spastikeren nr. 5 - 2011

En fødselsdagssang for Østerskoven

Strukturdebat om fremtiden

Vi vil se ambitioner og visioner

To spændende bolig-projekter

s astikerenNR.5 OKTOBER 2011 ÅRGANG 61

Hvor blev handicap-politikken af? ............. 5

Viden om .................................................. 6

Hul på strukturdebat ................................. 8

Vi vil se ambitioner og visioner! ............... 11

Nyt fra sekretariatet ................................ 13

Boliger for spastikere .............................. 14

Café- og debatgruppen siger farvel ......... 17

Tema om Østerskoven ............................. 18

Debat: Tag dit ansvar .............................. 23

Goddag og farvel .................................... 24

Nyt om kurser ......................................... 26

Spastikerforeningens informatørkorps ..... 29

Pil de handicappede ned af korset .......... 30

Den sociale side ...................................... 32

Ungdom: SPU-spalten ............................. 35

Spastikeren på cd-rom ............................ 37

SOFUS - et kognitivt træningsapparat ...... 38

CP-sport ................................................. 41

Kredsnyt ................................................. 42

spastikeren 5/2011

– god læsning!

SpastikerenISSN0561-5453·Årgang61nr.5/2011•Udgivet af: Spastikerforeningen, Flintholm Allé 8, 2000 Frederiksberg, tlf. 38 88 45 75,

email: [email protected], www.spastikerforeningen.dk•Redaktion: Lone Møller (ansvarshavende) · Frands Havaleschka (DJ) redaktør, Benjamin Steengaard

Rasmussen(DJ)•Annoncer:Æblehaven49,8362Hørning,tlf.86914687•Layout:FLReklame,tlf.70221870•Tryk: Zeuner Grafisk as, tlf. 87 46 40

10•Oplag: 6.000 Distribution: Post Danmark. Spastikeren udsendes gratis til foreningens medlemmer 6 gange om året. Udgives også elektronisk. Eftertryk:

Eftertryk med tydelig kildeangivelse er tilladt. De fremførte synspunkter står for forfatterens egen regning og deles ikke nødvendigvis af redaktionen og Spastikerfor-

eningen.Redaktionenforbeholdersigrettilatforkorteogredigereidetindsendtemateriale.•Spastikerforeningens protektor:H.K.H.PrinsesseBenedikte•

Forsidefoto:MusikpåØsterskoven•Foto: Benjamin Steengaard Rasmussen

Behandlingscentret Østerskoven i Hobro kan den 4. november fejre 50 års jubilæum. Læs mere om Østerskovens fortid og fremtid på side 18-22.

14

24

26

38

3Spastikeren 5/2011

4 Spastikeren 5/2011

Fulde af forventninger

Det er vores håb og forventning, at en ny regering også betyder en

ny tilgang til handicappolitikken, hvis udgangspunkt er at genskabe

værdigheden og ordentligheden i den handicappolitiske debat. En

god start vil være at få en tværgående og ambitiøs handicappolitisk

handlingsplan skrevet ind i selve regeringsgrundlaget. Det vil være en

nyskabelse – og det vil sende et signal om, at vi har fået en stats-

minister og et ministerhold, som aktivt vil arbejde for også at være

regering for mennesker med funktionsnedsættelser. Uanset hvem

der kommer til at beklæde de handicappolitisk centrale ministerier,

vil Spastikerforeningen byde dem velkommen i embedet med en op-

fordring til at mødes med os, samt med en liste over de problemstil-

linger vi forventer, de vil tage op til (gen)overvejelse, bl.a.

•Detaltforlaveloftoverkompensationenfortabtarbejds-

fortjeneste.

•Deurimeligeogbureaukratiskeregleromhjem-ogbetalingskom-

mune.

• Kommuneaftalen, som lægger op til, at den enkelte kommunes

økonomi kan overtrumfe Serviceloven og borgernes retssikkerhed.

•Enfinansieringsreform,somsikrer,atkommunerneikketilskyndes

økonomisk til at ”jage” borgere med et handicap over til nabokom-

munen.

•Faglighedenogforsvarlighedenafdeninklusionsbølge,somkom-

munerne har sat i værk for at spare penge på specialundervisnin-

gen.

•Kommunernesheltutilstrækkeligeimplementeringafreglerneom

borgerstyret personlig assistance.

•Tilbudomkognitivudredningtilbørn,ungeogvoksnemedCP.

• Indførsel af det systematiskeopfølgningsprogram: CPOP - som i

dag kun findes i Region Syddanmark.

Listen er meget længere – og vi vil gøre alt for at få disse og alle

de andre problemstillinger bragt op overfor de relevante ministre.

Men øverst på ønskesedlen står en ambitiøs og tværgående

handicappolitisk handlingsplan, der med udgangspunkt i handicap-

konventionen udstikker de overordnede og langsigtede målsætnin-

ger og visioner for handicapområdet, kombineret med konkrete ini-

tiativer til realisering af den overordnede vision.

Lone Møller

Landsformand

Spastikerforeningens sekretariat flytter til Østerbro

Siden november 1998 har Spastikerforeningens

sekretariat haft til huse i en ejendom på Flintholm

Allé 8 på Frederiksberg, som foreningen overtog fra

Foreningen af Registrerede Revisorer. I forbindelse

med et stort byfornyelsesprojekt i området købte Fre-

deriksberg Kommune for nogle år siden ejendommen.

Efterfølgende har Spastikerforeningen i en periode

boet til leje i bygningen.

Men nu er det slut. Fra den 1. december skal

ejendommen sammen med nabogrunden omdannes

til ungdomsboliger. Derfor flytter Spastikerforenin-

gens sekretariat til en ny adresse på Østerbro, hvor

foreningen har lejet lokaler af Kræftens Bekæmpelse.

Flytningen finder sted i dagene 28., 29. og 30.

november 2011, hvor sekretariatet holder lukket. Det

nye kontor forventes derefter at stå klar til åbning

- både fysisk og på telefonerne - torsdag den 1.

december 2011.

Efter denne dato vil sekretariatets adresse være:

Strandboulevarden 47B

2100 København Ø.

De velkendte telefonnumre til såvel sekretariat som

CP-rådgivningen ændres ikke.

”S I D S T E N Y TS I D S T E N Y T

5Spastikeren 5/2011 5Spastikeren 5/2011

I valgkampen op til folketingsval-get den 15. september fik handi-capområdet ikke meget fokus, dog dukkede der lidt handicap-debat op til sidst.

De var svære at få øje på, men i den sidste uge af

valgkampen dukkede der sporadisk nogle handicap-

debatter op. Özlem Cekic fra SF og socialminister

Benedikte Kiær (K) krydsede klinger på DR Update, og

der blev afholdt to debatmøder om handicap i Køben-

havnsområdet.

Handicaprådet og DH i København inviterede til

vælgermøde, hvor otte folketingskandidater deltog. 80

publikummer overværede debatten, der havde Spasti-

kerforeningens direktør som ordstyrer. Hans tilstede-

værelse var desværre ikke nok til, at politikerne kom

med markante udmeldinger i debatten.

Lidt flere var mødt op på Instituttet for Blinde og

Svagsynede i Hellerup, der havde inviteret til valgdebat

med fokus på arbejdsmarkedet og handicap. Debat-

ten kom til også at handle om alt muligt andet end

arbejdsmarked. Der var repræsentanter fra alle partier i

den velfungerende debat, der dog ikke gjorde publi-

kum meget klogere på, hvordan der kommer flere han-

dicappede i arbejde. Også et par jyske arrangementer

blev det til, bl.a. i Skive, hvor den lokale kredsformand

Jørgen Knudsen havde fin gennemslagskraft i avisde-

batten. Men kendetegnende for hele valgkampen så

var de handicap-politiske udmeldinger meget svære at

få øje på.

Hvor blev

handicap -politikken

af?

Af Benjamin Steengaard Rasmussen

Billedet er fra Politiken. Tirsdagen før valget var alle partilederne til debat på DR. Ordenes størrelse viser, hvor mange gange ordet blev sagt under debatten – kan du finde ordet ’Handicap’?

Instituttet for Blinde og Svagsynede havde inviteret til valgdebat med fokus på handicap og arbejdsmarkedet.

Spastikerforeningens direktør var ordstyrer, da DH København forsøgte at vende op og ned på handicap-politikken.


IOF, der oprindeligt står for Invalideredes Oplysnings Forbund

og blev grundlagt helt tilbage i 1957, er en regional aftenskole

fortrinsvis for mennesker i Hovedstadsregionen med fysisk han-

dicap. Her tilbydes undervisning i lokaler, der er tilgængelige for

alle, og selve undervisningen er tilrettelagt, så der kan kompen-

seres for de begrænsninger, man måtte have i forhold til det

valgte hold. F.eks. har IOF talestyringsprogrammer, specialtasta-

turer, specialmus og andre hjælpemidler på deres EDB kurser.

Desuden er der på langt de fleste hold hjælpere, der løser de

praktiske problemer, som kan opstå i løbet af lektionerne. IOF

tilbyder de samme kurser som andre aftenskoler, bl.a. EDB og

sprog, men også mere kreative fag som sang, musikoplevelse,

tegning, knipling, madlavning og keramik. I den fysiske afdeling

er der hold i aquarytmik, bevægelse i varmtvandsbassin, afspæn-

ding og yoga. Desuden

tilbydes mange spæn-

dende foredrag inden-

for aktuelle emner.

Der undervises på små

hold på 4-8 perso-

ner. Har man ikke selv

mulighed for at trans-

portere sig til under-

visningsstederne, så

giver flere kommuner

fortsat kørselstilskud,

og IOF vil gerne hjælpe

dig med at admini-

strere ordningen. Læs

mere på hjemmesiden:

www.iof.dk

Foto: Hanne Loop.

Efter to år som forsøgsprojekt er opfølgningsprogrammet for

CP-børn og unge – også kaldet CPOP - nu blevet et perma-

nent tilbud i Region Syddanmark. Den nye status fik CPOP

fra 1. september 2011 og vil fremover blive udført på de fire

sygehuse i henholdsvis Odense, Kolding, Sønderborg og Es-

bjerg. Den lokale forankring sikres med en CPOP ansvarlig

fysioterapeut på hver af de fire børneafdelinger, som skal

varetage den lokale koordinering af de enkelte patientforløb

og motivere til, at børn med cerebral parese tilbydes opfølg-

viden OM

CPOP fortsætter i Region Syddanmark

Når Lions Club Pandrup inviterer til ’all inclusive’, så mener de all

inclusive – og lidt til. For ikke nok med at de aktive løver i Pan-

drup arrangerede en spændende dag med ridning og svømning

for børn og voksne fra kredsforeningen for Nordjylland med alt

betalt, efterfølgende kvitterede de også for den store opbakning

med et pengebeløb. Den store check på 7.500 kr. fra Lions Club

Pandrup blev overrakt i forbindelse med aktiviteten i Blokhus

Ridecenter. Søndag den 4. september blev således på mange

måder en rigtig dejlig dag for den nordjyske kredsforening.

I efteråret 2011 lancerer det Odenseanske firma wellness4u ApS en barnevognsma-

dras med Silver Protect. Efter hvad firmaet oplyser, skulle der derved være mulighed

for at beskytte sin baby mod støvmider, allergener, bakterier og væggelus i dets før-

ste leveår, hvor barnet tilbringer en del tid i sin barnevogn. En af hemmelighederne

bag produktet er en indvævet sølvtråd, der bekæmper bakterierne. Læs mere på

www.wellness4u.dk

Store oplevelser og stor check

Allergivenlig barnevognsmadras

IOF– Inspiration, Oplysning og Foredrag

7Spastikeren 5/2011

Inklusion kræver viden og indsigt i handlemuligheder. Porta-

len Tilgængelighed til Uddannelse samler nu mere end 40 nye

tekster – blandt andre med bidrag fra Spastikerforeningen

- der beskriver gode råd og vejledning i forhold til funktions-

nedsættelser, undervisning og hjælpemidler til alle i uddan-

nelsessystemet. De mere end 40 nyskrevne tekster om otte

udvalgte funktionsnedsættelser og undervisning er resulta-

tet af et stort udviklingsprojekt på Tilgængelighed til Uddan-

nelse på EMU – Danmarks undervisningsportal. På portalen

kan man finde viden om ADHD, autisme, stammen, talblind-

hed, ordblindhed, hørehandicap, synshandicap og bevægel-

seshandicap samt undervisning og hjælpemidler. Projektets

fokus på praksisrelateret vidensdeling giver underviserne et

konkret afsæt for inklusion af elever, studerende og kursister

med særlige behov. Læs mere på

www.emu.dk – i menuen om ’tilgængelighed’.

Portal med ny viden

ning med CPOP i det re-

gionale og kommunale

sundhedsvæsen. Sam-

tidig har CPOP fået en

central koordinator-

funktion, som skal sikre

den overordnede drift

af CPOP som klinisk ar-

bejdsredskab og som

regional klinisk kvalitetsdatabase. Den centrale koordinator-

funktion er normeret til 18½ time pr. uge, og den varetages

af Helle Mätzke Rasmussen. Du kan læse meget mere om

CPOP på hjemmesiden: www.cpop.dk

Britt er glad for Kvickly...Denne overskrift kunne man for nylig læse i Sjællandske. Hertil

kan vi så tilføje: Det er Kalundborg Kommune også! For kom-

munen med borgmester Martin Damm (V) i spidsen overrakte

årets Rummelighedspris til Kvickly i Kalundborg for at integrere

mennesker med handicap på arbejdspladsen. Det skete i for-

bindelse med en stor arbejdsmarkedskonference, hvor Kvickly-

direktør Karsten Thomsen fik overrakt prisen. Her udtrykte han

stor glæde over at have Britt Drud Sørensen til at styre tørvare-

afdelingen. Det er Spastikerforeningen ønske, at mange andre

vil følge det gode eksempel.

ADVOKATRÅDGIVNING

- når skaden er sket

Elmer & Partnere er førende advokat�rma indenfor ansættel-ses- og erstatningsret. Vi er specialister og beskæftiger os kun med disse områder og repræsenterer kun lønmodtageren eller den skadelidte. Vi har siden 1. januar 2007 været fast advokat for Politiforbundet på arbejdsskadeområdet og behandler mange arbejdsskadesager for forbundets medlemmer. Derudover rådgiver om alle erstatnings- og forsikringsretligespørgsmål, der kan opstå som følge af ulykker i fritiden herunder patientskader m.m.

Kontakt advokat Karsten Høj gerne på [email protected].

ADVOKATAKTIESELSKAB

STORE KONGENSGADE 23

WWW.ELMER-ADV.DK


Hovedbestyrelsen tog hul på strukturdebat

Af Frands Havaleschka

- Vi er i en brydningstid, vi er nødt til at

tænke fremadrettet.

Sådan lød den indledende be-

mærkning fra landsformand Lone Møller,

da hun den 3. september bød Spasti-

kerforeningens hovedbestyrelse (HB)

velkommen til strukturseminar. Foran

deltagerne lå strukturudvalgets oplæg,

som landsformanden betegnede som et

spændende og nytænkende stykke papir,

og et godt oplæg til den igangsatte

strukturdebat.

Men Lone Møller understregede, at

dette blot er et skridt på vejen frem mod

en ny struktur:

- Vi skal give os god tid til at

diskutere forslaget i alle hjørner af

foreningen, før vi beslutter, hvordan den

endelige organisering skal se ud, lød

hendes opfordring.

Samtidig blev det understreget, at

der ikke er tale om et spareforslag, men

en metode til at skabe endnu mere ak-

tivitet i Spastikerforeningen og imødegå

nogle af de store udfordringer, som vi

oplever i dag.

Strukturudvalgets oplæg

Forud for mødet havde strukturudvalget,

nedsat af HB i november 2009, drøftet

en række muligheder for nye møde-

former og fremtidig organisering. Det

er sket på fem møder, hvor udvalget

bestående af: Kirsten Hansen, Hans Ole

Noe, Asger Laustsen, Brian Joensen, Ib

Kruse og Birgit Rasmussen med Mogens

Wiederholt som sekretær, var kommet

vidt omkring i deres diskussion om Spa-

stikerforeningens fremtid.

Strukturoplægget, som var udsendt

til deltagerne før mødet, blev gennem-

gået af Mogens Wiederholt, der frem-

hævede præmisserne for de nødvendige

ændringer. Hovedbudskabet er, at

Spastikerforeningen er nødt til at følge

med tiden, så foreningens opbygning

og aktiviteter passer til den virkelighed,

som vi i dag lever i.

- Det har over de seneste år

fremstået tydeligere og tydeligere, at

Spastikerforeningens nuværende kreds-

struktur er nødlidende. Der er vigende

tilslutning til bestyrelsesarbejdet, der

kommer meget få mennesker til general-

forsamlingerne, det er svært at besætte

bestyrelsesposter, især har vi svært ved

at rekruttere unge til de nuværende

mange kredsbestyrelser, fremhævede

Mogens Wiederholt.

