Sønderjyllands Amt

Als

Foto

TAO

DES

IGN

75

75 3

8 39

GrænsestenRillen i stenens top er en sigtelinie,der rammer nøjagtigt i næste stens

tilsvarende rille. En linie trukketfra sten til sten fastlægger

landegrænsen. Hver sten ernummereret, så alle positioner

kan angives præcist.

12

56

7 8

910

3

4

org

Flensborg

bbS

TYSKLAND

Glücksborg

Holnæs

3

Fra Padborg til Høruphav - ca. 74 km.

Oversigtskort

Sønderjyllands placering som grænseregion gør landsdelen til noget spe-cielt, ikke mindst set i historiens lys. Mens Hærvejen trækker sine spor opgennem de tørre dele af Jylland, hører Gendarmstien til blandt landets få,helt kystnære vandrerruter.

Det er ingen overdrivelse at hævde, at Gendarmstien fra Padborg tilHøruphav, hører til blandt de smukkeste vandrerruter i Danmark. I en histo-risk del af landet og med en afvekslende natur som følgesvend, er det ikkesvært at glæde sig og forundres: Over historiske mindesmærker, over varie-rede landskaber og fantastiske udsigter man kan opleve, når man stille krav-ler op på de højeste punkter undervejs. Og ikke mindst glæden over denmangfoldighed i naturen, der møder en undervejs.

U D I N A T U R E N - T A G M E D

Et halvt hundrede mennesker er samlede påden lille skovvej. De skal på naturvandring.Nogle finder omgående sammen da de kenderhinanden fra tidligere ture, og snakken gårlystigt. Andre er mere afventende. Mit formålmed turen er at fortælle om den lille grønneløvfrø og det arbejde der er gjort for at reddefrøen som en sønderjysk art. En mand, lidt oppe i årene, kommer hen til mig og fortæl-ler, at han engang har set en lille grøn frø oppe i et træ. Det har han aldrig tidligere for-talt til nogen, for, som han sagde, "Jeg var bange for at blive til grin". Nu vil han med påturen for at se om det nu også virkelig kan passe at løvfrøer klatrer i træer! - Indrømmet:En frø der klatrer rundt i en brombærbusk ér usædvanligt men for løvfrøen er det dag-ligdag. På turen fik deltagerne bevis for at det virkelig er rigtigt, og de gik hjem en lillesmule klogere og en lille smule gladere.

(Fra naturvejlederens dagbog)

Sønderjyllands Amt

Ture med vejleder, juli - dec. 2002

Ud i naturen– tag med !

Øjebliksbilledet er fra én af de mere end 300offentlige naturvandringer som Sønderjyl-lands naturvejledere arrangerer hvert år. Amt-et samler mange af tilbuddene i en lille folder"Ud i naturen - tag med" som bliver udsendt togange om året. Naturvandringerne har vidtforskellige emner som udgangspunkt. Det kanvære specielle naturfænomener, kulturhisto-rie, lokalhistorie, geologi og astronomi samtkano- og cykelture. De fleste ture er gratis,men af og til betaler deltagerne et beløb tildækning af særlige udgifter, f.eks. kanolejeeller bustransport. Tilbuddene benytter ca.13.000 sønderjyder og turister sig af hvert år.

Folderen fås på biblioteker, turistbureauerog museer. En del af udbuddet af naturvan-dringer kan ses på internet. Amtets ture kandu finde på www.udinaturen.sja.dk ligesomder er mange ture på den landsdækkendehjemmeside www.naturnet.dk

Gendarmstien har navn efter de gamle grænse-gendarmer, der i en årrække bevogtede lande-grænsen og kontrollerede skibsfarten langskysten. Patruljeringen foregik til fods, og hverenkelt gendarm havde et bestemt stykke afgrænsen at passe. Nogle steder var der i for-vejen stier og veje, som gendarmen kunnebenytte på sin rute. Andre steder blev der anlagtnye stier hen over privat jord. På den måde blevGendarmstien skabt.

Grænsegendarmerne patruljerede til fodsindtil 1959 derefter kom bevogtningen til atforegå med bilpatruljer.

I 1995 overgik al bevogtningen af grænsen tilpolitiet. Mange steder gik Gendarmstien heref-ter i ”glemmebogen”, men siden 1988 harSønderjyllands Amt sammen med staten og deberørte kommuner arbejdet på at afmærke detgamle stiforløb og gøre det tilgængeligt forvandrere.

