sociologisk-notesblok.wikispaces.com · web viewidet sandra harding blandt andet formulerer sit...

Sociologiens Videnskabsteori Eksamensnumre: 323, 371Eksamensopgave – december 2012

IndholdsfortegnelseIndledning og problemformulering (323, 371)............................................................................................1

Læsevejledning (371).............................................................................................................................................. 2

Max Webers værdifrihedsideal (323).............................................................................................................. 3

Nødvendigheden af værdifrihed (323).......................................................................................................3

Værdifrihed gennem indlevelse (323)........................................................................................................3

Hardings kritik af værdifrihedsidealet (371)................................................................................................4

Sandra Hardings teori om stærk objektivitet (371)...................................................................................5

Stærk refleksivitet (371)................................................................................................................................... 6

Marginaliserede positioners privilegerede perspektiv (371)..........................................................6

Demokratifremmende og frigørende værdier (371)............................................................................7

Kritik af stærk objektivitet fra et weberiansk perspektiv (371)..........................................................8

Kritik af stærk objektivitet ud fra Haraways objektivitetsforståelse (323, 371)..........................9

Donna Haraway: Partikulært syn og partielle perspektiver (323).................................................9

Enigheder: Partikularitet og forvrængning af viden (323)................................................................9

Epistemologisk uenighed: Marginaliserede gruppers position (323)........................................10

Udøver Harding et God trick? (323).......................................................................................................................11

Politisk uenighed: Bestemte værdiers objektivitetsfordrende karakter (371).....................11

Vurdering af stærk objektivitets anvendelighed (323, 371)...............................................................12

Teoriens styrker (323).................................................................................................................................... 12

Diskussion af kritik: Forskelle i epistemologisk brug af refleksivitet (371)............................13

Diskussion af kritik: Privilegerede perspektivers politiske forankring (323)........................14

Teoriens svagheder (323)..............................................................................................................................15

Endelig vurdering af teoriens anvendelighed (371)..........................................................................15

Konklusion (323, 371)..........................................................................................................................................16

Litteraturliste............................................................................................................................................................ 18

Side 1 af 18


Indledning og problemformuleringForskellen mellem naturvidenskaben og samfundsvidenskaben er grundlæggende, at den

samfundsvidenskabelige forsker er en del af det, der undersøges – den sociale verden. For

sociologien er det derfor til alle tider centralt at forholde sig til relationen mellem forsker

og felt. Det bliver således et afgørende stridspunkt, hvordan viden om det sociale kan

produceres i rummet mellem normativitet og objektivitet.

Vores hensigt med denne opgave er at undersøge forudsætningerne for en objektiv

samfundsvidenskab. Omdrejningspunktet er Sandra Hardings begreb om stærk

objektivitet. Harding formulerer dette begreb med et specifikt feministisk fokus, men idet

det bryder med gængse måder at tænke objektivitet på, finder vi det relevant at vurdere,

hvorvidt det kan bidrage med en nytænkning af generel samfundsvidenskabelig

objektivitet. Dette gøres ud fra følgende problemformulering:

Hvordan formulerer Sandra Harding sit begreb om stærk objektivitet ud fra en kritik af Max

Webers værdifrihedsideal? Hvordan kan dets styrker og svagheder anskueliggøres ud fra

såvel værdifrihedsidealet som Donna Haraways alternative objektivitetsforståelse, og kan

Hardings objektivitetsbegreb på denne baggrund vurderes som et anvendeligt bidrag til

nytænkning af samfundsvidenskabelig objektivitet?

LæsevejledningIdet Sandra Harding blandt andet formulerer sit objektivitetsbegreb ud fra en kritik af Max

Webers værdifrihedsideal, redegør vi indledningsvis kort for idealets relevante aspekter

samt Hardings kritik af dette. Dernæst kortlægger vi teorien om stærk objektivitet ved at

belyse sammenhængen mellem stærk objektivitet, stærk refleksivitet, privilegerede

positioner og demokratifremmende og frigørende værdier.

Vi søger i den resterende del af opgaven at anskueliggøre styrker og svagheder ved

Hardings teori om stærk objektivitet med henblik på til slut at kunne vurdere dens

anvendelighed. Dette gøres i første omgang ved at fremføre en weberiansk kritik af teorien

baseret på vores indledende redegørelse. For at opnå et større vurderingsgrundlag

Side 2 af 18


introducerer vi Donna Haraways objektivitetsforståelse, og analyserer enigheder og

uenigheder mellem hende og Harding.

Vi diskuterer herefter Weber og Haraways fremførte kritikker og anskueliggør

herigennem styrker og svagheder ved teorien om stærk objektivitet. Til slut vurderer vi

anvendeligheden af Hardings bidrag til en nytænkning af samfundsvidenskabelig

objektivitet.

Max Webers værdifrihedsidealVi vil indledningsvis redegøre for Max Webers værdifrihedsideal, samt hans syn på

udøvelse af værdifri videnskab i praksis. Det gør vi, idet Sandra Harding blandt andet

formulerer sin teori om objektivitet på baggrund af en kritik heraf, og fordi vi senere vil

anvende værdifrihedsidealet til at anskueliggøre styrker og svagheder hos Harding.

