Strategi

for visitation til sociale tilbud

Handicap og Psykiatri

Social, Sundhed og Beskæftigelse

2014

Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget den 24. september 2014

2

Indholdsfortegnelse:

Strategi for visitation til sociale tilbud side 3

Bilag 1. Målgruppeafgrænsning side 8

Bilag 2. Lovgrundlag og afgrænsning side 9

Bilag 3. Mål for Handicap og Psykiatri side 10

Bilag 4. Serviceniveauer side 13

Bilag 5. Visitationsprocedure side 20

Voksenudredningsmetoden

Sagsbehandlingstider

Bilag 6. Kompetencefordeling side 23

Bilag 7. KPI side 24

3

1. Indledning

Der blev konstateret en markant budgetoverskridelse på handicap- og psykiatriområdet i efteråret 2013. Det økonomiske pres på området øges konstant, flere borgere modtager hjælp, forventnin-gerne er blevet større, problemstillingerne er blevet mere komplekse, og behandlingstiden er øget. Byrådet tilførte i april 2014 flere penge til området, men vedtog også besparelser. Samtidig blev forvaltningen bemyndiget til at igangsætte udarbejdelse af en række nye strategier på området, herunder også en ny strategi for visitation til sociale tilbud. En ny strategi er nødvendig, fordi Handicap og Psykiatri skal gribe opgaven an på en ny måde. Ba-lancen skal genoprettes mellem forventninger, lovsikrede krav på tilbud og de økonomiske rammer og faglige krav til en specialiseret social indsats. En strategi er en langsigtet planlægning, som fø-rer til eller mod et mål. Mål og rammer for strategien skal fastlægges politisk. Herefter skal forvalt-ningen sikre, at de mange aktører på området agerer inden for de fastlagte mål og rammer. Den nye strategi skal bidrage til afklaring af de forskellige opgaver og roller i indsatsen og styrke den samlede kommunale koordinering omkring borgeren. Borgeren er i centrum ved visitationen, men der er mange forskellige aktører omkring borgeren; andre afdelinger – interne og eksterne so-ciale tilbud. De varetager hver opgaver med forskellige interesser og ansvar. Tydelighed i opgave- og rollefordelingen er forudsætningen for, at samarbejdet med og omkring borgeren kan lykkes. Her er fælles mål, styrkelse af dialog og samarbejde helt central. Det skal være klart, hvilke borgere, der er omfattet af de specialiserede sociale tilbud, og hvem der kan profitere af tilbud i normalområdet. Med det udgangspunkt har vi skærpet fokus på afgræns-ning af målgruppe og visitation til området. Der skal være en nødvendig kapacitet i de specialise-rede sociale tilbud, men ikke større end nødvendigt. Det kræver, at der er flow på de specialise-rede pladser. Derfor er tilgangen til borgeren rehabiliterende, og der forventes personlig udvikling og progression i de sociale tilbud, der iværksættes. Indsatsen på handicap- og psykiatriområdet er politisk forankret i Social- og Sundhedsudvalget. Her fastlægges målsætningerne og serviceniveauet, som skal kommunikeres tydeligt til borgere og aktørerne på området. Organisatorisk er opgaven forankret i Handicap og Psykiatri. Her planlæg-ges og udføres opgaven i koordination mellem visitationen og interne og eksterne sociale tilbud. Men i praksis er det også en fælles opgave i afgrænsningen mellem normalområdet til specialom-rådet. Der er mange ”indgange” i overgangen fra Børn og Unge, til og fra Beskæftigelsesafdelingen og Sundhed og Ældre. Hovedformålet med strategien Der skal være en fælles politisk, administrativ og organisatorisk forståelse for den indsats, der er nødvendig for at håndtere den økonomiske udfordring på handicap- og psykiatriområdet. Der skal være balance mellem lovgivning, forsyningsforpligtelse, serviceniveau og budgetrammer. De mange aktører på området skal arbejde ud fra politisk fastlagte målsætninger og serviceni-veauer. Samarbejdet på området styrkes, indsatsen koordineres og effektiviseres, og udgiftsudvik-lingen skal styres. 2. Målgrupper Målgruppen for Handicap og Psykiatri er voksne borgere med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Det vil sige borgere, der har behov udover, hvad der må anses for at være en del af en almindelig livscyklus (som f.eks. let depression, skilsmisse, sorg og krise).

4

Det er ikke en konkret diagnose, der afgør, om en borger er i målgruppen til Handicap og Psykiatri men omfanget af borgerens funktionsnedsættelse. Ofte vil målgruppen til Handicap og Psykiatri være borgere med en eller flere af nedenstående diagnoser eller problemfelter:

En svær sindslidelse

Udviklingshæmning

En udviklingsforstyrrelse

Hjerneskade

Fysisk handicappede, der har behov for en særlig socialpædagogisk indsats

Alvorlig misbrugsproblematik

Socialt udsatte "særlige sociale problemer"

Stillingtagen til en ansøgning tager altid udgangspunkt i borgerens funktionsniveau, og der foreta-ges en individuel og konkret vurdering af borgerens samlede behov og den aktuelle situation. 3. Opgavefordeling og koordinering Borgerne på handicap- og psykiatriområdet har sammensatte behov og er ofte i kontakt med flere forskellige afdelinger på samme tid. Det betyder, at en borger samtidigt kan være berettiget til flere samtidige ydelser, hovedsageligt efter lov om social service, men også efter lov om aktiv beskæfti-gelse og sundhedsloven m.fl. Handicap og Psykiatri har et tæt samarbejde med Børn og Unge, Beskæftigelsesafdelingen og Sundhed og Ældre. Der skal være sammenhæng i de tilbud, der gives borgerne på tværs af afde-lingerne, fordi vi har ydelser, der komplementerer/eller er subsidiær hinanden. De skal arbejdes ud fra nogle overordnede og fælles bærende principper. Principper der skal med-virke til afklaring af de faglige, juridiske og økonomiske snitflader, som altid vil være der, når flere afdelinger kommer i spil, ved sammensætning af løsninger for den enkelte borger.

Borgeren mødes med forventning om, at de skal klare mest muligt selv.

Der iværksættes altid kun den mindst indgribende, men fagligt mest hensigtsmæssige og for-svarlige foranstaltning.

Borgeren tilbydes i udgangspunktet tilbud på normalområdet, som retter sig mod generhver-velse af funktionsevne, uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet.

Normalområdet og specialområdet samarbejder, dels for at udnytte vores fælles faglige ek-spertiser bedst muligt, dels for at undgå ethvert incitament til kassetænkning.

Medarbejderne optræder altid som repræsentant for en samlet kommunal helhed i forhold til den enkelte borger.

Der sigtes mod, at der er færrest mulige forskellige medarbejdere omkring borgeren.

Der vælges altid den mest omkostningseffektive løsning på kommuneniveau til det fastsatte serviceniveau, og hvor det er fagligt og kvalitetsmæssigt hensigtsmæssigt og forsvarligt.

4. Målsætninger Det overordnede mål er, at borgere med funktionsnedsættelse så vidt muligt er selvhjulpne og selvbestemmende, så de kan leve et godt og aktivt liv i et forpligtende socialt fællesskab.

Bilag: Målgruppeafgrænsningen er fastlagt af Social- og Sundhedsudvalget dd.mm.åå jf. bilag 1

Bilag: Lovgrundlag og afgrænsning til andre afdelinger er nærmere beskrevet i bilag 2

5

Herning Kommunes praksis tager sit afsæt i hjælp til selvhjælp og den rehabiliterende tænkning. Vi vil således møde borgeren med en aktiv, involverende, ansvarsgivende og kompetenceskabende tilgang. Vi arbejder for, at borgere i Herning Kommune så vidt muligt skal klare sig selv, og ønsker at finde løsninger i nærmiljøet med mindst mulig indgriben fra kommunen. Dette indebærer, at vi gennem udredningen afdækker den enkeltes mestringsevne, fokuserer på ressourcer og sikrer, at disse udnyttes bedst muligt i hverdagen.

