I

i' I

I

Medlemsblad ior »Danmarks Sportsiiskeriorbund« ./ J,

,I

17. Aarg. li t. August 1942 ·.1 ., ;

' .

I I .

Aarhus Aa ved Pinds Mølle

" f I~·

. ?

-- ·. -:,,-:"c =- ---·-.. --·. . "'"' ...;' - - --- _.-_.,..----_ -

:1 · - '-· 1~0' • - ., , . -. --- - -· SPORTS,FI;SKEREN 1942

f[ !!·.;.~--- .,, . ., :,•de~~g~i=·~~~:~~r~0!m o'::::;:, :~ f · l November stryger Havørreden, end-··· t da i ret betydelige Mængder, op ' j 1 gennem Tunnellen, trodsende Van-:'t.\j dets forskelligartede Ubehagelighe-: der. Fisken skal i Virkeligheden gaa

. , i~

' r I

Aarhus Aa ved Ludvig,holms Mølle

Aarhus Aa Betragter man den stinkende og snav­

sede Strøm, der gyder sit V and ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umid­delbart paa den Tanke, at der er noget interessant ved dette Vandløb, og dog .. I

Saaledes skrev i 1916 min gamle Klas­selærer J. Chr. Findal, som Indledning til en Afhandling om Aarhus Aa og dens Fauna. Siden da er Renheden saa sandelig ikke forbedret - tværtimod, men det gælder dog stadigvæk fornem­melig dens nedre Løb og særligt det sidste Stykke, der løber gennem Aarhus By til Havnen.

Paa denne Strækning, ja endog før Aaen naar ind gennem Byen, tilgaar der Aaen en Række • Velsignelser" fra ad­skillige Fabrikker, der er placeret langs med eller i Nærheden af dens Løb.

For et Par Aar siden overdæk­kedes Aaløhet gennem Byen, men det var naturligvis ikke for at dæk­ke over dei;'lS sørgelige Udseende og antagelig heller ikke for at op­hjælpe Fiskebestanden, idet der dan­nedes en · ret lang og . lukket Tun­nel, som Fiskene maatte passere fra Salt- til Ferskvand og omvendt.

Imidlertid. er den kære Havørred

3-4 Km. op ad Aaen, før den kan "aande lettet op" .

Hvor store Mængder af denne Fisk, der kommer op i Aarhus Aa, er ikke let at afgøre, men fire Fi­skeriforeninger trives herligt paa

Grundlag af Aarhus Aa, og dens lige saa store Tilløb, Lyngbygaard Aa .

Jeg har tidligere, i Aarene 1935 til 1938, forsøgt at danne mig et Skøn over An­tallet af fangede Fisk, fanget paa sports­mæssig Maade og 'irnm til det Resultat, at der aarligt, i Størrelsen fra 3 til 6 Kg. fangedes et Halvt Hundrede Stykker, saavel som adskilligt flere i Størrelsen fra 1 til 2 Kg. blev hjembragt af Sports­fiskerne.

Den største fangede Fisk jeg har faaet Beretning om, vejede 6 112 Kg.

Det er jo ikke nogen stor V ægt, sam­menlignet med Resultaterne fra. de store vestjydske Vandløb, men for Aarhus Aa maa det siges at være tilfredsstillende.

De opgaaende Fisk er alle Ynglefisk, og er ret vanskelige at komme i For­bindelse med om Efteraaret. Men til Gengæld tages der mange .Nedfaldsfisk "

Aarhus Aa v. Constantiensborg.

1942 S:l>ORTS.FlSKEREN 111

Parti fra Lyngbygaard Aa.

og rent sportsmæssig gaar vi ikke efter dem før i Marts, April Maaned, hvor Fisken er i god Form.

Blanke Foraarsfisk kommer ikke i Aarhus Aa.

Aarhus Aa er et typisk østjydsk Vand­løb, ikke særligt langt, men vandrigt og med ujævnt Løb, snart gennem aabne, jævne Enge, snart i rasende Fald gennem snævre Dale, omkransede med høje, skov­klædte Bakker.

Aaen har sit Udspring ved Pederstrups højtliggende Jorder, ca. 18 Km Syd for Aarhus, hvorefter den slaar en stor Bue mod Vest, gennem · det skønne bakkede Landskab ved. Jeksen. Fra Pederstrup løber den grøftelignende Aa gennem en mindre Mose "Løjenkjær Mose", der tid­ligere indeholdt gamle Tørvegrave med en god Geddebestand. Nu er Mosen saa godt som kultiveret. Kaster man i Dag et Blik op over Mosedraget, ser man den ene Række Hegnspæle bag den anden tværs over Mosen. Kulturens Sejrsgang har sat synlige Spor.

En Fremskyden af Bakkedragene danner en Slags Port mellem Løjen­kjær Mose og den efterfølgende langt større Mose, .Astrup Mose". Her findes et meget stort Antal større og mindre Grave. Mosen er omtrent 2 Km. lang, og Aarhus Aa kanter sig igennem den til Solbjerg

Sø. - For Astrup Moses Vedkom­mende kunde der skrives en Bog for sig. Mosen har gennem mange Aar været et stærkt eftertragtet Sted for Sportsfiskere, og var net-op som en Mose bør være, rig paa Grave og Huller, rig paa Vand og Fiskebestand, idet Solbjerg Sø af- .,, gav store Mængder af Gedder, Abor-rer, Brasen, Skaller og Aal gennem Aarhus Aa, der forbinder Mosen med Søen.

Mangen en Sportsfisker vil min­des Astrup Mose som noget kært. Her var med Aarene dannet et kratbevokset, urskovsagtigt Areal, med glimrende Fi­skepladser, baade for Dypfiskeriet, Blink­og Spinnefiskeriet. Her var et Paradis for Sommerfuglejægere, Ornitologer og iøvrigt for dem, der elskede en fredfyldt Plet. Gøgen kukkede i Kratskoven, Lær­ken slog sine Triller mod den klare blaa Himmel og der var et Myldren og en Kvidren af mange forskellige Fuglearter.

Ved den sidste Sænkning af V and­standen i Solbjerg Sø, drev man saa meget V and af Mosen, at dens Storheds­tid som Eldorado for Sportsfiskere er forbi.

Udtørringen i Forbindelse med Brænd­selssituationen i 1940-41 bragte andre Interesser til Mosen, man barberede og skalperede Mosen og i Dag frembyder den for en Sportsfisker kun et ynkeligt

Stærkt Fald paa Lyngbygaard Aa.

· •--:;;. . - -· ~ - -- - -:-.;..:: -~--

rJI i

i r

112 SPORTS,FlSKEREN 1942

Aften ved Constantiensborg .

