sms modul - holbækholbaek.dk/media/10283432/sms_modul_alkoholhash_print.pdf · rusmidlernes...

SMS MODUL OM ALKOHOL OG HASH i Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommuner

SMS MODUL

1. Hvor gammel var du, da du begyndte at drikke alkohol? ..........................................................4

2. Hvor mange genstande drak du, sidste gang du var til fest? ....................................................5

3. Hvor mange genstande skal der til for at have det sjovt?..........................................................6

4. Hvordan har du det med, at nogle bliver meget fulde fx til fester? ............................................8

5. Hvorfor drikker du alkohol, hvis du drikker? ............................................................................10

6. Hvad tror du kunne medvirke til, at unge ville drikke mindre? .................................................12

7. Hvad tænker du om unge, som ikke drikker? ..........................................................................13

8. Hvor mange dødsfald blandt unge mænd (15-29 år), tror du, kan relateres til alkohol? .........14

9. Er man ansvarlig for sine handlinger, hvis man er beruset?....................................................15

10. Drikker unge i dag mere end for 5 år siden? .........................................................................16

11. Erstatter hash alkohol? ..........................................................................................................17

12. Hvor mange unge i alderen mellem 16-24 ryger hash dagligt? .............................................18

INDHOLD

MATERIALET FINDES PÅ FØLGENDE LINKS

Rindom, H (2000) Rusmidlernes biologi Sundhedsstyrelsen. 120 sider. Bogen er gratis og findes som pdf-fil

► Klik her

Drugs and the Brain Når du kommer ind på siden, klik da på billedet med synapsen, vælg sprog og dernæst det ønskede stof. ► Klik her

The Science of Addiction ► Klik her

Se forslag til et konkret undervisningsforløb om alkohol og nerver på side 13

Forsøg med alkohol: ► Klik her

Undervisning om rusmidler: ► Klik her

OBS: Nogle af siderne kræver UNIlogin.

RUSMIDLERNES VIRKNING 1.Fag Biologi, kemi m.v.

Formål At give eleverne en grundig biologisk forståelse af de ændringer, der sker med kroppen, hjernen og psyken ved indtagelse af alkohol og illegale stoffer.

Niveau De gymnasiale uddannelser

Indhold ”Rusmidlernes biologi” giver en grundig gen-nemgang af temaerne ’nervesystemet og rusmidler’ og ’rusmidler i kroppen’.

Hjemmesiderne ”Drugs and the Brain & The Science of Addiction” kan bruges til, via små animationer, at vise de forskellige stoffers virk-ning på hjernen og kroppen og kan med fordel supplere den almindelige undervisning.

The science of addiction omhandler genetik og hjernen og er en amerikansk hjemmeside fra Utha University, der viser mange forskellige animationer af de forskellige stoffers virkning på hjernen.

Nederst findes link til EMU søgning om alkohol og rusmidler, hvor der arbejdes med alkohols kemiske opbygning samt fremstilling og for-brænding. Desuden har biologiforløbene fokus på alkoholens indvirkning på kroppen og konse-kvenser for sundhedstilstanden.

1. Rusmidlernes virkning ................................................................................................... 5

2. Statistik ........................................................................................................................... 6

3. Artikelsamling – rundt om den danske rusmiddelkultur .................................................. 7

4. Ungdom og festkultur ..................................................................................................... 4

5. Rygning .......................................................................................................................... 9

6. KRAM på erhvervsskoler ................................................................................................ 6

7. Trafiksikkerhed ............................................................................................................... 8

Konkrete forslag til undervisningsforløb

1. Alkohol og nerver .......................................................................................................... 13

1A. Praktisk forsøg med alkoholbriller .............................................................................. 10

2. Holdninger og normer ................................................................................................... 20

Forslag til film om Rusmidler ............................................................................................ 26

INDHOLD

54 2

INDLEDNINGDenne vejledning er til brug for underviseren, der skal gennemføre SMS modulet om alkohol og hash.