Det er nu muligt at følge den afmærkede stifra Padborg til Høruphav - en dejlig naturople-velse på 74 km.

Landskabet fra Padborg til Kruså præges afden markante tunneldal med erosionskløfterog stejle skrænter med kildevæld, søer ogvandløb. Og det præges af tidligere tidersvarierede udnyttelse, hvor de tørre skrånin-ger blev opdyrket, mens kreaturerne fik

engene at boltre sig på. Men meget af dennestrækning har passet sig selv på naturensbetingelser.

Især vil man flere steder kunne finde åbnekilder med klart vand, der kommer ud af små-vandhuller.

NyhusNyhus var indtil 1920 en del af Bov sogn. Byenog søen har navn efter borgen Nyhus, der nu eret voldsted. Det træbevoksede voldsted liggerpå den tyske side og kan anes fra Gendarmstien.

HaraldsdalSaxo fortæller, at Harald Klak efter sinhjemkomst fra dåben i Mainz i 826 påny måtte kæmpe med kong Regnerom kronen. Dalen, hvor slaget stod,hedder siden den tid „Haraldsdal“.

Ved en anden lejlighed skal en kon-ge have vandet sin hest i en kilde idalen. Denne kilde kaldes endnu„Kongens Kilde“.

Bov MuseumPå Bov Museum er derbl.a. en udstilling omgendarmeriets historiefra 1920.

Turen er på ca. 5 km.

Den Krumme VejI begyndelsen af 1400-tallet opkrævede Erikaf Pommeren 8 skilling for hver okse, der komad den “krumme vej“ forbi borgen Nyhus.Det var ikke kun heste og stude, der i middel-alderen satte sit præg på denne gren af hær-vejsstrøget, også mange pilgrimme besøgteFlensborg på deres lange færd sydpå.

▲a

▲

b

Tyskland

Kobbermølle

Nyhus

Kruså

▲a

▲

b

▲

c

▲

d

▲

d

F R A P A D B O R G T I L K R U S Å 1

Kruså VandmølleMøllen hørte gennem århundrede med til de dominerende virksomheder på egnen.Indtil 1850 var der maletvang i en omkreds af 5-6 mil. I dette område var bønderne plig-tige til at yde mølleren hånd- og spændtjeneste i form af fire hovdage og et kontant-beløb. Mølleriet ophørte i 1964. Møllehjulet blev afløst af en turbine.

Stien ved Krusåen

▲c

KobbermølleI Krusådalen grundlagde Christian IV i 1612 ethammerværk, hvor der fremstilledes kobber- ogmessingplader til skibsbeslag og tage. Kobber-mølleværket blev flere gange ødelagt på grundaf brand og krigshandlinger, ramt af statsban-kerotten og tvangsauktioner. Men det rejste sighver gang igen, indtil det blev nedlagt i 1962.

Værket var en af Danmarks førende virksom-heder indtil 1864. Blomstringstiden lå i det 18.århundrede med over 200 ansatte. Mange kob-ber- og messinggenstande er fra denne tid. Ca.1635 opførtes arbejderboliger til fabrikken i stilmed Nyboder i København.

Turen er på ca. 5 km.

▲

b

AbrahamskildeAnsgars disciple byggede her omkring år 1000 etkapel. Kilden i nærheden tilskrev man en helse-bringende virkning.

Under et besøg i Kobbermølle drak FrederikVII kildevandet under særlige ritualer. Vandetskulle drikkes en tidlig morgenstund, mens manbetragtede solen. Drikkebægeret skulle kastesbagud og gå itu.

Lidt vest for Skomagerhus stårHøjvandsstenen, der viser at vand-standen i fjorden under den vold-somme efterårsstorm i 1872 nåe-de 5,30 m over normal vandstand.

▲c

▲a

▲b

▲c

Tyskland

Kobbermølle

Kruså

SkomagerhusKollund Skov har altid været et yndet udflugts-sted fra Flensborg.

Efter bygningen af dæmningen over bugten i1912 lettedes adgangen til skoven. Til projektethørte planer om bygning af et villakvarter, menmidlerne slap op, kun huset "Skomagerhus"blev bygget. I dag forbindes Skomagerhus medden utraditionelle grænseovergang.