Syn. Aarhus Aa fortsætter fra Solbjerg Sø gennem et jævnt og aaben Terræn og passerer her de to Møller, Aldrup og Ingerslev Mølle. Ved den tredie Mølle, Edslev Mølle, skifter Aaen fuldstændig Karakter. Terrænet falder her meget stærkt og Aaens Løb bugter sig med en rivende Strøm gennem det bakkede skov, klædte Landskab og passerer en Række Møller, Dørup, Bodil, Pinds, Tarskov og Ludvigsholms Mølle.

Paa dette Felt, der betegnes som Aa, ens mellemste Løb, er Ørredens Tilholds, sted og her dyrkes Fiskeriet paa Regn, bue, og Bækørred i stor Udstrækning. Det meste af Vandløbet er dog optaget af Fiskeriforeninger eller enkelte Personer, men ved Pinds Mølle er der en god Stræk, ning tilgængeligt for Dagskortfiskere.

Aarhus Aa fortsætter sit Løb gennem Ormslev Enge og forenes med Lyngby, gaard Aa ved det gamle Gods »Constan, tiensborg«. Aaens samlede Længde, fra dens Udspring til dens Udløb i Aarhus Havn, vil andrage ca. 35 km.

Lyngbygaard Aa, der er ligesaa stærkt vandførende som Aarhus Aa, har sit største Fald paa den sidste Trediedel af sin Længde, og her paa de to Aaers ned, re Løb har de fire aarhusianske Fiskeri, foreninger deres Fiskevand. Her træffes Havørredcn Efteraar og Foraar. her dyr,

kes Sporten paa bedste Maade. Constan, tiensborgs Enge med den store Brabrand S ø som Afslutning er et vidtstrakt O m, raade, der byder paa gode Forhold for Sportens Udøvere, naar man tager i Be, tragtning, at det er Østjylland og for, holdsvis tæt ved Aarhus. Fra Brabrand Sø fortsætter Aaen sit tunge Løb m od Byen og gennem denne til Aarhus Havn.

Helstrup.

Generalforsamling i Danmarks Sportsfiskerforbund

Dirigentvalg: Landsretssagfører Nør, ager (eenstemmigt).

Repræsenteret var følgende F oreninger: Stemmer

Lystfiskeriforeningen (Københv.) ved Professor Glindemann,Nielsen ... 327

Kolding Sportsfiskerforening ved H r. P. Nissen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68

Dansk Sportsfiskerforening ved Bødkermester Carl Christensen samt Postmester P . Christensen . 742

Odense Sportsfiskerforening ved Cand. pharm. P. Fischer samt Apoteker Axel Holm .. .. .. . . . .. 115

Dalum Lystfiskerforening ved Civil, ingeniør 0. Hallin . . . . . . . . . . . . . . 58

Ringsted Sportsfiskerforening ved Dr. 0. Panduro . . . . . . . . . . . . . . . . . 49

Helsingør Lystfiskeriforening ved Prokurist Vald. H augaard . . . . . . . 69

Københavns Sportsfiskerklub ved Prokurist Vald. Haugaard . . . . . . . 103

Aarhus Lystfiskeriforening ved Hr. H olger Christensen . . . . . . . . . . 42

Sportsfiskeren, Aarhus, ved Hr. P . Møller Sørensen. . . . . . . . . 99

Sønder Resen Konsortiet ved Elektricitetsværkshest. C. Høgh Petersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

1942 SPORTS.FISKEREN 113

Brønderslev Lystfiskeriforening ved Hr. Sigv. Kæmper. . . . . . . . . . . . . . 62

Tørring Sportsfiskerforening ved Repr. Einar Jørgensen . . . . . . . . . . . 12

lalt 1756 af Foreningens 2547 Medlemmer.

I. Formanden aflagde den i J ulinumret aftrykte Aarsberetning, som godkendtes. Endvidere oplæstes en venlig Skrivelse fra Formanden for Lystfiskeriforeningen for Skive og Omegn, Hr. Peder Dahl, der udtalte, at vi alle til enhver Tid vilde være velkomne Gæster ved Karup Aa.

Der afsendtes en Hilsen fra Forbun­det til Norges, Sveriges og Finlands Sportsfiskerforbund, underskrevet af de tilstedeværende Repræsentanter.

Fra Sveriges Sportsfiskares Riksfor­bund og fra Norges Sportsfiskerforbund er siden indløbet Takkeskrivelser ved Formændene Overste C. M. Bjornstjerna i Stockholm, og Advokat Arne Bagge­rud, Oslo.

Il. Kassereren oplyste, at Forbundet i 1940 havde talt 1879 Medlemmer, i 1941 2014 og nu 2547. I de sidste Dage havde Foreningen i Haderslev indmeldt sig i Dansk Sportsfiskerforening og man ven­tede endnu et · Par mindre Foreninger. Dernæst fremlagdes nedenstaaende Aars­regnskab , som godkendtes og Forman­den bragte Hr. Høgh Petersen en Tak for det store og gode Arbejde.

R egnskab for Aaret 1941-42.

INDTÆGTER: Overført Kassebeh. pr. 1/1 1941. 2063,49 Kontingent fra Foreningerne ... . 7472,65 Annoncer i Sportsfiskeren . . . . . . 1448,21 Diverse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4,82

----- -Kr. . . . 10989,17

UDGIFTER: Annoncer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60,00 Bogtrykker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5115,00

Redaktørens Udlæg...... . ..... 76,85 Tryksager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 234,69 Avisporto, Porto og Telefon .. . . 1322,65 Formand........ . ......... . . . 125,70 Bestyrelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 336,95 Kasserer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 272,00 Diverse, Bladklicheer m. v. . . . . . 744,71

Kr .. ... 8288,55 Giro + Kassebeholdning . . . . . . 2700,62

Balance Kr. . . . 10989,17

STATUS:

Aktiver Kassebeholdning . . . . . . . . . . . . . . . 2700 62 Kartothek + Frimærker . . . . . . . 50,00 Annoncetilgodehavender.. . . . . . . 160,90 Varebeholdning . . . . . . . . . . . . . . . . 144,27 Tilgodehavende Kontingenter . . . 0,00 ----- -

Kr ..... 3055,79

Beløbet Kr. 2700,62 er overført til næste Aars Regnskab.

Skive, den 10. Juni 1942.

(sign.) C. HØGH PETERSEN.

Ovenstaaendende Regnskab har under­tegnede Dags Dato revideret. Indtægter og Udgifter er konfereret med Bilagene, uden at vi har fundet noget at bemærke, Kassebeholdningen er tilstede.

Struer, den 12-6 1942.

(sign.) M. HANSEN. C. CHRISTENSEN.

IJI. Bestyrelsesvalg. Ved Lodtrækning afgik Landsretssagfører Thorball, Køben­havn og Civilingeniør Olaf Hallin, Dalum. De genvalgtes.

