specialeansøgning for neurokirurgi - region midtjylland · tværgående organisation til...

Specialeansøgning, speciale: Neurokirurgi Region/Privatsygehus: Region Midtjylland

1

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan

Speciale: Neurokirurgi

Region/privat udbyder: Region Midtjylland

Dato: 8. januar 2016 Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation ”Specialeplanlægning – begreber, principper og krav”, som er tilgængelig på Sundhedsstyrelsens hjemmeside for yderligere oplysninger.


2

1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse 2

2 Generelle overvejelser i forhold til specialet 3

2.1 Indledende overordnet redegørelse for implementeringen af specialevejledningen hos ansøger 3

2.2 Beskrivelse af den planlagte organisering af 3

akutområdet i forhold til specialet 3

2.3 Beskrivelse af sammenhængen i specialet på tværs af funktionsniveauer og sygehusmatrikler 4

2.4 Beskrivelse af sammenhængen til andre specialer 4

2.5 Implementering 6

2.6 Udvikling og fremtidsplaner 10

3 Specialets hovedfunktionsniveau 11

3.1 Overordnet beskrivelse af den planlagte organisering af hovedfunktionerne i specialet 11

3.2 Overordnet beskrivelse af opfyldelsen af anbefalinger til varetagelsen af hovedfunktioner i specialet 11

3.3 Andre oplysninger vedr. hovedfunktioner i specialet 11

4 Specialets regionsfunktionsniveau 12

4.1 Kort redegørelse for varetagelsen af regionsfunktioner som regionen/det private sygehus allerede er godkendt til, og som ønskes genansøgt 12

4.2 Beskrivelse af den planlagte organisering af regionsfunktionerne i specialet 12

4.3 Matrikelspecifik beskrivelse af opfyldelse af krav til varetagelsen af regionsfunktioner i specialet 12

4.4 Formaliseret samarbejde 14

4.5 Udefunktioner 15

4.6 Andre oplysninger vedr. regionsfunktioner i specialet 15

5 Specialets højtspecialiserede niveau 16

5.1 Kort redegørelse for varetagelsen af regionsfunktioner som regionen/det private sygehus allerede er godkendt til, og som ønskes genansøgt 16

5.2 Beskrivelse af den planlagte organisering af højtspecialiserede funktioner i specialet 16

5.3 Matrikelspecifik beskrivelse af opfyldelse af krav til varetagelsen af højtspecialiserede funktioner i specialet 16

5.4 Formaliseret samarbejde 27

5.5 Udefunktioner 28

5.6 Andre oplysninger vedr. højtspecialiserede funktioner i specialet 28


3

2 Generelle overvejelser i forhold til specialet 2.1 Indledende overordnet redegørelse for implementeringen af

specialevejledningen hos ansøger Vejledning: Der efterspørges en kort redegørelse for, hvordan specialevejledningen, på tværs af hovedfunktionsniveau, regions- og højtspecialiseret niveau, er implementeret i regionen/på det private sygehus, herunder eventuelle udfordringer (kun relevant hvis regionen/ det private sygehus allerede er godkendt til varetagelse af specialfunktioner i specialet) Besvarelse: I Region Midtjylland er det organiseret sådan, at de højtspecialiserede funktioner som udgangspunkt varetages på Aarhus Universitetshospital. Regionsfunktioner varetages som udgangspunkt alle på Aarhus Universitetshospital og er herudover fordelt ud på de øvrige hospitaler i regionen ud fra forskellige hensyn (se punkt 4.2). Som udgangspunkt varetages alle hovedfunktioner ved alle hospitalsenheder. Der er én matrikel i Region Midtjylland med neurokirurgisk funktion:

• Aarhus Universitetshospital, Aarhus De tildelte højtspecialiserede funktioner inden for neurokirurgi er implementeret i overensstemmelse med den gældende specialevejledning. 2.2 Beskrivelse af den planlagte organisering af akutområdet i forhold til specialet Vejledning: Der efterspørges en beskrivelse af, hvordan organiseringen af akutområdet overordnet opfylder anbefalinger og krav i denne specialevejledning Besvarelse: Region Midtjylland har fem akuthospitaler som oplistet nedenfor.

• Aarhus Universitetshospital, Aarhus • Regionshospitalet Herning • Regionshospitalet Horsens • Regionshospitalet Randers • Regionshospitalet Viborg

På Regionshospitalet Silkeborg modtages akutte, visiterede intern medicinske patienter kl. 8-17 på hverdage. Endvidere modtager Regionshospitalet Silkeborg – som led i et forskningsprojekt - døgnet rundt kendte, kroniske patienter med akut forværring af deres kroniske sygdom. For mere uddybende beskrivelse af organiseringen af akutområdet i Region Midtjylland henvises til overliggernotatet. På Aarhus Universitetshospital, Aarhus er der højtspecialiseret traumecenter.


4

Traume Center på Aarhus Universitetshospital modtager alle typer traumepatienter fra hospitalets optageområde. Derudover modtages tilskadekomne patienter og kritisk syge patienter, som kræver en speciel indsats og samarbejde mellem mange diagnostiske og kliniske specialer på højtspecialiseret niveau fra regionens øvrige akutafdelinger og præhospitalet (lægebil/lægehelikopter), som i udstrakt grad visiterer direkte fra ulykkesstedet til traumecentret på Aarhus Universitetshospital. Neurokirurgi er tilgængelig i behandlingen af svært kritisk syge patienter eller tilskadekomne med skade i hjerne og rygmarv på højtspecialiseret niveau. Akutte neurokirurgiske patienter modtages i øvrigt i traumecentret/akutafdelingen på Aarhus Universitetshospital, Aarhus. Der er døgndækning med speciallæger i neurokirurgi, der kan indgå i den akutte modtagelse og behandling af patienterne. Neurokirurgi indgår på rådgivningsniveau i de øvrige akutafdelinger i Region Midtjylland. Neurokirurgisk Afdeling har gennem en lang årrække haft Vestdansk Funktion for modtagelse og behandling af traumatiske rygmarvslæsioner. Modtagelse af patienter og den akutte behandling varetages på højtspecialiseret niveau i tæt samarbejde med Ortopædkirurgisk Afdeling E, og der er etableret en fælles rygvagt. 2.3 Beskrivelse af sammenhængen i specialet på tværs af funktionsniveauer

og sygehusmatrikler Vejledning: Der efterspørges en beskrivelse af, hvordan patientforløb organiseres på tværs af funktionsniveauer, herunder organiseringen af behandling på tværs af sygehusmatrikler i regionen. Besvarelse: Specialet har kun ét funktionsniveau (højtspecialiseret), og specialet er placeret på én matrikel i regionen. Der er to fælles rygvisitationer i Region Midtjylland, der er opdelt geografisk i Øst og Vest og er placeret på henholdsvis Aarhus Universitetshospital, Aarhus og Regionshospitalet Silkeborg, der bl.a. ud fra fælles visitationsretningslinjer sikrer visitation til rette niveau, speciale og matrikel. 2.4 Beskrivelse af sammenhængen til andre specialer Vejledning: Der efterspørges beskrivelse af, hvordan samarbejdet med andre relevante specialer er sikret/sikres fremadrettet med særligt fokus på specialer på forskellige matrikler Besvarelse: Specialet opfylder alle krav til varetagelse af det højtspecialiserede niveau og dermed krav anført for regionsfunktionsniveau. Neurokirurgisk Afdeling har samarbejde med følgende specialer, der alle er placeret ved samme hospitalsenhed:

• Neurologi: Neurokirurgisk Afdeling indgår sammen med neurologi i en tværgående organisation i behandling af neurovaskulære lidelser – Dansk Stroke Center.


5

• Neuroradiologi: Neurokirurgisk Afdeling indgår sammen med neuroradiologi i en tværgående organisation til behandling af neurovaskulære lidelser – Dansk Stroke Center

• Neuroansæstesiologi og neurointensiv • Neurofysiologi • Kæbekirurgi • Øre-næse-hals kirurgi • Onkologi • Øjenkirurgi • Endokrinologi • Thoraxkirurgi • Ortopædkirurgi (rygsektor) • Pædiatri • Intern medicin: reumatologi • Nuklearmedicin • Dansk Center for Partikel Terapi • Center for Funktionel Integreret Neurovidenskab

Mere specifikt kan nævnes følgende: Regionens neurokirurgiske afdeling er placeret på Aarhus Universitetshospital, Aarhus, hvor hele specialet varetages – nogle af funktionerne varetages i samarbejde med ortopædkirurgisk afdeling, rygsektion (vestdansk funktion for modtagelse af og behandling af traumatiske rygmarvslæsioner. Der er etableret fælles rygvagt). Der samarbejdes i denne funktion med Vestdansk Center for Rygmarvsskade, Regionshospitalet Viborg og Respirationscenter Vest, Aarhus Universitetshospital, Skejby. I forbindelse med behandling af børn med højtspecialiserede neurokirurgiske lidelser samarbejdes med Pædiatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Skejby. I forbindelse med den højtspecialiserede behandling af thorakale diskusprolapser samarbejdes med Thoraxkirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Skejby. Vedrørende det vestdanske højtspecialiserede neurorehabiliteringshospital Hammel Neurocenter fungerer Neurokirurgisk Afdeling som rådgivende og behandlingsafdeling for akut optrædende neurokirurgiske komplikationer. Neurokirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital indgår desuden i:

• Dansk Stroke Center, Aarhus Universitetshospital (funktionelt samarbejde i diagnose og behandling af cerebrovaskulære lidelser – neuroradiologi, neurologi, neurofysiologi, nuklearmedicin, neurointensiv og neuroanæstesiologi indgår).

