I I

Medlemsblad ior »Danmarks Sportsi.skeriorbund«

17. Aarg. li t. December

/

Fisken har taget Fluen. V. Haugaard, fot,

1942

I'

! j,

'I

I

I' I ,

i ! I I i

1 I

'!

, I

' I I

i .

!I:

I

I, I'

,·

)1

, •

·i· I

178 S P O"R T S • F I S K E R EN 1942

Iskoldt Fluefiskeri Af Ragnar Arbman i .Sportsfiskaren" .

Det var en Aften i Slutningen af Ok­tober. Med Hjærne og Hjærte fyldt af lutter behagelige Indtryk fra Ångermann­lands Sportfiskeklubbs charmante Jubi­læumsfest i Sollefteå var jeg Dagen efter havnet i vor lille Fiskerhytte i Naverede, for det var i Forvejen aftalt mellem min gamle Ven R. og mig. Efter kraftig Fyring havde vi endelig faaet Stuen varm, spist en god Middag og var gaaet tidlig til Køjs. Og der laa vi nu og snakkede om Morgendagens Fiskeri. R. var den personi­ficerede Optimisme. Ikke blot paa Grund af den gode Middag og Ormedaasen, som han havde stukket til Side i et Hjørne af Skafferigulvet, men ogsaa fordi han i Aftenens Løb sammen med en gammel sikker Almuesfisker fra Egnen havde faaet nogle Næt lagt ud der, hvor efter alle gamle Mærker, Storhelten skulde have sin Gang i Dagene før Allehelgensdag. Selv var jeg af gode Grunde ikke alt for optimistisk. Som sædvanlig havde jeg kun min Fluestang at lide paa - og Fluefiskevejr var det i hvert Fald ikke.

Dagen havde været blæsende og bi­dende kold. Og da det led mod Aften, sank Temperaturen hvert Minut. Det knagede i Tømmeret, og Stjærnerne gni­strede stadig skarpere over Skoven. Alle­rede inden vi gik til Køjs, havde vi noteret + 15° C. Fra sin Stenseng mumlede Fossen - stadig _.mere dumpt -- og hyllede sig i hele -Taagemasser, fantastiske og spøgelseagtige i det svage Maanelys. I mit stille Sind var jeg ikke langt fra at prise R. for Betænksomhed, baade an­gaaende Ormedaase og Net. Men paa den anden Side - bevares, man var vel Sportsfisker og maatte holde paa sin Værdighed - i alskens Vejr.

Derfor havde jeg allerede taklet min Fluestang, i det mindste tilsyneladende beslutsomt, og valgt mine Fluer med al den Omsorg, som Situationen krævede, ikke mindst af Hensyn til R.s næsten generende Interesse for Sagen, oppebaaret af en næsten utrolig Blanding af Sarkasme og V el vilje. Og nu gjaldt det blot at holde gode Miner til slet Spil og frem­for alt ikke lade Bekymringer for Morgen­dagen ødelægge den gode Søvn. Thi og­saa for Sportsfiskeren gælder det, at hver Dag haver nok i sin Plage. Og saa faldt jeg omsider i Søvn. Det sidste jeg saa var en Rude, hvor Frosten tegnede sine Blomster, hvide Roser, som rødmede et Øjeblik i Skinnet af de sidste opflam­mende Gl';Jder paa Arnen.

Følgende Dag ved · Totiden kom jeg tungt vraltende i Vadestøvler opad Bak­ken til Hytten. Ganske vist bar jeg Fiske­kurv over Nakken og Fluestang i Haan­den, men ellers lignede jeg ikke nogen Fluefisker i hele Verden: Handsker paa Hænderne, Skindhue paa Hovedet, Sæl­skindspels under Livremmen, Pelskrave over Ørene og Rimfrost i Kravehaarene. Allerede paa Afstand kunde jeg se en lang, hvid Bambusstang ved Hyttevæggen, og Røgen fra Skorstenene meldte, at R. allerede var kommet hjem. Paa Forstue­gulvet stod en smukt malet Spaankurv. Jeg løftede paa den i Forbigaaende. Den var tung. Fisk? Storhelt? Naturligvis lettede jeg paa Laaget. Alt hvad jeg saa var en Kæmpeklump af sammenfrosne Net. Men ikke en Halefinne, ikke engang et Fiskeskæl, i det mindste ikke i de øvre Regioner.

Inde i Hytten sad ganske rigtig R. og hans Netkammerat med, sikkert haardt tiltrængte, rygende varme Kaffekopper foran sig. Hvor har I Fisken? Spørgs­maalet var maaske mere naturligt end diskret, og værdigedes heller ikke noget Svar. Tilsyneladende var deres Opmærk­somhed koncentreret om Kaffekoppernes

,~.

___...L_

1942 SPORTS.PI SKER EN 179

Indhold. Da gjorde jeg noget dumt. Jeg lo, ganske vist diskret, men jeg lo altsaa. Reaktionen kom øjeblikkeligt: Men saa du, din vigtige Sportsfisker, hvor har du Fisken? Aha - tænkte jeg og vendte op og ned paa Fiskekurven, som jeg stod der, midt paa Gulvet. Sex stenhaardt frosne Tingester, en Ørred og fem Stal, linger dansede paa Tiljel Det lød omtrent, som naar man taber et halvt Dusin Brændestykker indenfor Hyttedøren. Men Virkningen af min Manøvre kan jeg des, værre ikke beskrive - dertil skulde jeg have haft et Lydfilmsapparat.

Da ogsaa jeg omsider havde bænket mig ved Bordet, maatte jeg imidlertid fortælle, hvor og hvorledes jeg havde taget de Fisk. Heksede jeg i Løndom eller havde jeg haft Byttet med fra Torvet? Saa berettede jeg .....

