1

Sejerø havn

25. årgang nr. 2 – september 2012

2

BESTYRELSE: Formand: Mogens Hansen Klosterengen 149, 4000 Roskilde � 46 37 07 68 � admoha@vip.cybercity.dk

Kasserer: Asbjørn Grarup, Strandmøllevej 80, 4300 Holbæk, � 59 43 72 30 � h-agrarup@dlgtele.dk

Sekretær: Ingrid Mols, Cikorievej 11, 4300 Holbæk. � 59 43 45 85 � ingridmols@gmail.com

Svend Pedersen, Kærsangervej 31, 4300 Holbæk. � 59 43 40 27 � svend_p@mail.tele.dk

Thorsten Christensen, Lærkevej 1C, 4300 Holbæk. � 59 43 43 48 � act@post11.tele.dk

Suppleant: Lizzie Jespersen, Birkeengen 38, 4040 Jyllinge. � 46 76 00 85 � lizzij@live.dk

Suppleant: Ragnhild Hansen Blomsterhaven 43, 4300 Holbæk �59 43 50 59 � ragnhild@post9.tele.dk

Redaktør: Lotte Pradel, Lærkevej 10, 4450 Jyderup, � 79 37 02 90 � steen-pradel@turbopost.dk

Gerda Quist Jensen, Elvigvej 2, 4440 Mørkøv � 59 27 55 27 �quistjensen@mail.tele.dk

Indlæg til næste nummer af Spadejen bedes mailet til Lotte Pradel inden den 1. februar 2013.

Ny adresse, telefonnummer eller mailadresse, send mail til kassereren.

Kontingent: 170 kr. for 2012. Såfremt man ikke længere vil være medlem, bedes dette meddelt kassereren. Klubbens girokonto: 246 5388, Klubbens bankkonto: 1551 246 5388 (Danske Bank, Holbæk)

Vi byder nye medlemmer velkommen: Tove Jensen & Flemming Madsen, Ventedgårdsvej 2, 4440 Mørkøv Helle & Jens Otto Nielsen, Volden 24, 4180 Sorø Jonna & Jens Knud Nielsen, Højvangsparken 24, Hagested, 4300 Holbæk Grethe Vivi Tolborg, Folehaven 7, 4330 Hvalsø.

Klubbens Hjemmeside: www.nordvestsj-stenklub.dk

3

Søndag den 2. september 2012 kl. 12 - 16. Klubben deltager i Det Store Teselskab på Holbæk Museum. Der er smags-prøver på te og kager, foreninger fra hele kommunen fortæller om deres fore-tagender. En spændende dag med musik og underholdning.

Feltture:

Turene begynder præcist. Hvis deltagere er forsinket, bedes de snarest under-rette turlederen på dennes mobiltelefon. En turs varighed vil normalt være til kl. 16. Enhver deltager kan dog afslutte turen, når det ønskes. Deltagelse i turene er på eget ansvar. Hvis trans-port/samkørsel ønskes, bedes turlederen kontaktet.

Søndag den 9. september kl. 10.00: Røsnæs sydstrand (Vindekilde/Kongstrup). Mødested: Ved den gamle lecafabrik på venstre hånd efter golfbanen. Det er nogle år siden, vi har været på denne del af Røsnæs. Det skulle være muligt at finde beryl, gravegange, moler og lerjernsten m.m. fra Røsnæsleret. Turleder: Jørgen Sørensen, tlf. 59 66 00 85, mob. 50 41 46 05.

Søndag den 30. september kl. 10.00: Røsnæs nordstrand/Svenstrup Overdrev. Mødested: Svenstrup by ved vejen mod stranden. Vi kender ikke meget til denne strand, men håber, at den er lige så god som Vollerup. I så fald kan vi udover sten og fossiler generelt også finde kalkstens-blokke med trilobitter/orthoceratitter. Turleder: Asbjørn Grarup, tlf. 59 43 72 30, mob. 24 45 90 41.

Klubaftener, foredrag og møder 2012-2013.

Hvor intet andet er anført, afholdes foredrag/møder kl. 19.30 på Kildebjerg-skolen, Skamstrupvej 18, 4440 Mørkøv. Man kan parkere på skolens legeplads syd for skolen, hvor man også går ind - ad døren længst til venstre.

