sportsfan · nr.68 · marts 2012

sportsfan

0 0 0 6 8

9 771604 975001 >

marts 2012 · BK 01.03.12 > 05.04.12 · Pris 59,95

0 0 0 6 8

9 771604 975001 >

Zlatan

Marts 2012 Danmarks ultimative sportsmagasin

GARETHBALE Sætter bål i Tottenhams mesterskabsdrømme

GULDMIRAKLETI SERBIENAldrig er et mesterskab kommet i hus, som det skete for Danmarkved EM-slutrunden

IBRAHIMovIcI Sverige er Zlatannationalhelt. I Danmark deler han vandene, han er enten elsket eller hadet.

+ Rasmus Lauge Schmidt z Judo, Japan og jetlag z Cheerleaders z

Bilanmeldelser z Maria Sharapova z Superliga - vinterens vigtigste transfers

EKSTREMLøBMaratondistancen er

allemandseje – nu er det distancer på 160 og 560 km

i nogle af de mest barske egne af verden,

der trækker

GUARDIoLASHæR INDTAGER EURopA

Fc Barcelonas virtuose teknikere gør modstandernerundtossede og vinder hver dag nye tilhængere

GET INSPIRED. BE PART OF IT.

REDKEN.DK

NOW EVEN COOLERRedken For Men’s nye Invigorating System hjælper med at styrke og stimulere hovedbunden med en forbedret kølende effekt og en forfriskende ny duft.

NEW MINT-FUSEDHAIRCARENY FAVORABEL PRISSHAMPOO 170 KR.CONDITIONER 190 KR.

All rights reserved

. 2011

46 Zlatan I Sverige er Zlatan Ibrahimovic

nationalhelt. I Danmark deler den verdensberømte

fodboldspiller vandene. Han er enten elsket eller

hadet. Svenskeren er en fabelagtig

afslutter, oplægger og tekniker, men fandens

temperamentsfuld. Den gik ikke i Barcelona, hvor

Zlatan hurtigt faldt i unåde hos Josep Guardiola. Nu

er han tilbage i italiensk fodbold, i Milan, hvor et iltert

temperament ikke er ukendt og nærmest et must.

58 Superligaen lå nærmest stille i

transfervinduet i januar. Det virker som alle er

ekstremt forsigtige, og investeringer i holdene er på

frysepunktet. Læs om de vigtigste til- og afgange.

ADvENTURE SpoRT60 JuDO Sportsfan rejste helt om på den anden

side af jorden for at få ømme muskler, masser af blå

mærker og bøjede ribben.

64 eKStreMlØB Indtil for få år siden var

maratondistancen den ultimative udfordring for langt

de fleste motionsløbere. Sådan er det ikke i dag. De

42 km er blevet noget nær allemandseje – og de mest

ambitiøse og eventyrlystne løbere har derfor skiftet til

såkaldte ekstremløb. De foregår i distancer på både

160 og 560 km i nogle af de mest barske egne af

verden og på alle kontinenter.

FASTE SIDER54 MÅnDenS talent raSMuS lauge

56 BilanMelDelSe peugeOt 3008

BAGUDE74 KrOp Og DuFt

78 Maria SHarapOVa

80 One tO WatCH SpOrt

82 One tO WatCH FODBOlD

8 KOrt OM SpOrt

10 KOrt OM SpOrt

14 KrOp Og SunDHeD

16 CHeerleaDerS

18 KOrt OM SpOrt

28 MÅneDenS BilO leXuS

HÅNDBoLD

20 gulDMiraKlet i SerBienAldrig er et mesterskab kommet i hus, som det skete

for Danmark ved EM-slutrunden. Danmark var helt

nede i sækken, og den var næsten snøret til, men i de

magiske slutsekunder mod Makedonien startede en

sejrsstime, der sendte Danmark helt til tops.

FoDBoLD30 garetH FranK Bale er en veritabel

supermand. Han kan gøre forwardens arbejde,

selv om det langt fra er i de rum, han naturligt hører

hjemme. Han er hurtig som en gazelle ude på fløjen,

og alligevel trives han på det seneste strålende i rollen

som en, der trækker ind i banen og breder offensiven

ud derfra. Drible kan han også, og oven i det hele

virker han ydmyg og ægte begejstret. Bale har sat bål i

Tottenhams mesterskabsdrømme.

36 FC BarCelOnaS VirtuOSe teKniKere gør modstanderne rundtossede og

vinder hver dag nye tilhængere over hele verden. På et

bagtæppe af nationalistisk ideologi har det catalanske

storhold de seneste år sat nye standarder for æstetisk

fodbold.

administrerende direktør

/ ansvarshavende

Jørgen Brinks

[email protected]

Tlf. 31 78 60 02

livsstil, mode &

produktansvarlig

Lotte Lund

[email protected]

Tlf. 31 77 60 02

art director

Martin Andersen, 18k.dk

[email protected]

Tlf. 27 22 33 00

Motorsport

Redaktør: Peter Nygaard

Lotte Lund

Fodbold

Redaktion: Svend Bertil Frandsen,

Karsten Krogh.

Cykling og tennis

Redaktion: Svend Bertil Frandsen,

Karsten krogh.

Skribenter

Andreas Kraul, Tom Carstensen,

Jonas Nyrup, Patrick Wong,

Michael Søvsø, Jens Lund og

Asker Hedegaard Boye

Korrektur

Susanne Andersen

illustration

Martin Andersen

tryk

Trykcentret

Distribution

Bladkompagniet

udgiver

SPORTSFAN Aps

Hovedvejen 155

4320 Lejre

[email protected]

Tlf. (+45) 70226002

Fax (+45) 46497040

annoncer

Tlf. 31 78 60 02

abonnement

Få 3 numre af Sportsfan for

2 numres pris. Kun 120 kr.

Skriv til [email protected].

Abonnement skal opsiges skriftligt

til [email protected]

www.sportsfanplus.dk

Alle henvendelser i redaktionelle spørgsmål bedes stilet skriftligt til redaktionen, der intet ansvar påtager sig for manuskripter, fotografier og lign., som indsendes uopfordret. De i magasinet nævnte priser er vejledende, og redaktionen påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl. Artikler, billeder eller annoncer må ikke eftertrykkes uden skriftlig tilladelse fra SPORTSFAN Aps.

indhold

20

28

62

6 sportsfan

Upfront Kort om sport

Matchfixing skal bekæMPes Med alle MidlerMatchfixing er et stadigt stigende problem inden for eli-

tesport. Historier om arrangerede resultater, bestikkelse

og aftalt spil i sportsgrene så forskellige som badmin-

ton, cykling og fodbold er efterhånden hverdagsstof i

sportsmedierne. Danmarks Idræts Forbunds og Team

Danmarks Aktivkomite tager stærkest muligt afstand fra

matchfixing, da det er en fundamental trussel mod sporten,

der underminerer udøvernes troværdighed. En effektiv

bekæmpelse af matchfixing er derfor nødvendig på alle

niveauer. Formand for Aktivkomiteen og OL-guldvinder

Victor Feddersen udtaler derfor: ”Matchfixing er på lige

fod med dopingmisbrug en meget voldsom trussel mod

sporten og det, den står for. Stærke sanktioner bør indføres,

mens myndighederne i større udstrækning må komme på

banen og forfølge pengebagmændene inden for rammerne

af straffelovens bedrageribestemmelser”.

En effektiv og fair bekæmpelse indebærer, at regler

og konsekvenser ved matchfixing skal være krystalklare.

Aktivkomiteen mener, at problemet kalder på en nultole-

rance-politik.

Fænomenet har nået et omfang, der kalder på en samlet

global indsats. På samme måde som verdens regeringer

og sportens organisationer satte global dopingbekæm-

pelse i system indenfor rammerne af WADA, er det tid til

at etablere en lignende institution, der bekæmper match-

fixing. Fænomenet synes at nærme sig et ukontrollerbart

niveau, som kan medføre uoprettelig skade for elitesportens

grundprincipper.

eftertragtet Milan-stjerne vil bliveEn af verdens bedste forsvarsspillere ser ud til at blive i

italienske Milan. Den brasilianske forsvarsstyrmand, Thiago

Silva, ligger højt på ønskelisten hos mange af Europas

topklubber. Silva er sat i forbindelse med klubber som

Manchester United, Barcelona og Real Madrid. Den nu, 27

årige eftertragtede spiller kan meget vel slutte sin karriere

på San Siro. Og hvorfor skifte fra en storklub, der er på vej

til at vinde det italienske mesterskab for 19. gang og har 7

Champions League-triumfer på cv’et? Der er trods alt ikke

mange klubber, der er støre end AC Milan.

8 sportsfan

www.garmin.com/wintertraining

Forerunner® 210 HR Forerunner® 610 HR

Forerunner® 910XT HR

garmin.dk

Udenfor er det mørkt og koldt – indenfor er sofaen varm og rar. Men husker du dit nytårsforsæt om at komme i form? Garmin Forerunner® er din bedste træningsmakker: Motiverer dig, inspirerer dig og viser dig, at du gør det lidt bedre på hver eneste tur. I morgen er dagen allerede blevet en smule længere – og din tid på ruten en smule kortere.

RekoRden I daG eRMotIvatIonen I MoRGen

Samsung Galaxy W giver dig adgang til de bedste fodbold- apps og hele dit netværk med blot en berøring. Kom tættere på den sport, du elsker og del dine oplevelser med Samsung Galaxy W.

more than a Game more than a phone

Følg Bendtner og eriksen på samsungmobil.dk


Upfront Kort om sport

“Kasper Klochs bog er med afstand den bedste, samlede fremstilling af fænomener og klubber på dansk fra det land, hvor den smukkeste fodbold i verden spilles i disse år”

♥ ♥ ♥ ♥ - ERIK JENSEN, POLITIKEN

”Fyldt med solid viden og fakta. En af de bedste sportsbøger i længere tid. Ganske enkelt fremragende læsning”zzzzzz SPORTSFAN

Futbolmania – spansk Fodbold i sol og skyggeHistorien om spansk fodbold på godt og ondtaf Kasper KlochForlaget Belgrano. 235 sider, 249,95 (vejl.)

Køb bogen påsportsfanplus.dkfor kun kr. 175,-+ porto

et forår uden skader, takOB mangler en målsluger i angrebet inden forårssæsonen skydes i

gang den 10. marts. Der er sagt farvel til Peter Utaka, som er solgt

til kinesiske Dalian Aerbin, og lejespilleren Djiby Fall, som belgiske

Lokeren slog kløerne i. De to kommer til at efterlade et gabende hul

i OB’s angreb.

Hvis Morten Skoubo eller 20-årige Rasmus Falk løber ind i en skade

i starten af forårssæsonen, vil fynboernes træner, Henrik Clausen,

stå med alvorlige problemer. Rasmus Falk kæmper i skrivende stund

med efterveerne af en virussygdom, så ham skal de stribede ikke

forvente bliver kampklar til de første vigtige kampe.

Andreas Johansson kan være på vej hjem til Sverige og Djurgår-

den, så reelt er der kun to, der med nød kan fungere som angribere:

Bashkim Kadrii og Rurik Gislason. Der bliver bedt til de højere magter

om en karantæne- og skadefri forårssæson i OB.

saMikhedira Real Madrid-stjernen Sami

Khedira har hænderne fulde

efter at have lavet er scoring,

som kan få selv Ronaldo til at

klappe i hænderne af aner-

kendelse, nemlig den tyske

model Lena Gercke. Parret

pryder forsiden af den tyske

udgave af mandemagasinet GQ. Skulle man komme med lidt kritik af

forsidebilledet, er det måske placeringen af Khediras hænder...

10 sportsfan

Samsung Galaxy W giver dig adgang til de bedste fodbold- apps og hele dit netværk med blot en berøring. Kom tættere på den sport, du elsker og del dine oplevelser med Samsung Galaxy W.

more than a Game more than a phone



the fastest bootjust got a brain

prove you’re fastCompete on the pitch and measure your speed. Then share yourstats online and compare with other players. Think you’re fast? Leave zero doubt with adizero f50 powered by miCoach.

adidas.com/football

© 2

011

adid

as A

G. a

dida

s, th

e 3-

Bar

s lo

go a

nd th

e 3-

Stri

pes

mar

k ar

e re

gist

ered

trad

emar

ks o

f the

adi

das

Gro

up.

Alt for mange motionister presser kroppen til det yderste for at opnå hurtige resultater med masser af irriterende skader til følge. SPORTSFAN giver dig svaret på, hvordan du strukturerer din træning rigtigt og dermed undgår overbelastninger. Af Svend Bertil Frandsen

I månederne efter nytår bliver befolkningen generelt bom-

barderet med information om, hvordan man kan slanke sig,

lancere en sundere livsstil, dyrke mere motion, optage nye

spisevaner, etc. Det får i mange tilfælde folk til at kaste sig

hovedløst ud i et omfattende motionsregime, som desværre

ofte resulterer i mange følgeskader.

Hvis du motionerer 30-60 minutter om dagen, er det

som hovedregel rigeligt. Har du ikke dyrket motion i lang

tid, skal du passe på ikke at starte for hårdt ud. Begynder du med at

løbe 60 minutter hver dag uden at være vant til at løbe, risikerer du let

at få overbelastningsskader.

øG TRæNINGSMæNGDEN LANGSoMT oG GRADvISTNår du starter op på et træningsprogram, vil du hurtigt opleve, at du

kan forbedre dig meget hurtigt. Du forbedrer din kondition, og du øger

din muskelstyrke på kort tid. Det giver et ekstra kick til din motivation,

og lysten til at træne stiger og stiger. Men her skal du passe på. For

samtidig med, at du forbedrer din kondition og øger din muskelstyrke,

tager det længere tid for sener og knogler at opnå samme fremgang.

Det betyder, at du f.eks. kan løbe meget hurtigere og længere end dine

sener og knogler kan holde til. Derfor skal du passe meget på med at

øge belastningen i din træning. Det skal foregå meget gradvist, hvis du

fra starten er forholdsvis uøvet. Ellers opstår skaderne let, og de tvinger

dig ofte til helt at stoppe med at motionere i den tid, skaden skal hele.

En passivitet, du kun kommer i dårligere form af, og samtidig taber du

den motivation, som du ellers nød så godt af i starten.

Har du overbelastet dine sener og ledbånd, giver det sig til udtryk

som smerte i og omkring de overbelastede led. Ofte tager det halve til

hele år at få dem helt væk. Med den rette behandling og træning kan det

dog ofte lade sig gøre på 3-4 måneder, påstår sundhedseksperterne!

Begynder du med at løbe 60 minutter hver dag uden at være vant til

at løbe, risikerer du let at få overbelastningsskader. Akillessenebe-

tændelse, skinnebensbetændelse, løber- og springerknæ samt skul-

derproblemer er nogle af de mest almindelige overbelastningsskader,

der typisk opstår som følge af for hurtig progression i din træning En

god tommelfingerregel siger, at du ikke bør øge træningsmængden

med mere end 10 % pr. uge. Hav derfor tålmodighed og vær meget

varsom med ikke at foretage for store spring i hverken mængde, tid

eller intensitet.

Høj BELASTNING AF SENER oG LEDLøb på asfalt sætter generelt en meget høj belastning på sener og

led. - At være løber på asfalt kan sammenlignes med en slagteriar-

bejder. Det er den samme bevægelse og den samme belastning. Det

er isolerede muskler, der arbejder, siger Jacob Nordholt Hansen, der

er idrætsfysioterapeut og ultraløber. Han peger i stedet på, at trailløb

kan være et rigtig godt alternativ, der mindsker risikoen ved skader. -

Risikoen for overbelastningsskader mindskes under trailløb, da man

belaster flere led, sener og muskler, og træningen bliver mere alsidig.

Man får styrket balancen, smidigheden og styrken i sin overkrop. Det er

simpelthen sundere at løbe på et blødere underlag i et varieret terræn,

siger Nordholdt Hansen på trailrun.dk.

Ernæringseksperten og træningsfysiologen Martin Kreutzer fastslår

over for SPORTSFAN, at variation i træningen er uhyre vigtig i forsøget

på at komme skaderne til livs. Dette inkluderer en veksling mellem

forskellige træningsformer og variation i tid og intensitet fra træningspas

til træningspas. - Kroppens muskler tilpasser sig hurtigt til den form for

træning, som de er vant til at blive udsat for. For at undgå det, bør du

variere træningen. Hvis du laver den samme type træning hver gang,

slider du specielt på enkelte muskelgrupper, og det kan føre til skader.

Derfor er det vigtigt, at du kaster noget variation ind i træningen for at

få hele kroppen arbejdet igennem. Derigennem forebygger du også,

at din træning bliver for monoton, og du opretholder din motivation til

at fortsætte træningen, siger Kreutzer således.

vAND oG cyKLING ET GoDT ALTERNATIv TIL LøBEt godt fif til at undgå skader kan desuden være ved at træne mere

i vand. Træning i vand er skånsom, men effektiv. Opdriften i vandet

Upfront Krop & sundhed

sådan undgårdu skader

14 sportsfan

måder at undgå overbelastningsskaderTommelfingerregelHvis du motionerer 30-60 minutter om dagen, er det som hovedregel rigeligt. Øg ikke træningsmængden med mere end 10 % pr. uge

VariationVeksel mellem forskellige træningsformer og variation i tid og intensitet

Lyt til din krop Føler du dig træt og uoplagt, eller er du øm i dine muskler, så tag en fridag fra din træning

Alternative motionsformer:

Vandtræning i vand er skånsom, men effektiv, fordi opdriften i vandet gør, at ens kropsvægt mindskes, så leddene belastes meget mindre

Cyklingen af fordelene ved cykling i forhold til løb er, at den fysiske belasting gennem cyklens mekanik er mere skånsom for muskler, sener og led - mere som ved svømning

Statistikgodt 1,5 mio. danskere skønnes at dyrke motionregelmæssigt. Hver anden af disse får statistisk énmotionsskade i løbet af et år.

gør, at ens kropsvægt mindskes, så leddene belastes meget mindre.

Men træningen er alligevel god styrketræning, på grund af vandets

jævne og bløde modstand. Vand kan fungere som en meget effektiv

træningsform for mange mennesker. For her kan man med et minimum

af risiko kaste sig ud i en træningsdisciplin, der øger kondien, forbedrer

balancen og smidiggør led og muskler. Der er masser af trænings-

forme til den, der ønsker at variere sin træning med øvelser i vand.

Vandaerobic, vandgymnastik, aquajogging, aquafitness, aquapunkt

og aquazumba er alle sammen forskellige træningsformer, der på hver

sin måde øger muskelstyrken og konditionen med mindre risiko for

skader. Ligegyldig om du allerede har fået en skade, løbetræner meget

(med ekstra belastning på sener og led), har svage led, er gravid eller

er overvægtig, er motion i vand et fremragende tilbud om at optimere

balance, kondition og muskelstyrke.

Et andet sundt alternativ til løb kan være at få gang i cyklen. Under-

søgelser har vist, at når vi cykler, trænes kredsløbet (hjerte-/lungesy-

stemet), og den samme muskulatur i benene, som når vi løber. Men

en forskel er, at musklerne bruges lidt anderledes. En af fordelene ved

cykling i forhold til løb er, at den fysiske belasting gennem cyklens

mekanik er mere skånsom for muskler, sener og led - mere som ved

svømning. At cykle til arbejdet kan give en god motionseffekt, men

effekten af at cykle vil nødvendigvis adskille sig lidt fra den, du får ved

at løbe. Eksperterne siger generelt, at du skal cykle i lidt længere tid,

end du løber, for at opnå den samme træningseffekt. Løber du 40

minutter, skal du måske cykle én time. Og husk, at hvis du vælger at

bruge cyklen som motionsalternativ, er det vigtigt, at du indstiller cyklen

rigtigt, så den passer præcis til dine mål for ikke at sætte unødvendige

belastninger på ryg, knæ og lår. Desuden er det vigtigt, at du vælger

den rigtige kadence. Alt for mange mennesker kører i høje gear, der

sætter knæene under et unødvendigt pres.

I øvrigt er det vigtigt, at du altid lytter til din krop og bruger din sunde

fornuft. Hvis du en dag f.eks. føler dig træt og uoplagt, eller er du mere

øm i dine muskler, end du plejer at være, så tag en træningsfridag med

god samvittighed, og gem kræfterne til næste træning! n

mest almindelige overbelastningsskader• Skinnebensbetændelse• Akillessenebetændelse• Knæskader• Ustabilitet i hofte- og bækkenregionen• Løber- og springerknæ• Skulderproblemer

sportsfan 15

De nykårede Super Bowl mestre, New York Giants,

har som et af de få hold i NFL besluttet ikke at have

cheerleaders til at sætte stemningen ekstra i vejret. Den

kontroversielle beslutning har måske gavnet træningen

og øget spillernes fokus på spillet, når man ikke har

de smukke kvindelige atleter til at øve deres show på

sidelinjen. Men initiativet har skuffet mange fans.

New York Giants, der søndag den 5. februar fratog New England

Patrioterne chancen for at få hævn efter det dramatiske nederlag i

Super Bowl finalen i 2008, mener, at de smukke kvinder stjæler billedet

fra holdets sande stjerner og dramaet på grønsværen. Den forklaring

køber de mange fans dog ikke. For fansene er det ikke et spørgsmål

om, at de hellere vil se de hotte cheerleaders i frække kostumer frem

for Eli Manning og Victor Crus, det er to forskellige ting, hvor det ene

ikke bør udelukke det andet, mener mange Giants fans.

For fansene er det cool cash, der ligger til grund for ledelsens

beslutning, for at sælge flere drikkevarer og mere mad i pauserne.

Fansene mener, at ledelsen ønsker at suge så mange penge ud af

publikums lommer, som det er muligt, og har derfor frataget fansene

cheerleadernes underholdning i pausen. Om det er sandheden, skal

vi på Sportsfans redaktion ikke forholde os til. Til alle Giants fans viser

Sportsfan, at der er mange gode grunde til at følge deres hold på

udebane, for gudskelov har de fleste NFL klubber stadig cheerleaders

på kampprogrammet. n

Cheerleaderser blevet forbudt hos de nykåredesuper bowl mestre, new york giants. ledelsen mener, de tager fokus fra spillet

16 sportsfan

I USA er cheerleaders til sportsarrangementer en stolt tradition, som er blevet en inkarneret del af amerikansk sportskultur. Der er lavet mange film og tv-serier om cheerleaders. Den mest kendte i Danmark er ”Bring it on” med Kirsten Dunst i hovedrollen.

Hurtigere, smartere og tyndere Hyldet af en usædvanlig enig presse

Følg Bendtner og Eriksen på samsungmobil.dk

morE tHan a gamE morE tHan a pHonE

2011LLææ sseerprriiseenn

BBeeddstte smmmarrtpphhoonnee

BEDST I TEST

BEDST I TEST FEB

2012

FEB

2012

BEDST I TEST

FEB

2012

BEDST I TEST

FEB

2012

Upfront Konkurrence

sPis sundt- det kan der gå sPort iFor første gang i Danmark kan du nu spise morgenmadsflakes lavet af en af de sundeste

kornsorter af alle: havre. AXA Havre Flakes er gyldne og sprøde flager af 100 % nordisk havre,

som mætter og giver mere energi. En god nyhed til dig, der ønsker at spise sundere og finde

ekstra styrke – selv i en travl hverdag.

En skål med kold mælk, en håndfuld AXA Havre Flakes samt lidt blåbær vil uden tvivl give

dig ekstra styrke til at klare en travl hverdag. Sportsfans redaktion har prøvesmagt Axa Havre

Flakes - og hvad skal vi sige? De smager godt!

Få mere information på AXA’s hjemmeside www.axa-morgenmad.dk, hvor du også kan

teste dine kost- og motionsvaner.

vil liverPool sælge luis suarez?Suarez har skuffet manager ”king” Kenny og klubbens øvrige

ledelse. I arvefjendeopgøret mellem Liverpool og Manchester

United nægtede Suarez at give Patrice Evra hånden.

Suarez havde tidligere på sæsonen kaldt Evra "negrito", hvilket i

første omgang var årsag til en meget hård dom på otte spilledages

karantæne. En dom, pressen og det engelske fodboldforbund

burde diskutere mere end selve hændelsen på banen. Ifølge

Sportsfans informationer foreligger der ikke klare beviser for, at

Suarez har sagt ”negrito”, og hvis han har sagt det, var det så

en racistisk udtalelse, sagt i en ond mening for at skade Evra?

Der bliver sagt meget i kampens hede spillerne imellem, og

skulle der dømmes i alle disse sager, ville det på sigt ødelægge

sporten. Hvad der bliver sagt på banen, bør blive på banen. Fod-

bold er en kontaktsport, hvor der i de store kampe bliver gået til

stålet, både fysisk og verbalt. Luis Suarez har undskyldt, at han

ikke gav Patrice Evra hånden før kampen. United har accepteret

undskyldningen, så lad den ligge der.

Hvis Luis Suarez modtager en dom på det manglende hånd-

tryk, begynder det engelske fodboldforbund at bevæge sig ind

i et minefelt, som kan ende med, at spillere og managere ikke

længere vil udtale sig til pressen, men blot henvise til klubbens

presse-talsmand.

De to klubber og det engelske fodboldforbund burde inden

kampen have udsendt en pressemeddelelse eller optrådt live på

tv, hvor Evra og Suares i forsoning kunne fastslå, at der ingen

skade er sket, og at alt fokus fremadrettet skulle være på spil-

let på banen. Så var hændelsen med det manglende håndtryk

aldrig opstået.

Hvis The Mirror, som efter kampen skrev, at Liverpool-ejerne

allerede har besluttet at sælge Suarez til sommer, har ret, er

sagen for alvor ved at løbe af sporet. Vi håber, at FA-klubberne

og den engelske presse snart for fokus på det problem, de så

akavet prøver at forhindre, nemlig racisme.

18 sportsfan

Hurtigere, smartere og tyndere Hyldet af en usædvanlig enig presse

Følg Bendtner og Eriksen på samsungmobil.dk

morE tHan a gamE morE tHan a pHonE

2011LLææ sseerprriiseenn

BBeeddstte smmmarrtpphhoonnee

BEDST I TEST

BEDST I TEST FEB

2012

FEB

2012

BEDST I TEST

FEB

2012

BEDST I TEST

FEB

2012

GULDMIRAKLET I SERBIEN - Aldrig er et mesterskab kommet i hus, som det skete for Danmark ved EM-slutrunden. Danmark var helt nede i sækken og den var næsten snøret til, men i de magiske slutsekunder mod Makedonien startede en sejrsstime der sendte Danmark helt til tops. På billedet ses: Lars Christiansen med det synlige bevis for EM-triumfen, Niklas Landin, Kasper Søndergaard og Rasmus Lauge.

20 sportsfan

I erhvervsverdenen taler man om at lave et turnaround og skabe nyt liv i en virksomhed – for Danmarks håndboldherrer skete det i løbet af ti fantastiske sekunder på en mørk lørdag aften. En god uge senere var en håbløs situation forvandlet til EM-guldAf Michael Søvsø

det magiske makedonien-moment

Det var en af de helt

mørke vinteraftner

herhjemme, og

mange danskere

havde vel allerede

hovedrystende

forladt deres tv-

skærme til fordel

for andre gøremål,

eller slået om på en anden kanal. Det var 21.

januar, og sports-Danmark undrede sig i halv-

legspausen i kampen mod Makedonien over,

hvad Ulrik Wilbek for pokker havde tænkt

på, da han inden EM-slutrunden havde pro-

klameret, at de danske håndboldherrer gik

efter guldet.

Outsiderne fra Makedonien havde gennem

hele første halvleg kørt rundt med et ringe

dansk forsvar, og kun en god rød-hvid afslut-

ning på kampens indledende 30 minutter

betød, at makedonerne trods alt kun førte

med tre mål, 19-16.

Håndbold

sportsfan 21

Men det var mod et dansk hold, der hidtil i slutrunden havde tabt

to ud af tre kampe, og slet ikke havde været i nærheden af at vise en

klasse, der berettigede til medalje. Situationen i puljen så decideret

håbløs ud, og adskillige resultater skulle flaske sig i dansk retning, hvis

kalkulen skulle gå op og en semifinale blive en realitet.

Først og fremmest skulle Danmark klare Makedonien på en lørdag

aften, hvor makedonernes superskytte, Kirill Lazarov, scorede efter

behag, og hvor tusinder af fans bakkede Danmarks modstander op

og gjorde hallen i Beograd til en ægte Balkan-heksekedel.

SUSHIEN MÅTTE vENTEPersonligt havde denne aldeles slutrundeinteresserede skribent afskre-

vet Mikkel Hansen og co. Opgivet at se resten af Makedoniens-kampen

på TV2, bestilt sushi og startet den sorte Ford Focus op for at rulle

ind til centrum og hente maden. Om ikke andet kunne man da lige

høre, hvordan P3’s kommentatorer, Andreas Kraul og Klavs Bruun

Jørgensen, ville begrave de danske EM-håb.

