LUP  S o c i a l -­‐   o g   S u n d h e d s s k o l e n   i   S i l k e b o r g  

Lokal  undervisningsplan  Social-­‐  og  sundhedsuddannelserne  

Trin  1  og  Trin  2                

Juli  2015  

Side 2 af 66

Indholdsfortegnelse 1.   Generelt  om  Social-­‐  og  Sundhedsskolen  i  Silkeborg   6  1.1  Praktiske  oplysninger  om  Social  og  Sundhedsskolen  i  Silkeborg   8  Skolens  organisering   8  Medarbejderkompetencer   9  Skolens  udbud  af  uddannelser   9  Elever  med  dansk  som  andetsprog   10  Fastholdelse  og  øget  gennemførsel   11  

1.2  Skolens  pædagogiske  og  didaktiske  grundlag   13  Teoretisk  faglighed   13  Forpligtende  fællesskab   13  Didaktik   13  Mod  og  engagement:  ”Vi  siger  ja,  førend  vi  siger  nej”   14  En  international  vinkel   14  Trivsel   15  Dogmer  for  undervisningen   15  

1.3  Overordnede  bestemmelser  om  kompetencevurdering  og  godskrivninger   16  Den  personlige  uddannelsesplan   16  Uddannelsesbog   17  Godskrivning   17  Godskrivning  for  fag   18  Grundfag  på  niveau  F   18  Grundfag  på  niveau  E,  D  og  C   18  Overførsel  af  karakterer  til  beviser  på  grundlag  af  godskrivning   19  

1.4  Den  overordnede  bedømmelsesplan   20  Bedømmelse   20  Løbende  bedømmelse  (formativ)   20  Afsluttende  bedømmelse  (summativ)   20  Skolevejledning   21  Afsluttende  bedømmelse   21  Praktikerklæring  for  hovedforløbene   22  Afsluttende  praktikerklæring  for  hovedforløbene   22  Grundforløbsbevis   23  Erklæring  om  deltagelse  i  undervisning  på  grundforløbet   24  Skolebevis  for  hovedforløb   24  Uddannelsesbevis  for  hovedforløbene  til  social-­‐  og  sundhedsuddannelsen  trin  1  og  2  og  den  pædagogiske  assistentuddannelse   24  

1.5  Generelle  prøvebestemmelser   25  Prøver   25  Udtrækning  af  fag   25  Omprøve   26  Sygeprøve   26  Prøveformer   26  Lodtrækning   26  Prøveafholdelse   27  Prøver  afholdes  på  dansk   27  Prøver  på  særlige  vilkår   28  Bortvisning  fra  prøve   28  Censur   29  Inhabilitet   30  Særlig  censur   31  Bedømmelse  ved  prøver   31  

Side 3 af 66

Hvis  skolen  selv  er  årsag  til  fejl  og  mangler  ved  en  prøve   32  Eksamensprodukter   32  Prøver  afholdt  på  anden  lokalitet   32  

1.6  Klager   33  Ad  1  Klager  over  pædagogiske  anliggender   33  Ad  2  Klager  over  afgørelser  truffet  af  skolen   33  Ad  3  Klager  over  prøver   34  

2.   Generelt  om  social  og  sundhedsuddannelserne   36  2.1  SOSU  uddannelsen   36  Uddannelsens  opbygning:   36  

2.2  Praktiske  oplysninger   37  2.3  Undervisning  på  hovedforløbene   38  Kompetencemålene  for  hovedforløbet  på  SOSU  uddannelsen   39  

2.  4.  Pædagogiske  og  didaktiske  overvejelser   40  2.5  Praktikuddannelsen   41  Praktik  i  udlandet   42  2.5.1  Mål  for  praktikken   42  

2.6  Regler  for  optagelse  på  social  og  sundhedsuddannelserne   44  Optagelse  på  uddannelsen  Trin  1   44  Optagelse  på  uddannelsen  Trin  2   44  Afkortet  praktikuddannelse:   45  

2.7  Bedømmelsesplan  og  prøvebestemmelser   45  Løbende  evalueringer   45  Skolevejledninger   45  Standpunktsbedømmelse   45  Praktikerklæringer   46  Afsluttende  prøve   46  

2.8  Generelle  prøvebestemmelser  for  hoveduddannelserne   46  Prøver   46  Principper  for  indstilling  til  prøve  i  område-­‐  eller  grundfag   47  Principper  for  indstilling  til  den  afsluttende  prøve   47  Eksamensregler   47  

2.9.  Overgangsordninger   48  3.   Lokal  undervisningsplan  –  Social-­‐  og  sundhedsuddannelsen  trin  1   49  

Modul  1  –  skoleperiode  1   49  Modul  2    -­‐  skoleperiode  2   49  Modul  3  –  skoleperiode  3   50  

Læringselementer  i  skoleperiode  1   50  Introduktion   50  Social  og  sundhedssektoren   50  Pleje  og  dokumentation   51  Psykologi  og  dokumentation   51  Rehabilitering  og  social-­‐  og  sundhedsfaglig  indsats   51  Arbejdsmiljø  og  ergonomi   51  Dansk   51  Naturfag   51  Engelsk   52  Valgfag   52  Fag  i  stedet  for  dansk  –  ældrepædagogik   52  Fag  i  stedet  for  engelsk  –  konflikthåndtering   52  Mangfoldighedens  dag   Fejl!  Bogmærke  er  ikke  defineret.  Flerfaglig  opgave   52  Tværfaglig  caseopgave   52  

Side 4 af 66

Læringsmiljø   53  Evaluering   53  

Læringselementer  i  skoleperiode  2   53  Social  og  sundhedssektoren   53  Pleje  og  dokumentation   53  Psykologi  og  kommunikation   53  Rehabilitering  og  social  og  sundhedsfaglig  indsats   54  Dansk   54  Naturfag   54  Engelsk   Fejl!  Bogmærke  er  ikke  defineret.  Kulturmødet  i  stedet  for  dansk   54  Socialpædagogik  i  stedet  for  engelsk   Fejl!  Bogmærke  er  ikke  defineret.  Tværfaglig  caseopgave   54  Læringsmiljø   54  Evaluering   55  Førstehjælp   52  Brandbekæmpelse   55  Afsluttende  prøve   55  Læringsmiljø   55  Evaluering   55  

4.   Lokal  undervisningsplan  –  Social-­‐  og  sundhedsuddannelsen  trin  2   56  Læringsaktivitet:  Somatik  -­‐  Skoleperiode  1  -­‐  16  uger   56  Læringselementer   56  Koordinering,  kvalitetssikring  og  dokumentation   56  Somatisk  sygdomslære  og  farmakologi   57  Sygepleje   57  Forebyggelse  og  rehabilitering   57  Sundhedspædagogik  og  kommunikation   58  Dansk   58  Naturfag   58  Engelsk   58  Andet  fag  end  engelsk:  Den  opererede  borger/patient   59  Andet  fag  end  engelsk:  Innovation   59  Valgfag   59  Mangfoldighedsdag   59  Læringsmiljø   59  Evaluering   59  

Læringsaktivitet:  Psykiatri  -­‐  Skoleperiode  2  -­‐7  uger   60  Læringselementer   60  Koordinering,  kvalitetssikring  og  dokumentation   60  Psykiatrisk  sygdomslære  og  farmakologi   60  Sygepleje   61  Forebyggelse  og  rehabilitering   61  Sundhedspædagogik  og  kommunikation   61  Dansk   61  Naturfag   61  Velfærdsteknologi  2   62  Ledelse  og  organisation   62  Læringsmiljø   62  Evaluering   62  

Læringsaktivitet:    Det  primærkommunale  område  -­‐  Skoleperiode    3-­‐  5  uger   62  Læringselementer   63  Koordinering,  kvalitetssikring  og  kommunikation   63  

Side 5 af 66

Psykiatrisk  sygdomslære  og  farmakologi   63  Somatisk  sygdomslære  og  farmakologi   63  Sygepleje   64  Sundhedspædagogik  og  kommunikation   64  Forebyggelse  og  rehabilitering   64  Palliation  2   64  Rehabilitering  2   65  Dansk   65  Naturfag   65  Læringsmiljø   65  Evaluering   65  

Læringsaktivitet:  Afslutning  af  uddannelsen  –  skoleperiode  4  -­‐  4  uger   65  Læringselementer   66  Fællestimer   66  

   

Side 6 af 66

1. Generelt  om  Social-­‐  og  Sundhedsskolen  i  Silkeborg    

Indledning

Den lokale undervisningsplan (LUP) beskriver uddannelsesmulighederne på Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg for den erhvervsfaglige fællesindgang ”Sundhed, omsorg og pædagogik”.

Formålet med den lokale undervisningsplan er at omsætte de overordnede lovgivningsmæssige rammer for uddannelsen til lokale forhold, skabe et overblik og informere om uddannelsens indhold, struktur og pædagogiske og didaktiske grundlag.

Skolen har et lokalt uddannelsesudvalg (LUU) med en paritetisk sammensætning jf. erhvervsskoleloven. Udvalget består af repræsentanter fra arbejdsgiver, arbejdstager og skolens undervisere og elever. Det lokale uddannelsesudvalgs opgaver er at rådgive skolen i uddannelsesspørgsmål og at medvirke til udarbejdelsen af LUP.

LUP er et fælles arbejdsredskab for elever, undervisere, praktiksteder, ledelse og lokale uddannelsesudvalg. Den lokale undervisningsplan er opbygget i 3 afsnit:

1. Generel information om skolen 2. Generel information om uddannelserne 3. Elevrettet beskrivelse af de udbudte læringsaktiviteter

LUP for uddannelserne på Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg er udarbejdet med henvisning til følgende love, bekendtgørelser og vejledninger:

• Lov om erhvervsuddannelser, LBK nr.171 af 2/03/2011. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=135656

• Bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser BEK nr.1514 af 15/12/2010 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=134929

• Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed, omsorg og pædagogik, BEK nr.816 af 20/07/2012. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=142890

• Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen af 2. oktober 2012 http://www.passinfo.dk/PASS-for-professionelle/Lovstof/Uddannelsesordninger

• Uddannelsesordning for uddannelsen til pædagogisk assistent af 1. juli 2011 http://www.passinfo.dk/PASS-for-professionelle/Lovstof/Uddannelsesordninger

• Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. BEK nr.863 af 16/08/2011 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=143156

• Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. BEK nr.262 af 20/03/2007 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25308

• Bekendtgørelse om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne, BEK nr.1272 af 16/11/2010 https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=132935

• Vejledning om registrering af godskrivning (merit) i grundfag i erhvervsuddannelserne (Januar 2011) http://www.uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/Erhvervsuddannelser/Adgang-og-eksamen-paa-erhvervsuddannelser/~/media/UVM/Filer/Udd/Erhverv/PDF11/110127_vejl_godskrivning_eud.ashx

• Bekendtgørelse om merit nr. 539 af 19/06/96 (§1, § 2, § 3, § 4 og § 5). https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=81760

Side 7 af 66

• Notat om de forvaltningsretslige inhabilitetsregler i forhold til karaktergivning http://www.uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/Gymnasiale-uddannelser/~/media/UVM/Filer/Udd/Gym/PDF08/Eksamen/080924_notat_inhabilitet.ashx

• Bekendtgørelse om specialpædagogisk støtte under erhvervsuddannelse BEK nr 1030 af 15/12/1993 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=73873

• PASS http://www.passinfo.dk/PASS-for-professionelle/

   

Side 8 af 66

1.1  Praktiske  oplysninger  om  Social  og  Sundhedsskolen  i  Silkeborg  

Skolens aktiviteter er fordelt på skolen i Silkeborg og en afdeling i Skanderborg. Skolen har følgende adresser:

Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Høgevej 4, 8600 Silkeborg Tlf.: 86 80 47 55

Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg (Skanderborg-Odder Uddannelsescenter) Højvangens Torv 2, 8660 Skanderborg Tlf.: 86 80 47 55

sosu@sosusilkeborg.dk www.sosusilkeborg.dk

Skolen samarbejder med Favrskov, Silkeborg og Skanderborg kommuner, Hospitalsenheden Viborg/Silkeborg i Region Midt, som er arbejdsgivere og ansættende myndighed for de elever, der går på hovedforløb på skolen.

Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg er beliggende i centrum af Region Midt og har ca. 75 ansatte og ca. 500 årselever. Skolens bygninger ligger centralt og naturskønt med nem adgang til offentlige transportmidler, natur og alternative udfoldelses- og læringsmuligheder.

Skolens bygninger i Silkeborg er fra 1960erne og i god stand. Det gode skolemiljø prioriteres højt, og der foretages løbende renovering og ombygning af skolens lokaler. Skolen er indrettet, så der er plads til både unge og voksne elever, og der lægges vægt på, at indretningen skaber inspirerende og fleksible rammer for læring.

Social- og Sundhedsskolens afdeling i Skanderborg på Skanderborg-Odder Uddannelsescenter indgår i et moderne campusmiljø sammen med flere andre ungdomsuddannelser. Eleverne på afdelingen i Skanderborg har mulighed for at være en del af et ungdomsmiljø, og har samtidig mulighed for at opleve det uddannelsesmæssige fællesskab som social- og sundhedsskolen tilbyder, idet Social- og Sundhedsskolens lokaler ligger i tilknytning til hinanden og fremstår som en enhed på skolen.

Skolens  organisering  Skolen er en selvejende institution med egen bestyrelse. Skolens øverste ledelse består af en direktør, en vicedirektør, en uddannelseschef og en administrationschef. Skolen finansieres via et taxametersystem. Finansieringen er reguleret af statens takster og antallet af elever, der indskrevet og gennemfører uddannelse på skolen. Skolens er opdelt i 4 uddannelsesafdelinger, hvoraf 3 afdelinger varetager undervisning af skolens ordinære uddannelser. Den 4. afdeling er en afdeling for kursus og efteruddannelse. Der er en afdelingsleder for hver af de 3 afdelinger for de ordinære uddannelser. Skolen har et velfungerende elevråd med repræsentanter for alle uddannelser. Elevrådet mødes hver måned. Undervisere på skolen i Silkeborg er organiseret i teams, der varetager undervisningen for 1-2 uddannelser. Afdelingen i Skanderborg består af et team af undervisere, som underviser på 1-3 uddannelser.

Side 9 af 66

Medarbejderkompetencer  Skolens undervisere er fagprofessionelle med en mellemlang eller lang videregående uddannelse fra forskellige fagområder, bl.a. social- og sundhedsområdet og det pædagogiske område. På Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg prioriteres kompetenceudvikling og de erhvervspædagogiske kompetencer meget højt, og alle undervisere har eller er i gang med en erhvervspædagogisk diplomuddannelse eller har tilsvarende erhvervspædagogiske kompetencer. En del undervisere har, eller er i gang med, en masteruddannelse inden for et fagligt eller pædagogisk relevant område. Skolens uddannelsesvejledning, der indgår i skolens fastholdelsesarbejde, varetages af 3 vejledere, som alle har gennemført diplomuddannelsen i uddannelses- og erhvervsvejledning, eller har dokumenteret et tilsvarende vejledningsfagligt kompetenceniveau ved en realkompetencevurdering.

Skolens 3 elevsupervisorer har efteruddannelse inden for kognitiv terapi, coaching og psykologi, og de modtager løbende supervision af praktiserende psykologer. Skolens bibliotekar, praktikkoordinator, it-medarbejder og PiU-koordinator følger løbende udviklingen inden for deres fag- og ansvarsområder og deltager i relevante kurser og netværk. Medarbejdere fra alle skolens afdelinger og funktioner har deltaget i tværfaglige, interne kurser om bl.a. girafsprog og innovation. Skolens øverste ledelse har alle masteruddannelse inden for ledelse eller administration, og den pædagogiske ledelse har relevant pædagogisk uddannelse og videreuddannelse inden for pædagogisk ledelse.

Skolens  udbud  af  uddannelser  Skolen udbyder følgende uddannelser indenfor den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed, omsorg og pædagogik:

• Grundforløb (GF) • Social- og sundhedshjælperuddannelsen (SOSU trin 1) • Social- og sundhedsassistentuddannelsen (specialet, SOSU trin 2) • Pædagogisk assistentuddannelsen (specialet, PAU)

Grundforløbet er et tilbud til alle, der har opfyldt undervisningspligten, og som ønsker at påbegynde et hovedforløb som social- og sundhedsassistent (trin1 eller 2) eller pædagogisk assistent.

Tilmelding til grundforløbet sker via www.optagelse.dk eller ved at sende en ansøgning til skolen. Adgang i umiddelbar forlængelse af 9. eller 10. klasse forudsætter dog, at eleven er uddannelsesparat, dvs. har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at gennemføre en erhvervsuddannelse.

For at påbegynde et hovedforløb som social- og sundhedsassistent (trin1 eller 2) eller hovedforløb som pædagogisk assistent skal grundforløbselever ansøge om at blive optaget på skolen. Social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse er dimensionerede. Det betyder, at regionsrådet og kommunalbestyrelserne i en region skal stille praktikpladser til rådighed for de institutioner, der er godkendt til at udbyde social- og sundhedsuddannelsen og/eller den pædagogiske assistentuddannelse i regionen. Undervisnings Ministeriet melder én gang årligt en institutionsfordelt dimensionering ud til skolerne. Regioner og kommuner aftaler indbyrdes, hvordan dimensioneringen fordeles mellem dem. Denne fordeling offentliggøres på de Regionale Kontakt Råds (KKR's) hjemmesider.

Side 10 af 66

Private virksomheder, der har indgået en udliciteringsaftale om at varetage pleje- og omsorgsopgaver for en kommune, kan også have en aftale vedr. uddannelse af social- og sundhedselever.

På Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg optages der årligt ca. 190 social- og sundhedshjælperelever (trin 1), ca. 90 social- og sundhedsassistentelever (trin 2) og ca. 50 pædagogisk assistentelever. Hovedforløbene veksler mellem skole- og praktikperioder. Undervisningen skal tage hensyn til den enkelte elevs faglige og personlige forudsætninger for at lære. I løbet af et uddannelsesforløb skal eleven møde forskellige undervisnings- og arbejdsformer, der fremmer lysten og evnen til fortsat læring i et livslangt perspektiv. Skoleundervisningen gennemføres for den enkelte elev som fuldtidsundervisning, og elevens arbejde skal være af et omfang svarende til arbejdstiden (37 timer) for en fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet.

Elever, der optages på et hovedforløb indgår en uddannelsesaftale med en kommune eller Region Midt, og eleven er dermed sikret en praktikplads og modtager elevløn. Ansøgning om optag til hovedforløb skal sendes til skolen.

Social- og Sundhedsuddannelsen består af 2 trin og varer 2 år og 10 måneder.

• Trin 1: Social- og sundhedshjælper uddannelsen, som varer 1 år og 2 måneder • Trin 2: Social- og Sundhedsassistent uddannelsen, som varer 1 år og 8 måneder

Pædagogisk assistent uddannelsen varer 2 år og 3 måneder.

Læs mere om uddannelserne på: http://www.passinfo.dk/PASS-for-professionelle/For-udvalg/uddannelserne

Elever  med  dansk  som  andetsprog  Alle ansøgere med dansk som andetsprog indkaldes før optagelse til samtale og kompetencevurdering. Det er nødvendigt med en opholdstilladelse og tilstrækkelige danskkundskaber for at kunne påbegynde uddannelse. For udenlandske statsborgere gælder særlige bestemmelser om opholds- og arbejdstilladelse i forhold til at søge optagelse på hovedforløbene. Skolen indgår i et tæt samarbejde med Sprogcenter Midt og Jobcenter om vejledning og optag af ansøgere og elever med dansk som andetsprog.

For at blive optaget på grundforløbet kræves det, at eleven har gennemført alle moduler på Danskprøve 2. Ansøgere med dansk som andetsprog indkaldes før optagelse til samtale med uddannelsesvejleder, læsevejleder og kontaktlærer. Såfremt ansøgeren ikke har gennemført alle moduler på Danskprøve 2 vurderer skolens uddannelsesvejleder, læsevejleder og kontaktlærer om eleven har realkompetencer svarende til danskprøve 2, i så fald kan skolen vurdere, at eleven har de nødvendige forudsætninger for at kunne påbegynde grundforløbet.

For at blive optaget på hovedforløbet kræves det, at eleven har gennemført alle moduler på Danskprøve 2 eller 3 og har mindst 6 måneders erhvervserfaring. Ansøgere med dansk som andetsprog indkaldes før optag til samtale med uddannelsesvejleder og læsevejleder. Såfremt ansøgeren ikke har gennemført alle moduler på Danskprøve 2 eller 3 vurderer skolens uddannelsesvejleder og læsevejleder om eleven har realkompetencer svarende til danskprøve 2 eller 3, i så fald kan skolen vurdere, at eleven har de nødvendige forudsætninger for at kunne påbegynde hovedforløbet.

Side 11 af 66

Fastholdelse  og  øget  gennemførsel    Skolen udarbejder hvert år en handleplan for øget gennemførsel. Det er skolens ledelse, der i samarbejde med ansatte i centrale funktioner og undervisere beskriver, hvilke indsatsområder der skal arbejdes med det kommende år. Skolens handleplan for øget gennemførsel kan ses på skolens hjemmeside. http://www.sosusilkeborg.dk/om-sosu-silkeborg/strategi-og-handleplan.html

Skolens fastholdelsesarbejde varetages af alle medarbejdere, men uddannelsesvejledere, kontaktlærere, elevsupervisorer, læsevejledere, fastholdelseskoordinatorer og social koordinator har fastholdelsesarbejdet som deres primære opgave. Fastholdelsesarbejdet sker i samarbejde med relevante interne og eksterne aktører, og i tæt samarbejde med ansættende myndighed, ledelse og administration.

Skolen stiller kontaktlærere til rådighed for alle elever, og skolen tilbyder social, personlig eller psykologisk rådgivning til de elever, der har behov for det. Skolen har et korps af frivillige, ulønnede mentorer, som er til rådighed for de elever, der har behov for støtte og vejledning fra erfarne og ressourcestærke kontaktpersoner for at kunne gennemføre et påbegyndt uddannelsesforløb.