SMS modulet kan bruges som en del af un-dervisningen i rusmidler. Tanken bag er, at de unge med mobilen stemmer sig igennem de 12 spørgsmål og på den måde deltager aktivt i undervisningen. På den måde kan SMS modulet medvirke til, at unge får et reflekteret og nuanceret syn på deres brug af rusmidler.

Beskrivelse af vejledningDenne vejledning er delt op i de 12 spørgsmål, som eleverne skal svare på i SMS- modulet. Du kan se både spørgsmål og elevernes svar-muligheder øverst i boksen, der knytter sig til hvert spørgsmål.

Under hvert spørgsmål følger der faktaviden, der knytter sig til sms spørgsmålet, som kan tages op i klassen. Derefter er der givet forslag til, hvad der kan tales om i klassen. Det kan være alt fra dialogspørgsmål til cases, eller citater som de unge kan forholde sig til.

Faktaviden er også sat op i power point, så det nemt kan gennemgås i klassen sideløbende med, at sms modulet gennemføres.

SMS modulet er udviklet i samarbejde mellem projekt Ung & Rus og GODA.

Sådan gennemfører du SMS modulet i praksisSelve afstemningen finder du på følgende link:

http://goda.kvikstem.dk/

Når du kommer ind på linket klikker du på ungdomsuddannelser, indtaster din mail og herefter start afstemning. Så kan I gå i gang.

De unge kan nu svare på spørgsmålet ved at sende en sms med teksten god af (dit-svar fx 1) til 1272 (det står også på siden hvordan de gør).

I nederste højre hjørne kan man se, hvor mange besvarelser der er kommet. Når du klikker på ikonet af grafen, kommer du ind på siden, hvor du kan se gruppens besvarelser.

Du navigerer mellem spørgsmålene på pilene.

Mens de unge taster deres svar ind, kan man evt. fortælle noget af den faktaviden, der står her i vejledningen eller power point præsentationen som knytter sig til spørgsmålet.

Når I har set gruppens svar kan disse debatte-res sammen med de forslag til dialog, der også findes her i vejledningen.

God Alkoholkultur

3

1. Hvor gammel var du, da du begyndte at drikke alkohol?

Elevernes svarmuligheder: 1. Jeg har aldrig drukket 2. Under 15 3. 15 4. 16 eller ældre

Faktaviden:

Alkoholdebut Udskydelse af alkoholdebut indgår i regeringens nationale mål for sundhed (mål nr. 5: alkoholdebuten skal udskydes blandt unge). Man ved, at jo længere man udskyder en alkoholdebut, des mindre vil den unge ende med at drikke. Derfor har der de senere år været øget fokus på, at unge skal begynde at drikke alkohol senere.

Lovgivningen Lovgivningen siger, at man skal være 16 år for at købe alkohol (under 16,5 %), og man være 18 år for at købe stærkere spiritus. Det er ulovligt for butikker at sælge alkohol til unge under 16 år. Overtræ-delse af loven straffes med bøde.

Man skal være 18 for at købe alkohol på restauranter, cafeer mv. Man skal kunne fremvise gyldigt billede ID for at købe alkohol både i butikker og på udskænknings-steder. Overtrædelse straffes med bøde både til den, der serverer, og til den, der nyder, køber eller på anden måde skaffer sig drikkevarer. Restaurationerne har pligt til at skilte med forbuddet og har også pligt til at sørge for, at der er mulighed for at få serveret andet end stærke drikke (lyst øl, alkoholfrit øl og kaffe).

FærdselslovenDet er strafbart at køre eller forsøge at køre bil efter at have indtaget alkohol, så promillen overstiger 0,5 promille. Den 1. september 2005 blev straffen for spritkørsel væsentligt strengere end tidligere, se mere på sikkertrafik.dk.

Danmark og Albanien er de eneste lande, hvor man må købe alkohol, når man er under 18 år.

Lovgivningen er lavet af sundhedsmæssige årsager, som beskrives i spm. 3.

