statusrapport - maabjerg energy center · 2017-05-24 · 25 mio. m³ biogas ud over de 20 mio. m³...

20
STATUSRAPPORT STARTEN PÅ DANSK BIOØKONOMI Sammendrag af Forretningsplan Denne rapport er udarbejdet af MEC I/S bestående af: - Vestforsyning A/S - Struer Forsyning A/S - DONG Energy A/S - Novozymes A/S August 2015 3.0

Upload: others

Post on 03-Apr-2020

5 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: STATUSRAPPORT - Maabjerg Energy Center · 2017-05-24 · 25 mio. m³ biogas ud over de 20 mio. m³ biogas der produceres i dag. • 92.000 tons lignin, som kan anvendes som brænd-sel

STATUSRAPPORTSTARTEN PÅ DANSK BIOØKONOMISammendrag af Forretningsplan

Denne rapport er udarbejdet af MEC I/S bestående af:- Vestforsyning A/S- Struer Forsyning A/S- DONG Energy A/S- Novozymes A/S August 2015

3.0

Page 2: STATUSRAPPORT - Maabjerg Energy Center · 2017-05-24 · 25 mio. m³ biogas ud over de 20 mio. m³ biogas der produceres i dag. • 92.000 tons lignin, som kan anvendes som brænd-sel

2

FORORDMaabjerg Energy Concept har i fire år arbejdet med den teknologiske og forretningsmæssige planlægning af projektet. Færdiggørelse af Forret-ningsplan 3.0 afventer nu kun afklaring af ramme-vilkårene. Når disse er sandsynliggjort er vi klar til at realisere et af de mest gennemarbej dede forsy-ningsprojekter i Danmark.

Det er vurderingen, at det er lykkedes at skabe et unikt demonstrationsanlæg af høj internatio-nal klasse, der på én gang sikrer en klimavenlig, moderne og fremtidssikret varmeforsyning i Hol-stebro og Struer, medvirker til fastholdelse af vi-densarbejdspladser, samt muliggør øget dansk eksport af know-how og produkter.

Projektet bidrager væsentligt til samfundsøkono-mien og beskæftigelsen og reducerer klimabe-lastningen, stort set uden at det går ud over købe-kraften, ligesom projektet yder et positivt bidrag til de offentlige finanser, således at der herigennem skabes mulighed for at konkurrenceevnen styrkes.

Udviklingsarbejdet har samtidig bevist, at der nu kan produceres 2. generations bioethanol på restbiomasse til et prisniveau, der ikke afviger markant fra tilsvarende fødevarebaserede pro-dukter, med en samtidig gunstigere effekt på kli-ma og miljø.

Demonstrationsanlægget giver en ny og stærk platform for dansk bioøkonomi, som kan udnyt-tes til fremtidige projekter både herhjemme og i udlandet, til gavn for beskæftigelse og eksport. Danmark styrker dermed sin position som fore-gangsland for løsninger, hvor restprodukter fra land og by bruges til at erstatte fossile brændsler og materialer.

Branchens virksomheder, institutioner, og for-skere, der arbejder indenfor dette vidensområde, er enige om, at en realisering af projektet er det nødvendige startskud for at udnytte potentialet i dansk bioøkonomi, som ifølge flere anerkendte kilder rummer store beskæftigelsesmuligheder – senest opgjort af Copenhagen Economics til et potentiale på små 24.000 arbejdspladser. Vel at mærke arbejdspladser som også, og måske især, gavner de områder af Danmark, som igennem en længere periode har mistet arbejdspladser.

I dette statusnotat beskrives de rammevilkår, herunder det helt afgørende iblandingskrav for 2G-bioethanol, som er nødvendige for, at der kan træffes en beslutning om at realisere projektet.

Konsortiepartnerne forventer at træffe realise-ringsbeslutning, når der er skabt tilstrækkelig vis-hed for opfyldelsen af projektets rammebetingel-ser, forventeligt i løbet af efteråret 2015.

Arbejdet med udvikling af MEC, der er pågået over fire år, har været minutiøst og omfattende, hvilket gør at projektet fremstår særdeles velbelyst.

Udviklingsprojektet er finansieret af konsortiepart-nerne med støtte fra EUDP – Energiteknologisk ud-viklings- og demonstrationsprogram under Ener-gistyrelsen i perioden marts 2012 til juni 2013, og af Fonden til Grøn Omstilling under Erhvervsstyrel-sen i perioden fra juli 2013 til juli 2014.

Vi ser frem til at realisere projektet og til at kick-starte dansk bioøkonomi.

