sportsfiskeren 04 1940

Medlemsblad ior Danmarks Sportsiiskeriorbund

15. Aarg. li 1, April 1940

Statsaut. Revisor Sandorff med 2 Svendborggedder.

/

46 S PORTSsFISKEREN 1940

Yecfdeeu.ent(JC -Ja, saa _ siger man, at Eventyrets Dage

er forbi. Det er de ikke, og jeg skal her-med give et Bevis derfor, en sandfrdig Beretning om et virkeligt Geddeeventyr.

Sndag den 15. Oktober havde min tro Fiskekammerat, Dr. S., og jeg bestemt os til en Fisketur til H. S. Det blev der nu ikke noget af den Dag, det bl- ' ste en Orkan, og vi maatte udstte Tu-ren til nste Sndag, den 22. Jeg skal her indfre et Par Ord om H. S. Sen tilhrer en V en af mig, som altid med strste V el villighed stiller Fiskeriet til min Disposition. Det er en lang, smal S, egentlig en Aaopfyldning, en ret stor Aa lber igennem. Den er meget dyb paa Midten og nsten helt sivomkran-set. Der bliver aldrig fanget Gedder paa anden end paa sportslig Maade, ingen Ruser eller Netsnrer. Det er en frem-ragende Geddes. Jeg har fr fanget mange og store Gedder (altid paa Spin), min strste Gedde paa 26 Pund er der fra. N aa, nu tilbage til den 22. Oktober. Vejret var vidunderligt, ganske stille og skyfrit. Temperaturen ca. 8-10 Grader. Vi begyndte at fiske Kl. ca. 10. Da vi holdt op Kl. 13 for at indtage vort lukul-liske Maaltid (Klemmer og Dram), havde vi 5 mellemstore Fisk i Baaden og ud-sat andre 5 mindre. Det tegnede ikke til at blive nogen srlig god Dag. Vi havde fisket alle de bedre Steder af, uden overvldende Resultat. Blandt andet den verste Del af Sen, hvor Aaen lber ind, som i Aaringer har vret Smrhullet, svigtede fuldstndig. Efter Frokost foreslog jeg Doktoren at fiske den modsatte Side af Sen, der som sdvanlig ikke gav ret meget. Det be-gyndte helt godt, vi fang-ede eri hel Del Gedder, men mest mindre, som vi satte

ud igen. Jeg prvede her Finspinning med Hardy's "Jock Scott" og 6 Pd.'s Line, og fangede 3 Stk., den strste paa 8 Pd. Det er meget morsomt, kaster hurtigt, men det tager jo sin Tid at trkke Fisken ind, der maa jo ikke trkkes for kraftigt. Efterhaanden var vi kommen op paa Midten af Sen og havde kastet Anker paa et Sted, hvor vi aldrig fr havde taget Fisk af Betyd-ning, og saa kom Eventyret, det som man aldrig mere vil opnaa. Paa samme Sted fangede vi i Lbet af een Time 16 Fisk, deraf 1 paa 22 Pd. 2 Stk. paa 20 Pd. - 1 Stk. paa 19 Pd. - 1 Stk. paa 16 Pd.

Hele Dagens Resultat blev i alt 40 Stk., hvoraf vi satte de 20 ud igen. V gten for de 20 vi havde med i Baaden var flgende, alt i danske Pund: 15 - 10 6,5 - 5 - 9,5 - 4 - 5 - 7 - 3,5 (Slugt Krog) - 22 - 16 - 19 - 11 - 8 - 20 6 - 14 - 11,5 - 20 - 17 = 230 Pd. N aar her til tlles V gten af de udsatte Fisk, som jo kun kan tages paa Slump, til ca. 3 Pd. pr. Stk., faar vi 3 X 20 = 60 Pd. Det vil sige en Fangst paa ca. 290 Pund.

Jeg maa sige, at det var et ventyr. Doktoren sagde, da vi krte hjem: Det er i Grunden srgeligt! Hvad er sr-geligt, svar ede jeg. Vi har jo oplevet en vidunderlig Dag. - Ja, men nu har vi oplevet vort Livs Geddeeventyr, og det maatte jeg give ham Ret i.

Paa nr de tre Jock Scott

1940 SPORTSFISKEREN 47

S er en udprget Vinters (sent Efter, aar og tidlig Foraar), om Sommeren er er V andet ikke klart nok til Spind.

Med Fiskerhilsen. A. L. B.

P. S. For at have min Samvittighed fri, maa jeg tilstaa, at Doktoren mrk, vrdigvis fangede langt Broderparten, og dette er saa meget mere mrkvrdig, som det notorisk er mig, der har lrt ham at spinne, og at jeg fisker langt bedre end ham er hvet over enhver Tvivl, baade teoretisk og praktisk. Men jeg mistnker ham for at have lavet en Vitring, han har smurt Grejerne med. Det er ikke fint, men den eneste Ls, ning. Desuden ved jeg, at han kan bryg, ge mrkelige Sager sammen, den Sol, brsnaps, han trakterede med, var i alle Tilflde noget helt ov~nud.

Biologisk Station.

Magister Otterstrm undersger Vandet i Gudme S.

Sandorff fat .

- - - _#e--= z -

,_

Aborre-betragtninger Af 67

Aborrens Navn kommer af det fl, lesnordiske Ord Borre, der betyder et Legeme besat besat med Pigge. Af Plan, ter har vi Slgten Burre, (Lappa) og Burresnerre (Galium aparine) blandt Dy, rene Sborre (Echinus) og vor Ven Aa, borren, som den endnu hedder i flere Dialekter. I Danmark er den ikke srlig anset, nrmest taalt i Sportsfiskenes fine Selskab, i Sverrig indtager den baa, de som Sportsfisk og som Madfisk en hj Rang, sttes gennemgaaende hjere end Gedden.

Det er da ogsaa i Sverrig, at man har givet sig af med videnskabelige Under, sgelser af Aborren og dens Biologi, som indeholder mange endnu dunkle Punkter. Hvorfor er Aborren i mange Vande blevet til en forkrblet Race af de saakaldte Tusindbrdre, en Slags smaa fede Dvrge. I Januarnumret af Sv. Fiskeri Tidsskr. offentliggr saaledes Gunnar Alm en Rk_ke Undersgelser

-- ...,....,..-J!!. r

/

48 SPORTS= FISKEREN 1940

over Knsfordelingen hos Aborren i for-skellige Ser og Tjrner. En Tjrn er en Fjelds, ofte uden Aflb ved normal Vandstand og som Regel med Tillb fra golde, kalkfattige Omraader. Vandets PH Vrdi et oftest lav: Vandet er surt. Un-dersgelserne omfatter 7,600 Aborrer for-delte paa 14 Vande, hvoraf de halve har Tjrnkarakter. Mens Knnene hos de om Sommeren og Efteraaret fangne Aborrer omtrent_ stod lige, var Forholdet et andet blandt de Fisk, som fangedes under Legen. I Serne var der omtrent lige mange Hanner og Hunner i Leg, men i Tjrnerne var ca. 90 pCt. Han-ner og 10 pCt. Hunner. Nrmere Under-sgelser viste, at Tusindbrdrena i Tjr-nerne overhovedet ikke blev ret gamle og at Flertallet af Hunner aldrig blev legemodne, men dde som .Gamle Jom-fruer" . .