Nødvendigheden af værdifrihedEt afgørende vilkår for Webers epistemologi er den logiske kløft mellem den

videnskabelige sfære og værdisfæren, eller mellem ”er” og ”bør”. Man kan ifølge Weber

ikke videnskabeligt forsvare praktiske vurderinger, idet de forskellige værdisfærer i

verden står uløseligt i modsætning hinanden (Weber 2003c: 202). Den videnskabelige

sfære og værdisfæren er heterogene størrelser, og kløften mellem ”er” og ”bør” skal

opretholdes for såvel videnskabens som værdiernes skyld. De empiriske videnskaber bør

altså holdes værdifri (Bruun 2007: 99f, Weber 2003c: 199-203).

Weber anerkender imidlertid det forhold, at samfundsvidenskabens genstandsfelt

afgrænses af teoretiske værdirelationer, altså den specifikke interesse, der styrer, hvad der

er ”værd at vide” (Weber 2003b: 151f, 2003c: 198). Praktiske vurderinger bør imidlertid

holdes uden for videnskaben – en adskillelse af disse vurderinger fra de teoretiske

værdirelationer er således en forudsætning for Webers krav om samfundsvidenskabens

værdifrihed. (Weber 2003b: 140f).

I det følgende vil vi redegøre for Webers epistemologiske opfattelse af, hvordan

værdifrihed skal opnås ved hjælp af forskerens indlevelsesevne, idet netop denne evne er

relevant for vores senere vurdering af teorien om stærk objektivitet ud fra en weberiansk

optik.

Side 3 af 18


Værdifrihed gennem indlevelseI Webers øjne munder efterlevelsen af værdifrihedsidealet ud i to forpligtelser for den

videnskabelige undersøgelse. For det første skal den være transparent1, og for det andet

skal den udøve separation mellem videnskab og værdier. Vi identificerer to væsentlige

værktøjer til opnåelse af separation – idealtyper2 og indlevelse, og vi vil som nævnt fokusere

på indlevelsesaspektet. Separation betyder, at forskeren skal holde den videnskabelige

sfære og værdisfæren adskilt, idet de er heterogene (Weber i Bruun 2007: 100). Hans

Henrik Bruun fremhæver Webers udtryk for nødvendigheden af at arbejde hårdt på at

opnå evnen til at separere værdivurdering og den videnskabelige undersøgelse (Bruun

2007: 104). Centralt for opnåelsen af denne evne er den psykologiske ”indlevelse”,

hvormed forskeren må forstå sociale sammenhænge. Gennem indlevelse bliver forskeren i

stand til at anvende sin egen måde at opfatte verden på, men også at sætte sig ind i andres

eventuelt modstridende opfattelser af verden (Weber 2003b: 171f).

Ovenstående er således Webers bud på, hvordan man kan udøve værdifri videnskab.

Den logiske kløft mellem ”er” og ”bør” påkræver værdifrihed, som opnås ved at adskille

teoretiske værdirelationer fra praktisk vurdering. Epistemologisk sker denne adskillelse

blandt andet gennem psykologisk indlevelse.

Weber er tilbageholdende med at anvende begrebet ’objektivitet’, men

sammenhængen mellem værdifrihedsidealet og den traditionelle opfattelse af

samfundsvidenskabelig objektivitet er ikke desto mindre et centralt kritikpunkt i Sandra

Hardings forsøg på at nytænke objektiviteten. Vi vil derfor nu vende os mod Hardings kritik

af Webers værdifrihedsideal.

Hardings kritik af værdifrihedsidealetI Hardings optik bliver idealet om værdifrihed en vildledende illusion, fordi det

1 Transparens: At læseren såvel som forskeren til enhver tid bør være klar over, på hvilken baggrund virkeligheden opfattes, og fra hvilket udgangspunkt en bestemt værdivurdering kommer. Altså gennemsigtighed omkring de teoretiske værdirelationer, der gør sig gældende for afgrænsningen af undersøgelsens problemstilling (Bruun 2007: 100).2 Samfundsvidenskaben bør konstruere idealtyper for at skelne mellem teoretisk værdirelation og praktisk vurdering (Bruun 2007: 213). Idealtyper er at forstå som en kombination af en række enkeltfænomener til et teoretisk tankebillede, som er modsigelsesfrit og ikke findes i den empiriske virkelighed. Ifølge Weber er idealtypen en nødvendighed, hvis videnskaben skal bevæge sig fra blot at konstatere sammenhænge til at karakterisere deres betydning (Weber 2003a: 106ff).

Side 4 af 18


forudsætter, at der findes et ”arkimedisk punkt”3 (Harding 1991: 57). Ifølge Harding

eksisterer et sådant punkt ikke. Videnskaben vil altid være præget af sin sociale, historiske

og kulturelle kontekst, og især inden for samfundsvidenskaberne er den gensidige

påvirkning mellem forsker og genstandsfelt et grundlæggende vilkår (Harding 1991: 145,

Harding 2004: 5).

Harding ser derfor værdifrihedsidealet som en hæmsko for opnåelsen af

videnskabelig objektivitet (Harding 2004: 8f). Idealet er dels for bredt til effektivt at kunne

optimere objektiviteten, idet det umulige ønske om at eliminere alle værdier gør

videnskaben blind for de interesser og værdier, den uundgåeligt reproducerer. Idealet er

dog samtidig for smalt: Forståelsen af størst mulig objektivitet som værende lig størst

mulig værdifrihed medfører ifølge Harding, at videnskaben lader sig styre af snævre

metodologiske regler frem for at tage aktivt ansvar for sit eget virke (Harding 2004: 9,

Harding 1991: 144).

For at opnå en optimal samfundsvidenskabelig objektivitet er det derfor nødvendigt

at gøre op med dennes traditionelle tilknytning til værdifrihedsidealet. Videnskaben kan

aldrig kan undsige sig at reproducere sin egen sociale partikularitet, og forskeren må

derfor opgive forsøget på at udelukke alle værdier og i stedet tage aktivt udgangspunkt i

bestemte værdier, der fordrer frembringelsen af objektiv viden.