Vi er i dialog med den enkelte borger, møder dem med forventninger og ser og afprøver mulighe-der. Vi har et mål om at yde en målrettet og helhedsorienteret indsats, der kan bidrage til, at borge-ren oplever trygge rammer og gode muligheder for et aktivt og udviklende liv i omsorgsfulde fælles-skaber. Målet er, at borgeren gennem en rehabiliterende tilgang inviteres, inkluderes og støttes til at spille en aktiv rolle i eget liv. Målsætninger for visitation af borgeren Visitationen for Handicap og Psykiatri skal sikre ensartethed og tydelighed i visitationen til de en-kelte ydelser. Der skal være overensstemmelse mellem borgerens behov for støtte, den visiterede ydelse og det, der konkret bevilges. Forvaltningen skal sikre, at borgere med samme behov i videst muligt omfang har lige mulighed for at modtage hjælp og bliver behandlet ud fra så objektive krite-rier som muligt. Lige som der gives et godt grundlag for forventningsafstemning i forhold til borge-ren. Visitationen yder en høj borgerservice

Borgere skal have mulighed for let tilgængelig information – både ved personlig henvendelse og på kommunens hjemmeside www.herning.dk

Borgerne skal mødes af et serviceminded personale, som kan give klar besked vedr. afdelin-gens sagsgange, ventetider, ydelser samt serviceniveau

Borgerne skal ydes professionel råd og vejledning ved henvendelse i afdelingen. Serviceniveauet er tydeligt

Borgeren skal vide, hvilke tilbud og hvilken service, de kan forvente. Social- og Sundhedsud-valget fastlægger serviceniveauet ud fra gældende lovgivning og budgetrammer. Serviceni-veauet bygger på faglige, realistiske og velbeskrevne principper, som visitationen samt de soci-ale tilbud kan arbejde ud fra.

Særligt dyre enkeltsager godkendes af Social- og Sundhedsudvalget. Visitationen yder en effektiv sagsbehandling

Sagsbehandlingen og dialog med borgeren bygger på oplysning, tydelighed og faglighed

Sagsgange og procedurer er digitaliserede og standardiserede i forhold til ensretning og effek-tivisering af sagsbehandlernes indsats.

Ved henvendelse foretages der en screening af borgerens behov og mulighed for hjælp. Bevil-ling af hjælp og iværksættelse af handleplan sker på grundlag af en funktionsevnevurdering. Her anvendes Voksenudredningsmetoden.

Den individuelle handleplan skal understøtte borgerens personlige udvikling. Det sociale tilbud, som gives, skal være dynamisk og fremme progression. Der tages udgangspunkt i recovery og den rehabiliterende tankegang.

Der foretages løbende opfølgning på indsatsen, og den evalueres for at indfri de opstillede mål.

Effekten skal dokumenteres.

Bilag: Mål for Handicap og Psykiatri er fastlagt administrativt af afdelingslederne i august 2013. Jf. bilag 3

Bilag: Visitationsprocedure – Voksenudredning – Sagsbehandlingstider. Jf. bilag 5

Bilag: Social- og Sundhedsudvalget skal godkende forslag til serviceniveauer. Jf. bilag 4

6

Målsætning for samarbejde, koordination og dialog Borgerne på handicap- og psykiatriområdet har sammensatte behov og er ofte i kontakt med flere forskellige afdelinger på samme tid. Borgeren er i centrum for indsatsen, og der er fælles princip-per for koordination og samarbejde:

Herning Kommune agerer som en enhed, der støtter og hjælper borgeren

Herning Kommune sikrer, at færrest mulige medarbejdere er aktører i sagsforløbet

Herning Kommune møder borgeren med forventninger i et aktivt medborgerskab

Herning Kommune fokuserer på mindst indgribende tilbud. Helhedsorienteret sagsbehandling

Sagsbehandlingen er helhedsorienteret. Det skal med udgangspunkt i borgerens behov sikres, at der gives det rette og mindst indgribende tilbud. Hvis Handicap og Psykiatri ikke har det rig-tige tilbud, henvises borgeren til den rette afdeling, og der samarbejdes om tilrettelægning af det videre forløb.

Fokus på overgang fra barn til voksen

For de borgere, hvor støttebehovet opstår allerede i barndommen, er der særlig fokus på over-gangen fra barn til voksen ved det 18. år. Derfor forberedes borgeren senest ved det 17. år på de ændringer i støtten, der følger med overgangen.

Pårørende og netværk som medspillere

Pårørende og netværk inddrages, når borgeren giver samtykke, og det understøtter borgerens interesser og udvikling.

Vi ønsker dialog og samarbejde med de pårørende, og vi respekterer, at det er de pårørende, der kender borgeren bedst. Vi har fokus på de pårørendes ressourcer og forventer, at disse an-vendes som bidrag i løsningen for den enkelte.

Samarbejde om tilrettelægning af sociale tilbud

Der skal være overensstemmelse mellem den individuelle handleplan, der tilrettelægges, det sociale tilbud, der bestilles og den ydelse, der leveres. En realistisk plan og den rigtige behand-ling forudsætter samarbejde og dialog i planlægning og ved udførelse. Det sker i dialog mellem borgeren, de pårørende, Visitationen og de sociale tilbud.

Målsætninger for økonomisk styring Der skal være sammenhæng mellem økonomien og de politiske prioriteringer af de ydelser, som borgere i Herning Kommune kan modtage. Et synligt serviceniveau skaber gennemskuelighed på området, så der er sikkerhed for, at budgetgrundlag og tildeling af ydelser bygger på faglige, reali-stiske og velbeskrevne principper. Målgruppeafgrænsning

Tydelig målgruppeafgrænsning er forudsætningen for god borgerbetjening, forventningsafstem-ning, opgavefordeling og budgetansvar.

Kapacitetsstyring

Ved visitationen koordineres tilgang og afgang af borgere. Kapaciteten skal afstemmes i vægt-ningen mellem borgernes behov, kommunens forsyningsforpligtelse og budgetrammerne.

Der skal være opmærksomhed på udvikling af nye tilbud og omstilling af eksisterende tilbud, så der til stadighed sikres den nødvendige kapacitet og en bred vifte af tilbud og specialiserede ydelser.

Opfølgning på mål

De individuelle mål og opfølgning omkring borgeren er et aktivt redskab i den økonomiske sty-ring. Men ændringer i afgørelser omkring borgeren kan kun begrundes i sikring af progression og opfyldelse af de individuelle mål.

7

Der foretages ved den individuelle sagsopfølgning en vurdering af målopfyldelse. Den skal i kombination med centrale nøgletal for indsatsen anvendes i den økonomiske styring og strate-giske planlægning og prioriteringer af indsatsernes omfang og varighed.

Nøgletal for indsatsen Centrale nøgletal, som dokumenterer indsatsen, er en forudsætning for at kunne styre udgifterne. Kun gennem opfølgning på de mål, principper, målgrupper og ydelser, der er fastsat i serviceni-veauet samt indsatsens resultater og økonomi, er det muligt at anvende serviceniveauet som et styringsredskab.

Det overordnede formål med udvikling af centrale nøgletal for indsatsen og ledelsesinformation er,

at styrke den økonomiske styring af området

at opnå konsensus om, hvilke indikatorer, der er valide og kan afspejle udgiftsudviklingen

at øge den økonomiske bevidsthed på strategiske, taktiske og operationelle niveauer i organi-sationen

at skabe overblik og give et fælles grundlag for dialog og udvikling

at skabe grundlag for indførelse af effektmålinger.

5. Bilag: 1. Målgruppeafgrænsning 2. Lovgrundlag 3. Mål for Handicap og Psykiatri 4. Serviceniveaubeskrivelser 5. Visitationsprocedure – Voksenudredning – Sagsbehandlingstider 6. Kompetencefordeling SOS – VHP 7. KPI i HOP

Bilag: Der arbejdes aktuelt med udvikling af centrale og enkle nøgletal for den indsats, der leveres i Han-dicap og Psykiatri. Jf. notat om KPI i HOP. Bilag 7.

