Problemformulering, videnskabsteori i projekter,

design og empiriSuppleringskursus i Videnskabsteori og metode

3.8.2015 v/ Merete Monrad

Oversigt over resten af dagen

• Introduktion til problemorienteret projektarbejde (PBL)

• Problemformulering

• Videnskabsteori i projekter

• Problemformuleringsøvelse

• Samspil mellem problemformulering, teori, videnskabsteori og metode – identitet som eksempel

• Forskningsdesign

• Empiri

• Kort om konstruktionen af forskellige typer empiri

Problemorienteret projektarbejde

• Problemet er omdrejningspunkt• Projektarbejde• Læring igennem anvendelse• Deltagerstyring

Hvilke krav kan man stille til en problemformulering?

• Styringsværktøj - klart afgrænset

• Mulig at besvare

• Baseret på viden (om emnet og forskningen i emnet)

• Præcis (rummer klart definerede begreber)

• Velbegrundet (relevans)

Hvor kommer problemformuleringer fra?

• Et nyt fænomen, som vi ikke forstår, en afvigelse fra det vi forventede (vores forforståelse)

• Noget der taler imod vores teorier (forklaringer)

• Manglende viden om, hvordan man kan forbedre noget, hvad man skal gøre

• Et fænomen vi normalt tager for givet, men hvor man kan se nogle sociale konsekvenser som overses/problemer ved at det blot tages for givet

Eksempler på problemformuleringer

• Hvilke ressourcer kræver det af forældre til børn med autisme på Færøerne at få relevante tilbud til deres familie/barn?

• Hvor mange arbejdsløse er der i Danmark?• Hvorfor bliver folk stofmisbrugere?• Vagabonder i Danmark betragtet med hensyn til

samfundsforholdene i det hele taget?• Hvilke konsekvenser har Tidlig Indsats for pædagogernes

arbejdsliv?

Videnskabsteoriens rolle

• Videnskabsteori handler om at reflektere over jeres vidensproduktion

• Uanset hvad man gør, så træffer man videnskabsteoretiske beslutninger

• Modstridende videnskabsteoretiske overvejelser?• Videnskabsteorien har konsekvenser for metodevalg,

teoriens status og rolle, opfattelsen af empirien/ genstandsfeltet, kriterier for videnskabelig kvalitet mv.

Videnskabsteori i projekter• Problemstillingen rummer antagelser og begreber,

der kan diskuteres videnskabsteoretisk

• Problemstillingen afgør, hvilke videnskabsteoretiske problemstillinger, der er relevante at diskutere

• Videnskabsteoretiske problemstillinger viser sig undervejs i arbejdet

• Er ikke et pligtafsnit for sig, men relateret til konkrete beslutninger mht. metodevalg, brug af teori, opfattelse af analysegenstanden, kvalitetskriterier mv.

Forskellige tilgange til videnskabsteori

• Ad hoc

• Udgangspunkt i videnskabsteori

• Videnskabsteori som refleksion

Videnskabsteoretiske grundbegreber

• Ontologi

• Erkendelsesteori/Epistemologi

Hvad er samspillet mellem problemformulering, teori,

videnskabsteori og metodevalg?

• Metode som måden at besvare spørgsmål på

• Design: beskrivelse af den metodiske opbygning

• Videnskabsteori metode?

• Metodekombinationer

Problemformuleringsøvelse

• Prøv at formulere udkast til en eller flere problemformuleringer, I synes kunne være spændende at arbejde med

• Overvej om problemformuleringen omhandler et nyt fænomen, noget der taler imod eksisterende teorier, manglende viden om hvad man bør gøre, et fænomen man tager for givet (eller noget andet)

• Overvej hvad der er de centrale begreber i problemformuleringen

Problemformulering, teori, videnskabsteori og metode –

identitet som eksempel• Klassisk symbolsk interaktionisme

• Strukturel symbolsk interaktionisme

• Goffmans strukturalisme

• Foucault og Roses governmentalitet

• Narrative tilgange - hermeneutik

Klassisk symbolsk interaktionisme• Eksempler på problemformuleringer:

1. Vi vil beskrive hvordan ADHD-diagnostiserede unge:• Oplever deres selvbillede,• Oplever at blive mødt af omgivelserne• Hvordan problematiske situationer håndteres,• Hvordan de oplever deres skolegang (Hedström og Mälerhag 2009)

2. Hvordan forhandler unge identitet og hvilke udfoldelsesmuligheder skaber klubben for disse forhandlinger? (Andersen et al. 2007)

• Ontologi: Mennesker handler ud fra mening, mening opstår i interaktion, individet fortolker i håndteringen af omgivelserne. Situationer er unikke.