- Gennemsnitsalderen i de nuvæ-

rende bestyrelser er ret høj, og flere

steder er interessen for kredsarrange-

menterne vigende, og faktisk er flere

kredse enten lukket helt ned eller kører

med meget lidt aktivitet.

Tiden er løbet fra bogholderen

Årsagen er ikke, at spastikere og deres

familier ikke ønsker en spastikerforening

eller ikke melder sig ind i Spastikerfor-

eningen. Faktisk har Spastikerforenin-

gen oplevet en stille, men kontinuerlig

stigning i medlemstallet.

Derimod skal årsagen snarere

findes i, at tiden i al almindelighed er

ved at løbe fra den nuværende lokale

organisering. Det er en udvikling, som

Spastikerforeningen ikke er alene om,

men som mange frivillige organisationer

har oplevet i de senere år.

Specielt unge menneskers måde at

indgå i frivilligt foreningsarbejde på er

under forandring. Tiden er ikke til ”lange

seje træk” som formand eller kasserer

i en bestyrelse, men snarere til en lidt

mere zappende tilgang – ”ind for en tid

og så ud igen”, når opgaven er løst.

Denne zapperkultur og relativt løse

organisering er imidlertid svær at kombi-

nere med den klassiske foreningsstruk-

tur. Spastikerforeningen er afhængig af

en vis formel struktur for at kunne for-

valte et repræsentativt foreningsdemo-

krati og samtidig opfylde de revisions-

mæssige krav, der stilles til en forening,

der modtager offentlige midler.

- Spastikerforeningen er derfor

nødt til at have en grad af formel struk-

tur, kontinuitet og ansvar, for bl.a. at

kunne sende penge ud i systemet, for-

talte Mogens Wiederholt, der understre-

gede, at det grundlæggende i oplægget

Færre kredse, men til gengæld mere aktivitet i for-maliserede netværk og interessegrupper. Plads til en mere zappende foreningskultur. Større handicappo-litisk tyngde og direkte valg til landsformandspo-sten på landsmødet. Det var nogle af punkterne i strukturudvalgets oplæg.

9Spastikeren 5/2011

>>

derfor er at opretholde et element af den

kendte kredsstruktur kombineret med en

mere projektinspireret organisering.

Strukturen og foreningsdemokratiet

bygger stadig på repræsentativt demo-

krati, dog er landsmødet tillagt en større

handicappolitisk rolle og samtidig en

mere direkte politisk funktion ved at have

valg til landsformand og næstformand.

Kredsantallet reduceret

Den væsentligste ændring er en halvering

af det nuværende antal kredse. Det var

denne knast, som tiltrak størst opmærk-

somhed, da deltagerne på strukturse-

minaret fik lejlighed til at drøfte oplæg-

get i mindre grupper. Langt de fleste af

mødedeltagerne var enige om, at der

skulle ske en reducering af det nuvæ-

rende kredsantal på 17, men hvor mange

kredse, der skal slås sammen, og hvilke

kriterier der skal lægges til grund for den

nye inddeling, det blev strukturgruppen

bedt om at regne på til næste gang.

I det hele taget kræver så store

ændringer, at foreningens vedtægter

omskrives.

Her er en kort gennemgang af for-

slaget til ny struktur. Da kreds-organise-

ringen er den fundamentale nøgle til den

øvrige organisering, nævnes den først.

Kredsene:

De nuværende 17 kredse nedlægges og

erstattes af 8 nye landsdækkende kredse.

Hver kreds udpeger 2 medlemmer til

HB og herudover 10 stemmeberettigede

delegerede til landsmødet. Kredsene

etablerer en bestyrelse på mindst 3 per-

soner – en formand, en næstformand og

en kasserer, og får (som tidligere) stillet

midler til rådighed fra foreningen.

Kredsbestyrelsen er økonomisk

ansvarlig over for foreningen og har

ansvaret for at fordele kredsens midler

mellem de interessegrupper, der måtte

være i kredsen. Kredsbestyrelsen kan

også reservere midler til aktiviteter, som

de selv sætter i gang, herunder den årlige

generalforsamling. Kredsene støtter og

tilskynder til etableringen af lokale inte-

ressegrupper, og indstiller medlemmer til

lokale organisationer som f.eks. kommu-

nale handicapråd, DH, LBR m.fl.

Landsmøde (hvert andet år):

I landsmødet deltager de 10 kredsudpe-

gede og hovedbestyrelsen som stem-

meberettigede. Desuden deltager - uden

stemmeret - relevante ansatte i sekre-

tariatet, gæster og tillidsrepræsentanter

fra foreningen (f.eks. kursusudvalget,

informatører o.a.)

På landsmødet vælges landsfor-

manden og næstformanden. Valg af hhv.

formand og næstformand sker forskudt,

og opstillingsberettigede er medlemmer

af HB. Landsmødet udstikker de over-

ordnede politiske prioriteringer i form af

fokusområder for de kommende år og

vedtager en flerårig strategiplan. Lands-

mødet beslutter og nedsætter politiske

arbejdsgrupper, samt opretter og nedlæg-

ger netværksgrupper.

Landsmødet har handicappolitisk

fokus og kommer med udtalelser om

centrale handicappolitiske temaer.

Landsmødet beskæftiger sig med

foreningens fremtid og indre liv.

Hovedbestyrelsen (HB):

HB består af 22 medlemmer. Hver kreds

udpeger 2 medlemmer (i alt 16). Der-

udover udpeger de tre netværksgrupper

(ungdomsnetværket, forældrenetværket

og voksennetværket) hver 2 medlemmer

(i alt 6).

HB mødes 2 gange om året og

vælger af sin midte et forretningsudvalg

(FU), der består af 7 medlemmer. Lands-

formand og næstformand vælges direkte

på Landsmødet og er fødte medlemmer

af FU.

HB godkender budget og regnskab

og tager stilling til alle andre økonomiske

forhold, som ligger ud over daglig drift.

HB godkender foreningens arbejds-

plan, vedtægtsforhold og formandens

beretning, og kan indstille netværk og

arbejdsgrupper til landsmødet. I nær-

mere beskrevne situationer kan HB selv

nedsætte arbejdsgrupper. Det er HB, der

ansætter og afskediger direktøren.

Forretningsudvalget (FU):

FU består af 7 medlemmer. 5 medlemmer

vælges af HB. Landsformanden og næst-

formanden vælges direkte på landsmødet

og er fødte medlemmer af FU.

FU er - sammen med direktøren -

ansvarlig for foreningens daglige drift.

FU tager stilling til alle løbende for-

retninger og dispositioner i foreningen.

Den nærmere afgrænsning mellem FU og

HB fastlægges i vedtægten som i dag.

Netværksgrupper:

Der etableres tre faste netværksgrupper,

som fokuserer på særlige interesser og

målgrupper inden for foreningen. Hvilke

netværksgrupper, der skal findes, beslut-

tes af landsmødet efter indstilling fra HB.

I første omgang kunne de tre net-

værksgrupper være: Ungdomsnetværket,

Strukturforslaget blev mod-taget med stor interesse

og drøftet i mindre grupper. Her er det Jens Peder Roed og Jette Harild, der studerer

forslaget.


Forældrenetværket og Voksennetværket

(netværk for voksne med CP). Netværks-

grupperne er landsdækkende og får

tilskud fra foreningen på linje med kred-

sene. Netværket skal derfor konstituere

sig med en bestyrelse, som er økonomisk

ansvarlig overfor foreningen.

Netværket kan derudover organisere

sig efter eget ønske og behov. Netværket

er forpligtet til at udarbejde et kommis-

sorium for sit arbejde og skal igangsætte

aktiviteter af netværksdannende karakter

for den målgruppe, netværket henvender

sig til. Netværksgrupperne udpeger 2

medlemmer til HB.

Interessegrupper:

Det væsentligste arbejde på kredsniveau

skal ske via interessegrupper. Kredsene

er ansvarlig for, at støtte etableringen af

et antal interessegrupper, som fokuserer

på temaer af interesse for forskellige

målgrupper i kredsen.

Der er ingen forhåndsbindinger på,

hvad en interessegruppe kan handle om,

men den skal afspejle et behov i med-

lemskredsen. Indholdet i en interesse-

gruppe kan være både fagligt, socialt, po-

litisk eller målgruppedefineret. Eksempler

kan være interessegrupper for forældre til

spædbørn med CP, for brugere af BPA, for

litteratur og kunst, for boliger osv.

Interessegrupperne organiserer sig

efter eget valg og søger om økonomisk

støtte fra kredsen.

Interessegrupper kan etableres på

tværs af kredsgrænser, således at en in-

teressegruppe kan være fælles for to eller

flere kredse.

Arbejdsgruppe, kredse og hovedbe-

styrelse arbejder nu videre med forslaget.

Overblik over de væsentligste ændringer i strukturgruppens forslag:• Kredsantalletreduceresfra17til8.• Hverkredsfår2pladseriHBmodnuværende1.ValgtilHBafpersoner udenfor kredsene sløjfes.• Ungdomsafdelingenafløsesafetnetværk,derfårtilskudfraforeningensom hidtil.• Toyderligerenetværketableres–etforforældretilCP-børnogetforvoksne med CP.• Deretableresinteressegrupperihverkreds.Dissegrupperkangodtdække flere kredse.• Interessegruppernefårtilskudfrakredsen(e).• Pålandsmødeterderdirektevalgtillandsformandognæstformand.• Landsmødetholdeshvertandetår,ogderlæggesoptil,atlandsformandog næstformand vælges på skift, og således får valgperioder på 4 år.

FAKTA · Det bliver ændret

IOFs nye program er på gaden. Ring på tlf. 38 60 71 11 og få det

læs det nu på iof.dk

11Spastikeren 5/2011

Vi vil se ambitioner og visioner – ikke opremsninger!Regeringens afrapportering til FN om handicapkonventionen har blikket stift rettet ud af bagruden.

Af Mogens Wiederholt, direktør i Spastikerforeningen

På 2-årsdagen for handicapkonventio-

nens ikrafttræden i Danmark, den 23.

august, afleverede regeringen sin første

rapport om gennemførelsen af konven-

tionen i Danmark. Og det er desværre

ret forudsigelig og temmelig farveløs

læsning.

Rapporten har form som en

opremsning af den lovgivning og de

initiativer, der - artikel for artikel - efter

regeringens opfattelse understøtter, at

vi i Danmark er godt og sikkert i mål i

forhold til konventionen.

Rapporten giver på den måde et

udmærket og nyttigt overblik over den

vigtigste handicaplovgivning og nogle af

de vigtigste handicappolitiske initiativer

gennem de seneste år. Men den bidra-

ger ikke meget til den handicappolitiske

vision og debat.

Årets underdrivelse

Kun to steder åbner rapporten en lille

kritisk flanke. Det gælder boligområdet,

hvor rapporten vedstår, at den nuværen-

de kommunale praksis kan virke begræn-

sende på det frie valg af bolig. Det må

vist siges at være årets underdrivelse.

Tilsvarende vedstår rapporten, at

Danmark i alt for lang tid har opretholdt

et specialundervisningssystem, som

fremmer udelukkelse og modarbejder

inklusion. Vi er helt enige. Men en lidet

overraskende tilståelse, taget de initia-

tiver i betragtning, som regeringen har

igangsat for at fremme en større inklusi-

on af børn med funktionsnedsættelser i

den ordinære folkeskole. Initiativer, som

forhåbentlig vil føre til større inklusion.

Men også initiativer, som kun i begræn-

set omfang er styret af ønsket om at

efterleve konventionen. De er snarere

presset igennem af kommunernes ønske

om besparelser på specialundervisnings-

området.

Det mest interessante ved rap-

porten bliver derfor alt det, som ikke

står der. Og her er fraværet af stort set

enhver refleksion over forholdet mel-

lem den lovgivning, som remses op i

rapporten, og implementeringen af selv

samme lovgivning, det mest iøjnefal-

dende. Rapporten savner i den grad

overvejelser over, hvorvidt den lovgiv-

ning og de initiativer, der er fastsat og

givet i rammebetingelserne fra centralt

hold, også resulterer i en hverdag, for

de mennesker det handler om, som er i

overensstemmelse med det bogstav og

den ånd, som bærer konventionen.

Uoverensstemmelse mellem

lov og praksis

Som handicaporganisation er det vores

oplevelse, at der er en kæmpemæssig

og voksende uoverensstemmelse mellem

lovgivningens intentioner og den kom-

munale praksis. Kommunerne lever ikke

op til lovgivningen. Det er jo præcist den

konflikt, som er begravet i den aktuelle

diskussion om, hvorvidt lokal økonomi

og lokale serviceniveauer skal kunne

indgå ved tildeling af hjælp efter service-

loven. Og det er jo præcist her, det bliver

interessant. Det er her, konflikten med

konventionen ligger. Og den konflikt

er kun yderst indirekte og lidt patetisk

berørt gennem det indledende afsnit om

de demografiske og økonomiske udfor-

dringer, Danmark står over for.

Kalder på en skyggerapport

Rapporten kalder så meget på, at vi som

handicaporganisationer bruger energi på

at skabe en debatskabende udfordring

til den officielle rapport gennem en

”skyggerapport”.

Og så kalder rapporten i den grad

på den handicappolitiske handlingsplan,

socialministeren lige nåede at introdu-

cere. Vi kan simpelthen ikke blive ved

med at smykke os af resultater, som er

skabt for fem, ti eller femten år siden.

Vi drøner selvfede derudaf med blikket

stift rettet på bakspejlet. Hvor langt mon

man når på den måde? Der skal andre

boller på suppen – også selv om bol-

lerne måtte hedde mere og bedre ser-

vice for de samme penge. Er det sådan

verden ser ud, så må vi tage snakken

med det udgangspunkt. Men vi har ikke

lov til at sidde på hænderne og se på, at

en af velfærdssamfundets kerneydelser

smuldrer væk.

Rapporten findes kun på engelsk

og hedder:

Denmark's first report to the UN Com-

mittee on the Rights of Persons with

Disabilities on measures taken with a

view to implementing the UN Conventi-

on of 13. December 2006 on the Rights

of Persons with Disabilities.

Du kan finde rapporten på:

www.spastikerforeningen.dk i menuen

’Publikationer’.

13Spastikeren 5/2011 13Spastikeren 5/2011 13Spastikeren 5/2011

Kontingenthilsen på vejDen forestående kontingentopkrævning,

der udsendes i oktober, sker via NETS. Her

får alle medlemmer, der ikke er tilmeldt

betalingsservice, en lille hilsen fra Spasti-

kerforeningen og et indbetalingskort, som

skal betales som hidtil, enten på posthuset

eller via netbank. Ønsker du fremover at

betale via betalingsservice skal du samtidig

huske at tilmelde dig NETS, enten i din

bank, via netbank eller foreningens hjem-

meside: www.spastikerforeningen.dk. For

de mange, der allerede har tilmeldt sig

ordningen, sker kontingentbetalingen helt

automatisk. Er du i tvivl om noget, så ring

til sekretariatet, opfordrer medlemssekre-

tær Birgit Cornett.

Kalender 2012 er udsendtEn frisk udgave af Spastikerforeningens

lommekalender for 2012 blev udsendt

til Spastikerforeningens medlemmer i

slutningen af september. Kalenderen,

der indeholder et væld af praktiske oplysninger om foreningen

og forskellige instanser, vil efterfølgende blive udsendt løbende

til nye medlemmer så langt oplaget rækker. Ekstra eksempla-

rer af lommekalenderen for 2012 kan købes for 40 kr. plus

forsendelse.

Årets sidste HB-mødeForeningens udpegede hovedbestyrelsesmedlemmer mødes

til ordinært hovedbestyrelsesmøde, lørdag den 26. november

2012 med start kl.10.00. Dagsorden ifølge vedtægterne. Et

af de faste punkter på mødet i november er fastlæggelse af

budget for det kommende år.

Husk at melde flytningTænk også på Spastikerforeningen, når du skifter adresse.

Hvert år bruger foreningen mange spildte penge og kræfter på

at udsende medlemsblad og andre vigtige ting til personer på

fraflyttede adresser. Og det er ærgerligt, når pengene kunne

være brugt til noget andet og bedre. Med Johnny Jagwanis

muntre illustration vil vi derfor endnu engang opfordre til, at du

melder flytning til sekretariatet. Til gengæld vil vi så også med-

dele dig, at vi skifter adresse fra den 1. december. Den nye

adresse er: Strandboulevarden 47B, 2100 København Ø. De

mest benyttede kommunikationsveje er dog stadig de samme:

Telefon 38 88 45 75 og e-mail: [email protected]

fra sekretariatet

20 år i samarbejde med brugere og sportsudøvere

De første skridt på egen hånd

Annonceforslag_89x127mm.indd 6 02-08-2011 13:05:01


Flere gode grunde til at bygge boliger for spastikere

Interessen for Ludvig og Sara Elsass

Fonds to boligprojekter i Københavns-

området har været utrolig stor. På det

første informationsmøde til boligerne på

Hvidovrevej 135 mødte ca. 60 personer

op for at høre mere om projektet, og for

nylig holdt bygherren også informati-

onsmøde om boligerne Ragnagade 9 på

Østerbro.

