Nr. 3 August 2008

Spro

g, l

æri

ng

o

g m

edie

r

“Language is not a genetic gift, it is a social gift. Learning a new language is becoming a member of the club - the community of speakers of that language.

Indhold

ISSN: 1603-2551 - 6. årgang. OnEdge udgives af Knowledge Lab DK. Magasinet udkommer tre gange årligt. Redaktion: Thomas k. Hansen, hth@knowledgelab.sdu.dk, SDU, Campusvej 55, 5230 Odense M, www.knowledgelab.dk. Layout og desktop: Lise Agerbæk. Tryk: one2one, Odense. Oplag: 2000. Fotos: iStock og Lise Agerbæk

Sprog er nøglen til integration? Berit Toft Fihl, Dansk Arbejdsgiverforening 4

It og sprog i rygsækkenInterview med Lars Bo Nielsen og Mia Sander, Mikro Værkstedet 6

VISL – Sprogteknologi i grammatikundervisningen Eckhard Bick, Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet 8 Fra Interface til Face Thomas K. Hansen, Knowledgelab 10

Når computeren oversætterMorten Esmann, Lingtech A/S 13

Åbn for en ny verden i fremmedsprogsindlæring: Tal med din computerBent Givskov, Logos-IT 15 Med på kanten . . .Teknologiske hjælpemidler i sprogundervisningen: undgå ureflekteret oversættelse af forældet didaktik Kantskribent i dette nummer er Hanne Leth Andersen, Center for Undervisningsudvikling, Aarhus Universitet 19

Frank Smith, citeret fra http://anacleta.homestead.com/languagelearningquotes.html (downloadet 18. august 2008)

Universal Translator?

Globaliseringen sætter fokus på behovet for sproglige kompetencer, oversættelser og samspil på tværs af kultur og

sprog. I dette nummer af OnEdge har vi valgt at sætte fokus på, hvordan digitale teknologier kan indgå i løsningen

af denne udfordring. Artiklerne tegner et billede af de behov som globalisering og arbejdsmarked stiller til sprog-

lige kompetencer og fx udviklingen inden for det felt, der i fagsproget hedder Computer Assisted Language Lear-

ning (CALL).

I science fiction serien Star Trek bruger de en Universal Translator til at kommunikere med universets forskellige

former for intelligens. En desværre fiktiv, men uhyre nyttig teknologi, opfundet omkring år 2151 baseret på, at for-

skellige galaktiske livsformer skulle have fælles hjernebølger, som kan bruges til at generere sprog og syntaks. Så

sofistikerede er vi ikke her i virkelighedens verden. Ofte er der tale om velkendte teknologier, som i kombination

giver mulighed for nye applikationer og løsninger. Webbaserede eller mobilbaserede oversættelsestjenester er i en

rivende udvikling. De kendes og bruges af mange. Her prøver vi at give indblik i andre teknologier og deres poten-

tialer i skoler, integrationssammenhænge og i arbejdslivet.

Mange af os har erindringer om endeløse sessioner i sproglaboratorier, hvor vi skulle træne, træne og træne for at

tilegne os fremmede udtaler – er det, vi taler om her mere og andet end digitaliserede sproglaboratorier? Svaret er,

så vidt jeg kan se, ja! Jeg synes, vi kan iagttage en række spændende udviklinger, men det at lære sprog vil sikkert

også i fremtiden være både hårdt og udbytterigt.

Thomas K. Hansen fra Knowledge Lab har været redaktør på dette nummer. Tak til ham og de øvrige bidragsydere.

Niels Henrik Helms,

Direktør, Knowledge Lab

4

Garanti for tilbud om danskundervisning til alle udenlandske arbejdstagere er nøglen til at forbedre integrationen på arbejdsmarkedet og i samfundet

Mange har sikkert bemærket det. Der er ligesom noget, der

er forandret. Måske har vi oplevet det på vores egen ar-

bejdsplads, eller når naboen laver om i sit hus. Kollegerne og

medarbejdere kommer i stigende grad fra andre lande end

Danmark.

Således har indvandringen totalt ændret karakter de senere

år. Hvor det for bare få år siden var flygtninge, der domi-

nerede indvandrerstrømmen, er de personer, der kommer

til Danmark, rejst hertil for at arbejde på de danske virksom-

heder.

Udviklingen er en konsekvens af den globalisering, der de se-

nere år er sket på det danske arbejdsmarked, og som danske

virksomheder er en del af. De nye medarbejdere fra udlandet

vælger at arbejde i Danmark i kortere og længere perioder

eller at pendle fra Tyskland og Sverige til danske virksom-

heder for at arbejde.

Vi skal derfor arbejde sammen med personer, der ikke har

lært dansk fra barnsben. Det ville også være ligegyldigt, hvis

ikke sproget på en og samme tid er meget afgørende for at

kunne begå sig på en arbejdsplads – det gælder både fagligt,

og i dialogen med kollegerne om stort og småt under pauser

eller under sociale arrangementer.

Især for de nye medarbejdere, der har tænkt sig at arbejde

i Danmark i længere tid, og som måske har familien med,

spiller det en stor rolle, at de føler sig som en del af arbejds-

pladsen og det lokalsamfund, som de lever i.

At blive god til et nyt sprog - og at kunne gøre sig forståelig,

betyder rigtig meget for, at integrationen kan lykkes. Sproget

er nøglen, der langt hen ad vejen åbner døren til livet på ar-

bejdspladserne og til de kulturelle tilbud, der er en del af livet

i lokalsamfundet, som man eller familien færdes i.

De nye medarbejdere stiller os over for en række nye udfor-

dringer, som vi i Danmark ikke har været vant til at håndtere

Sprog er nøglen til integration

- Berit Toft Fihl konsulent, Dansk Arbejdsgiverforening

og slet ikke i så stor udstrækning som i de senere år. En række

konkrete eksempler har vist, at Danmark ikke har været i

stand til at honorære de nye krav til integrationen.

Som ny i Danmark tilbydes man en såkaldt danskuddannelse,

den første tid man er i landet. Uddannelsen kan langt hen ad

vejen skræddersys i forhold til de forudsætninger, den en-

kelte har. En højtuddannet tilbydes uddannelsen på et andet

niveau end en person, der måske kun har en lille skoleerfar-

ing med fra hjemlandet.

Det er som udgangspunkt en god basal uddannelse, som

løbende skal produktudvikles i forhold til et stadigt mere

globaliseret arbejdsmarked. Lad mig give et par eksempler.

Som ny medarbejder kan det ikke lade sig gøre at starte på

uddannelsen, førend man har fået tildelt et cpr-nummer i

Danmark, da der er et bopælskrav tilknyttet uddannelserne.

Det var bare for nogle år siden ikke det store problem. Men

det er det nu. Da der oftest går nogle måneder, inden man

tildeles et cpr-nummer, skal den enkelte og virksomheden

klare sig på bedste vis uden dansk-undervisning eller betale

for et kursus. Når personen så har fået et cpr-nummer tildelt,

kan medarbejderen deltage i undervisningen på dansk-

uddannelserne på en af landets sprogskoler.