Til elever, der har behov for styrkede læsekompetencer for at kunne gennemføre et påbegyndt uddannelsesforløb, tilbyder skolen støtte og vejledning til faglig læsning. Skolen fastsætter rammer for denne læsevejledning i skolens handleplan for læsevejledning, der kan ses på skolens hjemmeside. http://www.sosusilkeborg.dk/om-sosu-silkeborg/strategi-og-handleplan.html

Skolen ønsker at give eleverne den optimale faglige og personlige støtte og opmærksomhed, og skolen ønsker at have et varieret tilbud af støttemuligheder, som kan bidrage til, at så mange elever som muligt gennemfører uddannelsen. Følgende tiltag (i uprioriteret rækkefølge) og funktioner udgør skolens fastholdelsesarbejde:

• Kontaktlærerordning • Praktikkoordinering og praktikbesøg • Uddannelsesvejledning • Elevsupervision • Psykologbistand • Mentorstøtte • Lektiehjælp • Gratis morgenmad (kun GF) • Gratis studietur (kun GF) • Sociale arrangementer og social koordinator • Garantiskolesamarbejdet • Læsevejledning

Skolen har 3 uddannelsesvejledere, som tilbyder vejledning før og under uddannelsen.

I samarbejde med UU, Jobcenter eller uddannelsesansvarlige fra kommuner og region optager uddannelsesvejlederne skolens elever og udarbejder en personlig uddannelsesplan. Vejlederne rådgiver mht. godskrivning og ændring af uddannelsesplanen.

Skolens uddannelsesvejledere har et tæt samarbejde med UU, Produktionsskolen i Hørning og Silkeborg Produktionshøjskole om fastholdelse af frafaldstruede unge. Som en del af fastholdelsesarbejdet indgås aftaler om at tage dele af en grundforløbspakke på en produktionsskole.

De 3 vejledningsfunktioner fordeler sig således:

• En vejleder for GF og PAU i Silkeborg

Side 12 af 66

• En vejleder for GF med dansk som andetsprog og SOSU trin 1 og 2 i Silkeborg • En vejleder for GF, PAU og SOSU trin 1 i Skanderborg

Skolen har 3 elevsupervisorer, som tilbyder samtaler om vanskelige forhold eller personlige emner eller hvis der er behov for hjælp til at kontakte kommune, sagsbehandler, læge, psykolog eller andre instanser. Elevsupervisoren kan i særlige tilfælde henvise til samtaler med en psykolog.

De 3 supervisionsfunktioner fordeler sig således:

• En elevsupervisor for GF og PAU i Silkeborg • En elevsupervisor for SOSU trin 1 og 2 i Silkeborg (mentoransvarlig) • En elevsupervisor for GF, PAU, SOSU trin 1 i Skanderborg (mentoransvarlig)

Skolen tilbyder mentorer til elever, der har brug for personlig sparring og kontakt. Mentorerne er frivillige og ulønnede, og er ikke ansat på skolen. Kontakt til en mentor formidles af elevsupervisorerne. Der er 2 af elevsupervisorerne, der har til opgave at rekruttere og uddanne mentorer og holde løbende kontakt med disse.

Skolen har 4 læsevejledere, som støtter elever med læse- eller skrivevanskeligheder. Der mulighed for at blive testet eller for at hjælpemidler, der kan gøre det muligt at gennemføre uddannelsen. Det kan fx være lydbøger, it-programmer eller ekstra forberedelsestid til prøverne. For elever, der kan dokumentere ordblindhed, kan der bl.a. søges om at få stillet en bærbar pc (it-rygsæk) til rådighed. De 4 læsevejlederfunktioner fordeler sig således:

• To læsevejleder for GF, PAU og SOSU trin 1 og 2 i Silkeborg • To læsevejleder for GF, PAU og SOSU trin 1 i Skanderborg

Skolen arbejder målrettet på at styrke læsevejledningen i forhold til både elever, praktikvejledere og undervisere. Skolen samarbejder med Sprogcenter Midt og VUC om elever med dansk som andetsprog.

Skolen har en social koordinator. Den sociale koordinators opgave er at styrke det forpligtende fællesskab gennem frivillige eller obligatoriske aktiviteter for eleverne, så de gennem oplevelser, netværk og sociale relationer får flere personlige, sociale og faglige kompetencer, og på den måde de får større tilknytning til skolen og uddannelsen. Aktiviteterne skal tilrettelægges, så eleven indgår i fælles oplevelser eller selv afprøver og udfører tingene i praksis i fællesskab med andre.

Skolen har også en fastholdelseskoordinator der arbejder primært med tidlig indsats over for elever med meget fravær.

I fastholdelsesarbejdet indgår også samtaler med elever, der har svært ved at nå målene for uddannelsen eller ikke lever op til de forventede forpligtelser for sin ansættelse. Her vil der blive taget initiativ til en samtale eller en helhedsevaluering afhængig af de udfordringer eller problemer eleven har. Ved en helhedsevaluering vil ansættende myndighed, skole og elev sætte sig sammen for at lave aftale om elevens fremtidige uddannelsesforløb eller afslutning af dette. Dette er nærmere beskrevet her: http://www.sosusilkeborg.dk/fileadmin/20120104-Helhedsevaluering.pdf

   

Side 13 af 66

1.2  Skolens  pædagogiske  og  didaktiske  grundlag  

Skolens uddannelser skal alle forberede og kvalificere eleverne til at kunne løfte store opgaver i samarbejde med andre mennesker i samfundet.

Det betyder, at vi helt generelt planlægger, at vi i den pædagogiske tilrettelæggelse prioriterer undervisning, der kræver, at eleverne tænker og handler i forhold til den samfundsmæssige og sociale opgave, som de er ved at uddanne sig til.

Konkret betyder det, at vi ønsker at vores undervisning er aktualiseret, at vi samarbejder med praksis om uddannelse, og at eleverne helt fra starten både lærer at forholde sig til borgerne og deres interesser og behov og samtidig lærer og udvikler deres evne til at forstå sig selv.

Teoretisk  faglighed  Skolens uddannelser er vekseluddannelser med teoriforløb og praksisforløb. Skolens opgave er at løfte de teoretiske perspektiver og forberede eleverne på de udfordringer og opgaver de vil møde i praksis. Viden er et vigtigt fundament for at kunne agere fagligt og for at kunne forstå sig selv. Skolen vægter derfor den teoretiske ballast, som vi kan give eleverne, som vores vigtigste opgaver. Men med en vekseluddannelse følger et særligt ansvar for at undervisningen hjælper eleverne med at forberede og forstå deres teoretiske færdigheder til oplevelser og opgaver i praksis og med at hjælpe eleverne med at bearbejde erfaringer fra praksis i ny teoretisk forståelse. Overgangende mellem skole og praktik har skolens bevågenhed, og der arbejdes løbende på at udvikle koblingen mellem skole og praktik ligesom undervisningen understøtter den praksis eleverne skal møde i fremtiden

Forpligtende  fællesskab  Skolens virke hviler på en forudsætning om, at alle deltager og er forpligtet på fællesskabet. Det betyder, at vi i forhold til eleverne vægter muligheden for at arbejde sammen, og vi prioriterer samvær og trivsel i elevernes dagligdag. Vi har fokus på klassekultur, konflikthåndtering og sociale tilbud til eleverne i- og udenfor skoletiden. Vores tanker om fællesskabet som en bærende kraft betyder, at vi mener, at

- den største læring foregår i fællesskab med andre - man opnår den bedste trivsel og glæde, når man oplever sig selv i et

fællesskab med andre - vi opnår de bedste resultater, når vi arbejder sammen med andre - at vi er forpligtet på at yde noget i forhold til og sammen med andre

Fællesskab betyder også, at vi lægger vægt på, at vi gensidigt – også trods store forskelle - kan respektere hinanden, og at det er i orden at stille klare og høje forventninger til andre. Men fællesskab forpligter også: vi skal både som undervisere og elever selv leve op til egne forventninger og bidrage til en positiv tilgang og en arbejdsom kultur.

Udover at det forpligtende fællesskab er en ramme om læring og trivsel på skolen, så er det også en måde at vise og give eleverne viden og erfaring om de kommende rammer i deres arbejdsliv, hvor de alle på den ene eller den anden måde vil være afhængigt af at kunne fungere i et fagligt fællesskab.

Didaktik  Læring kan finde sted igennem mange forskellige processer. Vi lægger vægt på, at organisere undervisningen med udgangspunkt i flere forskellige didaktiske tilgange, og vi er ikke bundet af én bestemt tilgang. Organiseringen af undervisningen skal både tage hensyn til forskellige typer af faglige udfordringer, elevernes forskellighed og samspillet mellem det enkelte fag og helheden. Eleverne vil komme til at opleve almindelig klasseundervisning, foredrag, gruppearbejde, forelæsninger, forsøg og afprøvninger, projektarbejde og de vil komme til at

Side 14 af 66

arbejde både individuelt og sammen med andre. En særlig betydning har dog projektorganiseret undervisning, Cooperative Learning (CL) og æstetiske læreprocesser.

Projektorganiseret undervisning kan gennem elevernes aktive handlen styrke deres forståelse af sammenhængen mellem den teoretiske og den praktiske viden og øge elevernes evne til at blive aktive, handlende og reflekterende fagpersoner, samtidig med at projektarbejde i overensstemmelse med vores ønske om aktive og engagerede elever, tager udgangspunkt i elevernes selvformulerede ambitioner. Projektorganiseret undervisning giver eleverne medejerskab til undervisningen og øger deres evne til at handle og se muligheder.

Cooperative Learning (CL) er en tilgang til læring, hvor man arbejder med, at det sociale samspil mellem eleverne har indflydelse på den enkeltes tænkning og udbytte af undervisning og læringssituationer. Cooperative Learning giver eleverne mulighed for at arbejde og lære sammen og udnytte hinandens forskellige tilgange og viden. CL styrker elevernes mulighed for at se hinanden som betydningsfulde medspillere, og er derfor en værdifuld tilgang til at forstå og erfare komplekse samarbejdsstrukturer om afhængighed, gensidighed og komplementaritet. Cooperative Learning styrker videndeling og evne til samarbejde.

Som erhvervsuddannelse synes vi det er naturligt, at underviserne er bevidste om og i meget høj grad udnytter muligheden for æstetiske læreprocesser. Som en erhvervsuddannelse kan skolen udnytte sin faglighed til at præsentere og guide eleverne igennem sanselige og kropslige læreprocesser, som kan give en værdifuld erfaring og en viden, der er grundfæstet i kroppen. Det er en forpligtelse, at uddannelser, der handler om krop, sundhed, kommunikation og omsorg for andre i høj grad lærer eleverne at forstå og reflektere over læreprocesser i deres egen krop.

Det er intentionen, at skolens didaktiske tilgang styrker samarbejdet med praksis i forhold til at kunne handle som en reflekteret, vidende fagperson i godt samspil med kolleger og andre faggrupper.

Mod  og  engagement:  ”Vi  siger  ja,  førend  vi  siger  nej”  Eleverne skal have et engagement, i det de gør, og forvente, at det bliver sjovt, når de eksperimenterer, gør ting i fællesskab og bruger lysten som drivkraft. De skal finde opgaver og mål for sig selv og måder at løse problemer på, som giver dem trivsel og glæde, samtidig med at de udfordres og lærer nyt. Det er undervisernes opgave at understøtte en kultur, hvor elevernes engagement og aktive medvirken får en fremtrædende plads. Vi opmuntrer eleverne til en tilgang, hvor de forfølger deres ønsker og mål og hvor de tør tage en chance i de uddannelsesmæssige rammer. Det kræver, at både elever og undervisere skal turde gøre ting, som vi ikke kan overskue, når vi starter, og hvor vi ikke kan være sikre på resultatet. Vi lærer også af fiasko, fejl og mislykkede projekter.

Engagement og mod er også en forudsætning for, at vi kan skabe den innovative kultur blandt eleverne, som vi mener de har brug for, for at kunne virke som faglige kompetente medarbejdere i samfundet. I rammer, som konstant ændrer sig og stiller nye krav, er det vigtigt at eleverne lærer, hvordan de kan udnytte udfordringer og dilemmaer til at finde nye veje og løsninger på faglige problemstillinger.

En  international  vinkel    Det internationale perspektiv bør afspejles i den almene undervisning på skolen, idet eleverne, også i vores eget samfund, konstant vil blive mindet om aspekter af globaliseringen, som har betydning for deres virke og faglighed – f.eks. i forbindelse med kolleger eller borgere med en anden etnisk baggrund end deres egen.

Skolen har en klar intention om, at vi igennem et internationalt engagement tilføjer nye dimensioner og udvikler os fagligt og personligt. Derfor har det stor betydning, at vores

Side 15 af 66

elever i deres uddannelse har mulighed for at deltage i studieture til udlandet eller søge en international praktik, fordi de her ofte lærer at se på egen praksis og egen kultur igennem et nyt perspektiv.

Trivsel  Vi ønsker, at eleverne føler sig som ”Herre i eget hus”. Dette kan undervisningen støtte ved at tilrettelægge aktiviteter og tilbud, som

- giver glæde og velvære - har konkrete tilbud og krav om viden og indsigt i sund krop - har konkrete tilbud og tilrettelæggelse af undervisning, der støtter

betydningen af sociale relationer og aktiv medvirken

Tilbud og undervisning skal tage udgangspunkt i forskellige læringstilgange, hvor viden både kan tilegnes kognitivt og igennem kropslige erfaringer.

At være ”Herre i eget hus” betyder, at man har eller arbejder på at

- få et socialt netværk - kunne strukturere sin dag og dermed varetage både forpligtelser og

fornøjelser - have viden og indsigt i sine egne økonomiske vilkår - kunne træffe sunde valg

Trivsel handler om psykisk velbefindende, socialt netværk og en viden og lyst til at forholde sig til sin egen krop. Dette er en forudsætning for at få det maksimale udbytte af en uddannelse.

 

Dogmer  for  undervisningen  • Vi siger ja, førend vi siger nej • Vi vægter fælles oplevelser og fælles arbejdsprocesser • Engagement og lyst er drivkraft • At være modig og sætte sig selv på spil fremmer egne erkendelser og refleksioner • Vi er en del af samfundet

Side 16 af 66

1.3  Overordnede  bestemmelser  om  kompetencevurdering  og  godskrivninger  

Den  personlige  uddannelsesplan  Skolen udarbejder sammen med eleven og en eventuel praktikvirksomhed ved begyndelsen af uddannelsesforløbet en personlig uddannelsesplan for eleven. Eleven, skolen og praktikvirksomheden er ansvarlig for at følge op på uddannelsesplanen og herunder tage initiativ til eventuel revision, blandt andet på baggrund af den løbende bedømmelse af eleven. Vurderingen kan føre til, at den enkelte elev afslutter et fag på et andet niveau end det oprindeligt fastlagte. Skolen har en overordnet initiativpligt.

Til brug for uddannelsesplanen skal skolen have gennemført en kompetencevurdering af eleven i almindelighed inden 2 uger fra påbegyndelse af undervisningen. Denne vurdering skal omfatte en konkret beskrivelse af elevens forudsætninger i forhold til den ønskede uddannelse, herunder et eventuelt behov for fx læsevejledning eller supplerende undervisning. Vurderingen foretages blandt andet på grundlag af elevens forudgående skoleundervisning, uddannelse eller beskæftigelse. Vurderingen skal tillige give eleven en klar forståelse af egne forudsætninger og behov. Formålet er, at det uddannelsesforløb, eleven vælger, påbegyndes på det rette indgangsniveau uden dobbeltuddannelse, og at elevens eventuelle behov for læsevejledning eller supplerende undervisning bliver vurderet. Vurderingen indgår i grundlaget for udarbejdelsen af uddannelsesplanen med hensyn til beslutninger om grundforløbets indhold og varighed, herunder om eventuelt valg af grundforløbspakke og eventuel godskrivning af dele af grundforløbet. Som grundlag for uddannelsesplanen skal skolen vejlede om uddannelsesmuligheder og de krav, der stilles i uddannelserne, så eleven kan foretage et realistisk valg af uddannelse, niveauer og valg af undervisning.

Skolen skal vejlede eleven om muligheden for at fravælge eller udskifte engelsk med et andet fag. Engelsk har alene videreuddannelsesperspektiv og er ikke centralt for opnåelse af uddannelsens kernekompetencer. Eleven kan erstatte engelsk med et andet fag fra fagrækken. Uddannelsesvejlederen vejleder eleven om hhv. fravalg eller tilvalg af engelsk i forhold til elevens videreuddannelsesperspektiv.

Når skolen optager grundforløbselever eller modtager en uddannelsesaftale til registrering, tager skolen initiativ til udarbejdelse af personlig uddannelsesplan eller ajourføring af den eksisterende uddannelsesplan. Skolen forelægger forslag til uddannelsesplan for elev og arbejdsgiver. Social- og sundhedsskolen anvender »Elevplan« til oprettelse og ajourføring af elevens personlige uddannelsesplan. Uddannelsesplanen skal indeholde oplysninger om den uddannelse, eleven planlægger at gennemføre, herunder:

• Elevens tilkendegivelse af sit personlige formål med uddannelsesforløbet. • Den undervisning eleven skal gennemføre. • Den praktikuddannelse eleven skal gennemføre • Valg af specialefag • Oplysning om eventuelt særligt forløb • Uddannelsesplanen skal med hensyn til grundforløbet endvidere indeholde

oplysninger om: o Grundforløbets forventede varighed, begyndelses- og

afslutningstidspunkt. o Elevens mål for grundforløbet, herunder elevens uddannelsesønsker o Den undervisning, eleven har tilmeldt sig, herunder valg af

grundforløbspakke o De prøver eleven skal deltage i o Oplysninger om alternativt valg af skoleundervisning, hvis eleven

ikke kan fortsætte i den primært ønskede uddannelse

Side 17 af 66

Uddannelsesbog    Skolen forsyner eleven med en uddannelsesbog ved påbegyndelsen af skoleundervisningen. Uddannelsesbogen ligger elektronisk i Elevplan og skal bl.a. indeholde reglerne om uddannelsen. Eleven skal orientere praktikvirksomheden om uddannelsesbogens indhold. Uddannelsesbogen tilhører eleven, og eleven har pligt til at vedligeholde uddannelsesbogen med udstedte beviser og eventuelle revisioner af uddannelsesplanen. Skolen har pligt til at hjælpe og bistå eleven med at vedligeholde uddannelsesbogen. Uddannelsesbogen og de beviser og anden dokumentation, som indgår i uddannelsesbogen, må ikke indeholde oplysninger om fravær eller oplysninger om sociale forhold eller andre følsomme personlige oplysninger om eleven.

Uddannelsesbogen indeholder:

• Elevens uddannelsesplan • De udstedte skolevejledninger og andre beviser for undervisning, eleven har

gennemført. • De praktikerklæringer, som praktikvirksomheden har udstedt. • Andre oplysninger af betydning for elevens uddannelse • kopi af eventuel indgået uddannelsesaftale og eventuelle tillæg hertil • beviser og anden dokumentation for den allerede gennemførte del af den

obligatoriske uddannelse i form af skolevejledninger og praktikerklæringer • eventuelle oplysninger om og dokumentation for praktik i udlandet • eventuelle oplysninger om frivilligt arbejde • eventuelt grundforløbsbevis

Godskrivning  Godskrivning betyder, at eleven kan fritages for såvel undervisning (praktikuddannelse og skoleundervisning) som prøver og eventuelt få overført en karakter, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Skolens uddannelsesvejledere foretager kompetencevurderingen af den enkelte elev ved starten af uddannelsesforløbet. Det vil normalt foregå inden for de første 2 uger af uddannelsen. Skolen træffer afgørelse om fritagelse for hele eller dele af uddannelsen på grundlag af godskrivning. Der må ikke gives godskrivning for hele uddannelsen eller for uddannelsens centrale dele i et sådant omfang, at uddannelsen eller eksamen ikke kan anses for gennemført. Undervisningen er i et vist omfang tilrettelagt som helhedsorienteret undervisning hvilket betyder, at undervisningen er tematiseret eller tilrettelagt i tværfaglige projekter, så grundfag og områdefag indgår på en sådan måde, at deltagelse undervisningen i et fag eleven er godskrevet for, er nødvendig for at give eleven en fagintegreret forståelse af undervisningens teoretiske og praktiske dele. Det fremgår af afsnit 2 og 3 hvilke dele af uddannelsen, der er helhedsorienteret undervisning, og hvordan grundfag og områdefag indgår i temaer og tværfaglige projekter. Elevens godskrevne tid vil derfor være mindre end den bekendtgørelsesmæssige vejledende tid til faget.

Eleven har ret til godskrivning, og skal have godskrevet, hvad elevens eksamensbeviser og lignende og elevens reelle kvalifikationer og kompetencer i øvrigt berettiger til. Eleven beslutter om vedkommende vil tage imod godskrivningen og om vedkommende ønsker at deltage i anden relevant undervisning på skolen. Såfremt eleven ønsker godskrivning, men ikke ønsker at deltage i tage imod skolens tilbud om undervisning i valgfag eller selvstudieopgaver, skal eleven deltage i anden relevant undervisning, som foregår på praktikstedet. Eleven kan ikke vælge at holde fri, idet skoleundervisningen

Side 18 af 66

gennemføres som fuldtidsundervisning, og elevens arbejde skal være af et omfang svarende til arbejdstiden for en fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet.

Eleven kan stige på en uddannelse, hvis vedkommende har gennemført en del af uddannelsen, eller har fået godskrevet uddannelsesmæssige forudsætninger på baggrund af anden uddannelse eller beskæftigelse.

Hvis skolen godskriver:

• skal skolen tilbyde eleven undervisning på et højere niveau eller anden relevant undervisning i stedet

• kan skolen kræve, at eleven deltager i undervisning i faget i et omfang, som er nødvendigt for at nå målene, hvis godskrivningen sker på baggrund af uddannelse eller beskæftigelse, der ikke fuldt modsvarer indholdet af det undervisningsfag, eleven fritages for

• kan godskrivningen betinges af, at eleven på anden måde opnår kundskaber, som skolen vurderer nødvendige for at nå uddannelsens mål

• skal det faglige udvalg underrettes, hvis afkortningen af skoleundervisningen er over 4 uger for elever med uddannelsesaftale

• anføres det på beviset for grundforløb og skolebeviset med angivelse af grundlaget for godskrivningen

• overføres den oprindeligt givne karakter, men kun såfremt eleven selv anmoder om det (Se afsnit om Overførsel af karakterer til beviser på grundlag af godskrivning)

Godskrivning  for  fag  Der kan godskrives for et fag, når eleven kan fritages for undervisning og/eller eksamen i et bestemt fag i uddannelsen, fordi eleven har haft det samme eller tilsvarende fag tidligere. Eleven skal kunne fremvise eksamensbevis eller tilsvarende dokumentation på, at vedkommende enten har:

• aflagt prøve i faget og ved prøven opnået mindst 02 i prøvekarakter eller opnået mindst 02 i overført standpunktskarakter ved afslutning af faget 1

eller

• har gennemført faget på et højere niveau og derfor ikke har aflagt prøve efter det pågældende niveau, men har aflagt prøve i faget og ved prøven opnået mindst 02 i prøvekarakter eller opnået mindst 02 i overført standpunktskarakter ved afslutning af faget 2

.