Går det efter planen, står 17 lejlig-

heder, heraf 8 til beboere med cerebral

parese (CP), klar til indflytning i Hvidovre

den 1. februar 2012. Projektet på Ragna-

gade 9 omfatter 28 lejligheder, hvoraf de

14 er tilegnet mennesker med cerebral

parese. Her forventes den første indflyt-

ning at ske fra 1. maj 2012.

Begge steder tilbydes boliger på 65

GateStep består i etableringen af boliger til unge med CP i et

miljø med andre, der ikke har CP. Det tager særligt udgangs-

punkt i følgende forhold:

• AltformangeungeogvoksnemedCPborfortsathjemme

hos deres forældre, selv om de har alderen til at bo i egen

bolig. Alt for mange unge og voksne med CP i lettere grad er

på overførselsindkomst, selv om de med målrettet og relativ

beskeden indsats ville kunne gennemføre en uddannelse og

bestride erhvervsarbejde. Mange borgere har stor berørings-

angst overfor mennesker med handicap og mangler bl.a.

viden om, at CP er en meget bred diagnose, der omfatter

mennesker med samme behov og ønsker som alle andre, men

med forskellige forudsætninger for at opnå disse.

Det er derfor projektets målsætning:

• Athjælpedeungetilatflyttehjemmefravedatskabe

hensigtsmæssige tilbud om boliger.

SÅDAN PRÆSENTERER LUDVIG OG SARA ELSASS FOND SELV PROJEKT GATESTEP:

- Hvidovrevej 135, Ragnagade 9 og et stort behov for at flytte hjemmefra er blot nogle af dem!


Byggeriet er i øjeblikket i fuld gang begge steder. Her på Hvidovrevej, hvor man bemærker elevatortårnene, der strækker sig fra kælder til kvist.


kvm. til enlige og 85 kvm. til par, til månedlige huslejepriser fra

ca. 6.500 kroner. Her skal så fratrækkes de muligheder for til-

skud og boligsikring, som mange vil kunne opnå. Den øvrige del

af bebyggelsen vil begge steder rumme lejligheder for børnefa-

milier med størrelser på helt op til 120 kvm. Alle lejligheder er i

øvrigt udstyret med store, flotte altaner.

Døren er åbnet

Elsass Fonden kalder det nye boligprojekt for GateStep, og bag

dette begreb ligger opfordringen: Vi åbner døren – du tager

skridtet!

Målet er at etablere et blandet boligmiljø for yngre menne-

sker med CP og andre, der ikke har CP. Der vil blive taget hånd

om alle beboerne og igangsat forskellige aktiviteter. Bl.a. er der

begge steder etableret en række fælles faciliteter både inde og

ude til møder, fester og andet samvær.

Men for ikke at skuffe nogle af dem, der gerne vil tage

beslutningen og flytte ind, men måske ikke får mulighed for

det, så understreger Elsass Fondens direktør Hans Skytte Pe-

dersen, at målgruppen for CP-lejlighederne er de unge voksne

spastikere i alderen fra 18 til ca. 30 år, som har CP i lettere grad

og således kun et mindre eller slet ingen behov for støtte til at

klare sig selv i dagligdagen. Indretningen er derfor meget åben

og tilgængelig - det gælder i øvrigt samtlige lejligheder – men

ingen lejligheder er udstyret med loftlift og servicearealer for

plejepersonale. Det har bygherren ikke haft mulighed for i ram-

merne for boligprojekterne.

- I første omgang er det vigtigt at få afprøvet, hvad det er,

• Atmedvirketilatdeungeopnårstørrekontrolover

eget liv, bliver selvforsørgende og derved også bidrager

samfundsøkonomisk på lige fod med øvrige samfunds-

borgere.

• Atmedvirketilatbedreinklusionvedatskaberammer

for at mennesker med og uden CP bor side om side.

Ud over at bygge boliger vil Elsass Fonden og Helena

Elsass Center også understøtte målsætningerne via støtte

og vejledning til de unge beboere med CP.


der skal til for at tilgodese boligbehovet for den store gruppe

spastikere, der ikke har et stort plejebehov, understreger Hans

Skytte Pedersen.

- Denne erfaring er vi nødt til at tilegne os i de første to

byggerier, så vi står godt rustet til at tilbyde lignende bolig-

projekter for spastikere med større hjælperbehov, eksempelvis

BPA-ordninger.

I de to boligprojekter forsøger Elsass Fonden dog at være

så fleksible som overhovedet muligt. Er man for eksempel over

30 år, er man naturligvis hjertelig velkommen alligevel. Det er

Elsass Fondens store mål at få sammensat en rigtig god og

blandet beboergruppe, der har det godt med hinanden i trygge

omgivelser. Det gælder både på Østerbro og i Hvidovre.

Ønsker du ansøgningsskema til en lejlighed eller vil vide

mere om boligprojekterne, så kontakt Ludvig og Sara Elsass

Fond på e-mail: [email protected] eller telefon

39 90 95 65.

Udsigten fra de øverste lejligheder i Ragnagade er helt fantastisk, konstaterer Elsass Fondens direktør, Hans Skytte Pedersen.

Mini Crosser M1

Kom og prøvekør vores nye Mini Crosser M1

Vi holder Åbent Hus den første fredag i måneden fra kl.12.00 – 15.00 eller efter aftale, på Enggårdvej 7, 7400 Herning. Få en prøvetur og en snak med en af vore erfarne konsulenter.

“Vi leverer også til de kendte og kongelige, hvis de ringer “

tlf: 70 10 17 55

Individuelle løsningerSammen finder vi den rette løsning til dig

Vi er 15 bandagister, som står parat til at hjælpe dig.

BA

ND

AG

ISTE

R P

Å TV

ÆR

S

ESBJERG AFDELINGTømrervej 18-20

6710 Esbjerg

Telefon 7656 4060

KOLDING AFDELINGC.F. Tietgens Vej 10

6000 Kolding

Telefon 7557 4060

BRØNDBY AFDELINGSognevej 25, Bygning 87

2605 Brøndby

Telefon 4353 0505

ODENSE AFDELING Børstenbindervej 12

5230 Odense M

Telefon 6315 0505

ÅRHUS AFDELINGGraham Bells Vej 8

8200 Århus N

Telefon: 8622 0505

www.ortos.dk


CAFE og debatgruppe

Café- og Debatgruppen Inden der lukkes og slukkes efter 10 års aktiviteter, inviterer gruppen til fest.


Ting har som bekendt sin tid, og Café-

og debatgruppen i København har

igennem længere tid måttet sande, at

tilslutningen til aktiviteterne bliver min-

dre og mindre. Derfor har bestyrelsen

taget den lidt triste beslutning at opløse

Café- og debatgruppen.

- Da vi jo imidlertid ikke er kendt

for at opstille grædemure, men altid

har sat en ære i at skabe en hyggelig,

munter og ikke mindst festligt stemning

i Cafegruppen, ønsker vi heller ikke, at

denne nyhed skal være genstand for

en masse tristesse, for livet går jo som

bekendt videre, understreger Cafégrup-

pens formand, Nina Jepsen, der sammen

med den øvrige bestyrelse inviterer til

afslutningsfest, hvor der lukkes ned på

en festlig og hyggelig facon.

Nina Jepsen håber, at der senere

kan dukke en ny spændende ramme

op om noget socialt samvær i en eller

anden form, eventuelt i samarbejde med

andre organisationer som Spastikerfor-

eningen i fremtiden kommer til at dele

hus med i Høje-Taastrup.

- Der vil stadig være behov for

socialt samvær for spastikere og deres

familier. Jeg tror blot, at den svigtende

interesse for vores aktiviteter skyldes,

at man i det daglige er nødt til at lave

en benhård prioritering af, hvad man vil

bruge sine ressourcer på. Alting tager

som bekendt længere tid, når man har

en følgesvend som CP.

- Samtidig ved vi, at mange af vore

tidligere medlemmer er faldet fra, fordi

deres handicapkørsel kun tillader dem

en køretur om ugen, og så kan jeg godt

forstå, hvis man vælger andre ting.

Alle er velkomne

Afslutningsfesten finder sted fredag den

11. november kl. 18.00-22.00 i Spasti-

kernes Hus på Flintholm Allé 8, Frede-

riksberg. Her vil

der blive arrangeret

en lækker buffet

med dertilhørende

læskende drikke til

ganen (øl, vin og

vand). Under mid-

dagen vil der være

levende under-

holdning af ”Den

levende jukeboks”.

Arrangementet af-

sluttes med nogle

lækre kagekreationer fra Cafémutter

Bentes hånd.

Tilmelding skal ske senest den 1.

november til Nina Jepsen på tlf. 26 94

04 43 eller mail: [email protected]

Pris pr. person er 75 kroner – hvil-

ket også gælder for evt. hjælpere. Pen-

gene skal indsættes på følgende konto:

Reg.nr. 3186 - Konto: 100 68061.

Husk at skrive dit navn i modtager-

feltet, så vi kan se, hvem der har betalt.

Tilmeldingen er først gældende, når

pengene er modtaget på kontoen. Der

er max plads til 40 personer, hvorfor vi

bruger ”først til mølle-princippet”, oply-

ser arrangørerne.

Lidt historie:

Cafe- og Debatgruppen blev startet i 2001 og nåede således

at eksistere i 10 år. Initiativet blev taget af Nina Frydshou og

nu afdøde Carsten Borg, der ønskede at skabe et forum, hvor

voksne spastikere kunne mødes og hygge sig, udveksle ideer

og erfaringer og høre foredrag om forskellige emner. I starten

blev der nedsat en lille styregruppe, som satte aktiviteterne i

system. I 2003 blev der valgt en bestyrelse med Carsten som

formand og en række engagerede spastikere på bestyrelsespo-

sterne. Senere overtog Nina Jepsen posten som formand. Fra

den spæde start og indtil for kort tid siden har kredsformanden

for København og Frederiksberg, Bente Winter Olsen, været

den organisatoriske drivkraft i arbejdet og styret de mange

praktiske tråde i og omkring cafélokalerne.


ØSTERSKOVEN / TEMA

”Østerskoven er helt unik”En 50-årig har typisk rygsækken fuld af erfaring, men stadig mod på nyt. Sådan kan man også betegne

Behandlingscentret Østerskoven, der i november har 50 års jubilæum. Østerskoven rummer masser af

ekspertise og gode tilbud, men har også en masse ambitioner.

I udkanten af Hobro, få hundrede

meter fra Mariager Fjord og omgivet

af skoven, ligger Behandlingscentret

Østerskoven, der den 4. november kan

fejre sit 50 års jubilæum.

I knap tre af de 50 år har Runa

Steenfeldt været forstander, og ifølge

hende er det et behandlingscenter,

der emmer af erfaring og viden, der

kan fejre jubilæum.

- Østerskoven er samtidig en

arbejdsplads, hvor fornyelse og ud-

vikling er en integreret del af arbejdet

– blandt andet i forhold til at anvende

den nyeste neurofaglige viden og den

nyeste teknologi. For eksempel var

Østerskoven også blandt de første til

at ansætte en musikterapeut, forklarer

Runa Steenfeldt, som et supplement

til de øvrige fagpersoner; psykolog,

neurolog, seksualvejleder, pædagog,

fysioterapeut, ergoterapeut m.v.

TEMA

Tværfaglighed er nøgleordet på

Østerskoven, og personalet arbejder

bevidst med at bruge hinandens kompe-

tencer for at skabe størst mulig udvikling

for borgeren.

- Netop den tværfaglige persona-

lesammensætning med en specialise-

ret viden indenfor området udgør en

hjørnesten i arbejdet. Det betyder også,

at Østerskoven ikke kun omsætter og

implementerer den nyeste faglige viden

hurtigt, men også at vi bidrager til den

faglige metodeudvikling, siger Runa

Steenfeldt.

Borgerne opnår derfor også flotte

resultater på kort tid.

- Borgerne har forskellige udgangs-

punkter, og sammen med borgeren, de

pårørende og kommunen lægger vi sam-

men en strategi for, hvilke mål vi skal

nå i løbet af opholdet på Østerskoven,

forklarer Runa Steenfeldt.

Østerskoven er helt unik, og vi er det

eneste sted i landet, hvor ungdomskulturen

og rehabiliteringsmiljøet går hånd i hånd

”Runa Steenfeldt har været forstander for Behandlingscentret Østerskoven i knap tre år og har store planer for det unikke sted i Hobro.



TEMA / ØSTERSKOVEN

Nye fysiske rammer

Borgerne på Østerskoven er unge, og

der er et godt ungemiljø på stedet.

- Østerskoven er helt unik, og

vi er det eneste sted i landet, hvor

ungdomskulturen og rehabiliterings-

miljøet går hånd i hånd. Det skaber en

dynamik, at vi kun har unge borgere,

og at fokus er på at støtte de unge i

at kunne klare mest muligt selv i livet,

forklarer Runa Steenfeldt.

Ofte står de unge i en situation,

hvor de lige er flyttet hjemmefra og

har brug for en mellemstation, hvor

der er fokus på botræning og dét at

blive klædt på til voksenlivet. Og det

hjælper personalet på Østerskoven

dem med. At være et tilbud i udvikling

stiller også krav til de bygningsmæs-

sige rammer.

- Østerskoven har nogle år på

bagen og trænger til at få fornyet

rammerne. En del forbedringer blev

lavet i 2006 – men vi mangler den

sidste etape, så bygningerne bliver

tidssvarende. Samtidig vil vi gerne

have opført et varmtvandsbassin og en

idrætshal, siger Runa Steenfeldt og ud-

dyber:

- I dag bruger vi bassin og hal an-

dre steder, men det vil skabe nogle helt

nye muligheder, hvis vi får faciliteterne i

eget hus.

God trivsel

Som noget nyt er Østerskoven i gang

med at etablere den tre-årige STU (Sær-

ligt tilrettelagt ungdomsuddannelse).

- Vi vil gerne udbyde STU’en fra års-

skiftet. Vi har oplevet mange unge, pårø-

rende og kommunale sagsbehandlere,

der efterspørger den hos os, fordi vi har

specialistviden indenfor CP-området. Og

STU’en passer rigtig godt her, fordi vi har

det lærende miljø for unge. Vi forventer

derfor, at der skal ansættes en lærer,

siger Runa Steenfeldt, der naturligvis er

begejstret for tanken om STU’en.

Hvis det bliver virkelighed, så vil en

nyansat lærer komme til at arbejde et

godt sted, det viser Region Nordjyllands

trivselsundersøgelse af sociale tilbud,

hvor Østerskoven ligger helt i toppen

med en høj karakter på alle områder,

hvilket Runa Steenfeldt naturligvis

er meget glad for. Glade og tilfredse

medarbejdere er i sagens natur afgø-

rende for, at energien bliver brugt rig-

tigt og dermed på at hjælpe de unge

borgere på Østerskoven videre i livet.

- Formålet med et forløb på

Østerskoven er, at de unge i højere

grad kan mestre eget liv og samtidig

har viden om, på hvilke områder den

enkelte har brug for støtte fra omgivel-

serne - fysisk, kognitivt og socialt. Det

er helt centralt, at de unge rustes til

at træffe vigtige beslutninger i eget liv

– de er direktør i eget liv – og vi skal

passe på, at alle os professionelle på

tilbuddene og i kommunerne ikke får

taget ansvaret fra de unge ved altid

at være parat til at træffe velmenende

beslutninger på deres vegne, slutter

Runa Steenfeldt.

Behandlingscentret Østerskoven er et døgnbaseret rehabiliteringstilbud for unge og voksne. Østerskoven består af to afsnit: Senskadeafsnittet for personer med erhvervet hjerneskade samt fødselsskadeafsnittet for personer med Cerebral Pa-rese (spastisk lammelse) eller andre medfødte lidelser. Der arbejdes både med de fysiske, kognitive og sociale begrænsninger. Behandlingscentret Østerskoven er en selvejende institution med egen bestyrelse forankret i Spastikerforenin-gen. Østerskoven har driftsoverenskomst med Region Nordjylland i henhold til Lov om Social Service § 107 og § 67. Læs mere på: www.oesterskoven.dk

FAKTA · Døgnbaseret rehabiliteringstilbud


ØSTERSKOVEN / TEMA

Stor fornyelse og åbenhedBehandlingscentret Østerskovens bestyrelsesformand har oplevet stor fornyelse de senere år og ser kom-

munernes økonomi som den største udfordring for Østerskoven i de kommende år.

