TEMA

Teknologi i virkeligheden:

Hvordan får vi velfærdsteknologi til at virke i praksis?

Fredericia Kommune:

En ny vej til varme hænder

Mariagerfjord Kommune:

Opkvalificering af it-understøttelsen på misbrugsområdet

SOCIALIT NYT# 12 2011

Magasinet om digital kommunikation i den sociale sektor

44

Social IT-NYT er magasinet for ledere og beslutningstagere på det sociale område. Magasinets formål er at sætte Social IT på samfundets dagsorden ved at beskrive og informere om initiativer, strømninger og projekter, der understøtter arbejdet med digitalisering af den sociale sektor.

Ansvarshavende redaktør:Direktør Michael Sandal

Redaktion:Per RoholtSidsel Lynggaard Sørensen

Tekst: Bureau4 Team Online Eksterne skribenter

Layout: Katrine Dyreborg Strauch

Foto:FotograferneMikkel & Thomas Colourbox

Tryk:PR Offset Aps

Social IT-NYT udkommer 2 gange om året i et oplag på 6.000 eksemplarer. Eftertryk er tilladt med kildean-givelse.

Team Online A/SEdisonsvej 25000 Odense CTelefon 66 17 73 13Fax 66 17 73 18E-mail info@TeamOnline.dk

www.TeamOnline.dk

Abonnement:Social IT-NYT er gratis og kan rekvireres ved henvendelse til:bestil ling@socialIT-NYT.dk.

ISSN1902-5661

4 Teknologi i virkeligheden:

–hvordanfårvivelfærdsteknologitilat virkeipraksis?

6 Fredericia Kommune:

Ennyvejtilvarmehænder

8 OnlineomsorgmedCareTV

10 Mariagerfjord Kommune:

Opkvalificeringafit-understøttelsenpå misbrugsområdet

12 Tilbudsportalen:

OverblikoverdetsocialeDanmark

14 Fra skammekrog til højbord:

EnPCtalerud!

BagsideNy film om udviklingshæmmede med epilepsi

KL sætter fokus på forandring:

Nyevilkår–nyevejetilvelfærd

6

88

10

3

På KLs sociale temamøde i Aalborg den 12. og 13. maj er politikere

og embedsmænd samlet om en vigtig dagsorden, der handler om

at finde nye veje til velfærd midt i en tid, hvor knappe ressourcer

ændrer de økonomiske og styringsmæssige vilkår for den sociale

sektor.

Derfor har vi i dette nummer af Social IT NYT valgt at sætte fokus

på velfærdsteknologien, som er et af flere bud på, hvordan vi på

én og samme tid kan bevare det bedste af det nuværende

velfærdssamfund og samtidig gøre kolde hænder varme.

Velfærdsteknologi er naturligvis både indbegrebet af den smarte

selvkørende robot, der kan give hjemmehjælperen tid til at tale

med fru Hansen, mens nullermændene bliver fjernet. Men det

omfatter også langt mere avancerede løsninger. Fx Care TV’s

kommunikationsløsning, hvor en ældre eller handicappet borger

via to-vejskommunikation gennem TV´et kan blive og have det

bedre og føle sig mere tryg i eget hjem. Velfærdsteknologi omfatter

også digitalisering af hverdagens dokumentationsarbejde, så op-

dateret viden om den enkelte borger aldrig er længere væk end

den nærmeste håndholdte computer.

Udviklingen i den sociale sektor, både hvad angår digitalisering

og velfærdsteknologiske løsninger, går rasende stærkt i disse år.

Landets største kommuner er i færd med at opgradere deres it-

faglige systemer og selv om der for mange stadig er tale om en

investering, så er der ingen tvivl om, at netop investeringen i it og

teknologi vil være med til at sikre fremtidens velfærdssamfund.

I dette nummer af Social IT NYT kan du derfor også læse om et

spændende projekt i Fredericia Kommune, hvor en digitaliserings-

strategi skal frigive flere ressourcer til en voksende tilgang af borgere

med handicap i kommunen.

Den demografiske udvikling tvinger Fredericia Kommune til at

gå nye veje, hvis de skal være i stand til at servicere dobbelt

så mange borgere – med samme ressourcer og medarbejdere.

Derfor arbejder de med projektet ”En ny vej”, der bl.a. indeholder

en aggressiv digitaliseringsstrategi som det primære redskab til at

sikre effektivitet. Et meget spændende projekt, der blandt andet

omfatter håndholdte terminaler, hvor socialfaglige systemer skal

kunne afvikles på.

Fra Mariagerfjord Kommune kan du desuden læse om kommunens

bestræbelser for at forny it-systemet på misbrugsområdet, da

kommunen overtog opgaven fra regionen. For selv om it er it, og

en computer bare er god til at beregne tal, så handler digitalisering

også om at skabe sammenhæng og effektivisere arbejdsgangene

internt og på tværs i de kommunale forvaltninger, hvis de

teknologiske muligheder skal udnyttes til at kompensere for

stram økonomi og mangel på varme hænder.

Dette nummer

God fornøjelse med læsningenDirektør Michael Sandal

TEMA

4

Jane Jegind (V)

Velfærdsteknologi udfolder først for alvor sit potentiale, når vi får implementeret teknologier, der på én gang sætter borgerne mere fri og sparer på vores medarbejder-ressourcer.

Teknologi i virkeligheden:

Hvordan får vi velfærdsteknologi til at virke i praksis?

Velfærdsteknologi har været på manges læber

de seneste år. Også i Odense Kommune, hvor

vi har ambitionen om at være med helt i front.

Det har ført til afprøvning af mange forskel-

lige teknologier, men det har også vist sig svært

at gå fra vision til praksis. Robotstøvsugeren

er det gode eksempel på, at det kan lade sig

gøre at implementere velfærdsteknologi på en

enkel måde til glæde for både borgere og med-

arbejdere. Men hvordan kommer vi videre fra

robotstøvsugeren?

I tider, hvor midlerne er knappe, og hvor ud-

fordringen med mangel på hænder er lige om

hjørnet, har vi hverken tid eller penge til at afprøve

teknologier uden et betydeligt potentiale.

