Medlemsblad ior »Danmarks Sportsiiskeriorbund«

17. Aarg. li 1, November 1942

Fra Vejle Aa. F. Christiansen fot.

158 S PO R TS , F I S K E R E N 1942

Tenens Nedlæggelse

Hvad er en Tene? Praktisk talt er det en omvendt Aalekiste. En Træfælde, hvori man fanger de opgaaende Fisk, mens Aalekisten tager de nedgaaende. En saadan har i mange Aar været op­stillet ved Vejle Aas nedre Del.

Dens Historie er gammel, mindst 700 Aar, i sin Tid anlagt af Munkene, som drev Fiskeri her. Senere gik Rettigheder­ne o ver til Koldinghus, som da var Krongods; en Overgang hørte Tenen under Leerbæk Gods, indtil den kom paa private Hænder; i de sidste 25 Aar har den været drevet af Forpagter Sta­nius.

Det første Dokument, som omtaler Tenen, er et Privilegium fra 31/12 1466, hvori Kong Christian den 1ste udsteder et af Kong Hans senere stadfæstet Privile­gium paa Fiskeri til Sognepræsten i Vejle. Dette Kong Hanses Privilegium er bort­kommet under en Retssag i 1539, men man formoder, at det har handlet om· ældre Rettigheder tilstaaet Sortebrødre­ne i Vejle, og at disse Rettigheder se­nere paa en eller anden Maade er kom-c met tilbage til Kronen. I Bestemmelserne stod bl. a. at alt Fiskeri fra · Tenen til Aaens Udløb var forbudt; de Vejlebor­gere, soni havde Jord ned til Aaen, hav­de altsaa ikke den Ret til Fiskeri, som ellers tilkommer Lodsejere efter dansk Lov.

Tenen har fra gammel Tid været et Stridens Æble, i fordums Tid mellem Kirken i Vejle og Herren til Tirsbæk og i vor Tid mellem Lystfiskerne og Ejeren af Tenen. Da Sportsfiskerforeningen · i Vejle stiftedes omkring 1926 valgte man til Formand: Tenens Ejer, Fiskeekspor­Christensen, den Mand, som af Forret-

ningsgrunde havde mest Interesse i at ønske Sportsfiskerne derhen, hvor Pe­beret gror. Der kom da ogsaa bestan­dige Stridigheder, især mellem Eksportør tør Christensen og Sportsfiskeriets Tals­mænd som Overlæge Hallas og Direktør Olsen, og saaledes stod Sagerne indtil 1940, da man kom under Vejr med, at der blandt de mange paa den Tid flo­rerende Afvandingsprojekter ogsaa fand­tes et, der vilde have Vejle Enge afvan• dede. Da Tenen en Del af Aaret dæm­mede op for Aaløbet, kunde man indse, at Tenen burde væk, og førend Sagen kom offentlig frem, havde den energiske nuværende Bestyrelse for Vejle Sports­fiskerforening taget Affære. Man hen­vendte sig til Amtsvejinspektør Jensen, som gerne saa Tenen fjernet og lovede Sagen sin Støtte, is~r hvis Sportsfisker · ne kunde stille et Beløb til Raadighed.

· Der indkaldtes da en ekstraordinær Ge­neralforsamling, hvor man vedtog at til­byde 2000 Kr. som Sportsfiskernes Part mod Bibeholdelse af den gamle Ret til at forbyde al Fiskeri fra Tenens Plads til Aaens Udløb.

Der blev saa to Aars Tovtrækkeri, men Civildommer Rudbeck gav omsi­der Sportsfiskerne Medhold i, at Tenens Ophævelse ikke betød Ophævelse af Fi­skeriforbudet, der selvfølgelig ogsaa gæl­der Foreningens Medlemmer. Domme­rens Kendelse kan kun omstødes af Overland væsenskommissionen. Tenens Fjærnelse har kostet 18000 Kr. i Erstat­ning til Ejeren; deraf betaler Sportsfi­skerne 2000 Kr., Amt og Stat hver en Del og Salget af 3 Td. Land Eng Resten. Det er et stort Offer af en Forening paa 80 Medlemmer, men dens energiske For­mand, Maskinmester Langkilde Jensen, betragter det kun som det første Skridt paa Vejen til at gøre Vejle Aa til en af Danmarks bedste Ørredaaer. Det næste Skridt er Opførelsen af en Fisketrappe ved Haraldskær. Det bliver maaske end-

1942 SPORTS.FISKEREN 159

nu vanskeligere. Vi Lystfiskere maa ikke lukke Øjnene for, at der gaar en Afvan­dingsrabies over Landet, at Afvandings­projekterne de fleste Steder er en Tru­sel for Fiskeriet, og at det, som er sket i Vejle, hvor Afvan-dingen vil betyde en Forbedring af Fiskeriet, er en Undtagelse.

Den Dag, da dette Blad kommer Med­lemmerne i Hænde, - forsvinder Tenen. Paa alle Sportsfiskeres Vegne sender vort Blad en Lykønskning til Kamme­raterne i Vejle og deres energiske For­mand, hvem Bladet skyld~r disse Op­lysninger. mens medfølgende Billede stammer fra Vej le Aa fra et andet _ Med­lem af den foretagsomme Bestyrelse, Kriminalassistent F. Christiansen.

Voeraasagen Udskrift

af Hjørring Amts Landvæsenskom- · missionsprotokol

Aar 1942 den S. September afholdt Overland­væsenskommisionen angaaende Voer Aas Forure­ning Møde paa Tinghuset i Hjørring. Medlemmerne var mødt.

Den siden Kommissionens Møde den 17. Sep, tember · 1940 i Sagen førte Korrespondance frem­lagdes.

Endvidere: fremlagdes Landbrugsministeriets Skrivelse af 8. Juli 1942, hvorefter Direktør Chr. Budolfsen, Hjørring er udnævnt til Medlem af Kommisionen i Stedet for Gaardejcr Chr, Ugilt, der er fratraadt som Landvæsenskommisær.

Kaptajn Hjorth, Voersaa var mødt og med ham Overretssagfører Michelsen, Aalborg; for Kartof­felmelsfabrikken mødte Formanden Gaardejer And. S. Hedegaard, Højsted og Direktør Bachmann. Dybvad. Voersaa Fiskeriforening var mødt ved sin Formand Fiskeeksportør Albertsert, Voersaa.

Under Drøftelserne for Kommisionen bemærkede Gaardejer Hedegaard, at Fabrikkens Udtalelse i dens Skrivelse af 13. Juni 1942 om Udledning -af Frugtvand fra Bassinerne under Forhold, hvor Aaen er fuld af Smeltevand, skulde forstaas som et Forslag fra Fabrikken.

Efter at Drøftelserne var tilendebragt, afsagdes der saalydende

Kendelse: Under 2. September 1939 har Overlandvæsens­

kommisionen vedrørende Voer Aas Forurening afsagt en Kendelse, hvorefter Andelskartoffelmels­fabrikken Vendsyssel vilde have til Kommisionen at fremsende til Godkendelse et Forslag til Anlæg .,, til Rensning af det fra Fabrikken udledede Spilde­vand i Overensstemmelse med nærmere i Kendel­sen givne Anvisninger. Der har derefter fra Fabrik­ken været forelagt Kommisionen et Forslag, som man under 17. September 1940 godkendte paa visse af Kommisionens tekniske sagkyndige, Inge­niør Rastrup, angivne Betingelser, og saaledes at der i det følgende Driftsaar vilde være at føre Til­syn med Arilæget, inden der toges Beslutning om dettes endelige Godkendelse.

Anlæget er. derefter blevet etableret og kan nu beskrives saaledes: -

Efter at Afløbet af Frugtvand fra Fabrikken har passeret de med Fabrikken sammenbyggede Kamre, passerer det nu de ombyggede · Bassiner I og II af Størrelse henholdsvis ca. 500 m3 og ca. 1000 m 3. Derefter løber Vandet gennem et nyt Bassin III ca. 9000 m 3 stort, men passerer mellem II og III et aflangt Kalktilsætningskammer, der er saaledes indrettet, at Vandet her kan optage tilstrækkeligt Kalk til at blive saa alkalisk, at det normalt kart holde sig alkalisk under hele Passagen gennem den sidste Del af Anlæget. Fra Bassin III udledes Vandet gennem et Kontrolkammer, hvor der og~ saa kan tilsættes Kalk, i den sydligste Ende af Bassinet ud i Bredmose Bæk. Vaskevandet udle­des fra Fabrikken i et Bassin nordvest for Frugt. vands Bassinerne og ledes derfra til Bredmose Bæk.

Efter at Anlæget har været i Drift og er holdt under Tilsyn i Sæsonerne 1940-41 og 1941-42, og efter at der paa Grundlag af indhøstede Er­faringer er foretaget forskellige tekniske Æ.ndrin­ger, saaledes at Anlæget har det foran beskrevne Udseende, godkender Overlandvæsenskommisio­nen herved Anlæget. _ Med Hensyn til dettes Drift fastsættes følgende, jfr. i øvrigt Kommissione~s Ken­delse af 2. September 1939:

Frugtvandet skal saavel gennem hele Arbejds­sæsonen som efter denne ledes kontinuerligt gen­nem Rensningsanlæget, og Frugtvandet maa ingen­sinde udledes i Bækken uden at have passeret hele Anlæget. Under Tøbrud- eller lignende For­hold, der medvirker særlig stor Vandføring i Aaen, kan der udledes mere Frugtvand end sæd;aniigt, dog saaledes at der aldrig maa udledes større daglige Mængder Frugtvand i Forhold til Aaens Vandføring end sædvanligt. Bundfaldsmassen maa

~;,· i·.' li, ,·

r~. ·:Il !_-i.· i

!.l '

• [Al

l·•·.v t:11r 1~1i\

,·1 1!