Da jeg kom ned til Fossen, var Luften absolut klar, og Temperaturen var steget til omtrent -å--12° C.Vanskelighederne viste sig straks. Vandstøv og Kulde havde overtrukket den storstenede Bred med et Islag. Hver Bevægelse var et helt Fore, tagende. Blev man, efter at have traadt i Vandet, staaende paa en flad Sten, hvor man kunde staa fast, sa:a frøs man uhjæl, pelig fast i Løbet af et Par Minutter, og man vilde have været nødt til at rykke Gummistøvlernes Filtsaaler af for at komme løs. Inden jeg havde lært dette, var jeg lige ved at gaa paa Hovedet i Strømmen. Derfor var der i slige Situa, tioner ikke andet at gøre end paa Stedet March, hvis man vilde fiske et Hul or, dentlig igennem. De lange Kast med Skydning af Line, maatte jeg selvfølgelig snart opgive paa Grund af Isdannelse i Stangringene, men selv ved relativt korte Kast maatte T opringen nu og da aandes fri for . Is. Efter hver Pause i Fiskeriet fik jeg den ikke ublandede Fornøjelse at smage mine to Fluer til for at for, vandle dem fra Isklumper til Fluer igen. Henvist til en Sydbred havde jeg den

skarpe Sol i Ryggen. Det var derfor ikke til at tænke paa at fiske uden der, hvor en høj Fyr eller Gran med sin Skygge naaede ud over Vandet. Opdagede jeg saadan et Sted, gik jeg i god Tid langt op paa Land og nærmede mig atter Van, det i det lange, smalle Skyggefelt. Men trods al Forsigtighed fik jeg i den første Time ikke et Nap. Og dog vidste jeg paa Kvadratmeteren, hvor jeg skulde søge mine Stallinger. Der var da ogsaa Kattens!

V ed Eettiden kom ieg imidlertid til et Sted, hvor Bredden var meget høj og klædt med Storskov. Ingen Solstraale havde naaet hid hele Dagen. Og det føl, tes, som om Temperaturen straks sank en eller to Grader, da jeg traadte ind i den massive Slagskygge, som raadede her. Den kolde Luft blev paa en Gang fugtig og raa, men Rimfrosten, som havde dækket alt, gjorde det i det mindste let, tere at gaa om end Bredden var stejl. og Strømmen gik ind mod Land. Her skulde det ske. Altsaa endnu en Rutchetur -den tiende i Rækken. Ind i Munden med Fluerne et Øjeblik og saa ud med dem i Strømmen. Tilfældigvis kom jeg til at lade dem spille i Overfladen et Øjeblik, en Stanglængde fra Land, og sandelig, om der ikke blinkede noget i det blygraa Vand l Indbildning l Nu var der intet som blinkede. Jeg ventede et Par Minutter, tændte Piben og gentog Manøvren. Saa bed det! Ganske vist ingen Stalling, ,men en mindre Ørred. Nu holdt det op med at svie i Fingerspidserne.

Der var altsaa Muligheder. Og nu .,... havde jeg lært noget. Snart havde jeg Hug igen. Denne Gang sad en vakker Stalling paa Krogen. Aldrig nogensinde, ikke end under frit Fiske til Konkurrence har jeg landet en Fisk forsigtigere end denne. Dette var noget helt sentationelt. I det Øjeblik jeg skulde nette den, fik jeg et Chok. Haaven var naturligvis fros, set, siden jeg tog Ørreden i den. Naa,

·I i,

fl

180 S PO R;rs • F I S K E RE N 1942

det gik mærkelig nok, saa jeg klarede baade denne Stalling og de fire, som jeg fik bagefter )ige efter hverandre. Saa var det Slut. Alle 6 Fisk havde taget Fluen i Overfladen og var gaaet paa den Flue, som gik højst. Ophængeren altsaa. Og jeg, som havde spekuleret paa at sætte et Hagl paa Guttet for ret at faa Fluerne til Bunden. Stallingen tages jo paa Dybet sent paa Høsten, siges der ogsaa. Og maaske gælder det især Fluefiskeren.

Jeg har ikke stort mere at tilføje udover, at Ophængerfluen, som jeg aldrig havde fisket med før nu, er blevet Trestjærners blandt mine øvrige fine Stallingfluer, og at den Stang, som jeg tilfældigvis brugte, en todelt Hardys Perfektion, trods den strenge Kulde, var lige saa perfekt ved Fiskeriets Afslutning, da jeg paa maa og faa gjorde et Par Langkast, som i de første 10 Minutter efter, at den var taget ud fra Stuevarmen.

Retssag om Leje af andres Fiskevand.

Ovre ved Ribe er der opstaaet en Retssag af et - desværre ogsaa fra an­dre Fiskevande kendt - Forhold, naar gamle Lejere '.ser sig fortrængte af nye. Til Læsernes Orientering gengiver vi ne­denstaaende nogle af de Oplysninger som er kommet os i Hænde.

• Sportsfiskeren" v/ Herr Apotheker Holm,

Odense.

I Anledning af en verserende Retssag mellem Ribe Sportsfiskerforening og et Fiskerkonsortium ved Navn: Varming-Obbekjær Selskabet, beder jeg dem venligst være ulejliget med at besvare mig nedennævnte Spørgsmaal.

Sagen drejer sig om, at Varming-Obbekjær Sel­skabet i 10 Aar har haft et Fiskeri ved Ribe Gjels- og Fladsaa.

_· ..;,:.. . .. ·~·- --~ ~ .... _ ·. '-::,,

Efter at Ribe Sportsfiskeriforening i 1941 blev stiftet, har de i Foraaret 1942 henvendt sig til nogle af de Lodsejere, hvis Fiskeri Varming-Ob­bekjær Selskabet har haft i anførte Aaremaal og lejet Fiskeriet uden nogensomhelst Meddelelse til Varming-Obbekjær Selskabet. Det bemærkes, at Varming-Obbekjær Selskabet, i den Tid, de har haft Fiskeriet, har ofret en Del paa Udsætning af Fiskeyngel.

Jeg beder Dem derfor oplyse mig; Er det en uskrevet Lov mellem Sportsfiskere,

at man ikke trænger sig ind i et Konsorties eller en enkelt Sportsfiskers Lejemaal og derved for­trænger ham, medmindre vedkommende i Forve­jen har meddelt, at han ikke agter at forny sit Lejemaal.

Med Højagtelse Hjerrild,

Landsretssagfører.

