Beth Juncker

Professor

IVA

Kbenhavns Universitet

Hold tungen lige i munden!

Om kulturelle udtryksformer og vrdier, kulturstrategier og betydningen af sm brns mde med kunst og kultur.

Mit oplg til jer i dag handler om forholdet mellem lreplanstemaet 'brns kulturelle udtryksformer og vrdier' og den nye kulturstrategi for sm brn. Hvad handler det om? Hvad er relationerne mellem dem? Hvem har ansvar for hvad? Og hvad er egentlig meningen?

Jeg starter med lreplanstemaet, gr videre med kulturstrategien og ender med at give jer et billede af det grundlag, det hele bygger p. Forhbentlig!

I har levet med de 6 lreplanstemaer siden 2004 -2005.

Barnets alsidige personlige udvikling

Sociale kompetencer

Sprog

Krop og bevgelse

Natur og naturfnomener

Kulturelle udtryksformer og vrdier

I ved, at planlgning af aktiviteter og oplevelser i jeres hverdag er forpligtet p dem. Temaerne og deres bidrag til den samlede lreplan er jeres ansvar. I ved til gengld ogs, at de nsten alle sammen lapper ind over hinanden, s det med at tage dem et efter et er hul i hovedet og spild af tid. Jeg mener, det er svrt at planlgge naturaktiviteter uden at krop og bevgelse er involveret. Det er liges svrt at forestille sig, at der ikke bliver talt undervejs og nr fllesskabet som ramme giver trygge udfordringer for de brn, der personligt frygter pissemyrer, edderkopper og mariehns, s er bde personlig udvikling og sociale kompetencer del af det hele. Hvor svrt kan det vre?

De frste 4 temaer er der ikke mange af jer, der er i tvivl om. Jeres uddannelse kredser om dem. Natur og naturfnomener giver heller ikke de store problemer. Til gengld er der en udbredt usikkerhed om det 6: hvad dkker ' brns kulturelle udtryksformer og vrdier' over? Her er en del p herrens mark og med den uddannelsesmssige nedprioritering af de musisk-kreative dele af jeres uddannelse, der tidligere spillede en central rolle, er tvivlen ikke blevet mindre.

Der er mange bud p, hvad lreplanstemaet 'Brns kulturelle udtryksformer og vrdier indebrer'. En del af dem er let brogede. Den her f.eks.

"Det er den mde vi indretter os p.Mden vi mder hinanden, hilser og taler sammen. Det er de valg vi foretager i forhold til aktiviteter, legetj, mad, hjtider, rstider, billeder p vggene, sange... Kultur er desuden historie, fortllinger og fnomener, som voksne skal prsentere for brn, fordi de ikke kan f je p det hele selv. Det handler bde om musik, dans, kunst, litteratur og om begreber, traditioner, leg og helt konkrete frdigheder. Arbejdet med 'Kulturelle udtryksformer og vrdier' er dagtilbuddets mde at bibringe brnene kulturel forstelse, bde den nre kultur og det omgivende samfunds kultur, med udgangspunkt i brnenes egen virkelighed og deres alder."

Hvad er der galt med den udlgning? Den er et vejkryds! Den fokuserer ikke p brns kulturelle udtryksformer og vrdier. Den fokuserer bredt p kultur og det skal brn s mde og f forstelse for. Hvor er den praksis, al lring p dette niveau udspringer af? Hvor er selve de kulturelle udtryksformer? Udlgningen blander kulturbegreberne lystigt det brede kulturbegreb og det smalle kulturbegreb.

S lad os starte med at rydde op.

Alt hvad der sker eller ikke sker i dagtilbud er kultur. Hvad enten I vil det eller ej! Vi, brnene og dagtilbud er alle omfattet af det brede antropologiske kulturbegreb som Raymond Williams har udtrykt det 'the whole way of life'. Det adskiller os fra naturen og understreger, at vi har udviklet srlige regler, love, institutioner, mder og adfrdsregler for samvr, som vi praktiserer hver dag. Vi og brnene er med andre ord alle sammen i kultur, vi er fdt ind i en kultur, som prger vores adfrd, vores mder at se p verden og p andre. Det er ikke noget vi har, det er noget, vi gr, det er nogle briller vi mere eller mindre ubevidst ser verden og de andre med. Det er vores tradition.