Derfor har vi i Odense Kommune sat fokus

på teknologier med relativ kort vej til drift. Det

skal med andre ord være slut med sandkasse-

projekter. I stedet for går vi primært efter pro-

jekter, der skal kunne gå i drift efter en relativ

koncentreret testfase og projekter med en klar

bundlinjefordel – uden dog at miste fokus på

livskvaliteten hos den enkelte. Sidst men ikke

mindst har vi valgt at gå fra at være reaktive til

offensive over for erhvervslivet.

DigitalemulighederEt af de steder, hvor potentialet er stort, er

de mange digitale løsninger, som allerede er

udviklet i dag. Mobiltelefon, videokommunika-

tion, sensorer, gps-trackere mv. – teknologier,

der relativt enkelt kan videreudvikles og målrettes

forskellige brugergrupper, som fx demente eller

kronikere.

AF JANE JEGIND (V), RÅDMAND I ODENSE KOMMUNE

5

VELFÆRDSTEKNOLOGI MED POTENTIALE

I Odense har vi bl.a. testet video-telekom-

munikation til genoptræning og kamera-

mobiltelefon til fjernbehandling/diagnostik af

diabetessår, ligesom syv borgere i en af vores

hjemmeplejegrupper netop har afsluttet test af

en videotelefon, også kaldet en omsorgstelefon,

til kontakt med hjemmeplejens personale.

Vores erfaringer fra de tre forsøg er bl.a., at

borgerne oplever en frihed ved fx ikke at skulle

vente på besøg eller bruge tid på transport til

og fra træningscenter eller sygehus. Forsøgene

har vist os, at en tydelig business case med

økonomisk fokus er nødvendig, ikke mindst

fordi forsøgene udfordrer os på den kendte

organisationsindretning. Økonomisk potentiale

kan forudsætte, at vi ændrer vores hidtidige

organisation. Det er dog afgørende, at vi holder

fokus også på livskvalitet, så livskvalitet og

økonomisk potentiale kan gå hånd i hånd.

KommunerneskalføreanSelvom vi har skærpet vores fokus på teknologier

med klart driftspotentiale, betyder det ikke,

at vi helt afskriver projekter, hvor vi ikke på

forhånd kan sige, om produktet kan implemen-

teres.

Vi vil stadig i et vist omfang medudvikle med

virksomheder eller teste teknologioverførsel,

inden vi træffer beslutning om implemente-

ring. Men hvor vi tidligere i høj grad har reageret

på henvendelser fra eksterne parter, der er

kommet med en god idé, er det i dag os, der

definerer behovene og er klare på, hvad et

produkt skal kunne for at opfylde vores behov.

Det er med andre ord os, der viser vejen til ende-

målet – til gavn for både borgerne, kommunen

og virksomhederne; Jo klarere formulerede vi

som kommune er på behovene hos borgerne og

os selv, jo lettere er det for virksomhederne at

udvikle de rigtige produkter.

Kommunerne kan og skal altså hjælpe

erhvervslivet med at være innovative og finde

løsninger, som ikke bare lyder smarte, men

hvor der også er mulighed for at få produkterne

afsat, fordi de er udviklet til kommunernes

virkelighed. Det tror vi på, er vejen til at få

teknologierne i drift. Det betyder altså også et

fravalg af de projekter, hvor vi ikke kan se et

klart potentiale. Omvendt er vi stadig klar på at

med- og videreudvikle produkter, der fx virker i

andre brancher langt fra vores, men hvor vi kan

se potentialet i, at produktet kan tilpasses og

skabe værdi i vores virkelighed.

OrganisationenpåhovedetVores erfaringer med afprøvning af velfærds-

teknologi har altså gjort os mere systematiske

i vores valg af projekter. Men vi er også blevet

udfordret på vores organisation – og vores evne

til at tænke

den på hovedet, hvis det er nødvendigt. Her

er vores forsøg med omsorgstelefonen et godt

eksempel. Omsorgstelefonen har potentiale som

hjælpemiddel i forhold til nogle af de borgere,

hvor medarbejderne i dag kigger ind for at sikre

sig, at hr. Hansen har husket sin medicin/væske

og har det godt.

Ser vi på de ca. 3.500 borgere, der i dag

får besøg af hjemmeplejen, så er det alene en

mindre andel af besøg, der i dag kan erstat-

tes af et videotelefonopkald – men da vi har

mange besøg, vil den lille andel alligevel ikke

være uvæsentlig. Men det kræver, at vi tænker

os om og finder frem til den mest rentable

organisering og ikke lader os begrænse af den

organisation, vi har i dag - så omsorgstelefonen

kan skabe værdi både for borgerne og kommunens

bundlinje. Velfærdsteknologi kræver altså også,

at vi ser både kulturelle og organisatoriske

barrierer i øjnene, når vi skal implementere de

nye løsninger.

Næste kapitel i historien om velfærdsteknologi

i social- og sundhedssektoren handler derfor

om, at vi holder sindet åbent, tager skridtet

fuldt ud og får implementeret eller videre-

udviklet de teknologier, der giver umiddelbar

merværdi for både borgerne og kommunerne.

Det er afgørende, at vi holder fokus på livskvalitet, så livskvalitet og økonomisk potentiale kan gå hånd i hånd

6

BOSTED PÅ HÅNDHOLDTE TERMINALER

Fredericia Kommune er sammen med Team

Online på vej til at bruge Bosted System på

en ny måde. Ud over at introducere et system,

hvor borgeren kun skal oprettes ét sted i kom-

munen, er det også planen, at håndholdte

terminaler skal være en del af fremtiden.

Årsagen til de ønskede ændringer er, at

voksen afdelingen i Fredericia Kommune har en

øget tilgang af borgere med handicap, og sam-

tidig er ressourcerne ikke tilsvarende stigende,

så der skal tænkes i alternative baner for at

få økonomien til at

hænge sammen.