F R A K R U S Å T I L K O L L U N D 2

Skomagerhusgrænsen ca.1920

▲a

Kollund skov

Sti ved Kollund

Skomagerhusgrænsen 2003

SønderhavSønderhav er smukt beliggende ved Flensborgfjord med udsigt til Store og Lille Okseø. Damp-skibsforbindelsen med Flensborg har haft storindflydelse på områdets udvikling. Sommer-gæsterne som kom sejlende hertil, var ikke kunendagsturister men flere boede her hele som-

Turen er på ca. 4 km.

Gendarmer med udstyret i orden

Store og Lille OkseøUd for Sønderhav ligger Store ogLille Okseø. På Store Okseø er deranlagt en vandresti hele vejen rundtpå højdedraget, der på det højestested når en højde på 18 meter overhavets overflade.

Færgefart til Store OkseøI sommerperioden er der daglig sejlads til Store Okseø fra broen iSønderhav.

merhalvåret. På skrænten langs Fjordvejen, somer anlagt 1934-36, ligger ældre sommerhotellerog sommervillaer. De store villaer på bak-keskråningerne ind mod Sønderhav vidner om,at den smukke udsigt til alle tider har væretattraktiv.

Kollund var i mange år mest kendt for sine fjord-både, der sejlede passagerer i pendulfart tilFlensborg for at hjemtage de eftertragtedetoldfrie varer. I dag har campingpladser og som-merhuse taget over. På den første og den sidstekilometer af denne strækning følger man fjor-den. På det midterste stykke tager Gendarmsti-en nemlig en varieret afstikker op i baglandetog tilbyder efter omtrent 2,5 kilometers van-dring den herligste udsigt ud over Flensborg

Fjord. Herfra kan man overskue fjorden medTyskland på den modsatte bred og Broagerlandsbakkede profil i det fjerne.

På den modsatte side af fjorden ligger slottetGlücksborg, der har haft afgørende betydningfor det danske monarki: Herfra stammer denglücksborgske linie af kongehuset, idet dron-ning Margretes tipoldefar besad slottet her, dahan i 1863 blev dansk konge under navnet Chr.den 9.

F R A K O L L U N D T I L S Ø N D E R H A V 3

Dampskibsbroen i Kollund

Sti fra Brændstoft til Helligsø

Aurora

MunkemølleVed Munkemølle lå indtil en brand i 1945 denmiddelalderlige Munkemølle, som har væretkornmølle under Ryd Kloster, nu Glücksborg.Cisterciensermunkene, der selv byggede møllen,sejlede korn over fjorden hertil.

SønderhavskoveneDe to skove Kelstrup Fredskov og Hønsnap Skover sammen med Rønshovedskovene, GårdbækSkov, Waldeck Skov og flere private skovparcel-ler med til at danne det samlede skovområdeSønderhavskovene. Fra Gendarmstien ved Søn-derhav er det nemt at tage en afstikker til Søn-derhavskovene.

Skov-og Naturstyrelsen har udgivet en vandre-tursfolder for området.

Turen er på ca. 6,5 km.

Netop på denne strækning oplever manGendarmstiens nære forhold til vand aller-bedst. Kun få gange slår stien op i landet,blot for at svinge ned mod fjorden kort tidefter. Flere af de små huse på strækningenblev i øvrigt opført til de gendarmer, dervar ansat til bevogtningen af lande-grænsen. I de små skovparceller, derhovedsageligt består af ask, fældede mantidligere lange lige stammer til bund-garnspæle.

▲a

▲a

Golfbane

Både ved Stranderød og Brændstoft liggermaleriske rester af to store teglværker. Man sertydeligt at hvidtjørn er det træ, der hurtigst ind-vandrer, når naturen bliver overladt til sig selv.Med årene bliver nye skud spist af kreaturer,men ganske langsomt breder tjørnen sig og vok-ser til smukke formationer. Også strandbredden

F R A S Ø N D E R H A V T I L S A N D A G E R 4

Maleriske rester af to store teglværker

er her rød og gul efter de tusindvis af teglsten,der er efterladt. Ved Helligsø ses resultatet af envellykket naturgenopretning. I mere end 50 årvar søen forsvundet, men i 1992 blev der igenskabt forbindelse til fjorden. Nu fungerer stedetsom et fristed for mange forskellige fuglearter,der især forår og efterår flokkes her.

skæres bort

Kollund skov

Strandpromenade ved Sønderborg

Overnatningsplads i

Als

Foto

Indtil 1968 skete overfartenmellem Egernsund og Toftmed en færge.

