Øster bordingvej 7, balle huseøv.dk/files/oster-bordingvej-7,-matr.-22a-04... · web viewi...

Ejendomshistorie Balle Huse

ØSTER BORDINGVEJ 7, BALLE HUSE

Matr. nr. 22a-04 + 38 & 32-04 Moselod.

Ejerlav: 04 - Balle, Balle sogn.

Gårdnavn: Baunshøj.

Oprettet: Før 1799 Udstykket fra gårdene i Balle By. Balle Huse kaldtes en samling ejendomme, der ved udstykningen fra Balle

Bymarker og tidligere overdrev fremkom på skelområdet mellem Kjærsgaard, Øster Bording og Balle Bys jorder.

Areal: Matr. nr. 22a-04: 59.379 m2. } Pr. 01/12 - 1977 sammenlagt - Matr. nr. 38-04, Mose: 6.430 m2. } til Matr. 22a-04 = 65.809 m2.

- Matr. nr. 22a-04: 6 ha 5.809 m2. 01/12 - 1977 og 31/10 - 1984.12 tdr. land. + 7 tdr. land som Laurits P. Sørensen købte vest for Gludbjerg

mølle. 59.379 m2 31/10 - 1984 65.809 m2

Landbrugsejendom iflg. L.M.br. 08/08 - 1942 har 22a afgivet areal til offentlig vej. (Vejregulering).

Gl. hrtk.: Matr. nr. 22a-04: 0 Td. 1 Skpr. 1 Fdk. 2 113/324 Alb. 1844Gl. skat: Matr. nr. 22a-04: 2 Fdk. 23 Alb. 1 Rd. 23 Sk. 1844

Ny hrtk.: Matr. nr. 22a-04: 2 Skpr. 0 Fdk. 2¼ Alb. 1844, 1856 - Matr. nr. 38, Moselod: ¼ Alb. Beliggenhed: 500 meter fra rundkørslen, Øster Bordingvej/Buskelundvej, 150 meter fra

Øster Bordingvej til ejendommen.

Vand: Med i fælles vandværket, Balle Huse den 24/11-1912 som den 9. tilsluttede. Tinglyst 11. november 1910.1) Gårdejer Laurits P. Demuth, Matr. nr. 3a) 2. Husmand Holbæk Nørgaard, Matr. nr. 2d. 3) Husmand Johan Darling og Laura Darling, Matr. nr. 26a. 4) Husmand Jens Jensen, Matr. nr. 25b. 5) Husmand Søren P. Pedersen Overgaard, Matr. nr. 22a. 6) Niels P. Pedersens enke, Sofie Pedersen, Matr. nr. 7) Husmand Ole Jensen, Matr. nr. 16c. 8) Husmand Anthon Pedersen, Matr. nr. 24a.Brønden og vindmøllen til det fælles vandværk var beliggende i skellet mellem Matr. nr. 25b og 26a. Se det originale dokument under Balle Huse vandværk historie. Vand fra Silkeborg kommune.

Jordareal: Jordarealerne ligger på begge sider af ejendommen (Vest - øst) syd for Øster Bordingvej. Der var også jord nord for Øster Bordingvej, og Brunbakkevej +

Øster Bordingvej 7, Matr. 22a-04, Side 1.


moseskift + jord vest for - ved Gludbjerg mølle.Jorden kaldes Havre Fald –

Skov: Matr. nr. 39-04 (fredskov) 3.550 m2 overført til Matr. nr. 22a pr 14/02 - 2000.

Mose/Høj: Mosehul Høldismose, mellem Øster Bordingvej, Brunbakkevej - Mark/mælkevej fra Brunbakkevej til Øster Bordingvej i skellet mod vest til Jacob Langballe, Matr. nr. 16c-04, Øster Bordingvej 10.

Grusgrav: Ja, et stort hul med vand i - kaldet ”høldi” i skellet mod syd mellem Øster Bordingvej nr. 5 og 7. I 1930/50'erne var her en grusgrav. I grusgraven finder skoleelev Harly Veng Nielsen i 1964 en forkislet rådyrtak, ca. 10.000 år gammel.

Bygninger: 1919 nyt stuehus. Lade kostald en lang hus + vognport

Besætning: 1913; 4 køer, 1 kalv + høns. Randløv Jensen1914; 5 køer Laurs Sørensen

1953; 8 køer, 3 kalve/kvier, 2 heste, 1 so og der fedes ca. 20 svin årligt.

Hids Herred Brandforsikring.Ejemdom nr. 45 er forsikret ca. 1847, Matr. nr. 22a-04. ?Art: Beliggenhed: Forsikret for: Byggematriale Nærmeste nabo:A. Stuehus 200 (1) farlig 219 (2) Fod 1). RD Rigsdaler - 1 RD = 12 mark x 200 RD = 2.400 mark x 0,33 øre = 792,00 kr.

2). Fod - 1 fod = 0,31 meter x fod = 67,89 meter.1 mark = 16 SK skilling.

Henhører til. Halvårligt kontigent.

Kl. Afd. Ris Sum a 100 RD RD. SK.

2 2 1 200 5 10 23-57

2 2 6 12

2 2 200 8 16 N. T.

Udstykning: Ved lokalplan nr. 132.20 besluttes det at området syd for Øster Bordingvej i Balle Huse udlægges som parcelhusområde. Området gøres salgsklar vinteren 2007. To ejendomme nedbrydes totalt, Øster Bordingvej 5 og 7 medens nr. 9 og 11 bliver liggende med et mindre jordareal.

Denne ejendom nedbrydes medio december 2006.



Kilder: Oplysningerne er hentet fra; Kirkebøger, Folketællinger, Realregister, Mælke- leverancelister m.m, samt samtale med tidligere eller nuboende beboere.

De mange arkivmuligheder er overhovedet ikke undersøgt, hverken skøde og panteprotokoller, forsikringer, fødte, dødfødte eller dødsregister er gennemgået. Ligeledes er der ikke foretaget en systematisk undersøgelse efter flere børn, derfor vil der uden tvivl kunne findes flere børn og ægteskaber.

Indsamlet og skrevet af; - Opdateret november 2007Vagn Lihn Kristensen

Ejer/Læst. Bor her iflg. folketælling.1. Niels Jensen2. Christen Laursen 1820

18/08 - 1843 * 3. Andreas Nielsen x (1834) 1840, 1845, 185007/11 - 1854 4. Michael Hasle Heigaard x 1855, 1860, 1870, 1880,189019/12 - 1897 5. Rasmus Randlev Jensen x 1901, 19061910 6. Søren P. Pedersen Overgaard Har aldrig boet her.01/12 - 1916 7. Laurits Peder Sørensen 1916, 1921, 192505/05 - 1959 8. Gert Asmussen Jæger08/11 - 1971 9. Henry Lykke Nielsen Har aldrig boet her.24/12 - 1974 10. Erling Lykke Nielsen20/09 - 1976 11. Henning Nielsen23/03 - 1979 12. Sonja og Steen Otto Klercke--/02 – 2007 13. Ejendomsselskabet BalleHuse A/S

* Bor de første år til leje, indsidder.

