stine heger, cand.mag. gitte holten ingerslev, lektor, ph ...edu.au.dk/fileadmin/ · efterÅr 2011...
TRANSCRIPT
EFTERÅR 2011
AKADEMISK SKRIVECENTER
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
AARHUS UNIVERSITET
Specialeworkshop 1/3
skrivecenter.dpu.dk
Stine Heger, cand.mag.
Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d.
EFTERÅR 2011
AKADEMISK SKRIVECENTER
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
AARHUS UNIVERSITET
*
Om AKADEMISK SKRIVECENTER – de tre søjler
› Undervisning - vi afholder workshops for
opgave- og specialeskrivende studerende.
› Vejledning - vi tilbyder individuel
Specialeworkshop 1/3 2
› Vejledning - vi tilbyder individuel
vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.
› Formidling - vi skriver og samler trykte og
netbaserede ressourcer om akademisk
fremstilling.
› Læs mere om os på vores hjemmeside: skrivecenter.dpu.dk
EFTERÅR 2011
AKADEMISK SKRIVECENTER
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
AARHUS UNIVERSITET
*
Program for specialeworkshops, efterår 2011
Den 1. workshop handler bl.a. om:
› specialegenren og dens
kvalitetskriterier (herunder normer
for akademisk sprog) › brug af vejleder, skriveproces og
Den 3. workshop handler bl.a. om:
› specialet som ét argument
(argument-modellen)
› analyse og analysemetoder
› vigtige afsnit i specialet: konklusion
Specialeworkshop 1/3
› brug af vejleder, skriveproces og
planlægning
› introduktion til problemformulering
Den 2. workshop handler bl.a. om:
› opsamling på problemformulering
› undersøgelsens grundlæggende
elementer (pentagon-modellen)
› vigtige afsnit i specialet: indledning
› struktur
› vigtige afsnit i specialet: konklusion
› opsamling på struktur
› 2 timers skriveværksted
3
EFTERÅR 2011
AKADEMISK SKRIVECENTER
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
AARHUS UNIVERSITET
*
Paneldebat om teori og metode - NB!
Kom og hør tre erfarne specialevejledere fra Institut for Uddannelse og
Pædagogik (DPU) fortælle om gode specialer de har vejledt og bedømt, og især om hvordan specialernes valg af teori(er) og metode(r) hang sammen med problemformuleringen, og hvorfor det fungerede godt.
Efterfølgende vil de tre debattører diskutere dagens emne med
Specialeworkshop 1/3 4
Efterfølgende vil de tre debattører diskutere dagens emne med
udgangspunkt i spørgsmål og kommentarer fra salen, og til sidst samler
Akademisk Skrivecenters skrivekonsulenter op på dagen.
Tid og sted: Tirsdag d. 15. november kl. 10-14 i København, lokale A200.
(Arrangementet videofilmes og lægges på nettet.)
Denne paneldebat kræver ingen tilmelding – bare mød op!
EFTERÅR 2011
AKADEMISK SKRIVECENTER
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
AARHUS UNIVERSITET
*
Dagens program
Tider (ca.) Centrale emner
10:00-11:15
Specialegenren og dens kvalitetskriterier (herunder normer for
akademisk sprog)
Specialeworkshop 1/3 5
10:00-11:15 akademisk sprog)
› oplæg, sidemandssnakke og fælles diskussioner
11:30-12:30Valg og brug af vejleder og gode råd omkring skriveprocesser
› oplæg, individuelt arbejde, sidemandssnakke og fælles diskussioner
13:00-13:15Oplæg til hjemmeopgave #1: Planlæg dit specialearbejde
› oplæg
13:15-14:00Oplæg til hjemmeopgave #2: Dit speciales problemformulering
› oplæg, sidemandssnakke og fælles diskussioner
EFTERÅR 2011
AKADEMISK SKRIVECENTER
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
AARHUS UNIVERSITET
*
Aktivitet: Skrive-idé
› Fortæl sidemanden om den grundlæggende idé som dit
speciale bygger på. Ideen kan fx udspringe af:– din(e) observation(er) i empiri og/eller tekster– din undren
Specialeworkshop 1/3 6
– din undren
– din motivation
› Begrund kort: Hvorfor ligger der en god skrive-idé i dit
projekt?
(Kilde: Akademisk Skrivecenter, Københavns Universitet.)