Fra det lille fyrtårn sydfor Dalsgård kan manoverskue en stor del affjorden med Tyskland på den anden side.

Udsigt fra Teglværksstien ved Broager

Dyrhave ved Sønderhav

Udsigt tilSønderborg Bugt

Als

Foto

Turen er ca. 7 km lang.

Ikke overraskende erkirken i Egernsund bygget

i smukke røde teglsten.

Gråstenskovene og slottetSkovene ligger i et stærkt bakket landskab. Deter løvskove med en rigdom af forskellige træerog buske. Området byder på mange oplevelser,bl.a. findes et meget varieret plante- og dyreliv,mange gravhøje fra oldtiden og et endnu aktivtkarpedambrug fra forrige århundrede.

Den smukke slotspark ved Gråsten Slot støderop til Gråstenskovene. Slotsparken er åben forpublikum undtagen i de sommermåneder, hvorKongefamilien bor på slottet.

Skov-og Naturstyrelsen har udgivet en vandre-tursfolder for Gråstenskovene.

Rendbjerg

Nybøl Nor

Sandager var omkring år 1900 et yndet ud-flugtsmål. Færgen fra Flensborg lagde til her, ogflere af de større huse rummede dengang pensi-oner, hvor man kunne bo og indsnuse den friskehavluft. Egernsund blev egnens industriellemidtpunkt, ikke mindst fordi området vedNybøl Nor husede et utal af store teglværker.Med en afstikker ind til Nybøl Nor vil man kun-ne se de store teglværker, omend der i dag erbetydeligt færre end for 40 år siden.

Udnyttelsen af leret tog fart efter Køben-havns brand i 1728, og de faste og gule teglsten,

der er en smule tyndere end nutidens kaldtesFlensborgsten. For den der har god tid, vil engranskning af strandkantens mange teglstenafsløre spændende nyt: Mange teglværkerprægede nemlig deres navne i stenene, og oftestøder man på disse på strandvandringerne.

Et besøg på kirkegården i Egernsund vil af-sløre, at mange navne er af fremmed herkomst,ofte tysk og polskklingende. Mange af de sæso-narbejdere, der tidligere befolkede teglværker-ne, kom nemlig fra vore sydlige nabolande.

F R A S A N D A G E R T I L R E N D B J E R G 5

Broager Vig

Lille Ildfugl

Sporene efter den store teglværksindu-stri er lette at få øje på, når man passe-re bebyggelsen fra Rendbjerg i retningBrunsnæs: De mange produkter frateglværkerne er enten anvendt i dekæmpestore villaer, hvor teglværks-ejeren boede. Andre er indsat somudsmykning i byens huse. Og fortsæt-ter man vandringen langs stranden vilde mange teglsten i vandkanten af-sløre, at her lå engang et teglværk eller

her var en udskibningsmole. Alle tegl-værkerne var baseret på udnyttelsen afen særlig finkornet ler, der var aflejreti den såkaldte Iller-sø. Mod slutningenaf istiden blev det værdifulde ler aflej-ret over en periode på ca. 50 år. Fra dethøjtliggende Nejs Bjerg er der enpragtfuld udsigt over det smukke land-skab: Skorstenen mod syd viser retnin-gen mod teglværksmuseet i Cathri-nesminde.

Turen er på ca. 6 km.

BrunsnæsDet er et ældgammelt færgested. I1209 blevfærgen Holnis-Brunsnæs nævnt i forbindel-se med Ryd Kloster, nu Glücksborg. Færge-farten foregik med sejl- eller robåd indtil1869. Et par år før startede fjordsejladsenmed dampskib, som stoppede i 1940’erne.

På Brunsnæs færgekro, der er fra 1777, erder på gavlen ud mod vandet bygherrensinitaler DF. De blev senere sat i forbindelsemed kong Frederik og grevinde Danner, somovernattede på kroen, når de besøgteGlücksborg.

Rendbjerg slot.

Sti ved Broager Vig

TeglværksstienTeglværksstien følger et stykke af Gendarmstienlangs Iller Strand. Informationspunkter langsTeglværksstien gør opmærksom på de spor, derer efter de forsvundne teglværker. Fra stien kanses tilvoksede lergrave, nedbrudte landings-pladser og spor efter ovne og æltemøller.