Forslag til dialog i klassen:

- I hvilken situation prøvede I at drikke første gang?- Hvad tænker I om at, unge drikker, inden de bliver 16? - Hvad har haft indflydelse på, om du drak før eller ventede? - Hvad synes I om lovgivningen på området?

SMS MODUL - ALKOHOL OG STOFFER

4


2. Hvor mange genstande drak du, sidste gang du var til fest?

Elevernes svarmuligheder: 1. 02. 1-5 3. 5-104. Over 10

Faktaviden:

1 alm. øl (33 cl., 4,6% vol) = 1 genstand1 stærk øl (33 cl, 7-8% vol) = 1½ - 2 genstande1 flaske vin (75 cl, 14% vol) = 7 genstande1 stort glas spiritus (4 cl,38% vol) = 1 genstand1 Sommersby / Mokai mf. (33 cl., 4,7% vol) = 1 genstand1 gajol shot (2 cl., 30% vol) = ½ genstand 1 flaske spiritus (70 cl., 40 % vol) = 19 genstande

Den danske alkoholkultur er en blanding af den nordiske (hvor man drikker fuldskabsorienteret) og den sydeuropæiske (hvor man drikker lidt men, ofte).

Det har resulteret i, at vi i Danmark har et meget højt alkoholforbrug. I forhold til sundhedsrisici så er det, når man indtager mere end 5 genstande ved samme lejlighed, at alkohol er mest skadeligt.

Sundhedsstyrelsen har i dag to gentandsgrænser: Den lave på hhv. 7 (for kvinder) og 14 (for mænd) genstande – ved dette indtag har man lav risiko for at blive syg af alkohol. Den høje er på 14 / 21 genstande om ugen - her har man høj risiko for at blive syg af sit alkoholindtag.


Hvad tænker I om det antal genstande I selv har drukket i forhold til spørgsmålet før om, at der kun skal 3-4 genstande til for at have det sjovt?

Er der en tendens til at unge overdriver, når de fortæller om, hvor meget de drikker til fest?

Hvad synes I forskellen er på at være beruset og fuld?

5


3. Hvor mange genstande skal der til for at have det sjovt?

Elevernes svarmuligheder: 1. 02. 1-33. 4-64. 7-105. over 10

Faktaviden:

Unge oplever at blive i bedre humør, når de drikker, men kun op til et vist niveau.

Alkohol har en tendens til at forstærke den følelse/stemning du oplever i forvejen. Er du fx. trist, bliver du mere trist. Er du glad, bliver du mere glad osv. Det bliver nemlig ikke sjovere, jo mere man drikker.

http://www.si-folkesundhed.dk/Ugens%20tal%20for%20folkesundhed/Ugens%20tal/44_2013.aspx

(Graf næste side)


- Hvad er jeres oplevelse af, hvornår man har det sjovt, når man har drukket?- Hvad synes I om undersøgelsens resultater?

6


En undersøgelse i forbindelse med gymnasiefester viser, at elever med en lav til moderat alko-holpromille er i bedre humør og har mere besvær med at fokusere. Ved høje promiller falder det gode humør igen, og besværet med at fokusere vokser.

Undersøgelsen viser, at det gode humør stiger med stigende promille op til omkring 1,0 promille, hvorefter det begynder at falde igen jf. figur 1. En promille på omkring 1 opnås for eksempel, hvis en kvinde på 60 kg drikker tre øl ved samme lejlighed, eller en mand på 70 kg drikker fire øl ved samme lejlighed.

Når unge drikker alkohol, gør de det ofte, fordi de forventer at få det sjovere. Studiet sætter fokus på disse forventninger og bekræfter dem delvist – unge oplever at blive i bedre humør, når de drikker. Men kun op til et vist niveau – det bliver altså ikke sjovere, desto mere man drikker.

I forbyggende arbejde er det vigtigt at tage højde for unges oplevelser af alkohol og ikke ignorere, at de bliver i bedre humør af at drikke. Undersøgelsen konkluderer endvidere, at fokusbesværet fører til større risiko for ulykker.

