sognet - tostrup/møldrup/roum - nr. 28 - 2012

12
Sognet Tostrup · Møldrup · Roum Sept. - nov. 2012 8. årgang nr. 28 www.tostrup-roum.dk Side 2 God service? Side 4 Kirkeuglerne Side 5 Til himlene rækker din miskundhed, Gud Side 6 Nyt fra menighedsrådet Side 7 Kirkehøjskole Side 8 Markedsdagen Side 9 Menighedsudflugten Side 10 Arrangementer og kalender Side 11 Klubber og foreninger Bagside Gudstjenester »Ny tradition?« - Gudstjeneste på Borup Hede for Ulbjerg, Hvam og Tostrup-Roum sogne.

Upload: videbaek-bogtrykkeri-as

Post on 21-Mar-2016

221 views

Category:

Documents


1 download

DESCRIPTION

 

TRANSCRIPT

Page 1: Sognet - Tostrup/Møldrup/Roum - Nr. 28 - 2012

SognetTostrup · Møldrup · Roum

Sept. - nov. 20128. årgang nr. 28

www.tostrup-roum.dk

Side 2God service?

Side 4 Kirkeuglerne

Side 5Til himlene rækker dinmiskundhed, Gud

Side 6Nyt fra menighedsrådet

Side 7Kirkehøjskole

Side 8Markedsdagen

Side 9Menighedsudflugten

Side 10Arrangementer og kalender

Side 11Klubber og foreninger

BagsideGudstjenester

»Ny tradition?«- Gudstjeneste på Borup Hede for Ulbjerg, Hvam og Tostrup-Roum sogne.

Page 2: Sognet - Tostrup/Møldrup/Roum - Nr. 28 - 2012

2

»God service? - Tanker fra en campingvogn«

www.tostrup-roum.dk

Service på dansk betyder betjening - som hos købmanden, i tøjbutikken eller på restauranten eller udtalt lidt anderledes: bestik og tallerkener.

På engelsk betyder service tjeneste: som i sol-datertjeneste, præstetjeneste - eller for den sags skyld: vores tjeneste for Gud og næste, og Guds tjeneste for os. (Det, vi kalder for Gudstjeneste).

I sommerferien var jeg med familien fire uger i USA. Kørte rundt med en 30 fods campingbus, og det var altsammen »vældig«, som vi siger. Udover et par længere ophold hos gode folk i Nord-Californien og i Texas kørte vi meget i vores store »bo-bus«, som familiens yngste kaldte campingvognen: små 4000 km. Vi mødte mange gæstfri, fine og venlige mennesker, vi så mange umådelig smukke, flotte, barske, imponerende landskaber, og mange dyr, vi ikke ofte ser i Danmark.

Det gav anledning til en del overvejelser og samtaler om forskellene på USA og Danmark.

Vi behøver ikke her gå ind i oplagte forskelle som lil-leputstat og supermagt, eller

gammel nation og nyt land (Eksempel: Alterkal-ken vi bruger i kirken om søndagen i Tostrup er fra 1637 og dermed små 150 ældre end De Forenede Stater). USA er også en multietnisk smeltedigel, mens Danmark stadig er et ret homogent »stamme-land«.

Men både vi og mange amerikanere er klar over, at Danmark i mange internationale undersøgelser år efter år kåres til det »lykkeligste land i verden«. Det på trods af, at vi danskere ellers selv ynder at erklære brokkeriet for vores national-sport nr. 1; i USA er »stræben efter lykke« en grundlovssik-ret ret: »Vi regner det for selv-indlysende, at alle mennesker er skabt lige; at de af deres Skaber er skænket visse umistelige rettigheder, så som Liv, Frihed og Stræben efter Lykke...« (Citat fra den amerikanske uafhængighedserklæring af 4. juli 1776).