TEMA

- Kommunerne holder igen med

at bevilge ophold eller finder andre

muligheder, og der er løsningen, at

vi skal fastholde og videreudvikle så

godt og kompetent et landsdækkende

tilbud, så kommunerne ikke er i tvivl

om, at Østerskoven er det bedste,

langsigtede tilbud til gavn for borgeren

i mange år frem, forklarer Kim Winc-

kler Pedersen, der til slut gerne vil

rose samarbejdet mellem bestyrelsen,

Spastikerforeningen, Region Nordjyl-

land og Mariagerfjord Kommune.


Kim Winckler Pedersen er far til en søn

med cerebral parese, sidder i bestyrel-

sen i Spastikerforeningens Østjyllands

kreds og er formand for Østerskovens

bestyrelse. Han har oplevet stor udvik-

ling på behandlingscentret de seneste

år.

- Der er sket en stor fornyelse og

åbenhed – en kæmpe udvikling. Per-

sonalet brænder virkelig for arbejdet,

og Østerskoven tiltrækker i dag højt

kvalificeret arbejdskraft. Jeg fornemmer

virkelig, at de arbejder med at tilpasse

sig omgivelserne og samfundet, og så

har de skabt et rigtig godt ungemiljø,

siger Kim Winckler Pedersen, der har

siddet i Østerskovens bestyrelse i ni år

heraf de seneste fire år som formand.

- Østerskovens personale har stor

kompetence til at involvere de unge,

gøre dem selvstændige og hjælpe

dem på vej til at finde ud af, hvad de

vil med deres liv. Østerskoven adskil-

ler sig fra andre steder ved, at de har

mange tværfaglige ekspertiser - for

eksempel kommunikation og it, siger be-

styrelsesformanden, der har flere roser

til personalet:

- Østerskoven har dygtige medar-

bejdere, der er gode til at samarbejde

om indsatsen over for borgerne og til at

udnytte mulighederne for at søge midler

– både til forbedring af forholdene for

borgerne og til videreudvikling af deres

egne kompetencer.

Den største udfordring i de kom-

mende år, mener Kim Winckler Peder-

sen, er kommunerne.

Østerskovens personale har stor kompetence til at involvere

de unge, gøre dem selvstændige og hjælpe dem på vej til at fi nde ud af,

hvad de vil med deres liv.”Som formand for Østerskovens bestyrelse har Kim Winckler Pedersen oplevet stor fornyelse de senere år.

TEMA / ØSTERSKOVEN

Da Østerskoven blev bygget, var badekarrene sænket ned i gulvet, da det arkitektonisk ville se bedst ud.

For mange år siden var der et enkelt fjernsyn til hele hu-set, og man talte om at købe et mere, men var bekymret for om borgerne så ikke ville lave andet end at se fjern-syn.

Det kostede cirka fire millioner kroner at bygge Østersko-ven. I begyndelsen var der otte medarbejdere på vagt til 30 borgere - arbejdsugen var på 48 timer.

Samlet var der oprindeligt 28-30 medarbejdere på Øster-skoven til 30 borgere (i dag er der cirka 70 medarbejdere til 22 borgere).

Da Østerskoven blev etableret, var der også hest og he-stevogn, i 1963/64 fik Østerskoven bil.

FAKTA · Det vidste du ikke om Østerskoven

Det, der i dag er Behandlingscentret Østerskoven, be-gyndte med, at der var en kreds af borgere, deriblandt forældre til en handicappet søn, der havde fået en ide om at få bygget et sted, hvor unge spastikere kunne bo, arbejde og få optræning i en "flytte hjemmefra-periode".

Hobro Kommune forærede en byggegrund til formålet og fabrikant Dinesen, Hobro, gav 100.000 kroner, Ambulan-cedagskommiteen gav 40.000 kroner og Foreningen for Spastisk lammede børn gav 100.000 kroner til formålet.

I 1958 var der grundstensnedlæggelse, hvor bl.a. davæ-rende Socialminister Julius Bomholdt var med.

I 1961 var bebyggelsen klar til at modtage de første ele-ver – 32 unge mennesker - på Spastikerhjemmet Hobro, som det kom til at hedde.

Institutionen har haft flere navne gennem årene. Det be-gyndte med Spastikerhjemmet, derefter Arbejds- og be-handlingshjemmet for voksne Spastikere, Revaliderings-hjemmet og nu altså Behandlingscentret Østerskoven.

FAKTA · Hvordan begyndte det?

I weekenden den 4. og 5. november skal der festes igen-nem på Østerskoven. Fredag den 4. november er der in-viteret til reception - og borgerne og personalet er alle involveret i planlægningen og forberedelserne. Om lørda-gen holdes der fest om aftenen for borgere, personalet, bestyrelsen og de nærmeste samarbejdspartnere - der er lagt op til en aften med masser af musik, hvor det lokale band Starturn kommer og spiller.

FAKTA · Sådan markeres jubilæet på Østerskoven



ØSTERSKOVEN / TEMA

Hvorfor er du på Østerskoven, og hvor længe skal du

være her?

Jeg hørte om Østerskoven fra min veninde, så jeg læste

om Østerskoven i Spastikeren og fandt mere info på deres

hjemmeside. Jeg synes, det så rigtig spændende ud. Jeg

sagde til min mor og min sagsbehandler, at jeg gerne ville

på Østerskoven for at prøve noget helt nyt og møde andre

unge med lignende handicap. Vi lagde vægt på, at jeg

kunne afprøve og få flere og nemmere kommunikations-

muligheder, og at jeg skulle lære, hvordan jeg kunne blive

mest muligt aktiv og selvstændig. Efter et halvt år fik jeg

bevilget opholdet. Jeg flyttede ind den 1. september 2008,

og i dag har jeg et halvt til et helt år tilbage. Efter Øster-

skoven vil jeg gerne have et ophold på Egmont Højskolen,

og derefter vil jeg gerne bo i egen lejlighed og have BPA-

ordning.

Hvad synes du om at være her?

Jeg er rigtig glad for at bo her. Jeg har en aktiv hverdag

med fysio- og ergoterapi, kommunikation, musikterapi

m.m. Mit team består af disse personer samt mine kon-

taktpædagoger og selvfølgelig mig selv. I teamet laver vi

handleplaner for, hvad jeg skal lære/øve mig i for at blive

bedre til de ting, jeg gerne vil og skal kunne. Jeg er med i

alt, hvad der sker omkring mig og lærer at tackle store som

små udfordringer. Jeg har fået mange nye gode venner,

som jeg er meget sammen med. I weekenden er vi tit til

koncerter og ude af huset. Det gode ved at være her er, at

der er andre i samme situation som mig selv, og vi deler

erfaring og ideer. Nogle gange er det bare nemmere at

snakke med andre, der minder om en selv, og der er flere

her, som jeg har god kemi med.

Hvad tror du dit ophold på Østerskoven kommer til at

betyde for dig?

Mit ophold har rykket mig rigtig meget. Jeg har lært at

strukturere, lært at tackle forskellige situationer, at tage

ansvar for mine valg, lært hvad jeg vil fremover, og så er

jeg blevet mere selvstændig – for eksempel ved selv at

tage kontakt til kommunen og ringe til nogen. Jeg har fået

bedre kommunikation og kan nu sende sms’er og snakke i

telefon selv uden hjælp.

Hvornår var du på Østerskoven og hvor længe?

Mit ophold på Østerskoven var fra november 1976 til om-

kring juni/juli 1979.

Hvordan var det at være på Østerskoven?

For mig var det springet til at flytte hjemmefra. Nu skulle

jeg lære at tage beslutninger og stå på egne ben, derfor

ser jeg ser det som en slags dannelsesrejse. Det var rigtig

godt for mig, at der var et skema for ugens forløb, og at

jeg skulle indordne mig under nogle regler. Det virkede

godt med de forskellige værksteder – et om formiddagen

og et andet om eftermiddagen. Men det var helt klart det

sociale, der var i højsædet for mig, forstået på den måde

at man kunne snakke med andre jævnaldrene handicap-

pede om vores fælles problemer. Da gik det netop op for

mig, at det ikke kun var mig, der havde de problemer. Vi

fik lov at være unge som alle andre på denne alder, der var

fest i weekenderne, og personalet var gode til at forstå,

at vi var unge, med alt hvad det nu indebærer. Personalet

var der, når der var brug for dem – også som brobygger

mellem os og vores forældre. De var gode til at skabe den

tryghed, mine forældre havde brug for, og de var gode til

at sortere i de informationer, de skulle have.

Hvad var det bedste ved dit ophold på Østerskoven?

Det var helt klart det sociale og det at flytte hjemmefra.

Opholdet var det første skub for mig, i det at skulle stå

på egne ben og frigøre mig fra mine forældre. Det var nok

i virkeligheden en større øvelse for dem, end det var for

mig. Jeg har altid været en meget selvstændig person, der

vidste, hvad jeg ville. Det, at bo sammen med forskellige

mennesketyper, var i høj grad med til at modne mig til den

person, jeg er i dag. På det private, personlige plan har

Østerskoven haft stor betydning for mig senere i mit liv.

Det var der, jeg mødte min mand, som jeg har været kæ-

reste med i 31 år og boet sammen med i 28 år. Så det er

helt klart, at Østerskoven har en særlig plads i mit hjerte.

Juliane Thomsen er 20 år, fra Herning og bor på Behandlingscentret Østerskoven

Peder Stausholm er 52 år, formand for Kreds Østjylland og har tidligere boet på Østerskoven

Foto

: M

ort

en B

arke

r


DEBAT

For ca. tre år siden blev hjælperordnin-

gen lavet om, så den kom til at hedde

BPA (brugerstyret personlig assistance).

Ændringen skete for at give flere mu-

lighed for at få en personlig hjælper.

Det, synes jeg, var positivt, fordi man

med den nye ordning kunne afgive sin

arbejdsgiverrolle til et firma, pårørende

eller en organisation. Det var en god

ide, for så har man ikke det juridiske

ansvar. Desværre har jeg oplevet nogle

borgere, der misforstår det

med det juridiske ansvar og

det praktiske ansvar. Hvis

man har overgivet sit arbejdsgiveran-

svar, er man stadigvæk arbejdsleder, det

vil sige, at man skal varetage, hvordan

man får dagligdagen til at køre. Så rent

praktisk skal man fortsat se sig selv som

arbejdsgiver. Det vil sige, hvis en hjælper

ikke har fået sin løn, og han ringer til

firmaet, som du bruger, og firmaet ikke

gør noget ved det, så er det stadigvæk

din hjælper, og jeg håber, at du er inte-

resseret i at beholde de gode hjælpere.

Så hvis de ikke har fået løn, så er det

lidt at skyde sig selv i foden, hvis du ikke

gør noget.

I teorien kan dem du overgiver dit

arbejdsgiveransvar til rent juridisk være

ligeglade. Det er ikke dem, det går ud

over, det er jo dig, der har brug for

hjælp. Så hvem har ansvaret i den sidste

ende? Jeg spørger bare?

Det er rigtig nok, at hvis du fyrer

en hjælper uden grund, så har du ikke

ansvaret, fordi du har overgivet dit

arbejdsgiveransvar, men du er arbejds-

leder, du skal sørge for, at dine hjælpere

har det godt hos dig.

Du skal ikke være bange for at få

din egen hjælperordning, og den nye

ordning er kommet for at blive. Og den

ordning er rigtig god, fordi du ikke har

det juridiske ansvar, og du har altid

andre i ryggen. Jeg ved godt, at nogle

kommuner ikke vil have, at du bruger

andre end dem til det, men min egen

holdning er, at man skal kæmpe for sine

rettigheder, fordi der står i lovgivningen,

at du selv må selv vælge, hvem der skal

varetage din arbejdsgiverrolle for dig.

Vi får mange uopfordrede debatindlæg. Det er vi glade for. Men for at så mange som muligt kan komme til orde, skal vi indskærpe, at debatindlæg/læserbreve højest må fylde max 300 ord. Red.

Tag dit ansvar

Af Thomas Michael Arpe


I ugen op til folketingsvalget havde Spastikerforeningens

landsformand, Lone Møller, nogle både hektiske og be-

vægede dage. Fredag sagde Socialdemokraterne i Hillerød

farvel og mange tak for hendes år i Folketinget ved et

vemodigt afskedsarrangement i partiforeningen, fredag

aften fik hun et mindre ildebefindende og måtte en tur

på Hillerød Sygehus, lørdag tog hun imod 43 deltagere

fra Spastikerforeningens Sydøstjyllandskreds til en rund-

visning i Folketinget, og tirsdag pakkede hun så definitivt

sit kontor ned på Christiansborg efter 24 år i Folketinget.

- Men nu er det slut, og det er en meget mærkelig

og meget vemodig fornemmelse, siger Lone Møller.

Nogle dage før var hun inde på sit kontor på Christi-

ansborg og starte oprydningen.

- Her snakkede jeg med min sekretær gennem 20 år,

og vi græd, og så kom rengøringsdamen, som har været

der i 27 år, og så græd vi lidt mere, siger Lone Møller.

Landsformanden havde dog haft et par år til at

vænne sig til tanken. For allerede i 2009 besluttede Lone

Møller, at hun ikke ville genopstille til Folketinget, når den

igangværende periode udløb, men i stedet koncentrere

sig om sit landsformandskab i Spastikerforeningen, sit

bestyrelsesarbejde og det lokalpolitiske arbejde i Gribskov

byråd, hvor hun er formand for Arbejdsmarkedsudvalget.

Tekst: Frands Havaleschka – Foto: Jens Peder Roed

Goddag til kredsen og farvel til FolketingetEfter 24 år i Folketinget sagde landsformand Lone Møller farvel til sin gamle arbejds-plads, men nåede i samme uge at blive indlagt og få besøg af Kredsforeningen for Sydøstjylland.

Det er en meget mærkelig og meget vemodig

fornemmelse”

Jamen, kom dog indenfor. Landsformand Lone Møller holdt, hvad hun lovede, og fik midt i valgkampen dørene åbnet til Christiansborg.

Kredsdeltagerne fra Sydøst-jylland havde en fornøjelig dag i Folketinget.

- Tænk, hvis jeg havde plads her, så skulle I se ting og sager, sagde Michael, der fandt sig fint til rette

i folketingssalen.


Døren åbnet trods valget

For længe siden havde kredsformand i Sydøstjylland, Jens Peder

Roed, sammen med Lone Møller aftalt en kredsudflugt til Chri-

stiansborg den 10. september. Her skulle hun vise deltagerne

rundt og fortælle om arbejdet i Folketinget. Dog med den

klausul at en aflysning kunne komme på tale, hvis valget kom

på tværs for arrangementet.

- Det lugtede da også af en aflysning, da Lars Løkke

Rasmussen i slutningen af august trykkede på valgknappen,

indrømmer Jens Peder Roed, der sammen med resten af be-

styrelsen på det tidspunkt havde samlet hele 43 deltagere til

udflugten.

Men selv om Folketinget var lukket i de tre uger op til

valget, gjorde Lone Møller alt for at turen alligevel kunne gen-

nemføres med det oprindelige program. Et kvart århundrede på

tinge kan i visse tilfælde få døre til at åbne sig.

Glade for besøget

I kredsen var man naturligvis glade for, at det trods alle genvor-

dighederne lykkedes at komme indenfor murene, og Lone var i

stand til at gennemføre rundvisningen.

- Vi fik derfor en alle tiders oplevelse på Christiansborg,

hvor vi hørte om arbejdet og bl.a. var helt inde i Folketings-

salen og se, hvor de forskellige politikere sad. Ja, nogle kom

helt op på talerstolen, fortæller Jens Peder Roed, der har fået

mange fine tilbagemeldinger om turen. Efter et par timers

rundvisning på Christiansborg tog selskabet videre på en

sightseeingtur i København, hvor deltagerne oplevede nogle

af hovedstadens seværdigheder, bl.a. Langelinie, Amalien-

borg, Amaliehaven og den smukke udsigt over til Operaen på

Holmen.

På vejen hjem spiste udflugtsholdet aftensmad på Benløse

Kro ved Ringsted, inden det atter gik hjemad mod Vejle, hvor

gruppen var fremme kl. 22. Men så havde de også været på

farten i godt 12 timer.


Det frivillige arbejde bærer foreningenI år er det europæisk frivillighedsår, og som mange andre organisationer er også Spastikerforeningen afhængige af frivillig arbejdskraft.Af Trine Kamp Larsen, kursuskonsulent

At planlægge arrangementer til gavn

for hele foreningen og gøre noget

godt for andre. Det er nogle af

grundene til, at 29-årige Nina Jepsen

har valgt at involvere sig i Spasti-

kerforeningens frivillige arbejde. En

kæmpe indsats, som ikke bare vi,

men mange andre små organisatio-

ner er afhængige af, hvis vi skal klare

Overlevelseskursus på kursusprogram-

met – og i år er der modige deltagere.

