1

Socialdemokratiet i Viby

Medlemsblad, nr. 1, februar 2019

Husk at sætte dit kryds ved vores kandidater!

Camilla Fabricius Kandidat til Folketinget

Niels Fuglsang Kandidat til Europa-Parlamentet

2

Side

Viby partiforenings kandidater til forårets valg (forside) 1

Indholdsfortegnelse og kolofon 2

Leder, formandens spalte, I lse Klinke 3

Tilforordnede til forårets valg, I lse Klinke 4

Organisatorisk generalforsamling, indkaldelse, dagsorden 5

Fremtidens boliger er af træ, Camilla Fabricius 6,8

Hvor skal pengene komme fra, Camilla Fabricius 7,8

Vores EP-kandidat har ordet, Niels Fuglsang 9,10

Kom så Viby Partiforening, Hans Peter Mehlsen 11

Regionernes Fremtid, Flemming Knudsen 12

Hjemløseproblematikken i Aarhus, Claus Hommelhoff 13

Det Grå Guld, Karte Grønkjær Dyrholm 14

Dagmars Døtre, Lone Hindø 15

Vi skal kæmpe for en værdig pension for de nedslidte, Leif Lahn Jensen 16,17

Glimt fra partiforeningens julefrokost 2018, Ole Carlsen 17

Nyhedsbrev fra Christel Schaldemose 18

Oversigt over bestyrelsen m. fl. 19

Kalender 1. halvår 2019 20

Socialdemokratiet i Viby

Viby Partiforening udgiver medlemsbladet 2-3 gange årligt. De indsendte indlæg

er ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til

at forkorte indlæg, ligesom den forbeholder sig ret til at afvise eller udsætte indlæg til tryk-

ning i et senere medlemsblad. Uden redaktionens samtykke må medlemsbladet, dele af

bladet eller artikler og fotos ikke gengives.

Til næste medlemsblad er der deadline medio maj 2019. Indlæg og artikler modtages til

Ilse Klinkes mailadresse ilseklinke@gmail.com - Håndskrevne indlæg er også velkomne og

sendes til Ilse Klinke, Søndervangen 51.2. tv, 8260 Viby J.

Redaktionen af dette nr.: I lse Klinke (redaktør, korrektur, div. artikler, koordine-

ring) – Egon Christensen (layout) – Ole Carlsen (trykning, Kulturcentret Godsbanen) –

Hans Peter Mehlsen (distribution). Dette nr. er afleveret til trykning ultimo februar 2019.

? Vil du hjælpe

til ved forårets valg?

Se side 4

3

Leder - formandens spalte

Af Ilse Klinke, partiforeningens formand

Selv om vi er nogle må-

neder henne i 2019, vil

jeg alligevel ønske jer et

godt år 2019. Ikke

mindst et godt valgår

2019, hvor vi forhåbent-

lig kan hjælpe vores par-

ti til regeringsmagten.

I 2019 skal vi til valg. Der afholdes to valg i

år: Valg til Folketinget og valg til EP-

Parlamentet. Vores to super gode kandidater

har rigtig længe arbejdet ihærdigt og enga-

geret hver for sig, men også sammen. Det er

rigtig godt at kunne støtte hinanden.

Der er – for mig at se – tre helt store emner

til Folketingsvalget, nemlig Sundhedsrefor-

men, Tilbagetrækningsreformen og Ulighed

og børnefattigdom.

Alle skulle have modtaget folder om Tilbage-

trækningsreformen, som er værd at læse. I

kan læse Flemming Knudsens indlæg side 12

om Sundhedsreformen. Her er mange argu-

menter for, hvorfor regionerne ikke skal ned-

lægges. Læs dem.

Disse emner kommer til at fylde meget i

valgkampen, så vær forberedt med argumen-

ter FOR Tilbagetrækningsreformen og MOD

Sundhedsreformen.

Camilla kæmper for bedre vilkår for psykiatri-

ske patienter, for et grønnere Danmark, for

højere skat for udenlandske firmaer i Dan-

mark osv.

Niels Fuglsangs mærkesager er bekæmpelse

af skattely, klima og miljø, social dumping

osv. I øvrigt står Niels som nr. 3 på den soci-

aldemokratiske liste til EP-valget den 26.

maj. Han har rigtig gode chancer for at blive

valgt.

VI SKAL HJÆLPE BÅDE CAMILLA OG NI-

ELS IND I HENHOLDSVIS FOLKETINGET

OG EP-PARLAMENTET.

Vi har virkelig brug for jeres hjælp for at vin-

de valgene. Dersom nogen kan afse nogle

timer enten til uddeling af Camilla Fabricius’

og Niels Fuglsangs foldere, hjælp til at hæn-

ge plakater op, assistance, når vi er ude på

gader og i indkøbscentre, kan I kontakte for-

manden eller næstformanden – se oversigten

over bestyrelsen sidst i medlemsbladet.

Så vil jeg gøre opmærksom på vores organi-

satoriske generalforsamling , som er man-

dag, den 18. marts. Der kommer altid mange

af vores medlemmer til generalforsamlingen,

og jeg håber, at I også kommer denne gang.

Vi skal finde et par nye bestyrelsesmedlem-

mer, så I må gerne overveje, om det kunne

være noget for nogen af jer. Det eneste, som

det kræver, er at være engageret og bidrage

med de opgaver, som en bestyrelse nu en-

gang må tage sig af – både praktisk hjælp og

hjælp i valgkampen.

Vi ses både til generalforsamlingen i valg-

kampene. Der er stadig nogle medlemmer,

som jeg endnu ikke har hilst på. Så mød op!

LOKALT

Har du skiftet adresse, telefonnummer m.v.?

Jeg vil gerne have opdateret partiforenin-gens medlemskartotek. Derfor må du gerne give mig besked, hvis du har fået :

Nyt mobilnummer

Afmeldt fastnet telefon

Ny Email-adresse

Ingen Email-adresse

Ny postadresse Ilse Klinke, ilseklinke@gmail.com eller mobil nr. 41 29 65 02.

4

Kære medlemmer i Viby Partiforening

I foråret 2019 afholdes valg til Folketinget, og den 26. maj er der valg til EP-Parlamentet. Lars Løkke har endnu ikke be-kendtgjort valgdatoen for folketingsvalget. Valgdagen er demokratiets dag og en fest-dag, hvor vi som tilforordnede skal bidrage til at få valghandlingen afviklet på en god og ordentlig måde. Derfor, kære medlemmer, skal bestyrelsen finde valgtilforordnede til vores tre valgsteder i Viby: Søndervangskolen, Rosenvangskolen og i Viby Hallen. Vi skal bruge så mange, at vi må appellere til vores medlemmer om at stille sig til rådighed. Valghandlingen på de tre valgsteder foregår fra kl. 08.00-20.00, og vi skal være til stede hele dagen. Vi skal møde lidt før, og vi skal være med til at tælle stemmerne op, når valghandlingen er slut. Hver tilforordnet modtager et honorar på 850 kr. for indsatsen. Når du melder dig som tilforordnet, gør du det for Socialdemokratiet og for de kandida-ter, vi opstiller: Camilla Fabricius til folketin-get og Niels Fuglsang (nr. 3 på den socialde-mokratiske liste) til EP-valget.

Af de 850 kr. betales der et valgbidrag til Socialdemokratiet og Viby Partiforening således:

Medlemmer, der betaler fuldt kontin-gent og ikke har fradrag i deres lønindkomst betaler 300 kr.

Medlemmer, der betaler fuldt kontin-gent, og som har fradrag i lønind-komsten, betaler 175 kr.