Lykke er jo mange ting, véd folkevisdommen, men ifølge nogle forskere er den også forbundet med tryghed - og tryghed har at gøre med tillid. Tryghed er der ikke meget af i USA, i hvert fald ikke sammenlignet med Danmark. Altså social tryghed. I USA har du mange muligheder for at

Af Robert RyholtSognepræst

”USA er også en multietnisk smeltedigel,

mens Danmark stadig er et

ret homogent »stamme-land«

Page 3: Sognet - Tostrup/Møldrup/Roum - Nr. 28 - 2012

3

www.tostrup-roum.dkwww.tostrup-roum.dk

”Men måske er frihed lige så vigtig for lykken som tryghed?

ryge helt til tops og synke helt til bunds. De so-ciale sikkerhedsnet, amerikanerne trods alt har, er meget stormaskede.

Så hvis trygheden gøres til hovedingrediens i lykken, er det nemt at forstå, hvor Danmark står som international vinder af »lykke-konkurrencen«: Vi har verdens største offentlige sektor til at ser-vicere os og bære (og lænke) os på hænder og fødder. Og deraf følgende mindre personligt an-svar - og også mindre frihed til at gå i hundene.

Men måske er frihed lige så vigtig for lykken som tryghed? Hvis det er tilfældet, så må USA, målt på friheden, være et mere lykkeligt land. Langt mere er derovre overladt til privat initiativ og virkelyst. Folks ansvar for hinanden er derfor så meget mere tydeligt. Eksempel: En stor del af det sociale sikkerhedsnet i USA står kirkerne for. De kirker, som ganske enkelt er alle vegne. I USA er kirkerne private. De har ingen Folkekirke, der som i Danmark er understøttet af staten. Kirkerne må klare sig selv og finde deres midler lokalt. Og lokalt må folk tage ansvar for deres kirke. Og det gør de. I USA synes der at være en

meget stor tillid til, at mennesket magter ansvar og en stor tillid til, at mennesker kan selv – uden at velfærdssamfundet skal hverken finansiere projektet eller bistå med eksperter - eller for den sags skyld psykologer, hvis projektet kuldsejler.

Hvis noget skal ske, kommer samfundet ikke og gør det for dig, men du må tage ansvar og ta’ fat og dermed tjene med det, du kan. Måske derfor betyder service i USA tjeneste, men i Danmark det betyder den betjening, vi bagefter kan brokke os over. Og måske derfor lyder det i USA gang på gang især til soldater »Thank you for serving!« eller: »Tak fordi du tjener!« At rejse i »tjeneste-landet« USA udfordrer kraftigt servicesamfundet Danmark.

Bedste hilsner

Robert Ryholt, sognepræst

PS: I Danmark er tilliden til »de andre« nok større, mens de i USA pukker på tilliden til sig selv. Vi bør ikke skulle vælge mellem de to.

Page 4: Sognet - Tostrup/Møldrup/Roum - Nr. 28 - 2012

4

»Kirke-Uglerne«

www.tostrup-roum.dk

»Kirke-Uglerne«I år synger vores kor »Kirke-Uglerne« også ved Alle Helgen-gudstjenesterne d. 4. november. De familier i sognene, der siden sidste Alle Helgen-fejring har mistet en af deres kære, eller som har fået en af deres kære begravet i enten Tostrup eller Roum kirker, modtager en særlig invitation til Alle Helgen-gudstjenesten.. Ved disse gudstjenester mindes vi de af vore kære, som vi siger, at vi har mistet, men som vi har lov at tro ikke er tabt eller

blevet væk for Gud. Der er gudstjeneste i Roum kl. 16.30 og i Tostrup kl. 19.30.

Alle Helgens særlige farve er gylden, og den har vi valgt at give dette nummer af kirkebladet

Også i år har vi »Syng julen ind« med »Kirke-Uglerne« på to onsdage i december. Datoer endnu ikke fastsat.

Page 5: Sognet - Tostrup/Møldrup/Roum - Nr. 28 - 2012

5

www.tostrup-roum.dk

En salme, som er blevet sunget meget i mit hjem, til familiesammenkomster blandt andet til konfirma-tioner, dåb og lignende.