Jørgen UdbyBestyrelsesformand, MEC I/S

Page 3: STATUSRAPPORT - Maabjerg Energy Center · 2017-05-24 · 25 mio. m³ biogas ud over de 20 mio. m³ biogas der produceres i dag. • 92.000 tons lignin, som kan anvendes som brænd-sel

3

Page 4: STATUSRAPPORT - Maabjerg Energy Center · 2017-05-24 · 25 mio. m³ biogas ud over de 20 mio. m³ biogas der produceres i dag. • 92.000 tons lignin, som kan anvendes som brænd-sel

4

Overskudsvarme92.000 t lignin

El 60 GWhDamp 600 TJ

92.000 t vinasse

Projektets grundlæggende tanke er at ud nytte restbiomasse til at producere brændsler og brændstof og at udnytte de næringsstoffer, som er i råvarerne, på den mest effektive, værdiska-bende og miljørigtige måde.

Vi udnytter synergien mellem produktion af 2G bioethanol, biogas og kraftvarme, der alle er tilret-telagt, så de anvender restbiomasse som råvarer.

Den samlede kapacitet er dimensioneret ud fra, at bioraffinaderiet skal kunne dække det primære fjernvarmebehov i Holstebro og Struer.

På den måde er MEC et samlet og højeffektivt bioraffinaderi, fremfor et antal enkeltstående bio-massebaserede produktionsanlæg.

VI BYGGER ET BIORAFFINADERI

300.000 t halm

146.000 t affald

77 mio. liter bioethanol

Varme til 34.000 husstande

El til 18.000 husstande

Biogas

Kraftvarme

2GBioethanol

520.000 t husdyrgødning

160.000 t biomasseaffald

120.000 t spildevandsslam

45 mio. m3 biogas

Næringsstoffer• N: 4.400 t/år• P: 1.400 t/år• K: 4.500 t/år

Page 5: STATUSRAPPORT - Maabjerg Energy Center · 2017-05-24 · 25 mio. m³ biogas ud over de 20 mio. m³ biogas der produceres i dag. • 92.000 tons lignin, som kan anvendes som brænd-sel

5

Af figuren ses, at der ved produktion af 77 mio. liter bioethanol fremkommer to overskudsprodukter:• 92.000 tons vinasse, som kan omsættes til ekstra

25 mio. m³ biogas ud over de 20 mio. m³ biogas der produceres i dag.

• 92.000 tons lignin, som kan anvendes som brænd-sel i kraftvarmeanlægget.

Herved udnyttes den eksisterende kapacitet i de bestående anlæg, ligesom overskudsvarmen fra bioethanolprocessen, der produceres på kraftvar-meanlægget, dækker fjernvarmebehovet i de to byer.

Det samlede raffinaderi producerer fjernvarme, el, biogas og transportbrændstof, og nyttiggør gød-ning og næringsstoffer, der tilbageføres til land-bruget.

Page 6: STATUSRAPPORT - Maabjerg Energy Center · 2017-05-24 · 25 mio. m³ biogas ud over de 20 mio. m³ biogas der produceres i dag. • 92.000 tons lignin, som kan anvendes som brænd-sel

6

Parterne bag Maabjerg Energy Concept besidder tilsammen stor viden om biologiske processer, proces- og forbrændingsteknologi, og ejer/dri-ver i forvejen det biomassefyrede kraftvarmean-læg Måbjergværket, biogasanlægget Maabjerg BioEnergy, og fjernvarmesystemet, som alle er anlæg, der indgår i projektet.

DONG Energy har i flere år udviklet sin egen tek-nologi på Inbicon-testanlægget i Kalundborg, li-gesom Novozymes som mangeårig leverandør af enzymer til bl.a. ethanolfremstilling, har forsket og udviklet enzymer til 2G bioethanolproduktion baseret på halm.

Resultatet af dette store udviklingsarbejde er, at der nu i MEC projektet kan påvises, at selve 2G bioethanol-produktionen kan udnytte 74 % af energien i den halm der anvendes.

I kraft af den helt særlige synergi mellem 2G bioet-hanol-produktion, biogasproduktion og biomas-sebaseret kraftvarmeproduktion, som er unik for Maabjerg Energy Concept, har beregningerne på-vist, at det samlede raffinaderi vil kunne ud nytte 77 % af energien i de samlede anvendte råvarer, samtidig med at de indeholdte nærings- og gød-ningsstoffer nyttiggøres. Med en forsat optime-ring af projektet med udnyttelse af kølevarmen fuldt ud vil energiudnyttelsen potentielt stige til 89 %.

DANSK GREEN TECH I INTERNATIONAL SÆRKLASSE

MEC’s energibalance

Page 7: STATUSRAPPORT - Maabjerg Energy Center · 2017-05-24 · 25 mio. m³ biogas ud over de 20 mio. m³ biogas der produceres i dag. • 92.000 tons lignin, som kan anvendes som brænd-sel

7

Allerede ved den produktion, der foregår i dag på de to eksisterende anlæg - kraftvarme og biogas – tilføres der råvarer i form af restbiomasser i stør-relsesordenen 1.000.000 ton om året.

Når det ”tredje ben” i raffinaderiet - bioethanol-anlægget - etableres, skal der yderligere tilføres 300.000 ton halm om året.

Den ekstra biomasseleverance, som tilføres bioraffinaderiet består således udelukkende af 300.000 ton halm.