IF.i I

'[;tf

!Ji.lJ,

'.l!r~~r

,11

160 SPORTS,FISKEREN 1942

ingensinde udtømmes i Bækken, men skal aarli!lt oprenses og fjernes paa anden Maade. I Sæsonen skal der flere Gange dagligt tilsættes fornødne Mængder (Kalk Ca. 0), saa Vandet ved Udløbet i Bækken er alkalisk. Der skal føres en Driftsjour­nal, der viser, hvor stor Kalktilsætning der hver Dag er foretaget og viser Vandets Surhedsgrad mindst 1 Gang daglig før Kalktilsætning, efter Kalktilsætning og ved Udløbet i Bækken (pH Tal­let). Fabrikken skal desuden være Fiskeridirekto­ratet behjælpelig med Udtagning af Vandprøver til Analyser af V andet. Den skal i det hele holde Anlæget vel vedlige.

Det bestemmes endvidere bl. a. som Følge af, at Anlæget er forøget udover, hvad der bestemtes i Kendelsen af 2. September 1939. at Udledning af Spildevand fra Fabrikken maa begynde hvert Aars 20. September og slutte hvert Aars 15. April, dog at disse Frister yderligere kan forskydes for at forøge Fabrikkens Virksomhed. saafremt der af Ministeriet for Landbrug og Fiskeri, Fiskeridirek­toratet, i hvert enkelt Tilfælde træffes Bestem­melse derom.

Fabrikken har givet Tilsagn om at yde et aar­ligt Bidrag paa 200 Kr. til Udsætning af Ørred­yngel i Voer Aa. Beløbet indbetales til Fiskeri­direktoratet inden hvert Aars 1. April.

De siden September 1939 paaløbne yderligere Omkostninger ved Sagens Behandling for Over­landvæsenskommissionen udredes af Fabrikken.

Thi eragtes: Det i Henhold til Overlandvæsenskommissio­

nens Kendelse af 2. September 1939 etablerede Rensningsanlæg for Afløbet fra Andelskartoffel­melsfabrikken Vendsyssel i Dybvad godkendes endeligt. De Fabrikken givne Forskrifter ved An­lægets Drift skal nøje overholdes. Det tillades at udlede Spildevand fra Fabrikken i Tiden fra hvert Aars 20. September til hvert Aars 15. April; Ud­ledningen skal ske kontinuerligt.

Omkostningerne ved Sagens Behandling for Overlandvæsenskommissionen afholdes af Fabrik­ken.

Friis Jespersen . Chr. Højbjerg. H . Blegvad. ]. A. C. Ras trup. Møller ] ensen.

Chr. Petersen. C. Budolfsen.

Underskriftens Rigtighed bekræftes Hjørring Amt, den 12. September 1942.

Friis Jespersen.

61em ikke at læse Foreningsmeddelelser. Maaske skal der ske noget i Deres Forening.

Et Savn afhjulpet! Spinneliner

af synthetisk Gut. Af Bruno Jensen.

Som det saa ofte gaar under en Krigs­periode, hvor Varerne slipper op, bliver Opfindere sat ind paa disse Opgaver, der hedder Erstatningsvarer. Mange er gode. flere endnu er daarlige, og ind imellem dukker der saa pludseligt et Materiale frem, som viser sig at være endnu bedre end det Produkt eller den Vare, som dette nye Stof nu skulde erstatte. Vi faar altsaa paa den Maa­de en helt ny Kvalitet frem, bedre egnet til et Formaal, hvor vi før troede at ha­ve naaet Klimax.

Et saadant Produkt er det nye tysk­fabrikerede synthetiske Gut til Fiskeri. Det bliver i Tyskland fabrikeret i een Virksomhed og solgt over flere Forde­lingsfirmaer under forskellige Navne som .Damyl" .Peryl" og lign.

Her vil jeg da særlig fæste mig ved • Damyl" Linen, idet Firmaet D. A. M., Berlin, har gjort en udmærket Indsats og hjulpet til, at Sports- og Lystfiskere faar et Produkt i Hænde, som ganske vist er noget helt nyt, men til Gengæld og­·saa noget opsigtsvækkende og ganske enestaaende.

Det omtalte Produkt bliver fremstillet efter et amerikansk Patent benævnet • Nylon ", om hvilket der ikke kendes nærmere. Saadanne Patenter er blevet udbygget mere af tyske Fabrikanter, og Resultatet • Damyl" Linen, der er et af Patentets mange Navne, har mere Fast­hed og Holdbarhed end den amerikanske ,,Nylon", som i Amerika kom paa Mar­kedet allerede flere Aar før den første synthetiske Gut kom frem herhjemme.

1942 SPORTS,FISKEREN 161

Det er desværre umuligt at give nær, mere Oplysninger om Patentets kemiske Sammensætning, og vi maa nøjes med at se paa det Resultat, der foreligger, og Resultatet er saare godt. - Med den Landvinding, der her er sket, begynder et nyt Afsnit for Spinneliner, og Damyl, linen har da ogsaa i Løbet af kort Tid faaet mange Tilhængere, ikke alene blandt S ports, og Lystfiskere, men ogsaa blandt Erhvervsfiskere, der allerede har aftaget adskillige Kilometer.

I August Nummeret af dette Blad har Mr. Paw indgaaende behandlet synthe, tisk Gut til Brug for Fiskeri med Flue, saa der vil her hovedsagelig blive for, t alt om "Damyl",Linen som Spinneline.

Denne Line, der har alle den ægte G uts Fordele plus en Række nye, er som Spinneline aldeles fortrinlig og over, gaar i næsten alle Tilfælde det bedste af, hvad der er fremme i andre Spinne, liner. Linen, der ligger i Papruller af 100 Meter, faas i flg. Tykkelser og Brudst.:

0,15 0,20 0,25 0,30 0,35 mim 1,100 1,500 2,000 2,500 3,000 kg

0,40 0,45 0,50 0,60 0,75 mim 4,000 5,500 . 7,500 12,000 18,000 kg

Tykkelserne 0,15 - 0,20 - 0,25 mim er de bedst egnede til Lightcasting, Tyk, kelserne 0,30 - 0,35 til Spin med V ægte op til 18 gr. og Tykkelserne 0,40 - 0,45 og 0,50 til Spin med tungere Spinnere. De endnu sværere Liner er udmærkede til Aaleliner og Drivliner, og som før nævnt bruger Erhversfiskerne de svære, ste af Linerne til Makreldørgning.

Her er en Redegørelse for Linens vig, tigste Fordele og Ulemper. Noget af det, der vil glæde Lystfiskere mest, er den fantas tiske Lethed, hvormed Linen løber af Hjulet. At dette ikke er tomme Ord, ser vi af Resultaterne i de nylig afholdte Kastekonkurrencer, hvor denne Line har været benyttet, idet Kastene er fra 10

20 % længere. Det samme gør sig gæl, dende for Light,casting. Dernæst kom, mer, at Linen saavel vaad som tør er lige handy. Det første Kast kan lige saa vel som det sidste blive Dagens læng­ste, idet det næsten ikke spiller nogen Rolle, om Linen er vaad eller tør. Det kan dog tilføjes, at Linen er lidt mere .,, smidig i vaad Tilstand. - De Sports, og Lystfiskere, der spinner med ægte Gutline, kender Besværet med at bløde denne op og holde den fugtig før Bru, gen, for saa alligevel at kaste med en Proptrækkerline.

Foruden denne Smidighed er Damyl, linen meget stærk i Forhold til Tykkel, sen, hvilket tydeligt fremgaar af oven, nævnte Tabel over Tykkelser og Brud, styrke. - Med Hensyn til Fjederevne er denne Line et Unikum, idet f. Eks. Tyk, kelsen 0,45 mim fjedrer ca. 5 Meter paa 40 Meter. De tyndere Liner fjedrer end, nu stærkere, medens de svære Liner er knap saa elastiske. Denne Fjederkraft giver sit mest synlige Udslag i, at man sjældent . smækker• en Spinner, ligesom en Fisk, der gaar i Grøde har mindre Chance for at slaa sig af. Trods denne Fjederkraft gaar Tilslaget udmærket, og der er jo heller intet i Vejen for, at man kan gentage dette, for at være helt sik, ker paa at Krogen sidder fast.

Damyl hverken flosser eller knækker som den ægte Gut, men vedbliver med at være glat og friktionsløs, og den Smule Stivhed den har, sætter den i Stand til at styre en Svirvel, uden at kinke ved stærk Rotation. Man har alt, saa her for sig en Line, der er meget nær det ideelle. En Line, der er omtrent usynlig i V and, friktionsløs, elastisk, stærk og smidig. - - Nogle Ulemper har denne Line selvfølgelrn, men de er ret underordnede. Damyl er tilbøjelig til at skride i Knuderne, og man er derfor nødsaget til at bruge andre Knuder end de sædvanlige; men dette har Mr. Paw

:.), ;~· t.!

'(

··,·_,_t ( ·1

,• l'l 'I ',

'!~I

!fif ·I I 'r,,, :1,tt

;I :1~1

I

''il ·!n

J.1:,-1

162 SPORTS,FISKEREN 1942

indgaaende behandlet i sin Artikel i Au­gustnummeret. Man bør endvidere paa Multiplikatorhjul passe paa, at Tromlen er indstillet rigtigt med saa lidt Slør som muligt, da denne Line gerne vil i Bekneb mellem Tromle og Stel. Firmaet reklamerer med, at Snøren saavel til Brug i Fersk- som Saltvand kan blive siddende paa Hjulet uden at tage Skade. ' Det kan den ogsaa i meget højere Grad end andre Liner, men den bliver trods alt svækket, saa den omhyggelige Fisker tørrer sin Line som sædvanlig. Endelig viser der sig den Ulempe, at ved "løse Liner", hvortil Damyl er glimrende, be­virker dens Lethed, at Linen er vanske­lig at have m~d at gøre i Blæst.

