Rødrygget tornskadeGribskov har den største bestand af arten for én lokalitet i Danmark. Der var 135 par i 2009.Den fi ndes i skovrydninger og lysåbne skovenge i store dele af skoven. Den bedste måde at få den at se på, er at sætte sig ved en skovrydning midt i juli, hvor den har udfl øjne unger. Her ses den ivrigt fl yvende ud fra en udsigtpost for at fange insekter. Tornskaden fanger med stor lethed masser af humlebier, biller, guldsmede og andre fl yvende insekter. Des-

SkovsangerSkovsangeren er en lille sangfugl, som overvin-trer i tropisk Afrika. Den ankommer, fra først i maj og bliver her sommeren over. Skovsange-ren er på størrelse med en blåmejse. Det er en lille sanger, med mosgrøn overside og silkehvid underside. Dens sang er meget speciel. Den lyder som en roterende mønt, der falder til ro på en glasplade.

Skovsangeren kan man høre synge fra først i maj til midt i juni, fra mange steder i skoven. I Gribskov er den i nogle år talrig, op til 160 par, andre år er der kun 20-30 par.

Svaleklire Gribskov har Danmarks største bestand af Svaleklire, med omkring 20 par.Svaleklire er sammen med Skovsneppen de eneste vadefugle i Danmark, som yngler i skov. Den fi nder en gammel drosselrede oppe i et nåletræ. Her lægger den sine æg tæt ved en mose.

Kort tid efter æggene er udruget, hopper ungerne ud og forældrefuglene fører dem frem til et vådområde, hvor de hurtigt selv fi nder føde.

Nogle dage efter ungerne er klækket, trækker hun-nen mod syd og hannen overtager ansvaret alene for ungerne. I yngletiden er Svalenkliren sky og lever en tilbagetruk-ken tilværelse i tætte skovmoser.April og maj er en god tid at få Svalekliren at se, og især høre dens smukke sangfl ugt over en åben kæruldsmose, ” tluui-tyyi-tluui-tyyi”.

NatravnNatravnen er en af vores mest særprægede trækfugle. Om dagen sidder den stille på jorden eller på en gren, hvor den er næsten umulig at opdage på grund af dens camoufl age-agtige tegninger. Natravnen er aktiv en time efter solnedgang, hvor den fl yver rundt i sangfl ugt. Sangen er en dyb snurren, der stiger og falder i styrke. Natravnen er særlig aktiv i lune nætter, hvor den jager natsværmere. På Sjælland er Natravnen kun stabil yng-lefugl ved Tisvilde Hegn, Melby Overdrev og Asserbo Plantage. I de senere år er der fl est observationer fra området omkring Stængehus. Ynglebestanden vurderes fra fem til ti par.

SortspætteSortspætten indvandrede til Nordsjælland fra Sverige omkring 1962. Det første par i Gribskov blev set i 1966. Siden har den været et fast indslag i mange nordsjæl-landske skove. De sidste ca. 40 år har Grib-skov huset en stabil bestand på ca. 15 par.

Sortspætten er den største spætte i Europa. Den er sort med rød isse eller nakkeplet. Den ses og høres bedst fra sidst i februar til midt i april.Dens imponerende trommen lyder nærmest som en maskingeværsalve, der kan høres fl ere km væk. Dens siddekald et højt klagende ”kliii-æh”, og fl ugtkaldet lyder som et langstrukkent ”krryck-krryck-krryck”.

Stor fl agspætteFlagspætten ses og høres meget i skoven året rundt. Om foråret trommer den energisk fra sit territorium, ofte

SkovsneppeI Gribskov yngler Skovsneppen mange steder, især ved fugtige områder. Det er jo en vadefugl.Vil man se og opleve Skovsneppen, må man opsøge den i skumringen en lun forårsaften. Her fl yver han-nerne deres parringsfl ugt lige over trætoppene, med ug-leagtige bløde vingeslag og næbbet rettet mod jorden. Deres gennemtrængende ”pist” høres på stor afstand. Er man tættere på, høres deres ejendommelige dybe mumlende ”quor-quor-quor”.

Lille lappedykker Lille lappedykker er den eneste lappedykkerart, der fi ndes inde i skovene. Den er ret almindelig i Grib-skov, takket være de mange genoprettede vådområder, som er kommet til de senere år i skoven.

Det er en lille fugl, der godt kan forveksles med en ælling. I yngletiden er den ret sky, og dykker lynhurtigt eller gemmer sig i vegetationen, hvis man nærmer sig. Man opdager den ofte ved at høre dens stemme; en vidtlydende høj trille ”bibibibibibibi...”