De nødvendige halmmængder udgør kun ca. 15 % af den halmmængde, som i dag ikke nyttiggøres i Danmark, og kan fremskaffes fra et område op til ca. 100 km fra anlægget.

I Danmark er der et rimeligt velfungerende mar-ked og logistiksystem for halmleverancer, fordi halm gennem mange år har været anvendt til brændselsformål.

I de nærtliggende EU-lande er der kun i England et velfungerende marked for halm og halmpiller, men i en række østersølande er der ved at blive etableret markeder, hvilket vil øge mulighederne

for fremskaffelse af halm.

Muligheden for skibstransporter af halmpiller vil påvirke prisdannelsen i Danmark og øge projek-tets forsyningssikkerhed for råvareleverancer.

INPUT: RÅVARER AF RESTBIOMASSE

Page 8: STATUSRAPPORT - Maabjerg Energy Center · 2017-05-24 · 25 mio. m³ biogas ud over de 20 mio. m³ biogas der produceres i dag. • 92.000 tons lignin, som kan anvendes som brænd-sel

8

OUTPUT: ET IBLANDINGSKRAV ER NØDVENDIGTNår der investeres stort i et anlæg som MEC, er det selvfølgelig væsentligt, at der er sikkerhed for at slutprodukterne kan afsættes til sikre og stabile markeder til en rimelig pris, for at minimere den økonomiske risiko.

I MEC udgør de sikre og regulerede markeder, som omfatter varme, biogas, lignin, el og gødning, 29 % af omsætningen, hertil kommer at den inter-ne omsætning i raffinaderiet udgør ca. 25 %.

Bioethanol, der udgør 46 % af omsætningen, el-ler over 500 mio. kr./år, skal derimod afsættes på kommercielle vilkår på et marked, der ikke er etableret endnu.

Omsætningsfordelingen er vist i tabellen.

På grund af de nuværende klimamål for trans-portsektoren i EU, bliver der i dag tilsat ca. 5 % bioethanol til benzin. Det er vel at mærke bio-ethanol produceret på fødevarer, eller såkaldt 1. generations bioethanol.

På dette område er der et rimeligt fungerende marked og en prissætning på produktet, der stort set følger benzinprisudviklingen.

EU har en overordnet målsætning om at øge an-delen af vedvarende energi i transportsektoren med 10 % i 2020 bl.a. ved tilsætning af bioethanol.

EU Ministerrådet og Europa-Parlamentet har i 2015 vedtaget et direktivforslag om et direkte 2G iblandingskrav på 0,5 % med mulighed for, at man nationalt fastsætter en højere procentsats for iblandingen.

Hermed er der udsigt til, at fundamentet for et 2G marked i EU kan etableres, såfremt medlemssta-terne har viljen til at gennemføre dette.

Medlemsstaterne skal inden udgangen af 2016 meddele EU Kommissionen, hvordan man vil im-plementere direktivet.Indtil det nye marked skabes er afsætning og pris-sætning usikker.

En række lande, herunder Finland, Italien og Tysk-land har allerede vedtaget supplerende krav om 2G tilsætning, og flere lande er på vej.

For at parterne bag MEC kan træffe beslutning om at investere i projektet, er det nødvendigt, at der skabes et marked og en prissætning gennem vedtagelse af et dansk iblandingskrav.

MEC vurderer at et iblandingskrav på 2,5 %, fra 2018 vil være tilstrækkeligt til, at projektet vil kun-ne igangsættes.

Page 9: STATUSRAPPORT - Maabjerg Energy Center · 2017-05-24 · 25 mio. m³ biogas ud over de 20 mio. m³ biogas der produceres i dag. • 92.000 tons lignin, som kan anvendes som brænd-sel

9

MEC Omsætningmio. kr.

% af omsætning

Markeder med lange leveringsaftaler 347 29 %

Varme til VHS 126 10 %

Biogas til kraftvarme 88 7 %

Lignin til eksterne 44 4 %

VE gas til naturgasnet 86 7 %

Gødningsvæske til Biogas leverandører 3 1 %

Kommercielle eksterne markeder: 562 46 %

Bioethanol 545 45 %

El til elnettet 17 1 %

Interne markeder: 305 25 %

El forbrugt internt 31 2 %

Lignin til BioHeat&Power 76 6 %

Vinasse til BioGas 50 4 %

Damp til BioEthanol 44 4 %

Biogas til VE opgradering 93 8 %

Biogas til BioGas 11 1 %

I alt 1.214 100 %

Page 10: STATUSRAPPORT - Maabjerg Energy Center · 2017-05-24 · 25 mio. m³ biogas ud over de 20 mio. m³ biogas der produceres i dag. • 92.000 tons lignin, som kan anvendes som brænd-sel

10

INVESTERING OG FINANSIERING

De samlede nyinvesteringer vil udgøre ca. 2,2 mia. kr., som fordeler sig på de tre anlæg som vist i tabellen.