• Skull-Base Center, Aarhus Universitetshospital (Øre-Næse- Hals Afdelingen, Neuroendokrinologi, Kæbekirurgisk Afdeling, Neuroradiologi, Onkologi, øjensygdomme)

• Dansk Center for Ansigtssmerter, Aarhus Universitetshospital (Neurologi, Kæbekirurgi, Øre-Næse-Hals, Tandlægeskolen)

• Videnscenter for Hjernesvulster, Region Midtjylland (Neurologi Arhus Universitetshospital, Onkologi, Neuroradiologi, neurologi Hospitalsenhed Midt og Hospitalsenheden Vest)

Neurokirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital og tværgående MDT-konferencer: Der finder MDT-konferencer sted dagligt, ugentlig og månedligt:

• MDT Hjernesvulster : 2 gange om ugen • MDT Spinale lidelser: 2 gange om ugen


6

• MDT Neurovaskulære lidelser : 2 gange om ugen • MDT Skull-base: 1 gang om ugen • MDT Ansigtssmerter : 1 gang om måneden • MDT Børneneurokirurgiske lidelser: 1 gang om ugen • MDT Dansk Center for Partikelterapi (DCPT) – Ad-hoc

2.5 Implementering Vejledning: Der efterspørges en detaljeret plan for implementering af de specialfunktioner i specialeansøgningen, som ikke aktuelt varetages, men som ønskes varetaget, herunder en præcis angivelse af tidshorisont (måned/år). Besvarelse: Vedrørende varetagelse af den højtspecialiserede funktion Behandling af kraniofaryngeom og clivustumor Implementering af højtspecialiseret funktion for transsphenoidal hypofysekirurgi og basis cranii indgreb via næsens bihuler: Internationalt har de seneste 2 årtier ført til en enestående udvikling i endonasal endoskopisk neurokirurgi og rhinologi. Udvikling i HD kameraer, kirurgiske instrumenter, navigation og kirurgisk teknik, har faciliteret endoskopiske adgange til patienter med patologiske processer på undersiden (ventralt) i kraniet. Teknikken har haft særlig betydning for hypofyseadenomer, craniopharyngeomer, anterior basis cranii meningeomer og clivustumorer, idet metoden har klare patientfordele sammenlignet med traditionelle teknikker. På Aarhus Universitetshospital foretages transsfenoidal kirurgi og udvidet skullbase kirurgi (Ventral skullbase-VSB) i samarbejde med øre-næse-hals-afdelingen, således at der deltager en neurokirurg og rhinolog ved hver operation. Dette giver mulighed for ’’4-hænder’’ i operationsfeltet, og vinkelendoskoper gør det muligt at ’’se omkring hjørner’’ og derved øge sandsynligheden for en makroradikal excision af tumorprocessen, samtidig med at patientsikkerheden øges. Der anvendes altid neuronavigation, og der findes mulighed for at bruge intraoperativ MRI, som er installeret på operationsstuen. Aarhus Universitetshospital er det eneste sted i Danmark, som har valgt denne løsning med baggrund i international (peer reviewed) litteratur. De fleste større internationale centre har i flere år anvendt metoden med baggrund i:

• Patientens sikkerhed øges og perioperativ morbiditet mindskes (inkl. patientoplevet mindre ubehag).

• Færre komplikationer, kortere indlæggelser. • Operationstid er kortere • Kan udnyttes i behandling af flere typer patologi, over et større område ved kraniebunden. • Højere resektionsgrad (end konventionelle teknikker). • Økonomisk (cost-effectiveness)

Sygdomme i dette område er sjældent forekommende og komplekse, derfor er der opbygget en tværgående funktion jf. punkt 2.4.


7

Ventral skull base (VSB) funktionen forudsætter tæt opfølgning med hensyn til evidens, anvendelsesområder, indikationer, faglighed, organisering, samt landsdækkende retningslinjer og kvalitetsopfølgning. Der er koordineret og sammenhængende patientforløb i VSB centeret, Aarhus Universitetshospital. Desuden er der et tæt tværgående samarbejde om patientforløb: ambulatorier, regionshospitaler og overgang til primærsektor. Forudsætninger og krav: VSB opretholdes året rundt, døgnet rundt, derfor er der minimum 3 speciallæger fra neurokirurgi, og 3 speciallæger fra Øre-Næse-Hals Afdelingen tilknyttet det operative team (ekskl. speciallæger under uddannelse). Kvalitet og dokumentation: Der er oprettet dokumentation af indsatsen i en Aarhus Universitetshospital klinisk database. De foreløbige resulter publiceres i Danish Medical Journal. Derudover monitoreres patientoplevet kvalitet via afdelingens kvalitetsmonitoreringsprogram ”Overordnet læring”. Aarhus Universitetshospital har landets højeste aktivitet inden for neuroendoskopi, og målet er yderligere at udvikle endoskopassisteret VSB for konstant at arbejde på at øge sikkerheden for den enkelte patient og dermed mindske morbiditet og mortalitet. Metoden er unik, fordi der undgås manipulation, spaltning af hjernelapper eller sektion af hjernesubstans. Teknikken er såvel på Aarhus Universitetshospital som internationalt i hastig udvikling, hvor nye adgange til læsioner i skullbase udvikles. Afdelingen har i 2014 ansat professor Henry Schröeder, Neurokirurgisk Afdeling Greifswald, Tyskland, som visiting professor og ekstern deltager ved MDT. Ligesom denne deltager ved specifikke operationer og træningssessioner. Aarhus Universitetshospitals intention er at udvikle et nationalt læringscenter for neuroendosktopi, og der er i 2014 afholdt det første forløb med international deltagelse.

Vedrørende varetagelse af den højtspecialiseret funktion Epilepsikirurgi Neurokirurgisk Afdeling på Aarhus Universitetshopsital har mangeårig erfaring i tæt udvælgelse af patienter til epilepsikirurgi i tæt samarbejde med Neurologisk Afdeling, som i dag ifølge specialevejledningen har udredningsfunktionen for Vest Danmark. Vedrørende den specialiserede neurologiske udredning af epilepsipatienter henvises til beskrivelse i specialeplanen for neurologi. Neurologisk Afdeling F, Aarhus Universitetshospital, har ifølge specialeplanen Vestdansk udredning. Afdelingen har siden 2002 foretaget epilepsikirurgi (vaguskirurgi). Epilepsikirurgiens kirurgiske teknikker og adgange til cerebrum adskiller sig ikke fra den igangværende tumorkirurgi på Aarhus Universitetshospital. Epilepsikirurgi kræver udover kirurgiske teknikker højtspecialiseret udredning og et velfungerende samarbejde mellem et multidisciplinært team for at selektere de patienter, der ville have gavn af indgrebet. Aarhus Universitetshospital anvender følgende metoder/teknikker i den tværdicilipære udredning:

• Multimodal imaging: MRI, PET, SPECT. • Neurofysiologisk udredning og mulighed for videoovervågning


8

• Specielle teknikker som MEG og Transcraniel Magnetic Stimulation (Nextim®) henholdsvis for at lokalisere det epileptiske fokus og elokvent cortex

• Subspecialiseret neuropsykolog til vurdering af sprog og kognition før operation De intraoperative teknikker ved Aarhus Universitetshospital inkluderer

• Cortical EEG • Intraoperativ kortlægning af elokvente områder • Intraoperativ EMG med henblik på at monitorere motorfunktion • Specialiseret anæstesi support under vågen operation og subspecialiseret neuropsykolog til

vurdering af sprog og kognition under operation • Intraooperativ MRI

Der findes mulighed for at anvende andre kirurgiske teknikker til udredning og behandling:

• Dybde elektroder • Nervus vagus stimulation

Vedrørende varetagelse af den højtspecialiseret funktion Rhizotomi til patienter med cerebral parese Rhizotomi til patienter med cerebral parese og deraf følgende svær spasticitet er et indikationsområde, som er velkendt i udlandet, og som tidligere har været udført ved de neurokirurgiske afdelinger i Danmark. Med baggrund i manglende interesse fra det neurokirurgiske speciale i Danmark er behandlingen desværre gledet ud af det neurokirurgiske område. Med baggrund i ønske fra pædiatri og neurologi vurderes det, at der er grundlag for at genindføre behandlingen i neurokirurgi. Neurokirurgisk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital samarbejder med Karolinska Universitetsygehuset Stokholm vedrørende det operative set-up (der eksisterer allerede samarbejde med den svenske afdelings professor inden det neurovaskulære sygdomme). Til funktionen vil der være tilknyttet to speciallæger, heraf en professor-overlæge og en afdelingslæge (udover specialist fra Karolinska). Funktionen skal indgå i fælles MDT med neurologi, pædiatri, ortopædkirurgi. Vedrørende varetagelse af den højtspecialiseret funktion Funktionelle pallierende indgreb ved medicinsk behandlingsfraktære smerter Neurokirurgisk Afdeling ønsker at indføre indikationerne kordotomi og myelotomi samt andre operationer på rygmarv og nerverødder for behandlingsrefraktære smerte- og funktionsforstyrrelser. Patienter i terminal cancerforløb har i nogle tilfælde medicinsk behandlingsrefraktære smerter, der effektivt kan behandles med kordotomi og myelotomi. Indikationen har tidligere været anvendt i Danmark. Med baggrund i konkrete patientbehandlingsbehov ønskes behandlingen genindført. Der har været taget kontakt til Karolinska Universitetssygehuset, Stockholm, med henblik på et formaliseret samarbejde. For funktionen vil der være tilknyttet en professor/overlæge samt en afdelingslæge. Funktionen skal indgå i MDT med afdelinger, som er relevante for patientens smerteproblemer.


9

Til funktionen tilknyttes endvidere neurokirurgisk specialsygeplejersker (forløbskoordinator) med henblik på case-management og tværdisciplinær opfølgning og deltagelse i MDT. Vedrørende varetagelse af den højtspecialiseret funktion Behandling af akustikusneurinomer Over de sidste årtier har behandlingen af akustikusneurinomer bevæget sig fra at være en ren kirurgisk behandling til at være en tværfaglig disciplin med bidrag fra neurokirurger, otologer, radiologer, neurologer, onkologer, oftalmologer, neurofysiologer og rehabilitering. Hidtil har Aarhus Universitetshospital omvisiteret patienter med akustikusneurinom til Rigshospitalet. Rigshospitalet har årligt opereret ca. 25 akustikusneurinom patienter fra Vestdanmark (opland på 2,2 mio.). Stort set alle omvisiterede patienter følger et opfølgningsprogram med kontrolskanninger og ambulante kontroller på Rigshospitalet. Neurokirurgisk behandling af akustikusneurinomer er ikke en anatomisk isoleret kirurgisk adgang til den cerebellopontine vinkel. Neurokirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital behandler allerede patienter med diverse patologier i den cerebellopontine vinkel, dog ikke akustikusneurinomer. Behandlingen forgår i et tæt samarbejde med flere samarbejdspartnere. Neurokirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, udfører aktuelt mellem 40-50 operative indgreb i den cerebellopontine vinkel hvert år. Aarhus Universitetshospital råder over alle de kompetencer og støttefunktioner, som man internationalt finder nødvendige for at sikre en velovervejet og alsidig behandling af patienter med akustikusneurinomer. • MDT-funktion: Det allerede velfungerende samarbejde mellem øre-næse-hals, onkologisk,

radiologisk, neurologisk, oftalmologisk, og neurofysiologisk afdeling (Aarhus Univiersitetshospital Skull Base Center) danner et solidt grundlag for en systematiseret MDT-funktion til vurdering af akustikusneurinom pateinterne i et stærkt tværfagligt set up. Vigtigt er også, at ikke kirurgisk behandling kan vurderes og udføres.