EFTERÅR 2011
AKADEMISK SKRIVECENTER
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
AARHUS UNIVERSITET
*
Tjek din skrive-idé
› Kan du se et fagligt problem?
› Er der både stof og mangel på stof?
› Er det muligt at bygge videre på andres arbejde?
› Er det muligt at analysere ud fra eller diskutere på baggrund af andres
arbejde?
Specialeworkshop 1/3 7
arbejde?
› Kan du finde fremgangsmåder til en undersøgelse?
› Kan dine resultater/konklusioner bruges af nogen inden for eller uden
for faget?
› Kan din vejleder følge dig i din argumentation for dit speciales
grundlæggende idé og faglige relevans (helst ved første samtale)?
Har du flere nej-svar end ja-svar, så overvej at finde et andet emne.
(Stray Jørgensen og Rienecker 2006 s. 26)
EFTERÅR 2011
AKADEMISK SKRIVECENTER
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
AARHUS UNIVERSITET
*
Hvad er videnskab?
Videnskab er undersøgende virksomhed der forbinder
› faglige principper (teori og metode)
og
Specialeworkshop 1/3 8
og
› specificerede, konkretisérbare, kontekstualiserede fænomener
og kræver– præcision i begreber– begrundelser for skriverens faglige valg og handlinger ud fra
undersøgelsens formål– eksplicitering af vigtigste forudantagelser og fremgangsmåder– dokumentation.
(Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 23)
EFTERÅR 2011
AKADEMISK SKRIVECENTER
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
AARHUS UNIVERSITET
*
Den videnskabelige genre – en definition
Dokumentation ...
af en undersøgelse ...
af ét fagligt relevant problem ...
ved brug af fagets teorier og metoder ...
Specialeworkshop 1/3 9
ved brug af fagets teorier og metoder ...
med det formål at overbevise ...
en fagfælle ...
om rigtigheden af undersøgelsens resultater og konklusion ...
i en fremstilling som er acceptabel i det faglige
diskursfællesskab.
(Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 21)
EFTERÅR 2011
AKADEMISK SKRIVECENTER
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
AARHUS UNIVERSITET
*
Aktivitet: Generelle kvalitetskriterier
1) I får nu udleveret indholdsfortegnelsen samt et uddrag af
indledningen og konklusionen fra et speciale der er
afleveret og bedømt på DPU.
Specialeworkshop 1/3 10
Læs teksten, og diskuter med sidemanden: Dette speciale
har fået 12. Hvorfor? Giv alle dine grunde i prioriteret
rækkefølge.
2) Se listen med kvalitetskriterier for gode specialer på næste
slide igennem: Hvordan matcher punkterne dine grunde?
(Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 1999 s. 96; Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 50-51)
EFTERÅR 2011
AKADEMISK SKRIVECENTER
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
AARHUS UNIVERSITET
*
Specialegenren – generelle kvalitetskriterier
Et godt speciale
› fremfører fagligt acceptabel dokumentation for sin centrale påstand
› betoner egen undersøgelse og bidrag
› har fagligt velvalgt problemformulering samt fokus og formål
Specialeworkshop 1/3 11
› har fagligt velvalgt problemformulering samt fokus og formål
› bruger fagets viden og redskaber (teorier, metoder, begreber)› analyserer, fortolker, argumenterer, diskuterer, reflekterer, vurderer,
anviser (nye) handlinger – og redegør, beskriver, refererer ikke kun
› er ét nuanceret argument, en samlet pointe der dokumenteres,
diskuteres, fremføres
› er selvstændigt ved at det viser at skriveren har planlagt og tænkt selv
(ikke det samme som alene).
(Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 50-51; Rienecker, Harboe og
Stray Jørgensen 2005 s. 41; Stray Jørgensen og Rienecker 2006 s. 21.)
EFTERÅR 2011
AKADEMISK SKRIVECENTER
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
AARHUS UNIVERSITET
*
Specialegenren – det særligt specialemæssige
Hvordan er specialet anderledes end mine tidligere opgaver?
› Større omfang
› Højere krav til selvstændigheden
› Krav om ny viden og erkendelse
Specialeworkshop 1/3 12
› Krav om ny viden og erkendelse
› Afslutningen på uddannelsen (højere ambitioner)› I specialet skal man vise at man kan alt det, man gennemuddannelsen
har øvet sig på
› Specialet er en stor udgave af den selvstændige opgave – men i
princippet ikke anderledes
(Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 50-51; Rienecker, Harboe og
Stray Jørgensen 2005 s. 41; Stray Jørgensen og Rienecker 2006 s. 21.)