• Teori: Identitet er mening som tilskrives selvet. Identiteter opfattes som situationelle og omskiftelige, flydende.

• Erkendelsesteori: Teoretiske generaliseringer er problematiske, man bør fokusere på det unikke ved empiriske tilfælde

• Metode: Observation af naturligt forekommende social interaktion. Afviser kvantitative metoder.

Strukturel symbolsk interaktionisme• Eksempler på problemformuleringer:

1. Hvilke forskelle er der i forskellige sociale gruppers sandsynlighed for at få bekræftet deres identitet?

2. Hvilken betydning har kønsidentitet og selvtillid for fysiske og seksuelle overgreb i kæresteforhold? (Burke, Stets og Pirog-Good 1988)

• Ontologi: Mennesker handler ud fra mening, mening opstår i interaktion, men er afhængig af sociale positioner, individet fortolker i håndteringen af omgivelserne.

• Teori: Identitet er mening som tilskrives selvet. Identiteter opfattes som relativt stabile og afhængige af ens placering i sociale strukturer. Mennesker søger identitetsbekræftigelse.

• Erkendelsesteori: Teoretiske generaliseringer bør efterstræbes. Søger universelle lovmæssigheder.

• Metode: Kvantitative metoder: spørgeskemaundersøgelser og eksperimenter.

Goffmans strukturalisme• Eksempler på problemformuleringer:

1. Hvad sker der med individets identitet, når han eller hun bliver en del af den totale institution? (fx anbragt på døgninstitution, kommer på plejehjem, kommer i botilbud med døgnbemanding)

2. Hvilke særlige problematikker gør sig gældende for de unge hiv-smittede i forhold til deres identitet og sociale relationer? (Wilroth og Henningsen 2011)

• Ontologi: Individet spiller ikke selv en central rolle i at konstruere verden, vedkommende kommer ind i en verden der er konstrueret. Sociale mikro-strukturer er afgørende for individers handlinger. Individet har begrænset handlerum.

• Teori: Identitet er et produkt af interaktionens mikro-strukturer (og ikke årsag til interaktionens forløb). Identitet er foranderlig, flydende, den opstår i den sociale situation. Individet kan ikke selv skabe og opretholde sin identitet.

• Erkendelsesteori : søger abstrakte dybde-strukturer. Kan anskues som realist. Mener ikke at vi kan gå forudsætningsløst til verden.

• Metode: Deltagerobservation. Tillægger ikke individets egen fortolkning af situationen særlig værdi.

Foucault og RoseGovernmentalitet

• Eksempler på problemformuleringer:1. Hvad gør psykiatriske diagnoser ved menneskers identitet? (Auersand

2011) 2. Hvordan skabes læreren i folkeskolen som en professionel i dag? (Bjerg &

Knudsen 2012)• Ontologi: Diskurser former den sociale verden ved at forme, hvad der

kan tænkes. Socialkonstruktivisme. Individer formes udefra, selv når de oplever sig selv som fri. Subjektivitet produceres: subjekt-positioner (position som gøres tilgængelig igennem diskurser), snarere end identitet.

• Teori: Identitet skabes igennem en produktiv magt (ikke tvang) der virker igennem viden (sandheder om hvordan verden er). Individer bliver adresseret som bestemte personer, hvilket skaber subjektiviteter med ønsker, der er i overensstemmelse med sociale og politiske mål, og som er i stand til at styre sig selv i overensstemmelse med disse mål (styring igennem frihed). Studerer hvordan individer gøres til bestemte subjekter.

• Erkendelsesteori : Konstruktivistisk: Foucault lægger vægt på historisk bestemte erkendelsesmæssige strukturer – epistemer – som former hvad vi kan tænke og vide. Viden og magt er sammenvævet. Søger ikke viden om, hvordan verden ”egentlig” er, men om konsekvenser af sociale konstruktioner.

