Ledelsesstrategi ved energirenovering

4. Semester

Jesper Weisbjerg

Bygningskonstruktør uddannelsen

University College Nordjylland

Den 23-april 2015

2

Bygningskonstruktør UddannelsenUniversity College NordjyllandSofiendalsvej 609200 Aalborg SVTelefon: 72 69 80 00Fax : 72 69 80 01http://www.ucn.dk

Titel: SpecialeTema: Ledelsesstrategi ved energirenoveringProjektperiode: forårssemesteret 2015

Jesper Larsen Weisbjerg

Vejleder: Jakob Thiel

Oplagstal: 3Sidetal: 32Bilagsantal: 6Afsluttet den: 23-april-2015

Synopsis:

Denne rapport behandler ledelsesstrategi

ved energirenovering indenfor byggeri -og

anlægsfagene. Udvalgte problemstillinger i

forbindelse med udførelse af energitiltag.

Herunder energisparepris ift. varmeenheds-

pris, indeklimakomfort, rentabilitet mm.

Analyseres med henblik på, at udarbejde

løsningsforslag med afsæt i den konkrete

case. Af rapporten fremgår beregningsek-

sempler af tre løsningsforslag ift. energibe-

sparelse og totaløkonomi. Rapporten af-

sluttes med en overordnet konklusion for

det udarbejdede materiale, samt en kort

perspektivering af disse.

Rapportens indhold er frit tilgængeligt, men offentliggørelse (med kildeangivelse) må kun ske efter aftale med forfatteren.

3

4

ForordFormålet med denne rapport er, at granske beskrive, samt præsentere løsningsforslag primært ift. to-taløkonomi og sekundært ift. indeklimakomfort i forbindelse med energirenovering af case hus. Rappor-ten er udarbejdet, som studenter rapport på individuelt niveau, på Bygningskonstruktør udannelsen-University College Nordjylland, UCN med henblik på, at opfylde formålene i studieordningen, samt delæringsmål der er beskrevet i semesterordningen og kvalitetskriterierne.

Rapporten henvender sig primært til vejledere og studerende ved UCN indenfor byggeri -og anlæg.Forståelse af indholdet i denne rapport er primært betinget af kendskab til bygningsfysik, matematik,samt klimateknik. Nærværende speciales overordnede tema er ledelsesstrategi ved energirenovering afénfamiliehus. Undertemaerne er totaløkonomi -og rentabilitet. Der rettes tak til vejleder Jakob Thielfor god og konstruktiv kritik under udarbejdelsen af rapporten. Ligeledes rettes tak til projektlederPeder Dahl Rasmussen, Air team A/S for oplysende interview.

LæsevejledningKildehenvisning i denne rapport er udført efter Harvardmetoden. Bagerst i rapporten er en samletlitteraturliste angivet. Dette gælder følgende litteratur bøger, hjemmesider, tidsskrifter mv. Figurer ogtabeller er nummerede fortløbende. Såfremt figurer -og tabeller ikke er nummererede, er disse af egen-produktion. Relevante beregningseksempler fremgår af aktuelle kapitler -og afsnit. Skitser og tegningerer lokaliseret under bilag. Der refereres til excelark, skitser og tegninger på følgende møde: [Doku-ment.xlsx, faneblad],[Lokation-kategori-art-lbnr.]. Det bemærkes, at steder mærket [Bilag, dok.type],er lagt på WISEflow under bilag. Kapitler og afsnit kan læses uafhængigt, men det tilrådes at, læserapproten i den opstillede rækkefølge for at få den fulde forståelse og sammenhæng.

5

6

Indholdsfortegnelse

1 Indledning 91.1 Problemformulering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101.2 Problemafgrænsning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101.3 Metode afsnit . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101.4 Antagelser og forudsætninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

2 Specialeanalyse 122.1 Aktuelle klimatekniske forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 122.2 Årligt forbrugsregnskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

3 Registrering 163.1 Facader og gavle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 183.2 Vinduer og døre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 203.3 Terrændæk og krybekælder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 203.4 Gulve og loftrum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

4 Ledelse og strategi 234.1 Valg af entrepriseform . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 234.2 Strategi eller taktik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

5 Energibesparelse 265.1 Løsningsforslag 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 265.2 Løsningsforslag 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 285.3 Løsningsforslag 3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 295.4 Sammenstilling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

6 Totaløkonomi 326.1 Bygningens energiforbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 336.2 Løsningsforslag 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 356.3 Løsningsforslag 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 366.4 Løsningsforslag 3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 376.5 Sammenstilling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37

7 Konklusion 38

8 Perspektivering 39

A Leverandører og materialerA.1 Materialer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42A.2 Leverandører . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45

7

Indholdsfortegnelse

B Oversigtsliste for Excelark

8 Indholdsfortegnelse

Kapitel 1Indledning

Som udgangspunkt er tanken, at udarebjde dette semesters rapport, som en case på en eksisteren-de bygning der registreres. Efterfølgende behandles indsamlede data og der udarbejdes analyser påudvalgte områder.

Det er hensigten, at kunne afdække evt. optimeringsmuligheder ift. ledelsesstrategi og processen, somhelhed. Ligeledes er det hensigten, at synliggøre evt. besparelser ift. bygningens energibehov, drift –ogvedligeholdelse.

I dette tilfælde antages det, at være investeringsomkostningerne, diskontoen, driftsbesparelse, o. lign derhar størst betydning. Sekundært tillægges betydning for, målbar forskel på bygningens klimatekniskeegenskaber før og efter renovering.

Hvorledes ville det i begge tifælde kunne gøres mere attraktivt, at udføre energirenovering. Er det etspørgsmål om en gennemtænkt lovgivning på området, bedre organisering af eksisterende resurser ellerforskning og udvikling for eksistende materialer.

9

1.1. Problemformulering

1.1 Problemformulering

På baggrund af et stadigt stigende krav til bygningers energibehov, samt krav til design, udførelse ogprodukter, sammenholdt med en relativ stor bygningsmasse der ikke imødekommer gældende ener-girammer, granskes de totaløkonomiske forhold.