• Internationale samarbejdspartnere: Neurokirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshosital, har etableret et samarbejde med et udenlandsk ekspertcenter, med hvem det er muligt at afholde videokonferencer.

• National Center for Partikelterapi: Hjemhørs forhold i Aarhus føjer en moderne og internationalt anderkendt behandlingsmodalitet til Aarhus Universitetshospital behandlingsmuligheder til patienter med små eller inoperable akustikusneurinomer.

• Kirurgisk ekspertise: Neurokirurgisk Afdeling beskæftiger to fuldtidsspeciallæger, som er trænet i at operere i denne region af hjernen. En af dem er netop hjemvendt fra et formaliseret Skull Base uddannelsesprogram (fellowship) i London/UK. Ud over dette har man ansat visiting professor Henry Schroeder, Greifswald (førende indenfor endoskopisk assisteret neurokirurgi), som indgår i teamet af Skull Base kirurgere. Det stærke samarbejde med Øre-Næse-Hals afdelingen føjer ud over en tværfaglig vurdering af patienterne, den translabyrintær adgang til det kirurgiske repertoire, som Aarhus Universitetshospital kan tilbyde.

• Endoskopi: Som det førende danske center i endoskopisk neurokirurgi, kan endoskopi-assisteret operationer for akustikusneurinomer indføres og medvirke til at øge resektionsgraden, og mindske komplikationsraten (øge patientsikkerhed) med større kvalitet for patienterne.

• Neurofysiologi: Den peroperative neuromonitorering minimerer risikoen for neurale skader Der lægges stor vægt på: • En moderne og alsidig vurdering i opstillingen af behandlingstilbud til patienterne. • En høj behandlingskvalitet • Høj patientoplevet kvalitet • Nærhedsprincip


10

Forudsætninger og krav: Funktionen opretholdes året rundt og døgnet rundt. Der er altid neurokirurg og øre-næse-hals-læge fra skull base center til rådighed (med tilknytning til akustikus team tilgængelig). Kvalitet og dokumentation: Patienterne vil indgå i den nationale akustikusneurinom database. Opgørelser over resultater og outcome vil blive udført og publiceret hvert andet år. Deltagelse i tværcenter forskningsprojekter på området er en forudsætning. Fortsat udvikling i det involverede skull base team vil blive sikret gennem de allerede spydspids og internationaliseringsprojekter i Aarhus Universitetshospital. Samarbejde: Samarbejde med allerede etablerede tilbud på Rigshospitalet eventuelt i MDT form kan forslås udviklet. Alle fem ovennævnte funktioner vil blive implementeret med godkendelse af den nye specialeplan januar 2017. 2.6 Udvikling og fremtidsplaner Vejledning: Der efterspørges overvejelser over den fremadrettede udvikling af specialet i regionen/på privathospitalet med fokus på organisatoriske overvejelser, planer om nybyggeri, faglige satsningsområder og lign. Besvarelse: Der er ingen overvejelser om ændring af Neurokirurgisk Afdelings funktioner på Aarhus Universitetshospital.


11

3 Specialets hovedfunktionsniveau NB! Der skal ikke ansøges om varetagelse af hovedfunktioner indenfor specialet, men varetagelsen af hovedfunktionsniveauet ønskes beskrevet nedenfor. 3.1 Overordnet beskrivelse af den planlagte organisering af

hovedfunktionerne i specialet Vejledning: Der efterspørges bl.a. en beskrivelse af varetagelsen af hovedfunktionsniveauet i specialet, herunder på hvilke sygehusmatrikler hovedfunktionerne varetages. Besvarelse: På Aarhus Universitetshospital, Aarhus og Regionshospitalet Silkeborg varetages hovedfunktioner i ortopædkirurgi, der også er placeret i specialevejledningen for neurokirurgi i hovedfunktion, se vejledning vedrørende anbefalinger til hovedfunktionsniveau i specialevejledningen af 17.4.15. Varetagelsen omfatter bl.a. en fælles rygvisitation på begge matrikler. 3.2 Overordnet beskrivelse af opfyldelsen af anbefalinger til varetagelsen af

hovedfunktioner i specialet Vejledning: Beskrivelsen bør tage udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger i specialevejledningen. Besvarelse: De to ortopædkirurgiske afdelinger (Aarhus Universitetshospital, Aarhus og Regionshospitalet Silkeborg), der varetager hovedfunktioner, har samarbejde med neurologi, neurokirurgi og intern medicin: reumatologi. Alle fire specialer er repræsenteret på henholdsvis Aarhus Universitetshospital, mens Hospitalsenhed Midt ikke har neurokirurgi. De to afdelinger har øvrigt personale med de relevante kompetencer og erfaringer. 3.3 Andre oplysninger vedr. hovedfunktioner i specialet Vejledning: Såfremt regionen/privathospitalet har yderligere oplysninger eller bemærkninger, kan de anføres her. Besvarelse:


12

4 Specialets regionsfunktionsniveau

4.1 Kort redegørelse for varetagelsen af regionsfunktioner som regionen/det private sygehus allerede er godkendt til, og som ønskes genansøgt

Vejledning: Der efterspørges en redegørelse for, hvordan regionsfunktioner i specialevejledningen er implementeret i regionen/på det private sygehus (kun relevant hvis regionen/ det private sygehus allerede er godkendt) Besvarelse: Der er i den gældende specialevejledning ikke regionsfunktioner inden for neurokirurgi. 4.2 Beskrivelse af den planlagte organisering af regionsfunktionerne i

specialet Vejledning: Der efterspørges en beskrivelse af den overordnede organisering og varetagelse af regionsfunktionerne, herunder på hvilke sygehusmatrikler regionsfunktionerne ønskes varetaget og begrundelsen herfor, samt hvis der ansøges for flere sygehusmatrikler, hvordan de ansøgte sygehusmatrikler så vil samarbejde om varetagelsen af regionsfunktionerne. Besvarelse: Det generelle princip for placering af regionsfunktioner i Region Midtjylland er, at funktionerne fordeles ud fra en konkret afvejning af nedenstående hensyn:

• At opfylde Sundhedsstyrelsens krav til varetagelse af funktionerne, herunder sikre en tilstrækkelig volumen til at opretholde en høj kvalitet.

• At tilrettelægge hensigtsmæssige patientforløb og understøtte Region Midtjyllands akutplan samt bæredygtigheden af det enkelte akuthospital.

• At sikre Aarhus Universitetshospital også fremover udgør rammen om den specialiserede virksomhed og understøttes heri ved varetagelse af så mange regionsfunktioner som muligt.

I overensstemmelse med ovenstående søges alle regionsfunktioner til Aarhus Universitetshospital, Aarhus. Derudover søges regionsfunktionen Lumbale degenerative ryglidelser kombineret med mindre deformiteter til Regionshospitalet Silkeborg i formaliseret samarbejde med ortopædkirurgi. Disse ansøgninger er i overensstemmelse med nuværende specialevejledning, og funktionerne varetages således allerede på de pågældende matrikler. 4.3 Matrikelspecifik beskrivelse af opfyldelse af krav til varetagelsen af

regionsfunktioner i specialet Vejledning: Der efterspørges en redegørelse for, hvordan kravene i Sundhedsstyrelsens specialevejledning til varetagelse af regionsfunktioner indenfor specialet opfyldes. Redegørelsen skal ske for hver sygehusmatrikel, som planlægges at varetage regionsfunktioner. Afsnittet skal supplere og uddybe oplysningerne i excel-skemaerne, som indsendes for hver sygehusmatrikel. Alle relevante tal-data og ja/nej-besvarelser indtastes i excel-skemaet, og det


13

beskrives nedenfor, hvorledes det enkelte sygehus samlet set lever op til specialevejledningens krav til varetagelse af specialfunktioner i specialet. Hvis der i det indtastede data i excel-skemaet, er afvigelser fra specialevejledningens krav om varetagelse beskrives det desuden nedenfor. Besvarelse for Aarhus Universitetshospital, Aarhus: Neurokirurgisk Afdeling NK opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Hvad angår kravopfyldelse til funktionen fremgår denne blandt andet i fremsendte excel-ark (specialeansøgning for Neurokirurgi). Spinalteam - neurokirurgi Inden for det rygkirurgiske område samarbejdes, som tidligere anført, med rygsektoren ved Ortopædkirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital (rygvagt, Aarhus Universitetshospital) Vedrørende rygvisitation har Aarhus Universitetshospital indført fælles rygvisitation. 4 gange ugentligt visiteres alle nyankomne henvisninger til Aarhus Universitetshospital i ét fælles visitationsteam (neurokirurgi, ortopædkirurgisk rygkirurgi og reumatologi), som herefter visiteres til korrekt niveau. 2 gange ugentligt afholdes multidisciplinær tværfaglig rygkonference. Afdelingen har ansat forskningsansvarlig speciallæge, som har ansvaret for den rygkirurgiske forskning. Vedrørende regionsfunktion indgår dette ikke som sådan i rygvagten, men der eksisterer et samarbejde vedrørende funktionerne. I forbindelse med vagtsituationen udføres nødvendige rygkirurgiske indgreb døgnet rundt af enten neurokirurgisk vagthavende eller af den vestdanske rygtvagtsfunktion ved Aarhus Universitetshospital (neurokirurgisk og ortopædkirurgi). For rygkirurgien i neurokirurgi er der udover de tilknyttede rygteam, som består af 4 overlæger (incl. 1 specialeansvarlig overlæge) og 2 fasttilknyttede afdelingslæger, 5 deltilknyttede afdelingslæger. Spinalgruppen har derudover fast tværfaglig sygeplejekoordinator, som koordinerer forløb for patienter med spinale lidelser. Afdelingen udfører en betydelig del af den lumbale simple rygkirurgi som dagkirurgisk funktion og har netop opstartet samme dagkirurgiske funktion for patienter med simple cervikale forreste indgreb. Afdelingen indgår i den danske database DANESPINE og rapporterer data hertil. Udover dette indgår afdelingen i Region Midtjyllands kvalitetsudviklingsprogram – Ny styring. I dette program har afdelingen opstillet egne kvalitetsmål med henblik på at monitorere patientoplevede (objektiv) kvalitet af de rygkirurgiske indgreb, der udføres. Der anvendes neurofysiologisk assisterede operationer ved risiko for medulær skade. Der kan anvendes neuronavigation ved de indgreb, hvor patientsikkerhed kan øges.