Grundfag  på  niveau  F  Der gælder de samme regler som for niveau E, D og C (se næste afsnit), men skolen kan vurdere uden at se bevis.

Grundfag  på  niveau  E,  D  og  C  Hvis eleven kan dokumentere ved bevis, at eleven har bestået prøve for faget på E, D eller C-niveau meddeler skolen som udgangspunkt:

• fritagelse for eksamen, og

1 For karakterer afgivet efter 13-trinsskalaen gælder de tilsvarende regler for karakteren 6 2 For karakterer afgivet efter 13-trinsskalaen gælder de tilsvarende regler for karakteren 6

Side 19 af 66

• fritagelse for undervisningen 3 • Hvis godskrivning sker på baggrund af uddannelse eller beskæftigelse, der ikke fuldt

ud modsvarer indholdet af et undervisningsfag, som eleven får fritagelse for, kan skolen endvidere kræve, at eleven deltager i den undervisning i faget, som er nødvendig for at nå uddannelsens mål

Eleven skal godskrives for det niveau, der kan dokumenteres - også selv om det er højere end det for eleven obligatoriske niveau i uddannelsen.

Overførsel  af  karakterer  til  beviser  på  grundlag  af  godskrivning  Skolen kan overføre en karakter, hvis eleven har bestået præcis det samme fag (dvs. samme fag, niveau og resultatformer), som der er opnået godskrivning for.

I den situation anføres det fag, som eleven har godskrivning for. Under fagbetegnelsen påføres at karakteren er opnået ved godskrivning, navnet på den pågældende uddannelse og uddannelsesinstitution, og på hvilket grundlag godskrivningen er opnået. I karakterkolonnen anføres den eller de karakterer, eleven har opnået i det fag, der er givet godskrivning

   

3 Eleven deltager i den del af faget, der indgår i temaer og tværfaglige projekter (helhedsundervisning)

Side 20 af 66

1.4  Den  overordnede  bedømmelsesplan  

Bedømmelse  Det er fagmålene, der danner udgangspunkt for bedømmelsen af eleven, såvel i forbindelse med den løbende bedømmelse som i forbindelse med afgivelse af standpunktskarakterer og eksamenskarakterer.

Der er til enhver tid tale om en helhedsbedømmelse. Delkarakteren eller standpunktskarakteren skal tage højde for, i hvor høj grad eleven opfylder målene for det givne niveau på det givne tidspunkt.

Eksamenskarakteren tager udgangspunkt i en helhedsvurdering af de faglige kompetencer, som eleven har fået lejlighed til at dokumentere i eksamensforløbet ud fra eksamensopgaverne.

Skolens undervisere foretager både en løbende og en afsluttende bedømmelse af eleverne.

Løbende  bedømmelse  (formativ)  Formålet med den løbende bedømmelse er at vejlede eleven og give grundlag for udstedelse af skolevejledning.

Den formative evaluering gennemføres med to formål:

1. at medvirke til, at eleven støttes i sin læreproces undervejs i undervisningsforløbet

2. at give underviserne en fortløbende feedback med hensyn til undervisningen og elevens udbytte

Den løbende evaluering foregår bl.a. når kontaktlæreren afholder regelmæssige samtaler med eleven, og når faglæreren giver regelmæssig feed back på elevens aktive deltagelse i undervisningen, besvarelser og fremlæggelser.

Den formative bedømmelse tager afsæt i, at underviseren giver eleven en tilbagemelding, om hvordan det går med elevens fremgang i faget. Formålet med den formative bedømmelse er derfor at styrke og forbedre det fremtidige arbejde med henblik på en forbedring af fremtidige kompetencer. Den formative bedømmelse har fremtiden for øje, således at bedømmelsen også lægger op til at angive, hvilke forhold eleven skal arbejde videre med for at blive endnu bedre. Det karakteristiske for den formative bedømmelse er, at den er med til at udvikle det, der bedømmes. De løbende bedømmelser foregår når der i slutningen af hver skoleperiode udstedes skolevejledninger. Underviserens afgivelse af delkarakter kan danne grundlag for en samtale med eleven om styrkesider og udviklingsbehov i faget.

Afsluttende  bedømmelse  (summativ)  Standpunktskarakter afgives på baggrund af en samlet vurdering af elevens præstation sammenholdt med fagets mål. For at kunne afgive standpunktskarakter på et solidt grundlag er det vigtigt, at kriterierne for evalueringen indgår i den samlede planlægning af undervisningen, og at det konkrete undervisningsforløb indeholder en plan for, hvordan kompetencemålene evalueres, hvornår det sker og hvem, der foretager evalueringen. Det er ligeledes væsentligt, at evalueringen sker på et grundlag og på præmisser, som er kendt af eleven. Hvor der er tale om tværfaglige temaer eller projekter (integration med et eller flere andre

Side 21 af 66

fag) er det naturligvis nødvendigt at sikre, at fagets kompetencemål varetages og evalueres på tilstrækkelig basis.

Kriterierne for evalueringen vedrører, hvad man konkret lægger til grund for vurderingen af elevens præstation, sammenholdt med kompetencemålene. Der kan f.eks. være tale om, at et eller flere kompetencemål vurderes på basis af iagttagelser af udvalgte dele af elevens arbejdsproces, mens et andet vurderes på baggrund af en opgave eller en bestemt form for dokumentation i faget. Der kan også være tale om en kombination af begge dele og af andre kriterier. Klarhed om kriterierne er en forudsætning for at sikre, at alle fagets kompetencemål tilgodeses og medgår i evalueringen af elevens standpunkt.

Skolevejledning  Skolen foretager løbende en bedømmelse (formativ bedømmelse) af elevens præstationer i henhold til skolens bedømmelsesplan. Skolens bedømmelsesplan beskriver, hvordan og hvornår den løbende bedømmelse foregår på grundforløbet, social- og sundhedsuddannelsen trin 1 og 2 og den pædagogiske assistentuddannelse, og kan læses i afsnit 2, der indeholder information om uddannelserne. Skolen udsteder en skolevejledning til eleven og praktikvirksomheden inden afslutningen af den enkelte skoleperiode. Skolevejledningen danner baggrund for eventuel revision af elevens uddannelsesplan. Skolevejledningen udformes af kontaktlæreren i samarbejde med eleven. I skolevejledningen udtrykkes elevens standpunkt i form af karakterer i forhold til de fastsatte mål ved skoleperiodens afslutning i henhold til skolens LUP.

Kontaktlærer og faglærer indtaster standpunktskarakterer inden eleven påbegynder praktik. Det er af afgørende betydning for elevens fremtidige muligheder at dette er foretaget. Elevens ansættende myndighed kan se elevens karakter i elevplan. Der kan udstedes skolevejledning efter anmodning fra eleven eller ansættende myndighed.

I skolevejledningen anføres skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende skoleundervisning (læsevejledning, udtaletræning eller lignende) og for supplerende oplæring i praktikvirksomheden. Det skal af skolevejledningen fremgå, om der er sket godskrivning, og på hvilket grundlag dette er sket. Skolevejledningen kan endvidere indeholde andre oplysninger af betydning for samarbejdet mellem skolen, eleven og praktikken, dog ikke personfølsomme oplysninger jvf BEK 1514 § 77.

Skolevejledningen skal indeholde de fornødne oplysninger til identifikation af elev, skole, uddannelse og skoleperiode. Skolevejledningen indskrives i elevplan.

Afsluttende  bedømmelse  Skolens afsluttende bedømmelse foretages, når de planlagte læringselementer er gennemført. Sådan bedømmes:

Praktikuddannelsen Godkendt/ ikke godkendt

Valgfrie specialefag Bestået/ikke bestået

Valgfag gennemført/ikke gennemført

Førstehjælp Dansk Førstehjælpsråds førstehjælpsbevis

Elementær brandbekæmpelse Dokumentation for deltagelse

Side 22 af 66

Grundfag og områdefag 7-trins skalaen

Den afsluttende prøve 7-trins skalaen

Ved undervisningens afslutning foretages en afsluttende bedømmelse i alle grundfag og områdefag. Den afsluttende bedømmelse er en standpunktskarakter, om udtrykker elevens standpunkt i forhold til de fastsatte mål for undervisningen på det tidspunkt, karakteren gives. Standpunktskaraktererne meddeles til eleven, og dette skal ske inden elevens deltagelse i prøver i faget. Når en prøve er aflagt i et fag, træder prøvekarakteren i stedet for den tilsvarende standpunktskarakter og indgår i gennemsnitsberegningen.

Eleven gennemfører prøver i de(t) fag, der er udtrukket og i den afsluttende prøve. Den afsluttende prøve afholdes i den sidste uge af uddannelsen.

Praktikerklæring  for  hovedforløbene  Ved afslutningen af en praktikperiode forud for en skoleperiode, udsteder praktikstedet en praktikerklæring. Praktikerklæringen udstedes til eleven og til skolen. Praktikerklæringen afgives af praktikstedet i samarbejde med eleven og skal indeholde oplysning om, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven har været beskæftiget med i institutionen, om eleven har nået målene for praktikperioden og angivelse af praktikstedets vurdering af elevens eventuelle særlige behov med hensyn til efterfølgende skoleundervisning og praktikuddannelse.

PASS udfærdiger blanketter til brug for praktikerklæringerne: http://www.passinfo.dk/PASS-for-professionelle/For-udvalg/Vejledninger-fra-PASS/Praktikerklaeringer

Praktikerklæringen skal indeholde de fornødne oplysninger til identifikation af elev, praktiksted, praktikperiode og uddannelse.

Afsluttende  praktikerklæring  for  hovedforløbene  Når praktikken er afsluttet, udsteder praktikstedet den afsluttende praktikerklæring. Den afsluttende praktikerklæring udstedes til eleven, skolen og det faglige udvalg og skal indeholde:

1. Betegnelse for uddannelsen 2. Angivelse af praktikvirksomhed og praktikperioder 3. Evt. angivelse af praktikophold i udlandet, med angivelse af i hvilke

institutioner eleven har været i og i hvilke perioder 4. Arbejdsgiverens underskrift.

PASS udformer blanketter til brug for udstedelse af de afsluttende praktikerklæringer og forsyner skolerne hermed. http://www.passinfo.dk/PASS-for-professionelle/For-udvalg/Vejledninger-fra-PASS/Praktikerklaeringer

Hvis praktikuddannelsen afbrydes, har eleven krav på at modtage en erklæring for den gennemførte del af praktikuddannelsen. Erklæringen udformes i overensstemmelse med den blanket der er udformet af PASS som findes på følgende link .http://www.passinfo.dk/PASS-for-professionelle/For-praktiksteder-SOSU-PAU/Vejledninger-fra-PASS/Praktikerklaeringer

Side 23 af 66

Grundforløbsbevis  Når grundforløbet er afsluttet, udsteder skolen et bevis for gennemført grundforløb, såfremt eleven, efter skolens samlede vurdering, har opnået de nødvendige faglige, almene og personlige forudsætninger for at kunne fortsætte i et hovedforløb. De nødvendige forudsætninger er beskrevet i de kompetencemål, der er fælles for uddannelserne i indgangen og de kompetencemål, der er særlige for den enkelte uddannelse, som er fastsat i den erhvervsfaglige fællesindgang bilag 1 og 3, afsnit 3.1. Eleven skal også opfylde målene for grundfaget dansk på F-niveau og grundfaget førstehjælp og elementær brandbekæmpelse. Der stilles ikke krav om, at grundforløbseleverne skal bestå grundfagene eller grundforløbsprøven. Det er skolens opgave at foretage en samlet vurdering af elevens faglige, almene og personlige forudsætninger. Grundforløbets bedømmelsesplan i afsnit 2 indeholder en beskrivelse af, hvordan den samlede vurdering af eleverne gennemføres som grundlag for udstedelse af grundforløbsbevis.

Skolen kan udstede grundforløbsbevis, selv om eleven ikke har opnået de fastsatte kompetencemål (de fælles og de særlige kompetencemål). Grundforløbsbeviset kan udstedes, hvis skolen vurderer, at eleven har mulighed for at følge og gennemføre den skoleundervisning og praktikuddannelse, som er foreskrevet for hovedforløbet og nå uddannelsens slutmål. I skolens vurderingsgrundlag i denne situation indgår der en vurdering af:

• omfanget af de ikke-opnåede kompetencer og deres centrale betydning for elevens gennemførelse af uddannelsens hovedforløb

• om eleven har mulighed for på anden vis at opnå de nødvendige kompetencer i tilknytning til hovedforløbets skoleundervisning

• om eksempelvis fælles eller særlige kompetencemål eller fag fra grundforløbet indgår i hovedforløbet (fx gentages førstehjælp og elementær brandbekæmpelse på hovedforløbet, og eleven har derfor mulighed for at tilegne sig disse kompetencer i hovedforløbet)

Såfremt elevens kontaktlærer og en uddannelsesvejleder vurderer, at det er muligt for eleven at gennemføre et hovedforløb, selvom eleven ikke har opnået alle de fælles og særlige kompetencemål, skal det fremgå af elevens personlige uddannelsesplan. Det er elevens uddannelsesvejleder, der foretager de nødvendige ændringer i uddannelsesplanen.

Skolen udsteder ikke grundforløbsbevis til elever, der ikke har opnået de fastsatte kompetencemål (de fælles og de særlige kompetencemål), hvis skolen vurderer, at eleven ikke har mulighed for at følge og gennemføre den skoleundervisning og praktikuddannelse, som er foreskrevet for hovedforløbet og nå uddannelsens slutmål. I skolens vurderingsgrundlag for ikke at udstede grundforløbsbevis, indgår en vurdering af:

• omfanget af de ikke-opnåede kompetencer og deres centrale betydning for elevens gennemførelse af uddannelsens hovedforløb

• elevens mulighed for på anden vis at opnå de nødvendige kompetencer i tilknytning til hovedforløbets skoleundervisning på anden vis

• om eksempelvis kompetencemål eller fag fra grundforløbet indgår i hovedforløbet (fx gentages førstehjælp og elementær brandbekæmpelse på hovedforløbet, og eleven har derfor mulighed for at tilegne sig disse kompetencer i hovedforløbet)

Såfremt elevens kontaktlærer og en uddannelsesvejleder vurderer, at det ikke er muligt for eleven at gennemføre et hovedforløb kan der ikke udstedes et grundforløbsbevis.

Et bevis for gennemført grundforløb skal indeholde oplysning om de kompetencemål, som eleven har opnået, og om den valgfri undervisning, eleven har gennemført i forbindelse med deltagelse i en grundforløbspakke, med angivelse af eventuelle standpunkts- eller prøvekarakterer. Det fremgår af grundforløbsbeviset, om der er sket godskrivning, og på hvilket grundlag dette er sket.

Side 24 af 66

Beviset skal indeholde oplysning om, hvilke hovedforløb eleven vil kunne fortsætte i på tidspunktet for bevisets udstedelse. Social- og sundhedsskolen opbevarer kopier af grundforløbsbeviser i 30 år. Kopierne foreligger i elektronisk form i elevplan.

Erklæring  om  deltagelse  i  undervisning  på  grundforløbet  Hvis eleven ved afslutningen af grundforløbet ikke opfylder betingelserne for at kunne fortsætte i det hovedforløb, som elevens personlige uddannelsesplan retter sig mod, eller hvis eleven afbryder grundforløbet, udsteder skolen en erklæring med oplysning om den gennemførte undervisning og eventuelle prøver. Eleven har ret til eventuelle beviser for enkeltfag, hvis der er grundlag for det.

 

Skolebevis  for  hovedforløb  Når uddannelsen og den afsluttende prøve på hovedforløbet er gennemført udsteder skolen et samlet bevis (skolebevis) til eleven. Det faglige udvalg og praktikvirksomheden underrettes om skolebeviset. Det skal af skolebeviset eller skolevejledningen fremgå, om der er sket godskrivning, og på hvilket grundlag dette er sket. Udstedelse af skolebevis er betinget af, at eleven har opnået beståelseskarakter i nærmere angivne fag, opfylder uddannelsens krav om gennemsnit af standpunktskarakterer og prøver og har bedømmelsen ”bestået” i de valgfri specialefag. Skolebeviset udstedes på dansk og indeholder en oversættelse på engelsk. Hvis skoleundervisningen afbrydes, har eleven krav på at modtage bevis for den gennemførte del af skoleundervisningen.

Uddannelsesbevis  for  hovedforløbene  til  social-­‐  og  sundhedsuddannelsen  trin  1  og  2  og  den  pædagogiske  assistentuddannelse  Uddannelsesbevis udstedes til eleven, når skolebevis og afsluttende praktikerklæring er udstedt. Uddannelsesbevis skal udstedes af skolen, som skal underrette det faglige udvalg. Uddannelsesbeviset udstedes på dansk og indeholder en oversættelse på engelsk, og indeholder:

1. Betegnelse for den gennemførte uddannelse, herunder det gennemførte speciale

2. Henvisning til skolebevis og afsluttende praktikerklæring.

De øvrige oplysninger, som skal fremgå af uddannelsesbeviserne, kan gives i form af supplerende bilag som eksempelvis bevis for frivilligt arbejde eller førstehjælpsbevis.. Social- og sundhedsskolen opbevarer kopier af skolebeviser og uddannelsesbeviser i 30 år. Kopierne foreligger i elektronisk form i elevplan.

Side 25 af 66

1.5  Generelle  prøvebestemmelser  

Prøver  Alle prøver på social- og sundhedsskolen er mundtlige. Formålet med prøver og eksamener, er at dokumentere, i hvilken grad eksaminanden opfylder de mål og krav, der er fastsat for uddannelsen. Prøverne skal derfor tilrettelægges med henblik på at dokumentere graden af målopfyldelse i forhold til væsentlige mål og krav. Opgaverne til en prøve stilles af eksaminator. Eksaminator er den eller de undervisere, der har varetaget undervisningen i faget. Det er eksaminatorens ansvar at gøre eleverne bekendt med, hvilke mål og krav, der er væsentlige for prøverne. Foreligger der særlige omstændigheder, herunder eksaminators forfald på grund af sygdom, kan institutionen udpege en anden til eksaminator. Social- og sundhedsskolen orienterer undervisere, eksaminander og censorer og de øvrige medvirkende ved prøverne om prøvereglerne, og disse er tilgængelige på skolens hjemmeside.

I LUP fastsættes bestemmelser for prøveafholdelse for den enkelte uddannelse. Dette er beskrevet i afsnit 2 under bedømmelsesplan og prøvebestemmelser. Social- og sundhedsskolen kan fravige, hvad der er fastsat i den lokale undervisningsplan, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold.

En elev, der er optaget på uddannelsen er automatisk tilmeldt prøverne. Eleven aflægger prøve i et fag, når eleven har fulgt undervisningen i det pågældende fag eller har opnået godskrivning herfor. Social- og sundhedsskolen afgør, om eleven har opfyldt kravene.

Afmelding kan finde sted, indtil prøven begynder. Foreligger der ikke en mundtlig eller skriftlig afmelding til prøven inden eleven i henholdt til prøveplanen skulle være til stede i prøvelokalet, betragtes prøven (med hensyn til antallet af prøveforsøg) som påbegyndt. Dette gælder dog ikke, hvor eksaminanden bliver forhindret i at deltage på grund af sygdom eller anden uforudseelig grund. Såfremt eleven er forhindret i at deltage i prøven pga. sygdom, kan skolen forlange at få dokumentation for sygdom fra en læge. Det er skolen, der afholder udgifterne til lægens erklæring.

Social- og sundhedsskolen kan fravige den fastsatte afmeldelsesfrist, når det er begrundet i usædvanlige forhold. Skolens ledelse vil i disse tilfælde blive foretage en konkret vurdering.

En eksaminand, der kommer for sent til en mundtlig prøve, kan få tilbud om at blive eksamineret på et senere tidspunkt, hvis skolen finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet.

Beståede prøver kan ikke tages om.

Udtrækning  af  fag  Grundfag og områdefag udtrækkes elektronisk via ministeriets hjemmeside. Datoen for prøvens afholdelse meddeles eksaminanderne i elevplan. I henhold til BEK om grundfag kan grundfag tidligst offentliggøres 21 kalenderdage (3 uger) før prøven afholdes. Alle udtrukne områdefag offentliggøres derfor med samme frist dvs. 21 dage (3 uger) før prøven afholdes.

Side 26 af 66

Omprøve  Såfremt en elev ikke opnår karakteren 02 er prøven ikke bestået. Eksaminator og censor udfylder et dokument med kort begrundelse for, at eleven er blevet bedømt ”ikke bestået”. Dokumentet opbevares sammen med karakterlisten for holdet. Er en prøve ikke bestået er eksaminanden fortsat tilmeldt prøven og har mulighed for en omprøve. Omprøve skal afholdes snarest muligt og senest, når den pågældende prøve igen afholdes på social- og sundhedsskolen. Elever, der ikke består en prøve, får i forlængelse af karaktergivningen udleveret en folder med information om omprøve af eksaminator. Snarest muligt efter prøvens afholdelse og senest den følgende dag, tager eksaminator kontakt til eleven og indgår aftale om vejledning af eleven og tidspunkt for omprøve. Eksaminator inddrager evt. uddannelsesvejlederen og den ansættende myndighed, såfremt omprøven forårsager en ændring af uddannelsesplanen. Ved omprøve skal der udpeges en ny censor. I særlige tilfælde kan samme person være censor ved omprøven. Dette kræver eksaminandens accept. Eksaminanden må gå til omprøve i samme eksamensspørgsmål, som ved den første prøve. undtaget herfra er grundfaget dansk, hvor ekstemporaltekster udgør en del af prøvegrundlaget. Eksaminanden kan deltage i samme prøve 2 gange (prøve + omprøve). Social- og sundhedsskolen kan tillade deltagelse i 1 prøvegang mere (et tredje prøveforsøg), hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. Det er skolens ledelse, der i samråd med eksaminator og kontaktlærer, træffer afgørelse om dette.

Såfremt en omprøve skyldes fejl og mangler fra skolens side, eller hvis det er en afgørelse om omprøve truffet i forbindelse med eksaminandens klage over prøven, så betragtes prøven ikke som brug af en prøvegang.