Radioreportager er ofte mere spændende end tv-billeder. Som lytter

er man tvunget til at skabe sine egne billeder inde i hovedet, og da jeg

kørte fra forstaden og ind til Odenses centrum, blev tankevirksomheden

mere og mere dramatisk. Danmark åd sig ind på makedonerne, og

kampen i kampen mellem storskytterne Lazarov og Mikkel Hansen

blev bare ved. I radioen lød det som om, de to bare skiftedes til at

score uden det store besvær.

Nu er Andreas Kraul og Klavs Bruun Jørgensen et par ganske besin-

dige herrer i forhold til det, man oplever hos Nygaard og Kristensen på

TV2. Og ved stillingen 32-32 og makedonsk bold i sidste minut havde

de for længst opgivet håbet. Den skulle makedonerne nok køre hjem,

og Danmark kunne ikke bruge uafgjort til noget som helst.

Jeg var landet på parkeringspladsen, og selv om det så håbløst ud,

skulle jeg lige høre det sidste minut. Og så kunne ellers være, at Kraul og

Bruun Jørgensen eksploderede. De fleste husker momentet: 10 sekun-

med landin som europamester i en alder af blot 23 år, er rødt og hvidt sikret en superkeeper mange år frem i tiden

22 sportsfan

der igen. Lazarov skyder, Landin redder, Mikkel Hansen sender bolden

op i poterne på Hans Lindberg. Lindberg scorer. Klokken siger 59:58.

Der er ingen tvivl. Målet er i orden. Danmark vinder33-32. Ufatteligt.

I radioen siger Klavs Bruun Jørgensen, at han kniber en tåre, for

han tænker tilbage på alle de tætte kampe, han personligt har haft

med det danske landshold. Jørgensen ved, hvor hårdt presset er i en

så tilspidset situation, og derfor ryger hans følelser pludselig udenpå

trøjen for en stund.

Jeg åbner bildøren, henter sushien og har en fornemmelse af, at

den Wilbek’ske vindervilje har gjort det igen, og det her EM bestemt

ikke er overstået for danskerne. Et lille smil på læberne også. Det her

herrelandshold synes på en eller anden måde altid at vende tilbage til

Hele Danmarks Landin og holdkammeraterne jubler efter sejren over Serbien.

sportsfan 23

Bo Spellerberg kom ind i turneringen mod Makedonien. Sammen med Mikkel Hansen var han nøglen til det danske comeback

24 sportsfan

toppen. Man må eller skal bare aldrig afskrive de gutter – og slet ikke

Ulrik Wilbek. Træneren fra Viborg med de sjællandske rødder er en

ægte vinder. Formår altid til det sidste at hive det bedste ud af sine

folk. Også når det ser mest håbløst ud.

ALTING GIK op I EN HøjERE ENHEDBo Spellerberg var hentet ind til Makedonien-kampen. Overtog med

al sin rutine styringen af det danske spil og fandt adskillige huller i

modstandernes forsvar. Sammen med Mikkel Hansen var han nøglen

til det danske comeback i anden halvleg, og mange kommentatorer

derhjemme undrede sig over, at Ulrik Wilbek ikke tidligere havde hentet

Kolding-manden ind i truppen.

Men sket var sket, og trods sejren over Makedonien var der stadig

adskillige ting, der skulle gå op, før Danmark overhovedet havde en

mulighed for at gå videre til semifinalen efter den forfærdelige indled-

ning på turneringen, der havde budt på nederlag mod både Polen og

Serbien. Stillingen efter tre spillerunder var: Serbien (5 point), Tyskland

(5 point), Polen (3 point), Danmark (2 point), Sverige (2 point), Make-

donien (1 point)

I første omgang hjalp det, at de rød-hvide – nu med fornyet selvtillid

– baskede tyskerne i næstsidste spillerunde af mellemrunden.

Kort forinden havde Makedonien slået polakkerne, og det resultat

betød lige netop, at Danmark også rykkede forbi polakkerne, der ellers

havde haft alle muligheder for at gå hele vejen til semifinalen med sejre

i de to sidste kampe.

Stillingen inden sidste spillerunde i puljen: Serberne var allerede

videre, men derefter lå Tyskland (5 point), Danmark (4 point), Polen (3

point) og Makedonien (3 point). Sverige var slået ud, mens danskerne

var afhængige af, at Tyskland skulle tabe point til Polen i kampen lige

før Danmark-Sverige. Og minsandten om ikke…

Efter en vild finish, hvor tyskerne smed adskillige bolde væk, og oven

i købet fik tildelt et par diskutable udvisninger, vandt Polen 33-32, og

dermed var kysten klar for Danmark. Wilbeks tropper havde ingen

problemer med at gøre arbejdet færdigt mod et modløst svensk hold,

der havde skuffet gennem hele turneringen. Danmark var i semifinalen.

Først og fremmest på grund af det magiske Makedonien-moment.

USÅRLIGE DANMARKMåske husker nogle SPORTSFAN-læsere den ganske roste film ”Unb-

reakable” fra omkring årtusindeskiftet. Bruce Willis spiller karakteren

David Dunn, der i begyndelsen overlever en grim togulykke som den

eneste af132 passagerer. Han var, som filmtitlen antyder, ganske enkelt

usårlig, og efter mellemrunden i Beograd sad man med fornemmelsen

af, at samme tilstand var indtrådt hos de danske håndboldherrer.

Inden slutrunden var Spanien udråbt som favorit sammen med

Frankrig, og spanierne kom også foran 7-4 i semifinalen mod Danmark.

Men så låste det danske forsvar modstanderne fast og arbejdede

sig ind i kampen, og da først den var vendt, slap Wilbeks mænd ikke

grebet. Danskerne var usårlige, og selv ved 23-23 i slutfasen var der

ikke den mindste panik at spore.

Resten af historien kender vi. Sikker finalesejr over Serbien. OL-

kvalifikation, VM-kvalifikation, tusinder af fans på Rådhuspladsen.

Ordet ”fantastisk” sagt omkring 10.000 gange i løbet af et par døgn

på dansk tv. Efter guldet i 2008 havde de gjort det igen. Og det bliver

ikke sidste. Lad os ses øverst på skamlen allerede til OL i 2012, drenge!

WILBEKS vINDERvILjEDet er ikke tilfældigt, at Ulrik Wilbek efterhånden bliver hyldet som en

af de bedste – måske den allerbedste – internationale håndboldtræner

gennem tiderne. Wilbeks evne til at trække det absolut bedste ud af sine

spillere er blevet demonstreret gang på gang, og den vilje til at vinde,

som han indgyder sit personale på banen, er efterhånden legendarisk.

Man skal aldrig afskrive et hold, trænet af den blonde mand fra Viborg

med de sjællandske rødder.

bo spellerberg var hentet ind til makedonien-kampen. han overtog med al sin rutine styringen af det danske spil og fandt adskillige huller i modstandernes forsvar

sportsfan 25

Hvem skulle egentlig

løfte arven efter Kasper

Hvidt på det danske

håndboldlandshold?

Og ville det overhove-

det være muligt at løfte

målmandsspillet op

på selvsamme niveau,

som den legendariske,

storsvedende og tænk-

somme Hvidt stod for i

rødt-hvidt? Det niveau,

man kort fortalt kalder

verdensklasse.

Man vidste, at en ung

københavner lurede i kulissen, men at Niklas Landin - i dag blot 23 år

ung - allerede i 2012 ville nå op på samme bærende niveau på lands-

holdet som Kasper Hvidt, havde ingen vel kunnet forudse.

Niklas Landin er opvokset i KFUM København, men allerede i 2006

strøg han til Sydfyn, hvor han hurtigt blev et element i den sydfynske

talentfabrik i GOG Svendborg TGI.

Her blev den 200 centimeter høje

mand en central skikkelse på ligahol-

det i den traditionsrige klub, og han

slutrundedebuterede for Danmark

ved VM-turneringen i 2009.

Dengang var den lange unge

mand stadig andenmand efter før-

nævnte Kasper Hvidt, men da Hvidt

stoppede sin landsholdskarriere efter

EM-slutrunden i 2010 i Østrig, var der

kun én mand til at tage over. Efter

Hvidt kom Landin. Punktum.

NæSTEN ARRoGANTAllerede to år senere har Niklas

Landin vokset sig så stor, at han

regnes blandt verdens bedste kee-

pere. Efter sommerferien bytter han

Bjerringbro-Silkeborg ud med den

tyske storklub, Rhein-Neckar Löwen.

Hvis ikke en af de endnu større klub-

ber slår kløerne i ham.

Eksempelvis blev han efter en løs-

revet udtalelse sidste år sat i forbin-

delse med THW Kiel, der ligger et lag

over Rhein-Neckar Löwen. Og kunne

man ikke - det er kun spekulationer

– forestille sig, at ”KASI”-Jesper Niel-

sen og AG København på et tidspunkt ville have fat i Niklas Landin?

Også hos den danske håndboldkrøsus skal Kasper Hvidt vel afløses

på et tidspunkt.

Niklas Landin er smidig som en panter og lynende hurtig i reaktio-

nerne, og landstræner Ulrik Wilbek har karakteriseret ham som en af

stærkeste i verden til at kaste ud – en uhyre vigtig disciplin i nutidens

lynhurtige håndboldspil, som ikke mindst i Nordeuropa er præget af

de hurtige spilvendinger og kontraløb.

Samtidig har han en stor mental styrke, som han ved det nylige EM

viste ved at øge sit niveau fra kamp til kamp, kulminerede i semifina-

len og i finalen, hvor danskerne primært vandt kampene ved stærkt

forsvars- og målmandsspil.

Sværest for modstanderne er det at tøjle den åbenbare ro, som Niklas

Landin konstant udstråler i målet. Det er en pine for modstanderen

at konstatere, at den rolige dansker bare står derinde og piller bolden

ned med de store labber. Stilen er blevet kaldt arrogant, og det er den

måske også for modstanderne.

Men for Danmark er den guld værd, og med Landin som europa-

mester i en alder af blot 23 år, er rødt og hvidt sikret en superkeeper

mange år frem i tiden.

Verdensklasse!Niklas Landin har på rekordtid vokset sig til både dansk helt og en af de stærkeste målmænd på verdensscenen. For nylig blev han en central figur i den store danske EM-kampagne. Af Michael Søvsø

Håndbold

26 sportsfan

Find nærmeste forhandler eller se mere omPREMIUM TECH kollektionen på JACKJONES.COM

LEvEL 2-LAyER JACKETvejl. udsalgspris 1399,95

WATERPROOF5000 MM / H20

BREATHABILITy3000 G / M2 / 24H WINDPROOF

Spørger du så, om de selv kører én, er

svaret formodentlig: ”Nej, sådan én har

jeg ikke råd til”. Men hør nu her, drenge

og piger; du kan få en Lexus til under

380.000 kr. – Ja, det er stadig mange

penge, men den har sine fordele. For det

første kører denne Lexus rigtig langt på

literen, da den delvist kører på en elmo-

tor. For det andet sender den ikke sund-

hedsskadelige dieselpartikler ud i luften,

da der tillige sidder en benzindrevet

motor i den smarte hatchback. Lexus CT200H er nemlig en hybridbil.

Nu er der forskel på hybridbiler. Nogle har elmotoren som 'hjælpemo-

tor' til den brændstofdrevne motor, mens andre har den brændstofrevne

motor som 'hjælpemotor' til elmotoren. Lexus CT200H er drevet som

førstnævnte. Her er altså tale om en hybridbil, der ved lav fart – 45

km/t – kører på el, ellers kører den på benzin. Andre typer hybridbiler

kører 100 % på el, indtil der ikke er mere strøm på batteriet, og så

slår den over på brændstofmotoren. Jeg synes, at det var svært at få

CT200H til at køre på el meget af tiden, men jeg kørte heller ikke så

meget bykørsel – så egentlig var det en forkert type hybridbil til mit

behov. Til gengæld lader den selv batteriet op, når du kører, så du

løber aldrig tør for el, og du er fri for at have et kabel hængende ud ad

vinduet hele natten for at lade den op!

Lige, når du starter bilen, tror du, at motoren slet ikke er gået i gang.

Så stille er den, og først når du accelererer, slår benzinmotoren til, og

du kan høre, at du rent faktisk kører bil. Når din acceleration er færdig,

og du har opnået en fart på ca. 45 – 50 km, kan du køre på elmotorens

kraft alene. Så kan du læne dig tilbage i sædet og tænke på miljøet

og din pengepung, der ikke, lige i det øjeblik, bliver belastet af de

høje benzinpriser! Når man tænker på, at bilen har to motorer, som

den skifter imellem, skulle man tro, at man kunne mærke, når skiftet

foregår. Men nej, skiftet mellem motorerne foregår helt uden ryk, og

kun i instrumenteringen kan du se, at bilen har fortaget et skifte. Der

er afbilledet en motor, et batteri og et hjul, og mellem disse vises pile,

der kører fra henholdsvis batteri og motor hen til hjulet, for at indikere,

hvilken motor, der er i brug. Vender pilen fra hjulet til batteriet, indikerer

det, at en opladning finder sted.

Nu er Lexus jo lig med luksus, så udstyr kommer vi ikke udenom!

ØkoVenlig luksus!Siger du Lexus, er der nok mange, der ved, at det er et japansk bilmærke. Men spørger du, om de har kørt i én eller kender en, der har, er svaret sikkert ”Nej”. Hvilket ikke er så underligt, da der sidste år kun blev solgt 71 biler i Danmark, hvoraf 37 var den nye Lexus CT200H. Af Lotte Lund

Månedens bil

Udstyrspakkerne starter ved L1 og forsætter til L5, nogle med naviga-

tion og nogle uden. Det giver i alt 8 forskellige muligheder for at ”pimpe”

din Lexus. Prisen starter ved 378.731 kr. og ender på 683.075 kr. Min

testbil havde udstyrspakken L4 Navigation, som er det næsthøjeste

niveau, bilen findes i. – Ja, bilanmeldere er forkælede! – og hvad var

det så, jeg IKKE havde i min Lexus? Jo, jeg kunne blandt andet have

haft 13 højtalere i stedet for 10, og el i førersædet, soltag og sidespejle

28 sportsfan

samt lædersæder. Ting, der umiddelbart er til at leve uden, skulle jeg

mene! Dog indeholder L5 også et Pre-Crash safety system, som adva-

rer dig, hvis bilen foran kommer for tæt på, og det, må jeg indrømme,

kan være meget handy!

Multidisplayet, som findes i alle navigationsmodellerne, er ret genialt.

Det bliver styret via Remote Touch, som nærmest er som en computer-

mus, der sidder lige dér mellem forsæderne, hvor du har hånden, når

du hviler armen på armlænet. Herfra kan du styre alle funktionerne,

som bliver vist på den 7" store farveskærm. Bakkameraet er nok et

af de bedste, jeg har set, og godt ”bakket” op af baksensorer, er der

stort set ingen mulighed for at støde ind i noget. Til forskel fra andre

bilmærker, har Lexus valgt at have en dansktalende navigationsstemme

– en meget charmerende dame, der taler med en svag jysk accent –

dejligt forfriskende!

Bilen kommer med automatgear, hvilket alle el- og hybridbiler gør,

men det lyder anstrengt. – Det virker, som om gearet er længe om at

skifte, hvilket kan høres på motorens stille ”skrigen” efter et højere

gear. Men fremad kommer den. De 136 heste giver den en god acce-

leration, især når du kører i sportsprogrammet, som vises ved rødt lys

i instrumenteringen. – Kører du derimod i det fornuftige øko-program,

er lyset beroligende blåt.

Undervognen lader noget tilbage at ønske. Den er lidt hård og dårligt

affjedret, så er der bump og huller på vejen, føles det med det samme.

Men nu er CT200H jo ikke lavet til offroad-kørsel, men til bykørsel, hvor

du rigtig kan få glæde af elmotoren, og kører du almindelig bykørsel

uden de vilde accelerationer, er det ikke noget, du vil føle dig generet af.

CT200H er en flot bil. Med de tonede bagruder, den lille tagspoiler og

bagruden, der i elegante buer følger bilens runding på siderne, fremstår

FAKTAMotor: 1.8 Hybrid VVT-i CVT effekt: 136 hk ved 4.000 o/minut gearkasse: 6-trins aut. gearkasseacceleration 0-100 km/t: 10,3 sek.tophastighed: 180 km/t – Ren el 50 km/tBrændstofforbrug: 24,4 km/l, blandetCO2-emission: 94 g/kmtilladt totalvægt: 1.840 kgHjul: 17” Alufælge garanti: 3 års mekanisk garanti eller 100.000 km, 5 års garanti eller 100.000 km på hybrid-dele, 3 års lakgaranti, 12 års rustbeskyttelsesgarantieuro nCap Crash test: 5 stjernerenergiklasse: AVejl. pris uden ekstraudstyr: 378.731 kr. Plus L4 Navigation 525.676 kr.

Stjerner for design: zzzzzz

Stjerner for køreegenskaber: zzzzzz

den sporty og elegant. Den har en god størrelse – måske er der for lidt

benplads bagved, men sådan er det jo med by-biler. Indvendig er den

meget funktionel, og som før beskrevet fungerer multidisplayet rigtigt

godt, så ingen kommentarer der. Interiøret er blevet sammenlignet

med cockpittet på et fly – en maskulin betragtning, som er bragt af

mine mandlige kollegaer. Jeg kan godt se, at den sammenligning har

noget på sig, men jeg synes, det funktionelle er sat i højsædet på

bekostning af det eksklusive.

Som afsluttende bemærkning må jeg sige, at Lexus CT200H absolut

er en bil, man skal tage med i betragtning, hvis man tænker på ny bil i

den prisklasse. Og bor du i byen, er der måske ikke nogen dårlig ide,

at tænke i hybrid-baner – det vil både naboer og miljøet takke dig for. n

www.lexus.dk

sportsfan 29

Gareth Bale fejrer sin scoring mod Manchester City. En kamp, Spurs dog tabte 3-2

30 sportsfan

Der er riv og rusk i Premier League i 2011/12-sæso-

nen. Tottenham er helt deroppe, hvor adgangen til

Champions League er en selvfølgelighed, og hvor

slagsange om pokaler og stribevis af sejre er blevet

halet frem fra historiens glemsel. 64-årige Harry

Redknapp kan godt tillade sig at smile i det rødmos-

sede ansigt over en lun føring over ærkerivalerne fra

Arsenal og Chelsea. Tottenham spiller rigtig godt fodbold i år. Redknapp

har bare ét luksusproblem. Hvordan i alverden holder han på fremtidens

fodboldspiller? Mød Gareth Frank Bale.

FRA SKoLEDRENG TIL SUpERSTjERNE"Kan man forestille sig en mere komplet atlet og teknisk ekvilibrist i

Englands bedste division lige nu?", spørger journalist og fodboldekspert

Asker Hedegaard Boye og fortsætter en lovprisning, han deler med

alverdens kommentatorer:

"Bale er jo en veritabel supermand. Han kan gøre forwardens

arbejde, selv om det langt fra er i de rum, han naturligt hører hjemme.

Han er hurtig som en gazelle ude på fløjen, og alligevel trives han på

det seneste strålende i rollen som én, der trækker ind i banen og breder

offensiven ud derfra. Drible kan han også, og oven i det hele virker han

ydmyg og ægte begejstret, når det går holdet godt", bemærker Asker

Hedegaard Boye.

Måske var det en fremtid som dén, Frank og Debbi håbede på, da

de fulgte sønnen Gareth til og fra træning i den lokale klub, Cardiff Civile

Service FC. Som fuldblods waliser var helten over dem alle selvfølgelig

Manchester United-ikonet Ryan Giggs, men Bale var også benovet

over sin onkel, Chris Pikes, bedrifter i Cardiff City. Den spektakulære

fysik grundlagdes tillige i de unge år. Rugby, hockey og kortdistanceløb

var blandt favoritterne, og som 14-årig præsterede Bale at løbe en

100-meter på 11,4 sekunder. I dag klarer han det endnu hurtigere.

"Det er tydeligt, at Bale stortrives i sin forholdsvis fri rolle hos

Tottenham. Husk på, at ud over Rafael van der Vaart og en Emmanuel

Adebayor, der virker en smule genfødt oven på vaklende præstationer

for Real Madrid og City, så vrimler det jo ikke med profiler på Redknapps

team. Roman Pavlyuchenko, som nu spiller i Lokomotiv Moskva, levede

ikke op til de tårnhøje forventninger oven på EM i 2008. Og nu har

Bale altså overhalet dem alle sammen indenom. Ligesom han gør på

grønsværen", siger fodboldkommentator Morten Bruun.

"Husk bare tilbage på Real Madrids kampe mod Tottenham i

Champions League sidste år. Godt nok vandt spanierne overlegent

i begge opgør, men var der én, der bare kom i nærheden af at true

det madrilenske forsvar, så var det Bale", bemærker Morten Bruun

gareth bale: Fremtidens Fodboldspiller?Lige på kanten af transfervinduets lukning, 31. januar i år, satte Englands hotteste fodboldspiller trumf på. Navnet er Gareth Frank Bale, og med sæsonmål nr. 10 og 11 mod et sagesløst Wigan-mandskab tændte Bale og hans elskede Tottenham atter bål i mesterskabsdrømmene. Bo Kampmann Walther

Premier League

sportsfan 31

og minder om, at selv om billedet af en potent Bale med front mod

modstanderens mål for længst er blevet hverdag, er manden med nr.

3 på ryggen stadig venstre back i udgangspunktet.

Efter sigende er det også Redknapps langsigtede plan: Det

handler ikke bare om at gøre Bale til klodens bedste winger. Nej, Bale

skal være den mest komplette back. Bedre end Maicon, Roberto

Carlos og Philipp Lahm.

MoNEy, MoNEy, MoNEyAlligevel er der knas i maskineriet. Med de pengebriller, som man bliver

nødt til at have på i sportens verden, står og falder succesen med

kvalifikation til Champions League. Her mangler hovedstadsklubben,

der med sigte til ældgamle sagn og myter kaldes The Lilywhites, for

alvor at konsolidere sig. I 2011 bragte de indledende runder i den

europæiske turnering tæt på 200 millioner kroner i kassen alene på

ekstra billetsalg og deltagelsesbonus og med yderligere 30 millioner

i forbedrede sponsorater. Salg af merchandise steg i samme periode

med 12 millioner kroner. For nu at sætte det skarpt i relief: Af de 260

millioner kroner, som Tottenham tjente mere ind sidste år, er de 220

af dem baseret på Champions League.

Er alt så ikke fryd og gammen? Nej, for succes avler forventning

om mere succes. I de senere år har Tottenham således spenderet tykt

på en bred trup, og samlet overstiger udgifter til transfers, agenter,

royalties og meget mere de ellers bugnende indtægter med 200 pro-

cent. Reelt er der kun to muligheder, hvoraf den ene er en bydende

nødvendighed, og den anden er en katastrofe: Tottenham må og skal

med i Champions League, og de kan blive nødt til at sælge én af deres

to stjerner, Gareth Bale og Rafael van der Vaart.

"Det er lige præcis derfor, fodbold fremstår så kynisk i vore dage.

Også selv om den er fantastisk at kigge på, og vi kan vende vrangen

ud på den i timevis. Er det virkelig rigtigt, at det kan være mest lukrativt

at afhænde en spiller, der, hvis ikke lige nu, så om nogle år, måske

er verdens allerbedste fodboldspiller? Ja, hvis situationen er til det",

konkluderer Asker Hedegaard Boye.

HjEM TIL SpURS27. december 2011. Tottenham er gæster på Carrow Road, hjemsted

for Premier Leagues Norwich City. Gareth Bale er et sandt mareridt for

The Canaries, som Norfolk-klubben bliver kaldt som et ekko af deres

grønne og gule våbenskjold. Bale er hurtig som Roberto Carlos i gamle

dage. Han sprinter op og ned ad flankerne som Kaka fra Milan-tiden.

Han laver stopfinter a la Michael Laudrup, Ronaldinho-elastico’er og

pirrouetter, som Zinedine Zidane engang var berømt for. Det foregår

i rasende tempo. Her er en selvfølgelighed i antrittet, som nærmer

sig det arrogante i vovemod. Men Bales frenetiske fodboldspil, der

hele tiden flasher sig selv, som om det konstant foregik på et højere

niveau end alle de andres, bliver aldrig vulgært som Cristiano Ronaldos

boldomgang, aldrig manieret som en italiensk trequartista, der løber

"Er Gareth den bedste spiller i England? Nuvel, han eri hvert fald noget helt for sig selv" Harry Redknapp

Premier League

Premier League

32 sportsfan

og løber i offsiden, aldrig selvsmagende som en spansk luksusspiller.

Modstandernes fans buher af ham på lægterne og kalder ham

"Hulk" på grund af hans markante hageparti. Glem racisme. Kropsfa-

cismen og mandehørmen — Carl-Mar Møller på dåse — er værre og

stikker dybere i kulturen. Men Bales tryllerier får selv de mest forhær-

dede Norwich-fans til at tie. Manden er en Gud, det kan enhver se.

Bale scorer begge Tottenhams mål i 0-2-sejren, og man kommer

til at tænke på wingerens bedrift mod Inter i Champions League sidste

sæson, hvor den 22-årige waliser drev gæk med højrebacken Maicon.

Faktisk var han så meget foran brasilianeren — både i sprint og sik-

kert også i sin mentale forståelse for spillet — at Spurs-tilhængere

efterfølgende fik et gratis omkvæd: "Maicon-taxa!", skråler de, når Bale

endnu engang løber fra de oppassere og mand til mand-markeringer,

som der naturligt nok er blevet flere og flere af med årene.

Se bare Inter-opgørene igen. Bale stjal hele scenen. Imens tuller

Bale rundt og ligner en helt almindelig waliser med et overekspone-

ret job:

"Er Gareth den bedste spiller i England? Nuvel, han er i hvert fald

noget helt for sig selv," sagde Harry Redknapp efter Norwich-kampen

og fortsatte begejstret:

"Bale er en fantastisk spiller, for det meste ustoppelig. Og der er

ikke noget bling-bling over ham, det er bare ikke ham. Han er overho-

vedet ikke en Billy Bighead. Han kommer bare på arbejde, elsker at

træne, og nej, selvfølgelig vil vi ikke sælge ham. Hvis vi gør det, er det

mere eller mindre forbi. Hvorom alting er, det er kun Barcelona, Real

Madrid eller Manchester City, der har råd til at købe ham og betale

hans hyre," konkluderede Harry Redknapp.

Og hvad siger manden i orkanens øje, Gareth Bale, til al rygte-

strømmen, der senest har sendt ham til Pep Guardiolas stjernefunk-

lende Barca?

"Det er selvfølgelig altid rart at blive forbundet med en klub som

Barcelona. Men jeg nyder fodbolden her i Spurs, og helt ærligt, så

tager jeg ikke voldsomt meget notits af, om der er interesse fra andre

klubber eller ej."

FRA BæNK TIL BANENoget af det bemærkelsesværdige ved Bale, der i dag fremstår som

det tætteste, man kommer på en komplet fodboldspiller, er hvor hur-

tigt, det er gået. Efter en enkelt sæson i Southampton debuterede

Cardiff-drengen, der er 186 centimeter høj og temmelig bred over

skuldrene, for Spurs i august 2007, og i begyndelsen af 2010 var han

stadig i udkanten af holdet, mere bænk end bane. Selv om de fleste

Bale i aktion for Tottenham. Spørgsmålet er, om London-klubben kan holde på sin store stjerne

Premier League

sportsfan 33

var imponerede over Bales evne til at lade sig forvandle fra venstre

back til en moderne krydsning af venstre wing, hængende angriber

og decideret midtbanespiller, mente lige så mange dog, at Bale burde

søge videre, når han nu ikke fik spilletid i Redknapps system. Alligevel

tvivlede Bale ikke på sine egne evner. Aldrig larmende, men på en

afdæmpet og autoritativ facon:

"Til at begynde med spillede jeg ikke så meget, men jeg tænkte

hele tiden, at når jeg fik chancen — og sådan blev historien jo — ville

jeg være i stand til at vise, hvad jeg kunne tilføre holdet. Til sidst blev

forhåbningen virkelighed, og siden har jeg ikke set mig tilbage, så at

sige. Alle omkring mig har været fantastiske i den proces," udtalte Bale

efter at være blevet kåret til bedste engelske fodboldspiller 2011. Og

endda for snuden af stjerner som Samir Nasri og Wayne Rooney.

Gode spillere har brug for gode trænere. For hvad gør man, når

ens stjerne konstant bliver spærret inde af aggressive modstandere?