GYMNASIEFESTER OG ALKOHOL

0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 1,4 1,6

Promille

Lavt

Højt

Godt humør

Sikkerhedsinterval

Sammenhæng mellem alkoholpromille og godt humør

Figur 1

God

t hum

ør

7

4. Hvordan har du det med, at nogle bliver meget fulde fx til fester?

Elevernes svarmuligheder: 1. Det er sjovt 2. Det er jeg ligeglad med3. Det er irriterende

Faktaviden:

Når vi drikker alkohol, bliver det via mavesækken optaget i vores tarmsystem. Herfra optages det i blodet og føres op til hjernen. Det betyder, at hjernen begynder at fungere dårligere.Først bliver de mest avancerede funktioner i hjernen sat ud af kraft. Vores hjerner har evnen til at finjustere i sociale sammenhænge, så vi hele tiden ved, hvordan vi skal opføre os, når vi er sammen med andre. Den evne nedsættes, når vi drikker alkohol, og derfor bliver vi mere løsslupne.

Hvis vi fortsætter med at drikke, starter problemerne. Følelserne begynder at tage over, og vi kan blive rigtig irriterede på de andre til festen. Vi kan fx begynde at græde helt uden grund eller erklære de store følelser over for nogen.

Bliver vi meget fulde, er der ikke ret meget hjernefunktion tilbage. Så opfører vi os mere primitivt og dummere, end vi ellers ville have gjort. Vi kan finde på at hidse os op over ingenting, og det kan let blive farligt og ende med slagsmål. Vi tænker mere på sex og roder os måske ud i situationer, vi fortry-der dagen efter.Fortsætter vi med at drikke alkohol, får vi svært ved at kontrollere kroppen og begynder at kaste op, tisse i bukserne eller ligefrem besvime.

Især to ting er farlige ved alkohol:A) Udtrykket man ’mister hjerneceller’, når man drikker, er ikke bare en myte. Alkohol forgifter hjernen og opløser fedt. Og da hjernen består af fedt, er det skadeligt at drikke meget alkohol.

B) Vi får sværere ved at styre vores balance og kan falde og slå hovedet, hvilket kan være alvorligt. Jo mere vi drikker, jo større risiko er der for, at vi kommer til skade.


Case – I holder klassefest, og det er rigtig hyggeligt. Men endnu engang er det ”Josefine” der, har drukket alt for meget. Hun bliver ked af det og låser sig inde på toilettet, hvor hun også kaster op.

Hvad stiller I op? Skal I ringe til hendes forældre, så hun kan blive hentet? Eller er der nogle andre, der skal tage sig af hende, indtil hun er frisk nok til at være med til festen igen? Hvad er det rigtige at gøre?

Hvad tænker I om, at 25 % af de unge i Nordvestsjælland har haft sex under fuldskab, som de efterfølgende har fortrudt?


8


9

5. Hvorfor drikker du alkohol, hvis du drikker?

Elevernes svarmuligheder: 1. For at feste 2. Som belønning3. Som noget socialt 4. Flugt fra problemer 5. For at slappe af

Faktaviden:

Overgangen til alkoholmisbrug er flydende. Der er stor forskel på, hvor meget alkohol man kan klare, inden man bliver afhængig af stoffet. Det gør grænsen mellem forbrug og misbrug med afhængighed til et broget område, som man ikke kan sætte et antal genstande på. Overgangen fra at drikke socialt til at udvikle afhængighed er glidende og kan tage fra måneder til år. Ofte tænker man måske ikke over hvorfor, man drikker alkohol, man gør det bare fordi, ”sådan gør vi jo når vi er til fest eller lign.” men hvad så, når man lige ”trænger til et par glas vin” til aftensmaden?? Hvornår er det det okay, og hvornår er det for meget?

Kriterier for afhængighed (efter ICD-10)Generelt gælder, at indtagelse af alkohol har meget højere prioritet for den alkoholafhængige end andre aktiviteter som, tidligere havde større værdi.