11. oktober 2012: Sommerens fund. Vi indleder møderækken med at tage vores bedste fund fra sommersæsonen med, så at alle kan se dem. Tag også de fund med, som du ikke har kunnet bestemme, så nogle af de øvrige deltagere måske kan navngive dem. Vi vil også gerne se hvad stensliberne/smykkefolkene har lavet i det forløbne år, så mød op og tag jeres emner med til mødet.

25. oktober 2012: Generalforsamling. Dagsorden til generalforsamlingen kan ses andetsteds i bladet.

8. november 2012: Prækambrium. Jan Audun Rasmussen, lektor med særligt henblik på forskning og udvikling, Geologisk Museum. Jan vil fortælle om livets tidligste udvikling før trilobitternes indtog.

4

13. december 2012: Julekomsammen. Vi hygger os med glögg og æbleskiver som sædvanligt. Alle deltagere bedes medbringe en gave til ca. 25 kr.

10. januar 2013: Fluorescerende sten. Karl Hansen, amatørgeolog og medlem af klubben. Karl vil medbringe en kasse med fluorescerende sten og en særlig lampe, så at vi kan se dem lyse op i de mest uventede farver. Vi har også en sådan lampe i klublokalet og Mogens vil medbringe en, så at alle kan komme til at se. Med-bring gerne en sten, som du mener måske har skjulte farver, det kan være sten med calcit.

14. februar 2013: Færøerne. Erling Bondesen, pensioneret professor i geologi ved RUC og æresmedlem af klubben. Vi skal høre om Færøernes natur og geologi.

14. marts 2013: Klimaforandringer. Knud Erik Klint, geolog. Knud Erik Klint arbejder med klimaforandringer på GEUS og vil fortælle om det.

11. april 2013: Røsnæs. Johannes Krüger, professor ved Institut for Geografi og Geologi, Københavns universitet. Vi skal lære om Røsnæs' geologiske historie, og Johannes Krüger vil gerne tage med os på en tur derop senere på foråret. Det vil fremgå af turprogrammet, som kommer i det næste blad.

Stenmesser:

22. og 23. september 2012. Sydsjællands Amatørgeologiske Forening afholder smykke, mineral og fossilmesse. Obs.: Ny adresse: Det gamle Ridehus, Grønnegade 10, 4700 Næstved.

6. - 7. oktober 2012. Aarhus Sten – og smykkemesse.

3. – 4. november 2012. Fynske Stenmesse, Vissenbjerghallerne. 8. – 9. december 2012. Hamborgmessen i messehallerne, Hamborg.

Klubbens Hjemmeside: www.nordvestsj-stenklub.dk

5

Søndagsaktiviteter 2012-2013:

Vi starter på sten- og sølvarbejdet i klublokalerne i kælderen på Kildebjergskolen igen efter som-merferien. Datoerne for sæsonen er på følgende søndage: Den 9. september, den 14. oktober, den 11. no-vember, den 9. december, den 13. januar, den 10. februar, den 10. marts, og den 14. april. Vi starter kl.10 og slutter kl.15. Deltagelse i smykkeværkstedet koster 25 kr. pr. gang, samt medlemskab. Samme dage er klublokalet åbent for medlemmer og andre, som er velkomne til at bese udstillingerne og for de medlemmer der evt. vil låne bøger fra klub-bens bibliotek. Der er altid kaffe/te og lejlighed for lidt hyggesnak. For yderligere oplysninger: ring Lisbeth tlf. 29 43 60 84

Generalforsamling

Torsdag den 25. oktober 2012 kl. 18 NB !!! på Kildebjergskolen, Skamstrupvej 18, Mørkøv.

Dagsorden : 1. Valg af dirigent.

2. Formandens beretning.

3. Aflæggelse af regnskab og fastsættelse af kontingent.

4. Valg af formand: (Mogens valgt sidste år for 1 år). 5. Valg til bestyrelsen: På valg er: Mogens, Ingrid og Gerda. 6. Valg af revisorer og revisorsuppleant: Alle valgt sidste år. 7. Valg til udvalg: Alle valgt sidste år. 8. Indkomne forslag: Forslag skal være formanden i hænde senest 8 da-

ge før generalforsamlingen.