IV. Valg af Revisorer. Efter Tur afgik Bødkermester Carl Christensen, som gen­valgtes. Da den anden Revisor, Dir. Fejer­skov, ønskede at fratræde, valgtes den hid­tidige Suppleant, Telefonmester Hansen, mens Dir. Fejerskov valgtes til Suppleant.

V. Kassererens Kontorholdsgodtgørelse fastsattes uforandret til 200 Kr.

VI. Apoteker Axel Holm fremsatte For-

·-- ..,. ,. _. __ ~---- - ·~- - - ·~~- ~~ - -: . t~ --

'd;

./!

114 SPORTS,FISKEREN 1942

slag om et Foreningsbibliothek og op­læste en Betænkning desangaaende fra Bibliothekar A. G. Drachmann. Forslaget vakte betydelig Interesse, men General­forsamlingen mente, at vi i Øjeblikket manglede de fornødne Midler til Starten. Det vedtoges dog foreløbig at bevilge 200 Kr. til Papning af de forskellige Tids­skrifter, Forbundet ejede og Sagen hen­vistes til yderligere Behandling af et Udvalg bestaaende af Bladudvalget + Bibliothekar Drachmann.

VII. Kassereren, Hr. Høgh Petersen fremsatte Forslag om Kautionsforsikring for Forbundets Kasserer. Det vandt al­mindelig Tilslutning, men kunde ikke vedtages, før de endelige Tilbud forelaa. Udsattes til næste Aars Generalforsam­ling.

VIII. Fastsættelse af næste Aars Gene­ralforsamling. Bestyrelsen bemyndigedes til at bestemme Tid og Sted og om Generalforsamling overhovedet skulde afholdes. Der fremkom Indbydelse fra Kolding og København.

IX. Apoteker Holm fremsatte de andet­steds gengivne Udtalelser om Bladet. Møller-Sørensen opfordrede Foreningerne til, før de læste Bladets øvrige Indhold, at studere Foreningsmeddelelserne, der desværre ofte blev oversete.

Civilingeniør 0. Hallin fremsatte For­slag om Ansvarsforsikring for alle For­bundets Medlemmer, tegnet kollektivt af Forbundet. Den kunde tegnes paa denne Maade for 8, 10, 12, 15 Øre pr. Medlem, alt efter Betingelserne. Forslaget fandt alm. Tilslutning og det vedtoges at søge tegnet en Forsikring ogsaa dækkende Baade og Oddersakse samt indbyrdes Ansvar mellem Medlemmerne. Præmierne skulde da indkræves af Forbundet hos Foreningerne. N aar et tilfredsstillende Tilbud foreligger, bliver det sendt rundt til Vedtagelse af de tilsluttede Forenin­ger. Vald. Hougaard foreslog Afholdelse af Kastekonkurrencer mellem Foreninger.

Som Præmier kunde Forbundet maaske, med Givernes Tilladelse, stille nogle af de mindst kostbare Præmier fra den ikke afholdte Landskonkurrence til Raa­dighed. Forslaget vandt almindelig Til­slutning.

Formanden oplyste, at Bestyrelsesmø­det Aftenen i Forvejen havde vedtaget at udskrive en Konkurrence om et H æ­derstegn til Uddeling for fortjenstfuldt Arbejde for Sportsfiskersagen. Skulde fremlægges ved næste Aars Generalfor­samling.

Apoteker Holm fremsatte Forslag om en Mærkat. Da den første Betingelse er, at Forbundet faar et Vaaben og Devise overlades det til Redaktionen at lave en Konkurrence i Bladet om det bedste Udkast.

Med Generalforsamlingens Tilslutning takkede Møller-Sørensen Bestyrelsen fo r Aarets Arbejde, og Generalforsamlingen hævedes med Leve for Danmarks Sports­fiskerforbund.

Sultne samledes man ved Frokost­bordet, hvor man havde 1 1/ 2 Times kam­meratligt Samvær, for derefter at spredes mod alle Verdenshjørner. Enkelte, som i det herlige Vejr kunde fortsætte med Fiskestang, var særlig misundte.

t JV'ekrolog

Herr Peder Rasmussen, Kasserer i Aarhus Lystfiskerforening, er afgaaet ved Døden. Rasmussen var den gode Sports­fælle og Kammerat, som med Liv og Sjæl deltog i Arbejdet for sin Forening og Sporten i sin Helhed.

Han var elsket i sit Hjem og afholdt af sine Kammerater, og vi, der kendte ham i mange Aar, glemmer ham ikke.

H. A.

1942 SPORTS.FISKEREN 115

SbJnthetisk Gut For cirka 3 Aar siden kom det første

synthetiske Gut frem herhjemme, og siden har det vundet flere og flere Til, hængere. Det fremstilles nu flere Steder i Udlandet og forhandles under Navne, der ender paa ,flow ,fil ,myl ,ryl og lig, nende, kun et enkelt Firma har fraveget denne Regel og kalder det ret og slet Samson.

Til at begynde med, blev det kun fremstillet i ganske korte Længder, men nu fabrikeres det i Længder op til 100 Meter, dog lader det til, at man endnu ikke kan lave en ensartet Line i lange Længder, den er for det meste snoet eller ulige tyk. Særlig til Fluefiskeri gælder det om at faa et Forfang, der ikke er snoet eller uensartet i Tykkelsen, og man bør derfor ved Køb undersøge om Forfanget skulde have nogle Fejl.

Det synthetiske Gut har de fleste af det ægte Guts gode Egenskaber, det er

gennemsigtigt og saa godt som usynligt i Vand, det flosser ikke, og saa har det den gode Egenskab frem for det ægte Gut, at det ikke skal blødes op før Brugen; det er meget smidigt. Samtidig

bør nævnes, -at det synthetiske Gut er meget stærkt, man kan godt anvende det noget tyndere end man almindeligvis anvender ved Brugen af ægte Gut, og dette er jo ogsaa en stor Fordel.

E.

Synthetisk Gut maa ikke forveksles med Japan Gutlinerne eller de saakaldte Raasilkeliner, der forhandles under for, skellige Navne. Disse Liner flosser meget og bliver nærmest mælkehvide i Vand, og de skal opblødes før Brugen, jeg gaar langt udenom dem og anvender dem sjældent og i alle Tilfælde aldrig til Flue, fiskeri. Disse Gutliner er billige, ja -men det er det synthetiske Gut ogsaa, og dette vil sikkert være medvirkende til, at det synthetiske Gut i Løbet af ganske kort Tid vil finde meget større Udbredelse mellem Lystfiskerne.

