spot festival 2011 - en lytteguide

10

Upload: bibzoom-lytteguides

Post on 12-Mar-2016

216 views

Category:

Documents


2 download

DESCRIPTION

Sommertid er festivaltid! Og en af sommerens vigtigste festivaler herhjemme er SPOT Festivalen i Aarhus. Desværre er det ikke menneskeligt muligt at se og høre alle bands på festivalen. Derfor har BibZoom.dks redaktion lavet en lytteguide, hvor du kan se, hvad vi anbefaler, du tjekker ud på SPOT Festival 2011. Fra hver bandomtale, kan du klikke dig videre til et gratis downlån af musikken på BibZoom.dk samt til bandets profil på SPOT Festivalens hjemmeside. Vi glæder os til at udforske musikken, udvide horisonter og udfordre os selv og hinanden. God sommer – og god festival.

TRANSCRIPT

Page 1: SPOT Festival 2011 - en lytteguide
Page 2: SPOT Festival 2011 - en lytteguide

Sommertid er festivaltid… ...og en af sommerens vigtigste fe-stivaler herhjemme er SPOT Festi-valen i Aarhus. På BibZoom.dk vil vi gerne formidle alle typer musik til den danske befolkning, og derfor har vi på redaktionen valgt at stille skarpt på den aarhusianske festival. For SPOT er meget mere end bare en musikfestival. Et kompetent lytteudvalg har lyttet sig gennem 887 håbefulde grupper og solister, hvoraf 100 har fundet vej gennem nåleøjet. Spændvidden er heldigvis bred. Her er tung elek-tronica fra Bon Homme, grungelig-nende rock fra The Malpractice, azerbaidjansk folkemusik fra Ashig Quarban, afdæmpet indiepop fra Hymns From Nineveh og hårdtslå-ende post-punk fra Iceage. Men det handler ikke kun om kunstnere, der er up and coming. Aarhus får nemlig også fornemt besøg af den svenske popdarling Jenny Wilson. Den garvede sanger-sangskriver Niels Skousen kommer forbi for at spille koncert og bagef-ter svare på spørgsmål fra publi-kum. Og så kommer den New York-

baserede Nanna Øland Fabricius, der for tiden skamroses i danske og internationale medier, og giver den gas som Oh Land. Med andre ord. Der er masser af spændende koncertoplevelser at se frem til. Derudover, som om de mange koncerter ikke var nok, vil musikkens problemstillinger og mu-ligheder blive diskuteret på en ræk-ke seminarer under festivalen. Her kommer indslag fra radioværter, prominente pladeselskabsbosser, kunstnere og mange flere. Vi står altså foran en festival, der tager musikken seriøst, og som har et program, der på papiret over-trumfer de fleste andre danske fe-stivaler kvalitetsmæssigt. Og hvor er det fantastisk, at netop kvalite-ten er så høj, når hovedparten af de optrædende er unge, håbefulde danske kunstnere. Vi glæder os til at udforske musikken, udvide hori-sonter og udfordre os selv og hinan-den. God sommer – og god festival!

Page 3: SPOT Festival 2011 - en lytteguide

Hvad skal jeg høre på SPOT Festival 2011 ? -en lytteguide Med et program, der tæller 100 nye spændende bands, er det selvsagt umuligt at opleve alle koncerterne under SPOT Festivalen. Derfor har re-daktionen lavet denne lytteguide til hvilke bands fra årets program, som vi mener, der bør checkes ud. I online-versionen af denne guide kan du klikke på bandets navn for at komme til bandets profil på SPOT Festivalens hjemmeside. Under hver band-beskrivelse er der samtidig et link til gratis downlån af bandets mu-sik på BibZoom.dk. Rigtig god fornøjelse! /Redaktionen for BibZoom.dk Foto: Rasmus Weng Karlsen

Tekst: Redaktionen for BibZoom.dk: Ingrid Rothgardt, Peter Elmelund, Rasmus Elmelund,

Anders Rune Pedersen, Jens Laigaard, Jesper Dyhre Nielsen, Niels Mark

Layout: Jesper Dyhre Nielsen

Foto: Rasmus Weng Karlsen

Page 4: SPOT Festival 2011 - en lytteguide

SPOT Festival 2011 åbningskoncert (torsdag d. 26. maj)

Åbningkoncerten er i år ikke én

koncert, men en hel koncertrække

koncentreret omkring Bispetorv.

Åbningskoncerten byder vanen tro

på nytænkende konstellationer – og

i år også helt nye koncertsteder.

Først lades der op til eftertanke og

fællesskab i Aarhus Domkirke, hvor

sangerinden Anna Brønsted fra Our

Broken Garden sammen med multi-

instrumentalisten Gustaf Ljunggren

vil skabe smukke klange, der passer

til kirkerummet. Derefter vil færø-

ske Teitur og skotske KT Tunstall

sammen spille udendørs. Aftenen

fortsætter i Skolegade, hvor der fra

otte (!) scener vil lyde nye toner fra

40 kunstnere. Ta’ en tur i gaden!