Pensionistmedlemmer betaler 175 kr. Pengene bruges til at føre valgkamp for vores kandidater. Når du giver tilsagn om at ville være tilforordnet, accepterer du samtidig at betale ovennævnte beløb. Honoraret udbetales ca. 4 uger efter, at val-get er afholdt. Derfor skal du først overføre pengene til vores konto, når du har modtaget honoraret. Kontonr. er 5364 0703595. De opgaver, der skal udføres på valgdagen er:

Modtagelse og afkrydsning af stemmesed-ler

Kontrol med, at stemmesedlerne bliver lagt i urnen

Optælling af stemmer, når valget er slut Der gives introduktion på valgstederne, og der er altid andre socialdemokrater, der vil vise eventuelle nye tilforordnede til rette. Jeg håber, I vil hjælpe på valgdagene, såle-des at I på den måde støtter valgkampen i Viby Partiforening og Socialdemokratiet som forhåbentlig kommende Regering. I må meget gerne snarest muligt give mig en tilbagemelding, hvis I kan være til rådighed. Jeg har brug for jeres navn, mobilnr, Email-adr. og cpr-nr. ilseklinke@gmail.com – mobil 41 29 65 02.

Tilforordnede til valgene i foråret 2019

Af Ilse Klinke, partiforeningens formand

LOKALT

5

Organisatorisk generalforsamling

Af Ilse Klinke, partiforeningens formand

Indkaldelse til organisatorisk generalforsamling

i Viby Partiforening

mandag, den 18. marts 2019 kl. 19.00 i cafeen på Viby Lokalcenter, Kongsgårdsvej 6, Viby J

Inden generalforsamlingen er der fælles spisning (50 kr.), og af hensyn til bestilling af mad til

spisningen, som begynder kl. 18.00, beder vi om tilmelding senest onsdag, den 6. marts til Ilse

Klinke, mobil 41 29 65 02 eller på mail ilseklinke@gmail.com. Drikkevarer kan købes.

Vi kan hjælpe med transport til og fra Lokalcentret. Det skal blot meddeles ved tilmeldingen.

Dagsorden:

Pkt. 1. Velkomst

Pkt. 2. Valg af dirigent

Pkt. 3. Valg af stemmeudvalg

Pkt. 4. Godkendelse af dagsorden

Pkt. 5. Godkendelse af forretningsorden

Pkt. 6. Beretning ved formanden

Pkt. 7. Regnskab ved kassereren

Pkt. 8. Kontingentforhøjelse ved kassereren

Pkt. 9. Indkomne forslag (forslag skal være formanden i hænde senest den 11. marts 2019)

Pkt. 10. Valg:

1 bestyrelsesmedlem for 2 år - på valg Hans Peter Mehlsen

1 bestyrelsesmedlem for 2 år – på valg Connie Nielsen

1 bestyrelsesmedlem for 2 år – på valg Lars Knudsen

1 bestyrelsesmedlem for 2 år – på valg Enise Kucuoglu

1 bestyrelsessuppleant for 1 år – på valg Funda Kucuoglu

1 bestyrelsessuppleant for 1 år – på valg Lars Rossen

1 bestyrelsessuppleant for 1 år – på valg Erik Jonassen

2 revisorer for 1 år – på valg Carl Sørensen og Berit Munck

2 revisorsuppleanter for 1 år– på valg Axel Basballe og Gert Weinrich

Kongresdelegeret for 1 år

Suppleant for kongresdelegeret for 1 år

Folketingskandidat

Pkt. 11. Eventuelt

LOKALT

Forretningsorden 1. Generalforsamlingen åbnes af formanden 2. Formanden leder valget af dirigent 3. Dirigentens første opgave er at få konstateret, at generalforsamlingen er lovligt indkaldt i hen-hold til vedtægterne. 4. Dirigenten bekendtgør dagsordenen, og der spørges, om der er indsigelser. 5. Dirigenten udbeder sig (bestyrelsens) forslag til stemmeudvalg på 3 personer. 6. Rettidigt indkomne forslag oplæses af dirigenten. Bestyrelsen skal gives mulighed for at kom-mentere indkomne forslag. Der skal gives tid til, at eventuelle ændringsforslag kan blive indleve-ret skriftligt. Når dirigenten skønner, at debatten nærmer sig sin afslutning, kan det meddeles, at talerækken lukkes, når de indtegnede talere har haft ordet. 7. Afstemning skal foregå på den måde, at ændringsforslag skal til afstemning først. Er der flere ændringsforslag, skal det mest vidtgående behandles først. Afstemning skal foregå ved håndsop-rækning, men der skal foretages skriftlig afstemning, såfremt et medlem begærer det. 8. Personvalg: Er der foreslået flere kandidater, end der skal vælges, skal valgene foregå skrift-ligt. Hver enkelt kandidat skal forud for valget præsentere sig selv. Hvis et medlem, som ikke er til stede på generalforsamlingen, foreslås til en tillidspost, skal der foreligge en skriftlig fuldmagt med tilsagn fra pågældende 9. Denne forretningsorden kan kun ændres ved mindst 2/3 stemmeflertal af de fremmødte på

generalforsamlingen.

6

I en tid hvor miljø

og klima står højt

på dagsordenen,

og der både nati-

onalt og globalt

investeres mas-

sivt i at mindske

udledningen af

drivhusgasser,

bør vi lære af de

almennyttige boli-

ger i Lisbjerg Bakker, der er bygget i træ. De

er nemlig forløberen for en udvikling, der

rummer en del af løsningen på, hvordan vi

mennesker kan bo og leve med mindre miljø-

mæssige omkostninger, også kendt som cir-

kulær økonomi.

Skoven bliver ofte betegnet som “verdens

lunger” på grund af den funktion, de har i

vores globale økosystem. For træer optager

CO2 i hele deres liv, derefter vil træet - hvis

det får lov til uforstyrret at ældes ligeså stille

frigøre den CO2, som det har optaget gen-

nem hele dets liv.

Hvis vi anvender træerne som tømmer - i ek-

sempelvis byggeriet - så standses træets

nedbrydning, og den optagede CO2 bliver

fastholdt så længe tømmeret anvendes. Når

tømmeret vil kunne anvendes og genanven-

des i en cirkulær økonomi i over 100 år, og vi

samtidig erstatter de fældede træer med nye

træer, der også optager CO2, mens de vok-

ser op, så har vi en mekanisme med potenti-

ale til at lagre enorme mængder drivhusgas i

bygningerne, som vi lever i.

Det potentiale står i skarp kontrast til det po-

pulære byggemateriale beton, der både kræ-

ver umådeligt meget energi at producere, og

som udskiller CO2 under produktionen. Sam-

tidig er beton forholdsvist svært at genbruge,

da det er de færreste betonbygninger, som

kan skilles i enkeltelementer.

Det kan bygninger opført i træ, hvis vi tæn-

ker det ind som en betingelse i den oprindeli-

ge konstruktion.

Men det kræver en streng miljøcertificering,

der sikrer, at træet kan genanvendes.

Det kræver design og arkitektur, der gør det

let at erstatte elementer i byggeriet i takt

med, at de går i forfald.

Ligesom man skal minimere brug af me-

talsøm, lim og fugemasse og lade træet stå

ubehandlet uden maling eller lakering.

Hvis tømmeret behandles korrekt, vil det

kunne genanvendes i et utal af produkter,

der alle forlænger træets levetid som materi-

ale, og som muliggør byggerier med et meget

lavt CO2 aftryk.

Det er muligt, fordi der sker en genopdagelse

af gamle forarbejdningsmetoder som for ek-

sempel “brændt træ” imprægnering. Her for-

kuller man tømmerets yderste millimeter, der

så danner et beskyttende lag på ydersiden

som alternativ til maling, der gør træet svæ-

rere at genanvende. Metoden er set i vikinge-

tiden, er raffineret i den japanske bygnings-

kultur, og er blevet testet som facadebeklæd-

ning på Teknologisk Institut og efterfølgende

sat i klasse 2. Der betyder, at det er langtids-

holdbart med mindre vedligeholdelse end

malet træ. Det er vigtigt, fordi trykimpræg-

neret træ ikke kan sendes videre i den cirku-

lære økonomi.

