Nr. 6

lir. H.a.2s,_.:.:·cr· A friC::l.,.:1:·ik'.:len

Ac.i·hus T!:eu t:::r

Medlemsblad for Dansk Sportsfiskerforening.

1. Juni 1936

Odderen.

Fat. Thranum, Aarhus

j 11. Aarg.

62 SPORTS-FISKEREN 1936

1. Maj. Taagen ligger tyk og tæt over Søen. Som en

Dyne lagde den sig over Vandet i Aftes, men endnu er den ikke slaaet til Side, selv om de Væsener, den i Nat har dækket, forlængst er vaagnet. Vi hører det, da vi nærmer os søen. Blishønsene hvi­ner og skriger, Ænderne rapper sorgløst mellem Sivene, og en lille Sivsanger kvidrer sin spinkle Morgensang.

For første Gang i Aar sætter vi Baaden i Van­det. Den skurer mod Bunden, gnider sig gammel­kent op ad Sivene, og nu klukker Smaabølgerne om Stævnen. Nu er vi her igen - Sivene hvisker Nyheden op langs hele Bræmmen, da et Vindpust sætter dem i Bevægelse. For taktfaste Aareslag glider vi ud - over mod Holmen.

Pludselig bryder Solen igennem. Dens Straaler flænger Taagen midt paa Søen, driver de løsrevne Stumper hid og did - faar Bugt med den ene -saa med den anden. Den sidste Taagerest hænger mellem Træerne ovre i Bugten, men Solens Straa.­ler naar den, og den opløses og bliver til intet.

Søen ligger stille hen - kun af og til kruses Overfladen, naar Ilinger i hidsig Jagt efter hinan­den farer hen over Søen. Baadens Kølvand tegner sig langt bagud. Et Par kulsorte Blishøns ligger paa Baadens højre Side og til venstre ror en Lap­pedykker hurtigt bort fra os, men vi kommer den for nær, og med et Sæt forsvinder den under Over­fladen. En Hejre letter med tunge Vingeslag, da vi nærmer os Holmen.

Stængerne gøres klar til Brug. - Tre Spin­nere hvirvles ud i Luften, næsten samtidig plasker de i Vandet, og Spinnerne begynder deres vaklen­de Vandring mod Baaden. - En Hvirvel i Vandet ved den midterste. - Et Slag tilbage med stangen.

Hjulet hviner. Det er 1. Maj. - Geddefiskeriet er begyndt!

Jack.

Fra Fish i ng Gazette. Et Brev fra Fru Izaak Walton til hendes Moder,

Ved Chr. :Lottrup .,Andersen.

Chancery Lane, London, April, 8. 1639.

Min kiæreste Moder! Sagerne geraa.de visseligen fra slet til værre,

og mig befrygter, at med Izaak tilbringende al sin Tid langs Floder og forsømmende Forretningen (hvilken er vor eneste Udkomme; thi kan man

holde op Legeme og Siæl udi een ved et Par us­selige Ørreder om Ugen) vi snarligen skal komme til en drøvelig Ende. Hvor mange Gange, kiære Moder, haver jeg ej begrædt min Daarskab i at ægte dette Menneske, som det kommer mig fore mere værende en Fisk end en Mand, ej allene for­medelst hans Galenskab for den fordærvelige Hen­given sig udi Vandplasken, men ydermere for hans Lidenskab for Svømmen udi Brændeviin, Ale, Mal­vasier og andre Vædsker, som giøre Mennesker ra­sende.

Hvilken Art af Selskab, denne Mand, der gaar i Barndom, paa sine Fiskeudflugter mon holde sig til, veed ikkuns Gud. See, han haver for Vane at vende hiem paa en eller anden ubeleylig Time af Natten bærendes ikkun en føye Fangst, men en overflødig Aroma af Drikkevarer, ligervis som ofte ha.ns Drikkebrødre ledsage hannem. Intet vil være dennem angenemt, før ikkun de have vor Tjeneste­pige opvækked og en eller anden usselig Skalle eller Grundling have bekommet stegt i Fedt, fyl­dende Huset med kvalmende Lugt og med deres upasselige Tale om Fiskeremedier, for ey at sige om simple Malkepiger, dem de paa en eller anden tøylesløs Engstrækning have seet, . desaarsag jeg geraader ganske forrykt.

Du veedst, kiære Moder, hvorlunde jeg stedse haver afskyed kolde slimede Dyr, og see, allene forgangne Nat kom dette Uhyre til mit Sengested, der jeg laa sovendes, og vækked mig op udi en sød Slummer, formedelst et Knippe ekle, kvalmende, end dryppende Ørre_der, dem han lod dingle om min Næse. See, siger han, ere ikke disse Skiønhe­der? Og hans Dunst af Brændeviin fyldte Kam­meret.

Slemmest af alt, min Kiære, denne uskikkelige Usling bruger alle sine ledige Stunder til at samle tilsammen en Bog om Konsten (som han kalder det) at fiske; sikkerligen en ringe og ret lystig Opgave, hvilken vil giøre ham til Latters for alle ærlige Folk. Gud forbyde vor lille Søn i denne ekle Øden af Tid skulde drages op, som ikkun (mig tykkes) fører til Ale-Pimpning og Agten ringe paa Sandheden.

Vor Huus, som ikkun er lidet, det Du veedst, er ganske strøet over med hans sliimede Redska­ber, men see, allene forgangen Dag mistede jeg en Kunde fra Butikken, efterdi hun erklæred (og mig tykkes rettelig) at Butikken stinked af Fisk. Og derfore, hvis disse Ting fare fort, skal jeg r.amle sammen og reyse; thi jeg havde troed at ægte en Mand og ey en Grøfteplasker.

0, hvor mig længes efter hine lyksalige Dage tilsa:rnmen med Dig, før jeg endnu kendte, at no-

..

1936 SPORTS-FISKEREN 63

gen saadan Tingest som en Fisk kom fore. Slemt er det og, at han sig selver og sin tomme, ørkisløse, utæmmede Tidsfordriv forsvarer, ved feylagtigen den hellige .Skrift og St. Peter at anføre og saale­qes fort. Trende Køkkenpiger have os nyeligen forladt, desformedelst de sig selver paa forborgne Kroge stunged have, dem han strøer over Hylder og Kister.

Din forfulgte Dotter

Anne Walton.

Fisketegn i Østrig.

Herr Dr. med. Chr. Lottrup Andersen!

Som Svar pa.a Deres Brev af 21. April sender jeg dem herved de ønskede Oplysninger, samt som Tryksag 4 Fiskeblade og 1 Brochure om Fiskeri i Østrig, sidstnævnte i engelsk og fransk Udgave.

Østrig bestaar af 8-9 Forbundslande, og hvert »Land« har sin Pris for Fisketegn, eftersom Betingelserne for Fiskeri er.

Saa.ledes koster et 3-aarigt Fisketegn i Nedre­østrig S. 15,25, da der findes mange Fisk hørende t il Laksefamilien, hvorimod et Tegn for samme Periode i Distriktet Wien koster S. 9,25, da man der kun har Lejlighed til at fiske Gedder, Brase­ner, Karper o. s. v.

Et aa.rligt Fl.isketegn for 'Udlændinge, dæk­kende hele Landet, koster S. 5,-.

I et af Fiskebladene vil De finde en Pris­liste over forskellige Fiskevande, Priserne gælder for 1 Aar, men alle Betingelserne for Fiskeriet er ikke medtaget.