Gunnar Alm opkaster nu det Sprgs-maal, om Vandets Kalkfattigdom skulde vre Skyld i, at Knsstofferne ikke mod-nes hos Flertallet af Hunnerne? I saa Fald kan det jo slet ikke nytte noget at udstte Exemplarer af .storvoksne Stam-mer i Tjrnerne, snarere burde man til-stte V andet Kalk, som af Jon Bakke i Norge anbefalet for Elve med surt Vand. Der er meget gaadefuldt ved Aborrerne, ogsaa her i Danmark, hvor Aborrerne er ret smaa i flere Hedeser med rela-tivt surt Vand. Her er en Opgave for Biologisk Station, men jeg tvivler paa, at Stationen giver sig i Kast med den forelbig, for hvem gider spise Aborrer? Lystfiskeren faar ingen Ros af Husmo-deren, naar han kommer hjem med et

Knippe Aborrer. Havde det endda vret Torsk, det ved man, hvad er!

Det ved "man" blot ikke. Der er ikke nr saa mange Vitaminer i Torsken, som i vore Ferskvandsfisk, Aborren med-

- regnet, og den Smule Vitaminer, som er i Torsken, sidder i Skind og Lever, som

mange piller fra. Skulde Krigen medfre, at Aborren atter kom paa Spisesedlen og paa Fiskehandlerens Disk, vil vi maa-ske ogsaa her hjemme faa fornyet Inter-esse for det pukkelryggede Skumpelskud blandt Sportsfiskene.

I,inhL FhLeri.

HeltlinR (Coregenus albula). Fedtfinnen viser, at den hrer til Laxefiskene. At denne lille, oventil olivengrnne, nedentil slvhvide Fisk hverken er Laks, rred eller Stalling, kan enhver Sportsfisker se. Fra Smelten adskiller den sig ved . ikke at vre gennemskinnende og fra den - som Regel st~re - Helt ved at have Underbid.

Eesti kalandus 1939. Anmeldelse. Vi har modtaget en Aargang af dette est-niske Fiskeritidsskrift, som omhandler alt Fiskeri i Estland. Saa langt oppe i stersen er V andet meget lidt salt, men der tages . dog haade Torsk, Flynder (S-krubber), Stenbider og Smaasild -(Sprott). Af hele Europas aarlige Fangst paa 35 Mill. Kilo Sprott tages de 19 i stersen og heraf de 4 ved Estland. Tidskriftet gaar strkt ind for en ratio-nel Udnyttelse af Landets Fiskerigdom-me, saa en hel Del af Bladets Stof om-handler Tilvirkning af Klipfisk og Kon-serves, Tilberedning af Fiskeretter, For-sg med Damrred, Fiskeavl, Fiskebio-logi og Fiskesygdomme etc.

En srlig alvorlig Artikkel henviser til, at Estland trods Fiskerigdom ved Kys-terne, lakserige Floder og store Ser, ikke er i Stand til at dkke sit eget Fiskeforbrug. Halvdelen er hidtil blevet

1940 SPORTS FISKEREN 49

indfrt fra Finland og Rusland, men nu da disse er i Krig, bliver Situationen prekr. Da Erhvervsfiskernes gennem-snitlige Aarsindtgt ligger omkring 600 estniske Kroner = 750 danske har Fis-keriet hidtil ikke vret noget lnnende Erhverv.

Sportsfiskeriet ofrer Bladet en enkelt Artikkel om Aborrefiskeri fra Isen, samt et helt Nr. i Juli, omhandlende Flue- og Spinnefiskeri, Geddefangst osv. Et Bil-lede af en Sportsfisker med en Fangst af 30 Gedder paa tilsammen 27 kg tyder paa, at man mangler Mindstemaal. Ogsaa Sandart tages. Interessant er Oplysnin-gen om, at en Del i Polen mrkede Laks er genfanget paa estnisk Gebet i de Floder, hvor de var udsat.

Fremmed for os er den store Fangst af Heltling i Peipussen. Hos os er den-ne Fisk lidet kendt, 'hvorfor vi ovenfor gengiver dens Udseende og Artsmrker. Dens agurkeagtige Lugt og Smag stter isr Russerne megen Pris paa. Den ta-ges isr i Legetiden i fintmaskede Net. Paa Krog bider den ikke.

Dette er omtrent alt, hvad vi har faaet ud af det med hvert Nr. flgende tyske Resume. Anmelderen har ganske vist for 40 Aar siden opholdt sig en Uge i Est-land, m en kan ikke et Ord estnisk. Hvis en af vore Lsere er heldigere stillet og har Lyst at lse det smukt udstyrede og indholdsrige Blad, er Redaktionen villig til at udlaane det. A. H.

"a oi ,tandt J-limen"

En Sndag Morgen i August startede min Fiskek ammerat og jeg paa en Tur til Storsen.

Sen spnder over et Areal paa godt 1000 Td. Vand og vi havde hrt, at fo r den, der fandt Aborrernes Tilholdsste-de.1, kunde de ses ind i uanede Mng-der, naar de. var i Humr til at bide.

Vi havde i Foraaret gjort flere Forsg paa at finde dem, men aldrig fanget en, hvorimod en 30 til 35 Gedder fra 4 til 16 Pd. maatte lade Livet.

Paa Turey, som her skal beskrives, var det nsten stille Vejr med kun en Smule Vind fra st, og vore Forhaab-ninger var derfor ikke store.

V el ankommen til Sen fik vi st Baaden, som var fyldt med Vand, og roede saa ud. Vi slbte forskellige Red-skaber efter Baaden, inen mrkede intet til Fisk. Da der var gaaet en god halv Time blev vi ked af dette og kastede Anker i en Bugt, hvor vi fr' havde fan-get en Del Gedder ved at kaste med .Blinker og Spinder.

Det frste Kvarter mrkede vi intet til Fisk, men pludselig fik min Kamme-rat Hug og fik en dejlig Aborre paa ca. 1 Pd. indenbords. I nste Udkast fik han atter en og jeg var ikke sen til at faa min store Blink skiftet over . til el} . lille Messingspinder.

