SOCIALPÆDAGOGERNEMIDT- OG VESTJYLLAND

Generalforsamling

Onsdag 9. oktober 2019 kl. 16.00Hotel Eyde Mindegade 1 Herning

Dagsorden

Iht. vedtægterne for Socialpædagogernes Landsforbund §11, stk. 5.

Velkomst ved kredsformand Peter Sandkvist.

1. Valg af dirigent.

2. Valg af referenter.

3. Valg af stemmetællere.

4. Kredsbestyrelsens beretning.

5. Kredsens regnskab 2018.

6. Indkomne forslag:

1. Kredsbestyrelsen indstiller, at generalforsamling 2020 afholdes

med minimumsdagsorden.

7. Fremtidigt arbejde.

8. Fastsættelse af kredsbestyrelsens størrelse og antallet af frikøbte:

1. Kredsbestyrelsen stiller forslag om, at kredsbestyrelsen

fastholder det nuværende antal på 11 bestyrelsesmedlemmer,

og at antallet af frikøbte er 3, med 1 formand og 2 faglige

sekretærer.

9. Kredsens budget for 2020.

10. Valg efter præsentation af kandidater.

a. Kredsformand og hovedbestyrelsesmedlem.

b. Øvrige hovedbestyrelsesmedlemmer.

c. Faglige sekretærer.

d. Kredskasserer.

e. Øvrige bestyrelsesmedlemmer og suppleanter for disse.

f. Kongresdelegerede og suppleanter for disse.

g. Kritisk revisor og suppleant for denne.

Afslutning.

I N D H O L D

3 En fagforening på to ben

4 Gedigent fagforenings-arbejde – til gavn for medlemmerne

5 Haves: Lønløft – Savnes: Velfærdsløft

6 Fokus på faglighed og synlighed

Forringelser for anbragte børn og unge

8 Mere og bedre kommunikation

9 En fagforening for alle medlemmer

11 Tillidsrepræsentanterne – fagforeningen på arbejdspladserne Arbejdsmiljørepræsen-tanterne udfylder en vigtig rolle

12 Tab af arbejdspladser betyder færre medlemmer Nyt og større fællesskab skal udmøntes lokalt

13 Pædagoguddannelse med plads til forbedringer

14 Nye tider på

kredskontoret

PROGRAM FOR GENERALFORSAMLINGEN

Kl. 15.30-16.00 IndskrivningKl. 16.00-19.00 GeneralforsamlingKl. 19.00-20.00 Spisning for tilmeldte deltagereKl. 20.00-21.30 Generalforsamling – fortsat

2

En fagforening på to ben

I Socialpædagogerne går vi på to ben: På den ene side dyrker vi de klassiske fagforeningsdy-der, der handler om at varetage medlemmernes interesser i gode løn- og arbejdsforhold. På den anden side er vi optaget af at håndhæve den socialpædagogiske faglighed.

I den forløbne periode kunne vi notere en klar succes på den klassiske front. Sammen med den øvrige fagbevægelse lykkedes det Social-pædagogerne at forhandle et godt resultat på plads, da de offentlige overenskomster skulle fornyes. Men det holdt hårdt, og der var mange bump på vejen.

Kampen for den faglighed, som er alfa og ome-ga i vores arbejde for og med nogle de af mest udsatte borgere i vores velfærdssamfund, er tilsvarende hård. Det er et langt og sejt træk, hvor Socialpædagogerne centralt gør sin del af arbejdet: øver indflydelse i alle tænkelige sam-menhænge, lægger pres på politikerne, frem-lægger konstruktive forslag til forbedringer af socialpolitikken og synliggør den socialpædago-giske faglighed, bl.a. via medierne.

Af denne beretning fremgår det, at vi i kredsen arbejder for det samme på lokalt plan, både når det gælder medlemmernes løn- og arbejdsvilkår og socialpolitikken.

Der er brug for en lokal socialpolitisk indsats til at underbygge den centrale socialpolitiske ind-sats i forhold til politikerne på Christiansborg, for det specialiserede socialområde har i en længere årrække været udsat for massiv under-finansiering.

Gentagne budgetoverskridelser i kommunerne peger på, at budgetterne ikke matcher de fak-tiske udgifter. Den stramme statslige styring af kommunernes økonomi forhindrer dem i at vedtage budgetter, der matcher behovene og den demografiske udvikling på blandt andet børn og unge-, handicap- og psykiatriområdet.

Den nye regering har indgået en økonomiaftale med kommunerne, der kan ses som tegn på en ny kurs mod bedre velfærd. Det er kun et første beskedent skridt, men det er glædeligt, at vi er blevet hørt, og at der i aftalen er fokus på de mange udsatte borgere, der er afhængige af, at det specialiserede socialområde fungerer.

Mens vores forbund nu kan koncentrere sig om de forestående finanslovsforhandlinger, der kan være næste skridt mod en økonomisk styrkelse af området, vil vi i kredsen have fokus på, at kommunerne bruger de ekstra penge i kommu-neaftalen til at opprioritere indsatsen for børn, unge og voksne med handicap og andre udfor-dringer.