I tilfældet Bale er Harry Redknapps dagsorden klar, og take-off var

kampen mod Norwich City: Man transformerer en offensiv og fløjba-

seret 4-3-3 til en mere dynamisk og midtbaneorienteret 4-2-3-1.

På Carrow Road var Bale over det hele, mest på venstrekanten

til at starte med, men gradvist rykkede nr. 3 — typisk back-nummer

— mere og mere ind på midten, hvor han havde et fermt samspil med

Luka Modric, Rafael van der Vaart og Emmanuel Adebayor. Kunsten

at trække ind i grønsværen synes ikke at sløve Bales bevægelser eller

på nogen måde hæmme hans uforudsigelige enmandskraft. Hans

moves er lige så uimodståelige dér som ude på fløjen.

Efter Norwich-matchen reflekterede Bale over sine egne præ-

stationer og Redknapps taktiske dispositioner:

"Jeg har altid spillet helt ude på kanten, bortset fra et par enkelte

kampe for Wales som en slags forward inde i boksen. Jeg havde aldrig

overvejet at spille gennem midten," sagde Bale.

"Men efter at folk er begyndt at markere mig med to og endda

tre defensiver, er det en dimension i mit spil, som jeg har været nødt

til at tage med det seneste år. Og jeg nyder det, jeg forbedrer mig hele

tiden, især i den frie rolle. Jeg har måttet ændre mit spil og min stil, og

det har gjort mig til en bedre spiller," konkluderede Bale.

pERFEKTIoN"Jeg synes, det virker lidt postulerende, den dér med, at Bale vil få det

svært, hvis han skifter til Spanien. At han vil få mindre plads til at sprinte

på. At dampen vil gå af hans eksplosive togter. Og så videre. Jeg er

"Til at begynde med spillede jeg ikke så meget, men jeg tænkte hele tiden, at når jeg fik chancen, ville jeg være i stand til at vise, hvad jeg kunne tilføre holdet"

Premier League

34 sportsfan

med på, at en spiller som for eksempel Kaka har skuffet gevaldigt,

fordi han ikke i Real Madrid har fået det råderum at arbejde i, som

han naturligt havde i AC Milans system og i Serie A generelt. Men

Bale? Er man god, er man god! Den mand vil klare sig formidabelt

hvor som helst. Og har man set ham på stadion, så er det også bare

tydeligt, at han er i et andet univers end alle de andre. Hold øje med

ham", slutter Morten Bruun.

I Harry Redknapps verden er Gareth Bale den inkarnerede, kom-

plette fodboldspiller, hvor teknik og sind går i ét:

"Han er 1,86, han kan heade, han er stærk som en okse, han kan

sprinte, drible, skyde, ja, han kan det hele. Han kan spille i en dynamisk

position mellem midtbane og forsvar. Det er næsten umuligt at lukke

ham ned. Og ved du hvad? Der er ikke én dårlig ting ved hans spil, og

hvad vigtigst er: Han er en skidesød fyr."

Enhver, der kan få Maicon til at ligne en morfar, har vores dybe-

ste respekt. n

Bale og holdkammeraterne Rafael van der Vaart og Younès Kaboul er et frygtindgydende trekløver at møde på White Hart Lane

sportsfan 35

i guardiolas kongerige

FC Barcelonas virtuose teknikere gør modstanderne rundtossede og vinderhver dag nye tilhængere over hele verden. På et bagtæppe af nationalistisk ideologi har det

catalanske storhold de seneste år sat nye standarder for æstetisk fodbold. Af Kasper Kloch

FC Barcelona

Der står de. FC Barcelonas blå og granatrøde spillere over for

de hvidklædte fra Real Madrid. De to hold har taget opstilling

over for hinanden på hver sin banehalvdel som to hære inden

et slag. Mellem dem, underligt alene og med en utaknemmelig

opgave foran sig, står dommeren. Fra den sorte nattehimmel

siler regnen ned over FC Barcelonas hjemmebane, Camp Nou,

og projektørerne lyser græstæppet op i en skriggrøn farve. Der

er få minutter til, at semifinaleopgøret i Champions League

mellem Barcelona og Real Madrid skal gå i gang. 100.000 til-

skuere farver tribunerne røde, blå og gule som hyldest til Barças klubfarver og det gul- og rødstribede

catalanske flag.

Takket være en velsmurt billethaj er det lykkedes mig at få fingre i en af de eftertragtede billetter til

kampen. Og takket være samme billethajs misinformation er jeg endt blandt aftenens mest upopulære

gruppering på stadion – på et lille, lukket tribuneafsnit, allerøverst oppe bag det ene mål sammen

med omkring femtenhundrede Real Madrid-fans. Et stort, tætmasket net er spændt ud for at holde

os adskilt fra Barcelonas tilskuere. Flere hundrede Barça-fans på tribuneafsnittet ved siden af står

med ryggen til banen og råber ad os med hidsige fagter.

»Españoles hijos de puta.« Spanske ludersønner.

En tætbygget fyr foran mig tager til genmæle i en truende positur med begge arme strakt frem foran

sig. »Puta Cataluña, viva España, coño!« Forpulede Catalonien, længe leve Spanien!

Tirader af skældsord, fornærmelser og vredesudbrud fyger om ørene på mig. De to holds fangrup-

per har straks kastet sig ud i smæderåb, der iscenesætter fodboldkampen som et opgør mellem

»Catalonien« og »Spanien«, mellem separatisme og centralmagt. Det er obligatorisk indhold, når der

spilles clásico mellem de to giganter i spansk fodbold. Men der er et andet opgør, der overstiger de

politiske undertoner denne aften. Det er den fodboldmæssige styrkeprøve mellem Guardiolas FC

Barcelona og Mourinhos Real Madrid. De to hold er i særklasse i den spanske liga, men Barça lader

alligevel til hele tiden at være et skridt foran. Tre år i træk har Barça taget mesterskabspokalen, og

hvad værre er, de har gjort det med knusende overlegenhed, forførende angrebsspil og spektakulære

detaljer. Det er ikke let at være madridista denne aften på Camp Nou. Ud over den hidsige fyr foran

mig er der heller ikke mange på mit tribuneafsnit, der udstråler den store sejrsvilje. Jeg fornemmer en

mathed bag den obligatoriske tilsvining af modstanderne. Måske skyldes det den intimiderende kulisse.

Måske regnen, der har silet ned over stadion i timerne frem mod kampstart og gennemblødt os alle til

skindet. Måske den selvsikre, veltilfredse vinderattitude, der udgår fra Barças fans, og bevidstheden

36 sportsfan

Mesterskabet ser ud til at havne hos rivalerne fra Real Madrid. Hvis Guardiolas kongerige ikke skal styrte i grus, skal Champions League vindes.

sportsfan 37

om, at de har noget at have det i. Ja, selv tempererede observatører

er begyndt at tale om, at dette Barça-hold er det bedste fodboldhold

i verdenshistorien. De medrejsende Real-fans kan ikke skjule det. De

lider, og de ved ikke, hvad de skal gøre af sig selv.

Måske sidder de ligesom jeg og kigger på den mand, der står nede

på sidelinjen og afventer startfløjtet. Klejn ser han ud oppe fra den

øverste tribune. Som en tændstik i et sort jakkesæt. Han går lidt frem

og tilbage, tankefuld, fokuseret. En træner som så mange andre. Og

så alligevel ikke. FC Barcelonas træner, Josep »Pep« Guardiola, er

den diskrete mastermind bag Barcelonas seneste himmelfærd. Den

uudgrundelige fyr fra landsbyen Santpedor har på tre år gjort Barça

til et tilsyneladende uovervindeligt drømmehold. Og som om det ikke

skulle være tilstrækkeligt, så er han det levendegjorte symbol på cata-

lansk selvforståelse: En elegantier, der med streng arbejdsetik og

poetisk sensibilitet forsvarer den catalanske sag over for den spanske

centralmagt.

Det var en overraskelse for alle, da Guardiola i 2008 blev udnævnt

til ny cheftræner i FC Barcelona. Han var bare 37 år gammel, og hans

eneste trænererfaring var fra en enkelt sæson med Barças reservehold

i tredje division. Nok var han en stor legende som spiller i klubben, og

at han var catalaner talte også på plussiden. Men som træner virkede

han mildest talt som en letvægter. Skeptikerne frygtede det værste.

Holdet havde brug for en stærk hånd efter en miserabel sæson, hvor

Barça endte på tredjepladsen i ligaen. Kunne man sætte en nybegynder

i spidsen for et af verdens største fodboldhold? Det kunne man tilsy-

neladende godt. Allerede i sin første sæson gjorde Guardiola rent bord

og vandt el triplete: Ligaen, Copa del Rey og Champions League. Og

det stoppede ikke der. Barça har været urørlige i den spanske liga de

sidste tre sæsoner. Sejrene er vundet med det boldbesiddende, kreative

angrebsspil, som har været varemærket i Barcelona siden Cruyffs

Dream Team i starthalvfemserne. Med Guardiola på trænerbænken

er systemet blevet perfektioneret, og FC Barcelona har opbygget en

næsten naturstridig offensiv styrke.

»Vores intention«, har Guardiola udtalt, »er, at målmanden spiller

bolden til en medspiller, som spiller den videre til en anden medspiller

og så videre. Hvis vi bliver ved med at gøre det, vil vi nødvendigvis nå

frem til målchancer. Det er en idé, vi har brugt 20 år på at perfektionere.«

Der er en næsten flabet enkelhed i Guardiolas udlægning af Barças

spil. Ideen om, at man bare skal spille bolden til hinanden, kunne stå på

taktikblokken hos en miniputtræner. Men ser man Barça spille, bliver

man klar over, at det dybest set er det, de gør. Intet andet hold i verden

da messi var barn, havde han en sygdom, så han ikke kunne vokse. lægerne mente, at han aldrig kunne blive fodboldspiller. barcelonas bestyrelse tilbød messi en kontrakt og medicinering. i dag er han verdens største fodboldspiller.

38 sportsfan

er i stand til som Barça at holde bolden i egne rækker. Det ser næsten

uvirkeligt ud, når de spiller bolden rundt i cirkler og trekanter og får

deres modstandere til at ligne børn i en tivolikarrusel. Som var der en

Barça-magnet i bolden, der forhindrede modstanderne i at få fat i den.

FC Barcelonas spillestil bliver undertiden omtalt som tiki-taka, en

latino-version og videreudvikling af den hollandske totalfodbold fra

1970’erne. Systemet går i korte træk ud på, at man skal køre modstan-

deren træt ved at holde bolden i egne rækker. Metoden indebærer korte

afleveringer, konstant bevægelse og stor tålmodighed. Og samtidig

lade de andre løbe forgæves rundt og prøve at få fat i bolden. Filo-

sofien er enkel: Så længe vi har bolden, kan de andre ikke score. Det

handler om hele tiden at have spillere i de rette positioner, altid have

muligheder, altid holde fast i bolden, indtil man finder den lille bitte

åbning i modstandernes forsvarsmur, der kan føre til en målchance.

Barças spillestil sætter teknik og spilforståelse over fysisk formåen.

De fleste Barça-spillere denne aften på Camp Nou ligner da også

snarere hobitter end moderne topatleter. Ingen af de fire offensive

esser, Xavi Hernández, Andrés Iniesta, Lionel Messi og Pedro Rodrí-

guez, når over 170 centimeter. Dani Alves på højre back er 171 cm høj,

Mascherano 174 cm, David Villa 175 cm, og nede i forsvaret troner den

tårnhøje heavyrocker, Carles Puyol, på 178 cm. Det er ikke for ingenting,

at Barças stjerner har fået tilnavnet Los bajitos, De små.

I Barças spilsystem er højde og drøjde ikke en faktor. Barça spil-

ler uden egentlige angribere, men i stedet med en stribe offensive

midtbanespillere, der roterer og flagrer og holder sig væk fra de store

centerforsvarere. Selvom Messi formelt set er frontangriber, ser man

ham ikke læne sig op ad midtstopperne og tage de fysiske slagsmål,

som den moderne forsvarsspiller er designet til. Han løber i stedet

ned i banen og bytter plads med midtbanefolkene eller søger ud på

fløjen for at skabe et overtal. Barças defensive arbejde forudsætter

heller ikke muskelstærke mænd, men baserer sig på simpelt overtal.

Når en spiller taber bolden, er han typisk omringet af medspillere, der

kan tilbageerobre den inden for få sekunder. Det hidsige genpres, når

bolden mistes, er en af Guardiolas nyskabelser til systemet. Og det har

givet bonus. Statistikker viser, at størstedelen af Barças tabte bolde

bliver generobret inden seks sekunder. Med de hurtige generobringer

får modstanderholdet sjældent lov til at spille ret meget med i kampene

mod Barça. I mange kampe har Barça bolden på egne fødder i op mod

80 procent af spilletiden. Det kan virke næsten søvndyssende at se

den uendelige kæde af korte afleveringer, og det kan virke, som om

Barça bringer deres modstandere i en nærmest hypnotisk tilstand,

hvor boldjagten mest af alt har symbolsk karakter. Og præcis når

det vedholdende pasningsspil har fået blodet til at dovne hos både

modstandere og tilskuere, sætter de ind med en skarp pasning, der flår

banen op, en eksplosion fra kanterne eller en lynhurtig boldudveksling,

der får forsvarsmuren til at krakelere.

Real Madrid får Barças fodboldmaskine at mærke denne aften under

tordenskyerne på Camp Nou. Real lægger et uvant højt pres på de

blå og granatrøde spillere, men Barça spiller sig gang på gang ud af

problemerne og når frem til en stribe gode scoringsmuligheder mod et

stadigt mere rådvildt Real-mandskab. Efter 60 minutters hård fight på

den sejlende grønsvær får Barça fundet dirken frem. Målmand Victor

Valdés triller bolden ud til Mascherano helt nede ved hjørneflaget. Real-

spillerne løber frem i en femmandsblok for at stresse Barças opspil.

Cristiano Ronaldo er helt oppe ved Mascherano, der sender bolden

tilbage til Valdés. Den hvide hærstyrke kommer bragende mod ham,

og de fleste målmænd ville i den situation hugge til læderet og sende

den langt ud af kommunen uden adresse. Men ikke Valdés. Ikke dette

Barça-hold. Som den naturligste ting i verden sender den kronragede

målmand bolden i en blød, skruet bue over de fremstormende Real-

folk, så den lander for fødderne af den brasilianske back, Dani Alves,

der er skudt af sted på højrekanten. Herfra går det hurtigt. De forre-

ste Barça-folk flytter sig som billardkugler på midten af banen. Alves

sender bolden ind til Iniesta, der drømmer et hul i Reals forsvarsblok.

Med kirurgisk præcision og med en digters forestillingsevne støder

han bolden gennem de hvide forsvarere ned i et åbent rum, hvor den

kanariske hurtigløber, Pedro Rodríguez, dukker op. En enkelt berøring

og et slangehug med venstre. 1-0 til Barça, og Camp Nou eksploderer.

Det er et mål, der indkapsler hele Barcelonas fodboldfilosofi. Et rent

ekstrakt af en kalkuleret strategi, hvor alle fra målmanden til afslut-

teren tager del i angrebsspillet. En perfekt balance mellem struktur

og bevægelse. Som et stykke ingeniørkunst.

Det er en udbredt antagelse, at FC Barcelona søger skønheden, og at

det er forklaringen på deres særlige spillestil. Sandt er det, at klubbens

fans værdsætter det æstetiske spil og med tiden er begyndt at forvente,

ja, nærmest kræve, at holdet spiller med høj lækkerhedsfaktor. Det vil

imidlertid være at forfalde til romantiske myter at tro, at Barça søger

det skønne for det skønnes skyld. Ingen, ud over romantiske digtere

på tagkamre med tællelys og skrå vægge, kan leve af store ideer alene.

Selvom Guardiola er en mand, der holder af poesi, kunst og musik,

så har han altid foretrukket at tale om resultater frem for skønhed.

»Det ville være meningsløst, hvis vi ikke vandt noget«, har han gang

på gang udtalt, når holdets spillestil er blevet lovprist.

Når Barça i dag spiller tiki-taka, er det for at vinde – ikke for at under-

holde. Når systemet udføres til perfektion, er det monumentalt som

en klassisk symfoni, ekvilibristisk som en ballet. Det kan se legende

let og ubesværet ud, som glade fodbolddrenge, der driver gæk med

dorske modspillere. Men det baserer sig på en nøje kalkuleret afvejning

af styrker og svagheder. Der ligger en videnskab bag Barcelonas spil-

lestil, og den har sejren som succesparameter. Det er på paradoksal

vis netop dyder som arbejdsomhed, kollektivitet og disciplin, der gør

det muligt for Barça at spille med den næsten kunstneriske signatur,

der kendetegner holdet på dets bedste dage.

Ikke langt fra Camp Nou ligger Barças ungdomsakademi, La Masía,

»Gården«. Et nedlagt landsted, der i 1979 blev omdannet til fodbolda-

kademi med tilhørende kostskole. Her træner børn fra 9-årsalderen

målrettet med at indarbejde Barças særlige spillestil. En spiller i FC

Barcelona skal ikke først reflektere over, hvad han skal gøre med bolden,

når han modtager den. Han skal ikke først kigge op og se, hvor hans

medspillere befinder sig. Han skal ikke tænke over afleveringernes

geometri. Det skal være printet så dybt ind i hans underbevidsthed, at

han gør det instinktivt. På La Masía får alle fra de mindste poder til de

plukmodne ungdomsspillere de samme taktiske og tekniske principper

banket ind så mange gange, at de til sidst kan dem i søvne.

At holde bolden i egne rækker er en af de vanskeligste discipliner i

moderne fodbold. På La Masía arbejder man målrettet for at fremelske

de egenskaber, der gør, at spillerne kan finde hinanden i de bitte små

rum og åbninger, der kan opstå i modstandernes presspil. Det er

eksempelvis ikke lige meget, hvilken kraft bolden bliver spillet med.

Rytmen og tempoet i kombinationerne. Hvordan man vender kroppen,

når man modtager den. Hvordan man bedst bevarer overblikket over

banen, og hvordan man sikrer sig potentielle afleveringsmuligheder.

Der er ikke plads til at tøve, varme bolden eller operere på egen hånd.

Det høje pres på modstandernes mål indebærer høje risici, og systemet

kræver modige spillere med stor mental kontrol. Det er den mangeårige

skoling og benhårde disciplinering, der gør det muligt for Barças spil-

sportsfan 39

lere at holde fast i bolden og skabe det overraskende moment under

intenst pres.

Ungdomsarbejdet i La Masía er blevet forfinet og målrettet i en sådan

grad, at Barça i dag kan stille et hold i europæisk mesterklasse næsten

uden indkøbte stjerner. På det hold, der i aften møder Real Madrid, er

der otte spillere i startopstillingen, der har trådt deres barnesko i La

Masía. Hele otte af elleve spillere er af egen avl. Det er tal, som ingen

anden europæisk topklub kommer i nærheden af. På Real Madrids

hold denne aften er det til sammenligning kun målmanden Casillas,

der kommer fra Reals ungdomsafdeling.

Tidligere var La Masía et supplement til Barças førstehold – de

store stjerner blev købt udefra. På Cruyffs Dream Team var de store

profiler udlændinge, der blev købt til klubben – Laudrup, Romario,

Stoichkov, Koemann. De blev suppleret af en håndfuld baskiske og

madrilenske støttespillere, og La Masía udgjorde kun et beskedent

supplement. I dag er det omvendt. Det er spillerne fra La Masía, der

styrer biksen, og de indkøbte spillere er komplementære. Det er en af

de store forandringer, der er sket med Barça under Guardiola. Suc-

ceshistorien antog næsten religiøse dimensioner, da Balon d’or, prisen

for årets bedste fodboldspiller i verden, skulle uddeles i 2010. De tre

kandidater til hædersbevisningen var Xavi, Iniesta og Messi. Alle tre

fra FC Barcelona. Alle tre skolet i La Masía.

Der går en lige linje fra Guardiolas egen historie og til det hold, han i

dag står i spidsen for. Han er selv et produkt af La Masía, hvor han kom

til som 13-årig. Historien går, at Johann Cruyff kort efter sin ansættelse

som træner i 1988 dukkede op for at se et af klubbens ungdomshold i

en turneringskamp. Han fæstnede sig ved den ranglede fyr på højre-

kanten og spurgte i pausen ungdomstræneren Carlos Rexach, hvem

han var. »Guardiola«, svarede Rexach, »god fyr«. »Sæt ham ind på

midten«, sagde Cruyff. Som sagt, så gjort. Guardiola blev rykket ind

på midten, hvor han med det samme fandt sig bedre til rette. Præcis

som Cruyff havde forudset.

Guardiola var en atypisk spiller, og havde det ikke været for Cruyff

og Barcelona, er det langt fra sikkert, at han ville have udviklet sig, som

han gjorde. Da han startede som teenager i La Masía, var han hverken

hurtig, driblestærk eller god i defensiven. En af hans trænere skal have

bemærket, at det eneste virkeligt opsigtsvækkende ved ham var, at han

havde et umanerligt stort hoved for sådan en tynd og splejset krop. Det

er lige præcis pointen. Det var, hvad der foregik inde i hans hoved, der

var hans store force. Johan Cruyff så trods de fysiske mangler et lys i

den unge Guardiola. Han så det udviklingspotentiale og den taktiske

intelligens, der skulle til for at blive midtbanens samlingspunkt på det

nye hold, han var i gang med at bygge op.

Guardiola var præcis den type spiller, Cruyff havde brug for til at rea-

lisere sin vision. Han ville have, at Barça skulle spille den type fodbold,

han selv havde været med til at spille i Barça under Rinus Michels i

1970’erne. Poetisk, sofistikeret angrebsspil. Cruyffs forgænger, Terry

Venables, havde op gennem 1980’erne kølnet fodboldbegejstringen i

den catalanske hovedstad med sin britiske spillestil med lange bolde

og fysisk pres. Med spillere som Steve Archibald, Mark Hughes og

Gary Lineker som de bærende profiler blev der løbet og tacklet løs på

det stadig mere mennesketomme Camp Nou. Venables’ Barça var ikke

et hold, der fik de catalanske fodboldhjerter til at banke. Med Cruyff

ændredes alting. Hans Dream Team vandt fire mesterskaber i træk

og forførte en hel verden med fantasifuldt, flydende angrebsspil med

spillere som Laudrup, Koemann, Romario og Stoichkov. Og selvfølgelig

Guardiola, der blev herre af midtercirklen med sine tynde, knoglede

ben, der både kunne tackle og sende millimeterpræcise pasninger af

sted. Guardiola satte sin egen umiskendelige signatur på Barças nye

fodboldfilosofi med sin forudseenhed og sin evne til altid at placere sig

det helt rigtige sted. Det var tankens sejr over fysikken.

Mange år senere var selvsamme Cruyff med til at overtale Barça-

præsident Joan Laporta til at træffe den overraskende og i nogles øjne

decideret dumdristige beslutning at udnævne Guardiola til cheftræner.

Det skete på et tidspunkt, hvor klubben desperat havde brug for styring.

Den afgående træner, Frank Rijkaard, havde mistet grebet om holdet,

og Ronaldinho havde på rekordtid forvandlet sig fra verdens bedste

spiller til et problembarn, der hellere ville gå på natklub med sin midt-

banekollega, Deco, end arbejde for holdet. Trods en fremstormende

Messi befandt Barça sig i en dyb spillemæssig krise. Real Madrid

havde taget mesterskabet i 2007 og 2008, og i Rijkaards sidste sæson

40 sportsfan

sluttede Barça på tredjepladsen. Guardiola overtog et hold i dyb krise,

men allerede første sæson bragte han det tilbage i førerpositionen, og

i dag står han i spidsen for verdens bedste fodboldkollektiv.

Guardiola er et mysterium. Han er uden forudgående trænererfaring

trådt direkte ind på den største scene i fodboldverdenen. Folk tæt på

klubben taler om ekstraordinære menneskelige egenskaber, og Guar-

diola lader til at nyde en tilsyneladende ubetinget tillid fra spillertruppen.

»Hvis Pep bad mig om at kaste mig selv ud fra den øverste tribune

på Camp Nou, så ville jeg tænke, at der må bestemt være noget godt

dernede«, har højrebacken Dani Alves udtalt.

På en café i Eixample-kvarteret mødes jeg nogle dage inden kampen

på Camp Nou med den tidligere Barça-spiller, Pichi Alonso, for at få

uddybet historien om Guardiola. Alonso, en sølvræv med et lunt glimt

i øjet, er personlig ven med Guardiola og følger Barça som fodbold-

kommentator på den catalanske tv-station TV3. Over en café cortado

giver han mig sit personlige bud på Barça-trænerens hemmeligheder.

»Guardiola arbejder med spillerne som mennesker«, fortæller Alonso,

»og det har skabt stærke bånd og en kolossal loyalitetsfølelse. Samtidig

har han indført en streng disciplin – men ikke den traditionelle slags.«

Alonso fortæller, hvordan Guardiola målrettet har arbejdet med grup-

pedynamikken og det sociale aspekt. Spillerne spiser frokost sammen

hver dag, til gengæld får de større frihed til at se deres familier, og de

rejser samme dag, der er kamp, for at undgå de opslidende og frem-

medgørende hotelophold. Guardiola er ikke den traditionelle autoritære

barca har et frygtindgydende hold. Cesc Fàbregas, puyolog Xavi kender alle

barcelona har haft fire danskere i klubbens historie: allan simonsen (79 – 83), michael laudrup (89 -94), ronnie ekelund (92 -94) og thomas Christiansen (92 – 94)

sportsfan 41

leder, men en slags fader- eller broderfigur, som spillerne kan relatere til

på et menneskeligt plan. Til tider meget tæt. Spillerne bliver motiveret

til at yde deres yderste, fordi de samtidig bliver vist tillid. Det har ifølge

Alonso skabt fundamentet for de resultater, Barça har vist.

»Pep har revolutioneret holdet«, vurderer han. »Frem for alt er der

kommet en vindermentalitet, som jeg ikke har set tidligere. Alle arbejder

stenhårdt for holdet, og stjernenykker bliver ikke tolereret. Han har

skabt et stærkt kollektiv, hvilket er en utrolig bedrift med så mange

individuelle stjerner.«

Ifølge Alonso er Guardiola selv en beskeden og tilbageholdende type.

En følsom, samvittighedsfuld og reflekterende mand, der bekymrer

sig og befinder sig dårligt i det ekstreme mediepres. Det er et billede,

der lever op til anekdoten om den unge Guardiola, der i sine første

år som ung spiller på Barças Dream Team kom kørende til træning i

en brugt VW Golf. Da han tre år senere var blevet en stor stjerne på

holdet, skiftede han bilen ud. Med en ny VW Golf. Guardiola har aldrig

brudt sig om at slå ud med armene. Det har smittet af på holdet. Da

klubsponsoren Audi efter Barças Champions League-triumf i 2009

præsenterede et stort udvalg af nye biler for de nykårede mestre,

valgte den hviderussiske midtbanespiller Alexander Hleb instinktivt den

største og mest flashy model. »Du kan ikke køre i den der«, skal Xavi

have belært ham. »Vores fans vil synes, vi er for pralende.«

Guardiola har gjort beskedenhed til en del af Barças image, og

Xavis reaktion var givetvis ansporet af trænerens åndelige indflydelse.

Guardiola har effektivt bygget et hold op af spillere, der synes villige til

at sætte holdet over egen stråleglans. Guardiola formår at appellere

til spillernes sans for det kollektive. Det har givet styrke, sikkerhed og

vindermentalitet. Og resultaterne er fulgt med. Alonso fremhæver Messi

som et godt eksempel på Guardiolas indflydelse. Et gudbenådet talent,

der har lært at indgå i et kollektiv.

»De første sæsoner udmærkede Messi sig især med sine individuelle

kvaliteter. Hans soloaktioner på fløjen var spektakulære, men han

indgik ikke for alvor i de større mønstre. Det mindede mig om den

rolle, Maradona havde på det hold, jeg spillede på i 1980’erne. Pep

har gjort Messi til en holdspiller – og dermed endnu mere værdifuld.«

Pichi Alonso er ikke i tvivl.

»El Pep Team er det stærkeste hold, FC Barcelona nogensinde har

fostret. Det er mere kampberedt. Mere konstant i præstationerne.

Mere sammentømret.«

For Pichi Alonso er Guardiola kulminationen på en periode på tyve

år, hvor Barça langsomt, men sikkert er begyndt at hvile i deres egen

base. Der har været svipsere og sløje perioder undervejs som under

træner Luis Van Gal og hans kontingent af farveløse, hollandske spil-

lere. Der har været katastrofale fejlindkøb, intern splid og sportslige

nedture. Men det overordnede, troen på en filosofi og den massive

investering i La Masía har været den røde tråd fra Cruyff til Guardiola.