EFTERÅR 2011
AKADEMISK SKRIVECENTER
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
AARHUS UNIVERSITET
*Færdighed Fremstillingsformer Forklaring
Bruge og
producere
viden
teoretisere, argumentere,
fortolke, diskutere, evaluere,
perspektivere, vejlede
› Komplekse fremstillingsformer
der forudsætter mindre
komplekse fremstillingsformer.
Fremstillingsformer – den akademiske teksts byggesten
Specialeworkshop 1/3
viden perspektivere, vejlede komplekse fremstillingsformer.
› Kræver indsigt, færdigheder og
selvstændighed.
› Enkle fremstillingsformer der
ikke forudsætter beherskelse af
andre fremstillingsformer.
› Kræver begrænset færdighed
og kan udføres ret mekanisk.
Bearbejde
(systematisk) klassificere, kategorisere,
sammenligne, analysere
Forstå
(reflektere)
definere, forklare,
karakterisere, overføre,
eksemplificere, identificere
Reproducere citere, parafrasere, referere,
beskrive, redegøre
13(Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 177 – læs også s. 59-62 om Blooms taksonomi)
EFTERÅR 2011
AKADEMISK SKRIVECENTER
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
AARHUS UNIVERSITET
*
Specialegenren – fagspecifikke kvalitetskriterier
Vi har nu præsenteret generelle kvalitetskriterier for specialer. De
kan være suppleret af specifikke kriterier på din uddannelse. Derfor:
› Kend din studieordning. (På skrivecenter.dpu.dk finder du et link
til en oversigt over alle studieordninger på DPU.)
Specialeworkshop 1/3 14
til en oversigt over alle studieordninger på DPU.)
› Læs tidligere, velbedømte specialer fra dit fag. (På
skrivecenter.dpu.dk finder du et link til specialesamlingen på
Danmarks Pædagogiske Bibliotek.)
› Spørg din vejleder om hans/hendes kriterier for gode specialer
– gerne konkretiseret med nogle eksempler.
EFTERÅR 2011
AKADEMISK SKRIVECENTER
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
AARHUS UNIVERSITET
*
Aktivitet: Normer for akademisk sprog – a eller b?
a) Et vigtigt begrebspar omhandler de to måder en bevidsthed kan vende.
Den kan være enten introvert eller ekstrovert. Når den er introvert, er
den rettet indad mod erindringen og hukommelsen. Når den er
ekstrovert, er den rettet udad og sanser, handler og evaluerer det
umiddelbart nære. Chafe benytter tre lingvistiske kategorier til at vise
Specialeworkshop 1/3
umiddelbart nære. Chafe benytter tre lingvistiske kategorier til at vise
de to forskellige måders kendetegn: kontinuitet, detaljer og deiksis
(Chafe, 1994, s. 228-230).
b) I det socialanalytiske vokabular interpreteres erfaring som erfaringen af
den hændelse hvor der sker et brud med gemenheden (Hammershøj, 2003, s. 260). Erfaring er således tabserfaring idet man taber gemenheden i kraft af konflikt, men netop i artikulationen installerer en
ny gemenhed artikuleret som almenhed eller fælleshed.
15(Skov 2007)
EFTERÅR 2011
AKADEMISK SKRIVECENTER
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
AARHUS UNIVERSITET
*
Test dit akademiske sprog
Skrivekonsulent Signe Skov på Københavns Universitet har lavet to netbaserede sprogtest: Sprogtest I og II. Med dem kan du blive klogere på
hvad det vil sige at skrive akademisk, og teste dine akademiske
skrivefærdigheder. Du finder et link på skrivecenter.dpu.dk.
Specialeworkshop 1/3 16
EFTERÅR 2011
AKADEMISK SKRIVECENTER
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
AARHUS UNIVERSITET
*
Aktivitet: Valg og brug af vejleder (1/2)
Noter individuelt:
› Hvad er dine erfaringer med vejledning, gode og dårlige? Hvad er dine
typiske vejledningsbehov?
› Hvad er din vejleders faglige og vejledningsmæssige styrker?
Specialeworkshop 1/3 17
› Hvad er din vejleders faglige og vejledningsmæssige styrker?
