han Dorothea Fincke (f. 1596), Datter af det medicinske Fakultets Senior, den indflydelsesrige Professor Thomas F. (V, 150). Efter hendes Død (1629) ægtede han 1630 Susanne Madsdatter, Datter af Biskop Mads Jensen, og da hun døde af Pest (26. Avg. 1637), ægtede han 21. April 1639 Magdalene Motzfeldt (f. 25. Jan. 1617 d. 24. Febr. 1691), Datter af den kjøbenhavnske Vinhandler Peder M. og en Søster til Grif-fenfelds Moder. Med disse Hustruer fik han en talrig Børneflok, hvoraf flere Sønner og Døtre (ved Ægteskab) fik en fremskudt Plads i Samfundet. Hans lange Universitetsvirksomhed samlede sig altsaa hovedsagelig om Medicinen, og her fik han en ikke ringe Betydning som den kundskabsrige og samvittighedsfulde Docent, der alvorlig søgte at bringe de medicinske Undervisningsfag op fra den ru-dimentære og utilfredsstillende Tilstand, som hidtil paa dette Omraade havde hersket ved Universitetet. For den anatomiske Undervisning manglede alle Hjælpemidler, men ved Livlæge Henning Arnisæus’ Bistand fik W. og anskaffet et mandligt Skelet og blev saaledes i Stand til i det mindste at demonstrere Osteologien, ogsaa de smaa af ham selv paaviste Ben i Kraniet, som Th. Bartholin i de nye Udgaver af Faderens anatomiske Lærebog til hans Ære kaldte «ossa Wormiana», men som i øvrigt for længst vare opdagede af andre. Naar han stillede sig meget kølig til Oprettelsen af det anatomiske Theater, var det paa ingen Maade af Mangel paa Interesse for Vi-denskabsfaget, men fordi det ikke, som han vilde, blev hans Hustrus unge Søstersøn og hans egen kjære Plejesøn Thomas Bartholin, der skulde være dets Forstander,
123
men den af Regeringsmyndighederne uden Universitetets Medvirkning indkaldte Simon Paulli (XII, 577), hvis hele Personlighed oven i Kjøbet var ham i høj Grad imod. Paulli gik uden Skrupler ind paa, efter Paabudet i de nye «Constitutiones», at foredrage Anatomien og Kirurgien i Modersmaalet for de ulærde Barberkirurger -- noget som en fornem og selvfølende Universitetsprofessor af Tidens typisk lærde Støbning saaledes som W. absolut maatte finde at være «medicorum Ære for nær». Saa vidt i Uhildethed kunde han ikke naa, om han end under sine vidtløftige Studie-ophold ved fremskredne fremmede Universiteter havde faaet sit Syn betydelig udvidet og saaledes ikke delte sine fleste lærde Kollegers Ringeagt for Kirurgien, som han rned Iver havde lagt sig efter, og hvilken han endog betegnede som «nobi-lissima medicinæ pars». Ogsaa i sin Virksomhed som Læge viste han sig at indtage et fremskredent Stand-punkt. Ikke blot synes han utrættelig at have staaet til Rede med Ydelsen af sin Læ-gehjælp i de forskjellige Samfundskredse -- for øvrigt ikke mindst i de højeste fyrste-lige -- men ogsaa i de i hans Tid ret hyppige Pestepidemier i Kjøbenhavn ses han at være bleven paa sin Post og at have ofret sig for de syges Behandling, i Modsætning til de allerfleste af hans lærde Kolleger, som efter gammel Skik flygtede bort fra det af Pest angrebne Sted og overlod de syge til Barberernes (Pestmestrenes) Behand-ling. Den heftige Feber, som voldte hans Død, var sikkert nok ogsaa af pestagtig Na-tur og fremkaldt ved den herskende Epidemis Smitte. Han gav i saa Henseende sine medicinske Disciple det smukkeste Exempel til Efterfølgelse, og han forsømte heller ikke at oplære dem til deres Kald ved Undervisning i selve Sygdomslæren, som flere af hans udgivne Disputationer og Exercitationer ligesom ogsaa hans særlige Skrift «Institutiones medicæ» ret udførlig omhandler. For Disciplenes Kjendskab til Læ-gemidler søgte han at drage Omsorg ved at tage sig af den «Hortus medicus», som Kongen havde skjænket Universitetet, men som henlaa i en ynkelig Forfatning. Efter at have overtaget den med Haven sammenknyttede Residens fik han den bragt no-genlunde paa Fode, selv om den paa ingen Maade kunde maale sig med, hvad han havde set ved udenlandske Universiteter. Den stærke Ros, W. faar i sin akademiske Nekrolog for at have virket som Docent «inimitabili industria», kan saaledes siges ikke at være ufortjent, navnlig set i For-hold til, hvad der ellers udrettedes i det medicinske Fakultet i det 17. Aarhundredes første Halvdel. Men hans Livs egentlige og mest fremtrædende Hovedinteresse var dog aabenbart Forskningen i Tidens vidtstrakte polyhistoriske Forstand paa alle Iagt-tagelsens og Naturerkjendelsens Omraader og heller ikke uden Benyttelse af den lærde Spekulations og Dialektiks skolastiske Vaaben. Utrættelig lige til sin Død ved-blev han at samle og udforske alt muligt, der frembød ham Problemer at løse, lige fra den nordiske Hedenold og til hans egen Tid (om hans Oldtidsforskning se ndfr.); hans største Stolthed og Tilfredsstillelse var det bestandig voxende Musæum, han an-lagde og altid fordybede sig i, og hvis uafbrudte frodige Tilvæxt lettedes ham ved de omfattende og gode Forbindelser, han havde erhvervet sig paa sine vidtløftige Ung-domsrejser, senere tillige ved den store Avtoritet, han kunde glæde sig ved ogsaa i Udlandet. Hans Musæum blev efterhaanden til Kjøbenhavns største Seværdighed, og fra alle Lande kom fremmede til for at se og beundre dets meget brogede Skatte, dets store Samling af alskens Vidunderligheder, men tillige af virkelig naturvidenskabe-ligt Materiale, saaledes navnlig fra Zoologiens Omraade. W. var sin Tids Barn og fordybede sig gjærne i saadanne vidunderlige Problemer, der kunde give Spekulationen frit Raaderum («lusus naturæ»), og han dvælede med
124
Forkjærlighed ved det teleologiske Spørgsmaal Hvorfor frem for ved det nøgtern-empiriske Hvorledes, men en virkelig, om end ikke just banebrydende, Forskeraand var dog i ham vistnok i højere Grad end i de fleste af hans samtidige, saaledes hans Bartholinske Fæller. Vel har han ligesom disse travlt med spekulativ Udforskning af den fabelagtige Enhjørnings Naturhistorie, men han tager dog ogsaa energisk fat paa virkelig Undersøgelse af Dyr, saaledes af den i øvrigt ogsaa af et vist mirakuløst Skjær omgivne norske Studsmus (Lemmingen), som efter den ældre Opfattelse anto-ges at opstaa af forraadnende Skyer. Han tør vel paa ingen Maade benægte denne Hypothese, der har en Avtoritet som J. C. Scaliger til Hjemmelsmand, men da han finder vel udviklede Kjønsorganer hos de ham tilsendte Exemplarer, er han dog nærmest tilbøjelig til empirisk at slutte, at disse Mus forplante sig som andre højere Dyr, navnlig da hans Teleologi tilsiger ham, at Naturen har haft sin vise Hensigt med de tilstedeværende Kjønsorganer. Den interessante og for ham meget karakteristiske Afhandling, der udkom særskilt 1653, indlemmede han derpaa i sit store litterære Hovedværk, sin udførlige Beskrivelse af Musæets Samlinger. W. var ikke saa letskrivende som hans Bartholinske Slægtninge; med hans Grundig-hed og Alvor var aabenbart forbunden en vis Tunghed. Det var kun smaa Kataloger over Samlingerne, vistnok blot til Brug for de mange flygtige besøgende, han i le-vende Live fik udgivet. Det monumentale Værk derover, som han stadig arbejdede paa, blev først publiceret Aaret efter hans Død af hans Søn Villum W., men fremtraadte da ogsaa som et imponerende Pragtværk i Folio med talrige vel udførte Afbildninger, udgivet hos Elzivir i Leiden: «Historia rariorum Musei Wormiani». Selve Samlingerne skjænkede Arvingerne efter hans Død til Kongen, og de kom saa-ledes til at udgjøre en fremragende Del af Kunstkammerets Indhold. Hans omfattende Brevvexling, der udgaves 1728 i to anseelige Bind af Gram og paa Rostgaards Bekostning («O. Wormii et illustrium ac doctorum virorum ad eum epistolæ»), giver meget righoldige Bidrag til Bedømmelse af Videnskabernes Stilling og Forhold i første Halvdel af det 17. Aarhundrede. Da største Delen af det endnu ik-ke færdigtrykte Oplag gik til Grunde ved Kjøbenhavns Ildebrand, besørgede det dan-ske Selskab 1751 en ny Udgave. Kilder: Ingerslev, Danmarks Læger og Lægevæsen I, 274 ff. Gosch, Danmarks zoologiske Litteratur II, 1, S. 24 ff. Østs Arkiv IX, 361 ff. Folkekalender for Danmark 1872. Dansk Folkelæsning IV, 250 ff. J. Petersen, Bartholinerne og Kredsen om dem S. 16 ff. Ikke blot som Læge og Naturforsker, men endnu mere som Oldgransker vandt Ole Worm et berømt Navn. Med sin livlige Aand og sine mangesidige Interesser havde han, som han selv udtaler, ved Siden af sine egentlige Studier fra Ungdommen af følt sig i høj Grad tiltrukken af Nordens gamle Litteratur og Fædrelandets Oldtidsminder, og fornemme Velynderes Opmuntringer tilskyndede ham til efterhaanden mere og mere at fordybe sig i disse Æmner. Da det var ham klart, at der hertil krævedes grun-digt Kjendskab til det gamle nordiske Sprog, satte han sig i Forbindelse med de lær-deste Islændere paa den Tid, og han modtog fra dem mangfoldige Oplysninger af forskjellig Art.
125
Blandt Danmarks Oldsager havde særlig Runemindesmærkerne vakt hans Interesse, som yderligere øgedes ved Bekjendtskabet med den svenske Oldforsker I. Th. Bures i flere Henseender banebrydende runologiske Arbejder. Allerede tidlig modnedes derfor hos W. den Plan at samle og udgive alle danske Runemindesmærker, og hans Bestræbelser fandt kraftig Støtte baade hos Kongen og mange af Landets fornemste Mænd, først og fremmest Videnskabernes højsindede Beskytter Kansler Chr. Friis til Kragerup. For at fremme W.s Arbejde udstedtes u. Avg. 1622 et kongl. Brev «til Bisperne udi Danmark og Norge Antikviteter anrørendes», hvori det paalagdes dem hver i sit Stift at lade anstille Undersøgelse om alle Slags Oldsager, deriblandt Ru-nemindesmærkerne, og indsende Beretning derom. Disse Indberetninger indkom i Løbet af de nærmest følgende Aar og dannede det første Grundlag for W.s store Ru-neværk. Endelig fik W. selv ved kongl. Brev af 17. Dec. 1625 Befaling til paa offent-lig Bekostning at foretage en Rejse i Landet for at undersøge Runemindesmærkerne og lade dem afbilde. De uheldige Tidsforhold hindrede dog Udførelsen af denne Plan. Men allerede det følgende Aar (1626) offentliggjorde W. sit første runologiske Arbejde «Fasti Danici», hvori han udførlig behandlede en gammel paa Pergament skreven Runekalender, der var funden i et Bibliothek i Jylland, og som han havde faaet af Kansler Chr. Friis. W. har i sin Udgave gjengivet Kalenderen baade med Ru-ner og latinske Bogstaver og med en lærd Indledning om Kalendervæsenet i Almin-delighed og det danske i Særdeleshed. Skjønt W. helt misforstod Kalenderens Sprog, som han ansaa for gammel Jysk, medens det i Virkeligheden er Gullandsk, er hans Gjengivelse saa omhyggelig, at den som oftest kan erstatte den tabte Original. Denne Afhandling vil derfor altid beholde stort Værd. To Aar senere (1628) udkom W.s før-ste Forsøg paa at beskrive og tolke et dansk Runemindesrnærke, nemlig den lille Af-handling «Tulshøi seu Monumentum Strøense in Scania». Gjenstanden for dette Skrift er det storartede Monument med de to anseelige Runestene, som endnu findes ved Landsbyen Strø i Onsjø Herred i Skaane. Efter otte Aars Forløb fulgte 1636 Af-handlingen om den mærkelige Runesten, som den Gang havde Plads i Borggaarden i Tryggevælde, i Form af et Brev til den daværende Lensmand paa Tryggevælde, Tyge Brahe (Astronomens Brodersøn). Samme Aar som Afhandlingen om Tryggevælde-stenen saa ogsaa det store theoretiske Værk om Runeskriften og den gamle nordiske Poesi («Runer seu Danica Literatura antiqvissima») Lyset, hvori W. meddelte alt hvad han i en lang Aarrække havde samlet om dette Æmne. Ved Siden heraf arbej-dede han stadig paa det store Værk, der skulde omfatte alle danske Runemindesmær-ker, og som endelig udkom 1643 med Titelen «Danicorum Monumentorum libri sex». Heri optoges ogsaa de ældre Afhandlinger om Strømonumentet og Tryggevæl-destenen samt en Afhandling, som han havde udgivet 1641 om det berømte Guld-horn, der var fundet 1639 ved Landsbyen Gallehus ved Møgeltønder, og hvis Figurer W. med megen Skarpsindighed havde tydet som en allegorisk Fremstilling af Men-neskelivet med dets Dyder og Laster. Af W.s Hovedværk, der er almindelig kjendt under Navnet «Monumenta Danica», handler den første Bog som en Slags Indled-ning om de forskjellige Arter af Mindesmærker fra Oldtiden, særlig Høje og Sten-sætninger, hvortil der knyttes Oplysninger om gamle Skikke (ved Begravelse, Ret-tergang, Kongevalg) med Beskrivelser af Lejre og Dåne virke. I de øvrige fem Bøger beskrives og tolkes selve Runemindesmærkerne, ordnede efter de forskjellige Lands-dele. Ved Bedømmelsen af dette Værk maa vi stille os klart for Øje alle de Vanske-ligheder, hvormed W. havde at kæmpe. Kun et forsvindende lille Antal Mindesmær-ker havde han haft Lejlighed til personlig at undersøge. For de allerflestes Vedkom-mende maatte han nøjes med de Gjengivelser af Indskrifterne, som han modtog fra sine mange forskjellige Medarbejdere, og som i de fleste Tilfælde lod saare meget tilbage at ønske. Derimod vidne hans Beskrivelser og Afbildninger af de Mindes-
126
mærker, som han selv havde undersøgt, baade om hans Evne til at anstille disse Un-dersøgelser og om den Omhyggelighed, hvormed de bleve udførte. Meget vilde der-for sikkert have faaet en anden Form og et andet Udseende i «Mon. Dan.», hvis W. selv var bleven i Stand til at foretage den paatænkte runologiske Rejse. Nu høre vi ham ikke sjælden klage over, at et Mindesmærke er meddelt ham i saa forvansket Skikkelse, at han ikke har kunnet bringe noget paalideligt ud af Indskriften. Det er ogsaa en Kjendsgjerning, at han jævnlig paa sine Træsnit, uden at omtale det, vil-kaarlig, men selvfølgelig i god Tro, har rettet de modtagne Tegninger for at faa dem til at stemme med det Indhold, som Indskrifterne efter hans Mening krævede. Alt dette medførte naturligvis, at Værkets væsentligste Grundlag, Gjengivelsen af Ind-skrifterne, maatte blive i høj Grad upaalidelige Og ikke blot som Følge heraf, men endnu mere paa Grund af hele Tidsalderens Ukyndighed i det Sprog, hvori Indskrif-terne vare affattede, indeholde Tolkningerne i mangfoldige Tilfælde de største Mis-forstaaelser og Urimeligheder. En anden Kilde til nogle af de mest iøjnefaldende Fejl var Forfatterens Tilbøjelighed til overalt, hvor det lod sig gjøre, at sætte de Navne, som han mente at finde i Indskrifterne, men som ofte kun skyldtes urigtig Læsning eller Tolkning, i Forbindelse med kjendte historiske Personer eller Begivenheder. Al-le de Mangler, der saaledes fra vor Tids Standpunkt nødvendigvis maa klæbe ved det Wormske Runeværk, kunne dog ikke svække vor Beundring for den fremragende Videnskabsmand og overlegne Personlighed, som ikke blot fattede den dristige Tan-ke i et stort Værk at samle alle Fædrelandets ældste Sprogmindesmærker, men ogsaa ved Siden af sine mange andre byrdefulde Hverv med aldrig svigtende Energi og med en Kjærlighed til Opgaven, som formaaede at overvinde alle Hindringer, bragte den store Plan til Udførelse. Vi skylde ham Tak, fordi han med Styrke henledede sin Samtids Opmærksomhed paa Vigtigheden og Betydningen af disse Mindesmærker og netop derved utvivlsomt har reddet en stor Del af dem fra Undergang. For enkelte senere forsvundne Mindesmærker er «Mon. Dan.» desuden vor eneste Kilde. At W. ogsaa efter Udgivelsen af sit runologiske Hovedværk bevarede Interessen for disse Studier, vise ikke blot de «Additamenta ad Monumenta Danica», som han ud-gav 1650, men særlig hans Forslag til Kong Frederik III om at lade største Delen af de i «Mon. Dan,» beskrevne Runestene med Undtagelse af de norske og gullandske føre til Kjøbenhavn for at sikre dem mod Ødelæggelse. Da Kongen billigede Planen, udstedtes 9. Febr. 1652 et Brev til Lensmændene «anlangende Monumenter og Stene med Runebogstaver paa at hidskikke», hvori det paalagdes dem snarest muligt at sende de nærmere opgivne Stene til Kjøbenhavn. Heldigvis blev denne Befaling dog udført i meget ringe Udstrækning, i det kun 11 Runestene indsendtes, af hvilke de ot-te forsvandt under Ildebranden 1728. Paa Grund af Pesten 1654 og W.s Død under denne blev hele Sagen stillet i Bero. I nøje Forbindelse med W.s Virksomhed paa Runologiens Omraade staar hans Inte-resse for den gamle danske og islandske Litteratur. Ved Gave fra en unævnt Ven var han kommen i Besiddelse af det mærke-lige Runehaandskrift af Skaanske Lov, hvortil der af en yngre Haand ligeledes med Runer var føjet to danske Kongerækker og en Bestemmelse om Grænseskjellet mel-lem Danmark og Sverige. Runehaandskriftet bestyrkede W. i den Mening,, at Runer-ne tidligere havde været brugte i Norden ikke blot i Indskrifter paa Stene, men ogsaa som almindelig Bogskrift. For at bevise Rigtigheden af denne Antagelse udgav han de sidstnævnte Stykker af Haandskriftet med Runer, latinsk Oversættelse og An-mærkninger («Regum Daniæ series duplex et limitum inter Daniam et Sveciam
127
descriptio», 1642). Da nogle Blade i denne Del af Haandskriftet senere ere tabte, maa W.s Udgave ogsaa her for en Del erstatte Originalen. Sin Interesse for den islandske Litteratur lagde W. for Dagen ikke blot ved paa man-ge Maader at opmuntre Islænderne til at granske deres gamle Sprog og Litteratur, men ogsaa ved selv at udgive den norske Præst Peder Clausen Friis’ Oversættelse af de norske Kongesagaer («Snorre Sturlesøns Norske Kongers Chronica», 1633) og den islandske Ordsamling, som Magnus Olafsson havde udarbejdet efter hans Opfor-dring («Specimen lexici runici», 1650), Efter Udgivelsen af «Mon. Dan.» nød W. i lange Tider en saadan Anseelse i Dan-mark som Runolog, at den ene Forfatter efter den anden aftrykte hans Tolkninger som Videnskabens sikre Resultater uden at ændre noget deri. P. Resen slutter sig i «Atlas Danicus» i Regelen fuldt ud til W., hvem han i Anledning af en af hans mest fantastiske og urimelige Forklaringer (af Indskriften paa Vordingborgstenen) priser som de fædrelandske Oldsagers snildrige Tolker («Antiqvitatum patriarum Oedipus »), og E. Pontoppidan udelod i «Marmora Danica» (1739 - 41) forsætlig Runeind-skrifterne af Hensyn til W. s Værk, da det ikke kunde falde ham ind at «skrive en Iliade efter denne Homer». Midt i det 18. og i Begyndelsen af det 19. Aarhundrede slaa L. de Thurah og P. N. Skovgaard i deres Behandling af de bornholmske Rune-indskrifter sig endnu fuldstændig til Ro med W. s Tolkninger. Selv om vor Tids sprogvidenskabelige Forskning vil stemple dem alle som forfejlede, maa Runologen dog endnu stadig raadspørge W. s antikvariske Skrifter, der med rette have skaffet deres Forfatter Hædersnavnet «den danske Oldforsknings Fader». Kilder: Nord. Tidsskr. f. Oldkyndighed I, 283 ff. Ludv. F. A. Wimmer, Om Undersøgelsen og Tolkningen af vore Runemindesmærker (Universitetets Indbydelsesskrift til Kongens Fødselsdag 1895). Samme, Døbefonten i Aakirkeby Kirke S. 62 ff. Samme, De danske Runemindesmærker I-IV.
Drude Thomasdatter Fincke (ane 271), født 13. september 1604 i København. Hun døde 4. april 1671 i København. Hun blev gift 3. august 1623 i København med Hans Rasmussen Brochmand
Søren Brinck 558 Han døde 23. august 1632 i Aalborg. Af hans børn kendes:
Johan Sørensen Brinck. Han døde i Aalborg og blev begravet 5. marts 1656 i Budolfi, Aalborg. Han fik borgerskab som købmand i Ålborg 2/5 1633. 1637 kaldes han K.M. toldskriver og borger. Han var rådmand 1643 og boede ved Vesterå. Gyde opkaldt efter ham. 12 børn. Der blev skiftet efter ham 20/5 1656. Arvingerne var hustruen Kirsten Nielsdatter og deres 9 børn (14-23++ år gl.). (Aalborg skifteprotokoller 1587-1705, M9177B-nr. 16). Han blev gift med Kirsten Nielsdatter. Hun døde i Aalborg og blev begravet 12. august 1661 i Budolfi, Aalborg. Der blev skiftet efter hende 13/8 1661. Her næv-nes hendes afdøde mand tidl. rådmand Johan Brink og deres 9 børn, samt enkelte æg-tefæller. (Aalborg skifteprotokoller 1587-1705, M9179A-nr. 19).
128
Ide Sørensdatter Brinck (ane 279), død i Aalborg og begravet 25 marts 1677 i Budolfi, Aalborg. Hun blev (1) gift med Mads Andersen. Han døde 1620 i Aalborg. Hun blev (2) gift med Christen Madsen. Han døde i Aalborg og blev begravet 4. januar 1649 i Budolfi, Aalborg.
Jørgen Nielsen Brandstrup 560 Han var født omkring 1570 og døde 1662. Han var sognepræst i Serup og Lemming omkring 1602-57 og jubellærer. De havde 13 børn. Han blev gift med Else Christensdatter Haderup 561 Hun var født omkring 1575 og døde 1600-70. Af deres børn kendes:
Jens Jørgensen Seerup (ane 280), født omkring 1610 og død 1685. Han blev gift 1637 med Kirsten Lauridsdatter Aagaard.
Niels Jørgensen Seerup, født 9. marts 1621 i Serup. Han døde 18. marts 1685 i Ribe. Af DBL 1. udgave (Vilhelm Bang) fremgår: Præst, blev født 9. Marts 1621 i Serup Præstegaard i Aarhus Stift, hvor hans Fader, Jørgen Nielsen Brandstrup (d. 1661), var Sognepræst. Han gik først i Skole i Maria-ger, hvor hans ældste Broder var Rektor, men blev 1640 Student fra Viborg Skole og tog 1643 Magistergraden. S. A. blev han Rektor ved Helsingørs Skole og 1646 for-flyttet i samme Egenskab til Sorø. 1652 blev han af Ribe Domkring apitel og Borger-skab, men efter Kongens udtrykkelige Ønske, udvalgt til Efterfølger efter Domkir-kens svagelige Sognepræst, Søren Andersen Vedel, en Søn af Anders Sørensen V. I Begyndelsen af 1653 var Sagen i Rigtighed, S. blev ordineret, men da var allerede hans Formand død, og strax efter blev han trolovet og s. A. gift med Formandens Datter Else (f. 1624), der levede til 1697, medens han allerede døde 18. Marts 1685. Ved sit Ægteskab kom han i Besiddelse af den smukke og bekjendte Ejendom Lilje-bjærget, der især er berømt som Bolig for hans Hustrus Farfader. Han nød stor Anse-else i Ribe By i Almindelighed og i den derværende lærde Kreds i Særdeleshed; han blev Provst i Hvidding Herred og Kannik i Domkring apitlet, hvis Økonom og Regn-skabsfører han var i en Aarrække. Han har kun udgivet et Par ubetydelige Disputat-ser og andre Smaaskrifter; i Ribe holdt han forskjellige Rækker af Prædikener over Profeterne Esaias og Daniel samt over Johannes' Aabenbaring; disse Taler havde han tænkt paa at udgive i Trykken, hvilket dog ikke blev til noget; Manuskripterne kom til hans nedennævnte Søn Søren S., men existere vistnok ikke længere. Kilder: Wiberg, Alm. Præstehist. II, 599. Giessing, Jubel-Lærere II, I, 333 ff. Moller, Cimbria lit. I. Kinch, Ribe Bys Hist. II, 446 ff. Frost, Efterr. om Ribe Domkirke S. 53 ff. Han blev gift 1653 med Else Sørensdatter Vedel (1624-97).
129
Laurids Jensen Aagaard 562 Han var født omkring 1575 i Langå, Gudme, og døde 1628 i Viborg. Han var dekan og hører samt res. kapellan ved Viborg Domkirke, senere sognepræst ved Gråbrødre kirke sst 1608-28. Han efterlod sig 7 sønner og 2 døtre. (Wiberg). Han blev gift med Maren Andersdatter Schytte 563 Hun var født omkring 1580 i Viborg og døde 1671 i Viborg. Sammen fik de børnene:
Anders Lauritsen Aagaard, født 24. marts 1609 i Viborg. Han blev student i Viborg 1629 og derefter præst i Ørum, Wiskum og Vejrum. Ingen børn i første ægteskab, men 5 døtre i andet ægteskab. Han viste en sjælden kærlighed til sin moder, hvem han gav 1/3 af sin indtægt. Han satte et stengærde op omkring præstegårdens mark (Wiberg). Han døde 8. juni 1661 i Ørum, Sønderlyng hrd. Han blev (1) gift med NN. Han blev (2) gift med Mette Pe-dersdatter Ostenfeld. Hun var født 1614 i Viborg og døde 1689.
Jens Lauridsen Aagaard, født 17. juli 1610 i Viborg. Han var sognepræst til Hem, Hind-borg og Dølby menigheder 1661-62. Han døde 30. maj 1662 i Hem, Hindborg.
Niels Lauritsen Aagaard, født 1612 i Viborg. Han blev student i Viborg 1631. Han var udenlands 1637-39 og blev magister 1641. Han var derefter rektor ved Herlufsholm og blev 27/4 1645 ordineret som sognepræst i Fakse. Her blev han 1646 fradømt em-bedet, fordi konen kom for tidligt i barselsseng. Samme år, evt. det følgende år blev han professor og bibliotekar ved Sorø Skole. Han døde 22/23. januar 1657. Han blev gift omkring 1645 med Barbara Pedersdatter, gift.
Oluf Lauritsen Aagaard, født 1. november 1613 i Viborg. Han var præst i Haasum. Han døde 24. juni 1648 i Håsum. Han blev gift omkring 1641 med Anna Knudsdatter.
Christen Lauritsen Aaagaard, født 27. januar 1616 i Viborg. Han var rektor i Ribe. 1635 blev han student i Viborg og 1638 fik han baccalaur med udmærkelse. Samme år blev han 2. res. kapellan i Viborg og 1639 dekan. I 1641 var han blevet træt af præ-stegerningen og blev øverste hører ved Sorø Skole. 1646 blev han provst ved com-munitetet i København og ekstraordinær professor i poesi. Året efter blev han magi-ster. 1651 opgav han sit professorat og tog modtog opfordringen til at blive rektor ved Ribe Katedralskole. Her aflagde han sin embedsed 14/4 og blev samme dag ind-sat i embedet af biskop Kragelund. Efter gl. ripensisk skik rykkede han 1658 op i Domkirkens lektorat og blev 10/2 1659 ordineret som sognepræst for Vester Ved-sted. Han døde 5. februar 1664 i Ribe. Da han døde, efterlod han enken, 5 sønner og en datter. Han blev betegnet som en udmærker rektor, særdeles lærd og talentfuld, ærlig, oprig-tig, fast og selvstændig, underholdende, en god latinsk poet (Wiberg). Epitafium. Han blev gift 28. august 1653 i Ribe med Mette Sørensdatter Vedel (1632-98). Hun blev 65 år "ringer 7 uger og 4 dage" (KB).
Kirsten Lauridsdatter Aagaard (ane 281), født 15. april 1618 i Nørlyng, Viborg. Hun døde 6. maj 1665 i Nørlyng, Viborg. Hun blev gift 1637 med Jens Jørgensen See-rup.
Laurits Lauritsen Aagaard, født 20. november 1623 i Viborg. Han blev kapellan i Vistoft 26/3 1674 og ordineret som præst 16/5 1679 (Wiberg). I 1693 blev hans brodersøn Søren Jensen Aagaard ordineret som kapellan for ham i Vistoft. Han blev begravet 3.
130
januar 1696 i Vistoft. Ved Laurits begravelse skrev brodersønnen i KB: "Min salig farbror, hæderlige og meget vellærde Hr. Lauritz Lauritzen Aagaard begraven, gam-mel 72 år, 9 uger og 3 dage" (KB). Han blev gift omkring 1679 med Ingeborg Nielsdatter Fogh.
Peder Pedersen Bering 566 Han var født omkring 1580 i Viborg, død 1655 i Viborg. Han var købmand i Viborg og handlede bl.a. med tømmer og bygningsmaterialer. Dette kan ses af lensregnskaberne for Hald, hvortil Bering leverede materialer, ligesom han leverede tømmer til et tag over bytinget i Viborg. Han var temmelig velhavende og lånte penge ud til bl.a. adelen. Han havde lånt penge ud til Mogens Munk til Ørnhoved og Fru Ingeborg Skeel. Her havde Bering taget pant i en række ejendomme, og låneforholdene blev først afgjort længe efter hans død, hvor panterettighederne overgik til hans børn. Han var rådmand i Viborg før han omkring 1632 blev borgmester. I 1653 søgte han sin afsked, men lige inden havde han gennem lensmanden fået en kongelig tilkendegivelse af, at han havde betjent og administreret sin øvrighedsbestilling "berømmeligen", hvorfor han selv og hans enke blev fritaget for skat. Han havde som ung en meget smuk håndskrift. I 1655 havde han af Gråbrødre kirke lejet en bod, som stod op ad kirkemuren. Peder Bering anmoder i 1646 kancelliet om, at et ledigt værelse på hospitalet må bruges til en dansk skole. Det er første gang, at en børneskole i Viborg nævnes (Viborgs historie). Han blev (1) gift omkring 1611 med Maren Vitusdatter Brun 567 Hun var født omkring 1591 i Mollerup, Ørum, Sønderlyng hrd. Hun døde 12. juli 1626 i Viborg. Sammen fik de børnene:
Bodil Pedersdatter Bering (ane 303), født omkring 1611 i Viborg. Hun blev gift med Anders Jensen Broch.
Peder Pedersen Bering, født omkring 1616 i Viborg og død 1659 i Viborg. Han blev stu-dent fra Viborg 1633. Han blev præst og provst i Øster Snede omkring 1640. Magi-ster 1647. I 1645 kandiderede han til embedet som sognepræst ved Gråbrødre kirke i Viborg. Embedet var blevet ledigt ved Magister Peder Pedersens død i januar 1645. Jens Ostenfeldt, som var søn af den ene af byens borgmestre, samt Peder Pedersen Bering, som var søn af den anden af borgmestrene i byen, meldte sig som kandidater. Det kom til en temmelig voldsom strid mellem de to borgmestre, men borgmester Osten-feldt gik af med sejren, og hans søn fik det meget velbetalte embede ved Gråbrødre kirken. Han skulle have haft 6 døtre og en søn. Han blev (1) gift med Maren Madsdatter. Hun var født omkring 1622 og døde 1652 i Øster Snede. Han blev (2) gift med Anne Lauritsdatter.
Vitus Pedersen Bering, født 6. oktober 1617 i Viborg. Han døde 20. maj 1675 i Frue kirke sogn, København. Af DBL 1. udgave (H.F.Rørdam) fremgår:
131
Han var søn af Borgmester Peder Pedersen Bering og Hustru Maren Vitusdatter (Brun), var født i Viborg 6. Okt. 1617, nød i sin Opvæxt Undervisning af den fortrin-lige Skolemand M. Niels Jensen Aars og afgik 1635 Universitetet fra Viborg Skole. Professor Jesper Brochmand blev hans Privatpræceptor, og derved kom han i nærme-re Forhold til denne fremragende Mand, der fik ham meget kjær og siden ved flere Lejligheder støttede ham ved sin formaaende Anbefaling, da han i V. B. havde erk-jendt en ung Mand, ikke blot af et elskværdigt Væsen, men ogsaa af en sjælden Be-gavelse. Det var som smagfuld latinsk Digter, at B. først ret henledte Opmærksom-heden paa sig. Støttet ved det kgl. Rejsestipendium drog han 1639 til Leiden, hvor han navnlig dyrkede den gamle Historie og Veltalenhedslæren. Senere dvælede han en Tid i Frankrig, hvis Natur og Kulturliv i høj Grad tiltalte ham. Imidlertid blev han 1641 hjemkaldt for at overtage en Plads som Hovmester for den bekjendte Skaanske Magnat Hr. Tage Thotts Søn, Ove T., under dennes Ophold ved Sorø Akademi og i Udlandet. Denne Stilling beklædte han i 8 Aar, af hvilke de 7 sidste tilbragtes ved fremmede Lærdomssæder, navnlig Leiden, Paris, Rom, Padua og Strasburg. Paa dis-se Rejser gjorde B. mange lærde Bekjendtskaber, dyrkede Historie og Rhetorik og forøgede ved sine latinske Poesier den Berømmelse, han alt havde vundet som heldig Digter. Efter Hjemkomsten blev han derfor designeret til Professor poeseos, tog 1649 Magistergraden og tiltraadte 1650 det nævnte Professorat. Kong Frederik III, hvis Yndest B. siden fik mange Prøver paa, bivaanede den akademiske Akt, hvorved B. overtog sin Lærerstilling, der særlig synes at være oprettet for ham, da Universitetet ikke tidligere havde haft nogen særlig Professor i Poesi. Saa passende denne Plads end maatte synes for B., blev han dog kun kort Tid i den, da han endnu samme Aar blev beskikket til Professor i Historien ved Sorø Akademi og til kgl. Historiograf, skjønt der ikke forelaa noget, der vidnede om, at B. i dybere Forstand var kaldet til denne Gjerning, uden for saa vidt han fuldkomment beherskede det latinske Sprog og skrev en elegant Stil. Den trættende og beskedne Lærervirksomhed laa heller ikke for hans højt Stræbende Aand, hvorfor han allerede i Slutningen af 1651 søgte og fik Til-ladelse til at opgive Professoratet for ganske at kunne hellige sig til den historiske Forfattervirksomhed. Hans Velynder Hr. Tage Thott anviste ham Bolig paa sit Herre-sæde Skabersø i Skaane, og Kongen sørgede ikke blot for, at han kunde have an-stændige Indkomster, men forærede ham endog senere de gamle Ærkebispers, ved Reformationen under Kronen inddragne, Residens, Lundegaard. Krigen med Sverige og Skaanes Afstaaelse i den ulykkelige Roskildefred gjorde B. til svensk Undersaat. Da Kong Carl Gustav i Marts 1658 opholdt sig i Lund, boede han under Tag med B. paa Lundegaard. Værtens urbane Væsen og Lærdom maa have tildraget sig den høje Gjæsts Opmærksomhed, siden han tilbød ham at blive kgl. svensk Historiograf. Det var jo et fristende Tilbud, men B. veg dog tilbage for Tanken om mulig at faa den Opgave at skildre sit Fædrelands Ydmygelse. Kunde hans Hverv derimod blive ind-skrænket til at fremstille andre Partier af Sveriges Historie, og den svenske Konge vilde tillægge ham fornødent Underhold, da var han ikke utilbøjelig til at træde i den Herres Tjeneste, hvem Krigslykken havde tilsmilet. Hvad der bidrog til at gjøre B. tvivlraadig om, til hvilken Side han skulde slutte sig, var, at han i Lundegaard havde en Ejendom, som han nødig vilde opgive, men som han utvivlsomt vilde miste uden Erstatning, dersom han forlod Skaane og gik over Sundet for at stille sig til den dan-ske Konges Raadighed. Da han imidlertid efter Freden 1660 var saa heldig at faa Bi-skop Vinstrup i Lund til at kjøbe Gaarden, betænkte han sig ikke paa at sige Skaane Farvel, skjønt Carl Gustav 1658 havde tillagt ham et Kanonikat og et Vikariat i Lund.
132
I Danmark modtog man ham med Glæde, og han fik strax en Plads i den nye For-valtning, der skulde afløse den ældre Regeringsform, i det han nemlig allerede i Nov. 1660 blev Medlem af Skatkammerkollegiet og nogen Tid efter tillige Assessor i Hø-jesteret. Ved Siden af disse høje Embedsstillinger beholdt han sit Hverv som kgl. Hi-storieskriver, og med Digtekunsten syslede han ikke mindre flittig end tidligere, om han end indskrænkede sig til Lejlighedsdigte. I historisk Henseende stilledes der ham efterhaanden forskjellige Opgaver, saasom en almindelig Skildring af Folkets og Ri-gets Historie fra de ældste Tider, Christian IV's Historie samt endelig den allernyeste Tids Begivenheder, saasom Kjøbenhavns Belejring og Enevældens Indførelse. Men skjønt han vistnok efterhaanden tog de forskjellige Opgaver op og arbejdede paa de-res Løsning, gik det dog sent fra Haanden, dels fordi de næppe alle interesserede ham, dels fordi han var optagen af meget andet, og endelig fordi han stillede saa store Krav til Form og Fremstilling, at Arbejdet nødvendig maatte skride langsomt frem. Af B.s betydeligere Skrifter udkom i hans Levetid egentlig kun et psevdonymt publi-cistisk Indlæg: «Orosii Annilonis dissertatio de bello Dano-Anglico» (1667). Men store Forventninger knyttede sig til, hvad han havde under Hænder, og Christian V, der yndede ham ikke mindre, end Frederik III havde gjort, skjænkede ham en Land-ejendom i Nærheden af Kjøbenhavn, for at han uforstyrret af Hovedstadens Sel-skabsliv kunde i Ro føre sine historiske Arbejder til Ende. Men efter nogen Tids Svagelighed døde han 20. Maj 1675, uden at Maalet var naaet. -- Senere udkom dog hans latinske Skildring af Kjøbenhavns Belejring («Obsidio Hafniensis», 1676) og efter mange Fataliteter endelig ogsaa hans Hovedværk, «Florus Danicus» (Odense 1698, Fol.), en i stilistisk Henseende glimrende, men i historisk Henseende ikke vi-dere betydningsfuld Skildring af den danske Historie fra de ældste Tider indtil Chri-stoffer af Bajerns Død. Saa store Lovtaler end Samtiden har holdt over B.s historiske Stil, saa blev han dog ingen fremragende Historiker. Det var ikke af Mangel paa Ev-ner, thi Fantasi, Fremstillingsevne og Vid stode i høj Grad til hans Raadighed; men paa den ene Side var han en Søn af sin servile og formalistiske Tid, paa den anden Side var hans Begavelse nærmest af digterisk Art. Hans Kritik holdt sig paa Overfla-den og trængte ikke ind i Historiens Dybder. I bunden som i ubunden Stil foretrak han det latinske Sprog, og vi have kun faa Digte af ham paa Dansk. Dog vise disse, at han var en Aandsfrænde af Bording og Kingo, der ogsaa vare hans personlige Venner. V. B. var to Gange gift, 1. 1652 med Anne, Datter af Professor, Dr. Niels Pedersen Aurilesius, 2. 1663 med Gjertrud, Datter af Renteskriver Jørgen Hansen. Af begge Ægteskaber var der Børn. Kilder: Hist. Tidsskrift 5. R. I, 1 ff. 639 ff. VI, 851 ff. Gift. 4 kendte børn. Han blev (1) gift 1652 med Anne Nielsdatter Aurileseus. Hun var født 26. april 1630 i København og døde 25. august 1657 i København. Han blev (2) gift 1663 med Gertrud Jørgensdatter Hun var født 25. juni 1648 i København. Hun døde 17. april 1678 i København og blev begravet i Frue kirke sogn, Køben-havn.
Kirsten Pedersdatter Bering, født 1614 i Viborg og død 1665. Hun blev gift med Villads Nielsen Brøns (o.1560-1637). Af DBL 1. udgave (H.F. Rørdam) fremgår: Brøns, Villads Nielsen, o. 1560-1637, Lektor, var født i Brøns i Tørning Len, hvor Faderen, Bonden Niels Villadsen, var «en ærlig og velagt Sandemand». Efter at Søn-nen havde nydt en omhyggelig Undervisning i Ribe Skole, afgik han 1584 til Univer-sitetet; senere studerede han udenlands og tog Magistergraden, vistnok i Wittenberg, hvor han 1592 udgav «Nucleus locorum communium theologicorum». Samme Aar
133
blev han Rektor ved Aalborg og 1593 ved Viborg Skole. Her blev, hans Virksomhed navnlig mærkelig ved den ejendommelige Straffelov (Jus virgarum), han udarbejde-de for at tæmme Skoleungdommens Kaadhed og Forsømmelighed. 1602 blev han Lektor ved Domkirken, men vikarierede dog senere flere Gange i Rektorembedet, li-gesom han i det hele omfattede Lærergjerningen med megen Iver. 1617 forlenedes han med et Kanonikat. Med den sagnagtige Historie syslede han gjærne, og man har endnu et Par herhen hørende haandskrevne Arbejder af ham. Efter en lang Embeds-virksomhed døde han 1637. I sit Ægteskab med Margrethe, Datter af Biskop Peder Thøgersen i Viborg, havde han Sønnen Peder Villadsen, der ogsaa endte som Biskop sammesteds. Kilder: Kirkehist. Saml. 3. R. IV, 481 ff. Han kom i skole i Ribe, hvor han en tid var i huset hos lektor, senere biskop Peder Jensen Hegelund, og blev student fra Ribe Domskole i 1584. Februar samme år kom han til Universitetet i København. Nogle år senere rejste han udenlands - i 1590 blev han indskrevet ved universiteterne i Leipzig og Helmstedt og i 1591 i Wittenberg, hvor han tog en magistergrad. 1592 blev han rektor for Aalborg Skole og i 1593 ved Viborg Skole. 1602 blev han lektor ved Viborg Domkirke. Han var en af tidens fremtrædensde skolemænd og har efterladt sig et par skrifter med filologiske emner. Han lavede en række kronologiske optegnelser i årene 1569-1633 om livet i Danmark. Disse kendes nu kun i en afskrift.
Peder Pedersen Bering blev (2) gift september 1627 i Viborg Domkirke med Maren Justdatter Saxe. Hun var født 9. oktober 1577 i Mørke, død 26. november 1627 i Viborg. Deres ægteskab varede kun 10 uger! Han blev (3) gift omkring 1629 med Margrethe Pedersdatter. Hun var født 1574. Hun døde i Viborg og blev begravet 1. februar 1631 i Viborg. Nogle kilder anfører, at hun var datter af Pe-der Thøgersen og Margrethe Jensdatter. Dette synes ikke at være tilfældet. Han blev (4) gift med Margrethe Frandsdatter. Hun var født 1615. Hun blev begravet 30. no-vember 1660. Skifte efter hende skulle være fundet sted 30/11 1660 (Langholz: Anetavler over berømte danskere). sammen fik de børnene:
Frands Pedersen Bering, født 1634 i Viborg, død december 1695, begravet 23. december 1695 i Viborg. Han blev borgmester 11/8 1675 og Landstings-Hører 25/3 1682 i Vi-borg. Han stak nogle officerer ihiel og blev sat på Livet, men formedelst den Svenske Ge-nerals Frues Forbøn, bevæget af Fostermoderen i Barnenød, blev pardonered, og si-den oplod Borgmesterskabet for sin yngre Broder. 4 kendte børn. Han blev gift med Mette Gregersdatter Hvid. Hun døde 19. marts 1703 i Viborg.
Jacob Pedersen Bering, født 1640 i Viborg, død 18. december 1690 i Viborg. Han var borgmester i Viborg. Han var ugift.
Dorthe Pedersdatter Bering, født 1646 i Viborg. Hun døde 1. september 1715 i Viborg og blev begravet 27. september 1715 i Nørlyng, Viborg. 1 kendt datter. Hun blev gift med Mogens Willumsen (1632-o.1691). Faderen var landsdommer i Blekinge. Han
134
blev undervist hjemme til han var 13 år. På det tidspunkt brugte faderen ham til for-retninger hjemme og ude, indtil Blekinge blev indtaget af svenskerne i 1658. Han drog nu til København og blev 1661 beskikket som den første amtsforvalter for Aal-borg amt. Han var tillige skriver på Aalborghus. 1664 fik han tiendeindtægterne fra S. og N. Tranders sogne. I 1666 beklager han sig over de store udgifter, som han har til folkehold. Samme år fik han bevilling til at forhandle vin, øl og mjød m.m. Nibe, Løgstør, Hals og Sundby. I 1668 blev han ridefoged for Aalborghus søndenfjords. Han stiftede en skole i Nøvling sogn og var assessor i cammerkollegiet. 1671 blev han beskikket af kongen som 3. borgmester i Aalborg "sålænge at en af de nuværen-de tvende borgmestre afgår og da skal der ikke være mere end tvende. 1673 fik han råderet over en del jord i Nordjylland. I 1677 var han blevet 3 år forsinket med amts-regnskaberne. I 1682 ejede han 3 ejendomme i Aalborg (Byens grundtakster). 1687 var Nøvlinggård nedbrændt (kopskatten 1687). Han ejede formentlig også Råkilde.
Maren Pedersdatter Bering, født 1653 i Viborg. Hun døde i Aalborg og blev begravet 11. januar 1713 i Frue, Aalborg. Hun blev gift 1661 med Jacob Poulsen (1618-77). Han havde tilnavnet Thisted. Student Viborg 1640, ordineret som sognepræst Ålborg, Vor Frue 1645, magister 1647. Hans børn synes alle at have fået efternavnet Jacobsen Poulin. I 1663 fik han bevil-ling på at købe adeligt jordegods (Efter enevældens indførelse 1660 kunne gejstlige og borgerlige også eje jordegods udenfor byerne, mod tidligere kun adelen). I 1674 fik han bevilling på i levende live at holde skifte mellem hans nuværende hustru og hans to kuld børn. På en gravsten i Vor Frue kirke i Aalborg stod der: "Ach Død, Ach Død, ihvor Du gaar - Da giør du mange dybe Saar - Du haver hasteligt nedlagt - Den troelig her holdt Herrens vagt - Hans efterladte klager sig - De skulle miste Fader slig - Her un-der er i Haabet henlagt den ret skicket, flittig og troe Guds Tienere, den meget hæ-derlige og høylærde, nu Salige Mand M. Jacob Povelsøn, som Anno MDCXVIII, d. 10. Novembr. er født i Thidsted, blev kaldet d. 14. Octobr. MDCXLV til Sogne Præst til vor Frue-Kircke i Aalborg. Kom Anno MDCXLVI i ægteskab første gang med Salig Maren Hansdatter, som døde Anno MDCL udj hendes alders XLVII Aar. Promoveredes Anno MDCXLVI in Magistrum. Kom Aar MDCLI udj ægteskab an-den gang med Sal. Else Andersdatter og avlede med hende 7 børn, og hun døde Aar MDCLXI udj hendes alders XXXIV Aar. Kom endnu Anno MDCLXI udj ægteskab 3die Gang med Maren Biering og avlede med hende 6 Børn. Aar MDCLXXVII, d XIII Augusti døde den Salig Guds Mand udj hans udlændigheds LIX Aar fuld af Haab, og den Hellig Aand vandrede til Helliges forsamling udj Himmelen." (Klit-gaard: Gravskrifter Vor Frue Kirke).
Christopher Trøner 570 Han var født 1580-89 i Eisleben, Tyskland. Han døde 27. februar 1647. Han kom til Danmark fra Eisleben ved Halle og slog sig ned i København som købmand. I 1609 havde han lejet en lille krambod på grunden matr nr 4, 1d på nordsiden af Gammeltorv. 1611 havde han hele ejendom-men, som han beholdt til sin død 1647. Hans far eller bror hed Martinus Trøner (oberstløjtnant). Han blev gift i København med
135
Marie Strangesdatter 571 1655-68 stod hun under Christoffers navn som ejer af en ejendom i Sct Gjertrudsstræde (Rosen-borg kvarter matr nr 86). Hun gav pant i ejendommen på Gammeltorv i 1668. Hun døde 1668. Sammen fik de børnene:
Cathrine Trøner, død inden 1699. Hun blev gift med Mads Mortensen. Han var tolder i Helsingør. Han døde inden 1699.
