Læsning og sprogbrug

Elevens nr.:

Klasse/hold:

Elevens navn:

Skolens navn:

Tilsynsførendes underskrift:

Stavekypoiri

Sæt kryds i stavekuponen på følgende måde: 1 = første stavemåde er korrekt, x = begge stavemåder er korrekte, 2 = anden stavemåde er korrekt

1 X 2

for nylig > < fornylig X

margen > < margin

mindrertal > < mindretal

paralel > < parallel

penalhus > < pennalhus

satellitfoto > < sattelitfoto

Rigtig form

Skriv den rigtige form af de ord, der står i parentes.

Skovflåten er en mide, der (leve) lever af at (suge) £>ug<5 blod. Skovflåten

har to par (munddel) munddele m e d effektive (modhage) . Overkæberne

er dannet som skarpe (stilet) , og underkæberne danner et rør, som flåten suger

blod gennem. Har en flåt (bide) sig fast, (fjerne) den let med

en pincet eller flåttang. Når et dyr eller et menneske kommer nær en sulten skovflåt, springer den (sulten)

flåt over på byttet, (klamre) sig ti l det og

(bore) munddelene ind i huden på sin vært og suger af dens blod. En (suge)

skovflåt sidder altid på et tyndhudet sted, og den kan blive (sidde)

i 5-6 dage.

Skovflåter bliver aktive i april-maj, men i milde (vinter) kan de vågne endnu

(tidlig) , og så bør man efter en skovtur (kontrollere) både

husdyr og mennesker for flåter.

2

Find fejlen

I I hver sætning er der én fejl. Sæt x ved fejlen, og skriv det korrekte.

Hver anden uge spiser min storebror aftensmad hos hans niece på landet.

f ~ l Hver anden Q storebror {X} hans [~\ på landet Korrekt sin

Din far vi l vende sig i hans grav i forfærdelse over at høre dig tale på den måde.

| | vende Q hans \~} forfærdelse Q høre Korrekt

I sidste uge havde jeg det dårligt og lagde i sengen hver dag.

| | sidste Q havde Q lagde Q hver dag Korrekt

Hos Josefine's mormor får man den bedste kop kakao, man kan forestille dig.

| | Josefine's [~| bedste Q kakao Q forestille Korrekt

Påske liljerne er smukke med de gule farver, der glimter i solstrålerne.

| | Påske liljerne \~] gule farver Q glimter Q solstrålerne Korrekt

Ordkendskab

På hver linje har 3 af de 4 ord næsten samme betydning, mens 1 ord betyder noget andet. Streg det ene ord under, og skriv det yderst t i l højre.

stærk - mægtig - svag - stor SVSø

vokse - gro - dale - skyde

udbytte - udkast - afkast - renter

dalende - udfarende - nedadgående - faldende

afholdende - nærig - påholdende - fedtet

vigtig - vægtig - væsentlig - jævnlig

3

UBI en t e k s t

Ret fejlene i teksten. Streg det forkerte over, og skriv det rigtige ovenover. Tegnene er sat korrekt.

farligt

I en bog om farlig fyrværkeri lå en seddel med beskrivelse af romerlys. Bogen er fra et antikvariat,

men måske er opbygningen af romerlys endnu gældene:

Romerlys kan sammen lignes med små avtomatiske kanoner, der skyder stjerner op i lavt højde i

løbet af et minuf s tid. De er fremstillet af tykke paprør, hvor bonden er lukket med en lerprop. I

toppen sidder lunten, der føre ilden ind til noget krudt. Det brænder rat langsomt, men antænder så i i

det eksplusive riffelkrudt, og processen er i gang.

Sæt de kommaer, som mangler i teksterne.

Sæt kryds.

\~] Jeg sætter startkomma i teksterne. Q Jeg sætter ikke startkomma i teksterne.

1. Det varer ikke længe før det begynder at krible gevaldigt i maven på 15-årige Basim Moujahid fra X Factor.

2. Når X Factor sender live fra DR Byen på fredag skal han nemlig for første gang i sit liv stå på en scene.

3. Og det kan kun krible endnu mere ved tanken om at Basims far er den person der har givet ham kærlig­

heden t i l musikken.

4. Faderen har været alvorligt syg af leukæmi og var indlagt da Basim i sidste fredags program besøgte ham på hospitalet.