Nu oplevede vi de to mest eventyr-lige Fisketimer vi nogen Sinde har haft hvad Bi& angaar. I hvert Udkast havde vi 3 til 4 Hug saafremt den frste ikke . blev hngende paa Krogene, og naar vi , fik Fisken ind til Baaden var den man-ge Gange forfulgt af 4 til 5 store Aqor~-rer som vilde have deres Part af det .

') formodede Bytte. _; . . '.

Vi prvede nu alle vore forskellige Fiskeredskaber og de bed paa alt hvad der blev budt dem, endog paa Jydsk Motoruniops emaillerede Emblem, hvor-paa min Kammerat havde hngt en Krog, fangede han en halv Snes Stkr. Da der var gaaet ca. 2 Timer holdt de

/

!' ,li

11,


op at bide lige saa pludselig som de var begyndt uden nogen paaviselig Grund.

Vi havde da 75 Stkr. til en samlet V gt af 56 Pd. og tog saa hjem for at

faa dem fordelt til Venner og Bekendte inden Middag.

Med Fiskerhilsen C. E. A.

Jensens Oplevelser.

Paa Engen risler den klare Aa - Hurra -Blandt svajende Siv og Blomster smaa - Hurra -Paa hin Side grsser P Psens Stud Paa denne er Jensen kommet ud At fange Laksen og andre af Slagsen - Salmo.

Se, Jensen er Mester i lange Kast - Hurra -Ud farer hans Spinner med Huj og Hast - Hurra -Den rammer sjldent, hvor Fisken ringer, Dog ufortrdent han Stangen svinger Og trffer Studen lige i Snuden - Hov hov.

Og Fighten blev boode streng og lang - Hurra -Ud farer Snren, soo Hjulet sang - Sss Sss -

,,,,. Sao bissede Fisken op langs Strmmen, Mens Jensen poo sin Side holdt i Tmmen, Og Aoens smoo Fiske de hviske og tiske - Noa

noa.

- ------

-----

----- -

Omsider blev Jensen do selv trttet ud - Hurra -Men Fisken var ogsoa en Prmiestud - Hurra -Til sidst satte >Laksen op paa det trre Og bortfrte Jensens Stang og Snre, Saa ankom P Psen helt bleggrn om Nsen

- Hov hov.

Mens Jensen skvat om i det rindende Vand -Plask plask -

P Psen fortsatte Fighten poo Land - i Host Til Hjlp kom alle Omegnens Ka'le, De grinte og roobte, som om de vor gale : Blot rolig, Bosse - soa stoo, din Tosse - Hurra!

Til sidst mootte Jensen punge ud - Hurra -En pn Erstatning for blodig Tud - Ak jo -Hans Splitcone var ganske slaaet i Splinter, Og drivende voad, det vor han Hinter, Mens Hjulet og Snren do var gaaet Sren -

i Vold.

Nej, vil du poa Fangst i P Psens Aa - Hurra -Moa Kosteteknikken du ret forstao - Hurra Placere din Flue, hvor rred ringer, Og Spinneren der, hvor Laksen springer, Og vogt dig for Stude. Nu er Visen ude - Hurra!


Af A. G. Drachmann.

1. Hvorfor? N aar man ved en

jydsk Aa trffer en Fisker med en Stang og en Flue, kan man godt gaa ud fra, at han er ude efter Laks eller Havrred. Det skal heller ikke ngtes, at disse to Fisk, vore hjemlige Sportsfisk par exellence, yder en aldeles fortrinlig Sport - hvis de er der!

Men det er jo begrnset, hvornaar de er at trffe. Opgangsfiskenes Komme er bundet til bestemte Aarstider, forskellige for de forskellige Vande, og inden for disse Tider atter afhngig af Vind og Vejr: Nedbr, Blst, Vandstand i Aaen og ved Aamundingen; endvidere har de saa stor konomisk Betydning, at der drives udstrakt Erhvervsfiskeri efter dem med Net: Opgangen er ofte afhngig af, om det gode Vejr falder paa netop den Del af Ugen, hvor Opgangen er uhindret. Endelig er der Vandlb, hvor Opgangs-fiskene slet ikke kan komme op, fordi de er sprrede.

Hvis man nu boer inden for Rkke-vidde af en Aa, hvor der er Opgangsfisk, og kan indrette sig paa at gaa paa Fiske-tur, naar Fisken er der, saa er der al mulig Grund til at interessere sig for Havrred og Laks. Men hvis man boer langt borte, og kun kan komme til Aaen i sin Ferie, og ikke kan lgge Ferien efter sit eget Hoved, og aldeles ikke efter hvad Vejr det maaske bliver i den kommende Uge, saa er man udsat for Skuffelser, hvis man vil basere sin Ferie paa at fiske Laks eller Havrred.

Helt anderledes med Bkrred en! Den

boer i Aaen, og gaar ikke paa Langfart; den er altid hjemme, hvis den overhove-det er der, det glder blot om at kunne tage den. Den er ganke vist fredet i Novem-ber og December, men det er Laks og Havrred ogsaa, saa paa det Punkt er der ingen Forskel.

Men er det da Sport at fiske efter Bkrred med Flue? Englnderne regner det i hvert Fald for en Sport, som staar fuldt ud paa Hjde med at fiske Laks og Havrred; hvorfor skulde vi ikke gre det samme? Det kommer blot an paa,

at man fanatisk fra sin Sjl fjerner en-hver Tanke om de store Fisk, som dog maaske alligevel muligvis kunde vre i Vandet, og bruger saa spinkle Grejer, at man faar Sport ud af det.

Jeg vil dog indskyde den Bemrkning, at hvis de spinkle Grejer - den tynde Stang, det fine Gut, den lille Flue - kun blev brugt "for at gre det svrere", vilde jeg ikke betnke mig paa .at kalde det noget Pjank og foreslaa enhver at fiske med en Bnnestage, en Kridtsnor og en fed Orm. Nej, det skrbelige Ud-styr er Forudstningen for, at man over-hovedet kan faa Fisken til at bide, og fordi det er svrt at fange Fisk paa de Vilkaar, netop derfor bliver det Sport!

Og saa en sidste Indvending. Forleden Sommer traf jeg en Mand, som var op-fyldt af retfrdig Harme, fordi en af Parthaverne i et fortrffeligt prserveret Havrredvand stod og trak smaa Fisk paa 25-30 cm op, og forklarede at det

:11 if? ! ikit

I" l~I I

11 " '!1

,. ,.

/


var Foreller. (Dette er det tyske Navn for Bkrred, som jeg her bruger frste og sidste Gang.) Den vrede Mand mente jensynlig, at den anden i Lovens L myrdede Undermaalsfisk, som burde ha-ve haft Lov til at blive ordentlige, store Havrreder.