Hvorledes organiseres og ledes projekteringsprocessen ved energirenovering af et eksisterende bygværk.I denne sammenhæng vurderes det hensigtsmæssigt, at granske de totaløkonomiske forhold ift. tilba-gebetalingsperiode, økonomisk -og energibesparelse mv.

I denne rapport behandles de forhold der er direkte i relation til beskrevne problemstilling ift. dettotaløkonomiske aspekt, energitekniske beregninger o. lign. Ligeledes undersøges ledelsesstrategien foret konkrete case hus i Aalborg. Med afsæt i indeledningen formuleres følgende initierende spørgsmål,samt tilhørende underpunkter:

1 Hvilken ledelsesstrategi er mest effektiv under projektering

i Hvordan øges engagementet og herved kvaliteten

ii Er det nødvendigt at skifte mellem strategi og taktik

2 Klimatekniske forhold

i Hvor stor besparelse kan bygherre forvente

ii Hvor stort skal omfanget af energirenoveringen være før der opnås besparelse

1.2 Problemafgrænsning

Ad.1: antages det at, ledelsesstrategien er afhængig af entrepriseformen. På baggrund af denne antagelsebehandles pkt. 1i ift. totaløkonomi og kvalitetssikring i udførelsen. Punkt 1ii kan i praksis først besvaresunder udførelsen.

Ad.2: behandles problemstillingen med afsæt i pkt. 1i. og pkt. 2i behandles ift. varmeenhedspris, til-bagebetalingsperiode og levetid. Punkt 2ii besvares ved sammenstilling af beregninger udført i pkt.2i.

1.3 Metode afsnit

Der tages afsæt i gældende krav, normer, cirkulærer og bekendtgørelser således, at energirammen for2015 fungerer som, status quo for optimering. Der indsamles data på områderne beskrevet i 1.1, somefterfølgende analyseres i ??. På baggrund af udførte analyser viderebehandles materialet iht. spørgsmålstillet i ??.

Der indsamles både statistiske -og empiriske data på problemstillingerne beskrevet i 1.2, ved bl.a.interveiw og opslag. Efterfølgende udføres en kort teoretisk beskrivelse af emnerne, hvorefter indsamlede

10 Kapitel 1. Indledning

1.4. Antagelser og forudsætninger

data analyseres. Afslutningsvist beskrives løsningsforslag i efterfølgende kapitler. Beregningseksemplerpå løsningsforslag mv. fremgår, i logisk rækkefølge, af specialets kapitler og afsnit.

1.4 Antagelser og forudsætninger

Beregningseksempler i dette speciale er udført på baggrund af følgende:

Antagelser

• Ingen personer i bygningen i uge 29, 30 og 31 grundet ferie

• Største interne belastning fra 06:00-07:30 og 15:30-19:30 alle hverdage

• Ventilation ikke operativ om natten

• Naturlig ventilation er muligt

• Jule -og nytårsaften 45% større personbelastning

• Rådgiver honorar 3,5-5% af anlægssummen

• Realrenten fastsættes til 2%

• Bygherre fraflytter aldrig bygningen

Forudsætninger

• Energioptimering udføres udelukkende for eksisterende bygning og ikke for tilbygning

• Infiltration 1l/s m2 (BR15 krav)

• Temperatur inde om vinteren 20 grader C (DSEN 15251, s. 26) (landscape office kat. 2)

• Køl ved temperaturer >26 grader om sommeren (DSEN 15251, s. 26) (landscape office kat. 2)

• Alle ruders g-værdi 0,62 før optimering

• Reel pris pr. kWh 0,47 kr. (9000 Aalborg) [Simpel metode PHPP]

• Anlægsudgifter angives inkl. 25% moms

• Seneste byggeomkostningsindeks for enfamiliehuse 134 4.kvt.2014

• Der optages ikke lån til finasiering af energitiltag

• Beregnede annuitetsfaktor er 2

Kapitel 1. Indledning 11

Kapitel 2Specialeanalyse

I dette kapitel præsenteres, en overordnet analyse på kort form, de indsamlede registreringsdata ift.eksisterende kriterier, normer og lovgining indenfor de speciale specifikke felter. Der udføres separateanalyser for ledelsesstrategi, totaløkonomi, samt energibesparelse.

For indeklimaet undersøges mulighederne for at, kunne behovstyre det atmosfæriske indeklima ift. tilanvendelseskategori, brugere, indeklimakomfort o. lign. Som udgangspunkt anbefales et VAV [Exhausto,2015] anlæg Det bemærkes, at det er de aktuelle klimatekniske forhold ved registrering der præsenteresift. bygningens energibehov, samt årlige driftsomkostninger.

For ledelsesstrategi undersøges mulighederne for, at optimere entrepriseformen således, at linie/stabsprincippernegøres mere fleksible. Dette undersøges for, at formidling på alle niveauer sker hurtigere således, at evt.ændringer under udførelsen kan implementeres uden meromkostninger. I denne forbindelse beskrivesbegreberne strategi og taktik.

I denne sammenhæng undersøges det om eksisterende planlægnings -og styringsmetodikker kan for-andres og evt. gøres mere projektspecifikke. Det bemærkes, at følgende afsnit udelukkende viser etoverordnet billede af bygningers energiforbrug, samt et samlet årligt forbrugsregnskab for varme og el.

2.1 Aktuelle klimatekniske forhold

Nærværende case hus, har følgende beregnede energibehov. Beregningerne er udført i BE10, samt PHPPsimpel metode. Resultaterne af beregningerne er angivet i enheden kWh/m2 pr. år og ses i 2.1 og 2.2.

Resultaterne af beregningen viser tydeligt, at bygningens energibehov er betydeligt ift. gældende enr-girammer. Ligeledes ses det af den simpele PHPP beregning 2.3, at bygningens samlede varmebehover 149,7 kWh/m2 pr. år

12

2.1. Aktuelle klimatekniske forhold

Figur 2.1: Samlet aktuelle varme og transmis-sionstab

Figur 2.2: Nøgletal for bygningens aktuelleenergibehov

Figur 2.3: Vejledende beregning af bygningens varmebehov

De bygge -og klimatekniske forhold, samt anvendte materialer beskrives i følgende kapitel i mere pro-jektspecifikke termer. Beregnede U-værdier for eksisterende klimaskærm, loft -og gulvkonstruktion ses

Kapitel 2. Specialeanalyse 13

2.2. Årligt forbrugsregnskab

i 2.1.