Selvfølgelig er det synthetiske Gut ikke helt fejlfrit, det staar ikke saa godt imod Vinden, som det ægte Gut, saa det kan være nødvendigt, hvis man vil have sine Fluer til at falde aldeles upaaklageligt i stærk Modvind, da at anvende ægte Gut Det er meget elastisk, det kan være en Fordel, Fisken slaar sig ikke let af Krogen eller slaar Forfanget i Stykker, men man kan til Gengæld sige, at det er vanske, ligere at sætte Krogen fast, dog har det aldrig voldt mig Vanskeligheder med den Længde Forfang, der anvendes til Flue, fiskeri.

Det, der nær havde faaet mig til at kassere det synthetiske Gut, og atter anvende det ægte Gut var, at det skred i Knuderne, jeg tabte nogle Fisk, før jeg,

!

I .

. t,j i !i

i il'1

w ··1

!·

116 SPORTS ,FISKEREN 1942

ved andres og egne Forsøg, fik lært at binde de rigtige Knuder. Da der sikkert er andre Lystfiskere, der har haft de samme Vanskeligheder, og jeg er sikker paa, at de Lystfiskere der herefter vil prøve det synthetiske Gut, vil faa dem, skal jeg beskrive nogle Knuder der er sikr~. · Maaske finqes der andre Knuder, de/ er ffge saa gode, men disse ~r i alle Tilfælde genn~mprøv.ede:

A. B. C. D. viser · 8 Tals Knuden, der ved almindelig Gut blot behøver at træk, kes sammen, men ved synth~tisk Gut er det nødvendigt at skubbe Knuden op om Krogskaftet, og ' saa ·trække den til. Denne Knude er vanskelig at løse op, og maaske ikke saa praktisk, hvis man ofte skifter Fluer, her er E. F. bedre. Den korte Tamp snoes 2 eller 3 Gange omkring Hovedtampen, og tilbage igen, nem første Aabning ved Krogøjet, der, paa frækker man i Hovedtampen, hvor,

J:< . ved Knuden strammes. Den er let at binde - og let at løse op - den løses ved, at man tager omkring Knuden helt nede ved Krogøjet, og kratter med Tom, melfingerneglen bort fra Krogøjet . .

De førnævnte Knuder er særlig anven, delige til Ørred og Stallingfiskeri, altsaa til smaa Fluer, men til Laksefluer er de ikke saa gode, i alle Tilfælde ikke E. F., der skrider i Forbindelse med det svære Krogøje. A. B. C. D. kan anvendes, men jeg foretrækker dog en anden Knude, der overhovedet ingen Chance har fo r at skride, nemlig G. H. I. K. Knuden bindes saaledes: Man trækker Fluen langt op paa Guten. Slaar saa en enkelt Knud e paa Enden af Guten, og derpaa en Løbe, knude (G). Derpaa trækkes Løbeknuden sammen (H). Fluen stikkes igennem det derpaa fremkomne Øje (I). Derpaa træk, ker man i Hovedtampen og strammer Knuden sammen omkring Krogskaftet (K).

Jeg haaber hermed at have bortryddet noget af den Skepsis, . som mange har næret til det synthetiske Gut.

Det vil sikkert blive det mest brugte Forfang i Fremtiden, ikke alene til Flue, fiskeri, men ogsaa som Spinneforfang til Laksefiskeri og lignende.

JfJ Paw.

Fangst­Rapporter

I Følge Lystfiskeritidende er der i Maj Maaned i Lystfiskeriforeningens Søer fan, get 580 . Gedder = 1211 Pund, men de 451 blev udsat igen, desuden nogle Abor, rer og Aal. Fra en enkelt Baad fangedes den 28. · Maj 51 Gedder paa Spind, af hvilke de 40 sattes ud igen. Naar vi hører, at den ene af Fiskerne var Hr. Kaj Olsen, maa man beundre hans Uegen, nytte. Som Læserne ved, har Hr. Kaj Olsen foreslaaet en stærk Fangstbegræns, ning (se Sportsfiskerens Nytaarsnummer). Hr. Kaj Olsens Fangstliste for hele Maj er paa 10 Fiskedage 102 Gedder, af hvilke 70 er sat ud. Med den af Hr. Kaj Olsen

I

1942 SPORTS,FISKEREN 117

fo reslaaede Mindstevægt af 4 Pund vilde yderligere 8 Gedder være blevet sat ud. Alle Gedderne blev taget paa Spind med W obler, og der var i Reglen to Mand i Baaden, men alligevel - med et saa­dant Geddetække har hans Bekendt­skabskreds ikke savnet Gedder i Maj Maaned.

Hr. Bergenholtz Recordgedde for i Aar er blevet overtrumfet af en Krab~t paa 21 1/2 Pund, 107 cm lang og 56 i Omfang fanget af Hr. Cederholm.

Laks. Skjern Aa. Formanden for Had­stenforeningen, Hr. Handelsgartner P. M. S ørensen, 6. Juni. Længde 90 cm, V ægt 12 kg - se Billedet ovenfor. Taget med Beauforth Moth, enkelt Krog Nr. 2. Udtrætningen tog 35 Minutter.

Formanden for Koldingforeningen, Hr. Bankfuldmægtig C. Jensen: 11 kg, taget paa Jock Scott.

Kontrollør for Borris Fiskeriforening, Hr. Niels Sangill, 9. Juni. 2 Laks, 25 Pd. og 17 1/2 Pd. - se Billedet næste Spalte.

Flere Rapporter fra de heldige Fiskere - eller deres Foreninger - var ønske­lige. Der siges at være fanget flere Laks paa 10-16 Pd.

Rapport fra Grenaa.

1. Maj, Bjerregaard, Skiffard, 1 Gedde, 16 Pund.

Juni, N. Christensen, Grenaa, 1 Gedde, 22 Pund.

Juni, Hejdemann Larsen, Grenaa, 1 Ged­de, 9 Pund.

Juni, Rex Andersen, Grenaa, 1 Gedde, 5 Pund.

. - ..:... __ .. c~--"" ------ -· - -~

l[J

/l>

ij' 1/

1

118 SPORTS.FISKEREN 1942

Oscar Larsen, Grenaa, ifl. Fiskebog: 1. Maj: 1 Gedde, 11 Pund.10. Maj: 1 Ged­de, 4 Pund, 1 Gedde, 4 1/ 2 Pund. 17. Maj: 2 Gedder a 4 Pund. 25. Maj: 1 Gedde, 4 Pund, 7 mindre udsat igen. 28. Juni: 1 Gedde, 13 Pund, 1 Gedde, 5 Pund. 5. Juli: 1 Gedde, 5 Pund. De 3 sidste fanget med levende Agn, Karusse. Jeg vedlægger et Fotografi taget den 28. Juni.

Hilsen Oscar Larsen.