Linen kan imidlertid bruges til alle Arter af Spinne- og Multiplikatorhjul. En af Undtagelserne er Hardy's .Jock Scott" Hjul, hvor Resultatet ikke var saa godt som forventet. Derimod er Li­nen fortræffelig til alle "Light-casting • Hjul som Allcock's "Felton Crosswind ", Hardy's "Altex", Allcock's .Stanley" og .Superb" og D. A M. Quick Hjul. Til stortromlede Hjul er Linen ganske ud­mærket, det være sig Hardys' ,, Super Silex" og .Silex Major" samt lignende Typer som Allcock's "Easicast" og "Ae­rial" samt det danske "Loch-Ness" Hjul. Blandt Multiplikatorhjul er Fabrikaterne .Pflueger", .South Bend" og .Shake­speare" alle lige anvendelige. Forfatteren af denne Artikel har under Prøvekast med .Pflue_ger Supreme" Hjul, ,,Damyl" Line 0,45 m im og 101/2 Fods Splitcane Stang og 28 gr. Kastelod af Træ paa Landjord under behørig Kontrol, kastet 69,30 Meter, _et Resultat, der _taler for sig selv, idet Distancerne med de samme Redskaber og 11 lbs Silkeline ikke over­steg 57 Meter.

En af de vigtigste Forudsætninger for at faa et godt Resultat med Damyllinen er, at man bruger Spionere, hvis Vægt er afpasset efter Linens Tykkelse. I mod-

sat Fald vil Linen meget let bruse op paa Hjulet og give ret vanskelige Over­løb. Det vil derfor være klogt i Begyn­delsen at bruge en tung Spioner og bremse Hjulet godt af. Kast endvidere til at begynde med ganske blødt, og De vil alligevel blive forbavset over, hvor ringe fysisk Kraft, der skal til for at op­naa fine Kast.

For at opnaa de virkelig fine Kast, til­raades det at benytte følgende Metode:

Smør Deres Hjul godt (det er umaa­deligt vigtigt), hold paa Deres Kastestang som De kan bedst. Lad Spinneren hæn­ge et godt Stykke under Stangens Top­øje. (Eenhaandsstang - 1h Meter, To­haandsstang - ca. 1 Meter). Peg der­næst med Stangen i Kasteretningen og træk Stangen tilbage med en blød Be­vægelse; naar Spinneren er helt tilbage i yderste Stilling og ikke før, trækkes Stangen frem med en lang og sejg Be­vægelse. Kastet skal med andre Ord ac­celleres, idet den voldsomme og pludse­lige Krafrudfoldelse og Igangsættelse ikke giver nær det samme gode Resultat.

Der er ingen Tvivl om, at alle Sports­og Lystfiskere vil blive glade for denne billige Line, hvis Levetid er tre a fire Gange saa lang og kun koster en Fem­tedel af, hvad en Kvalitetssilkeline ko­ster. Ikke mindst vore langt kastende Saltvandsfiskere, der spinner fra Mole og Strand, vil komme til at prise denne Line.

Med den Begejstring, hvormed .Da­myl" Linen er blevet modtaget af Sports­og Lystfiskere i København og paa Sjæl­land og med de Erfaringer, jeg selv har gjort med denne udmærkede Line, vil jeg tro, at danske Fiskere herved har faaet endnu et værdifuldt Redskab til Udøvelsen af deres Sport.

København, den 12. Oktober 1942.

Bruno Jensen.

n

r

r .

1942 SPORTS,FISKEREN 163

Recordaborre

-~

Fra Redaktøren af Lystfiskeritidende har vi modtaget.:

I Okt. Nr. af Sportsfiskeren efterlyser De Recordaborre og opstilier en Liste over danske Fisk af Maximalstørrelse. Den største Aborre, De der finder fra · Otterstrøm og 8 Aargange af Sportsfi­skeren er kun paa 1,6 kg.

Hvis De nu samtidig havde set efter i Lystfiskeritidende, saa havde De der kunnet finde nogle endnu større Abor­rer, uden at jeg derfor vil paastaa, at det er de største, som er fanget her i Landet.

Her er Listen fra de sidste 5 Aar samt to fra .gamle Dage":

Furesø 1915 Sigurd W andel . . . . . . . 2.125 kg -1919 A. W. Simmelhag. . . . . 2.000 1936 Sv. Methling ..... . . . .. 2.000 1937 S. Justsen . ........... 1.500 1938 F. Christoffersen .. .... 1.800 - -1939 E. Schweitzer . . ..... .. 1.800 1940 Einer Jens en . . . . . . . . . . 1.800 1941 Sv. Methling .. .. ... ... 1,875 1942 H. Berendsen . . .. ... .. 2.130

Denne sidste Aborre, der er den stør­ste, der nogensinde er fanget indenfor

vor Forening, er desværre ikke anmeldt som Præmiefisk, og kan maaske derfor ikke blive betragtet som "Recordfisken" men den fra 1915, fanget af Professor Sigurd Wandel, er ·jo· næsten lige saa

stor. Børge Hamann.

Vi opgav i sidste Nr. den største " Bækørred fra Sportsfiskerens 8 sidste Aargange til 1,5 kg. Vi har dog selv i Egtved Aa engang fanget en paa 1,55 kg., vejet saa nøjagtig, fordi vor Søn havde to paa 1,50. Ingen bedre?

Axel Holm.

--~-~

_fif_ Fra Redaktørens Lænestol

Paa Grund af overvældende Stof­mængde har vi denne Gang maattet ud­vide Bladet med 4 Sider - og saa lig­ger vi endda inde med en Del Artikler, som vi har maattet udskyde til et sen.e­re Nummer.

Vi læste forleden

i "Dansk Arbejde" , at Lystfiskerne snobber for det udenlandske og fo r Ti­den foretrækker svenske Grejer, da en­gelske og amerikanske Varer ikke kom­mer hertil. Bladet mener, det vilde være rart, om der blev gjort noget mere for de danske Grejer. Dette opnaas bedst ved at, danske Fabrikker og Forhandlere averterer i "Sportsfiskeren". Det er næppe Snobberi, men Uvidenhed fra Sportsfi­skernes Side og Ubehændighed hos For­handlerne, som er Skyld i, at udenland­ske , Varer foretrækkes for Danske.

lil hi ·J:

.,,1}

~

1f " ·.li ·. 1:: . ,, ',i ~I "I

r :!1: !'j;

1·1~ i;jf l ' ' ' , I'

ij

~.' .. lf: '~rL

l ~·-

ni 1l;j!

1;, i i

'"',,!

'

164 sr:o RTS·FI s KEREN 1942

25 AAR Nordjysk Lystfiskeriforening

stiftedes den 21. November 1917.

Starten. Efter Indbydelse af Fabrikant Roskjær

og Partikulier Jonassen m. fl. afholdtes et Møde paa Hotel Kong Frederik Ons­dag d. 7. Nov. 1917, hvor man drøftede Muligheden af at oprette en Lystfiskeri­forening. Der var mødt ca. 40 Lystfiske­re, og der viste sig stor Stemning for at danne en Forening. Der nedsattes et Udvalg til at udarbejde et Udkast til Love. Udvalget kom til at bestaa af Fa­brikant Roskjær, Partikulier Jonassen, Direktør Ørum-Petersen, Købmand Pe­tersen, Købmand Søren Kragh, Læge Sv. Lauesgaard og Adjunkt Otterstrøm. Ons­dag d. 21. Nov. 1917 afholdtes konstitue­rende Generalforsamling paa Hotel Kong Frederik, hvor Sagfører Julius Nielsen valgtes til Dirigent, og Adjunkt Otter­strøm forelagde paa Udvalgets Vegne Lovudkastet. Dette blev i Hovedsagen vedtaget, og der indmeldtes 37 Medlem­mer. Til Bestyrelse valgtes Fabrikant Roskjær, Formand, Partikulier Jonassen, Næstformand, Købmand Søren Kragh, Kasserer, Adjunkt Otterstrøm, Sekretær og Læge Svend Lauesgaard, Arkivar.

Det første Bestyrelsesmøde afholdtes d. 23. Nov. 1917, hvor man enedes om at optage et Arbejde for Lindenborg Aa og Halkjær Aa ved Forhandlinger om Leje af Fiskevand. Endvidere optoges Forhandling med Lærer Gustav Hansen, Gravlev, om Levering af Yngel.

Leje af Fiskeret har aabenbart haft sine Vanskeligheder, idet Bestyrelsen al­lerede den 28. Februar 1918 saa sig nød­saget til at udsende følgende Meddelelse

til Medlemmerne: • Grunden, hvorfor Kontingentet opkræves saa sent, er, at Bestyrelsen har ønsket at gøre Forsøg paa at skaffe Fiskerettigheder til . Med­lemmerne. Disse Forsøg har foreløbig intet Resultat givet og har vist, at det vil volde Vanskeligheder at skaffe saa­danne." Paa samme Bestyrelsesmøde vedtoges det at indmelde Foreningen i Ferskvandsfiskeriforeningen for Dan­mark.

Da Foreningen i 1918 i Dagbladene indrykkede Annoncer om, at Fangst af Laks og Ørred i H. t. Ferskvandsfiske­riloven var forbudt fra 1. November til 31. December, vakte dette "stor Harme" samt fremkaldte Protest fra Erhvervsfi­skerne. Uoverensstemmelsen mellem de to Foreninger maa dog hurtigt være blevet bilagt, idet der allerede den 4. Februar 1919 nedsattes et Udvalg, be­staaende af 3 Mand fra hver Forening, for at søge en Plan om Ørredudklæk­ning realiseret paa bedste Maade.