Jeg havde en faster og en farbror, der var kirke-sanger i henholdsvis Nr. Vinge og Thise kirker, så når familien var samlet, nød vi at synge sammen, og »Til himlene rækker...« var altid iblandt.

Jeg bliver varm om hjertet, når jeg hører denne salme og mindes barndommen. Det må også

have været min mors yndlingssalme, for hun sang den tit for os tre drenge.

Salmen udtrykker Guds kærlighed til hvert eneste menneske: »I mulm er kærlighedsvingen bredt ud, vi skjuler os under dens skygge«. Der kan vi finde skjul, når vi trænger til det. Derfor er det blevet min yndlingssalme; den må jeg have ind med moder-mælken.

»Hos Dig er livets det evige væld,og lys i dit lys skal vi skue«.

Om en salme

»Til himlene rækker din miskundhed, Gud«

Til himlene rækker din miskundhed, Gud,din trofasthed når dine skyer;din retfærdshånd over bjergene uder strakt over dale og byer.

Som himlenes favn er din kærlighed, Gud,som havenes dyb dine domme.Til frelsen fører du sjælene ud,vil skabningens suk ihukomme.

Hvor dyrebar er dog din miskundhed, Gud,hvor menneskebørnene bygge!I mulm er kærligheds- vingen bredt ud,vi skjuler os under dens skygge.

Du kvæger i ørken den tørstende sjæl,du bjærger den bævende due.Hos dig er livets det evige væld,og lys i dit lys skal vi skue.

B.S. Ingemann 1845.Mel.: J.P.E. Hartmann 1852

Af Poul Erik Trinderup, Tostrup

Page 6: Sognet - Tostrup/Møldrup/Roum - Nr. 28 - 2012

6

www.tostrup-roum.dk

Nyt fra menighedsrådetBirthe JensenFormand Roum menighedsråd

Efter en sommer med sol og regn er der flot liv i naturen og i menigheden.Planter og træer på kirkegården gror godt og må beskæres og fjernes, når de bliver for store. Fliserne ved Roum kirke har forskubbet sig og vil blive lagt om. De bliver klistret fast, og så håber vi, at det giver et bedre resultat. I menighedslivet er der også gang i den. Det sidste nye tiltag er babysalmesang. Her mødes babyer med forældre i Tostrup kirke til sang og bevægelse sammen med kirkesanger Lotte Føns. En aktiv og inspirerende formiddag for småbørnsfamilien. Præsten og en del af menighedsrådet er klar til at tage på lejr med det nye konfirmandhold. Vi glæder os til at være sammen med flokken omkring spil, snak, sang, masser af mad og natløb.

I menighedsrådet forbereder vi os på det kommende menighedsrådsvalg til november. Vi indbyder alle i sognet til orienteringsmøde d. 10. september. Beboere i Tostrup sogn i konfirmandstuen. Beboere i Roum sogn i Roum forsamlingshus. Her vil vi orientere om de foregående års arbejde og se fremad mod nye mål og muligheder.

Det er vigtigt, at vi ved, hvad vi vil med kirken, og at der er nogle, der er villige til at give deres mening til kende, komme med nye ideer, bruge noget af deres tid og energi i arbejdet omkring kirken.

Der er et stykke kultur, der skal vedligeholdes, og det er der mulighed for at få indflydelse på. Sognets liv og vækst er mange ting og kan udfolde sig meget forskelligt, og det er meget spændende at være med til at sætte sit præg på. Der er mange spørgsmål som vi som med-lemmer af folkekirken skal forholde os til og har indflydelse på, hvis vi vil.

Er folkekirken stadig for folket? Hvad vil vi med folkekirken? Kan vi undvære den?Er det i orden at lukke tomme kirker?

D. 10. september kan være afgørende for, hvem der er medlem af det kommende menig-hedsråd.Kom og vær med eller meld dig som kandidat.