Denne anderledes fremgangsmåde muliggør ifølge Harding opnåelsen af en ny,

samfundsvidenskabelig stærk objektivitet. Vi vil i det følgende redegøre for denne

objektivitetsopfattelse ved at anskueliggøre sammenhængen mellem stærk objektivitet,

stærk refleksivitet, privilegerede positioner og demokratifremmende og frigørende

værdier.

Sandra Hardings teori om stærk objektivitetEssensen af stærk objektivitet er i korte træk at se sig selv, som andre ser en (Harding

1995: 204f). Forskeren skal gennem kritisk undersøgelse af sin sociale position blotlægge

egne værdier og interesser – en manøvre, som ikke lader sig gøre så længe værdifrihed

opfattes som et krav for samfundsvidenskabelig objektivitet (Harding 1991: 149). Frem for

3 Et punkt, hvorfra hele den sociale verden kan ses i rette proportion, og hvorfra forskeren dermed kan producere uforvrænget viden (Harding 1991: 57).

Side 5 af 18


at optimere objektiviteten medfører værdifrihedsidealet ifølge Harding en skjult

subjektivitet, fordi forestillingen om, at forskeren kan frigøre sig fra sin kulturelle og

sociale partikularitet, tilslører den uundgåelige reproduktion af bestemte overbevisninger

(Harding 1991: 142, 151). Først når forskeren anerkender sin ufravigelige partikularitet,

bringes den skjulte subjektivitet frem i lyset, og derved muliggøres opnåelsen af en

stærkere objektivitet (Harding 2004: 1).

Stærk refleksivitetAt bruge sin sociale placering som en metode til at maksimere videnskabelig objektivitet

forudsætter, hvad Harding kalder stærk refleksivitet (Harding 1995: 205). Den stærke

refleksivitet udøves gennem en proces, hvor forskeren først afdækker sin egen sociale

position og derefter gentænker brugen af denne som en videnskabelig ressource til at

optimere objektiviteten (ibid.: 206). Stærk refleksivitet er altså en betegnelse for

forskerens evne til at undersøge genstandsfeltets sociale og kulturelle partikularitet med

sin egen partikularitet som bevidst værktøj (Harding 1991: 163).

Objektivitet, refleksivitet og videnskabelig praksis er således tæt sammenknyttet

hos Harding, hvilket understreger hendes tilhørsforhold til standpunktsteorien, der netop

agiterer for anvendelsen af socialt situeret viden som systematisk værktøj til at optimere

videnskabelig objektivitet (Harding 2004: 3, 8).

Marginaliserede positioners privilegerede perspektiv Ifølge Harding medfører social stratifikation i samfundet, at visse grupper i højere grad end

andre dominerer vidensproduktionen. Hermed opstår der en skjult forvrængning af viden,

idet dominerende grupper ubevidst reproducerer deres egen partikularitet. Det er ifølge

Harding afgørende for opnåelsen af samfundsvidenskabelig objektivitet, at videnskaben

ved hjælp af stærk refleksivitet forholder sig til denne forvrængning og aktivt søger at

udvikle teoretiske perspektiver fra positioner i opposition til de dominerende grupper

(Harding 1991: 163). Udgangspunktet i oppositionelle positioner skaber ikke af sig selv

stærk objektivitet, men ikke desto mindre er det ifølge Harding en uomgængelig

forudsætning, idet de dominerende grupper først bliver i stand til at udøve stærk

refleksivitet og anvende deres sociale position som en ressource, når denne positions

partikularitet synliggøres fra positioner, der er marginaliseret i forhold til den herskende

Side 6 af 18


orden (Harding 1995: 204, Harding 2004: 2). Med andre ord: For at kunne se os selv, som

andre ser os, må vi nødvendigvis først vide, hvordan andre ser os. De marginaliseredes

position får altså ifølge Harding epistemologisk forrang, fordi den rummer et privilegeret

perspektiv på den sociale virkelighed, idet det netop herfra er muligt at gennemskue

ovennævnte forvrængning af viden (Harding 2004: 7).

Det er i denne forbindelse værd at nævne, at vi ikke beskæftiger os med Hardings

specifikke fokus på kvinders særegne vidensbidrag4 i denne undersøgelse, da den relevante

problemstilling for os er, hvorvidt det i det hele taget er muligt at give epistemologisk

forrang til marginaliserede grupper som overordnet kategori (Harding 1991: 119f).

Demokratifremmende og frigørende værdierEftersom marginaliserede gruppers privilegerede perspektiv er en central forudsætning

for opnåelsen af stærk objektivitet, vil vi nu belyse, hvilket grundlag Harding giver det

epistemologisk forrang ud fra.

Hun begrunder sin opfattelse af de marginaliseredes position som et privilegeret

perspektiv gennem en forståelse af demokratifremmende og frigørende værdiers

gavnlighed for opnåelsen af stærk objektivitet. Ovennævnte værdier fordrer den

oppositionelle teori, der er nødvendig for at muliggøre objektiv vidensproduktion i et

stratificeret samfund, idet de giver de marginaliserede gruppers fremstillinger tyngde nok

til at fungere som modvægt til de dominerende perspektiver (Harding 2004: 9, Harding

1991: 148). Hermed bliver det muligt at gennemskue dominerende gruppers partikularitet,

hvilket som tidligere nævnt muliggør den stærke refleksivitet hos disse dominerende

grupper, der er forudsætningen for at kunne opnå stærk objektivitet i

samfundsvidenskaben.

