sten emborg har samlet siden 2012 har det været muligt en ... · 26. juli 2008: en 58-årig mand...

3
MAJ 2014 35 Sten Emborg har samlet en række gode råd Blandt andet fra Trygfonden til en oplysningskampagne, som både er rettet mod havnene og den enkelte sejler. De gode råd er gengivet her og suppleret med yderligere forslag. Orienter dig om sikkerheden. Hvor er nærmeste redningsstige og krans? Bær redningsvest, især når du er alene, og når vejret er dårligt Vær ekstra varsom, hvis du har drukket alkohol Gå ikke alene på havnen – pas især på i aften- og nattetimerne og når havnen generelt er øde Hold orden på dækket, så man ikke snubler i tovværk Bring ikke dig selv i fare, hvis du skal redde andre Ha’ en god, stabil landgangstrappe til din båd. Har du stige på broen, bør den gå helt ned under vandet. Hold øje med hinanden, følg hinanden hjem til båden efter fest En badestige bag på båden, der kan betjenes nedefra, kan redde dit liv Det kan du selv gøre: Sørg for faste stiger og redningskranse på broerne – husk vedligeholdelse Sørg for, at havnens brugere kender og kan bruge sikkerhedsudstyret Følg ”Sikker Havn” anbefalingerne fra FLID og få eventuelt et Sikker Havn certifikat Opsæt løse redningsstiger og redningshager til bjergning af personer i vandet – gerne med et instruktionsskema Klubben kan tilbyde kurser i førstehjælp og købe en hjertestarter Det kan havnen gøre Tal beroligende til den nødstedte Kast et tov, en gren eller en trøje ud, som kan trække den nødstedte ind til broen/båden Kast noget ud med opdrift – redningskrans, dunk, redningsvest eller lignende Få et tov rundt om kroppen under armene på den nødstedte Et fald på en sejlbåd kan evt. bruges som hejs Når du skal redde andre Links: respektforvand.dk • sikkerhavn.dk Afstand til vandet 34 BÅDMAGASINET 26. juli 2008: En 58-årig mand sidder i festligt lag med sin kone og et par venner på deres båd i Præstø Havn. De har fået rødvin, og humøret er højt, uden at de er meget berusede. Manden er på vej på vej op til havnens toilet, da han falder over bord, slår hovedet og går til bunds. Selskabet kan intet stille op. 23. juni 2013: En 68-årig mand har været til sammenkomst på Skuldelev Havn i Skibby. Til midnat går han ned til sin båd, hvor konen ligger og sover. Men konen ser ham først, da han bliver fundet druknet senere på natten. De fleste er over 60 år De to eksempler er ikke usædvanlige. Det er ikke kun fulde landkrabber, der falder i vandet på vej hjem fra fest. Ifølge en analyse, som Søsportens Sikkerhedsråd har lavet, er 25 danske fritidssejlere druknet i havnene fra 2005 til 2013 primært i sommermånederne. Til sammenligning druknede 73 under sejlads i samme periode. Det betyder altså, at hver fjerde fritidssejler, der drukner, faktisk drukner, mens båden er fast fortøjet i havnen. Analysen fra Søsportens Sikkerhedsråd går udelukkende på fritidssejlere - altså folk med et tilvænnet forhold til vandet. Den viser, at det især er mænd over 60 år, der drukner i havnen. To ud af tre har drukket alkohol. Ingen havde redningsvest på, og de fleste faldt i vandet, mens de var alene. Andre omkom, fordi det tog for lang tid at hjælpe dem op af vandet. Svært at redde liv Det er faktisk ikke så nemt at hejse en op af vandet - slet ikke hvis vedkommende ikke selv kan hjælpe til. Knapt hver sjette af alle drukneulykker i havnene blev overværet af andre, som blot ikke var i stand til at redde den forulykkedes liv. ”Det er ikke nogen spøg at falde i vandet. Uanset, hvor det er. Man skal simpelthen lade være,” siger sekretariatsleder Sten Emborg fra Søsportens Sikkerhedsråd. Gode råd der forebygger Han erkender, at han får svært ved at få folk til at tage redningsvest på til fest. Men man kan også gøre andre ting for at minimere risikoen for at falde i vandet - især efter en festlig aften. ”Jeg synes for eksempel ikke, at man skal bruge havnens toilet om natten. Jeg beder altid mine gæster om at bruge bådens toilet. Jeg har holdingtank, men ellers må man tisse i en spand,” foreslår Sten Emborg og tilføjer: ”Skal man hjem til båden efter en sammenkomst, så kan man aftale, at man følges ad et par stykker ud på bådebroen, og at man lige vinker til hinanden, når man står sikkert i cockpittet.” Siden 2005 er 25 fritidssejlere druknet i havne. Omtanke, omsorg for hinanden og bedre sikkerhed i havnene kan redde den næste, der falder i. TEKST & FOTO LONE BOLTHER RUBIN Siden 2012 har det været muligt at blive certificeret sikker havn. Det er fem havne blevet: • Marselisborg Havn • Horsens Havn • Hobro Havn • Korsør Havn • Nordhammer Bådelaug 1 | Hold dig orienteret om, hvor havnens redningsudstyr og stiger er. 2 | Sådan en stige er intet bevendt, hvis man skulle ryge i vandet. 3 | Landgangsstigen skal faktisk have et par trin under vandoverfladen som her, hvis man skal kunne komme op af vandet. 4 | En badestige kan bruges til andet end badning. Hvis den kan slås ud nedefra, kan den bruges som redningsstige.