Birthe Jensen

Formand Roum menighedsråd

NB! Medlemmer af de kommende menigheds-råd får også til opgave at vælge den næste biskop i Viborg.

ME

NIG

HE

DS

DS

VAL

G20

12

Page 7: Sognet - Tostrup/Møldrup/Roum - Nr. 28 - 2012

7

»Ord, der har vægt - Om det lønlige skriftemål« Af Robert Ryholt

Sognepræst

I vores lille serie om kirkens nådemidler (her-under dåb, nadver, prædiken) er vi nu kommet til skriftemålet. Der findes et skriftemålsritual til brug i gudstjenesten, men det bruges vist meget sjældent. Som regel kun ved Indre Missions Oktober-møder. Men vi har også et ritual for det såkaldt »lønlige skriftemål«.

»Skriftemål! Hvad skal det til?!!« eller »Er skrifte-målet ikke katolsk?!« er to klassiske reaktioner, når jeg gør opmærksom på, at vi også i Folke-kirken har skriftemål. For folk ser for sig de vel-kendte film-scener og hører ordene: »Tilgiv mig, fader, for jeg har syndet!«, hvortil skriftefaderen usvigeligt svarer med et spørgsmål: »Hvornår var du sidst til skriftemål?«.

Det er film, og på film bliver skriftemålet brugt til sjov, alvor, drama, action - og vi ser alle med.

Den virkelige verdens skriftemål ligner ikke fil-mens. Man sidder ikke inde i en boks; du kan se den, du taler med; du er ikke bundet til bestemte ord og ritualer. Ja, strengt taget behøver du ikke en præst, men blot et modent, kristent menne-ske, der er villigt til på Guds vegne at lægge øre til dine betroelser og forsikre dig om Hans nåde og kærlighed.

Så det lutherske skriftemål foregår på overfladen som en hver anden alvorlig samtale mellem ét menneske i nød og ét menneske, der kan lytte

og tie. Tie imens - og bagefter. Skriftefaderen m/k har tavshedspligt (og her er en forskel på en præst og en ikke-præst i skriftemål: Præsten skal fyres på gråt papir, hvis han forråder sin tavshedspligt).

Under overfladen har vi et menneske, der i tanke, ord eller gerning har handlet ondt, overfor Gud - og skriftefaderen er blot et redskab for Gud, en biperson. I nyere tid er skriftemålet svundet ud af folkelig bevidst-hed - og måske også den kirkelige? - men da mennesker ikke ophører med at gøre utilgivelige ting, hører skriftemålet ikke op med at være »moderne«. »Utilgivelig« be-tyder, at du har brug for at høre »en røst fra him-melen« fortælle dig »Dine synder er dig forladt!«

Skal du - uden tilgivelsen - leve med »det utilgi-velige« sker der en ud af to ting: Enten overbe-viser du dig om, at det ikke var så slemt alligevel (du tilgiver med andre ord dig selv) og tænker i dit stille sind, at »hun havde fortjent det« - eller også æder skylden dig. Æder stille og roligt din marv væk. Og det er tungt...

Derfor har vi skriftemålet.

Page 8: Sognet - Tostrup/Møldrup/Roum - Nr. 28 - 2012

8

www.tostrup-roum.dk

MarkedsdagenAtter i år afholdt menighedsrådet en succesfuld markedsdag til fordel for Fremtidsbørn.

Vejret var ikke just med det planlagte uden-dørsarrangement, da blæst og regn prægede vejret. Ved udnyttelse af præstegårdens facili-teter blev det en rigtig dejlig dag, som startede med en friluftsgudstjeneste ved sognepræst Robert Ryholt. Kirkeuglerne medvirkede under gudstjenesten. Herefter rykkede arrangementet indendørs hvor Tina Iversen berettede om et interessant volontørophold i Afrika i forbindelse med Fremtidsbørn.

Atter i år var der et veldækket kaf-feborg med alt for ganen incl. Birthes dejlige vafler, der »gik som varmt brød«.