Strange Trøner, født inden 1628. Han døde marts 1669 i København. Han var rådmand i København 1659. 1663 købte han matr nr 107 i Strand kvarter (Proviantgården), men overlod straks købebrevet til Frederik Vitinghof. 3 børn. Han blev gift med Marie Fuiren. Hun døde 1689 i København. Hun var halvsøster til Jacob Fuiren.
Gjertrud Trøner, født 1628 i København. Hun lavede testamente 14. marts 1699. Heraf fremgår: Gertrud Trøner afgangne raadmand Frantz Jonszens. C. 5. etc. confirmation paa effterskrevne forskrivelse, lydendis etc. Udi Jesu allerhelligste nafn kiendis ieg underskrevne Giertrud Trøner, sal. raadmand Frantz Joensens effterleverske, oc hermed vitterligt giør at have sluttet oc anordnet, saasom ieg oc, men ieg endnu er frisk oc sund, med god sund fornufft oc velberaad hue paa Hans Kongel. Majts. allernaadigste behag oc confirmation fuldkommen slut-ter oc anordner, ald vitløfftighed effter min død at forekomme, hvorleedis med mine midler, som den naadige gode Gud mig haver med velsignet, skal forholdes, naar det behager hannem at kalde mig fra denne møysommelige verden, oc det saaleedis, som effterfølger: 1. Giver oc legerer ieg til min sal. søster Cathrina Trøners oc afg. Matz Mortensens tvende børn, fru Kirstine sal. estatz raad Herman Meyers oc Karen sal. mag. Jørgen Jørgensens, et tusinde rixdaler, nemlig til hver af dennem fem hundrede rixdaler. 2. Til min sal. broder Strange Trøners børn, nemlig Christopher oc Henrich Trøner, saa oc Maria Trøner, som er gifft med mag. Lauritz Bagge, sognepræst til Waale præstegield i Jarelsberg grefskab i Norge, giver oc legerer ieg j ligemaade et tusinde rixdaler, nemlig til hver af dennem 333 rdr. 2 Mk. 3. Giver oc legerer ieg til min sal. søster Kirstine Trøners oc afgangne Jens Thome-sens daatters afg. Maren Jensdaatters oc præsident Hans Mustes søn Hans Must dend yngre, studiosus, tre hundrede rixdaler. 4. Til min sal. søsters Marine Trøners oc afg. Hans Kruses søn afg. Strange Kruses børn, som er tvende sønner oc tvende døttre, forærer oc giver ieg fire hundrede rixda-ler, nemlig til hver af dennem 100 rixdaler. 5. Til min sal. søster Else Trøners oc afg. Jacob Fyrens tvende sønner Christopher oc Henrich Fyrener giver ieg hver tre hundrede rixdaler, oc til deris sal. søster Maria Fiürens oc afg. Johan Ronums trende døttre giver ieg hver et hundrede slettedaler, som er for dennem tilsammen otte hundrede rixdaler. 6. Giver oc legerer ieg til Trinitatis kirke her i Kiøbenhafn to hundrede rixdaler til at fuldfærdige daaben med.
136
7. Forærer oc giver ieg til Wartov hospital her i staden to hundrede rixdaler til dend ende, om nogen af mine slegtinge eller paarørende maatte effter Guds behag geraade i armod oc fattigdom, de da disbedre maatte have tilgang at komme derind oc der nyde ophold. 8. Alle mine øvrige midler, som overskyder fra ovenmelte legater, min gields beta-ling oc min begravelses bekostning, hvad nafn det nefnis oc have kand, det være sig lidet eller meget, det alt sammen giver oc legerer ieg til min sal. broders, afgangne raadmand Hans Trøners børn, nemlig Peter oc Martinus Trøner samt Jnger Marie Trøner, gifft med mag. Hans Lønborg, sognepræst til Fruering meenighed i Aarhuus stifft i Jylland, og Kirstine Trøner, gifft med Georg Jenszen, kongel. priviligeret apo-tecker udi Nakskov til lige deeling imellem dennem. Dog skal bemelte min sal. bro-der Hans Trøners børn oc arvinger være tiltenkt oc forpligtede, inden et halft aar eff-ter min død oc snarere, om skee kand, af mine effterlatte redeste middeler at udreede oc betale til vedkommende alle forbemelte legater oc derfor svare een hver rigtighed samt oc fornøye rettens middel deris tilkommende salarium. Alt det øvrige, som for er melt, skal være meerbemelte min sal. broder Hans Trøners børn oc arvinger (uden nogens protestation, hinder eller modsigelse) i alle maader tilhørende. At dette mit testamente oc fulde sidste villie i alle des ord, puncter oc clausuler effter min død ubrødelig oc u-forandret holdes oc effterkommis skal, haver ieg det velvi-dende icke alleeniste med egen haand underskrevet oc mit sædvanlige zignet hostrøkt, mens end oc i aller dybeste ydmyghed allerunderdanigst supplicerer oc be-der, Hans Kongl. Majt. allernaadigst maatte behage samme mit testamente at confir-mere oc stadfeste, saa oc venligen ombedet Hans. Kongl. Majts. velbetroede byfoget her udi Kiøbenhafn edle Friderich Eisenberg samt høyagtbare oc meget fornemme sr. Peder Riegelsen, fornemme handelsmand her sammesteds, som troværdige vidner med mig til vitterlighed at underskrive oc forseigle. Datum Kiøbenhafn dend 13 fe-bruarij anno 1699. Giertrud sal. Frandtz Joensens (l. s.). Til vitterlighed effter Giertrud sal. Frantz Joenszens begiering Friderich Eisenberg (l. s.). Til vitterlighed effter Giertrud sal. Frantz Joensens begiering Peder Riegelsen (l. s.). Da, saafremt fornefnte Giertrud Trøner sig ingen livs arvinger effterlader, ville vi etc., dog siette oc tiende penge etc. Forbydendis etc. Hafniæ dend 14 martij anno 1699. (Sæl. Reg. XL. 284-87). Hun døde i København og blev begravet 29. december 1702 i Trinitatis, København. Af hendes testamente af 1699 fremgår en række oplysninger om familien Trøner. Gennem sine ægteskaber kom hun i besiddelse af en række ejendomme i København. Efter Valentin Suhm havde hun en ejendom i Gl Mønt (matr nr 129), hvor hun solgte 2 våninger i 1685. Hun blev (1) gift omkring 1653 i København med Valentin Suhm. Han døde 26. april 1655 i København. Han var notarius publicus i Køben-havn. Ved sit første ægteskab (m Hans Olufsens enke Inger) overtog han Øster kvar-ter matr nr 219 (hj a Ved Stranden og Holmens Kanal) - og Gjertrud beholdt ejen-dommen til 1702. I denne karre ejede han flere ejendomme. Hun blev (2) gift omkring 1675 i København med Frantz Jonsen. Han var forment-lig nordmand. I 1652 var han slotsskriver på Bohus (Bohuslen i Norge). Efter Ros-kildefreden i 1658 tog han formentlig varigt ophold i København. Her var han råd-mand. Han overtog en række ejendomme i København ved sit giftermål med Gjertrud. Han fik konfirmeret sit testamente den 27/11 1680 umiddelbart før han dø-
137
de (Kanc reg - PT 1920). Han døde i København og blev begravet 10. december 1680 i Trinitatis, København. Han ejede et gravsted i Trinitatis kirkes nordre gang. Heri blev nedsat: 1677 d. 30. Okt. Raadmand Frants Jonsens Hustru [1. ægteskab], 1678 d. 3. Juli Hans Trøners Hustru [Sophie Kirstine Brun], 1679 d. 11. Sept. Krigsraad Meyers Barn, 1680 d. 10. Decbr. Raadmand Frants Jonsen, 1689 d. 23. April Strange Trøners Hu-stru [Marie Fuiren], omkommen ved Amalienborgs Brand d. 19. April, 1693 d. 26. Maj Raadmand Hans Trøner, 1693 d. 13. Juli Elisabeth Kristine Most, 1702 d. 29. Decbr. Frants Jonsens Enke Gertrud. Siden er denne Grav forfalden til Kirken og derefter i samme nedsat: ...
Else Trøner, født efter 1628. Hun døde 2. marts 1672 i København. Hun blev gift med Ja-cob Fuiren. Han var vinhandler i Østergade i København (1659). 7 børn. Han døde 1675 i København.
Hans Trøner, født 20. juni 1632 i København. Han døde 8. maj 1693 i København og blev begravet 26. maj 1693 i Trinitatis, København. Han var først kræmmer i København. 1676 var han accisseskriver på toldboden i København. Siden blev han en af stadens 32 vise mænd, rådmand 1688-93 og kvæsthusforpagter 1688-91. Skiftet efter ham (1693 nr 56) viser, at han ejede en gård på hj a Skindergade og Klosterstræde (1600 rd) og en gård i Magstræde (1500 rd). Boet havde aktiver for 11.130 rd og passiver på 10.024 rd. 6 børn med Kirstine Brun og ingen med Anna Sophie Backer. Han blev (1) gift 30. januar 1664 i København med Sophie Kirstine Brun. Hun var født om-kring 1640. Hun døde i København, begravet 3. juli 1678 i Trinitatis, København. Han blev (2) gift 31. januar 1682 med Anna Sophia Backer. Hun døde 16. april 1689 i København. Hun omkom ved branden i Operahuset.
Marine Christophersdatter Trøner (ane 285). Hun døde inden 1699. Hun blev gift med Hans Kruse.
Kirstine Trøner, død inden 1699. Hun havde 2 børn. Hun blev gift med Jens Thomasen. Han var død 1699.
Niels Lauridsen Arctander 600 Han var født 13. september 1561 i Kvernes, Norge. Han døde 1. november 1616 i Viborg og blev begravet i Viborg Domkirke. Han blev født i Kvernes syd for Kristianssund, hvor faderen var sognepræst. Senere flyttede faderen til Trondhjem. Under sin skolegang i Trondhjem synes han i lang tid at have haft sit hjem i sin farbroders, borgmester Peder Nielsens hus. Han blev Student 1578, og da han 1583 sidste Gang besøgte sin Hjemstavn, fattede Lensmanden i Throndhjem, Christian Friis til Borreby, Godhed for ham og opmuntrede ham til at fortsætte sine Studier i Udlandet. Paa dennes Bekostning opholdt han sig derpaa et Aar i Marburg, ved hvis Universitet han blev indskreven i juni 1584. Pesten, som i det følgende Aar forjog mange af Studenterne fra Byen, har vistnok fremskyndet hans Hjemrejse. Men allerede forinden synes formaaende Venner at have henledet Opmærksomheden paa ham. 6. juni 1585 prædikede han, maaske efter Kong Frederik II's Ønske, i vor Frue Kirke i Kjøben-havn, hvor Kansleren Niels Kaas sad iblandt hans Tilhørere, og inden Maanedens Udgang blev han ordineret til Slotsprædikant paa Kjøbenhavns Slot. Da han senere ogsaa nævnes som Hof-præst, har han maaske en kort Tid forenet disse to Embeder. Han vandt snart et anset Navn baade som asketisk Forfatter og som praktisk Sjælesørger. 1588 udgav han et Skrift om «Guds Enighed oc hellige Trefoldighed», der var udarbejdet paa Grundlag af hans ovenomtalte Prædiken i vor
138
Frue Kirke. Det var dediceret til Niels Kaas. Efter Titelen at dømme kunde man tro, at det inde-holdt en Række metafysiske Undersøgelser, medens det derimod er en jævn, enfoldig Fremstil-ling af Skriftens Lære om Guds Væsen og Egenskaber. I det hele taget fremtræder han i sine Skrifter som praktisk Bibeltheolog og fastholder det som en Hovedregel, at Bibelen skal forkla-res ved Bibelen selv. Dette betoner han særlig i sit Skrift «Davids Poenitentz», en Udlægning af Davids syv Bodssalmer, som udkom 1594 paa Fru Christence Rotfeldts Bekostning. Det var en Oversættelse af nogle latinske Prædikener, han havde holdt paa Kjøbenhavns Slot. Paa samme Tid udarbejdede han et Trøsteskrift, kaldet «Troens Triumph oc Seyer», for en synderlig god Ven, som var stærkt religiøst anfægtet. Det blev dog først udgivet 1604 efter mange godt Folks Opfordring. Tillige drev han stærkt paa Husandagt, og nogle Bønner, som han havde sammen-skrevet til Brug for sig selv, sine Husfolk og andre gode Venner, udkom senere i forskjellige Rækker, hvoraf den første blev udgivet 1595 paa Ditlev Holcks Bekostning. Denne Mand, der var Lensmand paa Kjøbenhavns Slot, nævner A. med Taknemmelighed som sin særlige Velyn-der. Han havde allerede 1591 dediceret ham sit Skrift «Poenitentzis Speyl», og i de følgende Aar oversatte han efter Holcks Ønske og paa hans Bekostning Niels Hemmingsens to Skrifter «De gratia universali» paa Dansk (1593 og 1595). I Løbet af faa Aar havde han saaledes udfoldet en rig Forfattervirksomhed, som han fortsatte, efter at han var traadt over i en anden Embedsstilling. 1595 blev han af Regeringsraadet udnævnt til Biskop over Viborg Stift, maaske uden forudgaaet Valg af vedkommende Stiftsgejstlighed. Som Biskop gjorde han sig fortjent ved at ophjælpe Kirke- og Skoletugten, ligesom han ogsaa bestræbte sig for at forøge Præsternes og Lærernes Indtægter. Han havde 1614 Sæde i den store Kommission, som under Kongens Forsæde dømte i Sagen imellem Resen og Kock paa Mødet i Kolding, og senere hen i samme Aar var han i Kjø-benhavn Bispernes mest fremtrædende Ordfører under de fortsatte Kontroverser imellem Resen og Mændene af Niels Hemmingsens Skole, der i Menighedens Navn nedlagde en Protest imod Resens spekulative Dogmeudviklinger. A.s «Psalmer oc aandelige Viser» (1607) er af ringe Værd, og naar Cl. Lyskander nævner ham som en udmærket Digter, maa dette vistnok skrives paa Svogerskabets Regning. Som Prædikant nød han derimod med rette en stor Anseelse, og hans talrige Ligprædikener over Mænd og Kvinder af den danske, især jyske, Adel maa baade fra Formens og Indholdets Side betegnes som noget af det fortrinligste, der er fremkommet i denne Gren af vor ældre Litteratur. Han var 2 Gange gift. 1585 ægtede han Marie Stratmann, som døde i Barselseng 1. Juni 1587, og allerede 3. Dec. s. A. indgik han et nyt Ægteskab med sit Søskendebarn, Karine Clausdatter, d. 1615, der var Datter af Prof. Claus Scavenius og Enke efter Præsten ved Nicolai Kirke, M. An-ders Mariager. Igjennem dette Ægteskab blev han senere Svoger til Cl. Lyskander. Af hans 4 Børn overlevede kun Sønnen af første Ægteskab, M. Henrik Arctander, Faderen. Han var først Rektor i Viborg og senere Præst i Selde paa Salling, men forfaldt til Drik (d. 1652). Biskop A. døde 1. Nov. 1616 og ligger begraven i det saakaldte Præstekapel i Viborg Domkirke. Kilder: Molbech, Hist. Aarbøger III, 158. Ny kirkehist. Saml. I, 419 ff. (Fra DBL). Han blev (1) gift 1585 med Maria Stratmann 601 Hun var født omkring 1567. Hun døde 1. juni 1587 i København. Hun døde i sin første barsel-seng. Sammen fik de sønnen:
Henrik Nielsen Arctander (ane 300), født 1587 i København. Han døde 2. juni 1652 i København. Han blev (1) gift med Birgitte Hylleborg Pedersdatter. Hun var født
139
omkring 1598 i København og døde 1644 i København. Han blev (2) gift 1645 med Drude Justdatter Boemand. Hun var født 1625 i København.
Niels Lauridsen Arctander blev (2) gift 3. december 1587 med Karen Clausdatter Scavenius Hun var født 1558 og døde 1615. Sammen fik de børnene:
Maria Nielsdatter Arctander, født 12. marts 1589, død 1614 i Nykøbing Mors.29 Død 1614, efter Tvilling paa første Barselseng, i hendes 25de Aar. (Giessing). Begge bør-nene døde. Giessing kalder hende Maren i Jacob Holm's biografi, og Madalena i Arctander-Stammens slægtstavle. I slægtstavlen "Holm-Stammen" kalder Giessing hende ved navn Maria Arctander. Maria er måske det korrekte, da hun så vil være opkaldt efter faderens første hustru Maria Stratmann, død 1587. Hun blev gift med Jacob Jacob-sen Holm (1587-1663). Fra Aalborg Skole blev han sendt til Academiet, men Fade-ren havde ikke den Glæde at see ham. 1613 Sogne-Præst til Nyekiøbing paa Mors, hvor han kom efter Provsten Hr. Eric Lauritsen, som havde væred Præst til Nyekiø-bing, Loderup og Elsøe i 38 Aar. Vores Hr. Holm hensov i Aaret 1663, i hans 76de Aar, da han havde væred Lærer paa dette Stæd udi 50 Aar. Jubel-Lærer. (Giessing).
Daniel Nielsen Arctander, født 1593 i Viborg. Han blev student 1614 (Giessing). Samme år studerede han i Rostock. 2/4 1616 tog han eksamen i København.
Magdalene Nielsdatter Arctander, født 1593, død 1604 i Viborg. Hun døde under den store pestepidemi 1604 i Viborg (Giessing).
Peder Rimboltsen 602 Han var født omkring 1560. Hr. Peder Rimbolts må være identisk med magister Peder Rimbolt-sen, sognepræst til Sortebrødre Kirke i Viborg, gift (2) med Dorothea Jensdatter Bloch. Da vi kender Dorotheas 3 børn med Peder, må Birte være fra Peders første ægteskab. Han blev præst ved Viborg Sortebrødre Kirke 1589 og senere provst over Lyng Herred. Han rejste sammen med tre andre medlemmer af Domkapitlet i Viborg til Læsø for at forhandle om saltafgifterne i 1597.Han døde 23. oktober 1612 i Viborg og blev begravet i Viborg Domkirke. Han blev (1) gift med Karen Pedersdatter Tromslager 603 Hun var født omkring 1570 og døde 1600 i Viborg. Sammen fik de datteren:
Birgitte Hylleborg Pedersdatter (ane 301), født omkring 1598 i København. Hun døde 1644 i København. Hun blev gift med Henrik Nielsen Arctander.
Peder Rimboltsen blev (2) gift med Dorthe Jensdatter Bloch. Hun døde 14. juli 1618 i Viborg. 3 børn. Laurits Sørensen Zeuthen 608
Jens Lauritsen Zeuthen (ane 304), født omkring 1573 i Søften. Han døde 9. februar 1628 i Odense. Han blev (1) gift omkring 1604 med Cecilie (Sidsel) Rasmusdatter. Hun
140
døde 1606 i Hornslet. Han blev (2) gift 1606 med Abel Christensdatter. Hun var født i Odense. Hun døde 24. januar 1660 i Odense og blev begravet 3. februar 1660 i Odense.
Borchard Hansen Quelkmeyer 616 Han var født omkring 1565. Han døde i København og blev begravet 25. august 1613 i Nikolaj
sogn, København. Af DBL 1. udgave (C. Nyrop) fremgår: Borchard Gelbgiesser, --o.1600--, Metalstøber. Fra hans i Kjøbenhavn beliggende Støberi er der fra 1585 til 1613 udgaaet mindst 35 Kirkeklokker, og han er herefter hin Tids danske Støber, til hvem det største Antal Kirkeklokker kan henføres. 15. Avg. 1588 blev han antagen i Kongens Tjeneste som Bøssestøber (Kanonstøber) med Bolig i det gamle Clara Kloster, der laa i Nærhe-den af den nuværende Møntergade og Gammelmønt; det kongelige Støberi var den Gang her. B. G. har bl. a. støbt de to Feltslanger, som Christian IV 1607 sendte sin Svoger Jacob I som Gave; de vare «paa det skjønneste udstaferede». Sandsynligvis har hans fulde Navn været Borchard Jensen Qvelkmeyer, og er denne Gisning rigtig, blev han begraven 25. Avg. 1613 i Nicolai Kir-ke. Som hans Enke nævnes Lisbet Rolfsdatter. Kilder: C. Nyrop, Danmarks Kirkeklokker S. 101 ff. Hist. Tidsskr. 5. R. IV, 381 ff. Quelkmeyer eller Quellichmeyer, også kaldet Gelbgiesser. Man ved ikke noget om hans her-komst og uddannelse. Han blev ansat som bøssestøber (kanonstøber) i kongens tjeneste 15/8 1588 og ledede støberiet i Sct Klara kloster ved Gammelmønt. Herfra overgik han til Gjethuset på Kongens Nytorv. Han blev gift med Elisabeth Rolfsdatter Deventer 617 Hun var født omkring 1570 og døde 1631. Af deres børn kendes:
Hans Burchardsen (ane 308), født 28. oktober 1597 i København. Han døde 4. januar 1643 i Ribe og blev begravet i Domkirke sogn, Ribe. Han blev gift 10. maj 1630 i København med Anna Cathrine Jørgensdatter Brod.
Jørgen Jensen Brod 618 Han var født 1570 i Roskilde. Han døde 25. november 1633 i København og blev begravet i Hel-ligånd, København. Han var rådmand i København, men må tidligere have boet i Roskilde. Af Kjøbenhavns Diplomatorium bd. 6 brev 182 fremgår: Eodem die [Den j martij 1622] er tagen thill raadmend och giort deris eed Jørgen Danielsen, Claus Johansen, Niels Hansen, byeskriffuer, Lauritzs Mogensen, førige byefougid her i staden, och Jørgen Jensen, som [er] kommen fraa Rodskild.
141
Thend 25 nouembris anno 1633 bleff Jørgen Jensen, raadmand, aff denne elendige werden wed den thimelig død bortkaldet och dend 29 nouembris hederligen wdi Helig Geisthus kiercke til jorden bestædiget. På en ligsten i Helligånds kirke stod følgende: "Her ligger begrafven Erlig, Velact oc Forstandig Mand Jørgen Braad, fordum Raadmand udi Kjøbenhafn, som døde 1633, den 25. Novembr. udi hans Alders 63 Aar med sin kiere Hustru Erlig Dydig oc Gudsfryctige Qvinde Karen Christens Datter Wibbe, som døde 1637 d. 17. Au-gusti udi hendes Alders 68 Aar. Gud gifve dennem en glædelig Opstandelse." Nogle slægtsforskere (bl.a. Th. Hauch-Fausbøll) kalder ham Jørgen Hansen Brod. Slægten stammer måske fra Gotland eller Skåne. Han blev gift omkring 1608 med Karen (Cathrine) Christensdatter Wibe 619 Hun var født omkring 1590. Hun døde 17. august 1637 i København, begravet i Helligånd, Kø-benhavn. Hun blev (1) gift med Peder Lauridsen. Han var borger i København. Han døde 1602. Hun blev (2) gift med Jørgen Brod. Af deres børn kendes:
Anna Cathrine Jørgensdatter Brod (ane 309), født 3. september 1609 i Gotland, Sverige. Hun døde 23. december 1660 i København. Hun blev gift 10. maj 1630 i København med Hans Burchardsen.
Maren Jørgensdatter Brod, født 21. juli 1611 i København. Hun døde 12. december 1663 i København. Hun blev (1) gift 1631 i Frederiksborg Slot med Wichmand Ja-cobsen Hasebard. Han var født omkring 1601 og døde august 1642. Af DBL 1. ud-gave (S.M. Gjellerup) fremgår: Hasebard, Wichmand, o.1601-1642, Biskop, er født i Kjøbenhavn og Søn af den foregaaende. I Følge Familieoptegnelser lignede han i høj Grad Christian IV og blev anset for en naturlig Søn af Kongen. 1618 blev han Student og kom kort efter til Ro-senholm hos den lærde Holger Rosenkrantz, der 1620 sendte ham til Professor Jesp. Brochmand med en meget rosende Anbefaling. 1622 rejste han ud som Hovmester for Eiler Krafse og Erik Grubbe og opholdt sig en Tid med dem i Leipzig. 1625 tog han Magistergraden ved Kjøbenhavns Universitet og blev 1626 Rektor paa Herlufs-holm, som han forlod 1628, da Kongen udnævnte ham til Lærer for sine Børn Grev Valdemar Christian og Frøkenerne Sophie Elisabeth og Leonora Christine, med hvem han rejste til Friesland, hvor de opdroges hos Kongens Søsterdatter Sophie He-devig af Brunsvig. 1629 kom de tilbage, og han opholdt sig derpaa med Grev Val-demar paa Ellensborg i Fyn, indtil de 1630 optoges paa Sorø Akademi. 1631 gjorde Kongen paa Frederiksborg hans Bryllup med Maren Brod, Datter af Raadmand Jør-gen B. i Kjøbenhavn. 1635 blev han Præst ved St. Hans Kirke i Odense, hvor han indvikledes i en Række Rangstridigheder med den odensiske Adel og med sine Em-bedsbrødre. 1639 blev han efter Kongens Ønske Præst ved Frue Kirke i Kjøbenhavn, og 1642 udnævntes han, atter ved Indgriben fra Hove, til Biskop i Viborg. Han blev indviet af Biskop J. Brochmand 19. Maj, men døde allerede i Avg. s. A. Hans Enke (d. 1663) blev 1647 gift med Rigmanden, senere Assessor i Højesteret, Hans Mule. Kilder: Wad, Rektorerne p. Herlufsholm S. 80 ff.
142
Han var biskop i Viborg og blev anset for at være en naturlig søn af Chr. IV. Kongen gjorde i 1631 brylluppet mellem Maren Brod og Wichmand Hasebard på Frederiks-borg. Hun blev (2) gift 5. december 1647 i Odense med Hans Jørgensen Mule. Han var født 8. marts 1605 i Odense. Han døde 3. september 1669 i København og blev be-gravet i Frue kirke sogn, København. Af DBL 1. udgave fremgår: Mule, Hans, 1605-69, Assessor, Søn af Borgmester i Odense Jørgen M. (Broder til ndfr. anførte Dr. Jens M.) og Barbara Rosenvinge, er født 8. Marts 1605. Efter 1624 at være bleven Student studerede han dels i Kjøbenhavn, dels i Sorø, hvor han blev bekjendt med den lærde Holger Rosenkrantz, der syntes saa godt om ham, at han op-tog ham blandt de Ynglinger, som han opdrog paa Rosenholm, og 1629 lod ham led-sage sin Søn Erik R. til Universiteterne i Oxford, Canterbury og Leiden indtil 1634. Efter 2 Aars Ophold i Danmark drog M. atter ud, med 2 unge Lindenover, besøgte England, Frankrig og Nederlandene og vendte hjem 1639. Hans Rejselyst var imid-lertid saa stor, at han, afslaaende Tilbud om Ansættelse ved Sorø Akademi, Aaret ef-ter som Hovmester for Cai Lykke (X, 504) tiltraadte en 6aarig Rejse, paa hvilken han naaede Italien. Først 1654 fik M., der var velhavende, Embedet som Oeconomus (ɔ: Kvæstor) ved Kommunitetet; dette forestod han med stor Dygtighed og Omhu, hvad han især under Svenskekrigen fik Lejlighed til at vise. 1660 udnævntes han tillige til Assessor i Kammerkollegiet, og kort før sin Død, 3. ell. 5. Sept. 1669, fik han Sæde i Højesteret. Gift 5. Dec. 1647 med Maren Brod (f. 21. Juli 1611 d. 12. Dec. 1663), Enke efter Biskop Wichmand Hasebard (VII, 122). M.s Hovedinteresse var Historie og Antikviteter, specielt Numismatik; sin Fritid tilbragte han med Studi-er i sit 7000 Bind store Bibliothek og blandt sine Mønter, hvilke Samlinger han tilli-ge med en Pengesum testamenterede til Universitetsbibliotheket; ogsaa betænkte han Odense Skole, hvor hans Portræt endnu hænger. Kilder: Univ. Progr. Th. Bartholin, Oratio in obitum Joh. M. Hofman, Fundatser I, 262 f.; V, 78. Kirkehist. Saml. 3. R. VI. Han blev student i Odense 1624, opholdt sig hos Holger Rosenkrantz den lærde og rejste med dennes søn Erik til Oxford, Cambridge og Leiden. Han vendte hjem 1634. 1636 foretog han en rejse til Nederlandene, England og Frankrig med to unge adels-mænd af slægten Lindenow. 1640 rejste han 6 år ud som hovmester for Kaj Lykke. 1654 blev han kvæstor ved Københavns Universitet og 1660 assessor i Højesteret. Han var møntsamler og havde et bibliotek på 7000 bind. Han fik korntiende efter sin far i Hjadstrup sogn. (Se fynsk rådsaristokrati). "Han hafde saa stor Consideration for hende [hustruen], at effter hendis død gich han aldrig tilbords [uden at] hendis Tellerchen io blef sat paa Bordet og lagt en fuld-kommen Portion derpaa, som blef udbaaret til en Fattig."
143
11. generation. Morten Mortensen Hegelund 1036 Han var født omkring 1490 i Viborg. Han døde omkring 1565 i Aalborg. I DBL 1. udgave anfø-res: Hegelund, Morten Mortensen, --o.1565, Præst. Denne Mand, der var en af Reformationens Fæd-re i Nørrejylland, var først Præst i Vorning, Kvorning og Hammershøj i Viborg Stift; o. 1527 kom han til Aalborg, hvor han grundede en luthersk Menighed, hvis Repræsentant han var ved Religionsforhandlingerne under Herredagen i Kjøbenhavn 1530. Siden blev han Sognepræst ved St. Budolphi Kirke i Aalborg. 1537 var han en af de evangeliske Prædikanter, der vare indkaldte for at gjøre Udkast til Kirkeordinansen. Han kaldes ved denne Lejlighed «Mester Morten», vist-nok et Vidnesbyrd om, at han har studeret og taget Graden udenlands. Medens han modtog flere kongelige, Naadesbevisninger, mødte han, som det synes, ikke ringe Modstand i Aalborg. En af hans Efterfølgere har vidnet om ham, at «han sled sig slet op og blev ilde aftakket». Et enkelt bevaret Træk viser ham som en forstandig og hæderlig Mand, der med egen Fare modsatte sig den afsindige Hexejagt. En Salme af ham er bevaret. Som hans Hustru nævnes «Marine Mor-tens». Ny kirkehist. Saml. II, 723 ff. V, 793 ff. /(H. F. Rørdam). Han fik Bacchalauri 1514 og blev magister i Rostock 1517, derefter sognepræst i Vorning, Kvorning og Hammershøj omkring 1520 og ved Budolfi kirke i Aalborg 1527-65. Han var stærkt medvirkende til reformationens indførelse i Aalborg. På trods af modgang havde han kongens bevågenhed. Han gav møde ved herredagen 1530 og deltog i udarbejdelsen af kirkeordinansen. Han modtog landtiende fra flere gårde i Hasseris. Når kongen var i Aalborg, gjorde han ham ofte sin opvartning. Han har skrevet salmen: Det hellige kors, vor herre han bar" (nr. 172 i salmebogen) bygget på gamle katolske vers. Et enkelt bevaret træk viser ham som en forstandig og hæderlig mand, der med egen fare modsatte sig den afsindige heksejagt. Han blev gift omkring 1526 med Marine 1037 Hun var født omkring 1505 og døde efter 1567. Hun var muligvis husholderske for Morten, mens han var katolik, og måske medvirkende årsag til hans interesse for konvertering og dermed mulighed for ægteskab med en "kærlighed". De fik sønnen:
Peder Mortensen Hegelund (ane 518), født 13. januar 1527 i Aalborg og død 3. maj 1584 i Ribe. Han blev gift 1558 i Ribe med Marine Laugesdatter.
Lauge Steffensen 1038 Han var født omkring 1500 i Ribe. Han var købmand i Ribe og rådmand fra omkring 1544 til sin død i 1554. Han døde 1. oktober 1554 i Ribe og blev begravet i Domkirken, Ribe. I Ribe dom-kirke findes endnu 2 tavler med 2 mands- og 2 kvindebilleder, som skal have tilhørt et epitafium over ham, hustruen og en søn - Søren - som døde i 1565. Han blev gift med
144
Mette Christiernsdatter 1039 Hun var født omkring 1500 i Varde. Hun døde 15. juni 1554 i Ribe, begravet i Domkirken, Ribe. Hun havde 6 sønner og 3 døtre. Af deres børn kendes:
Hans Laugesen, født 31. januar 1530 i Ribe. Han døde 16. august 1594 i Ribe. Af DBL 1. udgave (H.F. Rørdam) fremgår: Laugesen, Hans, 1530-94, Biskop, var født i Ribe, hvor Faderen, Lauge Steffensen, hvis smukke Billede endnu findes i Ribe Domkirke, var Raadmand (d. 1554); Mode-ren, Mette, skal have været en Borgmesterdatter fra Varde. Fra Ribe Skole afgik H. L. til Kjøbenhavn, hvor han studerede under Dr. Niels Hemmingsen. Ved en Lejlig-hed har han her holdt en i Haandskrift endnu bevaret latinsk Tale om sin Fødeby. 1552 gik han til Wittenberg, hvor han studerede nogle Aar. Efter at have taget Magi-stergraden der begav han sig 1555 paa Hjemrejsen og blev strax efter sin Hjemkomst til Ribe Lektor ved Domkirken og Præst i Vester Vedsted, senere tillige Kannik. 17. Okt. 1557 ægtede han Dorothea, Datter af Biskop Hans Tausen i Ribe. Selv blev han 1569 Biskop sammesteds, skjønt han havde søgt at unddrage sig Valget, da han ikke vurderede sine egne Evner højt. Han synes at have været en vennesæl og retsindig Mand; men hans Bispevirksomhed har ikke efterladt sig betydelige Spor. 1588 be-tegnes han af en fremmed, der kom til Ribe, som «en from gammel Mand». Han dø-de 16. Avg. 1594. Hans Hustru overlevede ham til 1601. 2 af deres af 3 Børn vare døde før Faderen, dog ikke Datteren Mette, der var gift med Historieskriveren An-ders Sørensen Vedel. (jfr. XIX,463) Kilder: Kinch, Ribe Bys Hist. II. Rørdam, Hist. Kildeskrifter 2.R. II. Saml. t. Fyens Hist. og Topogr. VII, 294. Han blev gift 17. oktober 1557 i Ribe med Dorthe Hansdatter Tausen (1537-1601). Hun var datter af biskop Hans Tausen i Ribe.
Marine Laugesdatter (ane 519), født omkring 1540, død 9. februar 1600 i Aalborg. Hun blev (1) gift 1558 i Ribe med Peder Mortensen Hegelund. Hun var født 13. januar 1527 i Aalborg og døde død 3. maj 1584 i Ribe. Hun blev (2) gift 21. oktober 1593 med Laurits Ægidiussen. Han var født 9. august 1531 i Billum. Han døde 16. sep-tember 1597 i Ribe og blev begravet 18. september 1597 i Sct. Catharina, Ribe.
Søren Laugesen, død 12. juli 1565 i Ribe. Han blev begravet hos forældrene. Epitafium i Ribe Domkirke 1569.
Steffen Laugesen, født omkring 1546 i Ribe og død 7. april 1575 i Ringkøbing. Han stu-derede i Wittenberg og blev skolemester i Ringkøbing. Han døde her i sit 29. år.
Jens Laugesen, født 1546 i Ribe og død 22. februar 1611 i Ribe. Han var tolder og råd-mand i Ribe og gift med M. Hans Svanings datter Dorthe Hansdatter Svane.
Kristen Laugesen, død 14. marts 1595 i Ribe. Han var handelsmand, rådmand og hospi-talsforstander i Ribe og bror til biskop Hans Laugesen. 1 kendt søn. Han blev gift 14. oktober 1571 i Ribe med Marine Baggesdatter (1552-1612).
Mads Laugesen, død 14. juli 1595 i Vejle. Han blev i 1572 gift med Marie Lange, datter af rådmand Hans Lange i Flensborg og bosat i denne by. Døde i Vejle. Han blev gift med Marie Lange.
145
Jep Jelling 1050 Han døde 1561. Han døde formentlig i Ribe, hvor datteren bliver gift. Han blev gift med Usse. Usse 1051 Hun døde 1595. af deres børn kendes:
Maren Jepsdatter (ane 525), født 1500-20 i Ribe. Hun blev (1) gift med Hans Lydick-sen, død inden 1562. Hun blev (2) gift 1562 i Ribe med Peder Hansen Vandel. Han var født 1500-40 og døde inden 1602.
Tøger 1052 Han var født inden 1500 og døde inden 1568 i Ribe. Han var borger i Ribe. Muligvis hed han Tøger Tøgersen! Han blev gift inden 1532 med Marine Archisdatter 1053 Hun var født omkring 1483. Hun døde 10. december 1579 i Ribe. Af Jacob Rasmusen Holst Guldsmeds optegnelser fremgår: "Anno 1579 den 10. decemb. døde Marine Archisdatter, som var borg[mester] Lavrids Tøger-sens moder, ætatis 96 aar". Navnet Archis stammer fra hendes 2. mand! Hed hun Bendtsdatter? Af deres børn kendes:
Laurids Tøgersen (ane 526), født 1517 i Ribe. Han døde 1. januar 1594 i Ribe. Han blev (1) gift 1549 med Karen Jensdatter Varder. Hun var født 1525. Hun døde i Ribe og blev begravet 2. april 1570 i Ribe. Han blev (2) gift 26. november 1570 i Ribe med Ingeborg Lambertsdatter. Hun var født omkring 1542 i Ribe og døde 21. fe-bruar 1620 i Ribe.
Maren Tøgersdatter, født omkring 1532 i Ribe. Hun døde 25. december 1611 i Ribe. Hun blev gift med Ib Jensen Tornum (o.1530-1602). Han var rådmand, senere borgme-ster i Ribe.
Karen Tøgersdatter, født omkring 1525, død eft 1570. Hun blev gift med Peder Bosen. Han var borger i Ribe, købmand 1549 og nævnt som skattemester 1558-60. Han døde efter 1560.
Inge Tøgersdatter, født omkring 1525, død 26. juli 1607. Hun blev gift med Henning Guldsmed. Han var borger i Ribe, formentlig købmand.
Marine Archisdatter blev (2) gift med Niels Arch, død inden 1568 i Ribe. Hed han Persen? Lambert Ibsen 1054 Han var født inden 1515 i Ribe. Han var øksnekøbmand og omkring 1550 synes han at være den største skatteyder i Ribe, men hans indtægter faldt herefter jævnt og støt. Han boede på Neder-dammen i Ribe og ejede bl.a. Ydermøllen, hvor Frederik II var indkvarteret under sit besøg i 1560. Han døde 1. februar 1565 i Ribe. Han blev gift inden 1542 med
146
Lisbeth/Else 1055 Hun var født inden 1525. Hun døde 23. februar 1604. Hun videreførte hans forretning som øksnekøbmand i Ribe. Sammen fik de børnene:
Ingeborg Lambertsdatter (ane 527), født omkring 1542 i Ribe. Hun døde 21. februar 1620 i Ribe. Hun blev gift 26. november 1570 i Ribe med Laurids Tøgersen.
Marine Lambertsdatter, født omkring 1551 i Ribe og død 8. august 1608. Hun blev gift 24. september 1570 i Ribe med Jens Pedersen Viborg (o.1500-81). Han var magi-ster og ærkedegn. Gift 1. gang med Ellen Timsdatter (død 1569).
Hans Lambertsen, født omkring 1554. 3 børn. I Ribe bys historie kan man læse: Vi begiver os nu over Ydermøllebroen ind i den egentlige By. - Y d e r m ø l l e n (det vil sige, kun selve Møllehuset) var endnu en kongelig Fæsteejendom. Den årlige Afgift var efter Fæstebreve af 1595 og 1606 17 Dr.ø) Den 4de Septbr. 1609 udgik der Brev til Lensmanden om at lade Møllen, som var meget forfalden, istandsætte. Fæstet gik længe i Arv i Lambert Ibsens Familie, som havde fået det 1548 efter den første Anlægger af Møllen, Kristen Kræmer (se 1ste Del, S.472), først til Lamb. Ib-sens Enke, Lisbeth Lamberts, derpå til hans Søn Hans Lambertsen, Sønnesøn Lam-bert Hansen og endelig til dennes Broder Villum Hansen, som 1647 måtte afstå det for Gjæld til Ib Friis. Han blev gift 14. oktober 1582 i Ribe med Maren Villadsdat-ter.
Gunder Lambertsdatter, født omkring 1555 i Ribe. Hun døde 19. august 1644 i Ribe. Hun blev (1) gift 4. februar 1582 i Ribe med Jens Olufsen. Hun blev (2) gift 8. oktober 1598 i Ribe med Magnus Grave. han var født 1553 i Westphalen, Tyskland, og døde 17. februar 1635 i Ribe. Han var rådmand i Ribe. Ved skiftet efter Hans Vandel boede de i et hus i Mellemdammen i Ribe, som Vandel ejede. Dette hus havde Grave solgt til Hans Vandel i 1619. De lå ellers i strid med hinanden. Hed han Mogens?
Ib Lambertsen, født omkring 1560. Han var øksnekøbmand i Ribe og gift med en søster til rådmand i Ribe Mads Lassen Lime.
Lars Tøgersen 1056 Han var født omkring 1500 og døde omkring 1573. Han var købmand i Randers og nævnt som rådmand 1558 og 1573. Han blev gift med Maren Nielsdatter 1057 Hun var født omkring 1505 og døde efter 1550. Af deres børn kendes:
Tøger Lassen (ane 528), født 1531. Han døde 18. juni 1608 i Skt Mortens, Randers. Han blev gift med Gjertrud Pedersdatter.
Peder Lassen, født 1546. Han døde 25. maj 1618 og blev begravet i Skt Mortens, Randers. Han var borgmester i Randers og "en velhavendes mand". Han blev stamfader til
147
slægterne Benzon, Hofman, Lasson, Poulson og Rosenørn m.fl. Han blev gift 9. ok-tober 1569 med Mette Andersdatter. Hun var født omkring 1550 og døde inden 1619.
Peder Jensen 1058 Han var borger og rådmand i Randers - og angivet som morfar af Peder Tøgersen i dennes erin-dringer. Af hans børn kendes:
Gjertrud Pedersdatter (ane 529), født 1548. Hun døde 29. oktober 1585 og blev begravet i Skt Mortens, Randers. Hun blev gift med Tøger Lassen.
Niels Poulsen 1060 Han var født 1514 i Kvorning. Han var borger i Randers og nævnt som en af byens 24 "oldinge". Sandemand. Han døde 18. juni 1559 i Randers, begravet i Skt Mortens, Randers. Han blev gift med Mette Pedersdatter 1061 Hun var født 1509 og døde 1555. Af deres børn kendes:
Poul Nielsen (ane 530), født 11. juni 1551. Han døde 30. juni 1618 og blev begravet i Skt Mortens, Randers. Han blev gift 1581 med Kirsten Madsdatter.
Mads Andersen 1062 Han var født omkring 1530. Han var borger i Randers. Han blev gift med Karen Baysdatter 1063 Af deres børn kendes:
Kirsten Madsdatter (ane 531), født 1558 i Randers. Hun døde 15. september 1626 i Ran-ders. Hun blev gift 1581 med Poul Nielsen.
Willum Didriksen 1068 Han var født omkring 1530 i Malmø. han døde 1580 i Malmø og blev begravet 20. oktober 1580 i Skt Petri, Malmø. Han var handelsmand i Malmø. Han blev gift med Anne Bassesdatter 1069 Hun var født omkring 1533 i Malmø og døde 1598 i Malmø. De fik børnene:
148
Gesche Willumsdatter, født omkring 1560 i Malmø. Hun blev begravet 11. april 1637. Hun blev gift med Jacob Fectil (o.1550-1616). Jacob Fectil blev raadmand i Malmö 1582 og borgmester 1584. I 1601-06 nævnes han som klædehandler i kompagni med Pofvel Minnemand, men efter 1606 drev han forretningen for egen regning. Han dø-de 1616. Jacob Fectil var kirkens forstander eller patron for St. Petri kirke i Malmø og gjorde meget efter tidens smag for kirkens prydelse. Fectil ejede ved sin død mange gaarde. Jacob og Gesche fik tolv børn, nemlig seks sønner og seks døtre, der alle er afbillede på et epitafium i St. petri kirke i Malmø, opstillet med drengene bag faderen og pi-gerne bag moderen.
Johan (Hans) Willumsen (ane 534), født omkring 1560 og død 5. april 1623. Han blev gift 1588 med Ingeborg Frederiksdatter Leiel.
NN Willums, begravet 1562 i Skt Petri, Malmø. NN Willumsen, begravet 1564 i Skt Petri, Malmø. Cornelius Willumsen, født 1566 i Malmø. Han døde 29. november 1617 i Malmø og blev
begravet 3. december 1617 i Skt Petri, Malmø. Han var borgmester. 5 + 1 børn i sine ægteskaber. Han blev (1) gift inden 1589 med Bente Davidsdatter. Hun døde i Malmø og blev begravet 30. december 1602 i Skt Petri, Malmø. Han blev (2) gift med Kirstine Gorridsdatter, død maj 1673 i Malmø.
Mette Willumsdatter. Hun blev gift 1598 i Helsingør med Morten Jensen Rosenvinge. (o.1540-1625). Ekspektance paa det første ledige Vikarie i Roskilde, dog at han og fætteren flittigt studerede ved Skolen, 8/6 1569 Vikar i Roskilde (Barbara Senioris Alter), 17/2 1580 Toldskriver i Helsingør, 13/8 1584 forhøjedes hans Løn med 100 Dlr., 29/1 1586 endnu med 100 Dlr. til ialt 300, 19/11 1587 yderligere med 1 Læst Korn, 13/1 1588 - 6/8 1596 forlenet med 3 Gaarde og 1 Fæste i Halmstad med mere Gods i Luggude Hrd., I oktober 1590 fik han skøde fra Helsingør By paa en af Byens Jorder, 7/12 1597 Øresunds-Tolder, 23/10 1598 fik Jacob Fechtel paa Malmø Byting paa sin Svoger M. J.s Vegne Skøde paa et Stenhus, som han tidligere havde solgt de-res »Moder« Anna Willum Diderichsens, 5/4 1601 forlenet med Kronens Tiende af Asminderød og Søborg Sogne og 24/8 med et Vikarie ved Roskilde Domkirke, 25/6 1604 købte han en Jord af Olai Kirke, 5/5 1605 udgik der Brev til Helsingør Magi-strat om at udmelde Synsmænd, da han ville bygge sit Hus op fra nyt, 25/6 1613 Af-kald for Arv efter hans Hustru Lisabeth Diderichsdatter, 26/2 1618 Skøde paa en Bo-lig i Færgestræde.
Frederich Leiel 1070 Han var født omkring 1536 i Helsingør. Han døde 13. marts 1601 i Helsingør. Han var rådmand i Helsingør 1566-79, derefter toldskriver og fra 1583 Øresundstolder. Han ejede Stengade 70-74 (Dommergården). Han var gift 3 gange og mistede 10 børn inden 1581. I Skt Olai Kirke findes et prægtigt udskåret epitafium i nederlandsk renaissancestil, der bl.a. viser ham med de 3 hustruer, to sønner og datteren. Han selv er en smuk og værdig mand med et sorgfuldt udtryk. Han blev (1) gift med Pernille Olesdatter, død 1565. Han blev (2) gift med
149
Kirstine Jensdatter 1071 Af deres børn kendes:
Alexander Leiel. Han blev gift med Birgitte Sinnusdatter. Frederich Leiel, død 1606 i Genf, Schweiz. Han var indskrevet som student i Genf i 1604,
hvor han døde 1606. Ingeborg Frederiksdatter Leiel (ane 535), født omkring 1565 i Helsingør og død efter
1658. Hun blev (1) gift 1588 med Johan (Hans) Willumsen. Han var født omkring 1560 og døde 5. april 1623. Hun blev (2) gift omkring 1624 med Mathias Hansen, død 2. marts 1628.