3. generationer ca. 1834 - ca. 1910 = ca. 76 år.

1. Niels Jensen

2. Christen Laursen

3. Andreas Nielsen, døbt 29/07 - 1770 i Sejling sogn - dør 12/06 - 1853 * i Balle sogn.Forældre: Niels Nielsen og Ane Margrethe Andreasdatter.

Andreas Nielsen er enkemand fra Ebstrup, Sejling sogn efter Anna Margrethe Michelsdatter. Han sælger sin gård i Ebstrup, 15/03 - 1830 til en søn Mikkel Andreasen. (Dokumenter på Lokalhistorisk arkiv, Silkeborg J. nr. 99,4 Niels Andreasen).* Skifteprotokol B47 - 332, fol 461b.

Andreas Nielsen af Balle sælger til Niels Jensen, en ejendom på Gjødvad Mark for 300 Rbd. læst 18/08 – 1849.



Han ankommer 08/05 - 1834 fra Sejling til Balle sogn (64 år) og bliver gift 2. gang 21/06 - 1834 i Balle Kirke med enke Ane Marie Laursdatter, født 22/11 - 1797 i Gødvad sogn - dør 31/05 - 1889 i Silkeborg hos svigersønnen høker Peder Christensen.Forældre: Laurids Hansen og Maren Jensdatter, Gødvad.

Ved flytningen fra Sejling til Balle sogn bliver Andreas Nielsen betegnet som ”en trættekær person”. Betyder en stridslysten person.

Børn:Niels Andreasen født 05/01 - 1836 BH - dør 29/04 - 1836Niels Andreasen født 25/04 - 1837 BH - dør 16/05 - 1851

*Lauritz Andreasen født 29/06 - 1840 BH - dør 01/04-1887

**Født i Balle Huse. Døbt 02/02-1840 i Balle Kirke.Fadder ved dåben var:

Sognefogedens datter Zidsel Kirstine JensdatterMikkel Andreasens kone i EbstrupGårdmand Rasmus Jensen og snedker Rasmus Larsen i BalleHusmand Niels Lihn, hvinningdal

Ved folketællingen 1860 bor han hos sin halv broder Niels Christensen i Gl. Balle. Han optræder som murer, bliver indlagt på anstalten i Risskov.Laurits Andreasen gift 07/11-1867 i Give med Ane Christensen, født 08/10-1837- dør eft. 1935 i Silkeborg. I 1870 bor familien med et barn matr. nr. 110b Silkeborg markjorde og i 1880 med 3 børn på Gødvad Mark. Han handler en del med ejendomme i Silkeborg. Lauritz dør 01/04-1887 i Silkeborg kl. 9 om aftenen, efterlader enke og fire børn.

Ane Marie Lauridsen var enke efter Husmand Christen Nielsen (Hvol), ** født 13/04 - 1802 i Sejling sogn. Gift 02/07 - 1825 Sejling kirke med Ane Marie Laursdatter

Børn:Marie Christensdatter født 25/07 - 1826 EngesvangNielsine Christensdatter født 28/12 - 1827 EngesvangNiels Christensen født 11/01 - 1829 Sejling - væverChristine Christensen født 13/10 - 1833 i Balle sogn

Gift med Høker Peder Christensen, Søndergade Silkeborg.

Ane Marie Laursen bor 1855 – 1870 hos en søn Niels Christensen Balle Kirkevej 17a, som er ugift væver i Gl. Balle by.Sønnen Niels er ganske vist ugift, men han har mindst 3 børn med Rebekka Thomasen, født 18/01 – 1830 Balle sogn. I 1860 og 1870 bor hun ligeledes i Balle sogn, men i 1880 bor hun ved svigersønnen høker Peder Christensen, Søndergade Silkeborg.

Se også Balle Kirkebej 17a, Gl. Balle By.

FOT 1855:



Niels Christensen 27 ugift Balle sogn VæverAne Marie Laursen 59 enke Gjødvad sogn Mandens Moder der af ham forsørgesLaurs Andreasen 15 ugift Balle sogn hendes søn

* Niels Andreasen hængte sig 16/05 - 1851 kun 14 år gammel. Han blev begravet 24/05 - 1851 i Balle uden tjeneste eller jordpåkastelse idet han ikke blev begravet i indviet jord, men blev begravet uden for kirkegården.

Erklæring af, P. Danielsen.I Anledning i dag den 16 maii var Huusmand Andreas Nielsen Søn paa 14 Aar i Balle da deres Mark Lod er et stykke fra byen da han var vidst der og for at sætte faard i Tyr men i det sted havede han taget et støke Reb og Gjort det fast om haanbilken, og hente paa Siden af Huuset og var død, Drengen havde di Løst ned før jeg kom der, og da jeg kom der, Saa fik jeg Bud Efter Dogter Jørgensen paa Silkeborg og saa ærklære de at intetet kunde hjelpe da han var stiv, og Dogteren ærklærede og saa, at det var virlig ham havde hengt Sig da den er en streg om halsen hvor Rebet havde Sadt.Andreas Nielsen Kone var den første Som kom til Drengen og Saa kom der nogle flere til for at løse ham ned, og nu har vi taget ham hjem.

Balle den 16 Maii 1851 P. DanielsenVelbaarene.Hr Kammer Junker Herredsfoged Hacthausen