5. Faderen er siden optagelserne kommet hjem og han går nu t i l ambulant behandling.

4

Læs artiklen Læserne fortæller om afviste kreditkort, og sæt kryds i rammen med den overskrift, der bedst dækker indholdet i hvert afsnit.

Læserne fortæller om afviste kreditkort Adskillige læsere har haft besvær med at betale med danske kreditkort i udlandet. Et problem, vi har omtalt i de seneste ugers udgaver af Vi Rejser. Her er et udpluk af læsernes oplevelser.

Ferien i Hamburg Q

Automat slugte kort Q

Umuligt at købe flybilletter O

Visa redder ferien Q

Jeg og min kæreste kunne ikke bruge hverken vores danske Visa eller Mastercard i Hamburg Lufthavn. V i skulle betale en last minute-rejse i Hamburg Lufthavn, og eftersom bureauet forlanger, at sidste øjebliksbilletter betales kontant, var vi fuldstændig magtesløse, da vi simpelthen ikke kunne få fat i nogen form for kontanter, og der var en lang kø af tilbudssultne rejsevillige tyskere bag os. Jeg blev helt chokeret, da jeg fandt ud at, at vores sammen­lagte 5 stk. Visa/Mastercard ikke kunne bruges til noget som helst. Til vores store held fik vi kontanter fra vores nabo i Danmark, som tilfældigvis var på besøg hos sin mor i Hamburg. Han kørte ud t i l lufthavnen og betalte vores rejse. Jeg ringede og klagede t i l både min bank og Visa, og det eneste resultat, jeg fik efter en uges ventetid, var, at de begge gav hinanden skylden.

Ladt i stikken på benzinstation

Dyr benzin i Frankrig I I

Indkøb i Casino Q

Bestjålet på tankstation

M i n kone og jeg ferierer hvert år i Frankrig og køber som regel benzin på de tankstationer, som er tilknyttet supermarkeder som le Clerc, Casino m.fl. Disse tankstationer er væsentlig billigere end andre, og i åbningstiden er disse tankstationer bemandede og modtager gerne Visa og Mastercard. Problemer­ne opstår, hvis man kommer uden for åbningstid, så nægter automaterne her fuldstændig at acceptere selv samme kort.

Automat kan veksle til mønter

Kø ved billetkontoret |~)

Sommerferie i Paris

Automaten virkede ikke

I december var jeg på weekendtur t i l Paris. Visakortet duede ikke i lufthavnene, og der stod jeg med eurosedler, som billetautomaterne ikke ville æde. Men det er alligevel ikke umuligt at undgå de lange køer ved billetkontoret, for faktisk viste det sig, at der er en glimrende automat, der veksler f. eks. en 10-euro-seddel t i l mønter. Den markeds­føres ikke ligefrem, og jeg opdagede den da også kun, fordi jeg blev henvist t i l den i en forretning i området, som ikke ville hjælpe mig med at veksle en seddel t i l mønter. Veksleautomaten hænger i den side af hallen, hvor billetkontoret er placeret.

Ingen problemer i Madrid

Også umuligt i Madrids Barajaslufthavn \~\

Nemt med udenlandske kort

Mistede kreditkort i Madrid •

1 fortsættelse af din artikel om manglende mulighed for at benytte kreditkort i automater i Charles de Gaulle-Lufthavnen i Paris kan jeg oplyse, at nøjag­tigt det samme gør sig gældende i Madrids Barajas­lufthavn. Og ja, det er yderst irriterende, ikke mindst fordi de mange farvestrålende kreditkort­logoer på automaterne giver en forventning om, at kortene kan benyttes. Hvis man har held t i l at møde et rigtigt levende menneske i området, kan man få oplyst, at man ikke kan bruge udenlandske (læs: ikke spanske) kort.

5

På toget uden at betale [~|

Lukkedage i Paris [~~|

Ventede flere timer i billetkø [~]

Tabte togbillet på skinnerne [~|

Min mand og jeg smilede genkendende til din oplevelse ved ankomsten til Frankrig. V i har prøvet situationen både i Paris og i Montpellier Lufthavn. Min mand troede så, at han var smart og gik i kiosken for at købe en avis for at få nogle mønter tilbage, men den stakkels fyr i kiosken, han havde jo prøvet denne situation mange gange, så han sagde jo bare, at han ikke kunne give tilbage i mønter. Så var der kun den manuelle billetkø tilbage, og den havde den dobbelte længde af et dansk supermarked før to forretningslukkedage, og det ene tog efter det andet mod Paris afgik fra perronen, så v i blev enige om, at vi tog toget uden billet - og det var der mange andre som også gjorde.