Vi vil fortsætte arbejdet med at sætte faglighe-den i højsædet og påvirke de lokale byråd til at vedtage budgetter, der er i overensstemmelse med behovene og udgifterne på vores arbejds-område.

God fornøjelse med beretningen – og vel mødt til kredsens generalforsamling.

Med venlig hilsenPeter Sandkvistkredsformand

3

Gennem flere år har vi på vores generalforsamling under punktet Fremtidigt arbejde besluttet, at vi vil lave gedigent fagforeningsarbejde. Det afspejler en fælles forståelse af, at en fagforening skal bygge på et solidt fundament af solidaritet, fæl-leskab, fag og organisering. At vi ikke er en ”smart” forening, der lever af projekter og tidsbegrænsede aktivi-teter. Alt, hvad vi sætter i gang, hviler på dette fundament. Det er ikke tilfældige greb, men har altid retning og er forankret i vores værdier.

Gedigent fagforeningsarbejde er også at sikre, at man som medlem bliver mødt af kompetente medarbej-dere, der kan hjælpe med en faglig sag, at det er nemt og hurtigt at komme i kontakt med kredskontoret, og at vi uddanner og støtter tillids-repræsentanterne i at være en synlig del af fagforeningen på arbejdsplad-sen i forbindelse med lønforhand-linger, lokalaftaler og drøftelser om personalepolitik. Medlemmernes løn- og ansættel-sesvilkår fylder en stor del af vores arbejde, og her er vores dygtige tillidsrepræsentanter i stor udstræk-ning de primære forhandlere – selv-følgelig med den nødvendige opbak-ning og støtte fra kredskontoret.

Mange sager om sygdomAf individuelle medlemssager fylder især sager om sygdom, herunder ar-bejdsrelateret sygdom. En del af disse sager handler om at fastholde det enkelte medlem på arbejdsmarkedet via omplaceringer, virksomhedsprak-

tikker og delvise raskmeldinger. I en række tilfælde ender det alligevel med afskedigelse, og her handler det om at sikre så gode fratrædelsesvil-kår som muligt. Mange medlemmer har også brug for kredskontorets hjælp, efter at de er blevet afskedi-get.

Flere kommuner har en tendens til at vælge den billigste løsning frem for den bedste, hvilket ofte medfører, at sygedagpenge hurtigt stopper, og der i stedet tilbydes ressourcefor-løb. Kredsen hjælper medlemmerne med at anke disse afgørelser, og vi får medhold i en del sager. Det giver ikke større udgifter for kommunerne, end hvis de havde truffet den rigtige afgørelse fra start – men efterlader indtrykket af, at de forsøger at spare penge ud fra devisen ”går den, så går den”.

Andre typer af sager Vi medvirker også til at indgå senior-aftaler, som bidrager til at fastholde de lidt ældre kolleger i job. Hovedpar-ten af aftalerne handler om reduk-tion af arbejdstiden, og hvor meget af lønnedgangen arbejdsgiveren vil kompensere for. Ofte forhandles dette til halvdelen. Der forhandles

desuden om fortsat fuld pensionsind-betaling på trods af den lønnedgang, der følger af den nedsatte arbejdstid. Herudover kan der aftales særlige vilkår i forhold til arbejdsopgaverne.

I forhold til familieplejerne støtter vi op om mange sager om vederlagenes størrelse, både ved plejeforholdets oprettelse og løbende i plejeperioden. En del sager handler om plejefamilier-nes feriemuligheder og udbetaling af feriepenge. Kredsen går ligeledes ind i sager om fratagelse af plejegodken-delser, og ved længevarende sygdom kan der opstå sager om, hvorvidt børnene kan komme tilbage efter familieplejerens raskmelding.

Overenskomsten for Særlige stillin-ger er en ren grundlønsoverenskomst, hvilket betyder, at al løn ud over overenskomstens grundløn skal for-handles. Dette giver mange udfor-dringer med at sikre, at de berørte medlemmer får og bevarer et fornuf-tigt lønniveau. Overenskomsten, som vi har fælles med BUPL, anvendes i forhold til pædagogstillinger, der oprettes i kommunerne, og som ikke i forvejen er dækket af en overenskomst – eksempelvis på Ældreområdet.

BERETNING 2019

Gedigent fagforeningsarbejde – til gavn for medlemmerne

I Kreds Midt- og Vestjylland lægger

vi vægt på, at man som medlem

bliver mødt af kompetente med-

arbejdere, der kan hjælpe med

faglige sager af enhver art.

4

Vi får mange spørgsmål og sager om arbejdstidsplanlægning og løn tillæg som følge heraf. Når ar-bejdspladser er presset økonomisk, kan arbejdstidsreglernes løntillæg give anledning til en del kreativitet i arbejdstidsplanlægningen, der ikke altid er i overensstemmelse med aftalernes hensigt. Det er problema-tisk for alle parter: Vores medlemmer får ikke den løn, der er aftalt, og det kan medføre store efterregninger til arbejdsgiveren.

Det seneste år har vi også fået mange spørgsmål om den nye ferie-

lov. De handler især om reglerne for overgangsperioden, herunder inde-frysningen af optjente feriepenge.