Afskrift af Fogedprotokol.Aar 1851 Lørvedagen den 17de Mai mødte Fogeden i Lysgaard og Hids Herreder Hr. Kammerjunker og Herredsfoged Haxthausen i sit Forfald --- Politi --- Behandling ved sin constituerede Fuldmægtig Exaniniatus juris Zimmermann med Vidner Sognefoged Peder Danielsen og Husmand Peder Jensen, begge af Balle, for Husmand Andreas Nielsen i Balle, for der at syne og besigtige Liget af hans afg. Søn Niels Andreasen, som i Gaar Middag fandtes hængende ved et Faarehus paa Faderens Mark, ifølge modtagen Anmeldelse fra Sognefogeden i Balle i Skrivelse af Gaars Dato, som indløb til Herredskontoret i Aftes.Liget som blot laa iført sit Krap linned, der blev aftaget, blev nu af Fogden med Vidnerne paa det nøiagtigste synet, men paa samme fandtes intet Syn til voldsomt Overfald eller nogen Beskadigelse. Under Hagen paa Halsen var en som med Blod underløben mørk Stribe, som man antager at være en naturlig følge af --- det Indtryk, som strikken maa have gjort, han fandtes hængende med.For Fogden fremstod Ane Marie Laursdatter, Hustru af Husmand Andreas Nielsen i Balle, som paa Anledning forklarede, at hendes Søn Niels Andreasen i Gaar Morges, ad han var staaet op yttrede for hans Fader og Kampainden at han ønskede at komme med Faderen til en Begravelse i Sejling, hvortil denne var indbuden, men da dette uagtede Drengens gjentagende Anmodninger blev han nægtet, forlod han Huset uden at spise eller nyde noget og uden, at han sagde, hvor han gik hen, men --- antog at han var gaaet ud for at passe Faarene, som gik paa en Udmarkslod omtrent en Fjerdingsvej herfra, fordi at --- Mand havde sagt til Drengen, at han skulle gjøre dette og blive hjemme fra Begravelsen. Kort efter --- tilførede herved, at Grunden til at hendes Mand nægtede ham at gaa til Begravelsen var den, at hendes anden Søn Laurs Andreasen 10 aar gammel nu skulle med til Gilde, ad Broderen, den afdøde, havde



været med Dagen før forud. Kort efter at den Afdøde var gaaet gik --- Mand tilligemed Sønnen Laurs til det ommeldte Gilde, og skal da de efter hvad --- har hørt, truffen den Afdøde paa Vejen efter Faarene. Da den Afdøde senere hen paa Formiddagen ikke var kommen tilbage, begav --- sig ud for at se efter ham og Faaeren og fandt hun da --- til et paa Marken staaende Faarehus, at den Afdøde hængende med Ryggen mod Husets Side og Benene fra Jorden, samt et Faaretøjr om hans Hals, der var fastgjort ved en Handbjælke.Han hang saaledes uden paa Faarehuset. --- blev straks meget bestyrtet men gik ind og hen til ham og løftede ham lidt i Veiret, hvorefter hun med Lethed aftage Faaretøjret, hvorpaa der ikke var --- af Halset paa ham. Straks efter at hun havde faaet Drengen befriet for Strikken kom Husmand Hans Christensen Brunbakke samt hans Hustru tilstede, hvem --- havde set i Nærheden og nu til hvem, hun gjorde Anskrig. De prøvede nu i Forening at anstille den bekjendte Oplivningsforsøg og tumlede med ham, som hun udtrykker sig, men alt forgæves.Hun bemærkede herved, at Drengen --- var noget uvorn.Da der saaledes intet var udrettet, lod --- Hans Brunbakke anmelde det passerede for Sognefogeden, som straks kom tilstede og lod saa en Vogn afgaa efter en Læge paa Silkeborg, hvorpaa Doctor Jørgensen ogsaa efter 12 Times Forløb straks indfandt sig. Han erklærede imiderligtid, at det var for sent at anstille nogen Oplivningsforsøg. Den Afdøde blev derefter kjørt her til Stedet.Angaaende det Faaretøjr, som den Afdøde havde om Halsen, forklarede --- yderligere, at det bestod af noget som kaldes --- eller --- Reb forsynet med en Rendeløkke uden Klaptræer eller --- ser sig ikke i Stand til at meddele mindste Oplysning om, hvorledes det er tilgaaet, eller hvad Aarsagen er til, at Drengen saaledes har hængt sig. Hun var imidlertid overbevist om, at ingen Andre er Aarsag i hans Død. Hun tilføjer, at han var en god Dreng men noget vild og har hun Tanke om, at han vel Uforsigtighed eller i Kaadhed muligen kunne være forulykket. Han var 14 Aar gammel og blev confirmeret sidste Paaske.Oplæst og ratihaberet.

Den afdødes Broder Laurs Andreasen 11 Aar gammel forklarede paa Anledning, at han med sin Fader i Gaar Morges kl. omtrent 62 begav sig med sin Fader til Begravelse eller Gilde i Sejling og traf da paa Veien den Afdøde, hans Broder, som nu atter bad om at maatte gaa med til Gilde, men da Faderen nægtede ham dette med Tilførende, at han skulle passe Faarene, svarede han, at dette ville han ikke.Derfor gik Dagen inden til efter Sejling til. --- forsikrer paa det Bestemteste, at hans Fader hverken truede eller slog hans Broder, og at der ikke forefaldt videre end af ham forklaret. --- --- med sin Fader forblev ved Gildet indtil hen ved Middagstid, da den skete Ulykken blev anmeldt.Oplæst og vedgaaet.

Husmand Andreas Nielsen forklarede paa Anledning af hans Søn den afdøde Niels Andreasen, som afvigte Torsdag var med til Begravelse i Sejling, bad i Gaar Morges atter --- om at komme med, hvortil han svarede at nu skulle hans Broder Laurs med og han skulle derfor blive hjemme og passe flytte kreaturerne.Kort efter at den Afdøde var gaaet gik --- med hans anden Søn Laurs efter Sejling til og traf da paa Vejen den Afdøde, som atter tiltalede ham om at komme med til Gildet, men som --- afslog. Han benægter paa det Bestemteste under denne Samtale at havde truet eller slaaet



ham, og som han --- ved Gildet i Sejling i middagsstunden fik Anmeldelsen om den skete Ulykke og gik hjem. Han kan ikke meddele nogen Oplysning om Aarsagen til at hans Søn har hængt sig men er tilbøjelig til at tro, at det er sket af --- dennes kaadhed, da hans Søn kun var 14 Aar gammel og saaledes kun var en Dreng, der bestandig har været temmelig vild og fuld af Drengestreger. Mulig har han gjort det af Fortrydelsen over ikke at være kommet med til Begravelse. Han er vis paa at ingen anden er Aarsag i hans Død.Oplæst og ratihaberet.

Husmand Hans Christensen Brunbakke og Hustru Mette Jensdatter var til stede og forklarede paa Anledning, at der fra det Faarehus, som den Afdøde hang og til deres Hus kan være omtrent et Bøsseskud. Der kan saaledes ses alt hvad der passerer ved samme og havde de saaledes nogen forinden, at Andreas Nielsens Hustru kom og gjorde Anskrig, vel set Drengen, som de antog staa med Ryggen op til Huset, men kunne naturligvis ikke --- eller lagde --- Mærke til, at han hang død ved samme. --- Hvad der passerede, da de blive tilkaldte forklarede de som Andreas Nielsens Hustru.Da nu saaledes begge forviste om, at ikke nogen Anden er Aarsag i den skete Ulykke, da det ikke kunne have undgaaet deres Opmærksomhed, hvis der ved det ommeldte lille Faarehus skulle have sket ham nogen --- Overlast. Hvad Aarsagen til at han har hængt sig angaar, da kan de ikke meddele nogen Oplysning.