Som kursusleder har jeg også fået

fornøjelsen af at skrive til Spastikeren.

Desværre udtrykker jeg ikke humor sær-

lig godt på papir, så det må I undvære.

Synd for jer, kære læsere. For det var

sjovt, men det kan kun opleves!

Bromme Centret lørdag formiddag lige

omkring kl. 10. Der var meget stille, da

syv unge og fem voksne ankom, men

det varede ikke længe.

Anders og Søren, vores instruktører,

startede den obligatoriske præsentati-

onsrunde. Nogle sagde meget - andre

knap så meget - men ingen slap for at

tale. Og så i gang! For at gøre en lang

historie kort skriver jeg i punktform. Jeg

kan sagtens trætte alle læsere, men det

er der ingen grund til.

NYT OM KURSER

skærene som forening. Og heldigvis er

vi i Spastikerforeningen velsignede med

en lang række mennesker, som bruger

en masse af deres fritid for at løfte en

lang række opgaver. Mere end 180 frivil-

lige i kredse, forældregrupper, udvalg og

klubber m.v., hjælper med at løfte nogle

opgaver, som ellers ikke ville blive udført,

og er dermed nøglepersoner i forhold

til at udvikle og afvikle endnu flere gode

tilbud til vores medlemmer.

Nina har været frivillig i Spasti-

kerforeningen i mere end 10 år og er

engageret i mange forskellige grene af

foreningen. Hun sidder bl.a. i kursusud-

valget, som planlægger årets kursustil-

bud. Det startede ved et tilfælde:

- Jeg rendte ind i tidligere kursus-

udvalgsformand Birte Hagelund, som

spurgte, om jeg ikke havde lyst til at

være med. Det havde jeg, og resten er

historie, fortæller Nina, som lægger 10-

15 timer hver måned i foreningen.

Foruden arbejdet i kursusudvalget,

arrangerer hun også debatter i husets

café, er med i ungdomsforeningen, og

fungerer som informatør, et tilbud, som

er rettet mod primært institutioner og

skoler, som vil have besøg af en spasti-

ker, der kan fortælle om sit liv med CP.

Lørdag:

• Formiddag–kigpåkortetogfindtil

Bromme Lillesø til fods. Praktisk opgave:

Byg en pyramide i alle sammen kan være i.

• Frokostidetgrønne.

• Eftermiddag–kigpåkortetogfind

ud til grusgraven – på med tov og seler

og ned ad skrænten til I kommer ned til

vandet – og bagefter op igen ad samme

skrænt.

• Aften–allehjælpertilmedaftens-

mad, bål og snobrødsdej.

• Nat–allesoverude–nogenishelter

andre på jorden – ingen uden myg.

Søndag:

• Morgen–nogenståropkl.5,andre

venter til kl. 6. Nogen står slet ikke op,

men skal hældes ud af soveposen. Vi

havde masser af sovekammerater – de

Refleksioner fra et overlevelseskursus

Af Connie Petersson


NYT OM KURSER

Det er sjovt at være frivillig

Det er ikke kun hårdt slid at være frivillig,

det er også sjovt.

- Det er faktisk vildt sjovt og en

fin måde at udvide sit sociale netværk

på. Jeg får selv rigtigt meget tilbage og

kunne slet ikke undvære at være frivillig,

fortæller Nina, som dog slutter af med

en lille bøn: ’Vi kunne godt bruge nogle

flere unge frivillige. Det er os unge, som

skal køre foreningen videre, og vi bliver

nødt til at engagere os i arbejdet, hvis

der også skal være noget, der hedder

Spastikerforeningen fremover, under-

streger Nina.

Denne opfordring vil vi hjertens

gerne være med til at bringe videre.

2011 er udnævnt til europæisk frivillighedsår. Formålet er at synlig-gøre og anerkende den frivillige indsats rundt om i Europa og skabe bedre forhold for den frivillige ind-sats. I Danmark blev dagen mar-keret den 30. september med en række arrangementer landet over. Fremadrettet er det planen hvert år at afholde ’Frivillig fredag” den sidste fredag i september. Læs mere på: www.frivillighed2011.dk

Europæisk frivillighedsår

Som frivillig har Nina Jepsen selv flere kasketter på.

havde seks ben og vinger og summede

hele natten.

• Morgenmad–alledækkerbord,og

alle rydder op.

• Formiddag–kigpåkortetogfind

til Bromme Lillesø igen. Formiddagens

opgave: Byg en tømmerflåde af tønder,

brædder og reb – og så kunne den fak-

tisk sejle med alle, der ville med ud på

søen.

• Frokost–medbusblevallekørttilen

silo, det blev sent, og maden blev for en

gangs skyld serveret.

• Eftermiddag–Rappelling–først

prøve på 3 meter – derefter 34 meter op

i tårnet og ned derfra i rebet, hvis man

stadigvæk havde lyst.

• Seneftermiddag–bussentilbagetil

Bromme Centret. Afslutning – på en skala

fra 1 til 10 var alle deltagere på 9-10.

Læringspunkter af kurset:

1. Dejligt at være sammen med nogen,

der er lige.

2. Samarbejde er svært, men det er så

fedt, når det lykkes.

3. Vi kan godt selv, når vi vil.

Til sidst vil jeg gerne selv sige tak for en

fantastisk weekend med nogle pragt-

fulde mennesker. Det var simpelthen

bare ’grineren’.


Personlig Kontakt – Bedre service

CPH Handicap Service tilbyder alle former for hjælp i bru-gernes eget hjem: fra administrative opgaver til assistance med personlig pleje. Vi har sundhedsfagligt personale fra forskellige fagområder som SOSU-hjælpere og sygeplejer-skere.

Forståelse, omsorg, empati og stabilitet er nogle af de grundlæggende principper hos os for at opnå tryghed. Vores mission er at yde den bedste service med den højeste kvalitet til din fulde tilfredshed.

Besøg os på www.cphhandicapservice.dk eller ring til os på 61 80 80 80. Vi ser frem til at høre fra dig.

Kan mit barn lære at stå? Kan mit lære at gå? Kan mit barn lære at tale?

MED PETÖ METODEN KAN DET LYKKES

Hjemmetræning kan begynde allerede fra babystadietjo tidligere indsats des bedre resultater!

Fysioterapi, ergoterapi og talepædagogik samlet i én metodeSe resultater med dit barns udvikling allerede efter 3 ugers træningskursus

www.petocph.dk * Mobil: 61690058 * Facebook: Petö Method Copenhagen

Spastikerforeningens informatørkorpsSpastikerforeningen har et informatørkorps, der består af yngre

spastikere mellem ca. 18 og 42 år. De holder foredrag og oplæg for

skoleklasser, interessegrupper, forældregrupper, uddannelsessteder

m.v. om det at leve et liv med cerebral parese. Forespørgsler, afta-

ler og andre praktiske ting aftales direkte med informatørerne. Som

hovedregel tager de ud i det lokalområde, hvor de bor, men flere

dækker også større områder. Listen findes i mere detaljeret form på

www.spastikerforeningen.dk – klik på menuen ’rådgivning’ og deref-

ter ’informatørkorps’.

Frank Christensen (født 1973)Grønager 16, 3400 HillerødTlf. 31 13 71 90Mail: [email protected]

Nina Lund Jepsen (født 1982)Sækkedamsvej 52, 3500 VærløseTlf. 26 94 04 43Mail: [email protected]

Mads Wiberg Sørensen (født 1986)Nymarksvej 24, 2650 HvidovreTlf. 30 71 55 70Mail: [email protected]

Cæcilie Nisbeth (født 1986)Godthåbsvej 64,3400 HillerødTlf. 61 68 68 86Mail: [email protected]

Nikolai Grzeskowitz (født 1981)Bækkebo Park 2A, 1.th., 2870 DyssegårdTlf. 39 66 77 69Mail: [email protected]

Trine Birkholm (født 1979)Kildemarken 143 A, 4100 RingstedTlf. 57 67 59 10Mail: [email protected]

Britt Drud Sørensen (født 1986)Lupinvej 11 st. 410, 4400 KalundborgTlf. 28 94 76 78Mail: [email protected]

John Smedegaard Olsen (født 1968)Rådhusvej 67, 4640 FaxeTlf. 56 73 04 98Mail: [email protected]

Jacob BuurgaardSkovbrynet 1, lejl. 14, 4040 JyllingeMail: [email protected]

Berit Aagaard SørensenSkovbrynet 1, lejl. 8, 4040 JyllingeTlf. 40 75 10 62

Peder MondrupSkovbrynet 1, lejl. 7, 4040 JyllingeTlf. 26 83 86 39

Rasmus Lund-Sørensen (født 1983)Hvidtjørnevej 2, 2 tv., 6000 KoldingTlf. 24 23 10 78Mail: [email protected]

Region Hovedstaden:

Region Sjælland:

Brian Joensen (født 1966)Ulvevej 30, 6715 Esbjerg N.Tlf. 75 46 82 82Mail: [email protected]

Mariann Lysgaard (født 1974)Skødstrupvej 11, 6840 OksbølTlf. 61 37 54 20Mail: [email protected]

Tor Martin Mandrup Møller (født 1968)Kriegersvej 19, 2. lejl.1, 8000 Aarhus C.Tlf. 86 13 16 26Mail: [email protected]

Casper Salling (født 1975)Bryndumsvej 8, 2.th., 8600 SilkeborgTlf. 23 25 12 30Mail: [email protected]

Christa Holmgaard Nielsen (født 1981)Haremarksvej 74 B, 8723 LøsningTlf. 24 21 82 54Mail: christa_nielsen@ofi r.dk

Region Syddanmark:

Region Midtjylland:

Region Nordjylland og det øvrige Jylland::

Spastikeren 5/2011 29


LIDELSE. Tiden er inde til et opgør med

den traditionelle forståelse af handicap,

som værende en lidelse eller sygdom,

som skal forbedres eller helbredes.

Denne forståelse sender stort set alle

mennesker med handicap og handica-

porganisationerne på et sisyfosarbejde

mod normaliteten, som ingen rigtig ved,

hvad er.

Alle handicappede har et grundlæg-

gende problem til fælles. Samfundet be-

tragter nemlig samtlige mennesker med

handicap som syge eller lidende, uden

at de selv måtte føle sig som syge eller

lidende. For eksempel bruger lægeviden-

skaben konsekvent sygdom eller lidelse,

når de skal beskrive handicap. Vi lider

af cerebral parese, muskelsvind, ryg-

marvsbrok, høretab og så videre. Listen

er lang med lidelser og sygdomme, også

selvom man sagtens kan diskutere om,

mennesker med cerebral parese, mu-

skelsvind eller høretab i realiteten lider

og er syge. Alligevel betragter de fleste

danskere handicap som et problem, som

skal løses eller forbedres.

Selvforståelsen er sat skakmat

Denne forståelse af handicap sætter

personer med handicap og handicapor-

ganisationerne skakmat i deres selvfor-

ståelse. Ræsonnementet bliver, når nu

samfundet siger, at vi lider og er syge,

så må vi hellere gøre os umage for at

fremstå som så normale som muligt.

Derfor fokuserer næsten alle handicap-

organisationer primært på forskning og

udbedring af vilkårene for de handicap-

pede. Selvfølgelig er disse to fokusom-

råder vigtige at have ind på lystavlen,

men man kan godt stille spørgsmålstegn

ved, om der er andre fokusområder, som

er lige så vigtige. Og i særlig grad om,

Af Jacob Yoon Egeskov Nossell, komiker og journaliststuderende

Pil de handicappede ned af korsetDe handicappede skal ned fra korset som et lidende folkefærd. Lidelsen skal udskif-tes med selvindsigten i de handicappedes selvforståelse.

vi stiller de rigtige spørgsmål omkring

handicapforskningen og udbedring af

handicapvilkårene.

Lad os anskue det sådan her. Stort

set alle kroniske handicap, som cerebral

parese og muskelsvind, er uhelbredelige,

altså noget man skal leve med hele livet.

Måske skulle man begynde at fokusere

på, hvordan det er at leve med handi-

cap i lige så høj grad, som hvordan man

forbedrer eller helbreder handicap.

Livet med handicap er nærmest

blevet et tabu at forholde sig til under

parolen ”fremskridtet er bedre”. Alle

handicappede og handicaporganisatio-

ner har meget travlt med at beskæftige

sig med dagen i morgen. Nye frem-

skridt, nye hjælpemidler, ny forskning,

som kan bringe os lidt nærmere på det

gode liv – det normale liv. I vores iver

for at skabe fremdrift og forbedring er

konsekvensen, at vi glemmer at be-

skæftige os med, hvor står vi i dag. Vi

glemmer i al sin enkelthed selvindsigten.

Vi glemmer at stoppe op og spørge os

selv om, hvordan vi egentligt har det, og

om det overhovedet giver mening, det vi

foretager os.

På-trods-af

Når vi endeligt kigger indad, så græder

vi med ofrene for systemet eller hylder

dem, som klarer sig godt på trods af

handicappet. Især ”på-trods-af” fortæl-

Det siger sig selv, at man ikke kan

løse noget, man ikke ved,

hvad er.

”

Illust

rati

on: J

oh

nny

Jagw

ani


lingen øger selvforståelsen af, at handi-

cap er en lidelse, som skal helbredes el-

ler fjernes. Selvfølgelig indgyder det håb

til andre, når en person klarer sig godt

på trods af sit handicap. Men samtidigt

accepterer vi præmissen om, at det er på

trods af handicappet. Derved accepterer

vi også, at der er noget galt i at have

et handicap, som bør fikses. Det kunne

være befriende, at høre om en person

klarer sig godt, fordi personen klarer sig

godt. Uden at stræbe imod eller blive

sammenlignet med det ikke-handicappe-

de - det normale.

Dette er ikke ensbetydende med, at

vi skal begynde at være jubeloptimister

og fejre hver gang, der fødes et barn

med handicap. Overhovedet ikke, der

er mange ting ved at have et handi-

cap, som er både smerteligt og hårdt.

Pointen er blot, at vi skal være forsigtige

med at gøre vores liv til en lidelse, som

kun skal og bør helbredes. For når vi gør

det, så glemmer vi selvindsigten.

Denne selvindsigt er et vigtigt

redskab til at få et godt liv. Perso-

ner med handicap kigger oftest efter

fremskridtet, uden at bruge tid på hvad

dette fremskridt betyder for en. Om

det giver mening. Det gælder bare om

at komme fremad. Og man kan stille

spørgsmålstegn ved, om selvforståelsen

som lidende er gavnlig for selvindsigten,

hvis man antager, at handicappede ikke

er lidende. Vi burde måske stoppe op

og bruge lidt tid på at finde ud af, hvad

vi vil, og hvilke reelle udfordringer vi har

med vores handicap, så bliver det også

nemmere at løse dem. Det siger sig selv,

at man ikke kan løse noget, man ikke

ved, hvad er.

Det normale findes ikke

Faktum er jo, at ”det normale” findes

ikke. Ikke andet end, at mange får børn,

bliver skilt og arbejder 37 timer om

ugen. Det mest normale for os men-

nesker er, at vi alle sammen udgør arten

mennesker. Derfor skal personer med

handicap gøre op med selvforståelsen,

som siger, at vi er unormale, har en

lidelse eller en sygdom, som absolut

skal helbredes eller forbedres. Selvføl-

gelig skal vi stadigvæk forske i handicap

og forsøge at gøre livet bedre for det

enkelte menneske. Det er jo menneskets

natur at udvikle sig. Fremskridtet mod

”det normale” må bare ikke stå alene,

vi skal også have selvindsigten og lysten

med i vores udvikling.

De handicappede skal pilles ned fra

korset. Lidelsen må ikke definere, hvem

vi er.

Tiden er inde til et opgør med den traditionelle handicap-forståelse,

mener Jacob Nossell.

Bestil ferien på spies.dk eller 70 10 42 00

Trænger du til en ferie med sandstrande, saltvand og sol på kroppen, er Sharm el-Sheikh det rigtige valg. Det Røde Hav har gode muligheder for at dykke og snorkle, og bagefter kan du tage på opdagelse i Egyptens fortid blandt pyramiderne i Cairo eller Kongernes Dal i Luxor.

F.eks. Ghazala Beach Hotel, kat. 3+Afrejse 8/12, 1 uge 3.849,-

Skønne feriedageved Sharm el-Sheikh

Trænger du til en ferie med sandstrande, saltvand og sol på kroppen,


Boligsikring til førtidspensionister og boligydelse

Jeg vil i dette indlæg prøve at give et overblik over de forskellige

muligheder, der er for at søge støtte til leje af bolig.

Boligsikring:

For at få boligsikring skal du bo til leje og ikke være pensionist.