Karakteristisk er også, at trangen til at indtage alkohol kan være meget stærk.

Afhængighed defineres ved, at tre eller flere af de følgende punkter har været til stede indenfor det sidste år:

- En stærk trang til at indtage alkohol (næsten uimodståelig lyst til alkohol).

- Svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugen.

- Abstinenssymptomer eller alkoholindtagelse for at ophæve abstinenssymptomer. Abstinenser (ubehag, sved, uro, høj puls mv.).

- Toleransudvikling, således at stigende mængder alkohol er nødvendigt for at opnå effekt som tidligere (svært alkoholafhængige kan indtage mængder, som ville være dødelig for andre).

- Tiltagende forsømmelse af glæder eller interesser pga. alkoholindtagelse. Nedsat evne til at passe arbejde, familie mv. Stadig mere tid bruges på at skaffe eller indtage alkohol, eller på at komme sig efter virkningen.

- Fortsat indtag på trods af klare tegn på skadelige virkninger. Desuden er et karakteristisk tegn på afhængighed, at man skal drikke om morgenen for at komme i gang. Man ”behandler” dermed de abstinenser, som er opstået i løbet af natten, hvor man ikke har drukket alkohol pga. søvn.

Kilde: sundhed.dk

Hvem der ender i et misbrug er svært at forudsige, men man mener at, arv spiller en stor rolle.

Fortsættes næste side...


10


Har I før tænkt over, hvorfor I drikker alkohol, når I gør? Hvorfor, hvordan og hvornår kan man bruge alkohol i forskellige situationer?

Hvornår er det afhængighed/misbrug? Hvad er overforbrug og skadeligt forbrug?

Hvad betyder det når, man overskrider sundhedsstyrelsens genstandsgrænser?

Eksempel Du har hjulpet din ven med at flytte. Da I er færdige, drikker I lige et par øl for at ”fejre” flytningen. Det er fredag eftermiddag, og det har været en ”hård” uge, så I drikker lige et par flasker vin til aftens-maden.

De fleste unge svarer på spørgsmålet, at de bruger det som soc. samvær

Hvordan kunne man fremme dette sociale samvær på andre måder?

Hvorfor tror I at, vi i Danmark har tendens til at drikke os fulde i sociale sammenhænge, når de i andre lande opfatter det som upassende at blive fuld?

Diskuter forbrug og misbrug/afhængighed.


11


6. Hvad tror du kunne medvirke til, at unge ville drikke mindre?

Elevernes svarmuligheder: 1. At de unge bliver bedre til at sige nej, når de ikke har lyst til at drikke2. At de unge bliver bedre til at acceptere, når andre siger nej til alkohol3. At forældre er mere strikse4. At alkohol forbydes ved lov for unge under 21

Faktaviden:

Flere undersøgelser viser, at unge mister status på kontroltab (derfor er det ikke længere sejt at være meget fuld).

Citat: ”Det er plat at være for fuld” Frederik drikker indimellem til privatfester, men det skal være med måde, mener han. - Du behøver ikke at drikke, så du ikke kan tale eller gå. Det synes jeg er lidt plat, siger Frederik.

Man kan drikke med stilHan har heller ikke høje tanker om dem, der faktisk drikker sig fra sans og samling.- Jeg tænker, at han er lidt en idiot. Du kan sagtens drikke med stil og styre dig lidt, siger Frederik, der tænker over, at det ikke er sundt at drikke for meget.

www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/03/04/123505.htm

Udklip fra en artikel i information: www.information.dk/494225

»Da jeg startede på gymnasiet, sagde min far til mig, at det ville blive den bedste tid i mit liv, og at den aldrig kommer tilbage. Og så har jeg det bare sådan, at så skal den også virkelig bare nydes!«Pigen kigger indforstået på mig som for at sige, at jeg vel nok kan regne ud, hvorfor hun drikker igennem til gymnasiefesterne.


Hvad tænker I om de ovenstående citater?