Oplyst og indgaaet. Forretningen sluttet.

ZimmermannSom Vidner:P. Danielsen Peder Jensen

Kilde: Poul Færk Magnussens håndskrifte samling, Landsarkivet Viborg.

** Christen Nielsen (Hvol), født 13/04 - 1802 i Sejling sogn - dør 04/11 - 1833 i Viborg Tugthus.Forældre: Gårdbruger Niels Nielsen og Maren Kristensen, Sejling

Gift 02/07 - 1825 Sejling Kirke med Ane Marie LaursdatterDe var væver og husfolk i Sejling sogn og rejser til Kragelund sogn - derefter husfolk i Engesvang og Sejling sogn. De ankommer 1829 til Balle sogn.

Der blev den 01/12 - 1831 holdt forhør over ham og hans hustru Ane Marie Laursdatter. Forpagter Rasmussen på Silkeborg havde anmeldt ham som fåretyv og hans kone, Ane Marie som hæler. Der udover havde han også begået andre små tyverier.Han blev 01/12 - 1832 idømt 1 års fængsel i Viborg tugthus, og Ane Marie fik 8 måneders tugthusarbejde samme sted. Der udover skulle de betale bøder.Christen Nielsen (Hvol) blev indsat i Viborg Tugthus 05/04 - 1833, her dør han 7 måneder senere 04/11 - 1833.Kilde: Poul Færk Magnussens håndskrifte samling, Landsarkivet Viborg.

FOT 1834: Balle sogn.



Anna Marie Lauritsdatter 37 enke HusmandsenkeAne Marie Christensdatter 8 ugivt hendes datterNiels Christensen 6 ugivt hendes sønChristine Christensen 1 ugivt hendes datter

FOT 1840:Andreas Nielsen 72 givt Huusmand lever af sin AulingAne Marie Laursdatter 43 givt hans koneNiels Christensen 12 ugivt hendes sønChristine Christensen 7 ugivt hendes datterNiels Andreasen 3 ugivt deres søn

FOT 1845:Andreas Nielsen 80 gift Sejling sogn AftægtsmandAne Marie Lauritzen 49 gift Gjødvad sogn hans koneChristine Christensen 12 ugift Balle sogn Husmoderens datterNiels Andreasen 8 ugift Balle sogn deres sønLauritz Andreasen 5 ugift Balle sogn deres søn

FOT 1850:Andreas Nielsen 80 gift Sejling sogn Husmand, lever af sin jordlod, husfaderAne Marie Laursen 54 gift Gjødvad sogn hans koneNiels Andreasen 14 ugift Balle sogn deres sønLaurs Andreasen 10 ugift Balle sogn deres sønMarie Christensen 24 ugift Balle sogn husmoderens datterPeder Anton Mikkelsen 1 ugift Balle sogn hendes søn ** Far, Michael Hasle Heigaard.

Andreas Nielsen handler også lidt med ejendomme, bl. a. køber han et hus på Gødvad mark som han ret hurtig sælger igen. Læst 06/03 - 1846. Han køber og sælger også til Niels Jensen, Balle. De forskellige handler kræver en mere dybdegående undersøgelse for at komme længere tilbage i ejerrækken af ejendommen Matr. nr. 22a-04 Øster Bordingvej 7, Balle Huse.

4. Mikal Hasle Heigaard, født 16/09-1822 i Svostrup sogn - dør 26/04-1902 Balle sogn.Forældre: Skolelærer Frands Heigaard og Karen Pedersdatter.

Gift 1852 med Marie Christensen, født 25/06-1826 i Engesvang sogn - dør 31/01-1911 Balle sogn.Forældre: Husmand Christen Nielsen Hvol og Ane Marie LaursdatterSteddatter af nr. 2, Andreas Nielsen, Balle.

Børn:Peder Anton Michaelsen (Heigaard) født 17/03-1849Ane Jacobine Lovise Michelsens (Heigaard) født 08/12-1852

Gift 08/07-1890 Balle Kirke med Forvalter Johannes Peter Holm, København Caroline Amalie Margrethe Heigaard født 18/08-1855

Gift med Rasmus Randlev Jensen, født 1856 - dør 23/09-1921 Silkeborg



Nikoline Marie Rasmine Heigaard født - 1856 dør 13/05-1871Frans Peter Julius Christian Carl Heigaard født 19/07-1857Kristene Marie Nikoline Heigaard født 20/05-1859 - dør 27/10-1864Niels Christian Rasmus Heigaard født 01/09-1861 - dør 01/11-1864Marie Nielsine Frederikke Heigaard født 13/05-1863 - dør 13/10-1864Nikoline Marie Rasmine Heigaard født 13/07-1865 - dør 13/05-1871Karen Marie Nielsen Heigaard født 02/04-1868 - dør 11/06-1868Niels Christian Rasmus Heigaard født 17/05-1871 - dør 03/06-1872

I 1860 er Mikael Hasle Heigaard husmand og Tømrer.I 1890 har de en plejedatter Nikoline Jensen, født 14/12-1879 i Balle sogn. Datter af ugift fruentimmer Abigail Jensen i Balle og udlagt barnefader husmand Kristen Rasmussen, Balle Sandmark.

FOT 1855:Michel Heigaard 33 gift Svostrup sogn Dagleier, husfaderMarie Christensen 29 gift Balle sogn hans konePeder Anton Michaelsen 6 ugift Balle sogn deres sønAne Jakobine Michelsen 3 ugift Balle sogn deres datter

FOT 1860:Miekael Hasle Heigaard 38 gift Svostrup sogn Husmand,lever af TømmerarbejdeMarie Christensen 34 gift Balle sogn hans koneAne Jakobine Lovise Heigaard 8 ugift Balle sogn deres datterCaroline Amalie Margrethe Heigaard 5 ugift Balle sogn deres datterFrands Peter Julius Heigaard 3 ugift Balle sogn deres sønChristine Marie Nicoline Heigaard 1 ugift Balle sogn deres datter

FOT 1870:Mikkel Hasle Heigaard 48 gift Svostrup Husfader, jordbrugerMaren Christensen 43 gift Kragelund HusmoderFrans Peter Julius Christian Skoue Heigaard 12 ugift Balle SønNikoline Marie Rasmine Heigaard 10 ugift Balle Datter

FOT 1880:Mikal Hasle Heigaard 57 gift Svostrup sogn Husfader, HuseierMaren Christensen 53 gift Kragelund sogn Hans HustruFrans Peter Julius Christian Skoue Heigaard 22 ugift Balle sogn deres søn

FOT 1890:Mikael Heigård 68 gift Svostrup sogn Husfader, HusmandMarie Kristensen 64 gift Balle sogn HusmoderNikoline Jensen * 10 ugift Balle sogn Pleidatter* Datter af ugift fruentimmer Ane Marie Nielsen på Vester Kejlstrup mark og tjenestekarl Niels Jensen på Allingskovgaard.