3kovsøens <fJaradis

Skovsøen ligger stille, næppe kruser den milde Sommervind det smaragd­grønne Vand. Det er en hel Eventyrver­den, der gemmer sig i dens Dyb, og dog - gemmer sig - det er ikke det rette Udtryk, for den gemmer sig jo kun for de travle Mennesker, der ikke har Tid eller Ro til at høre, hvad den kan for­tælle og opleve dens farvestraalende Vld­underverden, men giv dig Tid, da vil du opdage, at det er en hel Aladdins Hule, der har aabnet sig for dine Øjne.

Giv dig Tid, følg mig engang paa Tur til den stille Skovsø, lov mig kun, at du vil bruge dine Øjne, og du vil op­dage, at der paa Bunden af den lille danske Skovsø findes den samme Pragt, som du vil finde og begejstres over, som hvis det var en Lagune paa en Syd-

havsø. Forskellen er bare den, at du vil­de kunne prale med, at du havde været paa en Sydhavsø med Palmer og Lagu­ner. og at du havde maattet rejse Hun­dreder af Kilometer for at faa det· at se, medens den lille, stille, danske Skovsø ligger for din Fod, beskeden tiltrods for sin vidunderlige Beliggenhed.

Det gaar med Skovsøen, som det gaar vore Museer. Naar Folk kommer til Ud­landet, saa styrter de rundt paa samt­lige Museer og Kunstsamlinger, traver rundt og ser paa skønne Bygninger, skønt vi her hjemme har lige saa vær­difulde Kunstsamlinger og Bygninger som de bedste i Udlandet, men der har vi det igen, der er ikke noget ved at si­ge: .Jeg har været paa Statens Museum for Kunst i Dag•, .. det lyder ikke af no, get, næh, saa lyder det meget bedre at sige: .Jeg besøgte Galleriet i Dresden paa min sidste Rejse i Tyskland•, eller .Da jeg var i Holland, besøgte jeg den berømte Samling af Rembrandtbilleder" . Det gaar aldrig op for disse Mennesker, at for at der skal være Bund i Deres Tale om Udlandets Seværdigheder, saa maa de først lære de Samlinger at ken­de, som deres eget Land raader over, men det har de skam ikke Tid til, det vil de ikke ofre deres kostbare Fritid paa.

Nok om det - jeg vil ikke spilde min Tid med at revse disse Mennesker, de forstaar mig jo alligevel ikke, og da det kun er en forsvindende Del af os, der opnaar at se en Sydhavsø, kan det jo være, at en og anden faar Lyst til at se paa Skovsøen med helt andre og helt aabne Øjne.

Jeg skal nu med et ufuldkomment Mep.neskes rin~e Evne forsøge at give en lille Skildring af, hvad Skovsøen for- · talte mig, og hvad jeg saa i dens stille Dyb.

En dansk Skovsø kan staa Maal med et hvilketsomhelst skønhedspræget Sted

1942 SPORTS,FISKEREN 119

i Udlandet. Stille ligger Søen pludseligt for din Fod, omkranset af slanke Bøge og ranke Graner og Fyrretræer. Vi gaar helt ned til Vandkanten, for nu vil vi lære den at kende.

Inde ved Bredden ser vi det første Tegn paa Liv, smaa kuglerund·e Tinge­ster, nej, kuglerunde er de alligevel ikke, de har jo den sødeste lille Hale og -rigtigt - det er nemlig Haletudser, der farer rundt i den varme Vandoverflade. Vi betragter dem et Øjeblik, der er nok at se paa, der er ikke Ro et Sekund. De sorte Klatter staar godt til den grøn­ne Farve, som V and planterne under Ha­letudserne har, men hvad er det for en sjov Fætter der kommer roende der? Aah, det er en Vandkalv, der med sine morsomme, aarelignende Ben, som den forøvrigt ogsaa bruger som et Par Aarer, piler hen over Vandfladen. Den har ra­sende travlt, og den kommer virkelig gennem Vandet med en forbløffende Fart, men vi er ikke de eneste, der har set den sjove Fætter. En Skalle har ogsaa set den, og den staar just og tænker, at det var en rar lille fed Bid, og i et Nu var den snuppet den arme lille Vand­kalv, men Skallen fortrød det omgaaen­de og spyttede den ud igen, og V and­kalven ror videre, som intet var passeret.

Vi kigger nu nærmere paa Vandet og opdager. at der ligesom staar en hel Masse smaa klare Pinde i Vandet. Af og til krøller de sig sammen og skyder saa gennem Vandet i Ryk, det er Myg­gelarver, og nu lader det til, at vor lille Ven Skallen er blevet klar over, at de ogsaa smager godt, og den tager for sig af Retterne.

Vi gaar imidlertid videre langs Kan­ten af Søen og ser ned i V andet mel­lem Nøkkeroser og skønne Aakander. Overalt, hvor vi har set ned i Vandet, har vi set Skaller og Løjer, men her i Sivkanten, her er der ingen Smaafisk at se, hvad mon Grunden kan være. vi li-

ster os forsigtigt frem, og der - ja, i første Øjeblik kan man godt tro, at det er en Stump af en Gren, der bare ligger og flyder i Overfladen, men det er det ikke, det er Søens Hersker - et ~ru­fuldt Rovdyr, der staar og lurer der, det er en Gedde.

Ve den arme lille Skalle eller anden Smaafisk, der kommer Majestæten for nær, den slipper aldrig fra det med Li­vet, dertil er Gedden den baade for hur­tig og for snu, et Nu, - og Skallen sid­der i det mægtige Gab med de store og sylespidse Tænder. Vi staar ganske stille, Gedden har ikke hørt os, ellers skulde den nok have gemt sig, den er nemlig trods sit rovgridske Mod meget sky.

Pludselig ser vi en lille Skalle kom­me sorgløst svømmende henimod Ged­den, den ser ud til at være ligeglad med det hele, den tror øjensynlig, at der er Fred og ingen Fare, men der forregnede den sig. I et Nu er Gedden over den,

· ja, det gik saa hurtigt, at vi ikke engang kunde se Geddens Bevægelse. Som en Pil gled den gennem Vandet, uden saa meget som en Krusning var synlig paa Overfladen. Gedden har grebet Skallen over Gællerne, og efter et Øjebliks For­løb er Skallen kvalt, Gedden vender den og sluger den. Et Øjeblik ser det ud, som om Gedden har Hale i begge Ender.

Vi gaar videre og et Sted er Vandet klart som Krystal, der er Stengrund her, og vi kan se Aborrer svømme rundt. De ser godt ud, de sølvblanke Fisk med de sorte Striber og de røde Finner. Aborren er ogsaa en Rovfisk, men ~en kan ikke i Graadighed tilnærmelsesvis komme op paa Siden af Gedden, det la­der til, at det er den rene Idyl her. Fi­skene svømmer rundt mellem hinanden, af og til er en af Aborrerne oppe i Vand­overfladen og snupper en Flue eller et andet Inst!kt, der har sat sig der for at hvile sig, men det kan koste dyrt, hvis der er en Aborre i Nærheden.