8

Bilag 1 - til strategi for visitation til sociale tilbud

Målgruppeafgrænsning Målgruppen for Handicap og Psykiatri er voksne borgere med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Det vil sige borgere, der har behov udover, hvad der må anses for at være en del af en almindelig livscyklus (som f.eks. let / middel depression, skils-misse, sorg/krise etc.) Det er ikke en konkret diagnose, der afgør, om en borger er i målgruppen til HOP, men omfanget af borgerens funktionsnedsættelse. Ofte vil målgruppen til HOP være borgere med en eller flere af nedenstående diagnoser eller problemfelter:

En svær sindslidelse (f.eks. tilbagevendende svær angst eller svær depression, PTSD, gen-nemgribende personlighedsforstyrrede, skizofreni, spiseforstyrrelse o.l.)

Udviklingshæmning (såsom Downs syndrom, eller borgere som er retarderet grundet en medfødt udviklingshæmning)

En udviklingsforstyrrelse (autisme, Asperger-syndrom, ADHD, GUA, NLD, o.l.)

Hjerneskade – (medfødte eller erhvervet)

Fysisk handicappede, der har behov for en særlig socialpædagogisk indsats

Alvorlig misbrugsproblematik (alkohol, euforiserende stoffer, medicin o.l.)

Socialt udsatte "særlige sociale problemer" (hjemløshed, hvor borgeren har vanskeligt ved at opretholde bolig på egen hånd / evt. kombineret med psykosociale problemstillinger).

Stillingtagen til en ansøgning tager altid udgangspunkt i borgerens funktionsniveau, og der foreta-ges en individuel og konkret vurdering af borgerens samlede behov og den aktuelle situation. Mulighederne for at iværksætte indsatser inden for normalområdet, f.eks. beskæftigelses- og uddannelsesområdet, skal altid afdækkes og afprøves forud for, at der eventuelt igangsættes støtte på det specialiserede socialområde. Borgere med funktionsnedsættelse pga. nedenstående diagnoser / problematikker, henvises til an-dre afdelinger i Herning Kommune:

Psykisk sårbarhed

Fysisk handicappede / syge, der udelukkende har behov for fysisk støtte

Huntingtons Chorea

Multipel sclerose og lignende

Alkoholdemente uden aktivt misbrug

Sygeplejefaglige ydelser til respirationspatienter

9

Bilag 2 - til strategi for visitation til sociale tilbud

Lovgrundlag og afgrænsning til andre afdelinger Handicap og Psykiatri har visitationskompetence til følgende paragraffer: Lov om Social service:

§ 84 Aflastning / afløsning

§ 85 Socialpædagogisk støtte i eget hjem

§101 Stofmisbrugsbehandling

§103 Beskyttet beskæftigelse

§102 Behandlingstilbuddet

§104 Aktivitets- og samværstilbud

§107 Midlertidige Botilbud

§108 Længerevarende Botilbud

Opfølgning på §110 Forsorgshjemområdet Sundhedsloven:

§141: Alkoholbehandling

Sundhed og Ældre har visitationskompetence til følgende paragraffer: Lov om Social service:

§ 83 Personlig pleje / praktisk hjælp

§ 84 Aflastning / afløsning

§ 94 Selvvalgt hjælp

§ 95-96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

§ 97 Ledsagerordning (herunder § 85 til ikke selvvalgte aktiviteter)

§ 98 Kontaktperson for døvblinde

§ 100 Nødvendig merudgifter

§ 112 Hjælpemidler

§ 113 Forbrugsgoder

§ 116 Boligændringer

§ 118 Pasningsorlov

§ 119-122 Plejeorlov til pasning af døende

§ 192 Plejehjem / Plejebolig Sundhedsloven

§ 131 Omsorgstandpleje

§ 138 Hjemmesygepleje

§ 170 Kørsel til læge/speciallæge for pensionister Lov om Trafikselskaber

§ 11 Individuel handicapkørsel Beskæftigelsesafdelingen har visitationskompetence indenfor:

Lov om Aktivbeskæftigelse

Lov om aktiv socialpolitik

10

Bilag 3 - til strategi for visitation til sociale tilbud

Mål for Handicap og Psykiatri

Formålet med at udarbejde mål for Handicap og Psykiatri er, at målene angiver retning for vores arbejde og giver mening til beslutninger for både for ledere og medarbejdere. Målene er overord-nede og får først meningsfuld værdi, når vi udmønter dem i vores daglige arbejde i forhold til bor-gere, brugere og deres pårørende. Målene for Handicap og Psykiatri står ikke, og skal ikke, stå alene. De skal ses og forstås i sam-menhæng med Herning Kommunes vision og værdigrundlag. Vi har også en Handicappolitik, årlige budgetmål og indsatsområder, som influerer på de prioriteringer, der ligger til grund for det daglige arbejde. Dette udgør tilsammen pejlemærker for, hvad vi skal orientere os imod i vores arbejde. I Handicap og Psykiatri har vi en særlig mission i forhold til de borgere, som har handicap, hvilket gør det nødvendigt, at vi fokuserer på egne mål, og på at vi har en fælles opfattelse af vores mål. Målene for Handicap og Psykiatri skal forstås som afsæt for udmøntning af mere handlingsoriente-rede mål på alle niveauer i afdelingen og vil også blive rammesættende for vores andel af fælles mål i forvaltningen og de mål, der fastlægges politisk. Målene er hierarkisk opbygget. • Missionen: Hvorfor er vi her, hvad er vores opgave?

• Visionen: Hvor drømmer vi om at være i fremtiden?

• Mål: Hvad vil vi gøre/opnå (for at indfri visionen)?

• Strategi og handlingsplaner: De konkrete indsatser?

• Værdierne: Hvordan vil vi nå målene? Målene er udarbejdet af områdeledergruppen i Handicap og Psykiatri. Næste skridt er, at vi sam-men med øvrige ledere og medarbejdere gør målene operationaliserbare ved at angive, hvordan vi i vores adfærd omsætter målene i det daglige arbejde.

Handicap og Psykiatris mål: Missionen: Handicap og Psykiatri arbejder for, at borgere med funktionsnedsættelse så vidt muligt er selv-hjulpne og selvbestemmende, så de kan leve et godt og aktivt liv i et forpligtende socialt fælles-skab.

Visionen:

Vi er i dialog med borgeren

Vi møder borgeren med forventninger

Vi ser og afprøver muligheder

Vi understøtter omsorgsfulde fællesskaber

Mål: Vi er i dialog med borgeren Helhedssyn Vi skal i dialogen med borgeren vurdere borgerens samlede situation og sammen med relevante parter omkring borgeren sikre en sammenhængende handleplan, som går på tværs af afdelinger. Borgeren skal opleve kommunen som en enhed. Tydelighed Det skal være tydeligt, hvem borgeren skal tale med og om hvad. Vi giver tydelig besked om, hvad der skal ske og hvornår. Det skal være klart, hvad vi kan og ikke kan, og hvornår der sker noget. Vi er kun tydelige ved at være åbne og lyttende i mødet med borgeren.

