studie- ordning - kp.dk · studieordning 2019-2020 (modul- og kursusbeskrivelser) læreruddannelsen...
TRANSCRIPT
-
1
STUDIE-
ORDNING 2019-2020
Modul- og kursusbeskrivelser, del 3
Læreruddannelsen
på Københavns
Professionshøjskole
-
Studieordning 2019-2020 (modul- og kursusbeskrivelser) Læreruddannelsen KP
Side 2 af 384
Studieordningens opbygning
Denne studieordning består af tre dele:
Del 1: Generelle nationale bestemmelser inkl. kompetencemålsprøver (fællesdel) Studieordningens fællesdel udarbejdet i fællesskab af de professionshøjskoler, der er godkendt til at udbyde læreruddannelsen, og som indeholder regler om følgende:
Afsluttende prøver for hvert undervisningsfag, Pædagogik og lærerfaglighed samt Almen dannelse, herunder prøveform og tilrettelæggelse.
Særlig tilrettelæggelse af prøver for studerende, der har opnået merit for moduler, der kvalificerer til den afsluttende prøve.
Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III.
Krav til udformning af professionsbachelorprojektet.
Del 2: Generelle institutionelle bestemmelser (institutionsdel) Studieordningens institutionsdel udarbejdet af den enkelte professionshøjskole, og som indeholder de lokalt bestemte regler og rammer for uddannelsen (indhold, struktur, tilrettelæggelse mv.).
Del 3: Modul- og kursusbeskrivelser Bestemmelser for uddannelsens enkelte moduler, profillinjer og kurser
Nogle moduler er nationalt udarbejdet, mens andre moduler er udarbejdet lokalt. Af første afsnit i hver modulbeskrivelse fremgår, om modulet er nationalt eller lokalt udarbejdet.
-
Studieordning 2019-2020 (modul- og kursusbeskrivelser) Læreruddannelsen KP
Side 3 af 384
Indholdsfortegnelse Studieordningens opbygning ............................................................................................................................. 2
Del 1: Generelle nationale bestemmelser inkl. kompetencemålsprøver (fællesdel) ............................... 2
Del 2: Generelle institutionelle bestemmelser (institutionsdel) .............................................................. 2
Del 3: Modul- og kursusbeskrivelser ........................................................................................................ 2
Modulbeskrivelser for LÆRERENS GRUNDFAGLIGHED, herunder intromodulet .......................................... 8
Præambel .................................................................................................................................................. 8
INTROMODUL: Lærer i skolen ................................................................................................................... 8
KLM: Dannelse i den mangfoldige skole .................................................................................................. 13
PLa: Elevens læring og udvikling .............................................................................................................. 16
PLb: Almen undervisningskompetence ................................................................................................... 19
PLc: Specialpædagogik ............................................................................................................................. 23
PLd: Undervisning af tosprogede elever ................................................................................................. 26
Modulbeskrivelse for undervisningsfaget BILLEDKUNST ............................................................................ 29
MODUL 1: Billedfaglige praksisformer .................................................................................................... 29
MODUL 2: Visuelt kulturprojekt .............................................................................................................. 33
MODUL 3: Fagdidaktik og visuel kommunikation ................................................................................... 36
Modulbeskrivelse for undervisningsfaget BIOLOGI..................................................................................... 39
MODUL 1: Levende organismer og økologiske sammenhænge – elevers undersøgende og praktiske arbejde ..................................................................................................................................................... 39
MODUL 2: Evolution, genetik og bioteknologi – fra hverdagsforståelse til naturfaglige forståelse ....... 43
MODUL 3: Menneske, sundhed, miljø og natur – udvikling af elevers handlekompetence ................... 46
Modulbeskrivelse for undervisningsfaget DANSK 1.-6. klassetrin .............................................................. 49
MODUL 1: Skriftsprogstilegnelse og kommunikation ............................................................................. 49
MODUL 2: Sprog og genrer ...................................................................................................................... 54
MODUL 3: Tekstmodaliteter og tekstkompetence .................................................................................. 57
Modulbeskrivelse for undervisningsfaget DANSK 4.-10. klassetrin ............................................................ 61
MODUL 1: Literacy og kommunikation ................................................................................................... 61
MODUL 2: Fiktive tekster......................................................................................................................... 66
MODUL 3: Multimodale tekster .............................................................................................................. 70
Modulbeskrivelser for undervisningsfaget ENGELSK 1.-6./4.-10. klassetrin ............................................... 74
MODUL 1: Sprogbrug, sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder ................................................ 74
MODUL 2i: Interkulturel kompetence i sprogundervisningen, 1.-6. klassetrin ....................................... 79
MODUL 3i: Fordybelse i engelskundervisning i 1. – 6. klassetrin ............................................................ 83
MODUL 2u: Interkulturel kompetence i sprogundervisningen, 4. - 10. klassetrin .................................. 86
MODUL 3u: Fordybelse i engelskundervisning i 4. – 9. klassetrin ........................................................... 90
Modulbeskrivelser for undervisningsfaget FRANSK .................................................................................... 94
MODUL 1: Interkulturel kommunikation ................................................................................................. 94
-
Studieordning 2019-2020 (modul- og kursusbeskrivelser) Læreruddannelsen KP
Side 4 af 384
MODUL 2: Sprogundervisning og læreprocesser i fransk som fremmedsprog ....................................... 98
MODUL 3: Mundtlig og skriftlig sprogfærdighed .................................................................................. 102
Modulbeskrivelser for undervisningsfaget FYSIK/KEMI ............................................................................ 105
MODUL 1: Fysik/kemi - Elevers læring om Universet fra atom til kosmos ........................................... 105
MODUL 2: Fysik/kemi – Elevers læring om energi, teknologi og innovation ........................................ 110
Modul 3: Elevernes læring om tværfaglige og samfundsrelaterede perspektiver i fysik/kemi ............ 115
Modulbeskrivelser for undervisningsfaget GEOGRAFI .............................................................................. 120
MODUL 1: Geografi – den nære omverden ........................................................................................... 120
MODUL 2: Geografi – en verden i forandring ........................................................................................ 124
MODUL 3: Omverdensforståelse i en globaliseret verden .................................................................... 129
Modulbeskrivelser for undervisningsfaget HISTORIE ................................................................................ 134
MODUL 1: Historiebrug, historiebevidsthed – og dansk historie .......................................................... 134
MODUL 2: Historieundervisning, læring – og verdens historie ............................................................. 138