Frederich Leiel blev (3) gift med Sophia Hansdatter, død efter 1601. Peder Thøgersen 1074 Han var født 1532 i Viborg. Han døde 3. januar 1595 i Viborg og blev begravet 2. februar 1595 i Viborg Domkirke. Af DBL 1. udgave (H.F. Rørdam) fremgår: Thøgersen, Peder, 1532-95, Biskop, var en Søn af den fra Reformationens Tid bekjendte Præst og Læsemester i Viborg Thøger Jensen (VIII, 430). Man har jævnlig tillagt P. T. Slægtnavnet Løvenbalk, men næppe med Føje. Selv brugte han ikke dette Navn. Efter Faderens tidlige Død (1538) ægtede Moderen Eftermanden i Præsteembedet, M. Morten Hvas, der tog sig af Stifsøn-nen og holdt ham til Studeringerne. Ved Kjøbenhavns Universitet og ved udenlandske Højskoler fuldendte han sin Uddannelse, hvorpaa han først blev Kapellan og siden (1558) Sognepræst ved Viborg Domkirke. Det Kanonikat, hans Formand, M. Jens Hansen, en af Reformationens Fædre i Viborg, havde besiddet, blev omtrent samtidig tillagt P. T., der tillige ægtede Formandens Datter Margrethe, hvorved han blev Svoger til Stiftets Biskop, M. Kjeld Juel. 1565 tog han Magister-graden i Kjøbenhavn, og 1571 valgtes han efter nævnte K. Juels Død til Biskop i Viborg af Stif-tets Kapitel og Provster. Da han efter Valget indfandt sig hos Kongen for at aflægge Superinten-denteden, fik han Befaling om først at lade sig overhøre af Professorerne ved Universitetet. Efter at have bestaaet Prøven indviedes han s. A. i Viborg Domkirke af Biskop Laurids Bertelsen fra Aarhus. I en samtidig Beretning fremhæves stærkt, at denne Handling foregik med almindelig Samstemning af alle, saa vel gejstlige som verdslige, baade i Staden og i hele Stiftet. Der er da heller ingen Tvivl om, at P. T. med Dygtighed har gjort Fyldest som Biskop. Det venlige For-hold, hvori han stod til Kansler Niels Kaas, satte ham i Stand til at udvirke, at Viborg Skole 1574 modtog et betydeligt Tillæg af 38 Sognes Kongetiender til 30 «Degnes og Peblingers» Under-hold ved Skolen, noget, der strax bevirkede en stærk Forøgelse af Discipeltallet. 1577 havde han den Glæde i Budolphi Kirke i Aalborg at indvie sin Svigersøn M. Jacob Jensen Holm (VII, 574) til Biskop for dette Stift. -- P. T. har ikke efterladt sig Skrifter, men en talrig og meget anset Ef-terslægt. Han døde 3. Jan. 1595. Hans ovennævnte Hustru, der er nævnt som Kilden til den læn-ge i Viborg levende Tradition fra Reformationens Dage, ægtede 1598 den bekjendte Landstings-hører Gunde Christensen (Grøn), almindelig kaldet Skriver, Borgmester i Viborg. Hun døde 1603 i «den store Død, som da grasserede udi Viborg». Kilder: Ny kirkehist. Saml. VI. Kirkehist. Saml. 3. R. IV. Saml. t. Jydsk Hist. og Topogr. VI, 234 ff. 2 sønner og 3 døtre. Han blev gift omkring 1558 i Viborg med
150
Margrethe Jensdatter 1075 Hun var født omkring 1540 i Viborg og døde 23. december 1603 i Viborg. Hun døde af pest. Sammen fik de børnene:
Else Pedersdatter, født 9. februar 1559 i Viborg og død 17. maj 1591 i Budolfi, Aalborg. Hun fik 7 børn. Hun blev gift 15. december 1577 med Jacob Jensen Holm. (Se ovenfor under ane 259).
Jens Pedersen, født omkring 1560 i Viborg og død 1609. Han var sognepræst og provst. Han blev (1) gift med Anna Thøgersdatter. Hun døde omkring 1599. Han blev (2) gift med Inger Jensdatter Bloch. Hun var født omkring 1560 i Viborg og døde 1613 i Viborg.
Marie Pedersdatter (ane 537), født omkring 1560. Hun døde 4. oktober 1588 i Viborg. Hun blev gift omkring 1587 med Christian Nielsen (Reff) Foss.
Anna Maria Pedersdatter, født omkring 1565 i Viborg og død 23. august 1603 i Viborg. Hun blev gift med Peder Jensen Høg. Han døde 24. april 1603 i Viborg. Han var rektor ved Viborg katedralskole 1581-84, senere kannik. Hans Gravsten er endnu be-varet i Viborg Domkirke.
Thøger Pedersen, født 1568, død 1. april 1626 i Aalborg. Han var sognepræst ved Budolfi kirke i Aalborg. Der blev skiftet efter ham 24/7 1626. Arvingerne var hans hustru Jacobi Bendsdatter, som fik borgmester Hans Sørensen som lavværge. I skiftet nævnes endvidere hans broder Peder Pedersen, præst i Viborg. (Aalborg skifteprotokoller 1587-1705, M9173B-nr. 15). Ingen børn. Han blev gift omkring 1590 med Jacobe Bentsen. Hun var født omkring 1570 i Holland og døde blev begravet i Aalborg 30. august 1629. Alias Jacobi Bentsdatter. Der blev afholdt skifte efter hende 4/2 1630. Her nævnes hendes (2) mand doctor Christen Schytte og hendes søstre: Anne Bentsen i Hamborg og Sophia Bentsen i Frankrig - g.m. Andreas Kampmann. Otto Scheel i Hammer havde pant i Sophias ar-vepart. (Aalborg skifteprotokoller 1587-1705, M9173B-nr. 03).
Karen Pedersdatter, født omkring 1570 og død 1610 i Viborg. Hun blev gift 1592 med Peder Iversen (1555-1629). Dr. med., Kantor og Kannik i Viborg. Han havde været 14 år i udlandet. I 1612 er Hr. Peder Iversen indblandet i en Retssag, hvorunder 4 Borgere i Viborg protesterede imod en af en Peder Pallisen og en Niels Bloch - uden Tvivl den foran omtalte Skriverdreng - afgivet skriftlig Erklæring om, at de 4 skulde have samtykket Hr. Peder Iversen »at komme til Thostrup og dets tilligende Ejendom« [Viborg Landstings Justitsprotokol 1612 A fol. 321b]. Han maa dog have faaet Fodfæste i Ejendommen (formentlig Tostrup i Rinds Herred), for i 1616 har han ladet en Borger i Viborg Vold oversværge for nogle Egetræer, denne skulde have hugget i Hr. Peders Skov i Tostrup [Viborg Landstings justitsprotokol 1616 A fol. 272]. Om hans Ret skyldtes Tilknytningen til Domkapitlet eller Forbindelsen med Bloch'erne, er ikke ganske klart; da der tales om Samfrændebrev paa Ejendommen, og de to Erklærings-udstedere dels er en Bloch, der dog ikke kan være Søn af Mag. Jens Bloch [død 1580], idet det anføres under Sagen, at han havde Ophold hjemme hos sin Fader, dels en Mand, der havde Bopæl hos Selgen Christensen i Ferslev, som maa antages gift med en Datter af gamle Niels Bloch [død o. 1573] i Rold, synes det sidste naturligst.
151
Margrethe Pedersdatter, født 1575 og død 1616. Hun blev gift omkring 1595 med (1) Villads Nielsen Brøns. Han var født omkring 1560 i Brøns og døde 1637 i Viborg. Af DBL 1. udgave (H.F. Rørdam) fremgår: Han var født i Brøns i Tørning Len, hvor Faderen, Bonden Niels Villadsen, var «en ærlig og velagt Sandemand». Efter at Sønnen havde nydt en omhyggelig Undervis-ning i Ribe Skole, afgik han 1584 til Universitetet; senere studerede han udenlands og tog Magistergraden, vistnok i Wittenberg, hvor han 1592 udgav «Nucleus loco-rum communium theologicorum». Samme Aar blev han Rektor ved Aalborg og 1593 ved Viborg Skole. Her blev, hans Virksomhed navnlig mærkelig ved den ejendom-melige Straffelov (Jus virgarum), han udarbejdede for at tæmme Skoleungdommens Kaadhed og Forsømmelighed. 1602 blev han Lektor ved Domkirken, men vikariere-de dog senere flere Gange i Rektorembedet, ligesom han i det hele omfattede Læ-rergjerningen med megen Iver. 1617 forlenedes han med et Kanonikat. Med den sagnagtige Historie syslede han gjærne, og man har endnu et Par herhen hørende haandskrevne Arbejder af ham. Efter en lang Embedsvirksomhed døde han 1637. I sit Ægteskab med Margrethe, Datter af Biskop Peder Thøgersen i Viborg, havde han Sønnen Peder Villadsen, der ogsaa endte som Biskop sammesteds. Kilder: Kirkehist. Saml. 3. R. IV, 481 ff. Han kom i skole i Ribe, hvor han en tid var i huset hos lektor, senere biskop Peder Jensen Hegelund, og blev student fra Ribe Domskole i 1584. Februar samme år kom han til Universitetet i København. Nogle år senere rejste han udenlands - i 1590 blev han indskrevet ved universiteterne i Leipzig og Helmstedt og i 1591 i Wittenberg, hvor han tog en magistergrad. 1592 blev han rektor for Aalborg Skole og i 1593 ved Viborg Skole. 1602 blev han lektor ved Viborg Domkirke. Han var en af tidens fremtrædende skolemænd og har efterladt sig et par skrifter med filologiske emner. Han lavede en række kronologiske optegnelser i årene 1569-1633 om livet i Danmark. Disse kendes nu kun i en afskrift. Hun blev gift med (2) NN.
Peder Pedersen, født 8. januar 1580 i Viborg, død 12. januar 1645 i Viborg. Han havde studeret 7 år i Wittenberg, bl.a. medicin. Han var sognepræst og provst ved Sorte-brødre kirke i Viborg. Han blev gift med Maren Pedersdatter Hegelund.
Margrethe Jensdatter blev (2) gift 6. august 1598 i Viborg med Gunde Christensen Grøn. Han var født omkring 1537 i Horsegård og døde efter 1618 i Viborg. Han blev landstingsskriver 1558 og var landstingshører i ca 60 år. Han var borgmester i Viborg 1571-1619, indtil 1589 sammen med Peder Hegelund og derefter med Morten Hvass. Jacob (Veile) Madsen 1076 Han var født 27. april 1538 i Vejle. Han døde 24. september 1606 i Odense og blev begravet i Skt Knud, Odense. Af DBL 1. udgave (S.M. Gjellerup) fremgår: Veile, Jacob Madsen, 1538-1606, Biskop, var født i Vejle 24. Juli (?) 1538 og Søn af Borgmester Mads Nielsen (d. 1539). Moderen, Ellen (d. 1556), var Datter af Borgmester Chr. Nielsen i Var-de; hun ægtede, 2. Gang, Borgmester Clemens Sørensen i Vejle, der altsaa blev V.s Stiffader. V.
152
førte et mærkelig omflakkende Skoleliv. Han gik først i Vejle Skole, men blev 1548 sat i Ribe Skole under Rektor J. P. Grundet (VI, 227). Da denne opgav Rektoratet, kom V. 1551 i Skole i Odense og endelig 1553 i Viborg Skole, hvorfra han udgik 1555. Da han s. A. kom til Universi-tetet, medens der holdtes Bispemøde, blev han i Rektorens, P. Palladius', Hus i samtlige Bispers Nærværelse højtidelig erklæret for Student og indskrevet i Matrikelen af Dekanen, Professor H. Albertsen (I, 172), I sin Studietid var han 3 Aar i Niels Hemmingsens Hus. 1561 rejste han uden-lands og studerede især Medicin i Löwen og Paris. 1562 lod han sig indskrive ved Universitetet i Wittenberg, hvor han tog Magistergraden 1563. Efter sin Hjemkomst s. A. blev han optaget som Husfælle hos Præsten Hans Thomesen (XVII, 206) ved Frue Kirke i Kjøbenhavn, indtil han fandt en passende Virkekreds. En kort Tid holdt han Forelæsninger ved Universitetet, men naae-de ikke fast Ansættelse. Man tilbød ham Rektoratet ved Kjøbenhavns Latinskole, og Abbed Mor-ten Pedersen (XII, 630) opfordrede ham til at blive Læsemester i Theologi i Sorø, men han fore-trak, vistnok paa Grund af sine Familieforbindelser, Rektoratet ved Ribe Skole, som han tiltraad-te 1565. 1567 blev han Sognepræst ved Domkirken og fik 1568 et Kannikedømme i Ribe Dom-kring apitel. Med 1572 begyndte en sørgelig Periode i Ribe Bys Historie, betegnet ved en Række Hexeprocesser. 1577 deltog han i Forhørene over et af disse ulykkelige Ofre og synes ogsaa at have fulgt hende til Baalet. Han, som hørte til N. Hemmingsens Skole, har sikkert nok ogsaa fulgt sin Lærers Opfattelse, der fordrede Hexes skaanselsløse Udryddelse. 1586 deltog han med Byens Øvrighed i Udarbejdelsen af en Politiordning, som forbød den tiltagende Overdaadighed, særlig ved Bryllupper og Barsler. Sine lykkeligste Aar tilbragte V. i Ribe, i fortrolig Omgang med A. S. Vedel (ovfr. S. 292), med P. Hegelund (VII, 211) og med H. L. Amerinus (I, 195), som blev hans Svigersøn, og baaret op-pe af Byens indflydelsesrige Patricierfamilier, til hvilke han var knyttet ved det nære Slægtskabs Baand. Men meget imod sit Ønske og til stor Sorg for sin Menighed blev han 1587 valgt til Bi-skop over Fyns Stift. Borgmestre, Raad og hele Menigheden i Ribe indsendte en Ansøgning om at maatte beholde sin gamle Præst; men Kongen stadfæstede Valget. 1588 blev han ordineret i St. Knuds Kirke i Odense af sit Søskendebarn, Biskop H. Laugesen fra Ribe (X, 131). V.s Visi-tatsbog, som er udgivet i forrige Aarhundrede, bærer et smukt Vidnesbyrd om den Nidkjærhed, hvormed han omfattede sin Bispegjerning, og den indeholder ypperlige Bidrag til Belysning af de kirkelige Forhold i Stiftet paa hans Tid. Han paasaa nøje, at Kirkerne bleve holdte i ordentlig Stand, og lagde særlig Vægt paa at faa fjærnet Levningerne fra den katholske Tid: Vievandskar, Monstranser, Helgenbilleder og overflødige Altre, men det løb dog ikke af uden Indsigelse baade fra Menighedernes og Kirkeejernes Side. Han førte flittig til Bogs, hvad han iagttog om Livet i Præstegaardene, tog sig af Præsternes timelige og aandelige Vel og, hvor det var muligt, søgte han at lade Embederne gaa i Arv. 1595 forbød han Stiftets Præster at eje Konkordieformelen. 1596 deltog han i Christian IV's Kroning. Han døde 24. Sept. 1606. 13. Okt. 1566 havde han ægtet Karen (d. 1615), Datter af Raadmand Bagge Jensen i Ribe. Han har kun udgivet et eneste Skrift: «Vor kristelige Børnelærdom i Spørgsmaal forfattet» (Helsingør 1603), som ikke findes i vore Bibliotheker. Kilder: Vinding, Acad. Haun. S. 123 ff. Bloch, Den fyenske Geistligheds Hist. I, 50 ff. V. Bang, Fyens Stifts Biskopper efter Reform. S. 15. J. Madsens Visitatsbog ved A. Crone. 1853. Dele af hans visitatsbog er bevaret. Han var velhavende og ejede jord og ejendomme. Han blev gift 13. oktober 1566 i Ribe med
153
Karen Baggesdatter 1077 Hun var født omkring 1549 i Ribe. Hun døde4. maj 1615 i Odense og blev begravet i Skt Knud, Odense. Jacob Madsen skrev i sit testamente følgende om hustruen: "Min kære hustru, Karen Baggesdatter, har forestået vort bo flittigt og ret og levet med mig som en lydig, fin, oprigtig, from og ærlig dannekvinde og har forhjulpet hver af Eder særdeles af boet”. Sammen fik de børnene:
Mette Jacobsdatter Vejle, født omkring 1565 og død 12. november 1607. Hun blev (1) gift 23. august 1601 i Odense med Laurids Hansen Mule. Han var født omkring 1560. Han havde studeret i Tübingen (1589) og var lærer i Lund (1588) og Odense (1595), inden han blev sekretær i kancelliet og forlenet med et kannikedømme i Oslo. Han døde i en duel i København. Han skyldte sine søskende penge ved sin død, og de udtog ejendomme i boet. Han døde 14. marts 1603 i København og blev begravet i Skt Knud, Odense. Hun blev (2) gift med Peder Christensen Riber. Han var født 1564 i Ribe og døde 5. december 1610 i Vejle. Han var sognepræst i Vejle og provst i Nørvang herred.
Mathias Jacobæus (ane 538), født 7. juli 1569 i Ribe og døbt 24. juli 1569 i Ribe. Han døde 15. maj 1636 i Århus. Han blev gift med Ingeborg Jensdatter, gift 22. novem-ber 1601.
Peder Jacobæus, født 15. august 1570 i Ribe. Han var købmand i Odense og stamfar til slægten Klein, idet efterkommerne tog navn efter hans hustru. Han døde 8. august 1651 i Frue kirke sogn, Århus. Han blev gift med Marine Andersdatter Clyn (Kle-in).
Ellen Jacobsdatter Veile, født 1570 og død 1605. Hun blev gift med Johannes Lauren-tius Amerinus. Af DBL 1. udgave (J. Kinch) fremgår: Amerinus, Hans Lauridsen, o. 1550-1605, latinsk Digter. Han var født i Ribe og en Søn af den daværende Sognepræst ved Domkirken, senere Biskop i Vendelbo Stift, Mag. Laur. Nielsen. Efter Faderens tidlige Død holdt Kongen ham i Skole i Ribe, hvorfra han senere gik over til den den Gang ansete Skole i Lüneburg og derfra til Universitetet i Leipzig. Han maa dog ogsaa have studeret i Kjøbenhavn under Niels Hemmingsen, som gav ham Tilnavnet Amerinus. 1574 fik han efter et tidligere Løfte Kongebrev paa et Kannikedømme i Ribe, som Ærkedegnen Jens Viborg overlod ham, dog nok kun pro forma. Imidlertid var han vendt tilbage til Tyskland, hvor han 1576 i Wittenberg udgav sin første latinske Digtsamling («Carmina generis varii»), som skaffede ham en fornyet kongelig Understøttelse til et længere Ophold i Udlan-det. Før 1576 havde han i sin Fædreneby trolovet sig med en forældreløs ung Pige, Anne Hansdatter, der som Slægtning opholdt sig i Borgmester Hans Fanningers Hus. Da nu under hans Fraværelse Jens Viborg døde, og der viste sig nogen Vanskelighed for hans Tiltrædelse af Kannikedømmet, forstod hans trolovede energisk at hæve denne. 1583 kom han hjem som Dr. med. og giftede sig nu med Anne Hansdatter, der dog allerede døde 1586, hvorefter han anden Gang ægtede Lene, en Datter af Bi-skoppen i Fyn, Jacob Madsen Veile. Med sin sidste Hustru havde han i det mindste 7 Børn. Han døde 21. Okt. 1605. Han var en heldig og anset latinsk Digter, hvis forsk-jellige mindre Værker dog ikke skulle opregnes her. Kilder: J. Kinch, Ribe Bys Hist. og Beskr. II, 257 ff. H. Rørdam, Lyskanders Levned S. 251 f.
154
Jens Jacobæus, født 13. oktober 1573 i Ribe Domkirke. Han havde tilnavnet Weile eller Riber. Han blev student i Ribe, derefter hører sst og rejste udenlands 1598. Han var sognepræst og provst i Skovlænge-Gurreby på Lolland. Han gav en altertavle til den ene og en prædikestol til den anden kirke. Han døde 30. januar 1634 i Skovlænge, Maribo. Epitafium i Gurreby kirke. Han blev gift med Anna Due.
Maria Jacobsdatter Veile, født 6. november 1574 og død 1607. Hun blev (1) gift med Svend Pedersen. Han var født 1590 i Skåne og døde 3. juli 1636 i Odense. Han blev student 1610 og informator for Holger Rosenkrantz den lærdes børn. 1618 blev han konrektor og 1621 rektor i Odense. 1622 professor ved gymnasiet. Han fik tiende af jorder omkring Odense. 3 børn med Karen. Hun blev (2) gift med Eskild Christensen. Han var læge.
Bagge Jacobæus, født 13. maj 1579 i Ribe Domkirke. Han blev kaldt Weyle. Han blev sognepræst i Østre Skjerninge ca. 1620. Han døde 1629 i Øster Skerninge. Ligsten i denne kirke. Han blev gift med Magdalene Jacobsdatter Wolf. Hun omtales som Laurits Brockenhus's pige.
Ole Jacobæus, født 7. oktober 1588 i Skt Knud, Odense. Han studerede i Siena (Olaus Ja-cobæus) 1593 og blev læge i Odense. Han døde 14. november 1638. 3 døtre. Han var gift med en datter af Claus Hansen Mule og Birgitte Mogensdatter Rosenvinge.
Jens Gjødesen Ægidius 1078 Han var født 1550 i Ribe og døde 11. december 1626 i Århus. Efter sin studietid, hvor han må formodes at have været i Wittenberg, var han rektor i Lemvig 1575-80. 1583 blev han af Fr. II kaldet til slotspræst i København. 1591 blev han sognepræst ved Sct. Nicolaj kirke i København og 1593 biskop over Århus Stift. Som biskop var han nidkær, alvorlig og varmt interesseret i kirkens vel og ønskede, at præsterne i hans stift skulle stå på et højt dannelsesstade. Han var be-læst og holdt ofte forelæsninger i domkirken. Han er kendt for sine ligprædikener over jyske adelspersoner. Han blev gift omkring 1585 med Magdalene Valentinsdatter 1079 Hun var født 1563 i Wittenberg. Hun døde 2. juli 1630 i Domkirke sogn, Århus. Hun fik 7 børn med Jens, men kun 2 voksede op. Af deres børn kendes:
Egidius Jensen, død 1656. Han studerede i udlandet, hvor han blev dr. med. Derefter slog han sig ned i Randers som læge. Han blev gift 1630 med Margrethe Nielsdatter (1602-75). Hun var datter af borgmester Niels Jacobsen i Randers
Ingeborg Jensdatter (ane 539), født omkring 1584 i Århus. Hun døde 24. juni 1614 i År-hus og blev begravet i Domkirke sogn, Århus. Hun blev gift 22. november 1601med Mathias Jacobæus.
Søren 1080 Han var født omkring 1510 i Javngyde, Tulstrup, Gjern, og døde 1540-60.. Han boede på Bovnsgård (Bogensegård) i Tulstrup sogn i Gjern herred. Han var fæstebonde under Øm Kloster. Af klostrets jordebog 1554 fremgår, at gården skulle svare 1 pund rug, 1 pund byg, 1/4 td smør, høns, gæs, lam, limsten, brænde, jægergæsteri, degnekorn (en afgift til degnen af det høstede
155
korn i form af kerner) og brændsvin (brændemærkede svin, som skulle gå på olden i skoven). 1 pund korn svarede til 3-4 tønder. Børnenes navne fremgår af et tingsvidne på Køge Byting 20/4 1646 (sag om arveret). Han havde børnene:
Rasmus Sørensen Brochmand (ane 540), født 1537 i Javngyde, Tulstrup, Gjern. Han dø-de 20. januar 1599 i Køge. Han blev (1) gift 1569 med Kirsten Ibsdatter. Hun døde 1579 i Køge. Han blev (2) gift 1580 med Bodil Jacobsdatter. Hun var født 1569 i København og døde 30. august 1619 i København.
Kirsten Sørensdatter, født omkring 1539 i Javngyde, Tulstrup, Gjern. Hun døde efter 1612 i Illerup, Dover. Hun blev gift med Jens Skytte. Han var fæstebonde i Illerup i Dover sogn under Skanderborg Slot. 28/2 1572 blev kronens bønder i Illerup uge-dagsmænd under Skanderborg Slot og samtidig friholdt for en del andre byrder. Det er næppe tænkeligt, at bønderne holdt deres egen skytte, og Jens var nok kongens skytte, der sørgede for forsyninger med vildt fra de vidtstrakte skove. Han er nævnt i Skanderborg Lens regnskaber 1573/75 som Jens Skøtt. En af de fjerneste aner til Jens Peder Skou (se: Det står skrevet I og II).
Envold Sørensen. Han boede i Linå ved Silkeborg. Kun kendt fra tingsvidnet 1646. Han blev gift med NN.
Maren Sørensdatter. Hun boede i Illerup i Dover sogn. Gift med Søren. Ellers kun kendt fra tingsvidnet 1646. Hun blev gift med Søren.
Jacob Truelsen 1082 Han var født omkring 1540. Han blev begravet 15. januar 1586 i København. Han var borger i København 1568-81. Han ejede flere gårde i København, senest én på Nørregade. Ved arv efter konen fik han på sin kones vegne gården matr. nr. 51 og 25-27 i Strand Kvarter i København. Han frasolgte de mindre stykker 25-27 og beholdt nr. 51, som døtrene arvede efter ham. Han blev gift med NN Pedersdatter Dringelberg 1083 Hun var født omkring 1550 i København. Af deres børn kendes:
Bodil Jacobsdatter (ane 541), født 1569 i København. Hun døde 30. august 1619 i Kø-benhavn. Hun blev (1) gift 1580 med Rasmus Sørensen Brochmand. Han var født 1537 i Javngyde, Tulstrup, Gjern og døde 20. januar 1599 i Køge. Hun blev (2) gift 1605 med Iver Christoffersen Schøller. Han var født omkring 1568 i Ribe og døde 22. oktober 1620 i Køge.
Dorete Jacobsdatter, født omkring 1559. Hun døde inden 1607 i København. Hun arvede halvdelen af matr. nr. 51 i Strand Kvarter i København efter faderen. Hendes mand købte senere resten af Rasmus Sørensen (søsterens mand). Hun var enke 1593. Hun blev gift med Jacob Johansen. Han var skipper i København. Han døde inden 1593.
156
Jacob Fincke 1084 Han var født 1526 i Flensborg, Slesvig, Tyskland. Han døde 24. marts 1570 i Flensborg, Slesvig, Tyskland. Han var immatrikuleret ved universitetet i Wittenberg 12/11 1548, borger i Flensborg omkring 1553 og købmand. Han var rådmand sst. til sin død i 1570. Han havde 2 sønner og 3 døtre med Anna. Han blev (1) gift omkring 1553 med Anna thor Schmede 1085 Hun var født februar 1534 i Flensborg, Slesvig, Tyskland. Hun var formentlig opkaldt efter sin mormors mor. Hun døde 12. januar 1561 i Nikolai, Flensborg, Slesvig, Tyskland. De fik børne-ne:
Anne Jacobsdatter Fincke, født omkring 1550. I 1603 søger hun som enke efter Johannes Rostorph om at nyde noget af mandens løn til hende selv og hendes 6 "uopdragne" børn. Hun blev gift 4. juni 1592 med Johannes Rostorph (o.1550-1603). I enke-dronning Sophies kancelli på Nykøbing slot fandtes der i 1599-1600 bortset fra Jo-hannes Oberberg og et par bude kun Johannes Rostorph, for hvilken der foreligger bestalling fra 1592, hvori det hedder, at han tidligere har tjent hos Frederik II (fra 1578) og efter dennes død (1588) opvartet dronningen, indtil rigsråderne afskedigede ham, hvorfor dronningen antog ham som sekretær.
Brigitta Fincke, født 1558 i Flensborg, Slesvig, Tyskland og død 18. april 1642 i Flens-borg, Slesvig, Tyskland. Hun blev (1) gift 27. maj 1576 i Flensborg med Hermann Lange. Han var født 1548 og døde 8. august 1597 i Flensborg, Slesvig, Tyskland. Han er nævnt som rådmand 1590 og 1593 i Flensborg. Han blev valgt borgmester 1596-97. Hun blev (2) gift med Herman Hoe. Han var født omkring 1567 i Dortmund, Tysk-land og døde 20. august 1644 i Flensborg. Han var rådmand i Flensborg 1616-44.
Thomas Fincke (ane 542), født 6. januar 1561 i Flensborg, Slesvig, Tyskland. Han døde 24. april 1656 i Frue kirke sogn, København. Han blev gift 30. august 1590 i Tøn-ning slot med Søster Ivars.
Jacob Fincke blev (2) gift omkring 1562 med Ingeborg. Hun var født omkring 1530 i Flensborg, Slesvig, Tyskland og døde 1606 i Flensborg, Slesvig, Tyskland. Junge Ivers 1086 Han var født oktober 1545 i Eidersted, Holsten, Tyskland. Han døde 1. januar 1589 i Fresland, Tyskland. Han var selvejer i Oldenworth i Eiderstedt. Han skal have været særdeles rig. 1577 solgte han 200 demat jord i Oldenswort til hertug Adolf. Han forærede sammen med familien kirken i Oldenswort en prædikestol - den såkaldte Iverske stol. Den er rigt smykket med meget detaljerede udsnit. (Fødsel og død iflg. Winnie Duncan). Han blev gift med Wabi Johannesdatter Tetens 1087 Hun var født omkring 1550 i Husum. Hun døde 15. juni 1614 i Frue kirke sogn, København. Hun er nævnt 1589. I 1614 rejste hun fra Oldenworth til København for at bistå datteren ved en
157
fødsel. Hun pådrog sig formentlig en forkølelse på rejsen og døde af en følgesygdom 10 dage før datteren. Hun blev begravet i Finckes kapel i Frue Kirke, København. Af deres børn kendes:
Søster Ivars (ane 543), født 29. august 1574 i Oldenswort, Slesvig, Tyskland. Hun døde 25. juni 1614 i Frue kirke sogn, København. Hun blev gift 30. august 1590 i Tønning slot med Thomas Fincke, gift.
Niels Laugesen 1120 Han var født omkring 1540 og døde inden 1612. Han var sognepræst i Vindum (1573) (præste-gården ligger i Brandstrup) og provst i Middelsom herred 1579. Af hans børn kendes:
Jørgen Nielsen Brandstrup (ane 560), født omkring 1570 og død 1662. Han blev gift med Else Christensdatter Haderup.
Christen Graversen 1122 Han var født omkring 1540 og døde omkring 1600. Han var sognepræst i Haderup i Ribe stift omkring 1550-1600. Sandsynligvis far til Else Christensdatter:
Else Christensdatter Haderup (ane 561), født omkring 1575 og død 1600-70. Hun blev gift med Jørgen Nielsen Brandstrup.
Jens Aagaard 1124 Han var født omkring 1550 og døde 1590-99. 1579 blev han sognepræst i Langaa, Taarup og Vinge. Han blev gift med Kirsten Lauritsdatter Libbert 1125 Hun var født 1560 i Langå, Middelsom. Hun kom fra Viborg, hvor der var en præstefamilie Lib-bert. Af deres børn kendes:
Laurids Jensen Aagaard (ane 562), født omkring 1575 i Langå, Gudme, og død 1628 i Viborg. Han blev gift med Maren Andersdatter Schytte.
Anders Olufsen Schytte 1126 Han var født omkring 1540 i Viborg og døde 1. september 1592 i Viborg. Han var res. kapellan ved Viborg Domkirke 1567 og 2. kompastor ved Gråbrødre kirke sst. 1577. Han blev gift med Anna Nielsdatter Juul 1127 Hun var født omkring 1560 i Viborg og døde 1592 i Aalborg. Af deres børn kendes:
158
Maren Andersdatter Schytte (ane 563), født omkring 1580 i Viborg og død 1671 i Vi-borg. Hun blev gift med Laurids Jensen Aagaard.
Anna Nielsdatter Juul blev (2) gift omkring 1592 med Ambrosius Hansen. Han var sognepræst ved Frue kirke i Aalborg og Nr. Tranders fra sidst i 1500-tallet. Han døde 1601-02. Peder Jensen Bering 1132 Han var født omkring 1550 og døde 4. maj 1591 i Viborg. Han var handelsmand og rådmand i Viborg. Han blev gift med Kirsten Christensdatter Høg 1133 Hun var født omkring 1555 i Aalborg. Af deres børn kendes:
Peder Pedersen Bering, født omkring 1580 i Viborg og død 1655 i Viborg. Han blev (1) gift omkring 1611 med Maren Vitusdatter Brun. Hun var født omkring 1591 i Mollerup, Ørum, Sønderlyng hrd. Hun døde 12. juli 1626 i Viborg. Han blev (2) gift september 1627 i Viborg Domkirke med Maren Justdatter Saxe. Hun var født 9. oktober 1577 i Mørke og døde 26. november 1627 i Viborg. Han blev (3) gift om-kring 1629 med Margrethe Pedersdatter. Hun var født 1574. Hun døde i Viborg og blev begravet 1. februar 1631 i Viborg. Han blev (4) gift med Margrethe Frands-datter. Hun var født 1615 og blev begravet 30. november 1660.
Jens Pedersen Bering, født omkring 1590. Han døde efter 1649. Han var rådmand i Vi-borg 1618-49 og avlede 12 sønner, der alle levede, indtil hver af dem havde depone-ret, og tilsammen vare blevne Studentere, hver af dem med Døbenavn kaldet Peder; hvilket haver tildraget sig, i Anledning af ernævnte Jens Berings Hustrues kummerli-ge Barnefødsel, da han gik ud i Marken, at bede om hendes naadige forløsning ved Reformationens Tiid til St. Peder, hvorfra hand syntes at høre til Svar en Røst fra Himmelen, at hans Hustrue var forløst, hvorfor hand besluttede, at Barnet, og alle andre hands Sønner, om hun fødte ham fleere, skulde kaldes Peder. Almindeligvis kaldet store Jens Bering. Andre kilder anfører kun tre sønner. Han blev (1) gift med Kirsten Pedersdatter Rimboldsen. Hun var født omkring 1580 og døde 1636. Han blev (2) gift med Margrethe Olufsdatter.
Kirsten Christensdatter Høg blev (2) gift 1592 med Jacob Lauritsen Skriver. Han var født 1516. Han var købmand i Viborg. Han døde 23. juli 1611 i Viborg og blev begravet i Gråbrødre kirke (Nørre sogn), Viborg. Hun blev (3) gift med Villads Nielsen Brøns. Han var født omkring 1560 i Brøns og døde 1637 i Viborg. Se portræt ovenfor. Vitus Christensen Brun 1134 Han var født omkring 1560. Han var herredsfoged i Sønderlyng herred og bosat i Mollerup i Ørum sogn. Han døde omkring 1599 i Mollerup, Ørum, Sønderlyng hrd.
159
I en slægtsbog fra Nordisk Slægtsforskning hedder det om Vitus Bruns aner: Fornavnet Vitus er exceptionelt sjældent og kendes næsten udelukkende fra slægten Bering, hvor der er tale om opkald fra herredsfoged Vitus Brun. Han er uden tvivl efterkommer efter skibshø-vedsmand Vitus Brun, der nævnes som tjenstgørende på den danske flåde under Syvårskrigen med Sverige 1558-65. Om ham hedder det i adelsårbogen, at han i 1559 blev antaget til skibshø-vedsmand og da ikke længere synes at være blevet henregnet til adelen. Samme år ses Kongen at have givet befaling til Knud Gyldenstjerne om at modtage Vitus Brun på Slottet, bruge ham som skibshøvedsmand og skaffe ham tilbørlig underhold. I denne forbindelse blev der i Kongens nærværelse i Aarhus udstedt et søbrev til Vitus Brun på skibet Falck af Bergen med ordre til sammen med andre orlogsskibe at sejle til Norge for at bekæmpe sørøvere. I et kongeligt brev af 18/6 1563 oplyses det, at Vitus Brun nu ikke længere var høvedsmand, men var afløst af adels-manden Jørgen Prip. Vitus Brun var iøvrigt af en lavadelsslægt, der dukkede op i landsbyen Pjedsted ved Fredericia i året 1459 med væbneren Veit eller Vitus Pedersen, hvis søn Oluf Veitsen eller Vitussen nævnes blandt adelen 1511, 1518 og 1525. Han blev gift med Marine Lauritsdatter 1135 Hun er nævnt 5/3 1600 sammen med en Poul Jensen (måske hendes lavværge) i en skrivelse fra Christian IV til adelsmanden Eske Brock. I skrivelsen oplyses, at de to nævnte havde indsendt en klage til kongen over, at Vitus Christensen Brun for nogen tid siden var blevet myrdet på her-redstinget, uden at hans mordere var blevet straffet. Det hedder videre i skrivelsen, at kongen "ikke nok som forundre sig over at der ikke er sket nogen alvorlig Eksekution paa de Mordere, der har bedrevet en saa uhyrlig Gerning paa Herredstinget, hvor Lov og Ret fredsommelig skal behandles". Ganske vist var nogle blevet erklæret fredløse og der var svoret "Aaraad" over an-dre, men kongen ville på ingen måde acceptere, at en sådan morderisk gerning skulle gå ustraffet hen. Han pålagde derfor Eske Brock med største flid og alvor at undersøge hvem og hvor mange "der har gjort Haandgerning paa den Afdøde og ynkeligt myrdet ham og hvis nogen findes i hans Lin, lade alvorlig Eksekution ske over dem", så de kunne blive tilbørlig straffet. I særdeleshed skulle Eske Brock undersøge, hvorvidt der, som Kongen havde fået fortalt, skulle være en præst blandt morderne og i bekræftende fald endelig lade Kongen det vide. Af deres børn kendes:
Maren Vitusdatter Brun (ane 567), født omkring 1591 i Mollerup, Ørum, Sønderlyng hrd. Hun døde 12 juli 1626 i Viborg. Hun blev gift omkring 1611 med Peder Peder-sen Bering.
Strange Madsen 1142 Han var født 1570. Han døde 4. august 1621 og blev begravet i Frue kirke sogn, København. Af O. Nielsens: Københavns Diplomatarium fremgår:
160
Strange Madsen er nævnt som foged på Færøerne 1597. Han var Medlem af Klædekompagniet og Islandsk Kompagni. 1614 fik han og 2 Borgere i Bergen Bevilling paa den færøske Handel i 3 Aar, hvilken 1617 atter blev fornyt, og det ses, at han vedblev at drive den til sin Død, ved hvil-ken Tid Herman Vust i Kjøbenhavn ogsaa nævnes som Deltager. Han ejede Gaarde paa Gam-meltorv og Vestergade. Han blev kåret som rådmand i København 8/1 1619, og han havde denne post til sin død i 1621. Han døde 4. Avg. 1621 og er begraven i Vor Frue Kirke. Af hans børn kendes:
Marie Strangesdatter (ane 571), død 1668. Hun blev gift i København med Christopher Trøner.
Laurids Nielsen Arctander 1200 Han var født 1527 i Trondhjem og døde 9. november 1596 i Stjørdal, Norge. 1574 blev han sog-nepræst til Kvernes menighed på Nordmøre. 1570 blev han kannik og ærkedegn i Trondhjem og 1596 sognepræst i Stjørdalen i Nordtrøndelag. Han studerede længe i Kiøbenhavn, hvor han nød Logement og Underviisning af Profess. Chri-stian Morsing. Ved Hiemkomst blev han Præst til Qværnes [Kvernes ligger 10 km S for Kristianssund], og Canonicus i Tronhiems Capitel, som indbød Mag. Apsolon Pedersen Beyer af Bergen, til at modtage Archidiaconatet og Lectoratet; men han undskyldede sig. Herover kom Valget paa Lauritz Nielsen, (Se Professor Schiönning om Tronhiems Domkirke p. 299, hvor han sætter Aarstallet 1570, og siger at han blev tillig Præst til Størdalen), død 1596, 9. Nov. (Kilde: Giessing). «Her huile i Herren salig Her Lauridz Nielsøn som var erchedegn i Truntiem sogen prest i Stør-dal døde den 7 novem: A 96 og hans salig hustru Magdalen Ifversdatter som døde den 19 novem: A 95». (Kilde: Joh. E. Brodahl: Inskriptioner fra ornamenter i kirkene i Trøndelag og på Møre., s. 222. Trykt i Norsk Slektshistorisk Tidsskrift VII (1939-40). Han blev gift 1554 med Magdalene Sigurdsdatter 1201 Hun var født 1536 i Verdal. Hun døde 19. november 1595 i København og blev begravet i Ver-dal. Hun skulle efter sigende have fået 16 børn. Af deres børn kendes:
Nicolaus Lauridsen Arctander, født 1554 i Kvernes, Norge. Han er født i Kvernes, som ligger 10 km syd for Kristianssund. Han var præst til Wædøen. Han døde 12. marts 1609 i Vedø, Norge. Han havde børn. Han blev gift med Helena.
Birgitte Lauridsdatter Arctander, født 9. januar 1555 i Stjørdal, Norge. Hun døde 1628 i Häggen, Øviken, Jämtland, Sverige. Efter mandens død (1611) fik hun ved konge-brev av 31. okt. 1612 gaarden Häggen i Oviken (Jämtland) som enkesæde (NRR IV s. 475), og her boede hun til sin død. I 1626 oplyses hun at eie ½ spand i Gjermstad i Stjørdalen, antagelig arvegods efter forældrene (Sollied). Hun blev gift med Erik Mogensen Blix (o.1550-1611). Han var provst og præst til Øvigen i Jämtland. (Gies-sing)
161
Han var kapellan til Öviken 1566 og blev, antagelig 1572, sognepræst sammesteds og provst i Jämtland, hvor han døde. Han bruker 1566 et segl med en lynstraale; det er første gang dette merke nu kan sees at være brukt i slegten. Hr. Erik eiet blandt andet Skottgården i sognet. Av barnene kjender man med sikker-het tre sønner og en datter, men der har utvilsomt været mange flere. I et odelsmand-tal av 1624 (lensregnsk.) opføres som eiere av en gaard Åsen i Oviken følgende: Me-ster Hans Søfrenssøn, skolemester i Trondhjem, hr. Laurits Erikssøn, Jens Nilssøn, Jens Mogenssøn, Elin Eriksdatter og Adelus Eriksdatter. - Denne hr. Laurits Erikssøn maa utvilsomt være hr. Erik Mogenssøns søn av dette navn som paa denne tid var kapellan i Oviken. Da nu mag. Hans Søfrenssøn, rektor, senere lektor ved Trond-hjems Katedralskole, var gift med en Gjertrud Eriksdatter, er det meget sandsynlig at alle de nævnte er barn og svigerbarn av hr. Erik. 5 kendte børn.
Magdalene Lauridsdatter Arctander, født 1557 i Stjørdal, Norge. Hun blev gift med Claus Lauridsen Scavenius. (o.1515-1590). Skagbo eller Scavenius. Han var pro-fessor i fysik. Han var vistnok søn af rådmand Laurids Thomsen.
Samuel Lauridsen Arctander, født 1558. Han døde 21. marts 1607 i Stjørdal, Norge. Han var personlig kapellan (1578) og fra 1596 præst til Størdalen og Canonicus. 5 kendte børn. Han blev gift med Margrethe Steffensdatter, død 1588.
Niels Lauridsen Arctander (ane 600), født 13. september 1561 i Kvernes, Norge. Han døde 1. november 1616 i Viborg og blev begravet i Viborg Domkirke. Han blev (1) gift 1585 med Maria Stratmann. Hun var født omkring 1567 og døde 1. juni 1587 i København. Han blev (2) gift 3. december 1587 med Karen Clausdatter Scavenius. Hun var født 1558 og døde 1615.
Ingeborg Lauridsdatter Arctander, født omkring 1555 i Kvernes, Norge. Hun døde 1. juli 1608 i Trondhjem, Norge. Hun blev gift med Hans Caspersen Gamshard (1551-1620). Han var borgmester i Trondhjem.
Rimbolt Pedersen 1204 Han var født inden 1520. Han blev præst ved Viborg Sortebrødre Kirke 1554 og senere provst over Lyng Herred. Han døde 23. oktober 1591 i Viborg. Han blev gift med Christiane Hansdatter Høg 1205 Hun var født inden 1540. Af deres børn kendes:
Peder Rimboltsen (ane 602), født omkring 1560. Han døde 23. oktober 1612 i Viborg og blev begravet i Viborg Domkirke. Han blev (1) gift med Karen Pedersdatter Tromslager. Hun var født omkring 1570 og døde 1600 i Viborg. Han blev (2) gift med Dorthe Jensdatter Bloch. Hun døde 14. juli 1618 i Viborg.
Kirsten Pedersdatter Rimboldsen, født omkring 1580 og død 1636. Hun blev gift med Jens Pedersen Bering.
162
Rolluf von Deventer 1234 Han var født omkring 1540. Var han født i Flensborg? Han var archelimester, senere tøjmester i København. Han lod flere ejendomme i Ribe vurdere til 924 Rd i 1579. Ejendommene havde tilhørt biskop Laurids Nielsen. Han døde i København og blev begravet 3. april 1586 i Frue kirke sogn, København. Af hans børn kendes:
Elisabeth Rolfsdatter Deventer, født omkring 1570 og død 1631. Hun blev gift med Bor-chard Hansen Quelkmeyer.
Christen Wibe 1238 Han var født omkring 1570. Han fik sammen med broderen Mikkel og flere andre i 1598 bevil-ling til at besejle Øfjord havn på Island i 4 år og ret til at fare med deres pinke på kongens og Norges Krones Strømme i Finmarken. Han døde 4. januar 1605 i København og blev begravet 7. januar 1605 i Helligånd, København. Han blev (1) gift med Elisabeth Lauritsdatter Koch 1239 Hun døde 3. marts 1599 i København. Hun stammede fra Lübeck. De fik børnene:
Jens Johan Christiani Wibe, død 26. september 1623 i Helsingør. Han kom i skole i Sorø 1605 og studerede videre på Københavns universitet 1613. 1614 studerede han i Leipzig, 1621 i Padua og Siena. Han døde i Helsingør på vej til Holland.
Karen (Cathrine) Christensdatter Wibe (ane 619), født omkring 1590. Hun døde 17. august 1637 i København og blev begravet i Helligånd, København. Hun blev (1) gift med Peder Lauridsen, død 1602. Han var borger i København. Hun blev (2) gift omkring 1608 med Jørgen Jensen Brod. Han var født 1570 i Roskilde. Han var rådmand i København, men må tidligere have boet i Roskilde. Af Kjøbenhavns Diplomatorium bd. 6 brev 182 fremgår: Eodem die [Den j martij 1622] er tagen thill raadmend och giort deris eed Jørgen Danielsen, Claus Johansen, Niels Hansen, byeskriffuer, Lauritzs Mogensen, førige byefougid her i staden, och Jørgen Jensen, som [er] kommen fraa Rodskild. Thend 25 nouembris anno 1633 bleff Jørgen Jensen, raadmand, aff denne elendige werden wed den thimelig død bortkaldet och dend 29 nouembris hederligen wdi He-lig Geisthus kiercke til jorden bestædiget. På en ligsten i Helligånds kirke stod følgende: "Her ligger begrafven Erlig, Velact oc Forstandig Mand Jørgen Braad, fordum Raadmand udi Kjøbenhafn, som døde 1633, den 25. Novembr. udi hans Alders 63 Aar med sin kiere Hustru Erlig Dydig oc Gudsfryctige Qvinde Karen Christens Dat-ter Wibbe, som døde 1637 d. 17. Augusti udi hendes Alders 68 Aar. Gud gifve den-nem en glædelig Opstandelse."
163
Nogle slægtsforskere (bl.a. Th. Hauch-Fausbøll) kalder ham Jørgen Hansen Brod. Slægten stammer måske fra Gotland eller Skåne. Han døde 25. november 1633 i Kø-benhavn og blev begravet i Helligånd, København.
Anne Christensdatter Wibe, død 20. marts 1646. Hun blev (1) gift med Peder Valentin-sen Kniphof. Han var bl.a. kirkeværge for Helligåndskirken, Kbn. og der hang tidli-gere et epitafium over ham i kirken (O. Nielsen: Københavns historie). Han døde 22. januar 1624. Hun blev (2) gift efter 1624 med Peder Carlsen. Han var, født omkring 1569. Han var rådmand i København 1618-38. Af Kjøbenhavns Diplomatorium bd. 6 brev 182 fremgår: Samme aar (1618), den 5 avgustj, bleff Peder Charlsen kaaret thil raadmand, giorde sin eed och strax søgte sitt sæde. Anno 1638, dend 18 septembris, hedenkallede Gud allermegtigste sal. Peder Carlsen, raadmand, udj hans alders 69 aar, och bleff hans lig dend 23 dito udj dend Helli-gaands kirche till sit huilested hederligen ledsagit. Han døde 18. september 1638 i København og blev begravet 23. september 1638 i Helligånd, København.
Mikkel Christensen Wibe, født omkring 1596 i København. Han kom til Sorø 1608. Han døde ung og er begravet i Helligåndskirken, København.
Claus Christensen Wibe, født omkring 1598. Han døde ung og er begravet i Helligånds-kirken, København.
Christen Wibe blev (2) gift omkring 1600 med Else Clausdatter. De fik et par børn sammen:
NN Wibe, død 1600. NN Wibe, død 1606.
12. generation. Morten Hegelund 2072 Han var født omkring 1460 og døde 1535 i Viborg. Af hans børn kendes:
Christen Mortensen Hegelund, født omkring 1480. Han døde 91 år gl. 1571 i Viborg. Han var borger og borgmester i Viborg. Han blev gift med Ovens (Agnes) Peders-datter. Hun døde 1537 i Viborg. I «Diplomatarium Viborgense» hedder det: «Offvenss Pedersdaatter Hegelunds Sønner, Morten Hegelund Raadmand, Peder He-gelund Borger i Viborg, Jens Hegelund Borger i Ribe, og Søren Hegelund 1537 gav noget Jord liggendes Østen til Bastue Jord, som kalledes Alle Helgens Boder, som Jess Mattissøn Sochfod, hendes Morfader, gav til Messers Opholdelse for Alle Hel-gens Alter i Viborg Domkirke.» (side 49 i fortegnelsen over Domkirkens altre).
Morten Mortensen Hegelund (ane 1036), født omkring 1490 i Viborg og død omkring 1565 i Aalborg. Han blev gift omkring 1526 med Marine.