11

Inddragelse Vi inddrager borgeren mest muligt. Vi lytter til borgerens ønsker og er i dialog igennem sagsbe-handlingen. Vi leverer en service, der giver borgeren mulighed for at føle sig godt tilpas og samti-digt sikrer, at borgeren beholder indflydelsen og ansvaret for eget liv. Vi møder borgeren med forventninger Samarbejde Vi er bevidst vedholdende i vores anerkendende tilgang til borgeren, og vi forholder os til dennes ønsker og forventninger. Vi tilstræber, at borgerens ønsker indarbejdes i sagsbehandlingen og i afgørelsen. Borgerens ressourcer I den professionelle udredning og afklaring af borgerens situation har vi fokus på borgerens res-sourcer, frem for hvad borgeren ikke kan. Fælles ansvar I samarbejdet med borgeren forventer vi, at borgeren bærer den del af ansvaret, pågældende magter. Vi vil som fagprofessionelle understøtte det, borgeren måtte opleve som et problem og sammen med borgeren finde retning for løsning eller kompensering af problemet. Vi ser og afprøver muligheder Rehabilitering Med udgangspunkt i WHOs definition af rehabilitering1

ønsker vi, at den enkelte borger kan opnå og vedligeholde den bedst mulige funktionsevne. Dette for at sikre den enkelte borger størst mulig uafhængighed og selvbestemmelse samt handlemuligheder og ansvar for eget liv. Individuelle løsninger Med udgangspunkt i en individuel og faglig vurdering vil vi tilbyde den enkelte borger en løsning, der er afstemt med gældende lovgivning, serviceniveau, kvalitet og pris. Nytænkende tilgang til metoder Vi arbejder fokuseret med udvikling. Det sker ved at afprøve nye metoder med fokus på drifts-opti-mering, evidens og effekt – og hvor det er legalt at fejle! Vi har en tilgang, der gør, at vi opfinder, mens vi arbejder og inddrager nye erfaringer løbende i kvaliteten af de tilbud, borgeren modtager. Vi understøtter omsorgsfulde fællesskaber Frivillighed Vi arbejder sammen med, og er en aktiv del i, lokalsamfundet. Der hvor det er muligt, inddrager vi frivillige i det samlede støttetilbud omkring borgeren. Inklusion Vi tager udgangspunkt i en individuel og faglig vurdering af den enkelte borger og undersøger mu-lige normaltilbud, inden vi overvejer, hvilke specialtilbud borgeren har brug for. Dette for at sikre størst mulig inklusion af borgeren. Netværk I vores vurdering af den enkelte borgers behov og muligheder inddrager vi borgerenes netværk, hvis borgeren ønsker det. Vi tænker i større helheder og sammenhænge end blot det enkelte men-neske og søger ad denne vej at give den enkelte borger det bedst mulige tilbud.

1 Rehabilitering af mennesker med nedsat funktionsevne er en række af indsatser, som har til formål at sætte den enkelte i stand til at opnå og

vedligeholde den bedst mulige fysiske, sansemæssige, intellektuelle, psy-kologiske og sociale funktionsevne. Rehabilitering giver mennesker med nedsat funktionsevne de redskaber, der er nødvendige for at opnå uafhængighed og selvbestemmelse.

12

Herning kommunes vision er: Vision

Kommunen, hvor borgeren sættes i centrum gennem åbenhed, nærhed og en levende

demokratisk dialog

Kommunen, der udfolder sig livligt og dynamisk som et regionalt kraftcenter, der tør gå nye

veje

Den effektive kommune, som er kendetegnet ved udvikling, sikker drift, høj grad af fleksibilitet og et fokus på menneskelige værdier.

Adfærden, som visionen er udtryk for, er formuleret i vores fælles overordnede værdigrundlag.

Herning kommunes værdigrundlag: Udfoldelsesfrihed

Vi giver hinanden frihed til at udvikle os

Vi befordrer et mangfoldigt arbejdsmiljø med høj motivation og trivsel

Vi har modet til at handle proaktivt og lære af vores erfaringer

Vi udviser respekt for den enkeltes integritet og personlige myndighed

Vi giver og modtager ris og ros via åben feedback

Vi stiller kritiske spørgsmål. God dømmekraft

Vi har data til at begrunde vores beslutninger

Vi er en videnbaseret organisation, der ønsker at kunne måle og evaluere resultaterne og

effekterne af vores virkemidler og beslutninger

Når vi står med komplekse dilemmaer, afvejer vi vores beslutninger nøje

Vi går ikke på kompromis med vores integritet og værdigrundlag. Økonomisk sans

Vi udviser økonomisk rettidig omhu

Vi prioriterer på den bedst tænkelige måde

Vi lader ikke økonomiske bånd hindre proaktive og innovative løsninger. Professionalisme

Vi lever op til de kvalitetskrav, der fordres af os

Vi arbejder aktivt med, hvad professionalisme konkret vil sige i praksis

Vi værner om og udvikler vores faglige kompetencer

Vi undersøger løbende, om borgere, brugere, politikere og andre af vores interessenter oplever os som professionelle.

Herning kommunes Handicappolitik: I samarbejde med Hernings kommunes Handicapråd har Herning Kommune i 2008 vedtaget en handicappolitik, som skal skabe endnu bedre rammer for borgere med et handicap. Vision I Herning Kommune er der lige muligheder for alle – ligeværdighed og lige udfoldelsesmuligheder under hensyntagen til den enkeltes ressourcer. Indsatsområder Der er med udgangspunkt i FNs Standardregler udpeget seks indsatsområder:

Tilgængelighed

Befordring

Uddannelse

Arbejdsmarked

Familieliv

Fritid og kultur

13

Bilag 4 – til strategi for visitation til sociale tilbud

Serviceniveauer

Bærende principper: Borgeren i centrum - rehabiliterende tilgang – hjælp til selvhjælp Med afsæt i Herning Kommunes værdigrundlag, samt Handicap- og Psykiatriafdelingens vision og mission, er målet for indsatsen på det specialiserede socialområde, at borgere med funktionsned-sættelse så vidt muligt er selvhjulpne og selvbestemmende, så de kan leve et godt og aktivt liv i et forpligtende socialt fællesskab.

Herning Kommunes praksis tager sit afsæt i hjælp til selvhjælp og den rehabiliterende2 tænkning. Vi vil således møde borgeren med en aktiv, involverende, ansvarsgivende og kompetenceska-bende tilgang. Vi arbejder med henblik på, at borgere i Herning Kommune så vidt muligt skal klare sig selv, og ønsker at medvirke til at finde løsninger i nærmiljøet med mindst mulig indgriben fra kommunen. Dette indebærer, at vi gennem udredningen afdækker den enkeltes mestringsevne, fokuserer på ressourcer og sikrer, at disse udnyttes bedst muligt i hverdagen.

Vi ønsker som kommune at være i dialog med den enkelte borger, møde denne med forventninger og se og afprøve muligheder. Vi har et mål om at yde en målrettet og helhedsorienteret indsats, der kan bidrage til, at borgeren oplever trygge rammer og gode muligheder for et aktivt og udvik-lende liv. Målet er, at borgeren gennem den rehabiliterende tænkning inviteres, inkluderes og støt-tes til at spille en aktiv rolle i eget liv. Alle har ret til at være en del af lokalsamfundet I Herning Kommune ønsker vi at understøtte inklusionsperspektivet. Vi ønsker derfor at styrke og inddrage netværket omkring den enkelte, at understøtte hjælp fra frivillige og tilbyde lokale løsnin-ger. Vi vil til stadighed arbejde med at udvikle nye lokale tilbud, der giver mulighed for at vælge den mindst indgribende indsats i relation til borgerens udfordringer. Støtten til borgere med en funktionsnedsættelse iværksættes som hovedregel i borgerens egen bolig, idet vi anser ophold i et botilbud som en indgribende foranstaltning over for borgeren og den-nes pårørende. I Herning Kommune forsøger vi derfor at finde de bedst mulige løsninger, hvor bor-geren kan blive i lokalområdet og så vidt muligt i egen bolig. Vi anerkender dog, at der er borgere, der har brug for en massiv og stærkt specialiseret indsats, og at disse borgere kan have behov for døgnstøtte eller botilbud. Den bedste hjælp kan ofte være en kombination af flere tilbud. Det er målet, uanset funktionsned-sættelse, at borgeren bliver så selvhjulpen som muligt, så hjælpen i videst muligt omfang kan redu-ceres eller afsluttes over tid. Pårørende som medspillere Pårørende er i vores forståelse de personer, som borgeren selv angiver som sine pårørende. Det vil ofte være forældre, søskende eller andre familiemedlemmer, men kan også være venner / be-kendte eller personer i borgerens nærmiljø.