MODUL 3: Fortolkning og formidling i historie ..................................................................................... 141
Modulbeskrivelser for undervisningsfaget HÅNDVÆRK & DESIGN ........................................................... 145
MODUL 1: Håndværk, læring og design ................................................................................................ 145
MODUL 2: Design, kultur og didaktik .................................................................................................... 149
MODUL 3: Innovation, entreprenørskab i håndværk og design............................................................ 153
Modulbeskrivelser for undervisningsfaget IDRÆT .................................................................................... 158
MODUL 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier .................................................................................. 158
MODUL 2: Alsidig idrætspraksis – læring, udvikling og fysisk træning.................................................. 161
MODUL 3: Idrætsfaget i indskolingen og på mellemtrinnet.................................................................. 164
MODUL 4: Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen .................................................................. 167
Modulbeskrivelser for undervisningsfaget KRISTENDOMSKUNDSKAB/RELIGION .................................... 170
MODUL 1: Undervisningsemnet islam og andre religioner samt religiøs innovation ........................... 170
MODUL 2: Kristendomskundskab/religion med fokus på undervisningsemnet kristendom ................ 174
MODUL 3: Kristendomskundskab/religion med fokus på undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser .................................................................................................................. 179
Modulbeskrivelser for undervisningsfaget MADKUNDSKAB ..................................................................... 184
MODUL 1: Sundhed, ernæring, måltider og madkundskabsdidaktik (73720-) ..................................... 184
MODUL 2: Fødevarebevidsthed, bæredygtighed, madvalg, madkultur og madkundskabsdidaktik (73721-) ................................................................................................................................................. 189
MODUL 3: Æstetik, læring, madlavning, madvalg og madkundskabsdidaktik. (73723-) ...................... 194
Modulbeskrivelser for undervisningsfaget MATEMATIK, 1.-6. klassetrin ................................................. 199
MODUL 1: Tal og geometri .................................................................................................................... 199
MODUL 2: Data og tilfældighed (matematiklæring og -undervisning).................................................. 204
MODUL 3: Matematiske sammenhænge (matematiklæring og -undervisning) ................................... 207
Modulbeskrivelser for undervisningsfaget MATEMATIK 4.-10. klassetrin ................................................ 210
-
Studieordning 2019-2020 (modul- og kursusbeskrivelser) Læreruddannelsen KP
Side 5 af 384
MODUL 1: Tal og geometri .................................................................................................................... 210
MODUL 2: Data og tilfældighed (matematiklæring og -undervisning).................................................. 216
MODUL 3: Matematiske sammenhænge (matematiklæring og -undervisning) ................................... 219
Modulbeskrivelser for undervisningsfaget MUSIK .................................................................................... 222
MODUL 1: Musikalske udtryksformer i undervisning og læring............................................................ 222
MODUL 2: Musikledelse, musikalsk læring og undervisningsmetodik .................................................. 227
MODUL 3: Musik og læring i et oplevelses-, fortolknings- og formidlingsperspektiv ........................... 231
Modulbeskrivelse for undervisningsfaget NATUR/TEKNOLOGI ................................................................ 235
MODUL 1: Natur/teknologi i indskolingen ............................................................................................ 235
MODUL 2: Natur/teknologi på mellemtrinnet ...................................................................................... 240
MODUL 3: Natur, teknologi og samfund ............................................................................................... 246
Modulbeskrivelse for undervisningsfaget SAMFUNDSFAG ....................................................................... 251
MODUL 1: Undervisning i politik, magt og demokrati – i Danmark og i verden ................................... 251
MODUL 2: Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold – I Danmark og verden. Samfundsfaglige undersøgelsesmetoder .............................................................................................. 255
MODUL 3: Undervisning i velfærd, national- og privatøkonomi – fokus på aktuelle økonomiske problemstillinger i Danmark og verden. ................................................................................................ 259
Modulbeskrivelse for undervisningsfaget TYSK ........................................................................................ 262
MODUL 1: Interkulturel kommunikation ............................................................................................... 262
MODUL 2: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog ........................................ 266
MODUL 3: Tyskfagets didaktik (mål, metoder og materialer) ............................................................... 271
Modulbeskrivelsr for PRAKTIK ................................................................................................................... 274
Praktikmodul på niveau I = PR1 ............................................................................................................. 274
Praktikmodul på niveau II = PR2 ............................................................................................................ 278
Praktikmodul på niveau III = PR3 ........................................................................................................... 281
Modulbeskrivelser for BACHELORPROJEKTET ........................................................................................... 285
BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen ......................................................... 285
BA2: At gennemføre et bachelorprojekt ............................................................................................... 287
MODULBESKRIVELSER FOR SPECIALISERINGSMODULER .............................................................................. 289
SPECIALISERINGSMODULER TEKNOLOGIFORSTÅELSE OG DIGITAL TEKNOLOGI (SP-TEK) ........................ 289
Tværfagligt specialiseringsmodul: Teknologiforståelse og digital dannelse ......................................... 289
TVÆRPROFESSIONELLE SPECIALISERINGSMODULER (SP-TVÆ) ................................................................. 293
Tværprofessionelt specialiseringsmodul ............................................................................................... 293
SPECIALISERINGSMODULER I UNDERVISNINGSFAG (SP-UV) .................................................................... 293
Undervisningsfagliget specialiseringsmodul ......................................................................................... 293
COURSES FOR EXCHANGE STUDENTS – MODULBESKRIVELSER FOR ENGELSKSPROGEDE MODULER .......... 294
Generelt om moduler for udvekslingsstuderende/engelsksprogede Moduler ........................................ 294
MODULE PLb: The learning and development of the learner (73600C) ............................................... 294
-
Studieordning 2019-2020 (modul- og kursusbeskrivelser) Læreruddannelsen KP
Side 6 af 384
Interdisciplinary specialization module: Integration of physical activity in everyday teaching practice ............................................................................................................................................................... 298