Fortsættes side 8

Fremtidens boliger er af træ Af Camilla Fabricius, 1. viceborgmester, forperson for bæredygtighedsudvalget og folketingskandidat, Socialdemokratiet i Østjyllands Storkreds

LANDSPOLITIK

7

Hvor skal pengene komme fra

Af Camilla Fabricius, 1. viceborgmester, forperson for bæredygtighedsudvalget og folketingskandidat, Socialdemokratiet i Østjyllands Storkreds

Hvis jeg skulle være så utroligt privile-

geret og blive valgt ind i Danmarks Fol-

keting for Socialdemokratiet,

så bliver det som nyt

medlem af en gruppe,

der allerede er solidt

sammentømret, hvis

medlemmer på forhånd

kender deres roller. Det

bliver et spørgsmål om at

vise sit værd i samarbej-

de og dialog med disse

mange andre kapaciteter.

Det er i den ånd mit for-

slag til finansiering skal

læses Hvis jeg bestemte,

så ville jeg finde pengene

til at forbedre vores vel-

færdssamfund her.

Men jeg bestemmer ikke, så jeg må nøjes

med at lægge ideen på bordet foran min

folketingsgruppe og ledelsen af mit parti og

håbe på, at andre end mig kan se logikken.

I 2017 tabte danskerne tæt på 10 milliarder

kroner til spilfirmaer med basis i udlandet.

Tallet for 2018 er endnu ikke offentliggjort,

men det foreløbige tal overgår allerede hele

det foregående år - hvilket gør det til 5. år i

træk, at deres indtjening sætter ny rekord.

Der er omkring 40 forskellige aktører/

bookmakere på det danske spillemarked.

Disse aktører har forskellige hjemlande,

men fælles for de fleste er, at de opererer

gennem datterselskaber, der hører hjemme

i lande som Gibraltar og Malta, hvor man er

undtaget for at betale selskabsskat.

De udenlandske spilfirmaer fungerer hoved-

sageligt digitalt, de bidrager altså heller ik-

ke med særligt mange arbejdspladser her i

Danmark.

Det betyder, at det eneste Danmark modta-

ger i bidrag fra disse udenlandske spilfirma-

er, er den afgift på 20 % af firmaernes ind-

tjening, som Folketinget har vedtaget er

passende. Ingen moms, ingen selskabsskat

og ingen arbejdspladser.

Samtidig bombarderes vi med reklamer, en

endeløs række sjove og underfundige figu-

rer, der fortæller - ved at spille, der alle-

sammen henvender sig til vores børn.

Ifølge Center for ludomani bliver der flere

og flere, der lider af spilafhængighed, sam-

tidig med at de bliver yngre. Ifølge centrets

tal var der i 2016 ca. 31.500 unge menne-

sker med en problematisk spilleadfærd, alt-

så i fare for at udvikle ludomani. 3% af de

12-årige drenge har en risikabel spillead-

færd, det stiger til 12% for de 15-årige

drenge og 26% for de 17-årige drenge.

Samtidig føler 42% af de unge med en risi-

kabel spiladfærd sig ensomme, og 36% har

følt sig nedtrykte og deprimerede. Eksplosi-

onen i pengespil blandt Danmarks børn og

unge bidrager altså over en bred kam til

lavere selvværd, ensomhed og depression -

forhold der alle er forløbere for ludomani og

et væld af alvorlige psykiske sygdomme.

De sidste år har, statens indtægt på spilaf-

giften fra udenlandske spillefirmaer ligget

omkring de 2 milliarder kroner. Vi ved, at

firmaerne har haft et særdeles indbringende

2018 i Danmark, og at deres indtjening

igen er vokset enormt.

På baggrund af ovenstående foreslår jeg at

Folketinget opdaterer afgiften på de uden-

landske spilfirmaer, til 40 % af deres indtje-

ning i Danmark.

Fortsættes næste side

LANDSPOLITIK

8

Fremtidens boliger er af træ (fortsat)

Af Camilla Fabricius, 1. viceborgmester, forperson for bæredygtighedsudvalget og folketingskandidat, Socialdemokratiet i Østjyllands Storkreds

Samtidig udvikles der nye teknikker og red-

skaber, der gør byggeri i træ væsentligt let-

tere, både at bygge og at genanvende. Et

eksempel på det er østrigske træsøm, der er

lavet af birketræ. De er stærke nok til at kun-

ne affyres i en sømpistol, og de kan anven-

des i lærketræ, gran og fyrretræ uden at bo-

re først. Det er vigtigt, fordi metalsøm er en

alvorlig hindring i forhold til genanvendelse.

Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke hæv-

der, at byggeri i træ alene kan løse det glo-

bale problem, som vi har med udledning af

drivhusgasser. Men måden, vi bor på, er altså

en af de store poster i vores allesammens

klimaregnskab, så også på dette område bli-

ver vi nødt til at gøre meget anderledes. Vi

skal stadigt genbruge så meget beton som

muligt, og i det hele taget sortere byggeaf-

fald, som vi selv gør det hjemme i køkkenet,

fordi spildt virkelig er spildt.

Jeg vil også gerne gøre to ting klart:

1. Danmark skal ikke plantes til med gran-

træer og fyrretræer. Vi har en biodiversitet

og en kulturel natur at tage hensyn til. Men

der findes 50.000 forskellige træsorter i ver-

den, og det er kun en brøkdel, der bliver an-

vendt til noget i dag.

2. Det kan gøres uden at drive rovdrift på

fattige landes skove. Verdens skove har gen-

nem adskillige projekter bevist, at et bære-

dygtigt udtag af tømmer faktisk styrker lokal-

befolkningernes kamp for bevarelse af deres

skove.

Træ-lejlighederne i Lisbjerg er blevet skabt

på baggrund af en konkurrence udskrevet af

Boligministeriet i 2012. Det betyder, at vi har

viden til at komme videre. Med erfaringerne

fra konkurrencen fra internationale samar-

bejdspartnere og det innovative element, så

kan vi tage næste skridt: Høste nye erfarin-

ger med mindre enheder i mindre områder

med blandede boformer og ejerformer. I en

cirkulær struktur, der hele tiden er i bevæ-

gelse, hele tiden i forbedring.

Der er brug for en vejledning, som de almen-

nyttige boligselskaber kan bruge i konstrukti-

onen af boliger bygget i træ. Ligesom der er

behov for en national ramme for træbyggeri,

der kan sikre den bedste og mest fleksible

genanvendelse af så meget træ som muligt.

Leddene i den cirkulære økonomi skal define-

res og standardiseres, så erhvervslivet får de

bedste muligheder for at deltage og konkur-

rere - på bæredygtighed.

Desværre sidder den borgerlige regering på

sine hænder. Den har ganske vist nedsat et

råd for cirkulær økonomi og bevilget en pose

penge til at hjælpe udviklingen på vej. Men

i strategien for cirkulær økonomi, er byggeri i

træ ikke nævnt med et ord.

Vi har en gylden mulighed for at samtænke

Danmarks boligbehov og miljøbehov i en cir-

kulær økonomi af hidtil uset ambition og

størrelse. En klog udvikling, hvor Danmark

kan gå forrest og vise vejen for resten af ver-

den.

Hvor skal pengene komme fra (fortsat)

Dem, der ikke bryder sig om det, kan så væl-

ge at lade sig registrere her i landet og beta-

le selskabsskat her i landet, som danske

virksomheder. Eller de kan vælge ikke at tje-

ne deres penge her i landet.

Pyt med det, der er 40 af dem, og selv hvis

nogen vælger ikke at få del i det danske spil-

lemarked, så har vi stadig en lille ting her i

landet, der hedder Danske Spil.

Så vi hæver afgiften til 40 % og bruger pen-

gene på velfærd - det er mit forslag. Det vil

give i omegnen af 2 milliarder kroner mere

i den danske statskasse.

Samtidig foreslår jeg, at 5 % af den indtægt

anvendes til forskning i og forebyggelse af

spilafhængighed blandt vores børn og unge.

Kan det overhovedet lade sig gøre?

Svaret er ganske enkelt: ja, det kan det.