› Hvorfor har du valgt netop denne vejleder, og hvad vil hans eller
hendes faglige, pædagogiske og måske personlige tilgang betyde for
jeres samarbejde og dermed for dit projekt?
› Hvad kan/skal du gøre for at afstemme dine og vejleders forventninger
til forløbet og sørge for at du får mest muligt ud af din vejledning?
› Kunne du evt. have glæde af to vejledere? (Herunder må du overveje en klar ansvarsfordeling mellem hoved- og bivejleder.)
(Inspireret af: Folderen Brug din vejleder godt fra Akademisk Skrivecenter, Københavns Universitet og folderen Brug din
vejleder – gode råd fra Pædagogisk Center Samfundsvidenskab, Københavns Universitet. Læs også folderen Vejledning
om vejledning på kandidatuddannelserne fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet.)
EFTERÅR 2011
AKADEMISK SKRIVECENTER
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
AARHUS UNIVERSITET
*
Samtaleemner ved første vejledning
› Emnevalg og hvad du agter at undersøge inden for dette emne, samt
hvorfor – dvs. du skal tale med vejleder om (dit bud på) problemformulering og formål.
› Forberedelse: Prøv i ultrakort form at besvare disse spørgsmål:
Specialeworkshop 1/3 18
› Forberedelse: Prøv i ultrakort form at besvare disse spørgsmål:– Hvad vil jeg undersøge?
– Hvordan vil jeg gøre det?
– Hvorfor er det vigtigt?
› Overvej:– mulige metoder
– mulig empiri
– mulige teorier
– litteratur og kilder
(Inspireret af: Folderen Brug din vejleder godt fra Akademisk Skrivecenter, Københavns Universitet.)
EFTERÅR 2011
AKADEMISK SKRIVECENTER
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
AARHUS UNIVERSITET
*
Gå ikke fra vejledning uden ...
› En ny aftale om hvornår du og vejleder mødes næste gang,
og hvad du skal gøre/skrive inden da.
› Et udsagn fra vejleder om at dit specialeprojekt er
Specialeworkshop 1/3 19
› Et udsagn fra vejleder om at dit specialeprojekt er
bæredygtigt i sit grundlag.
› I modsat fald, bed om hjælp. Hvis vejleder ikke kan/vil give
grønt lys for projektet i dets nuværende form, så sørg for at I
sammen formulerer konkrete idéer til hvordan du kommer
videre.
(Inspireret af: Folderen Brug din vejleder godt fra Akademisk Skrivecenter, Københavns Universitet.)
EFTERÅR 2011
AKADEMISK SKRIVECENTER
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
AARHUS UNIVERSITET
*
Vurdering af det færdige produkt ...
› Husk at det er din tekst der vil blive bedømt, ikke din
skriveproces eller din adfærd under vejledningen.
› Når forløbet er slut, og du har fået din kandidatgrad, så giv
Specialeworkshop 1/3 20
› Når forløbet er slut, og du har fået din kandidatgrad, så giv
evt. din vejleder feedback på vejledningen.
(Inspireret af: Folderen Brug din vejleder godt fra Akademisk Skrivecenter, Københavns Universitet.)
EFTERÅR 2011
AKADEMISK SKRIVECENTER
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
AARHUS UNIVERSITET
*
Aktivitet: Valg og brug af vejleder (2/2)
› Fortæl din sidemand hvorfor du valgte netop din vejleder.
› Nævn tre ting som det er vigtigt du får talt med din vejleder
om dér hvor du er i din proces – og få feedback fra
Specialeworkshop 1/3 21
om dér hvor du er i din proces – og få feedback fra
sidemanden.
› Hvis du har problemer du gerne vil diskutere i forbindelse
med vejledning, så få feedback fra din sidemand, og læg
en konstruktiv plan – læs evt. i folderen.
› Noter for dig selv hvad du skal huske til næste vejledning.
EFTERÅR 2011
AKADEMISK SKRIVECENTER
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
AARHUS UNIVERSITET
*
Aktivitet: Erfaringer med skriveprocesser
Lav en liste med dos and don’ts baseret på dine erfaringer
med gode og mindre gode skriveprocesser:
› Hvad har du gjort før der gjorde at du fik en god
Specialeworkshop 1/3 22
› Hvad har du gjort før der gjorde at du fik en god
skriveproces?