Med det nuværende system går der et større antal medarbej-

dere rundt med et stort behov for at lære dansk og venter på,

at de opfylder et krav om bopæl. Et krav, der virker besyn-

derligt i en tid med stor mobilitet og fleksibilitet fra de nye

medarbejderes side og i en tid med gode muligheder for at

undervise selv mennesker, der befinder sig fysisk rigtig langt

fra Danmark over nettet.

Det har regeringen forsøgt at bløde op for ved at give midler

til et forsøg med internetundervisning i dansk til nye medar-

bejdere fra udlandet. Det er et skridt i den rigtige retning,

som hilses velkomment.

Men for Dansk Arbejdsgiverforening er det naturligt at fjerne

kravet om bopæl og i stedet fokusere på, at den enkelte har

et behov for at få danskundervisning for at kunne varetage

et job på bedst mulig måde allerede fra første arbejdsdag og

5

på lidt længere sigt falde godt til på arbejdsmarkedet og i

det lokalsamfund, som medarbejderen og familien er en del

af.

Samtidig er det uhyre vigtigt, at familien til de nye medar-

bejdere falder godt til. For falder de ikke godt til – ja, så er der

en tendens til, at ægtefællen og børnene ønsker, at familien

forlader Danmark. Det er derfor afgørende, at danskud-

dannelsen også gives på det rette tidspunkt og i det rette

omfang til ægtefællen. Danskuddannelserne kan her også

fungere som nøglen, der gør det lettere at indgå i det lokal-

samfund, som familien gerne skulle blive en del af.

Men sproget gør det ikke alene. Det hjælper ikke noget at

kunne sproget, hvis man ikke indgår i sammenhænge, hvor

det er relevant at bruge sproget. Vi skal som land blive bedre

til at give nye udlændinge adgang til det vidt forgrenede net

af sportsklubber og sammenhænge, hvor vi mødes.

Et andet eksempel er de mange pendlere fra Tyskland, der

dagligt vælger at pendle til Danmark for at arbejde. Fordi de

tyske pendlere ikke opfylder det nuværende krav om bopæl

i Danmark, kan denne gruppe ikke deltage i danskuddan-

nelserne, selv om de har behov.

Endelig er det vigtigt at gøre sig klart, at i takt med at mål-

gruppen for danskuddannelserne er skiftet fra flygtninge

til nye medarbejdere fra udlandet er kursisternes forudsæt-

ninger for at deltage i undervisningen langt mere varieret

end hidtil. Det stiller nye krav om fleksibilitet i undervisnin-

gen, både når det drejer sig om indholdet, tilrettelæggelsen

af undervisning og hvor undervisning skal afvikles.

I forlængelse af flere evalueringer af de nuværende dansk-

uddannelser, er Integrationsministeren lige nu ved at under-

søge, hvordan denne viden kan omsættes til bedre dansk-

uddannelser.

Hvis ministeren vil forbedre integrationen på det danske

arbejdsmarked, så det kommer både nye medarbejdere,

deres familier og virksomheder til gavn, skal ministeren

derfor garantere adgang til danskuddannelserne for alle på

arbejdsmarkedet med et behov for danskundervisning og

sikre, at danskuddannelser kan tilrettelægges og afholdes så

fleksibelt, at både store og små virksomheder har mulighed

for at sende medarbejdere på uddannelserne. n

6

Gennem et besøg på den odenseanske virksomhed Mikro Værkstedet A/S har vi prøvet at tage temperaturen på udviklingen af digitale læremidler. Virksomheden har i mere end 15 år arbejdet med både udvikling, salg og anvendelse af digitale læremidler. I dag er der 55 ansatte i Danmark og afdelinger i såvel Norge som Sverige. Målgruppen var i mange år først og fremmest skolerne, men der er i dag en stigende interesse fra private og offentlige virksomheders side.

Et af de spørgsmål, der har været fokus på, er hvorvidt

digitale læremidler gør en positiv forskel i forhold til læring.

Spørger man Lars Bo Nielsen, leder af Specialpædagogisk

Afdeling på Mikro Værkstedet, påpeger han, at en lang

række undersøgelser viser at redskaberne har en positiv

effekt, både når det gælder it som en naturlig del af nutidens

undervisning og for dem, som har behov for ekstra hjælp. De

forskellige artikler på Mikro Værkstedets hjemmeside frem-

hæver også potentialerne i produkterne.

Udviklingen af digitale læremidlerMikro Værkstedets udviklingsfokus sigter dels på udvikling

af pædagogisk it med et fagligt indhold, dels på udvikling

af støttende it, forstået som brugen af it som hjælpemiddel

til traditionelle læringssituationer. Eksempler på det sidst-

nævnte er forskellige programmer, som støtter børn med

læse- og skrivevanskeligheder. Eksempelvis er IT-rygæk-

ken udstyret med CD-ORD og C-pen, som blandt andet

kan scanne et stykke tekst og efterfølgende læse det op.

Oplæsningen sker via en talesyntese, som både fås med

mandestemmen Carsten og damestemmen Benedicte. I den

engelske version hedder damestemmen Emily og hun kan

bruges til fremmedsprogsindlæring. Derudover tilbyder

Mikro Værkstedet pædagogiske programmer såsom

Matematikværktøjet eller Alf og Alfabetet, hvor fokus i højere

It og sprog i rygsækken

- Lars Bo Nielsen og Mia Sander Mikro Værkstedet, baseret på Thomas K. Hansens interview

Vi inspireres af mennesker - store som små - for sammen at skabe nye veje til

kommunikation og læring for alle

- Mikroværkstedet

�

kendt fra kommercielle computerspil. Sigtet er, at computer-

spillets fascination skal motivere til læring.

Virksomhederne kan også bruge digitale læremidlerEt af tidens mest aktuelle emner er behovet for og anven-

delsen af udenlandsk arbejdskraft. Ansættelsen af uden-

landsk arbejdskraft kan skabe kommunikationskløfter internt

i virksomhederne. Også i denne forbindelse mærker Mikro

Værkstedet stigende interesse for deres produkter.

Eksempelvis har DSB lanceret brugen af Mikro Værkstedets

læse- og skrivestøttende produkter internt og iværksat et

introduktions- og undervisningsforløb med det formål at

skole de ansatte i brugen af disse programmer. Nye anven-

delsesområder er en læreproces for Mikro Værkstedet. Det er

her afgørende at finde ud af, hvad der fungerer for børn, og

hvad der fungerer for voksne.

FremtidenMikro Værkstedets mangeårige eksistens og succes viser, at

der findes et marked og et behov for digitale læremidler, og

i takt med den generelle digitalisering af samfundet vokser

behovet. Udvikling og udbredelse af digitale teknologier

ændrer vores liv. En skole som skal forberede eleverne på

livslang læring må derfor tage digitale læremidler alvorligt.

Dette stiller krav både til den organisatoriske udvikling og

kompetenceudviklingen i de pædagogiske miljøer. Nye

læringsmiljøer vil vokse frem og skabe nye læringskulturer.

En vigtig udfordring for producenterne er ifølge Mikro

Værkstedet, at der udvikles modeller for, hvordan brugerne

bliver inddraget i udviklingsprocessen. Eleverne og lærerne

har fingeren på, hvor de didaktiske udfordringer er, og aktiv

deltagelse i udviklingsprocessen vil øge forståelsen for, at

udvikling af digitale læremidler også handler om udvikling af

læremiljøet.n

grad er på indlæring af naturvidenskabelige og humanistiske

emner end på støtte.