Dermed bunder Hardings objektivitetsopfattelse ikke kun i en epistemologisk

problematisering af værdifrihedsidealets anvendelighed, men også i en politisk

stillingtagen til den samfundsmæssige virkelighed – en stillingtagen der knytter an til

kritisk teori5. Idet objektivitetens optimering i praksis er så tæt forbundet med

4 I denne forbindelse udpeger Harding kvinderne som en marginaliseret gruppe med et særligt privilegeret perspektiv. I kraft af deres specielle position i samfundet besidder de en unik evne til at generere mindre forvrænget viden (Harding 1991: 119f).5 Grundlaget for at anskue Harding som kritisk teoretiker hentes i hendes opfattelse af objektivitetens fundering i demokratifremmende og frigørende værdier, som vi senere vil redegøre for (Harding 2004: 8ff).

Side 7 af 18


demokratifremmende og frigørende værdier, skal samfundsvidenskaben være socialt

engageret såvel af politiske årsager som for sin egen epistemologiske skyld (Harding 2004:

8). Hermed bidrager Hardings nytænkning med en anderledes objektivitetsforståelse, der

bryder med adskillelsen af videnskabens sfære og værdisfæren og i stedet giver

epistemologisk forrang til bestemte grupper.

Kritik af stærk objektivitet fra et weberiansk perspektivFor at anskue Hardings bidrag til objektivitetsforståelsen i samfundsvidenskaberne i et

kritisk lys, vil vi problematisere det ud fra et weberiansk perspektiv og derved give

værdifrihedsidealet en chance for at tage til genmæle over for Hardings kritik.

Idet Harding formulerer sig i opposition til Weber, er grundlæggende betragtninger

hos hende åbenlyst i uoverensstemmelse med hans værdifrihedsideal. Vi vil her

identificere to centrale uoverensstemmelser: Forskerens brug af sin position som

ressource til at opnå objektivitet og tilskrivelsen af videnskabelig gavnlighed til bestemte

værdier.

For det første argumenterer Harding for, at forskeren bør bruge sin position som

ressource til at opnå objektivitet. Vi må her gå ud fra, at forskerens position har en lang

række værdirelationer indlejret. Derfor bliver brugen af forskerens position som ressource

problematisk:. Weber anerkender værdirelationernes indflydelse på afgrænsningen af en

given undersøgelses genstandsfelt. Når forskerens position bliver til en ressource i den

videnskabelige undersøgelse medfører det dog, at adskillelsen mellem værdirelationer og

praktisk vurdering eroderer – Hardings teori er således ikke værdifri.6

For det andet tilskriver Harding demokratifremmende og frigørende værdier

særlig videnskabelig gavnlighed, og på baggrund af dette giver hun epistemologisk forrang

til marginaliserede grupper. Dette er problematisk i et weberiansk perspektiv, idet vi ifølge

Weber ikke kan bevise gyldigheden af bestemte værdier, da denne gyldighed påvirkes af

6 Anvendelsen af forskerens position som en ressource betyder ganske vist ikke nødvendigvis direkte, at værdifriheden negligeres. Imidlertid mener Harding, at videnskabelig praksis kontinuerligt konstitueres i og gennem sociale og politiske projekter, som altså er indlejrede i videnskaben. Denne kontinuerlighed betyder i vores øjne, at de teoretiske værdirelationer bringes i spil i den videnskabelige sfære, og altså bryder med værdifrihedskravet (Harding 1991: 145).

Side 8 af 18


den værdirelation, hvormed disse værdier anskues7 (Weber 2003b: 174). At give

epistemologisk forrang på baggrund af bestemte værdier indebærer en praktisk vurdering

på basis af værdirelationer – her er Harding således heller ikke værdifri.

Uenigheden mellem Harding og Weber om objektivitetens forudsætninger går her

i hårdknude. Weber ville til stadighed anklage Harding for ikke at være værdifri, og

Harding vil til stadighed fastslå, at værdifrihed ikke er efterstræbelsesværdigt for objektiv

samfundsvidenskab. For videre at anskueliggøre Hardings styrker og svagheder vil vi nu

inddrage Donna Haraways alternative bud på en nytænkning af objektivitet i

samfundsvidenskaben.

Kritik af stærk objektivitet ud fra Haraways objektivitetsforståelse

Donna Haraway: Partikulært syn og partielle perspektiverSom feminist er Haraway til dels ude i samme ærinde som Harding i sit forsøg på at opstille

nye rammer for feministisk objektivitet og dermed bryde med den generelle tænkning af

samfundsvidenskabelig objektivitet (Haraway 1991: 183-188). I praksis skal denne

nytænkning af objektiviteten ske ud fra en synsmetafor. Kroppen og synet er altid

situerede et bestemt sted, og syn er således altid partikulært. Derfor vil man ifølge Haraway

aldrig kunne antage et universelt perspektiv – kun et partielt. Forskerens vidensproduktion

kan således hverken tage udgangspunkt i alle positioner samtidig eller i én position i

fuldstændighed.

For Haraway er en anerkendelse af al videns situerede og partielle karakter en

forudsætning for at kunne opstille mål for objektivitet (ibid.: 188-193). Når videnskaben

som ovennævnt betinges af partialitet snarere end universalitet, kan den anerkende såvel

konstruerede som reelt eksisterende aspekter af virkeligheden (ibid.: 190-196). En

undersøgelse baseret på partialitet må ske gennem de net af relationer, der opstår imellem

forskellige positioner (ibid.: 191, 196). Objektivitet bør dermed ifølge Haraway ikke opnås

ved at belyse et genstandsfelt fra en bestemt position, men snarere ved at flere positioner

indgår i en dialog, hvor de gensidigt belyser hinanden (ibid.: 191-196).