– Vi har 167 borgere

på vej fra børneom-

rådet inden for de

næste 4 år, uden at

vi har den samme

afgang, og derfor skal

vi have optimeret

vores processer i det

daglige arbejde, for vi

kan ikke spare os ud af det. Vi bliver nødt til at

udvikle os ud af det, siger Tom E. Hansen, der er

Voksenservicechef og ansvarlig for handicap-

området i Fredericia Kommune.

Forvaltningen kigger derfor i øjeblikket på,

hvad de kan gøre for at optimere de arbejds-

processer, der er i dokumentationen og admi-

nistrationen omkring den enkelte borger. Én

af de nye veje er planen om at få fagsystemet

Bosted System udbredt til flere tilbud i kom-

munen og få håndholdte enheder til at arbejde

sammen med systemet. På den måde kan den

enkelte medarbejder skrive journal hos eller

sammen med borgeren, så borgerens data bliver

opdateret hele tiden til gavn for alle, der har

fået godkendelse til at være på systemet.

– Det er planen, at de håndholdte enheder

og Bosted System løbende skal rulles ud i hele

kommunen, men nu begynder vi med noget af

handicapområdet, og så forventer vi, resten

kommer på senere, forklarer

Tom E. Hansen.

Den håndholdte løsning

er endnu ikke udviklet, og

det koster penge at få gang

i den nye arbejdsproces. I

marts 2011 søgte Fredericia

Kommune derfor Fornyelses-

fonden, der administreres af

Erhvervs- og Bygge styrelsen,

om 7,5 mio. kr. for i sam-

arbejde med Team Online, at udvikle og ud-

brede Bosted System til 5-7 andre tilbud i

kommunen.

– Vi ved endnu ikke præcist, hvilke hånd-

holdte enheder vi ender med at anvende. Det

kommer an på om ansøgningen godkendes, og

hvad vores leverandører kan anbefale, når vi

når længere hen i processen, påpeger Tom E.

Hansen.

Tove Tørnes er udviklingskonsulent i Fredericia

Kommune. Hun har været med til at undersøge

it-udviklingsmulighederne inden for handicap-

området. Hun siger om valget af Bosted

System til den håndholdte løsning:

– Det er meget vigtigt for os, at Team Online er

villig til at udvikle snitflader til Bosted System,

og at de er åbne over for udvikling af systemet

efter vores ønsker, så vi kan samkøre med

andre systemer. Men i det hele taget er Team

Online meget fleksible.

– Det er også nyt for Team Online, at vi har

valgt en grundmodel, der er dækkende for hele

kommunen, og hvor borgeren kun oprettes ét

sted, supplerer Tom E. Hansen.

Medarbejdereffektivitetgivermeretidtildenenkelteborger

Der er store forventninger til, at kvaliteten af

dokumentationen i Fredericia Kommune bliver

forbedret ved udbredelsen af Bosted System til

flere tilbud.

– Medarbejderne på de enkelte tilbud får

bedre mulighed for at evaluere og udarbejde

handleplaner ud fra evidens og fakta. Vi skal

væk fra ”synes, tror og mener”, som man nemt

kan komme til at basere beslutninger på, fordi

meget få kan huske 6 måneder tilbage, siger

Tom E. Hansen, der også påpeger at kinabøger

og andre håndskrevne dokumentationsmetoder

ikke er nemme at arbejde med.

En ny vej til

varme hænderHåndholdte enheder, der samarbejder med Bosted System, kan blive et nyt initiativ i Fredericia Kommune – hvis en 7,5 mio. kroners projektansøgning bliver godkendt hos Fornyelsesfonden.

AF BRITT ANDERSEN

Det er planen, at de håndholdte enheder og Bosted System løbende skal rulles ud i hele kommunen

7

BOSTED PÅ HÅNDHOLDTE TERMINALER

Forventningen til det håndholdte system er,

at medarbejderne yderligere kan spare tid på

dokumentationsarbejdet, og derfor får mere

tid, som de kan bruge på den enkelte borger

i stedet for.

– Der er ingen tvivl om, at kommunikations-

delen bliver lettere, hvis vores planer gennem-

føres. For medarbejderne skal ikke længere gå

hen et sted for at sætte sig ved computeren og

taste oplysninger ind. De kan gå ind i systemet

med det samme, og for eksempel notere at Fru

Jensen har fået medicin, og så er de ude af

systemet igen. Så er der ingen tvivl om, at det

håndholdte system vil frigive tid til borgerne,

påpeger Tom E. Hansen.

I Fredericia Kommune håber medarbejderne,

at de inden for et års tid har et system, der er en

velkendt arbejdsmetode til gavn for borgerne,

medarbejderne og kommunens økonomi.

FAKTA

BO

X

FredericiaKommuneFredericia Kommune har på Voksenområ-

det udarbejdet en handle- og udviklings-

plan kaldet ”En ny vej”, da de økonomiske

udfordringer gør det nødvendigt at gå nye

veje. Voksenservice tænkes derfor anderle-

des og en af løsningerne er ønsket om at

implementere Bosted System sammen med

mindre håndholdte enheder.

Visionen for voksenområdet:

”I Fredericia skal vi have friheden til at

være anderledes, og uanset livsvilkår kunne

opnå et godt liv – med sit eget liv.”

Kilde: ”En ny vej. Handle- og udviklingsplan for Voksenområdet, Fredericia Kommune”, side 11.

Tom E. Hansen, Voksenservicechef

Tove Tørnes, Udviklingskonsulent

TRYG VED TEKNOLOGI

8

CareTV Solutions ApS er en dansk virk-

somhed, der udvikler løsninger til let

tilgængelig kommunikation i omsorgs-

sektoren. Et af virksomhedens produk-

ter, CareTV, er en kombination af TV,

som vi kender det, og de mange mulig-

heder, som internettet har at tilbyde.