Vi besvarede Landsretssagførerens Spørgsmaal bekræftende og bad om nærmere Oplysninger til Anvendelse i Bladet. Vi modtog da nedenstaaende:

Danmarks Sportsfiskerforening Nørrevænget 18, Odense.

Herr Apotheker Axel Holm!

Jeg takker Dem for Svaret paa mit Brev af 29. f. M. angaaende Sagen mellem Ribe Sportsfisker­forening og Varming-Obbekjær Fiskeriselskab. !øvrigt kan jeg oplyse Dem følgende angaaende Sagens Sammenhæng:

Varming-Obbekjær Fiskeriselskab har haft le­jet Fiskeriet i en Del af Varming Aa og Gjels­og Fladsaaen i 10 Aar. Dette Konsortium bestaar af: cand. pharm. Høyer, Barbermester Schou, Isenkræmmer Michaelsen, Malermester Thorvald Jensen, Bestyrer Bach, Tømrermester Sørensen, Købmand V. Thun, alle af Ribe, Geist Petersen, A. Liisberg, København, P. H. Poulsen, Aarhus, T. Jensen, Th. Thyssen, S. A. Andersen, Carl Hansen og L. Bech, Odense. Jeg kender ikke de udenbys Medlemmers Stillinger, dog ved jeg, at Carl Hansen, Odense er Speditør .

Da der i Ribe i 1941 startedes en Sportsfisker­forening meldte en Del af Ribe-Medlemmerne sig ind i denne Forening for at støtte Foreningens Arbejde, idet Foreningens Formaalsparagraf er udtrykt saaledes: .Foreningens Formaal er at va­retage sine Medlemmers Interesser i Ophjælpning af Fiskebestanden i de nærmeste Vandløb og i Adgang til Fiskeri til disse samt i størst muligt Omfang søge Samarbejde med Foreninger af si­deløbende Interesser•. Endelig staar der i Lovens § 5: ,Intet Medlem af Ribe Sportsfiskerforening

.~

1942 5PORTS.FISKEREN 181

maa til egen Fordel leje Fiskevand, hvori For­eningen kunde skønnes at have Interesse.•

Da Selskabets Lejemaal udløber den 1. Januar 1943, henvendte Sportsfiskerforeningens Bestyrel­se sig til 3 Gaardejere i Obbekjær, for at leje det Fiskeri, Varming-Obbekjær Selskabet tidligere havde haft, og da Lodsejerne udtalte, at de hav­de Fiskeriet lejet ud til Michaelsen, Høyer, Skov m. fl., erklærede Sportsfiskerforeningens Besty­relse, at det gjorde ikke noget, for de var ogsaa Medlemmer af Foreningen, saaledes at deres Ret til Fiskeriet blev bevaret.

Vidnerne har i Retten udtrykt det nærmere saaledes, at de efter Bestyrelsens Udtalelser fik den Opfattelse. at der ikke bestod nogen Interes­sekollision mellem Selskabet og Foreningen, og den ene af Gaardejerne har endda forklaret, at Bestyrelsen paa hans Forespørgsel om, hvad der saa var blevet af Konsortiet (Selskabet), havde svaret "at det ikke existerede mere, det var gaaet ind."

Ved Ribe Medlemmernes Indmeldelse i Sports­fiskerforeningen, blev det udtrykkelig fra nogle af disse Medlemmers Side betonet, at de jo i For­vejen selv havde Fiskeret, og der blev svaret, at det gjorde ikke noget.

Endvidere har Formanden for Sportsfiskerfor­eningen, Portør Rasmussen, i Retten indrømmet, at han var bekendt med, Varming-Obbekjær Sel­skabet havde andre Medlemmer end Ribe Med­lemmer.

Da Selskabet erfarede, at Foreningen havde le­jet en Del af dets Fiskeri, udsendtes en af cand. pharm. C. Høyer og Isenkræmmer Michaelsen paa Selskabets Vegne underskrevet Rundskrivelse til de Bredejere, hvis Fiskeri, Selskabet har haft som nævnt i 10 Aar. Genpart af Skrivelsen ved­lægges.

I Anledning af denne Skrivelse, har Sportsfi­skerforeningen anlagt Injuriesag mod D'Herrer Michaelsen og Høyer, idet de anser Skrivelsens Indhold som ærekrænkende.

Naar der foreligger Dom i Sagen, skal jeg sen­de Dem Meddelelse om Resultatet. Saa vidt jeg kan skønne efter de Oplysninger, der til Dato foreligger, har Sagsøgte allerede godtgjort, at Skri­velsens Indhold fuldtud har været berettiget og ikke udtaler mere, end hvad man efter Sports­fiskerforeningens Optræden her Ret til.

Ribe Sportsfiskerforening er tilsluttet Fersk­vandsfiskeriforeningen for Danmark, for hvilken Overlærer C. Ramsing, Kristrup er Formand. Der har været korresponderet med Overlærer Ramsing i Anledning at, at Redaktør Lau der var Medlem af Sportsfiskerforeningens Bestyrelse, nægtede at deltage i Foreningens Arbejde med Leje af det

omstridte Fiskeri og i den Anledning udmeldte sig af Bestyrelsen og det Forhold, at Formanden for Sportsfiskerforeningen eller dens Bestyrelse har forsøgt at faa excluderet de Medlemmer af Varming-Obbekjær Selskabet, der var indmeldt i Sportsfiskerforeningen, hvilket Generalforsamlin­gen imidlertid nægtede.

Da Overlærer Ramsing imidlertid ikke besva­rede, hvad han blev forespurgt om, men svarede undvigende, tilskrev jeg den 9. Juli 1942 Besty­relsen for Ferskvandsfiskeriforeningen for Dan­mark for at faa en klar Udtalelse af samme Art. som jeg bar bedt Dem om, og som De har be­svaret omgaaende.

Det er imidlertid ikke lykkedes mig endnu at faa Svar fra denne Forening, Overlærer Ramsing undskylder sig med, at der er 11 Medlemmer i Bestyrelsen, men i Betragtning af, at det er 4 Maaneder siden, jeg har skrevet, synes jeg nok, at et Svar kunde være kommet frem, hvis Viljen havde været god.