Sygeprøve  En eksaminand, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller af anden uforudseelig grund, skal have mulighed for at aflægge prøven snarest muligt. Er det en prøve, der er placeret i uddannelsens sidste skoleperiode, skal eksaminanden have mulighed for at aflægge prøven snarest muligt.

Eksaminator kontakter eleven, når vedkommende er raskmeldt, for at indgå aftale om vejledning af eleven og sygeprøve. Eksaminator inddrager evt. uddannelsesvejlederen og den ansættende myndighed, såfremt sygeprøven forårsager en ændring af uddannelsesplanen.

Prøveformer  Alle prøver er mundtlige og individuelle, og skal samlet tilgodese uddannelsens formål. Social- og sundhedsskolen fastsætter formen for prøver i områdefag og for den afsluttende prøve i henhold til bekendtgørelsen om uddannelserne i fællesindgangen sundhed, omsorg og pædagogik (bilag 1 og 3). Prøveformen i grundfag er fastsat i grundfagsbekendtgørelsen. I afsnit 2 findes en detaljeret bedømmelsesplan og eksamensregler for grundfag, områdefag og afsluttende prøver på de enkelte uddannelser. Prøven kan være elektronisk baseret, hvad angår prøvegrundlag, prøveforløb og besvarelse eller elementer heraf.

Lodtrækning  Opgaverne til prøver i visse områdefag og grundfag fordeles ved lodtrækning blandt eksaminanderne. Det fremgår af afsnit 2 om uddannelsens bedømmelsesplan og eksamensregler, hvordan opgaven til de enkelte grundfag og områdefag stilles.

Side 27 af 66

Ved lodtrækning skal antallet af trækningsmuligheder overstige antallet af eksaminander med mindst 3. Alle trækningsmuligheder skal fremlægges ved prøvens start og udtrukne muligheder kan ikke trækkes igen. Ved lodtrækningen skal eksaminator samt enten censor eller skolens ledelse eller en person udpeget af denne være til stede.

Opgaverne (spørgsmålene) ved mundtlige prøver i grundfag (dansk, naturfag, samfundsfag) stilles af eksaminator i henhold til grundfagsbilaget. Medmindre andet er fastsat i grundfagsbilaget, skal opgaverne tilsammen omfatte faget som helhed. Hver opgave skal omfatte væsentlige emner inden for faget. Samme ekstemporaltekst eller samme lokalt udarbejdede opgaver må højst indgå i 3 spørgsmål, medmindre andet fremgår af grundfagsbilaget.

Prøveafholdelse  Social- og sundhedsskolens eksaminationer er offentlige, men hensynet til deltagerne taler for, at der kun gives adgang til prøvelokalet, hvis både eksaminand, eksaminator og censor har givet tilladelse. Såfremt én af parterne ikke ønsker, at der er andre til stede under prøven, er det ikke muligt at overvære prøven. Skolens ledelse har dog altid adgang til at overvære prøverne, såfremt ledelsen vurderer, at der er særlige forhold, der gør sig gældende. Kun eksaminator og censor må være til stede under voteringen. Skolens ledelse kan dog give tilladelse til, at kommende eksaminatorer kan overvære en votering. Eksaminator skal sikre, at eksaminanden har hensigtsmæssige arbejdsforhold ved prøverne, og at prøverne gennemføres under egnede forhold. Det påhviler eksaminator at sørge for, at lokalerne er klargjort til prøveafholdelse og evt. forberedelse, og at der foretaget den nødvendige skiltning.

Under i forberedelsestiden og under prøverne er anvendelse af hjælpemidler, herunder elektroniske, tilladt, medmindre der i bekendtgørelsen for den enkelte uddannelse eller den lokale undervisningsplan for den enkelte uddannelse er fastsat begrænsninger i anvendelsen. Der er eksaminators opgave at informere eleverne om muligheder og begrænsninger i anvendelse af hjælpemidler, så der ikke opstår misforståelser. Skolen stiller de nødvendige hjælpemidler til rådighed.

En prøve er begyndt, når forberedelsesmateriale eller opgavetitel er udleveret til eksaminanden, eller når eksaminanden er blevet bekendt med prøvespørgsmålet eller lignende. Når en prøve er begyndt, skal der gives en bedømmelse, med mindre prøven afbrydes på grund af bortvisning eller på grund af sygdom, der berettiger til sygeprøve.

Prøven afvikles inden for den fastsatte tidsramme på 30 minutter. I en eventuel forberedelsestid er der indeholdt tid til udlevering af opgave og materiale. I eksaminationstiden ved en mundtlig prøve indgår tid til votering og karakterfastsættelse. Eksaminanden kan foretage lydoptagelse af sin egen mundtlige prøve.

Prøver  afholdes  på  dansk  Prøverne afholdes på dansk, medmindre det er en del af den enkelte prøves formål at dokumentere færdigheder i fremmedsprog. Prøverne kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere eksaminandens færdigheder i dansk. Uddannelsesinstitutionen kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade en eksaminand, der ønsker det, at aflægge en prøve på et fremmedsprog, medmindre prøvens formål er at dokumentere eksaminandens færdigheder i dansk.

Side 28 af 66

Prøver  på  særlige  vilkår  Social- og sundhedsskolen tilbyder særlige prøvevilkår til eksaminander med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til eksaminander med tilsvarende vanskeligheder samt til eksaminander med et andet modersmål end dansk, når skolen vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille disse eksaminander med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. Prøver på særlige vilkår aftales i god tid med eleven og senest i forbindelse med at prøve i faget offentliggøres. Liste over elever, der går til prøve på særlige vilkår sendes til censor sammen med prøvegrundlaget. Elevens uddannelsesbevis må ikke indeholde oplysninger om særlige prøvevilkår.

Specialpædagogisk støtte er et individuelt tilrettelagt tilbud til den almindelige undervisning på skole eller i praktik og ydes normalt under en eller flere af følgende former:

• Særligt tilrettelagte undervisningsforløb • Individuel instruktion • Udlevering af særligt udformede undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler til

brug for uddannelsen • Personlig assistance • Særlige vilkår for og arbejdsformer under prøver og eksaminer

Specialpædagogisk støtte tilrettelægges af læreren i samarbejde med eleven på en sådan måde, at eleven kan deltage fuldt ud i den almindelige undervisning. Skolen afgør i samarbejde med eleven og praktikken, om der skal ydes specialpædagogisk støtte og i bekræftende fald, hvordan dens art og omfang skal være. Skolens læsevejledere tager initiativ til at ansøge om hjælpemidler (it-rygsæk) eller støtte til eleven, og disse stilles til rådighed for eleven, så længe eleven bruger hjælpemidlet til sin uddannelse på skolen eller i praktikvirksomheden.

Prøver og eksaminer Elever, der har fået specialpædagogisk støtte er omfattet af de almindelige prøve- og eksamensregler, men skal have tilbud om særlige vilkår for og arbejdsformer under prøver og eksaminer, der modsvarer den enkeltes særlige uddannelsesforudsætninger. Skolen har også mulighed for give mere tid til prøven (dvs. mere end 30 minutter). Dette aftales med den eksamensansvarlige leder, og censor skal orienteres herom. De tekniske hjælpemidler til brug for uddannelsen og særligt tilpassede undervisningsmidler, som er stillet til rådighed for en elev (it-rygsæk o.lign.), må anvendes af eleven ved prøver og eksaminer. Elever, der bruger omformede opgavetekster, skal have udleveret både den omformede og den oprindelige opgavetekst til prøven eller eksamen. Oplysninger om ydet specialpædagogisk støtte, herunder særlige prøve- eller eksamensordninger, må ikke anføres i elevens prøve- eller eksamensbevis og må kun anføres i elevplan, hvis det følger forvaltningslovens § 28 om tavshedspligt.

Bortvisning  fra  prøve  En eksaminand, der under en prøve skaffer sig eller giver en anden eksaminand uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke tilladte hjælpemidler, bortvises fra prøven. Opstår der under eller efter en prøve formodning om, at en eksaminand uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning, indberettes dette til skolens ledelse. Bliver formodningen bekræftet, og handlingen har fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen, bortvises eksaminanden fra prøven. Eksaminander, der udviser forstyrrende eller uacceptabel adfærd, kan bortvises fra prøven. Dette gælder også for elever, der reagerer truende eller aggressivt i forbindelse med karaktergivningen. I mindre alvorlige tilfælde giver institutionen først en advarsel. I alvorlige

Side 29 af 66

tilfælde gives en bortvisning fra prøven. En bortvisning medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og at eksaminanden har brugt en prøvegang, Social- og sundhedsskolen kan under skærpende omstændigheder træffe afgørelse om, at eksaminanden skal bortvises fra skolen i en kortere eller længere periode. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelse kan medføre varig bortvisning.

Censur  En censor skal have

• indgående og aktuelt kendskab til uddannelsens forudsætninger, mål og metoder • specifik kompetence inden for et eller flere faglige delområder, som indgår i

uddannelsen • aktuel viden om uddannelsens anvendelsesmuligheder, herunder kendskab til

aftagernes situation og behov

Skolen udpeger censorer og informerer om de gældende regler for uddannelsen, samt forsyner censor med materiale, der informerer om prøven, uddannelsen og bedømmelsen. Dette sker inden en prøves afholdelse. På prøvedagen mødes eksaminator og censor fra kl. 8:30 til 9:00 og drøfter bedømmelsesgrundlaget. Skolen udveksler censorer til grundfag og områdefag, og den afsluttende prøve på grundforløbet med Social- og sundhedsskolerne i Randers, Århus, Herning, Skive og Nordjylland. Skolen rekrutterer censorer fra det relevante arbejdsmarked til den afsluttende prøve på hovedforløbene og grundforløbet. Skolen kræver, at censorer fra praksis har et uddannelsesniveau, som ligger over det uddannelsesniveau, de censurerer på. Skolen tilstræber at sammensætte en censor og en eksaminator med forskellig fagprofession, så der sikres en bred faglighed i bedømmelsen af eleven. Skolen sørger for en løbende udskiftning af censorkorpset og sikrer, at der ikke er individuel gensidig censur inden for en periode på 2 år.

I umiddelbar forlængelse af prøveafholdelsen afleverer alle censorer en censorrapport til skolens eksamensansvarlige ledelse. Rapporten skal medvirke til kvalitetssikring af prøverne. Eksaminator modtager en kopi af rapporten.

Censors opgave er at:

1. påse, at prøverne er i overensstemmelse med de mål og øvrige krav, som er fastsat i bekendtgørelser

2. medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler

3. medvirke til og påse, at eksaminanderne får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne om karaktergivning og øvrige regler for uddannelsen.

Eksaminator leder eksaminationen og meddeler eleven den opnåede karakter, med en kort begrundelse. Censor kan stille uddybende spørgsmål til eksaminanden. Censor er ansvarlig for at tiden overholdes. Både censor og eksaminator skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til personligt brug ved udarbejdelse af en udtalelse i en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i 1 år. Underviseren skal aflevere sine notater, så de opbevares sammen med holdets øvrige dokumenter. Det påhviler censor at opbevare notaterne personligt.

Side 30 af 66

Eksaminator og censor underskriver begge en karakterliste når prøven er afsluttet. Ved en censors pludselige forfald, udpeger skolen en anden person til censor, som opfylder kravene, men censor må ikke være en ansat fra skolen.

Hvis censor konstaterer, at prøverne ikke gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler, eller at eleverne ikke får en ensartet og retfærdig behandling, eller får censor formodning om, at der er væsentlige problemer eller mangler i skolens varetagelse af en uddannelse, så afgiver censor indberetning herom til skolens direktør og sender samtidig en kopi af indberetningen til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Skolen videresender indberetningen til styrelsen med sine bemærkninger.

Censors virke er omfattet af forvaltningsloven, herunder reglerne om inhabilitet og tavshedspligt.

Inhabilitet  En underviser eller censor vil være inhabil, i forbindelse med bedømmelse af en elevs præstationer, hvis der foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed. En underviser eller censor vil være inhabil, hvis en person i undervisers/censors nærmere familie har en særlig personlig interesse i sagens udfald. Et meget nært venskabsforhold til eller et konstaterbart uvenskab over for eleven eller dennes familie kan føre til inhabilitet. Omvendt vil ikke enhver uenighed føre til inhabilitet. Eksempelvis vil den omstændighed, at en elev har klaget over en lærers undervisning, ikke automatisk føre til inhabilitet. Der må i ethvert tilfælde foretages en konkret vurdering af styrken og karakteren af venskabs- eller modsætningsforholdet. I afgørelsen af, om en underviser eller censor er inhabil i forhold til at bedømme en elev, er den pågældendes individuelle forhold, herunder f.eks. en særlig høj integritet, uden betydning. Det har således ikke betydning, om underviser/censor selv vurderer sig i stand til at bedømme elevens præstationer uden at inddrage uvedkommende hensyn. Inhabilitetsreglerne skaber en slags sikkerhedszone ved at forbyde forekomsten af en række situationer, som ikke med sikkerhed – ofte end ikke med overvejende sandsynlighed – ville føre til konkret usaglige afgørelser, men som udefra kunne opfattes som risikable. Det at blive erklæret inhabil er på ingen måde personligt eller moralsk diskvalificerende. Reglerne er også et værn for den inhabile selv, idet inhabilitetsprincipperne modvirker, at den pågældende tvinges til at træffe afgørelse i sager, hvor vedkommende – uanset al god vilje og evne – alligevel må påregne at kunne blive kritiseret for usaglighed på grund af personlige interesser. Der er ikke noget til hinder for, at en myndighed vælger at statuere inhabilitet i et vist videre omfang, end hvad der følger af forvaltningsloven.

Vurderer en underviser, at vedkommende eller censor kan være eller betragtes som inhabil i bedømmelsen af en konkret elev, skal underviseren snarest underrette skolens eksamensansvarlige leder, som afgør, hvorvidt der foreligger inhabilitet.

Censorer til den afsluttende prøve, som har haft kendskab eller kontakt med eleven i et praktikforløb, betragtes ikke som udgangspunkt som inhabile. Det påhviler eksaminator og censor at have opmærksomhed på dette og informere skolens eksamensansvarlige ledelse, således at de kan træffe beslutning om at statuere inhabilitet i et videre omfang, end hvad der følger af forvaltningsloven, for at undgå at vedkommende – uanset al god vilje og evne – risikerer at blive kritiseret for usaglighed på grund af personlige interesser. Det vil være tilrådeligt og ofte være muligt og helt ukompliceret at bytte censor med parallelholdet i disse tilfælde.

Side 31 af 66

Der kan læses mere om forvaltningslovens kapitel 2 og inhabilitet på linket: http://www.uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/Gymnasiale-uddannelser/~/media/UVM/Filer/Udd/Gym/PDF08/Eksamen/080924_notat_inhabilitet.ashx

Særlig  censur  Social- og sundhedsskolen modtager særlige censorer, som er beskikkede af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, og skolen tilstræber, at egne undervisere på skift uddannes til at være beskikkede censorer. Dette skal medvirke til kompetenceudvikling af underviserne og kvalitetssikring af prøverne. De særlige censorer afgiver en rapport om eksamensforløbet direkte til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen.

Bedømmelse  ved  prøver  Grundlaget for bedømmelsen er eksaminandens individuelle præstation. Bedømmelsen sker efter 7-trinsskalaen: http://pub.uvm.dk/2006/nyskala/

Ved vurderingen af målopfyldelsen er det således bedømmernes opgave at vægte præstationens styrke med de mangler, der måtte være i præstationen. Det er ikke ensbetydende med, at bedømmere kun skal tælle fejl og mangler. Mangler er ikke nødvendigvis noget, der kan tælles – en mangel kan lige så vel være af kvalitativ art. Det kræver betydelig faglig og fagdidaktisk indsigt, ligesom det kræver konsensus mellem bedømmerne i et givet fag, at foretage en sådan afvejning af kvalitative og/eller kvantitative mangler set i forhold til den samlede præstation.

Bedømmelse tager afsæt i elevens præstation sammenholdt med målene for uddannelsen, niveauet, undervisningens indhold og øvrige kriterier. Bedømmelse er dog ikke en videnskabelig disciplin, hvor alt kan vægtes og vejes præcist. Der findes ikke instrumenter til nøjagtigt at måle elevpræstationer, og det lader sig heller ikke gøre at opstille en liste over nøjagtige kriterier og deres indbyrdes rangorden. Bedømmelse af en elevpræstation i et fag handler til gengæld om at anlægge et fagligt, professionelt skøn på baggrund af et helhedssyn. Det betyder, at bedømmelsen af elevens præstation skal ske på baggrund af “en samlet vurdering”.

I den samlede vurdering indgår alle de mål, som er relevante for bedømmelsen. Det er ikke givet, at alle målene vægter lige meget, og det er heller ikke givet, at der er tale om samme grad af målopfyldelse for alle måls vedkommende. Det professionelle skøn sammenfatter indtrykket af styrker og svagheder i forhold til målenes opfyldelse og gør det muligt at give en samlet karakter. Ved de mundtlige prøver på Social- og Sundhedsskolen deltager der ved bedømmelsen både en censor og en eksaminator, og karakteren fastsættes efter drøftelse mellem dem (konsensus).

Hvis censor og eksaminator ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver de hver en karakter. Karakteren for prøven er gennemsnittet af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste karakter, og ellers den nærmeste lavere karakter. Eleven skal have en kort begrundelse for karakteren.

Karakterer og eksamensgennemsnit for den enkelte eksaminand indberettes til Danmarks Statistik.

Side 32 af 66

Hvis  skolen  selv  er  årsag  til  fejl  og  mangler  ved  en  prøve  Bliver skolen i forbindelse med en prøve opmærksom på fejl og mangler, der kan udbedres, træffer den eksamensansvarlige ledelse, evt. efter drøftelse med eksaminator og censor, afgørelse om, hvordan udbedringen skal ske.

Ved væsentlige fejl og mangler tilbyder skolen omprøve. Tilbuddet gælder for alle de eksaminander, hvis prøve lider af samme fejl og mangler. Skolens eksamensansvarlige ledelse beslutter, om omprøve skal ske ved de oprindelige bedømmere. Omprøve af denne årsag, kan ikke resultere i en lavere karakter. Dette skyldes at den oprindelige prøve ikke er annulleret, og at det derfor er elevens sidste prøveforsøg. Eleven må ikke risikere at få en ikke bestået karakter, da eleven ikke har flere prøveforsøg.

Ved fejl og mangler af særlig grov karakter kan institutionen træffe afgørelse om at annullere allerede afholdt prøve og foranstalte en omprøve. Omprøve, der skyldes annullering af den oprindelige prøve, kan resultere i en lavere karakter. Dette skyldes, at den oprindelige prøve er annulleret og eksaminanden starter forfra. Den første prøve tæller ikke som et prøveforsøg, og eleven har endnu et prøveforsøg, hvis eleven opnår en ikke bestået karakter ved omprøven..

Eksamensprodukter  Eksaminanden har ophavsretten til produkter, der fremkommer som resultat af en prøve, men hvis eksaminanden ikke gør ejendomsretten gældende den dag prøven afholdes, så overgår ejendomsretten til skolen.

Prøver  afholdt  på  anden  lokalitet  Skolen kan afholde prøve med mundtlig besvarelse som videokonference mellem eksaminand, eksaminator og censor. Skolen udpeger eller godkender en tilsynsførende, der skal være hos eksaminanden under prøven. Eksaminator og censor skal eksaminere og give karakterer efter bekendtgørelsen i øvrigt

Side 33 af 66

1.6  Klager  

Klageproceduren og herunder hvem, der skal klages til, afhænger af hvilken type klage det er. Nogen klager skal behandles af Social- og Sundhedsskolen og Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, og nogle af det faglige udvalg (PASS).

Nedenstående link indeholder en skitse over, hvem der skal behandle eventuelle klager: http://www.passinfo.dk/PASS-for-professionelle/For-udvalg/Vejledninger-fra-PASS/Klagevejledning

På Social- og Sundhedsskolen skelnes der mellem følgende klager:

1. Klager over uddannelsen og undervisningen 2. Klager over en skoles afgørelser (fx optagelse, bortvisning, midlertidig hjemsendelse) 3. Klager over prøver og eksamen 4. Klager over grundfag (retlige mangler) 5. Klager over afgørelser om forlængelser 6. Klager over ansættelsesretlige forhold (løn, arbejdstider, opsigelse) 7. Tvister mellem elev og praktikvirksomhed 8. Klager over en skoles afgørelser om godskrivning af uddannelseskvalifikationer 9. Klager over en skoles vurdering af en GVU-ansøgers kompetencer og

uddannelsesplan 10. Klager over en skoles vurdering af en GVU-ansøgers praktiske kompetencer

Ad  1  Klager  over  pædagogiske  anliggender  Der kan klages over pædagogiske anliggender til skolens undervisere og skolens ledelse. Skolen ønsker at være i dialog med eleverne om undervisning og kvaliteten i uddannelserne, og skolen inddrager eleverne i tilrettelæggelsen af undervisningen. Skolen tilstræber at have et trygt lærings- og skolemiljø, og eleverne er forpligtet på at bidrage hertil. Hvis der opstår konflikter eller hvis der fremsættes klager, skal disse som udgangspunkt løses af de parter, der er direkte involveret evt. med hjælp fra en ledelsesperson eller neutral mægler.

Hvis gentagne forsøg på at løse et problem ikke er lykkedes kan eleven/eleverne henvende sig til afdelingslederen. Henvendelser kan være både mundtlige og skriftlige. Afdelingslederen orienterer skolens øverste ledelse og inddrager disse efter behov. Konflikter og klager skal håndteres med respekt for de involverede parter og med henblik på at skabe konstruktive og brugbare aftaler.

Klager over pædagogiske anliggender behandles ikke af skolens uddannelsesvejledere.

Ad  2  Klager  over  afgørelser  truffet  af  skolen    Der kan klages over skolens afgørelse om følgende forhold:

• optagelse på skole • afgørelser om udelukkelse fra undervisning • midlertidig hjemsendelse • hjemsendelse uden forudgående varsel (bortvisning)

Klagen behandles på følgende måde:

1. Senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt ansøgeren/eleven skal klagen skal være indgivet til skolen.

2. Klagen tages til følge af skolen og der aftales en løsning 3. Hvis klagen ikke tages til følge af skolen, formulerer skolen sine

bemærkninger, som skal videresendes til ministeriet inden 10 dage 4. Skolen underretter klageren om skolens stillingtagen til klagen 5. Klageren får en frist på 1 uge til at fremsætte eventuelle bemærkninger til

sagen

Side 34 af 66

6. Når klageren (eleven) har fremsat bemærkninger, eller når fristen (1 uge) er udløbet fremsender skolen klagen til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen bilagt sagens akter.