Det ses heraf, at bioethanolanlægget udgør 1,8 mia. kr. eller 84 % af investeringsbudgettet. Kraft-varme står for 225 mio. kr. eller 10 %, mens bio-gas og VE opgradering tegner sig for de sidste 124 mio. kr. svarende til 6 % af investeringsbudgettet.

I kraftvarmeanlægget udgør den største enkeltin-vestering en ny fiberkedel til afbrænding af lignin fra bioethanolproduktionen og fiber fra biogas-processen, hvorved sikres en ”ren” proces, der muliggør nyttiggørelse af næringsstofferne.

Den største enkeltinvestering i biogasanlægget består i et opgraderingsanlæg, hvis funktion er at rense den ekstra producerede biogas, så den kan afsættes til naturgasnettet.

Konsortiet har valgt at gennemføre det samlede raffinaderi som et varmeforsyningsprojekt med en regulering efter ”hvile i sig selv” princippet.

Det samlede raffinaderi repræsenterer et samlet aktiv på 3,1 mia. kr., hvoraf ny-investeringerne ud-gør 2,2 mia. kr.

Nyinvesteringerne påregnes finansieret via lånop-tagelse med garanti fra varmeselskaberne og bag-vedstående kommunegarantier. Denne finansie-ringsform medfører den lavest mulige lånerente.

Produktionsanlæg

Investeringmio. kr.

Bioethanol 1.800

Kraftvarme 225

Biogas og opgradering 124

Samlede investeringer 2.149

Page 11: STATUSRAPPORT - Maabjerg Energy Center · 2017-05-24 · 25 mio. m³ biogas ud over de 20 mio. m³ biogas der produceres i dag. • 92.000 tons lignin, som kan anvendes som brænd-sel

11

SELSKABSØKONOMIMEC’s selskabsøkonomi har i forbindelse med tildelingen af driftsgarantier under NER300 pro-grammet i EU været underkastet og bestået en teknisk og finansiel due diligence foretaget af EIB – Den Europæiske Investeringsbank.

Det konsoliderede koncernregnskab for MEC kon-cernen udviser et akkumuleret overskud efter skat over hele 20 års driftsperioden på 2.198 mio. kr.

De opnåede resultater er baseret på en lang række forudsætninger, som dels består af parternes egne analyser og undersøgelser, og i de tilfælde der fore-findes officielle forudsætninger, er disse anvendt.

På et væsentligt punkt har parterne dog afveget fra de officielle forudsætninger, idet prisforud-sætningen for 2G bioethanol er nedsat i forhold til Energistyrelsens prognose, således at udgangs-punktet for prisudviklingen på dette område nu afspejler de seneste 4 års gennemsnitspriser på fossile brændsler, hvilket er ca. 20 % lavere end de officielle prognoser.

Dette er forårsaget af det nuværende meget lave prisniveau på fossilt brændstof, i kombination

med væsentlige aktørers udmeldinger om, at der ikke kan forventes en vækst i prisudviklingen in-denfor en kort tidshorisont.

Den interne omsætning af ressourcer mellem an-læggene sker til markedsmæssige priser.

Der er i projektet forudsat en 3-årig indkøringspe-riode således at anlægget først i det fjerde år er på fuld produktion.

Største forretningsenhed er BioEthanol A/S, der tegner sig for 63 % af omsætningen. BioGas A/S står for 19 % af omsætningen, mens BioHeat& Power A/S tegner sig for de sidste 18 % af omsæt-ningen.

Alle tre forretningsenheder har driftsoverskud gennem hele 20 års perioden, og der opnås, med de anvendte forudsætninger, en samlet forrent-ning på projektet på lidt over 8 %.

I tabellen nedenfor er vist nogle økonomiske re-sultater set i forhold til den foretagne investering.

Forretningsenhed Investeringssummio. kr.

Omsætning i år 4mio. kr

Akkumuleret overskudmio. kr.

Bioethanol 1.809 638 1.426

Kraftvarme 225 180 543

Biogas 124 177 275

MEC 2.158 995 2.198*

* Tallene for akkumuleret overskud for MEC som helhed er det konsoliderede koncernoverskud.

Page 12: STATUSRAPPORT - Maabjerg Energy Center · 2017-05-24 · 25 mio. m³ biogas ud over de 20 mio. m³ biogas der produceres i dag. • 92.000 tons lignin, som kan anvendes som brænd-sel

12

De nationaløkonomiske effekter er beregnet ved hjælp af standardscenariet i Danmarks Statistiks ADAM model.

Ifølge ADAM kørslen øger investeringen i MEC i anlægsperioden BNP med godt 1,8 mia. kr. og skaber 1.250 fuldtidsjob hvert år i den 2-årige an-lægsperiode.

Tilsvarende vil driften øge BNP med 1,0 mia. kr. pr. år og skabe grundlag for 1.000 varige job på årsbasis.

Den store afledte effekt af driften skyldes ikke mindst, at produktionen er baseret på restbio-

masse og andre affaldsressourcer med lille im-portindhold.