Upload: others

Post on 08-Oct-2019

1 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

MAJ 2014 35

Sten Emborg har samleten række gode rådBlandt andet fra Trygfonden til en oplysningskampagne, som både er rettet mod havnene og den enkelte sejler. De gode råd er gengivet her og suppleret med yderligere forslag.

Orienter dig om sikkerheden.Hvor er nærmeste redningsstige og krans?

Bær redningsvest, især når du er alene,og når vejret er dårligt

Vær ekstra varsom, hvis du har drukket alkohol

Gå ikke alene på havnen – pas især på i aften- og nattetimerne og når havnen generelt er øde

Hold orden på dækket, så man ikke snubler i tovværk

Bring ikke dig selv i fare, hvis du skal redde andre

Ha’ en god, stabil landgangstrappe til din båd.Har du stige på broen, bør den gå helt ned under vandet.

Hold øje med hinanden, følghinanden hjem til båden efter fest

En badestige bag på båden, der kanbetjenes nedefra, kan redde dit liv

Det kan du selv gøre:

Sørg for faste stiger og redningskranse på broerne– husk vedligeholdelse

Sørg for, at havnens brugere kender og kan bruge sikkerhedsudstyret

Følg ”Sikker Havn” anbefalingerne fra FLID og få eventuelt et Sikker Havn certifi kat

Opsæt løse redningsstiger og redningshager til bjergning af personer i vandet – gerne med et instruktionsskema

Klubben kan tilbyde kurser i førstehjælp og købe en hjertestarter

Det kan havnen gøre

Tal beroligende til den nødstedte

Kast et tov, en gren eller en trøje ud, som kantrække den nødstedte ind til broen/båden

Kast noget ud med opdrift – redningskrans,dunk, redningsvest eller lignende

Få et tov rundt om kroppen under armene på den nødstedte

Et fald på en sejlbåd kan evt. bruges som hejs

Når du skal redde andre

Links: respektforvand.dk • sikkerhavn.dk

Afstandtil vandet

34 BÅDMAGASINET

26. juli 2008: En 58-årig mand sidder i festligt lag med sin kone og et par venner på deres båd i Præstø Havn. De har fået rødvin, og humøret er højt, uden at de er meget berusede. Manden er på vej på vej op til havnens toilet, da han falder over bord, slår hovedet og går til bunds. Selskabet kan intet stille op.

23. juni 2013: En 68-årig mand har været til sammenkomst på Skuldelev Havn i Skibby. Til midnat går han ned til sin båd, hvor konen ligger og sover. Men konen ser ham først, da han bliver fundet druknet senere på natten.

De fl este er over 60 årDe to eksempler er ikke usædvanlige. Det er ikke kun fulde landkrabber, der falder i vandet på vej hjem fra fest. Ifølge en analyse, som Søsportens Sikkerhedsråd har lavet, er 25 danske fritidssejlere druknet i havnene fra 2005 til 2013 primært i sommermånederne. Til sammenligning druknede 73 under sejlads i samme periode. Det betyder altså, at hver fjerde fritidssejler, der drukner, faktisk drukner, mens båden er fast fortøjet i havnen.

Analysen fra Søsportens Sikkerhedsråd går udelukkende på fritidssejlere - altså folk med et tilvænnet forhold til vandet. Den viser, at det især er mænd over 60 år, der drukner i havnen. To ud af tre har drukket alkohol. Ingen havde redningsvest på, og de fl este faldt i vandet, mens de var alene. Andre omkom, fordi det tog for lang tid at hjælpe dem op af vandet.

Svært at redde livDet er faktisk ikke så nemt at hejse en op af vandet - slet ikke hvis vedkommende ikke selv kan hjælpe til. Knapt hver sjette af alle drukneulykker i havnene blev overværet af andre, som blot ikke var i stand til at redde den forulykkedes liv.