Hermed har jeg givet dem en fuldstændig Re­degørelse for Sagen. Redegørelsen er givet ganske nøgtern paa Grundlag af de Akter og Forklarin­ger, jeg som Sagfører for Varming-Obbekjær Sel­skabet er i Besiddelse uf.

Formanden for Varming-Obbekjær Selskabet er Malermester Thorvald Jensen, Ribe.

Deres ærbødige Hjerrild.

Endvidere gengives den Skrivelse, som har givet Anledning til Retssagen.

Ribe, den 13. Marts 1942.

Til Bredejerne ved Gram og Gjels Aa.

Da vi i Dag er blevet stillet overfor den Kends­gerning, at Bestyrelsen for "Ribe Sportsfiskerfor­ening" uden vort Vidende har benyttet vore Nav­ne til at afslutte Kontrakt om Leje af Fiskeriret­ten i en Del af det Fiskevand, som vi igennem 10 Aar paa "Varming-Obbekjær Selskabets" Veg­ne har haft i Forpagtning, undlader vi ikke over­for Bredejerne at udtrykke vor Forundring over, at dette har kunnet lade sig gøre, og vor Harme over dette Snigløb fra "Ribe Sportsfiskerfor­ening"s Side.

Uden at ville fremhæve vore "gode Gerninger" vil vi blot minde om, at det er ved vort Initiativ og delvis vor Bekostning og Arbejde, at det er lykkedes at faa anlagt 2 Fisketrapper ved de paa­gældende Vandløb, vi har i Aarenes Løb udsat Fiskeyngel for nogle Hundrede Kroner, og vi har indført frivillig Fredning, altsammen for ad Aare at kunne høste Glæde og bedre Udbytte af vore Anstrengelser.

mjl . ,,

I i 11· '· 1: .

ji' ':

I'.' !,'

:I , !,, . r,,

l'.! i· l j

r:, li ~

t'

I :' t r

182 SPORTS-FISKEREN 1942

Det er derfor med Sorg, vi ser, at "Sportsfi­skerforeningen• der paaberaaber sig Vareta~elsen og Overvaagen af Lovligheden af alt Fiskeri paa denne Egn, ikke har undset sig for saa slet en Handling som at forsøge at tilrane sig Frugterne af vort gennem mange Aar ingenlunde lette Ar­bejde for dette Formaal.

Hvorledes Bredejerne vil kunne forliges med den Tanke at give en Forening med ca. 140 Med­lemmer uhindret Ret til at optræde langs Aaen efter eget Forgodtbefindende, er ikke let at for­staa, naar vi minder om de Løfter om skaansom Behandling af Fiskebestand, Enge og Hegn, som vort Selskab, der bestaar af 15 Medlemmer, har afgivet og strengt overholdt gennem Aarene.

Vi kan nu se, at vi ved at tegne os som Med­lemmer af • Sportsfiskerforeningen", hvorved vi mente at støtte dens paaberaabte Formaal. har overladt denne Forenings Bestyrelse vore Navne, som den har anvendt paa ganske uanstændig Maade.

Vi haaber ikke, at vort mange Aar gamle Ven­skab med Bredejerne skal kunne rokkes ved frem­med Indblanding i vore Aftaler, og vi tillader os at trq og haabe, at vi er velkomne til Forhand­ling om Fornyelse af Lejemaalet ved dettes Udløb.

For Varming-Obbekjær Fiskeriselskab C. Høyer. Otto H. Michaelsen.

Vi har henvendt os til Ribe Sportsfi, skerforening med Tilbud om at give Plads i Sportsfiskeren, hvis man ønske, de at udtale sig, men ikke faaet Svar saa betids, at det kunde komme med i dette Nr.

Bombegedden Efter .Der deutche Sportsangler"

Der gives Lidenskaber, som forfølger Mænd selv i Krigen. Den ene samler paa Frimærker, den anden paa Sommerfugle eller Biller; en vil paa Jagt, andre ud at fiske. De sidste er de roligste, det har ogsaa vist sig ved Øvre, Donetz.

En lidenskabelig Fisker kommer forbi Floden, ser paa den og fastslaar, at der maa være Fisk. Altsaa skal der fiskes

d' -

her, næste Gang han har fri. Nu ligger Donetz i disse Dage ikke langt fra Fron, ten, og Sovjet har set sig gal paa Ponton, broen. Ofte kommer der Bomber; især om Aftenen, inden det bliver mørkt, læsser de gerne deres Tingester af. Men hvorfor skulde de netop komme, naar jeg er ude at fiske, tænker vor Petrusdiscipel - og forøvrigt, enten jeg kryber sammen i en Løbegrav hjemme i Lejren eller i et eller andet Hul ude ved Donetz, kan jo egent, lig være lige fedt. Det bedste Sted er i Nærheden af Pontonbroen. Han lægger sin Snøre ud og venter, venter - saadan som man maa, naar man vil smage Jagtens Spænding, Det vilde være ærge, ligt - tænker han ved sig selv, mens hans Blik glider ,hen over Vandet - hvis jeg ikke fanger noget, saa griner de af mig hjemme i Lejren. Der gaar en god halv Time. Stadig sker der ikke noget. Dog - jo! Fra Pontonbroens 2,2 centi, meters Sikringsbatteri begynder der en rasende Snadren. Den som ikke har an, det at bestille søger Dækning og det ikke alt for langsomt, for Sowjetflyverne er der allerede, og denne Gang med hele Chikaneriet. Jagere i Styrtedyk fyrer af alle Bøssepiber, og foroven kommer Bombemaskinerne - en - to - fem -seks. Ogsaa vor Fisker finder et eller andet Dækningshul og lader Fiskeri være Fiskeri.