Spisning: Efter generalforsamlingen er der spisning – kl. ca. 19.30 – for de deltagere, som har lyst (og appetit). Pris ca. 70 kr. Bestik, tallerkner og drikkevarer med-bringer man selv. Tilmelding til spisning senest den 18. oktober til: Margaretha, dag 59432353, aften 59439990, mail margaretha@holmus.dk Lotte, 79370290, mail steen-pradel@turbopost.dk

6

Naturskole gør sensationelt fund af hajtand.

En ganske almindelig udflugt med naturskolen udviklede sig i til lidt af en naturhistorisk sen-sation for 3.b og 3.d fra Hedensted Skole.

Mellem forstenede muslingeskaller og sneglehuse dukkede en kæmpe hajtand frem fra skrænterne ved As Vig mellem Horsens og Vejle fjorde, da Hedensted Skole var på tur.

Megatand. Den forlængst uddøde kæmpehaj med navnet megalodon, der betyder kæmpe-tand. Tanden er nu vurderet af eksperter på Geologisk Museum i København, og eksperter vurdere, at tanden efter alt at dømme stammer fra kæmpehajen megalodon, der svømmede rundt i de danske farvande for omkring 20 millioner år siden. Det er kun tredje gang i danmarkshistorien, at man har fundet en tand fra megalodo-nen, der er den største hajart verden har kendt til.

Naturskole gør megafund Det var Naturstyrelsens naturvejleder Mads Edvardsen, der kunne grave tanden ud af skrænten, da han havde de to skoleklasser med på fossiltur med Tønballegård Natur-skole.

”Det var en stor oplevelse for alle at finde noget så sjældent. Jeg sad og skulle fortæl-le nogle af drengene om nogle snegle, de havde fundet. Ved mit ene knæ lå noget mørkt, der egentlig lignede noget flintesten, men det havde nogle aftegninger, der så usædvanlige ud. Så jeg gravede den frem. Man kan vel roligt sige, at stemningen blev noget euforisk. Vi giver altid børnene en lærerig tur i naturen, men det her var godt nok noget særligt”, siger naturvejleder Mads Edvardsen. Med en længde på op til 14 meter og en vægt på op til 25 tons var megalodon noget

7

af en dræbermaskine, når den svømmede rundt i de forhistoriske farvande. Tanden, der blev fundet, har siddet i hajens overmund og måler seks centimeter i bredden og mellem syv og otte centimeter i længden. Roden er væk, men kronen er utroligt vel-bevaret med små, tydelige savtakker, der kunne flænse byttet. Skrænt eftersøges grundigt Efter samråd med Geologisk Museum vil naturskolen nu iværksætte en systematisk gennemgang af skrænterne ved As Vig.

De lokale skolebørn skal være med til at lave forstadierne til et videnskabeligt studium af skrænterne, hvor der over årene er fundet en del mindre betydelige hajtænder. Naturstyrelsen har på naturskolen en række ef-fekter fra naturen, men hajtanden er så sjæl-den, at den skal nå et bredere publikum. Der-for leder naturskolen nu efter et sted, hvor tanden kan blive udstillet for offentligheden. Dræbertand. Den godt syv centimeter lange tand er bare en af de hundredvis af tænder, der har siddet i den kæmpestore hajs mund. Foto: Naturstyrelsen.

Fra Miljøministeriet Naturstyrelsen d. 13/ 06/12

Grønklit-porfyrit

I egnen omkring Orsa i Dalarne findes et vinkelformet område på knap 500 km., hvor Grønklit-porfyrit er Faststående bjergart. Den findes desuden i mindre områder ved Klitten nord for Älvdalen samt mellem Orsa og Skattungen og ved Hemulsjön vest for Mora. Det store udbre- delsesområde betyder at Porfyritten, der også kaldes ”Rød porfyrit” og Orsa porfyrit er særdeles hyppig som ledeblok i Danmark. Grundmassen er rød, rødbrun eller brunviolet og inde- holder talrige strøkorn af feldspat, de1s 1-5 mm store gul- lige eller gulgrønne strøkorn af plagioklas, dels få rosa- farvede kalifeldspatstrøkorn. af mørke mineraler dominerer små, sorte strøkorn af hornblende og augit. Typisk fore- kommer 2-12 mm store, mørke aggregater af hornblende, der ofte er omdannet til epidot og klorit. Huller i bjergartens overflade ses hyppigt og skyldes forvitring af aggregaterne. Den røde farve hos nogle typer skyldes jernoxydering af feldspat. Porfyrit er betegnelsen på en porfyr, der er basisk i sit kemiske indhold, så plagioklas dominerer over kalifeldspat. Samtidig er der et stort indhold af mørke mineraler som eksempelvis hornblende, augit og olivin.