Ingen Visakort duede Q

Kort nr. 6 virkede O

Ingen problemer med Visa [~]

Mistede bagage på banegården

V i var otte venner, som tog t i l Amsterdam. Da vi først skulle flyve hjem om aftenen den sidst dag og gerne ville af med vores bagage, tog jeg ind t i l Centralbanegården, hvor jeg f ik den oplysning, at hvis v i havde kreditkort, så var der ikke noget problem med at deponere vores bagage. Så på afrejsedagen tog vi alle ind t i l Centralbanegården for at deponere vores bagage. V i havde syv forskel­lige former for Visakort, men først det sjette vir­kede.

Alt er muligt i Danmark O

Også problemer i Danmark

Rod i danske baghaver Q

Danske forretninger tager gerne Visa Q

Kig i egen baghave, før du klager over dine naboer! Hvor ironisk at klage over få billetautomater, der ikke virker i udlandet, når det er næsten umuligt at bruge sit Visa/Mastercard i danske forretninger. Men ironi er jo Danmarks nationalsport.

Forkert pinkode og kort blev spærret

Pinkode med seks cifre, tak Q

Glemte pinkode Q

Kort spærret i Vannes \~}

Gennem de sidste 10-12 år er jeg under hvert eneste besøg i Frankrig stødt ind i den berømte franske kreditkortbarriere. Jeg er efterhånden overrasket, når der er en automat, der accepterer kortet. En af de mere 'underholdende' episoder var for 2-3 måneder siden i Vannes. Her forlangte automaten en sekscifret pinkode - hvilket jeg af gode grunde ikke kunne mønstre.

Ingen problemer i Norge

Norske kort er redningen Q

Samme problemer med norske Visakort \~j

Fransk-norsk samarbejde Q

Jeg læser med interesse om danskeres problemer med at bruge kort i udlandet. Som nordmand bosat i Danmark (i snart fire år) har dette altid været et stort mysterium for mig, og jeg ville blive glad, hvis det kunne blive opklaret en gang for alle. Når min samlever og jeg rejser t i l Frankrig, oplever vi det samme. Dankortet afvises ret mange steder efter­hånden, men t i l vor store lettelse er jeg også udsty­ret med et norsk Visakort, som har reddet situatio­nen mange gange.

Politiken, 20. januar 2009.

6

Læs artiklen Katastrofalt at klovne med matematikken, og sæt streg under den løsning i parentesen, som passer bedst i sammenhængen. Se hvordan i eksemplet i den første parentes.

Katastrofalt at klovne med matematikken Mens læsevanskeligheder tages alvorligt i skolen, bliver problemer med at tackle tal betragtet som helt i orden. Men reelt begrænser de manglende færdigheder i matema­tik mange unges muligheder for karrierevalg og (høj - lav - dårlig - ingen) løn.

Jakob Lange

At udråbe sig selv som fuldstændig umulig t i l reg­ning og især matematik er alt for legitimt.

Hvis et barn har problemer med at læse og skrive, tages det meget alvorligt. Mens problemer eller fobi over for matematik anses som et (stort - beskedent - betydeligt - kæmpe) handikap, der ikke er grund t i l at tage alvorligt og få gjort noget ved.

Og rundt om på uddannelserne har man i årtier fundet det helt o.k., at en betragtelig del af pigerne meldte helt pas over for alt med tal og den slags. I gamle dage kunne de få en'pigeskoleeksamen, der især adskilte sig fra drengenes eksaminer ved, at den indeholdt et absolut (kvantum - minimum - maxi-mum - pensum) af matematik. Heller ikke de sprog­ligt orienterede gymnasielinjer indeholder meget matematik, og her er det acceptabelt at opnå et ringe resultat.

Det reformerede gymnasium har dog rettet lidt op på miseren.