U-værdi [W/mK]Loftkonstruktion 0,23Gulvkonstruktion 57,10Klimaskærm 2,51Vinduer og døre 1,14

Tabel 2.1: Beregnede U-værdier for registrerede bygningsdele og komponenter

2.2 Årligt forbrugsregnskab

Af 2.4 ses opgørelse fra Aalborg Forsyning A/S, samt graf over forbruget de sidste tre år. I 2.5 sesacontoopgørelse fra Energinord A/S.

Figur 2.4: Opgørelse og ny aconto Installationsnummer: 138605

14 Kapitel 2. Specialeanalyse

2.2. Årligt forbrugsregnskab

Figur 2.5: Sådan er acontoraten beregnet for perioden 02.12.2014 - 28.02.2015

Kapitel 2. Specialeanalyse 15

Kapitel 3Registrering

Beboelsen er et Hama enfamiliehus, type 101 m2 leveret i 1963 af Hama byggeindustri v/Martin NielsenBanegaardsvej 4, 9500 Hobro. Byggesagen er oprindeligt registret under sag nr.: 277. Bygningen er postregistrering om -og tilbygget. I 3.1 ses den originale ruminddeling.

Væggene markeret med grøn, viser den aktuelle ruminddeling ved registrering i den originale del afbygningen.

I denne forbindelse er bryggers reduceret og etableret nyt køkken, samt bad og toilet. I det østvend-te kammer er væggen flyttet og reetableret og det nordvendte kammer er sløjfet og fungerer, somgang for tilbygning, markeret med gul stiplet linje 3.1. Ajourført plantegning ses under [Bilag, Jupiter-vej2_plan2].

Figur 3.1: Original plantegning - Bygningsinspektoratet 23. jan. 1963

Bad/toilet gulv er efterisoleret med 100mm ROCK WOOL hård-batts, fra krybekælder. Bygningener opført med krybekælder, med insitu støbt terrændæk. Gulvkonstruktionen er isoleret bjælkelagpå piller. Bryggersgulv er indrammet med fundablokke til krybekælderdæk, med sandfyld. Bad ogtoiletgulv er insitu støbt betonplade på piller.

Ydervægge er 1/2 stens skalmurede i gule RT215 DNF blødstrøgne teglsten m/spil, på Hama væg

16

med 45 x 95mm reglar, 50mm glasuldfilt, 15-20mm luftspalte, vindspærre, 25mm K33 klemmelister.Indvendigt er der monteret præfabrikerede 40mm Hama vægge af træramme med ilagte letklinker stave.Rammen er beklædt med 10mm gips.

Originale indvendige skillevægge er Hama 50mm, af træramme med ilagte letklinker stave, beklædtmed 10mm gips. Vægelementerne er udført med fer og not. Tagspær er A-spær med 25°hældning,2 tryktænger og 2 tryktænger 3.2 Loftrummet er ca. 1800mm fra gangbro til kip. Loftet er postregistrering isoleret med 75mm mineraluld og senere efterisoleret med 100mm mineraluld.

Figur 3.2: Detail tegning af spærfag 23. maj 1962

Nordgavlen er ved registrering intakt og i original udførelse, som det ses i 3.3. Gavlen er beklædt med3/4 Norsk planke. Sydgavlen er fuldmuret i gule RT215 DNF blødstrøgne teglsten m/spil og går i kip.Sydgavlen er en del af tilbygningen 3.6.

Figur 3.3: Nordgavl som udført i 1963 Figur 3.4: Sydgavl på tilbygning

Kapitel 3. Registrering 17

3.1. Facader og gavle

3.1 Facader og gavle

Figur 3.5: Hobbyrum i forbindelse med Nord-gavl Figur 3.6: Sydgavl på tilbygning

Alle vinduer og døre er udskiftet i forbindelse med lettere renoveringsarbejder og tilbygning. Facade-dørene, som ses i figur 3.7 (s. 18) er Rationel.

Figur 3.7: Øst facade ved registrering

Øvrige vinduer er Velfac. Ligeledes er terrassedøren, som ses i 3.8, Velfac. Tagvinduerne er Velux derer monteret i tilbygningen over hems.

18 Kapitel 3. Registrering

3.1. Facader og gavle

Figur 3.8: Vest facade ved registrering

Krybekælderen er to-siddet naturligt ventileret. Ventilationsriste markeret med rød ellipse i 3.9. Ven-tilationsristene fremtrådte ved registrering, som vist i 3.10 og 3.11, ligeledes markeret med rød ellipse.

Figur 3.9: Kloak og fundamentsplan 1963

Kapitel 3. Registrering 19

3.2. Vinduer og døre

Figur 3.10: Ventilationsrist i sokkel - Vest fa-cade

Figur 3.11: Ventilationsrist ved terrasse - Vestfacade

3.2 Vinduer og døre

Alle registrerede vinduer er Velfac-varenr.: 200 (212i), 3.14. Begge facadedøre i Øst facade er RationelAldus-varenr.: b3211-i-402, 3.12. Terrassedøren i Vest facaden er Velfac træ/alu, 3.13.

Figur 3.12: Rationel facadedøri bryggers Figur 3.13: Velfac terrassedør

Figur 3.14: Velfac vindue i køk-ken

3.3 Terrændæk og krybekælder

Terrændækket i krybekælder er insitu udstøbt, som renselag 3.15. Det antages, at terrændækket ikkeer isoleret, men der er udlagt ca. 250-300mm kapilarbrydende lag af letklinker. Kælderen fremsod ved

20 Kapitel 3. Registrering

3.4. Gulve og loftrum

registrering vand ?og fugtfri. Der er ikke tidligere registreret vandindtrængning og/eller problemer ift.vandindtrængning.

Figur 3.15: Terrændæk i krybekælder

3.4 Gulve og loftrum

Ved renovering af køkken og bad/toilet er der efterisoleret med 100mm ROCK WOOL hård-battsunder bad og toilet. Resterende gulvkonstruktion fremstår, som ved opførelse og er ikke efterisoleret.Gulvkonstruktionen er udført i 100 x 100mm heltømmer med 100mm ophængt isolering, som det ses ifigur 13.1.