Fra Vendsyssel Stenklubs medlemsblad ”Stendyngen” maj 2009

8

Nye prøver giver Månen en foryngelseskur.

Kan hænde, at Månen har den farve, måner skal have, men dens alder er åbenbart ikke den, som vi-denskaben hidtil har antaget. Det viser ny forskning, der netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Lektor i geokemi James Connelly fra Statens Naturhistoriske Museum, der har været med til at nå denne konklusion, forklarer til Videnskab.dk, at det for første gang nogensinde er lykkedes at få de samme dateringer fra målinger på månesten, men at de nye dateringer ikke stemmer overens med de teorier, forskerne ellers har haft om Månen. Teorien om Månens tilblivelse har hidtil været, at et himmellegeme på størrelse med Mars kolliderede med Jorden, kort efter at solsystemet var blevet dannet for 4,56 milliarder år siden. Efter sammenstødet blev store mængder brokker og stumper slynget ud i rummet, hvor det samlede sig til det, der blev til Månen, og som var dækket af et glø-dende lag magma, der siden kølede af og blev til månestens materiale. En teori, der passer med de mineraler og månesten, der findes på Månen.

Men nu har analyser af radioaktive sporstoffer og dateringsteknikker, der bruger forholdet mellem forskellige isotoper, vist, at klippematerialet blev krystalliseret for 4,36 milliarder år siden – plus/minus 3 millioner år. Om det konkluderer geokemiker Lars Borg fra Lawrence Livermore Na-tional Laboratory i Californien, en anden ledende partner i forskningsarbejdet, at Månen således må være 200 mio. år yngre end hidtil antaget, og at en ny forklaring på dateringsresultatet kan være, at Jorden oprindelig havde to måner, der siden stødte sammen og blev til den ene, vi har i dag, skriver Ingeniørens website. Forskerne antyder desuden ifølge tyske Spiegel Online, at de nye dateringer kan betyde, at også andre planeters og måners tilblivelse må genovervejes. (Sakset fra Lapidomanen/AGR)

Ølandstur med stenklubben, 17. – 20. maj 2012, af Else Eriksen.

Vores lille flok på 9 ”stenvenner” lander på Øland en solbeskinnet Kr. Himmelfarts-eftermiddag – efter en lang køretur fra det vestsjællandske, over Skåne, langs Blekinge og Smålands smukke kyster, ad broen fra Kalmar til Färjestaden og derfra nordpå til Borgholm. Nordøst herfor ligger Köpingsvik med det gode vandrehjem, der skal være vores base i de ca.3 døgn, vi har til at udforske øens geologi og andre herligheder.

Øland er en guldgrube for geo-nørder: Overordnet set er der tale om et kalkstenslandskab, hvis egentlige undergrund er en del af det skandinaviske grundfjeld, som på dannelsestidspunktet udgjorde et mindre, selvstændigt kontinent kaldet Baltica. Det lå dengang omkring 40 – 60 grader sydlig bredde – sydligere end Afrika gør i dag, hvilket siger noget om landmassernes ”vandring” over millioner af år!

Ølandskalksten, lag på lag på lag på lag ….. og en enkelt ”flise” med orthoceratitter og trilobitter

Da dette flade grundfjeld blev oversvømmet for omkring 550 millioner år siden (i den periode i jor-dens oldtid, der kaldes kambrium), begyndte aflejringen af sand og sidenhen ler og organisk materi-ale, der blev til henholdsvis sandsten, ler- og alunskifer. Ovenpå denne havbund lejredes (også i den

9

efterfølgende periode, kaldet ordovicium) mængder af kalkslam samt skaller og skaldele fra de dyr, der levede i havet. Således dannedes, over mange millioner af år, de grå og røde lag af ølands-kalksten, som med et forholdsvist tyndt dæklag af jord udgør det meste af øens overflade. Især langs vestkysten, hvor kalkstenslagene ligger blottet, og hvor der sker afbrækning af større og mindre fla-ger, kan man finde mængder af fossiler. Først og fremmest trilobitter, uddøde leddyr, der kan min-de om tusindben eller bænkebidere, - og orthoceratitter, som er primitive blæksprutter med skal.