Tal er et nyttigt værktøj Netop i gymnasiet er der meget fokus på, hvor man­ge der opnår de helt høje niveauer i matematik, fysik og kemi. Hvilket der da også er mange gode grunde t i l at bekymre sig for, da disse (niveauer - emner -fag - karakterer) er et adgangskrav til rigtig mange universitetsuddannelser.

Mindst lige så meget opmærksomhed burde der være rettet mod de unge, der videreuddanner sig i erhverv og fag, der ikke er specielt orienterede mod matematik og naturvidenskab. De vi l ganske enkelt blive meget bedre til deres uddannelse og kommen­de job, hvis de er bedre funderet med hensyn t i l tal, talbehandling og ikke mindst de (overflødige - fan­tastiske - irriterende - unødvendige) værktøjer, de er.

Der er snart sagt ingen uddannelser eller erhverv, hvor det ikke er en stor styrke at kunne håndtere tal og talstørrelser. Derfor er det bekymrende, at man på mange videregående uddannelser går langt uden

om at (anvende - omtale - udelukke - evaluere) ma­tematik selv når det er helt oplagt at bruge matema­tiske forklaringer og redskaber. Det gælder også på merkantile og sociale uddannelser. Forklaringen er, at det er for svært for en stor del af de studerende.

I privatlivet og fritiden opstår der ligeledes hele tiden problemer, man kan håndtere langt bedre, hvis man har kendskab til matematik i bred forstand. Især er det bekymrende, når unge piger kan synes, at det er særligt (usympatisk - kvindeligt - mandigt - ir­riterende) at være en klovn til matematik.

Folkeskoler lader stå til Fra naturens side findes der enkelte, der er talblinde. Sandsynligvis er det ikke ret mange. Alt for mange melder sig - uden at der i virkeligheden er grund til det - ud af matematikverdenen allerede midt i (livet - folkeskolen - gymnasiet - universitetet).

Det katastrofale er, at mange skoler undlader at sætte ind over for det. Det skyldes i mange tilfælde, at alt for mange matematiktimer i folkeskolen over­lades t i l (forældre - undervisere - børn - elever), der ikke har forudsætningerne i orden. Især i de mindre klasser.

Er skaden først sket, er det ikke sådan at rette op på i folkeskolens sidste klasser selv med en ganske god matematiklærer. Der er slet ikke opmærksom­hed nok om, at det at være (stærk - dygtig - blank - sikker), når det gælder matematik, er et alvorligt handikap for unges videre færd gennem uddannelser og erhvervsliv. Matematiksvigt i folkeskolen afskæ­rer senere de unge fra de matematiktunge uddannel­ser, der giver en livsløn som ligger 70-80 procent højere end med de mere bløde uddannelser. Også det burde man være opmærksom på, når de helt unge melder pas over for matematik.

De, der har (opbakningen - mulighederne - ev­nerne - fantasien) til at drive det vidt med matema­tik og andre naturvidenskabelige fag, skal opmun­tres og støttes. Men det er mindst lige så vigtigt, at

7

de, der ikke har forudsætninger for at drive det så langt, også hjælpes og støttes. Mange unge, der an­ses for matematiksvage, har sandsynligvis et betrag­teligt matematikpotentiale, der ikke udnyttes.

Det er langtfra acceptabelt at undskylde en mang­lende indsats over for de matematiksvage med, at de har masser af andre (talenter - opgaver - begræns­

ninger-interesser). Det er ikke rigtigt, og selv på de områder, hvor matematikken ikke er i centrum, v i l matematikkendskab ofte gøre en stor forskel på kar­riereforløbet.

Politiken, 8. marts 2009.

Læs teksten Krokodillejagten er gået ind i Faxe Kalkbrud, og svar på spørgsmålene nedenfor. Der er kun et rigtigt svar på hvert spørgsmål.

Krokodillejagten er gået ind i Faxe Kalkbrud Fossileksperter gnider sig i hænderne efter fundet af en forstenet halshvirvel fra en 63 millioner år gammel havkrokodille. Den levede ved det koralrev, der i sin tid lå ved Faxe.