Vil man studere Lille lappedykker og dens unger, så er maj-juni en god tid. Man sætter sig i passende afstand fra et lille vandhul og venter. Så kommer den frem på mosefl aden med sine unger.

Den søger gerne føde i nåleskov med mange døde træer. Mange steder kan man fi nde Sortspættens store, ovale huller, især på ranke bøgetræer. Huller ,som andre fugle står i kø for at overtage.

Resten af året er spætterne mere stille, og da høres kun deres bankelyde fra de såkaldte spætteværksteder. Dette foregår tit i et udgået træ, hvor spætten kiler grankog-len fast i en revne, så den let kan pille koglens frø ud. Under træet ligger de tømte kogler.

SSSSFFFFhhhhåååååtttfffff

p

fra toppen af et træ. Senere skriger ungerne kraftigt fra spættehullet, for at animere forældrene til en energisk indsats.

SpætmejseI de nordsjællanske skove er Spætmejsen en ret almindelig yngle-standfugl. Den er stærkt knyttet til gammel løv-skov, hvor den stort set opholder sig året rundt. Man bliver først opmærk-som på Spætmejsen via dens kraftige gadedrengefl øjt. Den er ikke særlig sky, men lever meget af tiden højt oppe i træerne.Spætmejsen bevæger sig akrobatisk omkring på stam-merne, ofte med hovedet nedad.Som rede benytter den tit et spættehul, hvis indgang den murer til med ler, så det passer i størrelsen.

uden fanger den en del mus og fi rben, som den spidder på torne og grene rundt omkring i rydningen. På den måde samler den forråd til kolde og regnfulde dage, hvor der ikke er insekter i luften. Rødrygget Tornskade fl yver 11.000 km hvert år til og fra Afrika. Den overlader således pladsen til Stor tornskade, som kommer nordfra om vinteren.

Den sidder typisk 3-6 meter oppe på en gren og udfører sin smukke sang i ret åben bøge- eller ege-skov. Sidst i juli fl yver den tilbage til tropisk Afrika.

e

Skovvsasasas ngnggngggererrSkSkSkkovovovovo sasasas nggngerererenenen eeer trtrtrerererer iiiii tttrororopipipip sksksk AAAAfrffriimamaaajjjj ogogog bbliliivevever heerereren n n ererer på åå sts ørrrererelslsslilililllllleee sasasas nngn er, meeddununundededed rsrssidii e. DDenns ss lylylydedederr sosomm enenn rrrotototpåppå eenn glgglasasplpladadadee.

SkSkkovovovo sasangngngererenee kamaj til midt i junGribbskov er den andre år er der kDen sidder typis3-6 meter oppe pen gren og udførsin smukke sang åben bøge- ellerskov. Sidst i juuulili flden tilbage tilll trtrtrrrroooooAffrirr ka.

ququququorooro -q-q-qquouououorr-r-r ququququororororo ”.”.”.”

U

T

T

UU

T

Fuglebeskyttelsesområde

Fuglereservat

H Fugletårn/skjul

Godt udgangspunkt for skovtur

U Godt udsigtsted

T Godt trækfugle sted

T

T

T

U

U

U

U

FuglekongeMed en størrelse på kun ni cm. er Fuglekongen Euro-pas mindste fugl. Det er en typisk nåleskovsfugl.Meget alm. i skoven både sommer og vinter. Især om vinteren kan man se Fuglekongen i småfl okke. Tit på ganske tæt hold, høres den fi ne spæde kontakt stemme, konstant i bevægelse efter føde. Det er især edderkopper den jagter om vinteren.

GærdesmutteDenne meget lille fugl på ti cm med den utroligt kraf-tige skingrende sang, er meget alm. i de nordsjælland-ske skove. Den opholder sig i store dele af skoven hele året igennem. Den smutter rundt på skovbunden og på nedfaldne træstammer,som en anden mus. Det er en af de få fugle, man kan høre synge om vinteren. Gærde-smutten har det hårdt i lange og strenge vintre, hvor en stor del af bestanden går til. Bestanden kommer sig dog hurtigt igen, efter bare få år.Reden som er kuglerund og lavet af mos og blade, ligger tit i roden af en vindfælde eller en kvasbunke.Her får den fem til syv unger. To kuld om året er meget almindeligt.