Forøvrigt var der Opgaver nok for Bestyrelsen at tage sig af, blandt andet Kartoffelmelsfabriken i Støvring, hvis Spildevand i høj Grad forurenede Lin­denborg Aa. Ved en Henvendelse til Di­rektøren for Kartoffelmelsfabriken lovede denne at undersøge Forholdet og mulig­vis søge det ændret, men ved en senere Henvendelse mente Direktøren ikke, at Kartoffelvandet ødelagde Fiskeriet og heller ikke, at Spildevandet kunde ren­ses yderligere, hvorefter Foreningen ind­sendte en Klage til Landbrugsministeriet. Spørgsmaalet om Forureningen løste dog sig selv, idet Kartoffelmelsfabriken - grundet paa Tidernes Ugunst - et Par Aar senere indstillede Driften.

Foreningens Virksomhed. I de første Aar havde Foreningen in­

gen Fiskeret, men Medlemmerne var delt i flere smaa private Selskaber langs Aaen. Grevskabet Lindenborg havde forbeholdt

•

t

(l

I 'f

•

1942 SPORTS,FISKEREN 165

Sluseporten Lindenborg

Aa Aug. Præstmark fot.

sig Fiskeretten "til evige Tider", men ved Loven om Len, og Stamhuses Ophæ, velse maatte Grevskabet afstaa sine Ret, tigheder, og i 1929 erhvervede Forenin;. gen Fiskeretten fra Gudumholm Sluse til Storvorde Bro. Fiskeretten udvidedes i Aaret 1938 med Strækningen Voldsted, Skindbjerg. og i Aaret 1939 kom den ogsaa til at omfatte Strækningen fra Storvorde Bro til Aaens Udløb i Lim, fjorden, saaledes at Foreningen i Dag har ca. 10 km Fiskevand til Raadighed for samtlige Medlemmer, medens de pri, vate Selskaber omfatter andre 10 km.

I 1929 købte Foreningen Slusen ved Gudumholm og brød straks Stigbordene ned, hvorved der skabtes uhindret Op, gang for den opvandrende Havørred til dens naturlige Ynglepladser i Aaen. Be, løbet til Køb af Slusen skaffedes til Veje ved frivillig Andelstegning blandt Med, lemmerne. Selv om Beløbet senere er tilbagebetalt af Foreningen, skylder vi de Medlemmer en Tak for deres For, staaelse af Sagens Betydning, og for deres Offervilje, der gjorde det muligt for os at erhverve Slusen. Flere af dem strakte deres Offervilje saa vidt, at de

ved senere Udtrækning af deres Andele skænkede det udtrukne Beløb til Ind, køb af Yngel. · Samtidig med Købet af Slusen erhver,

· vede en Kreds af Medlemmer Fiskerhu, set ved Aaens Udløb.

Den Feber, der for Tiden gaar over Landet for at forvandle vore smukke bugtede Aaløb til lige og kedelige Ka, naler, har ogsaa naaet Lindenborg Aa.

Over for den paatænkte Kanalisering og Afvanding af Lindenborg Aa har For, eningen protesteret under Henvisning til Aaens Betydning for saavel Erhvervs, som Lystfiskeriet. Det er vor Overbevis, ning, at man i Stedet for et kostbart Afvandings, og Kanalprojekt bør nøjes med at fjerne enkelte Sandbanker, samt udvide og uddybe enkelte bratte og snævre Sving. Dette i Forbindelse med en rationel Pleje og Oprensning af Grøf, terne vil give Vandet mere frit Løb og temmelig sikkert have al den Afvanding til Følge, som Lindenborg Aa og de om, liggende Engdrag tiltrænger. Derved spa, res Staten for en stor Udgift og Lods, ejerne for forøgede Gældsbyrder. Men rent bortset fra den økonomiske Side

I:

i\Wi

I I ;; I

,ft I . ~

, fl ·: :li !/i L ~;:

,:t

ir' ,1 ::

r11J·: ,1 ,1

I~~ '1

·1· 1 ;•

! .,ir

166 SPORTS,FISKEREN 1942

er vi overbevist om, at den største Del af Lodsejerne har Forstaaelsen af, at den danske Natur har andre Værdier, end de, der udregnes i Kroner og Ører.

Yngeludsætning. I en Aarrække arbejdede man med

Planer om en Anstait for Udklækning af Havørredyngel. Planerne blev dog al­drig til Virkelighed - vel nok af øko­nomiske Grunde. Hvert Aar er der ud­sat fra 60.000 til 150.000 Stk. spæd Hav­ørredyngel.

I 1936 har Magister Otterstrøm udar­bejdet en Udsætningsplan for Linden­borg Aa med Tilløb, som vi har be­stræbt os for at følge i videst muligt Omfang. De sidste Par Aar har dette d'og "ikke været muligt grundet paa de vanskelige Transportforhold.

For at komme de naturlige Forhold med Hensyn til Opretholdelse af Lin­denborg Aas egen Havørredbestand saa nær som muligt, vil det være formaals­tjenligt, at Lindenborg Aa selv leverer den til Yngeludsætningen fornødne Rogn­mængde, og om muligt opdrætter en Del af den spæde Yngel til Halvaarsfisk i Naturdamme uden Fodring. Spørgsmaa­let om · Indfangning af Moderfisk er ta­get op til O~ervejelse og vil forhaabent­lig finde · sin Løsning i en :hær Fremtid.

Da del ved Aaens Udløb dannede sig en · Sandbanke, saa det ved Lavvande var umuligt for Ørreden at komme op i Aaeri, lod 'Foreningen samme Aar gra­ve eri . Rende . paa 480 Meters Længde. Denne 'er senere hvert Aar blevet opren­set, • de første ·Aar ved fremmed Hjælp, indtil Foreningen i Aaret 1935 selv an­skaffede 'en Motorbaad.

I flere Aar drøftede mah Muligheden af at faa ' et Regulativ for Lindenborg Aa, og i 1'934 blev der udarbejdet et For­sla~ til samme. Forslaget indsendtes i 1936 til Ministeriet for Landbrug og Fi-

skeri, der atter tilbagesendte det med enkelte Ændringer. Efter at Forslaget var omarbejdet i Overensstemmelse med de af Ministeriet foreslaaede Ændringer, ind­kaldtes den 22. Februar 1939 til et'Møde med Lodsejerne, hvor Regulativet ved­toges, og den 18. April samme Aar blev det godkendt af Ministeriet for Landbrug og Fiskeri. Regulativomraadet omfatter Lindenborg Aa fra Jernbanebroen ved Buderupholm til Aaens Udløb i Lim­fjorden. Paa Regulativomraadet maa der kun drives Fiskeri med Medestang, alle andre Fiskeredskaber og Fangstmaader er forbudt.

Efter Regulativets Gennemførelse ha_v­de man Opmærksomheden henvendt paa Forholdene ved Aaens Udløb i Limfjor­den, og den 1. Februa_r 1940 indsendtes en Ansøgning til Ministeriet for Land­brug og Fiskeri om en Ændring af Fred­ningsbæltet. Efter _ at et Flertal af det i Sagens Anledning nedsatte Nævn havde udtalt sig for en Ændring af Frednings­bæltet, stadfæstede Ministeriet for Land­brug og Fiskeri ved Skrivelse af 22. Okt. 1941 den af Nævnet trufne Afgørelse: Fredningsbæltet fastsattes til det Vand­omraade, der udfor Lindenborg Aa's Ud­løb i Limfjorden begrænses af to rette Linier, dragne fra Punkter paa Kysten, beliggende 200 Meter henholdsvis Nord og Syd for de Pæle, der markerer Aa­ens Udløb til et Punkt, beliggende 400 Meter fra Aaens Udløb i den gravede Rende, der fører fra Fjorden ind i Aa­mundingen.

I det fredede V andomraade skal alt Fiskeri af enhver Art være forbudt. Udenfor det fredede Vandomraade maa Fiskeredskaber ikke · udsættes eller an­vendes paa en saadan Maade, at der derved spærres for Fiskenes Op~ og Nedgang.

Til Brug for Medlemmerne har For­eningen anskaffet 3 Fiskerhuse ved Aaen, beliggeride med passende Mellemruin.

1942 SPORTS•FISKEREN 167

I Aaret 1938 indmeldtes Foreningen i Danmarks Sportsfiskerforbund.

Foreningen har nu 172 Medlemmer.

Ulovligt. Fiskeri. Af andre Opgaver, Foreningen maatte

t age sig af, var det ulovlige Fiskeri. Blandt andet ved Gudumholm fandt et vidtgaaende Rovfiskeri Sted. Man kla, gede til Grevskabet Lindenborg, der den, gang ejede Slusen, og Grevskabet love, de at tage sig af Sagen.

Rovfiskeriet ved Gudumholm blev dog først bragt til endeligt Ophør, da For, eningen i 1929 købte Slusen og brød S t igbdrdene ned.

Langs den øvrige Del af Aaen foregik ogsaa en Del ulovligt Fiskeri, og mange af Medlemmerne har i Aarenes Løb del, taget i mangen en anstrengende, men de rfor ikke mindre spændende natlig Tur langs Lindenborg Aa paa Jagt efter disse Nattens Stimænd, der her drev deres ulovlige Færd.

Fra 1930 og nogle Aar derefter ned, rammede Pæle, forsynet med Modhager i Aabunden, og mangen en lyssky Per, son maatte bøde med sit gode Vaad for sin ulovlige Gerning.

Kampen fortsattes, og i 1933 lykkedes det os at interessere Politiet for Sagen, og dermed var Rovfiskeriets Dage talte, Gennem Aarene har Politiet udført et stort og et dygtigt Arbejde, og selv om Kampen til Tider syntes haabløs, har den do g tilsidst bragt tilfredsstillende Resultater.

Endelig skal nævnes, at Fiskeridirek, tøren den 18. Sept. 1941 har stadfæstet Ansættelsen af et Fiskeriopsyn for Lin, denborg Aa.

At disse Foranstaltninger til Bekæm, pelse · af det ulovlige Fiskeri har været af indgribende Betydning, kan der vist næppe herske Tvivl om.

Personalia. Gennem de forløbne Aar har mange

Mænd udført et stort og betydnings­fuldt Arbejde for Foreningen. Her skal dog blot nævnes: Foreningens første Formand, Fabrikant Roskjær, der funge­rede fra Foreningens Start til 1919. Fa­brikant Roskjær udnævntes i 1922 til Foreningens Æresmedlem.

Kontorbestyrer Jørgen Rysgaard fun­gerede som Formand fra 1919 indtil han i 1933 forlod Aalborg.

Isenkræmmer C. I. Præstmark valgtes til Formand i 1933, men trak sig alle­rede tilbage Aaret efter.

I Aaret 1934 valgtes Fabrikinspektør, Ingeniør, cand. polyt. K. W. Galle til Formand, hvilken Post han beklædte, indtil han i 1939 trak sig tilbage efter eget Ønske.

I 1939 valgtes Bogholder Aug. Hansen, der er Foreningens nuværende Formand.

Foruden Fabrikant Roskjær er i Aare­nes Løb udnævnt følgende Æresmed, lemmer: Foreningens Medstifter Parti, kulier Jonassen udnævnt paa Forenin, gens 10 Aars Dag den 21. Nov. 1927. Stabssergent Friis udnævnt i 1930 efter at have været Kasserer i 11 Aar. Over­læge Schoubye udnævnt i 1936 paa sin 80 Aars Fødselsdag. Landsretssagfører Rolff-Petersen udnævnt i 1939 som Tak for Arbejdet med Regulativets Udarbej­delse og Gennemførelse.

Foreningens nuværende Bestyrelse be, staar af følgende Medlemmer:

Bogholder Aug. Hansen, Formand Apoteker C. Lanning, Næstformand Fru Dr. Lauesgaard, Kasserer. Repræsentant H. Hamann, Sekretær Bankdirektør Herluf Sørensen.

Konsul Henning Jensen har været For­eningens Revisor gennem samtlige 25 Aar.

Der er her i store Træk gjort Rede for Hovedlinierne i Nordjysk Lystfiskerifor-

I

JI f' 1·

'fi1I ;11.

;[

:11!

'"I, i'. .

il ! il "

f il

I[ -·

I , ·

·,; t,

,! ,~ w

r ;\r

11

li \' li

168 S PORTS,FISKEREN 1942

enings Arbejde gennem de forløbne 25 Aar. Hvad Foreningen har betydet for Lindenborg Aa kan ikke maales, men den har i høj Grad med virket til, at Aaen fiskemæssigt set er en af Landets bedste Ørredaaer.

Foreningen har styrket Sammenholdet og uddybet og udviklet Kammeratskabet blandt Medlemmerne, saaledes at vi ind­adtil har kunnet arbejde den meste Tid i stille Vejr - enkelte . Gange i Blæst

men aldrig i Storm. Dette har været af allerstørste Betydning for Skabelsen af den Sportsaand og den Kammerat­skabsfølelse, uden hvilken ingen For­ening i Længden kan bestaa.

Udadtil har Foreningen virket for sted­se at opretholde det bedste Samarbejde med Lodsejerne, og mangt et personligt Venskabs Baand er gennem Aarene knyt­tet mellem disse og Medlemmerne, saa­ledes at vi, naar vi i Dag møder dem derude ved Aaen, mere betragtes som en Gæst, end som en, der har tilkøbt sig en Rettighed.

At dette har været en medvirkende Aarsag til, at der er skabt gode Betin­gelser for Udøveisen af vor Sport, er indlysende, og vi haaber paa et fortsat godt Samarbejde i Fremtiden.

Under de alvorlige Forhold, hvorun­der Nordjysk Lystfiskeriforening fejrer sit 25 Aars Jubilæum, maa man nøjes med at glæde sig over alt det, der er naaet i Tidens Løb, og haabe paa, at Arbejdet maa blive til Gavn - ikke alene for os selv - men ogsaa for kom­mende Slægter.

Nord jysk Lystfiskeriforening.

I Anledning af Jubilæet afholdes Ge­neralforsamlingen paa Stiftelsesdagen Lørdag den 21. November Kl. 18.

Efter Generalforsamlingen Kl. ca. 19 Middag for Foreningens Medlemmer med Damer.

Aug. Hansen.

--- - -

Foreningsmeddelelser

Københavns Sportsfisker Klub afholdt Klubkonkurrence Søndagen den 27. September.

Deltagernes Antal var udmær­ket, Vinden desværre ikke, ja, den var rent ud sagt Kasterne

meget lidt venlig stemt. Der var blikstille om Morgenen, da Banerne blev anlagt, men op ad Dagen var den stik imod, hvad der selvfølgelig paavirkede Resultaterne, de er følgende:

Eenhaands Spindestang:

Klasse A

Nr. 1 Kaj M. Olsen Nr. 2 Bruno Jensen Nr. 3 Tage Olsen Nr. 4 Carl Johan

Petersen

Klasse B

Nr. 1 Philip Holm Nr. 2 Holger Petersen

Toheands Spindestang:

Nr. 1 Frigast I Nr. 1 Philip Holm Nr. 2 Bruno Jensen Nr. 2 Anthonsen Nr. 3 Carl Johan

Petersen

Eenhaands Fluestang:

Nr. 1 Haugaard Nr. 2 Sv. Jacobsen Nr. 3 Axel Heide Nr. 4 Haldor Olsen

Tohaands Fluestang:

Nr. 1 Haugaard Nr. 2 Sv. Jacobsen Nr. 3 Haldor Olsen

Længste Kast med Tohaands Spindestang:

Bruno Jensen, 60,20 m. Ekstra Præmie.

Eenhaands Fluestang: For udmærket Kastning fik Konkurrencens ene,

ste kvindeli~e Deltager, Frk. Jytte H e 1 m fe Id t, ekstra Præmie.

Konkurrencen forløb iøvrigt paa den fornøjeligste Maade, Klubbens smukke Øvelsesplads, det ud­mærkede Arrangement og det gode Kammerat­skab mellem Klubbens Medlemmer bidro~ hertil.

Klubben begyndte sine Møder i Vinterhalvaaret med et Foredrag af Magister C. V. Otterstrøm, det afholdtes den 12. Oktober hos Ritz.

...

o

•

1942 SPORTS,FISKEREN 169

Magister Otterstrøm fortalte fængslende om : Vore hjemlige Ferskvandsfisk; Foredraget var ledsaget af nydelige Lysbilleder og lønnedes af den talrige Forsamling Sportsfiskere og deres Damer, med det varmeste Bifald.

Ved Kaffen besvarede Magisteren, med vanlig Elskværdighed, de mange Spørgsmaal. det inter­essante Emne gav Anledning til, og Formanden, Konsul Erik Andersen, bad Magisteren modtage Sportsfiskernes Tak for en berigende Aften og bad Magisteren snart igen gøre Klubbens Med, lemmer den Glæde at komme som Foredrags, holder.

Udenfor Klubbens Enemærker, i Københavns Rotary Klub, holdt Formanden for K. S. K. den 23. September et "Hobby Foredrag" om Sportsfiskeri, der virkede som en fortrinlig Agitation for Sportsfiskeriets Sag.

Konsulen begyndte med de gode gamle Ægyp­teres Fiskeri for 3000-4000 Aar siden, og gennem­gik paa en fornøjelig og meget overskuelig Maade den Udvikling Sportsfiskeriet har haft gennem Tiderne. En righoldig Samling Fiskeredskaber blev demonstreret, og efter Foredraget fremviste Prokurist Valdemar Haugaard den udmær, kede Norgesfilm.

Foredraget vakte et saa levende Bifald, at det naaede helt til •Gentofte, hvor den stedlige Rotary Klub har formaaet Konsulen til at gentage det der, og der er ingen Tvivl om, at vor kære For­mand maa forberede sig paa en længere Turne som Foredragsholder i den kommende Tid. -

Næste Foredrag i Københavns Sportsfisker Klub bliver den 31. Oktober i Nationalmuseets Restaurant, hvor Elektricitetsværksbestyrer C. Høgh-Petersen, Skive vil fortælle om Karup Aa - vi glæder os! 0. Blumenhagen.

»Sportsfiskerklubben 1939«, i\.arhus. Klub­aften afholdes den første Fredag i November, den 6" paa , Grand•.

Der bliver denne Aften arrangeret Lotterispil m. m. Kom og vær med til kammeratligt Sam­vær. Angaaende Revyen nærmere samme Aften.

Bestyrelsen.

Forleden arrangerede Sportsfiskerforeningen for Helsingør og Omegn en stor Konkurrence paa Gurre Sø. Over 100 Medlemmer deltog, og man ventede selvfølgelig et Recordudbytte. Men Dagen gik til Ende, uden at nogen af de ivrige Fiskere opnaaede helt store Resultater, og da man samledes til Spisningen paa Marianelund Kro, var hele Udbyttet blevet - fire Gedder, hvoraf dert største vejede halvandet Pund I

Den kendte Keramiker Niels Thorsson fra Den . kgl. Poscelænsfabrik havde sammen med Maleren Bille Holst fra Esrom udsat to smukke Præmier til de Sportsfiskere, der fangede den største Gedde, men da de saa Dagens Udbytte, forærede de i Stedet for Præmierne, et krakeleret Askebæger med Foreningens Baadebro paamalet og en Lom, mesnapseflaske med en Fisker med en Kæmpe­gedde, til Sportsfiskernes Formand, den lille ener- .,, giske Assurandør Claudi Magnussen, Helsingør, som en Paaskønnelse af det store Arbejde, han har udført for at skabe Hygge og ordnede Forhold ved Sportsfiskernes Tilholdssted ved Gurre Sø.

»Sportsfiskeren«s ordinære Ge­neralforsamling vil, grundet paa For­holdene blive afholdt i Haandværker-foreningen Onsdag den 4. November

Kl. 19.45, med følgende Dagsorden: 1. Valg af Dirigent. - 2. Forhandlingsbog. -

3. Beretning. - 4. Regnskab. - 5. Valg af Besty­relse (Formand, Næstformand og Sportsdommer). 6. Optagelser. - 7. Vedtagelse vedrørende Fiske­vand. - 8. Eventuelt.

Bestyrelsen.

Sportsfiskerrevy. Lørdag den 14. N ovem­ber Kl. 19,30 opføres i • Vennelyst"

SPORTSFISKERREVYEN 1942.

Aktuel Revy med Viser og Sketch. 2 Akter - 25 Afdelinger

af A. Bach Lauritsen

Alle aarhusianske Sportsfiskere og Jægere maa se denne virkelig morsomme og aktuelle Revy -reserver derfor allerede nu denne Aften til for­nøjeligt Samvær med glade Kammerater .,.... og naturligvis skal vore Damer med.

Billetprisen for baade Revy og Bal bliver kun 1,25 .pro persona og Billetter kan faas følgende Steder:

»Sportsfiskeren«, Aarhus Kbm. I. C. Petersen, Mindet 26.

»Sportsfiskerklubben 1939«, Aarhus Harald W. Lauritsen, Valdemarsgade 26, o. G.

A. Bach Lauritsen, G. C. Amdrupvej 6, (Tlf. 6442).

»Aarhus Lystfiskerforening« Holger Christensen, Saltholmsgade 19, og

Kunstklinkeriet, Christiansgade 30.

Køb Billetter i god Tid, saa er De sikker paa at f aa Plads.

I

I !

F 1,

fi

ir · ~·

~w ··i

! ,,

L

I·

:I! 11

170 SPORTS-FISKEREN 1942

Ringsted Sportsfiskerforening afholdt Præ­miefiskedag med paafølgende Generalforsamling i Vrange Skov Søndag d. 18. Oktober

Til Dirigent valgtes Guldsmed Jepsen. Forman­den aflagde Beretning. Han meddelte, at Forenin­gen talte 77 Medlemmer. Fangsten havde genrtem­gaaende været ringe i det forløbne Aar. De for­skellige Møder og Konkurrencer i Aarets Løb om­taltes.

Den ene Revisor, Bogh. A. Rasmussen, aflagde Regnskab under Kassererens Fraværelse. Det af­sluttes med en Kassebeholdning paa 1166,60 Kr .. hvorfra dog retteligen burde trækkes Kontingentet til Forbundet, 269,50 Kr"

Beretning og Regnskab godkendtes. Et Sølvbæger for Aarets største Gedde; (173/4 P.)

fanget i Haraldsted Sø. tildeltes Glarmester Jør­gensen. Dagens Præmier tilfaldt:

I. Præmie Martin Petersen tor en Gedde (3,8 kg.) II. - Chr. Staaning - - (3,2 kg.)

III. -- Mandrup Poulsen - - (2,6 kg .) IV. Rich. Hansen - - (2,5 kg.) V. - Konditor Iversen ----' - (1,5 kg.) Til Bestyrelsen genvalgets Guldsmed Jepsen,

Isenkræmmer Iversen og Dr. Panduro. Nyvalgt blev Bogh. A. Rasmussen som ogsaa valgtes til Kasserer. Til Revisor genvalgtes Overretssagfører Ludvig Svendsen, og nyvalgtes Repræsentant Stausgaard.

Kontingentet fastsattes uforandret til 15 Kr. Medlemmerne mindedes om, at Udmeldelse

skulde ske inden 1. Januar. Under Eventuelt drøftedes Biblioteket og Fangst­

rapporter. Formanden bad Medlemmerne tænke paa Foreningens Fotosamling med Billeder fra Foreningens Liv, ligesom han udbad sig Udklip fra Aviser og Blade omhandlende vores Sport til Scrapbogen. Det vedtoges at give et aarligt Bidrag paa 10 Kr. til den lokale Fritidsklub. Det vedtoges at afholde et Par Møder med ·Film eller Foredrag.

Dalum Lystfiskerforening. Ordinær halv­aarlig Generalforsamling afholdes Fredag den 6. November d. A. Kl. 191/2 i .Carlslunde".

Dagsorden: 1) Formanden aflæg~er Beretning. 2) Fastsættelse af Kontingent til Underafde-

lingerne for Aaret 1943. 3) Udsætning af Yngel i 1943. 4) Valg af nyt Bestyrelsesmedlem. 5) Eventuelt.

Medlemmerne bedes opgive deres Fangst i Aa­ret 1942 af Ørred til Bestyrelsen inden 'General­forsamlingen.

Aarhus Lystfiskerforening. Ordinær Ge­neralforsamling afholdes i Haand værkerforeningen Lørdag d. 7. November Kl. 20 pr. Dagsorden ifølge Lovene. Eventuelle Forslag maa v.ære Bestyrelsen i Hænde senest otte Dage forinden Generalfor­samlingen.

Mød op, da vigtige Spørgsmaal er paa Dags. ordenen. Bestyrelsen.

Tal · fra

Hedeselskabets Drift

I 1941 gennemførtes 139 V andregule­ringer, 43 blev henlagt.

Tilskud fra Staten ca. 775,000 Kr. Overskud 163,198 Kr. Heri overført

58,~85 Kr. fra tidligere Aar.

Legater . . . . . . . . . . . . . . . 2,815,863,60 Kr. Formue. . . . . . . . . . . . . . . . 1,037,026,90 Kr.

I 1881 var Medlemsbidraget . .... I 1920 - -I 1921 (1/1 21- 31/a 22)

15,500 42,809 43,166

Uddrag af godkendte . Landvindingsar­bejder i 1941:

Rind Aa ved Herning . . . . . . Kr. 240,000 Kirkedalsbækken i Ølst ved

Randers ... . .. .. . . ...... . Kolstrup Aa ved Simested .. Sperring Sø ved Thisted ...

8,500 100,000

85,000

7::::. ~a. ~~~. ~i~~~~~~~~ j Sum ikke

Vejen Aa . . . . . . . . . . . . . . . . . . opgivet

Gamst Aa ......... ... ... J Rødaaen, Aabenraa Amt . . . Kr. Gaardbo Sø, Hjørring Amt. Tvede Aa, Randers Amt ... . Alminde Aa, Vejle Amt ... . Fiil Sø, Ribe Amt ........ . Nørre Aaen, Haderslev Amt Solbækken, Vejle Amt .... . V aarby Aa, Sorø Amt .. . . . Lindes Aa . ......... .... . . Krogsgaard - Skalmstrup Aa,

Viborg Amt .. .......... .

670,000 220,000

26,000 30,000

510,000 60,000 35,000

180,000 63,000

137,000

~

~

..

-· --·-= -- - - ..:

1942 SPORTS,FISKEREN 171

F i ske s t an g_ Af Silver Doctor.

Hovedredskabet for alt Lystfiskeri er Fiskestangen, men det er vidt forskellige Fordringer, der stilles til dens Udførelse og Udseende, og Lystfiskeren maa i Al­mindelighed gennem egne Erfaringer og under Hensyn til den økonomiske Side udfinde, hvad der kan tilfredsstille ham. Han begynder fra Drengeaarene at hente sin Fiskestang i nærmeste Pilebusk for derefter næste Gang at udsøge en bedre af Røn, Hassel eller Ask. Det næste Skridt er den købte Bambusstang først i hel Længde og dernæst i delt Stang sammensat med Samlerør af Messing, med Topring i Spidsen. Løberinge ned af Stangen og Hjulholder paa den un­derste Del. Derefter begynder han at stille Fordringer paa, at den skal være ligerettet og med en vis Aktion, Balance og Styrke for det Fiskeri, hvortil den skal anvendes. Efter denne Periode kom­mer Afgørelsen, om han vedbliver med sin Passion og udvikler sig til at blive den erfarne Fisker, der stræber efter at komme i Besiddelse af den allerbedste Fiskestang for den eller de Metoder Fi­skeri, han ønsker at dyrke.

I den mellemliggende Periode har han ejet mange mindre gode Fiskestænger, som han i Reglen har behandlet mindre godt, men først, naar han faar Erfaring for at anskaffe . sig den rette Stang, som ogsaa er den dyreste, faar han Interesse for at behandle den paa rette Maade, ikke alene under Fiskeriet, men ogsaa ved omhyggelig at passe den efter Brugen.

Den · uøvede Fisker kan under Brug ikke behandle Stangen paa rette Maade. Hans Kast udføres ikke regelret, og han er tilbøjelig til at anvende for svær Agn, Spinder og Bly, fordi en tungere V ægt i

Linee driver længere i Kastet. Stangen overbelastes, bliver skæv, bøjes eller knækker.

Efter Fiskeriet skal Stangen tørres, smøres med fast animalsk Fedt i Samle­rør, og den skal hænge op til den skal anvendes næste Gang. Hvis den hænger i en Strop i Futteralet, maa dette være ganske tørt. Bindinger og Lak maa af og til fornyes. Ved omhyggelig Behand­ling holder en god Stang i en Levetid.

I Fabrikationen laves Fiskestænger af Bambus, Tonkingrør, Ask, Hickory, Green­heart, Lancewood, af kløvet, sammen­limet Bambus og af Staal. Bambusrør findes i mange Kvaliteter, og den bedr:e Kvalitet er ret og med faa Ujævnheder paa Yderskallen. De afslibes omhyggeligt og lakeres i mørke Farvetoner. De bedre Kvaliteter i færdig Stand benævnes Rør­stænger af ostindisk Cane. Fuld Træs Stænger laves af udsøgt lagret knastfrit Træ. Det er af største Vigtighed, at Aa­rene i Træet er ensartet lige, og at Aars­ringene er i ensartet Afstand. hvilket vi­ser at Træet har haft en ensartet Vækst hvet Aar. Dette vil igen indvirke gunstigt paa Stangens Elasticitet og Styrke. De korte kraftige Stænger til Saltvandsfi­skeri, laves af det haarde og sejge Hickory Træ (amerikansk Valnød). Greenheart er en noget blødere Træsort, men meget ela­stisk, _og de finere Sorter udvælges til Fluestænger. Lancewood, Ask og Ton­kingrør anvendes til billigere Stænger.

Det mest anvendte Materiale i bedre Fiskestænger er Splitcane, men det an, vendes ogsaa i ringere Kvalitet i billigere mindre gode Stænger. Det er den haarde Yderskal af Bambus, som kløves i be­stemte Længder, og disse sammenlimes. Sammensætningen af den kløvede Ba~­bus sker paa forskellig Maade i fra 4 til 12 sammenlimede Stykker enkelt eller dobbeltbygget i fire eller sekskantede Stænger. Den dobbeltbyggede Stang er med dobbelt Antal sammenlimede Styk-

I I

I i

1

il I j

I I f

I j :l

I, !'

1 I

11

11

172 SPORTS,FISKEREN 1942

ker med en Inderbygning af f. Eksp. 4 Stykker og udenom sammenlimet af yderligere 4 Stykker. Fabrikationsmeto­derne er ofte Fabrikshemmeligheder, og det betinger det gode Fabrikat. De bedste Stænger laves af ostindisk Bam­bus, som udsøges paa Stedet, hvor de vokser, og Behandling samt Lagring for­drer lang Erfaring. Af andre Sorter Bam­bus iaves de billigere Fabrikater Split­cane Stænger. Splitcane, lavet paa rette Maade af den udsøgte ostindiske Bam­bus har alle de Egenskaber, der forlan­ges af en Fiskestang. Det er sejgt, stærkt og let Materiale. Det er bøjeligt og ela­stisk med Evnen til stadig at kunne svippe tilbage til den rette snorlige Form. En Splitcane Stang vibrerer og reagerer for . den mindste Bevægelse af Haandtag eller Spids og kan herved i Tilslag hur­tig sætte Krogen fast i Fisken, og den kan affjedre Fiskens Udløb og Slag, naar den er kroget og skal udtrættes.

Staal er et Materiale, der navnlig i de senere Aar har værel anvendt i Fiske­stænger af nogle amerikanske Fabriker. I de nyere opfundne Kompositioner kan Staal nu laves og formes, saa det er vel­egnet for Fiskestænger, og det er under stærk Udvikling til denne Fabrikation. Det har den store Fordel at kunne holde sig længere ligerettet og levende i Elasti­citet end Træ. Varme og Fugtighed ind­virker ikke paa Staal som paa Træ. Ved specielle Oksyderinger kan det gøres særdeles modstandsdygtigt overfor Rust, og den Dag er sikkert ikke fjern, hvor Fiskestænger kan laves af rustfrit Staal. Stænger af Staal laves af paralelle Rør, af massivt Fleuretstaal, men den seneste Opfindelse er Fabrikation i trukne til­spidseqe Rørstænger, der l~ves delte i flere Stykker som Stænger af Træ. I tid­ligere Fabrikation var de for stive og kun med Aktion i Topstykket. Nu laves de med Aktion gennem hele Stangen lige til Haandtaget. Turneringsstænger for

Fluekast laves endog med en vis Styrke paa Midten med en indre eller ydre Til­spidsning og lettere V ægt til Bundstyk­ket. Dette forlanges for at kunne udføre og skyde et langt Kast med sp.ecielle Liner. Staalstænger anvendes meget i de korte ca. 4 til 6 Fod lange Eenhaands Kastestænger. Kun de bedste Fabrikater Staalstænger opfylder Betingelserne fo r en prima Fiskestang, men der er endnu kun enkelte amerikanske Fabriker, som kan fabrikere dem. Der findes mange Fabriker, som laver billige mindre gode Staalstænger.

Der er mange Fabrikanter af Fiske­stænger i Udlandet, og i de senere Aar har man ogsaa i Danmark forsøgt at lave Fiskestænger. Det er heller ikke svært at fabrikere en ordinær Fiskestang, hvoraf der laves og sælges langt de stør­ste Mængder. Det er en betydelig van­skeligere Opgave at lave den fuldendte Fiskestang, og det er kun enkelte Fabri­kater i hele Verden, som kan betegnes saaledes. I Danmark kendes de i enkelte engelske Fabrikater, og i specielle Typer laves der prima Fiskestænger i U. S. A. Dette sidste gælder Eenhaandsstænger af Staal og Stænger til Saltvandsfiskeri og Turneringer.

Fiskestangen bliver under Fiskeri ud­sat for et stærkt Pres under Kast, i Ud­lø b og naar Fisken skal hales ind eller udtrættes. Den skal derfor være meget ela­stisk og stærk, selv om den er spinkel. Det fordrer et nøje Udvalg og Behandling af Materialet. Det er kun i visse Egne og Jord bund, at det rette Træ vokser og udvikler sig for dette Brug, og der skal et stort Kendskab til at udvælge det. Der skal Erfaring for Lagring og den videre Behandling, før det bliver til en god Fiskestang. Stangen skal være ganske korrekt ligerettet, og Materialet betinger, at den beholder denne Form efter stærkt Brug.

Hver Type Fiskestang skal konstrueres

, I

H42 SPORTS,FISKEREN 173

til det Formaal, hvortil den skal anven, des. Der er stor Forskel paa en Flue, stang og en Spindestang, og indenfor den enkelte Art af Fiskeri, det være sig Flue,, Spinde,, Orme, og Saltvandsfiskeri, er der Hensyn at tage til Hjul, Spinder, Line og Fiskenes Størrelse. Der er for, skellige Metoder, hvorpaa Arterne af Fi, skeri drives, og Agnen præsenteres Fi, skene, og hertil fordres forskellig Læng, de, Styrke og Aktion i Stangen. Den skal være vel afbalanceret, saa den ikke virker trættende under Fiskeri Dagen lang. Den skal tillige nøjagtig kunne beskrives i V ægt, Aktion etc.

Hjulholder, Top, og Løberinge, Samle, rør for delte Stænger, Haandtaget og andre Finesser og Smaaindretninger paa Stangen er ofte hel, eller delvis Patenter, udfundet gennem Aars Erfaringer af Fiskere eller dygtige Arbejdere.

En Fiskestang konstrueres efter Vej, ledning af de aller dygtigste Fiskere i det paagældende Land, som efter aare, lange Eksperimenter stiller deres Erfarin, ger til Raadighed for Fabriken. England med sit høje Stade paa Lystfiskeriets Omraade har saadanne dygtige Fiskere, og Ledere af Fa.briken er selv Fiskere, der tillige vinder de største Turneringer i S ports, og Fiskekonkurrencer med Stæn, ger lavet efter indhøstede Erfaringer. Ef, ter at Prøve, eller Originalstangen er gennemprøvet og fundet tiltredsstillende. indgaar Typen som ny Model i Fabri, kation. Fabriken har Apparater og In, strumenter til nøjagtigt at maale Stan, gens Kurver ved bestemte Belastninger, dens Aktion, og tæller det Antal Sving, ninger og Vibrationer Stangen foretager frem og tilbage, naar den perpendikku, ~ært sættes i Svingninger, og indtil den igen er . i Ro i den lodrette Stilling. Den har altid et stort Lager af ensartet Raa, materiale til Fremstillingen, og derfor kan den fabrikere Stænger med en gan, ske ensartet Aktion, Balance og Stan,

dard. Den ene bliver lig den anden, og Originalen er konstrueret af de ypper, ste Fiskere i hele Verden.

Fabrikens Arbejdere er Kunstnere i deres Fag, som i Generationer fra Far til Søn uddannes og specialiceres i Fa, get paa det samme Sted. Fabriken har Indkøbere af Træet paa de oversøiske Pladser og selv udvælger det, hvor det vokser.

Der skal mange Afprøvninger for at udfinde, om en Fiskestang paa rette Maade svarer til sit Formaal og til de Redskaber, hvortil den skal benyttes, og der er kun faa Fabrikanter i hele Ver, den, som kan lave den. De findes i Eng, land og U. S. A., men andre Lande sav, ner Forudsætninger og Marked herfor. De kan heller ikke naa den Erfaring som de ældre Fabrikker, som har været med i hele Udviklingen og rent viden, skabeligt er gaaet ind i Fabrikationen.

Top, og Løberinge paa en Fiskestang er for at lede Linen fra Hjulet og ud gennem Stangen. De er af forskellige Former som Bro, og Slangeringe for Løberinge og som Tulipanringe eller med og uden Sidestivere for Topringe. Mate, rialet hertil er Metal eller rustfrit Staal. De kan være med indvendige Foringer af Agat, Bakelite, Porcelæn eller Glas, . hvor Linen let og uden Friktion kan glide igennem. Hvis Foringen i Ringen springer, foraarsager Skaaret, at Linen i Kastet let skæres over eller flosses. Ef, terse disse Ringe efter hver Fisketur og forny dem, hvis det tiltrænges.