Eksempel: Tre piger er i byen og har drukket en del hjemmefra så, de er i forvejen ret fulde. I byen møder de en gruppe drenge, der køber en masse shots, som de giver til pigerne. Selvom pigerne egentligt ikke har lyst til mere at drikke, vil de ikke sige nej tak.

Hvornår er det svært at sige nej? Her kan tales om gruppepres. Accepterer dine kammerater, når du siger fra? Hvorfor/hvorfor ikke? Mediernes rolle – Kongerne i Marienlyst, Paradise Hotel mv.

12


7. Hvad tænker du om unge, som ikke drikker?

Elevernes svarmuligheder: 1. Ens eget valg2. Respekt for dem3. De er for kedelige 4. Synd for dem

Faktaviden:

Der er 12 % af de unge, der ikke drikker alkohol. De fleste af dem siger, at de ikke gør det pga. manglende lyst, og fordi det er usundt. Der kan være forskellige grunde til, at unge ikke drikker alkohol som fx deres sport, religion, alkoholproblemer i nærmeste familie, dårlige oplevelser etc. (Ungeprofilen 2013)


Hvordan tænker I, at venner har indflydelse på, hvor meget man drikker og ryger?

Hvad tænker i om, at unge, der ikke drikker alkohol, ofte føler sig udenfor fællesskabet?

Case – en virkelig historie: ”Nikolaj dyrker meget sport og drikker derfor ikke alkohol, og selvom han har mange gode venner i klassen, så gider han ikke tage med, når de holder fest, for de andre prøver altid at få ham til at drikke. De siger f.eks.: ’vil du ikke bare have en enkelt øl?’ eller ’hvor er du bare kedelig!’. Efter sidste klassefest, hvor han blev hjemme, spurgte han mandag morgen sin kammerat, om det havde været en god fest. Kammeraten svarede: ’det gider jeg da ikke fortælle dig om - du gad jo ikke komme!’.

Diskuter evt. hvorfor Nikolaj ikke gider komme til festen?

Hvad tænker I om dette? Hvordan kan unge, der ikke drikker, være en del af en god fest?

Debat om Alkoholkultur: Hvordan skaber man plads til begge kulturer til arrangementer? Hvordan tager man ”hensyn” til dem, som ikke drikker?

13


8. Hvor mange dødsfald blandt unge mænd (15-29 år), tror du, kan relateres til alkohol?

Elevernes svarmuligheder: 1. 15 %2. 25 % (dette er det rigtige svar)3. 35 %

Faktaviden:

Alene i løbet af 2008 var 3.000 unge så berusede eller forgiftede af alkohol, at det krævede hospitals-kontakt. I løbet af syv år har 25 unge mistet livet på grund af alkohol. Dermed dør hvert år 3-4 unge i alderen 15-29 år som følge af alkoholindtag. (Sundhedsstyrelsen 2010).

2,5 millioner mennesker dør hvert år af alkoholmisbrug på verdensplan. I Danmark er det mindst 6300, der dør af alkoholrelaterede årsager om året. Dette gør alkohol til verdens største dræber - større end AIDS.

Alkohol er relateret til 60 forskellige sygdomme. Hvis du drikker mere end Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænse på hhv. 7/14 genstande, har du høj risiko for at blive syg af alkohol.

17 % af de unge har været i slagsmål, været udsat for vold, udøvet vold mod andre og 25 % af de unge har fortrudt sex i forbindelse med fuldskab (Ungeprofilen 2013).


Hvilke historier har I hørt/læst om unge, der er kommet galt afsted, eller som er døde i forbindelse med at have drukket?

- Falder i søvn i frostvejr- Falder i havnen/vandet - Bliver påkørt tog/bil mv. - Spritkørsel - Selvmord

Hvordan kunne det være undgået?

Hvordan kan vi sammen blive bedre til at passe på, at der ikke sker ulykker? Evt. lave aftaler i klassen/med kammerater.

Hvem har ansvaret for, at man ikke kommer galt afsted, når man er fuld: venner, forældre, en selv, dørmænd, udskænkningsstederne?