Det raser og tordner omkring og over Floden. Højt springer Vandfontæner, og ligesaa hurtigt som det begyndte, er Spøgeriet forbi. Vor Ven kryber ud af sin Dækning _og samler sit Medetøj sam, men. Vemodig ser han ud over Vand, fladen, som nu atter er blevet rolig; thi for i Dag er her ikke mere at gøre. Freden er forbi, nu bider ingen Finne foreløbig. Da - hans Øjne bliver stive i Hovedet - der lyser jo hvide Fiskebuge. Døde eller bedøvede driver de med Strømmen. Han ror et Stykke ud og ser sig om. Lutter Smaatteri - men se! se der,

1942 SPORTS.FISKEREN 183

der kommer noget! Et Par kraftige Aare­tag - et Greb i Vandet, og i sine Hæn­der holder han en Gedde, der endnu gør et Par svage Slag med Halen, men i det hele og store er ganske anstændig bedøvet. En vældig Kal desuden, mindst 10 Pund, anslaar han.

Resten er snart fortalt; et lykkeligt Menneske vandrer hjemefter. Han bliver modtaget med Jubel og Hyldest. Men han er ærlig. Den var ikke helt i Vigør, da jeg fangede den - forsikrer han den ene Gang efter den anden. Den var allerede bedøvet af en fjendtlig Bombe og tæller ikke som Sportstrofæ. Men Krig er Krig. Paa V ægten viser den 8 Pund, og det er det vigtigste. Endelig en Gang kommer der noget andet paa Bordet end Bønner, Linser og Konserves. Stor Glæde over det hele.

Pfeiffer. Krigskorrespondent.

Foreningsmeddelelser

Københavns Sportsfi­sker Klub afholdt et ud­mærket besøgt Møde den 31. Oktober i Nationalmuseets Restaurant, hvor Kassereren i Danmarks Sportsfiskerfor­

bund, Elektricitetsværksbestyrer C. Høgh-Peter­sen, Skive, fortalte om Karup Aa.

Udmærkede Kort, smukke Billeder og en for­nøjelig Film ledsagede Foredraget, der blev mod­taget med stor Begejstring; Bifaldet gjaldt ikke blot vor udmærkede Sportsfælles Foredrag, ogsaa den heltemodige Kamp han, sammen med andre, fører, for at bevare Karup Aa som et rent, frit, løbende Fiskevand. Efter Foredraget og Smørre­brødet var der en livlig Diskussion, hvori Høgh, Petersen deltog med Bravour. - Vi haaber snart igen at se den brave Jyde i Københavns Sports­fisker Klub.

Fra Ørrederne i .den blidt henglidende Karup Aa•, gik vi løs paa Søslangen den 10. November hos Ritz, under Dr. phil A. F. Bruuns Førerskab. - Søslangen har altid haft en god Presse i Agur-

ketiden, det viste sig at den ogsaa havde det ved denne Lejlighed, og en meget talrig Skare Sports­fiskere med Damer og Gæster havde givet Møde, for at se og høre Doktoren tage Livef af Uhyret. Det skete ikke, tværtimod var Doktoren ikke util­bøjelig til at tro, den levede paa de store Dybder i Verdenshavene.

Dr. Bruun, der bL a. var med paa den berøm­melige Danaekspedition, beklagede at han ikke havde fanget den; de Net der benyttedes derude' paa Dybder, hvor Furesøens 38 Meter nærmest maa betragtes som en Banke, var kun 3 Meter i Diameter, men han haabede at tage den sportsmæs, sig paa Krog, naar den næste Danaekspedition gaar ud. Foredraget var illustreret af udmærkede Lysbilleder og lønnedes selvfølgelig med varmt Bifald.

- Før Foredraget havde en stor Del af Med­lemmerne deltaget i et animeret Torskegilde, der snildt var anbragt paa den kødløse Dag.

Klubben træder i den nærmeste Fremtid i snævert Samarbejde med Turistforeningen med hvem den vil faa Kontorfællesskab. Vi ser derfor gerne, at Kammerater fra hele Landet vil sende os Oplysninger om tilgængelige Fiske­vande, Søer og Aaer. Blot en Meddelelse med Navn og Adresse paa den, der giver Fiskeritilla­delsen, og Vedkommende vil faa tilsendt et Ske­ma til Udfyldning. Meddelelser sendes til Klub­bens Næstformand, Inspektør Haldor Olsen, Borups Alle 152, København N.

Ove Blumenhagen.

Sportsfiskerforeningen for Odense Oi Omegn holdt Møde den 30. Oktober hvor Hr. Høgh-Petersen holdt det ogsaa fra andre Forenin­ger kendte Foredrag om Skive og Karup Aa. led­saget af Lysbilledfilm. Hr. Høgh-Petersen afsløre­de sig som en udmærket Foredragsholder og hans Fremstilling fulgtes med megen Interesse af den talrige Forsamling.

13. Novbr. holdt Foreningen sit aarlige Ande­spil og Aftengilde, der som Følge af Flæskefor­budet blev et Torskegilde. Der var mødt Gæster fra Foreningerne i Dalum og Svendborg, ligesom Foreningens tidligere Formænd var inviteret. Post­mester C. Markmann, som var Medstifter af Odenseforeningen og havde været dens Formand i 7 Aar - ligesom han i sin Tid havde været Medstifter af Dansk Sportsfiskerforening og man­geaarigt Bestyrelse!>medlem i denne, blev hyldet i en Tale af Apotheker Axel Holm (Odensefor­eningens nuværende Formand) og udnævnt til Æresmedlem. Postmester Markmann takkede i en Hyldesttale tor vor Sport. Aftenen var en stor Succes.

il!•,, I ~! .. , '., ~I ;:

,, : ,1:'. :

I' ,',t :' \I

,u··, ,11.'

rli: I. ',t t'

:!r1 ·' r

uf

-'il

I /J.'. ''

:·r, ,"J

'!.ti !;,i

·1

1,'!.\ 1':

V r

'•tt' :,_1_: I,

''J ·'

·1

184 SPORTS,FISKEREN 1942

I Sportsfiskeren, Aarhus. Ons­dag den 9. December er der Klub­møde for Foreningens Medlemmer i

Haandværkerforeningen Kl. 19so, mød op til kam­meratlig Samvær, Adgang til Keglebanen fra KL 21 til 22. Bestyrelsen.

De aarhusianske Sportsfiskere havde den 29. Oktober en interessant Aftenunderholdning i Østergades Hotel, hvor Elektricitetsværkbestyrer Høgh-Petersen underholdt med Film og Foredrag.