Interdisciplinary specialization module: Creativity and experimental processes – working with arts and crafts through analogue and digital technologies ................................................................................. 299
The Nordic Model – Tracing the DNA of Democracy in the Danish Education tradition ...................... 301
Innovation lab ........................................................................................................................................ 301
Didactics of dialogue and reconciliation ................................................................................................ 303
Specialization module: Teaching lower-secondary school subjects through English ........................... 306
Musical expression in teaching and learning ........................................................................................ 309
English - Processes in language acquisition and communication skills ................................................. 311
English - Language and language awareness......................................................................................... 313
English - Intercultural Competence in Foreign Language Teaching ...................................................... 314
SÆRLIGE MODULER FOR ASTE – ADVANCED SCIENCE TEACHER EDUCATION .......................................... 317
Modul: ASTE S – Naturfagene i skolen – målsætning og samarbejde. .................................................. 317
Modul: ASTE T - Teknologi og mennesket i et historisk perspektiv....................................................... 319
Modul: ASTE E - Udvikling af fremtidens teknologi ............................................................................... 322
Modul: ASTE M – Matematik-som udgangspunkt for fællesfaglig undervisning .................................. 325
Samlet oversigt over kompetencemål og kompetenceområder i ASTE-moduler ..................................... 327
Biologi: ................................................................................................................................................... 327
Fysik/kemi: ............................................................................................................................................. 328
Geografi: ................................................................................................................................................ 328
Matematik: ............................................................................................................................................ 329
Teknologiforståelse: .............................................................................................................................. 329
Samlet oversigt over færdigheds- og vidensmål i tværfaglige ASTE-Moduler .......................................... 329
Teknologiforståelse og digital dannelse ................................................................................................ 334
SÆRLIGE MODULER FOR FUTURE CLASSROOM TEACHER ............................................................................ 336
Modulbeskrivelse for intromodulet LÆRER I SKOLEN FCT ........................................................................ 336
Modulbeskrivelser for Lærerens Grundfaglighed – Future Classroom Teacher ....................................... 341
KLM: Dannelse i den mangfoldige skole, Future Classroom Teacher ................................................... 341
PLa: Elevens læring og udvikling, Future Classroom Teacher ............................................................... 345
PLb: Almen undervisningskompetence, Future Classroom Teacher ..................................................... 350
Modulbeskrivelser for undervisningsfaget dansk, 4.-10. klassetrin - Future Classroom Teacher ............ 353
Modul 1: Literacy og kommunikation.................................................................................................... 353
Modul 2: Fiktive tekster ......................................................................................................................... 359
Modul 3: Multimodale tekster .............................................................................................................. 363
SÆRLIGE MODULER FOR SPROGLÆRERPROFILEN......................................................................................... 368
Engelsk, modul 1 med særligt fokus på digital teknologi ...................................................................... 368
TY og FR, modul 4 .................................................................................................................................. 368
-
Studieordning 2019-2020 (modul- og kursusbeskrivelser) Læreruddannelsen KP
Side 7 af 384
SÆRLIGE MODULER FOR DEN SPECIALPÆDAGOGISKE PROFIL (SPP) ............................................................ 369
Modulbeskrivelser undervisningsfaget dansk, 1.-10. klassetrin (specialpædagogisk profil) .................... 369
MODUL 1: Mundtlighed og undervisning i mundtlighed Specialpædagogisk profil ............................. 369
Modulbeskrivelser for Lærerens Grundfaglighed – Den specialpædagogiske profil ................................ 371
PLa: Elevens læring og udvikling ............................................................................................................ 371
SÆRLIGE MODULER FOR DEN INTERNATIONALE PROFIL (ITEP) .................................................................... 375
Specialiseringsmodul: Den Europæiske Lærer ...................................................................................... 375
KURSUSBESKRIVELSER FOR FRIVILLIGE KURSER ............................................................................................ 377
Kursusbeskrivelse: Skrivning og retorik (73843-) ...................................................................................... 377
Kursusbeskrivelse: Færdselslære (73840-) ................................................................................................ 378
Kursusbeskrivelse: Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (73844-) .............................. 379
Kursusbeskrivelse: Uddannelse og job (73846-) ....................................................................................... 380
Kursusbeskrivelse: Det praktisk-musiske fagområde (73842-) ................................................................. 382
KURSUSBESKRIVELSER FOR ANDRE KURSER ................................................................................................. 383
Kursusbeskrivelse: Sikkerheds- og laboratoriekursus i naturfag (73849-) ................................................ 383
-
Studieordning 2019-2020 (modul- og kursusbeskrivelser) Læreruddannelsen KP
Side 8 af 384
Modulbeskrivelser for LÆRERENS GRUNDFAGLIGHED, herunder intromodulet
Præambel Lærerens grundfaglighed består af to hovedområder med henholdsvis fire og et kompetencemål, med hver sin eksamen 1) Pædagogik og lærerfaglighed
a) Elevens læring og udvikling b) Almen undervisningskompetence c) Specialpædagogik d) Undervisning af tosprogede elever
2) Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab De tre nationale moduler består af to moduler inden for ’Pædagogik og lærerfaglighed ’og et modul inden for ’Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab’ og dækker således de to faglige hovedområder. De to nationale moduler inden for ’Pædagogik og lærerfaglighed’ indeholder videns- og færdighedsområderne inden for a) og b). Modulet inden for ’Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab omfatter kompetencemål og videns- og færdighedsmål.
De tre nationale moduler tager afsæt i tre forskellige perspektiver: skole, lærer og elev og udvikler grundlæggende lærerfaglige kompetencer hos den studerende, hvad angår forståelse, analyse, refleksion og handlen, samt udvikling af undervisning og anden lærervirksomhed.
INTROMODUL: Lærer i skolen Kompetencemål for almen dannelse samt pædagogik og lærerfaglighed findes i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 1068 08/09/2015
Modultype, -omfang og sprog Intromodul, lokalt udarbejdet, 10 ECTS-point fra Lærerens Grundfaglighed (5 fra Almen dannelse (KLM) og 5 fra Pædagogik og lærerfaglighed). Modulsproget er dansk.