Henrik Larsen

Havkrokodillen Thoracosaurus scanicus var ikke et rovdyr, man ønsker at komme i nærkontakt med under et rekreativt havbad - for som den skællet og tyst kom glidende gennem vandet, må den have set frygtindgydende ud: Et sted mellem 3,5 og 4,5 meter målte den fra snude ti l halespids, og den havde lange, skarpe tænder, der på brøkdelen af et sekund kunne fastholde og dernæst flænse store fisk og andre byttedyr.

Havkrokodillen svømmede rundt ved Faxe Nu er risikoen for at møde en Thoracosaurus scani­cus ti l at overse, for havkrokodillen uddøde for om­kring 60 millioner år siden - længe før mennesket opstod.

Men da den var aktiv, levede den i de havområ­der, som dengang dækkede store dele af det, der se­nere skulle blive t i l Vesteuropa. Herunder ved det koralrev, som lå ved nutidens Faxe.

At havkrokodillen svømmede rundt ved Faxe, har været kendt et stykke tid - der blev nemlig fundet det bageste stykke af et kranium og et par forstenede Thoracosaurus-tænder i Faxe Kalkbrud i løbet af det 19. århundrede; forsteninger, som ganske matcher større Thoracosaurus-fund i blandt andet Polen, Sverige og Frankrig.

Amatørfossiljæger fandt forstenet halshvirvel Indtil for et par måneder siden havde man imidlertid ikke fundet andre forstenede rester af Thoracosau­rus i Faxe Kalkbrud.

Det var derfor en stærkt glædelig overraskelse, da amatørfossiljægeren Stig Juul Andersen i efteråret 2008 kontaktede Geologisk Museum og meddelte, at han havde fundet noget, som nok ville interessere eksperterne.

Dette 'noget' viste sig at være en seks cm lang forstenet halshvirvel fra en Thoracosaurus, som dukkede frem, da Stig Juul Andersen en dag gik og hakkede nede i kalkbruddet. Og netop denne hvirvel bliver det helt store trækplaster på en udstilling om det forhistoriske koralrev, som Geomuseum Faxe for tiden er ved at gøre færdig.

200-400 meter havvand over revet Selv om det i dag kan være vanskeligt at forestille sig, så var koralrevet ved Faxe et dybhavsrev, fortæl­ler Jesper Milan. Han er fossilekspert, og foruden at være museumsinspektør ved Geomuseum Faxe er han forsker ved Københavns Universitet:

»Over revet var der 200-400 meter havvand, og Thoracosaurus har - akkurat som nulevende hav­krokodiller-jagtet sit bytte i de øvre vandlag. Det har været et såkaldt tropisk rev, og vandet har været varmt - omtrent som i Middelhavet, vil jeg tro«.

Udstilling åbner til juni På udstillingen, der åbner t i l juni, vil de besøgende få et fascinerende billede af selve revet samt de dyr, der levede på stedet - og Thoracosaurus vil i høj grad byde velkommen, lover Jesper Milan: »I samar­bejde med en billedhugger er vi ved at få fremstillet

8

Fakta Thoracosaurus De tidligste Thoracosaurusser kendes fra kridtti­den, hvor de levede i havet sammen med blandt andre svaneøgler og 15 meter lange mosasaurere, der var slægtninge til varaner og slanger. For ca. 65 millioner år siden forsvandt halvdelen af alle arter på Jorden ved en gigantisk naturkatastrofe, heriblandt svaneøglerne, mosasaurerne og dinosau­rerne. Thoracosaurus og andre krokodiller overleve­de imidlertid denne katastrofe.

en meget flot rekonstruktion af den«. Et af de spørgs­mål, Jesper Milan også gerne vil give publikum svar på, er Thoracosaurus' hjernestørrelse. Den kan ikke bestemmes ud fra de forsteninger, Geomuseum Faxe ejer, men håbet er, at man kan få hjælp fra Sverige.

»I Limhamn Kalkbrud fandt man nemlig om­kring år 1900 et komplet forstenet Thoracosaurus-kranium. Det opbevares i dag på Universitetet i Lund, og kan vi få lov at låne det, v i l jeg sende det til en CT-skanning. På den måde vil v i kunne få et præ­cist billede af dyrets hjernefacon og hjernestørrelse, og det vil være en interessant oplysning at få med på udstillingen«.