5. Rasmus Randlev Jensen, født 30/05-1856 i Tolstrup Oustrup sogn, Skanderborg - dør 23/09-1921 Drevsensvej 100, Silkeborg.Forældre: Jens Caspersen 09/07 - 1826 - 31/07 - 1911 og Maren Randlev 25/03 - 1899.

Gift 1. gang med Ane Jørgensen, født 1863.Børn:Thyra Jensen født 06/11 - 1886 i VoerladegaardAnna Jensen ? født

Gift 2. gang 1889 med Karoline Amalie Margrethe Heigaard, født 18/08-1855 i Balle Huse.Forældre: Mikal Haile Heigaard og Marie Christensen

Børn:Ane Marie KirstineRandløv Jensen født 25/09-1890 i Clinton Nord AmerikaNikoline Lovise Maren Randlev Jensen født 08/03 – 1893 Balle HuseJens Peter Michael Randlev Jensen født 28/05 - 1895 Balle Huse

Rasmus Randlev skrives ofte som Randløv. Efter at havde boet på denne ejendom boede han Kragelundvej 13 Overgaard, matr. nr. 2a-29.”Knudhøi”

Rasmus Randlev var udlært som karetmager, han var også landmand, handlede med hu-se/ejendomme. I hans tid i Silkeborg udførte han karetmager arbejde ved siden af hushandel. FOT 1901:

FOT 1906:

FOT 1911: Overgaard, matr. nr. 2a-29, Kragelundvej 13, Overgård.Rasmus Randlev Jensen 30/05-1856 gift Tolstrup, SkanderborgKaroline Amalie Margrethe -R. Jensen 18/08-1855 gift Balle sognJens Caspersen 09/07-1826 enkemd. Onsild, SkanderborgAndreas Jensen 23/11-1890 ugift Them sognOtto Jensen 14/06-1894 ugift SilkeborgJens Peter Michael Randlev Jensen 23/05-1895 ugift Balle sognNielsine Jensen 31/03-1891 ugift Øre, RingkøbingAnna Pedersen Bach 28/07-1892 ugift Balle sogn

6. Søren Peter Pedersen Overgaard, født 14/04 - 1874 Overgaard, Balle sogn - dør 05/04 - 1964 i Øster Bording by, Balle sogn.Forældre Gårdmand Peder Sørensen og Dorthea Johanne Pedersen

Gift 02/09 – 1909 Balle Kirke med Madsine Sørensen, født 21/12 - 1883 Engesvang - Klode Mølle, Kragelund sogn - dør 15/07 – 1949 Øster Bording by, Balle sogn.Forældre: Gårdmand Rasmus Sørensen og Hansine Pagh

Børn:Peter Overgaard født 13/04 - 1910 OVM – 11/04 – 1991



Gift 29/10 – 1944 Kragelund Kirke med Emmy RasmussenJohanne Overgaard født 13/04 - 1910 OVM

Gift 17/10 – 1935 i Balle Kirke med Martin Laursen -som blev skudt under krigen 1940-1945 ved et uheld ved Brande banen.

Mageskifter en del af jorden fra Overgaard, Matr. nr. 2a-29, læst 13/01 - 1911 med Rasmus Randlev Jensen. Søren Peter Pedersen Overgaard har aldrig boet på ejendommen.

7. Laurits Peder Sørensen, født 12/05 - 1890 i Esbjerg - dør 21/02 - 1973 i Øster Bording, Balle sogn.Forældre: Træskomand Søren Sørensen og Thomasine Pedersen.

Gift 08/06 - 1913 i Sinding Kirke med Magna Kristine Møller, født 30/12 - 1887 i Funder - dør 02/07 - 1983 på Funder plejehjem. Forældre: Landmand Peter Christiansen Møller, født 19/08 – 1861 på Møllegaarden i

Ebstrup – dør 28/02 – 1938 i Sinding sogn?Birthe Marie Christensen, født 30/04 – 1859 i Funder sogn - dør 13/06 – 1898 Nørskovgaard, Funder sogn.

Børn:Gerda Marie Sørensen født 29/04 - 1915 BH - dør 11/01-2001

Gift 08/06 - 1934 i Balle Kirke med Hans Asmussen Jæger, Balle KirkebyDe havde en ejendom Daltoften 74, Balle

Peter Møller Sørensen født 02/07 - 1920 BH – 09/01-2009 BalleGift 11/09 – 1943 Balle kirke med Else Johanne Jensen, Overgaard.

I 1911 tjener Laurits Sørensen som tjenestekarl i Hestehaven, Balle Kirkeby og Magna som tjenestepige hos Jens Laursen i Øster Bording..Ved folketællingen 1916 er Magna Kristine ikke opført idet hun er indlagt på Finsens hospital, København. Laurits Peder Sørensen har en tjenestepige Ane Margrethe Dam som får 400 kr. i løn.Laurits Peder Sørensen er opført for:

Indkomst: 700,00 kr.Formue: 0,00 kr.Statsskat: 0,00 kr.Kommuneskat: 15,00 kr.

I 1921 har de en plejesøn, Bernhard Jensen, født 07/10 - 1909 Funder sogn, søn af ugift Johanne Møller og Sigvard Jensen. Johanne og Magna Kirstine var søstre. Bernhard blev senere smedemester i Øster Bording.

Gerda Marie Sørensen, gift Jæger - født Øster Bordingvej 7. Her på ejendommen: Fortæller i Ballelund bladet 1999.

Den 08/06 - 1913 blev mine forældre viet i Sinding kirke, de havde forinden købt en ejendom i Balle Huse, som på det tidspunkt hed ”Baunshøj” vistnok ud fra ordet Baune, nr. 9 havde



navnet ”Bauns” og det er jo et ret højtliggende område, det drejer sig om.Mine forældre flyttede ind i et meget gammel hus, jeg blev født i april 1915 og i 1919 blev der bygget nyt stuehus, jeg husker lidt fra det gamle, især bryggeseret hvor jeg opholdt mig en del, da det ikke gjorde så meget, at jeg ”grisede” lidt og det var nemt at rende ud og ind. Jeg havde af og til besøg af en kusine fra Silkeborg, som hed Edith, min far kørte mælk til Silkeborg mejeri, fra Balle området, så kunne hun køre med på mælkevognen hjem til os, og tilbage igen næste dag eller senere. Det skete en dag, Edith og jeg blev meget uenig - under gruekedlen var der en del aske, det kunne vi godt rode lidt i, jeg kaldte det åske, Edith sagde det hed aske, vi var lige påståelige, min mor måtte til at mægle og gøre opmærksom på, at vi måtte godt lade være med, at samle asken ud på gulvet.