Kort beskrivelse af modulet På intromodulet påbegynder den studerende en faglig udviklingsproces, hvor han/hun uddanner sig til en myndig professionel. Den studerende tilegner sig kompetencer til at realisere samfundets fineste idealer og bidrage til at løse samfundets vanskeligste problemer.
Modulets basis er spørgsmålet om, hvorfor og hvordan vi driver skole i en moderne demokratisk sammenhæng og giver den studerende en grundlæggende indføring i skolen som institution og organisation. Skolens mangfoldige dannelsesopgave står centralt i modulet, hvor forholdet mellem individ og fællesskab, det sociale og kulturelle er på spil.
De faglige krav på intromodulet forudsætter, at den studerende deltager aktivt i forpligtende læringsfællesskaber, der giver mod og faglig ballast til at arbejde undersøgende, reflekterende og eksperimenterende sammen med praksis. Således er det praktisk-musiske ugekursus en del af intromodulet.
Undervisningen på intromodulet varetages af et underviserteam. Teamet arbejder tæt sammen med de studerende og lærerne på praksissamarbejdsskolerne. Der henvises til beskrivelse af teamsamarbejdet på 1. og 2. semester.
Undervisningen på intromodulet er centreret om fire temaer: Læreruddannelsen
Skolen
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=174218https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=174218
-
Studieordning 2019-2020 (modul- og kursusbeskrivelser) Læreruddannelsen KP
Side 9 af 384
Læreren
Børnene/de unge og forældrene
Temaerne er valgt ud fra deres relevans for den studerendes forståelse både af skolens hverdag, af lærerprofessionen og af det studium, hvor hun/han uddanner sig til professionel lærer. På intromodulet arbejder den studerende introducerende med uddannelsens slutmål: den myndige professionelle lærer. Modulet har sit faglige fundament i Lærerens Grundfaglighed. Temaerne belyser hinanden, og arbejdsformerne forbinder vedvarende teori og praksis. Alle temaer behandles både ud fra en PL-faglig og en KLM-faglig vinkel. Nedenfor uddybes modulets fire temaer.
Læreruddannelsen Den studerende erhverver sig indsigt i og erfaring med:
- de studieformer, som anvendes på uddannelsen og den faglighed, som kendetegner
lærerprofessionen
- at forholde sig analyserende til egen og andres praksis
- at kunne begrunde, vurdere og tage kritisk stilling.
- at modtage og give feedback
Skolen Den studerende erhverver sig indsigt i:
- Folkeskolens formål og forholdet mellem dannelse og uddannelse i et historisk og
dannelsesfilosofisk perspektiv
- Grundskolen som organisation – herunder rammerne for grundskolens virke i et juridisk,
samfundsmæssigt og kulturelt perspektiv.
Læreren Den studerende erhverver sig indsigt i:
- Lærerprofessionalitet i det moderne samfund, herunder opfattelsen af myndighed
- Professionsetik – herunder forholdet mellem magt og afmagt, etisk argumentation og skolens
lovgrundlag.
Børn/unge og forældre Den studerende erhverver sig indsigt i:
- Familieformer – herunder socialisering og synet på familien i et sociologisk og kulturelt perspektiv
- Barnets rettigheder – herunder synet på barnet i et idehistorisk, sociologisk og kulturelt perspektiv.
Evt. forudsætninger for at læse modulet Optagelse på læreruddannelsen. Modulet er placeret på den studerendes 1. semester på læreruddannelsen.
Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse 5 ECTS-point til Pædagogik og lærerfaglighed samt 5 ECTS-point til Almen dannelse. Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab.
Modulets videngrundlag Centralt i modulet står idéhistorie, dannelsesteori og samfundsvidenskab, samt pædagogik og psykologi.
Kompetenceområder, som indgår i modulet KLM: Almen dannelse omhandler fortolkning af folkeskolens formål, udvikling af professionsetik samt håndtering af komplekse udfordringer i lærerarbejdet i et globaliseret samfund præget af kulturel, værdimæssig og religiøs mangfoldighed.
-
Studieordning 2019-2020 (modul- og kursusbeskrivelser) Læreruddannelsen KP
Side 10 af 384
Elevens læring og udvikling (PLa): Elevens læring og udvikling omhandler elevers læring og udvikling i sociale relationer i skolen.
Specialpædagogik (PLc): Specialpædagogik omhandler begrundet planlægning, gennemførelse og evaluering af særligt tilrettelagt undervisning af elever, der befinder sig i komplicerede læringssituationer.
Kompetencemål, som indgår i modulet KLM: Den studerende kan forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund
Elevens læring og udvikling (PLa): Den studerende kan alene og i samarbejde med andre skabe fællesskaber, facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt håndtere konflikter i mangfoldige sociale sammenhænge.
Specialpædagogik (PLc): Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende undervisning for elever i komplicerede læringssituationer.
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
(LG – Elevens læring og udvikling) selvstændigt og sammen med andre udvikle samarbejde, der bygger på gensidig respekt og lydhørhed
samarbejde og kommunikation mellem skolens parter og andre relevante aktører
(LG Elevens læring og udvikling) lede, så inklusion og socialiseringsprocesser optimeres samtidig. med, at den enkelte elevs udvikling understøttes.
inklusion og individualiserings- og socialiseringsprocesser, herunder diversitet og marginalisering.