F . Eks. maa man ikke hjembringe flere end 20 Stk. Regnbueørred, Bækørred og Stalling, samt en tredie Slags Ørred, vistnok kaldet Stenørred h jemme, og Fiskenes samlede Vægt maa ikke over­stige 3 kg.

Fiskeri med Regnorm er strengt forbudt, Til­ladelse gives kun, naar Bredderne er stærkt be­voksede, eller naar Bækkene er saa sma.a, at Sportsfiskeri er udelukket.

Levende Smaafisk »bør« ikke benyttes som Madding, ej heller »Leg- und Schluckangel« .

Fangsttiden begynder 1 Time før Solopgang og fortsætter til 2 Timer efter Solnedgang. -

Foruden ovennævnte Regler findes der et Ut al af den Art, man læser en Gang, og sa.a glem­mer igen, - uden at nogen Skade er sket.

Dagkort er ret dyre, koster 10 % af Prisen for et Aarskort, en lidt anden Pris end hjemme, men Fiskebestanden er vist ogsaa tilsvarende bedre.

J eg har besøgt et Revier, Fischa-Dagnitz I ,

og det var ualmindeligt vel besat med Bækørred, især var der kolossale Mængder af ganske smaa -maatte sætte mellem 25 og 30 Stk. ud i Løbet af Da.gen, paa Trods af Kulde, for hØj Vandstand, og alt for klart Vejr.

Hvis jeg skulde blive udsat for kolossale Fangster eller særligt interessante Tilfælde paa mine Fisketure, vil jeg gerne være vor ærede Red­aktør - i den snart berømte Lænestol - behjæl­.pelig med at udfylde vort Blads .Spalter, ligeledes tillader jeg mig at sende Dem eller Herr Apoteker Holm de forskellige Fiskeblade, jeg modtager som Medlem af »Den internationale Fiskeklub«, i Ha.a­bet om at disse Blade maa vise sig at være nyttige ..

Til Slut beder jeg Dem bemærke, at det frem­deles vil være mig en Glæde at besvare Spørgsmaal samt være Medlemmer af Dansk .Sportsfiskerfor­ening, der eventuelt kunde tænke sig en Fisketur til Østrig i deres Ferie, behjælpelig med at arran­gere Ophold og Fiskeret, og idet jeg sender Dem den jydske Fiskerhilsen »Knæk og Bræk«, ønsker jeg Dem herved Sukces med Fisketegnssagen.

Med Højagtelse

Fred. E. Pedersen. Wallzeile 24, 3 Stock 17, Wien I.

P.S. Eet-aarige Fisketegn for de Indfødte fin. des ikke.

Dragfiskeri i rum Sø. (Horace Wilkinson i Fishing Gazette)

Gåd vide, om nogen af Læserne har haft den tvivlsomme Fornøjelse at spise maanedgammel Tørfisk? Det har jeg maattet gøre mange Gange, og gyser endnu ved Erindringen.

Maaske undrer De Dem over, hvad dette har at gøre med den ædle Sport. Ma.aske tænker De: »Na2, her har vi en rigtig Materialist - en af dem, der holder mest af Fisk paa Tallerken, enten stegt eller kogt - ikke en, som sværmer for vor ædle Sport«. Det kan De have Ret i, for jeg vil ikke sejle under falsk Flag. Den følgende Historie handler netop om at skaffe Mad, men jeg oplevede samtidig den sande Fiskers Glæde, naar han har fa.aet noget af det rigtige.

For et Par Aar siden hørte jeg til paa en bri­tisk Fragtdamper, som sejlede fra Cardiff paa Langfart til Sydamerika. Med 8 Knobs Fart dam­pede vi afsted - 2000 miles -, hvor vi ikke saa

. andet af Interesse, end. nu og da lidt flydende Tang. Tænk over det. Saa langt Øjet rakte, ikke andet end en uendelig Vandflade, den ene Dag

,64 SPORTS-.F.ISKEREN 1936

som den anden. En eneste langstrakt Kedsommelig­. hed - indtil vi fik Øje paa Fisken.

Skibet var saadan en 500 miles Nordost for Pernambuco; Første Styrmand og jeg stod lænede til Rælingen over Skruen, røg og passiarede paa Sømandsvis. Pludselig tog han Piben ud af Mun­den og pegede med Spidsen paa en mørk Genstand, .som krydæde afsted i Kølvandet.

»Det er vel en Slags Haj«, sagde jeg. »Jeg vædder paa, at det er en Skildpadde«,

svarede han, »skønt den ter sig ganske vist ikke som en Skildpadde«.

»I har Uret begge to«, sagde en Stemme bag os, »det er en Albacore«. Da vi vendte os, saa vi, det var Kaptajnen. Vi stod en Stund og iagttog Fisken, som uden Anstrengelse holdt Trit med Skibet en Snes Favne agter. Da der blev hevet nogle Madrester overbord fra Kabyssen, aad den dem graadigt.

Jeg vendte mig til Styrmanden og bemærkede: »Hvis den Fisk bliver der ;ret meget længer, vil jeg prøve at fange den«.

Han nikkede samtykkende: »Ingen ilde Ide! Kan du fange den, saa bliver du en Helt.« Og saa grinede han.

Vel, selv om jeg godt kunde lide at blive en Helt, saa længtes jeg endnu mere efter en Bid fersk Fisk, saa jeg gav mig straks til at snuse om for at finde Grejer til at tage den Albacore paa. Chefen havde givet mig Tilladelse og viste en meget opmuntrende Iver.

»Jeg har vist lige, hvad du skal bruge<<, sagde han, og kom frem med en vældig lang, tynd og stærk Line og noget Blysynk. Han havde ogsaa nogle Fiskekroge, af den Slags, som er lovbefalede i. Redningsbaadene, for at skibbrudne Søfolk kan forslaa Tiden paa en fornuftig Maade i aaben Baad - men de viste sig at være for smaa. Nu manglede jeg altsaa kun en Krog. Jeg kom til at tænke paa Første Mester og opsøgte ham.

»Tjah, min Gut,« svarede han, »jeg kan gi' dig et Stykke Staalstang, men du maa selv lave den«.

Det havde jeg slet ikke tænkt paa; men da han gjorde mig opmærksom paa, at der var en Smedie Agter, gav mig nogle faglige Anvisninger og stak mig et Par File og en Hammer i Haanden, var jeg klar over, at det var for sent at trække sig @bage.

Saa gik vi i Lag med at lave en Krog. Jeg ,s~ger vi, frnrdi en af ,SkibsdrengenJe trak Blæse­bælgen, vedligeholdt en løbende Samtale med de grinende Tilskuere, og nu og da gik til Rælingen for at se, om Fisken var der endnu. Krogen blev

lavet færdig paa Frivagterne den Dag, og jeg var helt stolt af mit Arbejde. Med en Blanding af Omhu, Qløden, Filen, Afkøling og Besværgelser, var stangen blevet til en pragtfuldt bøjet Krog med Modhage. Den var omtrent syv Tommer lang og tre Tommer over Bøjningen.

Det gik raskt med at splejse Krogen fast til Line og Synk, sætte et Stykke Flæsk paa og kaste den overbord. Linens anden Ende førtes gennem en Haleblok paa Dækket og op gennem en anden Blok halvvejs oppe paa Masten. Til Lineenden, som daskede paa Dækket, bandt vi tre tomme Petro­leumsdunke og en tung Vægt. Paa den Vis fiskede vi i to Dage uden saa meget som et Nap, men Fisken fulgte os stadig, uagtet Kokken var hørt op med at smide Madrester overbord. Det var vist deirfor, han serverede Labskovs baade aarle og silde.