Den offentlige budgetsaldo påvirkes positivt med 1,5 mia. kr., mens effekten på betalingsbalancens løbende poster er på -1,3 mia. kr. i hvert af årene i anlægsfasen.

Betalingsbalanceeffekten af driften er et årligt plus på 680 mio. kr., der især skyldes, at etha-nolproduktionen sparer import af tilsvarende produkter.

Endelig er det opgjort at den offentlige budgetsal-do påvirkes positivt med tilsvarende 680 mio. kr.

NATIONALØKONOMISKE EFFEKTER

Nationaløkonomiske effektermio. kr./antal

af investeringenpr. år

af driftenårligt

Netto omsætning (ny aktivitet) 2.158 1.000

BNP påvirkning 1.850 1.000

Offentlig budgetsaldo 1.550 680

Nettobetalingsbalanceeffekt -1.350 680

Beskæftigelse 1.250 1.000

Page 13: STATUSRAPPORT - Maabjerg Energy Center · 2017-05-24 · 25 mio. m³ biogas ud over de 20 mio. m³ biogas der produceres i dag. • 92.000 tons lignin, som kan anvendes som brænd-sel

13

FORBRUGERØKONOMI OG KONKURRENCEEVNEEU institutionerne har gennem de seneste år ar-bejdet med gennemførelse af bestemmelser, der skal sikre iblanding af 2G biobrændsler indenfor rammen af klimamålene for transportsektoren på 10 % reduktion i 2020.

EU Ministerrådet og Europa-Parlamentet har i 2015 vedtaget et direktivforslag om et direkte 2G iblandingskrav på 0,5 %, med mulighed for, at man nationalt fastsætter en højere procentsats for iblandingen.

Hermed er der udsigt til, at fundamentet for et 2G marked i EU kan etableres, såfremt medlemssta-terne har viljen til at gennemføre dette.

Medlemsstaterne skal inden udgangen af 2016 meddele EU Kommissionen, hvordan man vil im-plementere direktivet.

MEC har behov for, at Danmark udnytter mulighe-den for nationalt at fastsætte en højere procent-sats for iblanding fra 2018.

Konsortiet foreslår konkret et iblandingskrav på 2,5 % for 2G, hvillet fører til, at målet om 10 % VE i transportsektoren kan opfyldes i 2020 for Dan-mark.

Danskerne brugte i 2013 1,9 mia. liter benzin. Den benzin, bilisterne i Danmark anvender i dag, inde-holder lidt over 5 % 1G bioethanol.

Med et dansk krav om iblanding af 2,5 % 2G bioethanol skal der anvendes lidt mere end 71 mio. liter 2G bioethanol, når der korrigeres for, at både 1G og 2G ethanol har en lavere brændværdi end benzin.

Med en forventet 2G bioethanolpris der er cirka 0,8 kr. højere pr. liter end 1G bioethanol, giver dette en samlet merudgift for bilisterne på 57 mio. kr. om året, svarende til en merpris på 3 øre pr. liter benzin ved benzinstanderen.

I tabellen nedenfor er vist meromkostningen pr. liter målt på standeren ved en iblanding på 2,5 %.

Herudover vil der teoretisk være et tabt provenu ved grænsehandel på ca. 50 mio. kr./år beregnet efter ADAM modellen.

Energi- og Olieforum har udarbejdet en analyse, som viser at merudgiften i bedste fald er 0 øre/li-ter, når der tages hensyn til en række tekniske for-hold omkring iblanding.

I forhold til vurderingen af konkurrenceevnen er det værd at bemærke, at et 2G-iblandingskrav udelukkende omfatter benzin, mens erhvervslivet primært forbruger diesel til transportformål.

Derudover skal merudgiften for bilisten på 3 øre/li-ter, svarende til 57 mio. kr. om året, ses i sammen-hæng med den tidligere omtalte gevinst på den of-fentlige budgetsaldo, hvor projektet genererer et overskud på 680 mio. kr. om året. Det giver staten mulighed for, at vælge at anvende en mindre del af proveneuet til at kompensere for fordyrelsen ved nedsættelse af afgifter på området.

Meromkostning ved 2G iblanding Ved 2,5 %

Benzinforbrug (mio. liter) 1.900,0

2G bioethanol mængde (mio. liter) 71,3

Meromkostning DK bilister (mio. kr.) 57,0

Meromkostning bilist - øre/liter ved stander 3,0

Page 14: STATUSRAPPORT - Maabjerg Energy Center · 2017-05-24 · 25 mio. m³ biogas ud over de 20 mio. m³ biogas der produceres i dag. • 92.000 tons lignin, som kan anvendes som brænd-sel

14

PÅVIRKNINGEN AF BESKÆFTIGELSENInvesteringen og driften skaber henholdsvis 1.250 og 1.000 job hvert år. Figuren viser branchefor-delingen af investeringens beskæftigelseseffekt, som er estimeret på basis af bygge- og anlægs-sektorens input-output tabeller i nationalregn-skabsstatistikken.