CareTV kan anvendes til afhjælp af situa-

tioner som fx:

• ATA-kontakt til plejecenter og sosu-

medarbejdere

• ATA-rådgivning fra hjemmeplejen og

sosu-medarbejdere

• ATA-kontakt til familie og venner

• Genoptræning og motion i hjemmet

• Daglige påmindelser via kalenderen

• Information om madplaner, rengøring,

kostplaner eller sociale arrangementer

• Til- og frameldinger af madservice

• Online indkøbsservice

• Information om sociale ydelser

• Information om kommunale arrange-

menter

• Indberetning af helbredsmålinger

• Nødopkaldskontakt

• Aftalt overvågning

Læs mere om CareTV Solutions på

www.caretvsolutions.dk

OnlineomsorgCareTV er et brugervenligt koncept, der sætter

borgeren i stand til at kommunikere med andre

i lyd, billede og tekst gennem tv’et. CareTV funge-

rer som en integration af Skype og tv og er en

tovejs kommunikation, der udnytter internettets

mange muligheder. Når systemet er installeret,

har brugeren fået en ekstra tv-kanal, CareTV, som

betjenes med tv-fjernbetjeningen via farve kodede

knapper.

På kanal CareTV kan brugeren tale online med

familie og venner og ikke mindst med pleje-

personale, som har systemet installeret på deres

arbejdscomputer. Omvendt kan plejepersonalet

også kontakte borgeren i hjemmet, der kan vælge

at modtage eller afvise opkaldet, når det automatisk

vises på den nye kanal. Hensigten med konceptet

er også at styrke og fastholde borgerens kontakt

til netværk, familie og venner.

Den interaktive kommunikation via det velkendte

tv gør, at brugeren bliver mere uafhængig og

selvhjulpen, fordi den nye kanal åbner for hurtig

kontakt med fx hjemmehjælper og sygeplejerske,

som nemt kan læse et brev op, minde brugeren

om at tage sin medicin eller bare få en hurtig

snak. Plejepersonalet kan samtidig spare tid på

transport og selve besøgene i hjemmet og derved

frigøre tid til andre opgaver.

CareTViHorsensI februar 2011 indgik Horsens Kommune et sam-

arbejde med CareTV om at afprøve konceptet i

samarbejde med en udvalgt gruppe borgere fra

Specialvejledningen, som hjælper borgere med

psykiske lidelser.

– Når vi bruger TV og fjernbetjening, holder vi os

til en velkendt platform. Det, mener vi, er vejen

til succes, fordi borgerne ikke behøver at blive

teknologiforskrækkede. Til tovejs-videokommuni-

kation bruger vi Skype, som gør det let også at

inddrage venner og familie. Når borgeren modtager

et opkald, tændes tv’et helt automatisk, og

borgeren kan vælge at acceptere opkaldet med

et enkelt tryk på fjernbetjeningen. Så her kan

alle være med, siger Jesper Jørgensen, salgs-

direktør i CareTV Solutions.

For personalet i Specialvejledningen betyder

installeringen af CareTV helt konkret, at der kan

flyttes tid fra kørsel over til andre opgaver,

fordi det i visse situationer bliver muligt at

hjælpe borgeren direkte fra medarbejderens egen

arbejdscomputer til brugerens tv i hjemmet.

– En del besøg er enten af tryghedsmæssig

Online omsorg med CareTV

AF CHARLOTTE ENE BILLESCHOU, CARETV SOLUTIONS

FAKTA

Antallet af ældre borgere vokser eksplosivt, og den offentlige sektor skal spare. Samtidig går mange offentlige ansatte snart på pension, og der vil ikke være nok plejepersonale til at hjælpe de ældre i fremtiden. Innovativ teknologi som CareTV kan gøre ældre mere uafhængige, lette plejepersonalets arbejde og effektivisere hjemmeplejen.

TRYG VED TEKNOLOGI

9

art, eller hvor der skal gives en lille instruktion,

og der forventer vi, at CareTV kan være en

hjælp. Det er ikke kun en hjælp i forhold til

personalet, det er også en glimrende måde at

etablere og fastholde kontakten til pårørende

og andet netværk på, siger Dorthe Rask, leder

af Special vejledningen.

UdfordringerpåplejeområdetFor at leve et godt og værdigt liv har mange ældre

behov for velfungerende hjælp i hjemmet. Ifølge

KMD Analyse modtog omkring 150.000 danske

borgere varig hjemmepleje i 2010. Det svarer i

snit til 3,7 timers ugentlig personlig pleje eller

praktisk hjælp per bruger, som 105.000 ansatte

i den kommunale ældreomsorg tager sig af.

På grund af de store efterkrigsårgange og

stigende levealder vil gruppen af pleje krævende

ældre vokse voldsomt i løbet af de næste ti år.

Velfærdskommissionen skønner, at udgif-

terne på det kommunale ældreområde vil

betyde en årlig merudgift på 11 milliarder

kroner frem mod 2040.

I årene fremover er der således

lagt op til udfordringer i den of-

fentlige sektor, når fremtiden

byder på en stigende gruppe

ældre borgere, færre ple-

jende hænder, fordi mange

offentlige ansatte går på

pension, samt en anseelig

merudgift på det kommu-

nale ældreområde, som vil

veje tungt på de offentlige

budgetter.

Innovative, digitale tiltag i

hjemmeplejen som eksem-

pelvis CareTV, som de ældre nemt kan finde

ud af, er derfor nødvendige for at løse de frem-

tidige udfordringer i ældreplejen og øvrige dele

af social- og sundhedsområdet.

SmartLetunderudviklingCareTV’s nye skud på stammen af innovative,

digitale redskaber til ældre og plejekrævende

borgere er en såkaldt ”SmartLet” – en håndholdt

computer, som med styresystemet Android 3.0

skal give ældre adgang til det digitale Danmark

på en simpel og intuitiv måde.

Der er netop indgået samarbejde med fire

kommuner i Region Syddanmark omkring

udvikling af specifikke applikationer, der kan

optimere kommunikationen mellem kommu-

nerne og deres borgere. De specialdesignede

applikationer er fx kommunal selvbetjening,

til- og fravalg af madudbringning, indkøb,

nødopkald med indbygget GPS samt en

medicin assistent med påmindelse og mulig-

hed for at forny recepter.