Nr den her udlgning af lreplanstemaet nvner 'mder at indrette sig p, samvr, hilsner, mad, traditioner og historie', s er det det brede antropologiske kulturbegreb, den henviser til. Det er alle dagtilbud og alle lreplanstemaer omfattet af. Det er betingelsen for det hele. Det er dets betydning, der gennemsyrer daginstitutionen og dens praksis dens traditioner er bygget p det.

Nr udlgningen nvner leg, legetj, fortllinger, musik, dans, kunst, litteratur, den kunne ogs have nvnt teater, s er vi med t i omrde, der ogs er omfattet af et andet kulturbegreb, det smalle kulturbegreb, det stetiske. Det styrer det, vi vlger at gre sammen og hver for sig, de aktiviteter og oplevelser vi opsger i vores fritid, fordi vi har lyst. Det antropologiske styrer os. Det stetiske er styret af vores interesser, vores lyst, det, der giver mening og betydning for os hver isr. Det er her, de kulturelle udtryksformer og vrdier er placeret. De handler ikke om at bibringe kulturel forstelse. Det handler om stetisk praksis om at f del i de kulturelle udtryksformer, der gr det muligt for os at skabe sjov, mening og personlig betydning i vores hverdage.

Vi er alle sammen omfattet af det smalle stetiske kulturbegreb, vi praktiserer det selv hver dag. Nogle af os bliver s gode i denne praksis, at de vlger at professionalisere den vi kalder dem kunstnere. S det stetiske kulturbegreb omfatter bde det stetiskes betydning i hverdagene og det stetiskes betydning i kunst og i vores og brns mder med kunstneriske oplevelser og aktiviteter.

Lad os tage et eksempel

Det er en kold decemberdag. Klokken er ca. 16 og to forldre er p vej gennem snesjap, mrke og kulde fra bussen til svmmehallen, hvor to 5-6 rige kngte skal til svmmetrning. Forldrene strider sig frem, kngtene hopper og danser omkring dem. Kender I den her? Sprger den ene. 3 nder str ved en flod. Ja, siger den anden, kender I den? Nh De vil over floden. De ved, at de hverken m svmme eller flyve eller finde en bro. De m ikke! Hvordan kommer de over?

Forldrene prver forgves. Indtil kngtene bryder sammen og rber i kor: de gr det alligevel!!! Og s griner de. Det lille optog har net lyset og varmen fra hallen.

En kulturel udtryksform i praksis. Det er mrkt, det er koldt, det er kedeligt. Drengene griber en kulturel udtryksform et gde mnster det bryder kulde og kedsomhed, aktiverer krop og sind og gr turen sjov og meningsfuld. Ogs fordi gden er frk oprrsk! Det er ikke noget, de er fdt med. De er fdt med lysten til at kunne. De skal indvies i kulturarven af mnstre, genrer, redskaber i praksis for lidt efter lidt at blive gode til det.

Lreplanstemaet 'kulturelle udtryksformer og vrdier' tildeler jer et ansvar for, at det sker som del af jeres pdagogiske lreplaner. Det overordnede princip for det ansvar er balance. Balance mellem de lsende, spillende, dansende, malende, fortllende aktiviteter, der er del af jeres tilrettelggelse og s muligheden for at kunne lege selv. Det er i legen, der praktiseres selvstndigt. Det er i de tilrettelagte musisk-kreative aktiviteter, der gives inspiration og rstof til improvisation i leg. Det her er ikke kulturstrategi. Det er lreplanstema. Stter I dansende, malende, fortllende, spillende aktiviteter i gang, s bidrager de bde til 'kulturelle udtryksformer og vrdier', til sprog, til sociale kompetencer, til krop og bevgelse og til den alsidige personlige udvikling. Tnk lige over det!