164
Mads Mortensen Hegelund, født inden 1507 og død efter 1559. Han blev student i Vi-borg og studerede i Wittenberg 1525. Sognepræst i Vorning, Kvorning og Hammers-høj menigheder 1527. Provst omkring 1536. Han levede 15/2 1559. Han blev gift med NN.
Christiern Nielsen 2078 Han var født omkring 1470 og døde 1522. Han var handelsmand og borgmester i Varde. Nævnt 1504 og 1521. Han havde gode relationer til kong Hans. Han blev gift med NN Nielsdatter 2079 De fik børnene:
Jens Christensen Varder, født 1495. Han døded 25. juni 1547 i Ribe. Han var den første lutherske præst ved Sct. Catharine kirke i Ribe. Domherre. Han blev gift med NN.
Mette Christiernsdatter (ane 1039), født omkring 1500 i Varde. Hun døde 15. juni 1554 i Ribe og blev begravet i Domkirken, Ribe. Hun blev gift med Lauge Steffensen (o.1500-54). Han var købmand i Ribe og rådmand fra omk. 1544 til sin død i 1554. I Ribe domkirke findes endnu 2 tavler med 2 mands- og 2 kvindebilleder, som skal have tilhørt et epitafium over ham, hustruen og en søn - Søren - som døde i 1565.
Ellen Christiernsdatter, født omkring 1510 i Varde. Hun døde 1556 i Vejle og blev be-gravet i Skt Nicolai, Vejle. Ellen = Lene! Død jf. Vejle Bys historie 1327-1927. Hun blev (1) gift med Mads Nielsen. Han var født inden 1500. Han var borgmester i Vejle. De boede i "den store gård overfor midt-broen". Vejle var dengang en vigtig havneby, hvorfra der udgik landeveje til Kolding, Ribe, Varde, Viborg og Horsens. Han døde omkring 1539 i Vejle og blev begravet i Skt Nicolai, Vejle. Han blev be-gravet i Trefoldighedskapellet (bygget af faderen). Hun blev (2) gift omkring 1540 med Clemen Sørensen. han var født 1513 i Ribe. Han døde 29. december 1584 og blev begravet i Skt Nicolai, Vejle. Han var borgme-ster i Vejle. Han var rig og af den fornemste familie. 1576 bekostede han prædikesto-len i Sct Nicolai kirke, hvor han også er begravet neden for prædikestolen sammen med hustruen Maren Hansdatter.
Ib Christensen 2108 Han var født inden 1465 og døde efter 1536 i Ribe. Lille Ib, Jep eller Jacob Christiernsen (Ka-sten- eller Karstensen) nævnes 1491-1519 som købmand, hestepranger og øksenekspor-tør/studehandler i Ribe. Han nævnes 1519-36 som rådmand. Af hans børn kendes:
Jørgen Ibsen. Peder Ibsen, født omkring 1490 i Ribe og død omkring 1535 i Ribe. Han var købmand i
Ribe, nævnt fra 1519. Han og faderen var i 1520'erne Ribes, ja Danmarks betydelig-ste eksportører af kvæg til de tyske markeder. Han blev rådmand i Ribe senest 1528. Han blev gift med Anne Peders (o.1496-1575). Hun kaldes Peders efter sin første mand. Hun overtog fæstet af gården Ondaften (nuværende Lundgård), som ligger i
165
Farrup sogn lige ved Ribe Markskæl. Kort før sin død i 1575 overdrog hun dette fæ-ste til sin søn Hans.
Lambert Ibsen (ane 1054), født inden 1515 i Ribe. Han døde 1. februar 1565 i Ribe. Han blev gift inden 1542 med Lisbeth/Else.
Tøger Andersen 2112 Han var født omkring 1470 og døde 1500-70. Han var købmand og borger i Randers. Nævnt 1552. Af hans børn kendes:
Lars Tøgersen (ane 1056), født omkring 1500 og død omkring 1573. Han blev gift med Maren Nielsdatter.
Jens Jensen 2116 Han var borger i Randers. Af hans børn kendes:
Peder Jensen, (ane 1058). Dirich Arendtsen 2136 Han var født omkring 1498 i Malmø. Måske kom han fra Holland. Han var købmand i Malmø. Han er nævnt i Malmøs stadsbog 1524-47 og i St. Petris kirkeregnskaber 1542-49. I 1545 skifte-de han på vegne af hustruen med en anden af hendes slægtninge Johan Røtger i Malmø. Han døde omkring 1549. Han blev gift med NN Hansdatter Bynger 2137 Hun var født omkring 1502 i Malmø. Af deres børn kendes:
Willum Didriksen (ane 1068), født omkring 1530 i Malmø. Han døde i Malmø og blev begravet 20. oktober 1580 i Skt Petri, Malmø. Han blev gift med Anne Bassesdat-ter.
Jørgen Didriksen død 1572. Han blev gift med Rådman Cornelius Mathisens enke Anne Mogensdatter i Malmø.
Bastian Remmesnider 2138 Han blev også kaldt Basse. Han er nævnt i Malmø stadsbog 1532, hvor han forpligter sig til at videreføre forhold efter konens første ægtemand. Der blev skiftet efter ham 8/7 1548. Han døde omkring 1547 i Malmø. Han blev gift 1532 med Mette 2139 Hun var (1) gift med Eskild. 1532 kaldes hun Mette Eskilds (Malmø stadsbog). Af Bastian og hendes børn kendes:
166
Anne Bassesdatter (ane 1069), født omkring 1533 i Malmø og død 1598 i Malmø. Hun
blev gift med Willum Didriksen. Oluf Bastiansen. Han er nævnt i Malmø 1548 efter forældrenes død.
Sander Leiel 2140 Han var født omkring 1500 i Skotland. Han døde 21. februar 1560 i Skt Olai, Helsingør. Af DBL 1. udgave (C.F. Bricka) fremgår: Leiel, Sander, -1560, Borgmester og Tolder. Sander (Alexander) L., der var af skotsk Slægt (Lyel), nævnes 1528 som boende i Helsingør og var hele sit Liv knyttet til denne By, hvor han allerede 1536 var Borgmester. Af Karmeliterklosteret der kjøbte han et Teglværk (Handelen stadfæstedes 1530 af Kongen), og af Esrom Kloster havde han Gods i Pant. Han drev Handel paa Udlandet, bl. a. Skotland, fra hvilket Land han 1539 vendte hjem med en Anbefalingsskrivelse fra Kong Jacob V. Allerede tidlig kom han i Forretningsforhold til Christian III, for hvem han besørgede Indkjøb til Hoffet, indhentede Nyheder osv., og denne Forbindelse blev endnu livlige-re, efter at han 1548 var bleven Tolder ved Sundtolden. Han var en vel anset og velhavende Mand, Byens rigeste. Foruden sine Ejendomme i Helsingør havde han en Gaard i Kjøbenhavn og ejede Borsholm i Tikjøb Sogn, hvilken Gaard Kronen efter hans Død afkjøbte hans Arvinger. I samme Sogn blev han 1539 forlenet med 4 Gaarde i Horserød mod at overlade Kronen sit Tegl-værk til Benyttelse, og denne Forlening udvidedes senere (1550). Hans Hustru, Elline Davidsdat-ter, synes ogsaa at have været af skotsk Byrd. Lige til sin Død, der indtraf 21. Febr. 1560, ved-blev han at være baade Borgmester og Tolder. -- Begge disse Stillinger tilfaldt senere hans Søn Frederik L., som 1566-79 var Raadmand i Helsingør, 1583 blev en af Tolderne ved Sundtolden, 1591 udnævntes til Borgmester og døde 13. Marts 1601 i sit 63. Aar. En anden Søn, Hans L. (d. 31. Maj 1587), blev Kannik i Roskilde og Forstander for Duebrødrehospitalet i denne By. Kilder: Hist. Tidsskr. V, 448 ff. Han fik 1530 bekræftelse fra Fr. I om købet af Karmeliterklostrets teglovn. Han var da storkøb-mand i Helsingør, og udsendte på trods af krigen skibe til udlandet, bl.a. forsynede han kongen med udenlandske varer. Senest 1536 blev han borgmester i Helsingør. Han stod på god fod med kongen og blev i 1548 udnævnt til sundtolder. Han reorganiserede administrationen af sundtol-den og var sagkyndig ved kongens forhandlinger med hanseaterne. I 1557 fik han to toldskrivere til hjælp. Han ejede Dommergården i Helsingør samt Borsholm m.m. Han blev gift med Elline Davidsdatter 2141 Hun var født omkring 1510 i Skotland. Hun døde efter 1549 i Helsingør. Hun blev (1) gift med Iens Henniksen. Hun blev (2) gift med Sander Leiel. Sammen fik de børnene:
Frederich Leiel (ane 1070), født omkring 1536 i Helsingør. Han døde 13. marts 1601 i Helsingør. Han blev (1) gift med Pernille Olesdatter. Hun døde 1565. Han blev (2) gift med Kirstine Jensdatter. Han blev (3) gift med Sophia Hansdatter. Hun døde efter 1601.
167
Hans Leiel, død 31. maj 1587. Han fik i 1558 livsbrev på et kannikedømme i Roskilde. 3 børn. Han blev gift med Cathrine Dankertsdatter.
David Leiel, død omkring 1589. Han blev rådmand i Helsingør 1579. 4 børn. Han blev gift med Marine Lauritzdatter.
Dorethe Leiel, død efter 1584. Hun blev gift med Hans Olufsen. NN Sandersdatter Leiel, død 1592. Hun døde ugift i 1592.
Thøger Løvenbalk Jensen 2148 Han var født omkring 1500. Han døde 19. april 1538 i Viborg og blev begravet i Gråbrødre kirke (Nørre sogn), Viborg. Af DBL 1. udgave (H.F. Rørdam) fremgår: Jensen, Thøger, --1538, Præst, skal efter et Sagn, hvis Paalidelighed nu ikke lader sig bevise eller med Sikkerhed modbevise, have tilhørt den adelige Slægt Løvenbalk. I sin Ungdom blev han optagen i Johanniterordenens (Korsbrødrenes) Kloster i Viborg, og her var han, da M. Hans Tausen ved Aaret 1524 blev sendt her over fra Antvorskov Kloster, fordi det antoges, at Prioren i det viborgske St. Hans Kloster vilde være i Stand til med det gode eller det onde at bringe ham fra hans lutherske Meninger. Broder T. J. var imidlertid en af de første, som Tausen vandt for sine reformatoriske Anskuelser, og han blev den store Reformator en tro Vaabenfælle, saa længe denne var i Viborg, ja efter Hu-itfeldts Beretning skal han 1529 have fulgt ham til Kjøbenhavn. Senere stod han en anden af de viborgske Reformatorer, M. Jørgen Jensen Sadolin, bi, da denne o. 1531-32 forlagde sin Virk-somhed til Odense. Thi at «Skolemesteren Thøger», som kom med Sadolin til denne By, har været T. J., kan næppe betvivles. Her blev han underkastet Forfølgelse og vendte da snart tilbage til Viborg, hvor der var Trang til hans Arbejde. Han synes at have fortsat den evangeliske Præ-steskole, som Sadolin havde begyndt. I ethvert Tilfælde nævnes han som den første evangeliske Læsemester ved Domkirken. Tillige blev han Sognepræst ved den tidligere Sortebrødrekirke i Viborg. Men han døde allerede 19. April 1538, medens han endnu var i sine kraftigste Aar. Hans Hustru, Anne Pedersdatter, blev senere gift med hans Efterfølger, M. Morten Hvas. -- En Søn af T. J. var Peder Thøgersen, der blev Biskop i Viborg Stift. Kilder: Dän. Bibl. I, 6. Annal. f. nord. Oldkynd. 1847, S. 130 f. Ny kirkehist. Saml. V. Saml. t. Fyens Hist. og Topogr. IV, 34. Kirkehist. Saml. 3. R. IV, 518 f. I sin ungdom blev han optaget i Johanniterordenens kloster, Sct. Hans kloster i Viborg. Her var han, da prioren på Antvorskov i sommeren 1925 sendte den kætterske Hans Tausen over til prior Peder Jensen i Viborg, som stod under Antvorskov. Hans Tausen havde på Antvorskov siddet i klosterfængsel for sin reformatoriske tale. I Viborg blev han atter sat i cellearrest, men hen på efteråret gav prioren ham lov til at tale i klosterkirken hver søndag eftermiddag efter munkenes vespertjeneste. Thøger Jensen traf formentlig Hans Tausen på dette tidspunkt. Snart vendte prio-rens mildhed sig dog atter til strenghed, og ved en følgende prædiken fortalte Hans Tausen sine tilhørere om den fare, hvori han svævede og opfordrede dem til at anvise ham et sikkert tilflugts-sted i byen. Omgivet af sine tilhørere forlod han nu klosterkirken efter at have aflagt sin ordens-kappe, som han endnu havde båret på prædikestolen under den sidste prædiken. Det må antages, at Thøger Jensen har slået følge med Hans Tausen og samtidig forladt klostret. Han blev derefter Hans Tausens en tro våbenfælle, så længe denne opholdt sig i Viborg.
168
Senere var Thøger Jensen lektor theol og sognepræst ved Sortebrødrekirken i Viborg omkring 1533-38. Gennem mange år har det været diskuteret, om Thøger Jensen var søn af adelsmanden Jens Lau-ridsen Løvenbalk. Bjarne Nørgaard Pedersen fastslår efter en gennemgang af alle relevante kil-der, at Thøger Jensen utvivlsomt var af adelsslægten Løvenbalk (Slægten nr. 34 af juli 2006). Han blev gift omkring 1532 med Anne Pedersdatter 2149 Hun var født omkring 1510 og døde efter 1580 i Viborg. Hun var nonne men overgik til luther-dommen. Hun blev (1) gift omkring 1532med Thøger Løvenbalk Jensen. sammen fik de sønnen:
Peder Thøgersen (ane 1074), født 1532 i Viborg, død 3. januar 1595 i Viborg, begravet 2. februar 1595 i Viborg Domkirke. Han blev gift omkring 1558 i Viborg med Margre-the Jensdatter.
Anne Pedersdatter blev (2) gift omkring 1540 med Morten Hvass. Han var født omkring 1510. Han var inspektør over Viborg domkirkes gods på Læsø 153x. Han var endvidere magister og sognepræst ved Sortebrødrekirke i Viborg 1541 og kannik. Han er nævnt i en sag om adkomster 1542. De boede på den søndre side af domkirken, og han døde som en gammel mand, hædret og anset. Han døde 3. august 1577 i Viborg. Måske af adelig herkomst (Hvas til Ormstrup). Sammen fik de sønnen
Morten Mortensen Hvass, født omkring 1542 i Viborg. Han døde 27. april 1614 i Viborg. Han var borgmester i Viborg 1589-1614 og hospitalsforstander. Han blev (1) gift omkring 1573 med Anne Jensdatter. Hun døde 1592 i Viborg. Han blev (2) gift med Mette Sørensdatter. Hun var født omkring 1555 og døde 1625 i Viborg.
Jens Hansen 2150 Han var født omkring 1500. Han døde 2. september 1558 i Viborg og blev begravet i Domkir-ken, Viborg. Han var magister og blev sognepræst (1537) og provst ved Viborg Domkirke. End-videre kannik. Han blev gift inden 1535 med Maren Knudsdatter Brynild 2151 Hun var født omkring 1505 og døde 1575 i Viborg. Hun var borgmesterdatter fra Viborg. Af deres børn kendes:
Margrethe Jensdatter (ane 1075), født omkring 1540 i Viborg. Hun døde 23. december 1603 i Viborg. Hun blev (1) gift omkring 1558 i Viborg med Peder Thøgersen. Han var født 1532 i Viborg. Han døde 3. januar 1595 i Viborg og blev begravet 2. februar 1595 i Viborg Domkirke. Hun blev (2) gift 6. august 1598 i Viborg med Gunde
169
Christensen Grøn. Han var født omkring 1537 i Horsegård og døde efter 1618 i Vi-borg.
Maren Jensdatter, død i Viborg. Hun blev gift med Eskil Brok. han var født inden 1500 og døde efter 1570. Han var købmand, byfoged og rådmand i Viborg.
Anne Jensdatter, død 1592 i Viborg. Hun blev (1) gift med Kjeld Juel. Han var født om-kring 1510 i Viborg. Han døde 2. marts 1571 i Viborg. Han var lektor theol i Viborg 1544 og biskop sst 1549-71. Af DBL 1. udgave (Vilhelm Bang) fremgår: Juel, Kjeld, --1571, Biskop, hørte ikke til den adelige Familie Juel, men var født af fattige Forældre, muligvis i Skive; han gik i Viborg Skole og var, efter at være ble-ven Student, 1540-42 Universitetspedel, samtidig med at han med Flid dyrkede sine Studeringer. Om han i nogen Tid har været Rektor i Viborg, er tvivlsomt, men 1544 blev han Lektor og 1549 af Stiftets Provster valgt til Biskop i Viborg. Han var Magi-ster, men om han blev det ved Kjøbenhavns Universitet eller muligvis under et Op-hold i Udlandet, vides ikke. Han tog sig med Iver af Skolerne i sit Stift, især Viborg Skole, for hvilken han gav Love, ligesom han sørgede for, at en ny Bygning opførtes, og at Lærere og Disciple fik bedre Indkomster; ogsaa værgede han strafværdige Di-sciple over for den verdslige Rets Overgreb. Med Kraft arbejdede han paa at befæste Reformationen og holdt Præsterne til strængt at følge Kirkeordinansens Bestemmel-ser; de ugifte Præster tvang han til at gifte sig med deres Husholdersker. I hans Em-bedstid, 1554, blev Aalborg By lagt fra Viborg Stift ind under Vendelbo Stift; 1567 brændte Bispegaarden, men han fik af Kongen Tømmer og anden Hjælp til Gjenop-byggelsen. -- K. J. har vist været en dygtig Mand; han stod paa en meget venskabelig Fod med sin sjællandske Kollega Peder Palladius. Trykte Værker har han ikke efter-ladt sig, men et Par af hans skrevne Bøger, der vare paa Universitetsbibliotheket, gik til Grunde ved dettes Brand 1728; en skreven Postil af ham fandtes i 16. Aarhundre-de hist og her i Præstegaardene. -- K. J. var muligvis 2 Gange gift; den Hustru, der overlevede ham, og som senere giftede sig med Borgmester Morten Hvas, hed Anne og var Datter af Mag. Jens Hansen, Præst ved Viborg Domkirke; hun døde først 1592. K. J., der endnu 1570 havde været i Kjøbenhavn for at raadslaa om at skaffe Midler til Rigets Fornødenheder, døde 2. Marts 1571. Kilder: Krog, Efterretn. om Viborg. Molbech, Hist. Aarbøger III. Hundrup, Lærerstanden ved Viborg Kathedralskole. Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537-1621 I, 666. Kirkehist. Saml. 3. R. IV, 521 ff. Saml. t. Jydsk Hist. og Topogr. VI, 223. Heise, Diplomat. Vibergense. Hun blev (2) gift omkring 1573 med Morten Mortensen Hvass. Han var født om-kring 1542 i Viborg og døde 27. april 1614 i Viborg. Han var borgmester i Viborg 1589-1614 og hospitalsforstander.
Maren Knudsdatter Brynild blev (2) gift med Niels Andersen. Han var født omkring 1505 og døde 1575. Han var borgmester i Viborg 1545-71, indtil 1557 sammen med Jens Kat, derefter sammen med Peder Hegelund.
170
Mads Nielsen 2152 Han var født inden 1500. Han var borgmester i Vejle. De boede i "den store gård overfor midt-broen". Vejle var dengang en vigtig havneby, hvorfra der udgik landeveje til Kolding, Ribe, Varde, Viborg og Horsens. Han døde omkring 1539 i Vejle og blev begravet i Skt Nicolai, Vejle. Han blev begravet i Trefoldighedskapellet (bygget af faderen). Han blev gift med Ellen Christiernsdatter 2153 Hun var født omkring 1510 i Varde. Hun døde 1556 i Vejle og blev begravet i Skt Nicolai, Vejle. Ellen = Lene! Af deres børn kendes:
Jacob (Veile) Madsen (ane 1076), født 27. april 1538 i Vejle. Han døde 24. september 1606 i Odense og blev begravet i Skt Knud, Odense. Han blev gift 13. oktober 1566 i Ribe med Karen Baggesdatter.
Karen Madsdatter, født omkring 1539 i Vejle og død 1583 i Vejle. Hun blev gift med Ni-els Madsen Buch (1532-84). Han var præst i Vejle.
Ellen Christiernsdatter blev (2) gift omkring 1540 med Clemen Sørensen. Han var født 1513 i Ribe. Han var borgmester i Vejle. Han var rig og af den fornemste familie. 1576 bekostede han prædikestolen i Sct Nicolai kirke, hvor han også er begravet neden for prædikestolen sammen med hustruen Maren Hansdatter. Han døde 29. december 1584 og blev begravet i Skt Nicolai, Vejle. Bagge Jensen 2154 Han var født omkring 1511 i Ribe. Han døde 23. oktober 1578 i Ribe og blev begravet i Skt Catharine, Ribe. Han var barnebarn af Anne Bagges, som i sit første ægteskab muligvis var gift med borgmester Peder Bagge i Ribe. Gennem denne slægt synes han at være af adelig herkomst. Som ung fik han af biskop Iver Munck fæstet af "Meldamme", nogle enge ved Ribe, som famili-en muligvis havde testamenteret til kirken. Han var købmand og optræder i 1544 blandt byens 24 mænd, fra 1557 rådmand og i mange år tillige hospitalsforstander. Han var en rig mand og betal-te i 1569 18 Mk i skat. Han blev (1) gift med Karen Krabbe. Hun var datter af Margrethe Krabbe og ukendt mand (Jannik?). Hun døde 1544. Hun var formentlig efterkommer af uradelsslægten Damsgaard-Krabbe. sammen fik de børnene:
Jannik Baggesen, død 14. maj 1566. Han døde i sin ungdom af sår, som han havde fået ef-ter et opgør med præsten Jørgen Tausen (søn af Hans Tausen) i Medelby i Sønderjyl-land. Jørgen Tausen blev dog frikendt for drabet, men pålagt bøder.
Johanne Baggesdatter, født inden 1545. Hun døde i fattigdom i Ribe. Hun blev (1) gift med Peder Graversen. Han var borger i Ribe. Han døde inden 1579. Hun blev (2) gift omkring 1581 med Lavrids Mortensen Skriver.
Bagge Jensen blev (2) gift 1545 i Ribe med Sidsel (Cecilie) Pedersdatter 2155
171
Hun var født omkring 1528 i Ribe. Hun døde 2. april 1579 i Ribe og blev begravet i Skt Cathari-ne, Ribe. De havde børnene:
Peder Baggesen, født 1546 i Ribe. Han døde 19. april 1591 i Ribe og blev begravet i Ribe Domkirke. Han var rådmand i Ribe. Han opførte mellem 1580 og 1590 en anselig og meget smuk gård i Ribe. Han svigersøn, Mads Pors, arvede den og den fik navnet "Porsborg". Han var formentlig den rigeste mand i Ribe på sin tid. Af 12 børn over-levede de 9 ham. Endvidere havde han et slegfredbarn Peder Pedersen, som var hans yngste barn. Han blev (1) gift 30. november 1572 i Ribe med Dorthe Sørensdatter Stage. Hun var født omkring 1558 i Ribe. Hun døde 10. august 1602 i Ribe. Han blev (2) gift med NN.
Karen Baggesdatter (ane 1077), født omkring 1549 i Ribe. Hun døde 4. maj 1615 i Oden-se og blev begravet i Skt Knud, Odense. Hun blev gift 13. oktober 1566 i Ribe med Jacob (Veile) Madsen.
Jens Baggesen, født i Ribe og død 8. maj 1584 i Ribe. Han arvede og beboede faderens hus i Nederdammen i Ribe 1579. 1 kendt datter. Han blev gift 24. november 1577 i Ribe med Karine Jensdatter. Hun var enke efter Hans Jensen i Vejle.
Marine Baggesdatter, født 1552 og død 2. maj 1612 i Ribe. Hun blev (1) gift 14. oktober 1571 i Ribe med Kristen Laugesen. Han var handelsmand, rådmand og hospitalsfor-stander i Ribe og bror til biskop Hans Laugesen. 1 kendt søn. Han døde 14. marts 1595 i Ribe. Hun blev (2) gift med NN.
Anne Baggesdatter, født 1554 i Ribe. Hun døde 19. januar 1601 i Ribe. Hun blev gift 28. november 1574 i Ribe med Ebbe Mogensen. Han havde været svend hos hendes far, og tog borgerskab i Ribe 1570. 1584 blev han hospitalsforstander og 1588 rådmand.
Cecilie Baggesdatter, født 1556 i Ribe og død 8. september 1583. Hun blev gift 9. no-vember 1578 med Lambert Hansen. Han boede i Aalborg.
Gunder Baggesdatter, født 1559 i Ribe. Hun døde 23. juni 1611 i Haderslev. Hun blev gift 6. december 1584 i Haderslev med Hans Villumsen Skomager. Han var borg-mester i Haderslev.
Maren Baggesdatter, født 1563 i Ribe. Hun døde 13. december 1602 og blev begravet i Skt Nicolai, Vejle. Hun blev (1) gift 12. november 1587 i Odense med Lavrids Knudsen Seeblad. Han var født 6. april 1560 i Odense og døde 19. maj 1591 i Odense. Han var købmand i Odense. Hun blev (2) gift 24. august 1595 i Vejle med Klement Sørensen. Han var født 28. januar 1573 i Vejle. Han var storkøbmand og rådmand i Vejle, inden han blev borg-mester (1601). Tillige regnskabsprovst i Jelling syssel. Han døde 1644 i Vejle og blev begravet i Skt Nicolai, Vejle.
NN Valentin 2158 Han var født omkring 1530 og døde omkring 1567. Han var slotsskriver i Wittenberg. Af hans børn kendes:
Magdalene Valentinsdatter (ane 1079), født 1563 i Wittenberg. Hun døde 2. juli 1630 i Domkirke sogn, Århus. Hun blev gift omkring 1585 med Jens Gjødesen Ægidius.
172
Peder Henrichsen Dringelberg 2166 Han var født 27. januar 1500 i Malmø. Han var kannik i Lund. Han er nævnt 1537 i en Herre-dagsdom om arven efter Steffen Dringelberg. Her kan man se flere medlemmer af Dringelberg-familien (efterkommere). Ærkebispen Aage Sparre anklagede ham for ikke at bo på sit gods i Lund, men Peder Dringelberg klarede frisag, fordi der under Grevens fejde gjalt særlige undta-gelsesbestemmelser for ophold i Malmø. Han døde 27. januar 1564 i Lund, Skåne, og blev be-gravet i Lund Domkirke, hvor der på hans ligsten stod: "HER ligger begraven erlig och velbyrdig Mand Peder Dringelberg canike vdi Lund som døde den xxvii Janva. Ano. mdlxiiii". Her var hans våben også afbildet, og det har de tre roser, som karakteriserer Dringelberg-familien. Han blev gift omkring 1550 med Helle Arildsdatter Hake 2167 Hun var født omkring 1529 i København og døde efter 1583. Hun optræder i en sag nr. 531 af 22/10 1551 i Københavns Diplomatorium. (Originalen findes i "Tegnelser over alle landene 1548-1551" i Danske Kancellis arkiv). Sagen drejer sig om en trætte mellem Peder Dringelbergs hustru Helle og Anne Oluf Hansens efterleverske. Kong Christian III sad selv i forsædet med kansler Johan Friis til Hesselager ved sin side. Når sagen gik så højt, skyldes det nok, at Peder Dringelberg var adelig. Det centrale i sagen er følgende: "Ther till suarett oss elskelige Jesper Brockmandt, Erchedegen vdj Aarhuss paa hans Søster for-skrefne Hellis wegne och berette, at forskrefne Helle hagde aldriigh sagdt nogen Snack paa Anne Oluffs obenbare, ..." . Kongen sluttede sagen med befaling til de to koner, at de skulle blive for-ligte og være venner. Jesper Brochmann fortæller her i retten under kongens og kanslerens nærværelse, at Helle Arildsdatter Hake er hans søster, hvis sag han fører. Længere nede i dokumentet siger Helle undskyld for de hastige ord og anfører, at hun og Anne jo var i nær slægt. Det viser sig nemlig, at Anne og Oluf Hansen havde sønnerne Hans og Matz. Den 7/6 1568 skødede Hans Olufsen en søbod til borgmester Arild Hake, sin nære frænde. Bro-deren Matz Olufsen, Henrik Dringelberg, borger Jacob Truelsen og Johan Brochmand hængte deres segl under - sidstnævnte kun en kuglerund klump voks. Dette bestyrker, at Anne Olufsdat-ter var datter af Brochmann. Slægtsforholdet bestyrkes yderligere i et skøde udstedt af borgmester Arild Hake den 18/6 1572, hvori han til vitterlighed blandt andre har Henrich Dringelberg, som han kalder "min søstersøn". (K.D. bd. 1 sag 329). Ved skiftet efter hendes mand fik børnene ejendomme i Malmø og København, men det nævnes ikke, hvad konen Helle fik. Naturligvis fik hun også sin del af boet, og ved et skøde på nabogår-den til matr. nr 51 i København, nævnes det, at den lå "vesten for Helle Peder Dringelbergs går-de". En af dem var gården matr. nr. 14, som Arild Hake d.æ. havde i 1514, Peder Dringelberg i 1553 og hans enke Helle Arildsdatter Hake i 1583. Af deres børn kendes:
NN Pedersdatter Dringelberg (ane 1083), født omkring 1550 i København. Hun blev gift med Jacob Truelsen.
173
Henrich Pedersen Dringelberg, født omkring 1555 i Malmø. Han fik ejendommen i Malmø efter faderen.
Jacob d.y. Fincke 2168 Han var født omkring 1495 i Flensborg, Slesvig. Han døde omkring 1564 i Flensborg, Slesvig. Han var i 1541 medlem af Laurentius-gildet i Flensborg. Købmand og rådmand i Flensborg. Han blev gift omkring 1519 i Flensborg med Brigitte Thomasdatter 2169 Hun var født marts 1495 og døde efter 1550 i Flensborg. sammen fik de børnene:
Elisabeth Fincke, født 1522 i Flensborg og død 21. august 1576 i Flensborg. Også kaldt Elsebe. 3 børn med Hans Lange. Hun blev gift 1542 i Flensborg med Hans Lange (o.1510-71). Han var rådmand i Flensborg, nævnt 1556 og 1561.
Thomas Fincke, død 15. juli 1589 i Flensborg, Slesvig, Tyskland. Han nævnes som råd-mand i Flensborg 1558, 1561 og 1562. Han var borgmester 1564-86. Han blev gift med Margaretha auf der Heide. (efter 1561-1600).
Cathrina Fincke, født omkring 1520 og død 13. februar 1595. Hun blev (1) gift med An-dreas Tiling, død inden 1554. Hun blev (2) gift med Peter Pommerening, død 13. februar 1595 i Flensborg. Han var købmand i Flensborg, rådmand 1560 og borgme-ster 1567. Afskediget 1577.
Jacob Fincke (ane 1084), født 1526 i Flensborg og død 24 marts 1570 i Flensborg. Han blev (1) gift omkring 1553 med Anna thor Schmede. Hun var født februar 1534 i Flensborg og døde 12. januar 1561 i Nikolai, Flensborg. Han blev (2) gift omkring 1562 med Ingeborg. Hun var født omkring 1530 i Flensborg og døde 1606 i Flens-borg.
Thomas thor Smede 2170 Han var født omkring 1495 i Stade. Efter faderens død og et påfølgende arveforlig i 1497 må man formode, at han efter tidens skik som købmandssvend har begivet sig ud på rejser, indtil han 1529 ved hjælp af Jacob Fincke d.y. erhvervede et grundstykke med hus på Holm i Flensborg. Han blev silke- og klædekræmmer i Flensborg, og i 1548 købte han et grundstykke, som lå nord for hans i 1529 erhvervede grund på Holm. 1551 blev han forstander for Helligåndsstiftelsen og ca. 1552 rådmand i byen. Han døde 16. november 1553 i Flensborg og blev begravet i Mariekir-ken, Flensborg. Han blev gift 1531 i Nikolai, Flensborg med Drude Petersdatter 2171 Hun var født omkring 1510 i Nikolai, Flensborg. Hun arvede sin stedfaders ejendom omkring 1530. Det må være hende, der særligt havde købmandsblodet i sig, thi hun fortsatte efter man-dens død forretningen, hjulpet af sin "svend" Harder Vake, som i 1562 blev hendes svigersøn og kompagnon med Reinhold. Hun vandt kongehusets uindskrænkede tillid og blev foruden i han-delssager benyttet i et meget stort antal pengesager. Hun døde 21. juli 1565 i Nikolai, Flensborg. Ved sin død var hun utvivlsomt Danmarks rigeste borgerlige kvinde.
174
Sammen fik de børnene:
Reinhold thor Smede, født 1532 i Flensborg. Han studerede i Strasburg og Wittenberg in-den han i 1562 sammen med svogeren Harder Vake blev optaget som kompagnon i moderens forretning i Flensborg. De overtog forretningen efter hendes død i 1565. Han var rådmand 1574 og 1576. 10 børn. Han døde 8. november 1584 i Flensborg og blev begravet i Nikolai, Flensborg. Han blev gift 1563 i Flensborg med Gesche Lan-ge.
Anna thor Schmede (ane 1085), født februar 1534 i Flensborg. Hun døde 12. januar 1561 i Nikolai, Flensborg. Hun blev gift omkring 1553 med Jacob Fincke.
Mette thor Smede, født omkring 1536 i Flensborg. Hun døde 1565 i Flensborg. Hun blev gift omkring 1557 i Flensborg med Hans Kellinghusen. Han var købmand i Flens-borg.
Sophia thor Smede, født omkring 1538 i Flensborg. Hun døde 21. juli 1565 i Flensborg. Hun blev gift 21. juli 1560 i Nikolai, Flensborg, med Lütcke auf der Heide (o.1530-99). Lütcke = Ludolphus. Han var købmand, måske også borgmester i Flensborg.
Cathrine thor Smede, født omkring 1542 i Flensborg. Hun døde 14. marts 1598 i Flens-borg, Slesvig, Tyskland. Hun blev gift 1562 i Flensborg med Harder Vake (o.1528-99). Omkring 1533 blev han krambodsvend hos Thomas thor Smedes enke Drude, og efter sit giftermål med datteren Cathrine blev han og svogeren Reinhold optaget som kompagnoner i forretningen. Han blev rådmand i Flensborg 1575. 1592 forærede han Sct Johanneskirken en døbefond.
Claus thor Smede, født 22 marts 1547 i Flensborg. Han døde 1. oktober 1590 i Flensborg. Han var medlem af 24 mands rådet i Flensborg 1575, testamentarieforvalter 1579, senere rådmand. Han blev gift omkring 1570 med Dorothea Hamsfort (o.1550-1608).
Junge Iver Siverts 2172 Han var født 1512. Han var staller i Ejdersted 1552-63 og selvejer i Oldensworth. Han var kendt for at være punktlig i sin justits og for at gøre meget for de fattige. Han døde 1563 og blev be-gravet i Oldenswort, Slesvig. Han blev gift med Ode Oldenswort 2173 Hun er nævnt 1535. Hun døde efter 1545. Af deres børn kendes:
Junge Ivers (ane 1086), født oktober 1545 i Eidersted, Holsten. Han døde 1. januar 1589 i Fresland, Tyskland. Han blev gift med Wabi Johannesdatter Tetens.
Johan Tetens 2174 Han var født omkring 1520 og døde 1550-1600. Han var borger i Husum. Han blev (1) gift med Margrethe Hansdatter Heinsen 2175 Hun var født i Eidersted, Holsten. Af deres børn kendes:
175
Wabi Johannesdatter Tetens, født omkring 1550 i Husum. Hun døde 15. juni 1614 i Frue
kirke sogn, København. Hun blev gift med Junge Ivers. Johan Tetens blev (2) gift med NN. Oluf Nielsen Schytte 2252 Han var født omkring 1510 i Løgstør. Han døde omkring 1577. Han var magister og kompastor ved Gråbrødre kirke i Viborg (1543) - omkring 1577, tillige første rektor ved katedralskolen efter reformationen 1540-54. Kannik 1553. Han havde 4 sønner og 2 døtre. Af hans børn kendes:
Peder Olufsen Schytte. Han var præst i Gunderup ved Aalborg. Han blev gift med for-mandens datter. Han blev gift med Maren Kjeldsdatter Trane.
Niels Olufsen Schytte. Han var født omkring 1530 og døde omkring 1601. Han var sog-nepræst i Kobberup ved Skive. Der kendes et brev fra ham 1554, han var da student. 1562 nævnes han som sognepræst i Kobberup ved Skive. Døde efter sandsynligste kilde 1601.
Anders Olufsen Schytte (ane 1126), født omkring 1540 i Viborg. Han døde 1. september 1592 i Viborg. Han blev gift 1577 med Anna Nielsdatter Juul
Niels Sørensen Juul 2254 Han var født omkring 1530 i Viborg og døde omkring 1600 i Viborg. Han var lektor theol og kannik i Viborg. Han blev (1) gift 19. september 1558 i Viborg med Anna Kjeldsdatter Juel 2255 Hun var født omkring 1540. Af deres børn kendes:
Anna Nielsdatter Juul (ane 1127), født omkring 1560 i Viborg. Hun døde 1592 i Aalborg. Hun blev (1) gift 1577 med Anders Olufsen Schytte. Han var født omkring 1540 i Viborg. Han døde 1. september 1592 i Viborg. Hun blev (2) gift omkring 1592 med Ambrosius Hansen. Han døde 1601-02.
Niels Sørensen Juul blev (2) gift med Anna Martini. Jens Andersen 2264 Han var født omkring 1520 i Bjerring. Han døde omkring 1570 i Bjerring. Han hed Andersen eller Madsen. Han var bonde og værtshusholder i Bjerring (Middelsom herred). Han skulle have haft 6 sønner og en datter. Christen Jensen Bering var ældst. Oplysningerne om ham er i 1749 nedskrevet af en af hans efterkommere, sognepræst Vitus Be-ring i Ollerup. Han skriver:
176
"En god ærlig gammel Værtshuusmand ved Navn Jens Andersøn, haver Anno (1496?) længe førend Reformationens Tiid, beboet en stor Gaard i Bering Bye, hvor der endnu findes god Lo-gement for Reysende, i Middelsum Herred udi Wiborg Stift beliggende en stor Miil Sydost for Wiborg. Bemeldte Mand avlede 3 Sønner, Anders, Peder, Mads, som af deres Fæderne og Føde Bye lode sig kalde med Tilnavnet Bering og alle vare fornemme Handels-Mænd, af hvilke An-ders Bering tog sin Bolig i Randers, Peder Bering i Wiborg og Mads Bering ligeledes i Wiborg, som følgende Delineation videre med deres Afkom udviser:". Han blev gift med Inger Christensdatter 2265 Hun var født omkring 1510 i Bjerring. Hun kom muligvis fra Sæby i Holbæk amt. Her var hen-des forældre evt. Christen Nielsen og Else Kirstine Larsdatter. Af deres børn kendes:
Christen Jensen Bering, død 1585. Han skulle have overtaget faderens bondegård i Be-ring. Han blev gift med NN.
Mads Jensen Bering. Han var sognepræst i Kragelund. 2 kendte børn. Han blev gift med Elisabeth Nielsdatter.
Anders Jensen Bering. Han var handelsmand i Randers. 5 kendte børn. Han blev gift om-kring 1611 med Anne Baysdatter. Hun døde 1620.
Peder Jensen Bering (ane 1132), født omkring 1550. Han døde 4. maj 1591 i Viborg. Han blev gift med Kirsten Christensdatter Høg.
Christen Jensen Høg 2266 Han var født omkring 1530 og døde 23. februar 1583 i Ribe. Han var borger i Viborg.Af hans børn kendes:
Kirsten Christensdatter Høg (ane 1133), født omkring 1555 i Aalborg. Hun døde 23. maj 1635 i Viborg, begravet i Gråbrødre kirke (Nørre sogn), Viborg. Hun blev (1) gift med Peder Jensen Bering. Han var født omkring 1550 og døde 4. maj 1591 i Vi-borg. Hun blev (2) gift 1592 med Jacob Lauritsen Skriver. Han var født 1516. Han døde 23. juli 1611 i Viborg og blev begravet i Gråbrødre kirke (Nørre sogn), Viborg. Hun blev (3) gift med Villads Nielsen Brøns. han var født omkring 1560 i Brøns og døde død 1637 i Viborg.
Niels Lauridsen 2400 Han var født omkring 1490 i Sjælland. Han kom i tjeneste hos Ærkebiskop Oluf Engelbrechtson i Trondhjem. Han var her rådmand. Ved reformationen i 1637 blev bispen drevet ud af byen, og Niels Lauridsen blev af Kong Christian III indsat som den første borgmester (byfoged) i Trond-hjem fra 1537. Han udførte 3 rejser til København på byens vegne. På den sidste rejse døde han 1552 i København. Han blev gift med Birgitte Laurentsdatter 2401 Hun var født i Sjælland og døde i Trondhjem, Norge. Af deres børn kendes:
177
Laurids Nielsen Arctander, født 1527 i Trondhjem. Han døde død 9. november 1596 i Stjørdal, Norge. Han blev gift 1554 med Magdalene Sigurdsdatter.
Peder Nielsen Arctander, født 1533 i Trondhjem og død 1609 i Trondhjem. Han blev gift med Ermegaard Caspersdatter Gamshard.
Sigurd Amundsen 2402 Han var født omkring 1490 i Salthammer, Skogn, Norge. Han døde 1573 i Verdal, Norge. Han var født i Salthammer 40 km NØ for Trondhjem. Han var Cantor, Lector og Canonicus Capituli (Se om ham Danske Magaz. Tom. VI. p. 311). Han var sognepræst i Verdal, 60 km NØ for Trondhjem. Han blev gift med Margrethe Hansdatter 2403 Hun var født omkring 1500 og døde 1573 i Verdal, Norge. Hendes navn evt. Magdalene. Af de-res børn kendes:
Magdalene Sigurdsdatter (ane 1201), født 1536 i Verdal. Hun døde 19. november 1595 i København og blev begravet i Verdal. Hun blev gift 1554 med Laurids Nielsen Arctander.
Hans Sigvardsen, født omkring 1530 og død 1593 i Trondhjem, Norge. han var sogne-præst på Inderøy, senere kannik og sognepræst i Trondhjem. Han var Magister, Canik og Sogne-Præst til Tronhiems Domkirke. (Giessing).
Dirck Kemener von Deventer 2468 Han var født omkring 1500. Hans navn bliver også stavet Dirick. Han døde 20. marts 1582 i Flensborg, Slesvig, Tyskland. Han var formentlig far til Rolluf von Deventer i København. Han var købmand i Flensborg og var stiller for nye borgere tilbage til 1558. 14/11 1580 er han nævnt i borgerbogen (Erbkauf). Af hans børn kendes:
Margaretha von Deventer, født omkring 1535 i Flensborg og død efter 1591 i Flensborg. Hun levede 1591. Hun blev gift inden 1558 i Flensborg med Balthasar Lorck (o.1520-89). Han var købmand i Flensborg, samt rådsmand og oldermand for de de-puterede borgere i byen.
Rolluf von Deventer (ane 1234), født omkring 1540. Han døde 1586 i København og blev begravet 3. april 1586 i Frue kirke sogn, København.
Catharina von Deventer, født omkring 1540 og død 29. april 1629 i København. Hun blev gift med Evert Vette (o.1550-99). Han var købmand i Flensborg.
Christen Mikkelsen Wibe 2476 Han var født omkring 1540 og døde 1572 i Lægård v. Holstebro. Han ejede Lægård i Måbjerg sogn ved Holstebro. Slægten Wibe: se Adelårbogen 1948. Han blev gift med
178
Margrethe Christensdatter 2477 Hun var født omkring 1535 og døde 1577. Af deres børn kendes:
Mikkel Wibe, født 1565 i Lægård, Holstebro. han døde 30. marts 1624 i København og blev begravet 4. april 1624 i Nikolaj sogn, København. Han blev opdraget hos far-broderen, som var præst, og gik i skole i Viborg. Derefter tjente han hos Marcus Hess i København (den største købmand i København på den tid). Her foretog han handelsrejser til England, Spanien, Rusland og Island. 1593 tog han borgerskab som købmand i København. Han var hofleverandør og interessent i flere af Christian IV's selskaber, bygmester m.m. Han blev rådmand i 1602 og borgmester i 1607. Han var særdeles anset. Hans lig blev "med stor Frequentz af Rigets Raad, Adel og Uadel" ledsaget til Nicolaj kirke. Af Kjøbenhavns Diplomatorium bd. 6 brev 182 fremgår: Anno 1602, thend 4 februarij, giorde. Michell Wibe sin raadmandtz eed och samme dag søgte sitt sæde. Anno 1609, fredagen den 28 aprilis, bleff Michell Wibe, raadmand, forordnit till borgemester vdj forskrefne Oluff Matzens sted och giorde sin eed for her statholder erlig welbiurdig Breide Rantzow vdj de thre borgemesteris næruerilse. Bleff samme dag sat vdj sit embedis sæde her paa Raadstuen. Anno 1624, thend 30 martij, som waar thridie paaskedag, wed 4 klockeslett effter middag, er Mickell Wibe, borgemester, hastelig henrøcht aff denne elendig werden, effterat hand alle thre helligdage haffde weret wdj kierken thill høigmesse och hørt Gudzs ord, och thridie dagen, forskrefne den 30 martij, vdaggett thill hans bygnings pladtzer vdj Christianshaffn paa Amagger och da igien indkommen vdj hans eget huus. Hans salig liig bleff den 4 aprilis dernest effter med stor freqventz aff rigens raad, adell och w-æddel ledsaget thil S. Nicolaj kiercke och der sammestedtzs vdj chorett hederligen nedsatt och begraffuett wdj hans alders 58 aar. Han blev (1) gift 1593 med Mette Lauritzdatter. Hun var født 1574 og døde 23 marts 1599 i København. Han blev (2) gift 15. juni 1600 med Anne Simonsdatter Surbech. Hun døde 10 marts 1632 i København.
Christen Wibe (ane 1238), født omkring 1570. Han døde 4. januar 1605 i København og blev begravet 7. januar 1605 i Helligånd, København. Han blev (1) gift med Elisa-beth Lauritsdatter Koch. Hun døde 3. marts 1599 i København. Han blev (2) gift omkring 1600 med Else Clausdatter.
13. generation. Hans Bynger 4274 Han var født omkring 1470 i Malmø og døde 1544 i Malmø. Måske udtales hans navn Bønder. Han var handelsmand i Malmø. 1517-19 betegnes han som en af byens fornemmeste borgere (Stadens regnskaber). Han blev rådmand 1524. Han er nævnt i Malmøs stadsbog fra 1508. Der blev skiftet efter ham 12/8 1545.
179
Malmø Rådstueprotokol (stadsbok) 1503-1548, sid 221-224 Anno 1545 den 12. dag augustj bleff thette effterne breff her indschreffuit. Vij Frederick, medtt Gudtz naade Danmarcks, Wendis oc Gottis konning, vduold konning tiill Norge, hertug vdij Sleszuig, Hollstenn, Stormarenn oc Dittmerschen, greffue vdij Olldenborg oc Dellmenhorst, giøre alle viiderligtt, att wy haffue nu soltt, skødtt oc affhentt oc nu medtt dette wort obne breff selge, skøde oc affhendhe fran oss oc waare arffuinge, effterkommende konnin-ger vdij Danmarck, oc tiill oss ellskelige Hans Bønder, borgere vdij Malmø, oc hans arffuinge en wor oc kronens gordtt ligendes vdij Malmø østen nest optil then gord, som forne Hans Bønder nu selffuer vdij boer, oc strecker sig fraa forne Hans Bønders gordt oc y øster indtiill thet strede, som løber egennum then lille Rostocks gorden aff nør oc y sønder fraa Ellse Wedtzells gordt oc indtiill then gade, som løber fraa Helligesthus oc tiill sanctj Peders kircke paa den østre ænde. Item paa den vestre ænde aff nør oc y sønder fraa Ellsse Vedtzells goedtz strecker sigh indtill Michell Wedtzells gordt, att haffue, nyde, bruge oc beholde y lengd oc bred, som dett nu begre-bit er, tiill sig oc sine arffuinge for fuld eyedom tiill euig tiidt, huilken forne gordt der tiihørde Hans Michellssen oc oss oc kronen, er tiillfallden for forbrott goetz, dog saa att forne Hans Bøn-der oc hans arffuinge skulle giffue oc fornøye oss oc waare arffuinge, effterkommende konnin-ger vdij Danmark, eller wor embiidtzmand paa vortt slott Malmøs hwss sex hundritt marck dan-ske pendinge. Oc der som forne Hans Bønder icke nu met dett første fornøger oss eller waare arffuinge, effterkommende konninger vdi Danmarck, da skall hand eller hans arffuinge orligen fornøye vor embiidtzmand paa Malmøges huss aff huerge thiuge marck en marck tiill rente pen-dinge, saa lenge hand eller hans arffuinge fornøge oss eller waare arffuinge, effterkommende donninger vdij Danmarck, forne sex hundritt marck. Thij forbiude vy alle vaare foeder, em-biidtzmend, borgemestere, raadmendt oc alle andre forne Hans Bønder eller hans arffuinge her emodt paa forne gordt oc iord att forhindre eller forfang att giøre vnder wortt hyllest oc naade. Giffuit vdij vor kiøbstad Malmø løffuerdagen nest effter diuisionis apostolorum dag [17.juli] aar etc. 1529 vnder wort signette. Relator her Albrett Raffnsborg, riiddere. Han blev gift med Gertrud 4275 Hun døde inden 1544 i Malmø. Hun er nævnt som hustru til Hans Bynger 1530 i Malmøs stads-bog. Endvidere nævnt som mor til Dirich Arentsens hustru 1545. Af deres børn kendes:
Anne Hansdatter Bynger (ane 2137), født omkring 1502 i Malmø. Hun døde 1545 i Malmø. Hun blev gift med Dirich Arendtsen.