10

HELHEDSORIENTERET MISBRUGSBEHANDLING

I 2007 valgte Mariagerfjord Kommune at købe

sig til behandling af personer med misbrugs-

problemer hos Region Nordjylland, men 1. maj

2011 overgik området igen til kommunalt regi.

Erik Sander Jensen, der var behandlingsleder

i Region Nordjylland, flyttede med over i

Misbrugscenter Mariagerfjord, da skærings-

datoen faldt.

– Vi tilbyder ambulant behandling og dag-

behandling og tager os af visiteringen inden

for området. Døgnbehandlingen lader vi de

private aktører om, da de i forvejen er rigtig

gode til at løfte opgaven, siger Erik Sander

Jensen.

Til at dokumentere og styre borgerregistre-

ringen i det nye kommunale misbrugscenter

har Mariagerfjord Kommune valgt at bruge

Bosted System. Derfor har alle medarbejdere

været på kursus i systemet, og det gav store

forventninger til den fremtidige dokumentation

af indsatsen.

– Vi gik fra et program i regionen, der nærmest

bare var en

avanceret skrivemaskine. Det var ikke ret

godt, for vi kunne ikke trække statistikker i det.

Så når vi skulle finde oplysninger frem til politi-

kerne, der ville vide, hvor mange vi behandlede

med hash- eller ecstasymisbrug, skulle vi ind

og læse os frem til oplysningerne i hver enkelt

patientinformation. Det var meget tungt at

arbejde med. Bosted System er meget mere

brugervenligt, og her kan vi trække generelle

statistikker, som vi selv designer, forklarer Erik

Sander Jensen.

Med statistikkerne har behandlerne også

mulighed for at blive klogere på egne behand-

lingsresultater, hvilket Erik Sander Jensen ser

som en stor fordel.

– Da vi havde det gamle system, sad vi

og behandlede efter metoder, som vi troede

virkede, men som vi ingen lettilgængelig do-

kumentation havde for. Det har vi med Bosted

System, så også rent fagligt, ser jeg meget frem

til at arbejde i et system, der kan være med

til at kvalitetssikre vores daglige arbejde med

borgerne, siger han.

LetterearbejdsgangeMariagerfjord Kommunes handicapchef Peer

Heitmann var i 2007 ansvarlig for, at Bosted

System også kunne understøtte misbrugs-

området. Hans erfaring med Bosted System

på handicapområdet gjorde, at forvaltningen

kontaktede leverandøren Team Online for

at høre, om systemet også kunne anvendes

til misbrugsområdet. Det kunne det ikke på

daværende tidspunkt. Så Team Online gik i

gang med at udvikle på Bosted System, så det

i dag også understøtter misbrugsområdet lige

Mariagerfjord Kommune:

Opkvalificering af it-understøttelsen på misbrugsområdet Behandlingsmetoderne for misbrugere i Mariagerfjord Kommune kan inden for ganske kort tid undergå store forandringer. Kommunen har trukket området hjem fra Region Nordjylland for at udrette en mere helhedsorienteret og dokumenteret indsats.

AF BRITT ANDERSEN

HOSPITAL

11

HELHEDSORIENTERET MISBRUGSBEHANDLING

fra medicinudleveringer og recepter til indbe-

retninger i Sundhedsstyrelsens Elektroniske

Indberetning og Servicestyrelsens Stofmis-

brugsdatabase.

– Der er væsentlig flere indberetninger inden

for misbrugsområdet end inden for andre områder.

Jeg ser derfor en fordel i, at vi får systematiseret

alt det papirnusseri, der er om den enkelte borger,

så arbejdsgangen bliver lettere, i stedet for at

skulle læse i kinabøger og kardekssystemer for

at finde de oplysninger, der skulle indberettes,

forklarer Peer Heitmann, der ser frem til, at

behandlerne nu kan indberette alle oplysninger

ved bare få klik i systemet.

KommunaltværfaglighedInden for det kommunale område så fagkon-

sulent Debbie Roede også frem til at få mis-

brugsområdet hjem til kommunen, da det gav

mulighed for en hel anden helhedsorienteret

behandling af borgeren.

– Som kommune har vi meget større mulighed

for at lave en koordineret indsats i samarbejde

med den enkelte borger, da vi i det kommunale

system kan få nogle mere fleksible løsninger og

lave nogle mere tværfaglige tilbud, forklarer hun.

Tværfaglige tilbud kan fx være samarbejde

med borgerens netværk, arbejdsmarkeds-

afdelingen, handicapafdelingen og børne- og

familieafdelingen, hvor man også kan tilbyde

borgeren hjælp til den situation, de står i,

samtidig med at selve misbrugsbehandlingen

er i gang.

– At vi kan se behandlingen som en helhed gør,

at vi kan tage fat i de væsentligste problemstil-

linger først. Måske er borgeren ikke modtagelig

for behandling, fordi der er nogle økonomiske

problemer, der presser sig på, og så skal vi have

styr på det, inden vi begynder at behandle selve

misbruget, siger Debbie Roed.

– Bosted System kan helt klart lette vores

arbejde, da det er dynamisk og funktionelt. Og

vi kan både bruge de mål og delmål, som vi

har sat op for behandlingen, og nemt ændre

på det, hvis det viser sig at være nødvendigt,

konkluderer Debbie Roed.

Behandlingshistorik

I forbindelse med behandlinger og samtaler

kan man oprette journalnotater i Bosted System,

hvilket sikrer at alle medarbejdere kan få over-

blik over borgerens hidtidige forløb. Mange

af borgerne er i længerevarende forløb eller

kommer igen, og derfor er historikken et godt

redskab i hverdagen.

StatistiskeudtrækBosted System giver sikkerhed for, at man altid

kan dokumentere sin behandlingsindsats. Det

er fx muligt at trække statistiske data ved

hjælp af Bosted System. Det kan være relevant

i forhold til henvendelser fra kommuner, der

vil vide, hvor mange borgere, de har haft ind-

skrevet i behandling, men også til internt brug

i forbind else med kvalitetssikring og løbende

udvikling af de forskellige behandlingstilbud.