J • ' I l I

,I

I

li i.

l.

i''

111:'1

\i .. !';.: li~.' l;\ \< ,,.

~"' ·'1

l,l I

•

120 S PORTS,FI S KEREN 1942

N aar De ikke kan gaa ud at fiske, ~

da glæd Dem ved at læse om det.

. lzaak Waltons "The complete Angler" er Bogen ,

L som læses om og om igen uden at tabe sin fængs ... !ende Magt. Er derfor den klassiske Bog, som ikke bør savnes i noget Hjem, hvor en Lyst- og Sportsfisker bor. (P. H.)

Vi gaar videre, og vi staar nu paa et saadant Sted, at vi i Solskinnet kan se dybt nede i Vandet skønne Vandplanter med Blade saa fine som Sydens Palme­blade og en Farvepragt, · hvis Lige selv Syden ikke kan konkurrere med. De danske Vandplanter staar og duver for Strømmen i Vandet som Palmerne gør det i Passatvinden. Lidt længere væk ses et veritabelt Junglekrat, et fuldkom­men uigennemtrængeligt Vildnis - dyb­grønt - og de enkelte Steder, hvor der er en Lysning, hvor Solen kan skinne ned, straaler de lysegrønne Farver som en smuk Kontrast til det dunkle sort­grønne, der er en Farvepragt saa straa­lende, at man ikke kan gøre sig nogen Forestilling derom, man maa selv se ned i det klare Vand og opleve det, og har man endelig taget sig sammen og givet sig Tid til at studere Skovsøen, da gaar man hjem med et uudsletteligt Minde i sit Sind og en Glæde, der faar een til at glæde sig til den næste Fridag og den næste Tur paa Opdagelsesrejse til en dansk Skovsø. 0. H. Olsen.

Vi inspicerede forleden en Mose, hvor vor Forening har lejet

Fiskeriet. I Græsset ved Bredden laa 24 Stk. 3 Punds Suder og en meterlang Aal - · alle gaaet til af Vinterens Frost, hvor Mosen havde været bundfrosset. Foreningen havde paatænkt at udsætte Geddeyngel, men Fiskeavleren melder, at al hans Yngel er død lige efter at være kommet ud af Ægget.

Vorl 'Blad "Sportsfiskeren" begyndte i 1925, d a

Bogtrykker Sørensen i Holstebro paa egen Regning og Risiko startede det som Medlemsblad for den nystiftede "Dansk Sportsfiskerforening". Denne overtog se­nere Bladet. I Begyndelsen var det me­get svært at skaffe Stof. Man henvendte sig til alle de Medlemmer, som kunde tænkes at have Evne til at udtrykke sig skriftligt. Endnu, da jeg for 8 Aar siden overtog Redaktionen, maatte jeg ofte ty til at oversætte Artikler fra uden­landske Blade eller skrive oin Selvop­levelser for at faa nok.

I dette Forhold er der sket den glæde­lige Forandring, at der fra Medlemmer­nes Side indsendes saa mange Artikler, at det ofte har været paa Tale at udvide Bladets Sideantal, men det er Tiden nu ikke rigtig til. For Tiden gaar der ofte et Par Maaneder, før vi kan faa Plads til en indsendt Artikel. Der har fra agtede Medlemmers Side været foreslaaet at lave en særlig Rubrik for Begynderne - en pædagogisk Afdeling kan man sige -ligesom man har tilbudt os en Serie af rent humoristisk Indhold - ogsaa dette har vi maatte henlægge indtil videre. Som Organ for Danmarks Sportsfisker­forbund har vi hver Maaned en Del Meddelelser fra de tilsluttede Foreninger, som først og fremmest skal optages. Jeg vil tilføje, at dette burde benyttes i endnu højere Grad af de enkelte For­eningers Bestyrelser, som derved kunde spare Udgifter og Arbejde ved at sende Meddelelser om Møder etc. til deres Medlemmer. Ligesaa vilde vi sætte Pris paa, om Rapporter om Fangster i nogle flere Tilfælde blev sendt til Redaktionen, som nu i Reglen maa finde dem i Dags­pressen.

Annoncer indtager nu ogsaa en Del

-

1942 SPORTS.FISKEREN 121

af vor Spalteplads, hvilket er af stor Betydning for Bladets Økonomi.

Jeg har nævnet dette for at bede Med, lemmerne endelig ikke tabe Interessen fo r vort Blad, selv om det tager nogen Tid, før deres Indlæg bliver trykte. Det er af stor Betydning for Bladet at have noget Stof at vælge imellem til hver Maaned. Det er de skrivende Medlemmer, vi i første Række kan takke for, at vort Blad efterhaanden er kommet til at hævde sig smukt blandt danske For, eningsblade.

Blandt Aarets Begivenheder indenfor Redaktionens Arbejde vil jeg her minde om vor Fotokonkurrence forrige Sommer. Den bragte os saa meget Billedstof, at vi foreløbig kan se Fremtiden roligt i Møde i den Henseende, men vi er natur, ligvis stadig taknemmelige for mere af den Slags. Jeg vil ogsaa gærne takke de Firmaer, som ved at give os Gaver til P ræmier, forhøjede Interessen for Foto, konkurrencen og gav den et saa smukt Forløb.

Vort Majnummer bragte en Artikel af Kaptain C. F. Reck om Ørredfiskeri i Norge. Kaptain Reck købte 200 Extra, numre og sendte dem gennem Oslo Sportsfiskerforening til Sportsfæller i Norge, hvor Krigen jo har fremkaldt vanskelige Forhold, og denne Hilsen fra os hernede maaske kunde virke opmun, trende. Oslo Sportsfiskere sendte Kap, tain Reck en Takkeskrivelse, som jeg har haft Lejlighed til at se.

Endelig har "Sportsfiskeren" gjort sit bedste for at bekendtgøre Oversættelsen af Isaac W altans Compleie Angler, som paa Ingeniør Hautons Initiativ udarbej, des og udgives af Lystfiskeriforeningen i København.

Glem ikke at læse Foreningsmed­delelser. Maaske skal der ske noget i Deres Forening.