Resultatet er til at tage og føle på. Mens FC Barcelona mellem 1960

og 1990 kun vandt to mesterskaber, har de gennem de seneste tyve

år vundet elleve ud af tyve mulige mesterskaber. Real Madrid har i

samme periode kun vundet seks.

Barcelonas fans drømmer om at vindepokalen med de store ører for femte gang

42 sportsfan

»Da jeg spillede i Barça, kiggede vi altid mod Madrid«, fortæller

Alonso. »Vi følte os underlegne og prøvede at kopiere det, de gjorde.

Når det ikke lykkedes, beskyldte vi andre for vores nederlag. I dag har

holdet fundet sin egen stil, klubben sin egen base. Vi er holdt op med

at føle os som ofre.«

Aftenens kamp på Camp Nou ender 1-1 efter en intens dyst. Barça

er videre til Champions League-finalen med samlet 3-1 efter deres

2-0-sejr på Bernabéu i den første semifinale ugen forinden. Spillerne

omfavner Guardiola og hinanden. Real Madrids spillere forlader hurtigt

banen. Deres fans på stadion ønsker også at være alle andre steder,

men ydmygelsen bliver total. Hele Real-afsnittet bliver tvunget til at

blive siddende, til alle Barça-fans har forladt stadion. Det har de ikke

travlt med. Nogen og halvfemstusinde mennesker i fællessang. »Barça,

Barça, Baaaarça …«, runger det ud i den catalanske nat. Jeg prøver

at se upåvirket ud midt i Real-flokken, men den rungende fællessang

efterlader gåsehud under det gennemblødte tøj. Vi bliver siddende i

noget, der føles som en evighed. Efter flere hyldestrunder nede på

græsset forlader Guardiola og hans spillere grønsværen, og tilskuerne

begynder langsomt at sive ud gennem portene på Camp Nou. Til

sidst sidder den lille fraktion madridistas helt alene tilbage på toppen

af den ene tribune. Det gigantiske stadion er gabende tomt. Under

politieskorte bliver vi ført ned til gadeplan ad en særlig kørselsrampe,

der fører uden om de almindelige adgangsveje. Politieskorten slutter

ved bagindgangen til Camp Nou. Real-folkene forsvinder ud i gaderne

med bøjede hoveder og indestængt frustration. Barças fans er over alle

bjerge. Et sted derude fejrer de aftenens triumf med venner, familier

eller alene i stille veltilfredshed.

Dagen efter kampen er det milde vejr vendt tilbage til Barcelona.

På en solbeskinnet plads i bydelen Gracia læser jeg hele striben af

sportsaviser. De Barcelona-venlige Sport og El Mundo Deportivo

lovpriser Barça med en inderlighed, som giver Leni Riefenstahl baghjul.

Ingen af de to beskæftiger sig med det Real-mål, der måske fejlagtigt

blev underkendt. Det underkendte mål og andre dommerfejl fylder

til gengæld størstedelen af pladsen i de Real-venlige Marca og AS.

Barça-aviserne ser ingen grund til at relativisere sejren og ødelægge den

gode stemning. Det er en festdag. Kvalifikation til Champions League-

finalen på bekostning af ærkerivalen Real Madrid. Barça har sendt den

madrilenske storklub hjem til højsletten med en ydmygende lærestreg.

En sejr over Real er ikke bare en fodboldmæssig triumf for FC Bar-

celona. Fronterne mellem FC Barcelona og Real Madrid er trukket op

med meget andet end fodboldbanens hvide kridtstreger, og ingen kamp

i Spanien rummer så stærke politiske undertoner som el clásico. Der

ligger en tung understrøm af politik, historie og regionale konflikter og

nærer rivaliseringen mellem de to giganter.

»Españoles hijos de puta«, råbte Barças tilhængere i aftes gennem

hele kampen mod Real Madrids fans. Spanske ludersønner. At blive

kaldt »spanier« er i sig selv et skældsord i Barcelona, og det kan synes

som et paradoks, når catalanerne selv er spanske statsborgere, og

området har været en del af Spanien i 500 år. Men så enkel er virkelig-

heden ikke i Catalonien. Mange catalanere vil fortælle dig, at de slet ikke

er spaniere. De vil fortælle dig, at Catalonien slet ikke hører hjemme i

Spanien, men er et land, hvis stat er blevet stjålet fra dem. For at bevise

det vil de pege på det catalanske sprog – en mellemting mellem fransk

og spansk – og de vil fortælle dig om det catalanske kongerige, der var

en stormagt i Middelhavsområdet i det 15. århundrede. Spanien, vil de

hævde, er en invasionsmagt, der har tvunget det catalonske folk ind i en

unaturlig multinational statsmodel og undertrykt den catalanske kultur.

For mange tilhængere af klubben er FC Barcelona direkte knyttet til

den catalanske kamp for kulturel og politisk frigørelse fra Spanien. Et

slags uofficielt catalansk landshold, der holdt den catalanske fane højt

under 36 års frankistisk diktatur. FC Barcelona fremstilles i klubbens

historiefortælling som en politisk og kulturel institution, der kom til at

symbolisere catalanernes sammenhold og modstand mod Franco. At

være culé, som er betegnelsen for Barças fans, er at bekende sig til

en fortælling. En fortælling, der indeholder lige dele nederlagsmyte,

fællesskabsbånd, fodboldfilosofi og nationalromantik.

»Més que un club«, lyder Barças berømte slogan. Mere end en

klub. Det er et slogan, der på subtil vis knytter FC Barcelona til den

catalanske nationalisme, men overlader indholdet til den enkelte. Man

kan alt efter temperament fortolke »mes que un club« som en politisk-

ideologisk krigserklæring eller en kulturel og social overbygning på et

lokalt fodboldfællesskab. Uanset hvad, så har sloganet haft en enorm

gennemslagskraft, siden klubpræsident Narcís de Carreras for første

gang formulerede det i sin indsættelsestale i 1968. Det var på et tids-

punkt, hvor Barça var sejlet fodboldmæssigt agterud af Real Madrid,

og den catalanske klub famlede efter et ståsted.

I de første femten år efter Francos magtovertagelse i 1939 havde FC

Barcelona været en betydelig magtfaktor i spansk fodbold. Med den

uforlignelige ungarer Kubala i spidsen spillede Barça drømmefodbold

og vandt fem mesterskaber. Men så kom Di Stefano til Real Madrid, og

magtbalancen vendte. Di Stefanos transfer indledte Madrids gyldne år,

og Real vandt fra 1954 og ti år frem otte mesterskaber og fem Europa

Cup-sejre. Barça oplevede en følelse af afmagt, og det var nærliggende

at søge efter syndebukke. Offermyten om Barça blev født: Real stjal Di

Stefano og fratvang Barça muligheden for at skabe et uovervindeligt

mandskab med Kubala og Di Stefano på toppen. Og det måtte være

Francos værk, for Franco elskede Real og hadede Catalonien. Sådan

blev teksten om ikke andet udlagt af de frustrerede catalanere.

Madrid har altid været den store skurk i den catalanske ligning. Den

spanske hovedstad er for de catalanske nationalister symbolet på den

centralmagt, der har forhindret den catalanske kultur i at komme til

sin frie og fulde udfoldelse. Det var fra Madrid, det spanske imperium

gennem århundreder udøvede sin magt, og det var herfra, Franco

regerede Spanien med en jernnæve, der slog hårdt ned på de regionale

uafhængighedsbevægelser. Når Real vandt på fodboldbanen, var det

som en smertefuld reproduktion af den politiske virkelighed, der havde

tvunget Catalonien i knæ. I barcelonesernes optik grundlagde Real

Madrid sin fodboldmæssige styrke på regimets vennetjenester. Francos

død og overgangen til demokrati fik ikke Barça til at give slip på følelsen

af at være uretfærdigt behandlet. Nu var det de nye magthavere, der

favoriserede Real Madrid. Storkapitalen. Det castilianske borgerskab.

Real forblev i barcelonesernes optik »El equipo del gobierno«, rege-

ringens hold. Real Madrid var fortsat billedet på fjenden, og et godt

fjendebillede udviskes ikke bare sådan.

Den indignerede og insisterende anklage om snyd og favorisering

er blevet en del af Barças selvforståelse. »Así, así, así gana el Madrid!«

lyder det den dag i dag fra Barças fans, når Real Madrid får tildelt et

tvivlsomt frispark eller straffespark. Sådan vinder Real Madrid. Forestil-

lingen om, at Real Madrid får en ekstra hånd fra magthaverne, er printet

med store typer på Barça-tilhængernes mentale landkort. Følelsen

af at blive snydt og undertrykt, ikke bare som fodboldklub, men som

nationalt fællesskab, er en del af baggrunden for de stærke følelser,

der udløses, når Barça og Real mødes på fodboldbanen.

Den giftige cocktail af offermyte, krigsretorik og kulturel hornblæsning

gør el clásico til noget ganske særligt i den moderne fodboldverden.

Og de spillere, der er kommet i klemme i denne konflikt, har fået den

Barcelonas fans drømmer om at vindepokalen med de store ører for femte gang

sportsfan 43

catalanske vrede, la rauxa, at mærke. Spørg bare Michael Laudrup, der

vendte tilbage til Camp Nou som Real Madrid-spiller efter fire sæsoner

i Barças rækker. Det var, som om en vredens tsunami skyllede ind over

Camp Nou, og den følsomme Laudrup rystede som en skoledreng, der

havde fået sin første eftersidning. Eller spørg Luís Figo, der spillede fem

år i Barça, kyssede Barças våbenskjold og lovede catalanerne evigt

troskab, før han som en tyv i natten listede af sted til Real Madrid. Da

han vendte tilbage til Camp Nou i den hvide trøje, blev han mødt af

kasteskyts og et publikum i bersærkergangsstemning, og han måtte

beskyttes af urobetjente, når han trak ud for at sparke hjørnespark.

Hans andet besøg blev om muligt værre end det første. Et afhugget

grisehoved landede foran fødderne på den portugisiske overløber, og

hver gang han fik bolden, blev der udløst et dommedagsbrøl fra de

100.000 tilskuere. Budskabet var ikke til at tage fejl af. Figo var en for-

ræder, og han havde ikke bare svigtet Barça, men hele det catalanske

folk. Det normalt så afventende og distancerede Barça-publikum fik

ild i blodet ved synet af den mand, de havde elsket så højt, og som

nu tørnede ud for arvefjenden.

Siden Figo er der ikke nogen højtprofileret Barça-spiller, der har

vovet at tage springet til hovedstaden. Det betyder ikke, at dramaet

udebliver. Der er altid noget at slås om. Altid en konflikt eller en pro-

vokation, der kan antænde den historiske krudttønde. Som efter det

seneste ligaopgør mellem Real og Barça på Bernabéu, hvor Barças

forsvarsspiller Gerard Piqué efter sigende skulle have hoveret over for

de tabende Real-folk i spillertunnellen efter kampen: »Så har vi vundet

jeres liga. Nu snupper vi jeres pokalfinale.« Piqué fik med ordvalget

signaleret, at han ikke betragter Catalonien som en del af Spanien, men

når de nu er tvunget til at spille sammen med Real og de andre spanske

taberhold, kan de da lige så godt vinde det hele. Piqué selv benægter,

at han skulle have sagt de kontroversielle ord, men uanset om de er

sagt eller ej, rammer de ned i den blotlagte politiske nerve, der altid

udgør understrømmen, når Barça og Real mødes på fodboldbanen.

Denne smukke majdag er der en tydelig glæde at spore i den catalan-

ske hovedstad efter gårsdagens sejr over arvefjenderne. Der er folk med

Barça-T-shirts overalt, hvor jeg kommer frem i byen. Jeg fornemmer

en usynlig opløftelse, som om Barças sejr over Real har forplantet sig

som en veltilfreds understrøm i byens blodcirkulation. Fra den hippe

landsbystemning i Gracia til Gaudís modernistiske huse i Eixample. Fra

middelalderstemningen i det gotiske kvarter til det berømte hovedstrøg

Las Ramblas med sine gadegøglere, blomstersælgere, turisthorder,

lommetyve og det overdådige marked La Boquería.

På en slidt café i Barceloneta spiser jeg botifarra med mongetes,

catalanske pølser med hvide bønner, mens skumringen falder over

byen. På tv’et vises højdepunkter fra gårsdagens kamp. Guardiola, der

omfavner sine spillere efter slutfløjtet. Som altid med den tilbageholdte

selvkontrol, som synes at være syet ind i de mørke, stramtsiddende

jakkesæt. Hans rolige, afmålte optræden på det efterfølgende pres-

semøde. Hans aura af følsom intellektuel. Det strejf af melankolsk

tankefuldhed, som han aldrig helt lader til at give slip på. Guardiola

er inkarnationen af seny, den tænksomme forstandighed, der siges

at udgøre den ene halvdel af den catalanske nationalkarakter. Den

anden halvdel, la rauxa, det opflammende sydlandske temperament,

sørger Barças fans for at udleve, når en forræder forlader klubben til

fordel for Real Madrid.

Hvis man skal stå i spidsen for Barça, skal man være både fod-

boldtræner og kulturattaché i én og samme person. Den vanskelige

balance har taget livet af mange af Barças seneste trænere. Cruyff var

tilbedt som en gud, lige indtil resultaterne begyndte at svigte, og hans

trænerdispositioner begyndte at lugte lidt for meget af nepotisme. Van

Gal misforstod, at Barças historiske bånd til Holland ikke retfærdig-

gør et helt Barça-hold af hollandske spillere. Rijkaard løftede med

Ronaldinho Barça til tinderne, men kunne i længden ikke få de store

egoer på holdet til at arbejde sammen i ét fælles projekt. Guardiola

derimod er stadig ren. Ubesmittet.

Guardiola har levet det meste af sit liv i en kilometers afstand af

Camp Nou, og han bærer klubbens farver under sin hud. Han kan

citere nationalromantisk fædrelandspoesi fra 1800-tallet, og han gør en

dyd ud af at tale catalansk på pressemøderne. Han kender historien,

myterne og de følelser, Barça er i stand til at sætte i brand. Han ved

det i dag, og han vidste det den majnat i 1992, da han som ung spiller

var med til at blive fejret på balkonen til Cataloniens lokalregering La

Generalitat foran flere hundrede tusinde mennesker efter Barças første

Europa Cup-triumf nogensinde. Guardiola løftede Europa Cup-pokalen

mod himlen og råbte de udødelige ord på catalansk: »Ciutadans de

Catalunya, ja la teniu aquí.« Borgere i Catalonien, her har I den. Det var

ord, der fik de patriotiske hjerter til at banke hårdt, for Guardiola sendte

en direkte hilsen til den catalanske præsident, Josep Tarradellas, der

vendte hjem fra eksil efter Francos død i 1975 og fra samme balkon

udtalte det udødelige »Ciutadans de Catalunya, sóc aquí«. Borgere i

Catalonien, her er jeg.

Guardiola er i dag, næsten tyve år senere, genopstået som frelser-

skikkelse i Catalonien. Han har skænket catalanerne et fodboldhold, der

spiller smuk og overlegen angrebsfodbold og giver baghjul til den gamle

arvefjende fra Madrid. Guardiola har for længst gjort sig selvskrevet

til en catalansk helgenkåring, når en sådan næste gang skal uddeles.

Som den britiske fodboldskribent Simon Kuper har bemærket, så er

Guardiola så perfekt en catalansk heltefigur, at man næsten skulle tro,

han selv var en karakter fra et 1800-tals-digt.

Drengen fra Santpedor har skabt verdens bedste fodboldhold, og

så stærk er fortællingen om Barças fodboldspil blevet, at de snart

ikke længere har brug for deres nederlagsmyte og nationalromantik at

falde tilbage på. »Més que un club« er Barças slogan, men lige nu er

klubben godt i gang med at brande sig med en helt anden fortælling.

Det er fortællingen om en fodboldrevolution, et ungdomsakademi og

en træner, der fik det til at gå op i en højere enhed. n

FaktaNavn: Fútbol Club BarcelonaGrundlagt: 1899Stadion: Camp Nou (kapacitet 98.772)Kælenavn: Barça, Blaugrana (Blå- og granatrøde)Flest ligakampe: Migueli – 391 kampe (1973-1988)Flest ligamål: César – 195 mål (1942-1955)

FC Barcelona er de seneste 20 års mest vindende klub i Spanien. Siden Johan Cruyffs Dream Team fra starten af 1990’erne har den catalanske storklub praktis-eret en offensiv og underholdende spillestil, der har vundet tilhængere over hele verden.

ResultaterSpanske mesterskaber1929/ 1945/ 1948/ 1949/ 1952/ 1953/ 1959/ 1960/ 1974/ 1985/ 1991/ 1992/ 1993/ 1994/ 1998/ 1999/ 2005/ 2006/ 2009/ 2010/ 2011Copa del Rey1910/ 1912/ 1913/ 1920/ 1922/ 1925/ 1926/ 1928/ 1942/ 1951/ 1952/ 1953/ 1957/ 1959/ 1963/ 1968/ 1971/ 1978/ 1981/ 1983/ 1988/ 1990/ 1997/ 1998/ 2009Champions League (tidligere Mesterholdenes Europacup)1992/ 2006/ 2009/ 2011Europa League (tidligere UEFA Cup)1958/ 1960/ 1966Pokalvindernes Europacup (afholdt sidste gang i 1999)1979/ 1982/ 1989/ 1997

44 sportsfan

the sportura chronograph. the measure of greatness.

SPORTURA. I mere end et århundrede har både SEIKO og FC Barcelona, på hver sit område, stræbt efter perfektion. Nu da vi er

partnere, fejrer vi vores fælles mål om at være de bedste, med den nye Sportura FCB Special edition Chronograph. SEIKO opfandt quartz

chronographen i 1983, og har været tidtager for sport i verdensklasse i 50 år. Erfaringen kommer til udtryk i den nye Sportura, der er

vandtæt til 10 bar, har safirglas og 1/5 sekund chronograph. Sportura er udvalgt af måske det største hold i fodboldens verden. seiko.dk

d e d i c a t e d t o p e r f e c t i o n

SNAE75P1

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

Sportura_SNAE75P1_Sportfan_210x275.pdf 1 01/11/11 15.08

Zlatans vilde temperament gik ikke i Barcelona. Ikke fordi han ikke scorede nok. Zlatan nettede 16 gange i 29 kampe for catalanerne.

foto: Gyldendal fra boGen jer er Zlatan

46 sportsfan

Man sagde, at han var verdens flinkeste fyr. Oguchi Onyewu lignede

en sværvægtsbokser. Han var tæt på to meter og vejede næsten

hundrede kilo. Selvom han ikke havde kvalificeret sig til en plads på

holdet, var han tidligere blevet valgt til bedste udenlandske spiller i

den belgiske liga og årets bedste amerikanske fodboldspiller. Men

han kunne ikke klare mig. Han ville have ram på mig.

»Jeg er ikke som de andre backer,« sagde han.

»Okay, fint nok!«

»Jeg lader mig ikke psyke af din snak. Af din kæft, der ikke står

stille.«

»Hvad snakker du om?«

»Jeg har set dig til kampene, du laver ikke andet end at psyke folk,«

blev han ved, og det tændte mig af.

Ikke kun fordi jeg er træt af alle de backer, der er ude på at provokere.

Jeg er heller ikke den, der bare fyrer en masse af. Jeg svarer igen på

banen. Jeg har hørt på så meget shit gennem årene, forbandede

sigøjner, ting om min mor, alt sådan noget. Det værste er: Vent til

efter kampen! Hvad fanden skal det betyde? Skal vi mødes på en

parkeringsplads eller hvad? Det er bare noget bullshit. Jeg kan huske

Giorgio Chiellini, en midterforsvarer i Juventus. Vi havde spillet sammen,

og senere, da jeg var i Inter, mødtes vi på banen, og der kørte han på

mig hele tiden: »Kom igen, det er ikke helt, som det var før, vel?« Han

prøvede at provokere, og så tacklede han mig bagfra. Det er fejt, ved

I. Du ser ikke fyren, når han kommer, og jeg blev fældet, og det gjorde

ondt. Rigtig ondt. Men jeg sagde ingenting. Det gør jeg ikke i sådan

nogle situationer. Jeg tænker: Jeg skal betale tilbage i den næste

nærkamp. Så skal jeg hamre til den fyr, så han hverken kan stå eller gå

i lang tid, så nej, jeg er ikke en, der bare snakker. Jeg tackler i stedet.

Jeg eksploderer som en bombe i nærkampene. Men i den kamp fik

jeg aldrig chancen for det, og efter at dommeren havde fløjtet af, gik

jeg hen til ham og tog fat i hans hoved og trak af sted med ham som

en ulydig hund, og der blev Chiellini bange. Jeg kunne se det på ham.

Zlatan

I Sverige er Zlatan Ibrahimovic nationalhelt.I Danmark deler den verdensberømte

fodboldspiller vandene, han er enten elsketeller hadet. Svenskeren er en fabelagtig

afslutter, oplægger og tekniker, men fandenstemperamentsfuld. Den gik ikke i Barcelona,

hvor Zlatan hurtigt faldt i unåde hos JosepGuardiola. Nu er han tilbage i italiensk

fodbold, i Milan, hvor et iltert temperamentikke er ukendt og nærmest et must. Uddrag fra

bogen 'Jeg er Zlatan'. Af David Lagercrantz

sportsfan 47

»Du ville jo slås. Så hvorfor er du så ved at skide i bukserne nu,«

snerrede jeg og gik over til omklædningsrummet.

Nej, jeg giver igen med kroppen, ikke med ord, og det sagde jeg

også til Oguchi Onyewu. Men han blev bare ved, og engang hvor jeg

råbte: »Der var ikke frispark der!« tyssede han med fingeren, sådan for

at sige: Der kan du se, du fyrer bare en masse shit af, og jeg tænkte:

Nu stopper det, nu må det være nok.

»Pas dig selv,« sagde jeg.

Han tyssede igen, og så så jeg rødt. Men jeg sagde ikke noget, ikke

en lyd. Den idiot skal vide, hvad for et sprog jeg snakker i sådan en

situation, og da han fik bolden næste gang, styrtede jeg hen mod ham

og sprang op med strakte ben og knopper, og det er den værste form

for tackling. Men han så mig. Han kastede sig til siden, og vi styrtede

i græsset begge to, og først tænkte jeg, fandens, jeg missede. Jeg

tager ham næste gang. Men da jeg rejste mig og gik derfra, fik jeg et

slag på skulderen, og det var ikke nogen god idé, Oguchi Onyewu.

Jeg nikkede ham en skalle, og vi røg i totterne på hinanden. Det

var brutalt, og vi var to fyre på over halvfems kilo, og vi rullede rundt

og stødte med knæene og sloges, og klart nok, hele holdet kom styr-

tende og forsøgte at vride os fra hinanden. Det var ikke nemt, over

hovedet ikke. Vi var afsindige og rasende, og selvfølgelig, helt sikkert,

jeg erkender det, du skal have adrenalin på banen, du skal have dine

kampe. Men det der var over grænsen. Det var liv eller død nærmest.

Alligevel skete den sygeste ting først bagefter.

Oguchi Onyewu begyndte at bede til Gud med tårer i øjnene. Han

gjorde korsets tegn, og jeg tænkte: Hvad sker der lige? Jeg flippede

endnu mere ud. Det føltes provokerende, og i den situation kom Allegri,

træneren, hen: »Fald ned, Ibra.« Det fik han ikke noget ud af. Jeg løftede

ham bare til side og løb hen mod Oguchi igen. Men så blev jeg stop-

pet af holdkammeraterne, og det var nok godt. Det kunne have endt

rigtig skidt, og bagefter kaldte Allegri os begge to ind. Vi gav hinanden

hånden og sagde undskyld. Men Oguchi var iskold, og ok med mig. Er

han kold, så er jeg også kold, ikke noget problem, og bagefter blev jeg

kørt hjem. Så ringede jeg til Galliani, bossen, og der må I lige vide, jeg

kan ikke lide at skyde skylden fra mig. Det er umandigt. Det er noget

shit, især på et hold hvor du har påtaget dig en lederrolle.

»Hør lige,« sagde jeg til Galliani. »Der er sket en kedelig ting til træning.

Det var min fejl, og jeg påtager mig ansvaret. Jeg undskylder, og du

må give mig lige den straf, du vil.«

»Ibra,« sagde han. »Det her er Milan. Sådan kører vi ikke. Du har

undskyldt. Nu ser vi fremad.«

Men det var ikke overstået, ikke endnu. Der havde været supportere

langs sidelinjen, og sagen røg ud i medierne. Ingen kendte baggrunden.

Men slagsmålet blev kendt. Der måtte ti personer til for at rive os fra

hinanden, stod der, og der var snak om uro på holdet og Ibra som bad

boy og alt det der sædvanlige. Jeg var totalt ligeglad. Skriv, hvad I vil!

Men jeg kunne mærke, shit, jeg har ondt i brystet, og vi fik det tjekket.

Jeg havde brækket et ribben i fighten, og brækkede ribben kan man

ikke gøre noget ved. Lægerne lagde bare en forbinding.

Det var ikke ligefrem det bedste, der kunne ske. Forberedelsen

til lokalopgøret mod Inter begyndte. Pato og Inzaghi var skadet, og

aviserne skrev side op og side ned, selvfølgelig, ikke mindst om duellen

mellem mig og Materazzi. Den skulle blive særlig hadefuld, stod der.

Ikke kun fordi Materazzi var en hård negl, og vi før havde haft vores

fights og spillet sammen. Materazzi havde hånet mig for det der kys på

Barcas logo på Camp Nou. Der var det ene og det andet. Det meste

var bare snak, men en ting var sikkert: Materazzi ville gå hårdt til mig,

for det var hans job. Det var vigtigt for holdet at få stoppet mig, og i

sådan en situation er der kun en ting at gøre. Du må slå lige så hårdt

igen. Ellers mister du initiativet og risikerer at blive skadet.

Ingen supportere er værre end Inters Ultras. Det er ikke fyre, som er

villige til at tilgive, tro mig, og for dem var jeg fjende nummer et. Ingen

havde glemt vores ballade fra Laziokampen, og jeg vidste selvfølgelig

godt, at der ville blive buh-råb og psyko-stress. Men fuck det,

det er sådan noget, der følger med.

Jeg var heller ikke den første Interspiller, der var gået over til Milan.

Jeg var i godt selskab. Ronaldo kom til Milan i 2007, og dengang delte

Inters fans fløjter ud for at distrahere ham. Kampene mellem Inter og

Milan, Derby della Madonnina, vækker altid følelser, og et eller andet

sted ligger der også politik og en masse shit i det. Der er en enorm

rivalitet.

Det er ligesom Real-Barca i Spanien, og jeg kan huske spillerne på

arenaen. Man kunne se det i deres ansigter. Det her var stort. Det her

var vigtigt. Vi lå øverst i ligaen på det tidspunkt, og en sejr ville betyde

meget. Milan havde ikke vundet et lokalopgør i flere år. Inter havde også

taget Champions League hjem det år. Det var Inter, der havde været

dominerende. Men hvis … hvis vi skulle gå hen og vinde, så lå der et

magtskifte i luften, og udenfor på arenaen kunne man høre larmen og

den brusende musik fra højttalerne. Der var had og folkefest i luften

på en og samme tid, og jeg var ikke direkte nervøs.

Jeg var bare tændt. Jeg sad og hoppede for at komme ind og

kæmpe. Men selvfølgelig, jeg vidste det godt, du kan sprutte af adre-

nalin. Du kan alligevel ryge helt ud af spillet og ikke få lavet noget

overhovedet. Du ved det aldrig, og jeg husker helt tydeligt kampens

start og larmen derinde på San Siro. Du vænner dig aldrig rigtig til det.

Det koger omkring dig, og næsten med det samme headede Seedorf

bolden over målet. Spillet bølgede frem og tilbage.

I det femte minut fik jeg en bold ude på højrekanten. Jeg driblede og

»jeg nikkede ham en skalle, og vi røg i totterne på hinanden. Det var brutalt, og vi var to fyre på over halvfems kilo, og vi rullede rundt og stødte med knæene og sloges, og klart nok, hele holdet kom styrtende og forsøgte at vride os fra hinanden.«

48 sportsfan

Zlatan rundede 100 mål i Serie A, da han scorede to gange for AC Milan i 4-0-hjemmesejren over midterholdet fra Chievo.

foto

: sc

an

pix

sportsfan 49

kom ind i straffesparksfeltet, og jeg havde Materazzi på mig. Materazzi

ville selvfølgelig ligesom få sagt fra start: Du får ikke lov til at komme

igennem, vent bare og se! Men han begik en fejl. Han trak mig ned, og

jeg faldt, og selvfølgelig tænkte jeg: Er der straffe?