I Kulturstrategien til de sm brn lyder det bl.a.:

"Selv helt sm brn har stort udbytte af kunst og kultur i deres hverdag, nr form og indhold er tilpasset deres alder og formen. Alligevel har der indtil videre kun vret meget begrnset opmrksomhed p, hvordan sm brn kan have glde af kunst og kultur, og hvordan det bedst indtnkes i deres dagligdag. Den manglende opmrksomhed vil denne strategi gre op med ved at stte fokus p sm brn som selvstndig gruppe og sikre, at vi bliver klogere p, hvad der virker for de sm brn og hvad de fr ud af det. Samtidig vil strategien skabe sammenhng og samarbejde mellem kunst og kulturliv p den ene side og dagtilbud og barnets nre voksne p den anden. Strategien vil ogs sikre, at vi nr ud til alle sm brn ogs dem, der ikke naturligt mder det som en integreret del af deres barndom."

SLIDE

Mit budskab til jer i dag er enkelt: hvis de nye kulturstrategier og visionerne om nye samarbejdstyper mellem institutioner og kulturliv, der kan bidrage med nye dimensioner, oplevelser og aktiviteter til brns hverdagsliv, skal blive til noget, der gr en forskel for brnene og for dagtilbud, s krver det bde indsigt i og dyb respekt for de andre typer lreprocesser, der er p spil p det kulturelle felt.

Lad os fokusere p dem! Og dermed p det grundlag de kulturelle udtryksformer krver.

Vi har i det 20. rhundrede udviklet en tradition, der har sat kunstneriske og kulturelle oplevelser og aktiviteter i institutionernes tjeneste.

Den har ikke gjort skade. Den har heller ikke gjort den forskel, der er ndvendig. Det har den ikke, fordi den ikke har respekteret de ganske srlige betingelser for viden, indsigt, lring og erkendelse, der foregr her. Det er de srlige betingelser der skal praktiseres, hvis visionerne ikke skal ende som ren retorik!

Slide

Med kulturstrategierne er det ikke jer som pdagoger, der er p banen. Kulturstrategierne er et tilbud til jer. Pdagoger har deres faglighed. Kunstnere og kulturfolk har en anden. Pdagoger skal ikke vre kunstnere, de skal ikke vre ansvarlige for de stetisk afsgende processer og oplevelsestyper, de ikke har indsigt i. Det er kunstnere og kulturfolk, der har bolden her.

Den helt centrale udfordring er derfor udviklingen af de nye samarbejdsplatforme, der skal gre det muligt, at pdagoger forbliver pdagoger og kunstnere og kulturfolk forbliver sig selv og at det dermed bliver muligt at gre en forskel.

Indledning II

"Og hvad har man s lavet i det store Jylland?", spurgte han, mens taxien blev speedet op med kurs mod det indre Kbenhavn.

Set teater.

Teater?

Ja, brneteater.

BRNETEATER????

Tavsheden snkede sig uheldssvangert over bilen, s fattede han sig og fastslog i diktatoriske vendinger, at brn ikke havde forstand p teater, at de heller ikke havde godt af det, at det var spild af tid og spild af penge, brn skulle lre at lse, skrive og regne og i vrigt hre efter, hvad der blev sagt, til de blev trre bag rerne, sdan havde det vret i hans tid, og det havde sgu vret godt nok.

Jeg burde stille og tlmodigt have afholdt et lynkursus i forholdet mellem brn, kunst og kultur. I stedet blev jeg sur og indviede ham sammenbidt i, at jeg ikke kunne drmme om at blande mig i, hvad der havde vret godt nok for ham og hans tid, og s vidst jeg vidste, behvede man hverken have forstand p biler for at kre dem, p kvinder for at gifte sig med dem eller p brn for at f dem, s hvis han venligst ville undlade at kommentere mit teaterfelt, skulle jeg til gengld undlade at kommentere hans krsel.

Der skred den chance. Resten af turen var iskold, vbnet neutralitet. (Kultur for begyndere, s. 25)

Mske har I det som chauffren. Mske er I ogs vilde med al den snak om lring og lreprocesser. Men -Teatre og teaterforestillinger, koncertsale og koncerter, museer og udstillinger - er jo ikke lringsrum. Det er oplevelses- og erfaringsrum. Rammer omkring stetisk praksis, stetiske oplevelser og deltagernes stetiske erfaringer.

Kulturlivets mange arenaer, oplevelses- og aktivitetsmuligheder er udgangspunkt for de sms og for vores individuelle og kollektive forhandlinger om de flelser, vrdier og betydninger, der blev til, for os, mens vi var til stede og tog del. De er en central del af vores kulturelle demokrati!