Foreningsmeddelelser

Dansk Sportsfiskerforening. Bestyrelsesmøde den 20.-6.-42 paa Hotel Vase,

gaarden i Fredericia. Alle Bestyrelsens Medlem­mer var tilstede. Formandens Aarsberetning fal­der i det væsentlige sammen med den for For, bundet i Bladets Julinummer meddelte. Forenin­gens Medlemstal er siden Junuar steget med ca. 150 Medlemmer og nærmer sig pr. Dato 850. Le, jen af Foreningens Strækning ved Albæk er for, øget med 100 Kr. Bestyrelsen besluttede dog at genleje for tre Aar, idet Carl Christensen ikke mente, at Chancerne for Gennemførelsen af Aa­ens Industrialisering var store. Kassereren frem, lagde Regnskabet, der findes nedenfor. Der blev givet eenstemmigt Dechar!,le. Formanden bringer Carl Christensen sin og Foreningens bedste Tak for dygtigt og uegennyttigt Arbejde. Kassererpo, sten overtages herefter af Postmester P. Christen, sen, Parkvej 11. Holte. Carl Christensen valgtes til Repræsentant paa Forbundets Generalforsam, ling.

Formanden fremlagde sit Regnskab for Forenin, gens disponible Fond. Der blev eenstemmigt givet Decharge. Kapitalen, der henstaar paa Bankbog udgør nu Kr. 2747,19. '

Selv om det er et meget pænt Beløb, saa bat­ter det dog kun lidt, hvis vi kommer ud for større Opgaver. Fonden burde være meget større. Det er kun et ganske ringe Antal af de godt 800 Med, lemmer (kun 29), der Aar for Aar trofast yder sit Bidrag. Der maa være mange flere, der har Raad til at yde et aarligt Bidrag paa smaa 10 (eller 5) Kr. Tilhængere af tvungent Fisketegn, maa dog ogsaa frivilligt kunne købe et saadant. Skal vi haabe at Fonden næste Aar er betydelig større.

Chr. Lottrup Andersen.

INDTÆGTER 1941: Overført fra 1940: ..... . ......... 2447.18 Kontingent:

2 Medlemmer a 2,00 = 4,00 7 Medlemmer a 3,00 = 21,00

318 Medlemmer a 4,50 = 1431,00 357 Medlemmer a 6,00 = 2142,00 3598,00

---lndgaaet Rente Giro. , , . . . . . . . . . • 15,86 Indgaaet Rente, Banken . . . . . . . . . 56,50 Indgaaet Porto . . . . . . . . . . . . • • . . . . 26,40 6143,94

UDGIFTER:

Telefon og Porto .. . . • . .. . . .. . .. . Tryksager .... . . ....... .. ... , .. . . Kontingent til Forbundet .... . .. . Rejser, Diæter . •• , . . . ....• , .. , .. .

125,20 147,15

2493,75 88,80

J . ft

jf:, J h

~-- . 122 SP;ORTS·FISKEREN 1942

Møde i Fredericia Leje af Fiskevand . ...... . ....... . Tilskud til Sdr. Resen Foreningen Tilskud til Skjern Aa .. . ........ . Løn til Kassereren .............. . Diverse Udgifter ................ .

lndestaar pr. Giro 215-42 ....... . Indestaar i Varde Bank ........ .

Overføres til 1942 :

44,00 350,00 112,50

50,00 200,00

2.46 ---3613,86 1119,90 1410,18 6143,94

Indestaar pr. Giro 2/5 42 ........ 1119,90 Indestaar i Banken .............. 1410.18

2530,08

Foreningernes Medlemstal. 1942 1941 1940

Aalborg Lystfiskeriforening ...... 172 166 138 Aarhus Lystfiskerforening ..... , .. 49 36 33 Aarhus, Sportsfiskeren ........... 107 92 78 Aarhus Sportsfiskerklub, 1939 , , .. 31 Brande Sportsfiskerforening ..... . 9 20 20 Brønderslev Lystfiskeriforening ... 67 so 49 Dalum Lystfiskeriforening ... , .... 58 60 58 Hadsten Lystfiskeriforening ...... 28 26 25 Helsingør Sportsfiskerforening .... 77 31 Herning Sportsfiskerforening ..... 111 108 105 Holstebro Lystfiskeriforening ..... 48 48 35 iKjellerup Lystfiskeriforening .... , . 29 Kolding Sportsfiskerforening ..... 76 66 62 )København, Lystfiskeriforeningen. 327 313 295 Københavns Sportsfiskerklub. , ... 97 Nykøbing F. Lystfiskeriforening .. 35 35 35 Nykøbing M. Sportsfiskerforening 24 Odense Sportsfiskerforening .... , 121 121 106 Ringsted Sportsfiskerforening .... 70 Sdr. Resen Lystfiskerikonsortium 13 10 10 Silkeborg (Salmonia) , .......... , 12 12 9 Skive Lystfiskeriforening ......... 98 96 79 Struer Sportsfiskerforening ... , ... 26 26 32 Svendborg Sportsfiskerforening ... 21 23 30 Tørring Sportsfiskerforening ...... 14 iDansk Sportsfiskerforening ....... 816 674 674 Nibe Halkjær Aas Fiskeriforening 11 6 6

2547 2019 1879

Skive, d. 10- 6-1942.

Kassereren.

Kjellerup A Omegns Lystfiskerforening. <Overenskomst er afsluttet med Lodsejerne ved Hauge Sø. Eneste Adgangsvej til Søen er ved Marius Petersen's Gaard. Reglement vil snarest ,blive udsendt, k & b

(knæk og bræk)

Københavns Sportsfiskerklub

afholdt en interessant, af stør­ste Delen af Klubbens Med­lemmer besøgt Opvisnings- og Instruktionsaften i Juni Maa­ned, foruden de ordinære

ugentlige Øvelser paa Klubbens skønne Øvelses­plads.

Opvisningsaftenens Midtpunkt var den berøm­melige norske Kaster og Instruktør, Overretssag­fører Arne Schultz, der var paa Gennemrejse, og med vanlig Imødekommenhed ofrede noget af sin kostbare Tid paa de danske Sportsfæller.

Vi har set Arne Schultz kaste baade i Ud­landets Konkurrencer og ved Opvisninger her i Landet, men det_ forekommer os, at han, om mu­ligt, er mere straalende som Kaster nu, end no­gensinde før, og han har dog allerede for flere Aar tilbage samlet alle Skandinaviens Mesterska­ber i Fluekast som Skalpe ved sit Bælte. - Der blev helt stille i den store Tilskuerskare, naar Arne Schultz drev den tynde Flueline frem gennem Luf­ten i usandsynlige lange Kast, ligesaa smukke som sikre. og naar Fluen havde naaet Vandet, ofte meget længere ude end Maalestokken rakte, udløstes den bundne Stilhed i Jubel. -

Arne Schultz gennemgik de forskellige Kast, for­klarede dem nøje og viste hvorledes de skulde, og ikke skulde være, samt gav en Række af Klubbens Medlemmer en Instruktion, kort, men saare be­rigende saavel for de paagældende Kastere som Tilskuerne.