2 Rehabilitering af mennesker med nedsat funktionsevne er en række af indsatser, som har til formål at sætte den enkelte i stand til at opnå og vedligeholde den bedst mulige fysiske, sansemæssige, intellektuelle, psykologiske og sociale funktionsevne. Rehabilitering giver mennesker med nedsat funktionsevne de redskaber, der er nødvendige for at opnå uafhængighed og selvbestemmelse. (WHO)

14

Vi ønsker dialog og samarbejde med de pårørende, og vi respekterer, at det er de pårørende, der kender borgeren bedst. Vi har fokus på de pårørendes ressourcer og forventer, at disse anvendes som bidrag i løsningen for den enkelte. Vi ønsker at understøtte netværkets evne til at forblive en ressource i respekt for den enkeltes ønsker og behov for et fremtidigt selvstændigt og uafhængigt voksenliv.

Velfærdsteknologi og digitalisering Velfærdsteknologi og nye digitale løsninger udgør et potentiale for at fremme mere selvstændige og aktive borgere. Vi medtænker teknologiske løsninger, der kan åbne op for en helt ny tilgang for både borgere og medarbejdere. En tilgang, hvor borgeren gennem disse får muligheder, der passer bedre til den enkelte og giver en bedre livskvalitet. De teknologiske løsninger kommer ikke af sig selv. Herning Kommune vil i højere grad medtænke og prioritere tek-nologien i den visiterede hjælp og sørge for at give støtte til, at borgeren har øje for de digitale løs-ninger og kan mestre dem. En sammenhængende og helhedsorienteret indsats på tværs Herning kommune ønsker at levere en helhedsorienteret indsats. Det vil vi sikre ved overgangen fra børn og ungeområdet til voksenområdet og gennem et tæt samarbejde mellem Socialområdet, Sundhedsområdet og Beskæftigelsesområdet (SSB). Samarbejdet består både i et dagligt samarbejde, medarbejderne imellem, og på ledelsesniveau med jævnlige samarbejdsmøder. Formålet er at styrke en sammenhængende faglig indsats for borgere i målgruppen og samtidig sikre økonomisk balance. En kombineret indsats kan indeholde både sociale, beskæftigelsesmæssige og sundhedsfaglige elementer. Det er en forudsætning ved vurdering af støttebehovet, at dette altid forsøges afhjulpet via generelle og forbyggende indsatser. Den bedst mulige løsning er ikke nødvendigvis et socialt tilbud, men kan også bestå i en beskæftigelsesrettet indsats med mentorstøtte samt tilbud i sundhedsregi som f.eks. kurser og sundhedsfremmende tiltag.

Mulighederne for at iværksætte indsatser på beskæftigelses- og uddannelsesområdet skal altid afdækkes og afprøves, forud for at der eventuelt igangsættes støtte på det specialiserede socialområde. Udgangspunktet er, at borgere, der er tilknyttet arbejdsmarkedet på ordinære vilkår, eller kan tilbydes en beskæftigelsesrettet indsats, ikke er i målgruppen til Handicap og Psykiatri. F.eks. hvis en borger har behov for støtte, hvor hovedformålet er ift. en beskæftigelsesrettet ind-sats, ydes der ikke socialpædagogisk støtte, idet opgaven skal varetages af Beskæftigelsesområ-det. Individuel vurdering med udgangspunkt i voksenudredningsmetoden Sagsbehandlingen er afgørende for kommunens indsats på det specialiserede socialområde. I Herning Kommune anvendes voksenudredningsmetoden til afdækning af det konkrete støttebehov og graduering af støtte. Voksenudredningsmetoden i Herning Kommune er IT-understøttet.

Metoden er baseret på en helhedsvurdering af borgerens samlede situation. I vurderingen afdækkes både ressourcer og udfordringer i forhold til borgerens fysiske, psykiske og sociale funktion. Der vurderes endvidere ud fra temaerne mobilitet, egenomsorg, kommunikation, praktiske opgaver i hjemmet, samfundsliv, socialt liv, sundhed, beskæftigelse, netværk og omgivelsernes betydning. Udredningen foregår med fokus på borgerens ressourcer, udfordringer, ønsker og prioriteringer. Ofte er det relevant, at der indhentes udtalelser fra læge, arbejdsgiver, netværk m.m. På den måde sikrer vi, at alle de væsentlige faktorer ”rundt om” borgerens liv er afdækket, og at der foretages en individuel udredning og vurdering af behovet for hjælp og støtte, så der kan iværksættes den bedst mulige løsning i hver enkelt sag.

15

Helhedsvurderingen resulterer i en samlet faglig vurdering og en angivelse af den enkeltes samlede funktionsevnenedsættelse: A: - Intet problem B: - Let problem C: - Moderat problem D: - Stort problem E: - Fuldstændigt problem Nedenstående ydelsesoversigt viser, hvilke tilbud, der som udgangspunkt, (jf. Lov om Social Service) er mulighed for at visitere til, ud fra vurderet funktionsnedsættelse:

Hvis helhedsvurderingen viser, at det er nødvendigt at igangsætte en social indsats, er udredningen også udgangspunktet for at fastsætte mål for den konkrete indsats. I hver enkelt sag opstilles specifikke, målbare, accepterede, realistiske og tidsbestemte mål – i form af en individuel handleplan efter servicelovens § 141. Denne handleplan skal sikre, at det er tydeligt, hvilke mål der arbejdes hen imod.

I Herning Kommune følger vi systematisk op på indsatsen, jf. vedtagne opfølgningsstrategi. Dvs. målene revideres løbende, så indsatsen kan afsluttes eller ændres, når målet opfyldes, eller behovene ændrer sig. Den konkrete vurdering af den enkelte borgers behov tager sit udgangspunkt i Servicelovens bestemmelser og i den service, som kommunalbestyrelsen har fastsat inden for lovens rammer. Det er kommunens vision at fremme indsatser, hvorved borgeren føler sig positivt forpligtet til at deltage som ekspert i eget liv. Det kræver bl.a., at medarbejderne indretter deres relation og kommunikation til borgeren på en måde, hvor borgeren systematisk medtænkes som en reel samarbejdspartner.

Åbne til-bud.

B

§ 85 Alm. Bo-støt-te

§103 Be-skyt-tet besk.

D

§ 85 Alm. Bo-støtte

§103 Besk besk

E C

§104 Akt. og sam-vær

§84 Af-last-ning

§103 Besk besk

§ 104 Akt. Sam.ær

§104 Akt. Sam.ær

§84 Af-last-ning

§ 85 Alm. Bo-støtte

§85 Alm. Bo-støt.

§85 Udv. Bo-støtte

§ 85 Udv.Bo-støtte

§ 85 Ud-videt Bo-støtte

§ 107 Mid. bo-tilb.

§107 Mid. Bo-tilb.

§108 Læn. bo-tilb

§108 Læn. bo-tilb

§ 107 Mid. Bo-tilb.

§102 Be-handlingstil-bud

§102Beh.tilb.

§ 102 Beh. tilb.

§102 Beh. tilb.

A

Netværks tilb

16

Effekt og økonomisk ansvarlighed Det er en overordnet målsætning at finde de bedste løsninger, der afbalancerer et fagligt, juridisk og økonomisk hensyn. Det betyder, at der skal være fokus på, om den indsats, der iværksættes, har den ønskede effekt i forhold til borgerens behov og de fastsatte mål for indsatsen, samtidig med at indsatsen sikrer en hensigtsmæssig ressourceanvendelse. Før en indsats iværksættes, skal der være en begrundet formodning om, at målene med indsatsen kan nås. Og der skal løbende følges op på effekt, og om målene nås. I modsat fald skal målene eller indsatsen justeres. Ved at sætte fokus på effekten af den sociale indsats iværksætter vi både den bedst mulige indsats for borgeren samtidig med, at vi sikrer, at skatteborgernes penge anvendes bedst muligt. Ledelsesinformation Ledelsesinformation er en forudsætning for at kunne styre det specialiserede socialområde. Kun gennem opfølgning på de mål, principper, målgrupper og ydelser, der er fastsat i serviceni-veauet samt indsatsens resultater og økonomi, er det muligt at anvende serviceniveauet som et styringsredskab. Ledelsesinformation er vigtigt for lederne på området på alle niveauer, men i høj grad også for politikerne.