Er der straffe?

Det burde der være. Men jeg var ikke klar over det. Der var en frygtelig

larm, og alle Inter-spillerne slog selvfølgelig ud med armene, sådan

lidt, fandeme nej. Men dommeren løb hen til straffesparkspletten, og

jeg tog en dyb indånding. Det var mig, der skulle tage det, og I kan

forestille jer det. Bag mig var mit hold, og ingen skulle være i tvivl om,

hvad de tænkte: Du må ikke brænde det her, Ibra! Please, please, du

må ikke brænde det her!

Foran mig var målet og målmanden, og bagved igen Inters Ultrafans.

De var sindssyge. De buhede og skreg. De gjorde alt for at psyke mig,

og nogle af dem havde dimser med laserlys i. Jeg fik grønt lys i hele

hovedet, og Zambrotta tændte af. Han gik hen til dommeren:

»Hvad fanden er det for noget, de forstyrrer Ibra. De blænder ham!«

Men hvad skulle man gøre? Lede alle tilskuerpladserne igennem?

Det kunne man jo ikke, og jeg var helt fokuseret. De kunne have lyst på

mig med fjernlys og projektører. Jeg ville bare frem og sparke, og den

her gang vidste jeg præcis: Bolden skulle ind i højre side, og jeg stod

stille i et par sekunder, og selvfølgelig, et eller andet sted stak det i mig:

Jeg var pisket til at sætte den i kassen. Jeg havde indledt min sæson

med at brænde et straffe. Det måtte ikke ske igen. Men jeg måtte ikke

tænke på det. Du må aldrig tænke for meget på banen. Du skal bare

spille, og jeg løb frem og skød.

Jeg skød præcis, som jeg havde tænkt, og den sad, og jeg løftede

armene i vejret og så Ultrafansene lige ind i øjnene: Jeres forbandede

tricks virker ikke. Jeg er for stærk, og helt ærligt, da hele arenaen bul-

drede løs, og jeg kiggede op på lystavlen: »Inter-Milan, 0-1, Ibrahimović«,

da havde jeg en skøn følelse. Da var jeg tilbage i Italien.

Men stadigvæk, vi var kun nogle få minutter inde i kampen, og fighten

blev hårdere. Et kvarter inde i anden halvleg fik vi Abate udvist, og det

er ingen spøg at spille ti mand mod Inter. Vi knoklede som bæster.

Materazzi hang på mig som en terrier, og i en nærkamp nogle minutter

efter styrtede jeg af sted med bolden og tørnede sammen med ham

og slog ham helt ud. Det var selvfølgelig ikke med vilje. Men han blev

liggende, og lægerne og alle Inter-spillerne kom løbende, og hadet

fra Ultrafansene blev bare værre og værre, især da Materazzi kom

ud på en båre.

De sidste tyve minutter var presset på os afsindigt, og jeg var

helt færdig. Jeg kunne kaste op af

udmattelse. Men vi klarede det. Vi

beholdt vores føring og vandt. Dagen

efter skulle jeg modtage min femte

Guldbold i Sverige. Jeg havde fået

en forhåndsmelding, og egentlig ville

jeg gå tidligt i seng, så tidligt man

nu kan, når sådan en kamp kører

rundt i hovedet. Men vi besluttede,

at vi skulle ud og feste på natklub-

ben Cavalli. Helena tog med. Vi sad

stille og roligt i et hjørne med Gat-

tuso, mens Pirlo og Ambrosini og

alle andre festede vildt igennem. Der

var sådan en lettelse overalt, en hel

sindssyg glæde, og vi kom ikke hjem

før klokken fire om morgenen.

I december købte Milan Antonio

Cassano. Cassano har noget af bad

boy-rygte ligesom mig, og han kan

godt lide at blive set og tale om sig

selv som en fantastisk spiller. Fyren

har gået meget igennem og tit haft

ballade med spillere og trænere,

blandt andet med Capello i Roma.

Capello fandt oven i købet på et udtryk – Cassanata, som betyder

noget i retning af irrationel og skør. Men Cassano har en fantastisk

kvalitet i sit spil. Jeg kunne virkelig godt lide ham, og vi blev et bedre

og bedre hold.

Men der var et problem. Følelsen kom snigende. Jeg begyndte at

føle mig udbrændt. Jeg havde givet alt i hver eneste kamp, og jeg tror

aldrig, jeg før har oplevet sådan et pres. Det lyder måske mærkeligt,

når man tænker på alt det, jeg har været igennem. Det var hårdt at

komme til Barca. Det var heller ikke let i Inter. Men her følte jeg det mere

end nogensinde, vi skulle vinde ligaen, og det var mig, der skulle lede

holdet. Jeg spillede hver kamp, som om det var en VM-finale nærmest,

og jeg betalte en pris. Jeg blev slidt ned.

Til sidst kunne jeg ikke indløse mine idéer og visioner på banen.

Kroppen kom et skridt bagefter, og jeg skulle nok have siddet over en

kamp eller to. Men Allegri var ny. Han ville også vinde for enhver pris.

»jeg skød præcis, som jeg havde tænkt, og den sad, og jeg løftede armene i vejret og så Ultrafansene lige ind i øjnene: jeres forbandede tricks virker ikke. jeg er for stærk, og helt ærligt, da hele arenaen buldrede løs, og jeg kiggede op på lystavlen: 'Inter-Milan, 0-1, Ibrahimovi', da havde jeg en skøn følelse. Da var jeg tilbage i Italien.«

Ren dynamit. Hvis Zlatan har temperament, er det intet i sammenligning med Gattuso, der kunne eksplodere når som helst og hvor som helst.

50 sportsfan

Han havde brug for sin Zlatan, og han klemte hver en dråbe ud af mig.

Ikke fordi jeg anklager ham så meget som et sekund.

Han passede bare sit job, og jeg ville spille. Jeg havde flow. Jeg

havde rytme. Jeg ville have spillet med et brækket ben, og Allegri var

god til at trigge mig. Vi havde respekt for hinanden. Men jeg betalte

en pris, og jeg var ikke helt ung længere.

Jeg var fysisk stor, ikke som i anden sæson hos Juventus, slet ikke.

Der var ikke noget med junkfood, ingen overvægt. Jeg havde fulgt en

streng diæt. Det var muskler det hele, men jeg var blevet ældre og

en anden spiller end i begyndelsen af karrieren. Jeg var ingen dribler

mere, ingen Ajax-fyr. Jeg var en tung, eksplosiv angriber, og jeg blev

tvunget til at spille mere klogt for at holde til en hel kamp, og i februar

begyndte jeg at føle mig træt.

Det skulle være en hemmelighed inden for klubben, men det kom

ud i pressen, og der blev snakket meget om det. Holder han? Kan han

klare det? Vi begyndte også at tabe luft hen mod slutningen af mange

af kampene. Vi kunne ikke holde hele vejen, og der gik for mange

unødvendige mål ind hos os, og i en hel måned scorede jeg slet ikke.

Kroppen manglede den rigtige eksplosionskraft, vi blev slået af Tot-

tenham i Champions League, og det var hårdt, selvfølgelig, vi var det

bedste hold, syntes jeg. Men selv i ligaen tabte vi initiativet, og Inter

levede igen op til deres bedste.

Skulle de gå forbi os i tabellen? Skulle vi miste det greb, vi havde

haft om ligaen? Det blev der snakket om. Der blev skrevet alt muligt,

og der var ikke noget, der blev bedre af mine udvisninger. Den første

var mod Bari, et bundhold. Vi var bagud med 1-0, og jeg stod i straf-

fesparksfeltet, og en back hold fast i mig, og jeg følte mig trængt. Jeg

reagerede instinktivt. Jeg slog til ham med håndfladen i maven, og han

sank om på græsset, helt idiotisk af mig. Jeg indrømmer det.

Men det var en refleks, intet andet, og jeg ville ønske, at jeg havde

Vincent og Maxi sammen med far, dengang Zlatan spillede for Inter.

foto: Gyldendal fra boGen jer er Zlatan

sportsfan 51

Zlatan elsker biler og motorcykler, her er han fotograferet hjemme i Malmø.

52 sportsfan

en bedre forklaring. Det har jeg ikke. Fodbold er en fight. Du angribes,

og du betaler tilbage, og nogle gange går du for langt, uden at du ved

hvorfor. Jeg har gjort det mange gange. Gennem årene har jeg lært

meget. Jeg er ikke længere ham galningen i MFF, men den der ting,

forsvinder aldrig helt. Min vindermentalitet har en bagside. Jeg flipper

ud, og dengang mod Bari fik jeg rødt kort. Et rødt kort kan gøre hvem

som helst afsindig. Men jeg forlod banen direkte uden at sige et ord.

Cassano udlignede kort efter. Det var en trøst. Men for fanden også,

jeg blev udelukket, ikke bare i næste kamp mod Palermo, men også i

det nye lokalopgør mod Inter.

Milans ledelse forsøgte at protestere. Der var et kæmpe cirkus

omkring det. Men den gik ikke, og det var for ærgerligt, selvfølgelig.

Alligevel tog jeg det ikke lige så hårdt som før i tiden. Det er sandt.

Der hjalp familien. Det dur bare ikke længere at gå helt ned. Børnene

kommer i klemme. Men den der forbandelse fortsatte. Jeg spillede igen

mod Fiorentina, og det så ud, som om jeg ville holde mig i skindet.

Vi førte, og der var kun et par minutter tilbage. Så blev jeg snydt for

indkast. Jeg blev rasende og råbte »vaffanculo«, rend mig i røven, til

linjedommeren, og selvfølgelig, det var ikke godt, især ikke, når man

tænker på, hvad der var sket mod Bari. Men kom nu? Har I prøvet at

stå der på banen? Folk siger vaffanculo og sådan noget hele tiden. De

bliver ikke vist ud af den grund. De bliver ikke udelukket fra flere kampe.

Dommerne lader det passere, i hvert fald som regel.

Der råbes hårde ord derude hele tiden. Men jeg var Ibra. Milan var

Milan. Vi førte ligaen. Der gik politik i den. Jeg blev udelukket i tre kampe.

Den idiotiske ting, så ud til at kunne koste os Scudettoen,

og klubben gjorde alt for at redde situationen. Vi fandt på et forsvar. Vi

sagde, at jeg havde bandet over mig selv. Vi var jo nødt til at fighte igen:

»Han var gal over sine fejl på banen. Han snakkede med sig selv.«

Men helt ærligt, det var bare noget snak, sorry! På den anden side

var straffen latterlig hård. Vaffanculo? Det var dumt af mig. Alligevel

var det ingenting. Som bandeord er vaffanculo ikke engang særlig

slemt. I kan roligt gå ud fra, at jeg har hørt det, der var værre. Men

det var, som det var. Jeg måtte acceptere situationen og tage imod

hån og skæld ud og en dummernik-pris fra en tv-kanal, Tapiro d'Oro,

som den hed. Sådan er gamet. Du bliver hyldet. Du bliver hevet ned.

Jeg var vant til det.

I tabellen var Napoli nu strøget op som nummer to lige før Inter,

Napoli, der havde haft sin storhedstid i firserne, da Maradona spillede

for klubben, men som i de seneste år havde haft alle mulige problemer

og først nu var tilbage i topform.

Vi lå tre point efter, men der var seks kampe tilbage, og i tre af dem

var jeg udelukket. Det var noget shit, og så alligevel; jeg fik mulighed

for at hvile og tænke over mit liv. Jeg arbejdede på den her bog. Jeg

blev tvunget til at tænke tilbage, og det slog mig, jeg har ikke været

den mest fine fyr. Jeg har ikke sagt de rigtige ting altid, og jeg tager

ansvaret på mig, selvfølgelig, for det hele. Jeg giver ingen andre skylden.

Men alligevel, der er mange ligesom mig derude, unge fyre og piger,

der får skældud, fordi de ikke er som alle andre, og nogle gange, klart

nok, så skal de have skældud. Jeg tror på disciplin. Men det, der gør

mig så gal i hovedet, er alle de trænere, der aldrig selv har kunnet

kæmpe sig op på toppen og alligevel er så sikre: Det er sådan her, vi

skal gøre og ikke på nogen anden måde! Det er så ensporet. Så dumt!

Der er tusinde veje at gå, og den, der er speciel og lidt anderledes,

er tit den bedste. Jeg hader, når dem, der skiller sig ud, bliver holdt

nede. Hvis ikke jeg havde været anderledes, ville jeg ikke have siddet

her, og det, jeg mener, er selvfølgelig ikke: Vær ligesom mig. Forsøg at

blive ligesom Zlatan! Overhovedet ikke! Jeg taler om at gå sine egne

veje, hvad det så end er, og der skal fandeme ikke skrives under på

nogen liste eller diskes op med iskolde afvisninger, bare fordi du ikke

er som de andre.

Men det er klart, det er ikke godt, hvis du saboterer den Scudetto,

du har lovet din klub, bare fordi du har et forbandet temperament.

jeg er Zlatan Ibrahimovic

Af David LagercrantzForlaget Gyldendal431 siderpris kr. 299,- ( vejl.)Udkom 14. februar 2012

Årrække

1999–2001

2001–2004

2004–2006

2006–2009

2009-2011

2010-2011

2011-

Klub

Malmö FF

ajax

Juventus

inter

FC Barcelona

aC Milan (lån)

aC Milan

Kampe

40

74

70

88

29

29

11

Mål

16

35

23

57

16

14

9

Zlatan

foto

: Gy

lde

nd

al

fra

bo

Ge

n j

er

er

Zl

ata

n

sportsfan 53

Forbunds direktør, ekslandsholdsspilleren Morten Stig Christensen – til

at betegne Rasmus Lauge som det vel nok største af en perlerække

af talenter i nyere dansk håndboldhistorie.

DEN SvæRE HjEMKoMSTAt Rasmus Lauge, der har forladt forældrenes rede i Bjerringbro for

at flytte sammen med sin jordemoderstuderende kæreste, Sabrina, i

en lejlighed i Silkeborg, ikke helt havde smidt hvalpefedtet, blev klart

for håndboldeksperterne, da han vendte hjem fra triumfen i Sverige.

For i den hjemlige liga havde Lauge nemlig usædvanlig svært ved at

leve op til de præstationer, han havde leveret i Malmø. – Han havde

svært ved at glemme oplevelsen i Sverige. Han kunne ikke rigtig finde

jordforbindelsen igen, og de mange roser fik ham til at stille for store

forventninger til sig selv i den alder, han har. Og derfor fik vi i et stykke

tid ikke den rigtige Lauge at se, fortæller Bjerringbro-Silkeborgs træner,

Carsten Albrektsen, således.

Siden oplevelsen i Sverige har Rasmus Lauge dog gennemgået en

omfattende modningsproces. Med Ulrik Wilbeks ord er han blevet

usædvanlig dygtig i både forsvar og angreb, han har et endog særdeles

veludviklet blik for spillet, og han er uhyggelig stærk i mand mod mand-

konfrontationerne. Samtidig er han blevet et naturligt midtpunkt på

klub- og landsholdet, selv om han aldrig sætter sig selv i centrum. Hans

enorme fremgang fik man i Serbien specielt eksempler på i semifinalen

mod Spanien, da han ikke blot satte sine holdkammerater i scene, men

også hamrede seks bolde i kassen. Tilbage i Danmark bliver det nu

interessant at se, hvor hurtigt Lauge genvinder jordforbindelsen, og

hvor lang tid Bjerringbro-Silkeborg får lov til at beholde deres guldfugl.

Månedens talent

gennembrudMasser af danske talenter formår gennem karrieren ikke

at indfri det potentiale, som deres talent ellers giver løfter

om. Det samme kan dog ikke siges om den 20-årige

Rasmus Lauge Schmidt, der ved EM-slutrunden

i håndbold i Serbien fik sit absolutte internationale

gennembrud. Af Svend Bertil Frandsen

Rasmus Lauge er rykket fra periferien af

Ulrik Wilbeks nykårede europamestre

til en af de absolut bærende elementer

på et hold, der holdt nationen trylle-

bundet under de afgørende kampe på

Balkan. Faktisk var det lidt af et tilfælde,

at Rasmus blev en af befolkningens

håndbold-kæledægger. For Rasmus sad

hjemme i Jylland, da Ulrik Wilbek i januar

2011 pludselig ringede og indkaldte ham

som erstatning, da Flensburg-spilleren Thomas Mogensen pludselig

gik i stykker under kampen mod Rumænien ved VM i Sverige.

I forbindelse med de sidste træningssessioner og -kampe i Danmark

op til VM i Sverige havde Rasmus Lauge imponeret landstræneren så

meget, at Wilbek indrømmede, at han overvejede at gøre den unge

bagspiller til en del af VM-truppen. Han sagde dengang følgende om,

hvorfor han var så imponeret: - Det er den måde, han går ind på. Han

var fuldstændig kold i røven, da han kom ind i træningskampen mod

Sverige. Det er mentalt imponerende. Jeg ville ikke være bange for at

sætte ham ind i nogle af kampene, lød det fra Wilbek.

Før Wilbeks flotte ord og udtagelsen til VM i Sverige havde Lauge

allerede givet store eksempler på sit enorme potentiale gennem lovende

præstationer på ungdomslandsholdene i årene forinden. Således var

han blevet europamester med U-20 landsholdet i Slovakiet i 2009, og

året efter havde han vundet sølv med U-21 landsholdet i Ægypten. På

baggrund af hans præstationer blev han kåret som ”Årets Fund i Dansk

Idræt” i 2010. Det fik eksperter – og til dem hører Dansk Håndbold

54 sportsfan

Der er ikke langt til smilet for Rasmus Lauge efter hans internationale gennembrud og EM-triumfen i Serbien

sportsfan 55

Næsten alle bilmærker har et par modeller eller tre, som er store og rummelige, og det har Peugeot naturligvis også. 3008 er netop en sådan bil, men alligevel er den i en kategori for sig selv. – Det er en crossover, hvilket vil sige en blanding af en SUV og almindelig hatchback. Umiddelbart er der kun én anden model på markedet som 3008, nemlig Nissan Qashqai. Vi besluttede os for at teste en Peugeot 3008 Premium+ 1,6 HDi 112 hk. Af Lotte Lund

peugeot 3008 – langt mere end ”praktisk, kVadratisk og god”

Jeg blev en smule nervøs for, at mit ”renommé”

ville blive ridset, da jeg hørte, at Peugeot ville have

anmeldt deres 3008. ”Er det ikke sådan en firkantet

familiebil”, tænkte jeg nervøst. Jeg er ikke så meget

for de der børnebusser, hvor der er plads til hele

nabolagets unger – Ikke lige min stil. Og har bilen

skydedøre, løber jeg nærmest skrigende væk. Men

jeg må indrømme, at jeg blev positivt overrasket,

da jeg nærmede mig bilen på parkeringspladsen

foran Peugeots hovedkontor. Og da jeg satte mig

ind, blev jeg straks ”beroliget” af interiørets stan-

dard, der var helt i top.

Det første, jeg gør, når jeg kommer hjem med en ny bil, er at parkere

den midt på gårdspladsen, hvor jeg kan skue den fra alle sider. Turen

rundt om 3008’eren afslørede en sporty bil, der signalerer en masse

livsstil. - En bil til den aktive familie. Med sin svagt nedadgående linje

bagtil og de tonede bagruder gav den ikke næring til min frygt for at

blive stemplet som en ”praktisk, kvadratisk og god”- billist.

Nu er praktisk ikke et fy-ord i min terminologi. Det kan faktisk være

ganske praktisk at have en praktisk bil, og 3008 udmærker sig ved netop

at være utrolig praktisk. Hele bagagerumsdelen er designet således,

at du kan have bagagen stablet ovenpå hinanden i 3 niveauer, uden at

det nederste bliver mast. Denne smarte rumdeling giver også lettere

adgang til netop den nederste taske, som man altid skal bruge, når først

bilen er pakket færdig! Bagklappen består af 2 dele, og den nederste

bagklap kan vippes ned, så den fungerer som en læsseplade, når der

skal lægges tunge eller svært håndterbare ting i bilen. For eftersom den

kan bære 200 kg, kan lille Peter også sidde på den uden problemer.

56 sportsfan

FAKTAMotor: 4/8 v Turbo 1.6 HDi effekt: 112 hk ved 3.600 o/minut gearkasse: 6-trins manuel gearkasseacceleration 0-100 km/t: 12,2 sek.tophastighed: 188 km/tBrændstofforbrug: 20 km/l, blandetCO2-emission: 130 g/kmtilladt totalvægt: 2.030 kgHjul: 17” Alufælge garanti: 2 års nybilsgaranti uden kilometerbegrænsning, 2 års lakgaranti,12 års rustbeskyttelsesgarantieuro nCap Crash test: 5 stjernerenergiklasse: BVejl. pris uden ekstraudstyr: 299.990 kr. Stjerner for design: zzzzzz

Stjerner for køreegenskaber: zzzzzz

Man sidder rigtig behageligt i 3008. Den høje sidelinje giver et godt

udsyn til alle i bilen, og lyset fra panoramaglastaget giver frit udsyn

til stjernerne om natten. Skinner solen for meget om dagen, kan det

naturligvis lukkes ved et enkelt tryk på en knap, men jeg havde det

konstant åbent for at få den fantastiske følelse af, at være ude i det

fri. – Lidt som at køre cabriolet, blot uden at få ødelagt frisuren!

3008 egner sig fortrinligt til det aktive liv. Den kan køre på forskellige

typer underlag uden problemer og har endda et håndtag siddende til

venstre for passagersædet, hvor din medpassager kan finde ekstra

støtte, hvis vejen bliver lidt for bumpy. Bilen kan udstyres med ”Grip

control”, der er et system, der netop tilpasser bilen til det underlag,

man kører på: sne, mudder eller sand – 3008 kommer frem overalt.

Det eneste, du skal gøre, er at vælge det rette program ud af de 5

mulige, og bilen hjælper dig til at forcere de forhindringer, du støder

på ved, at forøge bilens trækkraft på de to drivende hjul. Så hvis du

skal i skoven med din cykel eller på eventyr med dine hunde, kan du

komme frem stort set overalt.

Som sagt var jeg meget positivt overrasket over Peugeots 3008, og

den lever helt op til min ide om en familiebil; ikke for firkantet og ikke for

kedelig, men sjov at køre og med gode udstyrsmuligheder - og INGEN

skydedøre. Men skal jeg ridse lidt i lakken, så er den en smule flad-

næset, og det ville klæde den med en 20-30 cm mere allerforrest. Men

måske har Peugeots designere lyttet til mig og ændret designet, når

den nye 3008 kommer senere på året som hybrid og med 4-hjulstræk.

www.peugeot.dk

sportsfan 57

Solen kom aldrig til at skinne på kris Stadsgaard i Malaga. Nu kommer han hjem til kolde danmark for at forstærke de forsvarende mestre FCK

Superligaens dybfrosne økonomi

har fået klubberne til at smække

transfervinduet i. Spillerindkøbene

er frosset til, og det er mere end

svært at få øje på udfordrere til FCK.

Fansene må se frem til en sæson, hvor

kampen om sølv og bronze bliver højdepunktet

i en Superliga, der er truet af FCK’s dominans.

Nedrykningsspillet, som de sidste par sæso-

ner har været en gyser, ser ud til at være afgjort

inden vinterpausen. Der skal ske mirakler, hvis

Køge og Lyngby ikke rykker ned.

AaB har det åbenbart fint med at være midter-

hold og har som det eneste hold i superligaen

ikke forstærket truppen i vinterpausen.

Tilgang: Ingen

Afgang: Kjetil Wæhler til IFK Göteborg, Luis

Rodrigiez til Sunkar Qaskeleng (Kazakhstan)

AGF kan blive en alvorlig udfordrer til anden-

pladsen. AGF har et spændende hold med

en god blanding af rutine og ungdommens

vildskab.

Tilgang: Osama Akharraz fra Brøndby,

Edafe Egbedi fra Nigeria,

Morten Moldskred fra Rosenborg

Afgang: Jens Gjesing til Hobro,

Anders Nielsen til HB Køge

Brøndby har opgivet at være storhold, og

det er svært at få øje på ambitionerne i spil-

lerindkøbet af Simon Makienok fra HB Køge.

Den tidligere storklub fra vestegnen kæmper

for ikke at rykke ud af Superligaen.

Tilgang: Simon Makienok Christoffersen fra

HB Køge

Afgang: Max von Schlebrügge, kontraktudløb

Osama Akharraz til AGF

Thomas Rasmussen til Lyngby

Den gule fare, Horsens, er godt kørende og

tror på sin trup og har i vinterpausen forstærket

truppen og kan på papiret være en udfordrer

til en top 4 placering.

Tilgang: Ken Fagerberg fra FCM

Robert Veselovsky fra Viborg

Afgang: Søren Jochumsen, karrierestop

Kenneth Stenild, kontrakt ophævet

FcK, de forsvarende mestre, ser på papiret

ud til at have styrket deres trup ved købet af

Kris Stadsgaard fra Malaga. Guldet glimter

igen, igen.

Tilgang: Kris Stadsgaard fra Malaga

Mustafa Abdellaoue fra Vålerenga

Afgang: Martin Bergvold til Lyngby (leje)

Johnny Thomsen til Randers

Kenneth Zohore til Fiorentina

FcM har skilt sig af med en del spillere og kun

hentet en. Svært at se, om truppen er stærk

nok til at kæmpe med om metallet.

Tilgang: Jakob Haugaard fra AB

Afgang: Nicklas Søgaard til Skive

Kenneth Jensen til Djurgården

Ken Fagerberg til Horsens

Morten Nielsen, fritstillet

Fc NoRDSjæLLAND har overrasket alt

og alle ved at være det eneste hold, der

kunne holde trit med FCK, kun fire point efter

mestrene. Kampen om at beholde andenplad-

sen bliver hård.

Tilgang: Rune Pedersen fra Lyngby

Joe Sise fra Halmstad

Afgang: Matti Lund Nielsen til Pescara

Christian Gytkjær til AB (leje)

HB KøGE har mistet Simon Makienok til

Brøndby. Ligner et hold, der har set realismen

i øjnene og har nu en trup, der passer bedre i

næstbedste række end i superligaen.

Tilgang: Anders Nielsen fra AGF

Afgang: Simon Makienok Christoffersen til

Brøndby. Adda Djeziri, kontrakt ophævet

LyNGBy har været aktive i vinterpausen og vil

med indkøb af rutinerede spillere kæmpe for

at nå op over nedrykningsstregen. Det bliver

op ad bakke hele vejen.

Tilgang: Rajko Lekic fra New England

Thomas Rasmussen fra Brøndby

Martin Bergvold fra FCK

Afgang: Jakob Bresemann, karrierestop

Patrice Bernier til Montreal Impact

Rune Pedersen til FCN

Christian Nørgaard til Hamburger SV

oB, inden sæsonstart kåret af pressen som

en seriøs kandidat til mesterskabet, har skuffet

fælt. Med salget af Peter Utaka ser det svært

ud for OB.

Tilgang: Jesper Christiansen fra Elfsborg

Afgang: Chris Sørensen til Randers

Peter Utaka til Dalian Aerbin (Kina)

Silkeborg har hentet Nikolaj Køhlert i Glas-

gow. Det bliver spændende, hvad han kan

tilføje Silkeborg.

Tilgang: Nikolaj Køhlert fra Glasgow Rangers

Afgang: Lars Huldgaard, karrierestop

SøNDERjySKE har lagt afstand til nedryk-

ningsstregen og har ikke forstærket truppen

i vinterpausen

Tilgang: Lasse Vibe fra Vestsjælland

Afgang: Anders Hostrup til Skive (leje)

Vinterens Vigtigste superliga-transFersDet har været et utroligt stille transfervindue i Superligaen i januar. Sportsfan giver dig nedenfor det fulde overblik over de sparsomme til og afgange.

Superliga

sportsfan 59

Hvorfor rejse helt om på den anden side af Jorden for at få ømme muskler, masser af blå mærker og risikere bøjede ribben? Jo, et ophold på et japansk judoinstitut er en helt unik oplevelse – både træningsmæssigt, men især også menneskeligt. Af Peter Christiansen

Fuldstændig lydløst og med næsten 300 kilometer i timen

stryger Shinkansen-toget forbi den kegleformede vulkan,

Mount Fuji, og vi nærmer os Tokyo. Konduktøren, der er på

vej ind i den næste vogn, standser ved skydedøren, vender

sig roligt om og bukker. Det samme gør den ældre dame, der kører

rundt med en vogn og sælger smukke lakerede kasser, indeholdende

lækre fiske- og risretter.