Foredraget omhandlede Karup Aa, og Høgh-Pe­tersen var sikkert den rette paa dette Omraade, han førte Tilhørerne med flere hundrede Aar til­bage i Tiden. og fortalte om dette Vandløbs Hi­storie helt op til vore Dage, og man fik ogsaa et lille Indblik i den Kamp, de forskellige Sportsfi­skere, der er saa heldige at eje en Strækning af Aaen, fører mod alle de Vanskeligheder der er her, soin andre Steder ved vore Vandløb. Filmen viste os omkring i Skive Bys Seværdigheder, og selvfølgelig ogsaa Karup Aas mange dejlige Sving, og der manglede ej heller Oplevelsen med Fiske­stangen, i et og alt en interessant Underholdning, der kan anbefales andre Foreninger. P. M .

Stor Begejstring for Sportsfiskernes Re­vy. Jagt, og Sportsfiskerrevyen, som Lørdag Af­ten i Vennelyst Teater, blev en stor Sukces. Der var stuvende fuldt Hus, og den fornøjelige Revy, der var i ikke færre end 27 Afdelinger, gjorde stor Lykke, Bifaldet var Aftenen igennem hjerte­ligt .. og de Optrædende lønnedes med Mængder af Blomster. Til sidst blev Forfatteren, Hr. A. Bach Lauritsen, kaldt frem og hyldet for aabent Tæppe.

Sportsfisker Klubben 1939, Aarhus. Husk Aarets sidste Klubaften paa "Grand " Fredag den 4. December. Bestyrelsen.

Aarhus Lystfiskerforening afholdt ordinær Generalforsamling i Haandværkerforeningen Fre­dag den 6. November KL 20 pr. Formanden, Mu­rer Holger Christensen aflagde Beretning og be­rørte i denne de afholdte Klubaftener, Fisketure og den forestaaende Sportsfiskerrevy. Formanden omtalte ligeledes Forbundets Generalforsamling samt Filmsaftenen med Herr Høgh-Petersen, Ski­ve. Udsætningen af Yngel og Sættefisk havde vist sig at være lykkedes over Forventning. Forman­den beklagede Forureningen af Eg Aa og oply­ste, at Bestyrelsen havde henvendt sig til Herr Dr. med. Chr. Lottrup Andersen, der omgaaende

havde henvendt sig til Ministeriet angaaende Sa­gen, og vi haaber nu, at der af dette maa blive taget Skridt til. at Forureningen bringes til Op­hør, inden der sker alt for stor Skade paa Ørred­bestanden. Beretningen godkendtes. Regnskabet, der viste en Indtægt paa Kr. 1217,17, en Udgift paa 1013,70 og en samlet Formue paa Kr. 521,72 godkendtes.

Formand og Sekretær genvalgtes med Akkla­mation. Som Kasserer, i Stedet for afdøde Peder Rasmussen, valgtes Herr Skomagermester Edvard Christensen, Lollandsgade 61. Hr. Barner Nielsen, Falstersgade 31 valgtes som Bestyrelsesmedlem i Stedet for Herr Robert Petersen.

Husk at r.ventuelle Klager kan rettes til Sekre­tæren, Henry Andersen, paa Telf. 8242 mellem Kl. 9-17. Bestyrelsen.

= Foreningen af Sportsfiskere i

Aarhus og Omejn afholdt 4. No­vember d. A. Fællesspisning med 60 Deltagere, der gjorde sig tilgode med

Hotel Reginas Gule Ærter, Flæsk og Pandekager. Festen fik sit særlige Præg derved, at Forenin­gens Formand gennem 15 Aar, Hr. Landsretssag, fører A. M. Nørager for sit store og fortjenstfulde Arbejde for Foreningen og Fiskesporten udnævn­tes til Foreningens første Æresmedlem, og fik overrakt Emblemet i Guld og et smukt udtørt Æresmedlemsbrev indbundet i Skindmappe.

Sagfører Holmark udnævner Landsretssagfører A. M. Nørager til Æresmedlem.

Medlemmer havde skrevet 3 Sange, der yderli­gere satte Humøret op, saa Stemningen var den bedste, da der efter Kaffen afholdtes

Ordinær Generalforsamling.

Formanden, Sagfører Olaf Holmark indledede sin Beretning med at mindes de i Aarets Løb af­døde Medlemmer, Forretningsfører Holger Leth og Repræsentant Baek Andersen. Omtalte der-

,.,

..

,,

1942 SPORTS,FISKEREN 185

næst Arbejdet med at skaffe nyt Fiskevand og de opnaaede Resultater, hvorefter Foreningen nu di, sponerer over Terræn ved Lyngbygaards Aa. Sal, ten Aa. Gem Aa. Lilleaaen og Gudenaa ved Kongensbro samt Moser i Ry. Endvidere For, eningsturene, der havde haft fin Tilslutning, Ud, sætning af Yngel. de afholdte Instruktioner i Flue, kast, Foredragsserien "Jyske Aaløb". Klubaftener, ne, Andespil og Hagebro-Kro Sagen. hvor For, eningen havde tegnet sig for en Aktie paa 500 Kr. Beretningen godkendtes.

Kassereren, Koncertsanger Alfr. Steffensen fo, relagde Regnskabet, for hvilket gaves Decharge.

Formanden forelagde Forslag til Lovændringer. herunder Udmeldelse af Dansk Sportsfiskerfor­ening og direkte Tilslutning til Danmarks Sports, fiskerforbund, samt Forandring at Foreningens Navn til »Aarhus Sportsfiskerforening«. For, slagene vedtoges. ·

Valgene var Genvalg. Storfangerpokalen over­raktes Vaskeriejer Claus Alnor, for den største Fisk fanget paa Foreningsture.

Under .Eventuelt" meddeltes, at der var lavet et nyt Emblem. der vilde tilgaa Medlemmerne sammen med Medlemskortene for næste Sæson, Det nye Emblem staar i Spidsen af dette Refe­rat, og vil fremtidig findes i Meddelelser fra For, eningen. Bestyrelsen.