Boligen skal være en helårsbolig, og den skal have eget køkken

og toilet eller køkkenniche med indlagt vand og afløb.

Boligsikringens størrelse er afhængig af en række faktorer.

Her skal nævnes de vigtigste:

• Husstandenssamledeindkomst

• Huslejensstørrelse

• Boligensstørrelse

• Antalletafpersonerihusstanden

• Antalletafbørnihusstanden

Som lejer skal man betale et mindstebeløb af huslejen

selv. I 2011 er dette beløb 22.000 kr. om året, og samtidig kan

boligsikringen højst udgøre 15 procent af huslejen, medmindre

der er børn under 18 år i husstanden.

Den årlige boligsikring kan maksimalt være 38.628 kr. om

året (2011), medmindre der er fire eller flere børn i husstan-

den.

Der bliver alene ydet boligsikring til huslejen. Det vil sige,

at udgifter til varme og el ikke skal medregnes ved huslejens

størrelse.

Boligsikring til førtidspensionister:

Som ved boligsikring er det også her en betingelse, at du bor

til leje, men også at du er tilkendt førtidspension efter reglerne

af 1. januar 2003. Boligen skal være en helårsbolig, og den

skal have eget køkken og toilet eller køkkenniche med indlagt

vand og afløb. Reglen om eget køkken gælder dog ikke for

visse ældreboliger og kollektive bofællesskaber.

Der ydes boligsikring efter de særlige regler, hvis bare ét

af husstandsmedlemmerne opfylder en af betingelserne:

• Erførtidspensionistefterderegler,dertrådteikraft1.

januar 2003

• Erstærktbevægelseshæmmetogerikkesamtidigfol-

kepensionist eller førtidspensionist efter reglerne før 1. januar

2003.

Af Jens Tamborg, Socialrådgiver

ALT UNDER ÉT TAG HOS


Boligsikring for førtidspensionister er også afhængig af de

nævnte faktorer:

• Husstandenssamledeindkomst

• Huslejensstørrelse

• Boligensstørrelse

• Antalletafpersonerihusstanden

• Antalletafbørnihusstanden

Også her skal du selv betale mindst 22.000 kr. om året i

husleje, og som udgangspunkt kan du som førtidspensionist

højst få udbetalt 38.628 kr. (2011) årligt i boligsikring. Dette

maksimum kan dog hæves i følgende situationer:

• Hvisduerstærktbevægelseshæmmet,ogdinboliger

egnet for dit bevægelseshandicap.

• HvisdumodtagerdøgnhjælpefterServicelovens§96

• Hvisdererfireellerflerebørnihusstanden.

Der bliver alene ydet boligsikring til huslejen. Det vil sige,

at udgifter til varme og el ikke skal medregnes ved huslejens

størrelse.

Der er også mulighed for boligsikring, når du bor i andels-

bolig eller ejerbolig, men her vil jeg henvise til Borgerservice i

egen kommune.

Boligydelse:

Endelig er der boligydelse. Dette kan søges af folkepensioni-

ster eller personer, der er tilkendt førtidspension før 1. januar

2003. Bor I flere sammen i en husstand og er bare én af bebo-

erne folke- eller førtidspensionist fra 1. januar 2003, kan der

søges om boligydelse.

Boligen skal være en helårsbolig, og den skal have eget

køkken og toilet eller køkkenniche med indlagt vand og afløb.

Reglen om eget køkken gælder dog ikke for visse ældreboliger

og kollektive bofællesskaber. Boligydelsen er afhængig af de

samme faktorer som boligsikring. Også her er der en mini-

mumsydelse af huslejen, som borgeren selv skal betale. Dette

beløb er 11 procent af din indkomst (hvis du er enlig), dog

mindst 14.800 kr. om året (2011). Som udgangspunkt kan du

højest modtage 41.400 kr. (2011) årligt i boligydelse. Dette

beløb hæves dog i følgende situationer:

• Hvisduerstærktbevægelseshæmmet,ogdinboliger

egnet for dit bevægelseshandicap.

• HvisdumodtagerdøgnhjælpefterServicelovens§96

• Hvisdererfireellerflerebørnihusstanden.

Fælles for ovenstående er, at hvis du får udbetalt boligsik-

ring eller boligydelse til lejlighed, udbetales dette som tilskud.

Hvis du eller et andet husstandsmedlem ejer boligen eller er

andelshaver i en privat andelsboligforening, udbetales bolig-

ydelsen som lån. Det vil sige, at du skal betale lånet tilbage,

hvis boligen bliver solgt, eller hvis modtageren af boligydelsen

flytter.

Ved ansøgning om boligsikring og boligydelse er der en

formue- og indkomstgrænse, så der er mange variabler. Det er

i kommunen, der skal søges om boligsikring og boligydelse.

Mit bedste råd er, at hvis du overvejer at flytte og er klar

over, hvor du vil flytte hen, skal du rette henvendelse til Bor-

gerservice i kommunen. Her vil du ved henvendelse kunne få

oplyst, hvor stor boligsikring du vil kunne modtage. Boligsikring

er for øvrigt en forudbetalt ydelse.

(kilde www.borger.dk)

Afgørelse fra Ankestyrelsen

Principafgørelse om revalidering - forlængelse af revalide-

ringsperiode - revalideringsplan – varighed. Lov om aktiv

socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 946 af 1. oktober 2009

- § 49 og § 56.

Resumé:

En revalidend, hvis uddannelsesforløb var blevet forsinket på

grund af sygdom, havde ret til revalideringsydelse til færdig-

gørelse af den oprindeligt planlagte uddannelse. Når forreva-

lideringen blev fratrukket, ville revalideringen i den konkrete

sag ikke overskride 5 år. Revalidenden kunne ikke få bevilget

revalidering til en overbygning (mastergrad). Revalidendens

helbredsmæssige forhold var ikke afklaret, og det var ikke

sandsynliggjort, at den oprindelige uddannelse ikke kunne

hjælpe revalidenden tilbage på arbejdsmarkedet.

Klaus Christensen psykolog

Træffes: Tirsdag kl.15-18 og torsdag kl. 9-12.

RÅDGIVNING

TLF. 38 88 45 95

Anne-Marie Larsen socialrådgiver

Træffes: Mandag kl. 10.30-12 og onsdag kl. 9.30-12.

Jens Tamborg socialrådgiver

Træffes: Tirsdag kl. 15-18 og torsdag kl. 9-12.T

ELE

FON

Kontanthjælpshåndbogen i ny udgaveEn ny og fuldt opdateret udgave af Kon-

tanthjælpshåndbogen er nu på gaden.

Kontanthjælpshåndbogen 2012 beskri-

ver den enkelte persons sociale rettigheder og pligter

indenfor kontanthjælpsområdet, som det ser ud efter

afslutningen af folketingssamlingen i juni 2011. Det

vil sige, at alle ændringer, der er sket i folketingsåret

2010-2011, er blevet indarbejdet. Desuden er bogen

opdateret med alle relevante SM-afgørelser og takster

siden sidste udgave. Bogen indeholder desuden bl.a.

optryk af aktivloven og retssikkerhedsloven, uddrag af

lov om aktiv beskæftigelsesindsats og af serviceloven.

En nyttig opslagsbog for såvel brugere som fagfolk. Kon-

tanthjælpshåndbogen er udgivet af Forlaget Frydenlund.

Den er skrevet af Erik Jappe, der er socialrådgiver og

forfatter. Bogen er på 496 sider og koster 299,- kr. ISBN:

978-87-7887-998-1


Mener ministeren, at handicaphjælperne som faggruppe grundet de særlige økonomiske forhold, der gælder på BPA-området, skal være holdt uden for den danske arbejdsmarkedsmodel? Dette er kun ét af mange spørgsmål, som LOBPA har stillet socialministeren og socialordførerne for alle partier. Læs alle spørgsmål på: www.lobpa.dk/nyheder Som medlem i LOBPA bliver du en del af et stærkt fællesskab. Vi har kun én interesse og sag – velfungerende BPA med fuld selvbestemmelse til dig som bruger! Bliv medlem og støt vores arbejde for et liv på lige og værdige vilkår.

LOBPA er en demokratisk medlemsorganisation for alle med BPA.

LOBPA arbejder for fuld selvbestemmelse i BPA, og at lovgivnin-gen tilpasses brugernes situation og ikke forringer vores vilkår.

LOBPA tilbyder erfaringsudveksling, mentorordning og kompetent faglig vejledning.

LOBPA varetager dit arbejdsgiveransvar

Bliv medlem på www.lobpa.dk eller ring til os på 7012 3012


På tur i Tivoli

Den 3. september havde Spastikerforeningens Ungdom invite-

ret deres medlemmer i Tivoli i Købehavn og Aarhus. Nogle af

medlemmerne havde nemlig spurgt, om SPU ikke kunne stå for

en tur i Tivoli, hvor der var mulighed for at have det sjovt og

nyde det sociale samvær sammen med andre unge spastikere.

Der var et pænt fremmøde, og vejret viste sig fra den

gode side. Der var dermed lagt op til nogle fornøjelige timer.

Forlystelserne blev flittigt afprøvet, og der blev undervejs indta-

get en god frokost.

Tak for en god dag!

SPU inviterer til temaweekend om BPA

SPU og Ungdomskredsen (UK) under Dansk Handicap Forbund

inviterer til julekursus.

Kurset handler om BPA (Borgerstyret Personlig Assistance)

og de problemstillinger, det giver. Det er et weekendkursus,

der finder sted i december. Datoen er endnu ikke fastlagt, men

der vil blive udsendt invitationer, når tiden nærmer sig.

- Så hold øje med din postkasse eller e-mail-indbakke!

Vidste du, at SPU er på Facebook?

Nemlig! Spastikerforeningens Ungdom findes på Facebook.

Gå ind på Facebook og søg efter ”Spastikerforeningens

Ungdom”. Her vil løbende blive informeret om arrangementer,

aktiviteter, nyheder m.v. Det er også her, at du kan komme

med idéer, ris og ros til SPU.

Men er du ikke på Facebook, så fortvivl ikke. Informationer

om vores arrangementer vil stadig blive sendt ud pr. brev/email.

Desuden vil de så vidt muligt blive omtalt her i Spastikeren.

Har du en god idé til et arrangement?

Hvad kunne du godt tænkte dig, at SPU arrangerede i fremti-

den?

Brænder du inde med en god idé til et arrangement eller

aktivitet, som du synes, at Spastikerforeningens Ungdom skal

lave? Så send din idé til: [email protected]

Så vil bestyrelsen se, om din idé kan realiseres.

På gensyn i næste nummer!

SPU-spaltenFra og med dette nummer har Spastikerforeningens Ungdom fået en fast spalte her i Spastikeren. Her er den første udgave med stort og småt. Vi håber, I vil synes om initiativet.

SPU SPALTEN

Redigeret af Cæcilie Nisbeth

Nogle tog gyngerne, andre karrusellen…


Stor ekspertise i indretning af handicapbiler og busser

Anders Larsen tlf. 29 26 11 93 [email protected]

Dorte Falkenberg tlf. 21 38 97 47 [email protected]

Kim Søndergaard tlf. 40 16 07 01 [email protected]

www.autohuset-vestergaard.dk

Autohuset Vestergaard A/S Handicap & Buscenter

Gitte Søgaard MøllerPædagogisk konsulent

Tlf. 3032 0060

[email protected]


RevisorCarlo Andreasen

Torvevænget 10 - 8310 Tranbjerg J

Tlf. 86 11 27 16


SOFUS -Et kognitivt træningsapparat for børn med cerebral parese

Af Gudlaug Fridgeirsdottir og Theresa Schilhab

Især for børn uden talesprog er det vigtigt at få hjælp til bedre at kunne fange asso-

ciationerne bag hverdagssymboler som ’sol’ og ’måne’, for derigennem at skabe mere

nuanceret kommunikation og begrebsdannelse. På grund af deres motoriske og kog-

nitive nedsættelser har CP-børn ofte ikke de samme muligheder for oplevelser som

andre børn. Det betyder, at de sjældnere kan støtte sig til egen-erfaringer i forsøget

på at hægte begreber og deres symboler sammen med sanseoplevelser, og dermed

opnå en dybere sproglig forståelse. De får dermed heller ikke helt den samme mulig-

hed for at skabe sammenhæng mellem begreber i sproget, og det de repræsenterer.

Lyde og bløde knapper

Læringsapparatet SOFUS har bløde knapper, placeret forskellige steder på puden,

som hver repræsenterer et ud af seks naturelementer; måne, sol, vind, torden, regn,

bølger - fænomener som alle kender. Lyden og musikken, som fremkommer når knap-

perne berøres, understøtter den stemning, som de udvalgte naturelementer ansporer

til og sætter dermed tankerne i gang.

Når der f.eks. trykkes på solsymbo-

let, høres der først reallyde som f.eks.

lyde af børn og voksne, der snakker og

spiser, fuglesang og -kvidren, pludren,

hikke og latter. Disse lyde samler sig

harmonisk til glad og kåd musik. Musik-

ken består altså både af allerede kendte

elementer, som alle børn støder på, men

også af elementer, som f.eks. fuglesang

og lyden af regndråber, som børnene

måske ikke før har bidt mærke i.

SOFUS sætter dermed ’sol’ i forbin-

delse med forskellige sammenfaldende

sansninger såsom visuelle og auditive

oplevelser gennem lydene og en særlig

emotionel stemning gennem musikken.

Testet i Island

SOFUS blev testet i en blandet børne-

have i Island af en specialpædagog og

lærer sammen med en dreng på to et

halvt år med CP-lignende diagnose.

Apparatet blev brugt i alt 17 sessioner

i fem måneder. Fra starten var det ret

tydeligt, at drengen bedst kunne lide

solsymbolet. Han klappede, lo, kvidrede

og bevægede sig med musikken. Enten

SOFUS er udviklet af Gudlaug Fridgeirsdottir, industriel designer og psykologistuderende, og siden afprøvet i samarbejde med Theresa Schilhab, der er forsker på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

Det er industriel designer Gudlaug Fridgeirsdottir, der står bag det

nye, bløde træningsapparat SOFUS. Foto: Valli

Målet med SOFUS er at stimulere CP-børns

kognitive udvikling.”


Et kognitivt træningsapparat for børn med cerebral parese

var han ret koncentreret og lyttede intenst eller ukoncentreret og prøvede at skubbe

apparatet væk. Muligvis fordi han var træt eller kedede sig. Af og til kunne han virke

lidt irriteret over nogle af de “mørkere” lyde, koblet til voldsommere begivenheder

som f.eks. tordenen og vinden.

I visse tilfælde var der særlige reaktioner. Drengen havde fået en lillesøster i den

samme periode, som afprøvningen fandt sted. I en af sessionerne, efter den store

begivenhed, spilede han øjnene helt op og smilede, da han lyttede til barnegråd fra

SOFUS.

Specialpædagogen gestikulerede og brugte mimik, som drengen kender og før

har reageret på, og sammen med SOFUS stimulerede det barnet. Hun arbejdede

mest med begreber som ’le’, ’sjovt’, ’børn’, ’lege’, ’fugl’, ’kat’, ’koldt’, ’sove’, ’snakke’,

’tromme’, ’danse’ og desuden med lydkonstruktioner som ’la la la la’. Hendes vurde-

ring er, at barnet pludrer mere, når SOFUS medvirker.

Afprøvet ved rollespil

SOFUS blev ligeledes afprøvet blandt en lille gruppe børn, som legede rollespil. De fle-

ste var uden handicap eller med lettere nedsat taleudvikling. Apparatet lå på bordet,

og børnene kunne bruge det frit. I starten var de meget spændte og trykkede på alle

knapper, men senere fik den mindre opmærksomhed. Af og til kom en og trykkede på

en knap. Det medførte, at legen ændrede sig, f.eks. under afspilningen af ophidsede

dyr, hvor de som reaktion legede løver og ulve. Når der lød musik, dansede de, og

under meget opstemt musik ”galopperede” de ’på vej til svømmehallen’ og lignende

ting. SOFUS styrede altså dermed legen uden at sluge al opmærksomhed.

Ifølge specialpædagogen kan læringsapparatet bruges til stimulering af kommu-

nikation, ikke mindst der hvor der bliver arbejdet med lydanalyse og auditiv forståel-

Målet med SOFUS er at stimulere CP-børns kognitive udvikling med særligt fokus på stimulation af kommunikation, fantasi og koor-dination af sanserne.

Ved at samle endnu flere data omkring brug af SOFUS, kan vi afgøre om den virker og er egnet til produktion og salg. Vi vil af-prøve apparatet sammen med lidt ældre børn og lettere ramte børn og forsøge at øge ordforråd og begrebsdannelse mere målret-tet. Projektet er støttet af Ludvig og Sara Elsass Fond. Ønsker du flere oplysninger om SOFUS, så kontakt: [email protected]

FAKTA

se. Den kan ligeledes bruges til at træne

tegn, stimulere lyddannelse og øge

ordforråd, initiativ og koncentration. Når

følelser skal beskrives, scenarier laves

og lyde og billeder forbindes, kan SOFUS

også være nyttig.