14

Neurokirurgi, Aarhus Universitetshospital tilbyder som eneste neurokirurgiske uddannelsessted bred neurokirurgisk oplæring inden for rygtraumatologi, spinaltumorer og karmisdannelser og spinalkirurgi inden for alle dele af rygsøjlen, incl. thoracal prolapskirurgi (endoskopisk udført). Vertebro- og kyphoplastik udføres i samarbejde mellem ortopædkirurgi, Rygsektor og Neuroradiologisk Afdeling. Vedrørende infektioner i CNS: Der samarbejdes tæt med Neurologisk Afdeling og Infektionsmedicinsk Afdeling, Aarhus Univeristetshospital. Der eksisterer samarbejdsaftale og fælles flow-chart for akut behandling af meningitistilstande i de tilfælde, hvor der er behov for intensiv neuromonitorering og eventuel kirurgisk behandling enten i form af eksterne drænagesystemer og/eller i særlig udvalgte og svære tilfælde dekompressiv kraniektomi. Funktionen varetages døgnet rundt af neurokirurgisk vagthold. Vedrørende liquor dynamiske tilstande: Neurokirurgisk Afdeling NK er et førende dansk center for endoskopisk neurokirurgi. Afdelingen har betydelige ekspertise inden for CFS dynamiske sygdomme. Funktionen er tilknyttet fast en overlæge og to afdelingslæger. Derudover er tilknyttet hydrocephalus-koordinator. Der samarbejdes med professor Marianne Juhler fra Neurokirurgisk Afdeling, Rigshospitalet, som er ansat ca. 2 dage månedligt. Professor Marianne Juhler samarbejder med Hydrocephalus-teamet, Aarhus Universitetshospital både vedrørende vanskelige hydrocephalus-patienter fra Øst- og Vestdanmark, men også med henblik på opbygning af forskning og database. Det fælles team udvikler løbende nye evalueringsmetoder til gavn for patienter med vanskelige hydrocephalus-tilstande. Metoderne bruges efterfølgende både på Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalt. Som de eneste afdelinger i Danmark indopererer teamet særlige trykmålingssystemer, som betyder, at patienter med særligt vanskelige hydrocephalus-symptomer kan monitoreres udefra (som en slags holter-monitorering) og dermed hjælpe det fælles team til at afgøre, hvilken mulig behandlingsmodalitet man kan foreslå patienten. Hydrocephalus-teamet, Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet benytter – når muligheden findes – endoskopiske indgreb til behandling af hydrocephalus-tilstande. Også på dette område samarbejder de 2 afdelinger i udvikling af ny behandling. 4.4 Formaliseret samarbejde Vejledning: Såfremt funktioner i specialet søges varetaget i et formaliseret samarbejde med andre sygehusmatrikler i eller uden for regionen, bedes dette beskrevet og præciseret nærmere, herunder hvilke sygehusmatrikler, der indgår i det planlagte formaliserede samarbejde, og hvilke konkrete funktioner, det drejer sig om. Den konkrete aftale om formaliseret samarbejde kan eventuelt vedlægges, men dette er kun et krav, hvis det fremgår specifikt af ansøgningsmaterialets specialevejledning, jf. Sundhedsstyrelsens publikation ”Specialeplanlægning – begreber, principper og krav” tilgængelig fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Besvarelse: Der søges ikke om regionsfunktioner i formaliseret samarbejde inden for neurokirurgi.


15

4.5 Udefunktioner Vejledning: Såfremt der planlægges med brug af udefunktioner inden for specialet, skal dette beskrives nærmere, herunder hvilke konkrete funktioner det drejer sig om. Besvarelse: Der er ikke planlagt udefunktioner inden for specialet. 4.6 Andre oplysninger vedr. regionsfunktioner i specialet Vejledning: Såfremt regionen/privathospitalet har yderligere oplysninger eller bemærkninger som er særligt relevante for Sundhedsstyrelsens sagsbehandling, kan de anføres her. Der kan fx angives relevant dokumentation for kvalitet i varetagelsen af udvalgte regionsfunktioner, særlig forskningsaktivitet eller lign. Besvarelse:


16

5 Specialets højtspecialiserede niveau 5.1 Kort redegørelse for varetagelsen af regionsfunktioner som regionen/det

private sygehus allerede er godkendt til, og som ønskes genansøgt

Vejledning: Der efterspørges en redegørelse for, hvordan højtspecialiserede funktioner i specialevejledningen er implementeret i regionen/på det private sygehus (kun relevant hvis regionen/ det private sygehus allerede er godkendt) Besvarelse: Der er i den gældende specialevejledning tildelt højtspecialiserede funktioner på Aarhus Universitetshospital, Aarhus. De tildelte højtspecialiserede funktioner er implementeret i overensstemmelse med specialevejledningen.

5.2 Beskrivelse af den planlagte organisering af højtspecialiserede funktioner

i specialet Vejledning: Der efterspørges en beskrivelse af den overordnede organisering og varetagelse af de højtspecialiserede funktioner, herunder på hvilke sygehusmatrikler højtspecialiserede funktioner ønskes varetaget og begrundelsen herfor, samt hvis der ansøges for flere sygehusmatrikler, hvordan de ansøgte sygehusmatrikler så vil samarbejde om varetagelsen af de højtspecialiserede funktioner. Besvarelse: Den hidtidige organisering og placering af funktioner ønskes fastholdt. Der har i en årrække eksisteret et samarbejde mellem de to neurokirurgiske afdelinger på henholdsvis Aalborg Universitetshospital og Aarhus Universitetshospital. 5.3 Matrikelspecifik beskrivelse af opfyldelse af krav til varetagelsen af

højtspecialiserede funktioner i specialet Vejledning: Der efterspørges en redegørelse for, hvordan kravene i Sundhedsstyrelsens specialevejledning til varetagelse af højtspecialiserede funktioner indenfor specialet opfyldes. Redegørelsen skal ske for hver sygehusmatrikel, som planlægges at varetage højtspecialiserede funktioner. Afsnittet skal supplere og uddybe oplysningerne i excel-skemaerne, som indsendes for hver sygehusmatrikel. Alle relevante tal-data og ja/nej-besvarelser indtastes i excel-skemaet, og det beskrives nedenfor, hvorledes det enkelte sygehus samlet set lever op til specialevejledningens krav til varetagelse af specialfunktioner i specialet. Hvis der i det indtastede data i excel-skemaet, er afvigelser fra specialevejledningens krav om varetagelse beskrives det desuden nedenfor.


17

Besvarelse for Aarhus Universitetshospital, Aarhus: Hvad angår kravopfyldelse til den nuværende funktion, som udføres ved neurokirurgi, Aarhus Universitetshospital, opfyldes de af Sundhedsstyrelsen stillede krav. Hvad angår kravopfyldelse vedrørende de ansøgte funktioner, som i dag ikke udføres i neurokirurgi, Aarhus Universitetshospital, henvises til den særlige beskrivelse under pkt. 2.5 og oplysningerne under pkt. 5.6 samt patientsikkerhed og overvågning (4.6 og 5.6). Som det fremgår af pkt. 2.4 fungerer neurokirurgi, Aarhus Universitetshospital i et forgrenet netværk med samarbejde i flere specialer. Neurokirurgi, Aarhus Universitetshospital fungerer i det forgrenede netværk med patienten i centrum. Afdelingen deltager i flere tværgående centre på Aarhus Universitetshospital, ligesom der findes daglige tværgående MDT-konferencer (se pkt. 2.4). Afdelingen har udviklet en tværfaglig teamstruktur, som fungerer inden for neurokirurgi, Aarhus Universitetshospital. Ud fra denne teamstruktur udpeges medlemmer, der deltager i de tværgående (ud af afdelingen) MDT-konferencer. Afdelingens lægefaglige/tværfaglige team udgøres af: • Tumorteam

Varetager neuroonkologi inden for cerebrale områder. Samarbejder med det spinale team i den occipitocervicale overgang. Inden for Tumorteamet er der fastlagt opgaver for specifikke kirurger inden for specifikke kranielle adgange. Tildeling af patienter til de forskellige sub tumorteam foregår via 2 ugentlige multidisciplinære tumorkonferencer.

• Kranie- og vaskulært team Inden for dette område er dedikeret speciallæger, som i høj grad varetager neurokirurgisk dagligt behandlingsansvar i neurointensiv området. Derudover varetages naturligvis de kirurgiske opgaver. Afdelingen har 3 vaskulære speciallæger og 1 i oplæring.

• Funktionel neurokirurgi og neuromodulation

Inden for dette område udføres alle eksisterende neuromodulative indgreb af specialdedikerede neurokirurger, som er fordelt inden for de forskellige områder (se excel-ark). Data opsamles i henholdsvis international og national database. Det er i dette område, der ansøges om varetagelse af pallierende indgreb og rhizotomi (se pkt. 2.5).

• Pædiatrisk neurokirurgi

Kraniofaciale misdannelser behandles i multidisciplinær team. Afdelingen har haft landsdelsfunktion i mange år. Opgaven varetages fra neurokirurgisk side af 3 speciallæger (1 senior- og 1 yngre overlæge samt yderligere 1 afdelingslæge i oplæring). Børnetumorer varetages af samme team med tillæg af yderligere 1 overlæge med endoskopisk ekspertise. Når det drejer sig om spinale tumorer hos børn, samarbejdes med speciallæge fra Spinalteamet. I alle tilfælde samarbejdes der tværgående via tværgående MDT-konferencebeslutninger. I forbindelse med disse udpeges også eventuelle kirurger eller ansvarlige neuroonkologer, neuropædiatere med henblik på videre opfølgning og behandling.

• Spinalteam

Funktionen er tidligere beskrevet.