Nu er de lrde ganske vist naaet til Enighed om, at Bkrred og Havrred er samme Fisk i to Variationer: Hav-rreden er en Bkrred, som har vret til Ss og har dt sig stor og blank; Bkrreden er en Havrred, som er ble-vet i Aaen og derfor har bevaret sine rde Prikker og sin langsommere Vkst. Men slaar man op i Bogen (Danmarks Fauna 15: C. V. Otterstrm: Fisk 2, Side 141, 1914) vil man finde, at Havrred-bestanden rekrutteres af Fisk paa 10-20 cm, som gaar ud i Havet, saa at en Fisk paa over 25 cm har truffet sit Valg: er den rdprikket, saa er den en sat og ad-stadig Bkrred, som ikke drmmer om at indlade sig paa Vidtlftigheder med at stikke til Ss. Da rreden kan for-mere sig fra den er 20 cm lang, vil hver-ken Forsyningen med Bkrred eller Havrred lide, fordi Bkrred fiskes, naar de er 25 cm - Fredningsbestem-melserne er jo skabt i Samraad med Sagkundskaben.

Englnderne regner, at en Bkrred, naar den bliver over en vis Strrelse -tre-fire Pund - , holder op med at tage Fluer og i Stedet lever af andre Fisk, gerne rredyngel. En saadan Kannibal er ingen Nytte til for Fluefiskeren; den skader blot et godt Fluevand, og det er en god Gerning at udrydde den, om saa skal vre med Orm. Det maa dog ikke forstaas saaledes, at rreden udelukken-de lever af Fluer i Mellemtiden. Jeg tog en Gang paa en Flue en Bkrred paa 23 cm; inden jeg havde faaet den af-kroget og sat ud igen, spyttede den sin nstsidste Fangst ud: en ca. 3 cm lang

Smaafisk, hvis Art jeg dog ikke bestemte. Men hvor der er baade Fluer og Fisk, skal Fiskene nok tage Fluerne, og saa er det, Fiskeren faar sin Chance for at tage Fiskene, hvis han ellers forstaar at udnytte den.

2. Stangen. Til Bkrred bruges Eenhaands Flue-

stnger enten af Split-cane eller Green-heart. I den senere Tid er der kommet en ny Type frem: fine Stnger af tynde Staalrr; jeg har endnu ikke set, hvor-dan de virker.

Split-cane Stangen er dyr, men den er dejlig. I Hardy's Katalog findes 35 Typer, i Lngder fra 7 Fod til 11 Fod, med en Vgt fra 23/ 4 oz til 10 oz, eller 78 til 284 gr. Nogle er Normaltyper, som kan faas i flere Lngder; andre er specielt lavede til een bestemt Person efter hans egen Smag. Begynderen vil staa sig ved at vlge en Normaltype ; Lngden 9-91/ 2 Fod synes at vre mest almindelig.

Har man ikke Raad til at kbe en Split-cane Stang af et frste Klasses Mrke, og det koster ca. 100 Kr. og op-efter, tror jeg, man staar sig bedst ved at tage en virkt::lig god Greenheart Stang. Deres Pris ligger omkring ved en Tredie-del af de andres; deres Egenskaber er meget nr de samme; deres Fejl er, at de kan knkke pludseligt.

I de 12 Aar, jeg har fisket med Flue, har jeg kun brugt Greenheart Stnger, og kun haft to Brud. Den ene Gang snublede jeg i noget lst Pigtraad og stak Stangspidsen ned i Jorden; det hav-de ingen Slags Stang holdt til. (Saa lrte jeg at bre Stangen skraat bagud, naar jeg gik gennem Terrainet). Den anden Gang, for et Par Aar siden, gik Fluen fast i noget Grde, idet jeg var ved at lfte Linen fra Vandet, og Topleddet paa Stangen knkkede brat over lige oven for Bsningen. Jeg havde ikke

1940 SPORTS,FISKEREN 53

Fingeren paa Linen, saa det burde ikke kunne vre sket; men det skete, og var vist et typisk Greenheartbrud.

Af denne Grund har man gerne to Topstykker til en tredelt Fluestang. Men denne Reservespids er noget af et Pro-blem. At lade den sidde i Posen og stikke Posen i Rygskken er den sik-reste Maade til at faa den knkket; den er jo ikke tykkere end en Strikke-pind. Nogle brer den i Skaftet paa Ketcheren, som er hulet ud til det sam-me. Men saa maa den vre lukket vand-tt inde, for ikke at blive vaad, naar Nettet bruges. Hvis man ikke fisker alt for langt fra sin Basis, staar man sig ved at lade den blive hjemme. Det gl-der blot om at huske at tage den ud af Posen, fr man gaar hjemme fra.

Foruden diverse Greenheart Stnger, har jeg en ganske billig amerikansk Flue-stang af Staalrr - ikke at forveksle med de i Begyndelsen af denne Artikel nvnte fine Staalstnger. Den er 9 Fod lang, gaar i tre Stykker, og har ikke ko-stet 10 Kr. Den maa vist have vret be-regnet til en Slags Spinnefiskeri, for den havde, da jeg fik den, Haandtaget under Hjulet, og var utaalelig . trttende at bruge som Fluestang, fordi Balancen var helt forkert. Saa spndte jeg den op i Skruestikken og bankede Haand-taget af; derpaa borede jeg Haandtaget, som var af Tr, ud fra den anden Side med et Bor, som kun var ubetydeligt mindre end Stangens Diameter, filede Stangen skarpt helt rundt om i den ne-derste Ende, spndte den op i Skrue-stikken, gav den en Gang Fernis, og bankede Haandtaget paa igen. Nu er det en brugbar Fluestang, som jeg bru-ger til at laane Begyndere, og til at have med som Reserve. Den, som end ikke har Raad til en god Greenheart Stang, kan altsaa saaledes skaffe sig en brug-bar Fluestang meget billigt.

Stangen bor i en Pose; skal man rejse med den, kan man putte den i et Fode-ral eller i en srlig Stangkasse, saa at den kan skrives ind. (Personlig skriver jeg min Kuffert ind og rejser med mine Stnger i Haanden. Men det har taget mig Aar at lre, at det var det bekvem-meste). Hvis Stangen eller Posen bliver .,,, vaade, maa de ikke komme sammen, fr de begge er blevet trre igen. Lgger man en vaad Stang i en fugtig Pose og putter den ind i et lukket Hylster, f. Ex. et Aluminiumsetui, har man 100 pCt. Chancer for at faa Stangen spoleret.