”Det er ikke nogen spøg at falde i vandet. Uanset, hvor det er. Man skal simpelthen lade være,” siger sekretariatsleder Sten Emborg fra Søsportens Sikkerhedsråd.

Gode råd der forebyggerHan erkender, at han får svært ved at få folk til at tage redningsvest på til fest. Men man kan også gøre andre ting for at minimere risikoen for at falde i vandet - især efter en festlig aften.

”Jeg synes for eksempel ikke, at man skal bruge havnens toilet om natten. Jeg beder altid mine gæster om at bruge bådens toilet. Jeg har holdingtank, men ellers må man tisse i en spand,” foreslår Sten Emborg og tilføjer:

”Skal man hjem til båden efter en sammenkomst, så kan man aftale, at man følges ad et par stykker ud på bådebroen, og at man lige vinker til hinanden, når man står sikkert i cockpittet.”

Siden 2005 er 25 fritidssejlere druknet i havne. Omtanke, omsorg for hinanden og bedre sikkerhed i havnene kan redde den næste, der falder i.

TEKST & FOTO LONE BOLTHER RUBIN

Siden 2012 har det været muligtat blive certifi ceret sikker havn.Det er fem havne blevet:

• Marselisborg Havn • Horsens Havn• Hobro Havn • Korsør Havn• Nordhammer Bådelaug

1 | Hold dig orienteret om, hvor havnens redningsudstyr og stiger er.

2 | Sådan en stige er intet bevendt,hvis man skulle ryge i vandet.

3 | Landgangsstigen skal faktisk have et par trin under vandoverfl aden som her, hvis man skal kunne komme op af vandet.

4 | En badestige kan bruges til andet endbadning. Hvis den kan slås ud nedefra,kan den bruges som redningsstige.

MAJ 2014 37

Der var udsigt til nattefrost, så selvom det var mørkt og øde på havnen, skulle Per Estreich om bord på sin Albin Vega for at sikre toilettet mod frosten. Klokken var omkring seks en lørdag aften lige før jul i Københavns Nordhavn – nærmere bestemt bro 5 i Sejlklubben København.

Per Estreich er 70 år og pensioneret pladesmed. Han har sejlet på ture til de danske småøer og deltaget i kapsejladser og sejlet Sjælland Rundt fl ere gange.

GangbesværetDe sidste par år er han blevet gradvist mere og mere gangbesværet på grund af nervebetændelse i benene. Han bruger stok, og sidste sommer måtte han opgive at sejle. Han bruger dog stadig båden som ”kolonihavehus”. Per peger rundt på de fi ne kontorhuse og fortæller om det leben, der engang var med kulhavn, kalkbrænderi og bådværfter.

”Det er så frygteligt, at jeg ikke kan sejle mere. Jeg har forsøgt at sælge båden, men det er ikke nemt. Der er nogen, der siger, at jeg skal forære den væk for at slippe for havneafgiften, men det er svært at acceptere. Jeg fandt en måde at komme om bord på i sommer, og så kunne jeg trods alt sidde der og holde øje med livet i havnen og få lidt input og livsglæde,” fortæller Per.

Han var altså vant til at stavre om bord på de usikre ben, og han tænkte ikke over, at det var anderledes den dag i december. Efter et helt liv med fod på eget dæk, så var det en helt naturlig situation. Men det blev det ikke ved med at være.

Per Estreich gled og faldt i vandet i Nordhavnen i København i december. En halv time senere blev han reddet. Fremover vil han lade bådens badestige være nede…

TEKST & FOTO LONE BOLTHER RUBIN

Per E

stre

ich.

Få bredbånd på båden Bestil inden 31. maj og få én måned for 0 kr.

Har du husket bredbåndet? Båden er gjort klar og ligger i havnen. Den har sikkert været i brug over påsken, og nu ser du frem til de mange småferier i maj med venner og familie. Men har du husket at bestille bredbånd til båden? Bestil med rabat Hvis ikke, så kan du nå det endnu og samtidig få rabat. Bestil i dag, så har du bredbånd til båden inden for en uge. Routeren er lige til at installere og kommer med en 12V adapter. Sæt den i stikkontakten, og familien har trådløst internet. Dækning på havet i hele Skandinavien Du vil helt sikkert elske dit nye internet. Vores master har nemlig en længere rækkevidde end traditionelle udbyders. Derfor vil du opleve en god og stabil forbindelse, også selvom du bruger nettet langt oppe ad den norske kyst eller svenske skærgård. Og prisen – den er fast lav, uanset hvor i Skandinavien forbindelsen bruges. Vi ønsker dig god fornøjelse!

