SO

SU

CA

RE

So

cia

l- og

sun

dh

ed

sassiste

nte

r

Naturfag2Henning Vinther RasmussenMette Nørregaard Christensen red.

Ny grundfagsbog til social- og sundhedsassistenter i Sosu Care-serien.

Naturfag 2 er skrevet af Henning Vinther Rasmussen, der er uddannet biolog og naturfagsunderviser på Social- og sundhedsskolen Fyn. Fagredaktøren er Mette Nørregaard, der også er uddannet biolog og naturfagsunderviser.sundhedsskolen Fyn. Fagredaktøren er Mette Nørregaard, der også er uddannet biolog og naturfagsunderviser.

Udkommer 12. april 2012

Naturfag 2Pris: 280,- kr.Sider: 280ISBN: 978-87-12-04703-2

På bogens hjemmeside, gad.dk/naturfag2, fi ndes supplerende materiale om bl.a. blod-typer – og ekstra øvelser. En onlinebog er tilknyttet Naturfag 2 – se første side i bogen.

Rigtig god fornøjelse med Naturfag 2.Mange hilsner

Vibeke SkovForlagsredaktør

KAPITEL 8. VÆSKER OG TRYK

102

Diastolisk blodtryk ved fødderne er 176 mmHg

Diastolisk blodtryk ved hjertet er 80 mmHg

Diastolisk blodtryk øverst i hovedet er 45 mmHg

Figur 8.1: Mælkekartonen fyldt med mælk er en passende model af et menneske fyldt med blod. Blodtrykket i ho vedet er mindre end nede i fødderne, fordi der står mere blod oven over blodet i fødderne end i hovedet.Hjertet modvirker i nogen grad denne forskel, så forskellen fra fødder til hoved er ikke så stor, som den ville være uden hjertet.

LæsevejledningKapitel 1 Hvad er naturfag?Kapitel 2 Energi og energibalanceKapitel 3 Energi til kroppenKapitel 4 Energien i levende organismerKapitel 5 Kroppen bruger energiKapitel 6 Varmetab og temperaturKapitel 7 Syre-base-balancenKapitel 8 Væsker og trykKapitel 9 Di� usion og osmoseKapitel 10 NervesystemetKapitel 11 LydKapitel 12 LysKapitel 13 MikroorganismerKapitel 14 Fysikken ved forfl ytningerKapitel 15 MedicinKapitel 16 KoncentrationKapitel 17 TillægStikord

KAPITEL 1. HVAD ER NATURFAG?

16

MetodeHer beskriver man så præcist som muligt, hvad man har gjort, og også gerne hvorfor. Opstilling af eksperimentet beskrives. Man forklarer, hvad man har målt – og hvordan. En udenforstående læser skal kunne forstå, hvad der er foregået.

ResultaterI dette afsnit skal der være en tabel med tallene fra eksperimentet, eventuelt med usikkerheden (måleunøjagtigheden) angivet sådan: 35 ± 1 °C.

Desuden laver man en figur ud fra tallene i tabellen. Det kan være en kurve i et koordinatsystem (x-y-diagram, se figur 1.3). På x-aksen er der en skala for de tal, man selv har bestemt. Y-aksen er altid skala for de tal, der kommer ud af eksperimentet.

Man indsætter nu punkter ved at gå hen ad x-aksen til et af de tal, man selv har bestemt (en x-værdi). Derfra går man opad, indtil man når det tal på y-aksen, som svarer til det resultat, man har for denne x-værdi. Til sidst tegner man en kurve gen-nem punkterne (en graf).

I eksperimenter med flere uafhængige forsøg kan man lave søjlediagrammer. Hvis man har talt bakterier på hænderne før og efter håndvask, kan resultatet se ud som i figur 1.4.

Kurver og søjlediagrammer kan laves ved hjælp af regneark på computer (fx Excel eller OpenOffice). Husk, at it-kompetencer også er en del af naturfag.

KonklusionEn konklusion er et kort og begrundet svar på, om hypotesen holder eller ej. Man konkluderer ud fra ens egne resultater, dvs. ud fra kurven eller søjlediagrammet.

DiskussionI dette afsnit forklarer man, hvorfor resultatet ser ud, som det gør. Det vil ofte betyde, at man skal forklare en kurves forløb:

Figur 1.4: Man bruger søjlediagrammer til resultater, der ikke

kan sættes ind på en skala.

0

0 20

x-akse: Temperatur (°C)

x-y-diagram

y-ak

se: A

ntal

bob

ler

40 60

20

40

60

0

Før

x-akse: Temperatur (°C)

Søjlediagram

Anta

l bak

terie

r

Efter

50

100

150

200

250

Figur 1.3: Man bruger x-y-diagrammer til resultater, hvor man har

varieret værdier på en skala (x-aksen) – fx temperaturskalaen.

KAPITEL 1. HVAD ER NATURFAG?

15

vandbadet er forskellig i de forskellige opstillinger. Så tæller vi antallet af bobler pr. minut i gærrørene.

Når gærcellerne optager sukkeret og forbrænder det, vil de udskille kuldioxid – ligesom når mennesker forbrænder næringsstoffer. Kuldioxid er en luftart, der bobler op af gærblandingen og presses op gennem gærrøret som bobler. Jo mere kuldioxid, desto flere bobler vil man se. Ifølge vores hypotese forventer vi altså at se flere bob-ler, jo højere temperaturen er.

Så er forsøget færdigt, og vi er parat til at skrive rapport.

Rapportskrivning

Formålet med at skrive en rapport om et eksperiment er, at andre kan forstå, hvad vi har fundet ud af. En rapport skal som hovedregel altid indeholde følgende fem afsnit:

FormålFormålet med et forsøg vil som regel være at afprøve, om en hypotese holder eller ej.