Hvis man under Fiskningen mrker, at Stangen rokker eller slubrer, staar man sig ved straks at holde inde og undersge Sagen; antagelig er det Be-viklingen paa en af Bsningerne, der er gaaet ls. Undertiden kan man se det paa, at der, hvis Stangen er vaad, dan-ner sig Skum paa Beviklingen. Hvis man lige med det samme lgger en ny Bevikling paa, kan man maaske redde Bsningen; bliver man ved at kaste, vil den nederste Del af Bsningen, som be-staar af tynde Lameller, meget hurtigt knkke af, og der maa en helt ny Bs-ning til.

Hvis man har Raad til det, skal man med nogle Aars Mellemrum sende Stan-gen til Fabrikken for at faa den efterset og sat i Stand; det koster ikke ret me-get, og Stangen bliver som ny deraf.

Fluestangens vigtigste Egenskaber er dens Balance og dens Elasticitet. Be-gynderen maa kbe sin frste Stang i Tillid til Fabrikkens Renome. Den mere fremskredne kan maaske danne sig et Begreb om en Stangs Egenskaber ved at stte et Hjul paa og prve at kaste med en Line; at svippe med Stangen i Butik-ken lrer man ikke noget af, hvis den da ikke er helt umulig, f. Ex. alt for slatten i Toppen.

(Fortsttes.)


Endnu en Fare for vor Fiskebestand

I Begyndelsen af Februar gjorde Over-dyrlge I. Alb. Andersen, Skanderborg mig opmrksom paa en eventuel Fare for Fiskebestanden ved Genoptagelse af Brunkulsbrydning. Saaledes dde en stor Del af Fiskebestanden i Holtum Aa ved Brunkulsbrydningen i Fasterholt under forrige Verdenskrig. Jeg udbad mig da en Udtalelse af Fiskeriejer Nis Nissen Jker, Fasterholt, og fik flgende elsk-vrdige Svar, som jeg med Hr. Jkers Tilladelse gengiver:

Harrildgaard d. 12.-2AO. Hr. Dr. med. L. Andersen.

Modtaget Deres Brev af 5.-2.-40, og mener at kunne give Dem flgende Op-lysninger om Brunkulsbrydning. Da vi sidst brd Brunkul her paa min Mark, blev Vandet fra Lejerne ledet ud i Fde-kanalen til mine Fiskedamme, hvor det viste sig, at Fiskene ingen Skade tog af det Vand fra Lejerne, der kom ind i Ka-nalen. Derimod var det et Par Gange Fdekanalens' Vandmngde var blevet standset, og Flgen blev, at en Dam ikke fik andet Vand end det, der kom oppe fra Brunkulslejet, hvilket resulte-rede i, at de fleste af rrederne dde i Dammen, og Resten blev mere eller mindre svage. Jeg mener derfor ikke, det kan virke skadeligt paa Fiskebestanden, naar Vandet fra Kullejerne kommer i mindre Mngde.

Her i Statens Kulleje i 1918 eller 19 var der i . Brunkulslejerne en meget stor Beholdning af V and, som blev afledet ud i Aaen gennem et Rr af Dimension paa 18 Tom. med ret godt Tryk paa, hvilket vil sige, at det halve af Vandet

i Aaen var Vand fra Brunkulslejet, hvil-ket Fiskene ikke kunde dje; men de almindelige Afledninger vil sikkert ikke beskadige Fiskebestanden.

Med megen Agtelse Nis Nissen Jker.

I Fasterholt, hvor vi har en saa fiske-rikyndig, interesseret og indflydelsesrig Mand som Hr. Nissen J ker, vil der sik-kert blive taget alt muligt Hensyn til denne Fare for Fiskebestanden. Der kan imidlertid findes andre Brunkulsegne, hvor man ikke er klar over Faren ved for voldsom Afledning af Vandet fra Lejerne til et Fiskevand (navnlig saadan-ne med ringere Vandfring og isr i den varme Tid). Paa saadanne Steder beder jeg lokale Fiskere have Opmrk-somheden henvendt paa Forholdet, der i Virkeligheden maa sidestilles med an-den industriel Forurening af Fiskevande og saaledes hre ind under Ferskvands-fiskerilovens 14, Stk. 2.

Chr. Lottrup Andersen.

rredh-etraglnin(Jet. Under ovenstaaende Titel fandtes i

Sports-Fiskerens Martsnummer en i flere Henseender udmrket Artikel af Hr. K. Lundager, den indeholdt imidlertid en Opfordring til at udstte rredynge-len direkte i det store Aalb fremfor i de smaa Bkke, og dette lokker mig til Blkhuset.

Hr. Lundager skildrer smukt det myld-rende Liv af Yngel, han har iagttaget paa Grusbankerne i Aaen (det maa v-re Storaaen) og sknt han med Betn-kelighed har lagt Mrke til, at Skaller-ne holder til ved disse Banker, mener han, at her i Aaen er det rette Sted for


Yngeludstning - ikke i Bkkene, hvor Grdeskringen fjerner baade Lyet og Fdedyrene for Yngelen.

Hertil vil jeg gerne bemrke, at det sikkert er rigtigt, at Grdeskringen skader rredbestanden meget; men vi stter Yngel ud i April, saa den er alle-rede over de farligste Barnedage, naar Grden bliver skaaret, hvilket vel aller-tidligst er i Juni. I vrigt er det ikke alle Bkke, der renses for Grde; men i Vestjylland gaar maaske ingen fri.

Hvad der undrer mig mest, er dog, at Hr. Lundager fler sig fristet til at ud-stte Yngel paa Steder, hvor der er nok Mylder af den i Forvejen. Nej, Spd-yngel har det sikkert bedst i de smaa Vandlb med forholdsvis faa Skaller og deslige, og de Steder, hvor der er mindst Grund til at stte ud, synes mig at vre saadanne, hvor der finder naturlig Leg Sted.

C. V. Otterstrm.

Dragiiskeri efter Motorbaad

I Lystfiskeriforeningen i Kbenhavn, skal der vre extraordinr Generalfor-samling, da en Kreds af Medlemmer n-sker dette Fiskeri forbudt. Blgerne gaar hjt i den Anledning. I Sverige er det ivrigt forbudt ved Lov og kan efter Lovens Bogstav medfre Konfiskation af Motorbaaden. Til Gengld fisker Sven-skerne lidt for meget med Odder.

t t "f Atter har Lystfiskeriforeningen i K-

benhavn haft den Sorg at miste et af sine mest fremragende Medlemmer, Hovedkasserer K. Kiellerup, der i Marts ret pludselig dde, 64 Aar gl. Den af d-de havde i 19 Aar vret Foreningens Kasserer og Redaktr, samt i de sidste 5 Aar Nstformand. Foreningen skylder

ham Tak for et stort og dygtigt Arbej-de, hvorfor han ogsaa i de sidste Aar var Foreningens resmedlem. Han var et overordentlig elskvrdigt og trofast Menneske, der nppe havde en Fjende og vil blive meget savnet. Han var R. af D. og havde flere udenlandske Orde-ner.