MedicinMedicinmodulet hjælper sundhedsfagligt

personale til administration og overblik over

den enkelte borgers medicinske behandling.

Det er også muligt at forny recepter og få et

ordinationsoverblik via medicinmodulet.

HoldMan kan med fordel anvende muligheden for

at oprette hold tilknyttet gruppeorienterede

behandlingstilbud – det letter overblikket over

de enkelte hold, at man kan lave samlede

journalnotater, oprette ventelister og lave frem-

mødestatistik.

IndberetningtilSundhedsstyrelsenogServicestyrelsen

Man kan automatisk indberette SIB/NAB ske-

maer via Bosted System til Sundhedsstyrelsen

samt VBGS stamdata og EuropASI skemaer

til Service styrelsen. Den automatiske ind-

beretning letter den administrative arbejds-

byrde med manuel og dobbelt indtastning.

Bosted System til misbrugsområdet

FAKTABOXBostedSystemunderstøtterbehovenepåmisbrugsområdet

· Indberetning til Sundhedsstyrelsen af

SIB/NAB skemaer

· Indberetning af VBGS stamdata og

EuropASI skema til Servicestyrelsens

Stofmisbrugsdatabase (DANRIS)

· Journalnotater

· Statistiske udtræk

· Fremmøderegistrering

· Medicinhåndtering

- Edifact, elektronisk recept til apoteker

- Ordinationsoverblik

- Udleveringsregistrering

- Opslag til Lægemiddelkataloget

- Urinprøvekontrol

Få en gratis og uforpligtende demonstra-

tion af Bosted Systems mange muligheder

ved at ringe på tlf. 66 17 73 32.

12

NYT PÅ TILBUDSPORTALEN

Tilbudsportalen kom til verden i 2007 i forlæng-

else af strukturreformen og var dengang alene

tænkt som et sagsbehandlerværktøj. Fire år

senere har Socialministeriet, KL og Danske

Regioner besluttet, at Tilbudsportalen ikke

længere kun skal være et sagsbehandlerværk-

tøj, men også en central datakilde på social-

området.

Siden lanceringen er der gjort en række

erfaringer med brugen og indholdet af Til-

budsportalen. Samtidig er holdningen til Til-

budsportalen blandt brugere og interessenter

gået fra ”Tilbudsportalen er mere et lovkrav

end fagbehov” til ”Tilbudsportalen er mere et

fagbehov end et lovkrav”.

I dag er der således et fælles ønske og mål om

at styrke Tilbudsportalen som sagsbehandler-

værktøj og central datakilde på socialområdet.

Derfor har Servicestyrelsen sat en række styr-

kende udviklingsinitiativer i gang under titlen

”Tilbudsportalen version 2.0”, som løber i

perioden 2010-2012.

BedstegnedetilbudtilbedsteprisI 2011 styrkes Tilbudsportalen med oplysning

om kvaliteten af de enkelte tilbuds resultat-

dokumentation, så sagsbehandlerne ikke alene

kan finde det bedst egnede tilbud til den bedste

pris men også af den bedste kvalitet.

Tilbudsportalen giver samtidig mellem-

lederen mulighed for hurtigt og let at skabe sig

overblik over, hvorvidt visiterede tilbud faktisk

er de bedst egnede til den billigste pris.

Resultatdokumentation–etkonkurrenceparameter

Med oplysningerne om resultatdokumen tation

motiverer Tilbudsportalen ikke alene til

bedre dokumentation af indsatsers

resultater, men også til positiv

kvalitetsudvikling blandt til-

buddene på social-

området. Inden offentliggørelse på Tilbudspor-

talen bedømmer Servicestyrelsen kvaliteten

af samtlige tilbuds resultatdokumentation.

Kvalitetsniveauet for et tilbuds resultatdoku-

mentation synliggøres på Tilbudsportalen og de

bedste tilbud fremhæves som gode eksempler.

Bedredatakvalitetgennemintuitivindberetning

Tilbudsportalen blev i efteråret 2010 styrket

med et nyt og brugervenligt indberetnings-

system for at sikre mere intuitiv indberetning

og derigennem højne datakvaliteten. Med

udviklingen af indberetningssystemet blev

den automatiske dataudveksling med andre it-

systemer tilsvarende gjort nemmere. Potentialet

ved automatisk indberetning er dermed blevet

endnu mere attraktivt for kommuner og tilbud.

OptimeringafsøgefunktionEn mere fleksibel søgefunktion, der blandt

andet foreslår alternativer til de tilbud, man

søger, er også med til at styrke Tilbudsportalen.

Desuden bliver der ud over den offentlige til-

gang til portalen etableret en

særskilt indgang til sags-

behandlerne, som gør

det muligt for den

TILBUDSPORTALEN:

Overblik over det sociale Danmark Tilbudsportalen indeholder den aktuelt bedste viden om leverandører på socialområdet og ældreområdet. I år styrkes portalen, så sagsbehandlere får endnu lettere ved at finde de bedste tilbud til billigste pris.

AF LENE I. T. THOMSEN, PROJEKTLEDER FOR TILBUDSPORTALEN

TEMA

13

enkelte sagsbehandler at tilpasse visningen

på Tilbudsportalen, så man på startsiden kun

får vist tilbud, som er relevante for et bestemt

geografiske område.

FørstmedbegreberTilbudsportalen er det første projekt, hvis

faglige struktur er bygget på en standardiseret

begrebsafklaring, og det projekt, som mest

effektivt har bidraget til udbredelsen af det

tværgående begrebsarbejde på socialområdet.

Med Tilbudsportalen version 2.0 gennemfører

Servicestyrelsen et begrebsarbejde, der skal

differentiere ydelseskategorierne på portalen,

så sagsbehandlerne bedre kan gennemskue,

hvad der ligger til grund for en takst. Styr-

kelsen af sammenligningsgrundlaget mellem

ydelser og takster vil have positiv effekt både

for Tilbudsportalen som sagsbehandlerværktøj

og som central datakilde.