18

1. Rygkirurgi

• Der henvises til 4.3 Ortopædkirurgi Døgnet rundt opretholder Aarhus Universitetshospital (Ortopædkirurgisk rygsektion/Neurokirurgi (den vestdanske højtspecialiseret rygvagtfunktion – Sundhedsstyrelsens vejledning af 1994) følgende funktioner: • Kirurgisk behandling af columnafrakturer uden rygmarvsskade • Akut stabiliserende kirurgi ved mistænkt eller konstateret rygmarvsskade • Operationer ved columnametastaser med og uden metastatisk tværsnitssyndrom • Degenerativ cervical rygsygdom med myelopati

• Thorakale diskusprolapser

Thorakale prolapser er en højtspecialiseret funktion tilknyttet neurokirurgisk afdeling i Aarhus og København. Funktionen kræver et dedikeret neurokirurgisk behandlingsteam med høj ekspertise og adgang til thoraxkirurgi. Indgreb for thorakale prolapser udføres primært ved brug af konventionel transpedikulær adgang (bagerste adgang), som afdelingen mestrer med godt resultat. Afdelingen er i et samarbejde med dr. Cornip fra Maastricht med henblik på opstart af endoskopisk kirurgi med adgang gennem brystkasssen (forreste adgang) som operativ behandling for visse former af thorakale prolapser. De første indgreb er planlagt i 2015. Behandlingen udføres ikke endoskopisk andre steder i Danmark. Ved operation for thorakale prolapser er rygmarven udsat for en ikke ubetydelig risiko, og 5-10 % af patienterne risikerer en forværring af funktion ved en operation. Det er derfor yderst vigtigt for patientsikkerhed, at rygmarvens funktion kan monitoreres under indgrebet, at det udføres af erfarne kirurger i tværfagligt samarbejde. Operationerne bør udføres mikrokirurgisk. Funktionen udvikles i tæt samarbejde med Thoraxkirurgisk Afdeling. Neurokirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Aarhus har en robust stab med 3 dedikerede overlæger i højtspecialiseret spinal neurokirurgi samt 2 afdelingslæger med kompetencer i højtspecialiseret spinalneurokirurgi. Afdelingen har en sygeplejefaglig koordinator, der varetager patientgruppens interesser. Afdelingen har et tæt samarbejde med Neuroradiologisk Afdeling, Neurointensiv Afdeling samt Neurologisk Afdeling ved behandling af denne patientgruppe. Afdelingen råder desuden over og bruger regelmæssigt intraoperativ neurofysiologisk monitorering, neuronavigation ved rygsøjlen samt almindelig gennemlysning og anvendelse af operationsmikroskop til denne patientgruppe. Afdelingens læger holder behandlingsorienterede møder med neuroradiologisk assistance to gange ugentligt. Antal patienter forventes uændret – Neurokirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Aarhus kan udføre funktionen på landsplan. Alle opererede patienter registreres i en landsdækkende database. Afdelingen har forskningsprojekter angående denne patientgruppe.

• Degenerativ cervical rygsygdom med myelopaty Tryk på rygmarv på grund af degenerative forandringer ved nakkerygsøjle er et stigende problem med stigende populationsalder. Lidelsen kræver en hurtig diagnose og behandling


19

samt adgang til specialiseret genoptræning. Ubehandlet vil patienterne miste muskelkraft og følesans i både arme og ben samt styring over lukkemuskulatur. Ved en operation forbedres pladsforholdene i rygmarvskanalen med eller uden stivgørelse. Ved indgrebet er der risiko for forværring af neurlogiske symptomer på grund af tryk på rygmarven, intra operativ neurofysiologisk monitorering mindsker risiko for neurologiske udfald. Funktionen varetages i tæt samarbejde med Ortopædkirurgisk Afdeling samt Reumatologisk Afdeling både ved en fælles visitation samt planlægning af behandlingsforløb. Afdelingen samarbejder ydermere ved denne patientgruppe med Neurologisk Afdeling samt VCR (vest dansk center for rygmarvsskadede). Neurokirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Aarhus har en robust stab med 3 dedikerede overlæger i højtspecialiseret spinalneurokirurgi samt 2 afdelingslæger med kompetencer i højtspecialiseret spinalneurokirurgi. Afdelingen har en sygeplejefaglig koordinator, der varetager patientgruppens interesser. Afdelingen har et tæt samarbejde med Neuroradiologisk Afdeling, Neurointensiv Afdeling samt Neurologisk Afdeling ved behandling af denne patientgruppe. Afdelingens læger holder behandlingsorienterede møder med neuroradiologisk assistance to gange ugentligt. Afdelingen råder desuden over og bruger regelmæssigt intraoperativ neurofysiologisk monitorering, neuronavigation ved rygsøjlen samt almindelig gennemlysning og anvendelse af operationsmikroskop til denne patientgruppe. Alle opererede patienter registreres i en landsdækkende database.

2. Neuroonkologi

Specielt for neuroonkologien har man i Region Midtjylland organiseret videnscenter for hjernesvulster: Neuroonkologien i Region Midtjylland er organiseret omkring tre tumorklinikker: På Aarhus Universitetshospital er Tumorklinikken etableret som en del af det neuroonkologiske samarbejde mellem de neurologiske, neurokirurgiske, onkologiske og neuroradiologiske afdelinger på Aarhus Universitetshospital. På regionshospitalerne i Viborg og Holstebro er tumorklinikkerne etableret under de respektive afdelinger og ambulatorier i neurologisk regi. I Tumorklinikken på Neurokirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital afvikles patientforløbene gennem ambulant aktivitet. Lægerne på Neurokirurgisk Afdeling er teamorganiseret. Teamorganiseringen bygger på kirurgiske adgange, idet disse udgør en fællesnævner for kirurgisk morbiditet. Der afholdes tre gange om ugen tumorambulatorium med hensyn til operationsafklaring af patienter, som henvises via tumorklinikkerne. Derudover ses patienter i opfølgningsforløb for kræft i hjernen i et fælles ambulatorium, som afholdes tre gange om måneden under deltagelse af overlæge i klinisk onkologi og neurokirurgi. Patienter med godartede hjernetumorer ses inden for ventetidsgarantien af de respektive læger i specialambulatorier. På regionshospitalerne i Viborg og Holstebro fungerer neurokirurger, onkologer og neuroradiologer som medlemmer af tumorklinikkerne i Viborg og Holstebro ved at være


20

tilgængelige for råd og faglig sparring for den neurologiske speciallæge via telefon og ved MDT-konferencer. Tumorklinikkerne varetager udredning, behandling og opfølgning af alle primære hjernesvulster: Tumorklinikkerne fokuserer på 3 opgaver: 1. Sikre at udredningen, behandling samt opfølgning af alle primære hjernesvulster i Region

Midtjylland foregår efter gældende nationale og regionale retningslinjer samt efter bedste evidens. Hjernekræft udredes, behandles og følges op via et nationalt pakke- samt opfølgningsforløb.

2. Det neuroonkologisk MDT-team i Region Midtjylland sikrer samarbejdende tumorklinikker, som samtidig leverer et ensartet og evidensbaseret tilbud til patienter med primære hjernesvulster.

3. Tumorklinikkerne foretager en løbende og livslang behovsvurdering i henhold til Sundhedsstyrelsens og Region Midtjyllands retningslinjer for rehabilitation og palliation for patienter med kræft.

Faglig satsningsområde neuroonkologi: Høj patientsikkerhed kombineret med sikker fjernelse af såvel lavgrad som højgrad gliomer. Udover anvendelse af sædvanlige præoperative og Peroperative teknikker har Aarhus Universitetshospital indført intraoperativt MR-scanning, som betjenes af afdelingens subspecialiserede tumorkirurger. Dette har bl.a. betydet en tiltagende sikker og effektiv tumorfjernelse. Se nedenstående indikator IV. Konceptet omkring patientsikker og ekstensiv Gliom kirurgi er foregået i et samarbejde mellem afdelinger placeret i Hoved-Hjerte Centret på Aarhus Universitetshospital (neuroradiologi, neuroanæsesti, klinisk nuklearmedicin) samt Dansk Neuroforskningscenter. Patienter får foretaget avancerede MR teknikker samt funktionelle PET scanninger med hensyn til fremstilling af hjernens funktioner, som integreres i navigationsudstyr intraoperativt for at nedsætte risikoen for neurologisk skade under operationen og for samtidig at sikre en effektiv fjernelse af hjernesvulsten. Det ønskes at fortsætte denne udvikling gennem udbygning af dette koncept omkring præ-og intraoperativ Brain Mapping, som vil gøre operationerne endnu mere sikre og effektive. Dette ønskes opnået bl.a. gennem nTMS teknik. Navigeret TMS (nTMS) er baseret på transkraniel magnetstimulation, som er en velkendt teknologi, der siden 1980’erne har været anvendt til non-invasiv neuromodulation, og som behandling af flere lidelser. Metoden er ganske ufarlig og anvender en fokuseret elektromagnetisk impuls til at stimulere overfladiske hjerneområder med stor præcision. Derved er det eksempelvis muligt nøjagtigt at lokalisere hjerneområder med betydning for den individuelle patients bevægeevne og talefunktion. Motorisk kortlægning opnås ved placering af elektroder på udvalgte hudområder. Tilsvarende kortlægges sprogområder i hjernen. Informationen fra nTMS proceduren vil herefter indgå i den præoperative klargøring gennem integration med avanceret MR og PET teknik (MRI-DTI og funktionel PET), samt intraoperativt neuronavigationsudstyr (Stealth) og intraoperativ MR (Polestar) samt neurofysiologisk monitorering gennem direkte hjernestimulation. Teknologien tilfører betydelig forbedring af effektivitet og patientsikkerhed i forbindelse med kirurgisk fjernelse af hjernetumorer. Metoden gør det muligt at opnå mere komplet fjernelse af kræftsvulsten, samtidigt med at vigtige funktioner såsom taleevne og bevægefunktion kan bevares med større sikkerhed. Dernæst giver teknologien et konkret grundlag for vurdering af


21

risiko for påført hjerneskade under operation og er dermed særdeles betydningsfuld i forbindelse med rådgivning af patienter før operation. Forslaget vil gøre det muligt at tilbyde danske patienter i Region Midtjylland behandlingskvalitet på højde med de bedste internationale centre. Andre indikationer for nTMS med relevans for neuroonkologi: Teknikken er ligeledes begyndt at blive anvendt til indtegning af strålefelter hos særligt komplekse patienter, herunder børn hvor risikoområder og eloquente hjernebaner forsøges skånet i forbindelse med stereotaktiske bestråling herunder sikkert også anvendelig for patienter, som modtager Proton bestråling på DCPT på Aarhus Universitetshospital. Det forventes, baseret på internationale data, at ovennævnte teknikker vil kunne reducere behovet for vågen kraniotomier væsentligt, idet vågenteknikken ikke er anvendelig på langt de fleste patienter grundet patient compliance (patientudmatning, angst, smerter mm.).