Eleven kan fortsætte undervisningen på skolen under behandlingen af en klage over en afgørelse truffet i forbindelse med ulovlig udeblivelse fra undervisningen eller i forbindelse med grov overtrædelse af ordensreglerne. Angår klagen en afgørelse om midlertidig hjemsendelse eller udelukkelse fra fortsat undervisning, kan eleven dog kun fortsætte undervisningen på skolen under behandlingen af en klage, såfremt dette bestemmes af skolen eller ministeriet.

Ad  3  Klager  over  prøver  Klager over forhold ved prøver indgives individuelt af eksaminanden til skolens eksamensansvarlige ledelse. Klagen skal være skriftlig og begrundet.

Klagen kan vedrøre

• eksaminationsgrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende, samt dets forhold til uddannelsens mål og krav

• prøveforløbet • bedømmelsen

Behandling af klagen:

1. Klagen indgives senest 2 uger efter, at prøven er afholdt. Skolen kan dispensere fra fristen, hvor usædvanlige forhold begrunder det. Til brug for klagesagen skal eksaminanden efter anmodning have udleveret en kopi af den stillede opgave.

2. Skolen forelægger straks klagen for bedømmerne. 3. Bedømmerne skal hver for sig udtale sig om de faglige spørgsmål i klagen.

Eksaminator og censor har en frist på normalt 2 uger til at afgive en udtalelse. Skolen kan bestemme, at de får en længere frist. I beregning af fristen indgår juli måned ikke.

4. Klageren skal have lejlighed til at kommentere udtalelserne inden for en frist af normalt 1 uge.

5. Skolen afgør klagen på grundlag af bedømmernes faglige udtalelser og klagerens kommentarer til udtalelserne. Afgørelsen, der skal være skriftlig og begrundet, kan gå ud på:

a. at klageren får tilbud om en ny prøve (omprøve). b. Hvis afgørelsen er et tilbud om en omprøve, skal klageren informeres om, at

omprøve kan resultere i en lavere karakter. c. Såfremt en omprøve skyldes en afgørelse om omprøve truffet i forbindelse

med eksaminandens klage over prøven, så betragtes prøven ikke som brug af en prøvegang. Dette skyldes, at den oprindelige prøve er annulleret (ugyldig) og eksaminanden starter forfra. Den første prøve tæller ikke som et prøveforsøg, og eleven har derfor endnu et prøveforsøg, hvis eleven får en ikke bestået karakter ved omprøven.

d. at klageren ikke får medhold i klagen. Det er kun, når bedømmerne er enige om det, at uddannelsesinstitutionens afgørelse kan gå ud på, at klageren ikke får medhold

6. Skolens afgørelse skal meddeles klageren hurtigst muligt og senest 2 måneder efter, at modtagelse af klagen er indgivet til institutionen. Kan klagen ikke behandles inden for denne frist, skal institutionen hurtigst muligt underrette klagere herom med angivelse af begrundelse herfor og oplysning om, hvornår klagen forventes færdigbehandlet. Skolen skal give både klageren og bedømmerne meddelelse om afgørelsen.

7. Det er alene eksaminanden, der kan acceptere tilbud om omprøve. Accept af tilbud om omprøve skal ske senest 2 uger efter tilbuddets meddelelse. Omprøve skal finde sted snarest muligt.

Side 35 af 66

8. Til omprøve udpeges nye bedømmere. I tilfælde af at den oprindelige censor var beskikket af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, skal en ny censor også være beskikket. Omprøve kan resultere i en lavere karakter.

Hvis eksaminanden er undergivet forældremyndighed, kan klagen tillige indgives af forældremyndighedens indehaver. Hvis eksaminanden ikke er undergivet forældremyndighed, kan klage indgives på eksaminandens vegne, såfremt eksaminanden har givet vedkommende fuldmagt hertil. Eksaminanden kan fortsætte uddannelsen under klagesagens behandling.

Side 36 af 66

2. Generelt  om  social  og  sundhedsuddannelserne  2.1  SOSU  uddannelsen  Social- og sundhedsuddannelsen er del af den erhvervsfaglige fællesindgang Sundhed, omsorg og pædagogik og retter sig mod beskæftigelse med sundheds- og plejeopgaver på det kommunale og regionale social-, sundheds-, psykiatri- og handicapområde samt hos andre leverandører inden for områderne.

Undervisningsforløbene er tilrettelagt ud fra de kompetencemål for hovedforløbet der fremgår af indgangsbekendtgørelsen og de faglige mål for de enkelte fagelementer som fremgår af uddannelsesordningen.

Ifølge uddannelsesordningen for social- og sundhedsuddannelsen er målet med uddannelsen at eleverne udvikler erhvervsfaglige kompetencer med henblik på at varetage jobfunktioner inden for sundhedsvæsnet i et arbejdsliv, hvor forandring, omstilling, udvikling og fortsat læring er et vilkår.

Social- og sundhedsuddannelsen har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:

• Borgerrettet og patientrettet sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse • Det social- og sundhedsfaglige myndighedsområde • Personlig og praktisk hjælp og støtte til egenomsorg • Professionel omsorg, pleje og sygepleje • Aktivitet i hverdagslivet og rehabilitering • Kommunikation, dokumentation, vejledning og instruktion • Koordinering, administration og styring

Uddannelsens  opbygning:  • Trin 1 social- og sundhedshjælperuddannelsen

Er tilrettelagt med tre skoleperioder og to praktikperioder med i alt 24 ugers skole og 32 ugers praktik.

• Trin 2 social- og sundhedsassistentuddannelsen Er tilrettelagt med fire skoleperioder og tre praktikperioder med i alt 32 ugers skole og 42 ugers praktik.

På begge trin opnår eleven erhvervsfaglige kompetencer gennem aktiv deltagelse i praktisk og teoretisk undervisning i områdefag, grundfag, valgfri specialefag og valgfag. Uddannelsen indeholder trinnet: Social- og sundhedshjælper, niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Uddannelsen afsluttes med specialet: Social- og sundhedsassistent (trin 2), niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Uddannelserne er i sig selv kompetencegivende uddannelse med adgang til job. Social og sundhedsuddannelsens Trin 2 er herudover adgangsgivende til videreuddennelse.

Du har direkte adgang til flg. uddannelser

• sygeplejerske • farmakonom • pædagog • socialpædagog • diakon

Og med supplering af enkelte fag har du adgang til følgende professionsbacheloruddannelser:

Side 37 af 66

• Socialrådgiver - supplering: samfundsfag C • Ergoterapeut - supplering: engelsk C • Fysioterapeut - supplering: engelsk C • Tandplejer - supplering: engelsk C • Psykomotorisk terapeut - supplering: engelsk C • Jordemoder - supplering: kemi C • Katastrofe- og risikomanager - supplering: matematik C • Bioanalytiker - supplering: kemi C og matematik C • Radiograf - supplering: to af følgende fag: bioteknologi A eller biologi B eller fysik B

eller kemi B eller matematik B • Ernæring og sundhed - supplering: engelsk C og bioteknologi A eller kemi C og enten

biologi C eller matematik C eller samfundsfag C

2.2  Praktiske  oplysninger  

Social- og sundhedsuddannelserne er dimensionerede uddannelser, hvilket betyder at antallet at uddannelsespladser er afhængige af de praktikpladser kommuner og region stiller til rådighed. Dette er fastlagt gennem en aftale mellem KL, Danske Regioner og Ministeriet for Børn og Undervisning. SOSU Silkeborg samarbejder med Silkeborg, Skanderborg og Favrskov kommuner samt Region Midt som ansættende myndigheder.

Trin 1: Social- og sundhedshjælperuddannelsen udbydes på skolens uddannelsessted i Skanderborg og på skolen i Silkeborg. Der er optag 3 gange årligt i januar, maj og september.

Trin 2: Social- og sundhedsassistentuddannelsen udbydes på skolen i Silkeborg. Der er optag 3 gange om året i marts, august og november.

Til uddannelserne er der tilknyttet tværfaglige underviserteams som varetager undervisningen i gennem skoleperioderne. Undervisningen foregår på holdbasis og eleven får tilknyttet en kontaktlærer gennem hele uddannelsesforløbet. Der er også tilknyttet uddannelsesvejleder, uddannelsessekretær og supervisorer til den enkelte uddannelse.

Praktikperioderne på Trin 1 foregår i kommunerne, som også er ansættende myndighed.

På Trin 2 foregår de 3 praktikperioder i region, psykiatri og kommune regi i nævnte rækkefølge. Region og Kommune er ansættende myndighed for eleverne på Trin 2, men skolen samarbejder også med Sclerosehospitalet omkring praktikperiode i somatik. Den enkelte kommune og region kan tilrettelægge praktikforløbene forskelligt, men dette fremgår af beskrivelserne for uddannelser hos den enkelte arbejdsgiver.

Elever, der bliver optaget og ansat i henholdsvis kommune eller region, skal fremvise straffeattest og børneattest. Der er en gensidig prøvetid på 3 måneder beregnet fra det tidspunkt at praktikken begynder, hvorefter aftalen er uopsigelig. Opsigelse i prøvetiden kan ske uden varsel.

Uddannelsen betegnes som en fuldtidsbeskæftigelse og arbejdstiden tilrettelægges efter gældende overenskomst. Det betyder, at der kan indgå arbejde i weekender, helligdage, aften og nat. Eleverne modtager elevløn under uddannelsen, som udbetales af arbejdsgiver.

Der udarbejdes en skole- praktikplan for alle hold hvor skole og praktikperioder er fastlagt samt aftale om ferieperioder. Skolepraktikplanen bliver tilsendt den enkelte elev ved uddannelses start.

For Trin 1 skal eleverne udføre arbejdsopgaver i henhold til lov og social og serviceloven, mens eleverne på Trin 2 både udfører arbejdsopgaver i henhold til lov om social og service og lov om sundhed.

Side 38 af 66

2.3  Undervisning  på  hovedforløbene  Social- og Sundhedshjælper og Social- og Sundhedsassistenter skal uddannes til at være myndighedsperson, der også repræsenterer de samfundsbesluttede værdier i social- og sundhedssektoren. Uddannelsen forbereder til varetagelse af opgaveløsning, der berører visiterede borgere og patienter, og rummer dilemmaer og udfordringer, der kræver viden, empati, velforankrede værdier, samarbejdsevne, vilje samt handlingskompetence.

Uddannelsen er en vekseluddannelse med en vekselvirkning mellem skoleperioder og praktikperioder, der understøtter hinanden. Den faglige/teoretiske viden på skoleperioden lægger blandt andet op til de praktiske udfordringer og læringsmuligheder, der ligger i praktikken ligesom praktik perioderne viser anvendelighed af viden og underbygger nysgerrigheden og nødvendigheden af den viden der gives på skoleperioder

Trin 1 består af 3 skoleperioder og 2 praktikperioder. Uddannelsen varer 1 år og 2 måneder, hvor skoleundervisningen varer samlet set 24 uger og som udgangspunkt vil skoleperioderne være fordelt således:.

For juli 15 gælder et at skoleperiode 1 varer 15,5 uge, skoleperiode 2. varer 6,5 uge og skoleperiode 3 varer 2 uger.

Trin 2 består af 4 skoleperioder og 3 praktikperioder. Uddannelsen varer 1 år og 8 måneder og skoleundervisningen varer samlet set 32 uger fordelt således:

Skoleuddannelsen skal understøtte elevens læring i forhold til at se sammenhæng og helhed på det kompetenceområde uddannelsen retter sig mod. Skoleundervisningen er tematiseret i forhold til skoleperioderne og opdelt i læringsaktiviteter med læringselementer og tilrettelagt med udgangspunkt i praktiske situationer og problemstillinger fra elevens kommende arbejdsområde. Uddannelsen er tilrettelagt således at den styrker både elevernes evne til refleksion over egen praksis samt elevens evne til at koble teori og praksis både i skole og praktikperioder

Skoleundervisningen består af grundfag, områdefag, valgfri specialefag og valgfag. Områdefagene og de valgfri specialefag er særlige for social- og sundhedsuddannelsen og underbygger uddannelsen til det særlige praksisfelt SOSU uddannelserne retter sig mod. Mål for fagene fremgår af denne uddannelsesordning under punkt 3

Grundfagene tilrettelægges således, at de underbygger den social- og sundhedsfaglige kontekst og faget indgår, som en del af den overordnede tematisering i uddannelsen.

Side 39 af 66

Valgfagene bidrager til udvikling af elevens faglige, almene, personlige og kreative kompetencer. De udbudte valgfag fastsættes af skolen jf. valgfagskataloget

De valgfri specialefag tilrettelægges, så eleven har mulighed for at fordybe sig i fagligt afgrænsede felter inden for hhv. social- og sundhedshjælperens eller social- og sundhedsassistents jobområde. De valgfri specialefag afspejler faglige områder som er fastlagt af faglige udvalg.

Eleven skal nå områdefag og specialefag på et avanceret niveau jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser

Uddannelsens kompetencemål for hovedforløbet og målene for grundfagene er centrale for gennemførelsen af uddannelsen og er gengivet herunder som de fremgår af bekendtgørelsen for den erhvervsfaglige fælleindgang.

Kompetencemålene  for  hovedforløbet  på  SOSU  uddannelsen  Kompetencemålene 1-12 er gældende for trin 1 og Kompetencemålene 13-24 er gældende for trin 2.

Målene er at eleven kan:

1. udøve arbejdet som social- og sundhedshjælper i overensstemmelse med de etiske og lovmæssige regler, der følger med ansvaret som fag- og myndighedsperson, og i overensstemmelse med de fastlagte kvalitetsstandarder, herunder beskrivelser af serviceniveau, der gælder for social- og sundhedshjælperens arbejdsområde,

2. selvstændigt udføre omsorg og pleje samt reagere hensigtsmæssigt på ændringer i borgerens almene sundhedstilstand,

3. udføre praktisk og personlig hjælp til borgere ud fra borgernes evne til egenomsorg, 4. kende forskel på komplekse og ikke komplekse borgerforløb samt derudfra reagere

hensigtsmæssigt i overensstemmelse med eget kompetenceområde i et professionelt samarbejde,

5. i samarbejde med borgeren arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i udførelsen af de planlagte opgaver,

6. skriftligt og mundtligt anvende et fagsprog, som er dækkende for social- og sundhedshjælperens kompetenceområde, og handle i overensstemmelse med regler om oplysnings- og tavshedspligt samt bruge relevante dokumentationssystemer,

7. benytte kommunikation som et redskab til at skabe et professionelt og tværfagligt handlerum samt til at skabe et konfliktdæmpende og voldsforebyggende miljø,

8. anvende de generelle hygiejniske retningslinjer i forebyggelsen af smittespredning, 9. anvende relevant velfærdsteknologi, 10. understøtte borgeren i sociale, kulturelle, fysiske og kreative aktiviteter med respekt

for borgerens ressourcer og selvbestemmelsesret, 11. alene og i samarbejde med andre ud fra fastlagte kvalitetsstandarder, herunder

beskrivelser af serviceniveau, identificere, planlægge, udføre og evaluere sine arbejdsopgaver og arbejdsprocesser,

12. i samarbejde med andre udvikle et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø, 13. selvstændigt udøve arbejdet som social- og sundhedsassistent i overensstemmelse

med de etiske og lovmæssige regler, der følger med ansvaret som autoriseret sundhedsperson, og i overensstemmelse med de fastlagte kvalitetsstandarder, herunder beskrivelser af serviceniveau, og procedurer for patientsikkerhed, der gælder for social- og sundhedsassistentens arbejdsområde,

14. indgå i en tværprofessionel og tværsektoriel indsats og medvirke til at sikre et sammenhængende patient- og borgerforløb,

15. arbejde med borger- og patientrettet sygdomsforebyggelse og rehabilitering i forhold til de hyppigst forekommende sygdomme og funktionsnedsættelser,

16. med udgangspunkt i social- og sundhedsassistentens arbejdsområde selvstændigt identificere, vurdere, tilrettelægge, udføre og evaluere grundlæggende sygepleje samt reagere hensigtsmæssigt på ændringer i borgerens/patientens psykiske og somatiske sygdomstilstand,

Side 40 af 66

17. varetage medicindispensering og medicinadministration i henhold til gældende lovgivning,

18. anvende de generelle principper for hygiejne og særlige hygiejniske retningslinjer herunder rene rutiner og sterilteknikker samt vejlede borgere, patienter, pårørende og kolleger herom,

19. skriftligt og mundtligt anvende et fagsprog, som er dækkende for social- og sundhedsassistentens kompetenceområde, og dokumentere den udførte sygepleje i relevante dokumentationssystemer,

20. som led i borgerens/patientens behandlingsforløb gennemføre målrettet kommunikation herunder forberede, afholde, evaluere og dokumentere samtaler,

21. alene og i et tværprofessionelt samarbejde tilrettelægge, gennemføre og evaluere sociale, kulturelle, fysiske og kreative aktiviteter både for enkeltpersoner og grupper herunder aktivt inddrage borgere, patienter og pårørende,

22. med udgangspunkt i borgerens behov, arbejdsstedets ressourcer og de fastlagte kvalitetsstandarder, herunder beskrivelser af serviceniveau, identificere, tilrettelægge, udføre, evaluere og følge op på egne og andres arbejdsopgaver,

23. anvende relevant velfærdsteknologi samt deltage ved implementering af ny viden og teknologi, og med udgangspunkt i borgerens/patientens ressourcer og hjælpemidler tilrettelægge sit eget og andres arbejde efter ergonomiske principper, arbejdspladsens arbejdsmiljøregler og sikkerhedsforanstaltninger.

2.  4.  Pædagogiske  og  didaktiske  overvejelser  Undervisningen på den social- og sundhedsuddannelserne Trin 1 og 2 skal tage udgangspunkt i elevernes personlige og faglige forudsætninger.

Der arbejdes målrettet med at skabe et læringsmiljø, der er positivt og inspirerende, og der investeres mange ressourcer i at etablere og vedligeholde en klasserumskultur, der virker befordrende for læreprocesser, fællesskab og personlig og social udvikling.

Nedenstående figur illustrerer de 4 elementer, der er uddannelsens største pædagogiske og didaktiske udfordringer, men som også er uddannelsens erhvervspædagogiske styrke og dynamik.

Underviseren som rollemodel en vigtig enkeltfaktor i læringsmiljøet. Underviserens adfærd og kommunikation skal være positiv og konstruktiv, og elever skal mødes med åbenhed og ægte interesse, og de skal mærke underviserens erhvervsfaglige engagement og positive forventninger

Læring kan finde sted igennem mange forskellige processer. Vi lægger vægt på, at organisere undervisningen med udgangspunkt i flere forskellige didaktiske tilgange, og vi er ikke bundet af én bestemt tilgang. Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i praktiske situationer og problemstillinger fra elevens kommende arbejdsområde. Undervisningen skal styrke elevernes faglighed og forståelse af tværfaglige sammenhænge og helheder samt bidrage til udviklingen af erhvervsfaglig kompetence. Dette sker gennem en kombination af viden,

Skole   Rummelighed  

Høj  faglighed   Praksis  

Side 41 af 66

færdigheder faglige vurderinger, sociale og personlige kompetencer. Erhvervsfaglig kompetence opnås gennem en kombination af viden, færdigheder, faglige vurderinger og etiske overvejelser, der sætter eleven i stand til at handle professionelt inden for det kompetenceområde, uddannelsen retter sig imod.

Æstetiske læreprocesser giver mulighed for at opleve følelsesmæssig og kognitiv erkendelse, og derfor anvendes æstetiske læreprocesser til at understøtte elevernes erkendelse af, at kreativitet ikke kun er forbundet med bestemte fag, men også et nødvendigt og integreret element i alt, hvad et menneske skal lære sig, hvis det skal kunne bruges til noget, når uddannelsen er slut.

Organiseringen af undervisningen skal både tage hensyn til forskellige typer af faglige udfordringer, elevernes forskellighed, samspillet mellem det enkelte fag og helheden og understøtte den læring der ligger i de kommende praktikperioder. Eleverne vil komme til at opleve almindelig klasseundervisning, foredrag, gruppearbejde, forelæsninger, forsøg og afprøvninger, projektarbejde og de vil komme til at arbejde både individuelt og sammen med andre. I undervisningen inddrages elevernes erfaringer og der refereres til eksempler fra praksis for at skabe koblingen mellem teori og praksis.Gennem aktiv deltagelse i praksis og teoretisk undervisning understøttes elevens erhvervsfaglig kompetence. I tilrettelæggelsen af undervisningen integreres informationsteknologien, dels som redskab for den enkelte elevs læring, dels som kundskabsområde

Det er intentionen, at skolens didaktiske tilgang styrker samarbejdet med praksis i forhold til at kunne handle som en reflekteret, vidende fagperson i godt samspil med kolleger og andre faggrupper.

2.5  Praktikuddannelsen  I praktikuddannelsen bliver eleven en del af et fagligt praksisfællesskab. Sammen med andre eller på egen hånd skal eleven udføre konkrete arbejdsopgaver. Opgaverne skal bidrage til elevens læring, så eleven tilegner sig erhvervskompetencer og udvikler en faglig identitet og gennem aktiv deltagelse og refleksion over de daglige opgaver udvikles de erhvervsfaglige kompetencer..

Eleven, praktikstedet, skolen og kontaktlæreren har et fælles ansvar for, at eleven får en god praktikuddannelse. I praktikuddannelsen er hver elev tilknyttet en praktikvejleder samtidig med at eleven fastholder kontaktlæren på skolen.

Praktikuddannelsen og vejledningen i tilknytning hertil tilrettelægges, så den understøtter eleven i at nå målene for den praktiske og teoretiske undervisning i områdefag, grundfag, valgfri specialefag og valgfag samt gennem udførelse af og refleksion over de daglige arbejdsopgaver i praktikken. Der tages også højde for progression i må opfyldelsen mellem praktikkerne og mellem skoleperioder og praktikken således at praksislæring bidrager til elevens rolle som professionel.

Skolen og praktikkens samarbejde omkring Social- og Sundhedsuddannelsen er nærmere beskrevet i praktikpjecen som er vedhæftet: http://www.sosusilkeborg.dk/fileadmin/user_upload/Dokumenter/Uddannelser/Materialer_til_uddannelser/Praktikpjece_SOSU_270410.PDF

I tilrettelæggelsen af praktikuddannelsen og praktikvejledningen integreres informationsteknologien som kommunikations- og dokumentationsredskab.