Vi specialiserer os i handicaprejser, både i

Danmark og i udlandet. Hvis I har brug for

hjælp til at arrangere ferie eller weekendophold,

kan I skrive eller ringe til os. Så sørger vi for, at

I kommer godt af sted. Vi tager blot et lille

gebyr for tjenesten.

Med venlig hilsen

John Busk Sørensen

Handi-Travel-Infos direktør

Tlf.: 8611 3777

www.handi-travel-info.dk

Handi-Travel-Info

40 41Spastikeren 5/2011 Spastikeren 5/2011

Væverv ViborgTlf

viborg@grontmij www.grontmij.dk

Klinisk PsykologLars Landberg

Medlem af Dansk Psykolog Forening

Vi arrangerer gerne Deres rejse i ind- & udland.

Vi har 3 & 4 stjernet turistbusser fra 10 - 55 personer. Liftbuskørsel, hvor vi kan transportere op til 10 kørestole i samme bus.

Brdr. Davidsens/Ravnkilde turistfart

40 41Spastikeren 5/2011 Spastikeren 5/2011

Fodbold for børn og unge med CPEr du vild med fodbold? Bor du i København eller Nordsjælland

og drømmer om at spille fodbold på et hold, hvor du kan følge

med de andre på trods af et dårligt ben eller dårlig motorik?

Nu får du chancen.

Der er mange børn og unge rundt omkring i Danmark, der

er begyndt at spille fodbold på særlige hold, ofte under en al-

mindelig fodboldklub. Således er der etableret fodboldhold for

lettere fysisk handicappede i Ballerup, Kastrup, Frederiksberg,

Silkeborg, Århus og Ålborg.

Et par forældre til bevægelseshandicappede teenagere for-

søger nu at starte et nyt fodboldhold for lettere fysisk handi-

cappede i Nordsjælland i samarbejde med Jægersborg Boldklub.

Det er meningen, at det skal i gang allerede her i efteråret, når

de første 5 - 6 deltagere har meldt sig.

I første omgang er det især aldersgruppen 13-30 år, man

vil invitere, men yngre spillere må gerne melde sig, så man

også kan starte et hold for dem. Spillerne vil blive almindelige

medlemmer af boldklubben, men de vil danne deres eget hold.

- Du behøver ikke at have spillet fodbold før. Eneste krav,

for at spille med på holdet, er, at du kan gå uden stok eller

støtte. Holdet er først og fremmest et tilbud til velfungerende

lettere fysisk handicappede, fordi der allerede findes flere fod-

boldtilbud til udviklingshæmmede, understreger Jens Alstrup,

der er en af initiativtagerne i Jægersborg Boldklub.

Han er far til Carl Christian, som er på CP-landsholdet og

selv stiller op for Jægersborg Boldklub.

Sådan kommer du med

Er du interesseret, så ring eller skriv til Jens Alstrup på telefon

40 31 43 49 eller e-mail: [email protected]

Kørestolsbasket og –rugby i ÅrhusHar du lyst til at kombinere sport og social hygge, så har du

nu mulighed for at prøve at spille kørestolsbasket og køre-

stolsrugby i Aarhus den 6. november. Arrangementet foregår

i tidsrummet kl. 10-15 på Tovshøjskolen, Janesvej 2, 8220

Brabrand. Her stilles basket- og rugbystole samt andet udstyr

til rådighed, så alle interesserede har mulighed for at stifte

bekendtskab med de to idrætter.

De to sportsgrene er designet til fysisk handicappede,

hvor personer med mest styrke og funktion oftest spiller kø-

restolsbasket, mens dem, der har mindre funktion, tit vælger

kørestolsrugby. Begge har både kvindelige og mandlige udøvere

i alderen fra 11 til over 50 år.

CPsport

Kørestolsrugby er en sport for personer med forskellige

typer handicaps. Mange af udøverne er rygmarvsskadet, har

cerebral parese (diplegi og hemiplegi), sclerose eller muskel-

svind. Der er fire spillere på banen ad gangen. Kørestolsrugby

kan prøves i tidsrummet klokken 10-12.

Kørestolsbasket er den handicapidræt, der har den brede-

ste målgruppe. Det vil sige, at alle lige fra rygmarvsskadede til

folk med dårligt knæ kan spille med. I kørestolsbasket tildeles

spillerne point alt efter graden af deres funktionsnedsættelse.

Der er fem spillere på banen. Kørestolsbasket kan prøves i

tidsrummet klokken 12.30-15.00.

Mere information

Kontaktperson for kørestolsrugby:

Torben Nygaard, tlf. 28 56 00 19

e-mail: [email protected]

Kontaktperson for kørestolsbasket:

Jacob Dahl, tlf. 20 10 13 11

e-mail: [email protected]

Du kan finde mere på Facebook:

Kørestolsrugby – www.facebook.com/quadrugby.dk

Kørestolsbasket – www.facebook.com/koerestolsbasket.dk

Der er fart over feltet, når OL-drengene spiller, men vi andre har det også sjovt, lover de århusianske arrangører.


København/Frederiksberg 1+2Bente Winther Olsen

Tlf. 38 60 65 48

Rådmand Steins Allé 27, st.th.

2000 Frederiksberg

Mail: [email protected]

Julehygge i DagcentretIgen i år har vi besluttet at afholde jule-

hygge, dog i andre omgivelser. Arrange-

mentet afholdes søndag den 11. decem-

ber kl.14.00 til kl. 17.00 på Dagcentret

1962, Sdr. Fasanvej 92, 2500 Valby.

Tilmelding kan ske senest den 20.

november til Susan Johannesen på e-

mail: [email protected]

Bestyrelsen

Københavns omegn 3Kristian Christiansen

Tlf. 44 84 48 37

Elverhøjen 50

2730 Herlev


Klee og Cobra på LouisianaTur til Louisiana Museet i Humlebæk

med rundvisning og spisning, onsdag

den 9. november 2011 kl. 15.30. Her

skal vi se udstillingen Klee og COBRA.

Fascinationen af børns evne til at

udtrykke sig i billeder er et gennemgå-

ende tema hos den schweiziske kunst-

ner Paul Klee (1879-1940). Flere årtier

senere blev dét at dykke ned i børns

billedverden en kilde til kunstnerisk og

politisk opbrud for kunstnergruppen

1816

1517

1413

12

11

65

4

7+8

1+2

9 10

3

19

Cobra (1948-51). Udstillingen sætter

manden Paul Klee og bevægelsen Cobra

sammen i et overraskende, frodigt og

interessant møde, som åbner døren til

Klees værk med omkring 120 værker, og

lærer os at se Cobra - Corneille, Appel,

Jorn m.fl. - på en ny måde med omkring

100 værker af disse kunstnere.

Dagens program:

Kl. 15.30: Vi mødes på Louisiana (ved

medlemsindgangen).

Kl. 16.00: Rundvisning med guide på

udstillingen Klee & COBRA

Kl. 18.00: Middag i museumscafeen

Efter middagen er der god tid til

på egen hånd at se de forskellige andre

udstillinger. Vi vil skaffe ekstra hjælpere,

hvis der er behov for det. Deltagerbeta-

ling: 150 kr. pr. person for entré, rund-

visning og middag, eksklusiv drikkevarer.

Tilmelding senest lørdag den 29.

oktober 2011 til Kristian Christian-

sen, telefon 44 84 48 37 eller e-mail:

[email protected]

Julehygge og bankospilLørdag den 3. december 2011 kl. 14.00

til 17.30 på Dagcentret Sdr. Fasanvej 92,

2500 Valby.

Kom og få en hyggelig eftermiddag

til det traditionelle julebanko. Der er fine

gevinster ved 1 og 2 rækker og pladen

fuld. Gløgg og æbleskiver, kaffe og kage,

øl og vand kan købes til rimelige priser.

Der er hjælpere til bankospillet og til

servering.

Tilmelding skal ske til Kristian Chri-

stiansen, tlf. 44 84 48 37, eller e-mail:

[email protected] - senest den 24.

november.

Vi glæder os til at se jer. Medlem-

mer fra andre kredsforeninger er meget

velkommen.

Kristian Christiansen

Vi har brug for din mailadresse! For hurtigt, billigt og nemt at kunne

informere om arrangementer i din lokal-

kreds har vi brug for din e-mail adresse.

Samtidig giver det os bedre mulighed

for at kontakte dig, hvis vi har behov for

flere oplysninger, der betyder, at vi kan

målrette vores arrangementer lige netop

til dig. Selvom du modtager nyheds-

brev fra Spastikerforeningen er det ikke

ensbetydende med, at din lokalkreds har

din email-adresse. Derfor send en mail

til [email protected] med oplysning

om dit navn og adresse hurtigst muligt.

Så hjælper du os med at kunne hjælpe

dig. På forhånd tak for din hjælp.

Bestyrelsen

VedligeholdelsestræningVi tilbyder vedligeholdelsestræning for

voksne spastikere. Det er holdtræning

med individuel tilrettelagt undervisning

med op til 8 deltagere og to fysiote-

rapeuter som instruktører. Det finder

sted mandage kl. 17.00 til 19.00. Det

startede den 3. oktober 2011 og slutter

i marts 2012. Er du endnu ikke tilmeldt,

så kan det nås endnu, da der er 2-3

ledige pladser. Har du brug for hjælper,


>>

skal du selv medbringe denne. Deltager-

betaling for hele sæsonen er 750 kr.

Sted: Børne- neurologisk behand-

lingsklinik, Borgervænget 11, 2100

København Ø.

Har du lyst til at være med, så ring

til Kristian Christiansen, tlf. 44 84 48

37. Deltagere fra andre kredse er også

meget velkommen.

Bestyrelsen

Nordsjælland 4

Lisbeth Østergaard

Tlf. 49 14 32 64/29 68 51 22

Damgårdsvej 63

2990 Nivå


Sæt x i kalenderenHusk vores julearrangement søndag den

27. november 2011. Nærmere oplysnin-

ger følger.

Faste aktiviteter:

Fodbold

Børn, drenge og piger i alderen 5-12 år.

Hvornår: Onsdage fra kl. 18.00 til

19.00.

Hvor: Lindegårdsskolen, Lindegårds Alle

18, 3550 Slangerup

Kontakt: Anne Mette Jensen, e-mail:

[email protected] eller tlf. 20 48 91

14.

Volleyball

Børn og unge, drenge og piger i alderen

8-20 år.

Hvornår: Tirsdage kl. 17.00 til 18.30.

Hvor: Bybæk Hallen, Paltholmterras-

serne 1, 3520 Farum.

Kontakt: Niels Kliim, e-mail:

[email protected] eller tlf. 26 20 09 00

Hold øje med hjemmesidenKredsens aktiviteter kan følges på

foreningens hjemmeside. Man finder os

på www.spastikerforeningen.dk - under

menuen kredsene.

Roskilde 5

Bente Lis Clausen

Tlf. 46 13 92 98

Nørregade 39 A

4030 Tune


Nordvestsjælland 6Knud Erik Dahl

Tlf. 59 43 07 57

Blomsterhaven 58

4300 Holbæk


Julefest i VigÅrets julefest foregår igen i Vig Forsam-

lingshus, Ravnsbjergvej 1, Vig, lørdag

den 26. november.

Frist for tilmelding er den 18.

november til Bente på tlf. 59 29 15 86

eller 21 72 80 26 eller til Solveig tlf. 59

43 80 43.

Programmet byder på de sædvan-

lige juleaktiviteter med frokost kl.12.00,

dans, underholdning af sangerinden

Lotte Riisholt og lotteri. Arrangementet

slutter kl. 17.00.

Pris for deltagelse er for voksne

135 kr. og børn op til 12 år (inklusiv slik-

pose) 80 kr. Hjælpere betaler også 80 kr.

Ønskes der slikpose til de "voksne"

børn, koster den 30 kr. og skal bestilles

ved tilmeldingen. Som nævnt - bindende

tilmelding senest den 18. november. Vel

mødt til alle!

Bestyrelsen

GummifræserneEr du interesseret i kørestolsdans, så

trænes der en række lørdage her i vinter-

sæsonen. Alle træningsdage kan ses på

foreningens hjemmeside: www.spasti-

kerforeningen.dk/gummifrserne.6

Det foregår i CSU’s gymnastiksal

(tidligere Brunhøjskolen) Holbæk Have

11 i Holbæk. Flere oplysninger om

”Gummifræserne” fås ved henvendelse

til instruktør Bente Langkjær, tlf. 59 29

15 86.

Syd- og vestsjælland 7+8Inga Hansen

Tlf. 58 52 62 78

Rolfsvej 13

4200 Slagelse

Storstrøm 9

Claus Petersen

Tlf. 54 43 47 36

Møllegårdsvej 4 A

4840 Nørre Alslev


Super dag på klintenSøndag den 4. september havde kredsen

arrangeret en tur til Geocenter Møns

Klint. Adgang til stranden og dele af

klinten var spærret på grund af risiko

for skred efter den meget våde sommer.

Med på turen var 16 af kredsens med-

lemmer, der fik en guidet rundvisning fra

klokken 10.30-11.30 om klintens tilbli-

velse og Danmark efter istiden. Guiden

fortalte levende, og børnene havde stor

fornøjelse af de interaktive skærme, som

de gik på opdagelse i. Ingen så i hvert

fald ud til at kede sig. Efter rundvisning

var kredsen vært ved en frokostbuffet.

En god oplevelse for deltagerne,

der alle blev lidt klogere på den geologi-

ske fortid.

Bestyrelsen

Aktivitetsforslag hilses velkommenMedlemmer af kredsen er meget vel-

komne til at kontakte os i bestyrelsen,

hvis de har forslag til ture, foredrag,

museumsbesøg eller andet, som vil være

interessant for kredsens medlemmer. Så

hold jer endelig ikke tilbage med ideer

og refleksioner.

Bestyrelsen

Jagten fortsætterVi fortsætter jagten på mailadresser, så-

ledes at vi nemt og omkostningsfrit kan

sende invitationer og nyhedsbreve ud til

alle kredsmedlemmer. Vi vil derfor fort-

sat meget gerne have jeres mailadresser,


så send dem endelig til e-mail:

[email protected]

Bornholm 10Karen Nisbeth

Tlf. 56 49 69 69

Kirkebakken 1

3740 Svaneke


Svømning i varmt vandVarmtvandstræningen med Signe Koe-

foed som instruktør er i fuld gang. Har

det interesse, så ring og hør, om der er

ledige pladser på holdet. Henvendelse

til Mia Rømer, 56 95 76 76, eller e-mail:

[email protected]

Fyn 11Birgit Rasmussen

Tlf. 66 10 42 95

Åsumvej 307

5240 Odense NØ


Turen til Slette StrandEt lille antal familier havde en hyggelig

forlænget weekend den 16.-18. septem-

ber med god mad, hestevognskørsel og

en tur i poolen m.m. Vejret var heldigvis

nogenlunde. For en gang skyld regnede

det ikke, men det var lidt køligt til uden-

dørs aktiviteter.

Ring eller mail til kredsforeningenVi vil gerne have ideer og forslag til akti-

viteter, som I kunne tænke jer i kredsfor-

eningen. Hold øje med, hvad der sker i

efteråret og vinter på nettet under kreds

Fyn på www.spastikerforeningen.dk

Racerunning i OdenseDen udendørs racerunning i Odense

Atletik/OGF sluttede den 10. oktober. Er

du interesseret i at høre mere om akti-

viteterne, og hvornår de starter igen, så

kontakt idrætsmedarbejder i DHIF, Alex

Skærlund tlf. 51 59 72 75.

Mail med forældregruppenForældregruppen vil gerne i kontakt med

forældre fra hele landet. Børn med CP

har meget forskellige funktionsniveauer,

hvorfor det er vigtigt at få så mange

som muligt med. Er du interesseret, så

kontakt mig på e-mail: [email protected]

så får du listen på gruppens medlemmer.

Birgit Rasmussen

Sønderjylland 12Dorte Lorenzen

Tlf. 74 48 99 30

Sundgade 18 E

6400 Sønderborg


Sydvestjylland 13

Jan Grønbæk Sørensen

Tlf. 75 17 24 28

Godthåbparken 58 A

6740 Bramming


Julefest i kredsenSå indbyder vi igen til Spastikerforenin-

gens julefest for børn og voksne, som vi

igen i år holder i Tjæreborg Forsamlings-

hus' store sal, Skolevej 44 i Tjæreborg.

Den finder sted den 3. december 2011

kl. 17.00-22.00.

Hvis vi er heldige, kommer den

legendariske julemand eller en af hans

hjælpere forbi og leger med børn og

voksne. Igen i år vil den (næsten)

verdensberømte Michael de Linde

underholde os med kendte toner under

spisningen samt til fællessang og dans,

hvis der skulle være stemning for det.