Tredie Morgen var Maddingen væk, ikke saa mærkeligt, naar man betænker det stærke Træk og Slitagen i Vandet. Maaske var det netop C,~t. Fisken, regnede med, saa jeg besluttede at skifte Madding. Jeg fik fat i en rød og hvid Lap af et gi:1mmelt Flag, bandt den godt fast tiil Krogen og lod gaa igen.

Omkring to Glas den Nat blev hele Skibet . vækket af en infernalsk Ramlen og Bum.pen paa Dækket, og flere af os, deriblandt jeg, styrtede ud og opdagede Petroleumsdunkene højt tilvejrs; vi havde faa.et Bid. Kun med Pyjamas paa, for vi havde ilkke haft Tid til Paa.klædning, greb vi Linen og begyndte at hale. I fulde femten Minut­ter kæmpede fire af os med Bæstet, mens Sveden randt og Musklerne værkede. Kaptajnen, som iagttog Løjerne, klædt i grønstribet Pyjamas, op­muntrede os som en Træner ved en Præmie-Tov­trækning. Engang slækkede Linen, saa vi alle faldt bagover i en Klump. Mit Hjerte fløj op i min Hals, for jeg troede, han var sprællet af, men nej - han var der igen. Dette kunde ikke blive ved, og tilsidst fik vi ham da langs Skibssiden. Det var et farligt Arbejde at faa ham op paa Dæk, men det lykkedes, og da vi fik ham indenbords, slog han saa voldsomt med Halen, at vi maatte se at komme tilside i en Fart. Det blev Kokken, som gjorde Ende paa et langt Liv til Havs - med et mægtigt Hug af en tohaands Økse skilte han næsten Hovedet fra Kroppen. Vi maalte Fisken, den var lidt over 6 Fod lang.

Vi spiste den Fisk Dagen efter, og uagtet den var saa sejg som en gammel Krikke, vilde vi ikke have kastet den overbord for aldrig det.

1936 SPORTS~FISKEREN 65

Lakseg.aard.e og deres Fangst. Som det vel er de fleste Sportsfiskere bekendt,

har vi her i Landet en Del Laksegaarde endnu, hvor Ej,eren af en ,saadan Laksegaard har Ret til at spærre over hele Aaen, med Undtagelse af de i. Loven fastsatte Fredningstider. Vi har her paa vor Egn to af de fæle Apparater, nemlig en ved Gjedsted (Lerkenfeldtaaen) og en ved Vægger (Halkjæraaen), og da jeg i Vinter ved en Tilfæl­dighed har haft Lejlighed til at følge den si~st­nævntes Fangst, mente jeg, at det ogsaa. kunde interessere mine Sportsfæller, hvorfor disse Linier fremkommer.

I sidste Halvdel af Januar Maaned 1936, var der en Tid, at det var Tøvejr, det er nemlig bedst, da fangedes der mange Havørred; to Nætter i Træk fangedes der henholdsvis 97 og 75 Pund, og jeg vil antage, at sidste Halvdel af Maaneden gav en Fangst paa ca. 500 Pund Havørred, fra 2 til 12 Pund Stk., alle Nedgangere, idet der i Foraarsti­den kun sættes for Nedgang; de fleste Fisk, der gaar i Fælden, er gerne fra Kl. 8 Aften til Kl. 12 Aften; de har tit ved 12-Tiden haft saa mange i Fælden, eller rettere Rusen, at det var nødven­digt at tømme den, for straks at sætte igen. Fisken bliver i Tiden betalt med 85 Øre Pundet ved en Eksportør. Om Efteraaret tages der jo ogsaa man­ge Opgangere, den største, der blev taget der, var paa 16 Pund. Jeg har desværre ikke været Medlem af Dansk Sportsfiskerforening saa længe, selv om jeg har fanget min Part af Fisk for længe siden, og har derfor ikke i saa lang Tid været bekendt med »Sportsfiskeren«s Indhold, men jeg har nok set, at der har været skrevet om Regulativ og Fredningstidens Forlængelse, men om Laksegaar­denes Fangst har jeg ikke set noget, og mener derfor, naar Ledelsen af den ædle Sport gaar til Ministeriet for at faa Fiskeriloven forbedret, saa lad et Par af Hovedpunkterne være, at Frednings­tiden ogsaa skal omfatte Januar Maaned, samt Laksegaardenes Nedlæggelse; det har jo vist sig ved Lovgivningsmagtens Hjælp, at der gribes ind i Ejendomsretten, hvorfor saa ikke med fast Haand faa et saadant Privilegium og Fangstmetode op­hæve.t. Jeg er just ikke Ynder af, at en saadan Ret, de nu en Gang har, skal tages fra dem uden Erstatning, men dersom en passede Erstatning blev fastsat, saa Afløsningen kunde finde Sted, naar Beløbet var til Stede, saa blev der ogsa.a nok en Maade at fremskaffe Beiøbet paa, da Chancen for Sportsfiskeren vilde blive noget helt andet.

Aars, Ma,rts 1936.

Frederik Simonsen.

(Sluttet).

Fra vore Barndomsdage erindrer vi den fra Zoologisk Have i København, hvor den boede i et halvkugleformet Bur med et Grundareal som et alm. Spisestuebord. I Midten var et Bassin paa Størrelse med en Vaskebalje og ved Siden en lille Stengrotte. Nutidens zoologiske Haver giver ellers · de fængslede Dyr nogen Tumleplads, men endnu for et Par Aar siden, laa Odderburet uforandret paa sin gamle Plads, forhaabentlig med en anden Liv:sfa.nge. Sligt er baade Dyrplageri og upraktisk, for saa vidt som zoologiske Haver betragtes som Anstalter til Publikums Fornøjelse. En Odder, som har passende Tumleplads, er lige saa livlig og un­derholdende som de yndede Søløver, og fanget som ung, kan den, som før nævnt, blive meget tam og kælen.

* * * Om Odderens IOpfø,rsel, naar den f~ler /Vel­

være, skriver den svenske Forfatter Albert Viksten i sin glimrende Bog »Bæverbækken«:

Men det vilde være Uret mod den livsglade Odder at tro, at den kun har Sans for Røveri. Ganske vist har den en glubende Appetit, som kræver en hel Del Fiskehaler til hvert Maaltid. Men den sætter Hvilen næsten lige saa højt som Maden. Og er den baade mæt og udhvilet, kan den finde paa en hel Del Narrestreger for sin egen Fornøjelse. Det stærke Solskin er den en Veder­styggelighed, som den af Hjertet afskyr. Dagen tilbringer den helst siddende paa et mørkt, beskyt­tet .Sted; men ved Solnedgang er den parat, saa ruller den sig ud i Vandet, og kræver ubønhørlig sit rigelige Maaltid af Bækkens Befolkning.

I Aften er den usædvanlig munter. Fangsten har været heldig, og den er i det hele taget tilfreds med Tilværelsen. Solen er netop ved at gaa ned, just som den kravler op paa en høj Tue tæt ved Bæverdæmningen, som er dens. Yndlingsopholds­sted~ Den triller sig i Græsset, saa de korte Ben peger op i Luften, napper sig spøgefuldt i Halen, snurrer rundt i slangelignende Bugtninger, stand­ser midt i Legen, rejser sig paa Bagbenene som en Væsel, og lytter, triller saa pludselig nogle Om­gange igen og styrter sig skødesløst, pladask ned i Bækken.