Hjernestamme Inden for området difuse hjernestammetumorer (diffus pontin gliøs tumor – DPGT) har Neurokirurgisk Afdeling allerede ekspertise i biopsering fra disse vanskelige tilgængelige tumorer. Sammen med Pædiatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital søger Aarhus Universitetshospital optagelse i international center studie. Dette ses især som en tilknytning til Dansk Partikel Center.

3. Vaskulær neurokirurgi Det Vaskulære team er organiseret ved 3 speciallæger samt 1 i oplæring og varetager behandlingen i tæt samarbejde med interventionsneurologerne på Neuroradiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital. Som en del af Dansk Stroke Center agerer teamet i tæt samarbejde med; Interventionsneuroradiologer, vaskulære neurologer, neuroanæstesiologer. Dertil samarbejdes med internationale neurovaskulære centre på universitetsklinikken Charité, Berlin og Universitetshospitalet i Helsinki. Det vaskulære team mødes ved MDT-konference 2 gange om ugen, hvor både akutte problemstillinger og kontrolforløb efter operation drøftes. Teamet råder over moderne (state-of-the-art) udstyr, inkl. mulighederne for peroperativ fluorescens agiografi samt udstyr til mikrokirurgisk optræning af de involverede neurokirurger. Den neurokirurgiske vaskulære behandling foretages udelukkende på Aarhus Universitetshospital, NBG. Ca. 100 patienter behandles for bristede anurismer med coil/stent og clips, af disse vil ca. 30 – 40 patienter blive behandlet med åben kirurgi og clips. Dertil behandles et antal ikke bristede aneurismer, ca. 50 om året. Af disse vil ca. 20 – 30 patienter blive behandlet med åben kirurgi. Et mindre antal patienter behandles for AVM (ca. 10) og arterio-venøse fistler (ca. 10) både intrakranielt og i spinalkanalen. Teamet varetager desuden revaskulariserings procedurer i tæt samarbejde med Neurologisk Afdeling og udenlandske centre, der forestår den kirurgiske behandling.


22

Der forventes at antallet af patienter vil være moderat og let stigende, begrundet i den øgede ekspertise og indikation. En klinisk database er under udarbejdelse og forventes fuld implementeret i efteråret 2015.

4. Neuromodulation

Behandling af bevægeforstyrrelser og kroniske smertetilstande med dyb hjernestimulation (Deep Brain Stimulation – DBS) Neurokirurgisk Afdeling NK indførte, som den første afdeling i landet, dyb hjernestimulation for bevægeforstyrrelser i 1996. Dette i tæt samarbejde med Neurologisk Afdeling F, Aarhus Universitetshospital. Siden indførelsen i 1996 er behandlingen blevet yderligere udbygget med nye indikationer, bl.a. for dystonier. Fra neurokirurgisk side er der tilknyttede to overlæger og en 1. reservelæge under oplæring i funktionen. Fra neurologisk side er der tilknyttet to overlæger og en neurofysiolog. Endvidere støttes funktionen af en specialsygeplejerske i bevægeforstyrrelser med fuldtidsfunktion inden for dette område. Det årlige operationstal er 20-25 patienter pr. år. Der er i alt opereret mere end 300 patienter på indikationerne Parkinson, essentiel tremor og dystoni. Operationsteknikkerne understøttes af microrecording med elektrofysiologi samt stereotaksi image-guided med både MR- og CT-modaliteter. Der er tilknyttet et professorat til funktionen til professor og overlæge Karen Østergaard og Institut for Klinisk Medicin under Aarhus Universitet har netop forlænget professoratet i yderligere 5 år. Professor Karen Østergaard leder forskningen inden for dyb hjernestimulation for bevægeforstyrrelser ved Aarhus Universitetshospital. Dette i samarbejde med overlægerne Niels Sunde og Bo Bergholt. Dyb hjernestimulation for kronisk smerte er en ny indikation for patienter med behandlingsrefraktære smertetilstande. Indikationsområdet dækker centrale og perifere neurogene smerter. Der opereres kun få patienter. Til dato er der opereret 3 patienter i Danmark. Området varetages af professor Jens Christian H. Sørensen, som har 10 års erfaring med dyb hjernestimulation for bevægeforstyrrelser. Området støtter op omkring funktion 25, funktionel procedure for kroniske smertetilstande og skal ses i sammenhæng med denne. Området støttes af et forskningsprojekt i samarbejde med Stanford Universitetet. Det forventes, at indikationen vil udvikle sig 5-10 patienter pr. år. Rent teknisk operativt er behandlingen kirurgisk set sidestillet med dyb hjernestimulation for bevægeforstyrrelser, som afdelingen har erfaring med siden 1996.

Funktionelle procedurer ved spasticitet og kroniske smertetilstande. Funktionelle procedurer for spasticitet foregår i tæt samarbejde med neurologi og anæstesiologi. Anlæggelse af intratekal terapi med Baklofen i form af Baklofenpumper og dertilhørende katetre udføres således i samarbejde med neurologi og anæstesiologi, som en dagkirurgisk funktion. Der opereres i snit 30-40 patienter pr. år på indikationen. Til funktionen er der tilknyttet fire overlæger i neurokirurgi med specialfunktion inden for området samt to


23

overlæger på neurologi og to overlæger ved dagkirurgisk center med speciale i både generel anæstesi og lokal bedøvelse i forbindelse med de nødvendige indgreb under funktionen. Inden for organisationen planlægges der i tillæg, som anført under 24, ablative indgreb med overskæring af nerverod ved spasticitet, bl.a. også ved rygmarvsskade og dissemineret sklerose. Denne del vil blive udført af de tilsvarende kompetencer, som er beskrevne under 24. Til funktionen er der yderligere tilknyttet en ambulant funktion ved Neurologisk Afdeling, der varetager præoperativ og postoperativ opfølgning af patienter med indopererede intratekale Baklofenpumper. Til funktionen er der tilsynsfunktion fra neurokirurgiske speciallæger, og endvidere beredskab ved infektioner og funktionssvigt af systemerne. Bagstrengsstimulation for medicinsk behandlingsresistente kroniske smerter varetages på højtspecialiseret niveau på Aarhus Universitetshospital i et dagligt samarbejde mellem Neurologisk Afdeling og Anæstesiologisk Afdeling ved de dertil knyttede overlæger med subspecialisering inden for området. En yngre læge er oplært i funktionen og yderligere en yngre læge planlægges oplært i løbet af 2016. Til funktionen er der tilknyttet en specialsygeplejerske på fuld tid med ambulant funktion samt assistance til operationer og patientkontakt og opfølgning samt databaseregistrering. Alle patienter behandlet med bagstrengsstimulation er registrerede i en fælles national database for funktionen. Databasen er aktuelt en forskningsdatabase og varetages af lægerne ved Neurokirurgisk Afdeling NK ved Aarhus Universitetshospital. Forambulant og løbende efterambulant opfølgning af patienterne er en nødvendig del, idet neuromodulationsbehandling kræver efterjustering af neuromodulationssystemet og fortsat justering i forhold til udvikling i patientens smertesyndrom, herunder reduktion i medicinsk behandling. Operationer for trigeminusneuralgi og hemifacielle spasmer inkl.perkutane procedurer (100 pt) Patienter med komplekse ansigtssmerter, herunder trigeminusneuralgi, drøftes på multidisciplinære teamkonferencer under Dansk Center for Ansigtssmerter med deltagelse af neurologer, øre-næse-halslæger, tandfysiurger, kæbekirurger og Center for funktionelle lidelser samt neurokirurger og neuroradiologer. Hermed sikres bedste og bredeste vurdering af specialister med særviden på de enkelte områder. Og herved styrkes indikation og bedst mulig udvælgelse af patienter til kirurgisk behandling af disse tilstande, hvis den medicinske behandling kommer til kort. Neurokirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, varetager den kirurgiske behandling for trigeminusneuralgi og hemifasciale spasmer. 2 speciallæger, forestår disse indgreb. Aktuelt er der ca. 30-40 kirurgiske cases per år. Dels foretages mikrovaskulær dekompression af n.trigeminus og n.fascialis, hvis det er en kollision mellem et blodkar og nerven, som er årsag til generne. Dette foregår via en retrosigmoid adgang gennem en lille kraniotomi eller kraniektomi. Der opereres under mikroskop. Som den eneste afdeling i landet opereres også endoskopiassisteret. Dvs. at der laves en åben, men lille, adgang, men at man ved at indføre endoskop får mulighed for excellent indblik og belysning, hvorved nerven kan inspiceres fra alle vinkler og ikke kun udefra som ved det lineære sysnfelt (180 grader) under mikroskop alene. Der placeres et lille stykke teflon i clivage mellem arterie og nerven for at isolere nerven, så den ikke irriteres af pulsationen i arterien.


24

Herudover tilbyder vi en ablationsbehandling i form af en perkutan termokoagulation ved trigeminusneuralgi, i tilfælde hvor der ikke er tale om en neurovaskulær kollision som årsag til smerterne. Her placeres gennemlysningsvejledt en elektrode via kinden op til foramen ovale, hvor trigeminusnerven passerer kraniebunden. Der stimuleres med en svag strøm hos den vågne patient for at sikre, at kanyleplaceringen svarer til de nervefibre, der associerer til det område i ansigtet, hvor der er symptomer. Når dette er verificeret udføres termokoagulation via samme kanyle. Dette foregår under en halvdags indlæggelse. Patienterne følges op i fællesskab med den neurologiske smerteklinik, der forestår den videre medicinske behandling og udtrapning heraf. Der er telefonisk follow up i neurokirurgisk regi, hvor patienter og resultater registreres i en database.