Klubbens Formand, Konsul Erik Andersen, tak­kede den kærkomne norske Gæst i hjertelige Ord og den begejstrede Tilskuerskare sluttede sig hertil med gode, danske Fiskerhurraer. Arne Schultz ud­trykte smukt sin Glæde ved atter at være sam­men med danske Sportsfæller og lovede snart at komme igen, og saa tage Spindekast med paa Pro­grammet. - - · Paa Opvisningsaftenen havde det været det smukkeste Vejr man kunde ønske sig, lunt og stille, de vilde Urter duftede om Kap med Balsampopler, Gøgen kukkede og Nattergalene gjorde Musik med fuldt Orkester, - det var en uforglemmelig Aften,

I 0 . B.

Sportsfiskeren, Aarhus. Med­lemmerne erindres om andet Halv­aars Kontingent for 1942, dette for­faldt til Betaling pr, 1. Juli, og skal være betalt senest 1. August. Husk,

at kun gyldig Medlemskvittering giver Adgang til Foreningens Fiskevand.

Bestyrelsen.

•

1942 S PORTS• F I S K E R'.E N 123

»Sportsfiskerklubben 1939« Aarhus, Klub­aften med Damer afholdes Fredag d. 7. August, paa »Skovlund« Hasle. Mødested »Den gamle By« eller »Skovlund«. Vi skulde gerne deltage ligesaa mange som sidst, for at faa en »rigtig« Af,ten ud af det, saa husk at tegne Jer forinden hos For­manden eller Kassereren.

Fællesfisketur afholdes Søndag d. 16. August, sikkert til »Resenbro«.

Nærmere Oplysninger hos Formanden, Harald W. Lauritsen, Valdemarsgade 26, eller Kassereren, A, Bach Lauritsen, Amdrupvej 6, Telf. 6442.

Bestyrelsen.

Hillerød Lystfiskeriforening. I Hillerøds Omegn ligger adskillige smaa idylliske Søer, -Skovsøer med stille, sort Vand, - der laa for­holdsvis upaaagtede hen, indtil Hillerød Lystfiske­riforening fik kigget nærmere paa dem og opda­gede, at de rummede adskillige store og fuldfede Gedder. Foreningen »satte« sig paa Søerne, og i Gaar kunde man læse en Annonce om, at alt Fi­skeri i Carlssøen og Tyrkerisøen er forbudt alle andre end Foreningens ca. 35 Medlemmer, For­uden disse to Søer har Lystfiskerne endvidere Fi­skeret i Gribsø og Esrum Sø.

Odense Sportsfiskerklub, hedder en ny For­ening, som er dannet i Odense og foreløbig har lejet Fiskevand i Arreskov Sø. Formand er Vejer Østergaard. Klubben holder Møde den første Tirs­dag i hver Maaned paa »den gamle Kro«.

Sportsfiskerforeningen for Odense og Omegn afholder Gevinstkeglespil Mandag den 24. August Kl. 7 paa Næsbyhoved Skovs Restau­rant. Samtidig fremlægges Oplysninger og Kort over vort ny Fiskeri ved Brenderup Aa. (Ørred og Aal) Dagkort a 2 Kr. løses hos Harald Nyborg.

Sportsiiskeren. Udgivet af Danmarks Sportsfiskerforbund. Ansvarshavende Redaktør: Apoteker Axel Holm, Nørrevænget 18, Odense.

Bladexpedition: Forbundskasserer C. Høgh­Petersen, Skive, til hvem alle Henvendelser angaa­ende Annoncer og Expedition bedes rettet.

Danmarks Sportsfiskerforbund: Redak­tionsudvalg: Dr. med. Chr. Lottrup Andersen, Ingeniør Hallin og Apoteker Axel Holm (Ansvars­havende Redaktør).

SET FRA KIRK EBAKKEN

Dette smukke Aaparti trues nu med Regulering

Aflæg Skive

et Besøg ! I

( Et Dag kort koster kun 1 Krone og faas i Turistforenin-\

1 gens Bureau og hos Barbermester H. A. G . Andersson, ~ Torvet samt paa Byens Hoteller ~

Køb et Dag kort

til Terrænet !

'i

'"'.· ·

u

':'~.: , , •·.'

ti

! i

I

!

I

124 SPORTS,FISKEREN 1942

Hvor mødes vore Sportsiiskere?

Stigaards Hotel H. S. Jacobsen Struer Telefon 100

Hotel Varde Telefon 500

Fiskekort løses paa Hotellet

Grønlunds Hotel Telf. 19 Skjern Telf. 19

Alle Fiskekort løses paa Hotellet God Rutebilforbindelse til alle Fiskepladser

Hotel "Troldhøj" Tlf. 1 & 6 Troldhede St. Tlf. 1 & 6

Fiskekort kan løses paa Hotellet til alle nærliggende Lakse- og Ørredvande . C. Christensen .

AARHUS GUMMI -eJl, ~~

Regnfrakker - fiabardineirakker Vindbluser

Aarhus 6ummivareiabrik A-S

l

Alle Sportsfiskere l i Sydvestjylland køber Grejerne i

SPORTSMAGASINET - Esbjerg Poul Lauritzen - Telefon 2081

Varerne forsendes overalt

Fiskehjul Fineste Kostehjul - Eget Fabrikat

Smuk - Solid - Billig

Kun Salg til Forhandlere

Carl Andersen. >Mosebo«, Bjerringbro

Axel Jensen - Isenkramhandel - Herning

Lystfiskeri-Artikler

U. A0Jer1en -Spionere er Kvalitet.

Faas overalt -og til alle Formaal

Kun en gros.

6. H. V. An d er s en % Nørre Alle 23 København

LYSTFISKERIFORENINGEN KØBENHAVN

(Stiftet 1886)

The complete Angler vil udkomme paa Dansk den 9. August 1943 i Anledning af Izaak Waltons 350 Aars Fødselsdag.

Bogen vil udkomme i et smukt Udstyr paa Martins Forlag i Kai Friis Møllers Oversættelse og illu­streret af Tegneren Ib Andersen.

Interesserede vil ved Bestilling til Udvalget faa et nummereret Ek­semplar og blive optaget i Bogens Navneliste med Navn, Stilling og Bg.

Efter den 9. August 1943 vil Bogen kunne faas i Boghandelen, men kun i unummererede Eksemplarer.

Prisen vil i begge Tilfælde blive den samme, antagelig ca. 16 Kr. plus Porto og Forsendelseskarton.

Ved Forudbestilling af et eller fle­re nummererede Exemplarer med Navn indbetales Kr. 10 pr. Bog. Resten betales ved Bogens Mod­tagelse.

Udvalgets Adresse:

Direktør, Ingeniør Poul Hauton, Aaløkkevej 15 - København F.