I jeblikket er vi ogs dagtilbud ramt af politisk korrekthed: forbinder vi kunst og kultur med lring, s ser de nok mildt p os fra alle politiske niveauer. Politikere er vilde med lring srlig til brn!

Lad det ligge.

Hvad er det kulturlivet, dets kunstneriske og kulturelle oplevelser og processer kan, som vi og sm brn ikke kan eller br vre foruden?

Lad os forestille os, at vi har vret sammen med brn til en teaterforestilling. Det er altid godt at vre konkret.

Vi har vret i teatret. Vi trdte ind i et srligt rum, vi blev en central del af en stetisk proces en lille time. Nu er vi ude igen og nsten os selv igen. Hvad skete der? Lad os prve at flge det teater kan og gr sammen med os, i os og mellem os.

Indledning III

Inden vi gr det, tager vi lige endnu en indledning. En kort tur til det gldsplagede Grkenland i en periode, hvor landet bidrog til grundlaget for vores kultur. Der er en grund til, at vi ofte kalder Grkenland kulturens og demokratiets vugge.

Hvis I i Antikken - midt under Dionysosfesten trdte ind p Dionysosteatret sammen med brn, unge, familie, venner og bekendte skete det i dagslys. I bnkede jer i Amfiteatret med scenen i bunden og med mad og drikke ved hnden. I spiste, snakkede, forhandlede, drak og udvekslede kommentarer alt mens tragedierne Medea eller Antigone eller en af Aristofanes' satiriske komedier appellerede til rer og jne, empati, latter, grd eller afsky.

Ingen af disse dramatiske vrker, som vi i dag kalder stor klassisk kunst, ankom til de grske amfiteatre som kunst. Tvrtimod. De var bestilt, de var p prve, til konkurrence og det var publikum, der afgjorde hvilket vrk, der ramte dem, forlste tid, flelser, vrdier og etikker og som dermed var vrdig til at vinde dette rs pris.

Derfor var forhandlinger om forestillingernes mening, betydning og kvalitet en central del af det deltagende publikums opgave. Ingen var nemlig i tvivl om, at det var de deltagende, der afgjorde om oplevelsen gav mening og betydning for dem.

Kvaliteten l ikke i vrket, men i den betydning det skabte for og med sit publikum. Og den kunne kun publikum vurdere.

En anden kultur, en deltagelseskultur, en kultur, hvor de kulturelle scener, teatre, arenaer var fora for udvekslinger, diskussioner og forhandlinger om flelser, betydning og kulturelle vrdier. Et bidrag til kulturelt demokrati og til social sammenhngskraft p tvrs af aldre, kn og sociale positioner.

En pointe ved disse gamle deltagelseskulturer er central: det er mundtlige kulturer. Du behver hverken kunne lse, skrive eller regne for at kunne deltage. Og din deltagelse handler ikke primrt om dine intellektuelle eller faglige frdigheder, men om dine sensitive, demokratiske og etiske kompetencer. Du kan vre intellektuel, du kan vre sensitiv, emotionel, her kan og skal alle bidrage. At bidrage var bde en rettighed og en pligt. Og bidragene kom fra en socialt sammensat skare. Amfiteatrene samlede p tvrs af aldre, kn og klasser.

Indledning IV

Nr vi i dag kan have svrt ved at erkende teatres, koncertsales, festivalers, dansehallers, operaers betydning for brn og for os og for vore flles forhandling om flelser og grundlggende vrdier, s skyldes det ikke mindst, at vi fra slutningen af 1800 tallet til i dag har befundet os i en helt anden kultur med helt andre kulturelle koder.

Ikke en mundtlig kultur, men en skriftkultur. En skriftkultur, der gradvist forvandlede de gamle deltagerkulturer til tilskuerkulturer. Nye teknologier Gutenbergs typer, der gjorde masseproduktion af bger og skrifter muligt, gaslyset, der satte scenen og kunsten i fokus og anbragte publikum i mrke nye kunstbegreber, nye kunsteksperter, en oplysningstid og en rkke centrale folkelige oplysningsprojekter bygget p bogen, p skriften som hovedvej til viden og erkendelse ndrede de gamle deltagelseskulturer og udviklede de moderne tavse og tavst oplevende - nogle kalder dem passive - tilskuerkulturer.