Praktikken fordeler praktikpladserne på Trin 1 mens skolens praktikkoordinator deltager i fordeling af praktikpladser i forhold til Trin 2. Der er tages hensyn til den enkelte elevs faglige og personlige forudsætninger for at lære i forbindelse med fordeling af pladser.

Side 42 af 66

Trin 1: Den samlede praktikuddannelse består af 2 praktikperioder. I praktikforløbene planlægges kontinuerlig evaluering, opsamling og vurdering. På holdene i Skanderborg arbejdes der med forsøg med koblingspunkter, mens eleverne er i praktik. Ved afslutning af hver praktikperiode bedømmer praktikstedet eleven i forhold til målopfyldelse med godkendt eller ikke godkendt. 2. praktikperiode skal bedømmes godkendt, for at eleven kan indstilles til afsluttende prøve.

Trin 2 Den samlede praktikuddannelse består af 3 praktikperioder i henholdsvis somatik, psykiatri og hjemmepleje. I praktikforløbene er eleven tilknyttet en praktikvejleder og der planlægges kontinuerlig evaluering, opsamling og vurdering. Derudover vil der i psykiatripraktikken være et møde mellem kontaktlærer, elev og praktikvejleder med det formål at understøtte elevens læring og progression i uddannelsen. Hver af de 3 praktikperioder skal bestås særskilt for at eleven kan indstilles til afsluttende prøve.

Praktik  i  udlandet  Elever kan ansøge om at gennemføre en del af deres praktik i udlandet(PIU). Praktik opholedet skal være på minimum 4 uger, som oftest er placeret i den sidste praktik. Den kommune, der har indgået uddannelsesaftalen, bevarer uddannelsesansvaret under opholdet.. Social- og sundhedsskolen har i øjeblikket samarbejdsaftaler om praktik i forhold til SOSU uddannelserne på Færøerne og i Ghana, Norge, Spanien og England og aftalerne gennemføres i overensstemmelse med det fælles aftalegrundlag mellem Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg og arbejdsgiverne, der er tilknyttet skolen Udstationering skal altid aftales mellem elev og arbejdsgiver og skal fremgå af den oprindelige uddannelsesaftale eller kan tilføjes senere ved et tillæg på en særlig formular, der sendes til skolen til registrering af ændringen. Det betyder, at de særlige regler, der regulerer uddannelsesaftalen også gælder, mens elever opholder sig i udlandet. Det er den danske arbejdsgiver, der han ansvaret for, at praktikmålene nås og skal underskrive praktikerklæringen. Praktik i udlandet kan derfor kun udgøre en del af en praktikperiode. Skolens PiU-koordinator vurderer sammen med arbejdsgiver og kontaktlærer om eleven er egnet til PiU. De aftaler, der skal udarbejdes i forbindelse med en udstationering, er nærmere beskrevet i vejledning til virksomheder om udstationering i udlandet fra Styrelsen for International Uddannelse (IU), som også har en pjece til arbejdsgivere om Praktik i udlandet/PIU. I forbindelse med praktik i udlandet kan AUB yde tilskud til de ekstraudgifter, der er forbundet med et udlandsophold.

2.5.1  Mål  for  praktikken  Målene for praktikken understøtter kompetence målene for uddannelsen som er nærmere skitseret i uddannelsesordningen.

Praktikmål for trin 1

1. Eleven kan varetage sit arbejdsområde som social- og sundhedshjælper i overensstemmelse med arbejdspladsens retningslinjer for aktindsigt, tavshedspligt og utilsigtede hændelser samt kommunens fastlagte kvalitetsstandarder samt efter behov søge hjælp hertil hos relevante kolleger eller samarbejdspartnere.

2. Eleven kan møde andre mennesker på en etisk, respektfuld og anerkendende måde og begrunde sin faglige indsats for kolleger, borgere og pårørende og kan se sin egen rolle i udviklingen af mellemmenneskelige relationer.

Side 43 af 66

3. Eleven kan kende forskel på personlig pleje efter Serviceloven og grundlæggende sygepleje efter Sundhedsloven og kender praktikstedets praksis for delegering af sygeplejeopgaver.

4. Eleven kan professionelt og selvstændigt udføre sengeredning, personlig pleje og omsorg ud fra hygiejniske principper i såvel borgerens eget hjem som på plejecentre.

5. Eleven kan varetage personlig og praktisk hjælp, så borgeren kan bevare sin mulighed for livsudfoldelse og livskvalitet.

6. Eleven kan arbejde sygdomsforebyggende herunder observere ændringer i en borgers fysiske, psykiske og sociale sundhedstilstand samt reagere hensigtsmæssigt herpå.

7. Eleven kan på baggrund af observationer reagere hensigtsmæssigt på ændringer i borgerens almentilstand i forhold til kost og ernæring.

8. Eleven kan skelne mellem komplekse og ikke komplekse borgerforløb og kan vurdere, hvornår en tildelt borgers forløb kræver inddragelse af relevante fagprofessionelle kolleger.

9. Eleven kan reflektere over og forstå sin egen professionelle rolle i samarbejdet med relevante fagpersoner om borgerforløb herunder understøtte borgeren i at følge træningsplaner.

10. Eleven kan under hensyntagen til borgerens selvbestemmelsesret arbejde rehabiliterende herunder motivere borgeren til egenomsorg med henblik på at bevare sin trivsel og praktiske funktionsevne i hverdagen i videst muligt omfang.

11. Eleven kan støtte, vejlede og igangsætte aktiviteter sammen med borgeren for at støtte borgeren i at mestre eget liv.

12. Eleven kan motivere og understøtte borgeren i forhold til sundhedsfremme under hensyn til livsstil og livsvilkår samt kan informere borgeren om relevante tilbud om service, sundhedsfremme og forebyggelse i nærmiljøet.

13. Eleven kan dokumentere den planlagte og gennemførte indsats i pleje- og/eller handleplaner i overensstemmelse med arbejdspladsens retningslinjer herunder anvende elektroniske dokumentationssystemer.

14. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse med social- og sundhedshjælperens kompetenceområde.

15. Eleven kan kommunikere relevant og professionelt i mødet med borgere, pårørende og samarbejdspartnere.

16. Eleven kan kommunikere og optræde voldsforebyggende og konfliktdæmpende i forhold til borgere og pårørende for at tage vare på egen og andres sikkerhed.

17. Eleven kan forflytte en borger i overensstemmelse med de ergonomiske principper og kan anvende relevant velfærdsteknologi.

18. Eleven har kendskab til arbejdspladsens retningslinjer for arbejdsmiljø herunder principperne for voldspolitik og kriseberedskab.

19. Eleven kan udvise interesse og initiativ til kontinuerligt at lære og samarbejde.

Praktikmål for trin 2

1. Eleven kan arbejde inden for sit kompetenceområde i overensstemmelse med relevante love inden for social service, sundhed og psykiatri og ud fra arbejdspladsens værdier.

2. Eleven kan selvstændigt identificere behov og begrunde behov for og udføre grundlæggende sygepleje til borgere/ patienter ud fra en metodisk tilgang indeholdende dataindsamling, planlægning, handling, evaluering og dokumentation.

3. Eleven kan reflektere over de etiske dilemmaer, der følger arbejdet som professionel sundhedsperson, og varetage opgaver i relation til patientrettigheder samt procedurer for patientsikkerhed herunder indberetning af utilsigtede hændelser jf. Sundhedsstyrelsens gældende vejledning.

Side 44 af 66

4. Eleven kan dokumentere og videregive relevante informationer og observationer vedrørende tildelte borgere/patienter til plejepersonale og andre faggrupper, herunder til fagpersoner i andre sektorer, og dermed medvirke til at sikre sammenhæng og helhed i borgerens/patientens forløb.

5. Eleven kan identificere komplekse problemstillinger hos borgeren/patienten og reagere hensigtsmæssigt på ændringer i borgerens/patientens psykiske, fysiske eller sociale tilstand og samspillet mellem disse faktorer.

6. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse med social- og sundhedsassistentens kompetenceområde.

7. Eleven kan som led i behandlingen og med udgangspunkt i borgerens/patientens behov anvende relevant kommunikationsform herunder lytte, anerkende, støtte, vejlede og følge op.

8. Eleven kan indlede og afslutte en sundhedsfaglig ydelse til en borger/patient herunder gennemføre samtaler i relation til modtagelse, udskrivning og hjemkomst.

9. Eleven kan arbejde rehabiliterende, sundhedsfremmende og forebyggende ud fra refleksioner over borgerens/patientens autonomi og mestringsstrategier samt vejlede borgeren/patienten i sundhedsfaglige spørgsmål, der understøtter egenomsorgsevnen, livsstil og livskvalitet.

2.6  Regler  for  optagelse  på  social  og  sundhedsuddannelserne  

Optagelse  på  uddannelsen  Trin  1  Ansøgere der har et grundforløbsbevis fra indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik, eller ansøgere, der har mindst 1 års uddannelse eller 1 års arbejdserfaring, der er erhvervet efter undervisningspligtens ophør efter folkeskoleloven eller har anden relevant erfaring, der svarer til ovennævnte kvalifikationer, herunder kvalifikationer erhvervet i udlandet, har adgang til optagelse på hovedforløbet til social- og sundhedsuddannelserne

Elever, der har opnået grundforløbsbevis fra indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik med kompetence til hovedforløbene tandklinikassistent, pædagogisk assistentuddannelsen og hospitalsteknisk assistent, har også adgang til at blive optaget uddannelsen som social- og sundhedshjælper på lige fod med ansøgere, der har grundforløbsbevis med kompetence til SOSU.

Optagelse  på  uddannelsen  Trin  2  Ansøgere, der har gennemført trin 1, social- og sundhedshjælper, eller har tilsvarende kvalifikationer erhvervet gennem uddannelse eller arbejdserfaring eller en kombination heraf af mindst 1 år og 2 måneders varighed, eller der har kvalifikationer erhvervet i udlandet, der svarer til ovennævnte kvalifikationer, har adgang til optagelse på hovedforløbets trin 2, social- og sundhedsassistent.

Ansøgere, der har gennemført grundforløbet fra indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik med kompetence til hovedforløbene til den pædagogiske grunduddannelse, hospitalsteknisk assistent eller tandklinikassistent har adgang til hovedforløbet, når de særlige kompetencemål, Ansøgere skal opfylde for at påbegynde uddannelsens hovedforløb er nået, uden supplering.

Side 45 af 66

Afkortet  praktikuddannelse:  Ansøgere med minimum 1 års relevant erhvervserfaring fra ældreområdet vil kunne få afkortet praktik uddannelsen med normalt 50 %.

Ansøgere med minimum 2 års relevant erhvervserfaring fra ældreområdet vil kunne få afkortet praktikuddannelsen med minimum 95 %.

Relevant erhvervserfaring til social- og sundhedsuddannelsen skal, ifølge vejledning fra PASS, være oparbejdet inden for de seneste 4 år før elevkontraktens indgåelse. Relevant erhvervserfaring defineres som beskæftigelse

• inden for overenskomstens område, • inden for tilsvarende overenskomst i regionerne, de tidligere amter, eller ved

selvejende/private plejehjem, som omsorgs- og pædagogmedhjælper inden for det voksenpædagogiske område, som handicaphjælper på voksenområdet eller i vikarbureauer med pleje- og omsorgsopgaver inden for voksenområdet.

Ansættelsen skal have været mindst 24 timer i gennemsnit pr. uge for at kunne medregnes fuldt ud. Ansættelse med mellem 8 og 24 timers gennemsnitlig ugentlig beskæftigelse medregnes med 50 %.

Eksempel: 20 timers ansættelse i 6 måneder regnes som 3 måneders beskæftigelse og ansættelse som elev medtages ikke i henhold til bestemmelsen.

Eleven kan opnå godskrivning, når eleven kan uddannelses mål og/eller praktikmål for uddannelsen. Godskrivning vurderes af skolens uddannelsesvejleder i forbindelse med udarbejdelse af den personlige uddannelsesplan.

2.7  Bedømmelsesplan  og  prøvebestemmelser  Skolens bedømmelsesplan og prøvebestemmelser er udarbejdet i henhold til bekendtgørelsen for prøver og eksamensafholdelse i erhvervsuddannelserne. Og kan læses under afsnit 1.

Bedømmelsesplanen er udarbejdet ud fra følgende principper:

• Løbende evalueringer • Skolevejledninger • Standpunkts bedømmelser • Praktikerklæringer • Prøvebedømmelser

Løbende  evalueringer  De løbende evalueringer foregår i den daglige undervisning som tilbagemelding på opgaver eller fremlæggelser og den generelle deltagelse i klasse og skolefællesskabet. De løbende evalueringer har til hensigt at elev og underviser får en løbende dialog omkring elevens læring og progression i uddannelsen

Skolevejledninger  I slutningen af hver skoleperiode udarbejdes en skolevejledning til den enkelte elev. I skolevejledningen indgår undervisernes vurdering af elevens standpunkt i forhold til de fastsatte mål for skoleperioden. Her vil eleven få indblik i det aktuelle faglige niveau set i forhold til de beskrevne mål for hvert læringsaktivitet. Skolevejledningen dokumenteres i elevplan

Standpunktsbedømmelse  Når et fag afsluttes, får eleven en standpunktsbedømmelse, hvor underviseren vurderer elevens standpunkt i forhold til de fastsatte mål for læringsaktiviteten.

Side 46 af 66

Der afgives standpunktsbedømmelse i alle fag på skoleperioden. Bedømmelsen kan være en karakter efter 7-trinsskalaen eller bestået/ikke bestået efter reglerne for faget. Standpunktsbedømmelsen er altid meddelt eleven inden der aflægges prøve i et fag.

Praktikerklæringer  For trin 1: Ved afslutning af første praktikperiode udfylder praktikstedet en vejledende praktikerklæring til eleven, og sender originalen til skolen. Af erklæringen fremgår det, om eleven har nået praktikmålene og hvad der evt. skal være særligt fokus på i den kommende praktikperiode. Ved afslutning af 2. praktikperiode udsteder praktikvirksomheden en afsluttende praktikerklæring med underskrift på at praktikuddannelsen er gennemført og målene er nået.

Praktikerklæringerne afgives på relevante formularer udfærdiget af PASS http://www.passinfo.dk/PASS-for-professionelle/For-praktiksteder-SOSU-PAU/Elevansaettelse/Praktikerklaeringer

For trin 2: Social- og sundhedsassistentelever skal bestå hver praktikperiode for sig. Der findes derfor kun afsluttende erklæringer for deres praktikperioder. Ved afslutningen af praktikuddannelsen udsteder virksomheden en afsluttende praktikerklæring og bekræfter med sin underskrift, at praktikuddannelsen er gennemført og målene er nået. Elever, der ikke har opnået bedømmelsen "godkendt" i et praktikforløb, aftaler i dialog med den ansættende arbejdsgiver og skole det videre forløb.

Praktikerklæringerne afgives på relevante formularer udfærdiget af PASS http://www.passinfo.dk/PASS-for-professionelle/For-praktiksteder-SOSU-PAU/Elevansaettelse/Praktikerklaeringer

Afsluttende  prøve  Ministeriet for Børn og Undervisning udtrækker et af områdefagene (undtaget er arbejdsmiljø og ergonomi) eller et af grundfagene dansk eller naturfag til prøve på Trin 1, på Trin 2 udtrækkes både et område og et grundfag. De udtrukne fag bliver offentliggjort 3 uger før eksamen som ligger i skoleperiode 2 for Trin 1 og for Trin 2 ligger grundfagseksamen på skoleperiode 3, mens områdefaget afsluttes på skoleperiode 4. De øvrige område– og grundfag afsluttes med en standpunktsbedømmelse.

Trin 1 Ved den afsluttende eksamen trækker eleven en case, som danner grundlag for en mundtlig eksamination. Formålet med den afsluttende prøve er, at eleven skal kunne demonstrere opfyldelse af kompetencemålene . Prøven varer 30 min incl votering. Bedømmelsen sker alene på grundlag af den mundtlige præstation ved prøven

Trin 2 Ved den afsluttende eksamen udarbejder eleven alene eller i samarbejde med andre elever et projekt som danner grundlag for en mundtlig eksamination. Formålet med den afsluttende prøve er, at eleven skal kunne demonstrere opfyldelse af kompetencemålene. Den afsluttende eksamen afholdes i skoleperiode 4. Prøven varer 30 min incl votering. Bedømmelsen sker alene på grundlag af den mundtlige præstation ved prøven.

2.8  Generelle  prøvebestemmelser  for  hoveduddannelserne  

Prøver  Prøver i områdefag udarbejdes på grundlag af fagmålene for et enkelt områdefag og bedømmer udelukkende elevens faglige standpunkt i forhold til fagmålene for faget. Prøverne er mundtlige og gennemføres efter retningslinjer for områdefagsprøver.

Side 47 af 66

Prøver i grundfagene gennemføres ud fra de i ”Bekendtgørelsen grundfag om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne” fastsatte retningslinjer for prøver i det enkelte grundfag. Prøver i grundfagene bedømmer udelukkende elevens faglige standpunkt.

Uddannelsen afsluttes med en mundtlig prøve, der har til formål at vurdere og dokumentere elevens tilegnelse af uddannelsens kompetencemål. For trin 1 danner en case baggrund for den mundtlige prøve. For Trin 2 er det et projekt, der danner baggrund for den afsluttende prøve.

Prøven er individuel. Der foretages ved alle prøver en individuel bedømmelse af eksaminandens præstation. Bedømmelsen sker i øvrigt efter reglerne i bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.

Principper  for  indstilling  til  prøve  i  område-­‐  eller  grundfag  Eleven aflægger prøve i et fag, når eleven har fulgt undervisningen i det pågældende undervisningsforløb eller har opnået godskrivning herfor, medmindre andet følger af reglerne for de enkelte uddannelser. For at kunne indstille sig til prøve i et grundfag, skal eleven have afleveret de obligatoriske skriftlige opgaver i faget. For at opgaverne kan godkendes, skal eleven selvstændigt have skrevet opgaverne og der må ikke være tale om afskrift uden kildehenvisninger. Skolen afgør, om eleven har opfyldt betingelserne.”Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser.”

Principper  for  indstilling  til  den  afsluttende  prøve  

Trin 1 For at eleven kan aflægge den afsluttende prøve, skal hvert af områdefagene være bestået ved prøve eller standpunktsbedømmelse, og gennemsnittet af prøver og standpunktsbedømmelser i områdefag og grundfag skal være mindst karakteren 02, ingen af karaktererne må være -3. Faget naturfag skal bestås med karaktern 02. Standpunktsbedømmelser i praktikuddannelsen skal være bedømt ”Godkendt”.

Ved den afsluttende prøve skal eleven mindst opnå karakteren 02. Ved forlængelse eller afkortning af uddannelsesforløbet afholdes den afsluttende prøve ved afslutningen af forløbet.

Trin 2 For at eleverne kan aflægge afsluttende prøve på trin 2 skal følgende være opfyldt:

• Eleven skal have bestået hvert områdefag ved prøve eller standpunktsbedømmelse. • Gennemsnittet af prøver og standpunktsbedømmelser i områdefag og grundfag skal

mindst være beståkarakteren • Ingen af karaktererne må være karakterskalaens laveste karakter • Eleven skal have bestået grundfaget naturfag, Niveau C og hvert af de to forskellige

valgfri specialefag skal være bedømt bestået • Standpunktsbedømmelsen for hver enkelt praktikperiode skal desuden være

godkendt

Eksamensregler  Der henvises til skolens eksamensregler.

Side 48 af 66

2.9.  Overgangsordninger  PASS har ikke udarbejdet overgangsordninger i forhold til den nye uddannelsesordning 2013, hvilket betyder at vi lokalt finder individuelle løsninger for elever i overgangsfasen.

Side 49 af 66

3. Lokal  undervisningsplan  –  Social-­‐  og  sundhedsuddannelsen  trin  1  

Tilrettelæggelse af uddannelsen til Social- og sundhedsuddannelsen trin 1 (social- og sundhedshjælper) på Social og sundhedsskolen i Silkeborg.

Uddannelsen er tilrettelagt som vekselvirkning mellem teori og praksis. Gennem modulerne vil du arbejde med stigende sværhedsgrad og kompleksitet. Du vil blive tilknyttet en kontaktlærer, som vejleder dig i forhold til uddannelsesmæssige spørgsmål, udarbejdelse og evaluering af faglige læringsmål, samt gennemførelse af uddannelsen.

Uddannelsen er rammesat af 3 moduler, som fordeler sig i 3 skoleperioder.

Modul  1  –  skoleperiode  1  Varighed: 15,5 uger

Består af en fagrække, der hedder

• Social- og sundhedssektoren • Pleje og dokumentation • Psykologi og kommunikation • Rehabilitering og social- og sundhedsfaglig indsats • Arbejdsmiljø og ergonomi • Dansk eller ældrepædagogik • Naturfag • Engelsk eller konflikthåndtering • Valgfrit specialefag, hvor der udbydes psykiatri eller demens • Valgfag – se valgfagskatalog

Derudover indgår der en flerfaglig opgave samt et tværfagligt casearbejde

Modul  2  -­‐  skoleperiode  2  Varighed: 6,5 uger

Består af en fagrække, der hedder

• Social- og sundhedssektoren • Pleje og dokumentation • Psykologi og kommunikation • Rehabilitering og social- og sundhedsfaglig indsats • Dansk eller kulturmødet • Naturfag • Fagprøve i udtrukket fag

Derudover indgår der et tværfagligt casearbejde.

Side 50 af 66

Modul  3  –  skoleperiode  3  Varighed: 2 uger

Består af

• Afsluttende prøve

Din arbejdstid er 37 timer om ugen i skoleperioden. De fordeler sig på undervisning, deltagelse i skolens mange aktiviteter, samt lektielæsning.

Læringselementer  i  skoleperiode  1  Skoleperioden er opbygget efter følgende læringselementer/fag:

Introduktion 2 dage Social- og sundhedssektoren 5,5 dage Pleje og dokumentation 13 dage Psykologi og kommunikation 7 dage Rehabilitering og social- og sundhedsfaglig indsats 8 dage Arbejdsmiljø og ergonomi 5 dage Dansk 11 dage Engelsk 8 dage Naturfag 4,5 dage Valgfag 5 dage Ældrepædagogik 5 dage Konflikthåndtering 4 dage Førstehjælp og Brand 2 dage Valgfrit specialefag 5 dage Flerfaglig opgave 2 dage Afsluttende casearbejde 5 dage

Introduktion  Eleverne vil blive introduceret til uddannelsen og de enkelte fag, og der vil blive arbejdet med kompetencebegrebet, samt den personlige uddannelsesplan.