Aktiviteterne efterfølgende blev flittigt benyttet. Der var gang i tombolaen, boden fra Fremtids-børn, fiskedammen og ikke mindst køreturen med de flotte motorcykler, som MC Bethesda atter i år beredvilligt stillede op med.

Billederne giver udtryk for en dejlig dag, som resulterede i et overskud på over 4.000 kr., dom kunne sendes til hjælp til børn i Afrika.

Jens Erik Overgaard

Af Jens Erik Overgaard

Page 9: Sognet - Tostrup/Møldrup/Roum - Nr. 28 - 2012

9

www.tostrup-roum.dk

Menighedsudflugten Menighedsudflugten i år gik d. 16. juni til Djursland. Vi gæstede først Fregatten Jyl-land, hvor der var en rigtig god rundvisning, som gav et fantastisk indblik i fregattens historie og besætningens leveforhold ombord, såvel det daglige arbejde som kampsituatio-nerne fregatten havde deltaget i. Herefter blev der ganske levende demonstreret kampsitua-tioner med håndskydevåben og kanoner.

Frokosten blev indtaget omkring fregatten.

Turen fortsatte herefter til Thorsager rund-kirke, hvor den mangeårige guide Jørgen Rasmussen og tidligere kirkesanger engageret fortalte om kirkens historie og funktion, bl.a. afsluttet med en sang, der viste kirkens unikke akustik. Thorsager rundkirke er både stor og sjælden og den eneste af sin art i Jylland.

Som afslutning på dagen besøgte vi Holm-gårds Gårdbageri i Mols Bjerge. Det er etableret på en landejendom af Anna Grethe og Niels Maj, som tidligere har haft bageri i Ebeltoft. Der er både bageri og cafe, hvor vi nød en dejlig eftermiddagskaffe. Efterfølgende kunne vi se de mange specialiteter som bage-riet bød på: Ganske imponerende.

Turen hjem gik forbi Clausholm Slot, hvor vi holdt pause og kunne se den nye impone-rende og flotte park omkring slottet.

Vi nåede Møldrup kl. 19 efter en meget begi-venhedsrig dag.

Jens Erik Overgaard

Af Jens Erik Overgaard

Page 10: Sognet - Tostrup/Møldrup/Roum - Nr. 28 - 2012

SOGNEARRANGEMENTER SOGNEKALENDEREN

10Vedr. mødedage og arrangementer i klubber og foreninger: Se under Klubber og foreninger på side 11 eller kontakt venligst kontaktpersonen.

BabysalmesangMandag formiddag i Tostrup kirke. Sang og leg for baby og mor / far.Kontakt kirkesanger Lotte Føns tlf. 20 82 05 14

Orienteringsmøde Mandag d. 10. september kl. 19.30Orienteringsmøde om det kommende menighedsrådsvalg. Mulighed for opstilling af liste. Roum sogn mødes i forsamlingshuset.Tostrup sogn mødes i konfirmandstuen.

HøstgudstjenesterSøndag d. 30. september kl. 14.00 er der høstgudstjenestei Roum kirke. Efterfølgende kaffe i forsamlingshuset.Søndag d. 7. oktober kl. 14.00 er der høstgudstjeneste i Tostrup kirke.Efterfølgende kaffe i konfirmandstuen.

SpaghettigudstjenesteTorsdag d. 11. oktober kl. 17.00 er der børnegudstjenestei Tostrup kirke. Efterfølgende spaghetti og kødsovs i konfirmandstuenAfslutning ca. 18.30.

JuletræstændingAdventssøndag d. 2. december kl. 15.00 er der gudstjeneste i TostrupEfterfølgende tændes byens juletræ, og der er æbleskiver i forsamlingshuset.Samarbejde med Landsbyforeningen.

KirkeuglerneVoksenkor for alle der har lyst at synge.Koret øver onsdage kl. 19.00 –21.15 og medvirker ved udvalgte gudstjenester.Korleder: Organist Tove Bitsch Antonsen

Gudstjeneste på ToftegårdenHver anden onsdag kl. 14.30, lige uger, er der gudstjenestepå Møldrup plejehjem ved sognepræsterne Robert Ryholt Mette Værge, Ulrik Pilemand, Søren Christensen, eller Kirsten Krab Koed.