5. Neurokirurgi på børn Kraniofacielle område Neurokirurgisk Afdeling har som en del af det Kraniofaciale Team adgang til højtspecialiseret neuroradiologiske undersøgelser, både med og uden anæstesiledsagelse. Der er umiddelbar adgang til højtspecialiseret børneanæstesiologisk og neuroanæstesiologisk assistance. Der er til afdelingen knyttet en højtspecialiseret intensivafdeling med døgnbemanding af både neurokirurgisk og anæstesiologisk læge. Der er tilknyttet 3 fastansatte neurokirurgiske overlæger til teamet. Der er mulighed for at få kraniofacial assistance døgnet rundt. Det kraniofaciale team modtager patienter fra Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark. Der har i tidens løb været enkelte patienter fra Region Sjælland. I 2014 blev der opereret 25 patienter med kraniosynostoser. I det kraniofaciale ambulatorium, der er fæstet i Neurokirurgisk Afdeling blev der i 2014 set > 75 patienter. Det forventes på baggrund af tidligere års ”aktiviteter” at disse patienttal er nogenlunde konstante. Neurokirurgisk Afdeling har et tæt samarbejde med Center for Sjældne Sygdomme, der er en del af Børneafdelingen på Aarhus Universitetshospital, Skejby. Der er pt 2 læger tilknyttet det Kraniofaciale team ved Aarhus Universitetshospital, som varetager den pædiatriske udredning af patienterne, og som også har en hovedfunktion i de efterfølgende postoperative kontroller, hvor der lægges vægt på psykomotorisk udviklingsmønster og opsporing af eventuelle udviklede nye symptomer eller udredning af mistanker om anden organinvolvering i eventuelle komplekse kraniofaciale lidelser. Børnetumor kirurgi Det pædiatriske neuroonkologiske team ved Aarhus Universitetshospital er multidisciplinært i et tæt samarbejde med afdelingerne for pædiatrisk onkologi, radioterapi, neuroradiologi, neuropatologi og anæstesiologi. Teamet har møder 1 gang om ugen, hvor både akutte problemstillinger og kontrolforløb efter operation, strålebehandling og kemoterapi gennemdrøftes. I teammøderne deltager en børnelæge fra Aalborg Sygehus, hvis der skal diskuteres problemstillinger om hjernetumorbørn fra Region Nordjylland. Alle børn, der henvises med hjernetumor, modtages akut eller subakut og undersøges af en speciallæge i neurokirurgi med subspeciale i børneneurokirurgi.


25

Om nødvendigt foretages operation akut eller subakut, men i øvrigt stiles mod, at der lægges en undersøgelses- og behandlingsplan ved ovennævnte Multi-Disciplinære Teamkonference, hvori der deltager børneneurokirurg, pædatrisk onkolog, stråleterapeut og neroradiolog med speciale i børneneuroradiologi. Neurokirurgisk Afdeling har adgang til højtspecialiseret neuroradiologiske undersøgelser, både med og uden anæstesiledsagelse. Der er umiddelbar, daglig og akut adgang til højtspecialiseret børneanæstesiologisk og neuroanæstesiologisk assistance. Der er til afdelingen knyttet en højtspecialiseret intensivafdeling med døgnbemanding af både neurokirugisk og anæstesiologisk læge. Der er tilknyttet 2 fastansatte neurokirurgiske overlæger til teamet. Der er mulighed for at få børneneuroonkologisk assistance døgnet rundt. Det børneneuroonkologiske team modtager patienter fra Region Nordjylland, Region Midtjylland og enkelte fra Region Syddanmark. I 2012, 2013 og 2014 blev der opereret 71 børn (24 pr år) med hjernetumorer. Det forventes på baggrund af tidligere års aktivitet, at denne aktivitet er nogenlunde konstant. Da der ved Aarhus Universitetshospital, Skejby åbnes et center for protonbestråling, kan antallet af børnetumorer, der ønskes behandlet i Aarhus Universitetshospital, tænkes at stige. Børn med behov for strålebehandling henvises til Protonbestråling i MD Andersson, Housston USA. Alle børn med hjernetumorer indberettes til en nordisk og international cancerdatabase. Koordinatoren for dette er en sygeplejerske, der er tilknyttet Børneafdelingen ved Aarhus Universitetshospital, Skejby. Afdelingen deltager jævnligt i forskningsprojekter, der bl.a. ledes af SIOP. I forbindelse med udarbejdelse af behandlingsplaner og operative indgreb har Neurokirurgisk Afdeling rutinemæssigt sørget for de primære orlovsansøgninger til forældrene og i fald, der ikke skal gives postoperativ onkologisk behandling også kontakter til lokale børneafdelinger, øjenlæger etc. og eventuelle hjælpemiddelansøgninger. Afdelingen har direkte og hurtig kontakt til Hammel Neurocenter i tilfælde af, at postoperativ neurorehabilitering er nødvendig.

Myelomeningocele og andre medfødte spinale misdannelser Skønsmæssigt opereres omkring 12-15 børn årligt for spinale lidelser på Neurokirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital. Det er hovedsageligt børn med medfødte misdannelser i rygsøjle og nervevæv f.eks myelomeningcele (rygmarvsbrok) og følge lidelser (lipomer, tethered cord osv). Neurokirurgisk Afdeling varetager også behandling af børn med skader i rygmarv og rygsøjle samt svulster både godartede og andre. De operative indgreb foretages af speciallæger i neurokirurgi med flere års erfaring inden for det spinale område. Det er 2 af afdelingens specialister, der foretager operationerne samt vurdering af børnene. Afdelingen har en sygeplejefaglig koordinator, der varetager patientgruppens interesser. Afdelingen har et tæt samarbejde med Neuroradiologisk Afdeling, Neurointensiv Afdeling samt et aktivt samarbejde med VCR (Vestdansk Center for Rygmarvsskadede) til specialiseret genoptræning hvis nødvendigt.


26

Kirurgi af børn med misdannelser i rygsøjle og nervevæv kræver et dedikeret team, og på Neurokirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital er der et velfungerende team med: Børneafdelingen, Onkologisk afdeling, Neuroradiologisk Afdeling, Anæstesiafdeling, Urologisk Afdeling (pelvic floor unit), Ortopædkirurgisk Afdeling, Obstetrisk Afdeling, Fosterdiagnositsk Afdeling og VCR. Samarbejdet foregår både ved forberedelser samt efterfølgende kontroller og forløb efter det operative indgreb. Afdelingen har via Onkologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital kontakter i Houston Texas til vurdering af komplicerede onkologiske forløb af børn. Der arbejdes aktivt på at etablere et murstensløst center til at afvikle nogle af disse forløb (medfødte misdannelser) så smidigt og sikkert som muligt for de implicerede. Således forventes der i fremtiden at være fælles ambulatorium med andre specialer. Afdelingen råder over og bruger regelmæssigt intraoperativ neurofysiologisk monitorering, neuronavigation ved rygsøjlen samt almindelig gennemlysning og anvendelse af operationsmikroskop til denne patientgruppe.

6. Neurotraumatologi Columna fractur Funktionen varetages i tæt samarbejde med ortopædkirurgisk rygsektor. De to afdelinger har fællesvagtlag til at udfylde funktionen på et højtspecialiseret plan. Behandlingen kræver hurtig udredning og ofte operativ behandling samt et struktureret genoptræningsforløb. Patienterne har ofte behov for hurtig intervention til at bevare førlighed og fælles vagtlag med speciallæger i spinalkirurgi i vagt har muliggjort hurtig og kompetent behandling af denne patientgruppe. Alle patienter med neurologiske udfald efter trauma er placerede i neurokirurgisk regi, mens den operative del kan foregå i ortopædisk eller neurokirurgisk regi efter behov. Ved det akutte forløb følges de amerikanske guidelines med aktiv behandling på intensiv afdeling den første uge med henblik på at forbedre den skadede rygmarvs blodgennemstrømning. Der er fra første dag samarbejde med VCR (Vestdansk Center for Rygmarvsskadede) til at optimere genoptræning efter skaden. Afdelingens læger deltager i forskningsprojekter, der vedrører denne patientgruppe både nationale og internationale. Neurokirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Aarhus har en robust stab med 3 dedikerede overlæger i spinal neurokirurgi samt 2 afdelingslæger med kompetencer i højtspecialiseret spinalneurokirurgi. Afdelingen har en sygeplejefaglig koordinator, der varetager patientgruppens interesser. Afdelingen har et tæt samarbejde med Neuroradiologisk Afdeling, Neurointensiv Afdeling samt et aktivt samarbejde med VCR (Vestdansk Center for Rygmarvsskadede) til specialiseret genoptræning hvis nødvendigt. Afdelingen råder over og bruger regelmæssigt intraoperativ neurofysiologisk monitorering, neuronavigation ved rygsøjlen samt almindelig gennemlysning og anvendelse af operationsmikroskop til denne patientgruppe. Kranietraumatologi Se 2.2. Akutte hovedskader behandles i samarbejde med Traumecentrets øvrige afdelinger (ved behov) og indlægges i Neurointensivt Afsnit. Her varetages den faglige behandling af Kranieteamet (tværfagligt).


27

I Kranieteamet indgår 3 speciallæger, heraf 1 overlæge som samtidig er funktionsleder på Neurointensivt Afsnit. Teamet har ansvaret for de faglige retningslinjer og ansvaret for at data til Dansk Neuro Traume Database. I det daglige arbejde på Neurointensivt Afsnit befinder sig fra kl. 08:00 – 16:00 fast speciallæge med henblik på stuegang, herunder deltagelse i MDT, samtale med pårørende og akutte neurokirurgiske tilkald til Neurointensivt Afsnit. Neurokirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital har i mange år indtaget en fremtrædende position i udviklingen af dansk neurotraumatologi (gennem formandskab i Dansk Neuro Traume Udvalg). Derudover har afdelingen siden 1998 haft formandskabet i Skandinavisk Neuro Traume Komité. I neurointensivområdet benyttes moderne neuromonitoreringsprincipper, intrakraniel trykmåling, intrakraniel ilt; tensionsmåling, transkraniel doopler (udføres på daglig basis af specialteam af sygeplejersker og intensiv/neurokirurgiske speciallæger). I udvalgte tilfælde foretages mikrodialyse.