› Hvad har du gjort der betød at du fik en mindre god
proces?
Noter individuelt i 5 min.
Opsamling: Noter råd på tavlen i 10 min.
EFTERÅR 2011
AKADEMISK SKRIVECENTER
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
AARHUS UNIVERSITET
*
Gode råd omkring skriveprocesser
› Gå i gang med at skrive med det samme – også før du har læst al litteraturen.
› Arbejd med tekst i rækkefølgen oppefra-og-ned:
1. Arbejd på indhold, idé, problem, pentagon, argumentation, materiale, kilder og empiri – valg og
fravalg – og begynd med at skrive udkast til de afsnit hvor du bruger fagets viden.
2. Arbejd på struktur – overordning, underordning og rækkefølge – men lad være med at ville
Specialeworkshop 1/3 23
2. Arbejd på struktur – overordning, underordning og rækkefølge – men lad være med at ville
disponere før du har noget stof at fylde i dispositionen (jf. punkt 1).3. Arbejd på formulering, formalia og layout.
› Skriv
– indimellem, men (næsten) hver dag– først, og læs og disponér bagefter
– gerne bagfra og springende
– på indhold først
– mens du læser
– konklusion(er) først
– hvis du kan: vidensbrugende (fx analyserende, diskuterendeog argumenterende) tekstdele først
– og vær indstillet på en del omskrivning, revision og redigering.
(Bearbejdet efter: Stray Jørgensen og Rienecker 2006 s. 55)
Men husk:
Systematiser
og hierarkiser
dine filer
undervejs!
EFTERÅR 2011
AKADEMISK SKRIVECENTER
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
AARHUS UNIVERSITET
*
Hjemmeopgave #1: Planlæg dit specialearbejde
› Indsæt i kalenderen
– alle de tidspunkter hvor du ikke kan arbejde, fx arbejde, ferier m.v.
– din endelige deadline
› Indsæt dit specialearbejdes milepæle, fx– en udfyldt pentagon
– en foreløbig indledning
Specialeworkshop 1/3 24
– en foreløbig indledning
– vejledning på specialets grundlag
– et pilotprojekt
– en eksemplarisk analyse
– empiriindsamling
– læsestop
– første udkast til væsentlige afsnit
– feedback fra...
– ...
› Se de næste to slides igennem, og indsæt arbejdsopgaver dag for dag.
(Stray Jørgensen og Rienecker 2006 s. 48-49)
EFTERÅR 2011
AKADEMISK SKRIVECENTER
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
AARHUS UNIVERSITET
*
Aktiviteter i specialeskrivningen (1/2)
Stofindhentningsaktiviteter
(informationsindsamling), fx
› Vælge emne
› Informations- og litteratursøgning,
› Indsamling, registrering,
dokumentation af empiri
Specialeworkshop 1/3
› Informations- og litteratursøgning,
“den store tur”
› Informations- og litteratursøgning,
supplerende
› Vejledning på opgavens grundlag,
litteratur, på udvalgte afsnit osv.
› Orientering om krav i
studieordningen
dokumentation af empiri
› Bearbejdning af empiri
› Tale med ressourcepersoner
› Læsning, notattagning
› Forelæsninger m.m.
› Feedback fra andre end vejleder
› Møde i skrivegruppe
› ...
25
(Stray Jørgensen og Rienecker 2006 s. 49)
EFTERÅR 2011
AKADEMISK SKRIVECENTER
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
AARHUS UNIVERSITET
*
Aktiviteter i specialeskrivningen (2/2)
Skriveaktiviteter
(tekstproduktion/-revision), fx
› Lave et pilotprojekt, fx en
prøveanalyse
› Skrive råstofpapirer/udkast/
læserrettede papirer på alle
Specialeworkshop 1/3
prøveanalyse
› Skrive en kort synopsis med
specialets argumentation
› Problemformulere
› Disponere
› Gennemskrive hvert kapitel
› Gennemskrive hele udkastet
› Tænkeskrive, lave lister, modeller
læserrettede papirer på alle
opgavens afsnit
› Revidere
› Korrekturlæse
› Dokumentere empiri (bilag)› Lave litteraturliste
› Kontrollere formalia
› Transskribere, oversætte o. lign
› ...