Aftalen om spilafgiften blev etableret i 2012

og har netop været på forhandlingsbordet i

midten af 2018. Her blev der indgået en afta-

le om, at den nye regering bestemmer om

afgiften skal ændres/hæves. Med andre ord:

Hvis Socialdemokratiet vinder valget, så kan

vi beslutte, at udenlandske spilfirmaer

skal bidrage mere til det danske samfund.

Det mener jeg er meget rimeligt, hvad me-

ner du?

LANDSPOLITIK

9

Vores kandidat til Europaparlamentet har ordet

Af Niels Fuglsang, Kandidat til Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet

Hvem er Niels Fuglsang

Jeg har gået i folkeskole og gymnasium i Thy,

og jeg har siden rejst i mange lande. I Lon-

don arbejdede jeg som tjener, og i USA var

jeg frivillig i Obamas valgkampagne. I de fle-

ste lande er ens livschancer i meget højere

grad end i Danmark bestemt af, hvilken klas-

se du er født ind i.

Derfor tror jeg på velfærdssamfundet. Og

derfor har det været rigtigt for mig at arbejde

i Socialdemokratiet: Som rådgiver i Europa-

Parlamentet og kampagneleder. I dag bor jeg

i et bofælleskab i Aarhus og forsker ved uni-

versitetet I økonomisk politik.

EU skal stoppe skattefusk der truer vel-

færdsstaten

Multinationale virksomheder som Facebook

og Google er stormestre i at udnytte skatte-

regler på en umoralsk måde for at undgå at

betale skat. Det er en trussel mod vores vel-

færdsstat, for vi mister enorme milliardbeløb

til de fælles kasser på grund af skattefusk.

Derfor skal vi i EU gå sammen om at sortliste

lande og virksomheder der fusker i skat.

I 2015 betalte Facebook 0,03 procent af sit

overskud i Europa i skat. Google betalte en

anelse mere, nemlig 0,82 procent. Begge tal

er udtryk for umoralsk skattely-spekulation.

Facebook og Google er ligesom en række an-

dre digitale virksomheder ekstremt kalkule-

rende, når det kommer til at udnytte skatte-

reglerne og flytte deres overskud derhen,

hvor de skal betale mindst muligt i skat.

Udviklingen er en trussel mod vores vel-

færdsstat, som er afhængig af, at de virk-

somheder, der tjener penge her i landet også

skal betale til den fælles kasse. Det synes vi

er et rimeligt princip. Men fordi virksomheder

som Facebook og Google eksisterer i mange

lande kan de spekulere i at overføre deres

overskud til skattely-lande, hvor man ikke

betaler skat.

Det skal stoppe, og derfor skal vi i EU kæmpe

for, at man laver en sortliste for skattely lan-

de. De lande der skal på sortlisten, er dem

der som Cayman Islands har sænket skatten

i nærheden af 0 procent og samtidig har en

masse bankhemmeligheder, så vi ikke kan se

hvem der gemmer deres penge i landets ban-

ker. Når et land er på sortlisten, skal det mø-

des af straftold fra EU, indtil landet åbner op

for bankhemmelighederne. EU er verdens

største handelsblok, og derfor vil en sådan

politik være en seriøs trussel mod alle skatte-

ly lande.

Vi skal stå sammen i EU mod de lande og

virksomheder der plyndrer os alle for milliar-

der af kroner. Det er penge, vi kunne have

brugt på vores børn, ældre, skoler og syge-

huse. Lad os sige fra over for banditterne og

sætte hårdt mod hårdt via EU.

EU skal bekæmpe social dumping

Det kommende EU valg den 26. maj er vig-

tigt. Der er behov for en ny retning i EU, hvor

vi gør op med det ræs mod bunden, vi har

set på vores arbejdsmarked de senere år.

Senest så vi sagen i Padborg, hvor filippinere

er blevet betalt ned til 25 kroner i timen for

at køre lastbil. Det er grotesk. Alle ansvarlige

politiske partier må derfor stå sammen og

sætte en ny kurs.

Da EU i 2004 og frem optog en række østeu-

ropæiske lande i det indre marked betød det,

at et nyt marked blev åbnet for danske virk-

LANDSPOLITIK

10

Vores kandidat til Europa-Parlamentet ...... (fortsat)

Af Niels Fuglsang, Kandidat til Europa-Parlementet for Socialdemokratiet

LANDSPOLITIK

somheder. Mange af vores virksomheder

har dygtigt udnyttet mulighederne for at

handle og har stor succes i udlandet. Det

skaber mange gode arbejdspladser i Dan-

mark.

Men udvidelsen af EU betød samtidig, at

problemerne med social dumping fik et nyt

og større omfang. I de østeuropæiske lande

er løn og arbejdsvilkår selvsagt ringere end

i Danmark, og derfor har vi set, at østeuro-

pæere kommer til Danmark og arbejder for

lavere løn og uden rettigheder hvis de bli-

ver syge. Det er hverken rimeligt over for

østeuropæerne, der underbetales, eller for

de danskere der oplever at deres løn pres-

ses nedad.

I en rundspørge i 3F fra 2016 viste det sig,

at hver anden tillidsrepræsentant i fagfor-

eningen har kendskab til arbejdspladser,

hvor der foregår social dumping. Det kan

være gartneriarbejdere, der arbejder til 60

kroner i timen, byggepladser der er livsfar-

lige for de ansatte og rengøringsfolk der

skal gøre en hel børnehave rent på 45 mi-

nutter.

I det danske samfund har vi gennem 100 år

kæmpet for stadig bedre løn og arbejdsfor-

hold. Vi kan ikke tage let på, at de resulta-

ter vi har opnået gennem historien nu bliver

truet på grund af social dumping. Det kan

og skal vi aldrig acceptere. Derfor må vi

sammen i EU sætte foden hårdt ned.

EU-landene er for nylig blev enige om en

social protokol, hvor man giver håndslag på

at bekæmpe social dumping. Socialdemo-

kratiet vil arbejde stenhårdt på, at ordene

bliver fulgt op med handling. Vi skal have

regler der sikrer, at der slås hårdt ned mod

bagmændene, så vi kan handle og arbejde

sammen under ordentlige vilkår.

EU skal skabe flere vindjobs i Østjyl-

land

Klimatopmødet COP24 blev afholdt i Polen

her i december måned. Desværre bliver der

ikke gjort nok for den grønne omstilling i

hverken EU eller verden. Lad os gøre vores

for at sætte turbo på den grønne indsats.

Det er både nødvendigt for klimaet og godt

for vores grønne jobs herhjemme.

I Midtjylland har vi unikt mange dygtige

virksomheder, der er førende indenfor grøn

energi, og som sælger deres produkter med

succes til udlandet. Vestas og Siemens er

de mest kendte eksempler, men der er en

hel skov af gode virksomheder, der har sat-

set på Midtjylland på grund af den viden og

ekspertise inden vedvarende energi, vi har

her.

Virksomheder som Vestas havde i starten

den største del af deres marked herhjem-

me, og derfor var det vigtigt for dem, at

den danske regering i 1990’erne - og her-

under særligt miljøminister Svend Auken -

investerede massivt i den grønne omstil-

ling. Men i dag sælger Vestas og andre

vindvirksomheder størstedelen af deres

produkter langt ud over Danmarks græn-

ser.

En analyse fra tænketanken Cevea viser, at

eksporten af grøn teknologi i 2015 udgjorde

over 70 milliarder kroner. Derfor er det bå-

de vigtigt for klimaet og for vores arbejds-

pladser, at verdens lande sætter fart på

den grønne omstilling. Men da Donald

Trump sidste år sagde, at han ville melde

USA ud af klimaaftalen i Paris, var det des-

værre et stort tilbageskridt for den globale

klimaindsats.

Af samme grund er det nu ekstra vigtigt, at

EU træder i karakter og hæver sit ambiti-

onsniveau for CO2 reduktioner frem mod

2030. Det er både nødvendigt af hensyn til

klimaet, og det er sund økonomisk fornuft

på grund af de grønne investeringer og ar-

bejdspladser det skaber i hele EU og særligt

i Danmark og Midtjylland.

11

Kom så Viby Partiforening!