En dag min mor var ved at bage og rullede dej ud på et pænt bryggersbord, begyndte det at drysse fra træloftet, med avner og muselort ned i dejen, da blev min mor ret højrøstet, det var ikke ligefrem blide ord der faldt, dejen blev fjernet omgående, der blev ikke rullet mere dej ud på det sted.Mine forældre arbejdede på, at tjene så meget, at de kunne bygge nyt stuehus, dels ved fars mælkekørsel og ved mors arbejde i bedriften. Min mor havde et handicap, idet hun som ung, blev angrebet af Lupus, en slags hudtuberkulose i næsen, så hun måtte en gang imellem til København

på Finsens hospital, for at få lysbehandling og holde det i ave, så det ikke bredte sig. Min far måtte så have hushjælp, for at få mig passet. Efter min fødsel, var det blevet ret slemt, vel på grund af graviditet og amning, så måtte min mor være væk i længere tid, for at få Lupusen helet igen. Det var også en økonomisk belastning, da der ikke kunne fås hjælp til rejsen, mine forældre spurgte kommunen: Svaret var, det kunne de godt, men så havde de ikke stemmeret, til kommunevalg o.l. Så betalte mine forældre i hver fald selv rejsen, det var ikke første klasse, det var med toget til Århus, derfra på dæksplads på båden fra Århus til København. Sygekassen betalte dog behandlingen.

Min far blev døbt i Esbjerg og fik navnet Laurits Sørensen, formentlig opkaldt efter sin farfar. Min far voksede op hos sin morfar og mormor, der boede i Alderslyst. Han gik i skole i Gl. Balle. Fars morfar var træskomand. På et tidspunkt havde de en landejendom i Sejling, men han byggede også et hus engang imellem og var blandt andet med til at give Alderslyst navn. Min far opholdt sig en tid som tjenestedreng i Gødvad Præstegård hos pastor Bülov. Først i 10-12 års alderen og senere i 17 års alderen - der var han meget glad for at være. Bulov havde en datter, der var jævnaldrende med min far. De kunne godt lege sammen og drille hinanden, fortalte min far. Ligeledes fortalte han, at det skete, mor og datter var bortrejst. Så lavede Bülov selv øllebrød, og da kom der stærkt øl i. De spiste Bülov og min far i fællesskab. Min far fik nogle meget fine anbefalinger, håndskrevet af pastor Bülov.

Min bror og jeg voksede op i et godt og trygt hjem, med ærlighed, nøjsomhed, respekt for sine forældre og sine medmennesker, samt lærte at bestille noget. Der kom så en dag, hvor jeg skulle i skole. Jeg kunne godt have ventet et år mere, men min ABC var jeg færdig med, og jeg læste børnebøger o.l., så syntes mine forældre, jeg skulle begynde i skolen - til stor fornøjelse for mig. De ville gerne have mig i Øster Bording skole hos lærer Torpe, men Torpe mente ikke, han kunne tage mig bl. andet af hensyn til sin kollega i Balleskolen, som ikke var



fyldt op, hvorimod Øster Bording var godt og vel. Vi var tre piger i trekantområdet hvor Hvinningdal, Øster Bording og Balle skoleområder stødte sammen. Vi var veninder, men måtte jo i hver sin skole. Der var et halvt år, hvor vi kun var to piger og, så vidt jeg husker, syv drenge.Frikvartererne var der ikke meget ved. De var på 20 minutter til en halv time, men der var to timers uafbrudt undervisning imellem. Vores lærer var Beck Jensen, en meget dygtig lærer, der underviste i dansk, regning, geografi, religion, lidt om danske sange og musik + en gang imellem om fremmede landes kultur og guder.Et godt grundlag for almen dannelse og videre uddannelse. Vi havde kun to klasser, 1. og 2., hvoraf 1. klasse kun gik i skole to dage ugentlig om vinteren, 2. klasse 4 dage. Om sommeren modsat.Beck Jensen deltog ikke meget i sognets kulturliv, hvorimod lærer Torpe var meget interesseret og igangsætter i bl. andet foredragsforening, gymnastikforening og husmandsforening. Lærer Torpe holdt også aftenskole, hvor han underviste i litteratur bl. andet samt at læse og forstå formularer og udfylde girokort samt skrive ansøgninger. Desuden skulle læren også fyre op om morgenen og af og til putte brænde i kakkelovnen. Skoledrengene hentede det ind.

Fra mine barndomsminder huskes også dagliglivet, som det generelt forløb for de fleste på landet. Med såning, roe udtynding, høst roeoptagning, hovedsalig med håndkraft, selv når roerne skulle læsses i vognen, skulle man bukke sig og tage dem med hænderne og smide dem op i vognen, de måtte ikke blive beskadiget med greben og deslige, men efterhånden fandt man ud af, roerne kunne holde til mere end som så, dog ikke til frost. Roerne skulle også tages op med hånden, kålroer som kunne være store og tunge, skulle have rodnettet op og toppen hugget af, uh det var hårdt arbejde, det gav revner i hænderne og ondt i ryggen, koldt var det som regel også, runkelroerne skulle kun have toppen hugget af, de var knap så tunge. Det hjalp jeg med til i tolv års alderen. Det gav stærke muskler og god kondition, men så blev der opfundet en såkaldt rap, en skarp lille plade, til at hugge toppen af med og to kroge til at trække roerne op med og et langt skaft, så man kunne gå oprejst, men alligevel skulle der gode kræfter til. Nu foregår det også helt igennem maskinelt. I vores lille landbrug i Balle Huse såede min far kornet, med hænderne og harvede det med hest og harve, når det skulle høstes, høstede min far med le, min mor fulgte efter med krat og trimlede sammen til neg, lavede et bånd af kornet og bandt det med, derefter skulle det samles og sættes sammen i ”sæt”, når det var lidt tørt, blev det kørt hjem med hestevogn og sat ind, så længe der var plads, resten blev sat i ”hæs” en stor stak. Jeg oplevede også min far tærskede kornet af med en plejl, senere fik vi en tærskemaskine, som skulle trækkes med håndkraft, så der skulle ekstra hjælp til, der skulle gode kræfter til, at dreje det store hjul rundt. Der blev ret hurtigt etableret en såkaldt hestegang, hvor en hest, skulle spændes for en ret kraftig bom og trække den rundt i en cirkel, midt i cirklen, var så selve systemet, der var videreført til tærskemaskinen i laden, der skulle der være en til at putte neg i maskinen og en til at tage halm fra. Det var som regel mit job, at styre hesten rundt og rundt, nej, hvor var det kedeligt at gå der en halv til en hel time. Derefter skulle kornet renses på en rensemaskine, hvor min far skovlede kornet i, og jeg drejede et håndtag rundt, derefter skulle det skovles i sække, som jeg kunne holde op, en del af sækkene skulle bæres på loftet. Så var jeg fri og kunne gå ind til mor og læse en spændende bog, indtil et råb lød; nu skulle der skæres