FuFFF glglekekekekononoo gegegeMeMeMeMeed ddd enenenne ssssstøtøtøttørrrrrrrrrelelelele se ppppåååååå kukukukukukunnnnnnn nininnninin ccccccm.m.mm.m.mmm. eeeeeeerr r rr FuFuFuFuFuuFuFuglglglglglggg ekekekekekeeeekekekonononononongeegegegegegegeennnnnnnnnnnn EuEuEuEEEuEuEuEuEuE rorororororroo---paas mimmm ndddddstssss e fugl. DeDeDeeD t tttt erererererr eeeeeeen nnn tytytytyt pipipipiiskskskskskssk nnnnnnnålålålålååååleseseesessskokokokokokok vsvsvsvsvsvsvsv fufuffufufuf glglglglggglglglglglgg .M.M.MM.M.M.MMM.M.MMegeeegegeegegeegegetetetet alm.mm i skooooooovvvevv n båb de sommmmmmmmmmmmmememememememmmm r rrrr ogogogoggooggogoo vvvvvvininininninninii teteteteeter.r.r.rrrr IIIIIIsæsæsæsæsæææær rr r omomomomomomomommmmm vvvvvvininininininininnteteetetettererererennnkaakakakaan nn mamamamaamannnnnn sesss Fuggggleleleleleekokokkokok ngggggenenennen iiiii ssssssssssmåmåmåmmåmåmåmmåmåmmmm fl fl flfl okokokkokkekkekekekekkkekk .... TiTiTiit t tt påpåpåpåpåpåpåpåpååp gggggggggggggananananananananaaaaa skkksskskskkskskskks ee e ee tætætætætt t t ttthoohohohohooholdldldldldld, , høhøhøhøhøørerereesssss dedd n fi fififinenenenenen spæædeeeeeeeee kkkkkononononono tattt ktktktkttt ssssssssteteteteteteeeeeeemmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmme,e,ee,e,e,e,e,eee,ee, kkkkkkkkononononononooonoonststststssstanananaaanaa t tt tttiiiiii bebebebebebevævævævævægegegegegg lslslslsse e e e ee efefefefeffteteteteteteterr rr r føføføføføføf dededdedede. DeDeDeDeDet t t t t t erererereree iiiiiisæsæsæsæsæs rrrr r r ededededededddddddedededededdddddededdd krkrkkrkrkkrkopopopopopopoppppoppepepepepeppeer r r rr dedededededddededeeennnnnnnnnjajajajajajaaagtgtgttgttererererere oooooommmmm viviviviviviviv ntntntntntnterererererenenenenenen...