(LG Specialpædagogik) professionelt begrunde, vurdere og tage kritisk stilling til særlige pædagogiske strategier, metoder og koncepter
pædagogiske ideer i aktuel og historisk, samfundsmæssig forandringsperspektiv, samt folkeskolens funktion, organisation, lov- og værdigrundlag i relation hertil
(LG – KLM) organisere inkluderende undervisning i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab
den idéhistoriske og pædagogisk filosofiske baggrund for begreber som tolerance, myndighed, lighed, frihed og solidaritet i forbindelse med mangfoldighed og inklusion i skolen
(LG – KLM) anvende og vurdere forskellige typer af etisk argumentation
livsoplysning, etiske traditioner og deres idéhistoriske baggrund
(LG – KLM) begrundet foreslå organisering af undervisning, forældre- og kollegasamarbejde og skolekultur, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokratisk dannelse
menneskerettigheder, børns rettigheder og idéhistoriske baggrund for rettighedstænkningen, herunder relationer mellem menneskerettigheder, religion og demokrati
(fra bachelorprojektet) analysere centrale og aktuelle problemstillinger vedrørende skole og undervisning og samarbejdet med eksterne aktører,
professionsfaglig viden vedrørende skole og undervisning,
planlægge og prioritere sit studieliv studieteknik og læreprocesser
-
Studieordning 2019-2020 (modul- og kursusbeskrivelser) Læreruddannelsen KP
Side 11 af 384
Forankring i forskning og udvikling Modulet bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden i et samfunds- og skoleperspektiv:
- om dannelse - om demokrati og medborgerskab - om professionsetik - om religions- og kulturmøder - om børn og unges socialisering og dannelse - om skolens og lærerens opgave
Modulets relation til praksis På intromodulet er samarbejdet mellem læreruddannelsen og praksissamarbejdsskolerne formaliseret, og de overordnede rammer er sat af uddannelsens praktikadministration. Lærerne fra praksissamarbejdsskolerne mødes inden modulets start med teamet med henblik på planlægning af samarbejdet.
I løbet af modulet er de studerende på besøg på praksissamarbejdsskolerne tre/fire gange, og skolernes lærere forestår en undervisningsgang i samarbejde med holdets underviser på læreruddannelsen, ligesom lærerne inviteres til de studerendes præsentation af deres projekt på ”intromessen”. Tema for lærernes undervisning er styret af det, som den enkelte lærer/skole aktuelt er særligt optaget af samt af temaerne i de studerendes projektarbejde.
Ved besøgene på praksissamarbejdsskolerne undersøger de studerende problemstillinger fra skolens hverdag i tilknytning til deres projektarbejde.
Digitalisering og digital teknologi I modulet anvendes programmet Peergrade som platform for peer-feedback. Programmets styrker og svagheder vurderes.
Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Kategori Arbejdstimer – i alt 275 timer
Primære arbejdsformer
1 49 (65 lektioner) - Undervisning på hold - Oplæg fra ressourcepersoner og efterfølgende bearbejdning på
eget hold - Studiegruppearbejde med undervisers tilstedeværelse - Vejledning
2 121 - Individuel forberedelse til undervisning - Studiegruppearbejde uden undervisers tilstedeværelse - Studerendes gensidige feedback på aktiviteter og produkter,
mundtligt og skriftligt - Studerendes forberedelse, gennemførelse og bearbejdning af
observationer i forbindelse med praksissamarbejde - Studerendes udarbejdelse af studieopgaver skriftligt, mundtligt, i
grupper og individuelt - Peer-feedback
3 90 - Studerendes selvstændige arbejde med at udvikle færdigheder og fagbegreber i tilknytning til modulet
- Selvstændig fordybelse i selvvalgt(e) område(r) - Studiegruppearbejde som forberedelse til undervisning og øvrige
aktiviteter
4 15 - Deltagelse i debatarrangementer mv.
-
Studieordning 2019-2020 (modul- og kursusbeskrivelser) Læreruddannelsen KP
Side 12 af 384
Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, samt gennemførelse af nedenstående:
Titel Studieopgave 1 – folkeskolens formål i en moderne demokratisk sammenhæng
Type/form Produktet kan have form af et debatindlæg, en paneldebat, et forældrebrev, et visuelt produkt etc. Produktet præsenteres for holdet inden uge 41, og fremlæggelsesformen aftales på holdet.
Krav til indholdet Opgaven har til formål at sætte folkeskolens formål til debat. Opgaven skal bidrage til faglig refleksion og debat omkring folkeskolens formål, og om hvorfor og hvordan vi driver skole i en moderne demokratisk sammenhæng.
Omfang Omfanget afgøres af den valgte form.
Udarbejdelse individuelt eller i gruppe
Opgaven udarbejdes i studiegrupper på 2-4 studerende
Bedømmelse Produktet godkendes af holdets undervisere
Feedback Grupperne modtager og giver formativ feedback fra/til medstuderende. Underviseren giver feedback på det endelige produkt.
Afleveringsfrist Fremgår af modulplan
Titel Studieopgave 2 - Skolens, lærernes og børnenes/de unges hverdag - i et idehistorisk, sociologisk og kulturelt perspektiv
Type/form I sidste halvdel af modulet, arbejder de studerende med studieopgave nr. 2. Opgaven tilrettelægges som et problemorienteret projektarbejde.
Krav til indholdet Kvalitetskriterier både for den skriftlige opgave og præsentationen udarbejdes på holdet.
Omfang Projektarbejdet munder ud i en formidlingsartikel med et omfang svarende til 7 normalsider. Holdets artikler samles i en fælles publikation. Publikationen indeholder en indledende tekst, hvor de enkelte artikler præsenteres kort.
På en fælles intromesse for alle introhold præsenterer holdene deres publikation for et indbudt publikum og for deres søskendehold. Publikum kan være såvel internt fra læreruddannelsen som eksternt fx fra andre uddannelser og praktikskoler.
Præsentationsformen vælges af holdene.
Udarbejdelse individuelt eller i gruppe
Hvert hold vælger ét fælles tema, som hver studie gruppe belyser fra forskellige vinkler.
Bedømmelse Den enkelte gruppes artikel bedømmes bestået/ikke bestået af underviserne.
Feedback Grupperne modtager og giver formativ feedback fra/til medstuderende via Peergrade.
Arbejdsformen i projektarbejdet struktureres som en konstant vekselvirkning mellem undersøgelse, formidling og feedback.
Afleveringsfrist Fremgår af modulplan
-
Studieordning 2019-2020 (modul- og kursusbeskrivelser) Læreruddannelsen KP
Side 13 af 384
Betingelser for godkendelse af modulet Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleverings-tidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.
Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages ud fra en faglig vurdering af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og videnmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som bestået/ikke bestået. Såfremt det samlede resultat er ”ikke bestået” henvises til studieordningens del 2 om modulreparation.
KLM: Dannelse i den mangfoldige skole
Modultype, -omfang og sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk.