Men den er ikke tilfreds med Udspringet, · det maa gøres om. Med et Par smidige Spring er den oppe, og denne !Gang springe1r den hovedkuls i

66 SPORTS-FISKEREN 1936

Vandet. Hidsigere og hidsigere bliver den glade Leg ....

Pludselig holder den op, krummer Ryggen i en vældig Pukkel og staar ganske stille. Det er ikke fordi den har mærket noget mistænkeligt; men det er kun dens sædvanlige Maade at lege paa. Kan være, at den pludselig er faldet i dyb og al­vorlig Eftertanke over et eller andet. Saa gør den en lynsnar Volte fra Tuen og ned i Bækken. Van­det sprøjter op i høje Kaskader. Den slingrer hid og did, snapper efter Skummet, fnyser og pruster efter Halen, og sætter med et vældigt Spring op paa Tuen.

- Naar vi tilføjer, at en voksen Odder er meterlang, hvoraf Halen næsten udgør det halve, at den gerne kaster 4 Unger aarlig, og at den kan blive flere Minutter under Vandet, og i den Tid svømme lige saa langt som nogen Lom, samt at den formentlig kan blive 8-10 Aar gammel, haa­ber vi at have givet et Billede af den livlige Herre, som konkurrerer saa skarpt med Fiskerne, baade ved vore Kyster og vore ferske Vande.

* * * Fra Kolding skrives under Mærket Klinkeren: Sidste Foraar havde jeg en lille, morsom og

sjælden Oplevelse med en Odder. Jeg havde gaaet det meste af vort Terræn igennem uden at faa Fisk, da jeg kom ned mod Enden af Aaen; det regnede - denne milde Foraarsregn, som man ikke kan lade være at glæde sig over, som man næsten glæder sig over alt om Vaaren. Naa., som jeg gaar, føler jeg Trang til at staa stille et Øje­blik ved et lille, ensomt Elletræ. Som jeg nu stod der i mit lovlige Ærinde, lød der et mægtigt Plask ved. den modsatte Bred. En stor Fisk - tænkte jeg - men opdagede saa, at der dannede sig en Ringbølge paa Vandets Overflade, den blev større og større. - En saaret Fisk - tænkte jeg -Ketseren af Sækken, og i samme Nu kommer Fi­sken paa Rundtur saa nær Brinken, at jeg kunde tage den.

Det var en lille blank Fisk paa ca. 1 Kilo, den var levende nok, men ør .og fortumlet; paa begge Sider og tværs over Ryggen havde den en Stribe paa; ca. 4 ctm., hvor alle Skæl var skrabet af, ellers fejlede den intet. Jeg slog den ihjel, og den for­svandt i min Rygsæk. Jeg var imidlertid en Del uforstaaende angaaende, hvad der var sket under Vandet, indtil jeg rundede næste Sving og saa et Glimt af en Odder, som forsvandt. Det var ikke langt fra, hvor jeg fik Fisken og heller ikke langt fra et Odderbo.

Jeg havde altsaa haft det mærkelige Held, at

Oddereri er kommet op med Fisken i Munden lige ved mig, er blevet skræmt, er dykket og i sin Angst har overladt mig Fisken.

Angaaende Odderen her ved Kolding Aa og Ha.rtesøerne, kan jeg ellers oplyse, at de vel findes her, men ikke i noget større Antal. Jeg selv og andre Fiskere har set et enkelt Dyr nu og da, men næsten altid. paa samme Plads. Sidste Aar kendte jeg to beboede Odderhuller, det ene i en Brink paa forholdsvis flad Eng, det andet under udhængende Træ i Skovkant; jeg havde set Dyrene gaa fra og til begge Steder. Jeg gjorde de jagtberettigede op­mærksom herpaa, men de fik intet Resultat. Aar­sa.g: Nattefredning. En anden En har jo kun Ret til at efterstræbe Fisk.

Odderen er kun set indtil godt midt op i Aaen, men derfor kan der vel g9dt være en enkelt oppe i det øvre Aaløb, hvor vi ikke kommer. Jeg har set afpillede Fiskerader flere Steder, men ikke mange, og det har været baade Ørred og Brasen.

I et Par store stensætninger udenfor Havne­molerne ved Kolding bor her hver Sommer mindst el'. Familie. Fiskerne har prøvet at tage dem om Natten, men Sommernætter kommer der jo af og til en Betjent ud paa Molen, og Politiet har som bekendt et Øje paa hver Knap, saa den gik ikke.

Ude i de Vande, hvor jeg har Opsyn, altsaa Ha.rteværkets Vande, har jeg kun set en Odder, mel'. den var til Gengæld fræk; den fiskede midt paa blanke Dage kun en 30-40 Meter borte fra mig. Dens Bo fandt jeg ogsaa, og en Jæger derude gik flere Gange efter den, men fik kun Lamperøg. Egentlig er det vel kun omme langs Nebel-Aa, at der er Tale om Terræn for Odder. Resten af Ter­rænet er for fladt. I det hele og store har vi her ude næppe nogen særlig Grund til at beklage os over Odderen.

Den ærede Indsenders Tolerance overfor Od­deren hænger muligvis sammen med, at Fisken i de Vande, han har Opsyn med, har en værre Fjende i en stor Hættemaagekoloni. Fra anden Kilde har vi ogsaa hørt om en Odder i den store Turbinedam, der ellers er et godt Geddevand. Vi kan saaledes regne med, at Odderen er ret almin­delig langs Kolding Aa, fra Fjorden til Kilderne.

Hvorledes jages Odderen? Vi skal gerne give den ærede Indsender Ret,

som fornylig antydede, at Redaktøren af »Sports.­fiskeren« sidder lidt dybt i Lænestolen. Med snart 64 Aa.r paa Bagen og et større Hverv i en stor By

•

1936 SPORTS-FISKEREN 67

at varetage, bliver · der efterhaanden . lidt længe imellem, at vi kommer ud med Medestang eller Bøsse. Men saa gammel og bybundet er vi dog ikke, at vi har glemt vor Jagtlærdom, derfor vil »Sports­fiskeren« ikke, saa længe vi har den Ære at redige­re dette Blad, sige god for Forfølgelse af vore Kon­kurrenter - det være sig Fugle eller firføddede Dyr - med saa lidet sportsmæssige Midler som Saks eller Gift. Tidligere Tiders Jagtmetode, naar det gjaldt Odder, Anstand om Natten, kan vi ogsaa gerne lade være at diskutere, da der ikke er Spor af Udsigt til, at Jagtraadet vil give Dispensation fra det derom indeholdte Forbud i Jagtloven.

Htad er der da at gøre? Først og fremmest· maa vi være klar over, om

Odderens Udbredelse virkelig er saa stor, at den betyder en Fare for Fiskeriet. Dambrugsejerne me­ner det, visse Sportsfiskere ligesaa, og de Oplys­ninger, som er tilgaaet os hidtil, tyder paa, at der er noget om det; vi kan endda tilføje, at Odderen ogsaa synes at være farlig for Vildænderne. Redak­tionen vilde imidlertid være taknemlig for Oplys­ninger om Odderens Forekomst trindt om i Lan­det, hvilket man ikke er helt klar over.

Dernæst maa vi se at faa nogle af de mange Oddere skudt, hvilket maaske ikke er fuldt saa svært, som det ser ud til. Det kloge Dyr synes nemlig i de senere Aar at have· draget Fordel af den Beskyttelse, som Jagtloven giver den, saa at den, som »Klinkeren« fra Kolding skriver, er ble · vet fræk. Den kommer frem ret tidligt paa Efter­middagen og driver sit Fiskeri for Næsen af Lyst­fi~keren eller Fotografen, som vist paa Forsidebil­ledet.