GæGæGæGæGæGæGæGæGæGæGæGæGæGæærdrdrddddddddddddrddddrdrrdddesesesesesseesesesmumumummmummummmmumm ttttttttttttteeeeDeDeDDDeDeDeDeDeDDeDeD nnnnnnnnnnnnnneee eeeeeeeee mmmmmmmmmmmeegegegegegegegegegegeggegeteetettetetttett lllllliliiiilii leleleelelelelleee ffffffffffuugugugugugugugu l på ti cmcmcmcmcmmmmmcmmm mmmmmmmmeddddededeededed dddddeneeeeeeeee uuuutrtrtrtrtrrrrroloolololoololo igigigiigigiggiggttttt t krkkrkkkrkkrk afafafafafafafafaff-tittt geeeege ssssssskikkkkkikkkkikikkk ngngngngngnggrrrereendndndndnnnnnnn e e e e e sasasasaasssssangngnggngngngngnggggg,,,,,,, ererererererererrr mmmmeget alm. ii dedededeededeede nnnnnnnnnororoororoorororoooo dsdsdsddsdsdsdsdsjæjæjææjæjæjæjæj lllllllanaannananananananannna d-d-d-d-ddddddddskskkeeeee sskskkkskskssskovovvvvvvo e.e. DDDDDDDDenenenenenene ooooooooooophphphphphhphhphhpholoooooolooo dedededededdedededeer r r rr r sssisisisisissisiggggggg ggg iiiiiiiii stststtstoroooroorororro e e ee ee eeeeeee dedededeededdeededddd leleee aaaaaaaf f f skskskskkkovovovovvovo eenenenee hhhhhhheleleleleleeeleleleleleeee ee eeeeårårårårårååråråå etetetetetet iiiigegegegegegennnnnnnnnnnemememememememeem... DeDeDeDeDeeDeDeDeDeDeeD nnnnnnnnnnn smmsmsmsmsmmmutututuu teteteteeeeeteet r r rr r rururuururuuuuundnnndnnnnndt t ttt påppåpåppåpåpåpåppppp sssssskokokokkoookokokokokookovbbvbvvbvvbvvvvbvbuununnnnnununnndededededeededeedededdd nnnnnn ogoogogogogggggogggg pppppppppppååååååååååååneneeeeeneeenedfdfddfdffdffddd alalalalala dndndndndddddddd e e ee trtrtrrrrræsæsæææææ tatatatataammmmmmmmerererererer,s,s,s,s,s,somomomomm eennnnn ananananaaana dedededededeededdd nnnnnnnn mmumummuumumumumummummumummmmm ss.s.s.s.s DDDDDDDDDDDDDDDDDetetteteettteteetetet eeeeeer rrr eenenenenenn aaaaff dededdededed ffffffå å ffufufufufufuuuuglglglglglgglglgggle,e,e,e,ee,ee,e,e,ee mmmmmmmmmananananananan kkkkkkkkkanananananannananannaa hhhhhhhhhhhøørørørøørøøøørøøøøørrreeeeeeee sysysysysysyssssys ngngngngngnnngnggggngngge e eee oomoooomoom vvvvvvviinininiinininnniniiinniiiii teteteteteteteteeterererererereren.n.n.n.nnnnn GGGGGGæræræræræræræræræræærærærrdededededededededededededeeee-----smmmmmmmmmmuutuuu teteennnnnnnnnn hahahahahahahaar r r dedededededededed tt tttttttt håhåhåhåhåhåhhåhååhårdrdrrdrdrdrdrdt ttttt iiiiiiiiiiiiii lalalalalalaangngngngngngnnn eeeeeeeee ogogogogogogoggg ssssssstrtrttttt eneneeenenenngegegegegege vvinininininintrtrtrtrtrt e,e,e,e,e,,, hhhhhhhvovovovovorr r r rr enenenenenenenenen ststtststststststtororooooro dddddelellleeel aaaaaf f fff bebbeebebbeeeebebeb stststtsstsstananananana dedededeen nn nnnnn gågågågågågåågågååg rrrr rr tititititititt l.l.ll.l.l.. BBBBBBBesesesesesessttatatatataatatatatatatandndndndndndndddndndddeneeneeeen kkkomomomomomommemeeemememem rrr rrr rr sisiiiig g g g g g dododododogg g ghuhuhuhuhuhuhuhh rtrtrttrtrtrtrrrtigigigigigiigigigi t t igigigigiggggiggggeneneenen,,,,,,,, efefeeeefefe teteteeteeeeteer r rrr babababaababarerrererreer ffffffå ååååå å årårårårårårå ....ReReReReRededddedededennnnnnnnnnn sosoosososososommmm mm ereee kkkkkugugugugugggugleleleleeelerururururururuuuuur ndndnddndddndnn oooogg g g gggg gg lalalalallalaal veveveveevv ttt tt afafafafaffff mmmmmmmmmmmososososoosoososo ooooooooooooog gg g g ggggg blblblblblblbblblblb adadadadaddadadadaddaa e,ee,e,e lililililiigggggggggggggggggg ererererer tttttitittt i rrrrrododododododenenenenennnne aaaaaaaaaaff f fffff enenenenennenenenn vvvvvvvvvinininininninnniiindfdfdfdfdfdd ælælællæælææælæ dededededededededdedd eeeeeellllllllllllllllllerererereree eeeeennnnn kvkvkvkvkvvkkvasasasasasassasbubububububububunknknknknknknknknkn e.e.e.e.e.eeeeHeHeHeHeHeHeHeHeHeHeHHeHeHeH rrrrrrrrrr fåfåfåfååfååfåfåfårrrrrrrr dededededeeed n n nn nn n fefefefefem titititiiitilllllll syysysysysysysyyvv v v v v vv unununnununnungegegeegegegegegeg r.r.rrrrr. TTTTTTTTo ooo ooooo ooooooo kukukukukukuukukukkkuuk ldldldldldlddddld ooooooom m mmm åråråråråråråråråååråå etetetetetetetet eeeeeeeeer r rr r rr r memememeememeemm gegegegegegegeggeeggg t tttttt tlalalalalalalmimimmimimmimmimimimiimm ndndnddddndndndndnddelellleelelelele iggigigigigiggigggttttttt

Kortet i folden viser placeringen af fugletårne, fugle-skjul og gode steder at se fugle fra. Fuglebeskyttelses-områder og fuglereservat er også vist.