Cathrinesminde TeglværkSom det eneste af de 8 teglværker, der har lig-get ved Iller Strand, er Cathrinesminde i dagbevaret. Teglværket blev grundlagt i 1732. I1968 var der for sidste gang ild i ovnen og tegl-værksdriften ophørte. En restaurering blev sat igang i 1986 og i 1993 blev der oprettet et tegl-værksmuseum. I det genskabte produktionsan-læg og i udstillingen om tegl gennem tidernekan man følge teglværkshistorien.

F R A R E N D B J E R G T I L B R U N S N Æ S 6

I de lavloftede ovne blev dehåndstrøgne sten stablet og brændt.

Okkergul randøje

Gendarmstien ved Busholm

Als

Foto

SkrækkehøjVed Skelde Vig lå der i slutningen af det 13.århundrede en sørøverborg, der var omgivetaf volde og grave. Her har en frygtet sørøver,den røde Ons, drevet sit uvæsen og mangeuskyldige fanger har fundet døden i de skum-le kældre. Stedet kaldes Skrækkehøj.

Turen er ca. 10 km lang

Gendarmhytte ved Busholm. 1950.

Fra opholdsarealet ved Brunsnæs er der udsigt til Holnæs.

▲a

▲a

Als

Foto

F R A B R U N S N Æ S T I L K R A G E S A N D 7

På turen mod Kragesand når man at få et fintindtryk af den variation som gendarmstien herbyder på. Kragesand er et meget fint sted at sepå trækfugle. Dele af stien følger kysten og pas-serer små skræntskove og kyststrækninger medrullesten. Til andre tider må vi begive os lidt indpå halvøen Skelde. Landskabet rummer fleresmå natursteder med Vigsmose og Skelde Mosesom de vigtigste.

Især i sensommeren vil mange af hegnenebugne af brombær og nødder.

SkovrandøjeVigsmose

Als

Foto

Als

Foto

Turen er ca. 7 km lang

Skelde KobbelskovSkelde Kobbelskov er statsskov og administreres af Gråsten Statsskovdistrikt.Skoven præger med sine ranke bøge og den høje kystskrænt den østlige del afFlensborg Fjord og Sønderborg Bugt. Planterne i skoven er bl.a. lund-fladstjer-ne, vild løg, storblomstret kodriver og flere steder i underskoven er kristtjørnalmindelig.

I Kobbelskov ligger hele 19 bevarede rund- og langdysser, der nok er 4.500 årgamle. Midt i skoven findes en primitiv overnatningsplads, der meget gerne måbenyttes af besøgende i området, hvad enten de cykler på skovvejene, går påGendarmstien eller kommer til området på anden vis.

Under den voldsomme storm-flod efterårsstormen d. 13 nov.1872 trængte vandet ind overRøjhus marker. Stenen viser denhøje vandstand 3,60 m. overdaglig vande.

▲

a

▲

a

F R A K R A G E S A N D T I L S T E N S I G M O S E 8

Klinten ved StensigmoseI klinten ved Stensigmose er derrester af nu uddøde muslinger ogsnegle, som isen har aflejret ibestemte sandfyldte lag. Ogsårester af mellemistidens moser,skabt i en varmeperiode der slutte-de for ca. 75.000 år siden, er trykketind i klinten. De afslører sig som sor-te tørv, der bl.a. indeholder flad-trykte blade og grene. Dybbøl

I dette naturskønne område, kan det være svært at forstå, at her engang var en blo-dig krigsskueplads. Det var ved Dybbøl Skanser, at de voldsomme kampe i foråret1864 foregik. Dybbøl Mølle og Historiecenter Dybbøl Banke er sammen med Muse-et på Sønderborg Slot gode besøgsmål for den, der vil sætte sig ind i områdets kul-turhistorie.Skov-og Naturstyrelsen har udgivet en vandretursfolder for Dybbøl.

Gammelmark KlinterHer havde prøjserne i 1864 placeret tre kanon-batterier, som kunne række over Vemmingbundog gøre voldsom skade på de danske skanser påDybbøl.

GratelundBroagerlands højeste udsigtspunkt, 57 meter,hvorfra der er en smuk udsigt over Broager ogFlensborg Fjord. Herfra kan man følge en sti tilDynt.

Turen er ca. 12 km

Fra Vemmingbund til Sønderborgfølger cykelruten Gendarmstien.

Broager kirke

▲

a

▲

a

▲

b▲

b

Mens Vemmingbund blev skabt af istidens enor-me isbræmmer, er størstedelen af monumenter-ne i Dybbølområdet skabt af mennesker.