Fossil-jagten er gået ind, her mod nord

Fredag morgen går turen nordvest på, og vi drejer ud og følger Ölandsleden, en grusvej, der her løber tæt på kysten. På græsningsengene langs vejen ser vi flere steder store klynger af gøgeurt, der lyser magenta-rødt. Ved Bruddesta, parkerer vi og går på stranden, hvor vi forventningsfulde vender næserne mod syd. Vi bliver ikke skuffede! Der er rigtig meget at se på – dels den fine kyst-skrænt, der viser lagdelingen i ølandskalkstenen, og dels de større og mindre ”fliser”, der ligger på strandbredden og rummer den smukkeste udstilling af fossiler. De største må vi jo lade blive, men også blandt de små brudstykker finder vi nogle med flotte afstøbninger af især trilobitters hale-skjold, og vi støder på mange af de lange, kegleformede orthoceratitter med smukke aftegninger af væggene mellem kroppens kamre, og med det gennemgående rør, sipho’en. Det er spændende at gå der, i sol og blæst, med hammer og mejsel – og med den tungere og tungere stensæk, snart fuld af ”guld”! (Ja, nogle af os finder også svovlkis, pyrit, populært kaldet narreguld – men det er jo en anden kategori). Måske har man allerede hylder fulde af fossiler derhjemme – al-ligevel er det helt umuligt at gå her uden at vende sten efter sten og finde noget, man må tage med.

For flere af gruppen gælder det, at dette ikke er første besøg på den dejlige ø. For mit eget vedkommende var jeg der i maj måned 1969. Dengang var der ingen bro, og man måtte tage fær-gen, hvilket betød en noget mindre strøm af turister i forhold til nu. Ikke fordi trængslen er så slem – der er i hvert fald god plads på stranden. På mange måder er det et rigtig godt tidspunkt at besøge Øland, her midt i maj: temperaturerne er rimelige, badegæsterne har endnu ikke indfundet sig, og naturen står i sit fineste, nyudsprungne flor af ungt løv og farvestrålende blomsterenge. Har man – ud over hang til geologi og smukke sten – også svaghed for botanik, insekt- og fugleliv – samt interesse for kultur og historie, så er der næppe noget sted, hvor det er lettere at finde spæn-dende ting at fordybe sig i, inden for alle disse kategorier. Det får vi til fulde bekræftet i løbet af vo-res ophold.

Efter frokosten og et fælles overblik over ”byttet”, kører vi lidt længere mod nord og tager end-nu en strandtur for at se, om der skulle være nye ting at finde. Derfra henter vi bl.a. kalksten med fi-ne indfarvninger i gult, rødt, gråt og grønt (som jeg desværre aldrig helt fandt ud af, hvad var!) – og nogle finder sten med aftryk af dyrs færden på og i havbunden. Efter en dag med mange indtryk og tunge stenposer er det dejligt at komme ”hjem” – til et godt madsted og en efterfølgende tur i solnedgangen.

10

Solnedgang ved Köpingsvik

Der bliver også tid til at gå en tur forbi den lokale kirke, til en åben plads, hvor en mægtig, grå kalk-stensflise knejser på sin grønne bakke. Dens tydelige rune-inskription hilser os fra tiden omkring år 1000 – og dens orthoceratit-tegn hilser os fra femhundrede millioner års fortid. Det kan man vel kalde historisk vingesus!?