Det er en central forudsætning, at vi betragter området som styrbart, og at Byrådet har fokus på området. Byrådet påtager sig ansvaret for, at området prioriteres ved at fastsætte et serviceni-veau, som beskriver mulige løsninger af opgaven, og at disse afspejler det økonomiske råderum. Et realistisk budget er en forudsætning for, at budgettet kan fungere som et styringsværktøj på voksen-området

Klagevejledning Der kan altid klages over en afgørelse. Klagefristen er 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen. Klagen kan indgives mundtligt eller skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Når klagen er modtaget, revurderes afgørelsen. Såfremt afgørelsen fastholdes, videresender myndighedsafdelingen klagen til endelig afgørelse i Ankestyrelsen.

Overordnede principper i forhold til ydelser: Aflastning / Afløsning - (Lov om social service § 84) Denne ydelse kan have to forskellige hovedformål:

1. Aflastning / afløsning til borgerens pårørende, som borgeren dagligt bor sammen med. For-målet er at aflaste / afløse de pårørende, således at nuværende bosituation kan bibehol-des. (SEL § 84, stk. 1)

2. Aflastningen for borgere, der bor selvstændigt, men som i en kortere periode har behov for

botilbud for fortsat at kunne opretholde egen bolig. (SEL § 84, stk. 2)

Døgnaflastning er korte midlertidige ophold i botilbud (jf. SEL § 107) med en varighed fra få døgn til max. nogle måneder. Varigheden udmåles på baggrunde af en konkret og individuel vurdering. Målgruppen er borgere med betydeligt nedsat funktionsevne eller sociale problemer, der bor i egen bolig alene eller sammen med pårørende. Socialpædagogisk støtte i egen bolig - (Lov om social service § 85) Der kan bevilges socialpædagogisk støtte til borgere med betydeligt nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer med henblik på, at borgeren opnår et så selvstændigt liv som muligt. Støtten ydes som udgangspunkt i borgernes eget hjem og primært i dagtimerne.

17

Der kan dog i særlige situationer bevilges en udvidet støtteordning, hvilket giver mulighed for støtte / kontakt til medarbejdere hele døgnet. Denne udvidede støtteordning kan være et alternativ til et botilbud. Socialpædagogisk støtte kan bestå af hjælp, rådgivning, støtte eller omsorg, således at pågæl-dende kan leve et liv på egne præmisser. Støtten sigter på, at der sker en oplæring i eller genop-træning af færdigheder, som sætter pågældende i stand til at leve et så selvstændigt liv som mu-ligt. Støttens varighed og indhold tager udgangspunkt i opstillede mål. De områder, der bevilges støtte til, aftales nærmere i den konkrete handleplan. Der følges jævnligt op på den socialpædagogiske støtte, der ydes, og støtten revurderes løbende. Socialpædagogisk støtte kan, når det er relevant, gives i gruppesammenhæng. Gruppesammen-hængen forventes at bidrage positivt til den enkelte borgers motivation til udvikling via det engage-ment og sammenhold, der opstår i gruppen. Borgere kan profitere af at dele erfaringer med andre ved at træne fx netværksdannelse med andre i samme livssituation. Har en borger behov for støtte, hvor hovedformålet er ift. en beskæftigelsesrettet indsats, ydes der ikke socialpædagogisk støtte, men henvises til mentorstøtte, o.l. Har en borger behov for støtte, hvor hovedformålet er praktisk bistand, personlig pleje eller mad-service, ydes der ikke socialpædagogisk støtte, men henvises til støtte jf. SEL § 83. Modtager borgeren støtte jf. SEL § 83, og det vurderes, at der samtidig er behov for støtte jf. SEL § 85, skal ydelsen forsøges leveret som én samlet indsats, med færrest mulige forskellige medarbej-dere omkring borgeren. Socialpædagogisk støtte i egen bolig – bofællesskab uden døgndækning. – (Lov om social service § 85) Borgere, der er bevilget socialpædagogisk støtte, kan i særlige tilfælde tilbydes bolig i et bofælles-skab. Bofællesskabet indebærer en øget mulighed for socialt samvær med andre, samt mulighed for at bo og leve i et trygt miljø. Støtten i et bofællesskab består af individuel støtte til den enkelte, som beskrevet ovenfor, samt støtte til at etablere og opretholde fællesskab blandt beboerne. Borgere, der tilbydes bolig i et bofællesskab, skal være motiveret for at deltage og bidrage til fæl-lesskabet. Borgerne skal have behov for og kunne profitere af den tryghed, fællesskabet kan bi-drage til samt den struktur, der kan skabes i et bofællesskab. Bofællesskab kan tilbydes, når denne indsats ikke kan tilgodeses i egen bolig uden for bofællesskabsregi. Døgntilbud - (Lov om social service §§ 107 og 108) Nogle borgere har funktionsevnenedsættelser eller sociale problemer, der er af en sådan karakter, at der i særlige situationer kan være brug for midlertidige eller længerevarende botilbud. Midlertidige botilbud er korte og målrettede ophold i et botilbud med fokus på læring ift. at hånd-tere/mestre særlige udfordringer og med udgangspunkt i et afklarings- og læringsperspektiv. Der arbejdes som udgangspunkt hen imod udslusning til et mindre indgribende tilbud og med et fastsat tidsperspektiv for opholdet, hvilket ofte er et til to år. Borgerens ressourcer og mestringsevne indgår altid som en del af vurderingen. Det er ikke borge-rens evt. diagnose, der afgør, om et midlertidigt botilbud kan være aktuel, men borgerens samlede funktionsevne.

18

Når et midlertidigt botilbud (SEL § 107, stk. 2) er aktuelt, vil følgende kriterier indgå i den samlede vurdering:

Borgeren skal have et nuværende omfattende behov for støtte, vurderet ud fra den aktuelle funktionsevne, men samtidig besidder borgeren et udviklingsperspektiv.

Borgere, der i en periode har behov for døgndækket botilbud, og dette ikke kan tilgodeses via støtte i eget hjem.

Borgere, der i en periode har behov for afklaring og intensiv optræning i at mestre hverdagsli-vet.

Længerevarende botilbud kan være aktuelt, hvis borgerens funktionsevne er nedsat på grund af fysiske, psykiske eller sociale problemer over længere tid, og er af en sådan karakter, at borgeren er ude af stand til at tage vare på sig selv, så andre må udføre / handle på vegne af borgeren, og hvor fuldstændig hjælp er nødvendig. Når et længerevarende botilbud (SEL § 108) er aktuelt, vil følgende kriterier indgå i den samlede vurdering:

Borgeren skal have et omfattende og vedvarende behov for støtte, vurderet med afsæt i borge-rens funktionsnedsættelse, og hvor det ikke anses for muligt at sammensætte en tilstrækkelig støtte i hjemmet.

Borgere med handicap, som har behov for døgnstøtte, er voksne med multiple funktionsned-sættelser, hvor der er et fuldstændigt og omfattende behov for støtte/pleje/overvågning i de fle-ste af døgnets 24 timer.

Borgere med psykiske lidelser og borgere med markant psykiske lidelser, afvigende adfærd og manglende egenomsorg, der har et omfattende behov for støtte/pleje/overvågning i de fleste af døgnets 24 timer.

Udsatte borgere med en voldsom eller udadreagerende adfærd eller dom ofte med en kombi-nation af misbrug og psykisk lidelse. Borgerens generelle sundhed eller udvikling er væsentlig truet, og det skønnes, at der ikke kan gives den nødvendige støtte på anden vis.

Domfældte udviklingshæmmede, der i henhold til dommen eller kendelsen gør det nødvendigt at iværksætte en foranstaltning jf. Servicelovens § 108.

Botilbud skønnes generelt ikke muligt:

Hvis borgeren ikke har behov for støtte eller overvågning om natten.

Hvis hovedformålet er f.eks. botræning som led i den særligt tilrettelagte uddannelse (STU), og hvor dette behov kan tilgodeses i uddannelsen eller i selvstændig boform.

Hvis hovedformålet er, at borgeren har behov for at deltage i sociale fællesskaber.