Teatret er jo stadig et oralt, et mundtligt, auditivt og visuelt rum. Vi behver stadig hverken at kunne lse eller skrive for at se forestillinger. Men udviklingen ndrede publikumskulturen og oplevelses- og deltagelsesmulighederne. Den satte skel mellem voksne og de brn, der nu frst var velkomne, nr de var konfirmerede og dermed trre bag rerne.

Der er ikke mange brn her!

Den satte skel mellem det fine og det folkelige. Den afskaffede mad, drikke og hjlydte meningstilkendegivelser. Teateroplevelsen fik trk af lseoplevelsen den blev individualiseret, indre og tavs. Og den blev omgivet af eksperter anmeldere der som frstegangsoplevere kunne guide potentielle tilskuere.

Dermed forskd diskussion og forhandling om flelser, betydning og vrdier sig til udvekslinger mellem eksperter. Som tilskuere har vi stadig ret til personlig vurdering, men vi er ikke en aktiv del af et vurderende kollektiv lngere. Dermed bliver teatrets - og andre kulturelle arenaers betydning som kulturel offentlighed, ramme om de samtaler, diskussioner, sknderier og dialoger, der er centrale for vores bidrag til det kulturelle demokrati, vanskeligere at f je p. Det er synd! Det er jo der, deres samfundsmssige betydning ligger.

Undersgelser af vores kulturbrug og kulturvaner viser da ogs, at sammenstningen af teaterpublikum, koncertpublikum, museumspublikum ikke i s udstrakt grad forbinder os p tvrs af de sociale grupper og den forskellige smag, som vores samfund kunne og burde drmme om. Den kulturelle offentlighed er sammensat af arenaer, der snarere skiller det fine og det folkelige, end de samler.

Men overgangen fra de moderne industrisamfund og deres tavst oplevende tilskuerkulturer til de senmoderne digitale oplevelses- og videnssamfund griber igen ind i brugen af kunst og kultur og mderne at bruge det hele p.

Sprgsmlet i dag er, om vi er p vej mod nye typer af deltagelseskulturer, der griber omformende ind i tilskuerkulturen og dens kulturelle koder. Noget kunne tyde p det.

Den digitale teknologi og de digitale medier har jo ndret vores og brns roller og muligheder fra at vre primrt oplevende til ogs at vre skabende og kommunikerende.

Og her kommer s den indledende pointe. Brns og unges kulturer er legekulturer. De er interesses- og lyststyrede og de er og har altid vret deltagerkulturer. Deltagerkulturers lringsbegreber udspringer af det interesses- og lyststyrede og praktiseres og udvikles hver dag.

Den starter her. Det rum, der bner sig i denne kommunikation, kalder Winnicott det potentielle rum.

DIAS

Han bestemmer det som udgangspunkt og grundlag for al kreativitet og kulturoplevelse. Vygotsky kalder rummet for Zonen for nrmeste lring, Huizinga taler om rummet som en primr livskategori:

DIAS

What (is) actually is the fun of playing? Why does the baby crow with pleasure? () This intensity of, this absorption in play finds no explanation in biological analysis. Yet in this intensity, this absorption, this power of maddening, lies the very essence, the primordial quality of play. () the fun of playing resists all analysis, all logical interpretation. As a concept, it cannot be reduced to any other mental category. () It is precisely this fun-element that characterizes the essence of play. Here we have to do with an absolutely primary category of life () We may call play a totality in the modern sense of the word, and it is as a totality that we must try to understand and evaluate it.

Mikcentmihayli kalder fnomenet flow.

Det er det samme fnomen, forskerne indkredser og bestemmer fra forskellige vinkler.

Fra brn er helt sm, bruger vi kroppen, nr vi kommunikerer med dem. Vi lgger stemmen om, s den bliver et instrument.

Heeeej! Vi bruger alle kroppens formgivende og kommunikerende muligheder. Er de urolige, griber vi instinktivt til lyd og bevgelse: til gang, til vuggen, til sang.