Figur 3.16: Efterisoleret gulv underbad/toiletrum

Figur 3.17: Gulvkonstruktion under gang, væ-relser og opholdsstue

Loftkonstruktionen er registreret med 100mm efterisolering, 75mm eksisterende isolering, fugtspærre

Kapitel 3. Registrering 21

3.4. Gulve og loftrum

og 19 x 125mm profil lofter 3.18.

Figur 3.18: Loftrum ved registrering

22 Kapitel 3. Registrering

Kapitel 4Ledelse og strategi

Er to forskellige begreber med, hver deres individuelle praktiske funktion. Ledelse (management) er detøverste hierarkiske begreb, hvis funktion er af administrativ karakter. Begrebet lederskab (leadership)besidder den udførende del af begrebet ledelse [Wikipedia, 2015a].

Direkte overført til projekteringen der beskrives i nærværende rapport er ledelsens, dvs. bygherrerådgiver, opgave at sørge for at projekteringen udføres korrekt. Projektlederen eller byggeleder haransvaret for, at udførelsen er korrekt og iht. projektmaterialet.

I denne rapport gives en kort beskrivlese af ledelsesstrategien for energrenoveringen af registreredecase hus. Der tages afsæt i entrepriseform og organisationsdiagram. I følge projektleder Peder DahlRasmussen, Airteam A/S anvendes der ikke en standardiseret strategi i forbindelse med enrgirenoveringaf enfamiliehuse.

Peder Dahl Rasmussen nævner, at de aktuelle projekteringsopgaver han er involveret i alle, har tagetudgangspunkt i AB92. På denne baggrund antages det, at ledelsesstrategien for næværende case udføresprojektspecifikt med udgangspunkt i bl.a. aftalegrundlaget, samt bygherres krav og ønsker.

4.1 Valg af entrepriseform

Med udgangspunkt i den konkrete case vurderes det hensigtsmæssigt, at projektet udføres i totalen-treprise, idet her er tale om en privat bygherre der antages, at have begrænset viden ift. klimatekniskeberegninger, projektering o.lign.

I 4.1, ses et forslag til organisering af projektet. Forslaget er stillet på baggrund af følgende betragt-ninger:

Omfanget er énfamilihusBygherre får ét samlet tilbudBygherre har egen rådgiverRelativ kort procesBegrænset omfang af aktører

23

4.2. Strategi eller taktik

Figur 4.1: Forslag til entrepriseform

I denne forbindelse anbefales det, at bygherre i dialog med en bygherre rådgiver fastlægger entreprise-formen for det konkrete projekt. Dette giver bygherre muligheden for, at blive gjort bevidst om sinemuligheder ift. til valg af entrepriseform, samt konsekvenserne af de valg der træffes i forbindelse medudførelsen.

Det bemærkes, at bygherre kan opnå en mulig anlægsbesparelse ved, at vælge en fagentreprise, idet flereuafhængige entreprenører giver tilbud. I modsætning til totalentreprisen, hvor det ofte er rådgiverenog/eller de projekterende der anbefaler entreprenørerne.

4.2 Strategi eller taktik

Når entrepriseformen er bestemt af bygherre i samråd med rådgiver er det essentielt, at bygherre ergjort bevidst om aftalegrundlaget, konsekvenser -og betydning af valg. Dette er nødvendigt for, atkunne afstemme bygherres forventninger til projektet igennem hele processen.

I 4.2 visualiseres processen i grove træk, resultatet afstemmes med de indledende forventninger til pro-jekteringen. Det anbefales, at bygherre forventningsafstemmer løbende under hele processen og/ellerfastsætter del afstemninger. Målsætningen er, at justere forventningerne, ift. de faktiske omstændighe-der under processen, således at resultatet svarer til minimum 98% af forventningerne.

Forventningsafstemningen kunne ligeldes visualiseres vha. en regressionsberegning, hvor resultatet, r2

optimalt skal ligge så tæt på 1, som muligt.

24 Kapitel 4. Ledelse og strategi

4.2. Strategi eller taktik

Figur 4.2: Løsningsforslag til vedvarende energi

På baggrund af beskrevne betragtninger vurderes det hensigtsmæssigt, at projektet ledes administra-tivt af bygherre rådgiver således, at bygherre har én person der refererer direkte til denne. Denneprojekteringsform vurdres, at give bygherre størst tryghed ift. fejl -og mangler, konkurs, faglige tvistermm.

Ligeledes har bygherre sikkerhed for, at entreprenørerne udfører projektet korrekt iht. projektmateria-let, idet projektleder/byggeleder refererer direkte til bygherre rådgiver, som er direkte hyret af bygherreog varetager dennes interesser.

I dette tilfælde vurderes det hensigtsmæssigt, at anvende taktisk ledelse [Wikipedia, 2015b], idet bygge-perioden i den konkrete case, har en begrænset tidshorisont. I modsætning til en strategisk planlægningog ledelse af dette projekt, vurderes det mere hensigtsmæssigt med taktisk ledelse.

Det taktiske valg kan bl.a. begrundes med, at der kan forekomme skjulte fejl og mangler der er nødven-dige, at få udbedret før de planlagte energitiltag kan udføres. Herfor vurderes en taktisk planlægninghensigtsmæssig ift. tid, ændringer, leverancer og udførelse.

Ifølge Peder Dahl Rasmussen startes givne projekter generelt op ved fastlæggelse af bl.a. entreprenører,materialer og tegningsmaterialer. I tilfælde af, at der anvendes nye entreprenører udarbejdes der et sætkriterier for, at disse kan prækvalificere sig til det givne projekt.

I forhold til kvalitetssikring foreligger der en frekvenskvalitetsplan, som ifølge Peder Dahl Rasmussen,Bl.a. omfatter tæthed, tryktab, brand mm. for ventilationsanlægget. Plan for sikkerhed -og sundhed,PSS udarbejdes af rådgiver. I dette tilfælde vurderes det ikke nødvendigt grundet sagens omfang ogder arbejdes ikke med farlige materialer [Bilag, interview_4.sem.speciale_JW.pdf].