Som det ses af figuren vil investeringen i MEC især skabe basis for job i bygge- og anlægssektoren og i industrien.

I den efterfølgende figur er jobfordelingen sam-menlignet med den jobfordeling, der ville være resultatet af driften af en aktuel investering i in-frastruktur i Danmark af tilsvarende størrelse.

Sammenligningen viser, at driften i MEC skaber betydeligt flere job i erhverv, der er stærkt repræ-senteret i lokalsamfundet, nemlig de primære erhverv, landbrug, energiproduktion og bygge/anlæg.

Bemærk: Opgørelsen medregner ikke den eks-tra beskæftigelseseffekt, som vil blive afledt af et MEC demonstrationsanlæg, i form af ”erhvervs-turisme” og skabelse af vidensarbejdspladser indenfor forskning og teknologiudvikling. Der er heller ikke indregnet de afledte arbejdspladser, der skabes gennem øget eksport af viden, tekno-logi og produkter.

800

700

600

500

400

300

200

100

- Landbrug, fiskeri og

råstofudvindingIndustri Energi- og

vandforsyningBygge og anlæg Handel, transport

og kommunikationFinansering og for-

retningsserviceOffentlige og

personlige tjenester

763

75 75

300

13 13 13

Antal job

Branchefordeling af investeringens beskæftigelseseffekt

Page 15: STATUSRAPPORT - Maabjerg Energy Center · 2017-05-24 · 25 mio. m³ biogas ud over de 20 mio. m³ biogas der produceres i dag. • 92.000 tons lignin, som kan anvendes som brænd-sel

15

400

350

300

250

200

150

100

50

- Landbrug, fiskeri og

råstofudvindingIndustri Energi- og

vandforsyningBygge og anlæg Handel, transport

og kommunikationFinansering og for-

retningsserviceOffentlige og

personlige tjenester

143

64

132

258

161 154

137

63

296

30

6

183

21

351

Antal job

Beskæftigelseseffekt sammenlignet med typisk investering

Page 16: STATUSRAPPORT - Maabjerg Energy Center · 2017-05-24 · 25 mio. m³ biogas ud over de 20 mio. m³ biogas der produceres i dag. • 92.000 tons lignin, som kan anvendes som brænd-sel

16

MEC baserer sin produktion på ikke-fossile brændsler og opnår derigennem en betydelig CO2-reduktion gennem:• Substitution af benzin med 2G bioethanol.• Biogas og VE-gas der erstatter naturgas.• Lignin som erstatter affald.

Som det ses af tabellen reducerer MEC således det samlede CO2-udslip med 173.000 ton pr. år. Her-af reduceres udledningen med over 120.000 ton i den klimamæssigt vanskelige transportsektor.

Halmtransporterne påvirker kun det samlede CO2-regnskab marginalt med ca. 1 %.

Udover den direkte CO2-effekt er der en supplerende klimaeffekt ved at erstatte fødevarebaseret produk-tion af biobrændsler.

Dette skyldes, at fødevarebaseret produktion af biobrændsler kræver udvidelse af landbrugsarealet for at opretholde samme fødevarepro-duktion.

Dette vil i sig selv medføre øget CO2-emission, der yderligere kan forstærkes, hvis den ekstra land-brugsjord, der inddrages har lavere bonitet og dermed kræver ekstra tilførsel af kunstgødning for ikke at blive udpint.

Disse bæredygtighedskriterier, der betegnes som Land Use Changes (LUC), og Indirect Land Use Changes (ILUC) påkalder sig større og større fokus i klimadebatten, og vurderes af EU Kommissionen og Europa-Par-lamentet som faktorer, der skal ind-

drages, når den reelle klimaeffekt af forskellige biobrændsler skal vurderes.

Faktuelt vil anvendelse af 2G bioethanol give en væsentlig reduktion af klimapåvirkningen med 27 % i forhold til 1G bioethanol baseret på sukker-rør og 48 % i forhold til 1G bioethanol baseret på hvede, selv når de lave skøn for 1G bioethanolens klimaeffekt anvendes.

KLIMAPÅVIRKNINGER

Påvirkningsområde

CO2 reduktiontons/år

2G bioethanol erstatter benzin 118.000

VE-gas og biogas erstatter naturgas 30.500

Ligning erstatter affald 24.200

I alt 172.700

450

400

350

300

250

200

150

100

50

0

Benzin 1G ethanolpå hvede

2G ethanolpå halm

1G ethanolpå sukkerrør

CO2 emission ækvivalens 2020

Kilde: Energistyrelsen: “Alternative drivmidler”, maj 2013

Lavt skøn for LUC/ILUC

Højt skøn for LUC/ILUC

Page 17: STATUSRAPPORT - Maabjerg Energy Center · 2017-05-24 · 25 mio. m³ biogas ud over de 20 mio. m³ biogas der produceres i dag. • 92.000 tons lignin, som kan anvendes som brænd-sel

17

KONCERNSTRUKTURParterne bag Maabjerg Energy Concept I/S har valgt at etablere en interessentbaseret selskabs-struktur til at realisere projektet.