Social  og  sundhedssektoren  I dette fag skal du arbejde med social- og sundhedshjælperen som fag- og myndighedsperson, med fokus på borgerens demokratiske rettigheder, samt social- og sundhedspolitiske målsætninger i det danske velfærdssystem og social service i den kommunale hjemmepleje, med udgangspunkt i serviceloven. Du kommer ind på aspekter som rehabiliterings-indsats og kvalitetsstandarder, at arbejde professionelt – dokumentation og pligter i plejen samt tavshedspligten og borgerens retssikkerhed. Omsorg overfor svage borgere med respekt og forståelse for borgerens ret til selvbestemmelse, herunder etik-begrebet. Vi ser på hvordan du arbejder professionelt – og passe på sig selv: Handler om dit arbejdsmiljø, herunder forpligtelser, APV og sikkerhedsorganisationen.

Mål nr.: 1,2,3,4,6,7.

Side 51 af 66

Pleje  og  dokumentation  I pleje og dokumentation skal du arbejde med følgende emner Borgerens grundlæggende behov, omsorgsbegrebet, almene sundheds og ernæringstilstand samt den normale aldring. Du skal endvidere arbejde med kroppens anatomi og fysiologi, samt sygdomslære, personlig pleje, smittespredning og hygiejne samt dokumentation.

Mål nr.: 1, 2, 4, 5, 9, 10, 11, 12.

Psykologi  og  dokumentation  I dette fag skal du arbejde med holdninger, kultur, etik og menneskesyn, kommunikation og samarbejde samt forebyggelse af konflikter.

Mål nr.: 1, 2, 3, 4, 5.

Rehabilitering  og  social-­‐  og  sundhedsfaglig  indsats  I dette fag skal du arbejde med miljørigtig tøjvask og rengøring, planlægning og evaluering af praktiks hjælp. Du skal også arbejde med borgerens behov for sociale, intellektuelle, fysiske, kreative og kulturelle aktiviteter. Du skal arbejde med den pædagogiske tilgang til livshistorien i forbindelse med motivation og støtte af borgeren. I forlængelse heraf netværkets betydning og vejledning til kommunale, private og frivillige aktivitetstilbud.

Mål nr.: 1, 3, 5, 6.

Arbejdsmiljø  og  ergonomi  I dette fag skal du arbejde med forflytningsteknik, arbejdsmiljølovgivning, og de relevante aktører i forhold hertil. Herunder arbejder du med voldspolitik og kriseberedskabet fysiske, kemiske, psykosociale og ergonomiske arbejdsmiljø. Du skal også se på velfærdshjælpemidler, samt egen fysiske og psykiske forms betydning for arbejdsmiljøet.

Mål nr.: 1, 2, 3, 4, 5, 6.

Dansk  Danskfaget er et redskabsfag, hvor du bl.a. skal træne dine analytiske kompetencer. Dette gør du med tekster i genrerne noveller samt kunstbilleder. Ligeledes kommer du til at arbejde med skriftlige opgaver, som skal afleveres. Disse er en del af dokumentationen for deltagelse i dansk. Via teksterne kommer du ligeledes til at arbejde med og diskutere etiske dilemmaer, som er relevante for arbejdet som social- og sundhedshjælper.

Mål nr.: 2,5,10,11.

Naturfag    I naturfag skal du arbejde med kostens sammensætning og de energigivende næringsstoffer og deres energiindhold samt med vitaminer og mineraler og kostberegninger. Derudover skal du arbejde med mikroorganismers forekomst, vækstbetingelser, udbredelse og smitteveje, og disses betydning i sundhedsmæssig sammenhæng, eksempelvis i forbindelse med fødevarer. Dernæst skal du arbejde med enkle kemiske forbindelser i relation til sundhedsmæssige og fysiologiske sammenhænge, eksempelvis salte oxygen og kuldioxid.

Mål nr.: 1,2,3,6,7.

Side 52 af 66

Engelsk  I engelsk skal du arbejde med kommunikative kompetencer og i særdeleshed de mundtlige. Der vil være både være mundtlige og skriftlige opgaver, hvor de skriftlige afleveres, og du får feedback på disse. Faget tager udgangspunkt i emner, der er relevante for arbejdet som social- og sundhedshjælper, fx pleje i Danmark sammenlignet med engelsksprogede lande samt sundhed og sygdomme.

Mål nr.: 4,5,6,9,11.

Førstehjælp  Består af 4 moduler a 3 timers varighed. De hedder hjerte-lungeredning, livreddende første hjælp, første hjælp ved sygdom, og førstehjælp ved tilskadekomst. Der bliver udstedt bevis for 12 timers grundkursus.

Valgfag  Se valgfagskatalog

Fag  i  stedet  for  dansk  –  ældrepædagogik  Her skal du arbejde med følgende områder:

• Hvad er ældre pædagogik? • Elevens billede af at være gammel • Forandringer i befolkningsudvikling (demografi) • Syn på alder før og nu, samt forestillinger om fremtiden • Aldring set i et biologisk, psykologisk, socialt og kulturelt perspektiv • Omsætte intention om livslang udvikling og læring • Integritet, værdighed og selvbestemmelse samt ældrepædagogiske redskaber,

herunder livshistorie og reminiscens

Fag  i  stedet  for  engelsk  –  konflikthåndtering  Formålet er, at du får viden om og indsigt i konflikter og deres udvikling og afvikling. Konflikter er og vil fortsat være en del af vores hverdag – vi kan ikke undgå dem – men vi kan lære at håndterer dem på en mere hensigtsmæssig måde. Konflikter kan føre til udvikling eller stagnation mellem mennesker, afhæng af konflikten og vores måde at håndterer konflikten på. Du skal også arbejde med at udvikle en praksis der opbygger en konflikthåndterende kultur. Den kan være med til at man, behandler konflikter refleksivt og konfliktfagligt.

Flerfaglig  opgave  Fagene pleje og dokumentation, psykologi og kommunikation samt rehabilitering og social og sundhedsfaglig indsats er gået sammen om en flerfaglig opgave hvor du via Kamma-casen skal arbejde med sundhedsfremmende, sygdomsforebyggende og rehabiliterende problemstillinger. Opgave varer 2 dage. Opgaven er udarbejdet i samarbejde med praksis, og du skal arbejde videre med den i praktikken.

Tværfaglig  caseopgave  Skoleperioden afsluttes med et tværfagligt caseforløb, hvor du skal anvende viden fra alle fag med henblik på skabe overblik over en borgers helhedssituation. Heraf udledes hvorledes du kan anvende din erhvervsfaglige kompetence som social og sundhedshjælper. Samtidig er casearbejdet en træning i at arbejde opsøgende, undersøgende og systematisk med henblik på at identificere indsatsområder og dokumentere udført arbejde.

Side 53 af 66

Læringsmiljø  Du vil i skoleperioden blive præsenteret for mange forskellige måder at lære på. Det vil f. eks.. være tavleundervisning, gruppearbejde, casearbejde, praktiske øvelser, ekskursioner, selvstudie, mm. Der kan være mulighed for at arbejde alene eller sammen med andre.

Der er på skolen gode faciliteter i form af store klasselokaler, bibliotek, IT-support, mange arbejdsstationer rundt omkring på skolen, samt studiemiljø og det store hjerterum.

Evaluering  De caseforløb du udarbejder i skoleperioden vil du få henholdsvis skriftlig og mundtlig tilbagemelding på. Derudover afsluttes skoleperioden med en vejledende standpunktsbedømmelse i de enkelte fag ud fra 7-trinsskalaen.

Læringselementer  i  skoleperiode  2  Skoleperioden er opbygget efter følgende læringselementer/fag:

Social- og sundhedssektoren 2,5 dage Pleje og dokumentation 3,5 dage Psykologi og kommunikation 2,5 dage Rehabilitering og social- og sundhedsfaglig indsats 4 dage Dansk 4 dage Naturfag 4 dage Kulturmødet i stedet for dansk 5 dage Fagprøve 5 dage Afsluttende casearbejde 5 dage

Social  og  sundhedssektoren  I faget skal du arbejde videre med handicapbegrebet, persongrupper og politiske målsætninger på området - støttemuligheder til borgere med særlige behov, hjælpemuligheder til alvorligt syge og døende. I forlængelse heraf lovgivning om indgreb i borgerens ret til selvbestemmelse og psykiatriens opbygning, samarbejdsrelationer og samarbejdet med og om den psykisk syge bruger.

Mål nr.: 5,6.

Pleje  og  dokumentation  Her skal du arbejde videre med de forskellige kroniske lidelser, herunder det psykiatriske område - symptomer, behandling, forebyggelse, samt pleje omsorgsopgaver for SSH. Du skal lære mere om emnerne smerter søvn, tandpleje, medicinhåndtering og – ansvar og kompetence. Du skal arbejde med kost, ernæring og anretning til forskellige borgergrupper. Du kommer til at skifte bekendtskab med pleje af døende samt palliativ indsats. Herudover skal du arbejde med problemstillinger i komplekse og ikke komplekse borgerforløb, samt dokumentation og tværfaglig indsats

Mål nr.: 3, 6, 7, 8, 13, 14.

Psykologi  og  kommunikation  I faget skal du arbejde videre med hvordan er det at leve med en kronisk lidelse - tab, sorg og krise og SSHs rolle i forbindelse hermed.

Mål nr.: 6.

Side 54 af 66

Rehabilitering  og  social  og  sundhedsfaglig  indsats  I faget skal du bygge ovenpå emnerne fra skole 1. Der fokuseres på den rehabiliterende, sundhedsfremmende og forebyggende indsats med borgeren i centrum.

Du skal kunne anvende aktiviteter i den tværprofessionelle rehabiliterende indsats. Du skal kunne kende netværkets betydning for borgerens rehabilitering, samt motivere og understøtte borgeren til sundhedsfremme i forhold til KRAM. Der udover skal du arbejde med emnet mestring af hverdagslivet med funktionstab. Du skal arbejde med tilrettelæggelse og evaluering af praktisk hjælp ud fra borgerens behov, evner og inddragelse, og arbejde videre med forebyggende arbejde med borgeren og støtte til træningsplaner. Du skal arbejde med velfærdsteknologi til at fremme funktionsevne med respekt for livskvalitet.

Mål nr.: 2, 3, 4, 5, 7, 8, 9.

Dansk  På skole 2 fortsætter du den analytiske træning med nye genrer, artikler og digte. Du skal lave en skriftlig opgave, som har relevans for den skriftlighed, der forventes af en social- og sundhedshjælper. Denne opgave indgår som en del af de skriftlige opgaver, der også på skole 2 skal afleveres.

Emnerne vil igen tage afsæt i samfundsmæssige relevante problemstillinger, fx velfærdsteknologi, men du vil også skulle forholde dig til psykiske lidelser.

Mål nr.: 1,3,4,6,7,8,9,12,13.

Naturfag  Du skal arbejde med syrer, baser og PH-værdier blandt andet i forbindelse med anvendelse af rengøringsmidler. Du skal arbejde med faglige beregninger der foretages i forbindelse med fremstilling af fortynder og dosering af rengøringsmidler, og du skal arbejde med miljømæssige aspekter i undervisningen.

Mål nr.: 4,5,8,9.

Kulturmødet  i  stedet  for  dansk  Du skal arbejde med sociologisk og kulturelle begreber i forhold til etniske minoriteter i Danmark. Derudover vil du opnå indsigt i at identificere kulturelle forskelle i plejen og omsorgen for etniske minoriteter i Danmark, samt opnå viden om forskellige opfattelser af sundhed i forskellige kulturer. Sluttelig vil du opnå indsigt i interkulturelle kompetencer og viden om kommunikation over kulturgrænser og sproglige barrierer.

Tværfaglig  caseopgave  Skoleperioden afsluttes med et tværfagligt caseforløb, hvor du skal anvende viden fra alle fag med henblik på skabe overblik over en borgers helhedssituation. Heraf udledes hvorledes du kan anvende din erhvervsfaglige kompetence som social og sundhedshjælper.

Samtidig er casearbejdet en træning i at arbejde opsøgende, undersøgende og systematisk med henblik på at identificere indsatsområder og dokumentere udført arbejde.

Læringsmiljø  Du vil i skoleperioden blive præsenteret for mange forskellige måder at lære på. Det vil fx være tavleundervisning, gruppearbejde, casearbejde, praktiske øvelser, ekskursioner, selvstudie, mm. Der kan være mulighed for at arbejde alene eller sammen med andre.

Der er på skolen gode faciliteter i form af store klasselokaler, bibliotek, IT-support, mange arbejdsstationer rundt omkring på skolen, samt studiemiljø og det store hjerterum.

Side 55 af 66

Evaluering  I skoleperioden er der et caseforløb, hvor du omsætter din viden fra fagene til erhvervsfaglig kompetence, altså hvorledes arbejder SSH professionelt i praksis. Du vil få mundtlig tilbagemelding på denne opgave.

Derudover afsluttes skoleperioden med standpunktsbedømmelse i de enkelte fag ud fra 7-trinsskalaen.

Læringselementer  i  skoleperiode  3 Skoleperioden er opbygget efter følgende læringselementer/fag:

Introduktion og afslutning 2 dag

Brandbekæmpelse ½ dag Case arbejde og afsluttende prøve 5,5 dag

Afsluttende  prøve  Her trækker du en case, som danner grundlag for den afsluttende prøve – se endvidere under afsnittet prøver og bestemmelser

Brandbekæmpelse  Kurset varer 3 timer, og handler om elementær brandbekæmpelse. Kurset foregår på beredskabsstationen. Der bliver udstedt bevis.

Læringsmiljø  Du vil i skoleperioden blive præsenteret for mange forskellige måder at lære på. Det vil f. eks.. være tavleundervisning, gruppearbejde, casearbejde, praktiske øvelser, ekskursioner, selvstudie, mm. Der kan være mulighed for at arbejde alene eller sammen med andre.

Der er på skolen gode faciliteter i form af store klasselokaler, bibliotek, IT-support, mange arbejdsstationer rundt omkring på skolen, samt studiemiljø og det store hjerterum.

Evaluering  Der henvises til prøvebestemmelser.

Side 56 af 66

4. Lokal  undervisningsplan  –  Social-­‐  og  sundhedsuddannelsen  trin  2  

Tilrettelæggelse af uddannelsen til Social- og sundhedsuddannelsen trin 2 (social- og sundhedsassistent) på Social og sundhedsskolen i Silkeborg. Gældende for marts og november hold Forkorte skoleperiode 1 til 15 uger (august hold) Forlænge skoleperiode 3 til 8 uger (august hold)

Læringsaktivitet:  Somatik  -­‐  Skoleperiode  1  -­‐  16  uger  Skoleperiode 1 tager udgangspunkt i Social- og sundhedsassistentens kompetence- og ansvarsområde i forhold til mennesket med somatisk sygdom / den indlagte patient. Du skal i skoleperiode 1 blandt andet arbejde med somatisk sygdomslære og farmakologi, koordinering, kvalitetssikring og dokumentation, sygepleje, forebyggelse og rehabilitering samt sundhedspædagogik og kommunikation.

Læringselementer  Skoleperioden er opbygget efter følgende læringselementer / fag:

Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 8 dage Somatisk sygdomslære og farmakologi 13 dage Sygepleje 14 dage Forebyggelse og rehabilitering 4 ½ dag Sundhedspædagogik og kommunikation 6 dage Fælles timer 5 dage Dansk 5 dage Naturfag 10 ½ dag Engelsk / Andet fag end engelsk: Den opererede borger / patient (fag fra fagrækken valgfrit specialefag) 5 dage Engelsk / Andet fag end engelsk: Innovation (fag fra fagrækken valgfag) 4 dage Valgfag 5 dage

I alt 80 dage

Til projektet og mangfoldighedsdag bidrager fagene med følgende:

Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 1 dag Somatisk sygdomslære og farmakologi 3 dage Sygepleje 7 dage Forebyggelse og rehabilitering 1 dag Sundhedspædagogik og kommunikation 1 dag

I alt 13 dage

Koordinering,  kvalitetssikring  og  dokumentation  Du skal i faget arbejde med forskellige love, deres formål og hvilke rettigheder de giver patienten/borgeren, samt hvordan du kan anvende lovene i praksis. Der vil i faget også blive fokuseret på, hvad det vil sige at være autoriseret sundhedsperson og i den forbindelse, hvad delegering indebærer. Du vil endvidere høre om embedslægens kontrol – og tilsynsfunktioner på sundhedsområdet. Som grundlag for sikring af kontinuitet i pleje, patientens/borgerens rettigheder og udvikling af kvalitet i arbejdet vil du beskæftige dig med dokumentationens

Side 57 af 66

betydning på tværs af faggrupper og forskellige sektorer. Du skal desuden arbejde med opgavefordelingen i sundhedssektoren og hvordan sammenhængende og koordinerede borger/patientforløb kan tilrettelægges. Du vil også blive præsenteret for social – og sundhedspolitik og lokale målsætninger, som sættes i relation til kommuners og regioners kvalitetsstandarder og serviceniveau og betydningen for patient/borger. Du arbejder med social- og sundhedsassistentens rolle i tilknytning til at sikre kvalitet i ydelserne – herunder hører du også om emner som arbejdsmiljø- certificering og akkreditering. Anvendelse af innovation og velfærdsteknologi vil også være noget, du arbejder med i faget. Betydningen af kulturen i en organisation, forskellige sektorers ledelsesform, værdigrundlag og samarbejdsformer og din egen rolle i organisationen er også indhold i dette fag.

Fagmål som indgår i skoleperioden: 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 11.

Somatisk  sygdomslære  og  farmakologi  Efter introduktionen af faget arbejder du med kroppens opbygning og funktion, sammenhænge mellem organsystemer og deres betydning for kroppens funktion. Du vil få viden om de hyppigst forekomne sygdomme og i relation til svækkede ældre mennesker, vil du arbejde med særlige sygdomstilstande og hvordan du observerer ændringer i sundhedstilstanden. Undervejs arbejder du med at få et fagsprog, både mundtligt og skriftligt. Du arbejder endvidere med emnet den opererede patient og de faser med dertilhørende observationer, som indgår i et operationsforløb på et sygehus. Du arbejder med retningslinier for medicingivning og som forberedende grundlag for medicingivning skal du arbejde med med emnet lægemiddellære. I forbindelse med emnet hygiejne vil du lære om infektionssygdomme, om både generelle principper og specifikke regler for hygiejne.

Fagmål som indgår i skoleperioden: 1, 2, 4, 5, 6, 7, 8.

Sygepleje  I faget sygepleje arbejder du med udvalgte omsorgs – og sygeplejeteorier med udgangspunkt i hensigten med sygeplejen til borgeren/patienten. I forlængelse heraf arbejder du med sygeplejeprocessen, som systematisk metode i arbejdet med grundlæggende sygepleje, og du øver dig i at begrunde dine sygeplejehandlinger ud fra viden, blandt andet om sygdomslære og sygeplejefaglige problemområder. Teoretisk beskæftiger du dig med enkelte konkrete og udvalgte teknikker, blandt andet sterile teknikker. Du bliver præsenteret for og arbejder med både mundtligt og skriftligt fagsprog. Endvidere lærer du om kravene til sygeplejefaglig dokumentation, og hvordan denne medvirker til at skabe kontinuitet og kvalitet i plejen. Du arbejder med sygepleje samt basal palliativ indsats til mennesket, der er på vej mod eller tæt på døden. I den forbindelse indgår hyppigst forekommende behov, symptomer og behandlingsprincipper, og hvordan du kan medvirke i tilrettelæggelse, udførelse og evaluering af sygeplejen til den døende og dennes pårørende i normale sorg – og kriseforløb. Sygeplejens teoretiske grundlag stammer fra forskellige former for viden (erfarings- og evidensbaseret viden). Du arbejder med disse forskellige former blandt andet i forbindelse med refleksion og faglig vejledning i arbejdet som social – og sundhedsassistent.

Fagmål som indgår i skoleperioden: 1, 2, 3, 4, 6, 7, 8, 9.

Forebyggelse  og  rehabilitering  Du vil i faget have fokus på at arbejde forebyggende og rehabiliterende. Du skal arbejde med, hvordan du kan medvirke til at igangsætte forebyggende og rehabiliterende indsatser i forhold til mennesker med somatiske problemstillinger og sygdomme. Du skal arbejde med, hvordan patienter kan vejledes om sygdomsforebyggende tiltag, som forebygger følger af immobilitet. I forlængelse heraf også hvordan man vurderer patienters fysiske, psykiske og sociale

Side 58 af 66

funktionsevne i forhold til daglig livsførelse herunder faldtendens og ernæringstilstand. Du skal arbejde med aktivitetsanalyse, så patientens deltagelse i målrettede aktiviteter medfører, at patienten bevarer eller styrker sine fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Du skal arbejde med, hvordan du kan inddrage velfærdsteknologi og hjælpemidler i forhold til patienter med somatiske problemstillinger. Du skal arbejde med arbejdsmiljø på sygehus og være opmærksom på gældende arbejdsmiljøregler.

Fagmål som indgår i skoleperioden 1, 2, 3, 4, 5, 7, 8.

Sundhedspædagogik  og  kommunikation  I skoleperiode 1 skal du arbejde med hvilke faktorer, der har betydning for et menneskes sundhed, herunder forskellige livsformer, livsfaser og sundhedsopfattelser. Du kommer også til at beskæftige dig med forskellige sundhedspædagogiske tilgange, samt hvordan disse kan bruges til at støtte borgere / patienter i læreprocesser, der fremmer egenomsorg og motivation til at leve sundt. Fokus på, hvordan forskellige pædagogiske tilgange kan anvendes til at øge borgerens / patientens handlekompetence, så risiko for ulykker, sygdom og forværring af sygdom mindskes, vil også være en del af faget. Du skal endvidere rette dit fokus på, hvordan borgere / patienter og pårørende inddrages i egen sundhedsfremmende, sygdomsforebyggende og rehabiliterende forløb. Eksempelvis gennem rådgivning, vejledning og instruktion, der bygger på viden om motivationsfaktorer, mestringsstrategier og den enkeltes psykosociale forudsætninger og udviklingsmuligheder. Du skal yderligere arbejde med forskellige former for målrettet kommunikation herunder matching, aktiv lytning, spørgeteknikker og gensvarsmodeller.

Fagmål, som indgår i skoleperioden: 1, 2, 3, 4, 5.

Dansk  Du skal arbejde med følgende temaer i skoleperiode 1: ”Arv og miljø” samt ”menneskesyn/etiske dilemmaer”. Hertil vil blive anvendt tekster fra novellegenren, artikelgenren og evt. reklamegenren.