Finlandsindsamlingen. Modtaget : Dr. Thye 16 Kr. G. P. 100 Kr.

L. A. 50 Kr. Lystfiskeriforeningen i Kbenhavn har

lovet at lade Udbyttet af sin Redskabs-auktion tilgaa den af Danmarks Sports-fiskerforbund begyndte Indsamling og jeg modtager med Glde yderligere Bi-drag og henstiller til Lokalforeningerne at tage Tanken op. Selv om vi alle flere Gange og ad andre Veje har ydet strre eller mindre Belb, saa lad os gre det

. en Gang endnu og denne Gang gennem Danmarks Sportsfiskerforbund.

Chr. Lottrup Andersen.

Foreningsmeddelelser

Skjern Lystfiskerforening holdt Generalfor-samling d. 29. Februar. Formanden, Bdkermester Christensen, oplyste. at der var udsat 340,000 rredyngel paa 100 forskellige Steder. samt hen-ledte Opmrksomheden paa de mrkede Fisk. Foreningen tller 105 Medlemmer.

Brande Sportsfiskeriforening har i Begyn-delsen af Marts afholdt sin aarlige Generalfor-samling, hvor Formanden, Assistent Juul Sren-sen, fortalte om det frste Aars Arbejde. Med Hjlp fra Biologisk Station har Foreningen faaet Aaernes Vand undersgt, for at faa konstateret, hvor stor Forureningen er. Srlig galt skal det vre med Kartoffelgylpe fra Fabrikken. Under-sgelserne vil blive fortsat. - Til Bestyrelsen gen-valgtes Aage Klyver og nyvalgtes Aage Winding og Peter Frandsen.

Kastekonkurrence sges afholdt i Odense, Sndag den 2. Juni. Nrmere i nste Nr.

56 ' SPORTSFlSKEREN 1940

Sportsfiskerforeningen for Hjrring og Omegn holdt Generalforsamling d. 18. Februar. Ved denne Lejlighed holdt Overlrer Ramsing Foredrag, og der fremvistes Film. Formanden, In-strumentmager Frederiksen, oplyste, at Forenin-gen havde udsat 80,000 Stk. rred i Uggerby Aa. Aarets bedste Fangster var en Gedde paa 5 kg og en Havrred paa 51 /8 kg. Et Forslag om Kontin-gentforhjelse henlagdes.

Horsens Sportsfiskere holdt d. 7. Februar en vellykket Fest, bl. a . med Foredrag af Over-dyrlge Andersen og Fremvisning af Film. For-eningen tller 136 Medlemmer.

Lystfiskeriforeningen for Sby og Om-egns Generalforsamling d. 21. Februar. Da For-eningens 10-aarige Periode var udlbet, afgik den samlede Bestyrelse, hvoraf 4 Mand genvalgtes, mens Kommis Anchersen nyvalgtes i Stedet for Tandlge Mlhqve. Formand blev Hr. Kypper.

Viborg Sportsfiskerforening - den tredie Fiskeriforening i Viborg - holdt stiftende Gene-ralforsamling d. 6. Marts. 55 Medlemmer. Til For-mand valgtes enstemmigt Sagfrer Handberg, des-uden Afdelingschef Basse, Kabelassistent Laursen. Mekaniker Larsen og Overassistent Christensen. Man haaber at faa Fiskeri i Fiskbk Aa.

Dalum Lysfiskerforening. 12. Februar af-holdtes Generalforsamling. Af Beretningen frem -gik, at der i Odense Aa er udsat 1000 Stk. Stte-gedder paa ca. 5 cm's Lngde, i Vindinge Aa 1000 Stk. Bkrred 10-12 cm og 1000 Stk. 18-20 cm, samt i Moserne ved Ullerslev 4000 Stk. Gedde-yngel. Det vedtoges i 1940 at udstte 1000 Stk. 20- 25 cm Bkrred i Vindinge Aa, samt Gedder i Moserne; derimod uds. ikke Gedder i . Od~nse Aa.

Ved Bestyrelsesvalget valgtes Bogholder Sax-gaard i Stedet for Malermester Laursen, der af-gik efter Tur, I Aarets Lb er Maskinmester Svend Petersen valgt til Inspektr for Odense Aa, og Mekaniker A. Larsen til Inspektr for Vindinge Aa.

10. Marts afholdtes paa Parkhotellet en vellyk-ket Sammenkomst med Damer, hvortil Medlem-mer af Odense Sportsfiskerforening var indbudt. Efter Forevisning af Islandsfilmen, Norgesfilmen

,.- og Kbenhavns Lystfiskerforenings Film, der gjor-de Lykke - ogsaa blandt Damerne - samledes man om Smrrebrdsbordene. Den vellykkede Aften sluttede med Prmiefiskeri for Damerne og Amerikansk Lotteri, hvortil Gevinsterne var sknkede af Odense Korkisolering, H. Nyborg og Odense Vrktjsmagasin.

Da der i Fjor var god Tilslutning til Kastevel-serne, afholdes ogsaa i Aar Instruktion i Spinne-og Fluekast, forelbig Torsdag d. 4 .. Torsdag d.

11., Tirsdag d. 16. og Torsdag d. 25. April Kl. 18 paa Dalum Papirfabriks Eng ved Odense Aa umiddelbart Nord for Fabrikken.

Nykbing F. Sportsfiskeriforening. Den 5. Marts afholdt Foreningen ordinr Generalforsam-ling paa Industribygningen. De fleste Medlemmer havde givet Mde. Til Dirigent valgtes Kbmand Kryger. - Formanden Dr. Chr. Vemming indle-dede sin Aarsberetning med at udtale smukke og sande Mindeord for 3 af vore Medlemmer og gode Venner, der i Aarets Lb er afgaaet 'Ved Dden; Kbmand Einar Engel, Borgmester H. P. Jensen, Direktr H , Synnestvedt, og sluttede med et re vre deres Minde ;

Efter at de forskeJlige i Aaret forefaldne Begi, venheder var gennemgaaet, kom Formanden til Slut i sin Beretning ind paa Foreningens forskel-lige Fllesture til vore Moser, ved hvilke Lejlig-heder der i Sommeren er optaget en Film .. Denne Film, der paa en udmrket Maade illustrerer Sportsfiskeriet i vore store Krigstrvegrave, er tnkt som en Propaganda for Mosefiskeriet, for-uden at den for os her i Foreningen vil vre et godt Minde at tage frem ved kommende Tiders Festligheder.

Efter at Regnskabet var oplst og godkendt og Kontingent for det kommende Aar var fastsat , kom man efter en Del Diskussion om Fiskevande til Bestyrelses- og Revisorvalg. Her genvalgtes med Akklamation henholdsvis d'Herr: Kbmand Kryger og Fabriksbestyrer Bjerre.