Keder de sig, kalder vi p de sm trick, der kan bringe smil, forskrkkelse, glde og latter frem og skabe godt samvr borte, borte, ting, der tabes, men dog gribes, rekvisitter, der kan rytme, bevge sig, tale.

Mnstre og rekvisitter, der bryder vane og hverdag, som transformerer og skaber oplevelse og oplevelsesrum potentielle rum, flowrum.

Punktum, punktum, komma, streg sdan tegnes Nikolaj!

Ej-sikkelej-sikke-ladetus-killi-milli-maxi-kuksi-kaksi-esrom, pyt!

Skal vi rigtig more os med de tremneders, mens vi skifter ble, griber vi til de gamle sanglege, hvor numsen kildes, hret kles, mens vi synger og vugger:

Kyllingelr, kyllingelr

Pille rejer, pille rejer

Pille kyllingelr

Salami

Salami

Pille rejer, pille rejer

Pille kyllingelr

Salami

Salami

Pille rejer

Pille kyllingelr

Umiddelbart meningslst en formgivende kombination af rytme, stemme, ord, bevgelse og gestik som det er svrt at aftvinge store eksistentielle sandheder eller grundlggende moralske vrdier. Et stetisk-symbolsk grundmnster. Til gengld virker det. Det giver mening for dem, der er del af det!

Det viser sig, at vore kroppe besidder et lager af kulturelle udtryksformer, vi ikke altid vidste, vi havde, men som vi spontant tager i brug, nr der er spdbrn i farvandet. Det er her grundlaget for alt kulturliv starter. Vi er alle fdt med lysten til at lege, men ikke med evnen til at kunne. Leg krver nemlig stetiske mnstre og redskaber legemnstre, hoppemnstre, sangmnstre, dansemnstre, gyngemnstre og leg krver regler for at kunne praktiseres og udvikles.

Nr de falder til ro, nr de opgiver kedsomheden og giver sig hen til smil og latter, er det lykkedes. Vi har for en stund eller to lftet den 4. kulturelle dimension, skabt godt samvr og kvalitet i nuet.

Har vi lrt det i skolen? Nej, vi har lrt det i praksis! Fra bedsteforldre, forldre, kammerater og venner. De ldre viser vej, de yngre flger efter. Vi har lagret det i kroppen vi har del i en folkelig kulturtradition, man hverken kan lse, studere eller tnke sig til. De fleste af os er s heldige, at det viser sig, den er der, nr vi kalder p den.

Inden lnge svarer brnene igen. De gemmer sig selv bag bleer og tjstykker, rydder bevidste og forventningsfulde borde, kravlegrde og barnevogne for alt det grej, de kan rumme og al den larm, der kan frembringes som s skal samles op igen og igen, for at udfoldelserne og glden kan fortstte.

De er p vej mod et kulturelt udtryksregister, der kan tages i brug, kommunikeres og samvr-kvalificeres og udvikles med. Og det bliver der hver dag. Brns leg er en stetisk praksis.

Her er stemningen, intensiteten, sjoven, selve processen meningen og her henter man viden, redskaber, nye teknikker for at kunne bidrage til den. Kalder I det lring, s for min skyld ingen alarm! Men I risikerer at overse det allermest centrale, nr I gr det den stetiske erfaring, der udspringer fra denne praksis. Den rummer en viden om stetiske mnstre og teknikker, den rummer en organisatorisk kunnen, den rummer en indsigt i legende stemninger og atmosfre og bner en indsigt i flelser og betydninger egne og andres.

Det er disse legende deltagerkulturer, I skal berige med dansende, spillende, fortllende aktiviteter. Det er dem, der vandrer ind i teatre, koncerthuse, museer osv

Brn har netop med rdder i dem haft det vanskeligt med den tavse tilskuerkultur, teatre og teateroplevelser var omringet af og som betd, at alle de flelser, der blev vakt, ikke spontant kunne udtrykkes.

Men her kommer s en anden pointe. Det professionelle danske brneteater, der udvikler sig fra et kollektivt ledet gruppeteater i 1970'erne til et professionelt intimsceneteater fra 1980erne og frem til i dag tager direkte udgangspunkt i brns kultur som en deltagerkultur, nedlgger 'den fjerde vg' og udvikler og forfiner samspillet mellem scene og sal. Det er det samme, der sker med musikere, med dansere, med fortllere, der retter sig mod brn.