MANGE INDTRyKUden for stationen myldrer en del af storbyens tolv millioner indbyg-

gere rundt – børn i skoleuniformer, forretningsfolk i mørke jakkesæt

og cyklister på fortovet. To unge piger kommer gående, begge klædt i

traditionel kimono. Bæltet er bundet i en sløjfe på ryggen, hvilket viser,

at de er ugifte. Imellem skyskraberne ligger endnu små gader med et

landsbyagtigt præg, i luften er der et virvar af telefonledninger, og mange

steder ser man shintohelligdommene med deres smukt klædte præster.

Lydbilledet præges af musikken fra karaokebarerne og larmen fra de

mange spillehaller, der har åbent det meste af døgnet. Jeg ankommer til

mit hotel og får udleveret en evakueringsinstruks med de forholdsregler,

der skal tages, hvis et jordskælv skulle ramme byen.

Judo, Japan og Jetlag

Kampsport

Sumo-kæmpere nyder stor anseelse i Japan. De bedste er tv-stjerner og tjener godt

foto

: pe

ter

ch

ris

tia

ns

en

60 sportsfan

GAMMEL DRøMDer er så mange indtryk at forholde sig til, at det er lige før, jeg glem-

mer mit hovedformål med besøget. Men jeg er kommet til Tokyo for

at realisere en gammel drøm.

For nogle er drømmen måske at dykke ved Great Barrier Reef, at

krydse USA på ryggen af en Harley Davidson eller at trekke i Himalaya.

Min drøm har altid været at komme til Japan og træne judo i sportens

moderland, så nu står jeg ved indgangen til den kæmpestore Kodokan-

bygning – Japans nationale træningscenter for judo.

oSER AF HISToRIEStedet oser af atmosfære, for allerede i 1880’erne blev den første

Kodokan-skole grundlagt. I sidste halvdel af 1800-tallet udviklede

japanerne judosporten ved at tage elementer fra de gamle kamp- og

selvforsvarsteknikker. I judoens ungdom trænede man ekstremt hårdt,

og selv i vinterperioden trænede man i uopvarmede lokaler fra klok-

ken fire om morgenen til klokken to om eftermiddagen. Ofte nåede

deltagerne mere end 100 kampe under den daglige træning.

Sporten, hvor man kan vinde sin kamp enten ved at kaste eller

fastholde sin modstander, kom på det olympiske program i 1964, og

globalt er judo i dag verdens 8. største sportsgren. Enhver japansk

landsholdkæmper, eller for den sags skyld europæisk eller amerikansk

elitekæmper, har været forbi Kodokan. Alle trænere har en aktiv bag-

grund, og en del af dem har vundet medaljer ved enten OL eller VM.

Den store bygning har fire etager med enorme kamp- og trænings-

arealer – det hele bygget op med fjedrende trægulv, der absorberer

en del af kastet, når de ømme kroppe lander i måtten under kaste-

træningen.

DIScIpLINI hovedtræningssalen, der ligger på 7. etage, er et hold allerede godt

i gang med undervisningen. Eleverne har lavere bæltegrader, og de

bliver styret med stor autoritet og disciplin. Ingen forlader måtten uden

tilladelse, og alle står på snorlige rækker og laver fuldstændig ens øvel-

ser i faldteknik. Foran hver række står en instruktør, der viser, hvordan

øvelsen skal udføres, men ingen siger et ord. Man hører kun braget,

når de fyrre elever lander synkront i et forlæns rullefald. Ved træningens

afslutning bukkes i siddende stilling for trænerne, og der hilses op mod

det store billede af judoens grundlægger, professor Kano.

Det er ved at være min tur, for jeg er tilmeldt det næste hold. Ved

tilmeldingen har jeg modtaget et stykke papir med anvisninger, som

nøje beskriver den adfærd, man forventer af gæster i huset; man skal

have ren, hvid dragt på, og støjende adfærd er uønsket. Der skal bukkes

ved indgangen til træningslokalet og for at vise god stil, bør man tage

trappen og ikke elevatoren op til øverste etage, hvor salen ligger.

Det er således med en vis portion ydmyghed i kroppen, at jeg bukker

og træder ind.

AFSLAppET STEMNINGMit hold består af 25 kæmpere, og vi skal lave to timers ”fri træning”.

Det betyder, at man selv tilrettelægger indholdet, og der er mulighed

for at fokusere på både kamp- og tekniktræning. Man henvender sig

blot til en af instruktørerne, en af Kodokans egne elever, eller en af

de mange udenlandske gæster. Minimumskravet for at deltage på

holdet er sort bælte, og der er en del landsholdskæmpere blandt de

udenlandske gæster, så det er ikke kun på grund af varmen, at jeg

fornemmer sveden i mine håndflader.

Helt modsat af, hvad jeg havde forestillet mig, hersker der nu pludse-

lig en uformel og afslappet stemning i salen. Instruktørerne går smilende

rundt og hjælper til, og kæmperne aftaler på kryds og tværs, om der

skal øves kamp eller trænes teknik. Trods den uformelle stemning er

høfligheden stadig fremherskende. Før en kamp sætter de to kæmpere

sig på gulvet og hilser på hinanden med et dybt buk.

De unge tager også hensyn til de ældre – og det er vist mit held,

da en ung franskmand kommer hen og udfordrer til kamp. Vi retter

begge på tøjet, strammer bæltet, sætter os på knæene og bukker let

Kendo kommer fra traditionel sværdfægtning, men i dag er man pakket godt ind og træner med bambuskæppe

foto

: pe

ter

ch

ris

tia

ns

en

sportsfan 61

FAKTA oM jApANSelve landet: Næsten 400.000 kvadratkilometer stort med en befolkning på 127 millioner, hvoraf de tolv bor i Tokyo. Man kan klare sig med engelsk, og de vigtigste oplysninger (i undergrundsbanen, store veje etc.) er skrevet på engelsk. Hverken visum eller specielle vaccinationer kræves pt. Men husk supplerende forsikring til det gule sygesikringskort

Transport: Flere flyselskaber, bl.a. SAS og Finnair har forbindelse til Japan. Regn med 7.000 – 9.000 kroner for en returbillet.Et Japan Rail Pass er en god investering, hvis man skal rundt i Japan. Det giver adgang til de lynhurtige Shinkansen-tog, og prisen er omkring 1.500 kroner for en uge.

Hoteller: Prisniveauet er ikke så skræmmende højt, som mange frygter. I både Tokyo og Kyoto fås gode, centralt beliggende hoteller til 800 kroner for et dobbeltværelse.

Kampsport: Hvis man ønsker at træne kampsport, er Japan stedet. Judo trænes på Kodokan ([email protected]), men karate og kendo kan man også dyrke. Tjek evt. www.kyokushin.co.jp for karate, eller www.kendo.or.jp

Etikette: Som europæer møder man forståelse for, at man ikke er bekendt med de japanske omgangsformer. Mange steder er det velset med et kor-rekt udført buk – se efter, hvad japanerne selv gør. På en del restauranter er det obligatorisk at sætte skoene udenfor. Man går rundt i strømpesokker og anvender ”lånesandaler”, når man skal på toilettet.

Shopping: Elektronik kan fås billigt i specielle indkøbscentre, men ellers er de fleste øvrige varer på europæisk prisniveau. Traditionelle japanske varer som kimonoer og kunsthåndværk er smukt og fristende, men sjældent billigt. På markeder prutter man sjældent om priserne.

ved at sætte håndfladerne i gulvet. I starten lurer vi hinanden lidt af og

kæmper om at få det bedste greb. Det gør min modstander tydeligvis,

for pludselig ryger jeg rundt og lander på ryggen. Lidt efter er situatio-

nen omvendt, men om jeg er heldig, eller om det er hensynsfuldhed

fra min modstanders side, finder jeg aldrig ud af. Efter fem minutters

intensiv kamp smiler vi begge, sætter os og bukker, giver hånd og

snakker lidt sammen. Han fortæller, at han på andet år bor i Tokyo,

hvor han arbejder for et fransk IT-firma.

GULvKAMpPausen bliver dog kort, for en japansk kæmper kommer og spørger, om

jeg har lyst til gulvkamp. Modsat den stående kamp, hvor det gælder

om at kaste, skal man i gulvkamp forsøge at indsætte holdegreb og

fastholde sin modstanders overkrop i måtten.

Efter at have bukket for hinanden starter vi kampen og skiftes lige

meget til at være øverst og nederst. Undervejs afslører min modstan-

der en masse sofistikerede teknikker, især når han skal ud af mine

holdegreb. Efter fem minutter afslutter vi kampen og begynder at

udveksle viden. Min makker har læst idræt på Osakas Universitet, og

han er god til at forklare sin kunnen på et formfuldendt engelsk. Det

er begrænset, hvad jeg kan lære ham af nye ting, men da vi skilles,

takker han og bukker dybt med et: ”Domo arrigato.”

I løbet af aftenen får jeg trænet med en del japanere, et par ame-

rikanere, franskmænd og australiere. Alle er positive, respekt- og

hensynsfulde, men også opsat på at kæmpe, svede og lære noget. Der

er vel næppe noget som sport, der kan bringe mennesker sammen på

tværs af etniske, religiøse eller politiske skel, så besøget på Kodokan

er en meget stor menneskelig oplevelse.

SASHIMIDe kulinariske input i Japan er meget anderledes end i Danmark, og

der er restauranter i alle prisklasser. Dyrest er restauranterne, der

serverer det berømte oksekød fra Kobe, hvor man plejer kvæget med

massage og anvender øl som foder. Dette skulle give kødet en stor

fedtprocent samt en helt unik smag, men så koster et enkelt måltid

også omkring 2.000 kroner. En anden eksklusiv oplevelse er de sær-

lige fiskerestauranter, der serverer den giftige fisk, fugu. Faktisk er

giften livsfarlig, og da det ikke er fremmende for omsætningen med

alt for mange dødsfald blandt gæsterne, skal kokken have en speciel

certificeret uddannelse for at tilberede fugu’en.

Til gengæld ligger sushirestauranterne på hvert gadehjørne, og

modsat herhjemme er rå fisk en billig spise i Japan. De fleste steder

sætter man skoene, inden man går ind, og så foregår måltidet ellers

siddende på gulvet ved små, lave borde.

Efter træningen pakkes den gennemblødte judodragt ned i tasken,

og jeg spadserer ned i Ginzadistriktet, hvor der stadig er masser af liv,

selv om klokken er mange. I en sidegade finder jeg en lille restaurant,

sætter skoene udenfor og finder en plads på den gule stråmåtte, der

dækker gulvet. Alle gæster sidder i skrædderstilling ved små, lave

borde og spiser, og der fortælles og grines overalt i lokalet.

En kimonoklædt kvinde kommer lidt efter og serverer en kold Sap-

poroøl samt en portion sashimi. På tallerkenen er der skiver af rå laks,

dybrød tun, blæksprutte og karpe – det hele garneret med forårsløg,

sesamfrø og sojasauce.

Kroppen er øm efter kampene, jetlag’en sidder der endnu, og de

næste dage venter endnu mere træning. Men allerede ved den første

bid af de rå skiver fisk er det svært at lade være med at smile. n

Ugifte kvinder binder deres bælte som en sommerfugl på ryggen

foto

: pe

ter

ch

ris

tia

ns

en

62 sportsfan

vang

ilsp

arfu

ms.

com

VAN GILS FROSTED LIGHT THE NEW FRAGRANCE FOR MEN

foto

. ja

co

b j

uu

l h

as

tru

p

” Ved hvert skridt synker jeg 15 centimeter ned i hjulsporet. Jeg har prøvet det før, men aldrig så mange kilometer i træk. Det bliver ved og ved. I et langt, lige og stigende træk, der langsomt æder mig op.”

64 sportsfan64 sportsfan ·

Ved hvert skridt synker jeg 15 centime-

ter ned i hjulsporet, og skoene bliver

fyldt med sand, der vælter ned fra

kanterne. Jeg har prøvet sand før, jeg

har prøvet læssevis af sand før, men

aldrig så mange kilometer i træk. Det

bliver ved og ved og ved. I et langt,

lige og stigende stræk, der langsomt

æder mig.

Jeg putter energi på kroppen. Men

den nægter at optage noget som

helst. Det er, som om jeg har et hul

et sted, hvor alt fosser ud. Mine måneders træning op til løbet. Mine

mange års erfaringer. Og det sukker og den gel, som jeg propper i

mig. Mit hoved og mine hænder hæver under solen, der bager med

38 grader. Kvalmen svulmer op i halsen på mig, og da jeg forsøger at

drikke vand, brækker jeg det hele op.

– Fuck, jeg er på vej ned ad slisken. Hvis det bliver ved sådan, klarer

jeg den ikke, tænker jeg.

Efter 30 kilometer tyder intet på, at plagen stopper. Jeg bliver despe-

rat og mister fuldstændig overblikket over, hvad jeg har gang i. For

første gang i mange år er jeg alvorligt bange for, at jeg har kastet mig

ud i noget, der er for voldsomt. At jeg i min jagt på udfordringer og i

mit behov for at dæmpe min rastløshed er gået et skridt for langt. Jeg

piller iPod’en frem fra rygsækken for at få tankerne sat på et andet

spor. Den vælger at spille ‘Magic’ med Tina Dickow, og det får mig til

at tænke på Sus. Gåsehuden breder sig over mine arme, alting bobler

over, og tårerne triller ned ad mine kinder. Alt er imod mig og kun mig.

Nu kan jeg ikke mere. Jeg vil samles op og køres ind i lejren. Det er

det nemmeste for alle parter, hvis jeg bare accepterer, at denne gang

går den ikke. Men før jeg tænker tanken til ende, får den et modsvar.

– Sus sidder derhjemme og passer børnene, fordi du skal det her.

Hun hænger i en klokkestreng, og Victoria og Ingrid savner deres far.

Og så overvejer du at gå ud? Hvad skal du så lave? Holde ferie!? Spænd

ekstremlØberen

Indtil for få år siden var maratondistancen den ultimative udfordring for langt de fleste motionsløbere. Sådan er det ikke i dag. De 42 km er blevet noget nær allemandseje – og de mest ambitiøse og eventyrlystne løbere har derfor skiftet til såkaldte ekstremløb. De foregår i distancer på både 160 og 560 km i nogle af de mest barske egne af verden og på alle kontinenter. Uddrag fra bogen ’EKSTREMLØBEREN’ Af Danni Travn, Gyldendal

sportsfan 65

Samtidig gav hun mig roen og rummet til at træne. Godt nok skulle

jeg lige over skuffelsen i Libyen, så der gik to uger, inden jeg rigtig

kom i gang. Ray lagde en plan, hvor jeg trappede langsomt op, til jeg

ramte 60 kilometer hver lørdag. Tre uger før løbet stoppede jeg med

de lange pas og holdt udholdenheden ved lige med små sprintture.

Vi byggede det ganske enkelt op som ekspeditionstræning, og det

betød, at da jeg tog af sted, var jeg fuldt restitueret og havde bygget en

kæmpe sult op efter lange stræk. Sideløbende kørte styrketræningen

100 procent. Jeg tog armbøjninger med Ingrid og Victoria på ryggen,

og i haven lavede jeg min egen lille eventyrbane med mit dæk, nogle

dunke og store sten, hvor jeg lavede forskellige øvelser for muskler

og kredsløb. Når jeg tonsede omkring, tumlede pigerne også tit rundt

og hyggede sig. Lagt sammen med træningen op til Libyen var det

suverænt det bedste og mest strukturerede træningsforløb for mig

nogensinde, og jeg nåede mit livs bedste form. Jeg byggede roligt 10

procent på måned for måned og havde intet, som stressede mig ved

siden af. Mine knæ blev skannet, inden jeg tog af sted, og der var ingen

slitage at se, og det sagde mig noget om, at ekstremløbene ikke er så

usunde, som mange gør dem til. Men jeg er nok bare stærkt bygget,

og jeg er ikke bare sprunget ud i de hårde løb: Jeg har lagt belastning

på i sammenlagt 25 år for at nå hertil.

Jeg vidste, at jeg ville få brug for hvert minut af mine erfaringer, for

med den løbslængde var fysikken kun en motor. Det var hovedet,

som havde kontrollen. Og udstyret havde aldrig været vigtigere, så

jeg brugte tre uger på at pakke om og passe til. Maden blev skiftet

ud igen, da jeg fandt en særlig type, der hedder Expedition Food fra

England. Der var en genial chicken korma, som de bedste indiske

huen, kammerat! Du har selv valgt det! Jeg giver mig selv en ordentlig

mental kæberasler. Selv om kroppen er stoppet med at virke, og jeg

ikke kan mærke mine ben og fødder, finder jeg en dråbe overskud i

mit hoved. Den dråbe, der får hovedet til at vinde over kroppen og mig

til at sætte det ene ben foran det andet. Jeg tvinger en ny tanke frem:

– Du har klaret 100 kilometer på tre dage, så du klarer da også de

sidste 460.

LæNGDESpRINGETTHE TRAcKAUSTRALIEN, 560 KM, 9 DAGE

Mange syntes, det var komplet vanvittigt. 560 kilometer på 10 dage,

hvor niende og sidste etape er 129 kilometer. I bjerge, vand og sand.

– Det kan jo ikke være sundt!

Det vil det heller ikke være for alle, men for mig var det det helt

rigtige. Jeg var kommet til et punkt, hvor det blev sværere og sværere

at bygge oven på de erfaringer og udfordringer, jeg havde givet mig

selv gennem de foregående år. The Track i Australien kunne give mig

den byggeklods. Og de mennesker, der betød noget, forstod det og

bakkede mig op. Thomas Rønde og Henrik Eiberg sagde:

– Du ser stærk ud.

Mens Sus dækkede hjemmefronten af. Selvfølgelig var det ikke nemt

at skulle forlade mine piger i 16 dage. Men Sus forsikrede mig, at hun

nok skulle klare det med hjælp fra vores forældre og søskende. – Men

så skylder du også, når du kommer hjem!

- Ja, ja ...

”Jeg trækker Hauke og Ana i tæt løb over 65 km.”

foto

: the

tra

ck

or

Ga

nis

ation

/jer

om

e lo

llier

66 sportsfan

Da vi kom til Darwin, manglede min og tre andres bagage, heriblandt

Céciles. I lufthavnen var personalet roligt og meddelte, at det nok bare

var flyttet direkte over i flyet til Alice Springs, selv om man normalt

skal hente sin bagage og føre den gennem tolden. Det stolede jeg på.

I Alice Springs stod jeg og stirrede på bagagebåndet, der kørte

skrabende rundt i over en halv time, uden at se skyggen af min bagage.

Jeg forsøgte at kigge gennem lugen, hvor taskerne kom ud.

Heller ingenting. Cécile og jeg gik over til en skranke, hvor damen var

noget utilnærmelig og sagde, at det nok ville komme med næste fly.

De skulle lige finde taskerne i systemet, og så kunne vi komme tilbage

fire timer senere. Cécile blev ildrød i hovedet og svinede dem til på

fransk, så jeg blev nødt til at bede hende om at slå koldt vand i blodet.

– Hvordan kan du tage det så roligt!?

– Jamen, jeg kan jo ikke gøre andet. Jeg kan ikke tage til Singapore

og hente mine ting.

Indeni var jeg nervøs, for det kunne lige passe, at jeg skulle starte

uden alt det, jeg minutiøst havde udvalgt. Mit tøj, mine sko og min

sovepose havde jeg. Men al min mad, mine elektrolytter, mine iPod’s

og alt ekstragrejet svævede rundt et eller andet sted i verden. Jeg

havde tid til at købe noget andet, men det ville ikke være det rigtige

Ikke det, som var bedst og fyldte og vejede mindst. Måske skulle jeg

så købe en større og tungere rygsæk for at kunne have det hele med.

Slet ikke min kop te. Udadtil tog jeg dog den positive hat på; også da vi

kom tilbage fire timer senere, og intet var sket. Igen måtte jeg dæmpe

Cécile ned og sige, at hun altså ikke fik noget ud af at svine dem til.

Aftalen blev, at vi skulle vende tilbage den følgende dag, så det var et

held, at vi havde en dag mere at gå på inden løbsstarten.

Lejren lå et par timers kørsel uden for byen, og derude blev vi delt

ind i de tynde tomandstelte, vi skulle bo i under hele turen.

– Ja, og telt 10: Det er Jacob og Cécile.

– Okay ...

Og Cécile sagde:

– Jeg vil ellers ikke bo sammen med andre end franskmænd.

Så var kimen ligesom lagt, men jeg gjorde grin med hende, og det

fik hende til at bløde op stille og roligt.

– Sådan en prinsesse som dig skal da have en stor, lækker mor-

genmad

med æg, bacon og en café latte. Ved du hvad? Det laver jeg sgu

til dig i morgen.

– Ej, vil du virkelig det?

– Nej! Hvor i alverden skulle jeg få det fra herude?

Det eneste, der var virkelig meget af, var mus. Det var en invasion,

og de fes rundt om anklerne på os og gnavede i alt. De var nogle brune

krabater med lange bagben.

Natlejren lå ved Ellery Creek ved foden af en rødlig bjergkæde, ned

til en flod og omgivet af blege eukalyptustræer med mørkegrønne

blade, der spredte en frisk duft. Græsset var gyldent med spredte,

grønne tuer. Der lå nogle strimlede skyer, og da solen gik ned, pres-

sede solstrålerne sig mellem skyerne og lavede riller hen over himlen.

Alt sammen smukt, rart og beroligende oven på bagagestrabadserne,

og jeg begyndte at slappe lidt af.

Om natten lukkede jeg bare ikke et øje. Jeg kunne høre musene

restauranter ikke kunne gøre bedre, en chicken masala og en fantastisk

beef stew. Derudover havde jeg min pose med druesukkertabletter,

elektrolytter, vingummier og Piratos. Jeg havde to iPods med, som

jeg fyldte ny musik på – P.J. Harvey, D.A.D., Agnes Obel. Jeg pak-

kede det hele. Tog det på. Gik rundt med det i haven for at se, om jeg

kunne nå, hvad jeg havde brug for under etaperne uden at anstrenge

mig. Mærkede efter, hvordan taskens balance og vægtfordeling var.

Pakkede ud. Pakkede om. Og testede igen. Indtil alt spillede. Endelig

var der skoene, og som sædvanlig købte jeg en håndfuld par, men

jeg var i tvivl til det sidste. Jeg endte med et par Brooks Racer ST5.

De var utrolig lette og egentlig designet til korte hurtige træningspas

og maksimalt halvmaratons, men med bjergetaper i starten ville jeg

gerne gøre brug af den lethed. Desuden udvidede de sig, hvis min

fod hævede, og sammen med Teko-uldsokkerne følte jeg mig sikker

på, at de ville holde vablerne væk. Al udstyrsnørderiet havde den lille

krølle på løbet her, at vi måtte pakke en ekstra pose, som vi ville få

udleveret efter etape fem, for de vidste godt, at vi ikke kunne slæbe

så meget mad over så mange kilometer. Den mulighed udnyttede jeg

til at smide et par Mizuno-sko med, som jeg kunne skifte til, hvis de

andre blev ædt op af bjergene. I alt brugte jeg omkring 15.000 kroner

på udstyr, og selve løbet kostede 32.000 kroner, inklusive flybilletter.

Arrangørerne var franske, hvilket, med Mauretanien i baghovedet,

var noget af et usikkerhedsmoment. Især fordi det var første gang,

de lavede The Track. Men jeg foretrækker stadig de små skævheder

ved de nyere løb, og jeg skulle få nok af dem.

Jeg satte mig i flyveren om morgenen den 6. maj, efter at have kysset

Victoria og Ingrid farvel, mens de sov. Det bliver stadig sværere og

sværere, for de vokser bare mere og mere på mig, de små bananer.

Jeg glædede mig allerede til at komme hjem og fortælle dem om

Australien. Om kænguruer, slanger og om hele det sceneri, jeg skulle

opleve fra starten ved Alice Springs til afslutningen ved Ayers Rock.

Endnu forstod de ikke helt, hvad jeg rendte og lavede. Men det gav

mit projekt en større mening, at jeg tankede oplevelser og erfaringer,

jeg kunne give videre til dem, sideløbende med at jeg rykkede mine

egne grænser.

Flyruten hed København, Paris, London, Singapore, Darwin, Alice

Springs. Jeg hyggesnakkede undervejs med Karim Mosta, som jeg

kendte helt tilbage fra junglen og Mauretanien. Han var tilmeldt som

den ældste løber og havde sagt, at han var 58, men i virkeligheden

var han 62.

– Det andet lyder bare bedre, grinede han.

Vi var et lille felt på 24 løbere, og jeg var klar over, at jeg var omgivet af

nogle af de allerbedste løbere i verden. Flere af dem, jeg respekterede

allermest, havde meldt fra til allersidst, fordi de ikke følte sig i god nok

form. Tilbage var blandt andre franske Démétrio Fernandez, der lige

havde vundet løbet 555 i Afrika – ja, 555 kilometers løb i Egypten.

Han var bygget fuldstændig som Superman og havde en tatovering

af pigtråd rundt om det ene lår. På kvindesiden var en stærk spanier,

Ana Sebastian, som jeg kendte fra andre løb.

En del var brandmænd og politimænd til daglig, og så var der den

franske journalist, Cécile Bertin, som var klædt i lyserødt fra top til tå

og brød billedet noget.

At løbe 560 kilometer krævede en dosering af energi så millimeterpræcis, at et lille sprint på det forkerte tidspunkt kunne få det hele til at falde fra hinanden. Som dagens 30 kilometer skred frem, og temperaturen ramte 35 grader, blev min rolle efterhånden at finde den rigtige vej.

sportsfan 67

fræse rundt, kure ned ad teltdugen og forsøge at gnave sig ind til os.

Skete det, ville der være panik. For de ville gå lige i kødet på remmene

på vores tasker og tøj, og det havde vi ikke råd til. For at gøre ondt værre,

lå der et telt med sydkoreanere lige ved siden af, og de snorkede, så

det lød, som om de var ved at suge en kloak ud. Endelig var det langt

koldere, end vi var blevet forberedt på. I informationerne stod der, at

nætterne ville være mellem 12 og 15 grader, men vi kom hurtigt ned

omkring frysepunktet. Det betød, at min sovepose var for tynd, og at

vi næste morgen stod og rystede foran bålet for at få varme.

Omkring middag kørte vi de cirka to timer ind til byen for at følge

op på vores tasker. De havde stadig ikke fundet dem, og det virkede,

som om de ikke havde løftet en finger for at forsøge. Da røg Cécile så

langt ud af flippen, at jeg var alvorligt bange for, at hun ville smække

damen ved skranken en på skrinet. Vi måtte ikke ringe til Darwin for

dem, og vores egne telefoner var uden signal.

Det lignede mere og mere, at det hele ville falde til jorden. I et sidste

forsøg på at nå ind til skrankedamen lykkedes det os at få lov til at

tale med en overordnet. Han greb straks telefonen, ringede til Darwin,

snakkede lidt og lagde på:

– Ja, de har fire tasker deroppe. Der går et fly derfra om 10 minutter,

og de kan lige nå at smide dem om bord. Kom tilbage klokken 16 og

se, om det er jeres. Jeg brugte ventetiden på at købe uldundertøj og

en flaske vin, vi kunne dele, hvis det var vores tasker. Og det var det.

Cécile tudede og sagde:

– Oh, mon dieu!

Og krammede mig:

– Tak, fordi du har været så rolig.

Jeg var dog ret stresset, og vi ræsede tilbage til lejren, hvor de andre

i mellemtiden havde fået alle mulige briefinger omkring løbet. Der var

kun en time til, at solen gik ned, så jeg skyndte mig at komme i gang

med at rigge min taske til. Der blev drukket lidt vin imens, og det løs-

nede stemningen op. Alle vidste, at nu var der ingen vej tilbage. Flere

af de andre kom over og kiggede til mig, mens jeg stod og pakkede.

Det gav igen en masse respekt, at jeg var så perfektionistisk omkring

mit udstyr. Til sidst måtte jeg have pandelampe på for at kunne se, hvad

jeg lavede, mens musene rumsterede rundt om fødderne på mig. Det

irriterede mig, at jeg ikke kunne gøre det ordentligt, men til sidst måtte

jeg give fortabt og få noget søvn inden første etape.

Heller ikke det lykkedes. Kulde. Mus. Snorkende koreanere. Jeg

lukkede ikke et øje. Første gang jeg var lige ved at falde i søvn, trængte

en mus ind i et af naboteltene, og det fik beboerne til at ryge op og

vælte rundt. Jeg morede mig lidt over det ... Lige indtil jeg kunne høre

en mus hos os selv. Jeg måtte op klokken fire om morgenen for at jage

kræet ud, så det ikke ødelagde vores ting.

Derfor havde jeg det ad helvede til om morgenen. Mangel på søvn

i to dage og fortsat irritation over, at jeg manglede at pakke færdig.