Vi inspireres af mennesker Udviklingen er en kooperativ proces. I nogle tilfælde er ud-

gangspunktet, at en eller flere i undervisningssektoren har

fået en god ide. I andre tilfælde er produktet blevet skabt via

et samarbejde mellem forskningsmiljøer, institutioner, virk-

somheder og Mikro Værkstedet. Udvikling af specifikke løs-

ninger kræver inddragelse af både relevante pædagogiske,

faglige og selvfølgelig forskellige former for it-kompetencer.

Mikro Værkstedet har et stort antal medarbejdere med hver

sit speciale. Tilsammen udgør de et stort vidensnetværk, der

bliver inddraget, når produkter skal udarbejdes. Således kom-

mer innovationsprocessen typisk til at fungere i tre dimen-

sioner: input udefra, det kooperative samarbejde og intern

refleksion samt produktudvikling.

Fra lager til læring – det didaktiske hulEn ting er at skabe et produkt, noget andet er at bruge det i

læringssituationer. Lars Bo Nielsen og Mia Sander påpeger,

at det er vigtigt at få ”lukket” det didaktiske hul mellem

traditionelle læringsmiljøer og brugen af it i samme miljøer. I

læreruddannelserne stilles der krav om inddragelse af it i det

pædagogiske arbejde, men det er Lars Bo Nielsen ’s indtryk,

at det kunne ske i langt større omfang. Det er helt afgørende,

at både lærerstuderende og lærere arbejder aktivt med,

hvorledes man inddrager redskaberne i undervisningen.

Mikro Værkstedet udbyder kurser i brugen af de forskellige

programmer, så underviserne kan prøve programmerne og

blive fortrolige med dem. Det er ikke nok, at underviserne er

godt rustet i at bruge programmerne. Men det stiller selvføl-

gelig også krav til programmerne: de skal være brugerven-

lige og motiverende.

Lars Bo Nielsen påpeger, at oplevelsen af udfordring og pro-

gression er vigtig, og at programmerne derfor skal registrere

progressionen og flytte de læringsmæssige udfordringer

i forhold den lærendes udvikling. Mikro Værkstedet har

gode erfaringer med Storylines, der involverer brugeren, så

han eller hun bliver en del af en historie. Det næste skridt i

udviklingen af digitale læremidler er at bruge spilelementer

It og sprog i rygsækken

”Computers will not replace teachers. However, teachers who use computers, will

probably replace teachers who don’t.”

- Ray Clifford

8

I flere år havde man på Institut for Sprog og Kommunikation (SDU) blandt nyoptagne studerende kunnet konstatere et stadigt lavere indgangsniveau inden for grammatik og almen sprogforståelse. I forbindelse med et ønske om at introducere it i undervisningsmiljøet blev dette i 1996 startskuddet til det tværfaglige VISL-projekt (Visual Interactive Syntax Learning).

Med støtte fra Center for Teknologistøttet undervisning

(CTU), Statens Humanistiske Forskningsråd, Undervis-

ningsministeriet og en lang række udenlandske institutioner,

ikke mindst Nordisk Ministerråd, voksede VISL fra at dække

engelsk, tysk, fransk og portugisisk syntaks til at omfatte 25

sprog og en bred vifte af lingvistiske emner. I alt har ca. 80

forskere, lærere og studentermedhjælpere været involveret i

projektet på et eller andet tidspunkt.

På undervisningssiden er VISL et såkaldt CALL-system (Com-

puter-Aided Language Learning), med internetbaserede spil,

øvelser og sprogdata, der kan aflaste sproglæreren samt

skabe farve og afveksling i undervisningen. VISL’s fokus ligger

her mere på sproglig bevidsthed, herunder metasproget

og de analytiske færdigheder, end på traditionel sprogfær-

dighed. Målet er at sikre den grammatiske grundviden, der

er en forudsætning for enhver mere avanceret sprogunder-

visning, samt at stimulere den sproglige nysgerrighed og

empirisk-sammenlignende metode. I modsætning til mange

andre CALL-produkter bygger VISL-systemet nemlig ikke kun

på færdiglavet pædagogisk materiale, men understøttes af

avancerede sprogteknologiske analyseværktøjer (taggere

og parsere) på den ene side, og store elektroniske tekstsam-

linger (korpora) på den anden side.

Hvis der i VISL’s pædagogiske database fx står sætningen

‘Pigen drak en lille øl’, så vil den være forsynet med ordklasse-

og bøjningsoplysninger samt en kryds-og-bolle analyse, og

disse oplysninger bliver brugt af forskellige interaktive spil

og visualiseringsmoduler. Bl.a. kan man få lov at skyde efter

substantiverne pigen og øl (i ShootingGallery), at stemple en

bolle på drak og en trekant på øl (i PostOffice), eller at bruge

musen til at bygge et syntaktisk træ ved at hæfte en og lille

på øl, og så forbinde denne samlede knude med verbet drak.

Imidlertid kunne man skifte drak ud med drikker eller havde

spist, og øllet med to glas vin eller to æbler og en banan,

uden at dette ville ændre ret meget på sætningstræet. Det

er her, VISL’s automatiske parsere – store systemer med fulde

leksika og tusindvis af grammatiske regler – gør det muligt

også at benytte for systemet ukendte sætninger fra fx lære-

bøger eller aviser. Man kan endda analysere en hel avisartikel

på en gang og vha. farvekodning danne sig et overblik over

fordelingen af de enkelte ordklasser, og man kan forholdsvis

nemt tilpasse materialet rent ordforrådsmæssigt til forskel-

lige erhvervsskoler eller forskellige klassetrin.

En kongstanke ved VISL er netop, at den sproglige abstrak-

tion understøttes af symboler og farver, samt af et system af

“ikoniske” forkortelser for grammatiske kategorier. I Europa,

hvor der undervises i flere fremmedsprog på en gang, kan

det desuden skabe store synergifordele, hvis undervisere og

studerende kan trække på et stabilt terminologisk system

på tværs af sprogene. ISK’s sprogrepræsentanter i VISL har

således brugt i hundredvis af timer og møder på blive enige

om et unificeret sprogbeskrivelsessystem på tværs af deres

respektive, sprogspecifikke undervisningstraditioner. Centralt

i dette system er skellet mellem form og funktion, samt

en hierarkisk klassifikation, hvor mere specielle kategorier

introduceres som underkategorier af mere generelle termer

snarere end som selvstændige termer (fx Sf og Ss for formelt

og situativt subjekt). Dette gør det så muligt dels forholdsvis

nemt at tilføje flere sprog, dels at tilbyde den niveaudifferen-

tiering, der er nødvendig for at bruge redskaberne på alle

undervisningstrin fra universitetet og ned til folkeskolerne.

Kategoriinventaret kan således reduceres ved uændret tekst-

materiale, ved bare at fusionere underkategorier ind i deres

overkategorier.