Here~ter kunde Dirigenten slutte Generalfor-samlingen med Tak o. s. v.

Ved et veldkket Bord, hvor Foreningen gav den traditionelle Fiskerdram, tildelte Forman, den Foreningens Slvplade for Gedde over 5 kg til d'Herr. Frisr K. Dalskov og Bogtrykker S. Borch. Slvpladerne vedhngtes den i Fjor af Dr. Vemming og Kbm. Kryger sknkede Van', drepokai. Pokalen tildeltes for i Aar K. Dalskov. En Slv-Stangplade, udsat af et Medlem for den strste Gedde taget 1939 paa sportsmssig Maa-de i Saltvand, tildeltes Kbmand Kryger for en Gedde paa 4 kg taget i Paarebugten.

For at animere Medlemmerne til fortsat Stor-daad, blev der af forskeJlige Deltagere udsat hele 3 nye Solo-Stangplader : 1. Strste. Gedde taget i Foreningens Vande 1940. 2. Strste Gedde taget paa sportsmssig Maade i Saltvand 1940. 3. Str-ste Laks taget paa sportsmssig Maade ved Fal-sterkysten. P. N.

Ved Henvendelse til Kassereren, Forretningsbe-styrer Poul Nielsen, Langgade 25, vil ovennvnte Film med Glde blive udlaant til interesserede Foreninger.

I


Tilgngelige Fiskevande

Rettelser; Kongeaa I. Lillevang, Sportsmaga, sinet, Esbjerg rettes til Paul Lauritzen, Sports-magasinet, Esbjerg. - Holtum Aa ved Fasterholt, se Fasterkolt Aa.

Tilfjelser: Karlsgaarde S. Dagkort a 2 Kr. faas paa Elektricitetsvrket i Siig, samt i Sports-magasinet, Kongensgade, Esbjerg. - Trend Aa mellem Ranum og Fars. 10 km fra Havet ind Landet. Kort kbet hos Kbmanden i Trend.

Tre Film gr i denne Tid stor Lykke trindt om Lystfiskerforeningerne. Dr. Lottrup Andersens

Islandsrejse, Vald. Haugaards Norgesfiskeri og den store Kbenhavnsfilm, ogsaa optaget af Prokurist Vald. Haugaard i Lystfiskeriforeningen "Kbenhavn"s smukke Fiskevande, med Bistand af talrige frivillige .Aktrer" lige ned til Stations-katten. Man beder os gre opmrksom paa, at Assurancen af Filmen til Udlejning er medind-befattet i Lejesummen. Desvrre tillader Pladsen os ikke en nrmere Omtale af disse smukke Films - de skal ogsaa helst ses - men vi kan love i en nr Fremtid at bringe en Serie Artikler om, hvorledes man bedst optager Films af vore Oplevelser ved Fiskevandene ; ligesaa en Artikel om Geddefiskeri med "ls Line" , en Fiskemethode, som ler idet kendt udenfor Fures.

- Som Lserne vil have bemrket, har vort Blad skiftet Bogtrykker, idet vor gamle Bogtryk-ker Srensen, som har trykket Bladet fra dets frste Fremkomst, og i Begyndelsen udgav det paa egen Risico, ikke har nsket at fortstte. Paa danske Sportsfiskeres og egne V egne bringer vi "Sren" en hjertelig Tak for hans mangeaarige Indsats og haaber, at han fremdeles vil bevare sin Interesse for vor Sport.

LS ANNONCERNE Giv Annoncrerne Fortrinet ved Deres Indkb

MindstemaaJ, (Ferskvandsfiskeriloveus 15) Laks, Havrred, Srred, Regnbuerred, 370 mm. -Bkrred, 250 mm. - Helt, Snbel, Stalling, 300 mm. - Gedde, Sandart, 400 mm. - Aal. 340 mm. - Krebs, 90 mm.

Mindstemaal regnes fra Snudespids til Hale-finnens Rod.

Sportsfiskeren. .,,, Udgivet af Danmarks Sportsfiskerforbund. Ansvarshavende Redaktr: Apoteker Axel Holm, Nrrevnget 18, Odense.

Sportsfiskeren. 15. Aargang. Startet af Dansk Sportsfiskerforening. Fra 1ste Januar 1939 Organ for Danmarks Sportsfiskerforbund. Udgaar den 1ste i hver Maaned i 2000 Expl. Meddelelser og Artikler bedes inden d. 15. i hver Maaned tilsendt Redaktren, Apoteker Axel Holm, Nrrevnget 18, Odense, Telefon Odense 3176.

Annonceafdeling: Annonceprisen er 121/2 re pr. mm Enkeltspalte. Ved 6 Gange 15 0/o Rabat, ved 12 Gange 25 Ofo Rabat. Annnoncer kan tegnes hos alle Forbundets Medlemmer og tilsendes Forbundskassereren, Elektricitetsvrks-bestyrer C. Hgh-Petersen, Skive.

Bladexpedition: Forbundskasserer C. Hgh-Petersen, Skive, til hvem alle Henvendelser angaa-ende Annoncer og Expedition bedes rettet.

lndholdsiortegnelse

Statsaut. Revisor Sandorff med 2 Svendborg-gedder (Billede) - Geddeeventyr - Biologisk Station - Aborrebetragtninger - Estnisk Fiskeri - .Da vi fandt Stimen" - Jensens Oplevelser -

. Bkrred med Flue - Endnu en Fare for vor Fiskebestand - rredbetragtninger - Forenings-meddelelser - Tilgngelige Fiskevande - Fra Redaktrens Lnestol.

Sportsfiskere ! Nu er Ssonen inde! Vi har Ud-valget i alt, hvad man kan nske sig for at faa Bid. Se vort Lager og Udstillingsvinduet og tal med Ekspedienterne i For-retningen om, hvad De har Anv. for

Christian Christensen Vejle V estergade 15, Telf. 2095

,1., a!

/

.li,, H

l!JU I

~ ,. ~-1-----,:--:~ --r- - -&:i


HVOR MDES VORE SPORTSFISKERE? AALBORG

Hotel Kong Frederik Telefon 6730 , 6731

BRANDE Madsens Hotel

Telefon 80

HADSTEN Hadsten Kro

Telefon 18

HERNING Centralhotellet

Telefon 409

HOLSTEBRO Hotel Schaumburg

Telefon 41 og 42

GRNLUNDS HOTEL SKERN

modtager Lystfiskere i Pension _ Fiskekort faas paa Hotellet. -I TeU. P. N. Pedersen

~ifgi"ergaarJen ,J r~IJ~( PENSION EFTER AFTALE

Troldhede Station. Centralt beliggende for lystfiskere til Skjern og Vorgod Aa. Fiskekort faas til 3 forsk. Fiskepladser.