Check især følgende navne under åbningskoncerten: Our Broken Garden Gustaf Ljunggren Teitur KT Tunstall

Jenny Wilson Den store svenske indiepop-

sangerinde med en fascinerende

skrøbelighed. Jenny Wilson i kon-

stant bevægelse og levende nysger-

righed: Nu gælder det gospel-

genren. Jenny Wilson kommer med

orkester og gospelkor. Et højde-

punkt på SPOT – der bliver træng-

sel!

Downlån Jenny Wilson på BibZoom.dk CODY Tilbage til rødderne: CODY er en af

de ypperste eksponenter for den

alternative folk/rock/popbølge,

hvor begrebet unplugged ikke bare

er en smart betegnelse. Sidste Kul-

turnat spillede CODY i Kulturmini-

steriet uden el; selv uden mikrofo-

ner – og det virkede! Kom og hør

rene stemmer, westernguitarer,

violin, cello, bas m.m.

DownLån CODY på BibZoom.dk

Page 5: SPOT Festival 2011 - en lytteguide

Niels Skousen Næsten lige så gammel som Bob Dylan—Hvad skal han på SPOT? Selvfølgelig øse af sin formidable musikerfaring. Fra kanonhittet Her-fra hvor vi står fra 1971 over skue-spillerkarriere til en slags musiker-comeback med stærke plader som Dobbeltsyn og senest sidste års Lyt Til Din Coach. Det bliver en afslap-pet koncert, hvor Niels Skousen vil være i monolog og dialog med pub-likum! Downlån Niels Skousen på BibZoom.dk InterSPOT: Kiss Kiss Kiss & Ginga Igen i år fem koncerter, hvor en international kunstner spiller med en dansk. De danske Kiss Kiss Kiss poprock-musikere vil gå på scenen med de østrigske folkrock-folk fra Ginga. Mon ikke vi får Kiss Kiss Kiss-hittet Broken Hearts i en overra-skende udgave? Alle fem InterSPOT koncerter finder sted torsdag aften og gentages fre-dag eller lørdag. Check især følgende to navne under InterSPOT: Kiss Kiss Kiss Ginga

Mads Björn Mads Björn er i sin seneste inkarna-

tion alene på scenen med klaver, el-

guitar, keyboards og ikke mindst sin

karakteristiske vokal. Mads Björn

rammer dybt ved hvert enkelt gen-

hør og forhåbentligt bliver 2011

året, hvor flere får øjnene op for

hans musikalske univers.

Hør Mads Björn på Soundcloud

CALLmeKAT / Erika Spring

Et samarbejde på tværs af Atlanten.

Katrine Ottosens skrøbelige, melan-

kolske melodier får selskab af den

Brooklyn-baserede Erika Spring.

Alternativ elektropop og et spæn-

dende samarbejde, som skal ople-

ves.

Downlån CALLmeKAT på BibZoom.dk

Page 6: SPOT Festival 2011 - en lytteguide

Frisk Frugt Genre-nedbrydende lydeksperi-

menter med afstikkere til både Afri-

ka og dansktoppen. Bag navnet

gemmer sig Anders Meldgaard, der

bl.a. er medlem af kunstnerkollekti-

vet YOYOOYOY. Frisk Frugts to al-

bums er blevet rost til skyerne af

kritikere herhjemme som i udlan-

det, og live kan det ikke blive andet

end en spændende musikalsk ople-

velse.

Downlån Frisk Frugt på BibZoom.dk Girls in Airports Indie-soul, afrobeat, indiske ragaer

og kølige nordiske toner. Med frem-

ragende anmeldelser og en Danish

Music Award for årets crossover-

udgivelse i bagagen, er Girls in Air-

ports et glimrende bud på nutidig

instrumental musik.

Downlån Girls in Airports på BibZoom.dk

Oh Land Selv om hun kun netop er fyldt 26,

har hun allerede optrådt i David

Letterman Show, og hendes debut-

album er produceret af ingen ringe-

re end Pharell Williams fra The Nep-

tunes. Et af festivalens absolutte

topnavne.

Downlån Oh Land på BibZoom.dk Bon Homme Gå ikke glip af den dystre, minimali-

stiske electronica fra Thomas Høf-

ding fra WhoMadeWho - aka Bon

Homme. Da Bon Homme varmede

op for Robyn i Berlin sidste år, gjor-

de han det med stor overbevisning.

Med på scenen havde han kun en

mikrofon og en laptop, men det

skulle vise sig at være mere end

rigeligt til at begejstre publikum.