I sine internet-services skelner VISL mellem ren undervis-

ningsbrug (visl.sdu.dk), forskningsprojekter (beta.visl.sdu.

dk) og søgegrænsesnit for korpora (corp.hum.sdu.dk). Mens

undervisningssiden især bruges i Danmark og Norge (GREI-

projektet), er der en del internationale projekter, der benytter

forskningsserverne til lingvistiske studier eller opmærkning

af tekstdata. Men ikke mindst korpus-adgangen har også

et oplagt undervisningsperspektiv, fx til fag som Lingvistik

VISL – Sprogteknologi i grammatikundervisningen

- Eckhard Bick lektor, dr.phil., Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet

9

eller Almen Sprogforståelse. Med udgangspunkt i vores

eksempelsætning kunne man således designe øvelser, hvor

den studerende skal finde ud af, hvem der drikker hvad mest,

på de forskellige sprog, eller belyse konnotationsforskel-

lene mellem flygtning/indvandrer/udlænding ved at lave en

statistik over de tilknyttede adjektiver (somalisk/øst-

europæisk/tosproget etc.). VISL’s CorpusEye-grænsesnit gør

dette og meget mere muligt ved at tillade tekstsøgninger

efter lemma, ordklasse og grammatisk funktion, samt statis-

tisk evaluering af søgeresultaterne.

Igennem årene har VISL nydt godt af sit samarbejde med

sprogteknologifirmaet GrammarSoft, der udvikler gramma-

tikker og leksika til kommercielle formål, især stave-/gram-

matikkontrol og maskinoversættelse (gramtrans.com). Når

computeren først er i stand til at analysere naturligt sprog i

løbende tekster, og når dette sker med VISL’s tværsproglige

begrebsapparat, er det muligt umiddelbart at overføre

sprogteknologiske forbedringer fra de kommercielle syste-

mer til VISL’s undervisningsprogrammer og korpora, med en

stor synergigevinst til følge. Også udenlandske projektpart-

nere nyder godt af denne synergi, ikke mindst i det nordiske

område. Således bliver VISL’s Constraint Grammar-system

(Vislcg og CG3) brugt til at skrive sætningsgrammatikker for

en lang række sprog i forskellige lande. Et eksempel er den

samiske grammatik fra Universitetet i Tromsø, der nu gør det

muligt at benytte VISL-værktøjer for dette mindretalssprog. n

Hvis du vil vide mere om, hvad VISL har at byde på, kan

du begynde turen på http://beta.visl.sdu.dk,

hvor der også findes et link til de videnskabelige

publikationer om VISL.

Animerede Agenter bruges efterhånden i mange sammen-

hænge fra undervisningsapplikationer til rundvisninger på

hjemmesider. Mit ærinde her er dels at præsentere en sådan

agent, dels at beskrive hvad kombinationen af agenten, tale-

genkendelse og talesyntese gør for den autentiske relation.

Ofte kaldes de avatarer, et låneord fra sanskrit, hvor en avatar

er en af gudernes fysiske manifestation. Indenfor it-verdenen

er en avatar en 3D-repræsentation i et virtuelt univers, en

animeret agent. Sådanne animerede agenter er genstand

for stigende opmærksomhed. Først og fremmest i spilsam-

menhænge. Det var da også her udtrykket avatar første

gang fandt sin nye digitale anvendelse. I spil er interessen

især knyttet til muligheden for at være en ”anden”, at kunne

mere og andet end personen kan i det såkaldte virkelige liv.

Men der er i stigende grad fokus på andre potentialer for de

animerede agenter. Vi kan selvfølgelig kommunikere med

grøn skrift på en skærm, men vi har et behov for menneske-

liggørelse af interaktionen mellem menneske og maskine,

og vi har behov for en autenticitet i denne menneskelig-

gørelse. Kommunikation er vanskelig, det ved vi. Den tyske

sociolog Luhmann siger ligefrem, at kommunikation bygger

på tre usandsynligheder. Vi hører sandsynligvis ikke det der

kommunikeres, vi forstår det formodentlig heller ikke og

vi reagerer næppe i overensstemmelse med intentionen.

Derfor har vi brug for medier for at øge sandsynligheden af

kommunikation. Hvis vi betragter den animerede agent som

et medie, kan vi sige, at den øger sandsynligheden af at kom-

munikation lykkes. Fordi vi her netop har en større genken-

delse og autenticitet: den personlige tilstedeværelse, evnen

til at tale til og blive forstået, samt at modtage respons. I

denne form for kommunikation indgår naturligvis også para-

lingvistiske elementer såsom muligheden for afkodning af

ansigtsudtryk og mundaflæsning. Den animerede agent er et

medie, som bringer os i nærkontakt med computeren på nye

måder.

Den sansende maskineI 1966 kreerede Joseph Weizenbaum et af de måske mest

omtalte og omdiskuterede computerprogrammer, nemlig

psykologprogrammet ELIZA. Gennem en forholdsvis simpel

programmering var ELIZA i stand til at fungere som en slags

Fra Interface til Face- teknologisk treenighed skaber autenticitet

- Thomas K. Hansen forskningsassistent, Knowledge Lab

computer-psykolog, som brugeren kunne gennemføre en

’terapeutisk’ samtale med. Selvom ELIZA var ment som en pa-

rodi på en psykolog, der ofte blot gentog klientens egne ord,

så havde programmet en helt exceptionel effekt på brugerne.

De fleste tillagde ELIZA så store menneskelige egenskaber, at

de ligefrem ønskede at tale med hende og at være alene med

hende for at kunne opnå en mere privat kommunikation. Vi

tror, at computeren ræsonnerer og reagerer på samme måde

som et menneske, ofte til trods for, at vi har viden om, at det

ikke er tilfældet. Sherry Turkle (2007) fremhæver, at brugeren

ønsker, at maskinen rent faktisk har disse sansende kvaliteter:

at maskinen således af egen ’vilje’ kan respondere. En sådan

form for autenticitet forstået som humanisering ville kræve

en udvikling af kunstig intelligens (AI) som næppe vil være

sandsynlig de første mange år. Men der er andre områder hvor

autenticiteten kan og bliver øget i menneske-maskine relatio-

nen, nemlig tale, forståelse og selve den visuelle fremstilling

medieret af animerede agenter.

”Drej til højre om 100 meter” - Genkenderen, syntesen og agentenTalegenkendelse er efterhånden udbredt i mobiltelefoner.

Ligesom talegenkendelse også begynder at have en vigtig

funktion i læringsprogrammer til fx sprogindlæring. Genken-

deren bruges her til at give brugeren mulighed for at kom-

munikere med applikationen i en form for, om end stadig

begrænset, dialog og i nogle tilfælde til at korrigere brugerens

tale ved indlæring af fremmedsprog. Genkenderen tilbyder

altså en digital udgave af forståelsesdelen af person-til-per-

son kommunikationen. Talesyntese, eller tekst-til-tale, som

giver mulighed for at få læst tekst op via en syntetisk stemme

er ligeledes en teknologi som får stadig større udbredelse

og allerede nu er almindelig udbredt i fx GPS-navigation og

oplæsning af e-mail. Koblet sammen med den animerede

agent kommer vi tættere på den autentiske humane kommu-

nikation.

Menneske-metaforenEn af de første store udbredelser af den animerede agent var

Microsofts lancering af den mere forhadte end vellykkede

’Clippy’ i Office 97 og efterfølgende versioner. Idéen var at for-

lade eller i hvert fald supplere interfacets skrivebordsmetafor

10

med en menneskemetafor, hvorved den oplevede autenticitet

i interaktionen ville blive øget (Wik 2007).