Disse tekster bearbejder du samtidigt ud fra fagfaglige begreber som analyse, tolkning og perspektivering.

Fagmål, som indgår i skoleperioden:

Naturfag  I naturfag skal du i skole 1 arbejde med følgende emner: Celler, blodets sammensætning og funktion, væskebalance, mikroorganismer herunder desinfektion, sterilisation og epidemier, syre/base balance, kostens sammensætning og funktion, udmåling og beregning af medicin.

Fagmål, som indgår i skoleperioden:

Engelsk  Du skal arbejde med at udvide din tale, skrive, lytte og læsefærdighed gennem tekster, opgaver og aktiviteter, der tilsammen dækker indholdsområder indenfor erhvervsfaglige og erhvervsmæssige forhold, samfund og kultur og almene og personlige forhold. Undervejs i forløbet skal du aflevere skriftlige opgaver, og du slutter faget med en individuel mundtlig fremlæggelse.

Fagmål, som indgår i skoleperioden:

Side 59 af 66

Andet  fag  end  engelsk:  Den  opererede  borger/patient    Du vil i faget arbejde med grundlæggende postoperativ sygepleje og du vil blandt andet skulle fokusere på sårpleje, ernæring, væskeindtag, udskillelse, mobilisering, smertebehandling og psykisk omsorg. Postoperativ vejledning og information af borger/ patient og pårørende vil også være et tema.

Faget har også fokus på det tværfaglige samarbejde og dets betydning for at skabe et sammenhængende patient- og borgerforløb. Herunder vil du arbejde med dokumentation.

Andet  fag  end  engelsk:  Innovation  I faget innovation skal du arbejde med begrebet innovation samt de enkelte elementer i en innovativ arbejdsproces. Du vil i den forbindelse blive præsenteret for innovative arbejdsmodeller som KIE-modellen og Innovationstrappen og skal arbejde med disse i praksis. Faget slutter med, at du sammen med andre udarbejder og formidler dit eget innovationsprojekt.

Valgfag  Valgfag er en mulighed for at arbejde med et selvvalgt emne sammen med elever fra andre uddannelser på skolen: Eksempelvis kost og motion, naturfag, kreativitet og æstetik, konflikthåndtering, Sosu skills, solistforløb, studietur med videre.

Mangfoldighedsdag  På denne dag vil du sammen med elever fra social- og sundhedshjælperuddannelsen blive udfordret på din interkulturelle kompetence.

Læringsmiljø    Læringsmiljøet understøtter både at du lærer nogle generelle kompetencer og faglige kompetencer rettet mod praksis udenfor skolen. Du vil derfor møde forskellige undervisningsformer. Læringsmiljøet vil dermed også understøtte forskellige måder at lære på og forskellige læringsrum. Du vil opleve holdundervisning og teoretiske oplæg fra faglærere, samt videndeling via gruppearbejder i undervisningslokalet. Du vil få mulighed for oplevelses-, kropslig og eksperimenterende læring ex. gæsteundervisere, praktiske øvelser i demonstrationslokale, e-learning, i kreativt værksted, i natur eller på ekskursioner. Du vil møde forskellige opgavetyper både mundtligt og skriftligt. Du vil møde et læringsmiljø, der i høj grad vægter at lære sammen i sociale fællesskaber. I forbindelse med casearbejde, tværfaglige casearbejder og selvstudiedage vil du derfor møde gruppearbejdsformen. Skolen har gode faciliteter til det: Sofagrupper, bordgrupperinger og anden fleksibel møblering giver mulighed for fordybelsesarbejde sammen med andre. Læringsmiljøet understøtter her kompetencerne til fordybelse og refleksion ved IT – support og bemandet bibliotek.

Evaluering  I løbet af skoleperioden vil du møde forskellige måder at evaluere på. Eksempelvis i form af mundtlige og skriftelige formidlinger af individuelle og gruppebaserede arbejder samt mundtlig og skriftlig feedback fra underviserne samt holdkammerater. I slutningen af skoleperiode 1 bliver skoleperioden evalueret i form af et tværfagligt gruppebaseret casearbejde, hvor du dokumenterer social- og sundhedsassistentens ansvar og kompetence i forhold til patienten på sygehus.

Side 60 af 66

Læringsaktivitet:  Psykiatri  -­‐  Skoleperiode  2  -­‐7  uger  Skoleperiode 2 tager udgangspunkt i Social- og sundhedsassistentens kompetence- og ansvarsområde i forhold til mennesket med en psykisk sygdom. Du skal i skoleperiode 2 blandt andet arbejde med psykiatrisk sygdomslære og farmakologi, koordinering, kvalitetssikring og dokumentation, sygepleje, forebyggelse og rehabilitering samt sundhedspædagogik og kommunikation.

Læringselementer  Skoleperioden er opbygget efter følgende læringselementer / fag:

Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 3 dage Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi 9 dage Sygepleje 1½ dag Forebyggelse og rehabilitering 4 dage Sundhedspædagogik og kommunikation 4 dage Fælles timer 1 dag Dansk 2 dage Naturfag 5 ½ dag Valgfrit specialefag (Ledelse og organisation / velfærdsteknologi) 5 dage

I alt 35 dage

Til projektet bidrager fagene med følgende:

Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 1 dage Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi 3 dage Forebyggelse og rehabilitering 1 dag Sundhedspædagogik og kommunikation 1 dag

I alt 6 dage

Koordinering,  kvalitetssikring  og  dokumentation  I skoleperiode 2 skal du overvejende arbejde med kommuner og regioners tilbud til psykisk syge borgere/ patienter. Du skal tillige arbejde med relevant lovgivning. Du kommer desuden også til at arbejde med voldspolitik og kriseberedskab på arbejdspladsen og din rolle og dit arbejdsområde i den forbindelse.

Fagmål som indgår i skoleperioden: 1, 4, 5, 9.

Psykiatrisk  sygdomslære  og  farmakologi  Efter introduktionen af faget vil du komme til at beskæftige dig med de hyppigst forekomne psykiske sygdomme. Du vil arbejde med plejeformer og forskellige terapeutiske principper, og hvordan disse kan anvendes i arbejdet som kontaktperson for at understøtte borgeres/patienters psykosociale rehabilitering. Du vil arbejde med, hvordan målrettet støtte og behandling tilrettelægges. Du vil arbejde med faserne i det professionelle relationsarbejde til borger/patient, samt pårørende og andre samarbejdspartnere. Du vil komme til at arbejde med forskellige behandlingsformer, herunder de hyppigst anvendte psykofarmaka, samt det særlige ved observationsdelen i psykiatrien ved medicinsk behandling og principper for samarbejdet med borger/patient om denne behandling. Endvidere vil indhold være det særlige lovstof og regelsæt gældende for eksempelvis selvbestemmelse og magt/tvang. Endvidere vil

Side 61 af 66

du blive præsenteret for behandlingsplaner, sygepleje – og handleplaner og betydningen af disse som redskaber i samarbejdet med borger/patient og det tværsektorielle og tværprofessionelle samarbejdspartnere.

Fagmål som indgår i skoleperiode 2: 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7.

Sygepleje    I faget sygepleje vil du på skoleperiode 2 arbejde med din viden fra sygdomlære og sygeplejefaglige problemområder og relatere emnerne til mennesket med psykisk sygdom. I undervisningen vil du arbejde med hvordan du observerer ændringer i sundhedstilstanden med henblik på at identificere og begrunde behov for sygepleje hos mennesker med psykisk sygdom.

Fagmål som indgår i skoleperioden: 2, 3.

Forebyggelse  og  rehabilitering  Du vil i faget bygge oven på emnerne fra skole 1. Der er fokus på forebyggelse og rehabilitering af mennesket med en sindslidelse. Du skal arbejde med, hvordan man ud fra en analyse af den sindslidendes forudsætninger og behov kan planlægge, udføre og evaluere målrettede aktiviteter, herunder sansestimulering, med henblik på at den sindslidende bevarer eller styrker sin psykiske, fysiske og sociale funktionsevne. Du skal arbejde med hvordan eget og andres arbejde tilrettelægges under hensyntagen til borgeres/patienters ressourcer, ergonomiske principper og gældende arbejdsmiljøregler. Du skal også arbejde med en forståelse af egne og andres reaktioner, så uhensigtsmæssige reaktioner forebygges.

Fagmål som indgår i skoleperioden: 1,3,4,8.

Sundhedspædagogik  og  kommunikation  I skoleperiode 2 skal du arbejde videre med emnerne fra skoleperiode 1. Fokus vil nu blive rettet mod mennesket med en psykisk sygdom. Du vil blandt andet komme til at arbejde med forskellige sundhedsmodeller / forklaringsmodeller / forståelsesmodeller i forhold til mennesket med en psykisk sygdom samt hvordan disse kan danne grundlag for forskellige sundhedspædagogiske tilgange. Kommunikation / målrettet kommunikation med mennesket med en psykisk sygdom vil også være en del af faget.

Fagmål, som indgår i skoleperioden: 1, 2, 3, 4, 5.

Dansk  I skoleperiode 2 skal du arbejde med temaet ”gal eller genial” ud fra forskellige kunstbilleder. Denne genre vil samtidigt blive bearbejdet med fagfaglige begreber.

Naturfag  I naturfag skal du i skole 2 arbejde med følgende emner: Nerveceller og impulsledning, øjets opbygning og funktion herunder lysbølger, ørets opbygning og funktion herunder lydbølger, ergonomi herunder fysiske forhold ved forflytninger samt et naturfagsprojekt.

Side 62 af 66

Velfærdsteknologi  2  I faget Velfærdsteknologi 2, får du kendskab til relevante instanser inden for velfærdsteknologi. Du skal arbejde med vejledning om og anvendelse af støttemuligheder samt ansøgningsprocedurer ved anskaffelse af velfærdsteknologi. I faget vil du også have fokus på sundhedsteknologi som eksempel telemedicin og på hvordan du medvirker ved implementering af nye sundhedsteknologiske løsninger på arbejdspladsen. Herunder hvordan du vejleder og instruerer borgere, pårørende og kolleger i forhold til anvendelse af forskellige typer af teknologiske løsninger til specifikke målgrupper. Du vil arbejde med hvad der fremmer og hæmmer forandringsprocesser, og hvordan du kan indgå i dialog med kolleger om forandringsprocesser ved implementering af velfærdsteknologiske løsninger. Desuden skal du arbejde med hvordan velfærdsteknologiske løsninger kan bidrage til faglig kvalitet, effektiv ressourceudnyttelse og trivsel på arbejdspladsen.

Ledelse  og  organisation  I faget Ledelse og organisation skal du arbejde med social- og sundhedsassistentens ansvar og kompetence som leder. Du skal blandt andet arbejde med ansvars- og rollefordeling i relation til implementering af politiske strategier, ny lovgivning og kvalitetsstandarder. Du skal også arbejde med ansvarsområder i organisationen i forbindelse med arbejdets udførelse, efterlevelse af kvalitetsstandarder og etiske dilemmaer. Du vil også komme til at sætte fokus på kommunikation, motivation og konfliktløsning som ledelsesværktøj i forbindelse med sikring af et godt arbejdsmiljø. Du skal beskæftige dig med ledelsesteori og praktisk ledelse – eksempelvis LEAN, situationsbestemt ledelse og selvledelse - i forbindelse med tilrettelæggelse af daglige arbejdsopgaver. Herunder uddelegering af opgaver under hensyntagen til den enkelte medarbejders kompetencer og læringsbehov. Endvidere vil fokus blive rettet mod ledelsesmæssige overvejelser i forhold til vagtplanlægning samt samarbejdet med øvrige ledere om den samlede opgaveløsning. Viden om overenskomstsystemet - herunder løn- og personaleforhold - samt tillidsrepræsentantsystemet og arbejdsmiljørepræsentantorganiseringen er også en del af faget.

Læringsmiljø    Du vil opleve holdundervisning og teoretiske oplæg fra faglærere, samt videndeling via gruppearbejder i undervisningslokalet. Du vil få mulighed for oplevelses - , kropslig og eksperimenterende læring ex. gæsteundervisere , situationsspil, i kreativt værksted, i natur eller på ekskursioner. Du vil møde forskellige opgavetyper både mundtligt og skriftligt.

Du vil møde et læringsmiljø, der i høj grad også vægter at lære sammen i sociale fællesskaber. I forbindelse med casearbejder, et tværfagligt psykiatriprojekt og selvstudiedage vil du derfor møde gruppearbejdsformen.

Evaluering  I løbet af skoleperioden vil du møde forskellige måder at evaluere på. Eksempelvis i form af mundtlige og skriftelige formidlinger af individuelle og gruppebaserede arbejder samt mundtlig og skriftlig feedback fra underviserne samt holdkammerater. I slutningen af skoleperiode 2 bliver skoleperioden evalueret i form af et tværfagligt gruppebaseret projektarbejde arbejde, hvor du dokumenterer social- og sundhedsassistentens ansvar og kompetence i forhold til mennesket med en psykisk sygdom.

Læringsaktivitet:    Det  primærkommunale  område  -­‐  Skoleperiode    3-­‐  5  uger  Skoleperiode 3 tager udgangspunkt i Social- og sundhedsassistentens kompetence- og ansvarsområde i forhold til det primærkommunale område. Du skal i skoleperiode 3 blandt

Side 63 af 66

andet arbejde med somatisk og psykiatrisk sygdomslære og farmakologi, koordinering, kvalitetssikring og dokumentation, sygepleje, forebyggelse og rehabilitering samt sundhedspædagogik og kommunikation.

Læringselementer  Skoleperioden er opbygget efter følgende læringselementer / fag:

Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 dage Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi 2 dage Somatisk sygdomslære og farmakologi 2 ½ dag Sygepleje 3 dage Forebyggelse og rehabilitering 3½ dage Sundhedspædagogik og kommunikation 1 dag Fælles timer 1 dage Valgfrit specialefag (palliation og rehabilitering) 5 dage Dansk (prøve i grundfag) 2½ dag Naturfag (prøve i grundfag) 2 ½ dag

I alt 25 dage

Til projektet bidrager fagene med følgende:

Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 1 dag Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi 2 dage Somatisk sygdomslære og farmakologi 1½ dag Sygepleje 1 dag Forebyggelse og rehabilitering 2 dage Sundhedspædagogik og kommunikation 1 dag

I alt 9 dage

Koordinering,  kvalitetssikring  og  kommunikation  I skoleperiode 3 skal du overvejende arbejde med de kommunale serviceydelser og kende relevant lovgivning i forhold til primærkommunen. Du vil arbejde med social- og sundhedsassistents rolle som gruppeleder og hvordan du tilrettelægger og evaluerer kollegers arbejde med udgangspunkt i arbejdspladsens ressourcer og kvalitetsstandarder.

Fagmål som indgår i skoleperioden: 1, 4 ,10.

Psykiatrisk  sygdomslære  og  farmakologi  I faget arbejdes blandt andet med sygepleje – og handleplaner og hvordan de indgår som målrettet redskab i samarbejdet med borger/patient og det tværsektorielle og tværprofessionelle samarbejdspartnere.

Fagmål som indgår i skoleperioden: 8.

Somatisk  sygdomslære  og  farmakologi  I faget vil du i forhold til svækkede ældre mennesker arbejde med observationer af ændringer i sundhedstilstanden relateret til blandt andet dehydrering, ernæringsproblemer, konfusion.

Side 64 af 66

Endvidere arbejder du med medicingivning og brug af lægemidler specielt relateret til den ældre borger.

Fagmål som indgår i skoleperioden: 3, 5, 6.

Sygepleje  I relation til det aldrende menneske arbejder du på skoleperiode 3 med sygepleje til den ældre svækkede borger, der ofte har flere sygdomme samtidigt og derfor får brug for en mere ”kompleks” og målrettet indsats i plejen. Du lærer hvordan du systematisk kan observere denne gruppe borgere og hvordan du tager hensyn til fysiske, psykiske og sociale handicaps, når du tilrettelægger, udfører og evaluerer plejen til en svækket, ældre borger bosat i egen bolig eller på plejehjem, hvor hverdagslivet skal være i centrum.

Fagmål som der indgår i skoleperioden: 1, 2, 3, 5, 8, 9.

Sundhedspædagogik  og  kommunikation  Du skal arbejde videre med emnerne fra skoleperiode 1 og 2. Denne gang med fokus på det primærkommunale område. Et særligt område vil være evaluering og dokumentation af målrettet kommunikation og sundhedspædagogiske tiltag.

Fagmål som indgår i skoleperioden: 1, 2, 3, 4, 5, 6.

Forebyggelse  og  rehabilitering  Du vil i faget have fokus på det forebyggende og rehabiliterende arbejde i primærområdet og du vil arbejde med din rolle i den tværprofessionelle og tværsektorielle indsats, med borgeren i centrum.

Du skal i faget arbejde med anvendelsen af aktiviteter i den tværprofessionelle rehabiliterende indsats. Desuden vil du arbejde med hvordan borgere kan vejledes om sygdomsforebyggende tiltag, som forebygger følger af immobilitet og hvordan borgere støttes i at træne efter træningsplaner. Du skal arbejde med hvordan man vurderer borgerens samlede funktionsevne i forhold til daglig livsførelse og hvordan man ud fra en analyse af borgeres forudsætninger og behov planlægger, udfører og evaluerer målrettede aktiviteter, herunder sansestimulering, med henblik på at borgerne bevarer eller styrker deres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne eller i det hele taget mestrer et hverdagsliv med funktionstab. Du skal arbejde med hvordan hjælpemidler og velfærdsteknologi implementeres sammen med borgere og kolleger og hvordan eget og andres arbejde tilrettelægges under hensyntagen til borgeres/patienters ressourcer, ergonomiske principper og gældende arbejdsmiljøregler.

Fagmål som indgår i skoleperioden: 1, 2, 4, 5, 6, 7, 8.

Palliation  2  Du bygger videre på din viden fra modul 1 om pleje og omsorg til det døende menneske og dennes pårørende. Du vil arbejde med et historisk blik på døden og få en dybere forståelse for begrebet palliation med dets mange facetter, samt få viden om hvorledes den palliative indsats tilrettelægges både nationalt og lokalt. Du vil arbejde videre med den døendes fysiske, psykiske, sociale, kulturelle og åndelige behov samt de hyppigst forekommende problemområder og symptomer hos mennesket, der er på vej mod eller tæt på døden. Ligeledes vil du arbejde med de pårørendes situation samt deres behov for støtte og omsorg. Du arbejder bl.a. med kommunikation, tværfagligt samarbejde, etik, grundlæggende sygepleje og symptomlindring i den palliative indsats, samt hvorledes du, som social- og

Side 65 af 66

sundhedsassistent, kan indgå i evaluering og kvalitetssikring af plejeindsatsen. Endvidere arbejder du med din egenomsorg gennem viden og indsigt i begrebet kollegial supervision.

Rehabilitering  2  I faget Rehabilitering 2, skal du arbejde med indholdet i begrebet rehabilitering og de relaterede emner, som lovgivning, standarder, sundhedsaftaler, støttemuligheder, målsætning for derved at kende til rehabiliteringstilbud og hvordan indsatsen kan formes. Du skal arbejde med hvordan du i samarbejde med borgere/patienter og relevante samarbejdspartnere indgår i (opstiller mål og tidsrammer samt koordinerer, planlægger, vejleder i og evaluerer) rehabiliteringsforløb med udgangspunkt i etiske overvejelser, borgeres ressourcer og sundhedspædagogiske refleksioner. I faget vil du arbejde med hvordan du kan motivere borgere til aktiv deltagelse i hverdagen med udgangspunkt i borgerens samlede funktionsevne og anvendelse af relevant teori, metoder, aktivitetsredskaber og test. Desuden vil du arbejde med hvordan dine og andre faggruppers kompetencer kan anvendes i en tværprofessionel og tværsektoriel rehabiliteringsindsats og kan forklare, hvordan egen og fælles indsats kan dokumenteres og evalueres.

Dansk  Hvis faget udtrækkes til prøve, afvikles denne i skoleperiode 3.

Naturfag  Hvis faget udtrækkes til prøve, afvikles denne i skoleperiode 3.

Læringsmiljø    Du vil opleve holdundervisning og teoretiske oplæg fra faglærere, samt videndeling via gruppearbejder i undervisningslokalet. Du vil få mulighed for oplevelses - , kropslig og eksperimenterende læring ex. gæsteundervisere , praktiske øvelser i demonstrationslokale, e-learning, i kreativt værksted, i natur eller på ekskursioner. Du vil møde forskellige opgavetyper både mundtligt og skriftligt. Du vil møde et læringsmiljø, der i høj grad også vægter at lære sammen i sociale fællesskaber. I forbindelse med casearbejder, et tværfagligt primærkommunalt projekt og selvstudiedage vil du derfor møde gruppearbejdsformen.

Evaluering  I løbet af skoleperioden vil du møde forskellige måder at evaluere på. Eksempelvis i form af mundtlige og skriftelige formidlinger af individuelle og gruppebaserede arbejder samt mundtlig og skriftlig feedback fra underviserne samt holdkammerater. I slutningen af skoleperiode 3 bliver skoleperioden evalueret i form af et tværfagligt gruppebaseret projektarbejde, hvor du dokumenterer social- og sundhedsassistentens ansvar og kompetence i forhold til det primærkommunale arbejdsfelt.

Læringsaktivitet:  Afslutning  af  uddannelsen  –  skoleperiode  4  -­‐  4  uger  I denne skoleperiode skal du via mundtlig prøve i et udtrukket områdefag dokumentere din områdefaglige kompetence. Herudover skal du via mundtlig projektprøve dokumentere din erhvervsfaglige kompetence indenfor et selvvalgt emneområde.

Side 66 af 66

Læringselementer  Skoleperioden er opbygget af følgende læringselementer / fag:

Områdefagsprøve 7 dage Afsluttende prøve 12 dage Fælles timer 1 dag

I alt 20 dage

Du kan læse mere om områdefagsprøven og den afsluttende prøve i afsnittet om prøvebestemmelser.

Følgende er alene til internt brug:

Fællestimer  Fællestimer bruges til introduktion til uddannelsen, praktikkerne, skoleperioderne med videre. I skoleperiode 1, 2, 3 og 4 bidrager fagene med følgende:

Dansk ½ dag Engelsk / innovation 1 dag Naturfag 1½ dag Sygepleje 6½ dag Somatisk sygdomslære og farmakologi 4½ dag Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi 4 dage Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 3 dage Sundhedspædagogik og kommunikation 3 dage Forebyggelse og rehabilitering 3 dage

I alt 27 dage