26
(Stray Jørgensen og Rienecker 2006 s. 49)
EFTERÅR 2011
AKADEMISK SKRIVECENTER
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
AARHUS UNIVERSITET
*
En god problemformulering (1/2)
› har ét klart hovedspørgsmål + evt. underspørgsmål
› er fagligt relevant
› bygger på:- noget der ikke stemmer: “den gængse opfattelse er ... men i
Specialeworkshop 1/3 27
- noget der ikke stemmer: “den gængse opfattelse er ... men i
virkeligheden ...”
- relationen mellem x og y
- den lille strittende iagttagelse
- undren
› er interessant for skriveren
› angiver det centrale indhold i teksten
› giver mulighed for argumentation
› er til at konkludere på
EFTERÅR 2011
AKADEMISK SKRIVECENTER
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
AARHUS UNIVERSITET
*
En god problemformulering (2/2)
› er instrumentaliserbar, dvs. kan undersøges med metoder
og inden for den tid skriveren har til rådighed
› er i spørge- eller udsagnsform (eller også kan den omformuleres til et godt fagligt spørgsmål)
Specialeworkshop 1/3 28
omformuleres til et godt fagligt spørgsmål)› har et åbent spørgsmål› spørger ofte med “hvordan" eller “hvorfor" – og ikke bare
med “hvad"
› er sprogligt præcis
› er klart fremhævet, gerne ved hjælp af typografi
› er kort, helst under 10 linjer!
(Rienecker og Stray Jørgensen 1999 s. 133-134; Rienecker 2005 s. 20)
EFTERÅR 2011
AKADEMISK SKRIVECENTER
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
AARHUS UNIVERSITET
*
Aktivitet: Diskussion af problemformuleringer
1) I får nu udleveret indledende udkast til tre problemformuleringer for
specialer der er skrevet eller ved at blive skrevet på DPU.
Revider sammen med sidemanden én af problemformuleringerne til
det bedre mens I skeler til kvalitetskriterierne for gode problem-
Specialeworkshop 1/3
det bedre mens I skeler til kvalitetskriterierne for gode problem-
formuleringer på de forrige slides. Diskuter også hvilke præciserende/
supplerende informationer indledningen evt. bør indeholde.
2) (Evt. som hjemmeopgave:) Vend papiret, og se de (færdig)reviderede udgaver af de samme tre problemformuleringer.
Diskuter med sidemanden: Hvordan stemmer den (færdig)reviderede udgave af problemformuleringen overens med jeres forslag fra før?
29
EFTERÅR 2011
AKADEMISK SKRIVECENTER
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
AARHUS UNIVERSITET
*
Hjemmeopgave #2: Dit speciales problemformulering
På næste specialeworkshop kommer du til at arbejde meget
mere med dit speciales problemformulering, individuelt og
sammen med andre. For at du er sporet ind på workshoppen
og dens aktiviteter, vil vi bede dig (hurtig)skrive én side om:
Specialeworkshop 1/3
og dens aktiviteter, vil vi bede dig (hurtig)skrive én side om:
› Hvad vil du undersøge?
› Hvorfor er det vigtigt?
› Og hvordan vil du gøre det?
30
EFTERÅR 2011
AKADEMISK SKRIVECENTER
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
AARHUS UNIVERSITET
*
De vigtigste råd om struktur og vægtning
› Vis at du kender genren: Gode strukturer afspejler at teksten
dokumenterer en undersøgelse af ét problem.
› Brug din problemformulering som styrepind når du
strukturerer, både undervejs og i det færdige produkt.
Specialeworkshop 1/3 31
strukturerer, både undervejs og i det færdige produkt.
› Tænk bevidst i fremstillingsformer: Gode strukturer afspejler
at der sker en (sikker) progression i fremstillingsformer i teksten, og at der er lagt vægt på de fremstillingsformer der
kræver en højere grad af selvstændighed at udføre.
› Brug eksisterende skabeloner (fx standardstrukturen), og varier dem evt. ud fra din problemformulering.
(Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 2006 kap. 7; Rienecker og Stray Jørgensen 1999 kap. 9)
EFTERÅR 2011
AKADEMISK SKRIVECENTER
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
AARHUS UNIVERSITET
*
Skrivegrupper
› For mange specialeskrivere er det en hjælp at indgå i en skrivegruppe.
På den måde er man sikret løbende feedback på sit produkt og støtte i
sin proces.