Hvad der foregr her er ikke leg, men det er et beslgtet fnomen. Begge dele har rdder i den filosofiske stetik.

Kulturlivets arenaer som rum

Kulturlivets arenaer er rum, de iscenestter rum og de iscenestter os.

De er nemlig ikke et hvilken som helst rum. De er rum, der forvandler. De er rum, der reprsenterer et brud med det hverdagsagtige, et brud med den sociale virkelighed og et velkommen til den kulturelle 4. dimension. Hverdage, rutiner, vaner lader vi bag os for en stund.

Teatre bryder

I det jeblik vi trder ind i rummet, ind i iscenesttelsen, frigres vi fra os selv. Vi forvandles fra Hans, Camilla, Mohammed og Aise og samles med de andre, der trder ind, til et ganske srligt kollektiv et publikum.

Kulturlivets arenaer forvandler

Som publikum bliver vi en ndvendig del af den proces, der nu sttes i gang. Uden rum, uden sal, uden publikum ingen teaterforestilling, ingen danseforestilling, ingen koncert. Uden scene, uden skuespillere, dansere, musikere, ingen forestilling. Uden forestilling ingen deltagelse, ingen medleven, ingen oplevelse, ingen erfaring.

Kulturlivets arenaer bner for deltagelse

Oplevelserne bliver til i et intimt samspil mellem scene og sal. Som publikum er brnene deltagere i og medskabere af processen. Det er dem, der sammen med livet p scenen, afgr, om den 4. dimension, rejser sig og om det giver mening og betydning for dem.

Teater er samspil, samskabelse og proces

Det er dette samspil, der bner den srlige kulturelle dimension i vores liv, hvor deltagelse, oplevelse og erfaring sker p stetisk-symbolske betingelser.

Hvad er stetisk-symbolske betingelser? Det er de srlige teorier, teknikker, mnstre og redskaber, der gr det muligt for os at lfte den 4.dimension for en stund og ved hjlp af den f adgang til de flelser og vrdier, vi ellers ikke kan n.

I vore hverdage har vi alle del i dem. Vi omstter dem til praksis. I den forstand er vi alle amatrer ud i stetisk praksis. Nogle af os bliver professionelle. De udvikler nye teorier, de opfinder nye mnstre og teknikker, de skaber mulighed for at srlige oplevelsestyper kan bne sig. Vi kalder dem kunstnere. De befinder sig i kultursektoren. Der hvor der produceres til kulturlivets mange arenaer.

Kultursektoren - det kunstneriske og kulturelle felt - er et professionelt vidensproduktionsfelt. Her sges indsigt, her produceres oplevelse og viden p andre betingelser end de intellektuelle, p andre mder, ved hjlp af andre teorier, metoder og teknikker og i andre typer af samarbejdsprocesser.

Feltet rummer bredt en professionel ekspertise, der i det 20. rhundrede blev udgrnset og forbundet med overfldighed og omkostninger. Det er de kompetencer, der er forbundet med denne videns-, oplevelses-, og erkendelsesproduktion, vi mder bl.a. i teatrene.

Deres kompetencer har vi haft en tradition for at forbinde med individualitet, genialitet, srlige talenter og dermed har vi lagt dem i en skuffe, der krvede srlige himmelske eller genetiske forbindelser. Det gr de ikke - som alle andre vidensproducerende processer krver de indsigt, teorier, metoder, teknikker, materialer, velse og hrdt arbejde. Og som p alle andre felter er der ogs her nogle, som er bedre til det end andre.

Det er dem, brnene mder i kulturlivet. Deres professionalisme giver oplevelserne i den 4. dimension det ekstra lft, vi ikke selv kan give.

Kunstneriske oplevelser og kulturelle processer bryder med vane og hverdag

Kulturlivets arenaer forvandler os til et kollektiv et publikum

Kulturlivets arenaer kalder p samspil og samskabelse

De bner flelser, betydninger og vrdier

De bidrager til vores kollektive forhandling om det, der betyder noget for os

De giver os mulighed for at bidrage til det kulturelle demokrati

Jeg har i dette oplg valgt at lgge vgt p de mere klassiske oplevelsesmuligheder. Jeg kunne have lagt vgt p de stetiske processer, brn inddrages, nr I byder kunstnere velkommen hos jer. Man kan ikke n det hele!