Af Hans Peter Mehlsen, næstformand Viby partiforening

KOM SÅ

VIBY PARTIFORENING!

Foråret og forsommeren 2019 kommer til at

stå i valgkampens tegn. To valg skal vi igen-

nem, hvoraf det ene EU – parlamentsvalget

allerede for længst er fastlagt til d. 26. maj.

Vi ved ikke i skrivende stund, hvornår stats-

ministeren vil trykke på knappen og udløse

folketingsvalget – blot ved vi, at det skal væ-

re afviklet inden 17. juni. Selv har statsmini-

steren sagt, at det bliver når træer og buske

grønnes, så et fornuftigt bud vil være slut

april/start maj eller måske først helt frem til

medio juni. Vi får se.

Viby Partifor-

ening er klar til

valgkamp. Vi

har to helt emi-

nente kandida-

ter at bakke op

om.

I Vestkredsen

er det lykkedes

os at få opstillet

Camilla Fabrici-

us, nuværende 1. viceborgmester, gruppefor-

mand og formand for økonomiudvalget m.m.

Det er vi rigtig glade for.

Camilla har hen over efteråret og vinteren

ført en ihærdig og flot kampagne, hvor hun

bl.a. har fremført mærkesager som forbed-

ring af psykiatrien, pension til rette tid, flere

billigere boliger, flere faglærte unge og et re-

nere Danmark. Camilla er en kvinde med en

markant profil, hun er medlem af vores parti-

forening og fortjener al den opbakning, hun

kan få.

Til EU-parlamentsvalget har Region Midt ind-

stillet Niels Fuglsang, og som på vort partis

opstillingsmøde fik en fornem placering, som

nummer tre, hvilket med et godt valg kunne

betyde, at han vil komme i parlamentet. Det

fortjener han.

Niels er en ung ambitiøs mand, veltalende og

har tidligere erfaring med EU. Hans mærke-

sager er uligheden, som EU bør bekæmpe

ved sortlistning af skattely, minimums sel-

skabsskatter og fælles regler for social dum-

ping. Desuden vil han arbejde for, at EU

kommer i den grønne førertrøje, ligesom EU

skal finde fælles løsninger på flygtningekri-

sen.

Det er således to meget markante kandida-

ter, som skal hjælpes. Det er derfor op til alle

vores medlemmer at være med til at løfte

denne opgave.

Vi beder derfor om al jeres hjælp. Hjælp til at

dele brochurer ud, hjælp til at hænge plaka-

ter op, hjælp til at deltage i diverse kampag-

ner og i det hele tage være med til at sprede

budskabet om, at vi i partiforeningen har to

rigtig gode kandidater. Vi har brug for jer alle

sammen.

Kontakt blot vores formand Ilse Klinke eller

undertegnede, hvis du vil hjælpe til. Vores

mail og telefonnumre finder du bagerst i bla-

det

Også økonomisk kan man støtte vores kandi-

dater. Du kan enten indbetale på vores for-

enings valgkonto (5364 0703595)

eller henvende dig til kredsens kasserer Birgit

Sylvest, tlf. 23617522 og mail:

Birgit.sylvest@webspeed.dk.

Det er nu vi skal vise – med forårets forhå-

bentlige og snarlige kommen – at vi i Viby

Partiforening kan stå sammen og løse denne

opgave i fællesskab, så vi både kan få valgt

Camilla ind i Folketinget og Niels ind i EU-

Parlamentet.

Kom så Viby!!

LOKALT

12

Regionernes fremtid Af Flemming Knudsen, regionsrådsmedlem, Region Midtjylland

?

Regeringen har fremlagt en sundhedsreform, som nedlægger regionsrådene og overfører regionernes opgaver til hhv. staten og kommunerne.

Fem sundhedsforvaltninger skal stå for drif-ten af sygehusene og akutberedskabet i de nuværende regioner. Der oprettes 21 sundhedsfællesskaber, som skal bygges op om de nuværende akutsyge-huse. Kommunerne skal overtage kollektiv trafik. Hvordan mon det går med de ruter, som krydser kommunegrænser? Desuden skal kommunerne overtage det spe-cialiserede socialområde og specialundervis-ning for børn og voksne. Det er ikke alle kommuner, som har kapacitet og ressourcer til disse områder. Det viser erfaringer fra amternes tid forud for den seneste strukturreform. Staten skal overtage opgaver inden for kul-tur, udbud af ungdomsuddannelser samt kli-ma og miljø – f.eks. jordforurening, grund-vandsbeskyttelse og råstoffer. Det er liberalistisk nærdemokrati! Der er tre hovedargumenter for at beva-re regionerne: 1. Vi nedbringer de lokale forskelle. Nogle gange lyder det, som om regionerne i sig selv skaber de regionale forskelle. Fakta er imidlertid, at der er forskellige vilkår rundt omkring i landet, at forskellighed og konkur-rence også er et afsæt for udvikling, og at de regionale forskelle er mindsket. Forskellene er mindre eller på niveau med det, man ser i andre lande. 2. Folkevalgte gør en forskel. Regeringen mener ikke, at der er behov for en folkevalgt styring, for det kan embeds-mænd og professionelle bestyrelser klare. Fakta er, at der løbende er et behov for at tage beslutninger om samling eller flytning af funktioner på sygehusene, om ændringer af opgaver, om etablering af klinikker eller pla-cering af ambulanceberedskaber.

Det er beslutninger, der vækker debat lokalt, og der er brug for et regionsråd med demo-kratisk legitimitet, der kan afveje hensynene til kvalitet, økonomi og borgernes behov for tryghed og nærhed. Det er nærdemokrati i modsætning til rege-ringen centralisering, og således står lokalt valgte politikere til ansvar for deres gerninger hvert fjerde år. 3. Regionerne er billige i drift. Fjerner man regionsrådene, kan man spare honoraret til de fem fuldtidspolitikere og de 200 fritidspolitikere. Men hvis man erstatter dem med professio-nelle bestyrelser som i Norge, vil de nye be-styrelsesmedlemmer også skulle have et ho-norar, og faktum er, at det er 0,06 % af det årlige regionale budget til sundhedsvæsenet, der går til honorering af politikerne. Og så er det værd at huske på, at en ny strukturreform i sig selv vil koste penge. Der-til kommer videns- og produktivitetstab i den tid, hvor systemet skal laves om. Regionerne skal udvikles og ikke afvikles. I de første år af regionernes levetid har man formået at nedbringe ventelisterne til et re-kordlavt niveau, få styr på økonomien, øge effektiviteten og forbedre patienttilfredshe-den mærkbart. Regioner laver meget mere for færre penge. De seneste indberetninger til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om regionernes økonomi viser, at man på sundhedsområdet samlet set overholder budgetterne og det udgiftsniveau, som er aftalt med regeringen, på ca. 90 milli-arder kroner. Der er blevet trådt hårdt på bremsen rundt omkring på sygehusene. Samtidig er det lyk-kedes at udføre flere behandlinger for penge-ne. Det er godt gået ikke mindst af de utroligt dedikerede medarbejdere, vi har på landets sygehuse. Samtidig er regionernes produktivitetsudvik-ling historisk høj. Produktiviteten har været støt stigende hvert år siden 2004 kun med 2008 med den store strejke blandt sundheds-personalet som undtagelse. Landets sygehusvæsen skal styres af folke-valgte politikere, som i nærdemokratiet står til ansvar over for vælgerne. Alternativet om en ”professionel” besty-relse, som fjernstyrer landets sygehuse er skræmmende.

BY OG REGION

13

Hjemløseproblematikken i Aarhus

Af Claus Hommelhoff, stifter af Formuepleje

BY OG REGION

Eskelunden

Aarhus kan ikke være

tjent med hjemløse – så

derfor må vi selv gøre

noget for at løse proble-

met.

Vi kan ikke bare overla-

de det til offentlige og

frivillige institutioner at

gøre noget ved hjemlø-

seproblematikken. Virksomheder og

stærke private kræfter må også træde

til, når der er behov. Det er baggrun-

den for min ide om at etablere et hjem-

løsekollegium i Aarhus Nord.