Hvis borgeren fravælger den visiterede støtte i eget hjem.

19

Dagtilbud – (Lov om social service §§ 103 og 104) Dagtilbud dækker her over beskyttet beskæftigelse eller aktivitets- og samværstilbud til borgere in-den for målgruppen for det specialiserede socialområde. Tilbuddet gives, hvor borgeren ikke er omfattet af tilbud om aktivering eller beskæftigelse inden for anden lovgivning, og hvor borgeren ikke kan opnå tilknytning til arbejdsmarkedet på normale vilkår. Dagtilbud bevilges som udgangspunkt svarende til en halvtidsplads. Beskyttet beskæftigelse Formålet med at tilbyde beskyttet beskæftigelse er, at borgere med nedsat funktionsevne skal have samme muligheder som borgere uden handicap for at bruge deres evner og få et indhold i tilværelsen. Det kan øge livskvaliteten og selvværdet at yde en produktiv indsats. Beskyttet beskæftigelse kan foregå i beskyttede værksteder. Det kan også organiseres i virksom-heder, der har behov for at få udført arbejdsopgaver, som kan udføres af personer med nedsat funktionsevne. Arbejdets karakter og indhold kan være meget forskellig. Der kan være tale om egentlige produkti-onsrettede opgaver, og der kan være tale om mere serviceorienterede funktioner. Beskyttet be-skæftigelse kan også kombineres med andre tilbud, som f.eks. undervisnings- og fritidsaktiviteter. Aktivitets- og samværstilbud Formålet med aktivitets- og samværstilbud kan medvirke til, at personer med betydelig nedsat fy-sisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer har mulighed for at komme hjemmefra og deltage i sociale aktiviteter, hvor der er mulighed for at udfolde sig sammen med an-dre og deltage i et socialt fællesskab. Der kan være tale om tilbud med visitation og åbne tilbud uden visitation. De enkelte tilbud kan indholdsmæssigt tilrettelægges således, at de imødekommer bestemte be-hov for forskellige målgrupper. I tilbud for personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funkti-onsevne kan der være behov for aktiverende støtte, så som træning i dagligdags-funktioner, sprog-stimulation og lystbetonede aktiviteter. For andre grupper, herunder personer med særlige sociale problemer, kan det centrale behov være omsorgsmæssige foranstaltninger, f.eks. rådgivning, socialt samvær, tøjvask eller madlav-ning. Tilbuddet kan også bestå i mere aktiverende aktiviteter som udflugter, idræts- eller fritidstil-bud. Tilbuddene skal bl.a. medvirke til at forebygge udviklingen af yderligere sociale problemer. Kvalitetskrav til leverandøren Det er de regionale tilsyn, der godkender de oplysninger, der er registreret på www.tilbudsportalen.dk om bl.a. leverandørens kompetencer, og det er kommunen/regionen, som løbende sikrer, at oplysningerne er i overensstemmelse med de faktiske forhold hos leverandøren. Kun tilbud, som er registreret på www.tilbudsportalen.dk, kan indgå i den kommunale forsyning. Herning Kommune stiller krav om, at medarbejderne er i besiddelse af relevant social og sundhedsfaglig uddannelse, afpasset efter den enkelte borgers kompleksitet. Med afsæt i en bestilling / en § 141-handleplan, samt i et samarbejde mellem borgeren og medarbejderen, udarbejder det enkelte tilbud en pædagogisk handleplan. Den pædagogiske plan redegør for, hvordan og hvad der arbejdes med for at indfri målet med tilbuddet.

20

Bilag 5 - til strategi for visitation til sociale tilbud

Visitationsprocedure

VHP er Visitationsafdeling under Handicap og Psykiatri i Herning Kommune. Afdelingens opgave er at varetage myndighedsopgaver og visitationen inden for voksenhandicap-, socialpsykiatri- og udsatteområdet. VHP visiterer til ydelser efter Lov om Social Service §§ 84, 85, 102, 103, 104, 107 og 108 – til bor-gere over 18 år med betydeligt nedsat funktionsevne, som har brug for en specialiseret handicap- og / eller psykiatriindsats, og hvor borgeren er inden for målgruppen for områderne:

Psykiatri

Udviklingshæmmede

Autismespektrumforstyrrelse

Fysisk handicappede/Senhjerneskadede

Misbrug

Udsatte Borgeren tilknyttes en sagsbehandler ud fra cpr-nummer og fagområde. Når vi modtager en ansøgning om tildeling af en ydelse, vurderer vi i første omgang, om borgeren er omfattet af målgruppen til Handicap og Psykiatri. Er borgeren inden for målgruppen, udredes borgerens funktionsevne, og det vurderes, om borge-ren er berettiget til at modtage en ydelse fra afdelingen. Findes borgeren berettiget til at modtage en ydelse, vurderes hvordan borgeren bedst støttes i dennes aktuelle livssituation. Der er mulighed for visitation til nedenstående tilbud:

Beskyttet beskæftigelse

Aktivitets- og samværstilbud

Behandlingstilbuddet Horisont

Socialpædagogisk støtte i eget hjem

Botilbud med eller uden døgndækning Efter visitationen afklares – i samarbejde med de øvrige områder under Handicap og Psykiatri – hvilket konkret tilbud, der bedst vil matche den enkelte borgers behov. Borgeren kan herefter opstarte med det aktuelle tilbud. Der må dog i visse tilfælde påregnes ventetid/venteliste i forhold til de forskellige tilbud. Efter opstart af tilbuddet følges der løbende op for at sikre, at tilbuddet matcher borgerens behov. ”Sådan behandler vi din ansøgning” Når der er rettet henvendelse til sagsbehandler, vil du modtage et brev med tid til samtale, enten her på rådhuset eller hjemme hos dig selv – alternativt andet sted. Til samtalen vil sagsbehandler medbringe en computer, indeholdende et udredningsskema (også kaldet voksenudredningsmetoden), som I sammen skal udfylde. Skemaet er sagsbehandlerens redskab til at sikre, at I kommer omkring de væsentligste punkter for din ansøgning. Efter samtalen renskriver sagsbehandleren skemaet og indhenter evt. nødvendige dokumenter fra eks. læge, sygehus eller tidligere støtteinstanser – dette sker selvfølgelig kun, hvis du har givet samtykke til det. Efterfølgende sendes skema samt evt. indkomne helbredsoplysninger ud til dig til gennemlæsning, hvor du har mulighed for at kommentere, tilføje eller komme med rettelser til det udsendte. Herefter medtager sagsbehandler ansøgningen på et visitationsmøde i afdelingen, hvor der træffes afgørelse i din sag. Alle afgørelser meddeles skriftligt og altid med klagevejledning.

21

Voksenudredningsmetoden

Denne pjece skal give dig et indblik i voksenudredningsmetoden, som din kommune anvender, når de skal træffe afgørelse i din sag. Pjecen kan du bruge i din egen forberedelse til samtalen med din sagsbehandler. Voksenudredningsmetoden sætter rammerne for din samtale med sagsbe-handleren. I metoden indgår forskellige emner, som det kan være relevant at tale om for at belyse dine udfordringer, ressourcer, ønsker og behov. Det handler om:

Dine udfordringer

Din hverdag

Dine omgivelser Under hvert af de tre emner rummer metoden forskellige områder, som det kan være relevant at tale om. Dem kan du se i figuren nedenfor. Emner i udredningen:

Samtalen handler alene om de emner, der har betydning for din situation, og formålet er at hjælpe dig til at kunne klare så meget som muligt selv. Dine udfordringer Dine udfordringer handler om årsagen til, at du søger om hjælp eller støtte hos kommunen. Er der tale om en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller et socialt problem – eller måske en kom-bination? Nedenfor er der nogle eksempler på, hvad udfordringerne kan handle om: Funktionsnedsættelser kan fx være udfordringer med at høre eller se, udviklingshæmning eller ud-fordringer med at færdes i dit hjem eller udenfor. Det kan også dreje sig om psykiske funktionsned-sættelser som fx hjerneskade, udviklingsforstyrrelser, angst eller personlighedsforstyrrelse. Sociale problemer kan fx dreje sig om misbrug, udadreagerende adfærd eller kriminalitet. Du kan muligvis opleve en blanding af flere problemstillinger, som tilsammen kan betyde, at du har problemer med at klare din hverdag.