NN Hansen Bynger. Han døde inden 1545. David Thomessøn 4282 Han var født omkring 1480 i Skotland og døde død 1521 - 1550. Han var skotsk af fødsel. Man antager, at han som købmand kom til Danmark, hvor han slog sig ned i Helsingør med sin fami-lie. Han blev borgmester i Helsingør 1521. Et alter i Skt. Olai kirke i Helsingør for Skt Iacob, Skt Andreas og den skotske helgen Skt Ninianus er stiftet af ham og hustruen. Af hans børn kendes:
180
Elline Davidsdatter (ane 2141), født omkring 1510 og død efter 1549 i Helsingør. Hun blev (1) gift med Iens Henniksen. Hun blev (2) gift med Sander Leiel. han var født omkring 1500 i Skotland og døde 21. februar 1560 i Skt Olai, Helsingør.
Hans Davidsen, født i Helsingør og død efter 1531. Han blev rådmand i Helsingør 1531. Han blev gift med Margrethe Hansdatter.
Jens Lauridsen Løvenbalk 4296 Han var født omkring 1470 i Tjele. Han døde omkring 1508 i Tjele og blev begravet i Gråbrødre kirke (Nørre sogn), Viborg. Han var verdslig kannik ved Viborg domkring apitel (nævnt 1471 og 1507). Han blev gift med Helene Pedersdatter Munk 4297 Hun var født omkring 1475 i Holbækgård, Holbæk, Rougsø. Hun døde i Viborg og blev begravet i Gråbrødre kirke (Nørre sogn), Viborg. Af deres børn kendes:
Thøger Løvenbalk Jensen (ane 2148), født omkring 1500. Han døde 19. april 1538 i Vi-borg og blev begravet i Gråbrødre kirke (Nørre sogn), Viborg. Han blev gift omkring 1532 med Anne Pedersdatter.
Knud Brynild 4302 Han var født omkring 1475 i Viborg. Han var borgmester i Viborg. Af hans børn kendes:
Maren Knudsdatter Brynild (ane 2151), født omkring 1505 og død 1575 i Viborg. Hun blev (1) gift inden 1535 med Jens Hansen. Han var født omkring 1500. Han døde 2. september 1558 i Viborg og blev begravet i Domkirken, Viborg. Hun blev (2) gift med Niels Andersen. Han var født omkring 1505 og døde 1575.
Niels Jensen 4304 Han var født omkring 1470. Han er nævnt som rådmand i Vejle 1503, hvor kong Hans overdrog ham Kobbelmede eng syd for åen, formentlig som vederlag for øksne og anden proviant til kri-gene i Sverige og Ditmarsken. Han boede tæt ved den gl Sct Nicolai kirke og tilbyggede kirkens søndre korsarm (Trefoldighedens kapel) i 1518. I januar 1523 modtog Chr II sin opsigelse som konge under et ophold hos Niels Jensen. Han var velstillet, ejede jorder og handlede. I 1511 fik han således kongens tilladelse til at udføre 300 øksne. Hans farfar var muligvis adelig. Han døde 1528 i Vejle og blev begravet i Skt Nicolai, Vejle. Han blev gift med Kirstine Christensdatter 4305 Hun var født omkring 1465 i Vejle og døde eftert 1521 i Vejle. Jacob Madsen kalder i sit testa-mente sin farmor Kirstine Jons. Med mindre hun giftede sig med en Jens eller Jon efter sin mands død, må hendes far have heddet Jens. Af deres børn kendes:
181
Mads Nielsen (ane 2152), født inden 1500. Han døde omkring 1539 i Vejle og blev begra-vet i Skt Nicolai, Vejle. Han blev gift med Ellen Christiernsdatter.
Oluf Nielsen, død 1560. Han var sognepræst i Vejle, formentlig først katolik. Han havde studeret i udlandet og var særdeles verdslig.
Christiern Nielsen 4305 = 2078 Gift med NN Nielsdatter 4306 = 2079 Se disse personer ovenfor. Jens Pedersen Bagge 4308 Han var født omkring 1481. Han virkede i Ribe. Nævnt omkring 1511. Han døde omkring 1512 i Ribe. Af hans børn kendes:
Bagge Jensen (ane 2154), født omkring 1511 i Ribe. Han døde 23. oktober 1578 i Ribe og blev begravet i Skt Catharine, Ribe. Han blev (1) gift med Karen Krabbe, død 1544. Han blev (2) gift 1545 i Ribe med Sidsel (Cecilie) Pedersdatter. Hun var født om-kring 1528 i Ribe. Hun døde 2. april 1579 i Ribe og blev begravet i Skt Catharine, Ribe.
Peder Ibsen 4310 Han var født omkring 1490 i Ribe og døde omkring 1535 i Ribe. Han var købmand i Ribe, nævnt fra 1519. Han og faderen var i 1520'erne Ribes, ja Danmarks betydeligste eksportører af kvæg til de tyske markeder. Han blev rådmand i Ribe senest 1528. Han blev gift med Anne Peders 4311 Hun var født omkring 1496. Hun døde 1. maj 1575. Hun kaldes Peders efter sin første mand. Hun overtog fæstet af gården Ondaften (nuværende Lundgård), som ligger i Farup sogn lige ved Ribe Markskæl. Kort før sin død i 1575 overdrog hun dette fæste til sin søn Hans. Af deres børn kendes:
Sidsel (Cecilie) Pedersdatter (ane 2155), født omkring 1528 i Ribe. Hun døde 2. april 1579 i Ribe og blev begravet i Skt Catharine, Ribe. Hun blev gift 1545 i Ribe med Bagge Jensen.
Anne Pedersdatter, født inden 1530 i Ribe. Hun døde 6. april 1562 i Ribe. Hun blev 32 år gl. Hun blev gift omkring 1540 med Jens Christensen Hegelund (e.1505-1570). Han var studehandler i Ribe. Rådmand 1544-54. Borgmester 1554-71 i Ribe. Endvi-dere hospitalsforstander fra 1556. Han boede i Mellemdammen. Han blev 70 år gl.
Anne Peders blev (2) gift med Jørgen Pedersen Juel. Han var født omkring 1496 i Horsens og døde 21. april 1546 i Ribe. Han var født i Horsens, men nedsatte sig som købmand i Ribe, hvor
182
han handlede med klæde og vin. Han var borgmester 1537-46. Efter den tidligere borgmesters død i 1543, fæstede han af kongen Snebeltange, som var en større eng, som støder op til Holme-ne i byens udkant. Efter hans død i 1546 prises han i to digte som en "fuldkommen guddomme-lig" mand, hvad enten man tager hensyn til hans karakter, hæderlige levned eller store åndsgaver. Han prises for duelighed og retfærdighed som dommer, fredsommelighed og hjælpsomhed. Henrich Axelsen Dringelberg 4332 Han var født omkring 1472 i Malmø. Han døde inden 1528 i Malmø. Han var adelig, mens ko-nen var af borgerlig herkomst. Ellers findes kun sparsomme oplysninger om dem. Han blev gift med Kirstine Pedersdatter 4333 Hun var født omkring 1475 i Malmø. Ifølge Thiset førte hun en sag i 1530, hvor der står: "Kir-stine Pedersdatter enke 2/7 1528 efter Henrik". Af deres børn kendes:
Peder Henrichsen Dringelberg (ane 2166), født 27. januar 1500 i Malmø. Han døde 27. januar 1564 i Lund, og blev begravet i Lund. Han blev gift omkring 1550 med Helle Arildsdatter Hake.
Arild d.æ. Hake 4334 Han var født omkring 1460 i København. Hans navn staves af samtiden på flere forskellige må-der. Arild Hake d.æ. nævnes fra 1505 til 1519. I 1505 boede han i et hus ved Amagertorv. I efterretninger om byens regnskaber i 1505 ser man, at han er en betydelig kreditor, som byen skylder penge for udført arbejde. Før 1514 opførte Arild Hake en del lejeboder på Østergade. Dem, eller en del af dem, mageskiftede han den 7/10 1514 med Vor Frue Kirke. Den 7/10 1514 bor Arild Hake d.æ. på matr. nr. 14 i Strand Kvarter, og samme dag køber han matr. nr. 15 lige ved siden af og benævnes i den forbindelse rådmand. Siden ejes den af Arild Hake d.y. Fra perioden omkring 1510 til 1514 førtes en fortegnelse over våbenført mandskab. Heri står der under Strand Rodemål, at Arild Hake stiller "sielff iiij" (selv fjerde), hvilket betyder, at han stiller fire udrustede mand, hvoraf hen selv er den ene. Heraf kan man ved sammenligning med andre forstå, at han hørte til blandt de bedre stillede i samfundet. Den 14/11 1511 fik Arild Hake d.æ. og to andre københavnske købmænd brev om den begunsti-gelse, at "the mwe nw lade vdføre her aff riiget oc till Hamborg kiødt, smør, aal oc andre ware ...". De får også oplysning om skib og tidspunkt. I et gavebrev til St. Nikolaj Kirke 1517 står "Aryll Hacke" blandt bidragyderne. I 1518 skylder byen iflg. Magistratens Vedtægtsbog endnu (tilacters = til rest) Arild Hake xxvi marck for noget arbejde ved Østre Port. I 1517 betalte han xxvj marck jordskyld bag Østre Port, og endelig mødte han fredagen nestefter "Santa Lusij Pape" 1519 for det siddende råd på Københavns rådhus. Han var således stadig en af byens kreditorer. Vi ved, at Arild Hake d.æ. havde stedsønnen Jesper Brochmann og selv to børn. Helle Arildsdat-ter Hake og Arild Hake d.y. At dette er rigtigt, ved vi fra et skøde af 18/6 1572, som Arild Hake
183
d.y. udsteder. Blandt vidnerne nævnes "Henrich Dringelberg min søstersøn" og Jacob Truelsen. Han blev gift med NN 4335 Hun var (1) gift med NN Brochmann. Var hans navn Albret Brochmand, som boede ved Ama-gertorv 1496? Med ham fik hun sønnen:
Jesper Brochmann, født 1488 i København. Han døde 11. november 1562 i København og blev begravet i Frue kirke sogn, København. Af DBL 1. udgave (A. Heise) frem-går: Brochmand, Jesper, 1488-1562, kongl. Sekretær, var født i Kjøbenhavn, studerede i Tyskland, blev derpaa ansat ved Kong Hans' Hof, efter hvis Død han atter drog uden-lands og i hele 3 Aar opholdt sig ved det pavelige Hof. Efter Hjemkomsten blev han af Christian II ansat som øverste Sekretær i Kancelliet og udøvede fra nu af i en lang Aarrække under tre Konger en meget stor Indflydelse, ligesom han ogsaa efterhaan-den opnaaede flere gejstlige Værdigheder, især som Ærkedegn i Aarhus, skjønt han aldrig havde Sæde i Kapitlet. Blandt de utallige Hverv, der i denne lange Aarrække vare ham betroede, skal her blot omtales, at han 1520 ledsagede Kongen til Stock-holm og ved sin Aandsnærværelse skal have reddet en af Munkene i Nydale Kloster, i det han udgav ham for en af sine Skrivere. Med Moder Sigbrits Parti stod han sig næppe godt; han skal ogsaa en Tid paa hendes Anstiftelse have siddet i Fængsel. Hans aabenhjærtige, joviale Karakter, der har sat sig mange Mærker i hans ejen-dommelige Breve, gjorde ham ogsaa til Fjende af Folk som Diderik Slagheck, hvem han, da han saa ham føres til Skafottet, tilraabte et «Løn som forskyldt». J. B.s Skil-dringer af Stemningen i Landet skulle have fremkaldt Christian II's endelige Opbrud fra Danmark. -- Under Frederik I brugtes J. B. oftere som Sekretær ved diplomatiske Sendelser, saaledes 1530 ved det store Varberg-Møde mellem danske og svenske Udsendinger. 1532 blev han med det kongelige Segl sendt med Knud Gyldenstjerne til Oslo og deltog i Forhandlingerne angaaende Christian II's Lejdebrev; han betrag-tede ogsaa den med Christian II sluttede Kontrakt som en for Danmark heldig Ende paa Striden. -- Efter Frederik I's Død og under Grevefejden sluttede J. B. sig til Chri-stian III's Sag; han deltog saaledes i de store Forhandlinger i Hamborg i 1536 og op-holdt sig ogsaa under Kjøbenhavns Belejring i Roskilde, hvorfra Regeringen da før-tes. Sin Stilling som øverste Sekretær i Kancelliet bevarede han under Christian III og brugtes ogsaa i Aarene 1539-41 som Sekretær ved diplomatiske Forhandlinger med Sverige. Omtr. fra 1545 maatte han dog paa Grund af Svagelighed opgive sin Stilling i Kancelliet og tilbragte sine sidste Aar i sin Gaard i Kjøbenhavn, hvor han døde 11. Nov. 1562, 74 Aar gammel. Han havde tidlig sluttet sig til Lutherdommen, hvortil hans Ungdomserindringer fra det fordærvede Romerhof synes at have bidra-get sit. Han omtales altid med den største Højagtelse, ikke mindst af Brødrene Palla-dius, som han i tidligere Aar havde taget sig af. Han havde giftet sig med en Enke, Abelone, hvis Datter af 1. Ægteskab, Maren Tønnesdatter, senere skaffede ham man-ge Bryderier. Kilder: Danske Mag. VI, I ff. 34 ff. 3. R. III, 25 ff. Ny kirkehist. Saml. IV, 51 ff. A. D. Jørgensen, De danske Rigsarkivers Hist. S. 152.
184
Jesper Brochmann voksede op hos stedfaderen Arild Hake d.æ., som næppe havde økonomiske problemer med at sende stedsønnen på Lunds Universitet i 1502 og give ham en videre uddannelse. Han var sekretær for Danske Kancelli o. 1514 til 1545, i hvilken periode han løste en række diplomatiske opgaver for kongen. I 1542 blev han som tak for sin indsats forlenet med Gundsøgård en halv snes km nord for Roskilde. Gården havde ni tilliggende fæstegårde, men Jesper Brochmann blev ikke adlet med dette. Snart efter at Frederik II var kommet til magten i 1559, krævede han alle domkring apitler undersøgt og pådømme, hvis der var nogen, der oppebar løn uden at residere. Jesper Brochmann, der nu var svagelig, var én af dem, idet han boede i København og var ærkedegn i Århus. Han var godt klar over, at nogen var ude efter "gode ben". Derfor skrev han 13/10 1560 et brev til kongen og fortalte om sin dårlige førlighed og føjede dertil, at "myn arme Hustru nu liet suarligen siug vnder Guds Hand siiden III. Vger effther poske er saa forkommen, at jeg ikke wed, nar ieg haffuer henne død eller leffuendis". Han beholdt så sit embede til sin død den 11/11 1562, jf. hans grav-sten i Vor Frue Kirke. Han blev gift med Apellone.
Sammen med Arild Hake d.æ. fik hun børnene:
Arild d.y. Hake, født omkring 1527 i København. Arild Hake d.y. blev rådmand ved et møde på rådhuset i 1543, idet der under dette år står: "Arild Hacke blef roedmand i Jesu naffn ther efter then sidste contract om tønnerne bleff gjort med K.M. [Kongelig Majestæt] oc hand haffuer betalt forschrewfne lxx [70] daler". Kort tid efter bliver han borgmester i København og var det til 1569. Han træffes ofte sammen med svo-geren Jacob Truelsen (se denne). I 1576 blev han laugsbroder i Dansk Compagni samtidig med Jacob Truelsen. Af Kjøbenhavns Diplomatorium bd. 6 fremgår: Thette efftherschreffne er antegnit for enn hugkomelsse om borgermestere och raad her vdi Kiøbenhaffn fraa anno 1558 och saa fremdelis effther Guds willie. Anno 1558 paa Sct. Andreæ apostoli afften for Juli, tha war Anders Godske, Jesper Oluffsen och Mickell Schriffuer borgemestere. Rasmus Kieldesmid, Lauris Mulle, Arild Hake, Mester Lauris Bøssestøber, Lauris Matzenn, Christen Weiger oc Oluff Hamer raadmend, oc efftherthi ther war ekonn iij borgemestere, tha bleff same dag Mas Schriffuer oc Claws Perlesticker sett till raad-mend, saa the [ere] xij tilhobe vdi raadit. Anno 65 onsdagen, som war thend 7 nouembris, tha bleff Arild Hake och Marcus Hess set tiill borgermestere paa Raadhusit vdaff slotzheren Jens Trudsen y kongens naffn. Anno 69, thend 6 junij, tha jndførde Jochim Beck, renttemester, Jurgen Pederssen oc Hans Olssen, raadmend, att sidde och were borgermestere, Jurgen Pederssen vdj Arild Hacks sted, som same tid bleff afftackit aff hans borgermesters beffaling, och Hans Olssen vdj salig Knud Schriffuers sted.
Helle Arildsdatter Hake (ane 2167), født omkring 1529 i København og død efter 1583. Hun blev gift omkring 1550 med Peder Henrichsen Dringelberg.
185
Peter Nielsen 4336 Han var født omkring 1460 og døde omkring 1530. Nielsen = Nigelsen. Han var rådmand i Flensborg. Han pantsatte Visgård i Tinglev sogn til klostret i Løgum. Pantet blev senere indløst af hans barnebarn Thomas Fincke (Flensborg). Han blev gift omkring 1494 med Agathe 4337 Hun var født omkring 1465 og døde 1500-50. Hun blev (1) gift med Jacob Fincke, død 1493. Hun blev (2) gift med Peter Nielsen. Af deres børn kendes:
Jacob d.y. Fincke, født omkring 1495 i Flensborg. Han døde omkring 1564 i Flensborg. Han blev gift omkring 1519 i Flensborg med Brigitte Thomasdatter.
Claus thor Smede 4340 Han var født omkring 1460 og døde inden 1497. Hans fornavn var muligvis Reinhold. Han var købmand i Stade. Han døde før 1497, hvor enken Gesche indgik arveforlig med børnene Thomas thor Smede og Gretken (Grete) thor Smede. Han blev gift med Gesche 4341 Af deres børn kendes:
Thomas thor Smede (ane 2170), født omkring 1495 i Stade. Han døde 16. november 1553 i Flensborg og blev begravet i Mariekirken, Flensborg. Han blev gift 1531 i Nikolai, Flensborg med Drude Petersdatter.
Gretken (Grete) thor Smede. Peter Jepsen 4342 Han var født omkring 1480. han døde omkring 1525 i Nikolai, Flensborg. Han var købmand i Flensborg. Han blev gift omkring 1508 i Nikolai, Flensborg med Kathrine Jensdatter Lorup 4343 Hun var født omkring 1485 i Nikolai, Flensborg og døde sst. omkring 1542. Af deres børn ken-des:
Drude Petersdatter (ane 2171), født omkring 1510 i Nikolai, Flensborg. Hun døde 21. juli 1565 i Nikolai, Flensborg. Hun blev gift 1531 i Nikolai, Flensborg med Thomas thor Smede.
Kathrine Jensdatter Lorup blev (2) gift omkring 1530 med Claus Potter. han var født omkring 1495 og døde omkring 1541 i Flensborg. Han var købmand i Flensborg.
186
Iver Siverts 4344 Han var født 1450-80 og døde 1512. Han var staller i Ejdersted 1511-12, idet Otto Rantzau kun var staller nogle få måneder i 1511. Han boede i Cathrineharde. Han blev gift med Margaretha Feddersdatter 4345 Hun var født omkring 1495. Af deres børn kendes:
Junge Iver Siverts (ane 2172), født 1512. Han døde 1563 og blev begravet i Oldenswort, Slesvig. Han blev gift med Ode Oldenswort.
Junge Hans Heinsen 4350 Han var født inden 1556. Af hans børn kendes:
Margrethe Hansdatter Heinsen (ane 2175), født i Eidersted, Holsten. Hun blev gift med Johan Tetens.
Jacob Schytte 4504 Han var født omkring 1460 i Ambrun, Tyskland og døde 1550 i Løgstør. Han var tolder og præst i Løgstør (1490). Af hans børn kendes:
Mads Jacobsen Schytte, født 1489 i Løgstør og død 1550 i Brorstrup. Han var sognepræst i Brorstrup-Ravnkilde og provst over Års herred. Han kom til kirken før reformatio-nen. Navnet på hans hustru kendes ikke.
Oluf Nielsen Schytte (ane 2252), født omkring 1510 i Løgstør og død omkring 1577. Kjeld Juel 4510 Han var født omkring 1510 i Viborg. Han døde 2. marts 1571 i Viborg. Han var lektor theol i Viborg 1544 og biskop sst 1549-71. Fra hans første ægteskab kendes:
Anna Kjeldsdatter Juel (ane 2255), født omkring 1540. Hun blev gift 19. september 1558 i Viborg med Niels Sørensen Juul.
Han blev (2) gift med Anne Jensdatter, død 1592 i Viborg. Jens Høg 4532 Han var født omkring 1500 og døde efter 1538. Han var borger i Viborg. Nævnt 1538. Af hans børn kendes:
Christen Jensen Høg (ane 2266), født omkring 1530. Han døde 23. februar 1583 i Ribe.
187
Amund Gjertsen 4804 Han var lagmand og jordejer og døde i Salthammar i Skogn, Nord-Trøndelag i Norge. Han blev (1) gift med NN Ottarsdatter 4805 Af deres børn kendes:
Sigurd Amundsen (ane 2402), født omkring 1490 i Salthammer, Skogn, Norge. Han døde 1573 i Verdal, Norge. Han blev gift med Margrethe Hansdatter.
14. generation. Laurids Mogensen Løvenbalk 8592 Han var født inden 1432 i Avnsbjerg, Sjørslev. Laurids arvede Tjele efter sin halvbror Christiern Eskildsen, som nævnes 1462. Han havde 1473 og 1486 Mors i forlening, men lejede også gods af Mariager Kloster. Han er nævnt 1485 som en af Bo Høgs frænder og deltog i Hyldningen i Lund i 1487. I 1488 findes et dokument der viser han "leiede Gods for Livstid" af Herman Flemming. Han levede i hvert fald i 1500, da han nævnes som medudsteder af et vidne i Viborg Landsting. Han døde september 1500 i Tjele, begravet i Mariager Kloster, Mariager. Han opførte et kapel på sydsiden af Mariager kirke (nu nedrevet), hvor han blev begravet. Han blev (1) gift omkring 1467 med Anne Joakimsdatter Flemming 8593 Hun var født omkring 1430 i Bjørnsholm. Hun døde omkring 1488 og blev begravet i Mariager Kloster, Mariager. Hendes ligsten findes i Mariager Kloster. Hun blev (1) gift inden 1458 med Anders Ebbesen Galt. Han var født omkring 1425 i Tyrrestrup og døde inden 1466 i Sverige. Han var 1447 Hofsinde og 1457 Lehnsmand på Ravnsborg. Han mødte 1458 på skiftet i Horsens efter sin Hustrus fader Hr. Joachim Flemming og skrev sig 1459 til Engestofte i Musse Herred. Han solgte samme år sin hustrus Andel i Bjørnsholm til Hr, Erik Ottesen Rosenkrantz og stadfæ-stede 1460 med sine søskende deres morbroders Jens Olufsens gave til Mariager Kloster. Han var Lehnsmand på Kolding og faldt i Sverige før 29 Juli 1466, da enken på egne og sin søn Jør-gens vegne solgte Gods til Hr. Erik Ottesen. Sammen fik de børnene:
Jørgen Andersen Galt, født omkring 1460 i Kolding og død inden 1488. Iver Andersen Galt, født omkring 1465 i Kolding. Han døde som lille.
Anne Joakimsdatter Flemming blev (2) gift med Laurids Mogensen Løvenbalk, med hvem hun fik børnene:
188
Jens Lauridsen Løvenbalk (ane 4296), født omkring 1470 i Tjele. Han døde omkring 1508 i Tjele og blev begravet i Gråbrødre kirke (Nørre sogn), Viborg. Han blev gift med Helene Pedersdatter Munk.
Jørgen Lauridsen Løvenbalk, født omkring 1474 og død efter 1531. Han gjorde sammen med sine søskende et mageskifte med Viborg Domapitel. I dette står: "Eth wenligt mageskyfft mett hederlig capitell." Se diplomaticum Viborg 1529, side 169.
Laurids Mogensen Løvenbalk blev (2) gift omkring 1490 med Karen Pedersdatter Bille. Hun var søster til biskop Ove Bille i Århus. Hun døde efter 1511 og blev begravet i Viborg Domkir-ke. Sammen fik de børnene:
Knud Lauridsen Løvenbalk, født omkring 1495 i Tjele og død inden 1531. I 1508 gik han i skole i Roskilde.
Mogens Lauridsen Løvenbalk, født omkring 1496, død 16. oktober 1534 i Lundby, Aal-borg. Af DBL 1. udgave (A. Heise) fremgår: Løvenbalk, Mogens Lauridsen, --o.1536, til Tjele, Ridder, Søn af Laurids Mogensen L. til Tjele og Maren Bille, Søster til Biskop Ove B., forlenedes 1523 med Nørlyng Herred og færdedes 1525 i Skotland, hvor han som Frederik I's Sendebud modvirke-de Christian II. 1529 deltog han som Skibschef i Mogens Gyldenstjernes Tog til Akershus. Mest bekjendt er han bleven ved sit Forhold til Genete Cragengelt, «den skotske Kvinde paa Tjele», hvorom henvises til IV, 99. Han døde o. 1536, hvorpaa Tjele tilfaldt hans Søster Maren Lauridsdatter i hendes Ægteskab med Erik Skram, da Mogens L.s Børn med Genete ikke anerkjendtes for ægtefødte. Han havde i Skotland fundet sig en pige af adelig herkomst: Genete Jakobsdatter Craigengelt som var af greverne Montroses slægt. Hun giftede sig efter Hr. Mogens' død med en "ufri" mand ved navn: Hans Skriver. Han blev gift med Genete Ja-cobsdatter Craigengelt (o.1500-67).
Maren Lauridsdatter Løvenbalk, født omkring 1500. Hun blev gift 8. august 1529 i Vi-borg med Erik Fasti Skram (o.1500-68). Han var Landsdommer fra 1546-58 og som sådan forlenet med Holstebrogaard også kaldet Bisgaard, der tidligere havde til-hørt Ribe Bispestol. Efter hustruens død erhvervede Erik Skram Tjele, men måtte 1557 føre process med Mogens Lauridsen Løvenbalks og Genete Cragengelts (den skotske kvinde på Tjele) søn Knud Mogensen om dennes ægtefødsel og arveret til Tjele.
Peder Bagge 8616 Han var født 1425-50. Han døde inden 1486 i Ribe. Peder Bagge, døde formentlig 1483 eller 1486 i Ribe, hvor han var borgmester. Han havde en søn Jens Petersen Bagge der døde i Ribe ca. 1511. Denne havde også en søn (men med hvem) der hed Bagge Jensen f. 1511 død 1578 og som var storkøbmand, rådmand og hospitalsforstander i Ribe. Familien Baggesen: Der var i det 14., 15. og begyndelsen af det 16. århundrede i Ribe en stærkt blomstrende familie Bak eller Baghe. Dens første bekendte medlem var rådmanden Niels Bak, som døde 1350 under og af den sorte død. Han døde kort tid efter sin hustru, fru Es', som rimeligvis var en søster til biskop Peder Thuresen. Da denne upåtvivlelig var af adelig slægt, er det rimeligt, at Niels Bak'
189
også har været det. Vi ser derfor også, at Hans Bak', som døde 1425, efterlod sig betydeligt bøn-dergods. Godik Bak', som var rådmand 1394, borgmester 1408 og 1424, førte i sit segl et adeligt skjold, hvori ses 2 figurer, som ligner hummerklør. En søster af ham var vistnok gift med adels-manden Hennike Piksten, som var rådmand i Ribe. Imidlertid havde en Lydikin Bak' været råd-mand 1372 og senere. Peder Bagge var rådmand 1479 og borgmester 1481. Mere vides om Las Pedersen Baghe, som uden tvivl var den foregåendes søn. Han var rådmand 1481 og borgmester (efter faderen?) 1483 og indtil sin dåd 1514. Derudover var han dronning Kirstines tolder i Ribe og stiftede Hellig Korses Kapel udenfor byen. Han efterlod en enke, Else, og en søn, Peder, der var præst. Det er ikke usandsynligt, at den yng-re familie på kvindesiden nedstammede fra den ovenomtalte gamle slægt. Den første mand, som nævnes af hin yngre familie, er Bagge Jensen. Han var et barnebarn af en kvinde ved navn Anne Bagges, der havde været gift 3 gange. Hendes første mand, hvis navn hun efter datidens skik, i det mindste i Ribe, bestandig vedblev at bære, havde altså heddet Bagge. Hendes anden mand hed Åge, den tredje Peder Nielsen. Omtrent 1475 havde hun og hendes første mand ejet Sem-gård, en lille hovedgård i Sem sogn. Denne ejendom havde hendes tredje mand overdraget til biskop Iver Munck mod at få halvdelen af nogle enge ved Ribe af navn "Meldamme" i fæste uden nogen afgift. Anne Bagges havde tillige en eng i fæste af Kapitlet (1509), og en anden af arkidiakonatet. Også dette tyder på, at hun eller hendes mand var af en anselig herkomst på ste-det, da det i almindelighed var efterkommere af de oprindelige givere, som havde sådanne kirken tilhørende ejendomme i fæste. I mangel af efterkommere blev fæstet gerne, som en gunstbevis-ning overdraget til mere ansete mænd. Når der nu tillige tages hensyn til det mindre almindelige navn Bagge, som vedblev at holde sig i den yngre familie, så at der tilsidst endogså deraf danne-des et fast familienavn Baggesen, er det ikke urimeligt, at Anne Bagges første mand har været af den gamle patriciske slægt, måske er han den samme, som den ovennævnte borgmester Peder Bagge. Af hans børn kendes:
Jens Pedersen Bagge (ane 4308), født omkring 1481 og død omkring 1512 i Ribe. Ib Christensen 8620 = 2108 Se ovennnævnte person ovenfor. Axel Tellefssøn 8664 Han var født omkring 1443 i Malmø. Han boede på familiens gård i Malmø. Han blev gift med Dorothea Henrichsdatter Dringelberg 8665 Hun var født omkring 1443 i Malmø og døde omkring 1519. Det vides ikke, hvornår hun indgik ægteskab med Jep Jensen. Måske kom hun til Maribo Kloster efter hans død. Thiset har noteret hende som Jep Jensens efterleverske og noteret "Maribo Kloster Juli 22 1511". 8/11 s.å. forærede hun en gylden krone og andre guldsmykker til Vor Frue i København. Betingelserne for opbeva-
190
ring af denne gave bekræftes på hendes svigerdatter Kirstines vegne af to rådmænd i København den 17/10 1530. 3/2 1512 skrev biskop Johan Jepsen (Ravensberg) af Roskilde til Kong Hans og bad ham hjælpe sig. Biskoppen havde i sin tid, da han skulle til England i kongens ærinde, pantsat nogle klenodi-er hos møntmester Henrich Dringelberg. Nu havde han uden held henvendt sig til møntmesterens datter for at få klenodierne igen. Om det lykkedes vides ikke. Hun døde omkring 1519. Sønnen Henrich førte slægten videre og fik gården i Malmø, mens Steffen jo var præst i Lund. Sammen fik de børnene:
Margrethe Axelsdatter Dringelberg, født omkring 1465 i Køln, Tyskland. Hun blev gift med Peder Flomme.
NN, født omkring 1468. Hun blev gift med Claus. Steffen Axelsen Dringelberg, født omkring 1470 i Malmø og død omkring 1533 i Malmø.
Han blev værge for kapellet i Malmø efter morbroderen, men havde ellers sit virke som præst ved domkirken i Lund. I 1532 var han "apostolica notarius publicus" pen-nefører ved valget af Torben Bille til ærkebiskop [1532-36, meget papistisk, fængslet som den første efter Grevens Fejde], da Aage Sparre resignerede.
Henrich Axelsen Dringelberg (ane 4332), født omkring 1472 i Malmø og død inden 1528 i Malmø. Han blev gift med Kirstine Pedersdatter.
Dorothea Henrichsdatter Dringelberg blev (2) gift med Jep Jensen, født omkring 1450 og død inden 1511. Jens Clausen Lorup 8686 Han var født omkring 1450 i Flensborg. Han var købmand i Flensborg. Af hans børn kendes:
Kathrine Jensdatter Lorup (ane 4343), født omkring 1485 i Nikolai, Flensborg og død omkring 1542 i Nikolai, Flensborg. Hun blev (1) gift omkring 1508 i Nikolai, Flens-borg med Peter Jepsen. Han var født omkring 1480. Han døde omkring 1525 i Ni-kolai, Flensborg. Hun blev (2) gift omkring 1530 med Claus Potter. Han var født omkring 1495 og døde omkring 1541 i Flensborg.
Sievert Sievertsen 8688 Han døde efter 1482. Han kaldes af nogle genealoger Sievert Harms. Af hans børn kendes:
Iver Siverts (ane 4344), født 1450-80 og død 1512. Han blev gift med Margaretha Fed-dersdatter
191
Fedder Asens 8690 Han var født oktober 1475 og døde 1511. Han boede i Oldenswort og var staller i Ejdersted 1500-11. Han skænkede et krusifiks til kirken i Oldenswort. Han fik gennemført visse ændringer i lokalforfatningen (den røde bog). Af hans børn kendes:(
Margaretha Feddersdatter (ane 4345), født omkring 1495. Hun blev gift med Iver Si-verts.
Hans Heinsen 8700 Han døde 1556. Han blev gift med Dorothea Jensdatter 8701 Hun døde efter 1565. Hun boede med sine børn i Lindholm sogn i Slesvig i 1565. Af deres børn kendes:
Junge Hans Heinsen (ane 4350), født inden 1556.
15. generation. Mogens Jensen Løvenbalk 17184 Han var født omkring 1390 i Avnsbjerg, Sjørslev. Han skrev sig til "Bjerskov" og gav 1429 gods til Viborg Domkirke for Asmildgaard som han havde i forlening. Han deltog 1439 i opsigelsen til Kong Erik og var 9. april 1440 nærværende på Viborg Landsting ved udstedelsen af Kong Christoffers håndfæstning. Han døde 6. juni 1441 i Jørgensbjerg, Han hd. Det ser ud som om han er faldet i 1441 under bondeoprøret. Han arvede Avnsbjerg sammen med broderen Erik Jensen Løvenbalk - og broderen overtog se-nere gården. Ved sit giftermål med Else overtog han Tjele. Han blev gift med Else Svendsdatter Udsen 17185 Hun var født omkring 1390. Hun døde 1482 i Mariager Kloster, Mariager, og blev begravet i Viborg. Hun skødede som enke gods til Hr. Otte Nielsen Rosenkrantz. Da var han i Asmil klo-ster og levede endnu der i 1466. Else levede længe som enke på Aunsbjerg, men flyttede til sidst til Mariager kloster, hvor hun døde. Hun var første gang gift med Eskild Ibsen Basse fra hvem hun bragte Tjele til Løvenbalkerne. Hun blev (1) gift med Eskild Ibsen Basse. Han døde efter 1423 og blev begravet i Viborg. Else Svendsdatter Udsen blev gift med (2) Mogens Jensen Løvenbalk. Af deres børn kendes:
Jens Mogensen Løvenbalk, født omkring 1430 i Avnsbjerg, Sjørslev og død i Tjele. Laurids Mogensen Løvenbalk (ane 8592), født inden 1432 i Avnsbjerg, Sjørslev. Han
døde september 1500 i Tjele og blev begravet i Mariager Kloster, Mariager. Han blev (1) gift omkring 1467 med Anne Joakimsdatter Flemming. Hun var født omkring
192
1430 i Bjørnsholm. Hun døde omkring 1488 og blev begravet i Mariager Kloster, Mariager. Han blev (2) gift omkring 1490 med Karen Pedersdatter Bille. Hun døde efter 1511 og blev begravet i Viborg Domkirke.
Joakim (Jacob) Hermansen Flemming 17186 Han var født omkring 1390 i Knudstrup, Granslev, og døde efter 1457. Han ejede Knudstrup ved Høng og er nævnt 1435/57. Han var - som faderen - høvedsmand på Kalundborg slot (1444-45). Han var rigsråd. Han var lensmand i Helsingborg 1450. Han (1) blev gift med Inger Andersdatter Hvide 17187 Hun var født omkring 1400 og døde inden 1457. Hun arvede Møllerup hovedgård efter sin far - og derved kom Møllerup ind i slægten Flemming, idet sønnen Anders Flemming senere overtog gården. Af deres børn kendes:
Anne Joakimsdatter Flemming (ane 8593), født omkring 1430 i Bjørnsholm. Hun døde omkring 1488 og blev begravet i Mariager Kloster, Mariager. Hun blev (1) gift inden 1458 med Anders Ebbesen Galt. Han var født omkring 1425 i Tyrrestrup og døde inden 1466 i Sverige. Hun blev (2) gift omkring 1467 med Laurids Mogensen Lø-venbalk. Han var født inden 1432 i Avnsbjerg, Sjørslev. Han døde september 1500 i Tjele og blev begravet i Mariager Kloster, Mariager.
Anders Flemming, død efter 1481. Han skrev sig til Møllerup. Han blev (1) gift med So-phie Rantzau. Hun kom fra Gelskov. Han blev (2) gift med Magdalene Rantzau. Hun kom fra Gelskov.
Herman d.y. Flemming. Han skrev sig til Knudstrup. Henrich Dringelberg 17330 Han var født omkring 1425 og død efter, død eft 1497. Han navn staves også Dringenberg. Han kom sandsynligvis fra Køln, hvor andre med samme efternavn var guldsmede. Dens våbenskjold er tre roser stillet i trekant. Skjoldet er ens for alle personerne, mens dets omgivelser varierer. Han var borger i København 14/9 1451, hvor han omtales af kong Kristian som "vor elskelige Tjener". Henrik og hans hustru Abele modtager af kongen "For Troskab og villig Tjeneste" 50 lübska mark rente av Malmö byskat årligt så længe nogen af dem lever. På det tidspunkt var han formentlig kortvarigt rådmand her. I 1455 byggede han en gård i København og samme år blev han kong Christierns møntmester i Malmø og var det indtil 1485. Bortset fra Visby på Gotland, var Malmø det eneste sted i det egentlige Danmark, hvor der blev slået mønt på den tid. I 1457 nævnes han som foged og tolder i Malmø. Han blev sidst nævnt som tolder i 1466. Samtidig var han kongens guldsmed, hvilket ses af, at han 14/8 1458 fik kvittering for guld, sølv, stene og perler, som han havde forarbejdet for kongen. 6/12 1459 modtog han af kongen for troskab og tjenester noget af kongens grund og jord i Mal-mø nord for Simons og Judas kapel till "ewerdelighe Eje". Møntmester Dringelberg handlede ikke sjældent jord og ejendom. Selv boede han i gården matr. nr. 4 i Strand Kvarter, der kaldes møntmesterens gård eller "curia monetarii". I 1468 købte han gård mellem Købmannegade og Læderstræde i København, i 1474 matr. nr. 50 og senere matr.
193
nr. 51. Omkring matr. nr 51 (kaldet hovedgården), 25, 26 og 27 foregik der en del handel og pantsætning af jord m.m., så det 1488 kunne konstateres, at Henrich Dringelberg havde "fuld adkomst til den jord, hvorpå han mere end 30 år tidligere byggede sit hus!". 21/9 1494 bliver han afskediget som møntmester af kong Hans "Os elskelige Henrik Dringen-berg har nu været vor Herre Faders og vor Møntmester i Malmø" og kongen kvitterer for afslut-tede regnskaber vedr. møntning, told og fogderi. 30/11 1494 købte en gård i Hindby, Oxe hrd. af ærkebiskop Jens Brostrup (biskop 1492-1498) i Lund. 3/10 1495 købte han en gård i Fjärdingslöv i Glostorps sogn i Oxe hrd. af Hille Henriks-datter, enke efter ridderen David Hack. Selv boede han i sin store gård ved den nuværende Västergatan i Malmø, som i et dokument 5/3 1496 kaldes Henrik Dringenbergs gård. Endnu den 4/5 1497 udsteder den fordum møntmester et pantebrev til sin søn præsten Johan Dringelberg. Det skønnes, at han var født omkring 1425. Omkring 1460 byggede han med borgmester og råds samtykke et kapel bagved koret af St. Pe-ders Kirke i Malmø. Kapellet er senere kaldt "Hellig Tre Kongers kapellet". Sønnen blev senere præst ved denne kirke og havde faderens kapel. I 1501 arvede sønnen faderens gård tvært over for Helliggeist (Helligåndskirken) i København, men gav den med søsterens og svogerens sam-tykke til sin kære fars kapel i kirken i Malmø. Han blev gift med Abele 17331 Af deres børn kendes:
Hille Henriksdatter Dringelberg født omkring 1440 i Malmø. Af Danmarks Breve fra Middelalderen (af William Christensen, 1932) fremgår: Den 3 Oktober 1495 - Jeg Hille Henricksdotter, Hr. Dauidh Hacks Efterleverske, har solgt til et Genkøb hæderlig og ærlig Md. Henrick Dringenbergh for 200 rinske Gyl-den gode af Guld og ved deres fulde Vægt, som en Købmand kan gøre en anden fuldt med, som han havde mine "clenodia" i Pant for, en min Gaard i Fieletzløff i Skane i Oxie H. i Glostroppe S. (Peer Laurensøn, 4 Pd. Byg, Høns, Gaas og Lam) med saa-danne Vilkaar, at jeg skal Fuldmagt have forskrevne Gaard igen at købe for 200 rinske Gylden. Afvindes Gaarden H. D., tilbinder jeg mig saa god en Gaard eller saadan en Sum Guld igen at give inden 6 "ugne dagh" derefter. Og naar Gaarden skal igenkøbes, skal Landgildet følge Hovedsummen. Medb. af flere gode Mænd Oleff Da 2 min Broder, Greers Jepssøn 3 i Thorderwp, Clawes Loduigsøn i Toggerwp og JepThrwdzsøn i Acerstrop. Datum Malmøgis in profesto Ffrancisci. Perg. med [5] Segl: 2. Lxlix 46; 3. Lxxxvii 9 (Ulfstand). Henrik Dringenbergs Arkiv (RA.). LDipl. [7982] Hun blev gift med David Hack. Han var ridder.
Dorothea Henrichsdatter Dringelberg (ane 8665), født omkring 1443 i Malmø. Hun dø-de omkring 1519. Hun blev (1) gift med Axel Tellefssøn. Han var født omkring 1443 i Malmø. Han boede på familiens gård i Malmø. Hun blev (2) gift med Jep Jensen. Han var født omkring 1450 og døde inden 1511.
194
Johan Henrichsen Dringelberg, født omkring 1446 i Malmø. Han døde omkring 1512 i Malmø. Han blev sognepræst ved St. Peders Kirke i Malmø, hvor faderen havde et kapel.
Angela Henriksdatter Dringelberg født omkring 1448 og død omkring 1500. Sievert Feddersen 17376 Han døde efter 1465. Han overtog Cathrinehard efter faderen. Nævnt 1465. Af hans børn kendes:
Sievert Sievertsen (ane 8688), død efter 1482. Han Ase Feddersen 17380 Han døde efter 1480. Han boede i Oldenswort, hvor han er nævnt 1480. Af hans børn kendes: Fedder Asens (ane 8690), født oktober 1475 og død 1511. Heine Volquartsen 17400 Han boede i Königsböll. Han blev gift med Toti Wunckesdatter 17401 Af deres børn kendes: Hans Heinsen (ane 8700), død 1556. Han blev gift med Dorothea Jensdatter. Jens Duysen 17402 Af hans børn kendes: Dorothea Jensdatter (ane 8701), død efter 1565. Hun blev gift med Hans Heinsen.
16. generation. Jens Nielsen Løvenbalk 34368 Han var født omkring 1360 i Avnsbjerg, Sjørslev. Han døde 1438 i Viborg og blev begravet i Gråbrødre kirke (Nørre sogn), Viborg. I DBL 1. udgave (Thiset) er anført: Løvenbalk, Jens Nielsen, --o.1438, Rigsraad, var Søn af Niels Eriksen L. til Avnsbjærg, hvis Fader angives at have været en uægte Søn af Kong Christoffer II; selv ejede og beboede han og-saa Avnsbjærg. Da han 1424 opgiver, at han er 80 Aar gammel og i 40 Aar har siddet i Rigens Raad, skulde han være født 1344, men denne Angivelse er maaske næppe fuldt paalidelig; man
195
finder ham i alt Fald ikke nævnt før 1390, men da maa han ganske vist ogsaa alt have været en fremragende Mand, thi da Dronning Margrethe 1396 ordnede Retsplejen i sit Rige, satte hun J. N. til Landsdommer i Nørrejylland, hvilket betydelige Embede han endnu beklædte 1426. Ved Eriks Kongevalg 1397 forekommer han som Ridder og Rigsraad, og idelig støder man derefter paa hans Navn blandt Vitterlighedsvidnerne i Datidens offentlige og private Aktstykker. Mest bekjendt turde han dog, i alt Fald for Efterverdenen, være bleven ved den ydmygende og beko-stelige Sone, som han 1405 maatte indgaa over for en anden jysk Stormand, Hr. Jens Andersen Brock (III, 90), hvis Søn han havde ihjelslaaet. De nærmere Omstændigheder ved Drabet kjendes ikke, men det gjorde i hvert Fald intet Skaar i hans offentlige Anseelse. Endnu 1424 var han en af de første verdslige Stormænd, som aflagde Vidnesbyrd i Processen angaaende Sønderjylland, ligesom han var en af Voldgiftsmændene i den store Trætte imellem Dronning Philippa og Bisp Ulrik i Aarhus angaaende Arven efter dennes Formand, Biskop Bo, men derefter forsvinder hans Navn mere og mere. Han nævnes endnu 1430, men skal først være død 1438, om end ikke 94 Aar gammel, saa dog sikkert i en meget høj Alder. Han blev begraven hos Graabrødrene i Vi-borg, og det var, som bekjendt, paa hans Gravsten, at Hans Tausen skal have holdt sin første lu-therske Prædiken. Med sin Hustru, Ellen Pedersdatter Munk fra Holbækgaard, havde J. N. mindst 2 Sønner og 5 Døtre, fra hvilke ansete jyske Slægter stammede. Han overtog Avnsbjerg efter sin far (1391). Han ejede også Trevad Mølle (S for Skive) og Ods-gård (Ø for Viborg og købt af Jens Brandsen og dennes søster i 1404), som han i 1406 solgte til dronning Margrethe I. Ved den lejlighed opgiver han, som ovenfor nævnt, at han er 80 år gam-mel. Ris gård (v Grønbæk) købte han i 1394 og solgte den senere til Alling kloster. Han dræbte Jens Jensen Brock til Clausholm 1404 og overtog Clausholm og Mellemmølle (sst). Mellemmøl-le blev senere skænket til et alter i Århus domkirke som sonebod for nævnte drab. Han var landsdommer i Nørrejylland 1396-1426. Han blev (1) gift med Ellen Pedersdatter Munk. Hun var født omkring 1355 i Holbækgård, Holbæk, Rougsø. Hun døde i Avnsbjerg, Sjørslev, og blev begravet i Gråbrødre kirke (Nørre sogn), Viborg. Af deres børn kendes:
Erik Jensen Løvenbalk, født omkring 1374 i Avnsbjerg, Sjørslev. Han døde inden 1453. Han er nævnt 1438, hvor han overlod en gård i Funder til bispen i Århus. Han blev gift med Karen Pedersdatter Gyldenstjerne.
Gjertrud Jensdatter Løvenbalk, født omkring 1376 i Avnsbjerg, Sjørslev. Hun døde 21. februar 1437 i Stenalt.
Ellen Jensdatter Løvenbalk, født omkring 1377 i Avnsbjerg, Sjørslev. Marine Jensdatter Løvenbalk, født omkring 1380 i Avnsbjerg, Sjørslev. Hun blev gift
med Jens Nissen Kaas. Han var væbner. Margrethe Jensdatter Løvenbalk. Hun blev gift med Jep Mogensen Seefeld.
Jens Nielsen Løvenbalk blev (2) gift med Margrethe Timmesdatter Hvitkop 34371 Sammen fik de børnene:
Mogens Jensen Løvenbalk (ane 17184), født omkring 1390 i Avnsbjerg, Sjørslev. Han døde 6. juni 1441 i Jørgensbjerg, Han hrd. Han blev gift med Else Svendsdatter Ud-sen.
Sophie Jensdatter Løvenbalk blev gift med Jon Viffertsen Viffert.
