ET SAMMENSAT LANDEritreas grænser blev trukket af italienerne, da de overtog området i slutningen af 1800-tallet, og de er forblevet nogenlunde hvor de var, også efter selvstændigheden i 1993. Den daværende kolonimagts grænsedragning tog ikke specielt højde for lokale etniske og kulturelle skillelinjer. Derfor er Eritrea, ligesom mange andre afrikanske stater, i høj grad et multietnisk samfund, hvor en samlet befolkning på størrelse med Danmarks udgøres af hele ni forskellige etniciteter, de fleste med deres eget sprog og kulturelle særpræg. Mange af grupperne har etniske tilhørsforhold, som rækker ud over landegrænserne til befolkninger i nabolandene Etiopien, Djibouti og Sudan.

Størstedelen af Eritreas indbyggere bor på landet, mens der kun er få urbane centre, med hovedstaden Asmara som det vigtigste. De to største befolkningsgrupper er de

hovedsagligt kristent-ortodokse tigrinjaer, der udgør halvdelen af befolkningen, og det overvejende muslimske tigre-folk, som udgør 30 %. Tigrinjaerne bor primært i højlandet i den sydlige del af Eritrea, mens

tigre-folket fortrinsvis bor i lavlandet og ved rødehavskysten. Præsidenten Isaias Afwerki er tigrinja af oprindelse. Det største sprog er tigrinja, som er et semitisk sprog, ligesom arabisk og hebræisk. Der anvendes dog helt andre bogstaver (omkring 200 forskellige), som nedstammer fra det old-etiopiske sprog Ge’ez, og adskiller sig derfor både fra de arabiske og latinske alfabeter. Udover tigrinja bruges også arabisk og engelsk som administrative sprog.

STOLT KAFFEKULTURDe første kaffeplantager i Eritrea blev etableret i højlandet af italienske kolonister, og selvom italienerne forsvandt, gjorde kaffen det bestemt ikke. Udover at være en dagligvare for mange eritreere, er såkaldte kaffeceremonier en vigtig tradition i forbindelse med sociale sammenkomster. Her tændes der ofte røgelse, myreskær

De seneste år har der været markant stigning i antallet af flygtninge fra det nordafrikanske land Eritrea til Danmark. Faktisk var Eritrea det land, hvorfra Danmark modtog næst flest flygtninge i 2014 og 2015 – kun overgået i antal af syriske flygtninge. Situationen i Syrien fylder ganske meget i medierne, men hvad ved vi egentlig om det lille land i den nordøstlige ende af Afrika, hvorfra tusindvis af mennesker i disse år flygter gennem Sahara og over Middelhavet, i håb om at få asyl i Europa? I denne artikelserie får du et lille indblik i Eritrea – med fokus på landets historie, kultur og samfundsforhold.

Cykling nærmer sig status af nationalsport i Eritrea. Her et snapshot fra Tour of Eritrea.

italienerne etablerede de første kaffeplantager. Og til forskel fra koloniherrerne er kaffen blevet hængende.

SPROG, KAFFEOG CYKLER I ERITREA

AFRIKANSK CYKELNATIONSiden de første cykler blev importeret fra Italien omkring år 1900, har cykling udviklet sig til noget nær en nationalsport i Eritrea. De fleste mennesker har dog ikke råd til nye cykler, og det er derfor ikke ualmindeligt at se folk komme kørende på godt udtjente cykler, der er 50 år gamle eller mere. I 2015 blev de to eritreiske cykelryttere Daniel Teklehaimanot og Merhawi Kudus de første sorte afrikanske ryttere nogensinde til at

eller gummi arabikum, hvorefter der ristes kaffebønner over et fad eller en skål med varme kul. Kaffebønnerne kværnes i en morter af træ, og den friskmalede kaffe hældes på en Jebena, en særligt udformet kande af ler, hvori kaffen koges. Lerkandens udformning gør, at kaffen løber over, når den bliver tilpas varm, så den kan opsamles i en anden beholder, hvorefter den hældes tilbage i Jebenaen igen. Ved serveringen bruger man et filter lavet af hestehår for at holde på kaffegrumset. Der serveres tre-fire kopper i løbet af ceremonien, hvor hver omgang har en ceremoniel betydning. I de større byer er der desuden en italiensk-influeret café-kultur.

Daniel Teklehaimanot (bagest) på vej mod den prikkede bjergtrøje i Tour de France. Foran ham ligger den anden af de to Eritreiske Tour de France navne: Merhawi Kudus.

deltage i Tour de France – og de var ikke blot med, Teklehaimanot formåede ligefrem at køre sig i den prestigefyldte prikkede bjergtrøje i flere dage af løbet. Det har kun gjort sporten endnu mere populær i den spirende cykelnation. De senere år har både Eritrea og Etiopien tiltrukket sig stigende opmærksomhed fra flere udenlandske cykelhold og trænere, da der tegner sig til at være et stort sportsligt potentiale.