1 For nylig har man i Faxe Kalkbrud fundet

en forstenet halshvirvel

et forstenet kranium

O forstenede Thoracosaurustænder

Q en forstenet ryghvirvel

2 Havkrokodillen Thoracosaurus uddøde for

65 millioner år siden

Q mere end 80 millioner år siden

f~] 60 millioner år siden

| | 5 millioner år siden

3 Havkrokodillen var

1,5-2,5 meter fra snude t i l halespids

|~| 2,5-3,5 meter fra snude t i l halespids

Q 5-6 meter fra snude t i l halespids

\~j 3,5 - 4,5 meter fra snude t i l halespids

4 Havkrokodillen levede af

• alger

\~} store fisk og andre byttedyr

småfisk

tang og andre vandplanter

5 Geomuseum Faxe laver en udstilling om

koralrev i troperne

Q havkrokodillens hjerne

Q det forhistoriske koralrev

| | koralrev gennem tiderne

6 Jesper Milan er

Q museumsinspektør ved Geomuseum Faxe

og forsker ved Københavns Universitet

Q museumsinspektør ved Geomuseum Faxe og Limhamn Kalkbrud

Politiken, 10. januar 2009.

| | museumsinspektør ved Limhamn Kalkbrud og forsker ved Københavns Universitet

| [ leder af Faxe Kalkbrud og forsker ved Københavns Universitet

7 Thoracosaurussen jagtede sit bytte

på 200 meters dybde

Q i de øvre vandlag

| | på 400 meters dybde

\~\ på bunden af havet

8 Hvordan så der ud i Faxe kalkbrud for 60 millioner år siden?

Q Der var et koralrev i koldt havvand

Q Det var dækket af is, og der var meget koldt

[~1 Der var et dybhavsrev i koldt havvand

~2 Der var et dybhavsrev i varmt havvand

9 Man kan få mere at vide om Thoraxosaurussens hjernestørrelse

| | ved at bygge en model af havkrokodillen

1 ved at skanne et forstenet kranium

| | ved at spørge Limhamn Kalkbrud

Q ved at kontakte forskere på andre univer­

siteter

10 Havkrokodillen uddøde

|~~1 før dinosaurerne

| | efter dinosaurerne

Q samtidig med dinosaurerne

Q samtidig med svaneøglerne

9

Foto: Lars Ellegaard

b Modtag errettet kommunikat ion L æ s e r b r e v

c

Skri f t l ig f remst i l l ing Du skal vælge en af nedenstående opgaver. Du skal skrive den valgte opgaves nummer og titel på din besvarelse.

1. L æ r e s t r e g 2. Chi l i og s m ø r r e t 3. K æ r e ...

Alle sider, du afleverer, skal være forsynet med din underskrift. Du bestemmer selv, i hvilken rækkefølge du løser opgaverne a, b og c.

b Modtagerrettet kommunikation

L æ s e r b r e v

På en togrejse fra Frederikshavn til København har du været udsat for følgende:

Togstewarden væltede en kop kaffe ud over dig og din computer, som blev beska­diget. Bortset fra at give dig et par servietter afviste togstewarden ellers yderligere hjælp.

Du beslutter dig for at skrive et læserbrev til DSB's passagerblad Ud&Se, hvori du beskriver hændelsesforløbet og klager over behandlingen.

Skriv læserbrevet, og giv det en overskrift.

Dit læserbrev skal være på maks. 300 ord.

Uddrag af læserbreve indsendt til Ud&Se:

Rabat og hunde Line Wulff Tak for et rigtig godt blad. Jeg

har dog et par spørgsmål. Hvor­

for er der kun 25 procent rabat på

togrejser for os med DSB Wild­

card på de dage, der ligger før

helligdagene — f x torsdagen in­

den Store Bededag? Det er netop

dér, v i studerende skal hjem t i l

vores familier på ferie eller for­

længet weekend. Jeg v i l også

spørge, om der ikke er særskilte

pladser i toget for folk, der har

dyr med. Jeg tænker lidt på os,

der har allergi.