196
Svend Udsen 34370 Han var født omkring 1350 i Sostrup og døde efter 1415. Han var væbner i 1382, optrådte på Nørre Herreds Ting i 1386 (segl). I 1388 fik han skøde på Sostrup af Johannes Lagesøn. I 1396 var han tingsvidne i Randers og Horsens - og da endnu væbner. 1400 blev han betegnet som rid-der, og i 1406 skødede han alt sit gods i Tordrup (nu Frisenvold i Galten herred) og Vesterbølle i Rinds herred til Dr. Margrethe. 1412 pantsatte han det fra konen tilkomne gods på Langeland. 1414 skrives han til Sostrup, og 1415 forpagtede han 2 gårde i Hallendrup bort. Ejede endvidere Kirialgård (Ågård, Randers amt). Han blev gift med Kirstine Andersdatter Hvide 34371 Hun var født omkring 1350 og døde efter 1428. Hun arvede gods på Langeland efter sin oldefar Jens Olafsen. Dette gods blev senere afhændet. Hun var enke i 1428. De fik børnene:
Else Svendsdatter Udsen (ane 17185), født omkring 1390. Hun døde 1482 i Mariager Kloster, Mariager, og blev begravet i Viborg. Hun blev (1) gift med Eskild Ibsen Basse. Han døde efter 1423 og blev begravet i Viborg. Hun blev (2) gift med Mo-gens Jensen Løvenbalk. Han var født omkring 1390 i Avnsbjerg, Sjørslev. han døde 6. juni 1441 i Jørgensbjerg, Han hrd.
Anders Svendsen, født omkring 1400 og død inden 1433. Han var kannik i Ribe 1429, vi-car perpetus i Århus 1430, da han skødede tre gårde i Hallendrup til Lage Jensen Brok af Clausholm. Han afløste Olaf Pedersen som domprovst i Århus senest 1432. Død eller afgået 1433.
Gertrud Svendsdatter Udsen, død inden 1466. Hun var enke, da hun 1464 solgte gods til bispen i Århus. Hun blev (1) gift med Jens Ovesen (Kaas af mur), død omkring 1429. Han skrev sig til Gravlevgård i Gravlev, Hornum herred. Beseglede sammen med konens moder, Kirstine Andersdatter Hvide, dokumenter 1428. Han er nævnt 1458, men må da have været død længe. Hun blev (2) gift med Niels Munk Muus. Han var født inden 1416 og døde omkring 1464. Han skrev sig til Bruusgård.
Kirsten Svendsdatter Udsen. Herman Flemming 34372 Han var født omkring 1366 i Knudstrup, Granslev, og døde efter 1407. Han overtog Abra-hamstrup (nuværende Jægerspris) i pant fra kronen, som igen overtog gården 1396. Han var hø-vedsmand på Kalundborg slot 1397. Han overtog Knudstrup hovedgård (S for Høng) kort før 1400 - og denne gård var herefter i slægtens eje indtil mandslinien uddøde i 1544. Hofmester hos Erik af Pommern. Han havde yderligere et par sønner, hvis navne dog ikke kendes. Han blev gift med Inger Hennekesdatter Skarpenberg 34373 Hun var født omkring 1370 og døde 1400-70. Af deres børn kendes:
197
Joakim (Jacob) Hermansen Flemming (ane 17186), født omkring 1390 i Knudstrup, Granslev, og død efter 1457. Han blev (1) gift med Inger Andersdatter Hvide, født omkring 1400 og død inden 1457. Han blev (2) gift med Karen Eilersdatter Rant-zau, død efter 1458.
Anders Ovesen Hvide 34374 Han var født omkring 1340 og døde inden 1426. Han ejede Bjørnholm, Møllerup og Eskebjerg (nævnt 1362/1418). Han førte en mere fredelig tilværelse end forfædrene. Han blev gift med Else Holgersdatter Krognos 34375 Hun var født 1379 i Hejreholm, Färs, Halland, Sverige. Hun døde 1470 i Viborg og blev begra-vet i Hornslet. Sammen fik de børnene: Hun blev (1) gift med Anders Ovesen Hvide, født omkring 1340 og død inden 1426. Hun
Inger Andersdatter Hvide (ane 17187), født omkring 1400 og død inden 1457. Hun blev gift med Joakim (Jacob) Hermansen Flemming.
Margrethe Andersdatter Hvide, død 1449. Hun blev gift med Joakim Bjørnsen. Han var storbonde og ridder. Han døde 1467 i Steensgård.
Else Holgersdatter Krognos blev (2) gift med Otto Nielsen Rosenkrantz, født 1395 i Hevring-holm, Vivild. Han døde oktober 1477 og blev begravet i Gråbrødre, Randers. Sammen fik de børnene:
Erik Ottosen Rosenkrantz, født omkring 1430, død 7. januar 1503 i Mariager, begravet i Hornslet. Han havde af kronen, Middelsom, Rinds og Sønderlyng herreder i pant. Han var rigshovmester og rigsråd.
NN Ottosdatter Rosenkrantz, født omkring 1431. Af DBL 1. udgave fremgår: Rosenkrantz, Otte Nielsen, --1477, til Bjørnholm, Hofmester, var en Søn af Hr. Niels Jensen R. til Tange; som hans Moder nævnes Anne Skinkel. Han har rimeligvis været født i Slutningen af det 14. Aarhundrede; det første, der meddeles om ham, er, at han under Erik af Pommerns Krig om Sønderjylland skal være blevet saaret i Slaget ved Immervad, der henføres til 1420. Han hav-de Andel i Slægtens gamle Stamsæde Hevringholm i Sønderhald Herred (som han dog paa sine ældre Dage overdrog til sin Broder Stygge), men forøgede i øvrigt sine Besiddelser betydelig ved sit Giftermaal. Senest 1426 ægtede han Else, Datter af Holger Gregersen Krogrios (IX, 524) og Karen Eriksdatter Saltensee og Enke efter Anders Ovesen Hvide til Bjørnholm, der var død c. 1420; Fru Else skal have været født o. 1379 og var saaledes vistnok betydelig ældre end O. N., der gjennem hende fik Andel i hendes første Mands Ejendom Bjørnholm (i Sønderherred Dyrs). Ved Kjøb, bl. a. af forskjellige andre Parthaveres Andel i Bjørnholm, udvidede O. N. efterhaan-den betydelig sine Besiddelser i denne Egn, hvor ogsaa for en stor Del hans Forleninger kom til at ligge. O. N. var Medlem af Rigsraadet 1436 og maaske allerede 1434 og 1435, da nan rnedbeseglede Overenskomsterne i Stockholm med Svenskerne og Freden i Vordingborg med Hertug Adolf.
198
1438 deltog han i Indkaldelsen af Christoifer af Bajern og 1439 i Udstedelsen af Opsigelsesbre-vet til Erik af Pommern, og under den ny Styrelse steg han hurtig i Anseelse. En af Christoffer af Bajerns første Handlinger som Rigsforstander var at forlene O. N. med Kalø Len og desuden med Sønderhald Herred (1439); 2 Aar senere, da den jyske Bondeopstand var knust og dens Ho-vedleder, Henrik Tagesen Reventlow, henrettet, skjænkede Kongen dennes til Kronen forbrudte Andel i Bjørnholm til O. N., som endnu i 1441 tillige fik Lensbrev paa Grenaa, Stensmark og Anholt for sin og sin Hustrus Livstid. Omtrent ved samme Tid (tidligst 1441, senest 1443) blev han slaaet til Ridder, formodentlig ved en af Kroningerne, enten i Upsala 1441 eller i Ribe 1443; og endelig gjorde Kongen ham til sin Hofmester, i hvilken Egenskab han nævnes første Gang ved Christoffers og Dorotheas Bryllup 1445. O. N. var saaledes blevet Indehaver af det højeste verdslige Embede i Riget, og han beklædte det, da Kong Christoffer døde 1448, og der blev Spørgsmaal om Valget af hans Efterfølger. Uheldigvis ere vi yderst daarlig underrettede om de Forhandlinger, der førte til Christian I's Valg, og om O. N.s Stilling til Tronfølgespørgsmaalet vides i Virkeligheden slet intet; derimod kan det nævnes som et karakteristisk Vidnesbyrd om den Betydning, man tillagde ham i Udlan-det, at Amsterdam i Juni 1448 anmodede Styrelsen i Holland om at betale ham en Fordring, han havde paa Hollænderne, for at de hollandske Skibe ikke skulde blive anholdte i Danmark. Og saa meget er i alt Fald sikkert, at O. N. ogsaa i de første Aar efter Tronskiftet fremtræder som Kon-gens Hofmester og højt betroede Mand; saaledes medbesegler han Christian I's norske Haand-fæstning 1449 og deltager i Afslutningen af det foreløbige Forlig om Gulland s. A. og af Halm-stadoverenskomsterne 1450. Og man ser ham i den samme Gunst hos den ny Konge som hos Forgængeren: 1449 skjøder Christian ham Hassens og Æbeltoft (som han allerede havde haft i Pant under Christoffer) tillige med Øen Hjelm, dog med Forbehold af Kronens Gjenkjøbsret; 1455 faar han Bro Hospital ved Grenaa i Forlening for Livstid, og 1459 faa han og hans Søn Erik Birkeret over Bjørnholm Gaard og Gods. I de 2 sidstnævnte Aar var O. N. imidlertid ikke længere Hofmester. Sidste Gang, han med Sik-kerhed kan paavises i dette Embede, turde være i Maj 1452, og i ethvert Fald fra Okt. 1453 fore-kommer Niels Eriksen Gyldenstjerne som Indehaver af det. Der er vel bevaret Ordlyden af et Brev, som angives udstedt i Avg. 1456, og hvori Kongen giver O. N. efter hans egen Ansøgning Afsked som Hofmester og takker ham for de i hans Embedstid ydede Tjenester; men dette Brev kjendes kun gjennem en vitterlig upaalidelig Afskrivers Afskrift, og efter al Sandsynlighed skal dets Aarstal rettes til 1452. Ogsaa efter at være fratraadt som Hofmester nævnes O. N. flere Gan-ge som nærværende ved Møder af Rigsraader, men det synes at blive sjældnere, alt som Aarene gaa, og efter 1465 kan det næppe paavises. Han findes anført som Landsdommer i Nørrejylland 1454 og 1462, men Kilden herfor er ingenlunde egnet til at indgyde Tillid, og paafaldende er det i alt Fald, at ikke et eneste nu bevaret Brev nævner ham i denne Stilling. Sikkert er det derimod, at han i sine senere Aar, efter at have trukket sig tilbage fra Statens Anliggender, endnu mere afgjort end tidligere viser sig knyttet til Jylland, især naturligvis den østjyske Halvø og Egnen der omkring, hvor hans vigtigste Besiddelser og Forleninger vare beliggende. Her i Nærheden laa Mariager Kloster, den gejstlige Institution, som han særlig viste Gavmildhed imod; at han var en from Mand i Tidens Aand, lagde han i øvrigt ogsaa ellers for Dagen ved Gaver til Kirker, ligesom han og hans Hustru allerede 1430 vare blevne gjorte delagtige i Franciscus' og Claras Ordeners gode Gjerninger og senere tillige i Prædikebrødrenes. Fremdeles byggede han Marie Magdalene Kirke (i Sønderhald Herred), men om Retten til denne Kirke og om flere andre Spørgsmaal kom han og hans Søn Erik i en heftig Trætte med Aarhusbispen Jens Iversen Lange; Kongens Afgjørelse af Sagen faldt dog ganske ud til O. N.s og hans Søns Fordel (jvfr. X, 29). En langt voldsommere og ogsaa meget langvarigere Strid havde O. N., hans Broder Stygge og Søn Erik med den vilde Lave Brock til Estrup (s. III, 90 f.); at denne sidste afgjort havde Uretten paa sin Side, ses af hele Stridens Gang, ligesom en i alt Fald næppe meget yngre Opfattelse giver sig
199
Udslag i de karakteristiske Linjer: «Du maatte vel tro hin rige Hr. Otte og saa vor unge Konge, du tro ret aldrig Hr. Lave Brock, han haver en Ormetunge». Hvad O. N.s Len angaar, maa han antages en Tid lang at have været forlenet med Byfogediet i Randers. Desuden finder man nævnt en hel Række jyske Herreder, hvoraf han til forskjellige Tider har oppebaaret Skatter og Afgifter, og som i ethvert Fald for en stor Del ikke kunne anta-ges at have ligget til Kalø under almindelige Forhold; maaske har han da haft disse Herreder eller dog nogle af dem i Forlening, men med Sikkerhed vides det kun om Rinds Herred. Heller ikke vides det, hvor længe han har beholdt Kalø, men det har dog vist næppe været lige til hans Død; og Styrelsen af Bjørnholm synes han omtrent 1468 at have overdraget til Sønnen Erik, der allerede tidligere havde haft Del i Gaarden. O. N. maa saaledes antages efterhaanden at have trukket sig mere og mere tilbage fra Verden. I 1470 mistede han sin Hustru, der efter Sigende blev 91 Aar gammel; 1477 døde han selv. At han har spillet en betydelig Rolle i Danmarks Historie, vil ingen kunne nægte; men det maa dog be-mærkes, at det jo kun var en forholdsvis kort Tid, han beklædte Hofmesterembedet. Og hans Virksomhed maa ganske vist, saa vidt vi kjende den, afgjort skaffe ham Efterverdenens Agtelse, men den kunde rigtignok ønskes adskillig bedre oplyst. Kilder: Barner, Fam. Rosenkrantz's Hist. I, 1l6 ff. Hist. Tidsskr. 5. R. I, 534 ff. Fedder Tetens 34752 Han var født 1350-70 og døde efter 1418. Han var medlem af rådet i Ejdersted og nævnt 1398 og 1418. Han boede i Cathrinehard, nær tingstedet Hemminghörn, og opbevarede rådets forseglede papirer. Han var den første, som anvendte familiens våben: til højre en halv lilje, til venstre en stjerne. Af hans børn kendes:
Tete Feddersen, født 1418 i Eidersted, Holsten. Han døde 17. december 1474 i Eidersted, Holsten. Han blev staller i Ejdersted i 1462-74 efter mordet på forgængeren Jon Jon-son. Som naturlig aftager til stallerstillingen, var han nok ikke helt uden medskyld i dette mord. I 1466 fik han i Garding vedtaget en ny områdelov, og i 1472 viste han kong Christian I sin troskab på forsamlingen i Husum. Lovdokumenterne blev senere opbevaret i en svær kiste, som i dag står i kirken i Garding. Han byggede og boede i Kotzenbüll. Han blev gift med Foke.
Sievert Feddersen (ane 17376), død efter 1465. Ase Feddersen (ane 17380), død efter 1480.
Fedder Tetens 34760 = 34752 Se samme person ovenfor. Volquart Tedens 34800 Han var født omkring 1440. Han døde 17. februar 1500 i Hemmingsted, Ditmarsken. Enkelte genealoger anser ham for at være søn af Tete Feddersen. Mod dette taler, at han altid omtales og
200
staves med d (Tedens), samt at hans søn Tede ikke ved arv, men ved køb erhvervede Kotzenbüll fra familien Tete Feddersen. Han boede 1468-95 i Osterhever i Eiderstedt, muligvis fordi han følte sig utryg på Nordstrand under stalleren Laurens Leve. Han blev adlet 1479, og havde en drage i sit våben. Han blev staller i Nordstrand 1495, hvor han ejede Brunock. Han deltog i krigstoget mod Ditmarsken og faldt ved Hemmingsted. Han blev gift med NN Ebbesdatter 34801 Hun var født 1400-1500 og døde efter 1500. Det anses for sandsynligt, at Volquart var gift med en datter af Ebbe Wunkesen. Af deres børn kendes:
Heine Volquartsen (ane 17400). Han blev gift med Toti Wunckesdatter. Wuncke Knudsen 34802 Han var født omkring 1470 i Nordstrand, Eidersted, Slesvig, og døde 1527. Han var staller i Nordstrand 1500-18. Han fik våbenbrev (adlet) 3/4 1504 af kong Hans. Han ejede formentlig Søgård på Nordstrand (Slesvig). Han blev gift med Margrethe 34803 Hun var født omkring 1485 og døde 15. januar 1556. Hendes dødsdag er formentlig som angivet. Af deres børn kendes:
Toti Wunckesdatter (ane 17401). Hun blev gift med Heine Volquartsen.
17. generation. Niels Eriksen Løvenbalk 68736 Han var født omkring 1330 i Avnsbjerg, Sjørslev. Han døde efter 1377 i Avnsbjerg, Sjørslev. Han overtog Avnsbjerg efter sin far og er nævnt på gården 1377 ved hyldningen af kong Oluf. Han blev gift med Sofie Johansdatter Rantzau 68737 Hun var født omkring 1340 i Holsten og døde efter 1367 i Avnsbjerg, Sjørslev. Af deres børn kendes:
Jens Nielsen Løvenbalk (ane 34368), født omkring 1360 i Avnsbjerg, Sjørslev. Han døde 1438 i Viborg og blev begravet i Gråbrødre kirke (Nørre sogn), Viborg. Han blev (1) gift med Ellen Pedersdatter Munk, født omkring 1355 i Holbækgård, Holbæk, Rougsø. Hun døde i Avnsbjerg, Sjørslev, begravet i Gråbrødre kirke (Nørre sogn), Viborg. Han blev (2) gift med Margrethe Timmesdatter Hvitkop.
201
Ud Ebbesen 68740 Han var født omkring 1300 og døde efter 1368. (Vgotus Ebbisøn). Han fik tilskødet Debelhede (nu Christiansminde) i Enslev sogn i Randers Nørre amt i 1329 af Hr. Peder Gjødesen (Bild), hvor han i forvejen ejede gods. I 1345 bekræftede han et pantebrev udstedt af hr. Rani Jónssons enke Christine Nielsdatter Rani, og i 1368 en udstedt forskrivning. Af hans børn kendes:
Svend Udsen (ane 68740), født omkring 1350 i Sostrup og død efter 1415. Han blev gift med Kirstine Andersdatter Hvide.
Anders Ovesen 68742 Han var født omkring 1320 og døde inden 1398. Han var ridder 1354, beskikket værge for Ove Stigsens sønner 1362. 1367-68 deltog han i oprøret mod kongen, og 1374 måtte han solge Torup og andet gods til kongen. 1376-77 beseglede han kong Olufs håndfæstning. 1391 forærede han hovedgårdene i Virklund og Heegård (Vrads herred) til bispestolen i Århus (sjæleoffer). 1394 afstod han det af konen arvede gods i Vrangstrup og Tyvelse til Dr. Margrethe, og var med ved forliget på Lindholm 1395. Han blev (1) gift med Johanne Jensdatter Lunge 68743 Hun var født omkring 1325 og døde mellem 1391 og 1396. Af deres børn kendes:
Kirstine Andersdatter Hvide (ane 34371), født omkring 1350 og død efter 1428. Hun blev gift med Svend Udsen.
Tove Andersdatter Hvide, død efter 1451. Hun levede 1451. Hun blev (1) gift med Niels Tuesen, død 1410. Han skrev sig til Skovsbo, og var af slægten Bild. Han faldt 1410 på Svollerup mark. Hun blev (2) gift efter 1410 med Tue Gommesen, død omkring 1437.
Stig Andersen, født omkring 1360 og død efter 1408. Han beseglede dokumenter 1391. 1398 stadfæstede han faderens gavebrev til Essenbæk Kloster og 1406 faderens salg af Torup til kronen. Samme år fik han sammen med sin søn Poul, Velling Birk i for-lening af kronen. Han levede 1408. Han blev (1) gift med NN Rosenkrants. Han blev (2) gift med Ellen Markvardsdatter Vestenie, født inden 1375.
Peter Flemming 68744 Han var født omkring 1330. Han døde efter 1407 og blev begravet i Stockholm. Han var ridder i Sverige, nævnt 1395/1407. Han blev gift med Christine Flemming 68745 Af deres børn kendes:
Claus Flemming, født omkring 1390 og død 1425. Han er stamfader til den svenske adels-slægt Flemming.
Herman Flemming (ane 34372), født omkring 1366 i Knudstrup, Granslev, og død efter 1407. Han blev gift med Inger Hennekesdatter Skarpenberg.
202
Peter Flemming, død efter 1440. Han skrev sig til Atterup i Odsherred. Mogens Flemming, død 1414. Han skrev sig til Knudstrup i Løve Herred.
Henneke Skarpenberg 68746 Han var født omkring 1340 og døde efter 1413. Han var rigsråd og ejede godset Lund på Mors. Nævnt 1389/1413. Han blev gift med Eibe 68747 Af deres børn kendes:
Inger Hennekesdatter Skarpenberg (ane 34373), født omkring 1370 og død 1400-70. Hun blev gift med Herman Flemming.
Ove Stigsen Hvide 68748 Han var født omkring 1310 i Bjørnsholm og døde 1359 i Middelfart. Han ejede Eskebjerg (Sche-lenborg ved Kerteminde). På vej hjem fra forhandlinger med Valdemar Atterdag blev han sam-men med Niels Bugge til Hald og Peder Andersen Hvide myrdet i Middelfart af nogle fiskere. Der rejstes straks mistanke mod kongen for drabene, men han fralagde sig skylden. Han blev gift med Maren Jensdatter Munk 68749 Hun var født omkring 1315 og døde 1335-99. Af deres børn kendes:
Anders Ovesen Hvide (ane 34374), født omkring 1340 og død inden 1426. Han blev gift med Else Holgersdatter Krognos.
Holger Gregersen Krognos 68750 Han var født omkring 1320 i Krabberup. Han døde 1382 og blev begravet i Vidskøfle, Sverige. Af DBL 1. udgave fremgår: Krognos, Holger Gregersen, --1382, hørte til en rig Adelsslægt i Skaane og ejede Vidskøfle. Al-lerede i Valdemar Atterdags Tid opnaaede han Ridderværdigheden, og ved Kongens Død hørte han til de mest fremragende Mænd i Skaane- han var blandt dem, der tilraadede Jyderne at vælge Oluf til Konge, og nævnes baade i denne Konges Haandfæstning og i den store Reces, der 1377 udgik fra Danehoffet i Nyborg. 1381 var han en af Hovedmændene for at afslutte en Særfred mellem Skaane og Kong Albrecht i Sverige, hvad der næppe har været ganske efter Dronning Margrethes Hjærte. I denne Traktat nævnes H. G. umiddelbart efter Skaanes Gjældkjær, den mægtige Tuve Galen (V, 544); Aaret efter blev denne imidlertid afsat, og Dronningens Tropper indtoge hans Borg Tustropsø. Ved den Lejlighed blev Hr. H. dræbt, og det er da ikke helt grebet ud af Luften, naar adelige Slægtebogssagn lade ham blive ombragt paa Dronningens Foranstalt-ning, «fordi han var hende alt for mægtig»; en Udpyntning er det derimod vel nok, naar det hed-der, at H. G. myrdedes af en Mand, som Margrethe lige forud havde adlet med det underlige
203
Navn Sankepil, og som hun 8 Dage efter lod henrette. -- K. var gift med Karen Eriksdatter Sal-tensee, Datter af Erik Nielsen S. (XIV, 580). Kilder: Erslev, Dronn. Margrethe S. 86 f. 327. Til Hejreholm (Færs hrd?) og Vidskøfle. Han er nævnt 1355 og var ridder 1363. Han blev snig-myrdet af sin tidligere tjener Henrik Sankepil. Han har tidligere været henregnet til slægten Krognos, men dette familieskab kan ikke bekræftes. Hans afstamning må derfor anses for usikker. Han blev (1) gift med Margrethe Skarholm. Hun var født omkring 1340 og døde i Krabberup, Luggude hrd. Af deres børn kendes:
Else Holgersdatter d.æ. Krognos, født omkring 1360 i Krabberup, Luggude hrd. Hun dø-de i Lolland. Hun blev gift med Gert Pors.
Holger Gregersen Krognos blev gift (2) med Karen Eriksdatter Saltensee 68751 Hun var født omkring 1350. Af deres børn kendes:
Else Holgersdatter Krognos (ane 34375), født 1379 i Hejreholm, Färs, Halland, Sverige. Hun døde 1470 i Viborg og blev begravet i Hornslet. Hun blev (1) gift med Anders Ovesen Hvide, født omkring 1340, død ind 1426. Hun blev (2) gift med Otto Niel-sen Rosenkrantz, født 1395 i Hevringholm, Vivild. Han døde oktober 1477 og blev begravet i Gråbrødre, Randers.
Kirsten Holgersdatter Krognos, født omkring 1365 i Krabberup, Luggude hrd. og død i Næs. Hun blev gift med Erik Pedersen Thott.
Margrethe Holgersdatter Krognos, død inden 1401. Margrethe Holgersdatter, hvis mo-der Fru Mærte Aagesdatter, Hr. Otte Jensens efterleverske, 1401 pantsatte Axel Pe-dersen Brahe sin arv efter hende. Hun blev gift med Jens Eskildsen Falk (død 1408/9). Han skrev sig til Vallø. 1395 fik han af Jens Axelsen (Ulfeldt) tilskjødet Egebjerg og Læstrup (Ods Hrd.) for det pant hans fader og farfader havde i Høiby i Skaane, men oplod året efter dronning Margrethe dette gods. 1395 beseglede han sammen med Eskild Falk forliget i Lindholm og 1398 i København forbundet med hærmesteren. S.å. var han ridder og nævnes i Fru Ide Falks testamente. 1399 solgte han sin hovedgaard i Særløse (Voldborg H.) til Hennike Gyncelinsen og året efter med Jens Axelsen deres rettighed i Egebjerg til dronning Margrethe. 1401 beseglede han kong Eriks stadfæstelse på dronning Margrethes testamente. Han levede endnu 6. januar 1498, men var død 1409, da Skjern hovedgaard skiftedes mellem Børnene. Han var g.1. med Margrethe Holgersdatter, hvis moder Fru Mærte Aagesdatter, Hr. Otte Jensens efterleverske, 1401 pantsatte Axel Pedersen Brahe sin arv efter hende.
Holger Holgersen Krognos, født omkring 1382 i Hejreholm, Färs, Halland, Sverige. han døde efter 1452 i Vidskøfle, Sverige. Han blev født efter sin fars død og blev opkaldt efter faderen. Han levede endnu 1452 og forsvarede da tappert Vidskøfle mod sven-skerne.
204
Tede Volquardsen 69600 Han boede i Königsbüll (1438). Af hans børn kendes:
Volquart Tedens (ane 34800), født omkring 1440. Han døde 17. februar 1500 i Hem-mingsted, Ditmarsken. Han blev gift med NN Ebbesdatter.
Ebbe Wunkesen 69600 Han var født 1350-1400 og døde 1449 i Nordstrand, Eidersted, Slesvig. Han var staller i Wester-hever i Ejdersted. Af hans børn kendes:
Knud Ebbesen, født omkring 1440. Han var staller på Nordstrand (Slesvig) og ejede Sø-gård sst.
NN Ebbesdatter, født 1400-1500 og død efter 1500. Hun blev gift med Volquart Tedens. Knud Ebbesen 69604 Han var født omkring 1440. Han var staller på Nordstrand (Slesvig) og ejede Søgård sst. Af hans børn kendes: Wuncke Knudsen (ane 34802), født omkring 1470 i Nordstrand, Eidersted, Slesvig. Han døde 1527. Han blev gift med Margrethe.
18. generation. Erik Christoffersen Løvenbalk 137472 Han var født omkring 1300. Han døde 1332 i Kiel, Tyskland, og blev begravet i Sorø. Frillesøn. Han ejede Avnsbjerg (v Kjellerup). Medkonge 1324. Nævnt 1328. Familien Løvenbalk havde en blå løve over to bjælker i deres våbenskjold. Han blev (1) gift med Elisabeth af Holsten. Hun var født omkring 1290 og døde død 1330. Hun var enke efter Johan 2. af Sachsen-Lauenborg, da hun giftede sig med Erik Christoffersen. De fik børnene:
Margrethe Eriksdatter Løvenbalk, født omkring 1307. Johan Eriksen Løvenbalk, født omkring 1310 i Avnsbjerg, Sjørslev. Han var adelsmand.
Han beseglede 1343 et vidne af Viborg Landsting og fører Løven over Bjelkerne. Måske død i Viborg.
Erik Christoffersen Løvenbalk blev (2) gift med NN Gyldenstjerne 137473 Af deres børn kendes:
205
Mikkel Eriksen Løvenbalk, født omkring 1330. Niels Eriksen Løvenbalk (ane 68736), født omkring 1330 i Avnsbjerg, Sjørslev. han døde
efter 1377 i Avnsbjerg, Sjørslev. Han blev gift med Sofie Johansdatter Rantzau. Johan Rantzau 137474 Han var født omkring 1290 og døde efter 1326. Han var holstensk ridder, nævnt 1315/26. Han blev gift med Godskesdatter af Marate 137475 Af deres børn kendes:
Sofie Johansdatter Rantzau (ane 68737), født omkring 1340 i Holsten. Hun døde efter 1367 i Avnsbjerg, Sjørslev. Hun blev gift med Niels Eriksen Løvenbalk.
Ebbe Nielsen 137480 Han var født 1200-80 og døde omkring 1300. Han tilhører den nørrejyske adelsslægt Udsen, som i sit våbenskjold førte en med tre guld bånd belagt blå klokke i sølv. På hjelmen sidder en trane-hals i hvidt, med 5 guldbjælder. Hans våben er sammen med to brødres afbildet i Århus Frue kirke. Af hans børn kendes:
Ud Ebbesen (ane 68740), født omkring 1300 og død efter 1368. Ove Andersen 137484 Han var født omkring 1290 og døde 1350. Han skriver sig til Torup (Frisenvold i Galten herred), som han 1342 købte tilbage af sin bror Hr. Stig. 1347 pantsatte han nævnte broderes gods i Gjer-rild. Han blev dræbt i 1350. Han blev (1) gift med NN Lauridsdatter 137485 Hun var født omkring 1295. Det er sandsynligt, at Ove Andersen var gift med en datter af hr. Laurids Lauridsen Abildgård. Af deres børn kendes:
Anders Ovesen (ane 68742), født omkring 1320 og død inden 1398. Han blev (1) gift med Johanne Jensdatter Lunge, født omkring 1325 og død inden 1396. Han blev (2) gift med NN.
Laurids Ovesen, født omkring 1320 og død efter 1377. Han beseglede dokumenter 1354 og 56 og betegnes som ridder 1362. 1363 købte han gods i Lysgård, Lyng, Rinds og Hornum herreder. 1365 beseglede han forliget i Kolding og 1377 kong Olufs hånd-fæstning.
206
aaa Flemming 137488 Hans navn kendes ikke, men han fik sønnen:
Peter Flemming (68744), født omkring 1330. han døde efter 1407 og blev begravet i Stockholm. Han blev gift med Christine Flemming.
bbb Flemming 137490 Hans navn kendes ikke, men han fik datteren:
Christine Flemming (ane 68745). Hun blev gift med Peter Flemming. Gotskalk Skarpenberg 137492 Han var født omkring 1310 og døde inden 1387. Han var mecklenburgsk ridder og skrev sig til Hald, Spøttrup og Bohus. Han blev gift med Lisbeth Nielsdatter Bugge 137493 Hun var født omkring 1315 og døde omkring 1400. Hun arvede Hald efter faderen i 1359, men kongen gjorde krav på ejendomsretten. Hun måtte derfor afstå gården, som kongen derefter vide-resolgte. Hun er nævnt 1387/91. Af deres børn kendes:
Henneke Skarpenberg (ane 68746), født omkring 1340 og død efter 1413. Han blev gift med Eibe.
Stig Andersen d.y. Hvide 137496 Han var født omkring 1290. Han døde 1369 og blev begravet i Ørsted. Af DBL 1. udgave frem-går: Hvide, Stig Andersen, --1369, til Bjørnholm og Tygestrup, Søn af Anders Stigsen og Margrethe, Niels Lendis Datter, var opkaldt efter sin Farfader, den berømte Marsk. Ved Christoffer II's Tronbestigelse (1320) vendte Marskens Slægt atter tilbage til Danmark, og S. A. kom i Besiddel-se af en stor Del af Slægtens gamle Ejendomme i Sjælland, Fyn og Jylland. Selv byggede han sin faste Borg Bjørnholm paa Hovedvejen mellem Grenaa og Aarhus, og herfra ledede han indtil sin Død den jyske Adels Opposition imod Kongemagten. Allerede 1325 var han i Kongens Raad, og fra 1331 af, da han efter Slaget ved Lohede gik over til Grev Gert og blev hans Marsk, delte han Førerskabet i Jylland med Niels Bugge paa Hald. Greven tildelte ham Gods i Jylland, og iblandt andre maatte Niels Ebbesen vige for ham i en Strid om noget Gods. Efter Grevens Drab blev han Kong Valdemars Mand, og denne forstod at skatte hans fremragende Egenskaber, da han ud-nævnte ham til Statholder i Esthland efter Estheroprøret 1343. Han ledede Forhandlinger med den tyske Orden om Esthlands Salg og vendte 1347 tilbage, beriget med Godset Linde som Len af Ordenen. Han synes at have nydt Kongens Tillid, thi 1352 var han en af de Mænd, hvem Kon-gen betroede Rigets Styrelse under sin Fraværelse. Men Stemningen forandredes, da Kongen begyndte sin store Reduktion af det fra Kronen bortkomne Gods. S. A., som selv mistede, hvad
207
han havde faaet af Grev Gert, stillede sig i Spidsen for den misfornøjede jyske Adel. Oprøret brød ud 1357, og det var hans Søn og Broder, der tillige med Niels Bugge bleve dræbte i Middel-fart ved Nytaarstid 1359. Men medens Bugge-Slægten hurtig forligede sig med Kongen, fortsatte S. A. Krigen. Hans Gods i Sjælland og Fyn blev inddraget, men paa det faste Bjørnholm sad han selv urokkelig, indtil Forliget 1360 bragte en Ende paa Striden med Jyderne. S. A. beseglede det som den første af de verdslige Raader, og fra den Tid benyttedes han atter jævnlig i Rigets Tje-neste. Hans nære Forhold til Drosten Claus Limbæk og den mægtige Iver Rosenkrantz besegle-des 1362 ved en Ægteskabsforbindelse mellem hans Sønnesøn Jens Ovesen og Claus Limbæks Datter Elisabeth, medens Sønnedatteren Tove ægtede Iver Rosenkrantz. Dens politiske Betyd-ning sporedes, da S. A. og Cl. Limbæk 1367 atter stillede sig i Spidsen for Jyderne og bekrigede Kong Valdemar. Under denne Krig døde S. A. 1369 efter at have skjænket betydeligt Gods til Kirker og Klostre, deriblandt særlig Antvorskov. Tillige med sin Hustru Tove begravedes han i Essenbæk Kloster, hvorfra hans Lig senere henflyttedes til Ørsted Kirke i Rugsø Herred. Kilder: Estrup, Saml. Skrifter II, 274 ff. Danske Herregaarde IV: Kongsdal og V: Høgholm. Han var ridder og marsk hos grev Gert 1331. Senere gjorde Valdemar Atterdag ham til marsk og betroede ham at lede overdragelsen af Estland til sværdridderne. I 1352 var han en af kongens 4 rigsforstandere. Da kongen fratog ham 5 sogne i Galten herred, som han havde fået af grev Gert, brød han med kongen og var resten af livet blandt lederne for de misfornøjede jyske stormænd. Han ejede Tygestrup, Møllerup og Bjørnholm. Han blev gift med Tove Andersdatter 137497 Hun var født omkring 1290 og begravet efter 1365 i Ørsted. Essenbæk kloster = Ørsted kloster, hvor hun formentlig døde. Af deres børn kendes:
Ove Stigsen Hvide (ane 68748), født omkring 1310 i Bjørnsholm og død 1359 i Middel-fart. Han blev gift med Maren Jensdatter Munk.
Jens Palnesen Munk 137498 Han var født omkring 1290 og døde efter 1328. Han var ridder og skrev sig til Sønder Elkær. Nævnt 1327/28. Af hans børn kendes:
Maren Jensdatter Munk (ane 68749), født omkring 1315 og død 1335-99. Hun blev gift med Ove Stigsen Hvide.
Erik Saltensee 137502 Der vides intet om ham. Af hans børn kendes:
Niels Eriksen Saltensee af Linde. Til Hørningsholm (Hørsholm, Lynge-Kronborg H.). Han blev 1343 af Kongen indsat til værge og beskytter for Esrom kloster. Han skri-ves 1344 til Linde (Nørhald II.) og nævnes da ved forliget i Sønderborg mellem kong
208
Valdemar og de holstenske grever. Han oplod 1346 til Niels Knudsen til Svanholm halve sin mindelod i Sjælland, og andetsteds, Hørningsholm m.m. efter sin afdøde hustru Cathrine Timmesdatter, dels i medgift med sin datter Cecilie, dels for skyldig gæld. Han udstedte 1347 sammen med Fru Arine Hr. Peder Vendelbos efterleverske og hendes søn Peder Vendelbo en forpligt om skiftet efter Hr. Peder Vendelbo. 1353 var han i holstensk fangenskab, men skulle løslades ifølge det ved Vinningaa sluttede forlig. Han pantsatte 1355 Linde gård til Johannes Svendsen. Han oplod 1356 kong Valdemar al sin ret, som han, hans hustru eller børn havde i det gods, afg. Jakob Ni-elsen fik af Fru Elena af Havnelev. 1359 beseglede han til vitterlighed med Hr. Niels Knudsen og 1360 Kalundborg-recessen. Han blev gift med Cathrine Timmesdatter Abildgaard (død inden 1346).
Karen Eriksdatter Saltensee (ane 68751), født omkring 1350. Hun blev gift med Holger Gregersen Krognos.
Arine Saltensee af Linde. Hun blev gift med Peder Vendelbo (død inden 1347). Han er første led i adelsslægten Vendelbo. Hr. Peder (?Pedersen) Vendelbo var fra først af ligesom Saxe Pedersen i Christoffer II's Tjeneste og var 1317 dennes Marskal, udsendtes mod sin oprørske Embedsfor-gænger Ludvig Albertsen (Eberstein), der havde sat sig fast paa Hammershus, som det i 1325 lykkedes Peder Vendelbo at indtage, men da Kongen Aaret efter blev for-drevet, mistede han sit Embede og gik over til Kong Valdemar, var i 1328 (»Hr. Pæther Wendelbo fordum Danerkongens Marskalk«) dennes Raad, da han d. A. fik tildømt en Gaard Kragelund (Vindblæs S.), en Gaard i Haderup og Aamølle (Gjerlev H.), blev ved Kong Christoffers Tilbagevenden i 1329 dennes Drost, var 1333 paa Viborg Ting, blev, efter at Valdemar Atterdag havde grundet Kongedømmet, Drost hos ham, og nævnes 1341 (17 Jan.) som saadan (»Petrus dictus Wændelbo dapifer«), dog kun kort; afgaaet Aaret efter, da han (24 Dec.) betegnes som »quondam regis Danorum dapifer«, men vedblev at indtage en høj og betroet Stilling hos Kongen; fik 1343 af Andreas Pedersen af Grandeslef tilskødet Karæthorp og Karæthorp Fang (Korrup) i Hellum H., pantsatte s. A. Halvdelen af Gjern Herred til Iven Rostrup, be-tegnes 1344 af Kongen som »Justitiarius noster«, pantsatte 1345 (17 Juni), da han nævnes sidste Gang, sin Gaard i »Langhgu« til Jens Aagesen; hans Arvinger nævnes 1346 (25 April). I 1347 (25 Marts) erklærer hans Enke Arine, hendes Søn Peder (Pet-rus Pætherfz dictus Wendelbo) og Niels Eriksen (Saltensee) af Linde, at ville holde Væbneren Mikkel Pedersøn skadesløs for det Tab, der maatte ramme ham for den Forpligtelse, han har indgaaet sammen med dem overfor den danske Konges Drost Erik Nielsøn (Gyldenstierne) og Peder Povlsøn, nemlig at alt Gods i Middelsom Her-red, Grensten Sogn, som tilfaldt de førstnævnte tilligemed Hr. Peder Vendelbos øvri-ge Arvinger skal overgaa til Niels Eriksen som Arv fra Hustruen efter dennes Fader Hr. Peder Vendelbo. Ligeledes skal Mikkel Pedersen holdes skadesløs for den For-pligtelse, han har indgaaet, at alt Gods i Fjends Herred, som tilfaldt alle Peder Ven-delbos Arvinger, skal overgaa til Peder Povlsen som Arv fra Hustruen efter dennes Fader Hr. Peder Vendelbo. Endelig bestemmes det, at Bo Falk og Ludvig Albertsen (Eberstein) skal have Del i Borgen Skjerne, og at denne ikke maa afhændes til nogen uden de nævnte Erik Nielsens og Peder Pedersens Samtykke, men at den med Jordtil-liggende skal overgaa til sidst anførte og hans 4 kødelige Brødre.
Ebbe Wunkesen 139208 = 69602 Se samme person ovenfor).
209
19. generation. Christoffer II 274944 Han var født 29. september 1276. Han døde 2. august 1332 i Nykøbing Falster Slot, begravet i Sorø. Af DBL 1. udgave fremgår: Christoffer II, 1276-1332, Konge, Søn af Kong Erik Glipping og Agnes, blev født 29. Sept. 1276. Den første Handling af ham, som vi kjende, er den med særlig Grumhed udførte Fængs-ling af Ærkebisp Jens Grand 1294. C.s Broder Kong Erik Menved gjorde ham 1303 til Hertug af Estland, men efter de estlandske Vasallers Ønske tilbagekaldtes Forleningen, og C. blev 1307 Hertug af Samsø og Halland. Ligesom C. allerede tidligere havde vist sig utro mod sin Broder, saaledes indgik han nu hemmeligt Forbund med de svenske Hertuger Erik og Valdemar og lod sig under den udbrudte Krig overrumple af dem. Snart traadte han igjen i venligt Forhold til Erik Menved, og ved den prægtige Fest i Rostock 1311 slog denne ham til Ridder. I Aarene 1316-17 fejdede C. aabenbart mod Kongen, efter at han havde sluttet Forbund med Markgreven af Bran-denborg. Han opholdt sig i Pommern, da Kong Erik døde 13. Nov. 1319; paa sin Dødsseng hav-de denne advaret imod at tage C. til Konge. C. hyldedes imidlertid kort efter og maatte 25. Jan. 1320 underskrive en Haandfæstning, der ikke blot aldeles bandt hans Hænder lige over for Lan-dets mægtige, men tillige hindrede ham i ved nye Skatter at bringe Landets økonomiske Forhold paa Fode eller at betale sin Broders Gjæld, hvilket sidste dog Haandfæstningen paabød. At over-holde dette Brev var saaledes umuligt, og C. brød sig ikke heller om at handle mod sit Tilsagn. Lige over for de urolige og oprørske Vasaller var han i Begyndelsen heldig, og efter at have for-sonet sig med Ærkebisp Esger kronedes han og hans Søn Erik 15. Avg. 1324. Men da Hertug Erik af Sønderjylland døde 1325, og C. vilde tilrive sig Værgemaalet for dennes Søn Valdemar, grebe de holstenske Grever Gert og Johan til Vaaben, og efter en Kamp paa Hesterbjærg maatte C. opgive Slesvig. Samtidig rejste de danske Stormænd, anførte af Ludvig Albertsen, Laurids Jonsen og Knud Porse, sig imod C., og denne maatte flygte til Markgrev Ludvig af Brandenborg, der 1324 havde ægtet hans Datter Margrethe. C. blev afsat og Hertug Valdemar af Sønderjylland i Steden for antaget til Konge under Grev Gerts Formynderskab 7. Juni 1326. Hermed endte det første Afsnit af C.s Kongedømme. De styrende Herrer i Danmark bleve dog snart uenige, og C. arbejdede utrættelig paa at gjenvinde Tronen. Af sin Halvbroder Grev Johan af Holsten og andre fik han paa haarde Vilkaar Løfte om Bistand. I Sommeren 1329 lykkedes det C. at sætte sig fast paa de sydlige Øer, hvorpaa Sjælland og en større Del af Jylland bleve vund-ne. Grev Gert bevægedes nu til at lade Valdemar træde tilbage i Stillingen som Hertug af Søn-derjylland og at overlade Kongemagten i Danmark til C. (Febr. 1330). I 2 Aar havde C. derpaa Tronen, men uden Anseelse og under nye Kampe. Han raadede i Virkeligheden kun over Nyborg og Skanderborg Len, medens den øvrige Del af Landet var pantsat. Da der 1331 opstod Splid mellem Grev Gert og Grev Johan, tog C. sin Halvbroders Parti, men blev slaaet ved Slesvig 30. Nov. 1331; paa Flugten styrtede hans Søn Erik med Hesten og døde af Faldet snart efter (1332). Ved den følgende Fredslutning tilskrev Gert sig Nørrejylland og Fyn. C. levede derpaa i Saxkjø-bing paa Laaland; to Adelsmænd, Henneke Breide og Johan Ellemose, brændte en Gang Huset over ham, toge ham til Fange og førte ham til Grev Johan paa Aalholm. C. døde 2. Avg. 1332 i Nykjøbing paa Falster og blev begravet 10. Avg. s. A. i Sorø Kirke, hvor et Mindesmærke med liggende Figurer, der forestille ham, hans Dronning og en Datter, endnu er bevaret.
210
Til C.s Regeringstid knytter sig ikke et eneste lyst Minde. Som C. var troløs, var han venneløs, og ingen Efterretning meddeler os noget som helst smukt Træk af hans Karakter. En Henvisning til Tidens slette Moral forsvarer ikke hans Opførsel, men det maa indrømmes, at han modtog Riget under opløste Tilstande, og at de mægtige i Landet kun arbejdede paa egen Fordel. -- Han havde nogle Aar før 1307 ægtet Euphemia, Datter af Hertug Bogislav IV af Pommern, og havde med hende Sønnerne Erik, Otto og Valdemar (Atterdag) og Døtrene Agnes, Margrethe (gift med Markgrev Ludvig den ældre af Brandenborg) og Helvig. Euphemia døde 1330. Han var konge af Danmark 1319-25 og 1330-32. Han havde sønnen Erik Christoffersen med en frille. Han blev (1) gift inden 1307 med Euphemia af Pommern. Hun var født omkring 1285 i Pommern. Hun døde 26. juli 1330 og blev begravet i Sorø. Sammen fik de børnene:
Margrethe Christoffersdatter, født 1305. Hun døde 31. maj 1340 i Berlin. Hun blev gift med Ludvig d.æ. af Brandenburg.
Erik Christoffersen, født omkring 1307. Han døde 1332 i Kiel og blev begravet i Sorø. Af DBL 1. udgave fremgår: Erik, o.1307-1332, udvalgt Konge, Søn af Kong Christoffer II og Euphemia. Efter at hans Fader i Jan. 1320 var bleven valgt til Konge, fik denne det følgende Aar Sønnen erkjendt som Tronfølger; de bleve begge kronede 15. Avg. 1324. Under den 2 Aar efter udbrudte Opstand sendtes E. med en Del Tropper til Sjælland, men da disse be-gyndte at slutte sig til Oprørerne, kastede han sig ind i Taarnborg Slot, hvor han nog-le Uger efter maatte overgive sig. Han førtes i Lænker til Haderslevhus, og medens Riget blev hans Fader frataget, og denne joges ud af Landet, levede E. i Fangenskab. Først var Ludvig Albertsen hans Vogter (s. ovfr. S. 402 f.); senere overlodes han til Grev Johan. Denne sluttede i Nov. 1329 et Forlig med Christoffer om Sønnens Frigi-velse, og E. indgik næste Aar Ægteskab med Grev Gerts 30aarige Søster Elisabeth, Enke efter Hertug Johan den blinde af Sachsen-Lauenborg, en kraftig, viljestærk Kvinde, der bragte ham en betydelig Medgift; Nyborg Len blev anvist E. til Under-hold. Da Christoffer kort efter stillede sig paa Grev Johans Side i Striden mod Grev Gert, forskød E. sin Hustru. Paa Flugten efter Kampen ved Slesvig 30. Nov. 1331 styrtede E. med Hesten ved Danevirke, og Faldet forvoldte, at han kort efter døde i Kiel (1332). Han blev begravet i Sorø Kirke. Kilder: Suhm, Hist. af Danmark XII. Reinhardt, Valdemar Atterdag.
Agnes Christoffersdatter, født omkring 1311. Hun døde 1312 og blev begravet i Sorø. Otto Christoffersen, født 1312, død 1346. Valdemar Atterdag, født 1320. Han døde 24. oktober 1375 i Gurre, Tikøb, og blev begra-
vet i Vordingborg Slotskapel. Helvig Christoffersdatter, født 1320. Hun døde som barn.
Uden for ægteskabet fik han børn med Inger Iversdatter Lunge 274945 Hun var født omkring 1280. Hun omtales som jomfru Lunge. Sammen fik de børnene:
Erik Christoffersen Løvenbalk (ane 137472), født omkring 1300. Han døde 1332 i Kiel og blev begravet i Sorø. Han blev (1) gift med Elisabeth af Holsten, født omkring 1290 og død 1330. Han blev (2) gift med NN Gyldenstjerne.
211
Regitze Christoffersdatter Løvenbalk, født omkring 1310 og død i Krabberup. 2 af hen-des sønner blev dræbt 1359 i Middelfart, sammen med Niels Bugge. Hun blev gift med Peder Stigsen Krognos. Han var adelsmand i Skåne. Han mageskiftede sig en gård i 1354 der lå i Bollerup fra Niels Pedersen af Asmindtorp. Han beseglede 1360 til vitterlighed med ærkebiskop Jakob i Lund og levede 1365.
