BURMA I SKOLEBurmesiske unge drømmer om at gøre skolen færdig og få en uddannelse. Du kan hjælpe dem med at gøre deres drømme til virkelighed.

Vær med i Spejderhjælpsugen 17. – 25. september 2011!

Se filmen online

I skovene i den nordøstlige del af Burma vokser unge op i små landsbyer uden rindende vand, asfalterede veje og adgang til computere. Skolen ved de aldrig, hvornår de har, for deres landsbyer er hver dag i fare for at blive brændt ned af det burmesiske styres soldater eller oprørsbevægelser i området. Når landsbyerne bliver angrebet, flygter indbyggerne ud i skovene med deres familier – og hver gang vender de tilbage til ingenting. Sammen hjælpes de burmesiske familier ad med at genopbygge skolen og landsbyens huse.

For unge i Burma er skolegang derfor en luksus. Noget, man kan drømme om, men som man ikke altid har mulighed for at få. Fordi skolen er blevet brændt ned, fordi der ikke er nogen lærere, eller fordi familien har brug for, at alle hjælper til i marken.

På den anden side venter fremtiden

I sommeren 2011 mødte vi seks unge burmesere på grænsen mellem Burma og Thailand. Sikkerheden var på det tids-punkt ikke god nok til, at vi kunne rejse ind i Burma. I stedet brugte de seks unge burmesere to dage på at vandre fra deres landsbyer gennem skoven til floden. Her sejlede de over på den anden side til Thai-land, hvor de blev samlet op og kørt til

Mae Sariang, hvor vi tilbragte en uge sam-men med dem.

I dette magasin kan du møde de tre drenge og tre piger, der rejste ud for at mødes med os, og som alle håber at kunne gøre deres skole færdig snart. Du kan høre om deres drømme, om deres liv i skovene, om skolen og om de vittigheder, de fortæller hinan-

den i skolen. Mange af fortællingerne kan du se som små korte film ved at klikke på billederne i magasinet.

Når du klikker på dette ikon kommer du over på www.burmaiskole.com, hvor du kan læse mere om Burma og Spejder-hjælpsugen.

God fornøjelse!

Idéer til hvordan I tjener penge i Spejderhjælpsugen.

Lær Burmas unge at kende

Burmesiske vittigheder Vi ved aldrig, hvornår vi må flygte ud i skoven

Skolematerialerne rejser langt for at komme til Burma

”Vi ved aldrig, hvornår vi må flygte ud i skoven”

For de børn og unge, der vokser op i Karenstaten i det nordøstlige Burma, er truslen om et angreb fra regeringens soldater eller oprørs-bevægelsen en del af hverdagen. Næsten alle børn og unge har på et tidspunkt oplevet at flygte ud i skovene. Med sig har de kun de allermest nødvendige ting som tæpper og ris. Nogle gange kan de vende tilbage til deres landsby da-gen efter, andre gange går der flere

uger og indimellem sker det, at soldaterne bruger landsbyen som base. Det betyder, at landsbyens indbyggere må finde sig et andet sted at bo.

I filmen fortæller Naw Dah Gay Wah om dengang hun måtte flygte ud i skoven med sin familie.

”Jeg lagde en hvid papirsblomst på graven.”Naw Dah Gay Wah var ikke hjemme, da hendes mor døde. Hun var i skole, og det tager 1½ dag at vandre den lange vej hjem til landsbyen. Hør Naw Dag Gay Wah fortælle om sin mors død og om den blomst, hun endelig fik mulighed for at lægge på sin mors grav.

På shoppetur på markedet i Mae Sariang, Thailand

Hvad køber de unge med hjem til Burma?

Lørdag er markedsdag i Mae Sariang. Vi fulgte med, da Naw Dah Gay Wah og hendes veninde tog på marked for at shoppe. Tror du, Naw Dah Gay Wah og hendes veninde købte:

1) Skåle, en køkkenkniv og krydderier2) Hårbøjler, tøjbøjler og tandpasta3) Undertøj, strømper og en paraply

Quiz

Se filmen online

Det er næsten 100 år siden, at kare-nerne, der er en af de største mino-ritetsgrupper i Burma, første gang forsøgte at etablere en selvstændig stat på grænsen til Thailand. Karenfolket har boet i grænselandet mellem de to lande længe før der overhovedet var en formel grænse. I regnskovene i Nord-Thailand lever karenerne stadig og på den anden side af floden, der udgør grænsen til Burma ligger et område, der hedder Karenstaten. I den nordlige del af Karenstaten har befolkningen formået at bevare en form for selvsty-re, på trods af det burmesiske militær-regime, der har holdt det burmesiske

folk i et jerngreb siden militærkuppet i snart 50 år.

Burmesiske flygtningeI dag lever der over 3 mio. karenere i Karenstaten. Ud af de godt 47. mio. burmesere udgør karenerne et min-dretal. På den anden side af grænsen, i Thailand, bor omkring 125.000 bur-mesiske flygtninge i midlertidige lejre. Derudover er der ca. 2 millioner illegale migrantarbejdere fra Burma i Thailand.

Karenerne er flygtet fra de burmesiske militær, der jævnligt angriber og bræn-der landsbyer ned i Karenstaten. De

Vi bliver forfulgt i vores eget land

KACHININDIEN

BANGLADESH

TIBETTIBET

CHIN

SAGAING

KINA

MAGWE

MANDALAY

SHAN

ARAKAN

IRRAWADDY

RANGOON

PEGUKAREN

KARENNI

MON

TENASSERIM

THAILAND

LAOS

Myitkyina

Lashio

Kengtung

Taunhhyi

Sagaing

Mandalay

Haka

Sittwe Magwe

Tougoo

Pegu

Rangoon

Bassein

Moulmein

Tavoy

Mergui

Kawthaung

Pa’anThaton

Loikaw

Andamanhavet

At karenerne har haft en form for selvstyre i Burma i næsten 100 år, er ikke det samme, som de selv kan bestemme. De burmesiske regime holder Karenstaten i stramme tøjle og patruljerer jævnligt i området langs grænsen til Thailand, hvor de uden tøven brænder landsbyer ned og fordriver karenerne fra deres hjem

første lejre i Thailand blev etableret for 30 år siden, og de karener, der krydser grænsen til Thailand lever uden formelle identifika-tionspapirer, som giver dem mulighed for at arbejde og bo uden for lejrene i Thailand, eller som giver dem mulighed for at vende tilbage til Burma. Derudover lever karenerne også i regnskovene op mod grænsen til Burma, hvor de fleste lever af rotationsland-brug, hvor de fælder et stykke skov og dyrker afgrøder, imens de tidligere års marker ligger brak og vokser til med skov igen.

Børnene er vokset op med diktaturDe børn, der bor i Karenstaten, er vokset op under militærstyret. De fleste familier er bønder, og de lever en nøjsom tilværelse i små landsbyer, der ligger spredt ud over selvstyreområdet. Det er de færreste familier, der har adgang til elektricitet og rindende vand. De lever i bambushytter med et interimistisk køkken, hvor ma-den laves over bål. Hytterne er simpelt indrettet med få møbler og senge, der består af flettede måtter, der hver aften rulles ud på gulvet, så mænd og kvinder kan sove hver for sig.

Skolerne er fattigeSkolerne i Karenstaten har lige som i resten af Burma i mange år været nedprioriteret. Det burmesiske styre bruger kun en

forsvindende lille del af sit nationale budget på uddannelse, og i Karenstaten har uddannelsessystemet været yderligere udsultet, fordi selvstyrets eget undervisningsministerium kun har meget få ressourcer til rådighed. Det har betydet, at lærernes løn har været meget lav, hvis de har fået nogen overhovedet, og derfor har der været stor udskiftning blandt lærerne, som ofte har været nødt til at finde sig et alternativt arbejde for at få en indkomst og forsørge familien.

Vi bliver forfulgt i vores eget land (fortsat fra forrige side).

Læs mere om Burmas historie

Skolepakkerne skal ud på en lang rejse, inden de når ud til de burmesiske børn. En lokalorganisation følger materialerne fra de forlader kontoret i Thailand og til fods bæres i rygsække ud til landsbyerne på den anden side af grænsen.

Karen Teachers Working Group (KTWG) er lokal organisation, der arbejder for at give børnene i Karenstaten en uddannelse og samtidig sikrer dygtige lærer til skolerne. Hvert år fordeler de sko-lepakker med notesbøger, blyanter og viskelæder til Karenstatens

ca. 65.000 børn, ligesom de skaffer midler til at aflønne områdets godt 3.700 lærere, fordi deres erfaring er, at en fast løn er med til at fastholde lærerne. Hvert år får lærerne desuden en undervis-ningspakke med bl.a. bøger, kridt og blyanter.

Undervisningspakker og skolepakker sejles hvert år over floden fra Thailand til Karenstaten. Herefter går en gruppe lokale frivil-lige til fods over bjergene med materialerne på ryggen. I centrale landsbyer mødes lærere fra de øvrige landsbyer for at få udle-veret deres undervisningspakke og skolepakker til deres elever, som de bærer tilbage til deres landsbyer. Også lønnen fordeles på samme måde en gang om året, hvor lærerne registreres og skri-ver under på, at de har modtaget et års løn fra KTWG.

Så meget hjælper pengeneEt års læreløn koster 800 kr., mens undervisningspakken til lærerne med bl.a. kridt og undervisningsbøger koster 160 kr. om året. Skolepakken med en notesbog, en blyant, en kuglepen og et viskelæder til børnene koster 16 kr. om året per barn. Vi håber, at vi i fællesskab kan samle 300.000 kr. ind ved årets Spejderhjælp, nok til at finansiere skolepakker til børnene og undervisnings-pakker og løn til lærerne i Karenstaten i et år.

Først skal vi med bil, så skal vi med båd

Se skolematerialernes rejse til burmesiske landsbyer

Det grinede vi meget af den sommer…Uanset, hvor vi kommer fra, så er der altid noget at grine af. Vi bad de seks unge burmesere fortælle en vittighed hver.

De prøvede at lade være med at grine, mens de fortalte deres jokes til kameraet, men det var faktisk svært…

Klik her for at høre flere jokes fra Burma,

og se filmene online

Hvornår flytter danske unge hjemmefra?

Hver dag stillede vi nye spørgsmål til Thee Than Paa, Naw Paw Lah Htoo og de andre om, hvordan det er at være ung i Burma. Den sidste dag fik de lov til at stille spørgsmål til jer? Hør spørgsmålene og send os dit svar, så sender vi dem videre til Burma. Vi har hørt om Danmark,

har du hørt om Burma?Klik og se filmene online

Inviter til burmesisk bålmiddag

På grænsen til Thailand lever burmeserne i små landsbyer i skovene. Husene er bygget af bambus, og der er hverken strøm eller rindende vand. Al mad laves over bål, og til hvert måltid serveres der enten ris eller nudler. Også om morgenen. De fleste familier har en lille nyttehave, hvor de blandt andet dyrker kål og krydderurter som koriander. I små skåle ved siden af maden serveres ristede hvidløg og ekstra chili. Fiskesauce bruges til at salte maden med.

Inviter din spejdergruppe på burmesisk middag med kyllinge-nudelsuppe, som I kan lave sammen over bålet. Mens I venter

på, at suppen koger, kan I spille kinball, der er en slags volleyball med fødderne. Se opskrift på kyllinge-nudelsuppe og en beskrivelse af, hvor-dan I spiller kinball.

Gå for Burma

Når de skolematerialer, I tjener penge til, skal rundt til skolerne i Burma, sker det til fods. Med materialerne pakket i rygsække og kurve vandrer frivillige fra skoleprojektet gennem skovene ud til landsbyerne, hvor børnene venter.

Arrangerer jeres eget hike eller vandretur for at samle penge ind til projektet. Få lokale virksomheder til at sponsorere jeres tur med enten et større engangsbeløb på 500 eller 1000 kr. eller med fx 100 kr. for hver kilometer, I går. Husk, at fortælle lo-kalavisen om jeres hike/vandretur. De vil sikkert gerne fortælle om turen – og om dem, der har sponsoreret jer.

Inspirer andre spejdere og fortæl, hvordan I tjener penge til Burma.

Tekst: Suzette Frovin, Film: Kim Viggo Nielsen, Foto: Suzette Frovin, Kim Viggo Nielsen og Karen Teachers Working Group, Layout: malenehald.dkUdgivet af Spejderhjælpen. Tekst må gengives med tydelig kildeangivelse. Copyright © 2011 Spejderhjælpen. All rights reserved

Aktiviteter