Konkret etablerer Novozymes A/S, DONG Energy A/S og de to lokale varmeforsyninger et selskab - Maabjerg Energy Center A/S, der skal forestå op-gaven med at opføre og drive raffinaderiet bestå-ende af de tre produktionsenheder.

På den måde skabes en stærk organisatorisk ram-me og ledelse omkring raffinaderiet, med parter der tilsammen besidder den viden og de kompe-tencer, som skal anvendes til at opføre og drive et raffinaderi af denne karakter.

Tilsvarende sikres, at de stordriftsfordele og synergier, der er en del af idégrundlaget, udnyt-tes i fuldt omfang til at optimere projektet både i anlægs- og driftfasen.

Hovedaktionærerne i det nye selskab udgøres af de lokale varmeforsyninger, idet det forudsættes at projektet gennemføres som et varmeforsy-ningsprojekt efter ”hvile i sig selv” princippet. Par-terne vil tilsammen indskyde ny kapital i konsor-tiet således, at egenkapitalen i alt vil udgøre 280 mio. kr.

Ved samtidig at indskyde bestående faciliteter og aktiver styrkes det økonomiske aktiv, ligesom der sikres en større robusthed i omsætningen, da en del af den samlede afsætning herved vil ske til både pris- og mængdemæssigt sikre markeder.

Parterne har desuden til hensigt, i tæt tilknytning til driftsorganisationen, at etablere et selskab, International BioRessource Center I/S, der skal va-retage formidlingsopgaven af den viden, som de-monstrationsanlægget repræsenterer, herunder deltage i videreudviklingen af raffinaderiet.

Det er hensigten, at dette center skal samarbejde med nationale forskningsenheder og de nationa-le parters udviklingsenheder på området.

Der pågår et udviklingsarbejde med de potentielle samarbejdsparter, om nærmere at definere cen-trets opgaver, samarbejdsflader og organisering.

Page 18: STATUSRAPPORT - Maabjerg Energy Center · 2017-05-24 · 25 mio. m³ biogas ud over de 20 mio. m³ biogas der produceres i dag. • 92.000 tons lignin, som kan anvendes som brænd-sel

18

RAMMEVILKÅRNedenfor er beskrevet, hvilke politiske og admi-nistrative rammevilkår, der er nødvendige, for at konsortiets parter kan træffe en positiv reali-seringsbeslutning.

Dansk iblandingskravFor at skabe et reelt marked for afsætning af 2G bioethanol har MEC behov for, at Danmark ud-nytter muligheden for nationalt at fastsætte en højere % sats for iblanding, og foreslår konkret at der fra 2018 indføres et iblandingskrav for 2G på 2,5 %, målt på energiindhold. Dette vil bidrage væsentligt til, at målet om 10 % VE i transportsek-toren er opfyldt i 2020 for Danmark.

Et iblandingskrav på 2,5 % vil indebære, at der i Danmark skal tilsættes 71 mio. liter 2G bioethanol pr. år, hvilket svarer til produktionen fra MEC, der udgør 77 mio. liter pr. år.

Justering af VarmeforsyningslovenDet er en forudsætning for gennemførelse af MEC, at det samlede raffinaderi defineres som et varmeforsyningsprojekt i henhold til Varmeforsy-ningsloven.

Det bemærkes i den forbindelse, at raffinaderiets tre produktionsanlæg bioethanol, kraftvarme og biogas alle både direkte og indirekte bidrager til varmeforsyningsformål, og vil blive administreret efter lovens ”hvile i sig selv” princip.

Den formelle godkendelse er en forudsætning for den lokale deltagelse, og dermed for partnerska-bet mellem private og offentlige aktører, herun-der for projektets finansiering, og er derfor helt afgørende for etableringen af bioraffinaderiet.

MEC foreslår konkret, at der sker de nødvendige justeringer og tilpasninger af lovgivningen på om-rådet.

Det statslige og kommunale engagementMEC projektet vil blive administreret efter ”hvile i sig selv” principperne, og det forudsættes at den samlede finansiering af ny-investeringerne sker via kommunegaranterede lån med foranstående garantier fra varmeforsyningsselskaberne, da det traditionelt er den mest gunstige finansierings-form indenfor varmeforsyningen.

Det forudsættes, at de stillede garantier bliver givet på markedsvilkår, hvorved EU’s ”statsstøtte-regler” overholdes.

Selv om der ikke er nogen anmelde- eller ansøg-ningspligt vedrørende udnyttelse af muligheden for 100 % garantistillelse, anmoder MEC staten om at tilvejebringe EU Kommissionens accept af, at der kan stilles 100 % kommunegaranti for den nødvendige lånoptagelse, således at den samlede finansiering sikres på gunstige finansieringsvilkår.

På grund af MEC projektets nationale betydning for videreudviklingen af ”dansk bioøkonomi”, og de ekstraomkostninger som helt traditionelt følger et ”first mover” projekt, forventes det, at projektet vil blive tildelt støtte som et demonstra-tionsanlæg gennem de støtteordninger, som sta-ten har etableret til sådanne formål.