MenighedsrådsmøderTostrup sogn kl. 17.00: 24.9, 15.10, 12.11. Roum sogn kl. 19.00: Se opslag i kirken. Fælles møde kl. 19.00: 2.10. Alle menighedsrådsmøder er offentlige. Møderne holdes i konfirmandstuen i Tostrup.

Abonnér på Tostrup - Roum kirkernes ugebrev via e-mail, her får du senestenyt om kirkerne, arrangementer, næste søndags tekst med kommentarer ogsalmer. Ugebrevet er gratis, tilmelding til sognepræsten mail: [email protected] Jens Erik Overgaard mail: [email protected] kan også ses på www.tostrup-roum.dk, som hele tiden opdateres med det aktuelle stof.

SeptemberMan. 10. kl. 19.30 Orienteringsmøder omkring Menighedsrådsvalget Tor. 13. kl. 19.30 Bibelaften i OasenTir. 18. kl. 09.30 Café i OasenFre. 28. kl. 18.30 Høstfest i Oasen. Fællesspisning Tale og underholdning v. Herluf Christensen, RørbækSøn. 30. kl. 14.00 Høstgudstjeneste i Roum kirke Kaffe i forsamlingshuset

OktoberTir. 2. kl. 09.30 Café i OasenSøn. 7. kl. 14.00 Høstgudstjeneste i Tostrup kirke Kaffe i konfirmandstuenTor. 11. kl. 17.00 Spaghettigudstjeneste i Tostrup kirkeTor. 11. kl. 19.30 Bibelaften i OasenTor. 16. kl. 09.30 Café i OasenTor. 25. kl. 19.30 Møde i Oasen v. Harry Harregård, Roslev.Tir. 30. kl. 09.30 Café i OasenOns. 31. kl. 19.30 KLF generalforsamling i Oasen Filmaften

NovemberFre. 2. kl. 19.00 Ungdomsgudstjeneste i Roum kirkeTor. 8. kl. 19.30 Bibelaften i OasenTir. 13. kl. 09.30 Café i OasenTir. 27. kl. 09.30 Café i OasenFre. 30. kl. 19.30 Adventsfest i Oasen V. Peter Bo ChristensenDecemberSøn. 2. kl. 15.00 Gudstjeneste i Tostrup kirke Efterfølgende juletræstænding og æbleskiver i forsamlingshusetTir. 11. kl. 09.30 Café i Oasen

Fremtidige arrangementer21.3.2013 Sogneaften14.4.2013 Pilgrimsvandring

www.tostrup-roum.dk

Page 11: Sognet - Tostrup/Møldrup/Roum - Nr. 28 - 2012

11

SolstrålenBørneklub for 5-10 årige. Klubben mødes om

forskellige aktiviteter, synger og hørerfortællinger fra Bibelen.

Mødes i Oasen, Søndergade 23, Møldrup, mandage kl. 15.00-17.00.Kontaktperson: Else Iversen, tlf. 98 54 68 12.

KFUM & KFUKFolkekirkens ungdomsarbejde.Mødes til fælles aktiviteter og drøftelse af Bibelens budskab.

Mødes hver anden onsdag kl. 19.30.

Kontaktperson: Jette Madsen, tlf. 27 52 22 05.

KFUM Spejdernemødes til fælles aktiviteter i spejderhuset, Ahornvej, Møldrup.

Bæverne og Ulve: Bh.kl.-4. kl.:Tirsdag kl. 18.30-20.00.

Juniorspejder: 5. kl. og opefter:Torsdag kl. 19.00-21.00.

Kontaktperson: Jørgen Møller, tlf. 86 69 15 06.

Indre Mission

OASENSøndergade 23, Møldrup

Kontaktperson: Lars Iversen, tlf. 98 54 68 12.