Kort beskrivelse af modulet Modulet introducerer folkeskolens formål, demokrati og medborgerskab i et idéhistorisk, dannelsesteoretisk og professionsetisk perspektiv. Centralt i modulet står den studerendes arbejde med at analysere og forholde sig til skolens værdier og relatere dem til lærerprofessionen med respekt for den kulturelle og religiøse mangfoldighed, der aktuelt præger skolen og samfundet.
Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til Kristendomskundskab/Livsoplysning/Medborgerskab under Lærernes grundfaglighed med 10 ECTS-point.
Tillige med godkendelse af nærværende modul, er godkendelse af intromodulet forudsætning for, at den studerende kan indstilles til kompetencemålsprøven i Almen dannelse: Kristendomskundskab/ livsoplysning/medborgerskab.
Modulets videngrundlag Centralt i modulet står filosofi, idéhistorie, dannelsesteori og religionsvidenskab. Modulet befinder sig i spændingsfeltet mellem forskellige teoridannelser hvilket fremgår af modulets videns- og færdighedsmål. Modulet bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om dannelse, demokrati og medborgerskab, professionsetik og religions- og kulturmøder.
Kompetenceområder, som indgår i modulet Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab.
Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan
forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund.
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
Vurdere sammenhænge og brydninger mellem kristendom, sekularisering og skole i historisk og aktuel belysning
Kristendommens fortællinger, grundbegreber og virkningshistorie i sammenhæng med forskellige perioders menneske- og dannelsessyn
Gå i dialog med og reflektere over møder med elever og forældre med forankring i forskellige religioner og livssyn
Kristendom, jødedom, islam og andre livsanskuelser i aktuel kontekst
Håndtere og vurdere religiøse og kulturelle forhold i skolens tradition og dagligdag
Forholdet mellem religion, kultur og politik i evangelisk-luthersk kristendom og andre
-
Studieordning 2019-2020 (modul- og kursusbeskrivelser) Læreruddannelsen KP
Side 14 af 384
livsanskuelser, typer af sekularisering og deres konsekvenser for skolens dagligdag
Anvende og vurdere forskellige typer af etisk argumentation
Livsoplysning, etiske traditioner og deres idéhistoriske baggrund
Organisere professionelt samarbejde omkring komplekse etiske og religiøse udfordringer i skolen
Ritualer og eksistenstolkning i udvalgte filosofiske og religiøse traditioner
Begrundet foreslå organisering af undervisning, forældre- og kollegasamarbejde og skolekultur, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokratisk dannelse
Menneskerettigheder, børns rettigheder og idéhistoriske baggrund for rettighedstænkningen, herunder relationer mellem menneskerettigheder, religion og demokrati
Vurdere tilhørsforhold og identitetsspørgsmål og udvikle sammenhængen mellem skolens medborgerskabs- og kulturelle dannelsesopgave
Forskellige former for borgerskab, medborgerskab og verdensborgerskab i idéhistorisk, historisk og aktuelt perspektiv
Organisere inkluderende undervisning i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab
Den idéhistoriske og pædagogisk filosofiske baggrund for begreber som tolerance, myndighed, lighed, frihed og solidaritet i forbindelse med mangfoldighed og inklusion i skolen
Forankring i forskning og udvikling I modulet arbejdes med national såvel som international forskning, der omhandler religionsfaglige og demokratiske spørgsmål. Den udvalgte forskning omhandler i videst mulig omfang problemstillinger, der er aktuelle for elever, skole og samfund i dag. Det kan f.eks. være nyere undersøgelser af religiøs og kulturel identitet, demokratisk dannelse, medborgerskab og menneskerettigheder.
Modulets relation til praksis Modulets indhold har to praksistilknytningspunkter: Ét i det omgivende samfund og ét i skolen.
I arbejdet med modulets indhold inddrages relevante og aktuelle eksempler på drøftelser og konkrete handlinger i spændingsfeltet mellem individ, fællesskab og skole hvor etiske, religiøse og ideologiske forhold spiller en rolle. I arbejdet med modulets indhold kan således også indgå besøg og samtaler med både majoritets- og minoritetsgrupper med såvel forskellige religiøse, ideologiske og sociale baggrunde.
I undervisningen inddrages cases fra en skolesammenhæng vedrørende de spørgsmål, som de studerende, ifølge modulets videns- og færdighedsmål, skal håndtere.
Endvidere kan skolers værdigrundlag, som de kommer til udtryk på skolers hjemmesider, undersøges, her kan også inddrages skolers antimobbepolitik, sorgplaner, medborgerskabs- og demokratiidealer m.v.
Digitalisering og digital teknologi Modulet lægger op til at arbejde med digital dannelse i et etisk, demokratisk og medborgerskabsrettet perspektiv med fokus på børnene. Her kan omdrejningspunktet være etik i forhold til kommunikation på nettet, demokratisk formidling (bla. om ekkorum og manipulation) samt et rettighedsperspektiv, hvor der lægges vægt på en drøftelse af, hvordan de personlige rettigheder kan beskyttes i en digitaliseret verden.
Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 68 timer Kategori 2: 135 timer
-
Studieordning 2019-2020 (modul- og kursusbeskrivelser) Læreruddannelsen KP
Side 15 af 384
Kategori 3: 66 timer Kategori 4: 6 timer
Kategori Arbejdstimer – i alt 275 timer
Primære arbejdsformer
1 65 lektioner (49 arbejdstimer)
- Undervisning på hold - Oplæg fra ressourcepersoner og efterfølgende bearbejdning på
eget hold - Studiegruppearbejde med undervisers tilstedeværelse - Vejledning
2 121 - Individuel forberedelse til undervisning - Studiegruppearbejde som forberedelse til undervisning og øvrige
aktiviteter - Studiegruppearbejde uden undervisers tilstedeværelse - Studerendes gensidige respons på aktiviteter og produkter,
mundtligt og skriftligt - Studerendes udarbejdelse af studieprodukter skriftligt, mundtligt,
i grupper og individuelt - Studerendes feedback til hinanden
3 90 - Studerendes selvstændige arbejde med at udvikle færdigheder og fagbegreber i tilknytning til modulet
- Selvstændig fordybelse i selvvalgt(e) område(r) - Faglig ajourføring - Løbende orientering i samfunds- og skolemæssige forhold
4 15 - Deltagelse i debatarrangementer mv.
Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter.
Samt gennemførelse af nedenstående:
Titel Studieprodukt 1: Selvstændig fordybelse i en position samt fremlæggelse og drøftelse på holdet.
Type/form Den studerende skal fordybe sig i et værk, en forskningsartikel, kildetekst eller andet. Emnet skal godkendes af underviseren. Arbejdet med produktet skal munde ud i en præsentation af positionen samt i en kritisk stillingtagen til budskabet. Fremlæggelsesformen aftales på holdet.
Krav til indholdet Produktet har til hensigt at vise, at den studerende er i stand til at forholde sig nuanceret og reflekteret til en normativ position.
Omfang Produktets omfang afgøres af den valgte form.
Udarbejdelse individuelt eller i gruppe
Produktet udarbejdes individuelt
Bedømmelse Produktet godkendes af holdets undervisere med bedømmelsen bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er individuel.
Feedback Grupperne modtager feedback fra medstuderende og underviserne i forbindelse med fremlæggelsen, hvor der er mødepligt.
Afleveringsfrist Fremgår af modulplan
Titel Studieprodukt 2: Tidslinje- digital
Type/form Tidslinjen skal udarbejdes i et digitalt medie
-
Studieordning 2019-2020 (modul- og kursusbeskrivelser) Læreruddannelsen KP
Side 16 af 384
Krav til indholdet Tidslinjen skal indeholde relevante nedslagspunkter i det stof, der er arbejdet med i hele modulet. Der kan udarbejdes en tidslinje over hele forløbet eller flere tidslinjer med hver sit tema. Tidslinjen skal illustrere mulighederne i et digitalt medie og derfor indeholde tekst, billeder og film. Der skal arbejdes med tidslinjen under hele modulet
Omfang Tidslinjen skal have et omfang, så relevans og kvalitet kan vurderes.
Udarbejdelse individuelt eller i gruppe
Tidslinjen kan udarbejdes individuelt eller i grupper på op til fire deltagere
Bedømmelse Tidslinjen bliver bedømt ud fra relevante nedslagspunkter samt en vurdering af selvstændighed og kvalitet i udarbejdelsen set i forhold til modulets mål. Vurderes godkendt/ikke-godkendt.
Feedback Peer to peer feedback samt underviserens overordnede feedback til hele holdet.
Afleveringsfrist Påbegyndt tidslinje skal være godkendt ved afslutningen af 1. semester med KLM. Hele tidslinjen skal godkendes ved afslutning af 2. semester (se modulplan)
Titel Studieprodukt 3: Fagligt oplæg.
Type/form Mundtlig oplæg for medstuderende med et fagligt indhold
Krav til indholdet Mål og kriterier formuleres af underviseren på modulet.
Omfang Varighed på ca. 20 min.
Udarbejdelse individuelt eller i gruppe
Udarbejdes i grupper på op til fire studerende
Bedømmelse Det faglige oplæg vurderes bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er individuel.
Feedback Gruppen modtager feedback efter nærmere retningslinjer udformet af underviseren.
Afleveringsfrist De faglige oplæg gennemføres løbende over hele modulet.
Betingelser for godkendelse af modulet Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.
Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages ud fra en faglig vurdering af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som bestået/ikke bestået. Såfremt det samlede resultat er ”ikke bestået” gennemført henvises til studieordningens del 2.
PLa: Elevens læring og udvikling
Modulet udbydes på engelsk på udvalgte semestre. Vælges modulet på engelsk, læses det sammen med udvekslingsstuderende fra andre lande. Fagindholdet læses derfor med et internationalt og komparativt perspektiv. Kompetencemål for Pædagogik og lærerfaglighed – Elevens læring og udvikling - findes i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 1068 08/09/2015.
Modultype, -omfang og sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk.
Kort beskrivelse af modulet Modulet har fokus på den lærende elev i et læringsfællesskab. Centralt står elevens læreprocesser og udvikling i en mangfoldig elevgruppe, hvor hver enkelt elev med sine personlige, sociale og kulturelle forudsætninger er en del af skolens fællesskab.
-
Studieordning 2019-2020 (modul- og kursusbeskrivelser) Læreruddannelsen KP
Side 17 af 384
Modulet indeholder følgende tre temaer:
Elevers udvikling, socialisering og identitet
Læring, læringsmiljø og læringsledelse
Lærerens samspil og kommunikation med eleverne.
Evt. forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Det anbefales, at modulet læses før Almen undervisningskompetence (modul 2) og Specialpædagogik (modul 3)
Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for Lærernes grundfaglighed med 10 ECTS-point.
Modulets videngrundlag Centralt i modulet står den pædagogiske psykologi, som bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om børn og unges læring og udvikling, socialt samspil og kommunikation samt pædagogisk vejledning i skolen. Modulet er forankret i forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål.
Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling.
Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan
- alene, og i samarbejde med andre skabe fællesskaber, facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt konflikthåndtere i mangfoldige sociale sammenhænge.
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
udvikle læringsmiljøer for elever og grupper under hensyntagen til forskellighed i læringsforudsætninger og læringsmål
elevers læring og virksomme faktorer i læringsmiljøet
observere, støtte og udfordre elevernes sociale, emotionelle og kognitive udvikling
elevers sociale, emotionelle og kognitive udvikling - herunder køn og motivation
facilitere interaktions- og læreprocesser, således at de er befordrende for elevernes trivsel og udvikling
klasse-, lærings- og gruppeledelse
selvstændigt og sammen med andre udvikle samarbejde, der bygger på gensidig respekt og lydhørhed
samarbejde og kommunikation mellem skolens parter og andre relevante aktører
anvende og begrunde forskellige vejledningsformer
pædagogisk vejledning, feedback og refleksionsformer samt professionslæring
anvende kommunikative rammesætninger og metoder, så konflikter, sociale problemer og mobning bliver udgangspunkt for positive reformuleringer
attribuering, herunder viden om sociale problemer, konflikthåndtering og mobning
lede, så inklusion og socialiseringsprocesser optimeres samtidig med, at den enkelte elevs udvikling understøttes
inklusion og individualiserings- og socialiseringsprocesser, herunder diversitet og marginalisering
Forankring i forskning og udvikling Modulet inddrager nyere forskning med henblik på at give de studerende ny viden samt mulighed for at arbejde kritisk med forskellige typer af kvalitative og kvantitative undersøgelser, herunder nationale
-
Studieordning 2019-2020 (modul- og kursusbeskrivelser) Læreruddannelsen KP
Side 18 af 384
evalueringsrapporter, internationale sammenligningsmålinger og evidensforskning som fx vedrører elevers trivsel, læring og socialisering og som er med til at styrke de studerendes forståelse af elevens læring, udvikling.