Brasenkrigen Af Ludvig Munsterhjelm

i Sv. Fiskeri Tidsskrift

Kukkia (i Sø Tavastland) har altid været bekendt for en rig, men mager Brasen­stamme. Der var en vældig Forskel paa disse magre Knappenaalsbreve, og Bra, senerne i mit Hjemsogns vegetationsrige Søer. En Del Aar efter, at Krebsepesten havde hærget i Kukkia, udtalte jeg over, for en gammel Erhvervsfisker, at jeg fra mine Drengeaar havde faaet det Indtryk, at Fisken var værdiløs som Menneske­føde. Hertil svarede den gamle, at det nok havde passet i Fortiden, men at Forholdene var blevet forandrede siden Krebsen forsvandt fra Søen. Siden da -sagde han - blev Brasenen Aar for Aar mere madnyttig. Paa mit Spørgsmaal,

hvorledes han vilde forklare den Foran, dring, svarede han, at Krebsene aad Føden fra Brasenerne. Og naar man ser hen til de uhyre Masser Krebs, Søen fordum husede, lyder Forklaringen tro, værdig, da begge for en stor Del lever af samme Slags Føde.

Øst for Kukkia ligger en anden større" Sø, Kuohijarvi, fra hvilken en stor fed Brasenstamme, idet mindste før i Tiden, gik op i Kukkia for at lege. Som bekendt er det væsentlig under Legen, at der fanges en større Mængde Brasen - ellers sker Fangsten mere tilfældigt og i be, skednere Omfang. Følgelig blev Fangsten i Kuohijarvi ret ubetydelig i Forhold til Bestanden. Det ærgrede Bønderne ved denne Sø, at al den lækre Fisk skulde fanges af Naboerne, som absolut ikke havde nogen Ret til den. De besluttede at rette dette Misforhold. Hvem der ud, klækkede Planen, kan jeg desværre ikke oplyse, for hans Navn havde fortjent at komme paa Tryk. Den var nemlig genial. Min gamle Roersmand, Erhvervsfiskeren, fortalte Historien om Brasenkrigen:

De tvende Søer staar i Forbindelse med hinanden gennem en forholdsvis smal Aa, gennem hvilken altsaa Brase, neme fra Kuohijarvi siden Arilds Tfd er vandrede til Kukkia for at lege der i bestemte græsrige Vige. Følgelig gjaldt det om at spærre Vejen for dem. Men som Følge af den livlige Baadtrafik kunde den ikke stænges med Net eller lignende Spærremidler, hvilket jo vilde have været den mest nærliggende Vis. Man fandt paa en meget snedigere Me, thode. I en nærliggende Ungbirkeskov fældede man et passende Antal skin, nende hvide _ Stammer, som sammen­føjedes efter Længden med korte Kæder og sænkedes ned i Aaen, saa at de dan, nede et hvidt Baand tværs over Bunden, hvor de blev fast forankrede. Dette Ar, bejde udførtes umiddelbart før Brasen, legen, hvis Tidspunkt man naturligvis

~ t { 1 p ' N ~ l'

I~

I' d

l ' '

'i

i Ti 11 I

1 ·! 11 · ,1.1

,,,

i' (·i

186 SP'ORTS•FISKEREN 1942

var ganske klar over. Nu laa et hvidt, stærkt skinnende Baand tværs over Bun, den uden at hindre Trafikken, hvorimod det virkede saa skræmmende paa Bra, senerne, at de vendte om og forrettede Legen i Kuohijarvi - til stor Glæde for Egnens Bønder, og til saa meget større Ærgrelse for de ivrigt ventende Kukkia, Fiskere. Og efter denne Erfaring, som de vist fik fornyet i en Aarrække, har Kuohijarvi,Brasenerne holdt sig hjemme og gjort deres Pligt der.

J!) ~ I

!

t ·r

Fangst­Rapporter

Ole Rostell til venstre. Mogens Rosenvinge til højre.

Den unge Ole Rostell var den 1. No, vember sammen med en Kammerat fra Stenhus Kostskole, Mogens Rosenvin, ge, paa Fisketur ved en sjællandsk Sø.

.... ~.#;' - . - ..r • • -~-: =

Resultatet blev, for Ole Rostells Ved, kommende, den smukke Fisk, vi her bringer Billede af. Dens V ægt er 25,6 Pd., Længde 1,20 m og Alder, efter Skæl, prøve, 12-13 Aar. Gedden blev taget paa Spind, en blank Meteor, og Linen var den i den senere Tid saa ofte om, talte • Damyl", der ogsaa ved denne Lej, lighed viste sine gode Egenskaber. Da, myllinen var 0,45 mm og havde Brud, styrken 5,5 kg.

Kampen varede ca. 15 Minutter, saa var Gedden træt og blev taget smukt med Fangstkrogen i Underkæben. At Udtrætningen forløb saa hurtigt, skyldes ikke blot den unge Fiskers Dygtighed, men sikkert ogsaa Damylens Elasticitet, paa de ca. 40" m den var ude med, er Elasticiteten en 6-7 ·m.

Vi har set Gedden hos F. I. B. & Harald Børgesen, hvor den er indsendt til Præparering, den var smuk og i ud, mærket Kondition.

Ole Rostell er kun 17 Aar og der er sikkert ikke mange unge Sportsfiskere, der allerede i den Alder kan hænge en saa smuk "Skalp ved Bæltet".

Vi ønsker ham et hjerteligt .Knæk og Bræk" med paa Vejen af hans fremti, dige Løbebane som Fisker.

0. B.

Nimtofte, 16/10 42.

Hvis det har Interesse, vil jeg gerne anmelde et Par gode Resultater fra i Aar, den 16/6 tog jeg nord for Kolind, bro en Gedde paa 6 1

/2 kg., og i Dag, d. 16/10, tog jeg paa Heintz Spinder en Aborre paa 1 kg. og 75 gr., 41 cm lang, ved Vedøbro. Tallene passer.

J. Krogh, Lærer.

NB. Rekord tallet for Aborre iflg .• Sports, fiskeren" for de sidste 8 Aar er 2,200 kg., saa min Fisk mangler jo 125 gr. I Fjor tog jeg 20/10 omtrent samme Sted en Aborre paa 1 kg. og 125 gr.