Det skal dog bemærkes, at personlige værnemidler altid skal anvendes i forbindelse med udførelse afbygningsarbejder, færden på byggepladser o.lign. iht. [for bygge og anlæg, 2015].

Kapitel 4. Ledelse og strategi 25

Kapitel 5Energibesparelse

Beregninger i følgende afsnit er primært udført ift. en reducering af bygningens energibehov. Bereg-ningerne udføres med udgangspunkt i de eksisterende klimatekniske forhold og der præsenteres treløsningsforslag der udelukkende behandler de energi -og klimatekniske aspekter.

Med afsæt i specialeanalysen beregnes der i dette kapitel tre energioptimeringsforslag for energibespa-rende ændringer. Løsningsforslagene beregnes vha. BE10 og en simpel PHPP beregning. Det bemærkes,at begge beregninger er vejledende.

Alle energitekniske beregninger er lokaliseret på WISEflow under bilag. Det skal bemærkes, at be-regningsresultater præsenteres direkte og uden beregningseksempler i dette kapitel. Ligeledes fremgårdetaljerede beregninger, i form af excel ark og BE10 model dokumentation på WISEflow under bilag.

Anvendte formler til beregning af løsningsforslag i følgende afsnit:

Transmissionskoefficient

U =1

Ri + ΣR+Ru[W/m2K] (5.1)

Øvre grænseværdi [DS 418]

λ′ =Aaλa +Abλb + ....

Aa +Ab + ....(5.2)

U ′ =1

Rsi +Rsu+ ΣRh + Σ

d

λ′(5.3)

Varmetab ved transmissionΦt = ΣΦ = ΣUA · (ti − tu)[W/mK] (5.4)

Det bemærkes, at af hensyn til indeklimakomforten anbefales det, at der installeres mekanisk balanceretventilation, i forbindelse med følgende energitiltag. I denne sammenhæng anbefales det, at montere etsolcelle anlæg, som Ulica solar UL-250M-60 [vvs eksperten, 2015].

Ligeledes skal det bemærkes, at ventilation og solcelle anlæg kun indgår i løsningsforslagene 2 og 3.

5.1 Løsningsforslag 1

Beregnes udelukkende for efterisolering af klimaskærm, loft -og gulvkonstruktion. Det bemærkes, at idette løsningsforslag tages mekanisk ventilation ikke i regning, da det primært kun er en reducering i

26

5.1. Løsningsforslag 1

bygningens energibehov der ønskes.

Ved indblæsning af 65mm isocell CBI papiruld kl. 40 i ydervæggens hulrum, samt udlægning af 200mmi loftrum ses en markant forbedring af U-værdierne 5.1. Ligeledes ses en markant forbedring ved efte-risolering med 400mm ROCK WOOL kl. 34, i eksisterende gulvkonstruktion 5.2.

Figur 5.1: Optimeret U-værdi beregning ved efterisolering med isocell

Figur 5.2: Optimeret U-værdi beregning ved efterisolering af eksisterende gulv

Beregnede U-værdier er indtastet i BE10, samt simpelt beregnet i PHPP excel ark. Resultaterne afberegningerne efter optimering ses, for BE10 beregning, i 5.3 og 5.4.

Ved udelukkende, at efterisolere bygningen kan netto behovet reduceres med 201 kWh/m2 pr. år. Ligele-des kan klimaskærmens transmissionstab, ekskl. vinduer og døre, reduceres med 21,8 W/m2. Endviderereduceres det samlede transmissionstab med 88,1 W/m2. I 5.1 ses en oversigt over energibesparelsen.

Kapitel 5. Energibesparelse 27

5.2. Løsningsforslag 2

Figur 5.3: Nøgletal for BE10 beregning medIsocell CBI

Figur 5.4: Klimaskærmens transmissionstabmed Isocell CBI

Transm.tab [W/m2] Nøgletal 2015 [kWh/m2] pr. år Net.behov [kWh/m2] pr. årEksist. bygningsdele 25,7 189,6 234,7Isocell løsn. 1 3,9 52 33,7Kingspan løsn. 2 3,9 26,7 32,3Kingspan løsn. 3 3,9 20,8 30,4

Tabel 5.1: Beregnede U-værdier for registrerede bygningsdele og komponenter

5.2 Løsningsforslag 2

Beregnes efter samme principper, som løsningsforslag 1. Det bemærkes, at mekanisk balanceret venti-lation tages i regning i dette forslag, idet optimering af isoleringsevnen forventes, at give overtempera-turer, samt fugt -og kondens. Ligeledes monteres der solpaneler.

I dette forslag, for optimering af eksisterende ydervæg, nedbrydes den eksisterende indvendige Hamavæg og eksisterende træramme konstruktion blotlægges. Rammekonstruktionen isoleres med 100mmKingspan Kooltherm K12. Invendig side isoleres med 60mm Kooltherm.

Efterfølgende monteres stimmel af 50mm stållægter, der isoleres med 50mm ROCK WOOL kl. 34 ogmonteres med 2x13mm gipsplade. I 5.5 ses U-værdi beregningen for denne løsning.

Loftkonstruktionen efterisoleres med 130mm Kingspan Kooltherm K12. Den optimerede U-værdi be-regning ses i 5.6.

Gulvkonstruktionen består, som tidligere beskrevet, af tre forskellige opbygninger. Ekisterende gulve,

28 Kapitel 5. Energibesparelse

5.3. Løsningsforslag 3

Figur 5.5: U-værdi beregning for optimeret ydervæg med Kingspan

Figur 5.6: U-værdi beregning for efterisoleret loftrum med Kingspan

undtaget bad/toilet, efterisoleres med 280mm Kingspan Kooltherm K12 fra krybekælder. Eksisterendetrægulve udskiftes med Novopan spånplader med indfræste spor til montering af gulvvarmeslanger.

Kompletterende gulvoverflade udføres i 15mm svømmende trægulve, som Tarkett eller Pergo laminat.