C. Christensen - Tlf. 1

SILKEBORG Hotel Dania

Telefon 6 - 686 - 687

SKIVE H aandvrkerforeningen

Telefon 820

VIBORG Hotel Phnix

Telefon 257 - 50

AARHUS Klostercafeen

(Kvindernes Hus) Telefon 3662

VIBORG Borger & Haandvrkerforeningen

Telefon 85

Lystiiskere. Naar De kommer til Holstebro, bo da paa Knudsens Hotel, der byder Dem gode Vrelser, god Mad og hyggelige Omgivelser - Telefon 410.

P. Nielsen.

,,Sportsfiskere". mangler De Olietj, Sweater, svre Sokker eller en helt rigtig Stang, saa lad os tale

I om det i: ,,English House" (Olietj og Stnger repareres. 1 I steraa 2 , Aalborg. ._ ________________________________ _.:: Fiskehjul

Fineste Kastehjul - Eget Fabrikat Smuk - Solid - Billig

Carl Andersen. Mosebo, Bjerringbro

Fabrikation og Reparation af Fiskestnger SPECIELT GREEN HEART

Fiskestangfabrikken V oldsgaard, Odense. Tlf. 2431


Aarhus. Aflg Besg i vor store nye Butik, Volden l, lige ved St. Torv. Stort Lager af Hardys, Allcocks og Ziegen-felts Fiskeriartikler. UDVALG SENDES GERNE

A.quila Telefon 1011 - Aarhus Provinsens ldste Specialforretning

Sportsfiskere. Alle Slags Reparationer af Fiskestnger, specielt Splitt-cane, udfres fagmssigt og med Garanti

Dansk Fiskestangs-Fabrik H. Jensen, Gasvrksvej 5, Herning

Sportsfiskere, frdigbyg selv,

Split,cane Fiskestnger. Sammenlimede Dele, udfrte i haardt Tonkin - Bambus fres paa Lager. Fittings. Beskrivelse af Frdigbygning tilsendes paa Forlangende.

Stangbygger G. Andersen, Gimles Alle 4 - Kbenhavn S.

En gros Fiskestnger En detail De Herrer Lystfiskere gres opmrksom paa, at jeg har overtaget J. C. Storms Varelager og Fa-brik af Fiskestnger. For Holdbarhed og Kvali-tet garanteres - Reparationer billigst.

Ali Dahl, stergade 29, Skive.

Mangler De Yngel af Havrred eller Bkrred - Sttefisk og strre rre-der til Udsttelse i Deres Aa eller Vandlb, indhent da Tilbud. KAN LEVERES I SPECIALVOGN

JOHS. NIELSEN Haugaard Fiskeri - Ejstrup St.

E I i m ar Schmidt Aalborg Limfjord Sardineri, Aalborg Konservesfabrik

Grundlagt 1899

L I J" " 1m JOr Hummer ,.. Luksus Rejer Krabber , Sardiner , Tunfisk Makrelfil~ etc . ._ __________________________________ .....: / Leigt Castings Hjul

mrk. Allcock Croswig, som nyt, kun lidt brugt, slges.

Pris 90 Kr. m. Line. - Dagspris 150 Kr. Urmager Geo Andresen Silkeborg

Sagfrer, cand. jur. OLAF HOLMARK

Guldsmedegade 3

AARHUS Telf. 213 & 10.170 Telf. 213 & 10,170

For 15,000,00 i gammelt Lager af ori-ginale engelske Fiskeriartikler til gam-mel Pris, ligeledes mine bekendte Loch. Ness Hjul slges til samme Pris som sidste Aar.

Ingen Butik, billig Administration og gode Varer med en stor Omstning.

Varerne sendes over hele Landet, for Kr. 10,00 fragtfrit.

Fabriken

,,HARRITZ" Banegaardsgade 34 - Tlf. 7196 AARHUS

Udsalget lukket Lrdage

"'1

/

( ~ \ l SE KO :liskedactifdu j =- STRADFORD APOLLO STAALSTANG.

(Fluestang). Fremstillet af trukket , rustimprg-neret Staalrr med langt Korkhaandtag og Gum-miknap. Den er meget strk, gaar aldrig ls i Bsningerne, og den kaster godt. - Lad Deres Forhandler vise Dem den. Lngde 12' . I samme uovertrufne Kvalitet findes flgende Stnger : LINCOLN. 3-delt grnlakeret Fluestang . Lng-de 12 ' . , BERWICK. 3-delt brunlakeret Flue-stang. Lngde 9' . - CONN , 3-delt grnlakeret Geddestang. Lngde 9 en halv' samt H EDDON PAL Kastestnger i 5'.

SEKO SUPER Spinneline, sort , flettet, imprgneret Silkeline. Udsgt Kval , Styrke 30-25-20 Ibs . >De skulde prve den i Aar.

"A ll -RO UN O"

~

' s

. p 0

SE-GUT

~ =-- SE-GUT. Poleret

G utline til Forfang 5. m . i Kuvert . Findes i blaa og naturfarvet. 7 forskel-lige Tykkelser. YOKOHAMA GUT af samme udsgte Kvalitet . 20 yard i Kuvert . 3-slaa-et. 3 forskellige Tykke! ser.

SEKO -BLINK, I Lngderne 2 en halv og 3 en halv". Fremstilles i cbrom og oxyderet. - Det me st anvendte Blink i Danmark til Gedde- og Aborrefiskeri.

C-- SEKO PIKE Linen -Brun , flettet Bomuldsline i Styr-ke 15-11-9-7- kg.

0 N ,,Heddon Pal"

Fremtidens Kastestang.

, SEKO ALLROUND Blink. Til rred og Laks. Srlig velegnet til Saltvandsfiskeri. Fremstilles i 3 Strre!- ~ ser. --=~ [ "---- ----

~

SEKO rred- og Aborreblink med 3-grenet Fluekrog - Lngde 1" .

15-

Frem stillet af trukket, tilspidset, rus tim--prgneret Staalrr, med lst Korkhaand-tag . Undersnket Skruehjulholder og g-

L e Agat Ringe. - Flere Modeller. SEKO LAK til Fis kestnger. Se efter Seko Mrket, naar De kber.

SEKO FISKEDR BER . Kombineret Fiskedrber og _Krogl ser. Uundvrlig for Lyst fi skere .

Simon (. RnuJsen & Co. SEKO GRDE BLINK. Sv r forcromet Geddeblink ,

monteret med enkelt Krog og . Fjerdusk.

Bredgade 25. EFX Kbenhavn Kun en tros

12345678910111213141516

sportsfiskeren 04 1940

Documents