LedelsesinformationMed Tilbudsportalens data kan man se udvik-

lingen på socialområdet over tid. Det gælder

såvel lokalt som nationalt. I løbet af 2011

vil interesserede via en offentlig tilgængelig

databank få mulighed for frit at arbejde med

Tilbudsportalens data. Her har man mulighed

for at få et overblik over tilgangen eller ned-

gangen i antallet af tilbud, om fordelingen

mellem kommunalt, regionalt og privatejede

tilbud ændrer sig, samt hvorvidt ydelserne bliver

billigere eller dyrere over en given periode.

På samme tid kan portalen anvendes til bench-

marking på tilbud, kommuner og regioner.

Tilbudsportalen er derfor en relevant datakilde

til ledelsesinformation, når ledere lokalt og

nationalt skal træffe beslutninger omkring

behandling af det kommunale serviceniveau.

FAKTA

BO

X

OmTilbudsportalen

• Tilbudsportalen indeholder oplysninger

på 4.100 registrerede tilbud og 6.700

ydelser

• 10 % af data indberettes automatisk fra

system til system

• Tilbudsportalen har 5.500 administrative

brugere, der indberetter og godkender

oplysninger

• Tilbudsportalen har 3.000 unikke brugere

om ugen, som tilsammen foretager

11.000 opslag

Tilbudsportalens data genanvendes af bl.a.

Danmarks Statistik, Stofmisbrugsdatabasen

og Sammenlignelig Brugerinformation.

Se www.Tilbudsportalen.dk

inCorpPortal• Fagsystem til sagsbehandlere og center-

ledere

• Systemet er direkte integreret med

Tilbudsportalen

• Systemet kan tilpasses individuelle work-

flows og sagsmodeller og giver overblik -

over borgersager

Læs mere på www.inCorp.dk

Holdningen til Tilbudsportalen blandt brugere og interessenter er gået fra ”Tilbudsportalen er mere et lovkrav end fagbehov” til ”Tilbudsportalen er mere et fagbehov end et lovkrav”.

14

BOSTED SYSTEM

I dette nummer af Social IT Nyt har vi lidt utraditionelt valgt at give ordet til en computer på en pædagogisk arbejdsplads et sted i Danmark. For en kort bemærkning, naturligvis. For den har faktisk slet ikke tid. Men sådan har det ikke altid været. Tidligere stod computeren i husets mørkeste rum, men med indførelsen af Bosted System blev computeren pludselig selveste omdrejningspunktet for hverdagen på arbejdspladsen, da arbejdsprocesserne blev digitaliseret og automatiseret.

Fra skammekrog til højbord:

En PC taler ud!AF HENRIK CHRISTENSEN

Enganskealmindeligcomputermedinternetadgang

”Nu kommer der en pædagog igen. Det er

nummer fem eller seks i dag. Og så er formid-

dagen endda slet ikke slut endnu. Pyha, der

skal en god fysik til at være computer i vore

dage. Jeg får ikke lov at hvile tasterne ret

længe ad gangen. Nå, det er nu også meget

rart at blive rørt. Det er trods alt det, jeg er

skabt til. Og rørt det skal jeg lige love for, at

jeg bliver nu.

Inden pædagogen logger sig på, må jeg hellere

lige præsentere mig selv: Jeg er i virkeligheden

en ganske almindelig computer med internet-

adgang. De fleste kalder mig Bosted System.

Eller bare Bostedet efter det program, der har

gjort mig til husets mest eftertragtede værktøj.

Denkærefamilieogdegodegamledage

Langt ude er systemet og jeg faktisk begge i

familie med den gode gamle kinabog. Den er

jo næsten uddød, den stakkel. I hvert fald i

pædagog kredse. I øvrigt skrantede den i flere

år før sin langsomme død. Den blev f.eks. slet

ikke brugt nær så meget, som jeg gør. Det meste

af dagen lå den bare under nogle papirer på et

hjørne af skrivebordet og dovnede. Først et par

minutter i fyraften skete der noget. Så skal jeg

love for, at den blev revet ud af sine drømmes

blanke sider, og der blev kradset ned i den.

Pædagogerne kunne lige frem stå i kø for at

krusedulle på de tomme linjer med blyanten.

Det var dog hurtigt overstået igen. Ja, for hvor

meget orker man lige at skrive, når det foregår

med blyant og papir. Det blev mest til nogle

generelle konstateringer; god dag, svær dag,

alle har været glade, konfliktfyldt vagt eller den

slags. Eller måske en lille bøn om hjælp med

noget praktisk arbejde til holdet, der kom bag

efter. Ikke specielt ophidsende.

At det sjældent var særligt uddybende, var dog

ikke den gamle kinabogs eneste problem. Det

var værre, at kinabogen stort set kun kunne

bruges på den arbejdsplads, hvor den boede.

Pædagogerne havde faktisk kun rigtig gavn af

den, når de skulle fortælle hinanden noget.

Hvis man ikke var ansat på tilbuddet eller blot

befandt sig et andet sted, så kunne man ikke

rigtigt bruge den til noget. Det var jo et kæmpe

problem, og som årene gik, blev flere og flere

klar over, at tiden var løbet fra kinabogen.

Såmegetjegdogkan–ogjegfinderheletidenpånyt

Men hvad er det så jeg kan i forening med

Bosted System? Hvad får pædagogerne til at

flokkes om mig?

Jo, dels kan jeg bruges nøjagtigt som den

gamle kinabog. Altså til at dokumentere helt

generelle observationer om de mennesker, der

bor på den samme tilbud som mig. Systemet

har faktisk en speciel markør til dette. Den

15

BOSTED SYSTEM

hedder logisk nok "alment". Det giver rigtig god

mening inde i min harddisk. Pædagogerne har

oven i købet meget lettere ved at uddybe

og strukturere beskrivelserne nu end i kina-

bogens tid.

Almene beskrivelser er dog kun en meget lille

del at det, de bruger mig til. Når personalet

arbejder med en konkret opgave i forhold til en

af beboerne på tilbuddet, så træder jeg hjælp-

ende til. Hvis personalet f.eks. vil styrke en

beboers evne til at gå på toilettet, så hjælper

jeg dem med at komme rigtigt ud over rampen.