Det var nemlig her, at slaget om Dybbøl stodi april 1864. Den afgørende storm på Dybbølfandt sted 18. april 1864. De nuværende græs-klædte jordskanser blev opført i årene efter1864, og indgik i befæstningen af den vigtigemilitærbase Sønderborg. Fra stien kan man medfordel tage en afstikker til Dybbøl Mølle ogHistoriecenter Dybbøl Banke.

F R A S T E N S I G M O S E T I L S Ø N D E R B O R G 9

Fra Vemmingbund er der mulighed for at laveen afstikker ind til Broager By, hvor Broager Kir-ke (se kort ved rute 6) og dens omgivelser er etbesøg værd. Kalkmalerier fra det 13. og 16. årh.smykker kirken. På kirkegården er der mangedanske og tyske krigsgrave fra 1864.

Igennem sommerhusbyen Vemmingbund stårdet lille gendarmskilt med jævne mellemrum ogmarkerer ruten, indtil vi er over på bugtensnordside og følger stien til Dybbøl.

Trillen er en lille naturperle, der året rundt er et spændende fugleområde.Fra fugletårnet helt ude ved stranden, kan vi overskue hele området.

Kongeskansen med Dybbøl Mølle i bagrunden.

Sønderborg SlotDet smukke Sønderborg Slotblev opført omkring 1160-ernefor at sikre, at venderne ikkehærgede og stjal for mange al-singere, der senere blev solgtsom slaver på de polske marke-der. I 1570 fik slottet DronningDorotheas kapel, og her stårEuropas ældste orgel fra ca.1560. Det blev restaureret i1994 og er atter i brug. Kendtblev slottet især, da Chr. d. II varfange her fra 1532-1549.

FiskerhyttenStedet har været et yndet udflugtsmål. I en pa-villon ved siden af huset kunne man købe kaffe,øl, is og spise sin medbragte mad. Mange havdetradition for en årlig tur til Fiskerhytten. Dakong Frederik IX holdt sine kongejagter i Søn-derskoven blev frokosten holdt her. Men da pa-villonen brændte for ca. 40 år siden ophørte denbevilling, som skovløberen havde.

Turen er ca. 8,5 km

I skovens træer ses flere steder store redekasser,der tjener som ynglekasse for den sjældne ande-fugl Stor Skallesluger.

Vådområderne tæt på skovbrynene øst forskoven huser sommeren igennem en storbestand af den sjældne løvfrø, og flere dammeer anlagt, for at give frøen gode levevilkår. VedSkovridergården i Sønderskoven vil man på enlun majaften kunne opleve en nærmest infer-nalsk parringskoncert. På den sidste strækningaf Gendarmstien kommer halvøen Kegnæs tilsyne mod syd og turen slutter, efter at have pas-seret naturområdet Trillen, tæt på det idylliskeHøruphav.

▲a

Den sjælne løvfrø

▲a

SØNDERBORG

F R A S Ø N D E R B O R G T I L H Ø R U P H A V 10

Stor Skallesluger

Als

Foto

Den afmærkede Gendarmstier vist med dette skilt.Undervejs på ruten er der

også opsat informations-tavler.

De øvrige stier, der er vistpå kortet, kan bruges somrundtursmuligheder.

Dele af Gendarmstien indgår i de europæiskefjernvandreveje, Fjernvandrevej E6.

Færdsel på GendarmstienVandreruten følger mest veje og stier. Flere ste-der skal hunde føres i snor. Færdsel sker på egetansvar.

Vis hensyn over for planter, dyr og mennesker,der lever i og har deres erhverv i naturen.

Andre vandretureHar du lyst til at opleve andre egne af Sønder-jylland, kan du finde yderligere information omture i naturen på amtets hjemmeside:www.udinaturen.sja.dk eller få oplysning på 74 33 54 59.

Se også www.skovognatur.dk

Sønderjyllands Amt ønsker dig og din familie en god tur.

P R A K T I S K E O P L Y S N I N G E R

Gendarmsti

Gendarmsti langs stranden

Alternativ vandrerute

Hærvejen

Afmærket cykelrute

Ikke afmærket cykelrute

Parkering

Campingplads

Naturlejrplads

Turistbureau

Udsigtspunkt

Busholdeplads

Grænsesten

Grænseovergang

Grænseovergang for gående og cyklister

I marts 2001 blev det muligt at passere lande-grænsen 4 nye steder mellem Padborg og Sko-magerhus til fods og på cykel. Alle grænseover-gange er afmærkede på kortet. Husk pas vedgrænsepassage.