• Metode: Genealogi. Derudover mange datakilder og metoder.

Narrative tilgange - Hermeneutik• Eksempler på problemformuleringer:

1. A: Hvordan håndterer beboerne deres dobbeltstigmatiserede identiteter?B: Hvordan understøtter eller underminerer bostedet, beboernes

håndtering af deres dobbeltstigmatiserede identiteter? (Berg & Heiberg 2012)2. Hvordan tilskrives anbragte børn i behandlingsarbejdet særlige institutionelle

identiteter igennem problemfortællinger? (Espersen 2010)• Ontologi: Virkeligheden – og os selv - skabes gennem de fortællinger vi

fortæller. Selvet er ikke givet på forhånd, men opstår igennem fortællinger og i relation til kulturelle fortællinger. Dvs. individets fortællinger er indlejret i en historisk og social sammenhæng, en meningsgivende struktur.

• Teori: Man fortolker og forstår sig selv igennem narrativer. Plottet er helt centralt for narrativer. Man fortolker og genfortolker hele tiden sig selv, derfor er den narrative identitet foranderlig. Man etablerer kontinuitet i selvet over tid igennem ens fortællinger. Andre er med til at skabe ens fortælling om sig selv.

• Erkendelsesteori: Verden er symbolsk medieret – vi har adgang til den igennem fortolkning og forstår den igennem fortællinger. Søger forståelse af hvordan folk forstår og tilskriver mening til deres liv, ikke viden om noget ”bag om” narrativerne (der er ikke nogen adgang til ”facts” uden fortolkning). Livshistorien er afhængig af, hvem den fortælles til/den sociale sammenhæng den fortælles i.

• Metode: Narrative interview. Livshistorie interview.

Hvad er et forskningsdesign?

”Et forskningsdesign er den overordnede måde at udforme eller tilrettelægge en undersøgelse på” (Launsø & Rieper 2005: 91)

Design = beskrivelse af den metodiske opbygning af projektet

Designet afhænger af, hvad man vil undersøge og med hvilket formål, dvs. af problemformuleringen

Væsentlige spørgsmål til et design• Hvilke krav stiller problemformuleringen til

designet?

• Har genstandsfeltet og emnet direkte konsekvenser for metodevalget?

• Handler problemformuleringen om beskrivelse, forklaring eller forståelse og hvilke krav stiller det til designet?

• Lægger problemformuleringen op til et indefra perspektiv eller et udefra perspektiv eller en kombination?

Væsentlige spørgsmål - fortsat

• Hvilke typer data skal bruges for at besvare problemformuleringen?

• Hvad ønsker I viden om?

• Objektive tilstande• Effekter (hvordan A påvirker B)• Handlinger• Interaktion• Individuelle oplevelser, viden, følelser• Holdninger/vurderinger• Historiske forhold• Forståelsesrammer/diskurser etc.

Hvad er empiri?

• Erfaringsbestemte data

• Empiri >< litteraturgennemgang

• Empiri >< teori

Spørgeskema - kvantitative data

• Data baseret på spørgeskema/struktureret interview med mange deltagere. Spørgsmål stilles på samme måde til alle og svarkategorier er næsten udelukkende opstillede på forhånd (lukkede)

• Generaliserbarhed• Sammenligning af grupper• Forskerskabt svarkontekst

Kvalitative individuelle interview

• Personens egne formuleringer/betydningsunivers

• Betydning: hvad der siges og hvordan

• Mulighed for mange detaljer/nuanceringer

• Fleksibilitet under interview/imellem interview

• Mulighed for nogen grad af informantstyring

• Forskerskabt svarkontekst

Fokusgruppeinterview• Interaktion imellem interviewpersoner som kilde til

data

• Betydningsdannelse i grupper, forhandling, normer, fortolkninger

• Social kontrol

• Ikke egnede til at opnå viden om individers betydningsunivers

Observation

• Samspil mellem mennesker

• Handlinger

• Ikke-sproglige dimensioner

• Naturlig kontekst

Andre datakilder, for eksempel:

• Kvasi-eksperimentelle undersøgelser (fx spørgeskema-eksperimenter)

• Analyse af eksisterende datakilder (registre, dokumenter fx avisartikler, netfora)

• Foto

• Dagbøger/audiodiaries