Christoffer II’s slægtslinie følges ikke længere tilbage! Anders Stigsen Hvide 274968 Han var født omkring 1260 og døde efter 1318. Han var ridder og ejede Møllerup (1289), Bjørn-holm (det nuværende Høgholm ved Grenå) og Tygestrup (det nuværende Kongsdal ved Mør-kov). Han boede formentlig på Tygestrup. I 1313 tilsluttede han sig bondeoprøret og han måtte gå i landflygtighed i Sverige, da oprøret var nedkæmpet. Samtidig blev hans gods inddraget af kronen. Han vendte tilbage ved Christoffer II's tronbestigelse og overtog igen sine ejendomme. Han blev gift med Margrethe Nielsdatter Lændi Kaas 274969 Hun var født omkring 1265 og døde inden 1314. Af deres børn kendes:
Stig Andersen d.y. Hvide (ane 137496), født omkring 1290. Han døde 1369 og blev be-gravet i Ørsted. Han blev gift med Tove Andersdatter.
Ove Andersen (ane 137484), født omkring 1290 og død 1350. Han blev (1) gift med NN Lauridsdatter, født omkring 1295. Han blev (2) gift med NN.
Laurids Lauridsen Abildgård 274970 Han var født omkring 1277 og døde efter 1334. Han blev dømt fra livet 1314, men var råd hos hertug Christopher i 1318 og beseglede forliget i Kalmar. 1325 var han medforlover for kong Christophers forlig med marsken hr. Ludvig Albertsen og 1332 ved forliget mellem kongen og grev Gert. 1334 var han høvedsmand på Koldinghus, da han forseglede et gældsbrev, som var udstedt af Peder Brok. Af hans børn kendes:
NN Lauridsdatter (ane 137485), født omkring 1295. Hun blev gift med Ove Andersen. Jacob Flemming 274976 Han er nævnt 1315. Han fik børnene:
aaa Flemming (ane 137488). bbb Flemming (ane 137490).
Jacob Flemming 274980 = 274976 Se samme person ovenfor.
212
Niels Bugge 274986 Han var født omkring 1285. Han døde 22. december 1359 i Middelfart. Af DBL 1. udgave frem-går: Bugge, Niels, --1359, til Hald og Nørre Vosborg, var i Følge Slægtebøgerne Søn af Bugge Niel-sen til Hegnet, der blev dræbt ved Lyby Kirke af Erik Brune til Elkjær. Faderen hørte til Grev Gerts jyske Tilhængere og nævnes blandt Vidnerne paa holstensk Side i Forliget af 10. Jan. 1332 mellem Kong Christoffer og Grev Gert. Ligesom Faderen har Sønnen tidlig sluttet sig til den mægtige Greve og i den kongeløse Tid fra 1332-40 skaffet sig en Magt og Anseelse blandt sine nørrejyske Standsfæller, som ingen af hans Slægt tidligere synes at have besiddet. Nær beslægtet med Niels Ebbesen, hvis Morbroder han formentlig var, brød han senere med Greven, og i Følge Folkevisen var han en af Hovedlederne for det store Oprør i Nørrejylland, som foranledigede Grev Gerts Indfald 1340 og det blodige Optrin i Randers. Oprindelig har N. B. haft hjemme paa Nørre Vosborg i Ulvborg Sogn og Herred, nær ved Storaaens Udløb i Nissum Fjord. Slægtebø-gerne fortælle, at han opførte denne Borg som sin rette Fædreneborg, længe før han grundlagde Hald, og talrige Sagn bevare endnu Mindet om den engelske Bygmester, der byggede den stærke Borg, om Urtegaardsmanden, der anlagde Haven, og om den engelske Kongesøn, der strandede paa den jyske Kyst, blev udplyndret af Hr. Eske Frost, men modtaget med Hæder og Ære af N. B. Først 1345 kom han i fuld Besiddelse af Hald, som han forvandlede til den stærke Fæstning, om hvilken Folkevisen synger: «Hr. Bugge bygger op Hald med Ære, Han agted det aldrig i fremmed Mands «Være». De fare saa fri gjennem Jylland.» Til Hald er fremfor alt N. B.s Navn knyttet, her har han utvivlsomt boet, og her fra har han ledet det store Oprør imod Valdemar Atterdag, som særlig har bragt hans Navn til Efterverdenen. Han var vistnok sin Tids rigeste danske Herremand, og man har endog beregnet hans aarlige Indtægt til 14000 Tdr. Byg. Ikke uden Grund kaldtes han «Kong Bugge». Foruden Nørre Vosborg og Hald besad han Herregaardene Estrup, Spottrup, Aastrup, Rolstrup paa Mors, Lindholm ved Skagen og Støvringgaard samt talrigt Strøgods, især i den nordlige Del af Nørrejylland. Han var saaledes selvskreven Fører for den jyske Adel, hvis personlige Selvstændighedstrang og provin-sielle Særfølelse truedes af Valdemar Atterdags Stræben efter at udvide Kronens Magtfylde paa alle Særinteressers Bekostning. I det Kong Valdemar hensynsløst traadte op imod Adelens Fri-heds- og Selvraadighedsfølelse, fremkaldtes nemlig den Kamp mellem Aristokratiet og Konge-magten, i hvilken N. B. kom til at staa som Fører og Repræsentant for den gamle Tids Krav. Endnu 1350 var Forholdet imellem Kongen og N. B. venskabeligt. Han deltog i Kongens Felttog til Meklenborg og Brandenborg 1349 og 1350 og var til stede i Spremberg og Bautzen, da Val-demar mæglede Forlig mellem Ludvig af Bajern og Carl IV. Men kort efter sin Hjemkomst slut-tede han sig til Valdemars Fjender, de holstenske Grever og Hertug Valdemar af Sønderjylland, og inden Udgangen af 1351 stod hele Halvøen fra Elben til Skagen i Vaaben mod Kong Valde-mar. N. B. tog kraftig Del i Fejden, han erobrede Slottet Langtind ved Limfjorden, hvor han tog en Del Fanger, og det tør formodes, at Folkesagnets Beretning om Kongens Belejring af Hald maa henføres til denne Fejde. I Forliget ved Vindinge Aa 26. Juli 1353 bleve ogsaa de jyske Her-remænd og særlig N. B. optagne; gjensidige Erobringer bleve tilbagegivne og nærmere Bestem-melser om Fangernes Udløsning trufne. Paa det store Danehof i Nyborg St. Hansdag 1354, hvor den fuldstændige Udsoning mellem Kongen og hans Undersaatter fandt Sted, har N. B. utvivl-somt været tilstede, og vi finde ham det følgende Aar som et virksomt Medlem paa det kongelige
213
Retterting i Jylland. Men allerede Vinteren 1356-57 brød Misfornøjelsen i Jylland atter ud, man-ge Jyder kom over Bæltet til Fyn for at forebringe Kongen deres Klager, og i den paa ny med Greverne og Hertug Valdemar udbrudte Fejde toge Jyderne livlig Del. I Slutningen af Aaret 1358 drog N. B. med Ove Stisen til Eskebjærg og Peder Andersen til Margaard mod sikkert Lej-de over til Slagelse for at slutte Forlig med Kongen. De af Kongen stillede Betingelser vare imid-lertid saa haarde, at de forbitrede forlode Mødet 2 Dage før Jul. Paa Hjemrejsen bleve da N. B. og hans 2 Ledsagere ihjelslagne i Middelfart af nogle Fiskere. Lige indtil 1874 blev der af 3 Hu-se i Middelfart svaret i Bøde for Drabet en særlig Afgift, de saakaldte «Buggespenge». Vel fra-lagde Kong Valdemar sig højtidelig enhver Andel i Drabet, og Kongens Søn Christoffer og N. B.s Søn Knud indgik endog et fortroligt Venskabsforhold; men Mistanken mod Valdemar kunde dog ikke ret udryddes, og den fandt i Visen om N. B.s Drab et folkeligt Udtryk, som stemmede vel overens med den fjendtlige Følelse, som næredes i Folket mod Kongen. Med fuld Sympathi skildres derimod N. B. i Folkevisen: «Herre Christ give de Medelfarer Skam, de vog Hr. Bugge, den velbyrdige Mand», og hans Retsind faar et smukt Udtryk i Visen om den af Eske Frost ud-plyndrede engelske Kongesøn, hvor denne udbryder: «Men havde jeg kommet i Hr. Bugge hans Len, Da havde mig ikke røvet hverken Ridder eller Svend.» N. B. var 2 Gange gift; hans første Hustru antages at have været en Datter af Paine Jonsen og Elne Lændi; anden Gang var han gift med Ingeborg Vendelbo. Af første Ægteskab vare Døtrene Kirsten og Ellen, gifte med Hr. Niels og Hr. Christiern Vendelbo, samt Sønnerne Niels og Mik-kel (?), af andet Ægteskab Sønnen Knud, der fortsatte Slægten senere i Bondestand, samt Datte-ren Lisbet, gift med Hr. Gotskalk Skarpenberg. Niels Bugge blev regnet for en af landets rigeste mænd med jordegods, der gav ham en årsind-tægt af 14.000 tdr. byg - uden at denne angivelse dog kan dokumenteres nærmere. Lige så lidt vides det, hvor han fik sin rigdom fra. Måske købet af Hald giver en antydning. Bugge havde ydet Peder L. Eberstein lån, og siden fulgte overtagelsen af pantet. Det bør dog siges, at metoden var og altid har været fuldt legal. Niels Bugge har uden tvivl været af format, også forretnings-mæssigt. Han bnævnes som ejer af herregårdene Estrup, Støvringgård, Spøttrup, Rolstrup, Aa-strup samt den siden sandflugtsdækkede Lundholm ved Skagen. Selv om ingen af disse gårde vel har været befæstede, har nok ingen af dem, og heller ikke det afsides beliggende Vosborg, haft samme strategiske betydning som Hald. Erhvervelsen af Hald kan derfor ses som et strategisk valg, og Niels Bugge gik straks i gang med at forstærke borgen. Pladsen for Bugges gård lå nær mod søen på en holm, dengang omgivet af vand, en beskyttelsesforanstaltning, som blev be-stemmende for de flste borganlæg fra den tid. Sammen med et voldsystem var forsvarsstillingen så fuldkommen, som datiden formåede at præstere. Indenfor rejstes selve borgen. Det har været travle tiden for egnens bønder, som udførte arbejdet. Fæstningsværket stod sin prøve i 1751, hvor kongens styrker belejrede borgen, men uden at de kunne indtage den. Han blev (1) gift med Else Nielsdatter Lændi. Sammen fik de børnene:
Kirsten Nielsdatter Bugge. Hun blev gift med Niels Vendelbo. Han var af adel. Ellen Nielsdatter Bugge, født omkring 1334 i Hald og død 1406 i Skjern. Hun skrev sig til
Vosborg og Støvringgård. Hun blev gift med Christiern Vendelbo. Han skrev sig til Trudsholm.
Niels Nielsen Bugge. Mikkel Nielsen Bugge. Else Nielsdatter Bugge. Hun skrev sig til Ejstrup. Hun blev gift med Godskalk Skarpen-
berg.
214
Niels Bugge blev (2) gift med Ingeborg Christiernsdatter Vendelbo 274987 Hun var født omkring 1290 og døde 1300-90. Af deres børn kendes:
Lisbeth Nielsdatter Bugge (ane 137493), født omkring 1315, død omkring 1400. Hun blev gift med Gotskalk Skarpenberg.
Knud Bugge, født 1331 i Ringkøbing og død efter 1362. Han var rigsråd - men slægten fortsatte senere, nu i bondestand.
Anders Stigsen Hvide 274992 = 274968 han var gift med Margrethe Nielsdatter Lændi Kaas 274993 = 274969 Se samme personer ovenfor. Palne Jonsen Munk 274996 Han var født omkring 1260 og døde efter 1327. Han er nævnt 1307 og 1327. Han skrev sig til Østrup. Af hans børn kendes:
Jens Palnesen Munk (ane 137498), født omkring 1290 og død efter 1328. Niels N Saltensee af Linde 275004 Han er første led af adelsslægten Saltensee af Linde. Af hans børn kendes:
Erik Nielsen Saltensee af Linde (ane 137502). Lage Nielsen Saltensee af Linde.
20. generation. Stig Andersen Hvide 549936 Han var født omkring 1230. han døde 1293 i Hjelm, Ebeltoft, og blev begravet i Stubberup. Af DBL 1. udgave fremgår: Hvide, Stig Andersen, --1293, Marsk, hørte til den mægtige Hvide-Slægt, der i det 13. Aar-hundredes Slutning fik en saa indgribende Indflydelse paa vort Lands Skæbne. Om S.s Fader vide vi intet; det er sandsynligt, at Familiens Ejendomme især have ligget i Aabo Syssel. S. var
215
Marsk og Hærfører, da Erik Glipping 1275 sendte en Hær af Ryttere og Fodfolk til Sverige for at hjælpe Birger Jarls Sønner Magnus og Erik i deres Kamp mod Broderen Kong Valdemar; efter at de forbundne havde sejret over Bondehæren ved Hofva i Vestergøtland, maatte Valdemar flygte og blev snart efter taget til Fange. I det følgende Aar viste S. det første trodsige Skridt over for Kong Erik, i det han paa Danehoffet i Nyborg vægrede sig ved at aflægge Hyldingsed til hans unge Søn Erik, hvad dog Landets øvrige Stormænd havde indvilliget i. Imidlertid beholdt S. sin Stilling som Marsk, uagtet han utvivlsomt var en af Hovedmændene i det politiske Parti, der i de følgende Aar søgte at aftvinge Kongen Forfatningsbestemmelser, som kunde sikre Landet et me-re lovbundet Regimente. Da Spændingen var paa det højeste i Foraaret 1282, gav Kongen efter og udstedte de betydningsfulde Forpligtelsesbreve af 19. Marts og 29. Juli, til hvilke 2 Aar sene-re nogle vigtige Anordninger sluttede sig. S. valgtes i dette Aar (1284) til at være en af de 11 Voldgiftsmænd, der skulde afgjøre Tvistemaalene om Delingen af Arven efter Erik Plovpenning. Da myrdedes Kong Erik St. Cæcilie Nat (22. Nov.) 1286 af en Skare formummede Mænd i Fin-derup Lade. Rygtet tvivlede ikke et Øjeblik om, at S. var en af Gjerningsmændene. Paa Danehof-fet i Nyborg ved Pinsetid 1287 dømte et Nævn paa 3 Tylvter -- kun nogle faa svore ikke med --, at Grev Jacob af Halland, Marsk S., Niels Hallandsfar, Peder Porse, Rane Jonsen og 4 andre vare skyldige i Mordet; de erklæredes fredløse og deres Gods forbrudt. Denne Dom stadfæstedes af Ærkebispen og samtlige Bisper, senere af Kong Rudolf af Habsburg. Da Dommen optoges til ny Prøvelse 1305, blev det erkjendt, at der ikke var Bevis for, at S. personlig havde været i Finderup Lade, men i øvrigt ændredes intet i Domsresultatet, i det S. vitterlig nok havde været en af Ho-vedmændene for Kongemordet. Imidlertid vare de fredløse flygtede til Norge, hvor Kong Erik Præstehader tog dem i sin Beskyt-telse (1287). Med norsk Hjælp og støttet af enkelte Partifæller i Danmark begyndte S. Krigen imod sit eget Land. Middelfart og Hindsholm vare de første Punkter, der stode i Flammer, snart efter gik Togtet til Jylland (1288). Erik Præstehader sejlede 1289 med en Flaade ned i Øresund, brændte Helsingør og lagde sig foran Kjøbenhavn; med en Del af Styrken drog S. imidlertid her fra til Samsø, hvis Borg han indtog, derpaa til Store Bælt, hvor han brændte Taarnborg og Skjelskør. Ogsaa Nykjøbing paa Falster blev hjemsøgt, og i Forening med Kongen plyndrede S. de sydlige Øer. Skrækken havde i den Grad lammet Folket, at S. uhindret kunde bygge sig et fast Røverskjul paa Øen Hjelm (1290) og Grev Jacob en lignende Borg paa Hunehals i Nørrehalland; begge Besiddelser erklæredes for norsk Ejendom. Fra disse faste Punkter førte de fredløse i en Aarrække Krigen mod Danmark. Men S. døde allerede 1293; efter en Tradition fra en senere Tid førtes S.s Lig hemmelig til en Kirke paa Hindsholm. De historiske Kilder ere saaledes knappe i alt, hvad de meddele, og mærkelig tavse om mange Forhold, uagtet disse Begivenheder vare saa betydningsfulde i vort Lands Historie, og S. indtog en Hovedstilling i Bevægelsen mod Kongehuset. Til Gjengjæld har Folketraditionen tegnet en lyslevende Skikkelse af den stolte Marsk. Der er ikke paa vort Modersmaal blevet digtet skjøn-nere Sange end de Folkeviser, som i uforgængelige Billeder berette om S.s blodige Gjerning og Landets Tilstand paa de lovløse Tider, da «der var saa mange i Dannemark, som alle vil Konger være», da «Hjelm har faaet Horn», og «Landet stander i Vaade». Medens Marsken var i Leding, saaledes fortælle Viserne, tog Kongen hans skjønne Hustru med Vold; ved S.s Hjemkomst vove-de hun ikke at gaa ham i Møde og tilstod, at hun var «bleven Dronning i Dannemark». Hun æg-ger ham til Hævn, og S. undsiger Kongen. Mordet i Laden skildres i gribende Scener, Marsken drager derpaa til Kongsgaarden og forkynder aabent sin Daad, der har hans Forvisning til Følge. Som alt sagt nævnes i de historiske Aktstykker, der omtale Mordet, og i andre samtidige Kilder alene politiske Grunde til Sammensværgelsen, og der ymtes end ikke noget om et saadant per-sonligt Motiv for Hævn. -- Nogle Viser fortælle om, hvorledes S.s unge Døtre sørgmodige drage fra Land til Land for at søge Beskyttelse; dette lader sig ikke bekræfte af andre Kilder. Af en
216
pavelig Bevilling fremgaar i øvrigt, at en Mand, Johannes Esre, havde for at udjævne en Familie-tvist mellem sin og S.s Slægt trolovet sig med en Datter af S.; da hun døde, ikkun 12 Aar gam-mel, blev det Johannes tilladt at ægte en Søsterdatter af S., Inge. Mulig har Nordmanden Hakon Thoresen været gift med en Datter af S. 1309 gjengav Kong Erik de fredløses Hustruer og Børn deres Gods, imod at det blev solgt, og de selv opholdt sig uden for Riget. Kilder: Suhm, Hist. af Danmark X, XI. Munch, Det norske Folks Hist. IV, 2. Grundtvig, Danmarks gl. Folkeviser III. Jørgensen, Bidrag til Nordens Hist. i Middelald. S. 113 f. J. Steenstrup, Vore Folkeviser S. 262 f. Hist. Tidsskr. VI, 452 f.; 4. R. IV, 90 f. Ny kirkehist. Saml. III, 390. Archiv f. nord. Filologi IX, 219 f. Han var marsk (egentlig staldmester hos en fyrste - fra 1200-tallet kongens øverste hærfører). Han blev dømt fredløs 1287 som medskyldig i mordet på kong Erik Glipping (- det var sandsyn-ligvis en uberettiget og politisk dom). Han flygtede til Norge, hvorfra han bekæmpede den dan-ske konge, inden han befæstede Hjelm, hvorfra plyndringerne fortsatte indtil hans død. Han eje-de Tygestrup, Eskebjerg, Møllerup, Bjørnsholm og Bjørnkær. Slægten kan føres tilbage til Skjalm Hvide, der var gift med en søster til Valdemar den Store. Han blev (1) gift med NN Offesdatter Neb 549937 Offe = Ove! Sammen fik de sønnen:
Anders Stigsen Hvide (ane 274968), født omkring 1260 og død efter 1318. Han blev gift med Margrethe Nielsdatter Lændi Kaas.
Stig Andersen Hvide blev (2) gift med Ingeborg Pallesdatter Litle, født omkring 1240. Han blev (3) gift med Aase Nielsdatter, født omkring 1240, død efter 1260 i Hjelm, Ebeltoft. Niels Lændi Kaas 549938 Han var født omkring 1240 og døde efter 1317. Af DBL 1. udgave fremgår: Lændi, Niels, --1300-- , Kong Erik Menveds Raad, var 1283 og vistnok endnu 1296 Høveds-mand paa Riberhus og var i det hele nær knyttet til Ribe og Omegn. Han stiftede saaledes 1300 et Alter i Ribe Domkirke for sin og sin Faders, Christiern L. s, Sjæle, han skulde 1304 med Bis-pen selv tredje ansætte Beboerne af Varde Syssel til Skibsudredning, og en Søn af ham var siden Provst i Ribe; men han vides ogsaa at have ejet Troldorp, en for længst forsvunden Hovedgaard i Sabro Herred, og af hans Døtre var en gift med Hr. Anders Stigsen Hvide, den bekjendte Marsk Stigs Søn, og en anden med Paine Jonsen af Støvring. Som Kongens Raad var N. L. bl. a. 1298 og 1300 Forlover for de Lejdebreve, som udstedtes henholdsvis for Ærkebiskop Jens Grand og for den norske Konge, og 1307 beseglede han Lensbrevet for Hertug Christoffer paa Sønderhal-land og Samsø. Han skal have været gift med en Datter af Niels Peck eller Niels Kammermester og var vist død allerede 1310.
217
Kilder: Kinch, Ribe Bys Hist. I, 1 30 ff. Han blev gift med NN Nielsdatter Peck 549939 Af deres børn kendes:
Margrethe Nielsdatter Lændi Kaas (ane 274969), født omkring 1265 og død inden 1314. Hun blev gift med Anders Stigsen Hvide.
Laurids Tygesen Abildgaard 549940 Han var født omkring 1250 i Ribe. Han beseglede med faderen som den første i rækken af hertug Valdemar af Sønderjyllands mænd 1287. Han fik børnene:
Timme Lauridsen Abildgaard, født omkring 1270 og død efter 1314. Af DBL 1. udgave fremgår: Abildgaard, Timme Lauridsen, --1314, Ridder, en Broder til ovenanførte Niels A., var kongelig Kammermester. Han var med paa Toget til Sverige 1309 og maa i Be-gyndelsen ingen Ulydighed have vist, eftersom Kongen modtog hans Kavtion for Broderen; men senere rømmede han ikke blot hjem, men havde endog søgt at forlok-ke Kongens lejede tyske Tropper til Affald. Derpaa var han en af Hovedmændene for den nørrejyske Almues Opstand 1312 og blev ligesom hans Broder 1314 dømt til at miste Liv og Gods. Kongen vilde lade ham hænge, men lod sig dog bevæge til at la-de ham slippe med at miste Hovedet. Han skrives til «Markgaard», det nuværende Margaard i Vigerslev Sogn i Fyn. Kilder: Huitfeldts Krønnike. Suhm, Hist. af Danmark XI. Han skrev sig til Margård i Skovby herred. Nævnt 1307 og 1318 m.m.
Laurids Lauridsen Abildgård, (ane274970), født omkring 1277 og død efter 1334. Tyge Lauridsen Abildgaard, død efter 1318. Han skrev sig til Rødkilde i Sallinge herred.
1313 var han med til at dømme de jyske oprørere bl.a. sin egen bror Niels. Senere anklaget for landsforræderi og dømt fra liv og gods. Beseglede forliget i Kalmar 1318. Kammermester.
Niels Lauridsen Abildgaard, død efter 1314. Af DBL 1. udgave fremgår: Abildgaard, Niels Lauridsen, -1313-, var af Kong Erik Menved bleven gjort til Rid-der og Landsdommer i Nørrejylland og forlenet med 3 Herreder. Ikke desto mindre var han blandt de Adelsmænd, som paa Kongens Tog ind i Sverige 1309 forlode ham. Den Gang blev han dog benaadet; men 1313 hørte han til Hovedmændene for den jyske Almues Opstand. Han blev 1314 dømt fra Liv og Gods; men i hvilket Om-fang Dommen blev udført, vides ikke. Kilder: Huitfeldts Krønnike. Suhm, Hist. af Danmark XI.
Jens Lauridsen Abildgaard.
218
NN Lauridsdatter Abildgaard, født omkring 1300. Hun blev gift med Ove Andersen Hvide.
Bugge Nielsen 549972 Han var født 1260 og døde efter 1332. Han ejede herregården Hegnet i Tøndering sogn i Nord-
salling. Slægten hørte ikke til datidens fremtrædende slægter. Han blev dræbt ved Lyby kirke.
Han havde muligvis en søn ved navn Jens til Buggesholm. Han pantsatte dette gods. Sønnen Thomas Jensen indløste godset igen i 1340. Han blev gift med Nielsine Nielsdatter Gyldenstjerne 549973 Hun var født omkring 1275 i Vejby. sammen fik de børnene:
Niels Bugge (ane 274986), født omkring 1285, død 22. december 1359 i Middelfart. Han blev (1) gift med Else Nielsdatter Lændi. Han blev (2) gift med Ingeborg Christiernsdatter Vendelbo, født omkring 1290 og død 1300-90.
Bege Buggesdatter, født omkring 1294. Hun blev gift med Ebbe Strangesen. Erik Bugge, født omkring 1300. Han skrev sig til Rolstrup på Mors.
Christoffer II 550002 = 274944 Frille Inger Iversdatter Lunge 550003 = 274945 Se samme personer ovenfor.
21. generation. Tyge Abildgaard 1099880 Han var født omkring 1230 i Ribe og død efter 1293. Han var 1285 drost hos Valdemar Atterdag af Sønderjylland og sad med denne fangen på Søborg slot 1285-86. 1287 beseglede han med hertugen som drost, men var det ikke 1290. Beseglede 1293 som den fornemste mand efter dro-sten hr. Peder Nielsen (Hoseøl) det af kong Erik i Roskilde udstedte brev, hvorved han tog de fremmede, der besøgte hans stad Ribe, i beskyttelse - sluttede sig derefter til kongemorderne. Af hans børn kendes:
Laurids Tygesen Abildgaard (ane 549940), født omkring 1250 i Ribe. Jon Abildgaard.
219
Niels Bugge 1099944 Han var født 1220-40 og døde efter 1302 i Lyby. Han var rigsråd 1302. Af hans børn kendes:
Bugge Nielsen (ane 549972), født 1260 og død efter 1332. Han blev gift med Nielsine Nielsdatter Gyldenstjerne.
22. generation. Tyge Abildgaard 2199760 Han var født omkring 1200 og døde efter 1286. Af DBL 1. udgave fremgår: Abildgaard, Tyge, --1284--, var den sønderjyske Hertug Valdemars Drost 1284 og maatte Aaret efter dele sin Herres Fangenskab, da Erik Glipping lod ham paagribe og fastholde paa Søborg Slot, hvorfra de kom ud 1286. Derefter skal T. A. samme Aar af Hævnlyst have deltaget i Sam-mensværgelsen mod Erik Glippings Liv, som vel heller ikke var Hertugen ganske ubekjendt. Rimeligvis er han død kort efter; thi saa vidt vides, findes han ikke senere omtalt. Kilder: Suhm, Hist. af Danmark X. Han havde tilknytning til Ribe og var medforlover for den løsesum, som kong Valdemar forplig-tede sig til at give grev Gunzelin for sine sønners løsladelse (1230). Af hans børn kendes:
Tyge Abildgaard (ane 1099880), født omkring 1230 i Ribe og død efter 1293.
Litteraturliste og kilder m.m. Andersen, Vald.: Hald Hovedgård. Herning 1977. (Seerup, Heug). Antoniewitz, Wilh. von: Danske Patricierslægter 1-2. 1956-79. (Kopi af indholdsfortegnelser). Arends, Otto Frederik: Gejstligheden i Slesvig og Holsten. Fra reformationen til 1864. 3 bind.
København 1932. Bang, Gustav: Den gamle adels forfald. 1897. (Kildehenvisninger). Bauer, R.W.: Calender for Aarene fra 601 til 2200 efter Christi Fødsel. Kbn 1868. Genoptryk
1974. Bering, Vitus: Bidrag til Sunds Herreds Præstehistorie, samt oplysninger om den beringske slægt
(v H.F. Rørdam). Artikel i Kirkehistoriske Samlinger 3 rk bd 6, 1887-89. (Kopi) Bloch: Fynsk Gejstligheds Historie (SB-læ) Bonde, Aage og Johan Hvidtfeldt: Personalhistoriske oplysninger om borgmestre, rådmænd og
byskrivere i Flensborg 1559-1848. 1961. (thor Smede, Fincke - kopi). Bondesen, P.C.B.: Fyenske familier i ældre tid. Artikel i Personalhistorisk Tidsskrift 1889.
(Mehl). Bramsnæs, C.V.: Min slægtshistorie. København 1963. (Flensborg). Carøe, Kr.: Den danske Lægestand 1479-1900. I-IV. 1902-22. (Luja). Danmarks adels aarbog. Div årgange: Abildgaard (1929) Fincke (1945), Hvas (1898), Hvide
(1898), Høg (1898), Kruckow, Lunge (1902), Løvenbalk (1903), Mule (1904), Munk (1905), Udsen (1945), Zeuthen (1929).
Danmarks Stednavne bd 1-22, ialt 24 bd. (SB - læ). Dansk Biografisk Leksikon. Flere udgaver. 3. udgave bind 1-16 ved Sv. Cedergreen Bech 1979-
84. Heri fællesregister for alle udgaver. Danstrup, John og Koch, Hal: Danmarks historie. Bd 1-14 + register. 1969-72. Degn, Ole: Rig og fattig i Ribe. Bd. 1 og 2. Århus 1981. (Før Rosenstand). Degn, Ole: Livet i Ribe 1560-1700 i samtidige optegnelser. Århus 1971. Elvius, Sofus, Hiort-Lorenzen, H.R., Fauch-Fausbøll, Th.: Danske patriciske slægter. 1-5 sam-
ling. 1891-1930. (Kopi af indholdsfortegnelser). Fabritius, Albert: Borgmester Niels Jacobsens stambog. København 1966. (Kopi). Fabritius, Albert: Dansk Genealogisk litteratur indtil 1830. Artikel i Personalhistorisk Tidsskrift
1941. Gether, Knud: Middelalder-familier i Flensborg og Nordfrisland og deres efterkommere i Dan-
mark, Tyskland og Norge. 2 bind. Lyngby 1986. (Fincke, thor Smede m.fl. Kopi af indhold m.m.).
Giessing, Chr.: Nye Samlinger af Danske, Norske og Islandske Jubel-Lærere. 1779-86. Fot. optr. 1978.
Gissel, Dorthe: Fortegnelse over dansk slægtslitteratur 1973-79. Gregersen, H.V. og Rerup, Lorenz: Slesvig og Holsten 1-2. 1981-82. Hall, Henning: Optegnelser om Randers Byes Ældre Kjøbmands Liig-laug 1693-1993. Randers
1993. (Baggrundsstof). Hauch-Fausbøll, Th.: Slægtshåndbogen. 1900-13. (Rosenstand. Kopi af indhold). Hauch-Fausbøll, Th.: Julius Jensen og hustrus slægt. København 1939. (Burchardsen, Brod
m.fl.) Heiken, Aage: Anetavle for Cathrine Keller født Graae (1833-1906). Lyngby 1997. (Fincke). Holck, Harald: Om slægterne Dyssel, Spormand og Leiel og seglet paa Johannes Ewalds testa-
mente. Artikel i Personalhistorisk Tidsskrift 1958. (Kopi). Hvem forsker hvad. Årg. 1968-98. Isberg, A.U.: Bidrag til Malmö Stads Historia. I-II, a-b. Malmø 1895-1900. (Glöerfelt). (SB-læ). Jacobæus, H.: En lærd families liv og livsvilkår i det 16. og 17. århundrede.
221
Jacobæus, Henrik: Familien Jacobæus i gamle dage. Artikel i Personalhistorisk Tidsskrift 1977. (Kopi).
Jensen, Henning m.fl.: Arkivhåndbog Nørrejylland. København 1980. Kiilsgaard, Chr.: Rudkøbing I-IV. Rudkøbing 1955. (Mehl m. fl.) Kinch, J.: Familierne Trellund og Baggesen. Artikel i Samlinger til Jysk historie og topografi,
bind VIII 1880-81. Kinch, J.: Ribe bys historie og beskrivelse. I og II. Genoptryk 1985. Klitgaard, C.: Optegnelser om vendsysselske præstefamilier før ca. aar 1700. Hjørring 1945.
(Tanche). (SB). Klitgaard: Aalborg købmænd gennem 500 år. Aalborg 1931. Knudsen, P.C.: Aalborg Bys historie 1-3. Aalborg 1931-33. (Få opl.) Kragballe, Ludvig B.N.: Stamtavler over slægterne Kragballe, Nissen, Engelstoft og Lemvig.
Kjøbenhavn 1870. (Mehl). Kraack, Gerhard: Bürgerbuch der Stadt Flensburg. 3 bd. 1999. (SB). Få oplysninger. Kudsk, Peter: 1760 slægtsbøger. Udgivet af kommercielle slægtsforskningsbureauer i Danmark
efter 2. verdenskrig. Slægten. Viborg 2000. Langholtz, Carl. Anetavler for berømte danskere. 1. samling. Lyngby 1989. (Rosenstand, Win-
ther m.fl. Delvis kopi). Larsen, Ejnar C.: Nogle familier med rod i 1500-tallets Ribe: slægten Vandel. Artikel i Personal-
historisk Tidsskrift 1995. Larsen, Ejnar C.: Nogle familier med rod i 1500-tallets Ribe: slægten Krabbe. Artikel i Personal-
historisk Tidsskrift 1991. (Bagge Jensen). Larsen, Svend: Studier over det fynske rådsaristokrati i det 17.de århundrede 1-2. 1943. Lengnick, J.C.L.: Genealogier over adelige og borgerlige Familier. 1-3. Samling 1841-65 (SB -
læ). Marquard, E.: Slægten Lønborg. En slægtsbog udarbejdet af Fr. Hansen Lønborg. Artikel i Per-
sonalhistorisk Tidsskrift 1907. (Trønner - Kruse). Marstrand, Vilhelm: Slægten Tor Smeden. København 1979. (Delvis kopi). Myrhøj, A.M.S.: Nogle undersøgelser angående landsdommer Enevold Heug og hans nærmeste
slægt. Artikel i Personalhistorisk Tidsskrift 1935. (Kopi). Nedergaard, Paul: 100 danske præsteslægter. 1954. Nordisk slægtsforskning: Slægten Bering fra Hørby sogn (Dronninglund hrd.). Skals 1978. (Be-
ring, Luja, Rosenvinge, Mule m.fl.) Paulsen, Henning: Broder Thøger Jensen og slægten Løvenbalck. Notits og replik af N.V.
Steenstrup i Personalhistorisk Tidsskrift 1976. Qvistgaard, Erh.: Præstehustruer, der helt eller delvist mangler i Wibergs præstehistorie. 1934. Ramsing, H.U.: Københavns ejendomme 1377-1728. København 1967. Rasmussen, Poul: Århus Domkapitels jordebøger I, II og III. 1975. Riismøller, Peter: Et hjørne af Aalborgs historie. Aalborg 1948. (Lars Skriver, Heug). Rørdam, Holger F.: Mag. Peder Thøgersen i Randers og hans søn M. Thøger Pedersen. Artikel i
Kirkehistoriske Samlinger 3 rk bd 6, 1887-89. (Kopi). Secher, V.A.: Meddelelser om slægten Secher. 2. udg. København 1939. (Hegelund, Tøgersen
(Randers)). Sievert, Ruth og Kaj: Das Stallergeschlecht Sievert in Eiderstedt. Bredstedt 1975. (SB). (Te-
tens/Fincke/Rosenstand). Sievert, Ruth: Sieverts-familien in Eiderstedt. Bredstedt 1981. (SB). Skou, Jens Peder: Det står skrevet I…. 1998. (Boes). Skou, Jens Peder: Det står skrevet II…. 2003. (Rettelser og tilføjelser, bl.a. om Brochmann)). Slægtsarkivet: Slægten Yde. Jens Jensen Yde (1809-86). Viborg 1980. Slægtstavlesamlingen 1932 (Se indholdsfortegnelse. Wagner, Zeuthen - kopi) Spreckelsen, Otto v: Viborg bys borgerbog 1713-1860. Viborg 1955. (Mehl).