Guidede ture om fugle se: www.udinaturen.dk www.dofnordsj.dk/kalender

Links:www.naturstyrelsen.dkwww. dof.dk

DuehøgMange af de nordsjællandske skove har en god stabil bestand af de almindeligste danske skovrovfugle, som Hvepsevåge, Musvåge, og ikke mindst Duehøgen.

I Gribskov fi ndes en fi n bestand af Duehøg på omkring 20 par. Det er især i februar/marts og første halvdel af april, man kan nyde synet af denne skovens sande mester i jagt på skovens fugle, især kragefugle, ja selv spurvehøge er bytte. Det holder deres antal nede inde i skoven, hvilket kommer småfuglearterne til gode. De får ikke røvet deres reder og unger af kragefugle og spurvehøge.Opholder man sig på en af skovens mange lysninger på denne årstid, kan man se og høre duehøgens territo-riefl ugt over området, eller høre dens vidtlydende kald kja-kjakja-kja inde fra skoven. Duehøgen er meget ter-ritoriehævdende og jager stort set alt væk fra området.Er man heldig, ser man Duehøgens evige jagt på bytte eller konkurrenter.

Skovens fugle Nordsjælland er karakteristisk ved sine store skovom-råder. Tisvilde Hegn har store områder med fyrreskov. Gribskov, der ligger mellem Arresø og Esrum Sø, har en del nåleskov i midten med løvskov omkring. Skovene Teglstrup Hegn og Horserød Hegn ved Gurre Sø har bl.a. gammel og urørt løvskov. Hertil kommer Store Dyrehave og mange mindre skove.Fra starten af 2000-tallet er der blevet genetableret mange vådområder i Gribskov. Det har været til gavn for en del fugle, som holder til ved moser og mindre vandhuller.

I vinterhalvåret er der relativt stille i skovene mht. fugle. Men visse år kommer store fl okke fra nord. De mest synlige er kvækerfi nkerne, somkan komme i tusindvis. Mindre synlige er Korsnæb og gråsiskener. Allerede i januar starter mejserne deres forårssang, men når dros-lerne og sangfuglene ankommer i april og maj genlyder skoven af sang det meste af døgnet. Gribskov er udpeget som fuglebeskyttelsesområde. Særligt beskyttede arter er: Hvepsevåge, Sortspætte, Rødrygget tornskade og Plettet rørvagtel.

Musvågen Musvågen er den almindeligste rovfugl i Nordsjælland. Alene i Gribskov er der ca. 70 par. Man kan møde den hvorsomhelst i skoven, dog især omkring åbne skov-enge og i skovbryn. Den sidder stille på en gren i den tætte skov, hvorfra den pludselig fl yver ned på skovbun-den og fanger en mus. Udover at leve meget af mus, fanger den også hugorm, stålorm, snog og til tider æder den mange regnorme. Dem går den rundt på afgræs-sede enge og snupper.Om foråret hører man dens mjavende skrig i skoven. Musvågen bygger en stor rede højt oppe i en bøg, gran eller lærk, som den genbruger i fl ere år. Den har fl yve-færdige unger fra midt i juni.

RavnNordsjælland har efterhånden fået opbygget en stor bestand af ravne.Ravnen er blevet en af de fugle man meget ofte hører og ser på en tur i skoven. Ravnen er blåsort og på størrelse med musvågen.Den har en alsidig kost, og lever en del af påkørte dyr fra jernbanen og de veje, der går gennem skoven. Den smæsker sig også gerne i larver især egeviklere. Sådan-ne spisekamre kan tiltrække store fl okke af ravne, op til 40-60 er set sådanne steder.Senvinter og tidligt forår høres deres rungende ”klong” og de ses parvis over skoven i fl otte akrobatiske fl yve-opvisninger.Ravnen yngler tidligt på året og gemmer gerne sin rede højt oppe i et stort grantræ. Omkring midten af maj har den fl yvefærdige unger.

Skovens rov- og kragefugle

alalalalaala mimimmimmimmmimimm ndndndndndnddddeleleleleleeleligigigigigiggt.tt.t.t.

Denne folder er lavet i samarbejde med Dansk Ornito-logisk Forenings lokalafdeling: DOF Nordsjælland med støtte fra Arbejdsmarkedets Feriefond.Illustrationer: Jens Overgaard ChristensenUdgivet i foråret 2011

GP-Tryk Svanemærket

Naturstyrelsen NordsjællandGillelejevej 2B, 3230 Græstedwww.naturstyrelsen.dk/nordsjaelland

DOF Nordsjælland