hakkelse. En hakkelsemaskine var et hjul med en kniv, som også skulle drejes rundt, der var en aflang kasse, hvor der skulle puttes korn neg eller halm i og skubbes ud under kniven, det var til hestefoder. Derudover skulle køerne jo også malkes to - tre gange om dagen, det havde jeg ikke noget med at gøre, det var min mors job, der skulle også fodres, om sommeren skulle køerne ud og stå i tøjr på græsmarken og flyttes engang imellem, det skulle jeg også gøre sommetider, tøjrepælen skulle rykkes op og bankes ned igen, man skulle også passe på sig selv, de dumme køer, kunne godt være lidt sprælske. Køer og grisesøer, skulle også trækkes hen og besøge en tyr eller orne et eller andet sted, der var ingen kunstig befrugtning dengang.Laurits Sørensen var i nogle år medlem af aften og ungdomsskolenævnet.

De sælger ejendommen til et barnebarn (dattersøn) Gert Asmussen Jæger, og køber selv et hus Øster Bordingvej 49, Øster Bording by.

8. Gert Asmussen Jæger, født 21/06 - 1935 Lemming sognForældre: Hans Asmussen Jæger og Gerda Marie Sørensen

Gift 26/11-1963 i Hørup Kirke med Anna Margrete Laursen, født 26/11-1945 i Fruelund, Vinderslev sognForældre: Adolf Laursen og Marie Elisabeth Munch

BørnSteen Asmussen Jæger (Baunshøj) født 22/05–1966 Balle HuseSusi Asmussen Jæger (Baunshøj) født 31/12-1969 Balle HuseAnita Asmussen Jæger (Baunshøj) født 04/12-1970 Balle HuseJesper Asmussen Jæger (Sønderskovgård) født 21/11-1974 Grædstrup

Var medlem af kvægavls- og kontrolforeningen. Sinding sydlige afdeling, 1963.Race: BX Antal køer: 5,1Kg. mælk 3876 fedt prc. 4,11 = gennemsnit pr. ko iflg. mejeri.

Gert Asmussen Jæger var uddannet som kontrolassistent. Han bygger svinestald/hønsehus og driver ellers ejendommen med malkebesætning, svin og høns, alt imens han havde udejob som kontrolassistent, arbejdsmand hos Hørmann skurvogne og sidst job var på Neptun Bryghus i Silkeborg. Lysten til et større landbrug gjorde at familien solgte Baunshøj og og købte midt i september 1971 Sønderskovgård i Grædstrup, Brædstrup sogn..

Da de solgte Baunshøj til Henry Lykke Nielsen overtog han ejendommen med besætning af malkekøer, svin og høns.Knap en måned efter ringer Henry Lykke Nielsen til Gert Jæger, for at høre om han vil tilbagekøbe køerne, der var for meget arbejde for Henry med at skulle malke. Således gik det til at køerne kom til Sønderskovgård.På Sønderskovgård byggede de et nyt stort stuehus i 1977 og havde derefter i 12 år bondegårdsferie. Anna Margrethe passede børn og begynder at læse til pædagog.

Anna Margrethe og Gert Jæger sælger Sønderskovgård og vender tilbage til Silkeborg, hvor de bygger et hus på Valhallavej 31, Hvinningdal Bakke.



9. Henry Hardy (Lykke) Nielsen, født 06/09 - 1924 Vidstrup, Hvorslev sogn - dør 18/01 - 1995 Forældre: Husmand Niels Nielsen og Karen Marie Jensen,

Gift 05/11 - 1944 med Grethe Lykke Didriksen, født 18/02 - 1926 Lemming sogn.Forældre: Cykelhandler Sigurd Marius Didriksen og Anna Carlsen.

Børn:Bente Lykke Nielsen født 16/05 - 1944 ØB - dør 28/01 - 1979Erling Lykke Nielsen født 02/09 - 1945 ØBMogens Lykke Nielsen født 13/11 - 1946 ØB

Henry (Lykke) Nielsen var tjenestekarl og Grethe Sørensen tjenestepige begge i Skægkær. De boede hos Grethes far, cykelhandler Sigurd Marius Didriksen i Øster Bording by. Senere overtager de huset efter Grethe’s far.Efter endt soldatertjeneste begynder Henry (Lykke) Nielsen som bud og alt muligmand hos Træskomagasinet ved Thøgersen, Østergade Silkeborg. Henry Lykke Nielsen overtager senere firmaet og omdøbte det til Lykke sko i Silkeborg.Henry (Lykke) Nielsen havde en tvillingbror Jens Eigil som havde en taskeforretning i Søndergade, Silkeborg.

Henry Lykke Nielsen overtog ejendommen med 5 køer, svin og høns. Han havde i en kort periode de fem køer som han dog hurtig solgte til Gert Jæger. Han havde derefter kun svin på ejendommen, men som han sagde ”Jeg tjener lige så meget på et par sko som på en fedegris, og så alt den baden for ikke at lugte”. Henry Lykke Nielsen passede selv grisene.

10. Erling Lykke Nielsen, født 02/09 - 1945 Øster Bording Balle sogn.Forældre: Skotøjshandler Henry Lykke Nielsen og Grethe Lykke Didriksen.

Gift med Lise, Erling Lykke Nielsen boede her kun en kort tid efter at være blevet skilt. Han var uddannet som ingeniør.

11. Henning Nielsen, født ca. 1950 (Linå sogn). Forældre: Landmand Jens Nielsen og Valborg, Skellerup, Linå sogn.

Gift med Bente Lykke Nielsen, født 16/04 - 1944 Øster Bording - dør 28/01 - 1979 på Solbakkegaard, Brunbakkevej 4, Balle. Forældre: Skotøjshandler Henry Lykke Nielsen og Grethe Lykke Didriksen.

Børn: Anne Mette Lykke Nielsen (første ægteskab med Kristiansen, Resdal ornecentral - ægteskabet ophørt)

Jette Lykke Nielsen (2. ægteskab) født --/01 – 1979Dreng Lykke Nielsen (2. ægteskab) født

Henning Nielsen blev gift 2. gang med Jette på gården Baunsgaard af gårdejer og sognefoged Svend Brøchner Pedersen. Jette er laborant på Viborg/Kjellerup sygehus.



Der er børn i ægteskabet.