Hvis man har en hypotese – altså et gæt på, hvordan sammenhængen er – så skriver man den til sidst i formålsafsnittet.

Figur 1.2: Forsøgsopstilling til gærforsøg.

Gærrør med vand

Gummiprop

Termometer

Kolbe med vand, gær og sukker

Vandbad

Rapport

65

KAPITEL 5. KROPPEN BRUGER ENERGI

ØVELSE

sammenlign statisk og dynamisk muskelarbejde

Lav opstillingen, som I ser i figur 5.4. Kraftmålerens krog skal være ca. 2 cm over bordet.

statisk muskelarbejdeHold med lillefingeren krogen ned mod bordet.Tag tid på, hvor længe du kan. Det er musklens ”udholdenhed”, der måles på. Derfor er det vigtigt, at man holder på krogen med fingerspidsen – ikke med leddet.

Dynamisk muskelarbejdeHold med lillefingeren krogen ned mod bordet.Bevæg lillefingeren op og ned med krogen.Tag tid på, hvor længe du kan. Husk at holde med fingerspidsen og ikke med leddet.

Sammenlign med resultatet fra statisk muskelarbejde.

Figur 5.4: Forsøgsopstilling til

øvelsen Sammenlign statisk og

dynamisk muskelarbejde.

Bogen lægger op til træning af elevens naturfaglige kompe-

tencer via masser af øvelser, opgaver og eksperimenter.

Eksperimenterne er tilrettelagt, så eleverne kan måle data, som

de indsamler og arbejder videre med, eventuelt i elektroniske

regneark. Eksperimenterne står fremhævet i bogen. De er vist

med et foto af forsøgsopstillingen, så de er nemme at gå til.

Bogens opbygning

Bogens kapitel 1 er en introduktion til naturfaglig tænkning og arbejdsmåde. Kapitel 2-5 handler om energi, hvor omdrejningspunkerne er ernæring og fysisk aktivitet.Kapitel 6-12 omhandler emner, der giver baggrundsforklaringer på menneskets fysiologi: Varmetab, pH, væsker og tryk, diffusion og osmose samt emner, der knytter sig til nervesystemet og sanserne. Kapitel 13 er om mikroorganismer som baggrundsviden for arbejdet med hygiejne. Kapitel 14 omhandler fysikken bag forflytningsteknik. Kapitel 15 og 16 handler om beregninger i forbindelse med medicin og koncen tration. Kapitel 17 er et tillæg til opslag. Det er tænkt som et supplement med naturfaglig viden, som er en forudsætning for at forstå de øvrige kapitler. Det drejer sig om elementær kemi og nogle mate-matiske begreber.

Naturfag 2 indeholder emner, der er relevante i assistent-uddannelsen.

Opbygningen af kapitlerne i Naturfag 2

adskiller sig fra bøgerne til områdefagene.

I stedet for cases og refl eksionsrum er

der opgaver og eksperimenter undervejs.

Bogen er rigt illustreret med fi gurer, fotos,

kurver og tabeller, der understøtter for-

klaringerne i teksten. Modellerne er vigtige

i en naturfagsbog, og eleverne skal derfor

også selv arbejde med modeller.

I kapitel 1 viser for-fatteren et eksempel på, hvordan man dokumenterer ved at skrive en natur-faglig rapport.

Eksempler på bogens mangelærerige illustrationer.

Bogens opbygning

Eksempler på bogens mangelærerige illustrationer.

146

KAPITEL 10. NERVESYSTEMET

Figur 10.9: De to hjernehalvdele

har forskellige funktioner, men er

dybt afhængige af hinanden. Inspi-

reret af artikel fra www.bakkedal.dk.

Venstre hjernehalvdel

Detalje, nøjagtighed.

Talesprog (ord), rutiner.

En sans ad gangen.

Nøjagtige hukommelsesspor.

Højre hjernehalvdel

Helhed, overblik.

Rim og remser, sprogmelodi.

Hurtig, kreativ.

Nye opgaver.

Flere sanser ad gangen.

Skitseagtige hukommelsesspor

146

124

KAPITEL 9. DIFFUSION OG OSMOSE

Det parakapillære kredsløbDet hydrostatiske tryk (se s. 106) i blodet (blodtrykket) presser vand ud af kapil-lærerne. Det kolloidosmotiske tryk presser det tilbage igen. Men hvordan kan væske samtidig presses både den ene og den anden vej? Forklaringen er, at der er en vis konkurrence mellem de to tryk. Nogle steder vinder det hydrostatiske tryk – andre steder vinder det kolloidosmotiske tryk. Dette er forklaret i figur 9.10 og 9.11.

Arterie

Tryk

Arterioler Kapillærer VeneVenoler

Arterioler

Blodtryk

Kolloidosmotisk tryk

15

25

35

Tryk (mmHg)

Venoler

Arterie

Vene

ArteriolerVenoler

Kapillærer

Fra arteriole

Væv

Væv

(H2O) (C6H12O6) (O2) (H2O)(CO2)

Affaldsstof

AminosyreVand Glukose Oxygen Vand Kuldioxid

Filtrationstryk + 15 mmHgVæske presses ud af kapillærer

Filtrationstryk – 15 mmHgVæske suges ind i kapillærer

Figur 9.10: I den arterielle ende af vævet er det det hydrostatiske tryk (blodtrykket), der vinder. I den venøse ende er det det kolloidosmotiske tryk, der vinder.

Figur 9.11: I den arterielle ende presses vand fra blodet til vævet, fordi filtrationstrykket er positivt. I den venøse ende presses vand fra vævet til blodet, fordi filtrationstrykket er negativt.