Ja, i det praktiske arbejde kan jeg jo ikke træde

til. Det må de stadig selv klare sammen med

beboeren. Men jeg kan sikre, at deres arbejde

og opgaver bliver mere overskuelige og nemmere

at udføre og evaluere.

Det foregår typisk ved, at kontaktpædagogen

skriver et delmål ned i mig, beskriver hvordan

der skal arbejdes med det, gør det klart, hvilken

pædagogisk metode der skal anvendes og fast-

lægger, hvad arbejdet skal munde ud i, før man

kan kalde det en succes. På den måde kan alle

i personalegruppen hele tiden se, hvad de

skal arbejde med, hvorfor og hvordan de skal

gøre det.

Pædagogerne nedfælder også alle deres obser-

vationer her i Bosted System. Når arbejdet er

slut, sætter de sig sammen og kigger på beskrivel-

serne og udarbejder den endelige evaluering af

arbejdet. Se, det er en hjælp, der vil noget. Og

noget, det vil jeg. Faktisk temmelig meget. Og

jeg kan rigtig meget. I virkeligheden spænder

mit samarbejde med pædagogerne stadig mere

vidt; fra daglige beskrivelser, valgte delmål,

medicinudlevering, indberetninger, statistikker,

fora, adviser og meget meget mere.

Faktisk er jeg i dag så smart, at jeg kan fås

i flere modeller. Jeg kan tilpasses helt efter

behovene på det enkelte tilbud!

Jegdelerminvidenmeddem,derskalvidenogetomden

Der hvor jeg har allermest at byde på, er nok

inden for det, nogen kalder vidensdeling. Med-

arbejderne her i huset har allerede opdaget,

at det er blevet lettere at dele deres viden

om beboerne. Jeg har i hvert fald hørt en del

pædagoger tale om, at her har jeg hjulpet dem

meget.

Men én ting er, at pædagogerne har lettere

adgang til denne viden. Noget helt andet er

verden udenfor tilbuddet. Sådan en findes fak-

tisk. Det har ikke altid været let at vise denne

verden, hvad det pædagogiske arbejde konkret

går ud på – og hvilke resultater det skaber. Det

er jeg ærligt talt noget af en mester til. Sags-

behandlere, forældre, pårørende og andre får

nu en helt anden indsigt i, hvad pædagogerne

arbejder med sammen med beboerne. Og dét

betyder virkeligt noget.

EnkampmereervundetJeg kunne blive ved med at prale, men min

tid er som sagt knap. Så jeg skal spare jer for

mine historier om kampen med bordkalenderen,

lomme regneren, sejren over den ulæselige

håndskrift osv. For nu er der bud efter mig

igen. Så du får bare lige en hurtig ctrl-alt-delete

fra mig!”

FAKTABOX

Bosted System er et socialfagligt standard-

system til understøttelse af den pædagog-

iske og ledelsesmæssige indsats over for

den enkelte borger.

Bosted System anvendes på tilbud og

centre i 68 kommuner og 4 regioner.

Samlet er der ca. 28.000 aktive brugere i

Danmark på Bosted System på nuværende

tidspunkt.

Bosted System indeholder de nødvendige

og væsentlige redskaber til beskrivelse

af en borgers hverdag og gennemførelse

af individuelle pædagogiske planer, her-

under kvalitetssikring, observationer, akti-

viteter, kalender, medicin, dokument- og

informations deling på udførerniveau.

Bosted System er udviklet specielt til

at håndtere individuelle behov på alle

tilbudstyper i den sociale sektor. Bosted

System kan f.eks. håndtere beboer-

økonomi, sikre opfølgning på behand-

lingsgarantier, foranledige automatisk

indberetning af utilsigtede hændelser

og magtanvendelser, gennemføre effekt-

målinger, opfølgning mv.

Filmen "Arbejd trygt – med epilepsi og udviklingshæmning" er produceret af Videncenter om Epilepsi, der er en

del af Videncenter for handicap og Socialpsykiatri under Servicestyrelsen.

Når man arbejder med personer med udviklingshæmning støder man ofte på epilepsi, og de epileptiske

anfald kan medføre stor utryghed. Filmen, der er produceret med støtte fra TrygFonden, giver praktiske råd

som en hjælp i hverdagen til håndteringen af de godt 10.000 udviklingshæmmede i Danmark, der lider af

epilepsi.

Filmen kan ses og downloades gratis på epilepsi.dk og YouTube. Personer, der arbejder med udviklings-

hæmning på dag- og døgntilbud, kan desuden bestille filmen på DVD via epilepsi.dk. Sammen med filmen

har Videnscenteret udarbejdet en pjece og et hæfte om udviklingshæmning og epilepsi.

KL sætter fokus på forandring:

Nye vilkår – nye veje til velfærdPå KL's sociale temamøde den 12.-13. maj 2011 i Aalborg Kongres & Kultur Center sætter op imod 1200

kommunalpolitikere og ledende embedsmænd fokus på forandringerne i den sociale sektor under overskrif-

ten ”Nye vilkår – nye veje til velfærd”.

Baggrunden er naturligvis de særlige udfordringer i social- og sundhedspolitikken, som kommunerne står

over for i en tid med mange ønsker og begrænsede resurser. På konferencen vil politikere og embedsmænd

derfor få højaktuelle bud på en række centrale punkter som:

• Hvor er velfærdssamfundet på vej hen?

• Træf de rigtige valg – indsatser der virker!

• Er vi på vej mod et diagnosesamfund?

• Unge og rusmidler - hvad kan kommunerne gøre?

• Hvad sker der med psykiatrien?

• Den ældre medicinske patient – et fælles ansvar

• Frivilligt arbejde – hvordan får vi et partnerskab?

Ny film om udviklingshæmmede med epilepsiI en ny film kan du som medarbejder i den sociale sektor hente ny viden om, hvordan man kan håndtere epilepsi hos mennesker med udviklingshæmning.