Den nye treenighedKombinationen af disse tre forskellige teknologier, genken-

deren, talesyntesen og agenten skaber nye former for inter-

faces og nye former for it medieret kommunikation og læring.

Ikke mindst ny undervisningsteknologi til sprogindlæring.

Agenten kan enten være et isoleret animeret ansigt såsom ita-

liensk udviklede Alice, amerikansk udviklede Baldi, eller svensk

udviklede Ville, eller en full-body agent såsom Mark udviklet af

firmaet Guile 3D studios.

Den virtuelle sekretærPå Knowledge Lab har vi kombineret de tre teknologier i

udviklingen af en applikation, vi kalder ”Den Virtuelle Sekretær,

Alice.” Applikationen består af Alice agenten, hvor vi har

indbygget den danske talesyntese Benedicte, udviklet af Mikro

Værkstedet. Samtidig har vi bygget en dansk talegenkender

ind i Alice, således at hun både taler og forstår dansk. Alice

fungerer som en virtuel sekretær med adgang til en fælles kal-

ender for alle medarbejderne. Besøgende bliver mødt af Alice

Alice

og kan spørge hende

om, hvor eksempel-

vis undertegnede er

henne. Alice henter

informationen i

kalenderen (Outlook)

og giver den videre

til gæsten, sammen

med en beskrivelse

af hvor mit kontor

ligger.

Når gæster spørger

efter en medarbej-

der får de således

at vide, hvorvidt

vedkommende er til

stede, hvor vedkom-

mendes kontor er og

endelig kommer der

et billede af vedkom-

mende medarbejder.

Men vi behøver

ikke at arbejde med

den mere anonyme

agent. På Knowledge

Lab har vi sekre-

tariatsleder Kurt Kjær

Olesen, som man kan

finde på vores hjem-

meside med billedet

på næste side.

Ved hjælp af programmet FaceGen kan man skabe rimelig vel-

lignende animerede agenter.

Vores demo er udviklet for at vise potentialerne i kombina-

tionen af de omtalte teknologier. Den kan ses, når Teknologi-

karavanen i efteråret besøger forskellige danske byer. Vi tror,

at sådanne animerede agenter vil give nye muligheder for

at skabe en mere menneskelig kommunikation i digitale

teknologier. Det kan være hjælpere i dagligdagen, det kan

11

Referencer

Turkle, Sherry. (2007). “Authenticity in the age of digital com-panions”. I Interaction Studies, Vol. 8, number 3, pp. 501-517. John Benjamins Publishing Company.

Wik, P., & Granström, B. (2007). “Att lära sig språk med en virtuell lärare”. I Från Vision till praktik, språkutbildning och infor-mationsteknik (pp. 51-70). Nätuniversitetet.

være mere autentiske undervisningsteknologier, og det kan fx

være en hjælp for de mange, som har det svært med tekst som

kommunikation. n

Links

http://www.guile3d.com.br/index.htmlhttp://www.facegen.com/index.htm

12

Teknologikaravanen er en vandreudstilling, der vil inspirere dig til at udvikle

produkter med IT i – intelligente og kommunikerende produkter.

Dit produkt kan også udvikles yderligere, hvis du får den rette inspiration.

Besøg Teknologikaravanen og se hvordan.

Teknologikaravanen kommer i 2008 også til en by nær dig!

Hvis du vil vide, hvornår vi kommer, og hvad du kan få at se,

så klik ind på www.teknologikaravanen.dk

Thisted Struer Horsens Esbjerg Nordborg Svendborg Næstved Slagelse Kalundborg Nakskov Rønne

TK-flyer2.indd 1 27/03/08 13:18:17

- Morten Esmann teknologichef, Lingtech A/S

Når computeren oversætter

13

”Hun er bedst bekendt nemlig sig det dybe husere alt

stemme. Sig karriere begyndte i 1981 og hun har blevet

involveret i en rigt udvalg i anlægsarbejder”.

Ja, man behøver jo nok ikke originalteksten for at se, at der

her er tale om en dårlig maskinoversættelse. Teksten har jeg

fundet på internettet, hvor man nemt kan finde eksempler

på, hvordan automatisk oversættelse kan se ud, når det ud-

føres som venstrehåndsarbejde.

Alligevel er maskinoversættelse ved at bryde igennem

for alvor. Og der er vel at mærke tale om professionel

maskinoversættelse af høj kvalitet. Der er en verden til forskel

på det system, der har stået for oversættelsen i indledningen

og de systemer, der i dag anvendes kommercielt.

Teknologien bag automatisk oversættelse har været gen-

stand for forskning siden 1950’erne, men indtil for nylig er

resultaterne udeblevet i større stil. Faktisk er maskinoversæt-

telse altid blevet betragtet med en vis skepsis, hvis ikke lige-

frem overbærende hovedrysten. Sådan er det ikke længere.

Nu er interessen for at udvikle og anvende maskinoversæt-

telse større end nogen sinde.

Årsagerne til denne ændring i folks opfattelse er ligetil.

Først og fremmest er det et spørgsmål om, at de rigtige

forudsætninger for god maskinoversættelse nu er til stede.

Ikke mindst er computernes kraft vokset så meget, at hurtig

oversættelse af høj kvalitet ikke længere er en utopi. Dernæst

har de fleste oversættelsesvirksomheder og deres kunder

forstået, at konventionelle oversættelsesværktøjer, hvor

nyttige og effektive de end har været, ikke længere kan leve

op til de krav, der stilles til effektiv oversættelse. Ikke mindst

hvad angår hastighed, har disse krav ændret sig dramatisk.

Maskinoversættelsens historie begynder efter 2. verdens-

krig. Inspireret af krigens arbejde med at afkode fjendens

meddelelser, gik den kolde krigs forskere i gang med at

undersøge mulighederne for at lade computere oversætte

en række enkle russiske tekster til engelsk. Forsøgene var

umiddelbart en succes, og forskerne bag projektet mente,

at fuldautomatisk maskinoversættelse ville være et faktum

inden for fem år. I midten af 1960’erne havde man imidlertid

endnu ikke nået tilfredsstillende resultater, og interessen

døde delvist hen.

I takt med at computere i 1980’erne dels blev mere almin-

delige i virksomhederne, dels blev prismæssigt tilgængelige,

steg interessen for at forske i maskinoversættelse igen.

I Lingtech har vi arbejdet med maskinoversættelse siden

Nye tendenser inden for maskinoversættelse er med til at mangedoble den hastighed, vi kan oversætte tekster med.

Til forskel fra traditionel maskinoversættelse, baseret på grammatiske regler, fungerer statistisk maskinoversættelse helt uden lingvistisk viden. En lynhurtig statistisk analyse af allerede oversatte tekster danner basis for en oversættelse.

14

1993, og vi er dermed blandt de virksomheder i Danmark, der

har størst erfaring med emnet. PaTrans-systemet, som var det

første system, vi implementerede, var for 15 år siden bane-

brydende og leverede på det tidspunkt maskinoversættelse

af en kvalitet, der ikke tidligere var set.