Vil det være muligt at lave nogle aftaler, inden man går i byen?

14


9. Er man ansvarlig for sine handlinger, hvis man er beruset?

Elevernes svarmuligheder: 1. Ja, selvfølgelig 2. Nej, man er jo stiv

Faktaviden:

Ifølge lovgivningen er man ansvarlig for sine handlinger, når man er påvirket i samme grad, som hvis man er ædru.

Problemet er at, man ofte sætter sig selv i flere ulovlige situationer, når man er fuld/ påvirket, end når man er ædru.


Er det en god undskyldning, at man ikke kunne styre sig, hvis man er fuld til en fest og gør dumme ting eller skade på andre?

Case: Jonas og Casper har været i byen, og de er godt fulde, de skal sove hos Casper, der bor lige om hjør-net. Men da de går fra baren, har Casper smidt sine nøgler væk. De sætter sig derfor i Jonas’ bil for at sove, men da det er koldt udenfor, sidder de og fryser, så de vælger at køre de 15 km hjem til Jonas. På vejen falder Jonas i søvn bag rattet, men når lige at vågne op inden, han kører ind i en modkøren-de, men i det han rettet op kører han ind i en parkeret bil. De ringer til nogle venner, der kan hjælpe dem med at få bilen fjernet, så de ikke bliver opdaget af politiet.

Kan I godt forstå, at de vælger at køre frem for at sove i bilen? Hvad tænker I om, at drengene stikker af?

Hvad tænker I om folk, der gang på gang bliver så fulde, at de ikke kan styre sig?

Er det fedt at fortælle om, at man har brækket sig, er kommet til skade eller har smadret noget ved et uheld?

Diskuter etik og moral.

15


10. Drikker unge i dag mere end for 5 år siden?

Elevernes svarmuligheder: 1. Mere 2. Mindre (dette er det rigtige svar)3. Det samme

Faktaviden:

Unge i dag drikker mindre end for 5 år siden. Der er bl.a. sket en halvering af andelen af danske unge, der har været fulde mere end 1-2 gange sidste måned (fra 2007 til 2011 er der sket et fald fra 24 % blandt drengene og 16 % blandt pigerne til 12 % blandt drengene og 7,5 % blandt pigerne. ESPAD 2011).

Man taler mere om de unges alkoholforbrug nu, dels fordi man ved man meget mere om sundheds-skaderne, og dels fordi man er mere opmærksom på de følgeskader, alkoholindtag medfører (ulykker, uønsket sex, vold, dødsfald).

Unge bingedrikker (på dansk: rusdrikker) i dag, hvilket er en usund udvikling i kulturen omkring unges drikkeri. Hvis man indtager 5 genstande eller mere ved samme lejlighed, kaldes det rusdrikkeri/binge drinking.

Bingedrinking er farlig, fordi en stor mængde alkohol virker bedøvende på den del af hjernen, der stadig er under udvikling. Det betyder, at de unge har sværere ved at vurdere risici og beregne konse-kvensen af handlinger, hvilket øger risikoen for at komme ud for ulykker og forgiftninger.

Man regner med, at hjernen er fuld færdigudviklet som 25 årig. Den nyeste viden viser at, 20 genstande om måneden i løbet af en periode på 1-2 år påvirker hjernen så, man kan se det på skanninger. Det drejer sig særligt om de områder, der har med indlæring og hukommelse at gøre.


Hvorfor tror I, at unge i dag drikker mindre?

- Lovgivning- Kultur- Viden - Normer

16


11. Erstatter hash alkohol?

Elevernes svarmuligheder: 1. Ja 2. Nej 3. Ved ikke

Faktaviden:

Hash: Første skridt er den psykiske afhængighed: man kan lide rusen, har lyst til at prøve den igen. Man får det bedre, med at nogle af de ting man kæmper med. (Det, unge kæmper med, kan være mange forskellige ting, såsom forventningspres, sorg, tilpasningsproblemer osv.