NettoafregningAf hensyn til økonomien i projektet er det afgø-rende, at raffinaderiets egenproduktion af den el, der anvendes til proces internt i raffinaderiet, ikke pålægges betalinger til det øvrige el-net og afgif-ter i forbindelse hermed.

MEC har tilrettelagt sin produktion og ejerstruktur således, at vilkårene for fritagelse i Nettoafreg-ningsbekendtgørelsen opfyldes.

MEC anmoder om, at de relevante myndigheder giver et forhåndstilsagn herom.

Page 19: STATUSRAPPORT - Maabjerg Energy Center · 2017-05-24 · 25 mio. m³ biogas ud over de 20 mio. m³ biogas der produceres i dag. • 92.000 tons lignin, som kan anvendes som brænd-sel

19

Såfremt rammevilkårene er afklaret, forventeligt i løbet af efteråret 2015, og der herved kan træf-fes en realiseringsbeslutning, vil det indebære, at anlægget kan sættes i prøvedrift tre år efter - i efteråret 2018.

En realiseringsbeslutning indebærer, at projektet overgår til den fase, hvor forretningsplanens for-udsætninger om investeringsbudgettet og de til-hørende produktivitetsforhold vil blive nærmere efterprøvet gennem et detaljeret projekteringsar-

bejde og udbudsforretninger – den såkaldte kom-mercielle fase.

Under forudsætning af en positiv efterprøvning vil der kunne træffes en endelig investeringsbe-slutning efter et år, hvorefter anlægsarbejdet vil kunne påbegyndes og afsluttes efter to år.

TIDSPLAN

Page 20: STATUSRAPPORT - Maabjerg Energy Center · 2017-05-24 · 25 mio. m³ biogas ud over de 20 mio. m³ biogas der produceres i dag. • 92.000 tons lignin, som kan anvendes som brænd-sel

Maabjerg Energy ConceptNupark 51

DK-7500 HolstebroDenmark

Tlf. +45 96 12 73 [email protected]

maabjergenergyconcept.dk

• Udviklingsselskabet Maabjerg Energy Concept I/S blev stiftet i august 2011, for at bringe idéen om et lokalt varmeforsyningsprojekt i form af et bioraffinaderi frem til beslutning om realisering.

• Konsortiet ejes af DONG Energy A/S og Novo-zymes A/S, samt et nordvestjysk lokalkonsortium bestående af Vestforsyning A/S og Struer Forsy-ning A/S.

• MEC projektet vil koste 2,2 mia. kr. at gennem-føre, heraf medgår de 1,8 mia. kr. til en nyop-ført bioethanolfabrik, medens de resterende 0,4 mia. kr. vil gå til ombygning af de eksisterende anlæg, samt til opgradering af biogas så det kan afsættes til naturgasnettet.

• Samlet set vil raffinaderiet årligt omsætte for ca. 1,0 mia. kr.

• Foruden ny-tilførte 300.000 ton halm, modtager de eksisterende anlæg allerede i dag ca. 800.000 tons biomasse og 150.000 ton affald.

• Bioraffinaderiet vil producere ca. 80 millioner liter bioethanol og 50 millioner kubikmeter bio-gas, samt el og fjernvarme til ca. 25.000 hus-stande. Derudover leveres over 600.000 ton gødning og næringsstoffer tilbage til landbruget.

• Et af restprodukterne fra fremstillingen af 2G bioethanol er lignin, der bl.a. kan erstatte de 60.000 ton affald, som i dag importeres fra ud-landet til forbrænding på kraftvarmeværket i

Måbjerg, således at der sikres høj forsyningssik-kerhed på brændselssiden.

• Varmeforbrugerne i Holstebro og Struer vil være de primære ejere af anlægget, og de er, ud over den større brændselssikkerhed, sikret en 10 % reduktion af varmeprisen.

• Maabjerg Energy Concept vil reducere CO2-udledningen med ca. 173.000 ton pr. år, heraf 120.000 ton i den klimamæssigt vanskelige transportsektor.

• Projektet skaber 1.250 arbejdspladser hvert år i den to-årige anlægsfase, og varigt 1.000 arbejds-pladser om året i driftsfasen.

• Bioraffinaderiet vil forbedre bruttonational-produktet med 1 mia. kr. om året, og styrke beta-lingsbalancen med 680 mio. kr. årligt, primært fordi Danmark får reduceret sit behov for import af bioethanol, som er en nødvendighed, hvis Danmark skal opfylde sine og EU´s vedtagne klimaforpligtigelser på 10 % reduktion i 2020 for transportsektoren.

• Maabjerg Energy Concept har fået tildelt støtte fra EU`s NER300-program på 293 mio. kr. i driftsgaranti i de fem første år.

• Bioraffinaderiet kan stå klar til drift tre år efter, at de nødvendige rammevilkår er på plads.

FAKTA