222
Steenstrup, N.V.: Thøger Jensen - endnu engang. Artikel i Personalhistorisk Tidsskrift 1966. Stenholm, J.P.: Bidrag til Aalborg bispedømmes historie. Aalborg 1904. (Mathias Foss). Tauber, E. v. Nielsen, A.H.: Embeds- og bestillingsmænd i Aalborg. 1879-80. Thjørring, J.P.: Uddrag af J.P. Thjørrings skildring af viborgske personligheder i forrige århund-
rede. Artikel i Samlinger til jydsk Historie og Topografi, Aalborg 1872-73. (Mehl). Tønnesen, Allan: Fra bomærke til adelsvåben - to Randersslægters sociale opstigen. Artikel i
Heraldisk Tidsskrift 1980-84. Tønnesen, Allan: Helsingørs udenlandske borgere og indbyggere ca 1550-1600. 1985. (Leill -
kopi) Verwohlt, Ernst: De jyske Hvider og deres heraldik. Artikel i Heraldisk Tidsskrift 1985-89. Verwohlt, Ernst: Hvide-slægtens heraldik. Heraldisk Tidsskrift 1980-84. Viborg købstads historie I-IV. Viborg 1931-33. Wangel, Jørgen: Anna Johansdatter Foss. Artikel i Personalhistorisk Tidsskrift 1991. Wangel, Jørgen: En familie på Amager. Artikel i Personalhistorisk Tidsskrift 1987. (Rosen-
stand). Wiberg, S.V.: Personalhistoriske, statistiske og genealogiske bidrag til en almindelig dansk præ-
stehistorie. 1870-73. Genoptryk 1959-60. Worsøe, Hans H.: Håndbog i slægtshistorie. København 1992. Zeuthen, Ch. og R. samt Karbo, T.A. Viborg. Slægten Zeuthen 1943. U. tr. 1944. Fol. pat. (Ko-
pi). Udgave: 1. april 2011
223
Navneregister (Klein), Marine Andersdatter Clyn ........................ 153 Abele ..................................................................... 193 Abildgaard, Cathrine Timmesdatter ...................... 208 Abildgaard, Jens Lauridsen ................................... 217 Abildgaard, Jon ..................................................... 218 Abildgård, Laurids Lauridsen ......................... 211;217 Abildgaard, Laurids Tygesen ......................... 217;218 Abildgaard, Niels Lauridsen .................................. 217 Abildgaard, NN Lauridsdatter ............................... 218 Abildgaard, Timme Lauridsen ............................... 217 Abildgaard, Tyge ............................................ 218;219 Abildgaard, Tyge Lauridsen .................................. 217 Achton, Anders Christensen .................................. 101 Achton, Henning Christensen .................................. 93 Achton, Henrik Christensen .................................. 101 Agathe ................................................................... 185 Agger, Johan Knudsen............................................. 79 Als, Casper Johan Pedersen ..................................... 59 Amerinus, Johannes Laurentius ............................. 153 Amundsen, Sigurd .......................................... 177;187 Andersdatter, Anne ........................................... 87;106 Andersdatter, Elisabeth............................................ 61 Andersdatter, Karen ................................................. 31 Andersdatter, Kirsten .......................................... 24;31 Andersdatter, Lisbeth .............................................. 61 Andersdatter, Maria ....................................... 24;30;31 Andersdatter, Marie Kirstine ................................... 62 Andersdatter, Mette ............................................... 147 Andersdatter, Tove ......................................... 207;211 Andersen, Jens .................................................. 63;175 Andersen, Jens Juel ................................................. 61 Andersen, Jørgen ..................................................... 25 Andersen, Karsten ............................................ 88;109 Andersen, Louise Nicoline Betty................... 11;17;18 Andersen, Mads ......................................... 96;128;147 Andersen, Niels ............................... 17;25;30;169;180 Andersen, Ove ................................................ 205;211 Andersen, Siegfred Anders Thorvald ...................... 18 Andersen, Stig ....................................................... 201 Andersen, Tøger .................................................... 165 Andersen, Unavngiven ............................................ 25 Apellone ................................................................ 184 Arch, Niels ............................................................ 145 Archisdatter, Marine .............................................. 145 Arctander, Anders Pedersen .................................... 78 Arctander, Birgitte Lauridsdatter ........................... 160 Arctander, Birgitte Pedersdatter .............................. 78 Arctander, Daniel Nielsen ..................................... 139 Arctander, Henrik Nielsen ......................... 99;138;139 Arctander, Ingeborg Lauridsdatter ........................ 161 Arctander, Jens Henriksen ..................................... 100 Arctander, Karen Henriksdatter ............................. 100 Arctander, Kirsten Henriksdatter ........................... 100 Arctander, Kirsten Pedersdatter .......................... 57;78 Arctander, Laurids Nielsen ............................. 160;177 Arctander, Magdalene Lauridsdatter ..................... 161 Arctander, Magdalene Nielsdatter ......................... 139 Arctander, Maria Henriksdatter ............................. 100
Arctander, Maria Nielsdatter ................................. 139 Arctander, Nicolaus Lauridsen .............................. 160 Arctander, Niels Henriksen ................................... 100 Arctander, Niels Lauridsen ............................. 137;161 Arctander, Peder Henriksen ......................... 77;98;100 Arctander, Peder Nielsen ....................................... 177 Arctander, Samuel Lauridsen ................................ 161 Arendtsen, Dirich............................................ 165;179 Arntsen, Cort Carl.................................................. 101 Arreboe, Maren Andersdatter ................................ 101 Asens, Fedder ................................................. 191;194 Atterdag, Valdemar ............................................... 210 Aurileseus, Anne Nielsdatter ................................. 132 Aaagaard, Christen Lauritsen ................................ 129 Backer, Anna Sophia ............................................. 137 Badskær, Joachim Johansen Borchardt ................... 98 Bager, Peder Nielsen .......................................... 76;99 Bagge, Jens Pedersen ...................................... 181;189 Bagge, Peder .......................................................... 188 Bagger, Jens Jensen ................................................. 78 Bagger, Knud Jensen ............................................... 78 Bagger, Poul Jørgensen ........................................... 78 Baggesdatter, Anne ................................................ 171 Baggesdatter, Cecilie ............................................. 171 Baggesdatter, Gunder ............................................ 171 Baggesdatter, Johanne ........................................... 170 Baggesdatter, Karen ................................. 153;170;171 Baggesdatter, Maren .............................................. 171 Baggesdatter, Marine ...................................... 144;171 Baggesen, Jannik ................................................... 170 Baggesen, Jens ....................................................... 171 Baggesen, Peder..................................................... 171 Balchenborg, Gisbert Tønnissen ............................ 117 Balchenborg, Sille Tønnesdatter ............................ 117 Bang, Niels ............................................................ 105 Banner, Søren Sørensen ........................................... 96 Bartholin, Anna ..................................................... 115 Bartholin, Caspar ................................................... 120 Basse, Eskild Ibsen ......................................... 191;196 Bassesdatter, Anne................................... 147;165;166 Bastiansen, Oluf .................................................... 166 Bathum, Jens Christensen ................................... 11;12 Baysdatter, Anne ................................................... 176 Baysdatter, Karen .................................................. 147 Bentsen, Jacobe ..................................................... 150 Benzon, Peder .......................................................... 72 Berg, Jørgen ............................................................. 49 Bering, Anders Jensen ........................................... 176 Bering, Bodil Pedersdatter ......................... 98;100;130 Bering, Christen Jensen ......................................... 176 Bering, Dorthe Pedersdatter................................... 133 Bering, Frands Pedersen ........................................ 133 Bering, Jacob Pedersen .......................................... 133 Bering, Jens Pedersen ..................................... 158;161 Bering, Kirsten Pedersdatter .................................. 132 Bering, Mads Jensen .............................................. 176 Bering, Maren Pedersdatter ................................... 134 Bering, Peder Jensen ....................................... 158;176
224
Bering, Peder Pedersen ............................ 130;158;159 Bering, Vitus Pedersen .......................................... 130 Bierregaard, Niels Lauritsen .................................... 48 Bille, Karen Pedersdatter ................................ 188;192 Bjørnsen, Joakim ................................................... 197 Blix, Erik Mogensen .............................................. 160 Bloch, Dorthe Jensdatter ................................ 139;161 Bloch, Inger Jensdatter .......................................... 150 Boemand, Cathrine Justdatter ................................ 100 Boemand, Drude Justdatter ............................ 100;139 Bojesen, Christiane Cathrine ................................... 39 Bonde(sen), Christen Nilsen .................................... 91 Borchardt, Joachim Johansen Borchardt ................. 78 Bosen, Peder .......................................................... 145 Brandenburg, Ludvig d.æ. af ................................. 210 Brandstrup, Jørgen Nielsen ............................ 128;157 Brasch, Elisabeth Kirstine ....................................... 37 Brinck, Ide Sørensdatter ................................... 96;128 Brinck, Johan Sørensen ......................................... 127 Brinck, Søren ......................................................... 127 Broberg, Rasmus Nielsen Skriver ......................... 115 Broch, Anders Jensen ................................ 98;100;130 Broch, Maren Andersdatter ......................... 78;98;100 Broch, Mette Andersdatter ................................. 75;98 Broch, NN Andersdatter .......................................... 98 Brochmand, Anna Rasmusdatter ........................... 117 Brochmand, Bodil Hansdatter ....................... 72;93;95 Brochmand, Enevold Rasmussen .......................... 117 Brochmand, Gertrud Rasmusdatter ....................... 117 Brochmand, Hans Rasmussen ................... 95;117;127 Brochmand, Jacob Rasmussen .............................. 117 Brochmand, Jesper Rasmussen ............................. 117 Brochmand, Jørgen Rasmussen ............................. 117 Brochmand, Rasmus Hansen ................................... 95 Brochmand, Rasmus Sørensen ....................... 115;155 Brochmand, Søren Rasmussen .............................. 116 Brochmand, Søster Hansdatter ................................ 95 Brochmann, Dorthe Hansdatter .......................... 94;96 Brochmann, Drude .................................................. 72 Brochmann, Hans .................................................... 98 Brochmann, Hans R. ............................................... 72 Brochmann, Jesper ................................................ 183 Brochmann, NN..................................................... 183 Brod, Anna Cathrine Jørgensdatter ......... 102;140;141 Brod, Jørgen Jensen ........................................ 140;162 Brod, Maren Jørgensdatter .................................... 141 Brok, Eskil ............................................................. 169 Brun, Maren Vitusdatter .......................... 130;158;159 Brun, Sophie Kirstine ............................................ 137 Brun, Vitus Christensen......................................... 158 Bruun, Peder Urbansen ............................................ 45 Brynild, Knud ........................................................ 180 Brynild, Maren Knudsdatter ........................... 168;180 Brøns, Villads Nielsen ...................... 132;151;158;176 Buch, Jakob Hansen .............................................. 106 Buch, Niels Madsen .............................................. 170 Bugge, Ellen Nielsdatter ........................................ 213 Bugge, Else Nielsdatter ......................................... 213 Bugge, Erik ............................................................ 218 Bugge, Kirsten Nielsdatter .................................... 213 Bugge, Knud .......................................................... 214
Bugge, Lisbeth Nielsdatter ............................. 206;214 Bugge, Mikkel Nielsen .......................................... 213 Bugge, Niels ............................................ 212;218;219 Bugge, Niels Nielsen ............................................. 213 Buggesdatter, Bege ................................................ 218 Burchardsen, Adelheid Hansdatter ........................ 103 Burchardsen, Elisabeth Hansdatter ........................ 102 Burchardsen, Giertrud Hansdatter ......................... 103 Burchardsen, Hans ................................... 102;140;141 Burchardsen, Ingeborg Jensdatter ............................ 79 Burchardsen, Jens Hansen ........................... 79;95;103 Burchardsen, Jørgen Hansen ................................. 103 Burchardsen, Karen Hansdatter ............................. 103 Burchardsen, Karen Jensdatter ................................ 79 Burchardsen, Kirstine Hansdatter .......................... 103 Burchardsen, Maren Jensdatter ........................... 59;79 Burchardsen, Margrethe Hansdatter ...................... 103 Bynger, Hans ......................................................... 178 Bynger, NN Hansdatter .................................. 165;179 Bynger, NN Hansen ............................................... 179 Bødstrup, Dorthe Birgitte ........................................ 39 Bölcho, Agathe Catrine Christiane .......................... 23 Calow, Abraham Lucassen ...................................... 45 Calow, Daniel ..................................................... 68;85 Carlsdatter, Barbara ............................................... 117 Carlsen, Peder ........................................................ 163 Catharine, Hanniballine ........................................... 55 Christensdatter, Abel ...................................... 102;140 Christensdatter, Else ................................................ 97 Christensdatter, Gunde (Gundel) ................... 74;96;97 Christensdatter, Ide .................................................. 97 Christensdatter, Inger ............................................. 176 Christensdatter, Kirstine ........................................ 180 Christensdatter, Margrethe ............................... 97;178 Christensdatter, Sophia ............................................ 73 Christensen, Caroline Marie .......................... 16;20;22 Christensen, Christian .............................................. 22 Christensen, Eskild ................................................ 154 Christensen, Ib ................................................ 164;189 Christensen, Mads ................................................... 97 Christensen, Marie Christine ................................... 23 Christensen, Niels ............................................... 22;29 Christensen, Peter .................................................... 22 Christensen, Søren ................................................... 97 Christensen, Thøger ................................................. 97 Christiernsdatter, Ellen ............................ 164;170;181 Christiernsdatter, Mette .................................. 144;164 Christoffer II ................................................... 209;218 Christoffersdatter, Agnes ....................................... 210 Christoffersdatter, Helvig ...................................... 210 Christoffersdatter, Margrethe ................................ 210 Christoffersen, Erik ............................................... 210 Christoffersen, Otto ............................................... 210 Christophersdatter, Ane ........................................... 44 Claudi, Hans Christopher ........................................ 74 Claus ...................................................................... 190 Clausdatter, Else ............................................. 163;178 Clemensdatter, Anna ............................................... 81 Clementin, Christian .............................................. 115 Colding, Marie Elisabeth Udesdatter ....................... 61 Craigengelt, Genete Jacobsdatter ........................... 188
225
Dahl, Johan Anton Christian ................................... 29 Damborg, Peter Christian ........................................ 15 Dankertsdatter, Cathrine ........................................ 167 Davidsdatter, Bente ............................................... 148 Davidsdatter, Elline ........................................ 166;180 Davidsen, Hans ...................................................... 180 Davidsen, Margrethe ............................................... 56 de Hemmer, Christoffer ........................................... 73 de Hemmer, Johanne Lauritsdatter .......................... 67 Deventer, Elisabeth Rolfsdatter ...................... 140;162 Didriksen, Jørgen................................................... 165 Didriksen, Willum ................................... 147;165;166 Dorthe ...................................................................... 54 Dringelberg, Angela Henriksdatter ........................ 194 Dringelberg, Dorothea Henrichsdatter ........... 189;193 Dringelberg, Henrich ............................................. 192 Dringelberg, Henrich Axelsen ........................ 182;190 Dringelberg, Henrich Pedersen ............................. 173 Dringelberg, Hille Henriksdatter ........................... 193 Dringelberg, Johan Henrichsen ............................. 194 Dringelberg, Margrethe Axelsdatter ...................... 190 Dringelberg, NN Pedersdatter ........................ 155;172 Dringelberg, Peder Henrichsen ............... 172;182;184 Dringelberg, Steffen Axelsen ................................ 190 Due, Anna .............................................................. 154 Duysen, Jens .......................................................... 194 Dyssel, Arnold Christian ......................................... 70 Dysseldorph, Albert ............................................... 102 Ebbesdatter, NN ............................................. 200;204 Ebbesen, Knud....................................................... 204 Ebbesen, Ud ................................................... 201;205 Eibe ................................................................ 202;206 Esbensen, Niels ....................................................... 79 Eskild ..................................................................... 165 Falk, Jens Eskildsen .............................................. 203 Fanøe, Lauge Laugesen ........................................... 36 Fausing, Jacob ......................................................... 35 Fectil, Jacob ........................................................... 148 Feddersdatter, Margaretha ....................... 186;190;191 Feddersen, Ase ............................................... 194;199 Feddersen, Marie Nissdatter ............................... 54;76 Feddersen, Sievert .......................................... 194;199 Feddersen, Tete ..................................................... 199 Ferslev, Iver Nielsen ................................................ 88 Fincke, Anna Cathrine Thomasdatter .................... 120 Fincke, Anne Jacobsdatter ..................................... 156 Fincke, Brigitta ...................................................... 156 Fincke, Cathrina .................................................... 173 Fincke, Dorthe Thomasdatter ................................ 121 Fincke, Drude Thomasdatter ..................... 95;117;127 Fincke, Elisabeth ................................................... 173 Fincke, Jacob .................................... 156;173;174;185 Fincke, Jacob d.y. ........................................... 173;185 Fincke, Jacob Thomasen ....................................... 120 Fincke, Margrethe Thomasdatter ........................... 121 Fincke, Thomas ................................ 118;156;157;173 Flemming, Anders ................................................. 192 Flemming, Anne Joakimsdatter ............... 187;191;192 Flemming, bbb................................................ 206;211 Flemming, Christine ....................................... 201;206 Flemming, Claus ................................................... 201
Flemming, Herman .................................. 196;201;202 Flemming, Herman d.y. ......................................... 192 Flemming, Jacob .................................................... 211 Flemming, Joakim (Jacob) Hermansen .......... 192;197 Flemming, Mogens ................................................ 202 Flemming, Peter ...................................... 201;202;206 Flemming, aaa ................................................ 206;211 Flomme, Peder ....................................................... 190 Fogh, Ingeborg Nielsdatter .................................... 130 Fogh, Mikkel Mogensen .......................................... 80 Foke ....................................................................... 199 Foss, Christian Nielsen ............................................ 92 Foss, Christian Nielsen (Reff) ........................ 114;150 Foss, Dorothea Nielsdatter....................................... 93 Foss, Drude Mathiasdatter ....................................... 72 Foss, Ingeborg Mathiasdatter ................................... 73 Foss, Ingeborg Nielsdatter ........................... 79;95;103 Foss, Jacob Nielsen............................................. 94;96 Foss, Jens Nielsen .................................................... 93 Foss, Karen Matthiasdatter ............................ 46;70;72 Foss, Laurids Nielsen .............................................. 94 Foss, Laurits Davidsen ............................................ 83 Foss, Magdalene Nielsdatter .................................... 93 Foss, Maren Nielsdatter ........................................... 94 Foss, Mathias Nielsen .................................... 71;93;95 Foss, Niels Christensen .......................91;104;114;115 Foss, Niels Madsen .................................................. 73 Foss, Peder Nielsen.................................................. 94 Foss, Søster Mathiasdatter ....................................... 73 Frandsdatter, Margrethe .................................. 133;158 Frandsen, Anders ................................................ 61;83 Friis, Christen Nielsen ........................................... 109 Friis, Hans Lytken ................................................... 62 Fritsche, Thorvald .................................................... 16 From, Kirsten ........................................................... 94 Fuiren, Jacob .......................................................... 137 Fuiren, Jørgen ........................................................ 121 Fuiren, Marie ......................................................... 135 Fursman, Else Christensdatter ............................ 52;75 Galt, Anders Ebbesen ..................................... 187;192 Galt, Iver Andersen................................................ 187 Galt, Jørgen Andersen ........................................... 187 Gamshard, Ermegaard Caspersdatter ..................... 177 Gamshard, Hans Caspersen ................................... 161 Geertsen, Marie Margrethe ...................................... 60 Gertrud ................................................................... 179 Gesche ................................................................... 185 Gjertsen, Amund .................................................... 187 Gjødesen, Morten Andersen .................................... 81 Glud, Niels Sørensen ............................................. 105 Goische, Peder Henriksen ........................................ 47 Goiske, Henrik Henriksen ..................................... 103 Gommesen, Tue ..................................................... 201 Gorridsdatter, Kirstine ........................................... 148 Grave, Magnus ...................................................... 146 Graversen, Christen ............................................... 157 Graversen, Peder .................................................... 170 Gregersdatter, Else................................................... 58 Grum, Morten Poulsen ............................................ 95 Grøn, Gunde Christensen................................ 151;169 Grønbech, Hans Andersen ....................................... 82
226
Grønlund, Regitze ................................................... 60 Graae, Anna Mouritsdatter ...................................... 59 Graae, Dorthe Mouritsdatter .................................... 58 Graae, Ellen Kierstine Mouritsdatter ....................... 58 Graae, Maren Mouritsdatter .......................... 35;55;58 Graae, Mette Mouritsdatter ..................................... 59 Graae, Mouritz Pedersen .................................... 57;78 Graae, Peder Mouritsen ........................................... 58 Guldsmed, Henning ............................................... 145 Gyldenstjerne, Karen Pedersdatter ........................ 195 Gyldenstjerne, Nielsine Nielsdatter ................ 218;219 Gyldenstjerne, NN .......................................... 204;210 Hack, David ........................................................... 193 Haderup, Else Christensdatter ........................ 128;157 Hake, Arild d.y. ..................................................... 184 Hake, Arild d.æ. .................................................... 182 Hake, Helle Arildsdatter .......................... 172;182;184 Hamsfort, Dorothea ............................................... 174 Hansdatter, Abelone .............................................. 112 Hansdatter, Ane ....................................................... 43 Hansdatter, Anne ..................................................... 97 Hansdatter, Birthe .................................................... 67 Hansdatter, Bodil ..................................................... 67 Hansdatter, Elsebeth ................................................ 66 Hansdatter, Karen .................................................. 106 Hansdatter, Kirstine .......................................... 91;113 Hansdatter, Maren ................................................... 43 Hansdatter, Margrethe ............................. 177;180;187 Hansdatter, Sophia .......................................... 149;166 Hansen, Ambrosius ........................................ 158;175 Hansen, Christen ..................................................... 67 Hansen, Jacob .......................................................... 67 Hansen, Jens .............................................. 67;168;180 Hansen, Lambert ................................................... 171 Hansen, Mads .......................................................... 30 Hansen, Mathias ............................................. 113;149 Hansen, Niels ........................................................ 109 Hansen, Rasmus ...................................................... 24 Hansen, Søren .......................................................... 67 Hansteen, Elisabeth Margeritha Bartholumæusdatter
...................................................................... 81;103 Harder, Thomas Jørgensen ...................................... 70 Hasebard, Wichmand Jacobsen ............................. 141 Haverslev, Hans Nielsen ......................................... 32 Haverslev, Laurs Nielsen......................................... 32 Haverslev, Marie Katrine Nielsdatter ...................... 32 Haverslev, Niels Jacob Lauritsen .................. 32;45;47 Haverslev, Peder Nielsen Rosenstand ........... 25;32;33 Hegelund, Christen Mortensen .............................. 163 Hegelund, Elsebeth Pedersdatter ...................... 84;105 Hegelund, Jens Christensen ................................... 181 Hegelund, Mads Mortensen ................................... 164 Hegelund, Maren Pedersdatter .............................. 151 Hegelund, Marine Pedersdatter ............................. 105 Hegelund, Merete Pedersdatter ............................. 105 Hegelund, Morten .................................................. 163 Hegelund, Morten Mortensen ......................... 143;163 Hegelund, Morten Pedersen .................................. 105 Hegelund, Peder Mortensen .................... 104;143;144 Hegelund, Søren Pedersen ..................................... 106 Heide, Lütcke auf der ............................................ 174
Heide, Margaretha auf der ..................................... 173 Heinsen, Hans ................................................. 191;194 Heinsen, Junge Hans ....................................... 186;191 Heinsen, Margrethe Hansdatter ...................... 174;186 Helena .................................................................... 160 Hemmet, Iver Iversen ............................................ 108 Henniksen, Iens .............................................. 166;180 Henrichsen, Morten ................................................. 48 Henriksdatter, Sidsel ................................................ 55 Heug, Bodild Andersdatter ...................................... 48 Heug, Christen Andersen ......................................... 48 Heug, Christen Clausen ........................................... 74 Heug, Claus Andersen ............................................. 48 Heug, Claus Clausen ................................................ 75 Heug, Claus Thomsen (Høg) ......................... 73;96;97 Heug, Endvold Andersen ............................... 32;49;52 Heug, Envold Clausen ............................................. 74 Heug, Gundel Andersdatter ..................................... 49 Heug, Hans Clausen ................................................ 74 Heug, Ida Clausdatter ......................................... 47;74 Heug, Ide ................................................................. 33 Heug, Ide Andersdatter ............................................ 48 Heug, Jens................................................................ 33 Heug, Jens Andersen ............................................... 47 Heug, Jens Clausen .................................................. 74 Heug, Johannes Clausen .......................................... 74 Heug, Mads Clausen ................................................ 75 Heug, Maren Clausdatter ......................................... 74 Heug, Mari(n)e Kirstine ................................ 25;32;33 Heug, Søren Clausen ............................................... 74 Heug, Thomas Clausen ............................................ 74 Hoe, Herman .......................................................... 156 Hofman, Marie ........................................................ 94 Holm, Anders Nielsen ...................................... 86;106 Holm, Jacob Jacobsen ............................................ 139 Holm, Jacob Jensen ................................... 85;105;150 Holm, Niels ............................................................ 106 Holst, Elisabeth Marie ............................................. 48 Holsten, Elisabeth af ....................................... 204;210 Hvass, Morten ........................................................ 168 Hvass, Morten Mortensen ............................... 168;169 Hvid, Mette Gregersdatter ..................................... 133 Hvide, Anders Ovesen ............................. 197;202;203 Hvide, Anders Stigsen ......................211;214;216;217 Hvide, Inger Andersdatter .............................. 192;197 Hvide, Kirstine Andersdatter .......................... 196;201 Hvide, Margrethe Andersdatter ............................. 197 Hvide, Ove Andersen ............................................ 218 Hvide, Ove Stigsen ......................................... 202;207 Hvide, Stig Andersen ............................................. 214 Hvide, Stig Andersen d.y. ............................... 206;211 Hvide, Tove Andersdatter ...................................... 201 Hvitkop, Margrethe Timmesdatter ................. 195;200 Høg, Christen Jensen ...................................... 176;186 Høg, Christiane Hansdatter .................................... 161 Høg, Jens ............................................................... 186 Høg, Kirsten Christensdatter ..................... 85;158;176 Høg, Margrethe Thomasdatter ................................. 96 Høg, Peder Jensen.................................................. 150 Høg, Thomas (Heug) ............................................... 96 Ibsdatter, Kirsten ............................................ 116;155
227
Ibsen, Anne Lucie .................................................... 28 Ibsen, Jørgen .......................................................... 164 Ibsen, Lambert ................................................ 145;165 Ibsen, Peder .................................................... 164;181 Ingeborg ......................................................... 156;173 Ivars, Søster ............................................. 120;156;157 Ivers, Junge .............................................. 156;174;175 Iversen, Peder ........................................................ 150 Jacobsdatter, Bodil ......................................... 116;155 Jacobsdatter, Dorete .............................................. 155 Jacobsdatter, Else .................................................... 74 Jacobsen, Karen Matthiasdatter .......... 92;104;114;115 Jacobæa, Anna Mathiasdatter ................................ 115 Jacobæa, Magdalene Mathiasdatter ....................... 115 Jacobæa, Mette Mathiasdatter ............................... 115 Jacobæus, Bagge ................................................... 154 Jacobæus, Jacob Madsen ....................................... 115 Jacobæus, Jens ....................................................... 154 Jacobæus, Mathias ................................... 114;153;154 Jacobæus, Ole ........................................................ 154 Jacobæus, Peder..................................................... 153 Jelling, Jep ............................................................. 145 Jelstrup, Jacob Hansen............................................. 45 Jensdatter, Anne ...................................... 168;169;186 Jensdatter, Dorothea ....................................... 191;194 Jensdatter, Ingeborg ................................. 115;153;154 Jensdatter, Karen ..................................................... 38 Jensdatter, Karine .................................................. 171 Jensdatter, Kirstine ......................................... 149;166 Jensdatter, Maren ................................................... 169 Jensdatter, Margrethe ..................................... 150;168 Jensen, Anders .................................................... 47;74 Jensen, Bagge ................................................. 170;181 Jensen, Egidius ...................................................... 154 Jensen, Jens ........................................................... 165 Jensen, Jep ...................................................... 190;193 Jensen, Niels ..................................................... 29;180 Jensen, Peder ............................................. 97;147;165 Jensen, Thøger Løvenbalk .............................. 167;180 Jepsdatter, Maren ............................................ 106;145 Jepsen, Peter ................................................... 185;190 Jersin, Jacob Jensen ............................................... 104 Johansen, Jacob ..................................................... 155 Jonsen, Frantz ........................................................ 136 Juel, Anna Jensdatter .......................................... 61;83 Juel, Anna Kjeldsdatter .................................. 175;186 Juel, Ingeborg Jensdatter ......................................... 82 Juel, Jens Jensen ................................................. 81;83 Juel, Jørgen Pedersen ............................................ 181 Juel, Kjeld ....................................................... 169;186 Juel, Maren Jensdatter ............................................. 81 Juul, Anna Nielsdatter .................................... 157;175 Juul, Juliane Bolette ........................................... 17;25 Juul, Niels Sørensen ....................................... 175;186 Jørgensdatter, Ane Marie......................................... 21 Jørgensdatter, Anna ................................................. 43 Jørgensdatter, Gertrud ........................................... 132 Jørgensdatter, Stinike ......................................... 77;99 Jørgensen, Niels....................................................... 42 Kannevorf, Sindel Abelone ..................................... 28 Kellinghusen, Hans ............................................... 174
Kirchmann, Hans Casper ......................................... 33 Klyne, Anders Sørensen ........................................ 107 Klyne, David Jensen ........................................... 68;87 Kniphof, Peder Valentinsen ................................... 163 Knudsdatter, Anna ................................................. 129 Knudsdatter, Christiane ........................................... 64 Knudsen, Wuncke ........................................... 200;204 Koch, Elisabeth Lauritsdatter ......................... 162;178 Kop, Arp Lytken ...................................................... 38 Kop, Bendix Villadsen ............................................ 27 Kop, Jens Zeuthen ................................................... 27 Kop, Villads Bendixen ....................................... 27;39 Krabbe, Karen ................................................. 170;181 Krag, Jørgen Mortensen .......................................... 93 Kretzschmer, Emma Kristine Elisabeth ................... 15 Krognos, Else Holgersdatter .................... 197;202;203 Krognos, Else Holgersdatter d.æ. .......................... 203 Krognos, Holger Gregersen ............................ 202;208 Krognos, Holger Holgersen ................................... 203 Krognos, Kirsten Holgersdatter ............................. 203 Krognos, Margrethe Holgersdatter ........................ 203 Krognos, Peder Stigsen .......................................... 211 Kroll, Anna Catharina .............................................. 22 Kruse, Ewald ........................................................... 75 Kruse, Frederik ........................................................ 75 Kruse, Hans ...................................................... 98;137 Kruse, Marie Kirstine ......................................... 52;75 Kruse, Sophie .......................................................... 75 Kruse, Strange Hansen ....................................... 75;99 Kyhn, Anna Cathrine ............................................... 60 Kürtz, Charlotte ....................................................... 72 Kaalund, Hans Iversen ........................................... 117 Kaare, Sophie .......................................................... 92 Kaas, Jens Nissen .................................................. 195 Kaas, Jens Ovesen ................................................. 196 Kaas, Margrethe Nielsdatter Lændi ..211;214;216;217 Kaas, Niels Lændi.................................................. 216 Lambert.................................................................. 109 Lambertsdatter, Gunder ......................................... 146 Lambertsdatter, Ingeborg ......................... 109;145;146 Lambertsdatter, Marine ......................................... 146 Lambertsen, Hans .................................................. 146 Lambertsen, Ib ....................................................... 146 Lange, Gesche ....................................................... 174 Lange, Hans ........................................................... 173 Lange, Hermann .................................................... 156 Lange, Marie .......................................................... 144 Larsen, Jørgen .......................................................... 30 Lassen, Peder ......................................................... 146 Lassen, Peder Pedersen (Wiborg) ............................ 67 Lassen, Thøger ................................................... 66;93 Lassen, Tøger .......................................... 109;146;147 Lasson, Hans Thøgersen .......................................... 73 Laugesdatter, Marine ............................... 105;143;144 Laugesen, Hans ...................................................... 144 Laugesen, Jens ....................................................... 144 Laugesen, Kristen ........................................... 144;171 Laugesen, Mads ..................................................... 144 Laugesen, Niels ..................................................... 157 Laugesen, Steffen .................................................. 144 Laugesen, Søren..................................................... 144
228
Laurentsdatter, Birgitte .......................................... 176 Lauridsdatter, Anne ............................................... 109 Lauridsdatter, Ingeborg ......................................... 109 Lauridsdatter, Karen .............................................. 109 Lauridsdatter, Karine ............................................. 109 Lauridsdatter, Kirsten ............................................ 107 Lauridsdatter, Lene ................................................ 108 Lauridsdatter, Margrethe ....................................... 109 Lauridsdatter, Marine ................................ 87;107;109 Lauridsdatter, Mette .............................................. 109 Lauridsdatter, NN ........................................... 205;211 Lauridsen, Hans .................................................. 72;95 Lauridsen, Jens ...................................................... 109 Lauridsen, Lambert ............................................... 109 Lauridsen, Niels..................................................... 176 Lauridsen, Oluf ...................................................... 109 Lauridsen, Peder ............................................. 141;162 Lauritsdatter, Anne ................................................ 130 Lauritsdatter, Marine ............................................. 159 Lauritzdatter, Anna .................................................. 35 Lauritzdatter, Marine ............................................. 167 Lauritzdatter, Mette ............................................... 178 Laursdatter, Maren ............................................. 30;41 Leiel, Alexander .................................................... 149 Leiel, Apollone Mortensdatter ................................. 91 Leiel, Christine Mortensdatter ....................... 70;90;91 Leiel, David ........................................................... 167 Leiel, Dorethe ........................................................ 167 Leiel, Frederich ....................................... 148;149;166 Leiel, Hans ............................................................ 167 Leiel, Ingeborg Frederiksdatter ............... 113;148;149 Leiel, NN Sandersdatter ........................................ 167 Leiel, Sander ................................................... 166;180 Leiel, Willum......................................................... 113 Libbert, Kirsten Lauritsdatter ................................ 157 Lime, Oluf Nielsen ................................................ 108 Lind, Rosalie Mathilde ............................................ 18 Linde, Arine Saltensee af ...................................... 208 Linde, Erik Nielsen Saltensee af............................ 214 Linde, Lage Nielsen Saltensee af .......................... 214 Linde, Niels Eriksen Saltensee af .......................... 207 Linde, Niels N Saltensee af ................................... 214 Lisbeth/Else .................................................... 146;165 Litle, Ingeborg Pallesdatter ................................... 216 Lorck, Balthasar .................................................... 177 Lorup, Jens Clausen .............................................. 190 Lorup, Kathrine Jensdatter ............................. 185;190 Lucasdatter, Karen ................................................... 74 Lund, Hans Pedersen .......................................... 32;47 Lund, Jesper Christensen ......................................... 36 Lund, Marie Hansdatter ........................................... 32 Lund, Niels Pedersen ............................................... 61 Lunge, Inger Iversdatter ................................. 210;218 Lunge, Johanne Jensdatter .............................. 201;205 Lydicksen, Hans ............................................. 106;145 Lændi, Else Nielsdatter .................................. 213;218 Læsøe, Bertel Nielsen .............................................. 97 Løvenbalk, Ellen Jensdatter ................................... 195 Løvenbalk, Erik Christoffersen ...................... 204;210 Løvenbalk, Erik Jensen ......................................... 195 Løvenbalk, Gjertrud Jensdatter ............................. 195
Løvenbalk, Jens Lauridsen ............................. 180;188 Løvenbalk, Jens Mogensen .................................... 191 Løvenbalk, Jens Nielsen ................................. 194;200 Løvenbalk, Johan Eriksen ...................................... 204 Løvenbalk, Jørgen Lauridsen ................................. 188 Løvenbalk, Knud Lauridsen .................................. 188 Løvenbalk, Laurids Mogensen ................ 187;191;192 Løvenbalk, Maren Lauridsdatter ........................... 188 Løvenbalk, Margrethe Eriksdatter ......................... 204 Løvenbalk, Marine Jensdatter ................................ 195 Løvenbalk, Mikkel Eriksen ................................... 205 Løvenbalk, Mogens Jensen ...................... 191;195;196 Løvenbalk, Mogens Lauridsen .............................. 188 Løvenbalk, Niels Eriksen................................ 200;205 Løvenbalk, Regitze Christoffersdatter ................... 211 Løvenbalk, Sophie Jensdatter ................................ 195 Madsdatter, Karen ................................................. 170 Madsdatter, Kirsten ................................... 30;112;147 Madsdatter, Maren ................................................. 130 Madsen, Christen .............................................. 96;128 Madsen, Jacob (Veile) ............................. 151;170;171 Madsen, Jeppe ......................................................... 31 Madsen, Morten ................................................ 90;113 Madsen, Strange .................................................... 159 Marate, Godskesdatter af ....................................... 205 Marcussen, Diderich ................................................ 79 Margrethe ....................................................... 200;204 Marine ............................................................ 143;163 Martini, Anna ........................................................ 175 Mehl, Augusta ......................................................... 76 Mehl, Augusta Catharina ......................................... 54 Mehl, Christian ........................................................ 76 Mehl, Ditlev ................................................... 27;36;39 Mehl, Ditlev Nicolai ...................................... 52;76;77 Mehl, Ditlev Nicolaj ................................................ 56 Mehl, Dødfødt ......................................................... 54 Mehl, Florian ........................................................... 55 Mehl, Henrik Johansen ............................................ 37 Mehl, Inger .............................................................. 36 Mehl, Johan ................................................... 34;55;58 Mehl, Johanne Catrine ............................................. 36 Mehl, Kirstine .......................................................... 27 Mehl, Maren Groth ........................................ 19;26;27 Mehl, Mourids ......................................................... 37 Mehl, Niclas ............................................................ 56 Mehl, Peder ......................................................... 36;54 Mehl, Rasmus Pedersen ........................................... 56 Mehl, Rudolf Diderich ............................................. 56 Mehl, Villads ........................................................... 27 Mette ...................................................................... 165 Mikkelsen, Hans ...................................................... 24 Mogensen, Ebbe .................................................... 171 Mohr, Else Christine Clausdatter ............................. 73 Mortensen, Mads ................................................... 135 Mule, Hans Jørgensen ............................................ 142 Mule, Laurids Hansen ............................................ 153 Munk, Ellen Pedersdatter................................ 195;200 Munk, Helene Pedersdatter ............................. 180;188 Munk, Jens Palnesen ....................................... 207;214 Munk, Maren Jensdatter ................................. 202;207 Munk, Palne Jonsen ............................................... 214
229
Muus, Niels Munk ................................................. 196 Møldrup, Jørgen Jacobsen ....................................... 97 Møldrup, Margrethe Jørgensdatter ..................... 45;66 Møller, Erik Nielsen ................................................ 99 Møller, Peder ........................................................... 70 Møller, Peder Pedersen ............................................ 59 Mørch, Anna Marie Poulsdatter .............................. 48 Neb, NN Offesdatter .............................................. 216 Nehring, Sophie Elisabeth ....................................... 29 Neuhof, Adam .................................................... 35;58 Neuhof, Kirstine Adamsdatter ................................. 35 Neuhof, Mariane Adamsdatter ................................ 35 Niels ........................................................................ 99 Nielsdatter, Anne ..................................................... 69 Nielsdatter, Elisabeth ............................................. 176 Nielsdatter, Johanne ...................................... 31;41;43 Nielsdatter, Kirsten ................................................ 127 Nielsdatter, Maren ........................... 44;66;69;146;165 Nielsdatter, Margrethe ........................................... 154 Nielsdatter, NN ...................................................... 164 Nielsdatter, Aase ................................................... 216 Nielsen, Anders ............................................. 23;30;31 Nielsen, Bugge ............................................... 218;219 Nielsen, Buni ......................................................... 110 Nielsen, Christen ................................................... 100 Nielsen, Christiern .......................................... 164;181 Nielsen, Christine Amalia .................................. 18;25 Nielsen, Ebbe......................................................... 205 Nielsen, Jens ............................................................ 43 Nielsen, Juliane Margrethe (Marie) ......................... 26 Nielsen, Jørgen ................................................... 31;43 Nielsen, Karen Sofie ................................................ 17 Nielsen, Laurits ....................................................... 43 Nielsen, Mads ................................... 112;164;170;181 Nielsen, Oluf ......................................................... 181 Nielsen, Peter......................................................... 185 Nielsen, Poul .................................................. 112;147 NN
41;85;96;101;106;117;129;151;155;164;171;175;176;183;190;205;211
Norup, Jacobine Mathilde ....................................... 22 Norup, Jens Pedersen .............................................. 69 Norup, Jesper Jacobsen ........................................... 61 Nygaard, Anne Maria Jensdatter ........................ 28;39 Nysted, Hans Ollesen .............................................. 81 Oelreich, Bernhard Johansen ................................... 94 Oldenswort, Ode ............................................. 174;186 Olesdatter, NN .................................................... 39;64 Olesdatter, Pernille ......................................... 148;166 Olsen, Ole ................................................................ 64 Olufsdatter, Margrethe .......................................... 158 Olufsen, Hans ........................................................ 167 Olufsen, Jens ......................................................... 146 Ostenfeld, Mette Pedersdatter ............................... 129 Ottarsdatter, NN .................................................... 187 Ovesen, Anders .............................................. 201;205 Ovesen, Laurids ..................................................... 205 Panche, Thomas....................................................... 77 Peck, NN Nielsdatter ............................................. 217 Peders, Anne ................................................... 164;181 Pedersdatter, Anna Maria ...................................... 150
Pedersdatter, Anne ................................... 168;180;181 Pedersdatter, Barbara ............................................. 129 Pedersdatter, Birgitte ............................................... 87 Pedersdatter, Birgitte Hylleborg .............. 100;138;139 Pedersdatter, Else.............................................. 95;150 Pedersdatter, Gjertrud .............................. 110;146;147 Pedersdatter, Inger ......................................... 54;76;77 Pedersdatter, Johanne Cathrine ................................ 77 Pedersdatter, Karen ................................................ 150 Pedersdatter, Kirstine ...................................... 182;190 Pedersdatter, Maren ................................................. 45 Pedersdatter, Margrethe ........................... 133;151;158 Pedersdatter, Marie ......................................... 114;150 Pedersdatter, Mette ................................................ 147 Pedersdatter, Ovens (Agnes) ................................. 163 Pedersdatter, Sidsel (Cecilie) .......................... 170;181 Pedersen, Bagge..................................................... 109 Pedersen, Jacob ........................................................ 77 Pedersen, Jens ........................................................ 150 Pedersen, Jørgen ...................................................... 77 Pedersen, Niels ........................................................ 76 Pedersen, Oluf ......................................................... 77 Pedersen, Peder ............................................ 24;77;151 Pedersen, Rasmus .................................................... 76 Pedersen, Rimbolt .................................................. 161 Pedersen, Svend ..................................................... 154 Pedersen, Thomas ............................................... 24;31 Pedersen, Thøger ....................................69;90;91;150 Petersdatter, Drude ......................................... 173;185 Ploug, Anders Hansen ................................... 30;41;43 Ploug, Anne Hansdatter ........................................... 41 Ploug, Hans Andersen ............................................. 39 Ploug, Kirsten Hansdatter ........................................ 42 Ploug, Mette Hansdatter .......................................... 41 Ploug, Peder Hansen ................................................ 41 Plum, Elias ............................................................. 103 Pommerening, Peter ............................................... 173 Pommern, Euphemia af ......................................... 210 Pors, Gert ............................................................... 203 Potter, Claus ................................................... 185;190 Poulsdatter, Anna....................................... 90;110;112 Poulsen, Jacob ............................................. 69;88;134 Poulsen, Niels ........................................................ 147 Pødenphant, Bendix ................................................. 26 Quelkmeyer, Borchard Hansen ....................... 140;162 Rantzau, Johan ....................................................... 205 Rantzau, Karen Eilersdatter ................................... 197 Rantzau, Magdalene .............................................. 192 Rantzau, Sofie Johansdatter ............................ 200;205 Rantzau, Sophie ..................................................... 192 Rasmusdatter, Anna ................................................. 41 Rasmusdatter, Cecilie (Sidsel) ........................ 101;139 Rasmusdatter, Johanne ....................................... 76;99 Rasmusdatter, Maren ............................................... 99 Rasmussen, Ella Martha .......................................... 12 Ravn, Søren Olsen ................................................... 29 Remmesnider, Bastian ........................................... 165 Riber, Anders Christensen ..................................... 101 Riber, Christen Hansen ..................................... 86;105 Riber, Peder Christensen ....................................... 153 Rich, Povl Povlsen ................................................... 58
230
Rimboldsen, Kirsten Pedersdatter .................. 158;161 Rimboltsen, Peder .......................................... 139;161 Rosenberg, Barbara Pedersdatter ............................. 95 Rosenkrants, NN ................................................... 201 Rosenkrantz, Erik Ottosen ..................................... 197 Rosenkrantz, NN Ottosdatter ................................. 197 Rosenkrantz, Otto Nielsen .............................. 197;203 Rosenstand, Alfred Knud ........................................ 13 Rosenstand, Axel Einar ................................. 11;17;18 Rosenstand, Bodil Margrethe .................................. 46 Rosenstand, Carl Marinus ....................................... 16 Rosenstand, Christiane Magdalene................ 32;45;47 Rosenstand, Ditlev Mehl ............................... 13;20;22 Rosenstand, Einar Ludvig ....................................... 12 Rosenstand, Elisabeth Nicoline ............................... 13 Rosenstand, Elizabeth Zeuthen ............................... 20 Rosenstand, Elna Louise ......................................... 12 Rosenstand, Elvine Augusta .................................... 15 Rosenstand, Envold Høg .................................... 25;26 Rosenstand, Frederik Johan ..................................... 15 Rosenstand, Georg Frederik .................................... 26 Rosenstand, Georgia Frederikke ............................. 26 Rosenstand, Gerda Franciska ............................. 11;12 Rosenstand, Holger Reetz ....................................... 20 Rosenstand, Johanne Elisabeth ................................ 16 Rosenstand, Julie Louise ......................................... 15 Rosenstand, Julie Marie........................................... 15 Rosenstand, Karl Vilhelm Kristen ........................... 12 Rosenstand, Kirstine ................................................ 70 Rosenstand, Kirstine Magdalene ............................. 26 Rosenstand, Knud Ditlev ......................................... 15 Rosenstand, Morten Tøgersen ................................. 70 Rosenstand, Niels Holger ........................................ 15 Rosenstand, Niels Jacob .......................................... 25 Rosenstand, Nien ..................................................... 27 Rosenstand, Otto ..................................................... 26 Rosenstand, Peder Haverslev .................................. 21 Rosenstand, Peder Tøgersen .......................... 46;70;72 Rosenstand, Peder Vallenberg ................................. 26 Rosenstand, Peder Wallenberg ................................ 26 Rosenstand, Peter Christian ..................................... 15 Rosenstand, Siegward Wulff ................................... 14 Rosenstand, Sigfrede (Sif) Marie ............................ 12 Rosenstand, Thorvald Peter ..................................... 13 Rosenstand, Thyra ................................................... 16 Rosenstand, Tøger ................................................... 46 Rosenstand, Vilhelm Julius ..................................... 16 Rosenstand, Wolff Sivert............................... 19;26;27 Rosenvinge, Morten Jensen ................................... 148 Rostorph, Johannes ................................................ 156 Rønning, Hedevig .................................................... 27 Raarup, Frants Andersen ......................................... 61 Raarup, Hylleborg Andreasdatter ............................ 61 Raarup, Kirsten Andersdatter ........................ 37;59;61 Saltensee, Erik ....................................................... 207 Saltensee, Karen Eriksdatter ........................... 203;208 Saxe, Maren Justdatter.................................... 133;158 Scavenius, Claus Lauridsen ................................... 161 Scavenius, Else Lauridsdatter .................................. 92 Scavenius, Karen Clausdatter ......................... 139;161 Schandorph, Holger Sørensen ................................. 67
Schmede, Anna thor ................................ 156;173;174 Schnell, Anne Marie Frederiksdatter ....................... 63 Schreiber, Martha Marie .......................................... 26 Schultz, Joachim Jojada ........................................... 60 Schytte, Anders Olufsen ................................. 157;175 Schytte, Jacob ........................................................ 186 Schytte, Mads Jacobsen ......................................... 186 Schytte, Maren Andersdatter ................... 129;157;158 Schytte, Niels Olufsen ........................................... 175 Schytte, Oluf Nielsen ...................................... 175;186 Schytte, Peder Olufsen .......................................... 175 Schøller, Iver Christoffersen ........................... 117;155 Schøller, Margrethe Rasmusdatter ......................... 117 Seeblad, Lavrids Knudsen ..................................... 171 Seefeld, Jep Mogensen .......................................... 195 Seerup, Christen Jensen ........................................... 98 Seerup, Georgia Frederikke ........................... 33;49;52 Seerup, Jens Jørgensen ................... 49;75;97;128;129 Seerup, Jørgen Jensen ......................................... 75;98 Seerup, Maren Jensdatter ......................................... 98 Seerup, Niels Jørgensen ......................................... 128 Sievertsen, Sievert .......................................... 190;194 Sigurdsdatter, Magdalene ............................... 160;177 Sigvardsen, Hans ................................................... 177 Simonsen, Karen Sophie .......................................... 25 Sinnusdatter, Birgitte ............................................. 149 Siverts, Iver .............................................. 186;190;191 Siverts, Junge Iver .......................................... 174;186 Skarholm, Margrethe ............................................. 203 Skarpenberg, Godskalk .......................................... 213 Skarpenberg, Gotskalk .................................... 206;214 Skarpenberg, Henneke .................................... 202;206 Skarpenberg, Inger Hennekesdatter ......... 196;201;202 Skarøe, Lovise Dorthea ........................................... 29 Skjødt, Peder Hansen ............................................... 17 Skomager, Hans Villumsen ................................... 171 Skram, Erik Fasti ................................................... 188 Skriver, Elisabeth Larsdatter .............................. 66;85 Skriver, Ingeborg Lauritsdatter ................................ 85 Skriver, Jacob Lauritsen ............................ 85;158;176 Skriver, Lars Hansen ........................................ 84;105 Skriver, Lavrids Mortensen ................................... 170 Skriver, Mathias Lauritsen....................................... 85 Skriver, Peder Lauritsen .......................................... 85 Skrædder, Bertel Nielsen ....................................... 109 Skytte, Jens ............................................................ 155 Smede, Cathrine thor ............................................. 174 Smede, Claus thor ........................................... 174;185 Smede, Gretken (Grete) thor .................................. 185 Smede, Mette thor.................................................. 174 Smede, Reinhold thor ............................................ 174 Smede, Sophia thor ................................................ 174 Smede, Thomas thor ....................................... 173;185 Sommer, Anne Kirstine Nielsdatter ......................... 83 Sommer, Niels Andersen ......................................... 63 Sommer, Niels Christensen ..................................... 83 Spliid, Jørgen ........................................................... 26 Spormand, Christian ........................................... 70;91 Spormand, Christiane Sophie Hanibaline ................ 70 Spormand, Thøger ................................................... 71 Stage, Dorthe Sørensdatter .................................... 171
231
Steenberg, Ove Mathiasen ....................................... 83 Steffensdatter, Margrethe ...................................... 161 Steffensen, Lauge ........................................... 143;164 Stephanius, Steffen Hansen ................................... 115 Strangesdatter, Marie ...................................... 135;160 Strangesen, Ebbe ................................................... 218 Stratmann, Maria ............................................ 138;161 Suhm, Valentin ...................................................... 136 Surbech, Anne Simonsdatter ................................. 178 Svane, Anne Margrethe ........................................... 94 Svane, Dorthe Hansdatter ...................................... 144 Svane, Ole Olsen ..................................................... 80 Svendsen, Anders .................................................. 196 Søren............................................................... 154;155 Sørensdatter, Kirsten ............................................. 155 Sørensdatter, Maren ............................................... 155 Sørensdatter, Mette ................................................ 168 Sørensen, Anders ..................................................... 58 Sørensen, Clemen ........................................... 164;170 Sørensen, Envold ................................................... 155 Sørensen, Hans jr. ............................................... 65;85 Sørensen, Klement ................................................. 171 Tanche, Anne Lauritsdatter ..................................... 45 Tanche, Berte........................................................... 46 Tanche, Elisabeth Larsdatter ................................... 44 Tanche, Hans Lauritsen ........................................... 45 Tanche, Hans Poulsen ............................................. 67 Tanche, Ida Marie .................................................... 46 Tanche, Ingeborg Larsdatter .................................... 45 Tanche, Laurits Hansen ................................. 44;66;69 Tanche, Maren Lauritsdatter ................................... 45 Tanche, Thøger Lassen ............................................ 46 Tausen, Dorthe Hansdatter .................................... 144 Tedens, Volquart ............................................ 199;204 Tellefssøn, Axel.............................................. 189;193 Tetens, Fedder ....................................................... 199 Tetens, Johan .................................................. 174;186 Tetens, Margrethe .................................................. 120 Tetens, Wabi Johannesdatter ................... 156;174;175 Thomasdatter, Anne ................................................ 24 Thomasdatter, Brigitte .................................... 173;185 Thomasen, Jens ..................................................... 137 Thomessøn, David ................................................. 179 Thorup, Adolph Siegfried ........................................ 29 Thorup, Anne Marie Magdalene ........................ 22;29 Thorup, Christian..................................................... 29 Thorup, Christian Nielsen .................................. 39;64 Thorup, Christiane Cathrine .................................... 29 Thorup, Elisabeth Frideriche ................................... 29 Thorup, Friderich Christian ..................................... 29 Thorup, Hans Christian ...................................... 28;39 Thorup, Hendrik ...................................................... 28 Thorup, Jørgen......................................................... 28 Thorup, Jørgen Christian ......................................... 28 Thorup, Maren .................................................... 13;20 Thorup, Niels Christensen ....................................... 64 Thorup, Sisilia Dorothea ......................................... 28 Thott, Erik Pedersen .............................................. 203 Thøgersdatter, Anna .............................................. 150 Thøgersdatter, Ingeborg .......................................... 70 Thøgersen, Gertrud Pedersdatter ............................. 90
Thøgersen, Peder ............................................ 149;168 Tietgen, Anne Marie Hermansdatter ....................... 46 Tiling, Andreas ...................................................... 173 Tisdorph, Michael Henriksen .................................. 95 Tornum, Ib Jensen ................................................. 145 Trane, Maren Kjeldsdatter ..................................... 175 Tromslager, Karen Pedersdatter ..................... 139;161 Truelsen, Jacob ............................................... 155;172 Trøner, Cathrine..................................................... 135 Trøner, Christopher ........................................ 134;160 Trøner, Else ........................................................... 137 Trøner, Gjertrud ..................................................... 135 Trøner, Hans .......................................................... 137 Trøner, Kirstine ..................................................... 137 Trøner, Marine Christophersdatter ................... 99;137 Trøner, Strange ...................................................... 135 Tuesen, Niels ......................................................... 201 Tøger ..................................................................... 145 Tøgersdatter, Inge .................................................. 145 Tøgersdatter, Karen ............................................... 145 Tøgersdatter, Maren ........................................ 110;145 Tøgersen, Lars ................................................ 146;165 Tøgersen, Laurids .................................... 107;145;146 Tøgersen, Peder ......................................... 89;110;112 Tønnesdatter, Ane Marie ......................................... 21 Udsen, Else Svendsdatter......................... 191;195;196 Udsen, Gertrud Svendsdatter ................................. 196 Udsen, Kirsten Svendsdatter .................................. 196 Udsen, Svend .................................................. 196;201 Usse ....................................................................... 145 Vadum, Anders Andersen ........................................ 87 Vadum, Jens Nielsen ............................................... 44 Vadum, Margrethe Nielsdatter ................................ 69 Vadum, Niels Andersen ................................. 68;87;88 Vake, Harder .......................................................... 174 Valentin, NN .......................................................... 171 Valentinsdatter, Magdalene ............................ 154;171 Vandal, Iver Hansen .............................................. 103 Vandel, Doritte Pedersdatter .................................. 106 Vandel, Else Hansdatter .......................................... 88 Vandel, Hans Hansen .............................................. 88 Vandel, Hans Pedersen .............................. 87;107;109 Vandel, Ingeborg Hansdatter ................................... 88 Vandel, Jens Hansen ................................................ 88 Vandel, Karen Hansdatter ........................................ 88 Vandel, Lambert Hansen ......................................... 88 Vandel, Laurids Hansen .......................................... 88 Vandel, Maren Hansdatter .................................. 68;87 Vandel, Peder Hansen ................................ 88;106;145 Varder, Jens Christensen ....................................... 164 Varder, Karen Jensdatter ................................ 107;145 Vedel, Else Sørensdatter ........................................ 128 Vedel, Mette Sørensdatter ..................................... 129 Veile, Ellen Jacobsdatter ....................................... 153 Veile, Maria Jacobsdatter ...................................... 154 Vejle, Hans Jensen ................................................. 109 Vejle, Mads Nielsen .............................................. 106 Vejle, Mette Jacobsdatter....................................... 153 Vendelbo, Christiern .............................................. 213 Vendelbo, Ingeborg Christiernsdatter ............. 214;218 Vendelbo, Niels ..................................................... 213
232
Vendelbo, Peder .................................................... 208 Vestenie, Ellen Markvardsdatter ........................... 201 Vette, Evert ............................................................ 177 Viborg, Jens Pedersen ........................................... 146 Viffert, Jon Viffertsen ........................................... 195 Villadsdatter, Maren .............................................. 146 Vilslev, Poul Jensen .............................................. 109 Vilslev, Sidsel Nielsdatter ..................................... 105 Volquardsen, Tede ................................................. 204 Volquartsen, Heine ......................................... 194;200 von Deventer, Catharina ........................................ 177 von Deventer, Dirck Kemener ............................... 177 von Deventer, Margaretha ..................................... 177 von Deventer, Rolluf ...................................... 162;177 Wallenberg, Christine Pedersdatter .................... 32;45 Werchmester, Agnete Hermannsdatter .................... 48 Werner, Henrik ...................................................... 103 Wibe, Anne Christensdatter ................................... 163 Wibe, Christen ................................................ 162;178 Wibe, Christen Mikkelsen ..................................... 177 Wibe, Claus Christensen ....................................... 163 Wibe, Jens Johan Christiani .................................. 162 Wibe, Karen (Cathrine) Christensdatter ......... 141;162 Wibe, Mikkel ......................................................... 178 Wibe, Mikkel Christensen ..................................... 163 Wibe, NN .............................................................. 163 Wicher, Johannes ..................................................... 38 Wichmann, Maren Jørgensdatter ............................. 79 Willums, NN ......................................................... 148 Willumsdatter, Gesche .......................................... 148 Willumsdatter, Mette ............................................. 148 Willumsen, Cornelius ............................................ 148 Willumsen, Johan (Hans) ........................ 113;148;149 Willumsen, Mogens ............................................... 133 Willumsen, NN ...................................................... 148 Winther, Jens Nielsen .............................................. 67 Wissing, Jens Jensen ............................................... 73 Wolf, Magdalene Jacobsdatter .............................. 154 Worm, Ole ............................................................. 121 Worm, Sara ......................................................... 28;39 Wraa, Karen Lavridsdatter ...................................... 46 Wulff, Andreas ........................................................ 60 Wulff, Jochum Hansen ............................................ 60 Wunckesdatter, Toti ....................................... 194;200 Wunkesen, Ebbe ............................................. 204;208 Zeuthen, Abel Cathrine ...................................... 60;79
Zeuthen, Ane Jensdatter ................................... 38;101 Zeuthen, Ane Marie Jensdatter ................................ 38 Zeuthen, Axel Christensen....................................... 79 Zeuthen, Christen Jensen .................................. 78;101 Zeuthen, Dødfødt ................................................ 59;60 Zeuthen, Elisabet Kirstine ....................................... 59 Zeuthen, Elisabeth Jensdatter ........................ 27;36;39 Zeuthen, Elisabeth Kirstine ..................................... 60 Zeuthen, Else Christensdatter .................................. 79 Zeuthen, Frederik................................................ 59;60 Zeuthen, Hans Christian .......................................... 59 Zeuthen, Idde Ane ................................................... 60 Zeuthen, Ingeborg Cathrine ..................................... 59 Zeuthen, Jens Burchard ........................................... 60 Zeuthen, Jens Christensen ....................................... 79 Zeuthen, Jens Foss Olsen ............................... 37;59;61 Zeuthen, Jens Lauritsen .................................. 100;139 Zeuthen, Jørgen Burchard ........................................ 60 Zeuthen, Laurits Christensen ................................... 79 Zeuthen, Laurits Sørensen ..................................... 139 Zeuthen, Maren Christensdatter ............................... 79 Zeuthen, Maren Jensdatter ................................ 38;101 Zeuthen, Marie Margrethe ....................................... 59 Zeuthen, Mathias Burchard ..................................... 59 Zeuthen, Nicolle Jeanette......................................... 60 Zeuthen, Ole Christensen.................................... 59;79 Zeuthen, Ole Foss Jensen ........................................ 38 Zeuthen, Peder Jensen ........................................... 101 Zeuthen, Peder Laurentius ....................................... 60 Zeuthen, Ulrika Jensdatter ....................................... 38 Zeuthen, Zidsel Jensdatter ..................................... 101 Ægidius, Jens Gjødesen .................................. 154;171 Ægidiussen, Laurits ........................................ 106;144 Ørum, Jens Christensen ......................................... 100 øvenbalk, Margrethe Jensdatter ............................. 195 Aagaard, Anders Lauritsen .................................... 129 Aagaard, Jens ......................................................... 157 Aagaard, Jens Lauridsen ........................................ 129 Aagaard, Kirsten Lauridsdatter .................. 98;128;129 Aagaard, Laurids Jensen .......................... 129;157;158 Aagaard, Laurits Lauritsen .................................... 129 Aagaard, Niels Lauritsen ....................................... 129 Aagaard, Oluf Lauritsen ........................................ 129 Aalborg, Jacob Jensen ........................................... 110 Åle, Severin ........................................................... 109 Aand, Margrethe Axelsdatter .............................. 73;93