Efter en periode hvor, hashen får en plads i ens hverdag (flere joints om dagen), udvikler man tole-rans over for hashen. Ved langvarigt og massivt hashmisbrug, udvikles der en FYSISK afhængighed, med abstinenser, som søvnbesvær, irritation, rystelser, diarre og mavesmerter.Når man skal holde op, skal der både kæmpes med de før nævnte bivirkninger, det psykiske velbe-findende, hvor det er ”dejligt”, man belønner sig selv, støtter sig selv når, det er svært – og så er der også den sociale afhængighed, hvor det kan være svært at lade være med at ryge når man er sam-men med de venner, som man plejer at ryge med.Hash er det stof der bliver længst tid i kroppen efter indtagelse (mellem 6 – 12 uger). Det kan spores i urinen i op til 12 uger. Hvis man ryger det to gange om ugen, vil du være kronisk påvirket. (dsv. at man stadig har det i kroppen )

Halveringstiden er 2- 5 dage.

Hash er i dag op til 10 gange stærkere end det var for 20 år siden. Det er ikke alle der er opmærksomme på dette, og mange voksne kan derfor finde på at negligere brugen af hash. Man kan høre dem sige ”det gjorde vi også, da vi var unge, og det skete der jo ikke noget ved”. Men hash i dag forfines og koncentrationen af det aktive stof THC er højere.


Case: Rasmus bruger hash i stedet for alkohol, fordi han synes, at der er rigtig sjovt og behageligt. Han elsker at ryge hash og vil helst gerne fortsætte. Rasmus ved meget om brug af hash og læner sig ofte op af research, der ”beviser” at alkohol er mere skadeligt og farligt end hash, og at det ”farlige” ved hash i realiteten ikke er hashen selv, men de hårdere stoffer som hash kan føre til, hvis du er inde i det forkerte miljø. Han synes, at det er en del sjovere at ryge hash end at drikke, og hvor farligt kan det være? Hashen har helt erstattet hans måde at feste på med alkohol.

Han har ikke drukket alkohol i et halvt år og har slet ikke brug for at slå sig løs med sprut, da han kan hygge sig med en joint.

Hvad tænker I om Rasmus’ oplevelse af at bruge hash?

Hvad har påvirket jeres holdning til hash?

17


12. Hvor mange unge i alderen mellem 16-24 ryger hash dagligt?

Elevernes svarmuligheder: 1. 3 % (dette er det rigtige svar)2. 6 % 3. 12%

Faktaviden:

10 misforståelser om hash

1. ”Man bliver ikke afhængig af hash”

2. ”Hash fører ikke til misbrug af andre narkotiske stoffer”

3. ”Hash er ikke mere skadeligt end alkohol”

4. ”Det kan sagtens lade sig gøre at have et fornuftigt forhold til hash, dvs. ryge hash som mange voksne drikker alkohol”

5. ”Jeg føler mig normal og frisk, lige efter at jeg har røget hash”

6. ”Jeg bliver ikke dum af at ryge hash”

7. ”Som hashryger føler jeg mig ofte misforstået”

8. ”Det er tilladt at have hash på sig til eget forbrug”

9. ”Selvom jeg ryger hash, har jeg stadig ambitioner og planer for mit liv - jeg er faktisk altid i gang med et eller andet projekt”

10 ”Hvis jeg fik en kæreste, der sagde at jeg skulle holde op med at ryge hash, ville jeg godt kunne stoppe”


Hvad tror I, det kan skyldes, hvis nogle vælger at ryge hash dagligt?

Kan man nemt bare skifte sine venner ud, hvis det er det der er behov for, for at man kan stoppe med at ryge hash?

Hvad tror I at kan skyldes, at nogen har hang til at ryge mere hash end andre?

Hvad kan man som ung gøre for at få det, bedre, hvis man er nede?

18

sms modul - holbækholbaek.dk/media/10283432/sms_modul_alkoholhash_print.pdf · rusmidlernes...

Documents