22

Din hverdag Din hverdag handler om, hvordan dine udfordringer påvirker dine muligheder i hverdagen: hvad er svært for dig, og hvad har du nemt ved? Hvad er vigtigt og mindre vigtigt for dig? Her er fokus på eksempelvis praktiske opgaver derhjemme, uddannelse, din bolig og din økonomi. Det kan også dreje sig om fritidsaktiviteter, dine kostvaner og din livsstil. Dit sociale netværk kan også være et emne i samtalen. Hvordan du har det med din familie og dine venner, og om du føler dig isoleret.

Sagsbehandlingstider § 84 Aflastning 4 uger § 85 Hjælp, omsorg eller støtte samt optræning 2 måneder § 101 Stofbehandling 2 uger § 102 Tilbud af behandlingsmæssig karakter 1 måned § 103 Beskyttet beskæftigelse 1 måned § 104 Aktivitets- og samværstilbud 1 måned § 107 Midlertidige botilbud 3 måneder § 108 Længerevarende botilbud 3 måneder

23

Bilag 6 - til strategi for visitation til sociale tilbud

Kompetencefordeling Social- og Sundhedsudvalget har fastsat bevillingsniveauer på handicap- og psykiatriområdet.

24

Bilag 7 - til strategi for visitation til sociale tilbud

KPI – HOP Som led i håndtering af budgetstyringen på handicap- og psykiatriområdet er der behov for udvik-ling af et overskueligt sæt af styringsdata, som fælles politisk og administrativt afsæt for forståelse af, hvad der driver udgifterne på området og dermed også hvilke handlemuligheder, der er for sty-ring af området. Key Performance Indikator i Handicap og Psykiatri er centrale nøgletal, som i før-ste fase en overskuelig sammenstilling af allerede tilgængelige styringsdata. I næste fase skal de udvikles, så de kan anvendes til måling af effekt af indsatsen. Overordnede formål: Det overordnede formål med udvikling af KPI i HOP er,

at styrke den økonomiske styring af området

at opnå konsensus om, hvilke indikatorer der er valide og kan afspejle udgiftsudviklingen

at øge den økonomiske bevidsthed på strategisk, taktisk og operationelt niveau i organisationen

at skabe overblik og give et fælles grundlag for dialog og udvikling

at skabe grundlag for indførelse af effektmålinger. Målepunkter: Der opereres med tre sæt nøgletal: 1. Indikatorer for udgiftsudviklingen på SO13 2. Produktivitetsmålinger på decentrale enheder 3. Resultatområder på køb af ydelser Datagrundlag: Nøgletallene udarbejdes på grundlag af allerede eksisterende og tilgængelige data i Folkeregiste-ret, ØS, AS2007, EKJ, løn- og personaledata. Målgruppe og anvendelse: Målgruppen er medlemmer af SOS og ØKE. Centrale og decentrale ledere og medarbejdere. KPI’erne skal anvendes til økonomisk styring, strategisk planlægning og løbende prioritering af ind-satserne på både strategisk, taktisk og operationelt niveau. Nøgletallene et supplement til de øko-nomiske styringsdata, som genereres i E-puls og indgår i den løbende budgetopfølgning. KPI’erne skal sammentænkes med de aktuelle overvejelser omkring LIS. På det strategiske niveau skal politikerne ikke kende detaljen, men den retvisende tendens. Den centrale ledelse har brug for detaljen, i analysen af udviklin-gen, styringen og den strategiske planlægning på lang og kort sigt. På det taktiske og operationelle niveau skal lederen vide, om der produceres mere eller mindre og hvorfor. Nøgletallene skal anvendes i planlægningen af indsatsen, som værktøj til at øge den enkelte medarbejders økonomiske bevidsthed, men også i medarbejdernes prioritering af det daglige arbejde. Præsentation: Det er ambitionen, at præsentationen af data, trods stor kom-pleksitet, skal være overskuelig, i nøgletalstabeller og grafik. Der opereres med overskuelige kvartalsvise data, dog i tilknyt-ning til afslutning af årsregnskabet en mere indgående dataanalyse.

1. Indikatorer for udgiftsudviklingen på SO13

25

Formål:

at sikre den overordnede økonomiske og strategiske styring af området, politisk og admini-strativt

at opstille valide og så vidt muligt objektive indikatorer for, hvad der driver udgifterne på SO13

at synliggøre og forklare udgiftspresset på området Indikatorer: Udgiften på området drives i samspillet mellem det antal borgere, der modtager en ydelse, varighe-den og tyngden i indsatsen samt prisen på en given ydelse (mængde – varighed – pris)

Der skal foretages afvejning af begrænsning og muligheder ved en række forskellige indikatorer, herunder: a) Mængdeindikatorer

Demografi – befolkningsudviklingen o Aldersopdeling o Indberetning af sociale data til bloktilskudsfordeling

Tilgang/afgang – unikke cpr.nr.

Sagsantal – aktive sager

Kapacitet – pladsantal

Antal ansatte b) Varigheds- og tyngdeindikatorer

Antal belægningsdage

”Takst-tyngde” o Udgiftsintervaller (jf. 7 by – nøgletal) o Særligt dyre enkeltsager

Aldersprofil c) Prisindikatorer

Takstudvikling

Statsrefusion

Målgruppe: Politikere, ledere og medarbejdere Præsentation:

Ét A4 ark!!

Kvartalsvis præsentation for SOS

Præsentation på intranettet og hjemmesiden

26

2. Produktivitetsmålinger på decentrale enheder Formål:

at sikre den taktiske og operationelle styring, økonomisk og administrativ planlægning af områ-det på centralt og decentralt niveau.

at give det enkelte sociale tilbud mulighed for at sammenligne produktivitet over tid (input – out-put)

at øge den enkelte medarbejders bevidsthed omkring tilbuddets samlede produktivitetsudvik-ling.

at forberede indførelse af effektmålinger på enkelte tilbud Indikatorer: Der er ingen tradition for at måle produktivitet i socialt arbejde, og der er ikke noget entydigt mål for den værditilvækst, der skabes ved arbejdsindsatsen. Det er relativt enkelt at foretage en opgørelse af input ud fra lønsummen, men kan travlhed måles? Der er ikke grundlag for at drage sammenligninger mellem de enkelte tilbud. Omdrejningspunktet er, at det enkelte tilbud, eller den enkelte medarbejdergruppe, får mulighed for at følge udviklingen i egen aktivitet, stiger eller falder produktiviteten?

Indekseret opgørelse på institutionsniveau, hhv. målgruppe

Input: Antal ansatte/lønsum/medarbejdertimer

Output: F.eks.: o Antal klienter o Antal støttetimer o Sygefravær o M.fl.

Det er nødvendigt, at inddrage det enkelte tilbud i fastlæggelsen af output, så der sikres relevante og værdifulde data. Målgruppe: Centrale og decentrale ledere og decentrale medarbejdere Præsentation: Kvartalvis præsentation på

Personalemøder

Institutionens hjemmeside

Intranettet.

27

3. Resultatområder på visitation køb og opfølgning Formål:

at styrke den økonomiske styring

at synliggøre tilgange/afgange på området

at styrke den administrative prioritering og planlægning af visitation og opfølgning på området

at synliggøre og forklare udgiftspresset på området for medarbejderne

at styrke ledelsestilsynet Indikatorer:

Månedlig opgørelse over tilgang/afgang af personer fordelt på Målgrupper/foranstaltning/paragraffer/udgiftsintervaller

Forventet tilgang fra Børn og Unge

Sagsantal fordelt på målgrupper, team og medarbejdere

M.fl. Målgruppe: Centrale og decentrale ledere og medarbejdere i Visitationen. Præsentation: Månedsvis præsentation på

Personalemøder

Ved ledelsestilsyn

Intranettet.