Downlån Bon Homme på BibZoom.dk

Page 7: SPOT Festival 2011 - en lytteguide

4 Guys From The Future Life Is Up To You gik hen og blev et

gedigent hit på P3. Ikke uden grund.

Vi kan se frem til en koncert med

drømmende, tvivlende, skæv

electropop fra de fire gutter.

Musikken lyder som en mellemting

mellem Oh No Ono med gentagel-

sesvanvid og Depeche Mode uden

mørksyn. Og det er altså positivt!

Downlån 4 Guys from the Future på BibZoom.dk Hymns From Nineveh I det aarhusianske har den kun 22-årige Jonas Petersen længe været kendt som ham, der kan lave alting til guld. I hans nyeste soloprojekt Hymns From Nineveh hyldes den gode melodi, de lovsangsinspirere-de tekster og ikke mindst den inder-lige, nærmest hjerteskærende stemme. Downlån Hymns from Nineveh på BibZoom.dk

Panamah Da Panamah’s hit Et sted at stå blev

skamspillet på P3, lød det som et

band, der skulle blive et af Dan-

marks nye musikalske succeshistori-

er.

Panamah’s minimalistiske elektro-

kompositioner og dansable melodi-

er er langtidsholdbare - og indbyder

helt sikkert til en livlig SPOT-

koncert.

Downlån Panamah på BibZoom.dk Simona Abdallah Ved sidste SPOT Festival var hun

den store overraskelse midt i den

uofficielle åbningskoncert. Her gav

den gellerupske perkussionist den

hele armen i ti minutter uden ak-

kompagnement. Det var dragende.

Derfor er Simona Abdallah bestemt

et af de navne, man bør holde øje

med!

Downlån Simona Abdallah på BibZoom.dk

Page 8: SPOT Festival 2011 - en lytteguide

Orka Eksperimenterende toner bliver til

på hjemmebyggede instrumenter,

når færøske Orka laver musik. Tan-

kerne ledes blandt andet hen på

Einstürzende Neubauten, men der

er absolut ikke tale om plagiat. Ly-

den er spændende og nyskabende

og bestemt et lyt værd.

Besøg Orka på MySpace

WhoMadeWho Bandet definerer sig selv som disco-

house, men med medlemmer, der

har rødder i henholdsvis jazz, house

og pop-rock, skaber de en blandet

stilart, der formår at besnære ud-

over dansegulvet. På livescenen har

bandet før spillet sammen med

store navne som Daft Punk, Soul-

wax, Justice og LCD Soundsystem.

Downlån WhoMadeWho på BibZoom.dk

Page 9: SPOT Festival 2011 - en lytteguide

Thulebasen

De rosende anmeldelser ville ingen

ende tage, da trioens debutalbum

Gate 5 udkom for et par måneder

siden. Thulebasen er rock på syre-

trip. Det er så overrumplende og

medrivende i sit udtryk, at man på

alle måder skylder sig at stifte be-

kendtskab med deres musik.

Downlån Thulebasen på BibZoom.dk

Emma Acs 19-årige Emma Acs fra København

er med fuld knald på vej direkte

mod stjernerne. Debutalbummet

Champagne er en charmerende

blanding af tresser-hippie-lyd (orgel

og sitar, hva’be’har?), hurtig pop,

skæve tekster og en lækker, lys

stemme.

Downlån Emma Acs på BibZoom.dk

Big Basco Otte mand spiller big band-

folkemusik. Violin og harmonika

suppleres med trompet, basun og

valdhorn. Stilen er skandinavisk og

keltisk folk krydret med jazz og klas-

sisk. Der er tryk på energien og kæ-

let for melodien. Gruppens motto:

Det skal swinge, det skidt!

Downlån Big Basco på BibZoom.dk

Page 10: SPOT Festival 2011 - en lytteguide

Darkness Falls Pigeduoen Darkness Falls udgiver

den første langspiller til efteråret,

men allerede nu kan man på ep

nyde deres tresserklingende lydcol-

lager med twang, svævende vokal

og en meget filmisk stemning. Ra-

veonettes har lånt Ennio Morrico-

nes guitar og tager på weekend i

Twin Peaks.

Downlån Darkness Falls på BibZoom.dk

Tako Lako De syv danskere i Tako Lako har

spillet på flere britiske festivaler, og

til sommer hedder det såmænd

Glastonbury - altså verdensklasse!

Inden da sætter de SPOT på koge-

punktet med fed, funky balkanmu-

sik og masser af karisma. Kan man

lide Gogol Bordello og Kaizers Or-

chestra, vil man elske det her.

Downlån Tako Lako på BibZoom.dk

Downlån - hvordan gør jeg?

For at kunne downlåne skal du blot bruge dit cpr-nr. samt den pin-kode, du bruger på dit bibliotek.

Har du ikke en pin-kode, kan du tage ned på det lokale bibliotek og få een.

Vi ses på SPOT Festival 2011!