› Hvis I går sammen i en skrivegruppe, så sørg for at lave og følge nogle
Specialeworkshop 1/3
› Hvis I går sammen i en skrivegruppe, så sørg for at lave og følge nogle
faste aftaler for samarbejdet. Pædagogisk Center Samfundsvidenskab
på Københavns Universitet har skrevet folderen Skrivegrupper – hvorfor
og hvordan? som I kan tage udgangspunkt i. Se samf.ku.dk/pcs.
› Hvis I støder på en fælles skrivemæssig problematik undervejs og
ønsker kollektiv skrivevejledning, så skriv, ring eller kig forbi og lav en
aftale med en af Akademisk Skrivecenters skrivekonsulenter. Læs mere
under “Skrivevejledning” på vores hjemmeside: skrivecenter.dpu.dk.
32
EFTERÅR 2011
AKADEMISK SKRIVECENTER
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
AARHUS UNIVERSITET
*
Tilbud til og ressourcer for specialeskrivere
› Specialeworkshops igen d. 3/10, 5/10, 3/11, 30/11, 1/12
› Paneldebat om teori og metode d. 15. november kl. 10-14 i København, lokale
A200. (Debatten videofilmes og lægges på nettet.)› Individuel skrivevejledning hvis du støder på forhindringer eller går i stå.
› Tidligere studerendes specialer i bibliotekets specialesamling – flere lige til at
Specialeworkshop 1/3 33
› Tidligere studerendes specialer i bibliotekets specialesamling – flere lige til at
downloade og læse (læs mere under “Links” på skrivecenter.dpu.dk).
› Kollektiv specialeblog: specialebloggen.blogs.ku.dk – en specialeskriver, en
skrivekonsulent og en informationsspecialist blogger om specialeskrivning.
› Scribo – et værktøj der hjælper dig til at fastlægge dit speciales centrale
styrepinde. DPU har tegnet et abonnement på Scribo, og som studerende på
skolen har du derfor gratis adgang til programmet via scribo.dk (læs mere
under “Links” på skrivecenter.dpu.dk).
› Specialehæfte (koster 150 kr.): Stray Jørgensen, Peter; Rienecker, Lotte (2006): Specielt om specialer. 3. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur.
EFTERÅR 2011
AKADEMISK SKRIVECENTER
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
AARHUS UNIVERSITET
*
Kontakt AKADEMISK SKRIVECENTER
Kontakt os
› hvis du har spørgsmål til dagens workshop eller vores workshops i øvrigt
› hvis du har brug for individuel skrivevejledning for at komme videre i din
specialeskrivning
Specialeworkshop 1/3 34
specialeskrivning
› hvis du er interesseret i de ressourcer - opgaveeksempler, bøger, hæfter
og lignende - som vi skriver og samler om akademisk fremstilling.
Skriv til: [email protected]
Ring på: 87 15 16 86
Eller kig forbi: lokale A406a (på DPU i København)
Åbningstider: man kl. 9.30-11, tir kl. 12.30-15.30, ons og tors kl. 9.30-14.30
EFTERÅR 2011
AKADEMISK SKRIVECENTER
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
AARHUS UNIVERSITET
*
Anvendt litteratur
› Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (2006): Den gode opgave. 3. udgave.
Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur.
› Rienecker, Lotte; Harboe, Thomas; Stray Jørgensen, Peter (2005): Vejledning – en
brugsbog for opgave- og specialevejledere på videregående uddannelser.Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur.
› Rienecker, Lotte (2005): Problemformulering på de samfundsvidenskabelige uddannelser.
Specialeworkshop 1/3 35
› Rienecker, Lotte (2005): Problemformulering på de samfundsvidenskabelige uddannelser. 3. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur.
› Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (1999): Opgaveskrivning på videregående uddannelser – en læreRbog. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
› Skov, Signe (2007): Sprogtest II. Et netbaseret undervisningsmateriale (testmateriale) til studerende på de videregående uddannelser om hvad det vil sige at skrive videnskabeligt. Kilde: http://studieportal.hum.ku.dk/studievej-
ledning/skrivekonsulenter/sprogtest/sprogtest2/. Set på WWW d. 1.2.2010.
› Stray Jørgensen, Peter; Rienecker, Lotte (2006): Specielt om specialer – hovedsageligt om
hovedopgaver – koncentreret om kandidatafhandlinger. 3. udgave. Frederiksberg:
Forlaget Samfundslitteratur.