De Gange, vi har truffet Odderen, har den al­deles ikk.e opført sig, som om den var skræmt. Med jævn Fart skød den frem gennem Vandet, søgte ind til Bredden, kravlede sindigt op og bugtede sig frem mellem Nælder og Mjødurt. Havde vi haft en Bøsse og Jagtret, skulde Odderen være leveret; vi plejer at kunne levere Harer paa betydeligt læn­gere Skudhold, og Haren har betydelig større Fart. Men - det hænder ikke paa en af halvtreds Fisketure, at man faar det Held at se Odderen. Ellers vilde jeg anbefale Sportsfiskeren at bære en langløbet Pistol i Bæltet. Men det er nu ikke let at stange Aal og gaa paa Harejagt samtidig ..

I Tyskland og Storbritanien har man gjort meget for at udrydde Odderen og drevet Jagten med Hjælp af en særlige Hundestamme, men med Odderens Sjældenhed· der, er- denne Stamme vist ved at uddø; dog kan man have samme Nytte af skarpe Terrier, som er vant til at gaa i Grav. De

maa · selvfølgelig ikke være bange for Vandet. Naar Odderen føler sig forfulgt, søger den nemlig i Grav, og Hunden maa være i Stand til at drive den ud.

Den tiltagende Jagtkultur har her i Landet ført til, at det snart .er svært for Kortløserne at faa et Jagtterræri, selv om Tegnebogen er i Orden. Her ligger en Chance for et Par raske Jægere med et Par veldresserede Hunde. Mangen Sportsfisker - og Dambruger - vilde sikkert med Glæde give Tilladelse til Odderjagt - forudsagt at Jægeren holdt sig til Odderen alene og ikke lod sig friste til Andejagt. Jagten er sikkert baade anstrengende og spændende, men Pelsen og Oplevelsen er An­strengelsen værd - og vi har Grund til at tro, at Ferskvandsfiskerne vilde være glade for denne Haandsrækning fra Jægerne.

I Følge »Niederjagd« brugtes i Tyskland mest en Lyster til at aflive den Odder, som Hundene havde drevet i Vandet. Jeg kender ogsaa her fra Landet lignende Metoder anvendte, men Nutiden fordrer en sportslig Optræden ogsaa overfor ska­deligt Vildt, og vi vil stadig foretrække Bøssen. 'Den turde ogsaa være fuldt tilstrækkelig, naar man er et Par Jægere i Følge og ved, hvorledes man skal opspore Vildtet.

En gammel Jæger har velvilligst givet Red. et Par Vink, som vi lader gaa videre. Odderbo ved en Aabred opdages lettest aarle Morgen paa den Aarstid, da Rimfrosten dækker Enggræsset. Fær­des man da forsigtigt langs Aaen, vil man midt i det rimdækkede Græs, et Par Meter fra Vandkan­ten kunne træffe en Plet af Omfang som et Auto­mobilhjul, hvor Rimen er smeltet, ser man særlig godt til, vil man midt i Pletten finde et Hul af Tykkelse som en Fyldepen. Det er Odderens Aan­dehul, og Græssets Rim er smeltet, fordi Odderens Sm,,ekammer :ligger lige under Grønsværen. Den gamle Jagtmetode var da at jage et Spyd lige lod­ret ned gennem Overfladen, herved dræbtes eller fastholdtes Odderen, der da let kunde graves op. Vil man imidlertid være Sportsmænd, da jager vi Odderen ud i Aaen ved at stampe haardt ovenpaa dens Loft, og da gælder det om, at have Jagtfæl­ler paa den anden Aabred og til begge Sider. Od­derens Hule udmunder ofte under Vandet, og den kan svømme langt uden at dukke op.

Holder Odderen til ved Tørvegrave eller Smaa­damme, opdages dens Tilstedeværni'.se, naa,r Ny­isen dækker de stille Vande. Her ses da ofte Luft­blærer under Isen, fremkomne af mange forskelli­ge Aarsager. Ligger disse Luftblærer imidlertid i nogenlunde lige Linie, udstraalende fra den ene Brink, saa forraader de ligefrem, hvor Odderen

68 SPORTS-.~FISKEREN 1936

har færdedes under Vandet og viser Vej til dens Hule. Ved kraftig Stampen driver man da Odderen ud af Hulen og Luftblærerne viser, hvad Vej, den tager . . Kammeraten skal da forurolige Odderen ved den Bred, som den søger til. Med lidt Udhol~ denhed faar man omsider Dyret til at bryde Is­dækket, saa der bliver Lejlighed til Skud. Herved maa dog erindres, at en Odder, der dræbes midt ude i f. Eks. en Tørvegrav, som oftest gaar til Bunds og er tabt. Lystfiskeren er naturligvis lige glad, blot han bliver af med Konkurrenten, men Skytten vil jo gerne have Pelsen.

• Til Odderjagt anvendes de samme Hagl, som man er vant til at bruge overfor Ræv. Nr. 4 eller 6 med kraftig Ladning turde være store nok. Jo større Haglene er, des mindre spreder de, men hvis et Hagl blot træffer de ædle Dele, er det lige dræ­bende, uanset Størrelsen. Mange Jægere faar en mager Taske fordi de bruger fol' store Hagl. Under 6 bør man dog ikke gaa, da Odderens Pels er me­get tæt, og man ofte vil komme til at afgive Skud­det, naar Odderen befinder sig under Vandover­fladen.

Saaledes talte den gamle Jæger. Odderjagt sy­nes saaledes at være en baade livlig og spændende Sport, der giver et fint Bytte - og Grundejerens og hans Fiskelejers Velsignelse paa Købet.

Axel Holm.

··············································································;. Fra Redaktørens Lænestol.

. . ................................................................................ Nogle Bemærkninger om Sættesnører her i

Bladet har fristet en velvillig Indsender til at sende os en lille velskreven Artikel om den Fornøjelse, han har haft paa en Tur langs en Aa, hvor han virkede med nogle Sættesnører. Fornøjelsen skal vi ikke misunde ham, men Beretningen herom hø­rer ikke hjemme i »Sportsfiskeren«. Vi kender an­dre brave Mænd, som nu i Foraaret har Fornøjelse af at tage paa Weekend ud til Sommerhuset og male Plankeværk. Ingen vil kalde en saadan Mand professionel Maler eller misunde ham hans Tids­fordriv; først naar han faar den Ide, at han er Kunstner, tager man Afstand. Og hermed vil vi lade Emnet Sættesnøre falde.

Der er andre Snører, hvis Fangst vi langt hel­lere vilde høre om. Vore gentagne Opfordringer til Medlemmerne har ført til adskillige velskrevne Ind­læg om vellykkede - eller mislykkede - Fiske­ture, saaledes at vi ikke kan klage over Mangel paa Stof. Vi er taknemlige og samtidig overraskede over de mange gode Penne indenfor Sportsfiskerne,

men - der er jo Fiskekammerater, som ikke for­staar at give deres Oplevelser et lyrisk Sving, og dem er det hidtil ',Ikke lykkedes oo at komme i Kontakt med. Og det koster dog kun et Brevkort til Redaktionen, med Opgivelse af Fangststed og Fiskens Art og Vægt. Vil man yderligere tilføje noget om Vind og Vejr, Fiskegrejer etc., forhøjer det naturligvis Meddelelsens Værdi.