Figur 5.7: U-værdi beregning for efterisoleret gulvkonstruktion med Kingspan

5.3 Løsningsforslag 3

Er som udgangspunkt identisk med 5.2 og udføres efter samme principper. I dette forslag udskiftesvinduer og facadedøre, undtaget eksisterende Velux tagvinduer, med Pro Tec Xframe.

Bygningens energibehov ses i 5.8.

Kapitel 5. Energibesparelse 29

5.4. Sammenstilling

Figur 5.8: BE10 nøgletal for løsningsforslag 3

5.4 Sammenstilling

Af løsningsforslag ift. energibesparelse, transmissionstab og nettobehov 5.2. Beregningerne er udført iBE10.

På baggrund af resultaterne vurderes det mest hensigtsmæssigt, at vælge løsningsforslag 3, idet detteforslag yder størst energibesparelse og ligeldes overholder enrgirammen for BR2015, som ifølge BE10er opgivet til 37,8 kWh/m2 [Bilag, BE10 nøgletal].

Det bemærkes, at ifølge PHPP er energirammen for 2015 beregnet til 30,1 kWh/m2 pr. år, som det sesi 5.9

30 Kapitel 5. Energibesparelse

5.4. Sammenstilling

Samlet varmetab[W/m2] Tab klimaskærm[W/m2] Net.behov [kWh/m2] pr. årAktuelle forhold 104,4 25,7 234,7Løsningsforslag 1 27,8 5,1 33,7Løsningsforslag 2 27,2 3,9 32,2Løsningsforslag 3 25,6 3,9 30,4

Tabel 5.2: Sammenstilling af vejledende energibesparelser

Figur 5.9: PHPP beregning af varme behov for løsningsforslag 3

Kapitel 5. Energibesparelse 31

Kapitel 6Totaløkonomi

Nærværende kapitel behandler beregnede løsningsforslag ift. prissætning af forslagene. Beregninger-ne udføres i totaløkonmisk aspekt, hvor der primært lægges vægt på rentabilitet ift. investering ogvarmeenhedspris. Levetider på efterisolering er, ifølge [Bygningsreglementet, 2014], 40 år.

I følgende beregningseksempler er levetiden for efterisoleringsmaterialer fastsat til 50 år jf. producen-ternes data blade [Bilag, Isoleringsprodukter med ny teknologi].

Den økonomiske besparelse kan beregnes efter flere forskellige metoder. Herunder annuitetsmetoden,hvor investeringen tilbagebetales med et afdrag p.a, hvis størrelse, beregnes på baggrund af den økono-miske levetid i antal år. Den årlige forrentning er lig gældende realrente der, Siden 1990 har realrentenligget konstant på mellem 2% og 3% p.a [Energirigtigt byggeri, 2015], er givet ved følgende formel:

rr = rn · (1 − S) − ie (6.1)

Hvor:

rr er annuitetsfaktorenrn er realrenten [%]S er økonomisk levetid [år]ie er enrgispareprisens stigning [%/år]

Annuitetsmetoden er en simpel og gennemsigtig metode til, at bestemme om der er en økonomiskgevinst. De årlige omkostninger af investeringen sættes ift. energibesparelsen p.a. Såfremt summen erpositiv, er der en økonomisk gevinst.

a =(1 + i)n · 1

(1 + i)n − 1(6.2)

Hvor:

a er annuitetsfaktoreni er realrenten [%]n er økonomisk levetid [år]

Det årlige afdrag = investering ·a

32

6.1. Bygningens energiforbrug

Er summen derimod negativ er energirenoveringen ikke rentabel. Såfremt der er overskud p.a, harlånets økonomiske levetid reelt ingen betydning.

På baggrund af energibesparelsberegningerne udarbejdet i 5 beregnes energiprisen i dette kapitel ude-lukkende, som ren forbrugsenergipris eksl. abonnement, tilslutningsomkostninger, o.lign.

Følgende beregninger af energiprisen er udelukkende afhængig af husstandsforbruget. Det bemærkes,at i praksis fordeles de faste udgifter på et estimeret energiforbrug. Energispareprisen er afhængig af,hvilket løsningsforlag der vælges.

Ligeledes afhænger energispareprisen også af, hvilken kombination af energitiltag der vælges. Typiskfor lavenergiklasserne er det er kombination af løsningsforslag der giver en reducering i bygningensenergibehov.

I følgende afsnit præsenteres beregningseksempler for renoveringsomkostninger, enrgisparepris, nuværdifaktor mm. Energispareprisen, ESP er den optimale kombination af deltiltag, der mest hensigtsmæssigtimødekommer projekterede energiramme. Energispareprisen er defineret vha. af formel 6.3.

ESP =IOenergi

nt · ∆Erlig(6.3)

Hvor:

ESP er Energispareprisen [Kr./kWh]IOenergi er Investeringsomkostningerne [Kr.]nt er teknisk levetid [år]∆rlig er teknisk levetid [kWh/år]

Begrebet ESP, på engelsk Cost of Conserved Energy, CCE eller Cost of Saved Energy, CSE er prisenfor, at spare 1 kWh [kr./kWh]. Det bemærkes, at i følgende ESP beregninger negligeres udgifter iforbindelse med finansiering af energitiltaget. [Energirigtigt byggeri, 2015].

6.1 Bygningens energiforbrug

Bygningens beregnede energibehov for den eksisterende opbygning er 234,7 kWh/m2 pr. år 6.1, hvilketgiver en beregnet varmeregning p.a på 11.141,20 kr. efter følgende beregningseksempel:

V armeregning = energibehovberegnet · etagearealopvarmet · kWhpris (6.4)

Hvor:

Beregnede energibehov er udført i Be10 [kWh/m2]Opvarmet etage areal er den originale del på 101 [m2]kWh pris er den reelle pris pr. kWh for paracel [Bilag, simpel metode PHPP-Excel.xlsx]

Kapitel 6. Totaløkonomi 33

6.1. Bygningens energiforbrug

Figur 6.1: Det aktuelle energibehov til opvarmning

Det noteres, at opgørelse af 15.12.2014 [Bilag, Opgørelse.pdf] er på 5545,64 kr. i forbrug, hvilket giveren differens, ift. den beregnede varmeregning, på 5595,97 kr., som virker urealistisk ift. forbrugsen-hedsprisen. I følgende afsnit ses anlægsbudgetter/investeringsomkostninger under [Bilag, Anlægsbud-get_Jupitervej 2.xlsx].

Investeringsomkostningerne for følgende tre løsningsforslag er:

• Løsningsforslag 1 koster 75.000 Kr. inkl. moms [Bilag, 1.Anlægsbudget_Jupitervej 2.Excel]

• Løsningsforslag 2 koster 577.500 Kr. inkl. moms [Bilag, 2.Anlægsbudget_Jupitervej 2.Excel]

• Løsningsforslag 3 koster 606.250 Kr. inkl. moms [Bilag, 3.Anlægsbudget_Jupitervej 2.Excel]

34 Kapitel 6. Totaløkonomi

6.2. Løsningsforslag 1

6.2 Løsningsforslag 1

Efter energioptimering kan energibehovet reduceres til 33,7 kWh/m2pr. år 6.2, hvilket giver en beregnetvarmeforbrugsregning, som det ses af følgende beregningseksempel:

FB = Qbehov ·Areno · kWhpris (6.5)

= 33,7 · 101 · 0,47 (6.6)

= 1599,49kr./år (6.7)

(6.8)

Hvor:

FB er Forbrugsprisen [Kr./kWh]Qbehov er Netto behovet for opvarmning pr. areal [kWh/år]Areno er det energirenoverede areal [m2]kWhpris er den reelle pris [Kr./kWh]

Den årlige forbrugsbesparelse, på 3946,15 kr. anvendes til, at finasiere energitiltagene. I dette tilfældevil det tage 19 år, at tilbagebetale investeringen. Det bemærkes, at der i beregningen ikke er tagethensyn til den alm. inflation, renter o.lign.

Energispareprisen beregnes på baggrund af tidligere beregnede energibesparelser, investeringsomkost-ninger, samt teknisk levetid 5.1 følgende måde:

ESP =75000

50 · 201= 7,46Kr./kWh (6.9)

Af beregningen ses det, at energitiltaget koster 7,46 Kr./kWh, hvilket giver en beskeden økonomiskbesparelse ift. investeringssum og rentabilitet.

De samlede omkostninger for energitiltaget beregnes på følgende måde:

OMK = 7,46 · 201 · 101 = 151.445kr. (6.10)

Af beregningen ses en differens på 1.445 Kr., hvilket giver anledning til, at vurdere løsningen, som ikkerentabel.

Annuitetsfaktoren beregnes vha. af 6.11. Efterfølgende bestemmes det årlige afdrag på følgende måde:Det årlige afdrag = investering ·a.

Kapitel 6. Totaløkonomi 35

6.3. Løsningsforslag 2

Figur 6.2: Netto energibehov til opvarmning

a =(1 + 2)30 · 1

(1 + 2)30 − 1(6.11)

= 2 (6.12)

(6.13)

Det årlige afdrag beregnes til 150.000 Kr. på baggrund af tidligere beregnede investeringsomkostningpå 75.000 Kr. inkl. moms.

6.3 Løsningsforslag 2

Energibehovet reduceres i dette tilfælde til 32,3 kWh/m2pr. år, hvilket betyder en energibesparelsepå 202,4 kWh/m2pr. år. Investeringsomkostningerne for dette energitiltag andrager 577.500 Kr. inkl.moms.

36 Kapitel 6. Totaløkonomi

6.4. Løsningsforslag 3

ESP =577500

50 · 202,4= 57,07kr./kWh (6.14)

OMK = 57,07 · 202,4 · 101 = 1.666.500kr. (6.15)

I dette tilfælde beregnes det årlige afdrag til 1.155.000 mio. Kr. Her ses ligeledes en differens mellemESP og OMK

6.4 Løsningsforslag 3

I dette eksempel reduceres energi behovet til 30,4 kWh/m2pr. år, hvilket betyder en energibesparelsepå 204,3 kWh/m2pr. år. og investeringsomkostningerne for dette energitiltag andrager 606.250 Kr. inkl.moms.

ESP =606250

50 · 204,3= 59,35kr./kWh (6.16)

OMK = 59,35 · 204,3 · 101 = 1.224.650kr. (6.17)

I dette tilfælde beregnes det årlige afdrag til 1.224.650 mio. Kr. Her ses ligeledes en differens mellemESP og OMK

6.5 Sammenstilling

Af beregnede totaløkonomiske resultater 6 af behandlede løsningsforslag. Det skal bemærkes, at bereg-nede løsningsforslag kun er vejledende og der ikke er udført detail beregninger af disse.

Investeringsomk. [Kr.] ESP [Kr./kWh] OMK [Kr.] Årligt afdrag [Kr.]Løsningsforslag 1 75000 7,46 151445 150000Løsningsforslag 2 577500 57,07 1666500 1155000Løsningsforslag 3 606250 59,35 1224650 1224650

Tabel 6.1: Samlet oversigt over nøgletal for beregnede løsningsforslag

På baggrund af tabellagte resultater 6.1 vurderes det, at en kombination af løsn. 1 og 2 giver denmest optimale løsning qua den lave varmeenhedspris, samt investeringsomkostningerne ift. økonomiskbesparelse.

Kapitel 6. Totaløkonomi 37

Kapitel 7Konklusion

På baggrund af udarbejdede løsningsforslag konkluderes det, at energitiltag i dette tilfælde ikke an-befales udført alene af økonomiskte incitamenter, idet varmeenhedsprisen i Aalborg Kommune er laveift. varmeenhedsprisen på landsplan. Som det fremgår af ?? er den beregnede besparelse markant ift.omfanget og investeringsomkostningerne. I totaløkonomisk optik er besparelsen beskeden og tilbagebe-talingstiden høj, grundet de lave varmeenhedspriser.

Den økonomiske besparelse alene giver ikke et gyldigt incitament til, at udføre behandlede energitiltag,ift. de beregnede energisparepriser og rentabilitet på trods af, at der er en årlig besparelse. Tilbagebe-talingsperioden er relativ lang ift. den økonomiske besparelse på varmeregningen.

Energibesparelsen er et åbentlyst incitament for udførelse af energitiltagene, idet besparelsen på 201kWh/m2 beregnet i 5.1 er en markant reducering i varme behovet. Denne optimering giver bygherremulighed for, at energirenovere bygningen med et acceptablet anlægsbudget.

Ligeledes konkluderes det, at incitamentet for udførelse af enertiltag i konkrete case bør være indekli-makomforten, ift. fugt -og kondensproblemer. Trods den ringe aktuelle isoleringsværdi i bygningen erder fugt -og kondensproblemer, som på sigt bidrager til et dårligt atmosfærisk indeklima.

I denne sammenhæng anbefales det, at udføre løsningsforslag 1 med tillæg af ventilation og solcelle-anlæg. Denne kombinerede løsning er den mest hensigtsmæssige på baggrund af brugernes livsstade,økonomi og livsstil.

På baggrund af 4.2 konkluderes det, at en taktisk tilgang er mest hensigtsmæssig ift. ledelse af projek-tet. Ligeledes yder en taktisk tilgang større fleksibilitet ift. at have flere processer igang på horisontaltniveau. Ligeledes kan ændringer f.eks. fra bygherre, leverandører og el. andre aktører, hurtigere imple-menteres og udføres.

Ved taktisk ledelse er kommunikationen mellem aktørerne fleksibel og er med til, at skabe engage-ment i projektet, idet alle aktører involveres på flere niveauer. Herigennem opnås form for multi levelkvalitetssikring.

For denne konklusion skal det bemærkes, at der ligger en økonomisk begrænsning ift. hvor store inve-steringsomkostninger det ville være rationelt, at acceptere på baggrund af en beskeden totaløkonomiskbesparelse qua en lav varmeenhedspris.

38

Kapitel 8Perspektivering

Idet tilbagebetalingsperioden, har en lang tidshorisont ville det mest fornuftige, i klimateknisk optik,være en total renovering af klimaskærmen i den originale del af huset. I totaløkonomisk optik villedenne løsning ikke kunne anbefales idet omkostningerne ville gøre, at løsningen ikke vil være rentabel.

I denne sammenhæng har bygherre nævnt, at det mest hensigtsmæssige ville være nedrivnig af denorignale del af bygningen og reetablere denne efter gældende energiramme. Denne løsning virker ikkehensigtsmæssig, da det antages at bygherre skulle optage lån udover friværdien. I denne forbindelse villedet mest hensigtsmæssige være, at anvende friværdien til investering i anden beboelse med optimeretenergiramme.

I betragtning af 5.1, hvor den økonomiske besparelse er beskeden ift. energibesparelsen ville dette ener-gitiltag, med tillæg af ventilations -og solcelleanlæg yde energibesparelse, optimeret indeklimakomfort,samt en økonomisk besparelse være det mest fornuftige valg.

På baggrund af disse betragtninger virker det påfaldende, at der skulle være et incitament for, at in-vestere i energitiltag i Aalborg Kommune, qua lave varmeenhedspriser ift. investeringsomkostningerne.Principielt ville den umiddelbare tankegang være; "Hvorfor lave en investering der først giver afkastom 19 år og ovenikøbet koster 120.000 Kr? [Bilag, ESP_Jupitervej2.excel]."

Ligeledes er virker det paradoksalt, at energirammerne skærpes ude af takt med bl.a. forskning, produ-center, projekterende og entreprenører. I denne sammenhæng burde de politiske prioriteter på områdetrevurderes ift., at udarbejde bedre estimater for implementering af de tiltag, som skal definere fremti-dens energirammer.

I forbindelse med opførelse af tilbygning, såfremt det var muligt på tidspunktet ville det i totaløkono-misk aspekt, være hensigtmæssigt at udføre energirenoveringen på samme tidspunkt. På denne mådeville investeringsomkostningerne ift. rentabilitet og besparelser forventes at, give en markant stigningi ejendomsværdien.

39

LitteraturBygningsreglementet (2014). Rentable energibesparelser. URL: http://bygningsreglementet.dk/br10_04_id7/0/42. Downloadet: 21-04-2015.

Energirigtigt byggeri (2015). Begreber. URL: http://www.energirigtigtbyggeri.dk/begreber.htm.Downloadet: 13-04-2015.

Exhausto (2015). VAV princip. URL: http://www.exhausto.dk/projektering/Learning%20-%

20Skoleventilation/Design%20af%20system/Control%20princip/VAV. Downloadet: 21-04-2015.

for bygge og anlæg, B. (2015). Håndbog-arbejdsmiljø. URL: http://www.bar-ba.dk/

sikkerhedsarbejdet/arbejdsmiljoeorganisationen-i-virksomheden/haandbogen. Downloa-det: 21-04-2015.

vvs eksperten (2015). UL-250M-60 solcelle anlæg. URL: http://www.vvs-eksperten.dk/index.php?route=product/product&product_id=11936&gclid=CInKwLudgsUCFYLPcgod8V0Alg. Downloadet:18-04-2015.

Wikipedia (2015a). Ledelse. URL: http://da.wikipedia.org/wiki/Ledelse. Downloadet: 08-04-2015.

Wikipedia (2015b). Taktik. URL: http://da.wikipedia.org/wiki/Taktik. Downloadet: 21-04-2015.

40

Appendiks A

41

Leverandører og materialer

A.1 Materialer

Figur A.1: Ulica solpaneler UL250M-60

Figur A.2: Kingspan Kooltherm K12

Figur A.3: Kingspan K3 gulvisolering

Figur A.4: Isocell-CBI papiruldsisolering

A.2 Leverandører

Figur A.5: Nilan Comfort300 LR med varmegenindvinding

Appendiks BOversigtsliste for ExcelarkDatabehandling.xlsx

Vægtede U-værdier for inhomogent lag og U-værdierfor homogent lag

Vin.dør.skemaJupitervej 2 _ Simpel metode PHPP 2015Jupitervej 2(løsn.1) _ Simpel metode PHPPJupitervej 2(løsn.2) _ Simpel metode PHPPJupitervej 2(løsn.3) _ Simpel metode PHPP1. Anlægsbudget_Jupitervej 22. Anlægsbudget_Jupitervej 23. Anlægsbudget_Jupitervej 2ESP_Jupitervej2priser_løn-arb._JW

46