Træk og røg på perronen Inge Lise Schur I jeres udmærkede januarudgave af Ud&Se

er der et læserindlæg om sod m.m. fra toge­

ne. DSB svarer, at man prøver at begrænse

udslippet. Fint, men hvad med at forbyde to­

baksrygning på perronerne? På København

H og Tårnby Station, som jeg mest benytter,

er der en konstant tobaksos, idet rigtig man­

ge benytter ventetiden t i l at ryge t i l stor gene

for os ikkerygere. Man kan ikke bare flytte

sig længere væk, fordi røgen spredes af

trækken på stationen. Perronerne burde

være et offentligt sted. Hvad med simpelthen

at forbyde rygning dér?

c

Skriftlig fremstilling Vælg mellem opgaverne 1, 2 og 3

Lærestreg Her er kortprosateksten Lærestreg af Bent Haller. Forestil dig, at den lokale avis næste dag bringer en nyhedsartikel om hændelses­forløbet i teksten.

Skriv denne nyhedsartikel.

Giv din artikel en rubrik.

Han syntes ikke rigtig, han havde gjort noget forkert, ikke før bagefter, da de begyndte at snakke om det, fordi det havde stået i avisen. Han kom ti l at tænke på, at han havde grinet, fordi det simpelthen var så komisk, da fyren skvattede ud over kanten og røg i åen. Hans ansigts­udtryk, overraskelsen da han ramte vandet og begyndte at fægte med armene. Fyren var en udmærket svømmer, og vandet var ikke koldt på denne årstid. Så blev det selvfølgelig for meget, da de slog fyren over fingrene med deres bælter, så han blev nødt t i l at give slip og måtte opgive at komme op af vandet. Men det var på en måde stadigvæk grinagtigt, fordi fyren nærmest kom ti l at se trist ud som en hund, når den sidder og skider. En slags flovhed. Måske fordi fyren ellers altid var sådan en, der var ovenpå. Han fik sig bare en lærestreg. Det blev naturligvis for meget, da de pressede hans hoved under vandet, for nu var han tydeligvis træt, men igen, det var først bagefter, at det sådan for alvor gjorde indtryk, da mor sagde, at det var tragisk og så videre. Han følte virkelig ikke, at han havde ret meget med det at gøre. Han så det som en slags spil. Det var ligesom fi lm eller noget i tv. Egentlig uvirkeligt. Det sagde han hele tiden t i l sig selv.

Lærestreg fra Grænsebørn - fortællinger af Bent Haller, Høst & Søn 2008

Chili og smørret - et moderne eventyr

Dette er indledningen til et moderne tingseventyr.

Skriv eventyret færdigt.

Du skal ikke skrive den trykte tekst af.

Der var engang et gammelt køleskab. Ja, det hørte t i l de ældste af slagsen, men fungerede stadig, som det skulle.

På den smalle hylde øverst stod smørret alene. Lige under hyggede tomaten og spinaten sig med det hakkede kød, og i skabslågen lænede sødmælken sig op ad skummetmælken. Mindst plads var der nederst, hvor rødkålen og hvid­kålen lå tæt i den ene side, mens plasticposer med løg og gulerødder bredte sig over resten. Alle kendte deres rette plads, og der var trygt at være i det lille skab.

Men en dag blev der pillet ved idyllen, da en fremmed fra de varme lande flyttede ind. Det var Chili, der træt efter en lang flyvetur landede på den øverste hylde. Hun kom ti l at stå lige ved siden af smørret, der blev chokeret over at skulle dele sin faste plads med en anden; for han var vant t i l at stå der alene, ja, var nærmest født t i l det.

Først var han helt tillukket, men efter et stykke tid lettede han alligevel på

låget:

"Og hvem er du så, hvis man må spørge? Sådan en som dig har vi ikke set før."

"Jeg hedder Chili," sagde den nye og rystede så meget af kulde, at hun kom ti l at skubbe t i l ham.

"Hold dig for dig selv, tak!" sagde han og klappede i for en tid.

Chili sitrede oven på den kølige modtagelse, men ...

Kilde: cfb.dk Uddrag af: Chili og smørret - et nyt eventyr af Grete Wiemann Borregaard, 2004

K æ r e . . .

Skriv et brev til et »iw *

I * brev ska, d u " » * holder meget af

Gedved*, du. 20/10

uge*, dwjetyvcwpfo arbejde*, hm/der ewhmda, wm

havde' det j w w t w ymXb xnw dtø. led'W iW>> tikker ha-, *tcUi>vedi hmr megetd/Me/ mil

MeruiAdcm/er der vel idu me^et.

licedCfhdien/

Shcum/