Klubber og foreninger

www.tostrup-roum.dk

VIKRA

KLF, Kirke & MedieKontaktperson: Birthe Jensen, tlf. 30 22 52 33.

Viborg Kirke Radiosender hver søndag kl. 20-21 på 93,8 eller 107,3 Mhz

Page 12: Sognet - Tostrup/Møldrup/Roum - Nr. 28 - 2012

SognepræstRobert Ryholt, Tingvej 80, Tostrup, 9632 Møldrup. Tlf. 86 69 10 03. [email protected] er præstens faste fridag.Henvendelse kan rettes til pastor Søren Christensen, Hvam, tlf. 98 64 80 11

OrganistTove Bitsch Antonsen Tlf. 26 82 11 15

Kirkesanger Lotte Føns Tlf. 20 82 05 14

Graver (Tostrup)Lars Iversen Tlf. 98 54 68 12 40 94 21 79

Graver (Roum)Lene Yde Tlf. 27 14 16 21

Tostrup MenighedsrådFormand: Niels Ole Andersen Tlf. 86 69 10 66 - 30 63 54 76

Roum MenighedsrådFormand: Birthe Jensen Tlf. 30 22 52 33

»Sognet« udgives af Tostrup og Roum menighedsråd.

Redaktion:Robert Ryholt Tlf. 86 69 10 03 (ansvarshavende)

Birthe Jensen Tlf. 30 22 52 33Annette Boelskifte Tlf. 98 64 80 85Tove Jensen Tlf. 86 69 13 99Jens Erik Overgaard Tlf. 86 69 27 29

Sats og tryk:Videbæk Bogtrykkeri A/STlf. 97 17 11 22

Gudstjenester Tostrup Roum

Søndag 2. sept. 13. s. e. Trinitatis 10.30 09.00

Søndag 9. sept. 14. s. e. Trinitatis 09.00 10.30

Søndag 16. sept. 15. s. e. Trinitatis 10.30 09.00

Søndag 23. sept. 16. s. e. Trinitatis 19.30 (STC)

Søndag 30. sept. 17. s. e. Trinitatis 10.30 14.00 (Høst)

Søndag 7. okt. 18. s. i Trinitatis 14.00 (Høst) 10.30

Torsdag 11. 0kt. Spaghetti-gudstjeneste 17.00

Søndag 14. okt. 19. s. i Trinitatis 10.30 09.00

Søndag 21. okt. 20. s. i Trinitatis 19.30 (STC)

Søndag 28. okt. 21. s. i Trinitatis 10.30 09.00

Fredag 2. nov. Ungdomsgudstjeneste 19.00

Søndag 4. nov. Alle Helgen 19.30 16.30

Søndag 11. nov. 23. s. e. Trinitatis 19.30 (STC)

Søndag 18. nov. 24. s. e. Trinitatis 10.30 09.00

Søndag 25. nov. Sidste s. i kirkeåret 19.30

Søndag 2. dec. 1. s. i advent 15.00 10.30

126

KirkebilKirkebilen kører til alle guds-tjenester kl. 10.30 og 19.30, og alle aftenarrangementer, arran-geret af menighedsrådene. Pris tur/retur kr. 20,00. Kirkebilen skal bestilles senest kl. 16.00 dagen før på tlf. 21 31 21 31.

Indlæg til »Sognet« … modtages med tak. Har du noget til »Sognet« - en god idé - et spørgsmål - bemærkninger til noget, du har oplevet i kirken - en kommentar til livet - et ønske - så send det eller mail det til: Tostrup Præstegård, Tingvej 80, 9632 Møldrup, e-mail [email protected].

AbonnementSognet udsendes hvert kvartal frit til alle husstande i Tostrup og Roum sogne. Fremsendes udensogns mod p.t. kr. 100,- pr. år. Stof til næste udgave senest: 1. august 2012 til redaktionen, evt. på mail [email protected]

www.tostrup-roum.dk