•

~

1-942 SPORTS.FISKEREN 187

Lystiiskeriioreningen. København, I Følge Lystfiskeritidende er der i For,

eningens Vande i Oktober taget: 363 Gedder, 269 Pd. - 655 Aborrer, 337 112 Pd. samt nogle Aal og Brasen.

I Ulfsund har Ludv. Svendsen taget 120 Pd. Gedder paa 14 Dage i Septbr.

Fangsten maales. V. Haugaard, fat.

13 Punds Ørred fra Karup Aa.

Vi hørte forleden, at Odderskind i Jylland betales med

180 Kr. Stykket. Hvis denne Pris ikke kan give Jægerne Lyst til at efterstræbe Odderen, kan vi ligesaa godt opgive Kam, pen mod Fiskerøveren.

Vi læste forleden i • Der Angelsport• om en Fisker ved

Randers, som tabte en Guldknap i V an, det, da han var paa Aborrefiskeri. Da hans Frue om Aftenen rensede de fangne Fisk, fandt hun Guldknappen i Maven paa en stor Aborre.

Vi læste forleden i Lystfiskeritidende, at de svenske Abor,

rer spaar en streng Vinter. Blandt svenske Fiskere er det en udbredt Tro, at Abor, ren senhøstet faar sorte Pletter paa Ryg, finnen, en for hver streng Frostmaaned.

Hvis det ikke slaar til, har man Lov at kalde • Moppedren2en" for Mads.

Ejendommelig Madding til Karpefangst

Jeg har nylig lært en god Methode til at tage Karper om Natten paa Set. Hans Orm. Tag en stor Svanefjer og skrab den i en Tommes Længde i den .,,, stumpe Ende indtil den bliver gennem, sigtig. Stik 3 eller 4 Huller i den med en fin Naal ved Spidsen af den stumpe Ende, saa at der kommer Luft ind. Skær den saa af i 1 112 Tommes Længde ved den skrabede Ende og ombind den aabne Ende to, tre Gange med vokset Silketraad og indret en halvtommelang Prop som passer til Aabningen. Put saa en eller to Set. Hansorme ned og sæt Proppen paa. Denne Madding bindes paa Krogen, og fisk saa med sædvanlig Snøre og Flod og en Bjælde paa Stangspidsen. Kommer der Bid, saa giv ikke Tilslag, før Set. Hansormen er ude af sigte. Og hav en Lygte med.

Robert Howlett: Anglers sure Guide. 1706.

61em ikke at læse Foreningsmeddelelser. M aaske skal der ske noget i Deres Forening.

Fiskehytte med 4 Køjepladser, pragtfuldt be-liggende ved Storaaen, 5 km fra Holstebro, udlejes til Sportsfiskere.

Nærmere Oplysninger ved Henven, delse til

N, Boserup Poulsen Ved Amagerport 81 th.

København S.

~. li'./-' ,;'·;:; '

;·• 1

i "I

~· l

.. }

r ,, ,

'· ,1 , .. ,1:,

! i!rt

i: ·~ r1f ,:

i: i' ,i

! I ~ i r

' . ' .. I' • i.

·:i' 4 ~ •

tr: t

111

{1

'

I:

~

I

188 S PORTS,FISKEREN 1942

(

Uæzu vo-t:e Uaulef Danmarks dejligst Vand og Vænge Lukt med Bølgen blaa, Hvor de dumme danske Drenge Skal i Arbejd gaa. Mod hvert Vand, hvor Fiske springer, Og hver Strøm, som smukt sig svinger. Tørhed truer Danas Have, Tiden er af Lave.

. Drænes der i dyre Domme, Væk skal hver en Sø, Favre Fiskes Tid er omme, Fiskekød blir Hø. Til Kre'turer, Kalve, Køer, Faar og Heste, Grise, Søer, Kranke Kaar kun Sporten finder, Ej gaar Øg paa Spinder.

Landet tørlagt! Larsen Ledet Længe lirket har. Der er blot det gale ved'et, Sært lød Skæbnens Svar. Vandet suges væk fra Landet, Som beholder alt det andet. Drik kun Daner! Ej I taber Øl og halve Aber.

Dog vi er endnu en Skare, Som vil sammen staa. Danmarks Skønhed at bevare Blanke Sø og Aa. Mod U dtørringsraseriet Har vi vore Kræfter viet. Kamp vi vil med aaben Pande, VÆRNE VORE VANDE!!! Red.

\___ _)

Sportsfiskeren. Udgivet af Danmarks Sportsfiskerforbund. Ansvarshavende Redaktør : Apoteker Axel Holm, Nørrevænget 18, Odense.

Bladexpedition: Forbundskasserer C. Høgh­Petersen, Skive, til hvem alle Henvendelser angaa­ende Annoncer og Expedition bedes rettet.

Oplag : 2950.

Danmarks Sportsfiskerforbund: Redak­tionsudvalg: Dr. med. Chr. Lottrup Andersen, Ingeniør Hallin og Apoteker Axel Holm (Ansvars­havende Redaktør).

Hvor mødes vore Sportsfiskere?

I

Stigaards Hotel H . S . Jacobsen Struer Telefon 100

Hotel Varde Telefon 500

Fiskekort løses paa Hotellet

Telf. 19 Grønlunds Hotel

Skjern Alle Fiskekort løses paa Hotellet

Telf. 19

God Rutebilforbindelse til alle Fiskepladser

Hotel .Troldhøj" Tlf. 1 & 6 Troldhede St. Tlf. 1 & 6

Fiskekort kan løses paa Hotellet til alle nærliggende Lakse- og Ørredvande. C. Christer.se n .

Trend Afholdshotel Ny Vært pr. Farsø J. Kirk Pedersen Tlf. 20 v. Overlade

U. AnJersen -Spionere er Kvalitet.

Faas overalt -og til alle Formaal

Kun en gros.

G. H. V. A n d e r s e n ~~ Nørre Alle 23 København

Axel Jensen - Isenkramhandel - Herning

Lystfiskeri-Artikler

Støt vore Annoncører!

~

t