PaTrans var, som de fleste andre maskinoversættelsessyste-

mer, regelbaseret. Det betyder kort sagt, at systemet oversæt-

ter ved hjælp af et omfattende sæt af på forhånd indpro-

grammerede lingvistiske og grammatiske regler. Fordelen

er, at det giver gode muligheder for at konstruere temmelig

præcist oversatte sætninger, men der er også en væsentlig

ulempe. For hvert enkelt sprogpar skal der nemlig program-

meres et helt nyt sæt regler. Det tager tid, og det er dyrt.

Derfor var vi straks med på ideen, da vi blev inviteret til at

deltage i et forskningsprojekt sammen med eksperter fra

Copenhagen Business School. Projektet, der skulle koble

private virksomheder sammen med forskningsmiljøet, blev

så stor en succes, at vi sammen med firmaet Language-

lens gik i gang med at udvikle et helt nyt statistisk baseret

maskinoversættelsessystem. I september 2007 implemen-

terede vi så Sunbeam, der er det eneste statistiskbaserede

maskinoversættelsessystem i kommerciel brug i Europa.

Statistisk maskinoversættelse fungerer helt uden sproglige

og grammatiske regler. Systemet oversætter tekster på

baggrund af statistisk information. Ved at analysere en stor

mængde allerede oversatte tekster i systemets database,

kan det identificere alle de mulige oversættelser af et seg-

ment eller en sætning. Systemet analyserer på millisekunder

tusinder af muligheder for hver delsætning, sammenholder

disse muligheder med en tilsvarende analyse af den følgen-

de delsætning, og vælger derefter den oversættelse, der er

den mest sandsynlige. Resultatet er meget hurtig oversæt-

telse i meget høj kvalitet. Samtidig er det meget nemt at lære

systemet at oversætte mellem flere sprog. På bare et par uger

kan man opbygge en database og gå i gang.

Ingen maskinoversættelsessystemer kan producere

fuldt automatiske oversættelser af høj kvalitet, og ingen

maskinoversættelse bør stå alene. Der skal stadig en manuel

efterredigering til. Det afgørende er, at systemer som Sun-

beam giver et output, som selv når efterredigeringen regnes

med, forøger oversættelseshastigheden væsentligt. I Ling-

tech regner vi med, at en oversætter uden hjælp fra compu-

teren kan klare 2 - 3.000 ord om dagen. Hvis vi tager konven-

tionelle oversættelsesværktøjer til hjælp, kan vi nå op på 6

– 7.000 ord. Med Sunbeam når vi nemt op på 10.000 ord eller

flere. Vi kan således levere maskinoversatte tekster til vores

kunder fire til fem gange hurtigere, end hvis teksterne skulle

oversættes manuelt. Uden at det går ud over kvaliteten.

Der er således ingen tvivl om, at maskinoversættelse i de

kommende år vil få stor betydning for den måde, vi oversæt-

ter tekster på, og ikke mindst hastigheden det foregår med.

Oversættelse af teknisk dokumentation og manualer be-

høver ikke længere være flaskehalsen, der forhindrer, at nye

produkter bliver markedsført. Store mængder tekst, der ikke

tidligere er blevet oversat, fordi det ville være for tidskræ-

vende, kan det nu betale sig at oversætte til flere sprog.

Vi er stadig meget langt fra det fuldautomatiske oversæt-

telsessystem, og den manuelle oversætters arbejde er stadig

vigtigt og nødvendigt, men med den genfundne interesse

for maskinoversættelse og de muligheder nutidens com-

puterkraft giver, er jeg sikker på, at vi kommer til at se meget

interessante perspektiver for oversættelsesbranchen i de

kommende år. n

Sunbeam er et system til maskinoversættelse, der er udviklet i samarbejde mellem Languagelens og Lingtech. Systemet oversætter ca. 5.000 ord i minuttet med en kvalitet, der gør, at den efterfølgende redigering kan udføres fire til fem gange hurtigere end en manuel oversættelse.

Åbn for en ny verden i fremmedsprogsindlæring: Tal med din computer

- Bent Givskov Indehaver, Logos-IT

15

Sprogundervisningens omdrejningspunkter har altid været

de fire kerneelementer: læse, skrive, tale og lytte. Men hvor

der historisk og sprogpædagogisk set oftest har været fokus

på beherskelse af grammatik og indlæring af ordforråd,

bliver der i nyere tid i stadig højere grad lagt vægt på evnen

til at udtale ord og sætninger korrekt. Det primære fokus er

ikke længere den grammatiske kunnen, men derimod evnen

til verbal kommunikation.

Desværre er udtalen oftest det element, der lider mest i

traditionel undervisning, da den kræver individuel korrek-

tion, hvilket tidsmæssigt er svært for en underviser med et

stort antal elever. Men med mindre udtalen når et forståeligt

niveau hos eleven, kan verbal kommunikation ikke finde

sted, selv hvis ordforråd og grammatik er mestret.

På samme måde har der i udviklingen af computerprogram-

mer til sprogindlæring ligget en stor udfordring i at indlejre

udtaletræning. Det har længe været argumentet, at com-

puterapplikationer kunne tilbyde en række fordele i forbin-

delse med ekstra træning i sprogindlæring, såsom:

l Effektivitet – kurserne kan individualiseres og tilpasses

brugerens behov

l Alt foregår interaktivt – også kommunikationen med en

tutor

l Sprogtræning kan foregå hvor og når, der er behov for

det

l Lavere omkostninger til undervisning – transporttid og

lærertimer kan begrænses

l Feedback og korrektion er umiddelbar

l Den enkelte elev har programmets fulde

opmærksomhed

Introduktionen af talegenkendelse i sprogapplikationer

varsler måske ankomsten af den teknologi, der kan afhjælpe

den mangel der forefindes på det udtalemæssige område.

Følgende artikel beskriver programmet TeLL me More, der

netop benytter talegenkendelse i sin udtaletræning. TeLL me

More er en sprogindlæringsapplikation fra det Franske firma

Auralog, og har blandt andet modtaget den europæiske

IST-pris, stiftet af Europakommisionens afdeling for Anvendt

Videnskab og Teknisk Udvikling, som bedste software til

fremmedsprogsindlæring.

Min computer forstår mig/forstår mig ikke!Det er nu muligt at føre en flydende og naturlig konversation

med sin computer og samtidig lære fremmedsprog. TeLL me

More er programmet, der kan klare dette med stor elegance.

Hos Auralog er de specialister og førende på verdens-

plan inden for udviklingen af computerstøttet indlæring

af fremmedsprog ved hjælp af talegenkendelse. TeLL me

More findes på engelsk, amerikansk, tysk, hollandsk, fransk,

spansk, italiensk, arabisk, kinesisk og japansk fra begynder til

avanceret niveau og også med fokus på specialområder som

eksempelvis forretningssprog.

Programmet er udarbejdet af mere end 130 indfødte sprog-

specialister med tilknytning til flere universiteter, og dækker

alle væsentlige områder inden for tilegnelsen af fremmed-

sprog. Resultaterne er opnået efter års intensiv forskning og

udvikling.