Henning Nielsen er udlært som murer og har igennem åerne haft egen murerforretning. Han ombyggede en del på ejendommen, bl.a. indrettede han grisr/hønsehuset til heste og kvæghus. Der var plads til 6 heste og 6 kreaturer.

12. Steen Otto Klercke, født 09/05 - 1944Forældre: Tømrerhandler Otto Klercke og Åse Jensen-Tusch.

Gift med Sonja Ebbesen, født 14/12 - 1943 som er beskæftigelsesvejleder på Lysbro plejecenter.Forældre: Gårdejer Svend Ebbesen og Judithe Hansen.

Børn.Bjørn Klercke født 1965Thomas Klercke født 1967Peer Klercke født 1973

Steen Otto Klercke har i mere end 40 år arbejdet i byggebranchen de sidste 25 år som konsulent for porebeton. Et af de helt gamle udhuse mod vest nedrives i 2000 hvor der etableres en stensætning.

Silkeborg kommune køber ejendommen i 2006, og bygningerne nedbrydes. Området udlægges som et parcelhuskvarter. Sonja og Steen Otto Klercke flytter til Gjessø.

Ejendomsværdi.1952: Ejendomsskyld 17.600 kr.1974/75: 200.000/29,900 kr.

AdkomsterSkøde til Niels Jensen

LæstSkøde til Andreas Nielsen 27/07 - 1843

Læst 18/08 - 1843Skøde af 7. november 1854 til Michael Hasle Hejgaard

Læst 09/03 - 1855 - Matr. nr. 22a + 32-04 23/843 SP26Skøde til Randlev Jensen af 09/04 - 1894

Læst nr. 197/1897, 19/02 - 1897 /733Skøde til Laurits Peder Sørensen

Læst 01/12 – 1916Skøde fra Peter Møller Sørensen til Laurits Peder Sørensen, matr. nr. 1av - 04

Læst 05/10 - 1943Skøde til kontrolassistent Gert Asmussen Jæger

Læst 05/05 - 1959. - pris 60.000/ej. 25.300.



Skøde til Henry NielsenLæst 08/11 - 1971. - pris 250.000/ej. 125.000.

Skøde til Erling Lykke Nielsen Læst 24/12 - 1974. - pris 286.000/ej. 200.000. (25094)

Skøde til Henning NielsenLæst 20/09 - 1976. - pris 392.139/ej. 200.000. (20432)

Skøde til Steen Otto Klercke og Sonja Klercke Læst 23/03 - 1979. - pris 790.000/ej. 435.000. (8286)

HæftelserPanteobligation til Niels Hastrup, Vester Kejlstrup på 200 Rdl.

Læst 19/08 - 1799.Aftægtskontrakt til Anne Marie Laursdatter af 09/03 - 1855 23/846

Panteobligation til Handels og Landbrugsbanken, Silkeborg på 300 kr.Læst 02/07 - 1910

Det tillades herved, at der forud for nærværende obligation må prioteres 3.500 kr. til Johan og Laura Darling (Buskelundvej 9) med pant i Matr. nr. 22a og 38 Balle by og sogn til rente 5 %.

Læst 28/06 - 1912 55B/670

ServitutterTinglyst deklaration på fælles vandværk af 01/11 - 1910. 54B/1521

31/01 - 1944 Taget respekt for fremtidige kreditlån

02/11 - 1956. Dok. ang. tilladelse for I/S Midtkraft, Århus til anbringelse af elektricitetsmaster m.v. ikke til hinder for prioritering eller omprioritering vedr. Matr. nr. 22a-04.31/10 - 1967. Adgangsbegrænsning i.h.t. lov nr. 342 af 09/12 - 1964 og paragraf 35 jfr. 36 stk. 3 (1555).31/12 - 1978. Dok. om elmaster slettet.

Mælkeleverance til Andelsmejeriet i Silkeborg.Ejendommen har leveret mælk til Andelsmejeriet i Silkeborg, først under nr. 40, men fra 1931/32 under nr. 153.Andelsmejeriet blev startet 14. Juli 1899 i Nygade Silkeborg, men fra 1888 - til 1899 har der været et mejeri i Lysbro, og det er ikke utænkelig at ejendommen da leverede mælk der til, indtil det lukkede i 1899. Andelsmejeriet i Silkeborg blev nedlagt 30/09 - 1965. Til 1932/33 afregnes mælk til kandepris øre, og smør pd. øre. Fra 1933/34 afregnes mælk til kg. pris øre og smør til kg. øre.

Følgende har leveret mælk til Andelsmejeriet fra:1909/10 Randløvs Efterfølger1917/18 Laurits Sørensen



År Lev mælk Kandepris Smør pris År Lev mælk Kandepris Smør pris

1900/01 1905/06

1901/02 1906/07

1902/03 1907/08

1903/04 1908/09

1904/05 1909/10 10.985 18,16 102,95


1910/11 0 18,3 102,70 1915/16

1911/12 1916/17

1912/13 1917/18 8.529 54,78 258,55

1913/14 1918/19 8.457 64,21 276,23

1914/15 1919/20 14.201 69,14 318,74


1920/21 26.326 57,24 259,75 1925/26 33.723 32,12 161,78

1921/22 19.751 42,44 196,18 1926/27 36.645 29,20 150,77

1922/23 28.115 45,60 215,96 1927/28 34.057 30,04 159,41

1923/24 29.904 49,98 260,09 1928/29 26.796 29,53 156,41

1924/25 25.956 47,82 241,92 1929/30 36.870 25,58 131,70


1930/31 40.776 21,83 220,04 1935/36 29.879 10,89 225,80

1931/32 39.809 18,90 192,20 1936/37 30.295 11,01 225,50

1932/33 37.920 17,10 177,40 1937/38 34.805 11,77 251,00



1933/34 24.670 8,80 179,50 1938/39 33.799 12,01 252,00

1934/35 30.437 9,90 207,90 1939/40 34.369 13,74 2,98

År Lev mælk Kg. pris Smør pris År Lev mælk Kg. pris Smør pris

1940/41 18.095 19,93 4,43 1945/46 ----- ----- -----

1941/42 20.500 22,32 4,40 1946/47 39.131 28,25 4,93

1942/43 24.000 26,40 4,80 1947/48 30.380 35,77 6,56

1943/44 29.255 27,29 4,60 1948/49 44.595 36,61 6,42

1944/45 33.225 27,16 4,62 1949/50 37.342 34,58 5,88

År Lev mælk Kg. pris Smør pris År Lev mælk Kg. pris Smør pris

1950/51 48.369 33,49 5,60 1955/56

1956/57 39.360 1963/64 26.605


Øster bordingvej 7, balle huseøv.dk/files/oster-bordingvej-7,-matr.-22a-04... · web viewi...

Documents