Forebyggelse er bedre end erstatning Det er en vigtig opgave at sikre, at medlemmerne bliver holdt skades-løse, når arbejdsgiverne begår fejl – dvs. at opnå så gode erstatninger som muligt. Den gode historie ville dog være, at arbejdsgiverne formåede at håndtere aftalerne efter formå-let og dermed medvirke til at sikre et godt arbejdsmiljø. Det ville også betyde, at de penge, der i dag bruges

til erstatninger, i stedet kunne bruges på at sikre borgernes rettigheder og vores medlemmers arbejdsmiljø.

Både via direkte samarbejde med arbejdsgiverne og vores tillidsre-præsentanters indsats forsøger vi at forebygge, at arbejdsgiverne fejler i forhold til de aftaler, der er indgået. Vi har især gode erfaringer med at holde oplæg om arbejdstidsreglerne på arbejdspladser med ”rod i arbejds-tidsplanlægningen”. Her deltager arbejdstidsplanlæggere, ledere og af og til også personale fra kommunens HR-afdeling.

Overenskomsterne er en kerneværdi i fagbevægelsen, da ordnede løn- og ansættelsesvilkår er en forudsæt-ning for, at vi kan udøve vores fag. Fagligheden trives bedst under gode rammer.

Derfor fyldte fornyelsen af de offent-lige overenskomster i 2018 meget. Efter flere år med beskedne resulta-ter ønskede vi og vores medlemmer et lønløft, der kunne mærkes, og det fik vi. Takket være sammenhold, fællesskab og solidaritet – udtrykt i sloganet ”En løsning for alle” – blev der opnået et fornuftigt resultat.

Der skulle dog mange måneders hårde forhandlinger til, og vi var meget tæt på en storkonflikt, inden vi nåede så langt.

Slutfasen med strejke- og lockout-varsler gav anledning til mange be-kymringer og spørgsmål fra medlem-merne – især de medlemmer, der var udtaget til konflikt. På trods af dette var deres klare tilkendegivelse til os: Stå fast.

Har vores velfærdssamfund nået bunden?Ikke mindst synliggjorde forhandlin-gerne om nødberedskab økonomien og fagets vilkår på de arbejdspladser, der var udtaget til konflikt.

I vores kreds handlede det om 10 procent af vores medlemmer fordelt på arbejdspladser i fire kommuner og i regionen. Efter hovedaftalen skal der etableres nødberedskab på de arbejdspladser, hvor det er påkrævet af hensyn til borgerne helbred eller førlighed.

I praksis viste det sig dog svært at forhandle nødberedskab på alle de

udtagne arbejdspladser. I to kommu-ner – Herning og Skive – blev vi nødt til at tilbagekalde vores strejkevarsel, da nødberedskabet var identisk med den daglige personalenormering!

Det rejser spørgsmålet, om det socialpædagogiske område er organi-seret, så vi kun opretholder den mest basale omsorg for nogle af de mest udsatte mennesker i vores samfund.

Med andre ord må vi efter Overens-komst 2018 stille spørgsmålet, om vores velfærdssamfund har nået bunden for nogle af de mest sårbare borgere.

Forhandlingerne

om Overenskomst 2018

tydeliggjorde, at der er behov

for bedre personale-

normeringer på

de socialpædagogiske

arbejdspladser.

BERETNING 2019

Haves: LønløftSavnes: Velfærdsløft

5

Socialpædagogerne i fremtiden hed strategien, der blev vedtaget på Socialpædagogernes kongres i 2012. Kongressen i 2016 fulgte op med ved-tagelsen af strategipapiret Synlig og proaktiv – i dialog med beslutningsta-gerne og ud på arbejdspladserne.

Siden har vi i Kreds Midt- og Vestjyl-land arbejdet målrettet med at imple-mentere strategien lokalt.

Vi har sat ekstra fokus på vores faglighed for at skabe fremdrift og udvikling for faget samt at bringe den socialpædagogiske faglighed i spil på nye jobområder.

Vi har arbejdet på at gøre socialpæ-dagogerne og faget mere synligt ved at gå i dialog med beslutningstager-ne, så de får bedre kendskab til, hvor og hvordan socialpædagogikken kan bruges på det sociale område.

Sidst, men ikke mindst har vi be-stræbt os på at være mere synlige og nærværende på de socialpædagogiske arbejdspladser.

I dialog med meningsdannere og beslutningstagere Blandt de værktøjer, vi har benyttet, er flere medlemsrettede aktiviteter, en styrket kommunikationsindsats og nye måder at få lokalpolitikerne i tale.

BERETNING 2019

Fokus på faglighed og synlighed

I bestræbelserne på at gøre social-

pædagogerne og den socialpædagogiske

faglighed mere synlig har vi opprioriteret

dialogen med lokalpolitikerne.

6

Forringelser for anbragte børn og unge

Lokalt er vi desværre ikke lykkedes med vores social-politiske indsats på børn- og ungeområdet.

Vores mål har været at få kommunerne til at samarbejde og i fællesskab etablere de rigtige og tilstrækkelige tilbud. I stedet er stort set alle offentlige døgntilbud lukket – med tab af faglighed til følge.