* Værdi af præmien er 1.651,75 kr. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter. Tilbuddet gælder fra 1. maj til 31. maj 2014. Herefter er almindelige listepriser gældende. Der tages forbehold for trykfejl og prisændringer.

VIND 6 MÅNEDERSBREDBÅND*

Skan QR koden eller gå ind på net1.dk/quiz16

OFTE 5 GB

199,-/md.Mindstepris 6 mdr.: 1.651,75 kr.

For pakken gælder følgende priser: Oprettelse 299 kr. · Leje af router 39 kr./md. Fragt 75 kr. · PBS 9,75 kr.

1 md.

0 kr.

Ring 38 41 41 41 eller bestil på net.dk

P E R F O R M A N C E

36 POWER AND STYLE

Endnu en gang har den samlede europæiske fagpresse kåret en båd fra Dufour til ”årets båd”. Denne gang gik titlen til den helt nye Dufour 36 Performance, der blev introduceret i eftersommeren 2012.

Med denne nye båd har værftet skabt en perfekt sejlbåd, der kan tilfredsstille kravene hos den passionerede kapsejler og familien, der har brug for en cruising båd med god plads og komfort. Bådens skrog er forfinet, så det skærer optimalt gennem vandet og giver god fart, samtidig med at manøvreegenskaberne er i top,hvilket jo netop er kendetegnet for de seneste generationer fra Dufour.

Kom og oplev den nye Dufour 36 Performance...

DUFOUR 36 PERFORMANCE

f loor/lund marine as • Stokagervej 23 • 8240 Risskovtlf. 8710 7010 • www.f loor.dk38 BÅDMAGASINET

Glat bolværkKajen var glat. Hen på efteråret bliver bolværket aldrig rigtig tørt, og algerne var slimede. Det blev næsten fatalt for Per. Hans fødder gled, inden han var kommet helt om bord, og han dumpede i vandet i fuld vintermundering.

”Jeg fik et chok, men jeg gik ikke i panik. Jeg forsøgte på alle måder at komme op, men jeg kunne ikke få fat i noget, så jeg kunne komme helt op, og bådebroen var slimet. Alligevel følte jeg mig helt sikker på, at jeg nok skulle få hjælp,” fortæller Per Estreich, der gætter på, at vandet var omkring otte grader.

Turde ikke slippePer fik fat i fortøjningerne og hang der i armene med overkroppen fri af vandet, mens han overvejede sine muligheder.

Per har faktisk en badestige på sin båd, men den var ikke slået ned, så han ville nok ikke kunne komme op ad den alligevel. Der var cirka et par hundrede meter hen til havnens badestige og med det tunge vintertøj på og svage ben, turde han ikke forsøge at svømme derhen. I stedet blev han hængende i armene og holdt øje med, om der kom nogen forbi.

”Endelig kom der en. Jeg råbte højt på hjælp, og han hørte det heldigvis. Han kunne ikke selv få mig op, men han gik op i restauranten og fik hjælp af to fra køkkenet. De fik en line rundt om mig under armhulerne og trak mig op. Da havde jeg nok været i vandet i en halv time. Jeg vidste ikke, at det kunne gøre så ondt at fryse fingrene, fortæller den gamle søulk med et smil.

Ryster stadig af kuldeHan blev hentet af en ambulance og indlagt til næste dag, selvom han ikke

var kommet noget til. Han havde kulderystelser, og det kan han stadig få ved tanken, men ellers slap han uden men.

”Jeg er godt nok glad for, at jeg slap fra det med livet i behold. Man sætter mere pris på at kunne putte sig på divanen derhjemme og se fjernsyn. Sidste år var jeg til syv begravelser. Det går den vej med kammeraterne, men jeg fik en chance til, fortæller Per.

Går aldrig mere alene om bordFor første gang siden ulykken går han om bord på ”Dorly”.

”Jeg har jo fået en vis angst for at gå om bord,” siger han, mens han griber fat om rulleforsejlet.

”Jeg vil i hvert fald ikke gå om bord, når jeg er alene,” tilføjer han.

Han vil også sætte badestigen ned i vandet, så den kan redde ham, hvis ulykken skulle ske en anden gang. Men han har også set i øjnene, at sejlerlivet er en saga blot. Båden skal sælges i år, og så må han nøjes med at snuse til havnemiljøet, når ”pensionistklubben” mødes hver onsdag.

Han er spændt på, om hans oplevelse kommer på dagsordenen til generalforsamlingen. Det er før blevet foreslået, at der skulle sættes flere stiger op, men det er blevet ved snakken.

”Hvis der havde været en stige tæt på, så kunne jeg selv være kommet op,” siger han.

Han kan stadig gå om bord på sine usikre ben, men han gør det ikke alene mere.