I dette Foraar har vi paa anden, tredie Haand hørt om god Opgang og gode Fangster i de vest­jydske Aar, sa.aledes skal iflg. Dagbladene .Skoma­ger Bache have taget en Laks paa 15 Kilo i Skjern­aa - men kun faa Rapporter er indgaaet til Red­aktionen. Naturligvis bryder vi os kun om sports­mæssig tagne .Sportsfisk, og maa sætte en Grænse nedefter, som ikke falder sammen med Lovens Mindstemaal; Aborrer, Stalling og Bækørred over 1 Kilo, Havørred, Laks og Gedder paa en halv Snes Pund og derover vilde vi gerne høre mere om.

Fra dette Nummer opretter vi en fast Rubrik for Rapporter om Fangster, ag det bliver da Med­lemmernes egen Skyld, om den kommer til at staa blank.

Vore Konkurrenter: Vandspidsmusen.

I Følge et Referat i Fishing Gazette af en Rap­port fra de biologiske Undersøgelser ved Floden Avon, er man kommet til det Resultat, at Vand­spidsmusen (Neomys fodiens), der. er det »Rovtøj«, som gør værst Skade paa Fiskerierne. Dette lille Dyr, hvis Krop kun er 7 cm lang, med en Hale paa 5 cm,. er, som alle Spidsmus, det frygteligste Rovdyr i Forhold til sin .Størrelse _:_ det fordrer daglig sin egen Vægt i Føde, angriber Vandinsek­ter, Frøer, Fiskeyngel, ja, selv voksne Fisk paa indtil et Kilo. Den ligger ikke i Dvale om Vinteren, men gaar da paa Fiskefangst under Isen paa til­frosne søer og Damme. Den er meget ska_delig for Fiskeavlen, særlig Karper, som den angriber fra Hovedet, og fortærer Øjne og Hjerne. Voksne Ør­reder kan i Reglen undgaa den.

Vandspidsmusen lever paa ' a\lle dle bra.tiske Øer. I Danmark kendes den fra alle Egne undta­gen Bornholm - personlig kender vi den rigtig godt fra Egtved Aa, hvor vi ofte har hørt dens Pi­ben. Den er vanskelig at komme til Livs, da den næsten ingen naturlige Fjender har. Intet af de musejagende Rovdyr holder af at tage de ramt lug­tende .Spidsmus. Kun Uglen tager Spidsmus, men da den opholder sig ved Bredden af søer og Dam­me, er den som Regel godt dækket af den stedlige Vegetation.

1936 SPORTS-FISKEREN 69

Ordinær Generalforsamlin·g afholdes søndag den 7. Juni Kl. 10 Form. i Ribe paa Hotel Dagmar med følgende

DAGSORDEN: 1. Valg af Dirigent. 2. Formanden aflægger Beretning. 3. Regnskabet fremlægges.

~

4. Valg af Bestyrelsesmedlemmer. Efter Tur af­gaar Hr. Bødkermester Carl Christensen, Hr. Bogtrykker S. Sørensen, Hr. Førstelærer Bork Andersen, Hr. Postassistent Chr. Lauridsen. Revisor Hr. Direktør Fejerskov.

5. a. Forslag tH- (Jprettelsen af en Fond, hvilende paa frivilligt Fisketegn og Indskud een Gang for alle (se andet Sted i Bladet). b. Diskussion om Hr. Sagfører Handbergs Forslag:

Ved en Lovrevision at indføre følgende Til­føjelse til Ferskvandsfiskerilovens § 2 a:

For Udøvelsen af Fiskeri i Vande, for hvilke der ikke er oprettet Regulativ og som efter Fiskerikontrollens Skøn ikke er Genstand for ration:e~ Dr~ft, !kan Ministeriet fastsætte Fi­sketegnsafgift. De nærmere Regler for Fiske­tegnsafgiftens Størrelse og Anvendelse fast­sættes ved Anordning.

6. Eventuel Lovændring: I Tilfælde af ovennævn­te Fonds Vedtagelse, ændres § 10 (tidligere § 9) ved en Tilføjelse, saa sidste Punktum faar følgende Ordlyd:

Samtidig .tages Bestemmelse ved simpel Ma­joritet om, hvorledes Foreningens Ejendele og Midler (herunder Fondens) skal anvendes, dog kan disse kun anvendes til Ferskvands­fiskeriets Fremme.

7. Fastsættelse af Stedet for næste Aars Gene­ralforsamling.

8. Eventuelt.

Eventuelt Udflugt langs Aaen og Fremvisning af Film med Laksefangst i Norge.

Chr. Lottrup Andersen.

Vort Emblem.

Vort smukke Emailleemblem faas tilsendt fra Guldsmed Fritz Heimburger, Købmagergade 63-65 , København K. mod Indsendelse af 1 Kr. 25 plus Porto (10-15 Øre) i Frimærker.

:··············································································~ . . . : Fangstrapporter

. . i:. •••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••• :

Skærtorsdag og Langfredag var vi fire Vejle­Sportsfiskere ved storaaen uden at opnaa Fangst.

2. Paaskedag i letfaldende Sne besøgte tre ' af os Skjernaa. - Disponent N. Fr. Petersen, fangede overfor Borris en meget smuk, blaahvid, frisk op­gaaet Laks paa 36 Pund, Længde 1,22 Meter, Om­fang tykkeste Sted 66 cm. - Laksen blev taget paa en lille 9 Fods Hardy »Corbet« Splitbambus Kastestang med Staalcenter, tynd Hardy Silkeline og Spinner, og den stærke Fisk opførte en spæn­dende Kamp for Friheden, idet den over en Stræk­ning paa ca. 600 Meter, snart nedad, snart opad, sprang og tumlede sig, indtil den, efter godt en Times pragtfuld »fight« maate overgive sig og blev bragt til Fangstkrogen, der betjentes af Direktør A. Olsen. - Det skal være den største Laks, der indtil nu er taget i 1936 i Skjer:n.aa.

Der blev desuden ved Ahler Østergaard taget en 18 Punds Opgangs-Laks og tabt en Laks paa ca. 30 a 35 Pund.

- Fra Sdr. Felding meldes Laks 15 Kilo, do. 83/4 Kilo (Kruger), do. 83/4 Kilo (Opsynsmanden).

- Formanden for Odense og Omegns .Sports­fiskerforrning , Trafikassistent Juul Hansen, tog den 23. April en L9.ks paa 10 Kilo ved Skjernaa, (hjemmelavet Spinner) .

Den store Laks, som omtales ovenfor og som af Tilskuerne anslaas til 20 Kilo, har atter bidt

70 SPORTS-FISKEREN 1936

paa. Klog af Skade har den refuseret Sølvspinnere, men hugget paa død Agn i Krokodilspinner. Den slap imidlertid fra sin Fjende Nr. 2 - Ingeniør Hallin, Odense, - og vise Mænd paastaar, at den mi er saa klog, at der skal prøves noget Nyt. Vi har hørt det fæle Ord »Orm« hviske - men hvad med. Flue?

Afklapsede Fisketyve. Forrige Sommer traf et Medlem af vor Fore­

ning to Ormefiskere, som fiskede paa hans Ter­ræn ved Karup Aa. De to Herrer var ret studse, nægtede at opgive Navn og Adresse, men deres Bilnummer røbede dem. Resultatet af Anmeldelsen foreligger nu i en Meddelelse fra Politimesteren i Viborg. Alfred F.M ... . og Erhard G. M .... , beg­ge af Sønderbro, der af et Medlem af det fiskebe­rettigede Konsortium var anmeldt for ulovligt Fi­skeri. i Karup Aa (Bøgelund) sidste Sommer, har hver især vedtaget en Bøde paa 40 Kr. til Karup Kommunes Kasse for begaaet Ulovlighed.