Udover grammatiske opgaver og en lang række andre fær-

dighedsøvelser, er den helt store landvinding, at brugeren,

via talegenkendelse, kan gå i dialog med nogle friske og

16

tydelige stemmer, som svarer på det, brugeren siger, således

at der opstår en ’samtale.’ Talegenkendelse er et væsentligt

element i de mange mundtlige øvelser, idet denne er med

til at skabe en meget autentisk indlæring: Brugeren går i

realiteten i dialog med sin computer og er konstant aktiv. En

speciel funktion er det indbyggede “Spoken Error Track-

ing System”, der automatisk finder og viser fejl under ud-

taleøvelserne. Tolerancen på talegenkenderen kan indstilles

således, at også den mindre gode sprogelev har mulighed for

at blive forstået.

Den seneste version af TeLL me More integrerer en række

multimedieteknologier, der kan personliggøres og tilpasses

den enkeltes behov og niveau. Således kan tempo og

sværhedsgrad bestemmes af enten lærer eller bruger - selv

talegenkendelsen kan justeres efter brugerens udtalekor-

rekthed. Grafikken er flot med anvendelse af såvel tiltalende

tegninger som fotos og videoklip fra det pågældende land,

hvis sprog man prøver at beherske.

Brugeren kan nemt klikke sig ind på dialoger, udtaleøvelser,

grammatikøvelser og video for at nævne de valgmuligheder,

der indbefatter aktiv lytte og tale. Endvidere kan den enkelte

på en nem og afvekslende måde udføre så mange eller så få

øvelser, man måtte ønske. Til disse øvelser er der forskellige

hjælpeværktøjer, som bruger eller lærer kan vælge til eller fra.

Læreren kan på forhånd kreere et individuelt program, som

eleven skal gennemføre og undervejs kan elevens resultater

ses inden for de enkelte øvelser. Det videre forløb kan der-

efter baseres på elevens stærke og svage sider.

Fra skole til erhvervEt TeLL me More Kursus afvikles via cd-rom eller som

fremmedsprogslæring via internettet, hvor også en indfødt

sproglærer eller tutor kan tilknyttes. Et kursus via nettet

starter og slutter med en test af eleven og flere kursusmod-

eller er mulige. Fælles for dem alle er, at der sker en opsam-

ling af resultater og en konstant tilbagemelding om opnåede

resultater til såvel bruger som organisation.

Programmet har fundet vej til mange handelsskoler og

virksomheder, og tilbagemeldingerne fra brugerne har været

stærkt positive. Flere elever fra handelsskolerne hævdes at

Referencer

Andersen, H.L. 2006, “Underviserens roller fra centrum til periferi - eksempler på anvendelse af it i sprogfagene”, i Mathiasen, H. (red.) Læring og it, Aarhus Universitetsforlag, Århus, s. 35-67.

1�

Et løft for fremtidenTalegenkendelse er det nyeste tiltag i sprogindlæringspro-

grammer, men samtidig er det den teknologi, der indeholder

det største potentiale for fremtidens sprogindlæring. Primært

indebærer potentialet muligheden for at få trænet sine

evner i verbal kommunikation hvad enten det drejer sig om

enkeltlyde, enkeltord, sætninger eller endda hele dialoger.

Som Hanne Leth Andersen giver udtryk for i sin artikel ”Un-

derviserens rolle: Fra centrum til periferi,” har sprogapplika-

tioner tidligere efterladt et indtryk hos potentielle brugere

af at være gammeldags, fordi det eneste man kunne træne

var gloser og grammatik. Men selvom der stadig overordnet

resterer en del udfordringer i den videre udvikling, samt om-

kring den pædagogiske integration, så peger tendenserne i

retning af at programmerne med indlejringen af genkender-

teknologien har en positiv indflydelse på brugernes in-

dlæring, og lyst til at benytte dem. Samtidig viser variationen

i ovenstående udtalelser, at programmerne kan udnyttes af

en bred vifte af skoler, videregående uddannelser og private

erhvervsvirksomheder.

I hvert fald tegner integrationen af talegenkendelse

i denne type af programmer godt for fremtidige ind-

læringsmuligheder. n

være meget begejstrede for systemet - bl.a. Handelsskolen i

Viborg, hvor deres elever er ”vilde med programmet”

(Steen Kristensen).

Mange firmaer med et behov for sprogkurser har valgt at

lade den lokale handelsskole arrangere disse, hvor TeLL me

More bruges til en del af kurset. Computerapplikationen klar-

er den færdighedsrelaterede del med udtale og dialog, mens

sproglæreren tager sig af den individuelle og kreative del

af kurset. Denne kombination virker ideel, men der er intet i

vejen for at aktive medarbejdere kan klare processerne selv.

Ethvert kursus starter og slutter med en test for at fastlægge

brugerens startniveau og slutniveau. I den mellemliggende

periode følges brugeren med afrapportering til såvel bruger

som firma.

Også Ministeriet er positiveI en anmeldelse af en tidligere version, skriver Undervis-

ningsministeriets sprogkonsulent, Karen Porsborg Nielsen

bl.a. i bladet Folkeskolen:

”Talegenkendelse gør det muligt at komme tæt på virkelighed-

snær kommunikation per computer.”

”... At lære et fremmedsprog ved at bruge det selv er og bliver

den optimale situation, hvor vi kan komme meget tæt på det

virkelige livs betingelser og muligheder.”

”For første gang, hvor jeg har gennemprøvet et program med

tale-genkendelse, har jeg følt mig i gode hænder. ”

”Programmet er både udfordrende og tiltalende, og jeg tror, at

elever vil have lyst til at bruge Tell me More PRO, når de erfarer,

at de på en aktiv og sjov måde vil lære mange nyttige facetter

af fremmedsproget. De utallige muligheder i programmet inde-

bærer, at der kan opbygges en god progression, og programmet

vil kunne bruges til at differentiere undervisningen i en grad, der

ellers kan være vanskelig at gennemføre.”

Industrien siger…For potentielle brugere i en lignende situation kan jeg meget

anbefale denne sprogsoftware.

Palle Dyhre, IC Danfoss - Kolding

Vil du vide mere: Gå ind på www.logos-it-sprog.dk og find Tell me More, og aktivér linket for en demo.

Konferencen sætter fokus på,hvordan det socialpæda-

gogiske område er i forandring. Strukturreformen,

kvalitetsreformen og den øgede anvendelse af it er blot

nogle af faktorerne, som sætter dagsordenen for både nye

samarbejds- og ledelsesformer og for pædagogisk

nytænkning. Kvalitetsreformen skal realiseres gennem

velfærdsinnovation.

innovation handler om at skabe nye rum for handlinger, men

hvis kvalitet og nytænkning skal være i fokus, kræver det et

skærpet blik på samspillet mellem reformer, organisatorisk

og pædagogisk udvikling. Særligt fokus på, hvordan it kan

understøtte og integreres i den socialpædagogiske praksis.

Og det kræver en stædig og stadig fastholden af, at

omdrejningspunktet er brugernes behov og involvering.

KonferenceSocial IT

Målgruppe

Pædagogiske medarbejdere, ledere, it-ansvarlige,

myndigheder, virksomheder, forskere og lærere.