Jeg splittede min oppakning ad lige inden løbsstarten og forsøgte at

omarrangere det hele en sidste gang, så de blev nødt til at udsætte

løbet fem minutter, fordi jeg ikke var færdig. Min energigel blev bare

stoppet ned, og mine iPods – som jeg ellers ville have på remmene

foran på rygsækken – var pakket så langt væk, at jeg ikke fik musik

på første etape.

Så mentalt følte jeg mig uforberedt. Men ingen andre var alligevel

rigtig klar over, hvad der ventede forude, for informationerne om ter-

rænet havde været enten fraværende eller modsatrettede. Nogle troede

ikke, der var bjerge. Andre troede – blandt andet mig – at der ikke ville

være specielt meget sand. Alle tog fejl. Vi fik hver stukket et lamineret

hæfte i hånden, et roadmap, med beskrivelser af terrænet

og guide til, hvilken vej vi skule følge. Den skulle også vise sig at

have ganske lidt med virkeligheden at gøre.

Vi lagde ud med knudrede klipper, som mindede om størknet lava.

Vejen var kuperet med konstante stigninger og nedløb på omkring 75

meter. Bare op og ned, op og ned, op og ned. Og mellem klipperne

groede noget strittende græs, der stak i benene og fødderne, hvis jeg

kom for tæt på. Jeg var mør og skulle lige have liv i stængerne, men jeg

lå godt til og kunne følges med stærke fyre som Karim og Démétrio. Det

gav mig stille og roligt en god portion selvtillid, og i løbet af dagen følte

jeg mig stærkere og stærkere. Jeg fik spist og drukket rigtigt, og selv

om jeg efterhånden fik lyst til at sætte fart på, holdt jeg fast i strategien:

– Hold igen. Hold igen. Hold igen.

Mådeholdet havde aldrig været vigtigere end nu. At løbe 560 kilome-

ter krævede en dosering af energi så millimeterpræcis, at et lille sprint

på det forkerte tidspunkt kunne få det hele til at falde fra hinanden. Som

dagens 30 kilometer skred frem, og temperaturen ramte 35 grader,

blev min rolle efterhånden at finde den rigtige vej.

Vores roadmap var tit upræcist eller direkte forkert, og især Karim

blæste bare derudad i sin egen verden, mens jeg var mere rolig og

orienterede mig. Det sparede os alle sammen for en masse tid.

De sidste seks kilometer snævrede ruten ind til en fast sti med træer

på siden, hvorefter den slog op på en bjergkant med rullesten og lidt

grønt i kanten. Det konstant hårde underlag bed godt i kroppen, og

selv om jeg er god i bjergene, satte det efterhånden sine spor.

Jeg brugte en masse ekstra energi til sidst, fordi terrænet var usikkert

og teknisk krævende. Jeg kunne ikke kigge mange centimeter frem,

og derfor så jeg pludselig mig selv sætte foden ned lige ved siden af

en puff adder – en af de giftigste slanger i verden. Den var tyk som

overarmen på en mand og cirka 60 centimeter lang.

– Aaaaargh!

Jeg sprang ud til siden, og den sprang heldigvis ind i en tue ved siden

af stien. Jeg kunne høre den hvisle og hvæse derinde, da jeg kom på

benene og løb de sidste fire kilometer i mål. Godt brugt kom jeg ind

og tog en time på øjet, inden Cécile nåede ind til lejren. Hun havde haft

en voldsom dag, for hun var briefet helt forkert.

– De sagde, der ikke ville være bjerge, sukkede hun.

Jeg kogte mig en omgang nudler og sov tungt til næste morgen, selv

om kulden blev ved med at bide. Igen var jeg tidligt oppe og varmede

mig ved bålet og tørrede tøjet, som var blevet fugtigt i løbet af natten.

De andre kom søvndrukne ud, og jeg muntrede dem op.

– Hold op. Det er slet ikke så slemt. Det bliver en god dag i dag,

det ved jeg.

Jeg kunne mærke, at jeg var blevet en af de mere voksne i feltet.

Ikke den bedste, men en af dem, de andre kunne tappe humør fra,

og det passede mig godt. Jeg fik også ret i, at dagen blev god. I hvert

fald for mig. Noget af vejen lignede den dagen før med sine grå sten

under den høje blå himmel og de blege eukalyptustræer. Og mere op

og ned og op og ned i selskab med Karim og Démétrio. Men også med

"...pludselig så jeg mig selvsætte foden ned lige ved siden af en puff adder – en af de giftigste slanger i verden."

68 sportsfan

spanske Ana, som jeg indledte et rigtig godt samarbejde med. Vi holdt

fuldstændig samme tempo, og ikke mindst humøret højt.

Som mig var hun positiv og delte ud af vingummi og vand, hvis andre

manglede. Hun hverken keglede rundt eller peb, medmindre der virkelig

var noget galt, og det havde jeg stor respekt for.

Fra at være en kopi af etape et udviklede etape to sig efter de første

kilometer til at være de mest varierede 41 kilometer, jeg havde løbet

siden Gobi March i 2005. Dale med kampesten. Golde sletter. Gen-

stridigt buskads. Bjerge med løse sten. Blomstermarker. Omsluttende

grønne palmer som i en jungle. Frodige flodsenge. Farverne, duftene

og udsigterne stimulerede mig helt vildt, og det gav mig ekstra energi,

at vi nu var så langt fra civilisationen. Der var ingen by i miles omkreds.

Der var kun os løbere og naturen. Andre blev skubbet over kanten af

rutens uforudsigelighed, blandt andre

Cécile, der gik ud af løbet. Jeg derimod fulgte stadig med Karim og

Démétrio og elskede det. Det var langt fra nogen spadseretur, og med

fire kilometer igen var jeg så træt, at jeg overså en toppet sten, stødte

foden mod den og røg på langs. Jeg tog fra med hænderne, som fik

et par grimme, åbne sår. Desuden brugte vi to en halv time på at lede

efter den rigtige vej på en bjergtop, fordi vores franske roadmap ledte

os i den forkerte retning. Ana og jeg begyndte at gå

og fantasere om milkshakes og burgere. Den slags plejer at komme,

men aldrig så tidligt som anden etape, og det var et signal om, at vi var

ved at være godt brugte. Foruden bjerge, evigt udfordrende underlag og

71 kilometer i benene på to dage, skyldtes det også de overraskende

kolde nætter. Kroppen skulle ganske enkelt bruge mere krudt på at

holde sig varm, end jeg havde regnet med.

Denne aften var lejren lagt for enden af de bjerge, vi havde løbet

rundt i de to første dage, og jeg var godt brugt, da jeg nåede frem.

Men tilfreds og lykkelig over dagens indtryk og strabadser, og det

var umuligt for mig at forudsige, at tredje etape ville blive et mareridt.

Selv ikke, da vi rundede frysepunktet om natten, og jeg stod op til

synet af isslag på løbets jeeps. Jeg havde det godt nok lidt mærkeligt,

og de 60 kilometer forude virkede som lidt af en mundfuld.

Løbsarrangørerne beroligede mig med, at de første 42 kilometer var

på en god og fast grusvej. Det var ingen vej, viste det sig. Det var et hjul-

spor. Et hjulspor med dybt, gement sand. Manden havde kørt stykket i

sin jeep og havde ingen fornemmelse for, hvordan det underlag var, når

man trådte i det. Fordi det var hjulspor, skrånede siderne, og hver gang

jeg trådte, sank jeg flere centimeter ned i sandet, mens siderne gled

ned over mine fødder og ankler. Og det tog mig ikke mange hundrede

meter at finde ud af, hvorfor jeg havde det mærkeligt: Jeg havde intet

at komme med. Min energi var strøget ud i kulden om natten. Jeg løb

med Ana igen, og jeg pressede på for at følge med Karim og Démétrio

som de foregående dage. Jeg pressede på, hvor jeg skulle have slap-

pet af, og jeg gjorde det over fem kilometer. Fuldstændig irrationelt.

Jeg puttede gel og sukker på kroppen, men uden effekt. Vejen steg

langsomt, sandet blev dybere og dybere, og vegetationen blev tættere

og tættere. Temperaturen nåede 38 grader, og mine hænder begyndte

så småt at vokse, og jeg fik kvalme. Hjulsporet strakte sig uendeligt

foran mig. Jeg så de andre løbere forsvinde en efter en. Til sidst var

det bare mig og en tysk løber, Hauke König. Vi måtte konstant sætte

os og tømme skoene for sand – det nåede et niveau, hvor det var så

absurd, at vi grinede ad det.

Men smilet stivnede efter 30 kilometer med fødder, som sad fast,

Sko, fyldt med sand, og en krop, der fra morgenstunden havde været

uden overskud. Jeg forsøgte at drikke vand ved et checkpoint, men

kastede det hele op 200 meter senere. Hauke sagde:

”Ana og jeg på de første bjergetaper, som var mere kuperede, end jeg havde forventet.”

foto

: the

tra

ck

or

Ga

nis

ation

/jer

om

e lo

llier

sportsfan 69

– Hvad sker der? Hold op. Det er ikke godt.

– Nej, det er sgu ikke godt.

Jeg kastede op over to kilometer. Og det dybe sand blev ved og ved.

– Det kan bare ikke passe!

Hauke forsøgte at trække mig, men jeg var helt ude i tovene. Jeg

tænkte på Sus og begyndte at tude. Kroppen havde meldt sig ud, og

nu gav hovedet også snart slip. Mine evner til at skubbe alt til side og

slide fremad svigtede, og jeg var så miserabel, som jeg ikke havde

været siden Sahara Race 2005. Alting ramlede og blev uoverskueligt:

Der var 460 kilometer endnu! Normalt kunne jeg skære det ned i

små spiselige bidder, men her var ingen flag at løbe efter – der var bare

en vej uden ende. Jeg var sekunder fra at sætte mig ned og tænke:

– Nok er nok. Denne gang gik den ikke, makker.

Alligevel lykkedes det mig at trække mig op ved hårrødderne. Jeg

tænkte på de ofre, Sus bragte for min skyld. På at jeg skulle hjem og

fortælle mine børn om turen. Det handlede ikke længere om, at jeg

kun gjorde det for min egen skyld – jeg gjorde det også for deres.

Min erfaring viste sig og gjorde mig i stand til at fodre hjernen med

positive tanker. Det lykkedes hovedet at vende det hele og bilde mig

ind, at det slet ikke var så hårdt. Allerede fem kilometer senere gik

det bedre, og jeg fandt en indre glæde over, at jeg stadig kunne blive

presset så langt ud efter så mange år.

Men jeg var stadig følsom. For da Hauke begyndte at tale om, hvor

meget han glædede sig til at se sin datter, og hvor meget han ville

forkæle hende, så jeg Victorias ansigt for mig. Og hendes smil og grin,

når hun ved, hun har været fræk. Det fik tårerne frem igen og var lige

ved at stjæle mit fokus. Lige i det samme spillede ‘Chainsaw’ med

D.A.D. på iPod’en og gav mig den spand kul, jeg behøvede.

Med 18 kilometer igen ramte vi langt om længe en grusvej, og da vi

var pressede af tidsgrænsen på 10 timer, fandt både Hauke og jeg de

allersidste kræfter frem. Vi skulle holde et snit på ni kilometer i timen

for at nå det, og lastbilerne susede om ørerne på os, mens solen gik

ned i horisonten. Efter 9 timer og 54 minutter krydsede vi målstregen

og drog et lettelsens suk. Vi kunne se, alle havde haft en vanvittig dag,

og flere af de gode var kun kommet ind en time før os. Derfor blev

tidsgrænsen også udvidet til 12 timer for ikke at miste halvdelen af feltet.

Jeg strøg i seng med det samme og sendte kærlige tanker hjem,

inden jeg faldt i søvn.

– Tak, det var jeres skyld, jeg klarede den i dag.

Batterierne var helt tomme, så jeg sov som

en sten, og næste morgen var jeg parat. Jeg

havde balanceret på afgrunden, men havde

klaret den, og nu kunne jeg ikke se, hvordan jeg

skulle undgå at gennemføre.

Alligevel gik jeg op til løbsarrangøren.

– Sig lige, hvad der skal ske i dag. Er den lige

så latterlig som i går?

– Bare rolig, Jacob – det bliver fladt og lækkert.

Det passede selvfølgelig ikke. Efter otte kilo-

meter røg vi ud i mere sand, og det skiftede hele

tiden mellem vej, sand, klipper, rullesten og flod.

Jeg sluttede mig til Ana igen, og vi strøg af sted.

Efter omkring 20 kilometer nåede vi ind i en slags

miniudgave af Grand Canyon: rustrøde klipper,

som tårnede sig 30-40 meter op omkring os. I

stien foran os kunne vi se, at fodsporene fra de

førende løbere var friske, og det motiverede os,

så dagens 51 kilometer blev klaret på omkring

syv timer.

Natlejren lå på en sandbakke med en flod cirka

50 meter fra teltene og med en lang bjergskrå-

ning på den anden side af vandet. Vi fik en Pepsi,

da vi kom ind, fordi arrangøren godt kunne se,

at han skulle gøre noget godt for løberne. Jeg

var helt på toppen, badede i floden og fortalte

jeg kunne knapt mærke, at jeg havde løbet 430 kilometer, og det var svært at fatte. Mine knæ havde det godt, hofterne på samme måde, og jeg var klar i hovedet. fo

to: j

ac

ob

ju

ul

ha

str

up

70 sportsfan

historier fra de varme lande til de andre. Det hjalp også på humøret,

at vi var ved at være cirka halvvejs. Løbsarrangøren blev ved med at

sige, at terrænet blev godt, men det var vi efterhånden immune over

for – vi vidste, det ville blive noget møg.

Også på femte etapes 61 kilometer, hvor der var mere sand, og jeg på

ny fulgtes med Ana og Hauke. Nu var min krop og mit hoved kommet

ind i en gænge, hvor det bare var normalen:

– Jamen, jeg løb langt i går, så kan jeg også løbe langt i dag.

Da vi kom i mål, fik vi som lovet den ekstrapose, vi havde lagt til side.

Det betød nye sko til mig og en masse mad. Noget af maden var jeg

dog træt af, så jeg satte en byttebørs i gang, som alle efterlignede,

og det blev et stort marked. Jeg fik byttet mig til nogle kiks, chips, lidt

frysetørret kartoffelmos med skinke og noget beef jerky. Mine Piratos

beholdt jeg og valgte at spise halvdelen af min ration på 10 stykker.

Mit overskud voksede og voksede. På den blot 17 kilometer lange

sjette etape – i stiv modvind – var det mig, som trak det meste af

feltet, og jeg fandt endda energien til at rende og drille og snakke

mere, end jeg plejede, undervejs. Syvende og ottende etape var på

henholdsvis 63 og 61 kilometer. Antallet af kilometer, vi tilbagelagde,

mistede fuldstændig sin betydning, fordi det blev så uvirkeligt langt.

Når du løber en maraton, ved du, at 42 kilometer er en virkelig hård

distance. Men når du nærmer dig 300 kilometer, bliver det mærkeligt

nok ikke tilsvarende hårdere. Hele din fornemmelse for længde bliver

opløst, fordi det er umuligt at forholde sig til.

Det var stadig Ana, Hauke og mig, der holdt sammen, og på ottende

etape skulle vi til Mount Conner, som lurede rødt og mægtigt i hori-

sonten. De sidste 10 kilometer passerede vi saltsøer, og der var falke

og ørne over os og rundt om i terrænet. Jeg løb og kiggede efter

kænguruer, men jeg så ikke nogen.

Ruten steg langsomt, og der var, selvfølgelig, sand, så kræfterne

ebbede ud. Men det var til at håndtere, og med tre kilometer igen kom

Rage Against the Machine med ‘Bullet in the Head’ på min Ipod, ligesom

i Sahara tre år tidligere. Jeg skruede op for farten og spænede i mål

for fuld damp. Da jeg vendte mig om, så jeg, at Ana og Hauke ikke var

kommet halvt så langt. De kiggede bare, da de kom ind:

– Hvad fanden skete der?

– Hæ, undskyld, men ja, det blev jeg lige nødt til.

Jeg kunne knapt mærke, at jeg havde løbet 430 kilometer, og det var

svært at fatte. Mine knæ havde det godt, hofterne på samme måde,

og jeg var klar i hovedet. Den eneste vabel, der var dukket op, var en

lillebitte én på hælen, som skyldtes, at sandet havde skubbet min fod

for langt tilbage i skoen. Hver aften var jeg selvfølgelig godt træt – det

var jo overhovedet ikke nemt – men ikke mere træt, end hvis jeg havde

trænet derhjemme. Jeg mærkede, hvordan både krop og hoved havde

vænnet sig til den enorme belastning, jeg udsatte dem for. Det gav et

større mentalt rum, og min rolle i feltet var i stigende grad at opmuntre

andre. Hang nogen med hovedet, var jeg ovre at snakke med dem

og klappe dem på skulderen, og det gav flere ærlige snakke, end jeg

nogensinde havde haft før. Det virkede, som om vi alle sammen havde

kendt hinanden altid. Alle var skræl let helt ind til deres kerne, og selv

havde jeg intet behov for at rende og spille en fandens karl.

Alle vidste også, at sidste etape ville blive komplet sindssyg, og men-

talt var det umuligt at rumme. Jeg ryddede alt overflødigt ud i tasken,

så jeg ikke skulle slæbe ét gram for meget med mig. De bageste i feltet

blev sendt af sted allerede klokken fem. Mens vi, der lå i den forreste

halvdel, ventede til klokken ni. Helt naturligt satte jeg i gang med Ana

og Hauke. De første 10 sandede kilometer lå vi på ni kilometer i timen,

men så begyndte det at gå opad, og varmen meldte sig tidligt med

sine 38 grader. Al den tid, solen var oppe, var vi dækket med fluer,

der kravlede rundt på os – ind under solbrillerne, ind i næsen og op

i øjnene. Checkpointene dukkede op cirka hver 15. kilometer, og det

første lå ved en stor ranch med kvæg og får. Stadig ingen kænguruer.

Jeg løb og håbede, at der ville være noget andet end sand efter hvert

hjørne, men det var der ikke de første 30 kilometer. Vi var alligevel ved

godt mod, og et par kilometer efter andet checkpoint kom vi ud på en

grusvej. Vi forsøgte at give den gas, men pludselig gav Anas ene fod

en grim knasende lyd, og hun havde svært ved at støtte på den. Hun

var alvorligt bange for, at der var sket et brud og humpede af sted.

Hauke og jeg måtte overveje, hvad vi skulle, for det kunne brænde os

helt ud, hvis vi skulle trække hende resten af vejen. Ana selv sagde:

– Jacob, løb bare, jeg sinker jer.

Men det kunne vi ikke. Vi havde holdt sammen det meste af vejen,

og sådan skulle det være. Desuden lå hun til at vinde for kvinderne,

og det ville vi gerne hjælpe hende med.

– Hold nu op, Ana. Vi holder aftalen og hjælper dig ind. Du skal

vinde det her.

Så trak hun sin hætte op og gav tårerne frit løb.

Tredje checkpoint lå ved en tankstation, Curtis Springs Station,

hvor der var emuer – men ingen kænguruer. Her blev Ana tjekket, og

det viste sig at være en vabel inde i foden, som var knust. Den fik hun

behandlet og fik et elastikbind på, som skånede den. Jeg brugte tiden

på at strække ud og drikke en cola, der havde absolut ingen effekt.

Højst en smule energi i fingerspidserne. Normalt kan jeg løbe en etape

på en cola, så det sagde noget om, at kroppen var ved at løbe tør.

Det passede jo også med, at vi snart nærmede os de 60 kilometer, vi

havde vænnet os til.

Vi forlod stationen ved 16-tiden. Ana var i stand til at løbe igen, og vi

var tilbage i sædvanligt tempo frem til checkpointet ved 61 kilometer.

Mentalt var det afgørende at være halvvejs, for jeg kunne mærke, at

kroppen var på vej i forsvarsposition og begyndte at dirre.

Resten af vejen ville være asfalt mod Ayers Rock, og det hårde

underlag forplantede sig op i mine ben. Knæene blev ømme, og hælene

beklagede sig. Mørket faldt på, og Ana, Hauke og jeg tog vores pande-

lamper på. Omkring os gik trafikken af roadtrains i gang – kæmpestore

lastbiler med tre til fire anhængere. Deres projektører blændede os,

og de var komplet ligeglade med, at vi var der. De dyttede, når de kom

buldrende, og en enkelt gang måtte jeg kaste mig ud i kanten for ikke

at blive revet med. På et tidspunkt stod en stank af råd op fra vejsiden,

og da jeg bøjede mig ned og lyste, så jeg liget af en kænguru, der var

blevet kørt over.

Vi ramte sjette checkpoint efter 93 kilometer, og der lå flere af de

løbere, som var sendt af sted fire timer før os. Det var efter midnat, og

selv om vi gerne ville puste ud, vidste vi, at vi måtte videre, ellers gik vi

i stå. Vi gik mere, end vi løb, og samtalerne om mad meldte sig på ny.

Lastbilerne forsvandt, i stedet kunne vi efter 100 kilometer skimte Ayers

Rock langt ude til venstre i lyset fra fuldmånen. Vi aftalte, at vi skulle

prøve at time det, så vi løb i mål, når solen stod op bag stenen. Ellers

slog jeg tiden ihjel med at kigge efter kænguruer i vejkanten. Og langt

om længe ramte min pandelampe tre, som stod og kiggede ud på os.

– Hey, der er tre derinde, råbte jeg.

– Gu’ er der da ej, sagde Hauke.

– Jo, se, sagde jeg og sprang ud og lyste.

Det var tre grantræer.

Ikke nok med, at synerne var tilbage. Jeg hævede også op i ansigtet,

mine hænder lignede boksehandsker, og jeg løb tør for mad, fordi jeg

havde pakket for stramt. Jeg proppede druesukkertabletter i mig, men

sportsfan 71

det fes lige ud af systemet uden at efterlade noget spor. Jeg havde det,

som om jeg skulle have et drop med Nutella for at få kalorier og sukker

nok til at køre videre. Musklerne var fuldstændig udpinte, og mine hæle

var så smadrede af asfalten, at det føltes, som om jeg havde stålsøm

stikkende op i foden. Denne gang skyldtes smerten ikke, at jeg havde

begået fejl. Det var ikke, fordi det var for varmt, for koldt eller for tungt.

Det var ganske enkelt, fordi jeg havde trukket kroppen igennem 500

kilometer. For første gang var det længden, og længden alene, som

gjorde ondt – og det var jo det, jeg var kommet efter. Jeg mærkede,

at jeg stod på den grænse for min udholdenhed, jeg havde ledt efter

i årevis. Og dermed blev jeg også nervøs for, om jeg ville træde over

grænsen, men en sætning dukkede op i mit baghoved: ‘Only those who

risk going too far can possibly find out how far they can go.’

At stoppe nu var bare ikke en mulighed. Om jeg så skulle kravle

i mål og hoppe på et ben resten af livet, skulle jeg gennemføre – al

fornuft var forduftet, og hjernen manglede kræfterne til at finde den

frem. På syvende checkpoint, efter 111 kilometer, lagde jeg mig ned,

og kroppen rystede, uden jeg havde en chance for at gøre noget ved

det. Det var omkring seks grader, alligevel frøs jeg, som var jeg i en

isørken. Ana og Haukes krop reagerede på samme måde. Tilfældigvis

var Cécile ved det checkpoint. Hun havde hjulpet lidt til, efter hun var

gået ud, og hun blev min redning. Hun trak en gigantisk energibar frem,

en energibar, jeg normalt ville kunne løbe i to dage på.

– Værsgo, Jacob.

Den gav mig præcis den benzin, jeg behøvede til de sidste 18 kilo-

meter. Vi slæbte os af sted, som morgenen begyndte at gry. Kilometer

efter kilometer. Midt i løbet havde afstandene mistet deres betydning,

men nu mærkede Ana, Hauke og jeg pludselig igen hver meter, vi

bevægede os fremad. Og vi mærkede hver meter, vi havde lagt bag

os i de foregående dage. Der var ikke én muskel i min krop, som ikke

gjorde ondt, og kulden rev i mig, fordi mit forsvarssystem var slukket.

Ved sekstiden mødte vi to fyre fra løbet i en jeep. De var sendt ud

for at sikre, at vi bevægede os i den rigtige retning.

– Den vej. Tre kilometer. Så er I færdige.

De pegede ned ad en rød grussti. Vi forsøgte at løbe, men det var

umuligt. Ana gik og takkede os igen, for nu var sejren hendes.

Men det trak ud – selvfølgelig trak det ud. Selvfølgelig havde vi

fået upræcise oplysninger. Efter to en halv kilometer kunne vi ikke se

lejren. Jeg var uforstående. Efter tre kilometer kunne vi stadig intet

se. Jeg var rasende.

– Det kan fandeme ikke passe!

Fire kilometer nede ad den røde sti var jeg i panik og begyndte at

se lejren alle vegne.

– Derovre. Nej ... Dér! Næ.

Vi skulle fire en halv kilometer hen, før den dukkede op, og ved mål-

linjen stod de andre løbere, blandt andre Karim og Démétrio, og klap-

pede af os. Jeg fandt min mobiltelefon med det samme og fik fat i Sus.

– Jeg klarede det. Hvordan har børnene det?

– Vi har det godt. Vi er stolte af dig.

Da jeg lagde på, kiggede jeg op og så solen stå op bag Ayers Rock.

Jeg brugte 77 timer og 7 minutter på at komme igennem, og hele

kroppen gav slip to timer efter, det var overstået. Mit hoved blev så

tykt, at mine øjne blev presset helt smalle, og mine ankler kunne ikke

ses, fordi benene blev til lange, tykke pølser. Jeg kunne ingenting

– heller ikke sove. På den 45 timer lange hjemtur til Danmark lukkede

jeg ikke et øje. Cécile kom over til mig i flyveren og sagde:

– Jeg glemmer dig aldrig.

Aldrig havde jeg glædet mig så meget til at komme hjem til mine

piger, og velkomsten blev helt perfekt. Victoria råbte ‘far!’ og krammede

mig, så hårdt hun kunne.

– Jeg elsker dig!

Ingrid kyssede mig hele aftenen og sad ellers bare og kiggede på

mig. Sus havde holdt det hele kørende, og jeg har svært ved at fatte,

hvor heldig jeg er at have hende i mit liv. For mine høje krav til livet

bliver opfyldt: Jeg har en tilværelse, hvor der er plads til eventyr og til

at have en tæt og kærlig familie. Ingen af delene kan jeg undvære, og

jeg hviler i det og føler mig hel.

Jeg kom hurtigt til hægterne, og efter et par dages afslapning tog

jeg de første løbeture – der var intet at mærke på mig. Imens landede

der flere beskeder, hvor de andre deltagere takkede mig for at have

holdt modet og humøret oppe hos dem. Det slog mig, at jeg var startet

med at løbe på grund af et egotrip, og nu var jeg noget for andre.

Men stadigvæk også for mig selv. Jeg kender mig selv fysisk, jeg

kender mig selv psykisk. Jeg ved, hvad jeg har at bidrage med. Og

jeg ved, at andre sætter pris på det. Så jeg skal ikke bevise noget for

nogen længere. Ikke engang over for mig selv. Nu tilhører jeg den lille

gruppe af mennesker, der har løbet ekstremløb på alle kontinenter.

En sovepude? Niks. Eventyrlysten fejler ingenting, og jeg har allerede

næste mål i kikkerten: Et 1.700 kilometer langt ekspeditionsløb langs

Canadas vestkyst i 2012. n

EKSTREMLøBEREN Af Danni TravnForlaget Gyldendal - 256 sider - pris kr. 299, 95 ( vejl.)Bogen er udkommet

72 sportsfan

IMEDEEN’s prisbelønnede hudplejetabletter har hjulpet kvinder

over hele verden med at blive smukke indefra i over 20 år.

Tusinder har delt deres erfaringer med skønhed indefra

og fortalt, hvad der gør IMEDEEN til noget særligt.

Læs, hvorfor kvinder foretrækker IMEDEEN, på:

imedeen20.com

skønhed indefra Hvad betyder

for dig?

IMEDEEN Derma One™ IMEDEEN Time Perfection™ IMEDEEN Prime Renewal™

30+år

40+

50+

år

år

18+år

SUNCARE

30+år

40+

50+

år

år

18+år

SUNCARE

30+år

40+

50+

år

år

18+år

SUNCARE

Forbedrer hudens fasthed og tilgodeser hudens specielle behov efter overgangsalderen

Forbedrer hudens kvalitetOptimerer fugtbalancen og fremhæver hudens glød

Mindsker fine linjer og rynkerForbedrer hudkvaliteten og fugtbalancen

Skønhed indefra betyder, at du kan lide det, du ser i spejlet, ogs uden makeup. Det har virkelig g jort en forskel for min hud, at jeg har suppleret min daglige skønhedsrutine med IMEDEEN.Joumana, 39, Libanon – IMEDEEN-bruger i 6 år.

“ ”o

oo

enkel og maskulin hudpleje til den aktiVe mand Det skal være nemt at opnå en lækker og velplejet hud, og de daglige

plejerutiner behøver hverken være tidskrævende eller besværlige. Til

gengæld resulterer de ekstra minutter på badeværelset i en styrket

og velplejet hud. Med Vichy HOMME plejes huden mildt, og seriens

produkter både styrker og beskytter huden.

Testosteron er nøglen til forskellen mellem mænd og kvinders

hud. Fra naturens side er mænds ansigtshud både tykkere og mere

modstandsdygtig. Det resulterer bl.a. i en langsomt fremskridende

aldringsproces samt en ansigtshud, som langt op i 50’erne er både

fast og elastisk. Men uanset fordele skal huden plejes – Vichy HOMME

er den perfekte genvej til en sund hud.

I september 2011 lanceredes Vichy HOMME-serien Hydra Mag C+,

en kombineret ansigts-og øjencreme, som tilfører huden fugt i 24 timer

samtidig med, at huden styrkes og træthedstegn reduceres.

Ved daglig anvendelse af Hydra Mag C+ vil huden umiddelbart føles

stærk, modstandsdygtig og frisk. Cremen kan med fordel anvendes i

forbindelse med barbering, da den friske gelékonsistens føles behagelig

og hurtigt absorberes af huden uden at fedte.

Vind HYDRA MAG C+. Ved daglig brug styrkes huden og træt-

hedstegn reduceres. Huden boostes med C-vitamin og Magnesium,

som aktivt bekæmper de udefrakommende påvirkninger, samt Dextran

Mag, som fremmer mikro-cirkulationen og reducerer træthedstegn; fx

mørke rande og poser under øjnene. Velegnet til alle hudtyper.

Hydra Mag C+ er mildt parfumeret og uden parabener. Pris 155 kroner*

for 50 ml.

Sammen med HYDRA MAG C+ kan du også vinde SENSI-BAUME Ca AFTERSHAVE BALM, der er effektiv pleje til sensitiv hud, som føles

irriteret efter barbering. Reducerer rødme og brændende fornemmelse

i huden. Uden parfume, alkohol og parabener. Kan anvendes af alle

hudtyper, også sensitiv hud. Pris 145 kroner* for 75 ml.

oG TIL DIN SøDE KæRESTE…Til hende kan du vinde en dagcreme og en serum fra LIFTACTIV Derm

Source serien.

Efter mere end 10 års forskning har Vichy’s Laboratorier identificeret

”Derm Source”, kilden til hudens ungdom. Med det banebrydende

gennembrud lancerer Vichy fremtidens antiagepleje til kvinder +40 år:

LIFTACTIV Derm Source Technology.

I serien findes dagcreme, natcreme og serum. Serummet er seneste

skud på stammen og har en avanceret, opstrammende antirynke-effekt,

der kombineret med en umiddelbar udglattende virkning giver kvinder

alt hvad de behøver! 1 dråbe – 10 minutter… mere skal der ikke til: Vichy

har med LIFTACTIV Serum 10 skabt Vichys mest kraftfulde antirynke-

effekt nogensinde. LIFTACTIV Derm Source Dagcreme koster 225 kr.

for 50 ml, og LIFTACTIV Serum 10 koster 299 for 30 ml.

For at deltage i konkurrencen, skal du sende en mail til: kon@sportsfan.

nu. Skriv VICHY i emnelinjen og svar på følgende spørgsmål:

Hvilke hudtyper er Vichy Homme Hydra Mag C+ velegnet til?A) Kun tør hud B) Kun uren hud C) Alle hudtyper

Du kan deltage én gang, og du skal sende dit svar inden den 16.

marts 2012.

www.vichyconsult.dk

Vichy HommevæRDI820 KR

74 sportsfan

New Yorker hair stylisten John Masters er en frontløber inden for øko-

logisk pleje til hud og hår. Kodeordene er rendyrket økologi, effektivitet

og aromaterapeutisk velvære. Produkterne består udelukkende af

økologiske, fine botaniske ingredienser, hentet fra hele verden. 100%

naturlige og miljøvenlige produkter og 100% skabt med skønhed og

velvære for øje. Det danske sortiment består af 27 forskellige produkter

til pleje af ansigt og krop samt 18 hårpleje og -styling produkter.

Alle produkter lever op til John Masters strenge, personlige principper: Det betyder, at alle produkter er baseret på økologiske

ingredienser, der så vidt muligt er certificerede. Ingredienserne til John

Masters Organics skal i det omfang de findes, købes på Fair Trade

vilkår og høstes på en miljøvenlig måde. Ingredienserne skal være

beviseligt gavnlige for håret eller huden, og biologisk nedbrydelige. Alle

essentielle olier skal være dampdestillerede, og planteolier skal være

koldpressede for at bevare vitaminer og mineraler intakt. John Masters

Organics produkter indeholder ikke unødige eller potentielt skadelige

tilsætninger. Der er ikke tilsat kunstige farve-, duft- eller fyldstoffer. Og

der er ikke anvendt dyreforsøg.

Vind Nu har du muligheden for at stifte bekendtskab med nogle

af John Masters skønne produkter, og vi bortlodder 2 x 8 hudplejesæt.

Til ham bortlodder vi 8 sæt med fokus på opstrammende pleje.

Forfriskende og effektiv pleje til ansigt og øjenomgivelser, der holder

huden i topform. Hvert sæt har en

værdi af 738 kr. vejl.

Firming Eye Gel: Øjengele til de

sarte øjenomgivelser. Fugtende

og nærende. Blødgør, opstram-

mer og reducerer hævelser og

rynker. Med fugtende og beskyt-

tende olie fra roser og sheanød-

der samt havrekerneekstrakt,

der virker opstrammende og for-

friskende og samtidig beskytter

mod UVA-stråler. Ris og rugud-

træk med helende og opstram-

mende egenskaber reducerer

hævelser og rynker. Nærer huden

med vitaminer og fedtsyrer og

giver en velplejet og forfriskende

fornemmelse.

Rose & Abricot Antioxidant Day: Blødgørende dagcreme

med let konsistens. Reducerer linjer og rynker og virker opstrammende

på huden. Indeholder styrkende havalge, blødgørende æteriske olier

fra rose og abrikos, beroligende aloe vera samt bl.a. fersken, som

er en naturlig kilde til AHA syre. Modvirker tør hud og virker dejligt

forfriskende på huden.

Til hende bortlodder vi 8 sæt hudpleje med fokus på beskyttende

antioxidanter og anti-ageing effekt. Værdien pr. sæt er 738 kr.:

Pomegranate facial nourishing oil: Ansigtsolie, baseret på 14 økolo-

giske plante- og æteriske olier, der fugter og nærer den tørre hud. Fyldt

med granatæbleekstrakt, der er en af naturens bedste antioxidanter,

og beskytter effektivt mod

de fri radikaler, der ælder

huden. Olien anvendes

alene eller blandes i den

vanlige creme for ekstra

plejende og beskyttende

effekt. Perfekt til ansigtet,

men også til hænder og

tiltrængte steder på krop-

pen.

Vitamin C Anti-aging Face Serum: Serum, der

beskytter effektivt mod

miljømæssige påvirk-

ninger. Med C-vitamin i

naturlig aminosyreform,

der trænger dybt ind i

huden og reducerer fine

linjer og rynker. Havalge-

og rosenudtræk tilfører

fugt og antioxidanter

mod de frie radikaler.

C-vitamin, hudens skøn-

hedsvitamin, modvirker

hudens ældningstegn.

Bruges om dagen under dagcreme eller om natten i stedet for tunge

natcremer. Giver fantastiske resultater og passer alle hudtyper.

For at deltage i konkurrencen, skal du sende en mail til: kon@sportsfan.

nu. Skriv JOHN MASTERS i emnelinjen og svar på følgende spørgsmål:

Hvor mange produkter består det fulde sortimentet af i Danmark?

Du kan deltage én gang - sende dit svar inden den 16. marts 2012.

www.johnmasters.dk

John Masters Organics

super natural beauty– Økologisk udsØgtpleje til hud og hÅr

væRDI1.476 KR

sportsfan 75

Biotherm Homme

”Live Like A Man” er Biotherms nye slogan i 2012. - Og livet som mand

kan godt være hårdt. Du udfordres og udfordrer dig selv hele tiden.

Du arbejder hårdt og længe. Du leger hårdt – både med dine børn

og med gutterne!!! Du sover for lidt og spiser og drikker sikkert også

usundt fra tid til anden – især når du leger med gutterne. Alle disse

ting kan ses på din hud, og det ved Biotherm! Derfor har de år efter år

ligget nr. 1 inden for selektiv hudpleje til mænd - det vil sige produkter,

solgt på salgssteder, hvor der er personlig betjening – fordi Biotherm

Homme ved, hvad mænds hud har brug for. Faktisk bliver der solgt

et Biotherm Homme produkt hvert 4. sekund verden over. Hvilket er

7.884.000 produkter om året. Dertil skal du så lægge de 3.942.000

produkter, der bliver solgt af Biotherms mærke Aquasource til kvinder,

plus alle de andre produkter i Biotherms serier. Det er noget i stil med,

at der hvert eneste sekund bliver solgt et Biotherm produkt et sted i

verden – Ret imponerende.

Vind Du kan vinde en stribe produkter fra Biotherm til dig selv

og til din kæreste.

Til dig er der 2 produkter fra High Recharge serien. High Recharge

Eye Shot, som er en opfriskende øjengelé med nem rulleapplikator, der

øjeblikkelig køler og blidt masserer øjenomgivelserne. Træthedstegn

– fine linjer, mørke rande og poser mindskes, og huden får en flot, klar

udstråling. 15 ml 145 kr. High Recharge Energy Shot opfrisker og

køler din hud og giver mat og trist hud et ekstra boost af energi. Rigtig

god efter barbering. 125 ml 245 kr.

Og for at forkæle dig lidt mere, kan du

også vinde Biotherms eneste herreduft.

Force er en fantastisk duft, fuld af kraft

og energi. Den appellerer til dig, der

gerne vil udfordres, men samtidig har

fuld kontrol over din egen styrke. 100

ml 475 kr.

Thermal plankton og kildevand er og

vil altid være hjørnestenen i Biotherms

produkter, men nu er Biotherms forskere

gået dybere ned i havenes forunderlige verden og fundet nye akvatiske

organismer, der gør, at Biotherm kan levere endnu mere effektive pro-

dukter. Disse mikroorganismer har hver en speciel egenskab, der kan

bruges i hudpleje. For eksempel ”P. Antarctica”, der er en organisme,

der lever i det iskolde vand ved Antarktis. Denne organisme har en

egenskab, der gør, at lige meget hvor koldt det er, så kan vandet i

organismen ikke fryse til is. – Den holder simpelthen på fugten. Denne

egenskab er vigtig i natcremer, hvor vores hud har brug for masser af

fugt til at klare næste dag, så naturligvis er P.Antarctica en ingrediens

i Aquasources nye natcreme, Aquasource Nuit.I år fylder Biotherm 60 år, og når man har fødselsdag, skal der ske

noget nyt. Derfor lancerer Biotherm et nyt logo, som Aquasource linjen

kommer til at bære som den første. Fra Aquasource linjen kan du vinde

den nye natcreme, Aquasource Nuit, til din kæreste, sammen med en

dagcreme, også fra Aquasource serien. 50 ml 299 kr. pr. stk. Og ligesom

du skal hun også forkæles, så til hende er der en bodymist, Eau Pure, der er en sprudlende frisk og energifyldt duft. 100 ml. 360 kr. For at

deltage i konkurrencen, skal du sende en mail til: [email protected].

Skriv BIOTHERM i emnelinjen og svar på følgende spørgsmål: Hvor mange år fylder Biotherm i år? Du kan deltage én gang, og du skal

sende dit svar inden den 16. marts 2012.

www.biotherm.com

nr. 1 i Verden indenFor hudplejetil mænd

væRDI1.823 KR

76 sportsfan

Skin Doctors

væRDI1.380 KR

et alternatiVtil kirurgiskindgrebAustralske Skin Doctors Cosmeceuticals udvikler klinisk stærke, ple-

jende produkter, som tilbyder forbrugerne moderne alternativer til

kirurgi. Produkterne er baseret på højteknologiske formler, udviklet i

samarbejde med forskningsinstitutter og plastikkirurger med det formål

at være med til at ændre folks opfattelse af, at kosmetiske indgreb ikke

nødvendigvis behøver at involvere et kirurgisk indgreb.

Skin Doctors er en meget omfattende serie af cosmeceuticals-

produkter. De har et produkt til næsten alle skønhedsproblemer, som

kan hjælpe dig af med blandt andet karsprængninger, strækmærker og

mørke rande. Derved bevæger Skin Doctors sig mellem traditionel hud-

pleje og kirurgiske behandlinger. Produkterne kan anvendes hjemme,

hvilket gør, at langt flere har mulighed for at gøre noget godt for deres

udseende, uden at skulle betale dyrt for at ligge på en briks et sted.

Derudover hjælper Skin Doctors også de mange mennesker, der ikke

mener, at det at ”komme under kniven” er den rette løsning for dem.

Vind Fra Skin Doctors kan du vinde produkter, som du kan dele

med din kæreste, da de kan bruges af begge køn. Skinactive14

er den nye dag & natcreme, som indeholder et effektivt

miks af aktive ingredienser, som plejer 14 universelle ald-

ringstegnsproblemer. De første 6 punkter er de samme

for dag og nat cremen, nemlig

1. Giver intens fugt til tør og dehydreret hud

2. Forebygger dannelsen af fine linjer

3. Bekæmper dybe rynker

4. Forebygger slap & sart hud

5. Øger fastheden & elasticiteten

6. Lysner ujævn hudtone

Men i dagcremen er der naturligvis også SPF 15, så du har den vigtige

daglige beskyttelse mod UVA og UVB strålerne. Og natcremen er

stærkt nærende, så din hud kan regenerere sig i løbet af natten.

De resterende 8 punkter, som dagcremen kan afhjælpe, er:

7. Mindsker rødme & solpletter

8. Styrker sart hud

9. Fornyr mat & trist hud

10. Renser forstørrede porer

11. Forbedrer hudens glød

12. Udglatter ujævn hud

13. Genopfrisker træt og stresset hud

14. Beskytter mod alderstegn fra solskader

Og de resterende punkter i natcremen er:

7. Øger elasticiteten

8. Gør huden glat

9. Giver intens næring

10. Lindrer stresset & træt hud

11. Stimulerer det naturlige anti-age forsvar

12. Reparerer huden proaktivt

13. Afgifter for at begrænse urenheder

14. Stimulerer cellefornyelse

EyeTuck er et produkt, der virker mod poser under øjnene og hævede

øjne. Det er en effektiv løftende creme, som tilbyder et effektivt, men

billigere og mere innovativt alternativ til kirurgi. EyeTuck kan reducere

forekomsten af poser under øjnene, og kan bruges af alle hudtyper.

Du vil desuden opleve en glattere, fastere hud omkring øjnene, og

derved et friskere og yngre udseende. Tro dog ikke, det sker ”henover

natten” – du skal have lidt tålmodighed. Det kan tage op til 6-8 uger at

opnå det fulde resultat ved brug 2 gange dagligt.

Hvis du ikke er den i huset, der har tendens til poser under øjnene,

men er mere opmærksom på rynkerne omkring øjnene, er Youth Cell

Youth Activating Eye Cream det rette produkt for dig. I løbet af 30

dage vil du opleve en reduktion af kragetæer og et mere strålende og

ensartet udseende. Denne skal også bruges 2 gang dagligt.

For at vinde de fire produkter, skal du sende en mail til kon@sportsfan.

nu – skriv SKIN DOCTORS i emnelinjen – og svar på følgende spørgs-

mål: Hvilket land kommer Skin Doctors fra? Du kan deltage én gang,

og vi skal have dit svar inden den 15. marts.

www.skindoctors.com.au

sportsfan 77

z UEFA champions League: Kvartfinaler, 1. kamp 27/28.marts z Superliga: Brøndby-AGF, Brøndby Stadion, 11.marts. FC

København-FC Midtjylland, Parken, 18.marts z premier League: Liverpool-Arsenal, Anfield Road, 3. marts Manchester City-Chelsea,

City of Manchester Stadium 19. marts Chelsea-Tottenham, Stamford Bridge, London, 24. marts z Bundesliga: Schalke 04-Hamburger

SV, Veltins Arena, Gelsenkirschen, 11. marts Borussia Dortmund-Werder Bremen, Signal Iduna Park, 17. marts z Serie A: AC Milan-AS

Roma, San Siro, Milano, 25. marts Juventus-Inter, Stadio Delle Alpi, Torino, 25. marts z primera Division: Villareal-Real Madrid, El

Madrigal, 21. marts Real Madrid-Malaga, Estadio Bernabeu, 18. marts

Fodbold

tottenham-manChester united4. martsWhite Hart Lane vil uden tvivl være fyldt til bristepunktet, når Sir Alex

Fergusons tropper gæster nord-London i begyndelsen af marts. Det

kan nemlig blive en af de kampe, der afgør det engelske mesterskab.

Begge Manchester-klubber, City og United, har i skrivende stund

udskilt sig fra resten af forfølgerne i jagten på titlen, men netop Tot-

tenham har sæsonen igennem holdt skarpt antrit med favoritterne.

United har pr. tradition haft krammet på Tottenham på udebane, og

man skal såmænd helt tilbage til maj 2001 for at finde den sidste

hjemmesejr mod United. Tottenham vil dog utvivlsomt tørste efter

revanche, efter at man måtte indkassere et nederlag på 3-0 på Old

Trafford i sæsonens første kamp. Sidste års opgør endte skuffende

0-0 efter en kamp med uhyre få chancer til begge hold. De to mand-

skaber har mødt hinanden i alt 180 gange, siden de stødte sammen

for første gang i FA Cuppen i 1899. n

roma-laZio4. martsDette romerske lokalopgør har historisk set været præget af en broget skare

af hundredtusindvis af begejstrede fans, spænding, ofte vidunderlig fodbold,

men også af vold og – i de seneste årtier – med udtalt racistiske over- og

undertoner. Historisk set har Roma fået deres støtte fra den sydlige, mere

venstreorienterede del af Rom, medens Lazios støtte kommer fra de nordlige,

rigere og politisk højreorienterede distrikter i den italienske hovedstad. Lazio

blev grundlagt i middelklassekvarteret Prati og spillede oprindeligt på Rondinel-

labanen i det velhavende, nordlige Parioli-kvarter. Roma spillede oprindeligt på

Motovelodromo Appio og senere på et nyt stadion i arbejderklassekvarteret

Testaccio. Siden 1953 er alle kampe blevet spillet på det store Stadio Olimpico

i det nordlige Rom. Denne romerske nord-syd orientering mellem de to klubber

afspejler sig også i dag, hvor Lazios fans traditionelt indtager den nordlige del

(Curva Nord), og Romas fans den sydlige del (Curva Sud) på Stadio Olimpico.

Husk også at se...

HOMME by DAVID BECKHAM THE NEW FRAGRANCE78 sportsfan

HOMME by DAVID BECKHAM THE NEW FRAGRANCE

www.sportsfanplus.dk

jean paul gaultier kokoriCoSå har han gjort det igen! Jean Paul Gaultier har skabten ny parfume til mænd – Kokorico – den 6. i rækken.Den første duft 'Le Male' kom i 1995, og først 10 årefter kom unisex duften 'Gaultier2'. Derefter fulgtei 2007 'Fleur du Male', i 2008 'Monsieur Eau deMartin', i 2010 'Le Male Terrible' og iår altså 'Kokorico'.

Konkurrence

For Gaultier har der altid eksisteret flere forskellige mænd; mænd

i forskellige aldre, maskuline, feminine, lømmelagtige, nuttede,

uartige og raffinerede. Men alle har de en fællesnævner: en

stærk personlighed.

Til alle disse mænd har Jean Paul Gaultier skabt denne nye

parfume. Den har en moderne, sexet fremtoning, der er tiltænkt ham, der

ikke er bange for at gøre noget uventet; noget prangende, humoristisk eller

provokerende.

Kokorico er en meget maskulin duft, der kommer i en flakon, formet som

en tænksom herreprofil. Hvad tankerne er, må være op til dig! n

Vind denne nye,

lækre duft sammen med

Jean Paul Gaultiers pige-

duft Classique til din

kæreste. For at deltage i

konkurrencen, skal du sende

en mail til: kon@sportsfan.

nu. Skriv GAULTIER i

emnelinjen og svar på

følgende spørgsmål:

Hvor mange dufte harJean Paul Gaultier lavettil mænd? Du kan deltage

én gang, og du skal sende

dit svar inden den

16. marts 2012.

80 sportsfan

Cykling:milano-san remo17. martsCykelsæsonen sættes uofficielt for alvor i gang, når den første af de såkaldte

”monument-klassikere”, Milano-San Remo afvikles i midten af marts. Milano-

San Remo blev kørt første gang i 1907. Det er kendt som La Primavera og er

med sin 298 km lange rute et rigtigt langt løb, faktisk det længste af forårsklas-

sikerne. Milano-San Remo betegnes ofte som "Sprinternes Klassiker", eftersom

ruten er tilpas flad til, at sprinterne kan sidde med helt til slut. Derfor afgøres

løbet ofte i en massespurt, og det er oftest den sprinter, der er i den bedste

form i denne tidlige del af sæsonen, der vinder. Selvom ruten er forholdsvis

flad, ligger der dog et par stigninger undervejs. Mest frygtindgydende er Passo

del Turchino, der nogle steder har en stigningsprocent på 10. Men eftersom

Passo del Turchino ligger ca. midtvejs i løbet, er det sjældent, at løbet finder sin

afgørelse her. Stigningen Poggio kort før mål har derimod ofte været brugt som

afsæt til et afgørende angreb.

Anden sport

z Atletik: VM Indendørs, 9.-11. marts, Istanbul (TUR)

z cykling: Paris-Nice, 4.-11. marts, Gent-Vevelgem, 25. marts, Tirreno-Adriatico, 7.-13. martsz Alpin World cup: Sæsonfinale, 11.-18. marts, Schladming (AT)

z Bordtennis: VM for hold, 25. marts-1. april, Dortmund (GER)

z Tennis: Indian Wells, 5.-18. marts, Sony Ericsson Open, 18.-26.marts

Husk også at se...

badminton:all england6.-11. martsMens Peter Gade er i gang med sin sidste sæson som professionel

badmintonspiller, kan All England turneringen i Birmingham meget

vel gå hen at blive Jan Ø. Jørgensens første helt store triumf på den

internationale badmintonscene. Ved Super Serie turneringen Malaysia

Open i januar slog Jan Ø. selveste Lin Dan ud i 1/8 finalerne, og det har

givet forhåbninger om en ny dansk sejr i herresingle-rækkerne, hvor vi

ikke har haft en dansk vinder, siden Gade vandt turneringen tilbage i

1999. Så ser det til gengæld mere lyst ud i herredouble, hvor Danmark

de sidste to år har vundet titlen, først ved Jonas Rasmussen og Lars

Paaske i 2010 og sidste år ved Mathias Boe og Carsten Mogensen, som

igen stiller op som favoritter. Hos damerne kan man gøre sig forhåbnin-

ger om Tine Bauns tredje titel i den prestigefyldte turnering, men Baun

har efter en lang skadespause haft svært ved at genfinde formen. Det

er i øvrigt sidste år, at turneringen spilles i Birmingham, før den vender

tilbage til London igen næste år. n

sportsfan 81

jeg stØnner, nÅr jeg Vil!Tennisstjernen Maria Sharapova, der indledte sæsonen på fornem vis ved at spille sig i finalen ved Australian Open, har altid været i medi-

ernes fokus for sit højlydte stønneri. Så voldsomme er stønnelydene, at hvor Sharapovas grynt er blevet målt til over 105 decibel, løber støjen

fra en jetmotor normalt op på 114 decibel. Det har vakt irritation blandt mange tennisfans og affødt en regn af protester fra hendes konkurrenter

og eksperter, bl.a. den tidligere verdensetter Martina Hingis, der mener, at Sharapova er for larmende. Det har nu fået tenniskvindernes orga-

nisation, WTA, til at gå ind i sagen for at se, om man i det hele taget kan få spillerne til at stønne mindre. Specielt fokus på problemet var der

ved finalen ved Australian Open, hvor Sharapova mødte hviderusseren Victoria Azarenka, der også er kendt for sit markante grynt. Adspurgt

om sit højlydte stønneri har Sharapova altid svaret, at hun i hele sin karriere har spillet på samme måde, og at hun stønner, når hun vil - sådan

er hendes spillestil. Ingen vigtig person har endnu fortalt mig, at jeg skulle lave om på mig selv, siger Sharapova således. Det ser ud til, at den

del af publikum, som ikke kan klare Sharapovas til tider voldsomme udbrud, må lære at leve med det, og at Hingis må holde sig for ørerne.

Under alle omstændigheder bliver det interessant at se, hvad der bliver konklusionen på WTA’s undersøgelse. n

Tennis

82 sportsfan

82 one to watch Fodbold af svend bertil83 annonce amway gentegning fra Februar

Ernæringseksperterne anbefaler, at vi spiser flere farverige frugter og grøntsager hver dag. Disse fødevarer inde holder vigtige næringsstoffer. Plantenæringsstoffer danner grundlaget for mange NUTRWAY™ vita miner, mine raler og kosttilskud. Vores plantekoncentrater fremstilles af de fineste naturlige ingre dienser, der dyrkes i overensstemmelse med bære dygtige dyrkningsmetoder.

NUTRIWAY kosttilskud indeholder naturlige planteingredienser og bidrager til, at du får de nødvendige plantenæringsstoffer fra frugt og grønt, som folk med knap så sunde kostvaner ikke får gennem kosten alene.

NUTRIWAYbrandet tilbyder kosttilskud til alle i alle aldre.Læs mere på www.amway.dk eller ring på 4331 3233.

FÅ DIN DAGLIGE DOSIS FARVE

Krø

lkål

Grønne

peberfrugter

Salat

Havebrønd-karse

Squash

Broccoli

Rosenkål

Sojabønner

Grønne

bønner

Grøn te

Grø

nkål

Spinat

EG

CG L

UTEIN/ZEAXANTH

INIS

OFLAVONER

ISOTH

IOC

YA

NA

T

Løg

Peberrod

HvidekidneybønnerPastinak

Hvidløg

Blomkål

Pærer

Maj

roer

ChampignonALLICIN

QUERCETIN

Sortøjedebønner

Citr

oner

Appelsiner

Gulerødder

Cantaloupe

Abrikoser

Søde kartofler

Mandariner

Papaja

Gul Squash

Majs

Ana

nas

Passio

nsfru

gt

ALFACAROTEN BETAC

AR

OT

EN

HESPERIDIN B

ETACRYPT

OX

AN

TH

IN

Dru

er

Boysenbær

Solbær

Rødkål

Aubergine

Blå karto

fler

Sorte bønner

Rødbeder

Blommer

Brom

bær

Fign

er

Blåbæ

rRESVERATROL

ANTHOCYANIDINER

Van

dmel

on

Guava

Granatæble

Radiser

Acerola-

kirsebær

Jordbær

Tomater

Hind

bæ

r

Røde æbler

Tran

ebæ

r

Rød

grapefru

gt

ELLAGSYRE

LYCOPIN

FARVEHJULET VISER:

De forskellige frugter og

grøntsager, du kan spise, i alle farver.

Krø

lkål

Grønne

peberfrugter

Salat

Havebrønd-karse

Squash

Broccoli

Rosenkål

Sojabønner

Grønne

bønner

Grøn te

Grø

nkål

Spinat

EG

CG

LUTEIN/ZEAXANTH

INIS

OF

LAVONER IS

OTHIO

CY

AN

AT

De plante næringsstoffer, der findes i

frugter og grøntsager i de enkelte farver.

YOUR BUSINESS

B E AU T Y

HOME

NUTRIT ION

YOUR BUSINESS

B E AU T Y

HOME

NUTRIT ION

YOUR BUSINESS

HOME

B E AU T Y

NUTRIT ION

Kun hos

82 one to watch Fodbold af svend bertil83 annonce amway gentegning fra Februar

www.intersport.dk

ENERGIZEEVERY STEP

Asics Gel-Volt 33Følger din fod og styrker dermed dine naturlige bevægelser, så du får et mere effektivt løb.Damestr. 35½-42 og herrestr. 42-47.

1.000,-

16609 Sportsfan Marts 2012.indd 1 01/02/12 10.43

sportsfan · nr.68 · marts 2012

Documents