............................................... ;, .......................... ····: Boganmeldelse.

................................................................................ Jagt- og Fiskerimagasinet, Studiestræde 48, Køben­

havn, og sønder Alle 5, Aarhus, har udsendt et Katalog, som foruden en ri:gt illustreret Prisliste over Fiskered­skiitber qg Jagtvaait 1en, bringer en næsten fuldstændig Liste over tilgængelige Fiskevande i Danmark, Anvisning for .gode Fiskepladser i Saltvand og Oplysninger om Lystfiskeri. i Norge, Sverige, Finland og I s}allld. Desuden er der Oplysninger om Fredningstider og bestaaende Fiskeriforeninger. Telefon: København 12648. Aarhus 3600. Kataloget erstatter saaledes i nogen Grad Savnet a f en Aarbog for Lystfiskere. A. H.

Lovens Mindstemaal. Fra Snudespids til Halespids.

Laks Hav-, 'Regnbue- og søørred ...... . ...... . Bækørred .... .. . . .. . .............. .. . . . Helt, Snæbel og andre Heltarter ...... . . Stalling . . .......... . . ... . .. . . .. .. .. . . Gedde og · Sandart . ... .. ...... . ........ . Aal ... .. . . ........ .... . . ..... .' . . .. · · ·

37 cm 37 -25 -30 -30 -40 -

Krebs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 -Fredede Fisk, Undermaalsfisk eller Under­

maalskrebs skal atter udsættes, hvadenten de er levedygtige eller ej.

Vore Aaers naturlige Rensni ng

Mange Fiskere har sikkert iagttaget mærke­lige store og smaa Klatter flyde med Strømmen i visse Perioder i Maj og Juni Maaneder.

Disse stammer fra, at det varme Vejr letter det i Vinterens LØb fra Kloaker bund.satte Slam, der i store Flager, paa Grund af Gæring, stiger til Aaens Overflade og driver ud og lægger sig spær­rende i Aaens Udløb i Fjorden.

Selv om Byerne har indrettet Septictanke, kan denne Forurening ikke hindres, og det er f. Eks. i .Storaaen en tilbagevendende Begivenhed, der dog tilsyneladende særlig sætter sine Spor ved Aaens Udløb i Nissum Fjord, der er et bundløst Ælte af det atter synkende Slam.

Denne af Naturen fremkaldte »Rensning« af Aarnes Bund fremkalder en Siøvhedsperiode . hos Fiskene, og jo hurtigere »Rensningen« staar paa, jo bedre er det for Fiskeriet, thi »Fiskepauserne« bliver mindre. •

Der findes vel næppe blandt Øvrighederne ret mange, der blot tænker over, hvor lidt Gavn, Sep­tictankene gør, men spØrg de lokale Fiskere i Hol­stebro, og Svaret vil blive som ovenstaaende Linier.

Det er alskens Uhumskheder, der saaledes findes drivende i Aaen. W . C.-erne gaar endog i flere Tilfælde direkte i Kloaker, der igen gaar lige ud i Aaen, og i Betragtning af, at Ungdommen daglig bader i den Aa, der passerer Gaarde og Byer, kan man, uden at overdrive, kalde dette for Svineri.

Kan disse Linier bevirke, at ogsaa andre, der har gjort lignende Iagttagelser, vil paatale disse, da vil det kun gavne, thi vore Øvrigheder viser sig mere og mere velvillige til at modarbejde den Slags, der virker som en Gene for os alle.

Holstebro, den 25. Maj 1936.

S. Sørensen.

INDHOLDSFORTEGNELSE.

1. Maj. - Fra Fishing Gazette. - Fisketegn i Østrig. - Dragfiskeri i rum s ø. - Laksegaiarde og deres Fangst. - Fiskerøveren (Sluttet). - Hvorledles ja;g:es "OddeTen. -Fra Redaktørens Lænestol. - Vore Konkurrenter: Vand­spidsmusen . - Generalforsamlingen. - Afklapsede Fiske­tyve. - Boganmeldelse. - Vore Aaers n1aiturlige Rensning.

111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

Tænk over det disponible Fond!

lllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll!!l!IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIHIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII

1936 SPORTS-FISKEREN 71

:··············································································:. Tilgængeligt Fiskevand . .. . .. ................................................................................

Borris Fiskeriforening: Ca. 30 km Fiskevand, Dag kort a 2,50, Ugekort a 10,00, Aarskort a 25,00 faaes i Østerga­des Kiosk, Skjern, Kliivers Hotel, Borris, Ahler Øster­gaard og Hotel TroldhØj, Troldhede.

Af Hensyn til Græsset, maa der ikke fiskes i Tiden 10. Juni til 20. Juli.

Kort til Vorgod Aa faaes hos Gdr. Th. Rosbjerg, Bor­ris, samt Hotel TroldhØj, Troldhede.

Sdr. Felding Fiskeriforening: Dagkort a 2,50, Aars­kort a 15,00 faaes paa Hotellet i Sdr. Felding og hos Gdr. Henning Christensen, Skovbjerg.

Storaaen, Holstebro: Oa,. 35 km Fiskevand. Laks, Hav­ørred, Stalling, Gedde. Priserne paa Fiskekort er fØl­gende: Terrain.et ved Holstebro: Aarskort 20 Kr., Maa­n 'edskort 10 Kr., Dagkort 2 Kr. - Terrainet ved Vemb: Aarskort 10 Kr., Dagkort 2 Kr. - Hele Terrainet : Aars­korrt 25 Kr. - Kort faas hos Martin Schmidt, Nørreports Kiosk, FrØjk Fiskepark, Bager Andersen, Bur, og Vemb Gæstgivergaard. Aars- og Maanedskort faas dog kun hos Martin Schmidt.

Harteværkets Reservoirer: (Nørresø, Søndersø og Stallerup SØ). Geddefiskeri. Kort kan kun faas paa Vær­kets Kontor: Rendebanen 4, Kolding, og hos Gaardejer Clemmensen ved Dybvadbro St. Priserne er for: Aar.<,kort Kr. 30,00, Maanedskort Kr. 10,00, Ugekort Kr. 6,00, Dag-kort Kr. 2,00. Medlemmer af »Dansk Sportsfiskerfore­ning« faar udstedt Kort til halv Pr,.:; mod Forevisning af

Medlemskort.

Hadsten Lystfiskeriforening sælger Dagknrt fra 1. Ja­

nuar for 2 Kr. Kort faas paa Afholdshotellet, Centralhotellet og hos

H. A. Hans.en, Hadsten, samt i Jagt- og Fiskerimagasinet,

Aarhus. I Selling hos Købmand Thomsen, i Aarhus hos Lob­

drup, »Apuila«. Fiskeriet er fredet fra 15. Maj til 1. Aug.

Skjern Aa: Landsforeningens Medlemmer har gratis Ret til 'Fiskeri paa Foreningens Terrain fra Lundenæs Laksegaard til Borris Sogneskel paa begge Sider af Aaen.

Kolding Aa: Ørredfiskeri. Kort faas hos følgende: Isenkræmmer E. Lumbye, Adelgade, Kolding. - sønder­

bro's Kiosk, Sønderbro, Kolding .. - Hvilested Kro pr. Ejstrup. - Afholdshotellet i Ejstrup. - Gaardejer M.