7 Vi kan opstille dem som en idealtype, og sammenligne denne med virkeligheden. Det beviser imidlertid ikke værdiernes gyldighed, idet denne gyldighed i virkeligheden er afhængig af, med hvilken værdirelation de bliver anskuet (Weber 2003b: 174).

Side 9 af 18


Efter dette korte rids af Haraways objektivitetsforståelse, kan vi nu belyse

enigheder og uenigheder mellem hende og Harding, hvormed vi kan styrke vores vurdering

af Hardings nytænkning af den samfundsvidenskabelige objektivitet.

Enigheder: Partikularitet og forvrængning af videnHarding og Haraway er enige om to af de grundlæggende forudsætninger bag behovet for

nytænkningen af samfundsvidenskabelig objektivitet.

For det første ser de begge de traditionelle objektivitetsforståelse som

misvisende. Begge teoretikere understreger, at forskeren aldrig kan undslippe den

partikularitet, vedkommendes position indebærer, og den erkendelse må videnskabens

metoder til at optimere objektivitet tage udgangspunkt i. Dette ses hos Harding i hendes

fokus på forskerens bevidsthed om sin egen sociale position, og hos Haraway i hendes

pointering af den nødvendige anerkendelse af kroppens og dermed synets situerethed.

For det andet problematiserer begge teoretikere den forvrængning i

objektiviteten, som dominerende gruppers manglende anerkendelse af førnævnte

ontologiske vilkår har medført. Harding påpeger vigtigheden af at føre oppositionel teori,

og Haraway understreger på lignende vis, at videnskaben for at skabe ”bedre fremstillinger

af verden” må udfordre gældende paradigmer (Haraway 1991: 187). Dermed lægger begge

teoretikere vægt på, at nytænkningen af objektiviteten nødvendiggør et brud med bestemte

gruppers dominans i videnskaben, og i forlængelse heraf er de enige om, at dette brud

bedst iværksættes fra de marginaliseredes position. Hvorledes denne position skal

anvendes for at optimere samfundsvidenskabelig objektivitet er imidlertid genstand for en

stærk uoverensstemmelse mellem Harding og Haraway, hvilket vi uddyber i det følgende.

Epistemologisk uenighed: Marginaliserede gruppers positionHardings forståelse af, hvordan man skal bruge de marginaliseredes position til at opnå

stærk objektivitet, ud fra Haraways perspektiv kan problematiseres i tre trin.

For det første agiterer Harding for, at videnskaben må tage udgangspunkt i de

marginaliseredes position for at opnå stærk objektivitet. Dette implicerer, at videnskaben i

det hele taget kan udfylde én bestemt position fuldstændigt eller alle marginaliserede

positioner samtidig, hvilket Haraway i kraft af sin forståelse af viden som partiel og situeret

anser som umuligt.

Side 10 af 18


For det andet baserer Harding sin epistemologiske forrang til marginaliserede

positioner på en overbevisning om, at disse positioner har et privilegeret perspektiv på den

sociale virkelighed, hvormed de kan gennemskue de dominerende gruppers værdier. Ifølge

Haraway udelukker perspektivers partialitet eksistensen af privilegerede perspektiver. Da

det ikke er muligt at belyse et genstandsfelt fyldestgørende fra ét perspektiv, skal

dominerende gruppers værdier i stedet afdækkes gennem en dialogisk proces.

For det tredje bør partikularitet ifølge Harding anvendes som ressource til at

gennemskue dominerende gruppers reproduktion af værdier og dermed sikre stærk

objektivitet. Haraway påpeger imidlertid, at den sociale verden er for uberegnelig til at

kunne reduceres til en ressource. Ud fra denne forståelse er også den sociale og kulturelle

partikularitet, som en given position indeholder, uberegnelig og kan derfor ikke anvendes

som et pålideligt værktøj, som Harding agiterer for (Haraway 1991: 201).

Udøver Harding et God trick?Ud fra disse tre trin i Harding og Haraways uoverensstemmelser omkring brugen af de

marginaliseredes position udleder vi følgende tolkning: Det bliver problematisk, at Harding

giver epistemologisk forrang til marginaliserede grupper, idet hun med denne manøvre

kan klandres for at udføre en form for God trick. Udtrykket God trick anvendes af Haraway

som et billede på den traditionelle objektivitetsforståelses forsøg på ”at se alt fra intet sted”

(Haraway 1991: 189).

Harding påstår ikke, at forskeren ud fra én position kan anskue hele den sociale

virkelighed, men snarere at der findes sociale positioner, som i sig selv fordrer objektivitet.

At Harding knytter en objektivitetsværdi til bestemte positioner, er ud fra Haraways optik

umuligt. Idet en given positions perspektiv altid kun vil være partielt, er en dialogisk proces

mellem mindst to positioner nødvendig for at kunne opnå objektivitet (ibid.: 191).

Opsummerende er Haraway altså kritisk over Hardings brug af marginaliserede

gruppers position som et privilegeret perspektiv. For det første fordi det ikke er muligt at

udfylde én marginaliseret position fuldstændigt eller alle marginaliserede positioner

samtidig. For det andet er det ikke muligt at belyse et genstandsfelt fyldestgørende fra ét

perspektiv. Derfor er det misvisende at udpege privilegerede perspektiver. For det tredje

kan man ikke anvende sin positions partikularitet som en pålidelig ressource, idet verden

Side 11 af 18


er uberegnelig.

Politisk uenighed: Bestemte værdiers objektivitetsfordrende karakterUdover uoverensstemmelserne vedrørende brugen af de marginaliseredes position, afviser

Haraway det politiske grundlag for Hardings objektivitetsforståelse. Som tidligere nævnt

agiterer Harding for, at socialt engagement er nødvendigt for opnåelsen af objektiv

samfundsvidenskab, og i forlængelse heraf fremhæver hun, hvordan demokratifremmende

og frigørende værdier fremmer videnskabelig objektivitet. Haraway stiller sig kritisk

overfor denne anskuelse hos Harding, idet hun pointerer, at sociale og videnskabelige

forsøg på at bryde med dominerende opfattelser ikke nødvendigvis altid fremmer

demokrati og frigørelse, selvom disse forsøg ofte er visionære (Haraway 1991: 194). Derfor

kan såkaldt demokratifremmende og frigørende værdier ikke anvendes som et universelt

grundlag for optimeringen af objektivitet, og Harding kan således klandres for at

overvurdere disse værdiers kritiske og objektivitetsfordrende potentiale.

Denne skepsis over for aktiv brug af værdier er ikke ulig den weberianske kritik af

Harding. Idet værdier i den sociale verden står i uløselig modsætning til hinanden, kan det

ikke lade sig gøre at bevise bestemte værdiers gyldighed videnskabeligt. I en weberiansk

optik kan man derfor ikke generalisere, at visse værdier har bestemte effekter. Haraway og

Weber afviser altså begge demokratifremmende og frigørende værdier som udgangspunkt

for optimering af objektivitet, men denne afvisning sker på baggrund af vidt forskellige

udgangspunkter. Haraway afviser ikke selve forudsætningen for at føre videnskab på et

værdimæssigt grundlag, sådan som Weber gør det, men anklager snarere Harding for at

være for ukritisk i sin omgang med disse værdier, hvis objektivitetsfordrende potentiale i

Haraways optik bør vurderes i hvert enkelt tilfælde.

Gennem ovenstående udfordres såvel det epistemologiske som det politiske

grundlag for Hardings bud på en nytænkning af objektivitet i samfundsvidenskaben ud fra

Haraways objektivitetsforståelse. Vi vil i det følgende diskutere styrker og svagheder i

Hardings teori ud fra de kritikpunkter, der indtil nu er blevet fremført fra Webers og

Haraways perspektiver. Ud fra denne diskussion vil vi vurdere anvendeligheden af

Hardings bidrag.

Side 12 af 18


Vurdering af stærk objektivitets anvendelighed

Teoriens styrkerVi identificerer to primære styrker ved Hardings teori om stærk objektivitet, som vi her vil

anskueliggøre.

Harding opererer med grundpræmissen om, at forskeren besidder en social og

kulturel partikularitet, han ikke kan skilles fra. Billedligt talt kan forskeren altså ikke smide

sin partikularitet af sig som en kappe, når han træder ind i den videnskabelige sfære.

Snarere end at efterstræbe et værdifrihedsideal skal forskerens position anvendes som

ressource til at opnå objektivitet. Harding bidrager her med en anerkendelse af forskerens

partikularitet, som synes beslægtet med et hermeneutisk blik for virkningshistorisk

bevidsthed, og tilføjer desuden en progressiv forståelse af partikularitet som en ressource,

der skal anvendes aktivt. Dette blik for den omgivende virkelighed er i vores øjne en styrke

ved Hardings objektivitetsteori.

Derudover forankrer Harding sin teori i opfattelsen af bestemte værdiers

gavnlighed for objektiviteten. Hun agiterer for demokratifremmende og frigørende

værdiers særlige objektivitetsfordrende potentiale, fordi hun mener, at disse værdier

motiverer forskningen til at tage udgangspunkt i marginaliserede grupper. Vi ser det som

en styrke, at Harding ud fra denne aktive anvendelse af værdier forsøger at tage højde for,

at der i samfund præget af stratifikation uundgåeligt sker en reproduktion af bestemte

værdier og interesser ud fra gældende dominansrelationer – også i videnskaben.

Hardings begreb om stærk objektivitet er altså både epistemologisk og politisk

forankret. Epistemologisk gennem anvendelsen af forskerens partikularitet som ressource

og politisk gennem udpegelsen af bestemte værdiers objektivitetsfordrende karakter.

Hermed fastholder Harding et blik for de empiriske realiteter snarere end at formulere sine

tanker i en rent teoretisk kontekst. Vi ser derfor Hardings begreb om stærk objektivitet

som nyttig for sociologien, idet brugen af forskerens partikularitet som en aktiv ressource

styrker muligheden for at undersøge den sociale verden uagtet forskerens egen relation

hertil.

Ovenstående epistemologiske og politiske forankring kan dog imidlertid kritiseres

ud fra Webers og Haraways betragtninger. I det følgende vil vi diskutere disse

Side 13 af 18


kritikpunkter for derudfra at kunne anskueliggøre teoriens svagheder.

Diskussion af kritik: Forskelle i epistemologisk brug af refleksivitetVi indleder med kritikken af den epistemologiske forankring af teorien om stærk

objektivitet. Denne tager hos Harding udgangspunkt i en bestemt anvendelse af

refleksivitet, der adskiller sig fra, hvordan Weber og Haraway anvender refleksivitet.

Om end nødvendigheden af refleksivitet går igen hos alle tre teoretikere8, er de

uenige om, hvordan man kan og bør anvende denne. Hos Weber anvendes refleksiviteten

til at adskille den videnskabelige sfære og værdisfæren, mens den hos Haraway udmønter

sig i anerkendelsen af nødvendigheden af dialog mellem positioners partielle perspektiver

for at opnå objektivitet. Harding bruger derimod refleksiviteten som middel til at

anerkende positionens partikularitet og anvende den som en ressource, hvormed stærk

objektivitet kan opnås. Dette indebærer opfattelsen af, at marginaliserede positioner i kraft

af deres partikularitet besidder et privilegeret perspektiv. Herfra kan dominerende

gruppers reproduktion af bestemte værdier og interesser gennemskues, og objektiviteten

kan derfor optimeres.

Harding er altså den af de tre, der går længst med refleksiviteten, idet den aktive

anvendelse af partikularitet som en ressource bliver afgørende for opnåelsen af stærk

objektivitet. Dette er kritisabelt i et weberiansk perspektiv, idet positionens partikularitet

indeholder værdirelationer, og Hardings aktive anvendelse af partikulariteten medfører

dermed en sammenblanding af værdier og videnskab. Ud fra Haraways teori kan Harding

desuden kritiseres for at forsøge at etablere et privilegeret perspektiv, hvorfra objektivitet

kan opnås. Vi mener, at hun med denne manøvre kan anklages for at udøve en form for God

trick.

Diskussion af kritik: Privilegerede perspektivers politiske forankringDer kan argumenteres for, at Hardings anvendelse af de marginaliseredes position som et

privilegeret perspektiv kan legitimeres ud fra hendes betragtninger om vigtigheden af at

føre oppositionel teori og give undertrykte grupper epistemologisk forrang på baggrund af

8 Hos Weber manifesterer denne refleksivitet sig i en bevidsthed om tilstedeværelsen af det uløselige modsætningsforhold mellem forskellige værdier i den sociale verden, mens refleksivitet hos Haraway resulterer i bevidstheden om perspektivers partialitet. Hos Harding indebærer refleksiviteten en bevidsthed om den sociale og kulturelle partikularitet, som alle positioner er behæftede med.

Side 14 af 18


demokratifremmende og frigørende værdier.

Hermed bevæger vi os over i kritikken af Hardings politiske forankring af sin teori. I

et weberiansk perspektiv må denne forankring afvises, da man ikke kan bevise gyldigheden

af de værdier, Harding legitimerer privilegering af perspektiver ud fra. Haraway stiller sig

ligeledes skeptisk over for denne forankring, men med et andet udgangspunkt. At visse

værdier besidder epistemologisk gavnlighed forudsætter, at disse værdier reelt set

systematisk fordrer opnåelsen af objektivitet, hvilket Haraway afviser.

Idet vi således ikke uden videre kan bevise hverken værdiers gyldighed eller deres

systematiske gavnlighed for objektivitet, kan privilegeringen af bestemte perspektiver ikke

legitimeres på denne baggrund.

Teoriens svaghederVi må ud fra ovenstående kritik stille spørgsmålstegn ved Hardings epistemologiske og

politiske forankring af sin teori om stærk objektivitet.

Vi ser problematiske aspekter i Hardings bestræbelser på at udpege specifikt

privilegerede perspektiver, idet de faktorer, som gør en bestemt positions perspektiv

privilegeret, må være relative: Det synes umuligt at bevise ét perspektivs privilegering

frem for et andet, idet anerkendelsen af denne privilegering til enhver tid er afhængig af

den partikularitet, som forskeren netop ifølge Harding ikke kan sætte sig ud over.

Derudover må vi problematisere selve muligheden for at antage et bestemt perspektiv fra

en given position. Hvis vi anerkender Haraways syn på perspektivers uomgængelige

partialitet, bliver det dels tvivlsomt, om det overhovedet er muligt at finde grupper, som

udelukkende er marginaliserede og ikke i visse kontekster optager andre positioner, og dels

om det kan lade sig gøre at finde en position, hvorfra samtlige marginaliserede

perspektiver kan repræsenteres. Den selvfølgelighed, hvormed Harding anvender

privilegerede perspektiver, bliver altså i vores øjne en svaghed ved teorien om stærk

objektivitet, idet den er afhængig af antagelser omkring såvel relative faktorer som den

tvivlsomme mulighed for at udfylde en position fyldestgørende.

Vi ser ligeledes grund til at betvivle bestemte værdiers systematiske gavnlighed for

samfundsvidenskaben. Med en blind tillid til at visse værdier fordrer et privilegeret

perspektiv på dominerende positioners reproduktion, er risikoen, at disse værdier i sidste

Side 15 af 18


ende selv reproduceres i en dominansrelation. Denne risiko kan ses som en svaghed hos

Harding, idet reproduktionen af visse værdier også her kan tilsløres under dække af

objektivitetsoptimering.

På baggrund af denne diskussion af styrker og svagheder vil vi nu vurdere

anvendeligheden af Hardings teori om stærk objektivitet.

Endelig vurdering af teoriens anvendelighed Ud fra ovenstående har vi grund til at frygte, at Harding går for langt i sine bestræbelser på

at nytænke den samfundsvidenskabelige objektivitet. Med Haraways teori om partielle

perspektiver og Webers syn på ubeviseligheden af værdiers gyldighed in mente stiller vi

spørgsmålstegn ved såvel den epistemologiske som den politiske argumentation for, at

bestemte positioner i sig selv kan fordre stærk objektivitet. Vi ser os nødsaget at betvivle

både Hardings anvendelse af forskerens partikularitet som ressource og hendes syn på

visse værdier og positioners objektivitetsfordrende karakter, fordi vi gennem ovenstående

diskussion har rettet så mange indsigelser mod disse aspekter, at deres grundlag fremstår

svækket. Hardings nytænkning af objektivitet står dermed ikke tilbage som en helstøbt

teori, der kan udstikke nye, sikre retningslinjer for objektivitet i samfundsvidenskaben.

Vi må dog erkende, at den fremførte kritik af Harding langt hen ad vejen bunder i

ontologiske uenigheder. Haraway må nødvendigvis stille spørgsmålstegn ved ideen om

privilegerede positioner, idet hun ser perspektiver som værende partielle. Ligeledes er det

weberianske værdifrihedsideal åbenlyst uforeneligt både med synet på partikularitet som

ressource og med et værdibaseret grundlag for videnskabelig objektivitet. Hermed kan

anvendeligheden af Hardings bidrag til objektivitetsforståelsen i samfundsvidenskaberne

betvivles.

Alligevel synes hendes bestræbelser ikke fuldstændigt frugtesløse. For den kritiske teori og

standpunktsteorien må Hardings teori ses som et reelt bud på en relevant nytænkning af

objektivitetsbegrebet. Hendes fokus på nødvendigheden af demokratifremmende og

frigørende værdier i samfundsvidenskaben medfører i vores øjne, at stærk objektivitet i

højere grad end en traditionel objektivitetsopfattelse er anvendelig for disse teoriretninger.

Side 16 af 18


KonklusionVores hensigt med denne undersøgelse har været at afdække forudsætningerne for en

nytænkning af samfundsvidenskabelig objektivitet ud fra Sandra Hardings teori om stærk

objektivitet, som hun formulerer med blik for den uomgængelige sociale stratifikation i

samfundet. Stærk objektivitet opnås dels ved forskerens anerkendelse af sin positions

partikularitet og hans epistemologiske brug af denne position som aktiv ressource, og dels

ved en politisk funderet fremhævelse af marginaliserede gruppers privilegerede perspektiv

gennem brugen af demokratifremmende og frigørende værdier.

Styrken i Hardings objektivitetsforståelse ligger i dens blik for de empiriske

realiteter. Hun nytænker håndteringen af relationen mellem forsker og genstandsfelt i

samfundsvidenskaben, idet hun betinger optimeringen af objektivitet på udnyttelsen af

denne relation.

Gennem koblinger til Donna Haraway og Max Weber fremstår Hardings

objektivitetsforståelse imidlertid i nogen grad kritisabel. Den måde, hvorpå Harding

anvender refleksivitet og position i epistemologisk øjemed er i uoverensstemmelse med

såvel Webers krav om værdifri videnskab som Haraways syn på perspektivers partialitet.

Derudover er Hardings politiske opfattelse af visse perspektiver som privilegerede

problematisk, idet denne baseres på værdier, hvis systematiske gavnlighed for objektiv

videnskab er kontekstafhængig.

Den overordnede vurdering af anvendeligheden af Hardings nytænkning af

samfundsvidenskabelig objektivitet afhænger i vores øjne af det ontologiske udgangspunkt,

man anskuer den fra. Trods det, at man ud fra Webers og Haraways perspektiver kan stille

sig skeptisk over for teorien om stærk objektivitet, fremstår den dog som en relevant

nytænkning af objektivitetsbegrebet til anvendelse for standpunktsteorien og den kritiske

teori, som Harding knytter an til.

Side 17 af 18


Litteraturliste

Bruun, Hans Henrik (2007): Science, Values and Politics in Max Weber’s Methodology. Burlington: Ashgate Publishing Ltd.

Haraway, Donna (1991): ”Situated Knowledges: The Science Question in Feminism and the Privilege of Partial Perspective”, i Simians, Cyborgs and Women. The Reinvention of Nature. London: Routledge.

Harding, Sandra (1991): Whose Science? Whose Knowledge? Thinking from Women’s Lives. Ithaca: Cornell University Press.

Harding, Sandra (1995): ”Starting from Marginalized Lives: A Conversation with Sandra Harding.” Interview med Elizabeth Hirsh og Gary A. Olson. JAC: A Journal of Composition Theory 15: 193-225.

Harding, Sandra (2004): ”Rethinking Standpoint Epistemology: What Is ”Strong Objectiv-ity”?” i Harding, Sandra (red.): The Feminist Standpoint Theory Reader. Intellectual and Political Controversies. New York: Routledge.9

Weber, Max (2003a): ”Den socialvidenskabelige og socialpolitiske erkendelses ”objektivitet”, i Weber, Max (2003): Udvalgte tekster bind 1, København: Hans Reitzel: s. 65-127.

Weber, Max (2003b): ”De sociologiske og økonomiske videnskabers ”værdifrihed””, i Weber, Max (2003): Udvalgte tekster bind 1, København: Hans Reitzel: s. 129-179.

Weber, Max (2003c): ”Videnskab som levevej”, i Weber, Max (2003): Udvalgte tekster bind 1, København: Hans Reitzel: s. 181-212.

9 Idet sidenumre ikke fremgår af udleverede materiale, henviser vi til kapitlets sider fortløbende fra 1.

Side 18 af 18

sociologisk-notesblok.wikispaces.com · web viewidet sandra harding blandt andet formulerer sit...

Documents