Vi har næsten 800 hjemløse i Aarhus –

knap halvdelen er unge mellem 18 og 29

år. Det er alt for mange, og det skal der

gøres noget ved. Det ville normalt være en

offentlig opgave, men det kan vi ikke altid

vente på. Jeg synes, det går for langsomt.

Det er derfor, at mine planer om at etablere

et hjemløsekollegium nu har set verdens

lys.

Ideen er at skabe et hjemløsekollegium

med 300 lejligheder, hvor 15-20 procent af

beboerne i dag er hjemløse, men får mulig-

hed for at et stykke mindre beboelse til bil-

lige penge, og hvor de ressourcestærke,

der flytter ind og bliver mentorer for de

hjemløse, får en belønning i form af lavere

husleje.

Det kan ikke lade sig gøre, tænker mange

sikkert. Og det er da helt sikkert rigtigt, at

det ikke kan lade sig gøre, hvis man ikke

prøver. Men nu prøver vi, og så må vi se,

hvem der får ret. Det kaldes at løfte i flok,

og det er noget, som de brede skuldre i

samfundet – private og erhvervsliv – kom-

mer til at gøre endnu mere, end vi kender

det i dag.

I længden kan virksomheder ikke overlade

det at tage hele det sociale ansvar til det

offentlige og frivillige institutioner, og i et

projekt som vores kan vi heller ikke bare

sidde og vente på kommunal støtte.

Vi skal selvfølgelig have de kommunale til-

ladelser og den nødvendige ændring af lo-

kalplanen på plads, men når de ting er en

realitet, skal vi i gang. Vi har en opgave i,

at ingen i en by som Aarhus skal leve uden

tag over hovedet.

Det er ikke, fordi de her hjemløse skal have

en fireværelses med altan og havudsigt til

Aarhus Bugt. Faktisk har de typisk ikke be-

hov for de store faciliteter, men blot at få

opfyldt de allermest basale behov, dvs. en

lille velfungerende og billig enhed i en or-

dentlig og ren bebyggelse, hvor de oplever

at blive en del af et fællesskab.

Det betyder også, at beliggenheden skal

være nogenlunde i orden, så de ikke føler

sig deporteret et sted hen, hvor der allige-

vel ikke er noget liv og tilværelsen som

hjemløs fremstår som et godt alternativ.

Det fysiske skal med andre ord være i or-

den, men allervigtigst er måske det sociale

element, hvor de hjemløse bliver løftet af

de ressourcestærke og kommer til at indgå

i fællesskabet på lige vilkår.

I bedste fald bliver der endda skabt nogle

småjobs i bebyggelsen, så de nu tidligere

hjemløse kan tage et job i en cafe eller på

et cykelværksted eller udføre nogle vice-

værtlignende opgaver og på den måde give

noget tilbage til fællesskabet. Det er den

positive sidegevinst ved at skabe et miljø,

de trives i.

Nu har vi muligheden for at realisere ambi-

tionen på Katrinebjergvej, hvis man vil, og

lokalplanen tillader det. På den led gælder

det bare om at komme i gang. Vi kan løse

et stigende problem med hjemløse og hjæl-

pe dem med at forme en meningsfuld tilvæ-

relse. Det skal selvfølgelig ske i et samar-

bejde med de omsorgspersoner, der i forve-

jen er vant til at arbejde med de her men-

nesker, så vi hjælper dem på den rigtige

måde.

Min kæphest og forudsigelse er, at denne

type projekter, hvor private og erhvervsliv

kommer til at spille en endnu mere aktiv

rolle i at påtage sig et socialt ansvar, vil

brede sig i fremtiden. Interessen for projek-

tet har indtil videre kun givet positive reak-

tioner og heldigvis mange af dem. Men et

er opbakning og fine hensigter. Der skal

også handles aktivt på et tidspunkt. Hellere

i dag end i morgen.

14

Har du lyst til at være en del af Det Grå Guld

Aktive seniorer i Socialdemokratiet i Aarhus, der i fællesskab holder dagligstuemøder, hvor vi inviterer en gæst og får politiske debatter. Vi mødes til aktiviteter. Vi kan nævne Power Walk med en hjemløs Vi opsøger byens rum Vi mødes til fællesspisning i Lokal- og Sund-hedshuset i Ankersgade Vi tager tema op, og vi har haft fokus på de økonomiske vilkår for pensionister, og især modregning og forsørgerpligten for gifte og samboende

Vi er en del af EP-kandidat Niels Fuglsangs kampagne, hvor vi er aktive. Vi er også en del af vore folketingskandida-ter, der har fokus på senior- og ældreområ-det

Det og meget andet, og du vil være et aktiv, hvis du bliver en del af os Vi har også nogen grå guld, der ikke er med-lemmer, men som støtter os i Socialdemokra-tiet Du finder os på Facebook: Det Grå Guld Tilmeld dig, vi glæder os til at byde dig vel-kommen. EP kampagne for Niels Fuglsang. Det grå gulds kampagne. For Niels Fuglsang. På vegne af Det Grå Guld Karte Grønkjær Dyrholm Kartedyrholm@gmail.com 20 99 91 24

Det Grå Guld

Af Karte Grønkjær Dyrholm, næstformand fællesledelsen for Socialdemokratiet i Aarhus

BY OG REGION

15

Dagmars Døtre er et

kvindenetværk i Aarhus-

området med udgangs-

punkt i socialdemokrati-

ske værdier. Nøgleord

er: lige-værd og lige-

stilling.

Dagmars Døtre har navn efter den første

kvinde, der blev valgt til Aarhus byråd. Det

var i 1909, og hun hed Dagmar Petersen.

Dagmar bliver født i København i 1868. Hen-

des far er vicevært og kasserer i Arbejdernes

Forsamlingsbygning i Rømersgade. 18 år

gammel bliver hun gift med journalist Christi-

an Pedersen, som får arbejde ved Demokra-

ten i Aarhus. Her er Peter Sabro også ansat.

Senere flytter de til Amerika, men efter nogle

år vender Dagmar tilbage til Aarhus. Uden

mand, men med to børn. Hun bliver valgt til

Aarhus byråd i 1909 som den første kvinde

nogensinde. Der er ingen tvivl om, at det har

været en sej kamp at træde de første skridt.

Hun stiller bl.a. forslag om bedre skolemad til

børn, om børnecensur i biografer samt at

man skal bygge en badeanstalt, hvor mænd

og kvinder kan bade sammen. Det har hun

set i New York.

Dagmars Døtre blev stiftet den 15. maj 2003.

Det var på 100-årsdagen for de danske kvin-

ders første valgbarhed og valgret. Og blandt

stifterne var: Tove Tolstrup, Gete Villefrance,

Birgit Mikkelsen, Karin Rank Gottlieb, Margre-

the Bogner, Lis Særkjær og Lone Hindø.

Netop den 15. maj 1903 fik kvinder valgbar-

hed og stemmeret til menighedsråd. Fem år

senere, i 1908, fik man det til kommunale

råd, og endelig i 1915 fik kvinder valgbarhed

og stemmeret til Folketing og Landsting.

Dagmars Døtre besluttede ved stiftelsen at

sætte fokus på fem områder: A) En lovgiv-

ning m.v., som bygger på demokratiske prin-

cipper om alles ligeværd og ligestilling med

hensyn til rettigheder, muligheder, ansvar og

pligter. B) uligheden for at indarbejde ligestil-

ling og lige muligheder i den offentlige sektor

(EU, Folketing, amter og kommuner). C) Li-

geløn og ligestilling. D) Sammenhæng mel-

lem arbejde og fritid. E) Kvinders muligheder

og repræsentation i det politiske liv.

Ønsker du at høre mere om det socialdemo-

kratiske kvindenetværk, så kontakt mig ger-

ne. Vi vil gerne være mange.

Dagmars Døtre

Af Lone Hindø, præst, medlem af Aarhus Byråd

BY OG REGION

Dagmar Petersen Den første kvinde i Aarhus Byråd

16

Vi skal kæmpe for en

værdig pension til de

nedslidte.