Nissen JØker, »Hvilestedgaard« ved »Trudsbro«. - Pa'.l

Kortene er angivet de Strækninger, hvortil Kortene gæl­

der. Prisen paa Kort er: Aarskort Kr. 22,00. 3 Maaneders Kort Kr. 13,00 1 Maaneds Kort Kr. 8,00. Dagkort Kr. 2,00.

Skive og Omegns .Lystfiskerforening: Ca. 15 km Fi­

skevand i Karup Aa ved Hagebro. Dagkort a 2 Kr., Uge­kort 5 Kr. faas i Hagebro Kro og ved Albech, Perfekt, Torvet, Skive. Foreningen staar til Tjeneste med alle Oplysninger og er villig til at yde Bistand ved Tilrette­læggelse af Fisketure.

Kongeaaen fra Jedsted Mølle til Havet. Ca. 14 km. Fiskestrækning. Fredningstider 1. Novbr. - 31. Decembr.

inclusive og 1. Juni - 15. Juli incl. Kortpris for Ikke­Medlemmer af »Sydvestjydsk Sportsfiskeriforening« : Dag­kort a 3,00. Fiskekort faas i Sportsmagasinet »Lillevang«,

Kongensgade, Esbjerg, Gredstedbro Kro og »Vestkysten«s Kiosk, Esbjerg.

Sneum Aa fra Endrup Mølle til Havet (Enkelte Par­celler undtaget). !alt samlet Aabred 60 km. Fredningsti­der 1. Novbr. - 31. Decbr. incl. og 20. Maj - 18. Juli incl. Kortpris for Ikke-Medlemmer af »Sydvestjydsk Sportsfi­skerforening: Dagkort Kr. 3,00.

Fiskekort faas i Sportsmagasinet, Esbjerg. Aalbæk Cementstøberi. Endrup Kro og » Vestkysten<<S Kiosk, Es­bjerg.

Gudenaa: Strækningen fra Resenbro til Konge bro paa Træksidestien . Dagkort a 2 Kr. og Aarskort a 10 Kr. lrnn løses i Silkeborg Fiskeriforening, i Resenborg Kro, i Svostrup Kro, i Kongensbro Afholdsrestauration, samt hos Formanden for Lodsejerforeningen, Hr. Gdr. Georg

Pedersen, Kildegaarden, Sminge St. Pa'.l. Strækningen Tange-Bjerringbro: Fiskekort a 1

Kr. for Dagkort og 6 Kr. for Aarskort, kan faas paa Tange Afholdshotel og hos Radioforhandler S. Sørensen,

Bjerringbro, som er Foreningskasserer.

,;;, .............................................................................. ...

~ llllllc IIIIIID IIIIIID llllllc IIIIIIF 11111111 111111, llllllc IIIIIIR 1111111 EISTRUP SØ

Dagkort 3 Kr. Aarskort 20 Kr. med Baad.

OSCAR RASMUSSEN Eistrupholm Tlf. 3 .

.. .............................................................................. " I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I li I 11111111111111111111111111111

F• k • f Enten De boer i Hol­IS egreJ er. stebro eller gæster Byen, se mit Udvalg i moderne og I. Kl. Fiskegrejer, før De køber andre Steder. - Alt til Lakse-, Gedde-, Stalling­og Ørredfiskeri forefindes. -,-

Jens A. Knudsen, HOLSTEBRO . Cig11rhuset "Set. Jørgen" 11111111111111111111111111111111111111111111 Nørregade 46. Telefon 789

72 SPORTS-FISKEREN 1936

IIIIIHlllll llllllt IIIIIIR ( IJ IIIIIIL llllllc I (i IJ 1111r

og IIIIIHlllll llllllt IIIIIIR ( lJ lllllll llllllt I \'IV 1111111 IIIIIIR llllllt T .. "'"-t.., ·· C- _ ._ ....................... .... •- .... .._. s..i• sUttw- c., ................ .....,. •"' _..... ~ ... ø.- ................. __._ .... ......... ...I ..,..._ of t1,• .-. t....t- ""-It "-IWKIJ' _. s,..t---.. E .. '"" •*'->dl "f p t i. • "H.ene"ø"'C...;,. ............ ~

~ • .. 1 (I' QUALITY NOS. OF "HERCULES" CASTS.

LEVEL

3490. Extn fine, f i Qe , 3493l . . ~X. Dn.wp.

Medium aM Stroa.-. 349-4. Grili;e. 1

)491, S t ron sr, for lak.o 3495, Sslinon,g-.u,ged.5/ 5 .

fi•hinA", 3496. ,. 4/5. J<t92. x.1x.,2x,3i.o,.,...~. S-a!>7. J/s. 3<493. 4X. Drawn. 3497l, · .. 2/S.

TAPERED.

l-498. M.y Fty. 3409. Rdln& \o, 3X. 34991, I X tg 4X.

0"1omaltlt: rffl!DI a11 Ta.dcftt _?-111:No

00.M!:L._,.f !!-.U. ....

maa ikke mangle blandt I

Gæstgivergaarden

, , T r O Id h Øj ' 'Fiskekort m Vor god og Skjern Aa, Afstand til Aaen 3/4 km, ingen Stedcir over 3 km til førstnævnte ·- Ved 3 Dages Ophold 5 Kr. pr Dag for fuld Pension. Chr. Christensen.

Tlf. 1 - Troldhede. ................................................................................ AOlla:~~~~~~~~~~~~~~~

Hotel Schaumburg, Holstebro. Telf. 42 - 172. - - - Statstelefon 16.

Byens ældste og førende Hotel. Værelser fra 3 Kr. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage.

Westy Hald.

LYSTFISKERE SE HER!

~ Et meget sto~t Udvalg i line engelske Fluer, ~ Spinner, Liner, Fiskestænger, Hjul m. m. fore­

findes hos undertegnede til billigste Priser.

A. DAMGAARD, HOLSTEBRO. TELEFON 211.

Holstebro Turistforening Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder. - Dagskort a 2,00, 14 Dages .Kort 5,00, Aarskort a 15,00. Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. Maaneds · og Aars kort ku:1 h lS M1rtin Schmidt.

Fiskerens Grejer!

ØJENÆ:G OG YNGEL af Havørred, Bækørred, Helt og Gedde kan købes i FRØJK FISKEPARK, HOLSTEBRO - Telefon 148

Formand: Dr. med Chr. Lottrup Andersen, Bernstorffs-vej 91 a, København, Hellerup .

Næstformand: BØdkerm. Carl Christensen, Skjern. Sekretær: Førstelærer S. Bork-Andersen, Askeby. Kasserer: Postassistent Chr. Lauridsen, Skjern, Post-

konto 11140. · Kontingent og Indmeldelse samt eventuelle Klager

over Bladets Forsendelse sendes til Postassistent Chr. Lauridsen, Skern.

Kontingentet er 8 Kr. aarlig. Ægtefæller dog kun 11 . Kr. For Medlemmer af Lokalforeninger med indtil 40

Medlemmer og med mindst ~Is af Medlemstallet ind­meldt i Landsforeningen, er Kontingentet kun 5 Kr. Det samme gælder for Lokalforeninger med over 40 Medlem­mer og mindst 25 indmeldt i Landsforeningen. Hvis For­holdene taler for det, kan Bestyrelsen dispensere fra disse Bestemmelser. (Lokalforeningerne skal selv incassere Kontingenterne.)

Artikler til Bladet bedes indsendt inden d. 10. i hver Maaned til Redaktøren, Apoteker Axel Holm, Overgade 6, Odense. Telf. 3176.

Foreningens Medlemsorgan »Sportsfiskeren« udkom­mer d. 1. i hver Maaned.

Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro.