sportsfiskeren 12 1937

Medlemsblad for Dansk Sportsfiskerforening.

Nr. 12 li 1. December 1937 IJ 12. Aarg.

Idet vi udsender det sidste Nummer af vort Blad for i Aa.r og takker Læsere og Indsendere for

deres Trofasthed og Velvilje i det forløbne Tidsrum, griber Redaktionen Lejligheden til at kaste et Tilbageblik paa det Aar, som :nu gaar paa Hæld. Paa flere Punkter synes 11937 at skulle blive et. VendepUJrnkt for Sportsfiskeriet i Danmark. Efter Indbyde.Ise har Repræsentanter for »Dansk .Sportsfiskerforening« og Lystfiskerforeningen »København« besøgt Sportsstæv1n12·rne og KastekaJnpene i voæ skandinaviske Broderlande, desværre kun som passive Tilskuere, idet vore Folk var aldeles uforberedte og utrænede til at optræde som aktive Deltagere. I dette Forhold vil der forventelig ske en Forandring. Indenfor »København« er der opvettet Instruktionskursus, og ·Træn)ing er i fuld Gang. Indenfor »Dansk Sportsfiskerforening« har vi hidtil indskræn/ket os til at referere Kastekampene, saavel i .Skandinavten som i England, Belgi: em, Frankrig og Nordamerika. I~ær har vor Formand v1æret ·en varm Fortaler for, at denne Side af vm .Sport tages op igen, navinlig af yngre Sportsfis~ere - vi æLdrn er vel næppe i saa god Kondition, at vi kan naa at komme med i Vognen.

Naar imidlertid vor ææde Formand i »Sportsfiske:re:nl«s Novembernummer daterer de første engel.ske Kastekonkurrencer til 1930, faar marr det fejlagtige Indtryk, at vi staar over for en ny Form arf vor Sport. Den ·er imidlertid betydelig ældre i England og har ogsaa herhemme været forst1gt under Da.nsk Spor-tsfis~erforening's Ægide for flere A:ar siden. Vor første Ka.stekonkurrernce holdtes i Vejle i Paaskedagiene 1928, var arrangeret af Oberst W egener og omfattede baade .Spinne- og Fluekast. Et nyt Kastestævne i ,Sk,jem 1930 blev

aflyst pa.a Grund af manglende Deltagelse, senere liar vi haft en Kasteko1nikurrence i Holstebro 1933, men de opna.aede Resultater staar saa lan:gt bag Resultaterne i Stockholm og Oslo, at vi ikke skal gengive dem her. Kastesporten gled i de følgende Aar i Baggrunden, fordi vi fik andet at tænke paa.

I .Starten var »Dait11Sk Sport.sfiskerforenin:g« en Sammenslutning af jydske Ørred- og Laksefiskere. Efterhaanden voksede vi ved Tilslutnin,g fra bestaaende Lystfiskerklubber og Lystfiskere, saavel i Jylland som i andre Laindsdele, og samtidig· fik vi Øjnene op for, at mange Farer truede Fiskeriet i vore ferske Vande. - Vor Fjende Nr. I var de Erhvervsfiskere, som ved Aamund.in,gerne efter Evne gjorde rent Bord og ikke med deres gode Vilje lod en e:n.este Laks eller Ørred kommE op i Aaen at lege. F'erskvandsfi.skeriloven af 19:n bØ·dede i nogen Grad p:::,a dette Forhold - paa Papiret; for efter vor F'o:rmening haandhæves Loven langt fra med tilstrækkelig Styrk;e fra Myndighedernes Side.

Snart dukkede en endnu værre Fjende op, den1 tiltagende Forurening af vore ferske Vande fra Byernes Kloakanlæg og forskellige Fab,rikker, som sendte deres Affald ud i Aaerne, - kulminerende med de jydske Kartoffelmelsfabrikker. Det blev da naturligt, at Foreningens Bestyrelse særlig maatte sætte ind paa dette Punkt, hvor vi iøvrigt kom til at .staa Side om Side med Darnsk Ferskvandsfiskeriforening. Vi opdagede . ogsaa, at Haandhævelse a.f Fis1kieriloven og Kampen mod Forureningerne kostede flere Penge, end vi kunde skaffe til Yeje paa e:n Studs, og maa.tte se os om efter Midlerne. Vor nuværende Formand kastede sig i Brechen for Indførelse a.f Fiskekort - i Lig-

130 SPORTS-FISKEREN 1937

hed med Jag.tkortene - men dette F'orslag fik en ret kølig Modtagelse i Ferskvandsfiskeriforeningen, som for en stor Del bestaar af Erhvervsfiskere, for hvem Fiskekortene vilde virke som en Beskatning af deres Næringsvej. Trods Velvilje ogsaa fra Medlemmer af Ferskvandsfiskeriforeningens Bestyrelse, lykkedes det ikke at finde en Form, der kunde gøre Fiskekortene acceptable for Erhvervsfiskerne, og i Øjeblikket staar dette Spørgsmaal i Stampe.

I sidste Halvdel af 1937 er der imidlertid sket den ,glædelige Vending, at Ferskvandsfiskeriforeningen sammen: med Fredningsnævnet og TuristforenJngerne har henvendt .sig til Staten om Beskytte·lse for de ferske Vande, og samtidig har man faaet Dagbladene til at tage s~g af Spørgsma.alet i stedse sti.gende Grad. Hvad en lille Kreds af Sportsfiskere ikke kunde finde Gehør for paa højere Steder, er der en vis Sandsy"nllghed for, vil opnaaes, naar det foemføres af den større Kreds:, som Fredningsnævnet og de to ovennævnte Foreninger repræsenterer, særlig naar de støttes af Dagspressen, som ogsaa er ved at faa Øjnene op for, at de stinkende Kloaker, som vore Aaer er ved at blive til, betyder en stor Fare for den offentlige Sundhed.

Endnu er der langt igen, og vi agter ingenlunde at nedlægge Vaab:nene for vor Part, men

1937 har med stigende Tydelighed vist os, at vi ikke staar ene i Kam.pen, men kan l'.eg'ne Ferskvandsfisikerijforeningien , Fredni!ngsnæv/nlet, Turis~ foreningerne, Pressen og forhaabentlig Regeringen og flere Kommunalstyrelser som vore Forbundsfæller. At mange af voæ Medlemmer er Bladmænd og Medlemmer af nævnte Foreninger, skal ikke glemmes, og »Sportsfiskeren« undlader ikke herved at takke de af vore Kammerater, som i Presse, Byraadsrnøder eller indenfor de nævnte Foreninger har talt vor Sag, som ikke mere er Spørgsmaalet, om en lille Sportsgren ka,n faa Lov at udfolde sig, men et Spø,rgsmaal, som vedrører hele Folkets Sundhed og Velvære.

At Autoriteterne før eller senere vil søge at faa nogle af deres Udgifter dækkede ved Indførelse af tvungne Kort for Lystfiskere, kan næppe betvivles, og at de vil blive dyrere, end om Kortene var indført frivilligt, maa vi vel ogsaa fi:nde os i. Foreløbig maa vi haabe , at 1937 bliver et Vendepunkt - saa at vore ferske Vandes Ødelæggelse maa ophøre, og vi atter kan faa Lov at udøve vor smukke og sunde Sport i rene Vande. Sejren er imidlertid ikke vundet endnu, hvorfor vi slutter disse Linier med en kraftig Opfordring til alle Lyst.fiskere og Lystfiskerklubber om at slutte sig til »Dansk Sportsfiskerforening« .

Red.

Dansk Sportsfiskeri paa Grønland?

Hos en fælles Ven traf vi forleden vor gamle Jagtkammerat Christoffer Lynge, Redaktør og Trykker af Sydgrønlands eneste Avis, Medlem af La.ndsraadet for Sydgrønland, noget lignende, som vi her ikalder en Rigsdagsmand. Paa den Grønlandske Styrelses Vegne havde Lynge lige været paa en Studierejse til Lofoten og Nordkap for at undersøge Fisken og Fiskemethoderne der. Han havde baade fundet Torsken og Fiskeriet helt anderledes end i Grønland - men det er en anden Historie.

Da vi endelig en Gang igen havde faaet Christoffer Lynge »paa Krogen«, benyttede vi Lejligheden til at forhøre om Chancerne for dansk Sportsfiskeri i Grønland, idet vi oplyste, at adskillige danske 8portsfiskere fra Tid til anden søgte til Island og F1n:marken for at fiske Laks og Ørred.

Rent økonomisk set vil en Fisketur til Grønland blive billigere end en Tur til Finmarken -oplyste Lynge - jeg !kommer just fra Finmarken

og ved, hvad en saadan Rejse koster. Til Grønland og ret,ur koster Biletten med en1 af Grønlandske Handels Skibe 300 Kr. - uanset om man tager til

, Julianehaab eller helt op til Upernivik. Kosten ombord kostc.r 6 Kr. pr. Dag, saa en Tur til f. Eks. Godthaab vil koste omkring 500 Kr. pro persona.

Licentse? Det er der ikke noget, der hedder; der findes ingen privat Ejendomsret til Jorden paa Grønland. Enhver kan jage og fiske af Hjertens Lyst, forudsat han holder de ret strenge=Fredningsregler overfor Ren og Fugle, som jeg har været Ophavsmand tH.

Vi holdt stram Line og fik atter Lynge trukket tilba1ge til Fiskeriet, idet, vi oplyste, at en svensker ombord paa norslk Fartøj nylig havde besøgt Nordostgrønland og der drevet Sportsfiskeri efter Fjeldørred, samt at vi kunde tænke os, at danske Sportsfiskere gerne vilde lægge nogle Penge i Grønland for at faa Lov at drive deres Sport.


Lynge kendte intet til Nordostgrønland, og man vilde selvfølgelig gerne have Indtægter i Grønland. Men - Grønland er et lukket Land, og vi kan ikke give den ene Slags Turister Adgangstilladelse og udelukke andre - men De kan godt komme derop.

Vi indviendte, at vor fremrykkede Alder næp-.. pe egnede si.g for de Strabadser. Lynge nikkede. Saa siger vi en yngre Sportsfisker med de fornødne Penge og c1en fornødne Fysik, samt tilstrækkeligt Kendskab til Laksefiskene - en vis videnskabelig Ballast, sa.a at han kan ansøge om Tilladelse til at undersøge vore ferske Vandes Fisk og levere en Rapport bagefter. En s,aadan Sportsfisker vil sikkert finde velvill\g Modtagelse oppe i Grønland. Vi ved egentlig for lidt om de Spørgsmaal.

De bedste Elve findes i Distrikterne Godthaab, Sukkertoppen og Holsteinsborg, og de Fisk, man kian træffe, er dels den storskællede Laks, vor Kapissilik, den I Danskere kalder »Randerslaks << . Dernæst Fjeldørred, Ekraluk, hvor vi skelner to Former, den sølvskinnende og den rødbugede -om det er Arter, ved jeg ikke, men der er Elve, som kun fører en af de tl\e nævnte Fiskeformer, nogle huser to, enkelte alle tre - det er ikke rigtig undersøgt. Hvad de lever af i ElV]en, om de tllsger Føde i fer:sk Vand, hvor Legen finder Sted, hvor lænrge Yngelen bliver i fersk Vand - jeg ved det ikke og ha.r aldrig set noget derom. Men jeg ika.n oplyse, at Opgangen finder Sted fra midt i Juni til hen i August, vistnok forskellig for de forskellige Elve - de.t er næppe tilstrækkeligt undersøgt.. undertiden fanges straks efter Tøbruddet nogle elendige, m~gre Laks i Garnene, vel sagtens Nedgangere, men om de kommer levende ud i Havet, for senere at gaa op igen at lege, det burde undersøges. Laksørreden - Ekraluk - kan blive en Alen lang, Lalrnen - . Kapissilik - en Meter.

Hvis en af de danske Sportsfiskere har Mod paa · en saa.dan Tur, vil jeg anbefale ham først at henviende sig· til Magister Poul Hansen, maaske ogsaa Magister S . Jensen. De to Herrer har haft e,n Del Undersøgelser af Fiskerimuligheder oppe hos os, mest Saltvandsfi.sik!eri ganske vist, men med ep. Anbefaling fra den Side, vil det næppe volde Vanskelighed at faa bev;ilget en Ansøgning om Besøgstilladelse hos Styrelsen og· Ministeriet. Jeg, vil anbefale den første Pioner at tage til Godthaab, dels er det vor største Kolonisted, og dels er der i Nærheden nogle Lakseelve, som forholdsvis nemt

. kan naas i en lej et Motorbaad.

Ingen af de grønland.ske Bebyggelser ligger tæt op ad en Lakseelv. Naar Opgangen er forbi ,

findes der nemlig ikke andre Erhvervsmuligheder paa Stedet. De Grønlændere, som slaar sig ned ved en Elv i Lakse.tiden, bor i Telte, og et saadant bØr Danskeren have med hjemme fra, tilligemed Soveposer, Primus, Kogegrejer og Forbindstoffer, · Luksusartikler o.s.v. Almindelig Proviant kan købes i Butikken, og iøvrigt maa man leve af sin Fangst. Fersk Laks bliver jeg hurtig ked af, men nyrøget Laks er en Delikatesse. Den røges fersk over et Baal af Lyngris.

Men fremfor alt , sørg for selv at have et tilstrækkeligt Udvalg af Sportsgrejer med. Lystfiskeria.rtikler findes slet ikke i Handelens Butikker, og mig bevidst er der inigen af de fast ansatte deroppe, som driver Sportsfiskeri. Laksefa.ngst foregaar med Net eller med en tung Pilk, som kastes ud der, hvor man mener en Stime staar, og saa hales ind i en Fart, inden den gaa.r i Bund. Meget orfte tager Pilkens Kroge s.aa fat i en LakS', som man haler ind.

Dernæst maa man have en stedkendt Mand med, ikke blot for Navigerin:gens af Motorbaaden, men en Dansik1er bør i det hele taget ikke vove stg alene ud i Ødemarken. Ikke blot kan han forvilde sig, men han kan komme til Skade paa sin Færd mellem Klipperne, og saa er det godt at have en Kammerat, som kam: drage til Kolonien og hente Hjælp. En! sa.adan Mand maa betales med 2-3 Kroner om Da.gen. 3 Kroner er pænt, naar han skal sørge for sin egen Kost.

Hvordan med Myggene?

De kan være en slem Plage. De indfødte Grøn:iæn:dere er vel noget immuniserede mod Gifte:n, men det generer dem alligevel. Myggeslør er ret ubehagelige, især paa Jagt, naar man skal anstrenge sig, men naar man skal sidde roligt og mede - - -.

Her maatte vi bruge nogle Minutter til at for" klare Lynge, hvorledes moderne Sportsfiskeri gaar for sig med Fluestang eller Finsptn!ding, Udtrætning af Fisken og saa videre.

I saa Fald er det dobbelt nødvendigt for Sportsfiskeren altid at have en Hjælper med ved Elven, ikke blot for at bjærge Laksen, naar cien er, hv,ad De kalder udtrættet, men ogsaa for at bjerge Sportsfiskeren, hvis han: kommer galt afsted, naar han som De s~ger, springer langs Elven efter den flygtende Laks. Vi har ikke græsklædte Aabredder som i Danmark eller den faste Klippebred, som saa mange Steder i Norge. De grønlandske Elvbredder bestaar mest af Stenras, hvor man maa færdes med Forsigtighed, selv om man! naturligvis har Kamikker paa. Europæisk Fodtøj dur slet ikke.


Hvordan med Fiskeri fra Baa.d? Et Par af Elvene i Nærheden af Godthaab har

netop et lille Stykk:e oppe nogle søagtige Udvidelser med ret roli.gt Vand. Jeg anser det ikke for umuligt, at man kan bære en Skydepram derop og fiske fra den. Prammen vilde maaske være sikrere end Bredden.

Som sagt, jeg tror, det kunde blive en: interessant og lærerig Tur for en gennemtræn.et Sportsfisker, og maasike kunde han gøre Iagttagelser, som kunde blive af Værdi faer mit Lands Styrelse.

Er der nogen af vore Læsere, som har Mod paa at blive den første danske Sportsfisker i Grønlamid, saa har vi herved anvist, hvorledes Sagen skal gribes an. Men vil Vedkommende derop i

Sommeren 1938 er det ikike for tidligt at sætte siig; i Bevægelse straks. Det tager jo nogen Tid, naar Ansøgninger skal passere· Kontorerne i Grønlandske Handel og Statsministeriet, og Laksen gaar allerede op i Juni. Klimaet ved Godthaap er ret mildt med en Middeltemperatur i Juni-JuliAugust paa 4,5-6,6 og 6,3 Celciu_s. Højeste Dagtemperatur er 24 Gr. Celcius, men der er alligevel ofte lidt Nattefrost. Lavlandet er i Reglen snebart fra Begyndelsen af Maj . Ved Kolonien. er der meget blæsende Vejr, men jo læ ngere man kommer ind i Fjorden, des mere stille og varmt bliver Klimaet. Her findes ogsaa ret anselige Pilekrat og en frodig Vegation.

Axel Holm.

Dom I Dybvad-Sagen. Udskrift af Landvæsenskommissionsprrotokollen m. m .

Aar 1937 den 23 . Oktober Kl. 10 holdt den af Hjørring Amt nedsatte Landvæsenskammission aJntgaæende Foranstaltninger til Rens,ning af Spildevp.,n<liet fm Kartoffelmelsfabrikken » Vendsyssel«, Dybvad, Møde paa Dommerkontoret i Sæby.

Mødt var for Fiskeridirektoratet Fuldmægtig Strubberg.

Mødt var Rekvirenten Kaptajn Hjorth, Formanden for Voersaa Fiskeriforening Albertsen, Formanden for Kartoffelmelsfabrikken »Vendsyssel« Ga.ardejer A. Hedegaard sammen med Direktør Bachmalrnn. Olesen.

Der afsagdes derefter saalyder.ide

KENDELSE:

Efter Begæring af davære·?de Ej,er af Voersaa Kro, Kaptajn G. Hjorth, som fiskeriberettiget i Voer Aa, har Hjørring Amt ved !Skrivelser af 14. Au.g·ust 19'34 og 2. November 1935 nedsat nærvæ-· rende Landvæsenskammission til at træffe Bestemmelse om:

1) hvilke Foranstaltninger Andelsselskabet Dybvad vil ha vei at foretage til Rensning af det fra Fabrikken udledede Spildevand og

2) inden hvilken Frist de paagælden.de Foranstaltninlger skal være fremførte .

I Begæringen har Rekvirenten henvist til Bestemmelse:n1 i Lov om Ferskvandsfiskeri Nr. 94 af 31. Marts 1931 § 14 Stk. 2 og har angivet at Andelsselskabet, der stiftedes i 1933, uden Iagttagelse af den citerede Bestemmelse- har givet Fabrik

kens Spildevand Afløb til Bredmose Bæk, hvorfra det gen:nem Sivierslet Bæk flyder ud i Voer Aa, og der har ødelagt den bestaaende Fiskebestand.

Kommis.sione:nJ er tiltraadt af Fuldmægtig i Fiskeridirektoratet, A. Strubberg, der af Ministeriet for Handel og Søfart er udpeget som fiskerisag'J(ynid~g o

1g af Fbirma1nlden for SkæV1e :Sogneraad,

Chr. Bie.ring, Nørgaard.

Efter HensrtHling af Rekvirenten, om at der udpeges en teknisk Sagkyndig til Forhandling med det Firma, til hvem Henrvendelsen om at fremkomme med Forslag til Foran.stal t:rning maatte ske, har Kommissionen antaget For.stander for ,FiskeFi<lirektoratets fis1k,eri-øk-0nomiske Forsøgslaboratorium, Ing12n.iør J. A. van Deurs som saadan Sagkyndig og anmodet Firmaet I. Kriiger AIIS, København, om at · frerpk:omme med Forslag til formaalstj enlige Rensningsforanstaltninger.

Under Sagens Drif.t er Kommissionens Omraade ved Hjørring Amts Skriv€lse af 29. Januar 1935 udvidet til ogsaa at omfatte Spørgsmaalet om hvorvidt, og i bekræftende Fald, i hvilket Omfang· Sla~eriet i Dybvad og Dybvad Bys Kloak bidrager til den paaklagede Forurening af Vandløbene og til at træffe Bestemmelse om, hvilke 1Fora1n1staltnirnger henholdsvis Slagteriet og viedkommende Sogneraad eventuelt bø,r træffe.

Kommissionen har beset Forholdene ved Fabrikken og Afløbene fra denne saa'"el som fra


Svineslagteriet til Bredmose Bæk, samt beset forskellige Steder af Løbene paa StrækntTI!gen .mod Voersaa.

Til Belysning af Sa,gen er under dennes Drift fremskaf:tet nedenniæ:vnte Undersøgelser og Oplysnanger:

Biologisk Station ved Magister Otterstrøm har ved Berietninger af 16. April 1934 og 23. Jund 1934 udtalt sig om Fiskeriforholdene og de dermed i Forbind!el.s,e sta.aende biologiske Forhold i de pa~gældende Vandløb og det fremgaar af disse, at der konstateredes saadan Forurening af V anidet i disse, at Virkningen pa.a Dyre- og Pla:nrteliv var saa tydelig, at der næppe var Beting1E~ser for Fisk nu og at Hovedforureningen utvivlsomt hidrører fra Dybvad, hvor Afløbene fra KartoffelmelsfabrikkeTII, Slagteriet og den kommunale Kloak udmunder i Bredmose Bæk.

Det fremga.ar endvidere af Beretm~ngerne,, at Fabrikkens Spildevand, som bestaar af V askevandet, Frugtvandet og Blegevandet i en Mængde af ca. 60 m" i Timen, hvoraf Frugtvandet (inclusive Blegevandet) udgør ca. 1/s, ledes ud i et ned!enfor Fabrikken1, nær op ad Bredmose Bæk, liggende fælles Bassin til Bundfældning og Udsiv-ning til Bækken, dog saaledes, at overskydende Vand svømmer ud i en Grøft, der leder det direikte ud i Bækken og at disse Foran.sta.lt:ninger ikke er nogen eff:ektiv Rensning af Frugtvandet, der ved sit rige Indhold af O!iganiske Stoffer fra Celle,.sa.ften er farligt for Dyre- og Plantelivet i Vandløb, hvortil det føres ureniset, idet det bevirker betydeligt Iltsvind.

Andelsselska.bet har paa egm Bekostning ladet Laboratoriefors.tander Blom Bjør:rner, Hellerup, foretage Undersøgelse af Spildevandsforholdene i de paa.gælde:rnde Vandløb og derunder om Spildevandet fra Kartoffelmelsfabrikken alene foraarsager Forurenin,gen. Disse Undersøgelser er foretaget d!m 6. og 7. September 1934 paa et Tidspunkt, hvor Kartoffelmels:fabrikken ikke havde været i Drift i ca. 3 Maam1eder og altsa.a ikk,e havde sendt Afløhsvand ud iVandløhene og giver saaLedes ikke Oplysning om Fabrikkims Andel i Vandløbenes F:orurening.

Endvidere har Rekvirenten under Sagen fr.cmla&"t et af Inge:rniøJr Mortensen, Klampenborg, udarbejdet Forslag til Rensning af Spildeva1rndet fra Fabrikken, men dette Forslag, som har været forelagt Dansk Biologh,k Station, er ikke fundet anvendeligt. ,

Endeligt har ownnævnte Firma. I. Kruger AIS , .Københav/ni, i Samarbejde med Laboratorieforstander van1 Deurs, som Landvæsenskommission ens t ekniske Sagkyndige og AIS Dansk Gærings

Industri, udarbejdet en paa Grundla,g af de foran nævnte Undersøgelser og Oplys,ndnger og yderl1geæ pa.a Grundlag af :111ogle den 24. og 25. September 1934 af Biologisk :Station i Forbindelse med Forstander van Deurs foretagne Undie.Tsøgelser og . Beregninger støttet, detailleret -»Redegørelse vedrørende Forurentrngen af V aer Aa med Spildevand og Midler, til Afhjælpning af denne Forurening~: , der blev tilsendt Komissionen ved Skrivelslf:l af 3. August 1936. af denne Redegørelse fremgaar det (pa,g,. 8), »at Kartoffelmelsfabrikken foraarsa,ger 92 % af den samlede Forurening« i de paagældendre Vandløb, medens Dybvad :Svineslagteri, Dybvad By og Dybvad Mejeri foraarsager Resten. -Endvidere oplyser Redegørelsen (pag. 10) , at »de konsta.tJerede Ulemper hidrører fra Spildeva.ndets Indhold af organiske Stoffer, der i sig selv er ugiftige, men som ved deres bakterielle1 Nedbrydning i Aa.en foraarsager, at Mængden af opløst Ilt i Vandet nedsættes, hvorved f. Eks. Fisk kan blive kvalt ; endvidere kan der udvikles den typiske Spildevandsvegetation (»Lammehaler«), som kan ødelgge Aaens Bund og Sider · og som senere, niaar Mangel paa Næring indtræffer, f. Eks. ved Kartoffelkampagnens Ophør, dør og raadner , saaledes at der kan optræde farlige Iltsvind, selv om Afledningen af Spildevandet er ophørt.

Redegørelse:rn omtaler derefter Studierejser, som Laboratorieforstander van Deurs og Ingeniør Erik Jensen, AIS Dansk Gærings-Industri , har foretaget til Tyskland og Holland for at fre1nskaffe et tilstrækkeligt sikkert Grundlag til Bedømmelse af Muligheden for en Løsning af det Problem, der med Hensyill til Rensning af Spildevandet foreligger i Dybvad og udtaler(pag. 11) , at det af de udførte Studier fremgaar, at der til Rensning af Frugtvandet hovedsagelig kommer to Muligheder i ~etragtning, nemlig : 1) Rensning ved Hjælp af Overrislingsmarker, og 2) Rensning i Tanke, efterfulgt af nerob Behandling·. (Mon det ikke skal vær 2 anaerob Beh. ??)

Videre udtaler Redegørelsen (pag. 16), at >>Overrisling alene dog næppe lader sig gennemføre, da der i Kartoffelmelsfabikkens Nærhed ikke findes tilstækkeligt store Arealer med egnede Jordbundsforhold, man E'r derfor henvist til enten at rense hele Frugtv9.ndsmængden ved biologisk Behandling i Tanke efterfulgt af biologisk Filter eller a.t rense saa stor en Del af Frugtvanidet som mulig ved Overrisling paa de forhaandenværende egnede Areal paa 8 ha, mede:ns Resten da maa renses biologisk efter den angivne Metode« og Redegørelsen projekterede derefter skitsemæssig forskellige som A, B, C og D (pag. 17) betegnede Foranstaltninger til en Bekostning af henholdsY~s

134 SPORTS-FISKEREN Hl:37

ca. 77.000 Kr., 67.000 Kr., 107.000 Kr. og· 92.000 Kr., alt foruden Udgifterne til fornøden Arealerhvervelse.

Endelig er undersøgt MuHgheden for at anvende dim ca. 300 m øst for Kartoffelmelsfabrikken liggende, Dybvadgaard tilhøren1de, Mergelgrav som Opsa.mlingsbassin og under Forudsætning af, at denne Mergelgrav anvendes som Opsamlingsbassin, vil de som A og B. beteg:nrede Anlæg kunne anlægges for følgende overslagsmæssige Anlægsudgifter, idet de betegnes A 1 og B 1, nemlig -- sta·dig foruden! Udgifterne til Arealerhvervelse henholdsvis ca. 39.000 Kr., evicntuelt med Tillæg af 6.000 Kr. for en Overbygning til et Filter og 35.000 Kr., eventuelt med Tillæg af ca. 5.000 Kr. til nævnte Overbygniing.

Sluttelig udtaler Redegørelsen (pag. 18) bl. a. »af det skitsemæs.sige Projekt, hvori dog Grundprisen ikke in.dgaar, ses d:e.rt, at Kombinationen. af Metoderne er den dyreste i Anlæg. Tilbage bliver da Behandlingen af F:rugtvandet i Ta;nike efterfulgt af biologisk Filter. Mod denne Metode, kan der indvendes, a,.t den kun er prøvet i Forsøgsa:n[æg i Holland, medens der ikke findes arbejdende Anlæg, hvorfra Driftsresultater:n1e fra en Aarrække har kunnet undersøges . .Selv om de hollandske Forsøgsresultater var fortrinlige, kunde det dog med He:niblik paa Bekostningen ved Indretningen af et stort Anlæg i Dybvad være rimeligt først ge:n111.·2m Driften af et Forsøgsanlæg at undersøge om den hollandsk Metode med Held kan ov1~TfØres til vore Forhold. - Bliver Kartoffelmelsfabrikkens Spildevandsproblem løst, kan Spørgsmaalet om den Forurming, der skyldes de andre Forureningsikilder {Dybvad Svineslagteri, Dybvad By og Mejeri) mulig-vis blive aktuelt, særlig hvis man ø1n1sker at opnaa en: tilfredsstillende Renhedsilstand af Bredmose Bæk og Siver.slet Bæk, idet disses Vandføring er saa ringe, at Ilts.vindet i disse Vandløb kan blive meget betydeligt, selv rnaar Kartoffelmelsfabrikken ikke er i Gang. «

Sagen har derefter været forhandlet mellem . Parterne i La.ndvæsenskommissionsmøder, hvor en forligsmæssig OrdnL'rng· dels med Henblik paa Udføælse af et af de projekterede Anlæg, dels med Henblik paa det ovennævnte Forsøgsa:n[æg ik1ke var at opnaa, ligesom der den 28. November 1936 paa et Møde hos Højesteretssagfører Heile.sen, København, mellem Parterne og' Repræsentanter fra I. Kriiger A IS og hvor LandvæseITTSkommissionen mødte ale1rne ved sin Formand, forhandlede forgæves om en Nedsættelse af et af nævnte AIS indgivet RegningsJk,rav stort 2,500 Kr., hidrørende fm Udarbejdelse af ovennævnte Redegørelse.

Paa et afsluttende Larnidvæsenskommissionsmøde den 15. Juni 1937 har Rekvirenten fremlagt en Redegørelse, udarbejdet af Magiste·r Otterstrøm ved Dansk biologisk Station og indeholdende Undersøg·else af, i hvilke .Omfang Fiskeribestandens Levemuligheder i Aarene 1934--35 og 1936 var forringet af Frugt:varn1d.et m. v. fra Kartoffelmelsfabrikken i Dybvad og denrtte Redegørelse udtaler, at der i 1934, 35 og 1936 er sket følgende Skade paa Fiskeriet:

1) Fisk er dræbt ved Forurening. 2) Formering af Bestanden er hindret eller

forringet. 3) En ca. 12 km lang Aastrækning samt 0,6

km Bækstrækndng er unddraget Fiskene som NæringsareaL

4) Saavel det erhvervisrnæssigie Fiskeri som Lysrtfiskeriet er skadede og ikke blot paa

den fnruren:ede Strækning, men tillige saavel oven for denne som i Havet.

Rekvirenten, der under Sagen er mødt ved eller sammen med Overretssagfører Jobs. Michel.sen,, Aalborg·, har d~refter endelig fastholdt sin i Begæringen nedlagte Paastand om, at det paalægges Kartoffelmelsfabrikken i Dybvad inden en passende Frist at iværksætte principalt de Foranstaltninger, som omhandles i F'irmaet Krugers Redegørelse pag. 17, under Beteg!n!~lse A. L, subsidiært en lignende Foranstaltning efter Kommissionens Skøn, alt under Erhvervelse af den derommeldte Mergelgrav paa Dybvadgaards Areal eller Bygning af et Reservoire. Kartoffelmelsifabrikken »Vendsyssel«, Dybvad, har under He,TiiVisning til Ferskvandsfiskerilovens § 13 fastholdt F'abrikkens Ligeberettigelse til Udnyttelse af Vandløbet og protesteret mod, at der saaLedes paalagdes Fa.brikken ret betydelige Omkostninger v!ed. at. foretage Foranstaltninger, som efter Fabrikken!S Opfatt-else stod i Misforhold til den re.elle Værdi af F'iskeriet i det paagældende Vandløb.

Rekvirente111 har derefter hos Kartoffelmelsfabrikken paastaaet sig tillagt sine Omkostninger ved Sagen, der er speficeret opgjort til 1441 Kr. 85 Øve, nemlig Kaptajn Hjorths personlige Udlæg til Depositum 400 Kr. og til Rejser m. v. 123 Kr. og Over:æts.sagfører Michelsens Udlæg til Rejser m. v. 118 Kr. 85 Øre og Salær 700 Kr.

Kartoffelmelsfabrikken har protesteret mod, at der tilkendtes Rekvirernten Omkostninger, men har paastaaet sig hos Rekvirenten tilkendt sine Omkostninger ved Sagen, der er specificeret opgjort til 2,000 Kr. , nemlig Udgifter til Diæter m. v. til Bestyrelsesmedlemmernes Deltagelse i Landvæsenskommis,sio,rnsmøder 274 Kr. 20 Øre, Forstander Blom-Bjørners Undersøgelser 754 Kr. 60 Øre , Rejse-


udgifter til Mødet i København 28. Novbr-. 1936: 150 Kr., Sagførerassistance 729 Kr. 44 Øre, Porto m. v. 91 Kr. 76 Øre.

Efter alt det saaledes foreliggende udtaler Kommissionen som sit Skøn følgende:

Ihvorvel det uimodsagt maa anses godtgjort, at Kartoffelmelsfabrikken » Vend.syssel« forinden A:n!ægg~et paabegyndtes, har undladt at følge den i Ferskvandsfisikerii1ovens § 14 Stk. 2 foreskrevne Fremgang:smaade, at Fiskeriforholdene i de i nærværende Sag omhandlede Vandløb led Skade ved den Afledning af Spildevand derunder navnHg og- . saa »F'rugtvand«, som Kartoffelmelsfabrikken: »Vendsyssel« i Dybvad ved sin Start i sin langvarende og sent begyndte Kampagn1e i 1933-34 lod foretage til de paagældende Vandløb og ihvorvel det findes sand.synliggjort, at der i de følgende Aar 1934-36 er sket i hvert Fald nogen Skade paa Fiskeriet i disse Vandløb ved Forurening· fFa Fabrikken under dens Kampagne, der i 1934-35 strakte sig over 136 Dage (26. Septbr. 34-6. Marts 1935) og i 1935-36: 108 Dage (19. Septbr. 1935-25. Jan. 1936), hvilken Forurening for Fabri~kens Vedkommende er betegnet at udgØ·re de 92 pct. af den samlede Forurenring, finder -Kommissionen det dog ,overvejende betænikeligt at paalægge F'a.brikken at udføre noget af de projekterede Foranstaltninger, dels fordi disse som Følge af deres Bekostelighed s,et i Relat.ion til det om Værdien af Fiskeriet i de paagæld.ende Vandløb oplyste ikke skønnes at ligge indenfor de rimelige Grænser, som Grundsætn~ngen i Fiskerilovens § 14, Stk" 1 kræver overholdt, dels fordi det endnu ikke skønnes erfaringsmæssig godtgjort ,at nogen af de projekterede Foranstaltni;niger med absolut Sikkerhed vil resultere i en for Fiskeriet tHfredssWlende eller tilstrækkelig Rensning af det ommeldte Spildevarnd, derunder navnlig Frugtvandet.

Da Forureningen hidrørmde fra Dybvad Svineslagteri og Dybvad Bys Kloak efter det foreliggende dels er saa forh?ldsmæ.ssig ringe, dels uforandtet har fundet Sted fØ !Il[ærværende Sag er rejst, finder Kommissionen -ikke tilstrækkelig Anledning til overfor disse at foreskrive særlige Foranstaltninger.

Idet Kommissionen dernæst .ifølge Sagens Natur ikke selv kan være teknisk kompetent til at

. foreskrive nogen anden Foranstaltning, som vil vh"\ke tilfædsstillende til Afhjælpning af Spildevandets skadende Virkn~ng paa Fiskeriet, me:n: al·ene kan udtale Forventningen om, at Fabrikken ogsaa i egen Interesse stadig vil have Opmærksomheden hen\Vendt paa Foranstaltninger som ved lignende Fabrikker i Ind- og Udland maatte foretages med gunstigt Udfald og til rimelig Bekostning, og

at den derefter vil iværksætte saada:nne for eget 'Vedkommende bes1temmer Kommissionien, at det ihveTt Fald ikke efter de Kommissioinen forelagte Oplysninger bør paalægges, Kartoffelmelsfabrikken »Vendsyssel« at foretage nogen af de under nærværende Sag i Forslag bragte Forainstaltninger til Afhjælpning af dens Spildevands Forurening af Voer Aa med tilsitød~nde Bredmose og Siversslet Bæk og Relkivireinitens Paastand vil forsaa vidt ikke være at tage t.il Fø,lge.

Hvad derimod Spørgsmaalet om Sagens Omkostninger angaar findes det efter Omstændighederne og naar Hensyn tages til, at Andelsselskabet ikke ses at have opfyldt det i FerskvandtSifiskerilovens § 14 Stk. 2 indeholdt·e Paa.bud om forinden Starten at tilkalde de der ommeldte Myndigheder, stemme:nide med Ret og Billighed, at det paalægges Andelsselskabet at udrede de med Landvæsenskommissionensi Afholdelse frn:bundne Omkositningier, der opgøres saaledes: Kommissionens Diæter ved 7 Møder .. Kr. 126 00 Kommissionens Rejs1eomkostninger .. - 135 00 HoinJorar f. tekn. Bist. (I. Kril.ger AIS) - 2,500 00 Kommi;ssionens Udlæg til Forkyndelse

Porto og Skriv'erløn . . . . . . . . . . . . . . · 85 60

Ialt Kr. 2,847 20

samt, da det ~k1ke skønnes urimeligt, at Rekvirenten under nærværende omfattende Sag har antaget juridisk Hjælp i~, casu ved Overretssagføer Michelsen, at tilsvare Rekvirenten dennes Udlæg ved Rejser m . v. samt Salær med ialt 500 Kr.

Det af Rekvirenten stillede Depositum kan herefter frigives .

Thi eragtes: Den af Rekvirenten Kaptajn G. Hjorth af Vo

ersaa nedlagte Paastand om, at det paalægges Andelsselskabet Kartoffelmelsfabrikken »Vendsyssel« Dybvad inden en passende Frist at træffe Foranstaltninger til Afhjælpning af Voer Aa's Forurening udover allerede i Brug tagne Fbran.staltninger kan efter de nærværende Lanidvæsenskommissionen forelagte Oplysninger ikke tages · til Følge.

Andelsselskabet vil ha.ve inden 15 Dage fra denne Kendelses Afsigelse at udrede Landvæsenskommissionen.s Omkostiu~nger med 2,847 Kr. 20 Øre og erstatte Rekvirenten hans Omkostninger til Overretssagfør,er Michelsen, Aalborg, med 500 Kr .

Chr. Fr. Bang. B. Ottosen. R. Mikkelsen.

Chr. Berin.g.

Fuldmægtig .Strubberg fremlagde skriftlig udformet Dissens, der tages til Sagens Følge som Bi-

lag Y. Dissens: Det er godtgjort for Kommi.ssione:ni:

a.t Kartoffelmelsfabriikken i Dybvad ved sit Anlæg


retsstridigt har undladt at iagttage Bestemmelserne i Ferskvain\d.sfiskerilovens § 14 2. Stk.

at Fabrikkens Spildevand er Hovedkilde til Forureningen af Bredmose og Siverslet Bæk ud i Voer Aa, samt

at Vilkaarene for Fiskeriet og Fiskelivet i Vandomraadet er forringede som E'Ølge af denne Forurening.

Der foreligger for Ko~missionen et Projekt til Renseanlæg, som, hvis det realiseres, efter miirn Opfattelse med al Sandsynlighed vil afbØdle Forureningen fra Fabrikken.

Hvts man gaar gmdvis frem og f,ørst etablerer. et Forsøgsanlæg, som lige1edes foreligger projekteret for Kommissionen, vil der skabes yderligere Sikkerhed for, at det endelige Anlæg og dettes Drift kan udformes saa økonomisk og effektivt som muligt.

Naar det hævdes i Kendelsern under Henvisning til Ordlyden af Ferskvandsfiskerilovens § 14 1. Stk., der , t~drører ældre Anlæg, at der bør være et r imeligt Forhold mellem Udgifterne til Rensning af Virksomhedens Spildevand og Fiskeriets Værdi, mener jeg, at det er :noget tvivlsomt, om Kommissionen med Rette kan anvenide denne Betragtning paa et nyt Anlæg som Fabrikken er, og hvortil man maa kunne stille større Krav i Hensee:ndle til Renseanlæg end til ældre, jfr. § 14, 2. Stk. i bemeldte Lov. Iøvrigt maa Sagen efter mit Skøn bedømmes paa Grundlag af følgende Forhold:

1) De anslaaede Bygningsudgifter til et nyt Renseanlæg, set i Forhold til Fabrikens samlede Bygningsudgifter og

2) De aarlige Driftsudgifter af Renseanlæget i Forhold til den Forringelse af det aarlige Udbytte af Vandomraadet som Fiskevand, af dettes Værdi som Lagerplads af levende Fisk m . m., der nu sker som Følge af Fabrikkenis Forurening.

Omend det er vanskeligt fuldtud at udtrykke Forringelsen af Fiskeriets Værdi talmæssigt, maa jeg dog mene, at der, naar Sagen afvejes som anført, ikke vil være noget urimeligt Forhold til Stede, og finder derfor for mit Vedkommende ingen Betænkelighed ved at paalægge Fabrikken at udføre et effektivt Renseanlæg for sit Spildevan\d. Mødet hævet.

Sæby, den 23. Oktober 1937. Chr. Fr. Rang. A. Strubberg. And. S. Hedegaard.

G. Hjorh. E. Alber t sen.

Udskriftens Rigtighed bekræftrn:

Sæby, den 28. Oktober 1937. P . K. V. ( ulæseligt Navn) .

Sekretær.

Saaledes faldt altsaa denne. Sag ud, og man kam1 jo ikke nægte, at det er en noget overraskende Afgørelse. Fuldmægtig Strubbergs Dissens er saa indlysende klar og rigtig, at man forbavses over, at han staar alene med sit Votum. Det er mærkeligt, at Lovens § 14,I. har kunnet spille· en aabenbart ret afgørende Rolle i en Sag, der saa uimodsigeligt hører ind unider § 14,II. (Nyt Anlæg, oprettet og traadt i Virksomhed med flagrant Tilsidesættelse af Lovens Be.stemmelse,r). Lidt inkonsekvent men glædeligt, synes det derfor, at man modsat ved Omkostningernes Paalignin.g har ladet sig lede af § 14, II. Fabrikkens Forsrøg paa at skyde sig ind under § 13 (at Vandets Brug til Fiskeri og Industrielle Anlæg er ligeberettiget ) har man dog aabenbart ikke taget Hensyn til. Saa meget mere uforstaaeUgt er det (ihvert F'ald for en Ikke-Jurist), at man har anvendt § 14, I, (der kun gælder gamle An1læg, traadt i Kraft inden 2. Juni 1917). Det eneste Punkt i Præmisserne, der faar Læserne til at smile, er den udtalte Forventning om, at Fabrikken stadig vil have sin Opmærksomhed henvendt paa Foranstaltniniger, som ved lignende Fabrikker i Ind- og Udland maatte foretages med gunstigt Udfald og til rimelig Bekostning, og at den derefter vil iværksætte saadanne for eget VedkommeTiide.

Man ma.a ønske, at denne Sag· appelleres. Det synes utroligt, at den ikke ved højere Instans skulde faa et bedre Udfald. I hvert F'ald fik man da en principiel Afgørelse. Kaptajn Hjort staar dog her alene. Han har, trods si:nl tilkendte Godtgørelse ofret mange Penge paa denne Sag, og en Fortsættelse vil koste mange fler. Vi har vedlagt et Beløb af 300 Kr. til Fordeling mellem Dybvad og Karup, et Beløb, der ikke vil strække langt. Vor Formue er ikke saa stor, og selv om vi vil bevilge mere, er der længe til næste Generalforsamling. Vor li11e, dispoTili.ble Fond skulde nødig tømmes ved denne første Lejlighed. Er der mon ikke Medlemmer, der vil være med til at deltage i Omkostningerne, hvis Sagen appelleres? Jeg tegner mig i saa Fald straks for 25 Kr. og v;enter, at flere vil gø,re noget lignende. Man vil dog først afvente Karupsageni3 Udfald , der snart ma.a komme. Derfor kan man meget vel allerede nu sende mig et Løfte.

Chr. Lottrup Andersen.

Mine første Gedder. Jeg havde jo nok medet Aborrer og Skaller før ,

men mine første Gedder skyldes den Omstændig·· hed, at jeg var kørende med Husbond et Par Mil


bort for at hente en ny Pige til November. Manden i den anden Gaard var meget interesseret i Fiskeri, og - ja, det var jo en anden Tid - saa vi blev buden paa Middag, naturligvis. En Rejse paa et Par Mil med Hestevogn1 var jo en Rejse; ikke som nu en Sviptur med Bilen. Og der var ikke saa megen social Forskel. Husbonde og Køredreng kunde godt sidde tilbords sammen, og da den fremmede Gaardmand opdagede, at jeg havde Lyst til Fiskeri, gav han mig et Par gode Raad; bl. a. at jeg skulde tage Gedder paa levende Karuclser.

Næste Søndag prøvede jeg. Et Stykke Vej fra Craarden vids.te jeg om en Karudsedam, og lidt til den andeni Side laa et forladt Teglværk med nogle dybe Grave, som sagdes at huse Gedder. Overdelen af et gammelt Fuglebur trak jeg gennem Dammen

og var da ogsaa saa heldig at faa en enkelt Karuds.e. Med den i Haanden rendte jeg til Teglværksgravene. Der var endnu lidt Liv i Karudsen, da den blev bundet paa en solid Krog. En lang Hasselgren havde jeg skaaret i et Hegn og et solidt Bindegarn havde jeg med hjemmefra Gaarden.

Med de Grejer kastede jeg ud og fik næsten straks en Gedde paa et Par Punid, som jeg rendte hjem til Madmoder med. Hendes anerkendende Ord fik mig til at gentage Forsøget - og hvor var jeg træt den Aften! Tre Gange rendte jeg fra Gaarden til Dammen, fra Dammen til Tørvegravene og derfra hjem med Byttet.

Senere blev jeg jo klogere og havde en Spand med til Karudser, rnaar jeg gik paa Geddefiskeri - og nu er jeg helt moderne udstyret, men intet Bytte har gjort mig saa glad og stolt som de første tre Smaa.gedder, jeg tog hin Søndag Eftermid-dag. H.

En sandfærdig Historie.

Klaus og Marie var paa Vej ud i Marken for at flytte Køerne. Klaus var ti Aar og en hel Karl, navnlig i Dag, da han havde faaet Lov at laane en Sabel af en Soldat, som var hjemme i Sognet paa Orlov. Marie var bevæbnet med en hjemmelavet Pisk, som i Stedet for Snært havde en rød Klud; med den gik hun og sjaskede i Va;ndet i den store Tørvegrav langs Stien, da et Uhyre skød op af Vandet og s:rnappede baade Klud og Pisk. Marie skreg og den store Bror kom løbende til. Da han fik Øje paa Uhyret, trak han fra Læderet og langede det et Sabelhug. Saa forsvandt Uhyret med et Plaslk:.

Der er gaået flere Aar siden da, meri forleden kom en Sportsfisker til Sognet, og da han hørte om en grumme stor Gedde i bemeldte Tørvegrav,

prøvede han1 en Sp,inner og fik da ogsaa en stor gammel Gedde. Den havde et stort Ar paa den ene Side af Hovedet og var forresten enøjet. Er det den samme Gedde, som lille Klaus langede en Sinkadus? Efter Gaardejerens Udsagn har der al-drig været fisiket i Graven. H.

:Hjertesuk. Eksisterer der overhorvedet Lakse- og Ørredfiskeri

i Danmark?

Tillad, Hr. Redaktør, en Geddefisker at stille dette Spørgsmaal. De vil maaske studse, men det er maasike ikke saa urimeligt at spørge saaledes, for Sportsfiskerne indrømmer jo alle, at det er sLøJt - men hvor sløjt er det - lad os faa det oplyst ved Indlæg!

.Som det fremgaar af ovenstaaende, vil jeg ikke alene bygge paa egne Erfaringer - jeg kan fange Gedder, medens mine Forsøg med det »ædlere« Vildt af Fiskesiægten er af nyere Dato, uden at je,g derfor tror, at min fangstmæssige Fiasko i diverse Ferier udelukkende skyldes: manglende Øvelse i dette specielle Fiskeri.

Ment altsaa: lad os se Sandheden i Øjnene -frem med Erfaringerne - gaar vi kun rundt og tror paa Fa.ngst af Laksefisk her i Landet, . eller kan de virkelig fanges i rimelig Mængde?

Med Tak for Optagelsen, Deres ærbødige

t

Carl Miele,

Læge og Geddefisker.

Ingeniør Otto Wolff, København.

Efter nogle Maanedern Sygdom døde den 9. Nov:br. Sekretæren for Lystfiskeriforeruingen i »København«, Ingeniør Otto Wolff. Lystfiskeriforeningen lider ved Ingeniør Wolff's Bortgang et smerteligt Tab, ligesom ethvert af Medlemmerne vil føle det som en dyb personlig Sprg. Ingennem 40 A11l'

var han Foreningens samvittighedsfulde, altopofre;nide Sekretær og Vein!. Ingen var som han inde i alle den store Forenings Forhold, og ingen ofrede mere Tid paa sit Kælebarn, Foreningens Alter. (Man sig<er, a.t han uegennyttigt dagUg ødsleqe 4 Timer af sin kostbare Tid paa den elskede Forenmgs Interesser) . Hans sjældne personlige Egenskaber .gjorde ham højt anset og elsket af alle, han kom i Berøring med. Hans Plads i Lystfiskeriforenir~gen vil blive vanskelig a~ fylde.



Regnbueørredens Arter. Re,gnbueørreder fra forskellige vestamerikan

ske Fiskevande viser saa store indbyrdes Forskelle, at man har opstillet indtil 30 Afarter alene i britisk Columbia. Efterhaanden har mamJ dog faaet dem reduceret til to Hovedarter .rSalmo gairdner'ii og 1Salmo clarkii. Efter hvad Fishing Gazette meddeler fra Pacific biological .Station i Nanaimo er man nu tilbøjelig til kun at antage een Art, dein vi i Europa kalder .Salmo irideus. Det har vist sig, at de forskellige Artsmærker, f. Eks. Skælrækkernes Antal, kan udvikles hos Fisk af samme Kuld.

Det samme gælder Tilbøjeligheden til at udv;andæ eller blive stationær.

Hvilken »Form« en Regnbueørred skal udvikle sig til, synes at afhænge af, ved hvilken Temperatur, den: udklækkes og lever sine første Uger. Thrs~.(ene fortsættes.

For danske Ørredklækkere vilde det være af stor Interesse, om man ved at klække Regnbuer ved den rette Temperatur kunde faa en Stamme, som vilde blive i vore Aaer, eller venlde tilbage, naar de var gaaet ud i Havet. .Saa vidt er man imidlertid endnu ikke.

A.H.

Mere om sportsmæssig Fangst

af Tunfisk.

(Fra Fishing Gazette).

Ved Nova scotia er der i denne Sæson1 indtil Dato fanget 39 Tunfisk med en Gennemsnitsvægt af 559 lb. Fra 21.-25. August fangedes 8 Tunfisk. Det tog fra l1/z-3 Timer 40 Min. at lande disse Fisk. Den stø•tste paa 800 lb. fangedes af en Mr. 1Schenk. Han havde Fisken død paa Overfladen 40 Fod fra Baaden, da hans Hjul pludselig frøs fast og Stangen derfor knækkede. Saaledes mistede han den nordamerikanske Rekord. Denne vandtes senere af en John Martin, der paa en 39 Traads Ashaway Line landede en 821 Ibs:. · Tun. Udtrætningen tog 4 Timer og 45 Min. L. Mitchell Henry holder dog endnu Verdensrekorden 851 lbs.


Hvad er en Lystfisker? Konsten att fiska med Fluga. (1937).

Endelig en virkelig god Bog om Lystfiskeri, en Bog, der haade er populær og samtidig strengt

lystfiskervidens:kabelig. At den maatte komme · fra Sverige, var ventelig. I intet andet nordis:k Land er standarden for Sportsfiskeri saa høj som i vort Naboland. I Bogen faar Lystfiskerein, baade Be- · gynderen og den · erfarne, fuld Besked om mange af de utallige Problemer, der rejser sig for ham,' og -- sidst, men ikke mindst - her kan Ikke-Fiskeren henrte klar Besked om Ptoblemet: Hvad er en Lystfisker for et Væsen?

Lad mig med det samme slaa fast: Der er ingen Sport, der fordrer et saadant Omdømme, sikkert Øje, en lignende Beslutsomhed, Koldbtodie;hed og Øvelse som den ædle Fiskesport. Faa, eLdog meget faa, naar stort længere end til Lærestadiet. Mestrene er saa faa, at De kan tælles og afbildes med Navns Nævnelse i de større Lystfisik.erihaandbøger. Grunden til, at man aldrig bliver udlært Lystfisker, er den simple, at der i Fiskesporten - akkurat som i Skak og L'Hombre - eksisterer en Uendelighed af Variationer, praktisk talt. Desværre trues vort Ferskvandsfiskeri mere af Spildevandet fra Fabrikkerne. Det er slet ikke det samme at fiske nu som tidligere, i hvert Fald i Danmark. Undertegnede husker, hvorledes man i Vendfyssel for 14 til 16 Aar tilbage kunde finde Masser af gode ».Steder<<, Ørredsteder, Aborresteder og Geddesteder. Nu skal man lede længe efter en god Fiskeplads.

Paa Grundlag af Boklins Bog og egne sparsomme Erfaringer skal jeg i det følgende søge at gh1e et Billede af den mest ædle af Lystfiskeriets Grene, Fiskeriet med Flue. Der er maaske Mulighed for herved at hæve Folks Agtelse for den Klasse af Mem.nesker, Lystfi:s~erne, .som man altid forestiller sig gaaende omkring med udbredte Arme -for at angive Størrelsen af deres Ofre fra Fiskeriget.

En rigtig Fluefisker kan ikke nøjes med en Bambusstage til 1,25 Kr. Han slk.al have en Kastestang, hvormed han kan kaste en Snøte 15 til 20 Meter. Stangelt1J skal derfor være ;v;el afbalanceret, saa at den ikke trætter. Prisen paa en saadan ligger mellem 100 og 150 Kroner. Eet maa man gøre ~ig klart: Lystfiskeri er en dyr Sport, hvis det skal drives helt rigtigt. Det bedste Materiale er ikke for godt. Paa dein anden Side ka,n en god og· en dyr Stang holde i hele ens Levetid - og m.aaske gaa i Arv til Børnerne.

Snøren - absolut ikke til 45 Øre Rullen, nej, en virkelig fin Silkesnøre, præpareret med Parafin, hverken for let e11er tung. 15 til 20 Kr. maa ma.n bløde for en enkelt Smøre, - og saa er dens ·Levetid endog meget begræniSet. Krogen er ikke det mindst vigtige. Den er ikke fastgjort direkte i Snøren, men pa.a et sa.akaldt Forfang, bestaaende af

:... . /

1937 SPORTS:-FISKEREN 1'39

>'Gut«, et stærkt Stof, der vanskeligt ses i Vandet. Næsten alle Lystfiskere har en Rædsel for ikke at faa tilstrækkeligt godt Gutmateriale. Skørt eller daarligt Gut har givet Anled:ning til mange drøje Eder, mange svegrne Forhaa.bninger, mange angerfulde Selvanklager. Der er vist ikke mange Skuffelser, der kan lignes med den, som en passioneret Fisker gennemlever, naar han1 ser den usandsynlig store Fisk forsvinde i Dybet med Madding, krog og Halvdelen :af det sprængte Gut. Saa tænker rnan først egoistisk paa, hvilket Uhyre til Fisk, man er gaaet Glip af, dernæst, mere altruistisk, paa den stakkels Fisk, der svømmer omkring med en gr:im Krog i Munden, maaske med Kæberne lukket sammen af den modhageforsynede Krog. Og sna ofn~r man næste Gang 2 Kroner mere for at faa fuldstændig sikkert Gut.

Kunstfluen - er et helt Studium for sig. Den er lavet af Silke og Fjer eller Dun. Der findes et Utal af forskellige Fluer. Og det er aldeles ikke ligegyldigt, hvilken Flue, der skal anvendes. Det retter sig efter enMængde Forhold, som den Ø·vede Lystfisker maa kunne bedømme .. Men herom senere. Angaaende Fluer er der forrøvrtgt store Meni·ngs1forskelle, idet nogle Lystfi.skerre holder paa Fantasifluer, som ilkike har Gnist af Llghed med de bevingede Insektvæse111Jer, der svæver rundt i Luften, mens andre holder paa Kunstfluer, der lign.er de naturlige. Jeg skal, for ikke at afføde nogen Diskussion, afholde mig fra at sige mini Mening, men blot fastslaa, at der er noget, der hedder Tø,rfl ue og \noget, der hedder vaad Flue. Den første er en Kunstflue, som man lader flyde paa Vandet, hvorved den helst skulde have en vis Lighed med et levende Insekt, der er kommet for Skade at falde i Vandet. Vaadfluen er en Kunstflue, der »gaar« nede i Vandet, enten lige under Overfladen eller ogsaa nær Bunden, alt efter, hvilke Fisk man søger. Den vaade Flue skal, af forstaaelige Grunde, helst være stor og mere spraglet end Tørfluen.

Mern - - - om man saa ofrede Hundreder af K:mner, er det dog ikke nok. La;n1gt fra: Udstyret alene g,ør ikke en god Lys.tfisker. Nu kommer det egientug sportslige. Det er førsit og fremmest, Kastningen. Og det er her, det, kniber med q.denforstaaendes BegrebeT og F'orstaa~·lse af,-' hvilken Dygtighed en rigtig Ørredfisker er. Der kræves baade EV1nJer og Øvelse. Øvelse i lrunge Baner. Baa.de teoretisk og praktisk. Lad os følge en Nybegynder i Fluefiskeriet og se, hvad han maa gennemgaa, inden han har Ret til at kalde sdg ved det misundelsesværd~ge Navn: Sportsfisker.

Han har faaet sine Grejer i Orden og drager nu, sammen med sinl Lærer, ud t il et ensomt Sted ved Aaen eller Søen. Først skal han lære at »kaste«

uden Krog, og han gør klogt i til at begynde med kun at anvende 6 Meter Line. Llnen kastes i Vandet og farur Lov at dl't.ive med Strømmen, indtil den er strakt. Saa gribes, paa en . ganske bestemt Maade om Stagen, Snøren løftes fra Vandet, hvorpaa man lader den dale ned ,paa Vandet, helst saadan, at · Enden a.f Snøre1111 falder paa et gainske bestemt, forud fastS1laaet Sted.

(Fortsættes i næste Nummer) ................................................................................. INDHOLDSJ.l"ORTEGNELSE.

1937. - Dansk Sportsifisk:eri paa Grønland? Dom i Dybvad-Sagen. - Mine første Gedder.

- En sandfærdig Historie. - Hjertesuk. - Regnbueørredens Arter. - Mere om siportsmæssig Fangst af Tunfisk. - Hvad er en Lystfisker? ................................................................................

Fiskestagens Eftersyn. Senest den 8 . Decbr. sender vi ligesom, foregaaende Aar Stænger til Hardy Brothers Alnwick til Reparation og Eftersyn. Saafremt De har een eller flere Stænger, De ønsker repareret eller efterset, bør De gøre Brug af vort Tilbud, idet vi paatager os alle Omkostninger ved Forsendelsen saavel til som fra England. Eventuelle Reparationer bedes venligst tydeligt mærket, saaledes at vi kan se, hvad der ønskes foretaget ved Stangen.

Jagt og Fiskerimagasinet T elf. 3600-3601 - Sønderalle 5 - Aarhus

Obs.: Ogsaa Stænger, der ikke er af Hardys Fabrikat, modtages gerne til Reparation og Eftersyn hos Hardy Bros.

11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

~ulega-,eø3de . fe,. c,.11:.Le•e

Flot forniklet Ketcher m. Fangstkrog, til at klappe sammen, Kr. 9.SO Flot Kastehjul. Aluminium med indst. Bremse, Kr. 9,85 Spindeæsker, rustfri, i fine Farver m. flere Rum, Kr. 3,85-4,85 Flotte engelske Flueæsker, Kr . 1.35 1.65, 4,00, 5.00, og 12,85 Vandtætte Fisketasker, rigtig Model. Kr. 6,85. 8,85, 12,85 og 14,85 Blinkere, forniklet , forkromet og sølv, fra Kr. 1.00-3,00 Spindere i Guld. Sølv, Nikkel og flere smukke Farver fra Kr. 1.35-3,85

Største Udvalg i Jagt-Vaaben og Fiskeriartikler, Oilskindsfrakker, Gummistøvler, Fiskestænger o.s.v.

Husk, vi har ingen Butiksleje, men sælger lige fra Fabrik og Lager, derfor de billigste Priser

F b .k HARRITZ" Banegaardsgade 34 a ri en tt Aarhus Telf. 7196

Udsalget er lukket Lørdage 111 U 111111111111111 IH 11, 111111111111111111111111111111111111111 III I I I I I li li III


!!IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIHIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII.

Julen ... er nær! Der er ingen Tvivl om, at Lystfiskeren ønsker sig Lystfiskeriartikler i Julegave. Mange uopfyldte Ønsker vil nu hlive opfyldt. Maaske har Deres hemmelige Ønske været en tilspidset Flueline, maaske en ny Fiskestang eller en Fisketaske.

Af Allcock's mange Specialiteter kan fremhæves:

Allcock's-Kombinationsstang i Splitcane. 12- Fods Flue- og 8-Fods Spinnestang.

Allcock's bekendte tilspidsede Flueliner "Glider" og "Stag-Brand"

Desuden vil De altid hos Forhandlere af Lystfiskeriartikler finde et rigeligt Udvalg i Gaveemner af Allcock's Fabrikat: Fisketasker, Landingsnet, Flueæske.r, Spinnere m. m .

Altsaa! Ønsk Dem Lystfiskeriartikler i Julegave, men husk at meddele Familie og Venner, at det skal være Allcock's.

Allcock's Navn borger for Kvaliteten!

Allcock er Verdens største og ældste Fabrik for Lystfiskeriartikler. i iilllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll!llllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllilllilllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllillllllllllllllllllllllll!llllllllllllllllllllllllllllllll'ii

~~~~~~~~~~~~~~~~~~'~

Hotel Schaumburg, Holstebro. Telf. 42 - 172. - - - Statstelefon 16.

Byens ældste og førende Hotel. Værelser fra 3 Kr. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage.

Westy Hald,

Holstebro Turistforening

T Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder. - Dagskort a 2,00, 14 Dages l(,Ht 10,00, Aarskort a 20,00. Vemb Strækningen indbefattet. Dagskort løses i Kiosken . Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. - -Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt

Grønlunds Hotel modtager Lystfiskere i Peusio11 fra 6- 8 Kr. eiter Behag pr. Døgn. Ferskrøget Laks faas hele Sæsonen.

Tlf. 19 P. M. Pedersen, Skjern.

11111111111111i11111111111111111m1111111111i11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111i11111111111111111111111111111111111111111111111

Lystfiskeri-, Jagt" og Sportsartikler. Køb, hvor der er Udvalg. Forlang Katalog og Priser til s endt.

;

Fabriken "Harritz", Telf. 11 95 Baneg,rnrdsgade 3-1-, Aarhus. Tel f. 7196

i111tt1Ullllllli11111111n11111lllllllllllllllll!llllllllllllllllllllllllllllllllllilllllllllll lll llllllllllllllllllllllillllHlllllll!li !Jlll i!lll llllll lll lllllli nll!IIIIIIIIIII

Vort Emblem Vort smukke Emailleemblem faas tilsendt fra

Guldsmed Fritz Heimburger, Købmagergade 63-65, København K. mod Indsendelse af 1 Kr. 25 plus Porto (10-15 Øre) i Frimærker. ••••l'l "ll'l lt !l ::l•a_11aa • ••• I aaa11a a aaa I aaa a11 aa a a a aaa a a a a I aaa aa I a1a I aa I aaaa aa a I a I I aa aaaa a a

Formand: Dr. med Chr. Lottrup Andersen, Bernstorffs-vej 91 a, København, Hellerup.

Næstformand: BØdkerm. Carl Christensen, Skjern. Sekretær: Førstelærer S. Bork-Andersen, Askeby. Kasserer: Postassistent Chr. Lauridsen, Skjern, Post-

konto 11140. Kontingent og Indmeldelse samt eventuelle Klager

over Bladets Forsendelse sendes til Postassistent Chr. Lauridsen, Skern.

Kontingentet er 8 Kr. aarlig. Ægtefæller dog kun 11 Kr. For Medlemmer af Lokalforeninger med indtil 40 Medlemmer og med mindst "Is af Medlemstallet indmeldt i Landsforeningen, er Kontingentet kun 5 Kr . Det samme gælder for Lokalforeninger med over 40 Medlemmer og mindst 25 indmeldt i Landsforeningen. Hvis Forholdene taler for det, kan Bestyrelsen dispensere fra disse Bestemmelser. (Lokalforeningerne skal selv incassere Kontingenterne.)

Artikler til Bladet bedes indsendt inden d. 10. i hvec Maaned til Redaktøren, Apoteker Axel Holm, Overgade 6, Odense. Telf. 3176.

Foreningens Medlemsorgan »Sport sfiskeren« udkommer d. 1. i hver Maaned.

Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro.

sportsfiskeren 12 1937

Documents