Der vil blive sammensat en lækker

buffet til os, bestående af en række af

alle de lækre retter, som hører julen til,

og vi er blevet lovet, at der vil være no-

get for enhver smag, og ingen behøver

at gå sultne hjem. Drikkevarer købes til

forsamlingshusets priser.

Hele denne festlige aften tilbyder

vi for den rørende pris af 150 kr. for

voksne og 75 kr. for børn under 12 år.

Børn under 3 år er gratis

Til børn og barnlige sjæle, som

Deltagerne nød den smukke natur ved Slette Strand.

Julemanden og musikeren Michael de Linde har allerede meldt deres ankomst til årets julefest i kreds 13.

Det var nødvendigt at pakke sig godt ind til hestevognstu-ren.

Vandet indenfor var mere til-lokkende end udenfor.


>>

deltager i arrangementet, kan der bestil-

les én godtepose á 20 kroner, ligesom vi

byder på det festlige amerikanske lotteri.

I aftenens løb vil der blive taget billeder

under festen, og det vil være muligt at

bestille en cd-rom med billederne for

25 kr. eller en DVD med billederne som

diasshow - lige til at sætte i en DVD-

afspiller - for 50 kr.

Kontakt kredsformanden, Jan Grøn-

bæk, på 75 17 24 28 (bedst kl. 18-19)

hvis du ikke har modtaget indbydelsen

inden 1. november.

Sommersang i MariehavenUdsigten til en svær regnbyge den 14.

august kunne ikke spolere stemningen

for de forventningsfulde medlemmer af

Spastikerforeningen, som sammen med

godt 1200-1300 andre tilskuere inva-

derede Helge Engelbrechts have for at

opleve en af hans festlige koncerter med

musik for enhver smag under festlige,

farverige og fornøjelig former i grønne

omgivelser.

Blandt andet De Gyldne Løver,

Dario, Viggo Sommer og Trine Gadebjerg

gav den for fulde sejl, og ikke et øje

var tørt, da Viggo Sommer under en af

pauserne på den store scene sang ”Jeg

ved en lærkerede” fra den lille teltscene.

Dagen igennem var der rig lejlighed til at

få smurt stemmebåndene sammen med

kor, solister og orkester under den lange

koncert med kendte sange fra det om-

delte program, hvor de vigtigste sange

var trykt til lejligheden.

I dagens løb havde vi kun mindre

regnbyger af kortere varighed, og den

helt store ”vasker” kom heldigvis først,

efter vi var kommet hjem.

Mange har tidligere kunne se

koncerter fra Mariehaven. Bl.a. har TV

Syd bragt optagelser fra koncerterne, og

sidste år var det muligt for ”det ganske

land” at se fællessang fra Mariehaven

over DR 1. Og oplevelsen var ikke min-

dre. da vi selv var til stede.

I Sommerens løb har et tv-hold

fulgt koncerterne i Mariehaven, og i

løbet af foråret 2012 vil der blive bragt

en udsendelsesrække i TV Charlie. Det vil

også være muligt at se stakkevis af bil-

leder fra sommerens koncerter på

www.mariehaven.dk.

Jan Grønbæk

Nyhedsservice på mailHvis du ønsker at modtage vore tilbud

og informationer pr. mail, så send en

mail til: [email protected] - mærk

den ”medlemsinformation” og dit

medlemsnummer i emnefeltet (står ved

modtageradressen på dette blad). Så vil

vi fremover, nemt og hurtigt, sende vore

medlemstilbud til dig via mail.

Sydøstjylland 14

Jens Peder Roed

Tlf. 75 55 37 79

Dalbygade 38 B1 – 101

6000 Kolding


Sommerudflugt til ZooDen 13. august afholdt vi vores som-

merudflugt, som i år gik til Jyllands Park

Zoo. Vi var 63 glade deltagere, som tog

af sted i 2 busser, og vi havde nogle

dejlige timer i Zoo. På hjemvejen spiste

vi aftensmad på Hotel Dalgas i Brande.

Kredsens medlemmer havde sammen med knap 1300 andre en rigtig hyggelig dag i Marieha-ven med god underholdning i smukke omgivelser.

Der var fin tilslutning til sommer-udflugten til Jyllands Park Zoo.


Besøg på ChristiansborgDen 10. september havde vi arrangeret

en tur til Christiansborg med efterføl-

gende bustur rundt i København. Det

blev en rigtig dejlig tur. Læs og se mere

på side 24-25.

Kom til bankospilVi afholder vores årlige BANKOSPIL lør-

dag den 12. november på I. P. Schmidt i

Fredericia.

Her vil der være mulighed for at

vinde ænder, flæskestege og meget

andet. Der er også et specielt spil for

alle børn og handicappede, hvor alle er

sikker på at vinde en gevinst. I løbet af

eftermiddagen er der fælles kaffebord.

Indbydelse udsendes til alle medlemmer.

Vestjylland 15

Bent Ole Nielsen

Tlf. 97 14 24 83

Rønne Allé 67

7451 Sunds


El-hockey i HerningI vintersæsonen træner Midt Vest El-

Hockey torsdag aften på Lundgaardsko-

len i Herning.

Til træningen er det vigtigt, at vi

har det sjovt sammen og får et godt

venskab, samtidigt med at vi træner i at

blive dygtige spillere. Det er en sport for

unge, der kan lide fart og spænding. Er

det noget for dig? Så kontakt kredsfor-

manden eller se mere på

www.el-hockey.dk

Bent Ole Nielsen

Midtjylland 16Jørgen Knudsen

Tlf. 97 51 20 60

Asgårdvej 11

7800 Skive


Kredsens besøg på Østerskoven i HobroDet var et fantastisk flot vejr, lørdag den

3. september, hvor godt en snes af vore

medlemmer var mødt op til arrangemen-

tet på Østerskoven. Behandlingscentret

ligger i de flotteste omgivelser man kan

tænke sig, inde midt i en skov, med en

herlig natur lige uden for døren. Og lige

ved siden af ligger Julemærkehjemmet.

Stedets leder, Runa Steenfeldt,

tog godt imod os, og hun fortalte om

stedet, hvor der er 16 boliger til spastisk

lammede og 6 til senhjerneskadede. Et

ophold er individuelt og strækker sig

over et forløb på ca. 4 år. Østerskoven

viser flotte resultater og høster stor

anerkendelse for deres arbejde, ikke

mindst fra de unge, som udvikler sig

meget i de gode rammer. Der er mange

forskellige fagområder tilknyttet Øster-

skoven. Disse områder arbejder som et

team omkring den enkelte beboer. Man

har alle de sidste nye hjælpemidler, her

tænkes særligt på kommunikationsom-

rådet.

Med et par af de unge beboere

som guider blev vi vist rundt. Det var en

glad og munter rund-visning, som viste

os, hvor meget de unge selv deltager i

deres hverdag, bl.a. med madlavning,

hobbies og bo-træning, der ruster de

unge til en tilværelse i egen bolig.

Der blev hygget omkring os med

Foredrag om kognitive vanskeligheder og cerebral parese

Har du husket at tilmelde dig til fælles arrangementet onsdag den 2.

november 2011 kl. 19.00-22.00 i festsalen på Herning HF og VUC, Bror-

sonsvej 2, 7400 Herning.

Kredsforeningerne for Vestjylland og Midtjylland byder velkommen til Aase

Tromborg, der er specialist i børneneuropsykologi. Aase har mange års erfaring

og er bl.a. tilknyttet Spastikerforeningens forsknings- og behandlingsudvalg

samt netrådgivningen.

Hvad er kognitive vanskeligheder, og hvilke vanskeligheder kan det give

spastikere? Kan det helbredes, eller er det noget, man skal lære at leve med?

Der sættes særlig fokus på vanskeligheder vedrørende opmærksomhed

- evnen til at orientere sig i rum og retning - evnen til at forstå informationer

med rækkefølge - evnen til at planlægge og bearbejde. Undervejs gives små

eksempler og forslag til afhjælpning af vanskelighederne.

Foredraget er målrettet behandling af børn og unge og henvender sig der-

for specielt til forældre, pårørende, behandlere, pædagoger, lærere, fysiotera-

peuter, ergoterapeuter og hvem der ellers har lyst til at få inspiration. Foredra-

get vil også inspirere unge og voksne spastikere.

Tilmelding senest den 23. oktober til kreds Midtjylland på e-mail:

[email protected] - tlf. 97 51 20 60 eller kreds Vestjylland på e-mail:

[email protected] - tlf. 97 14 24 83 – bedst om aftenen. Ved tilmelding vil vi gerne

have oplyst, hvilken målgruppe du tilhører. Entré 50 kr. pr. person, inklusiv

kaffe.

Kreds Midtjylland og Kreds Vestjylland

Blad Afleveres til Postvæsenet

Nr.5 17. oktober

Nr.6 12. december

RESTERENDEUDGIVELSER I 2011


god mad og dejlig kage. Og mens vi drak

kaffen, fortalte Runa om planerne for

den kommende renovering af Østersko-

ven. Denne renovering af Østerskoven,

der i år holder 50 års fødselsdagsfest, er

absolut tiltrængt.

Solen stod flot og højt på himlen,

da vi sagde tak for besøget til Runa og

ønskede hende held og lykke i de næste

50 år. Østerskoven et dejligt sted med et

herligt liv!

Leif Winther

JulearrangementVi har et julearrangement i støbeskeen.

Det vil blive offentliggjort på hjemmesi-

den. Ellers følg med som altid på hjem-

mesiden og her under KredsNyt!

CP-ForældregruppenHUSK AT: Kreds Midtjyllands forældre-

gruppe har en folder. Ønsker man at

rekvirere et sæt af folderne, så er man

mere end velkommen til at ringe eller

sende en mail til Jette Thomsen tlf. 97

58 41 68 eller email: [email protected]

Bestyrelsen

Østjylland 17Peder Stausholm

Tlf. 86 24 42 01

Jernaldervænget 25

8220 Brabrand


Glæd jer til den store adventsfestSæt et stort X i kalenderen til kredsens

store adventsfest, som vi holder søndag

den 27. november kl. 14.00 til 18.00 på

Hotel Scandic, Rytoften 3, Århus V.

Vi starter med lidt forfriskninger –

kaffe, te, kage og fælles hygge. Der vil

være underholdning for børn og barnlige

sjæle samt amerikansk lotteri med fine

præmier til de voksne. Børn under 18 år

får en gave og en godtepose. Vi slutter

vanen tro med gløgg og æbleskiver.

Tilmelding inden 15. november

til Kim Winckler Pedersen på e-mail:

[email protected] – husk at oplyse navn

og alder på børn under 18 år.

Vi glæder os til at se Jer alle

Bestyrelsen

Jens Tamborg på besøgTorsdag den 29. januar 2012 kl. 19.00

får vi besøg af Spastikerforeningens so-

cialrådgiver, Jens Tamborg. Hans oplæg

handler primært om børn/unge med CP

og Serviceloven.

Reserver allerede nu datoen i jeres

kalender!

Nordøstjylland 18Asger Laustsen

Tlf. 86 44 32 21

Tinghøjvej 15, Råsted

8920 Randers NV


Tur til Djurs SommerlandKredsforeningen havde den 4. septem-

ber 2011 arrangeret en ”kør-selv-tur” til

forlystelsesparken Djurs Sommerland ved

Nimtofte på Djursland.

Parken har i de senere år gennem-

gået en større renovering og en udvidel-

se, så den nu står meget handicapvenlig

med fliser på alle gange mm. Der er

også kommet mange nye og større for-

lystelser for dem, som har mulighed for

at afprøve disse, og for dem som turde

prøve. Og det var der flere, der gjorde.

Til frokost var der en større buffet,

Inden rundvisningen fortalte forstander Runa Steenfeldt om arbejdet på Østerskoven.

Deltagerne blev vist rundt af stedets unge beboere.

>>


som deltagerne nød. Efterårsvejret viste

sig fra den bedste side med sol hele

dagen, så deltagerne havde en god dag

i parken. Der deltog 61 i arrangemen-

tet, hvilket vi i bestyrelsen var meget

tilfredse med.

BowlingarrangementSom tidligere annonceret arrangerer vi

søndag den 6. november 2011 kl. 16.00

et hyggeligt bowlingarrangement i ”Ma-

sterbowl” på Mariagervej i Randers. Efter

en times spilletid er der mad i restau-

ranten. Deltagerbetalingen er, hvad man

selv drikker. Skriftlig indbydelse udsen-

des til alle medlemmer.

JulefestÅrets julefest arrangeres i år lørdag

den 17. december 2011 kl. 16.00 i

Sct. Clemens Kirke med efterfølgende

julehygge i Sct. Clemens Huset. Vi har

igen i år arrangeret et mindre under-

holdningsprogram, hvor det også i år er

lykkedes at få multikunstneren ”Abdul”

til at optræde for os. Skriftlig indbydelse

udsendes til alle medlemmer.

Sæt X ved Slette StrandSæt allerede nu kryds ved weeken-

den 1.-3. juni 2012, hvor vi har bestilt

ophold på Feriecenter Slette Strand. Når

tiden nærmer sig vil mere information

følge.

Asger Laustsen

Nordjylland 19

Kirsten Hansen

Tlf. 98 29 62 97

Stakladen 32

9380 Vestbjerg


Dejlig heste- og svømmedagSøndag den 4. september var Spastiker-

foreningens kredsforening for Nordjyl-

land indbudt til heste- og svømmedag af

Lions Club Pandrup.

Familierne mødtes kl. 10.00 ved

Blokhus Ridecenter. Her blev de spasti-

ske børn og deres søskende delt op i

hold, hvorefter de fik en skøn ridetur i

skoven. Alle børnene var meget glade.

Lions Club havde sørget for at alle kunne

få juice, saftevand, æbler, gulerødder og

agurker, mens de ventede på at få en

ridetur. Ved frokosttid blev der serveret

lækre brød med pålæg og pølsehorn, det

hele skyllet ned med sodavand og safte-

vand. Familierne hyggede sig sammen.

Efter frokost kørte vi til Jetsmarkhal-

len i Pandrup. Der kunne alle familie-

medlemmerne komme i svømmehallen,

der til lejligheden kun havde åbent for

Spastikerforeningen, så der var god

plads til at boltre sig i det dejlige vand.

Hele arrangementet var sponsore-

ret af Lions Club Pandrup, der foruden

arrangementet også overrakte kredsfor-

eningen en check på 7.500 kr. En fanta-

stisk dag med glade børn og voksne.

Kommende arrangementer:Den 9/11: Gave- og andespil

Den 4/12: Julefest

OnsdagsklubbenRing og hør lidt om, hvad der sker. Tov-

holder er Frederik Pedersen, tlf. 98 38

25 12, e-mail: [email protected]

Ikke et øje var tørt, da kredsen gæstede Djurs Sommerland…

Det var sjovt at ride på de dejlige heste i Blokhus Ridecenter.


SvømningVil du vide mere om svømmeaktiviteterne, så kontakt tovhol-

der: Michael Schirmer Nielsen, tlf. 98 22 54 03, e-mail:

[email protected]

Voksen-netværkVil du være med i netværket for voksne spastikere? Så

kontakt tovholder, Jan Bang Maden, Gråkildevej 60, 7700

Thisted, tlf. 97 91 28 45, e-mail: [email protected]

Deadline til Spastikeren nr. 6/2011, der ud-

kommer medio december: Almindeligt stof

10. november og kredsnyt senest 20. no-

vember – men gerne før da produktionen

er presset på grund af den tidlige udgivelse

inden jul. Materiale modtages på e-mail:

[email protected]

GLEM IKKE AT HUSKE…

i eget hjem...

E�ektivhandicap ridning

www.lemco.dk

te l : 3325 4002

Auning Taxi og TuristfartKONTAKT OS OG FÅET GODT TILBUD

86 48 30 73

89 59 22 30

Zink- og aluminiumanoder��

BAC CORROSION CONTROL A/SFÆRØVEJ 7-94681 HERFØLGEDANMARKPHONE: +45 70 26 89 00FAX: +45 70 26 97 00E-MAIL: [email protected]

Klinik for Fodterapiv/Hans Erik Petersen

Orebyvej 28, 4990 Sakskøbing Tlf. 40 82 26 73

ligvis

Også forkørestolsbrugere...

Hardsysselvej 2 . Vejrum . DK-7600 StruerT: 97 46 47 33 . hardsyssel.dk

EN D

EL A

F FD

F

COM

PLO

T 01

.10

89 10 50 00

Alt

henv

ende

lse

til: S

past

iker

fore

ning

en. F

linth

olm

Allé

8. 2

000

Fred

erik

sber

g

MagasinpostsMp

id-nr. 46276

spastikeren nr. 5 - 2011

Documents