Den 22. januar var en god dag at være soci-

aldemokratisk beskæftigelsesordfører. Her

fremlagde vi vores forsalg om en ny ret till

tidlig tilbagetrækning. Vi vil sikre en værdig

tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet for dem,

der er kommet tidligt ud på arbejdsmarkedet

og for de nedslidte.

Sjældent har jeg oplevet så mange positive

reaktioner på et nyt udspil. Når jeg er kom-

met ud til medlemsmøder i partiforeninger

eller til debatmøder i fagbevægelsen, kan jeg

tydeligt mærke, at det her er noget, som vir-

kelig optager folk. Og hvor man også har en

forventning om, at vi politikere kan levere

varen.

For vi har en opgave, der skal løses. Hvis no-

gen skulle være i tvivl om dette, så er det

fordi de ikke har åbnet en avis de seneste

måneder. Her har man blandt andet kunne

læse om, at hvert andet medlem af Fødeva-

reforbundet NNF må tage smertestillende

medicin for at klare arbejdet.

Jeg er selv ufaglært og har arbejdet mange

år på Århus Havn. Når jeg tænker på mine

tidligere kollegaer, så har jeg også svært ved

at se, hvordan de alle skal holde på arbejds-

markedet, til de når pensionsalderen.

Syv principper for ny rettighed.

Derfor har vi fremlagt syv principper for,

hvordan den nye rettighed skal udformes.

Blandt andet siger vi, at rettigheden skal

målrettes nedslidte personer og personer, der

har været mange år på arbejdsmarkedet.

Folk skal ikke trækkes igennem endeløse ar-

bejdsprøvninger. Derfor skal rettigheden ba-

seres på objektive kriterier.

Den præcise udformning har vi ikke lagt os

fast på endnu. Den vil vi drøfte med arbejds-

markedets parter. Det skal sikre, at vi mål-

retter ordningen så præcist som muligt.

Vi vil bruge tre milliarder kroner om året på

ordningen. De penge vil vi finde ved at indfø-

re en ny skat på den finansielle sektor. Og

ved at tilbagerulle nogle af Lars Løkkes skat-

telettelser. Lars Løkke har eksempelvis sat

skatten ned for folk med meget store aktie-

indkomster. Vi vil altså hellere bruge pengene

på at hjælpe de nedslidte!

De blå fjernede efterlønnen.

Samtidig er det vigtigt at slå fast, at vi fortsat

støtter den velfærdsaftale, der blev lavet til-

bage i 2006. Det er grundlæggende rimeligt,

at når vi lever længere, så skal vi også tage

en tørn mere på arbejdsmarkedet. Velfærds-

aftalen betyder, at vi i de kommende år kan

udbygge vores velfærdssamfund i takt med,

at der bliver flere børn og ældre.

Og rigtig mange har heldigvis både lysten og

fysikken til at blive på arbejdsmarkedet læn-

gere end i dag. Det er rigtig godt. Men vi har

også hele tiden været på det rene med, at

mange ikke ville kunne arbejde, til de nåede

pensionsalderen.

Derfor krævede Socialdemokratiet dengang,

at efterlønnen skulle bevares. Så kunne dem,

der var kommet tidligt ud på arbejdsmarke-

det, trække sig tilbage 3 år før pensionsalde-

ren. Det lovede de blå partier dengang højt

og helligt.

Løkke garanterede flere gange, at han ikke

ville pille ved efterlønnen. Det samme gjorde

i øvrigt Dansk Folkeparti. Alligevel blev de

lige inden folketingsvalget i 2011 enige om,

at efterlønnen de facto skulle udfases.

Socialdemokratiet gik dengang til valg på at

bevare efterlønnen. Men det kunne vi ikke få

flertal for efter valget. For både Dansk Folke-

parti og Radikale Venstre stod fast på, at ef-

terlønnen skulle afvikles. Nu begynder vi at

se konsekvenserne.

Fortsættes næste side

Vi skal kæmpe for en værdig pension til de nedslidte

Af Leif Lahn Jensen, medlem af Folketinget, beskæftigelsesordfører for Socialdemokratiet

LANDSPOLITIK

17

Vi skal kæmpe for en værdig ..... (fortsat)

Af Leif Lahn Jensen

Det bliver en lang og sej kamp.

Samtidig er det helt tydeligt, at det sejler

fuldstændig i blå blok. På den ene side står

Dansk Folkeparti, som bakker op om vores

forslag. På den anden side står Liberal Allian-

ce og Konservative sammen med arbejdsgi-

verne, som tordner imod det.

Venstre har svært ved at finde ud af, hvilket

ben partiet skal stå på. Først ville Lars Løkke

og Troels Lund Poulsen slet ikke høre tale

om, at vi havde et problem. Så lagde man

taktikken om og sagde, at man alligevel godt

ville være med til at se på ændringer.

Men nu kritiserer Venstre så i stedet vores

forslag for ikke at være konkret nok. Men

hvis Venstre virkelig mener det alvorligt, så

er det da underligt, at de ikke selv har lagt et

forslag frem. I stedet bruger Venstre tiden på

at fortælle om, hvor svært det hele er. I ste-

det for løsninger, så fokuserer man på pro-

blemer.

Derfor virker det mest af alt som et røgslør

og en undskyldning for ikke at foretage sig

noget.

Derfor har vi socialdemokrater en kæmpe

opgave fra i dag og frem til valgdagen med at

få spredt budskabet. Når vi taler med kolle-

gaer, naboer og familie. På vores gadekam-

pagner og dør-til-dør kampagner. Og i debat-

indlæg i aviserne og i opslag på Facebook.

Det bliver en hård kamp. Men hvis vi knokler

hårdt, så tror jeg tror fuldt og fast på, at vi

kan rette op uretfærdigheden fra 2011 og

sikre alle nedslidte en værdig pension.

LANDSPOLITIK

Glimt fra partiforeningens julefrokost 2018 Foto: Ole Carlsen

18

Nyhedsbrev fra Christel Schaldemose

Af Christel Schaldemose, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet

Hvor er det dejligt at

være dansk socialdemo-

krat og se, hvordan der

er vind i sejlene hjemme

i Danmark.

Lige nu er det vores politiske udspil, der bliver

debatteret, og meningsmålingerne der peger i

vores retning, ligesom det nyligt afholdte skole-

valg også var en sejr for alle de engagerede un-

ge mennesker i DSU. Det er særligt rart at ople-

ve, når man arbejder i Europa-Parlamentet, og

gang på gang har set sine socialdemokratiske

kollegaer i resten af Europa, få den ene øretæve

efter den anden. Det viser, at vi i Danmark er

på rette vej.

”Schaldemose-rapporten” er færdig

Men her i Europa-Parlamentet sker der også

masser af ting. Her midt i februar blev jeg en-

delig færdig med forhandlingerne om ny lovgiv-

ning, der sikrer mere fair og gennemsigtige

handelsbetingelser på online-platforme som

Amazon, Hotels.com og Momondo. Jeg har

nævnt sagen før, så jeg vil ikke gå i detaljer

med den, men det er altså meget tilfredsstillen-

de at se, når hårdt arbejde udmønter sig i kon-

kret politik.

Og hårdt arbejde var det virkelig. Vi har haft

mange forhandlinger og den sidste og afgørende

startede kl. 19.30 en onsdag aften og var fær-

dig kl. 4.49 torsdag morgen. Eller nat vil nogen

jo nok sige.

Og når jeg i starten skriver, at jeg ”endelig” er

blevet færdig, skal det faktisk tages med et

gran salt. Normalt tager det længere tid at lave

lovgivning, end det har taget den her gang. Vi

har vel lavet 1½ års arbejde på noget nær det

halve. Vi har selvfølgelig været presset af, at vi

skulle være færdig inden valget i maj – ellers

blev de nye regler bare ikke til noget i denne

omgang.