7. Kirurgi ved syringomyeli og Arnold-Chiari malformation Neurokirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital har igennem en årrække i samarbejde mellem Hydrocephalusteamet/det endoskopiske team og spinalteamet haft en særlig interesse for denne vanskelige patientgruppe. Den neurokirurgiske behandlingsgruppe samarbejder naturligvis tæt med neuropædiatrien, neuroradiologien og neurofysiologien. Gruppen har (sammen med neurokirurgi, Rigshospitalet) udviklet en særlig operationsmetode for patienter med Arnold-Chiari, hvor man foretager occipitocervikal dekompression med særlig opretning og fiksation af C1-buen og dannelse af en kunstig cisterna magna. Dette har betydet, et særligt godt resultat for de patienter, der indtil nu er behandlet. Metoden udvikles fortsat, men kræver et tæt samarbejde både præoperativt og peroperativt mellem de involverede kirurger såvel som sikring af patient ved hjælp af peroperativ neurofysiologi. Opfølgning af patienter med syringomyeli sker i et fælles team, hvor opfølgning retter sig i mod at finde årsagen til den CSF-dynamiske årsag til syringomyelien. Sædvanligvis lokaliseret omkring den occipitocervikale overgang med mindre det drejer sig om post traumatiske tilstande. I gruppen indgår 2 specialoverlæger henholdsvis fra Hydrocephalus- og spinalteam samt 1 afdelingslæge i oplæring.

5.4 Formaliseret samarbejde Vejledning: Såfremt funktioner i specialet søges varetaget i et formaliseret samarbejde med andre sygehusmatrikler i eller uden for regionen, bedes dette beskrevet og præciseret nærmere, herunder hvilke sygehusmatrikler, der indgår i det planlagte formaliserede samarbejde, og hvilke konkrete funktioner, det drejer sig om. Den konkrete aftale om formaliseret samarbejde kan eventuelt vedlægges, men dette er kun et krav, hvis det fremgår specifikt af ansøgningsmaterialets specialevejledning, jf. Sundhedsstyrelsens publikation ”Specialeplanlægning – begreber, principper og krav” tilgængelig fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside.


28

Besvarelse: Der søges ikke om højtspecialiserede funktioner i formaliseret samarbejde inden for neurokirurgi. 5.5 Udefunktioner Vejledning: Såfremt der planlægges med brug af udefunktioner inden for specialet, skal dette beskrives nærmere, herunder hvilke konkrete funktioner det drejer sig om. Besvarelse: Der er ikke planlagt udefunktioner inden for specialet. 5.6 Andre oplysninger vedr. højtspecialiserede funktioner i specialet Vejledning: Såfremt regionen/privathospitalet har yderligere oplysninger eller bemærkninger som er særligt relevante for Sundhedsstyrelsens sagsbehandling, kan de anføres her. Der kan fx angives relevant dokumentation for kvalitet i varetagelsen af udvalgte højtspecialiserede funktioner, særlig forskningsaktivitet eller lign. Besvarelse: Specielt for neuroonkologien har man i Region Midtjylland organiseret videnscenter for hjernesvulster: Neuroonkologien i Region Midtjylland er organiseret omkring tre tumorklinikker: På Aarhus Universiteteshospital er tumorklinikken etableret som en del af det neuroonkologiske samarbejde mellem de neurologiske, neurokirurgiske, onkologiske og neuroradiologiske afdelinger på Aarhus Universitetshospital. På Regionshospitalerne i Viborg og Holstebro er tumorklinikkerne etableret under de respektive afdelinger og ambulatorier i neurologisk regi. I tumorklinikken på Aarhus Universitetshospitals neurokirurgiske afdeling afvikles patientforløbene gennem ambulant aktivitet: Lægerne på neurokirurgisk afdeling er teamorganiseret. Temaorganiseringen bygger på kirurgiske adgange, idet disse udgør en fællesnævner for kirurgisk morbiditet. Der afholdes tre gange om ugen tumorambulatorium med hensyn til operationsafklaring af patienter, som henvises via tumorklinikkerne. Derudover ses patienter i opfølgningsforløb for kræft i hjernen i et fælles ambulatorium, som afholdes tre gange om måneden under deltagelse af overlæge i klinisk onkologi og neurokirurgi. Patienter med godartede hjernetumorer ses inden for ventetidsgarantien af de respektive læger i specialambulatorier. På Regionshospitalerne i Viborg og Holstebro fungerer neurokirurger, onkologer og neuroradiologer som medlemmer af tumorklinikkerne i Viborg og Holstebro ved at være tilgængelige for råd og faglig sparring for den neurologiske speciallæge via telefon og ved MDT-konferencer.


29

Tumorklinikkerne varetager udredning, behandling og opfølgning af alle primære hjernesvulster: Tumorklinikkerne fokuserer på 3 opgaver:

4. Sikre at udredningen, behandling samt opfølgning af alle primære hjernesvulster i Region Midtjylland foregår efter gældende nationale og regionale retningslinjer samt efter bedste evidens. Hjernekræft udredes, behandles og følges op via et nationalt pakke- samt opfølgningsforløb.

5. Det neuroonkologisk MDT-team i Region Midtjylland sikrer samarbejdende tumorklinikker, som samtidig leverer et ensartet og evidensbaseret tilbud til patienter med primære hjernesvulster.

6. Tumorklinikkerne foretager en løbende og livslang behovsvurdering i henhold til Sundhedsstyrelsens og Region Midtjyllands retningslinjer for rehabilitation og palliation for patienter med kræft.

Fagligt satsningsområde neuroonkologi: Høj patientsikkerhed kombineret med sikker fjernelse af såvel lavgrad som højgrad gliomer. Udover anvendelse af sædvanlige præoperative og Peroperative teknikker har Aarhus Universitetshospital indført intraoperativt MR scanning, som betjenes af afdelingens subspecialiserede tumorkirurger. Dette har bl.a. betydet en tiltagende sikker og effektiv tumorfjernesle. Se nedenstående indikator IV. Konceptet omkring patientsikker og ekstensiv Gliom kirurgi er foregået i et samarbejde mellem afdelinger placeret i Hoved-Hjerte Centret på Aarhus Universitetshospital (neuroradiologi, neuroanæsesti, klinisk nuklearmedicin) samt Dansk Neuroforskningscenter. Patienter får foretaget avancerede MR teknikker samt funktionelle PET scanninger med hensyn til fremstilling af hjernens funktioner, som integreres i navigationsudstyr intraoperativt for at nedsætte risikoen for neurologisk skade under operationen og for samtidig at sikre en effektiv fjernelse af hjernesvulsten. Vi ønsker at fortsætte denne udvikling gennem udbygning af dette koncept omkring præ-og intraoperativ Brain Mapping, som vil gøre operationerne endnu mere sikre og effektive. Dette ønsker vi at opnå bl.a. gennem nTMS teknik: Navigeret TMS (nTMS) er baseret på transkraniel magnetstimulation, som er en velkendt teknologi, der siden 1980’erne har været anvendt til non-invasiv neuromodulation, og som behandling af flere lidelser. Metoden er ganske ufarlig og anvender en fokuseret elektromagnetisk impuls til at stimulere overfladiske hjerneområder med stor præcision. Derved er det eksempelvis muligt nøjagtigt at lokalisere hjerneområder med betydning for den individuelle patients bevægeevne og talefunktion. Motorisk kortlægning opnås ved placering af elektroder på udvalgte hudområder. Tilsvarende kortlægges sprogområder i hjernen. Informationen fra nTMS proceduren vil herefter indgå i den præoperative klargøring gennem integration med avanceret MR og PET teknik (MRI-DTI og funktionel PET), samt intraoperativt neuronavigationsudstyr (Stealth) og intraoperativ MR (Polestar) samt neurofysiologisk monitorering gennem direkte hjernestimulation. Teknologien tilfører betydelig forbedring af effektivitet og patientsikkerhed i forbindelse med kirurgisk fjernelse af hjernetumorer. Metoden gør det muligt at opnå mere komplet fjernelse af kræftsvulsten, samtidigt med at vigtige funktioner såsom taleevne og bevægefunktion kan bevares med større sikkerhed. Dernæst giver teknologien et konkret grundlag for vurdering af risiko for påført hjerneskade under operation og er dermed særdeles betydningsfuld i forbindelse med rådgivning af patienter før operation. Forslaget vil gøre det muligt at tilbyde danske patienter i Region Midtjylland behandlingskvalitet på højde med de bedste internationale centre. Andre indikationer for nTMS med relevans for neuroonkologi: Teknikken er ligeledes begyndt at blive anvendt til indtegning af strålefelter hos særligt komplekse patienter, herunder børn hvor risikoområder og eloquente hjernebaner forsøges skånet i forbindelse med stereotaktiske bestråling,


30

herunder sikkert også anvendelig for patienter, som modtager Proton bestråling på DCPT på Aarhus Universitetshospital. Det forventes, baseret på internationale data, at ovennævnte teknikker vil kunne reducere behovet for vågen kraniotomier væsentligt, idet vågen teknikken ikke er anvendelig på langt de fleste patienter grundet patient compliance (patientudmatning, angst, smerter mm.).

Inden for området difuse hjernestammetumorer (diffus pontin gliøs tumor – DPGT) har neurokirurgisk afdeling allerede ekspertise i biopsering fra disse vanskelige tilgælgelige tumorer. Sammen med pædiatrisk afdeling Aarhus Universitetshospital søger Aarhus Universitetshospital optagelse i international center studie. Dette ses især som en tilknytning til Dansk Partikel Center. Patientsikkerhed og overvågning Udover at afdelingen indberetter til de kørende nationale kliniske databaser, har afdelingen også udviklet egne kvalitetsdatabaser inden for smertebehandling og skullbase kirurgi. I øjeblikket er en vaskulær database med tilknytning til DAP-databasen ved at blive udviklet for subarachnoidal blødningsområdet. Afdelingen har desuden siden 2014 arbejdet på at udvikle et nyt læringskoncept (”overordnet læring”) med baggrund i den direkte patientoplevede kvalitet. Data fra patienterstatningssager, patientombudssager, serviceklager, UTH data, afdelingens egne sikkerheds- og kvalitetsovervågninger er udviklet i en tværgående kvalitetsdatabase. Den overordnede læring kan derved udnyttes effektivt med baggrund i tværgående trends, som identificeres i den ovenstående database. Afdelingen justerer således løbende organisatorisk og faglig kvalitet ud fra den patientoplevede kvalitet. Afdelingen deltager som én ud af 5 afdelinger i Region Midtjyllands projekt ”Ny styring”. I forbindelse med dette projekt har afdelingen indført kvalitetsmål for tumor og spinal området. Data monitoreres løbende af Region Midtjylland samt på center- og afdelingsniveau.

specialeansøgning for neurokirurgi - region midtjylland · tværgående organisation til...

Documents