”Tore och Torsten och Torfast, dessa bröder reste stenen efter Gunnfuss, sin fader. Gud hjälpe hans själ” Gøgeurt på blomsterengen

Lørdag formiddag byder på en solbeskinnet tur, igen nordover, men denne gang mod østky-sten, til Södra Greda, hvor vi bevæger os ud på en smuk blomstereng. For i hvert fald nogle stykker af os kunne dette minde om vejen til Himmerige! I det lysende grønne græs, mellem spredt bevoks-ning af løvtræer og buske, finder vi utallige blomstrende arter i alle farver. Her vokser bl.a. gøgeur-ter, nordens vilde orkideer. Dem er der på Øland i alt 34 arter af, knyttet til forskellige lokaliteter og blomstrende på forskellige tidspunkter fra forår og hen over sommeren. Ud over naturherlighederne rummer området også rester af tidlig beboelse.

Efter dette opløftende møde med øens levende natur, kører vi til Källa for at se en middelal-derlig forsvarskirke. På sin vis velbevaret, men med tydelige spor af de ombygninger, den har været udsat for gennem historien, både indvendigt og udvendigt. Siden 1866 har den været uden inventar, men den står i dag åben for besøg og er bemandet med en fortæller, der kan berette om kirkens hi-storie – og som supplement hertil findes 6 meget fint udførte modeller af kirken, så man kan følge de ændringer, den har gennemgået. I sommertiden afholdes her koncerter og gudstjenester.

11

Efter frokost ved kirkemuren kører vi til en gravplads et stykke derfra. Dengang kristendom, kirke og kirkegård kom til, fik stedet lov til at ligge hen, men blev dog anvendt som henrettelsesplads gennem flere århundreder, kan man læse om den store ”halshugningssten” på midten af pladsen..

Källa middelalderkirke -

frokostpause med ryggen mod muren og solen i øjnene kirkens interiør Så er det igen tid til geologi! Vi kører til vestkysten for at se på rauker ved Byrum. Rauker er som vældige skulpturer formet af hav og vind og sand. Fritstående søjler af kalkstensklipper i de ka-rakteristiske lagdelinger, der får det til at ligne noget, der er stablet af tynde stenplader, med snoede, stejle gange og spalter, smalle passager ud mod havet, der i dag er en åbenbaring af klare blå og ly-sende grønne nuancer. Vi finder fossiler – men disse sidder fast, og stedet er fredet, så hamre og mejsler er bandlyst! Man må nøjes med at glædes og undres over naturens fantastiske former, mangfoldighed og rigdom. Det er overvældende at tænke på, at hver millimeter i kalkstenslagene repræsenterer 1000 års aflejringer. TID får en ny betydning. Tæt på kysten står en tålmodig lystfisker, og idet fjerne ligger ”Den Blå Jomfru”, en lille ø med Na-tionalpark. Den vugger blidt for bølgerne, men det må vel være synsbedrag!

12

Natur-skulptur På vej ind i rauke-labyrinten Orthoceratit

Estonioceras

På vejen sydover, stadigvæk ad den grusede Ølands-leden, bliver der lejlighed til flere ophold og fossil-jagt – og til slet og ret at nyde det helt specielle landskab. For ikke at tale om hyggelig kaf-fepause og samvær! Tilbage på vandrehjemmet er der også tid til at få snakket og kigget på dagens fund. Turen er i det hele taget præget af, at der er god tid! Der er ro på, og det giver en rar stemning - når vi er på ”skat-tejagt”, når vi holder pauser, og når vi kommer forbi steder, hvor nogen bare må fotografere!

Søndag er hjemrejsedag, men der er tid til at se flere af de spændende steder, Øland har at vi-se frem. Vi starter med et besøg på Borgholm, ikke inde på slottet, men en tur rundt om, hvor man kan danne sig et godt indtryk af bygningsværket. Oprindeligt lå der på stedet en middelalderborg, som blev bygget omkring år 1100. Det, vi ser de imponerende rester af i dag, er et renæssanceslot bygget fra år 1572 som et af Nordens største bastionsfæstningsværker. Der stod kamp om det mel-lem Danmark og Sverige i flere omgange. I 1806 brændte det og blev ikke siden genopført.

13

Udenfor borgmuren

Ismantorps Borg er en helt anden slags borg, som vi finder gemt midt inde på øen i et skov-område, ikke langt fra Himmelsberga Hembygdsmuseum. Öland har ikke mindre end 18 af disse ringborge fra omkring 400 år e.Kr., og dette er den næststørste. Ydermuren, der gennembrydes af ni portåbninger, har en diameter på 127 m og rummer 88 hustomter. Nogle er radiært placeret, andre i et midterfelt uden overordnet plan.