Tid og sted

29. -30. september kl. 9.30-15.15 i lokale 100,

Syddansk Universitet, Odense

Pris

2 dage 1.900,00 - 1 dag 1.250,00 kr. inkl. frokost

Tilmelding www.knowledgelab.dk

Vi står i disse år over for nogle store samfundsmæssige

udfordringer, som ikke mindst kan ses i relationerne mellem

virksomheder og medarbejder. Fra virksomhedernes side er

der en øget vægt på, at den enkelte kan organisere sit eget

arbejde, der nu mere ses som en helhed bestående af

forskellige og stadigt varierende opgaver end som en fast

jobfunktion med faste arbejdsopgaver. Samtidig er der

blandt medarbejderne en stigende erkendelse af, at livslang

læring ikke bare er en mulighed, men en nødvendighed for

fortsat at være en attraktiv arbejdskraft.

Særligt i de regionale yderområderne har disse tendenser

ført til et stigende behov for udvikling af nye fleksible

uddannelsesforløb og læringsmiljøer. Dette seminar vil med

udgangspunkt i Second Life søge at belyse, hvordan ny

teknologi kan være med til at løse kompetenceudfordringen

i yderområderne.

Seminaret afholdes som en del af Knowledge Labs

forsknings- og udviklingsprojekt Horisontal læring –

3. generations e-læringsværktøjer.

SeminarSecond Life og horisontal læring

arrangementer

08forår efterår

Målgruppe

Offentlige og private virksomheder

Tid og sted

24. september kl. 9.30-15.15 i Biologisk Instituts

seminarrum, Syddansk Universitet, Odense

Pris

500,00 kr. inkl. frokost

Tilmelding www.knowledgelab.dk

i september

18

Sprogundervisning skal som al anden undervisning være

tidssvarende, autentisk og medieorienteret. Derfor er det

naturligt at de fleste sproglærere i dag integrerer moderne

teknologiske hjælpemidler i undervisningen. Det kan være

computeren, med specifikke sprogprogrammer, spil, ord-

bøger, grammatikker, stavekontroller, internettet eller det kan

være mobiltelefonen eller mere eller mindre interaktiv video.

Både børn, unge og voksne har glæde af at der tilbydes

mange forskellige redskaber som tiltaler forskellige

læringsstile, smag, lyst og interesser. Også med udgangs-

punkt i tilegnelses- og kommunikationsstrategier kan man

argumentere for anvendelse af medier. Det er en fordel i sig

selv at undervisningen er varieret og indeholder mange veje

til målet (som forhåbentlig er klart). God undervisning spiller

på mange tangenter, og ofte gennemføres den teknologi-

baserede undervisning på fantasifulde, spændende og

engagerende måder.

Men teknologisk indsigt og pædagogisk fantasi er ikke nok

til at forny sprogundervisningen substantielt. Risikoen for at

gentage fortidens synder er overhængende. Derfor er det

vigtigt – netop når man er i gang med at nytænke – sam-

tidig at applicere nogle af de seneste årtiers sprogviden-

skabelige og læringsteoretiske indsigter til at skabe en god

didaktisk tilgang til teknologianvendelsen. De øvelsestyper

som forskningen har vist ikke har nogen særlig effekt når

de gennemføres uden teknologiske hjælpemidler, bliver

ikke bedre af at der sættes strøm til eller at der krydres med

billeder. Desværre er det ofte netop de formelt orienterede

øvelsestyper det er lettest at overføre til computerskær-

men eller andre skærme. Det kan være morfologisk eller

syntaktisk orienterede udfyldningsøvelser eller valg mellem

forskellige grammatiske former i multiple choice-format.

Men udfordringen er at bruge formaterne til at arbejde med

de niveauer i sproget som elever i forskellige faser har mest

brug for, og som der faktisk mangler materiale til. Udfyld-

ningsøvelser om morfologi og syntaks findes der masser af,

men der er brug for øvelser som arbejder med tekstopbygn-

ing, samtalestruktur, scenarier, diskursmarkører, konnektorer

og samtalestrategier. Computeren giver mulighed for at

sætte fokus på disse niveauer fordi man kan trække tekster

ind og fordi de sproglærende har tid til at tænke sig om og

opbygge deres udsagn, hvilket de ikke har i en almindelig

samtale. Computeren gør det muligt at interagere på tværs af

kulturer, at løse opgaver sammen og at opleve sprog- og kul-

turmøder i praksis. De unge gør det i forvejen. Tricket er også

at få dem til at bruge andre sprog end engelsk og se hvad der

sker. Mobiltelefonen kan både bruges interaktivt til samtaler,

sms og til optagelse af egne samtaler til videre analyse og

bearbejdning. Billeder og videoclips kan analyseres interak-

tivt på computeren via nettet. Videodialoger kan opbygges

pædagogisk og bruges til at skabe større opmærksomhed på

interaktion, både når det gælder overordnede samtalestruk-

turer, ordforråd og talesprogsgrammatik.

Anvendelsen af computer og adgang til internet kan give en

mere differentieret undervisning, og det er tilfredsstillende

i visse kontekster at kunne henvise elever til målrettede

grammatiske øvelser når de selv er blevet opmærksomme på

hvor deres problem ligger. Men det der virkelig er brug for, er

originale bidrag som fornyer didaktikken og inddrager større

sproglige kontekster, interaktion og moderne sprogbeskri-

velse. n

... med på kanten Undgå ureflekteret oversættelse af forældet didaktik - Hanne Leth Andersen professor, Center for Undervisningsudvikling, Humaniora og Teologi, Aarhus Universitet

19

Knowledge Lab DKSDUCampusvej 55DK-5230 Odense Mwww.knowledgelab.dk

Kontakt: Sekretariatsleder Kurt Kjær Olesenkol@knowledgelab.sdu.dktlf. 6550 3364

Direktør Niels Henrik Helmsnhh@knowledgelab.sdu.dk

Hvad enten du er ansat i et call center, et contact center, har

en back office-funktion eller befinder dig et sted i den

offentlige forvaltning, vil du på denne dag kunne hente ny

inspiration og gå i dialog om din og andre organisationers

digitale kommunikations- og kanalstrategier.

Med digital kommunikations- og kanalstrategi mener vi din

organisations helt overordnede plan for digitale

kommunikationsformer som e-mail, sms og chat.

Et par interessante spørgsmål er i den forbindelse:

l Hvordan mestres krav om god og behagelig service af

kunden, borgeren, patienten, klienten, når alting samtidig

skal gå så stærkt?

l Hvordan sikres kvalitetsopfølgning og videreudvikling

kontinuerligt?

l Hvor kompetente er medarbejderne i forhold til

digital kommunikation?

Disse spørgsmål – og en lang række andre, som du gerne

selv må ankomme med – ønsker vi at debattere denne dag i

Odense.

I løbet af seminaret vil Bang og Olufsen A/S, KMD og

Responsfabrikken komme med eksempler fra deres verden på

henholdsvis e-mail, chat- og sms-løsninger.

Efter frokost vil Anette Grønning, Knowledge Lab præsentere

et hjørne af forskningen på området og optegne de enkelte

kommunikationsformers styrker og ulemper.

Herefter vil Martin Kragh, InstantReply lede en panel-

diskussion, der skal bringe kommunikationsformernes

potentiale og nye løsninger frem i lyset.

Seminar Digitale kommunikations og kanalstrategier

arrangementer

08forår efterår

Målgruppe

Offentlige og private virksomheder

Tid og sted

9. september kl. 10.00-16.00 i lokale 99, Syddansk

Universitet, Odense

Pris

500,00 kr. inkl. frokost

Tilmelding www.knowledgelab.dk

20