Hvad er s jeres rolle i mdet med kunstnere, oplevelser eller processer?

At lfte forventningens glde, fr det sker. Er det hos jer selv, at sikre de optimale rum og rammer og at overgive magten over dem og brnene til de besgende kunstnere. At vre deltagere sammen med brnene, at opleve sammen med dem, ikke glo p dem! Aldrig at gribe tyssende, irettesttende ind, men altid stille tage den, der bvrer p skdet eller ud. At kunne gribe brnenes udsagn og meninger, holde kft med sine egne, men gerne bidrage til udvekslinger om de dagsordner, brnene selv stter. At blive lftet og inspireret sammen med dem!

At sikre, at disse mder fr lov til at gre den forskel, der er hele meningen, fordi den beriger daginstitutionernes og brns hverdagsliv!

Tak!

Kulturelle udtryksformer og vrdier

Brn skal have mulighed for

at blive dragende fortllere

at blive dristige improvisatorer

at blive driftige mediebrugere

at blive drevne fortolkere

at blive dygtige legere

Udvikling af kulturelle udtryksformer udspringer af stetisk praksis

Brn har derfor ret til:

at mde voksne, der selv er aktive kulturbrugere

at mde voksne, der selv lser, tegner, danser, synger, spiller eller spiller computerspil

at mde voksne, der bare m fortlle om litteratur, de har lst, koncerter, de har hrt, udstillinger, film, teater- og danseforestillinger, bygninger eller rum, de har set

at mde voksne, der selv griner, gyser og grder, mens de oplever

at mde voksne, der selv frydes over mrkelige ord, sre stninger, skve billeder, mystiske metaforer

at mde voksne, der ved, at de er kulturelle inspiratorer, men det er brn selv, der i samvr og i leg bruger, omstter, udvikler og tolker inspirationen

at mde voksne, der ved, at fortllinger, der fortaber sig, vandede vittigheder, gustne gder, gakkede gangarter, reporterkunnen, lyn-portrttegning, lyn-karikatur-tegning, evner til at d hjlydt, langsomt, rytmisk og lnge, at aflure andres mimik og gestik, at skabe, tegne og spille et computerspil p n gang, at kunne styre en klappe-, danse-, synge-, remse-leg prcist s hurtigt og rytmisk, at den ikke gr i stykker, er resultat af intens trning og udtryk for de komplekse stetisk-symbolske frdigheder, der er forudstninger for kommunikation, leg, socialt samvr, personlig identitet og senere lyst til mere formel lring

at mde voksne, der ved, at alsidig udvikling af kulturelle udtryksformer fordrer alsidige inspirationer traditionelle og helt moderne kunst- og kultur- og mediegenrer, billede og fortllemnstre, der kan improviseres med, medier, der bde giver inspiration og mulighed for egne eksperimenter

at mde voksne, der ved, at adgang til tidens udtryk i kunst og kultur er afgrende for tidens brn

at mde voksne, der ved, at adgang til moderne medier er afgrende for at brn kan deltage i samtaler, samvr og leg

Udvikling af kulturelle udtryksformer stttes af institutionens egen kulturpolitik

Brn skal derfor have adgang til

et bibliotek, hvor de kan sge, finde, lse eller f lst klassisk og helt moderne brnelitteratur, hvor de kan finde ndvendig litteratur om monstre, spgelser, helheste, biller og snuder, hvor de kan finde og se billeder og billedbger og har mulighed at tegne, male, synge og fortlle

et videotek, hvor de kan sge, finde og se klassiske og helt moderne brnefilm

mediatek, hvor de kan sge, finde, spille, lytte, tegne og skrive

Udvikling af kulturelle udtryksformer stttes af brud p daglige rytmer og rutiner

Brn skal derfor hvert r kunne

se teater- og danseforestillinger

hre koncerter

se udstillinger

opleve andre rum, anden arkitektur

mde kunstneriske arbejdsformer

tage del i folkelige og egne traditioner