Oversigtsbillede fra ”Den store Danske”, Gyldendals åbne encyklopædi.

Gennem én af Ismantorps-borgens portåbninger

Næste udflugtsmål bringer os lidt nærmere til vores egen tid. Vi kører til Lerkaka, hvor vi langs landevejen tæt på øens østkyst finder en række stubmøller af samme type, som vi har set rigtig mange af på vore ture. Af de 2000 møller, der var i slutningen af 1800-taller er der ca. 350 tilbage. De vidner om, at man har haft selvforsyning af korn på Øland – og at det er en vindomsust lille ø! Den ligger som en langstrakt ås, der rager op i Østersøen, ca. 137 km lang, ca. 16 km hvor den er bredest og 57 m hvor den er højest! Her bor ca. 25.000 mennesker, men hen over sommeren besø-ger 2 millioner turister øen.

14

At Øland er populær kan ikke undre, for her er virkelig meget at opleve for enhver (meget, meget mere, end man kan nå på tre dage), og jeg håber, denne lille rejseberetning vil kunne inspire-re andre til et besøg! Dette har været min første flerdages-tur med stenklubben, og mange forhåbninger og forventninger til turen er blevet opfyldt: spændende gensyn, nye oplevelser og ny viden, flot vejr, fin planlægning og godt selskab. Tak til ”rejsekammeraterne” – og på gensyn!

Nyerhvervelser i biblioteket:

Klubben har anskaffet ”Sten – lær stenene at kende” (Ellen Merete Dyhr-Larsen). En meget hurtig tilgang til stentyper.

Bøgerne i biblioteket kan hjemlånes

15

Fotos til klubbens album:

Har du taget nogle gode fotos af klubbens udflugter i årets løb, vil jeg være meget glad for, om du vil give nogle af dem til klubbens album. Husk at skrive bag på hvert billede: dato og sted.

Hanna .Hanna .Hanna .Hanna .

Willi Meyers ”gruk”

Som stenfinder jeg af pauser holder, såfremt jeg får kaffe med krabbeboller

Mon man kan sige, at det er SKIDT at finde en dino-koprolit?

Hvorfor mon man, når noget går skidt, farer i flint- og aldrig granit

Jeg har aldrig kunnet få ind i mit ho´de: hvad hedder en fuldvoksen bracio-PODE?

Jeg sov til middag, og i min døs så jeg en lækker rhompeportøs.

Man kan krydre sin mad med næsten alt men smager det godt med en knivspids baSALT?

Millioner af hajtænder: Forstås uden møje, Men at så mange tigre har mistet et øje?

De, som ingen kærlighed hitter må siges at være ”amor(r)nitter”.

Porfyrer kan kønsbestemmes – selv af tumber: Hunnerne er dem med de skønneste rhomber.

I Norge har glarmestre drevet det vidt, de isætter ruder med Larvi-kit

jeg samled´ på ”stjerner” som ung-men tror, jeg i dag ville vælge en stump meteor.

Mon en forstenet hajtand, man slet og ret tandsten kalde kan?

Stenhugger Svendsen kan slet ikke klage, hver søndag gier konen ham marmorkage.

fundet i Sydsjællands Amatørgeologiske Forenings blad STUFE

16

Udvalg:

Turudvalg: Asbjørn, Mogens, Jørgen. Mødeudvalg: Svend, Inger, Mogens. Lokaleudvalg: Ole, Birger. Festudvalg: Lotte, Margaretha, Lizzie. Værkstedssudvalg: Lisbeth, Knud, Ragnhild Udstillingsudvalg: Mogens, Gerda, Jens. Kaffe/kageudvalg: Karin, Addy, Hanna, Elli. Redaktionsudvalg: Asbjørn, Gerda, Lotte. Bibliotekar: Karin. Pressemeddeler: Lotte. Hjemmesideansvarlig: Gerda Quist Jensen

Andre klubbers blade bedes sendt til klubbens formand: Mogens Hansen Klosterengen 149, 4000 Roskilde, � admoha@vip.cybercity.dk