Men det viser også, at vi godt kan speede pro-

cessen op, når det er nødvendigt. Og det synes

jeg, er værd at tage med til fremtiden. For så

kan vi vel også speede op, selvom der er god

tid?

Uanset hvad er det stort at se sit eget navn på

vigtig lovgivning. Det sker trods alt ikke så tit,

når vi er 751 politikere, som de nye love skal

fordeles imellem. Det er da heller ikke afgøren-

de, at det er mit navn, der står på, for jeg ar-

bejder også med tonsvis af andre sager, hvor

en kollega har sit navn på. Men det betyder alli-

gevel lidt ekstra, når det er ”Schaldemose-

rapporten”, der skal stemmes endeligt igennem.

Valgkamp i sigte

Med den på plads bliver der nu endnu mere tid

til at forberede den kommende valgkamp. Jeg

er allerede i fuld gang: Kampagneholdet er sat,

plakatbillederne er taget, og mange gode folk

omkring mig er i fuld gang.

Når du læser dette er der under 100 dage til

valget, og jeg glæder mig rigtig, rigtig meget.

Dog er min største bekymring lige nu folketings-

valget. Ikke så meget hvordan det kommer til

at gå. Jeg er overbevist om, som jeg også skrev

i indledningen, at vi går et godt folketingsvalg i

møde. Nej, bekymringen går på, hvornår Lars

Løkke vælger at afholde valget.

For EU-debattens skyld håber jeg stadig, at de

to valg bliver adskilt. Valget til Europa-

Parlamentet vil blive nedprioriteret i medierne,

hvis begge valg bliver den 26. maj. Og, nå ja,

hvad skal jeg bruge mine plakatbilleder til, hvis

lygtepælene alligevel er helt fyldt op?

Jeg krydser fingre for, at statsministeren snart

udskriver det valg, så vi ikke bare kan få det

overstået, men forhåbentlig også få en ny stats-

minister. Og så skal jeg nok være klar til endnu

en valgkamp i maj. Og hvis nogen frivillige sy-

nes to valg er meget, så skal jeg nok hjælpe

med at hive dem op.

LANDSPOLITIK

19

Formand: I lse Klinke

Søndervangen 51, 2. tv., 8260 Viby J

Tlf. 41 29 65 02

E-mail: ilseklinke@gmail.com

Næstformand: Hans Peter Mehlsen

Edisonsvej 2, 8260 Viby J

Tlf. 86 11 89 92 – 51 20 51 57

E-mail: mehlsen@stofanet.dk

Kasserer: Peter Hugger

Damgårdsvej 7, 8260 Viby J

Tlf. 51 94 59 14

E-mail: hugger@stofanet.dk

Medlem: Søren Christiansen

Børupvej 278A, 8310 Tranbjerg J

Tlf. 20 26 53 20

Medlem: Lars Knudsen

Ormslevvej 138, 8260 Viby J

Tlf. 86 11 97 51 - 42 20 99 80

E-mail: ormslevvej138@privat.dk

Medlem: Enise E. Kucuoglu

Bassøvej 16, 2.mf., 8240 Risskov

Tlf. 53 70 30 09

E-mail: enise-ecem@hotmail.com

Medlem: Connie V. Nielsen

Solhvervsvej 4, st., 8200 Aarhus N

Tlf. 23 80 27 02

E-mail: convesniel@aconweb.dk

Medlem: Birgitte Outzen

Engelundsvej 106, 8260 Viby J

Tlf. 23 27 52 93

E-mail: jesper-birgitte@hotmail.com

Suppleant: Funda Kucuoglu

Rosenhøj Allé 28, st.th., 8260 Viby J

Tlf. 53 55 06 08

E-mail: funda.k@live.dk

Suppleant: Lars Rossen

Grøfthøjparken 150B, 3. tv., 8260 Viby J

Tlf. 27 14 04 96

E-mail: larsrossen@mail.dk

Suppleant: Erik Jonassen

Risdalsvej 61, 2. mf, 8260 Viby J

Tlf. 24 67 53 39

E-mail: Jonas-2@live.dk

Oversigt over bestyrelsen m. fl.

Byrådsmedlem: Ango Winther Høskovvej 16, 8260 Viby J Tlf. 86 11 08 09 – 27 11 08 09 E-mail: aw@ango.dk Hjemmeside: www.ango.dk Byrådsmedlem: Camilla Fabricius Chrstian X’s Vej 23, 1., 8260 Viby J Tlf. 23 38 19 90 E-mail: cfj@byr.aarhus.dk Regionsrådsmedlem: Flemming Knudsen Marselis Boulevard 28, 8. 6., 8000 Aarhus C Tlf. 86 76 17 61 – 20 21 84 23 E-mail: flemmingknudsen@rr.rm.dk Kredsformand: Anders Terp Risdalsvej 15, 8260 Viby J Tlf. 20 23 06 08 E-mail: andersterp@andersterp.dk

Formand for Fællesbestyrelsen Aarhus: Morten Pless Byagervej 99A, 8330 Beder Tlf. 86 93 76 77 – 21 69 52 54 E-mail: morten@siak.dk Hjemmeside: www.siak.dk Folketingskandidat: Camilla Fabricius Chrstian X’s Vej 23, 1., 8260 Viby J Tlf. 23 38 19 90 E-mail: cfj@byr.aarhus.dk Kandidat til Europa-Parlamentet Niels Fuglsang Tlf. 93 89 24 22 E-mail: nfuglsang@gmail.com

BY OG REGION

LOKALT

20

Aktiviteter og møder 1. halvår 2019

Med ret til ændringer af bestyrelsen. Foreningens møder er åbne for alle medlemmer.

Alle medlemmer er velkomne til at møde op. Der kan indkaldes til ekstraordinære bestyrelsesmøder efter behov.

Følg med på partiforeningens hjemmeside:

www.socialdemokratiet.dk/forening/viby

Facebook: ”Socialdemokratiet Viby”

Mandag 25. februar 19.00-21.00 Bestyrelsesmøde hos Socialdemokratiet i Vestkredsen

Onsdag 27. februar 19.00-21.00 Fællesbestyrelsesmøde med borgmesteren hos Socialde-

mokratiet i Aarhus

Mandag 4. marts 19.00-21.00 Bestyrelsesmøde i Partiforeningen på Viby Lokal-

center, Kongsgårdsvej 6

Vi får besøg af vores regionspolitiker Flemming

Knudsen

Mandag 18. marts 18.00

19.00

Fælles spisning forud for den organisatoriske ge-

neralforsamling

Husk tilmelding - se inde i bladet side 5.

Organisatorisk generalforsamling - dagsorden side 5

Mandag 25. marts 19.00-21.00 Bestyrelsesmøde i Vest kredsen

Mandag 1. april 19.00-21.00 Bestyrelsesmøde i Partiforeningen, Viby Lokalcen-

ter

Vi får besøg af vores byrådspolitiker Ango Winther

Tirsdag 9. april 19.00-21.00 Fællesbestyrelsesmøde med rådmand Kristian Würtz hos

Socialdemokratiet i Aarhus

Mandag 27. april 10.00-15.00 Repræsentantskabsmøde hos Socialdemokratiet i

Region Midtjylland

Mandag 29. april 19.00-21.00 Bestyrelsesmøde i Vestkredsen

Mandag 6. maj 19.00-20.00

20.00-21.00

Vi får besøg af vores EP -kandidat Niels Fuglsang

Bestyrelsesmøde i Partiforeningen, Viby Lokalcen-

ter

Søndag 26. maj 08.00-20.00 Valg til Europa-Parlamentet. Husk at afgive din

stemme. Vores kandidat er Niels Fuglsang

Mandag 27. maj 19.00-21.00 Bestyrelsesmøde i Vestkredsen

Mandag 3. juni 19.00-21.00 Bestyrelsesmøde i Partiforeningen, Viby Lokalcen-

ter.

Vi får besøg af vores byrådspolitiker og folketings-

kandidat Camilla Fabricius

I juli måned holder vi sommerferie.

Første bestyrelsesmøde efter sommerferien er mandag den 5. august.