1 km

© Kort- og Matrikelstyrelsen, 2003© COWI, 1995 og 1999

24

Naturen må gerne betrædes De fleste har en god fornemmelse for, hvordande bør opføre sig når de opholder sig i naturen.De fleste mennesker opfører sig da også på enmåde der ikke giver problemer. Ingen er i tvivlom, at hvis de går på afmærkede stier, holderhunden i snor og ikke smider affald, så gør deikke noget galt.

Der er regler for vores færdsel i naturen. Nog-le af reglerne sætter begrænsninger for hvad vimå i naturen; men der er også regler der giver osnogle umiddelbare rettigheder.

Naturbeskyttelsesloven sikrer befolkningenen nærmere bestemt adgang, herunder adgangtil private arealer, og ejeren må ikke forhindreeller vanskeliggøre denne adgang.

Her er en oversigt:

Veje og stier Du må gå og køre på cykel på veje og stier i detåbne land. Hunde skal være i snor på privateenkeltmandsejede veje og stier. I særlige tilfæl-de kan ejeren have lov til at forbyde færdsel.

StrandeLangs vores strande er det tilladt at færdes tilfods, bade og tage kortvarigt ophold, dvs. ca. endag. Reglen gælder uanset om stranden er pri-vat eller offentligt ejet. Men der er også beg-rænsninger. På private strande må du normaltikke opholde dig inden for 50 m fra beboelse.Hunde skal være i snor mellem 1. april og 30.september på stranden – og altid, hvor der ergræssende husdyr. Ridning er tilladt mellem 1.september og 31. maj på den ubevoksedestrandbred og direkte ned dertil, hvis der er lov-lig adgang til stranden.

SkoveI private skove er det tilladt at gå og cykle påveje og stier mellem kl. 6 og solnedgang. I deoffentlige skove må du færdes hele døgnetbåde på og uden for stier og veje, men ikke iindhegninger. Ejeren har lov til at begrænseadgangen på dage hvor der er jagt eller inten-sivt skovningsarbejde. Du må ikke opholde dig

N A T U R E N M Å G E R N E B E T R Æ D E S

inden for 150 m fra bygninger. I offentligt ejedeskove er det 50 m. Hunde skal være i snor. Isærlige tilfælde kan ejeren have lov til at forby-de cykling. Der er særlige bestemmelser for rid-ning i skove.

Udyrkede arealer Du må gå og opholde dig på udyrkede arealer,hvis du kan komme dertil på lovlig måde, f.eks.ad veje og stier. Du har dog ikke adgang på pri-vate udyrkede arealer, hvis arealet er forsvarligthegnet i sin helhed; men der kan være adganggennem låger og led og over stenter e.l., hvorder ikke er græssende husdyr. Du må kun væreder fra kl. 6 til solnedgang og ikke inden for 150m fra bygninger. Du har ikke adgang til bræm-mer langs vandløb medmindre de grænser op tilet område der ellers er åbent for offentlig færd-sel. Ejeren kan lukke arealet på dage med jagteller intensivt landbrugsarbejde. Hunde skalvære i snor.

Færdsel i øvrigt Adgang sker på eget ansvar og der kan værelokale begrænsninger i adgangen.

Hvis du vil lave organiserede aktiviteter i sko-ve og på udyrkede arealer, hvor deltagerantalleter over 30, eller vil lave sports- eller erhvervs-mæssige arrangementer, skal du have ejerenstilladelse.

Du kan finde mere om adgang til naturen på:www.skovognatur.dk/friluft/friluft.htm ellerwww.dn.dk/adgang

Tag hensyn til dyrene - særligt i yngletiden ogpå steder hvor mange dyr hviler og æder. Ladvære med at røre dyreunger. Tag hensyn tiltræer, buske og blomster. Jo mere du lader demvære, desto større bliver din mulighed for atglæde dig over naturen på dit næste besøg. Hvisdu færdes stille og roligt, kan du få øje på man-ge flere dyr. Prøv at sidde helt stille og lytte - ogopdag naturens mange lyde. Når du har nydtden medbragte mad, så husk at tage papir ogflasker med dig. Tænk på, at et henkastet ciga-retskod kan medføre store ødelæggelser ogsætte menneske- og dyreliv på spil.