Samlerør for de delte Stænger er af Me, tal og skal tilpasses meget omhyggeligt paa Stangen. De skal monteres fuldstæn, dig fast, og der maa ikke fremkomme Slør ved Brug af Stangen. Slørede Samlerør maa aftages og paany fastmonteres. De skal indbyrdes være særdeles godt sam, menpasset, saa de ligefrem suger sig fast i hinandens V ægge, men skal dog let kunne adskilles. Der findes forskellige

t~:11' ,· ,., '},; ;~ 4

f .J:;~ t;

~lf I

T

/)!

il !

174 SPORTS•FISKEREN 1942

Systemer med Forskruning, Bajonetlukke og konisk formede Rør. Nogle delte Stænger er uden Samlerør og samles med en Bevikling af gummieret Lærred i Strimler, som snoes omkring Samlings, stedet, der laves ved en Udskæring paa Træet ved Stangen.

Hjulholder paa Stangens Haandtag findes i forskellige Former fra to Metal, ringe til forskellige Slags forskruelige Hjulholdere. Til Eenhaandsstænger findes automatisk virkende Hjulholdere, som ved et Fjedertryk holder Hjulet fast og paa Plads i det forsænkede Haandtag.

En forskruelig Gummiknop afslutter Stangen, og i Bøsningens Gevind i Stan­gen kan indskrues et kort Metalspyd, der kan stikkes i Jorden og holde Stangen op, rejst, hvis man ønsker at stille den fra sig.

Bindsler af Hørtraad eller Silketraad danner Forstærkninger for at holde Sam, lerør paa Plads. Bindingerne lakeres for ikke Fugtighed skal trænge ind under Samlerørene. Løbe, og Topringe bind, sles paa Stangen. Mest for et smukt Udseende er der farvede Traadbindinger med smaa Mellemru~ paa Slangen. En godt forarbejdet Splitcane Stang behøver ikke Bindinger for Styrkens Skyld, og Bindinger anvendes ganske unødigt paa Stænger af fuldt Træ og af Staal.

Paa Afpudsning og Lakering af en Fi, skestang lægges stor V ægt. Det er ikke alene for Udseendets Skyld, men ogsaa for at Fugtighed ikke skal trænge ind til det indvendige Træ, hvorved det let vil mørne og raadne. Stang og Bindin­ger bør vedligeholdes med Lak, og der findes i Handelen specielle sejge Lakker til dette Brug.

I England laves Fiskestænger af Split, cane med en indvendig tilspidset Staal, stang i hele Længden fra Bundstykke til Top. Det benævnes Steel Centre. Det bevirker en større Styrke og Stivhed i Stangen. Der har i engelske Fagblade været ført lange Diskussioner om Hen,

sigtsmæssigheden heraf, da den mindste Smule Fugt til Staalet foraarsager Rust og ødelægger Træet ind ven dig fra. Ved Rust arbejdes Staalst angen løs, og da er Stangen hurtig ødelagt. ·

Fiskestænger laves i en hel Længde og i fleredelte Stænger. Ved Transport er det ikke praktisk at transportere en lang udelt Stang, men dens fulde Aktion og Elasticitet er sikkert bedre end i en sammensat Stang. De saakaldte Kom, hinationsstænger laves med flere Top, og Bundstykker, hvorved de kan sam, mensættes i flere Længder med forskel,

· lig Aktion, og Stangen kan anvendes til flere Fiskemetoder. En enkelt Form for Kombinationsstang er Fluestangen med en lang let Spids for Fluefiskeri og en kort kraftigere for Spindefiskeri.

Teleskopstænger laves af Træ og Staal, hvor Ledene kan skydes sammen og ind i hverandre, saa hele Stangen ikke fyl, der mere end en Spadserestok.

Af specielle Sorter let Bambus laves i Japan lt:tte delte Bambusstænger. Hvert Stykke udhules ved Udboring, og de til, passes med eller uden Traadbindinger, saaledes at hvert Stykke passer ind i hinanden uden Anvendelse af Samlerør. De er som mange andre Ting billige fra Japan, og de leveres i 4 til 8 Meter lange Stænger, som ved deres Lethed og Bøjelighed egner sig godt for Fangst af Agnfisk, da de kan give et let og fint Tilslag for Krogning af Fisken.

Til Opbevaring og Transport af Fiske, stænger anvendes Stof, og Læderfutera, ler. Til længere ;Rejser anvendes stive runde Læderfutteraler, hvori flere Stæn, ger kan opbevares. Til Beskyttelse af Stangens smækre Topstykke bruges Alu, miniumshylstre og udborede Bambusrør inde i det bløde Futteral.

Silver Doctor.

~

1942 SPORTS,FIS KEREN 175

Fangst­Rapporter

I Følge Lystfiskeritidende er der i den

københavnske Forenings Vande i Sep,

tember fanget:

111 Gedder 296 Pund, 796 Aborrer

382 Pund, samt nogle AaJ og Brasen,

endvidere en Suder paa 3 1/z Pund.

Det er sjældent, man ser Sudere an,

meldt, denne er i hvert Fald den største,

vi har hørt om i Aar.

Otterstrøm skriver, at den sjældent

hos os bliver _ over 4 Pund, 'men der skal

dog - efter vore ' Noter - for . et Par

Aar siden være taget en paa 8 Pund i

Susaa, saa -der er n~get at stræb~.-efter,

inden den danske Record bliver slaaet. , · . .

Nedenstaaende Gedde er fanget af

Apoteker Møller, Holbæk d. 22/8 i Mag,

lesø. V ægt 9,875 kg, Længde 122 cm.

(B,-UlJ

D.AMYL Jft/llll · J-pinneline

Anvendes i følgende Forhold:

Til Light-casting 0,20 mm. og 0,25 mm.

Til Spin m: Vægte under 18 gr. 0.30 mm. og-0;35 mm . .

· Til Spin m. Vægte over 113 gr. 0,40 mm., 0.45 mm. og 0,50 mm . .

. ~fhl-f!-tt~qa.&inrt

-F. I. B. og HARALD BØRGESEN A.l'IA.OERTORV tt. KØBENHA. VN K .. c: 689 C .14758

Sportsfiskeren. Udgivet af Danmarks'-sportsfisk;~fo~-'fm;it · ..

An~;irsha;,eiide-Redaktør ,·Apoteker AxefHolm,

Nørrevænget 18, Odense. ' ·

: Bladexpedition: Forbu~dskasserer C. Høgh. Petersen, Skive, til hvem aile Henvendelser angaa, ende Annoncer og Expedition bedes rettet.

Oplag : 2950.

Danmarks Sportsfiskerforbund: Redak, tionsudvalg: Dr. med. Chr. Lottrup Andersen, Ingeniør Hallin og Apoteker Axel Holm (Ansvars, haveud.e RedaktfJ.r).,

i. I I

I

! I

l I. . ' I : '

.. j

~·

f: r

; ,. I

1:

li 1·

!' 11

li

176 SPORTS,FISKER E N 1942

Fra en Sportsfisker, der ikke ønsker sit Navn nævnet, har vi modtaget 200 Kr. til det vordende Bibliothek, saafremt det blot kommer i Gang med Udlaan af indbundne Tidsskrifter. Skulde der mon være andre, der vil følge dette ly­sende Eksempel?

Chr. Lottrup Andersen.

25 Kr. i Ducør.

3 fynske Sportsfiskerforeninger i Da­lum, Odense og Svendborg har oprettet et !Fond til Bekæmpelse af ulovligt Fi­skeri. Foreløbig averteres der i Dagbla­dene og udloves en Ducør paa 25 Kr. til den, der anmelder ulovligt Fiskeri paa Fyn, saaledes at det fører til Dom­fældelse.

I et Interview udtaler Ingeniør Hallin, Dalum. at der foruden de bevidste Ty­vefiskere findes en Del . Mennesker, som af Uvidenhed overtræder Fiskeriloven, idet de tror, at man har Lov at fiske fra offentlige V ejbroer eller Baade i of­fentlige Vandløb. Vor Aktion skulde føre til, at Ferskvandsfiskerilovgiv~ingen blev respekteret i samme Grad som Jagtlo­ven.

Det første Resultat af Annoncen har været Tilgang af nye Medlemmer.

Fiskehytte med 4 Køjepladser, pragtfuldt be­liggende ved Storaaen, 5 km fra Holstebro, udlejes til Sportsfiskere.

Nærmere Oplysninger ved Henven­delse til

N. Boserup Poulsen Ved Amagerport 81 th.

København S.

Hvor mødes vore Sportsfiskere?

Stigaards Hotel H. S . Jacobsen Struer Telefon 100

Telf. 19

Hotel Varde Telefon 500

Fiskekort løses paa Hotellet

Grønlunds Hotel Skjern

Alle Fiskekort løses paa Hotellet

Telf. 19

God Rutebilforbindelse til alle Fiskepladser

Hotel • Troldhøj" Tlf. 1 & 6 Troldhede St. Tlf. 1 & 6

Fiskekort kan løses paa Hotellet til alle nærliggende Lakse- og Ørredvande. C. Christensen.

Trend Afholdshotel Ny Vært pr. Farsø

J. Kirk Pedersen Tlf. 20 v. Overlade

U. AnJersen -Spionere er Kvalitet.

Faas overalt -og til alle F ormaal

Kun en tros.

6. H. V. An d er s en % Nørre Alle 23 København

Axel Jensen - Isenkramhandel - Herning

Lystfiskeri-Artikler

Støt vore .Annoncører!

i)