Da kommunerne må erkende, at ikke alle børn og unge kan anbringes i familiepleje, anbringes en del børn og unge på private opholdssteder.

Selv om der findes gode private opholdssteder, er der i høj grad brug for en politisk stillingtagen og drøftelse af dette: Skal det være muligt at skabe profit på socialt arbejde?

I perioden har vi været i kontakt med journalister med ansvar for socialom-rådet samt børn- og ungeområdet med henblik på at bidrage med viden og faktuelle oplysninger til artikler.

Desuden har vi opgraderet vores politiske arbejde via LO. Det har ført til flere møder med borgmestre, kom-munaldirektører og de lokale politi-ske udvalg, hvor vi sætter fokus på socialpolitikken og de udfordringer, den socialpædagogiske faglighed står over for. Tilsvarende har vi opgraderet dialogen med de kommunale chefer på vores fagområde.

Vi har i stigende omfang afholdt kaffemøder eller været i kontakt med udvalgte byrådsmedlemmer pr. telefon og mail om konkrete og aktu-elle temaer på de kommunalpolitiske dagsordener.

En bred palet af emner Blandt de mange emner, vi har sat fokus på, er:

• Socialpolitikken og den social-pædagogiske faglighed. På mø-der med de lokale beslutningsta-gere i forlængelse af Overenskomst 2018 har vi påpeget, at mange deltidsansatte, ”huller” i arbejds-planen og udbredt anvendelse af ufaglærte vikarer har konsekvenser for en faglig forsvarlig indsats over for borgerne og for de ansattes arbejdsmiljø.

• Arbejdsmiljø. Vi har holdt intro-møder for nyvalgte arbejdsmiljøre-præsentanter og medlemsmøder med arbejdsmiljøtemaer. F.eks. om sammenhængen mellem faglighed og arbejdsmiljø, om præstations-samfundet betydning for depres-sion og stress og om tidskonflikter i arbejdslivet.

• Handicappolitikken var den centrale mærkesag ved kommu-nal- og regionsrådsvalget i 2017,

BERETNING 2019

hvor vi forfægtede synspunktet, at handicappolitik er kernevelfærd. Hovedtemaerne var habilitering, inddragelse af civilsamfundet og konsekvenserne af konkurrenceud-sættelse.

• Børn og unge. Kommunerne an-vender i stigende grad familiepleje eller private opholdssteder frem for offentlige døgntilbud, når børn og unge anbringes uden for hjemmet. Vi har forsøgt at skabe opmærk-somhed om følgerne af den afspe-cialisering, dette medfører, bl.a. via kontakt og møder med politikere i Børn- og Unge-udvalgene samt med chefer og direktører på om-rådet. Desværre har vi indtil videre talt for døve øren (se nedenfor).

• Familiepleje. Vi har arbejdet for at få implementeret gennemsnits-modellen for aflønning af familie-

plejere i de kommuner, hvor det endnu ikke er sket. Modellen er fortsat ikke særlig udbredt, men vi regner med, at flere kommuner vil tage den til sig i løbet af efteråret 2019. Ligesom døgninstitutionerne udfylder familieplejerne en vigtig rolle for sikring af de rette tilbud på alle indsatstrappens trin til udsatte børn. Det kræver ordnede forhold for familieplejerne.

• Nye arbejdsområder – demente og ældre generelt. Vi har udar-bejdet materiale om Socialpæda-gogernes synspunkter og holdt møder med chefer og direktører på ældreområdet.

• Frivillighed. Vi har bidraget til at sætte fokus på, at den rette social-pædagogiske faglighed skal være til stede til for at facilitere kontakten mellem borgere og civilsamfund.

7

I 2017 udarbejdede kredsen en kom-munikationsstrategi, der ved anven-delse af forskellige platforme skal bidrage til at øge kendskabet til vores arbejde og vores budskaber.

I den forløbne periode har vi arbejdet på at gøre kommunikationsstrategien til en del af den daglige drift og der-med gøre vores politik, vores resulta-ter og vores indsats mere synlig over for medlemmer, politikere og andre.

Af konkrete initiativer kan nævnes:

• Etablering af egen Facebookside, hvor vi p.t. har 950 følgere.

• En mere kontinuerlig opdatering af kredsens hjemmeside. Bl.a. kan man finde kredsens aktuelle strate-gier og politikker på hjemmesiden.

• Sms-service med påmindelser om kommende møder.

BERETNING 2019

Derudover har vi optimeret varetagel-sen af kredsens interesser i forhold til eksterne samarbejdspartnere og interessenter ved løbende at holde relevante kommunalpolitikere og em-bedsmænd opdateret om Socialpæ-dagogernes syn på konkrete temaer.

Eksempelvis har vi ved møder med politikere og direktører i kommunerne uddelt faktaark om Socialpædago-gernes syn på og kompetencer inden for demens-, psykiatri-, autisme- og senhjerneskadeområdet samt om socialpædagogik generelt, når det har været relevant.

Kreds Midt- og Vestjyllands kommunikations strategi

Kommunikations strategien hviler på et solidt fundament, nemlig Socialpædagogernes vision, som har følgende omdrejningspunkter:

– Socialpædagogerne ønsker et solidarisk samfund.

– Den socialpædagogiske faglighed skal være synlig og anerkendt for sine resultater.

– Socialpædagoger skal have et indholdsrigt arbejdsliv.

Mere og bedre kommunikation

Ny Facebookside og

hyppigere opdatering af

kredsens hjemmeside

er blandt tiltagene, der

skal styrke kredsens

kommunikation.

8

Det socialpædagogiske arbejdsom-råde spænder vidt. Det betyder, at Socialpædagogerne er fagforening for en mangfoldig medlemsskare med mange forskellige kompetencer og interesser.

Alle medlemmer er vigtige. Både centralt og lokalt gælder, at alle medlemsgrupper skal kunne mærke, at Socialpædagogerne er der for dem. De medlemsrettede aktiviteter og initiativer i den forløbne periode understreger, at vi bestræber os på at nå ud til alle:

BERETNING 2019

En fagforening for alle medlemmer

Medlemsmøder om fag og arbejdsvilkårEn række medlemsmøder har handlet om faget og fagligheden på de forskel-lige arbejdsområder. Blandt emnerne har været børn og unge, voksenhan-dicap, psykiatri, socialt udsatte og kernefaglighed.

Andre medlemsmøder har handlet om det, vi kalder ”fagforening klassisk”: løn, arbejdstid, arbejdsmiljø, forandringsprocesser og ansættel-sesforhold m.v.

Vi afholder 6-8 medlemsmøder årligt. Mange medlemmer deltager i møder-ne, og der er plads til flere. Møderne er ikke kun en god og gratis mulighed for at lade sig inspirere og holde sig ajour med faget. Det er også alle

Alle medlemmer

skal kunne mærke, at

Socialpædagogerne

er der for dem.

9

tiders mulighed for erfaringsudveks-ling og socialt samvær med gode kolleger.

Faglige selskaber – et tilbud om netværkSocialpædagogerne har oprettet seks faglige selskaber, der udgør det primære medlemstilbud om netværk omkring ens profession.

Selskaberne bruges også til at op-bygge viden og dokumentation på de forskellige socialpædagogiske områ-der. Formålet er, at selskaberne skal bidrage til endnu mere kvalitet i den socialpædagogiske indsats ved at øge vidensgrundlaget i organisationen.

I perioden har der været afholdt medlemsarrangementer inden for næsten alle netværk. Enkelte arran-gementer er dog blevet aflyst, hvilket siger os, at der skal gøres en ekstra indsats for at udbrede kendskabet til de faglige selskaber og de arrange-menter, der foregår her.

Socialpædagogiske ledere er vigtige for fagetLedere på de socialpædagogiske arbejdspladser, der har grundlag i socialpædagogikken, er strategisk vigtige for udøvelse og udvikling af faget.

Derfor har vi en lokal ledersektion, hvor den valgte bestyrelse dels laver aktiviteter, der varetager ledernes og mellemledernes faglige og ansæt-telsesmæssige interesser, dels giver anbefalinger til kredsbestyrelsen om de politikker og strategier, der omhandler ledere og mellemledere i kredsen.

Daværende innovationsminister Sophie Løhde (V) nedsatte i 2017 en ledelseskommission. Kommissionens opgave var at komme med konkrete anbefalinger til indsatser, der kan fremme og understøtte en styrkelse af ledelseskvaliteten i den offentlige sektor.

Socialpædagogerne har haft plads i kommissionens følgegruppe, og med afsæt i kommissionens endelige an-befalinger afholdt lederlandsudvalget i juni 2018 en minikonference med kredsformænd og repræsentanter fra de lokale ledersektioner. Her blev det drøftet, hvordan ledersektionen – lokalt og centralt – fremadrettet kan arbejde med at fastholde og udvikle kommissionens anbefalinger.

Familieplejerne – en medlems-gruppe med særlige udfordringerFamilieplejerne udgør en særlig medlemsgruppe både arbejdsplads-mæssigt og strukturelt i forhold til arbejdets placering i eget hjem samt spørgsmålet om overenskomstdæk-ning.

At være familieplejer er en særlig måde at arbejde på, og det kræver særlig opmærksomhed, hjælp og støt-te fra kredsen i forhold til varetagelse af de faglige interesser: gennemgang af kontrakter, drøftelser om vederla-genes størrelse og udfordringer med afholdelse af ferie m.v. Dertil kom-mer støtte til dannelse af netværk med andre familieplejere samt faglige oplæg med særlig relevans for denne gruppe.

Kredsens familieplejeudvalg faciliterer disse aktiviteter og holder kredsen informeret om den lokale udvikling på området. Herudover varetager Socialpædagogerne familieplejernes sag over for interessenter og i of-fentligheden.

I 2019 er Plejefamiliernes Lands-forening (PLF) gået fra at være en interesseorganisation til at blive en fagforening og har i den forbindelse meldt sig ind i Serviceforbundet. Det ser vi som en alvorlig splittelse, der forringer familieplejernes mulighe-der for at få forhandlet gode løn- og ansættelsesforhold.

Vi ser familieplejernes arbejde som en naturlig del af det socialpædagogiske arbejde i kommunerne, og det er So-cialpædagogerne, der tegner over-enskomster på alle områder af det socialpædagogiske arbejde i kommu-

nerne. Det skyldes, at vi har indgået en såkaldt hovedaftale med Kommu-nernes Landsforening på området, og vi har ved flere lejligheder rejst krav om overenskomst for familieplejerne.

Socialpædagogerne har nu rejst en grænsesag i Fagbevægelsens Hoved-organisation, da organiseringsgraden også på dette område har stor be-tydning for organisationens gennem-slagskraft over for arbejdsgiverne.

Seniorerne – fællesskab og faglig identitet En anden særlig medlemsgruppeer vores seniorer.

Kredsens seniorudvalg har til for-mål at samle aktive faglige seniorer omkring arrangementer og tiltag, der medvirker til at holde fast i den fag-lige identitet og stolthed for denne gruppe – hvad enten man nærmer sig slutningen af sit arbejdsliv eller har forladt arbejdsmarkedet.

Aktiviteterne består af sociale ar-rangementer, f.eks. udflugter, samt årsmøde og julefrokost

10

Tillidsrepræsentanterne er fagfor-eningens lokale repræsentanter på arbejdspladserne, og deres indsats er om nogen med til at skabe værdi for medlemmerne. Tillidsrepræsentanterne skal kunne varetage og balancere mellem tre centrale roller:

1. Klassisk tillidsrepræsentant: sikre kollegernes løn- og arbejds-vilkår samt trivsel på arbejdsplad-sen.

2. Faglig ankerperson: være anker-person for den socialpædagogiske faglighed på arbejdspladsen.

3. Konstruktiv samarbejdspartner: være en konstruktiv samarbejds-partner for ledelsen og for de øv-rige faggrupper på arbejdspladsen, for forvaltningsledelsen osv.

Kompleksiteten i TR-hvervet er stor og stiller store krav til tillidsrepræ-sentantens uddannelse, kommunika-tions- og samarbejdsevner.

Uddannelse klæder tillids-repræsentanterne på Vi har i perioden haft 27 tillidsrepræ-sentanter af sted på grunduddan-nelsen og 19 på efteruddannelse for tillidsrepræsentanter. Herudover har vi haft to fællestillidsrepræsentanter på Ceveas meningsdannerkursus og to tillidsrepræsentanter på Socialpæ-dagogernes fagpolitiske uddannelse. Ambitionsniveauet på uddan-nelserne er højt, og de deltagende tillidsrepræsentanters evalueringer er meget positive. Lokalt bestræber vi os også på at klæde tillidsrepræsentanterne godt på til opgaven. Vi holder intromøder for nyvalgte tillidsrepræsentanter, tre til fire årlige møder for alle tillidsrepræsentanter og mellem fire og seks netværksmø-der i kommunerne, ledet af net-værkskoordinatorerne.

BERETNING 2019

Kredskontoret og fællestillidsre-præsentanterne tilbyder løbende sparring i forhold til de konkrete opgaver, som tillidsrepræsentanterne har. Endelig afholder kredsen fire årlige møder specielt rettet mod fællestil-lidsrepræsentanterne.

Kollegernes opbakning er afgørende Vi oplever fortsat ændringer af le-delsesstrukturen på de kommunale og regionale arbejdspladser, hvilket i flere tilfælde gør tillidshvervet sår-bart. Når erfarne tillidsrepræsentanters arbejdspladser på grund af omstruk-tureringer går over til et andet ledel-sesområde, må de fratræde hvervet. Konsekvensen er, at der på det nye ledelsesområde skal vælges en ny og ofte uerfaren tillidsrepræsentant. Både i den situation og generelt er opbakning fra kollegerne altafgøren-de. Prioriteringen mellem TR-hvervet og det borgerrelaterede arbejde som socialpædagog må aldrig blive et personligt problem for den enkelte tillidsrepræsentant. I kredsen har det høj prioritet at sikre vores tillidsrepræsentanter rimelige vilkår, og kredsen yder støtte efter behov i forhandlinger om dette.

Tillidsrepræsentanterne– fagforeningen på arbejdspladserne

Arbejdsmiljø-repræsentanterne udfylder en vigtig rolle

Arbejdsmiljørepræsentanterne (AMR) arbejder hver dag for et godt arbejds-miljø på arbejdspladserne, og det skal vi i fællesskab støtte op om. I kredsen er vi overbevist om, at solidt fagligt arbejde kun kan leve-res, hvor arbejdsmiljøet er i orden. Faglighed og arbejdsmiljø går hånd i hånd, og derfor lægger vi stor vægt på at bakke vores arbejdsmiljørepræ-sentanter op. Derfor prioriterer vi:

• at inddrage AMR tættere i kredsens arbejde.

• at AMR og tillidsrepræsentanterne (TR) skal have et tæt samarbejde.

• at AMR, TR og ledere samarbejder i TRIOen for at sikre et godt arbejdsmiljø.

Kredsen har i perioden afholdt tema-dage for både AMR og TRIOen. De har handlet om roller og opgaver, tid til arbejdsmiljøarbejdet, uddannelse af AMR og strategisk arbejdsmiljø-arbejde. Arbejdsmiljøet er flere steder presset som følge af de pressede normeringer, så det er et område, der fortsat kræver stor fokus. Også i den nyoprettede Fagbevæ-gelsens Hovedorganisation (FH) har arbejdsmiljøet på arbejdspladserne og arbejdsmiljøarbejdet stor bevågen-hed. Her har man besluttet, at der i 2019 skal være særlig fokus på AMR’s opgaver og vilkår. 10 AMR fra kredsen deltog i januar i en landsdækkende konference med deltagelse af 2.500 AMR fra alle fag-forbund i FH, og i resten af 2019 er der løbende arrangementer, som AMR kan tilmelde sig. Desuden bliver der udgivet materiale, der kan understøt-te AMR’s arbejde og vilkår.

Opbakning fra kollegerne er

afgørende for, at vores tillidsrepræsentanter

kan udfylde rollen som

fagforeningen på arbejdspladsen.

11

Som faglig organisation er det vigtigt, at vi har en høj organiseringsgrad. Det giver os faglig styrke og et stærkt mandat til at kæmpe for vores med-lemmers rettigheder og vores fag.Vi har i kredsen en høj organise-ringsprocent – ca. 80 procent, men vi skulle gerne have de sidste med i fællesskabet.

Grafen viser kredsens medlemsudvik-ling (blå linje) i forhold til forbundets medlemsudvikling (rød linje). Det fremgår, at de to kurver ikke længere er parallelle. Kredsens medlemsudvik-ling ligger nu en smule under lands-gennemsnittet.

Det faldende medlemstal fra februar til april 2019 skyldes overflytning af

BERETNING 2019

Nyt og stærkere fællesskab skal udmøntes lokalt

LO’s og FTF’s medlemsforbund besluttede på ekstraordinære kongresser i 2017 at fusionere de to organisationer til én hovedorganisation – Fagbe-vægelsens Hovedorganisation (FH) – med virkning fra 1. januar 2019.

Socialpædagogerne er meget optaget af, at det nye hoved-forbund skal have en stærk lokal struktur med en solid økonomi, og hvor medlems-forbundene inddrages og får indflydelse.

Drøftelser om, hvordan den lokale struktur (FH-sektioner) skal se ud, foregår på mange niveauer, og vi har i perio-den intensiveret vores lokale LO-indsats, bl.a. med henblik på at præge de kommende beslutninger herom, som træf-fes i 2020.

Vi har stort udbytte af de lokale LO-sektioners politiske gennemslagskraft, og må-let er, at den bevares i den nye lokale struktur. Den nye hovedorganisation skal turde have en mening om væsentlige lokale arbejdsmarkedspolitiske spørgsmål og arbejde for øget indflydelse på disse.

Tab af arbejdspladser betyder færre medlemmer

arbejdspladser til Kreds Østjylland som følge af ændringer i ledelses-strukturen i Region Midtjylland.

Vores organiseringsprocent er ikke faldet de senere år, så når vores medlemsudvikling ikke følger lands-gennemsnittet, må det handle om besparelser i kommunerne og dermed tab af arbejdspladser i kredsens geo-grafiske område.

At fastholde og organisere medlem-mer ligger i fagforeningens DNA og er fortsat et fokusområde. Det handler om, at vi som organisation skal skabe værdi for dem, der allerede er med-lemmer, og samtidig være attraktiv for dem, der ikke endnu er det.

I kredsen er vi overbevist om, at det at fastholde og tiltrække medlemmer er tæt forbundet med det gedigne fagforeningsarbejde, som vi tidligere har beskrevet, samt at synliggøre vores indsats.

Her er vi som organisation afhængig af, at vores medlemmer medvirker til at italesætte fagforeningens arbejde og fordelene ved medlemskab – gerne med personlige eksempler.

Indekseret medlemsudvikling i kredsen i forhold tilhele forbundets medlemsudvikling(Januar 2017=indeks 100)

Hele SL

Midt-Vest

2017101,50

101,00

100,50

100,00

99,50

99,00

98,50

98,00

97,50

97,00

2018 2019

jan

mar

ts

maj juli

sept

.

nov.

janu

ar

mar

ts

maj juli

sept

.

nov.

janu

ar

mar

ts

maj

12

En intern medlemsundersøgelse blandt praktikvejledere på pædagog-uddannelsen i 2017 viser, at vejleder-ne overvejende er positive over for den specialiserede uddannelse. Men der er plads til forbedringer. Det viser Danmarks Evalueringsinstituts (EVA’s) evalueringer af uddannelsen (2016-2018) også.

Uddannelsesreformen har krævet væsentlige tiltag på de enkelte pro-fessionshøjskoler, som samtidig er udfordret af besparelserne på uddan-nelsesområdet. Socialpædagogerne følger udviklingen af den eksisterende uddannelse – bl.a. i samarbejde med Pædagogstuderendes Landssammen-slutning (PLS).

Op mod den kommende evaluering i 2020 er der fokus på, at uddannel-sens indhold er tidssvarende i forhold til udviklingen på arbejdsmarkedet. Det blev bl.a. italesat på et møde med uddannelses- og forskningsmini-steren i foråret 2018.

Kredsens indsats i forhold til pæda-goguddannelsen har også socialpoli-tiske aspekter. Vi arbejder målrettet for at højne niveauet på den social-pædagogiske del af uddannelsen, og i forhold til vores etikoplæg på uddan-nelsen fokuserer vi også på Socialpæ-dagogernes socialpolitiske profil.

Til stede på uddannelsen Vi deltager i arrangementer på pæ-dagoguddannelsen, hvor det giver mening, f.eks. ved intromøder for nye studerende. Vi holder oplæg for de

BERETNING 2019

Pædagoguddannelse med plads til forbedringer

studerende om løn- og arbejdsvilkår forud for de lønnede praktikker, og forud for specialiseringsvalgene for-tæller vi dem om det socialpædago-giske arbejdsområde. Alt i alt handler det om at være til stede på uddannel-sen, så de kommende socialpædago-ger får kendskab til fagforeningen.

I samarbejde med BUPL besøger Socialpædagogerne i dimittend-teams de pædagogstuderende, der er næsten færdige med uddannelsen. Her fortæller vi om de pædagogiske fagforeningers medlemsfordele og om jobmulighederne. Desuden holder vi oplæg om jobsøgning.

I samarbejde med BUPL’s fagforenin-ger og Socialpædagogernes kredse i Nord- og Østjylland er vi i gang med at etablere et nyt koncept for de kommende dimittender, så vi kom-mer med oplæg flere gange i løbet af deres sidste studieår.

Repræsentation på uddannelserne

Gennem vores repræsentanter i VIA’s bestyrelse og studieråd øver vi indflydelse på pædagoguddannelsen.

• Forbundsnæstformand Marie Sonne er medlem af VIA’s bestyrelse.• Kredsformand Peter Sandkvist er medlem af VIA’s uddannelsesudvalg

for pædagoguddannelsen.• Vi har en plads i hvert af de tre studieråd på pædagoguddannelsen

i vores område: Holstebro (Peter Sandkvist), Ikast (Henrik Nørgaard, kredsbestyrelsen) og Viborg (Jan Therkelsen, kredsbestyrelsen).

Vi lægger vægt på at være

til stede på uddannelsen,

så de pædagogstuderende får

kendskab til fagforeningen.

13

Kredskontoret er til for medlemmer-ne, men er samtidig en arbejdsplads, der som andre arbejdspladser er i løbende forandring.

På baggrund af den seneste med-lemsudvikling (se side 12), der har medført lavere indtægter, har vi besluttet, at vi ikke længere skal have en kontorleder på kredskontoret. Kontorlederens opgaver er blevet for-delt mellem de øvrige medarbejdere, både politikere og ansatte. Persona-leledelsen forestås nu af formanden.

Kredskontoret består ud over de tre politisk valgte af tre konsulenter, en faglig sagsbehandler, en administrativ medarbejder på deltid og en admi-nistrationselev. Derudover har vi på Kredskontoret en jobkonsulent ansat i vores centrale a-kasse.

Som den første kreds i Socialpæda-gogerne etablerede vi i efteråret 2018 en uddannelsesplads for en admini-strationselev, hvilket har været til stor glæde for kredsen.

Grete Rask vendte i efteråret 2018 tilbage efter en langvarig hospitals-indlæggelse, først i virksomhedsprak-tik og derefter som delvis raskmeldt – nu med 15 timer om ugen, hvor hun har varetaget en række politiske og administrative opgaver, der tidligere blev løst af kontorlederen.

BERETNING 2019

BIRK CENTERPARK 4 • 7400 HERNING • TLF. 72 48 62 00 • E-MAIL: MIDTOGVESTJYLLAND@SL.DK • VESTJYLLAND.SL.DK

Ses vi til generalforsam-lingen?

Det er vores håb, at du efter at have læst beretningen har fået lyst til at deltage i generalforsamlingen, blande dig i debatten og være med til at træffe beslutninger om det fremtidige arbejde og om sammensætningen af den nye kredsbestyrelse.

Husk at tilmelde dig, hvis du ønsker at deltage i fælles-spisningen i forbindelse med generalforsamlingen. Tilmeld dig via hjemmesiden senest 2. oktober – en uge før, gene-ralforsamlingen finder sted.

Vi glæder os til at se dig.

Nye tider på kredskontoret

Lene Skovsager er frem til denne generalforsamling frikøbt på fuld tid af kredsbestyrelsen som afløser for Grete. Hun har således i hele perio-den været konstitueret som faglig sekretær.

På kredskontoret har vi etableret en struktur omkring vores telefoner, så medlemmer, der ringer ind, ikke skal sidde i telefonkø. Når man ringer til kredsen, får man hurtigt kontakt til vores administration, der sørger for, at man enten bliver stillet videre, eller – hvis det ikke kan lade sig gøre – snarest muligt bliver kontaktet af den rette person.

Tilbagemeldingerne viser, at med-lemmerne generelt er tilfredse med denne ordning.

Medlemmer, der ringer til

kredskontoret, skal ikke længere

sidde i telefonkø.

14