I modulet arbejdes aktivt med pædagogisk psykologisk argumentation som disciplin og rationel begrundelse for didaktiske valg og fravalg med afsæt i denne bredde af pædagogisk psykologiske teorier og forskning.
Der arbejdes ligeledes med udvalgte metoder, fx observation, interview og case-beskrivelser.
Modulets relation til praksis Den studerende arbejder med udvalgte teorier, begreber og perspektiver i relation til elevers læring, udvikling og trivsel i skolens dagligdag. Den studerende udfordres på egne kompetencer blandt andet gennem øvelses- og professionsorienteret undervisning, der knytter an til praksis i skolen. Desuden kan modulet knytte an til aktiviteter på en tilknyttet praksisskole.
Afprøvning af forskellige metoder til dataindsamling: interview, case-beskrivelse m.v. Observation og beskrivelse af undervisningspraksis, interaktion og deltagelse i klasserummet/skolen
Samarbejde med skolers interne og eksterne aktører om elevers læring, trivsel og socialisering
Digitalisering og digital teknologi Der inddrages digital teknologi i undervisningen og viden om anvendelse af digitale teknologier i skolen med særlig fokus på pædagogisk psykologiske lærerfaglige problemstillinger i tilknytning til elevers læring og udvikling i en digitaliseret verden som fx vedrører: Børn og unge i en digital verden: mediepædagogisk perspektiv – socialisering, identitet og kultur Artefakter og læreprocesser i et teknologisk perspektiv Teknologi og dannelse
Arbejdsformer i modulet
Kategori Arbejdstimer i alt - 275 timer
Primære arbejdsformer
Kategori 1 49 (65 lektioner)
Holdundervisning, herunder fælles oplæg fra lærer eller studerende, gruppeøvelser, fremlæggelser med respons, vejledning samt evaluering af arbejdsformer, læringsmiljø og læring.
Kategori 2 121 Studiegruppearbejde, herunder øvelser, bearbejdelse af iagttagelserne i praksis, tekstlæsning, udarbejdelse af studieprodukter, forberedelse af prøve.
Kategori 3 100 Individuelt arbejde, herunder individuel forberedelse, logbogsproduktion samt evaluering af egen læring og deltagelse.
Kategori 4 5 Skolebesøg – gruppevis og på hold med eller uden underviser.
Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter.
Samt gennemførelse af nedenstående:
Titel Logbog
Type/form Skriftligt produkt
-
Studieordning 2019-2020 (modul- og kursusbeskrivelser) Læreruddannelsen KP
Side 19 af 384
Krav til indholdet Udarbejdelse af seks – otte logbøger knyttet til forskellige undervisningsgange. Begrunde valg af fokuspunkter, samt med egne ord beskrive, redegøre for og forholde sig kritisk og analytisk til faglige begreber og deres relation til praksis. Inddragelse af relevant litteratur fra undervisningen.
Omfang Seks – otte logbogsprodukter på maks. 1 side (2600 anslag) pr. logbog.
Udarbejdelse individuelt eller i gruppe
Udarbejdes individuelt.
Bedømmelse Godkendt/ ikke godkendt
Respons Peer to peer feedback undervejs i processen
Afleveringsfrist Fremgår af modulplan
Titel At samtale med elever
Type/form Skriftligt og mundtligt produkt
Krav til indholdet Studiegruppen planlægger og gennemfører en eller flere samtaler med elever i skolen med udgangspunkt i børneperspektivet. Studiegruppen analyserer samtalen med inddragelse af relevantekommunikations-, lærings- og udviklingsteoretiske perspektiver.
Omfang Svarende til maks. femsiders begrundet og beskrevet teoretisk ramme for analyse af elevsamtaler, samt en mundtlig fremlæggelse af analyse og oplæg til diskussion med holdet.
Udarbejdelse individuelt eller i gruppe
Studieproduktet udarbejdes i grupper på 2-4 personer.
Bedømmelse Godkendt/ ikke godkendt
Respons Mundtlig feedback fra underviser og medstuderende (evt. peer feedback)
Afleveringsfrist Fremgår af modulplan
Betingelser for godkendelse af modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleverings-tidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.
Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages ud fra en faglig vurdering af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som bestået/ikke bestået. Såfremt det samlede resultat er ”ikke bestået” henvises til studieordningens del 2 om modulreparation.
PLb: Almen undervisningskompetence
Kompetencemål for Pædagogik og lærerfaglighed - Almen undervisningskompetence (AUK) - findes i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 1068 08/09/2015.
Modultype, -omfang og sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk.
Kort beskrivelse af modulet Modulet har fokus på lærerens planlægning, gennemførelse, evaluering og begrundelse af undervisning i folkeskolen. Modulet har endvidere fokus på lærerens didaktiske analyse og udvikling af undervisning med blik for elevens alsidige dannelse og optimale læring gennem undervisningsdifferentiering, varierede arbejdsformer, anvendelse af analoge og digitale læremidler, evaluering og feedback. Endelig omhandler
-
Studieordning 2019-2020 (modul- og kursusbeskrivelser) Læreruddannelsen KP
Side 20 af 384
modulet rammerne for skolen og dens virke i et historisk, juridisk, samfundsmæssigt og kulturelt perspektiv med henblik på at kvalificere den studerende til professionelt at kunne begrunde, vurdere og tage kritisk stilling til pædagogiske og didaktiske idéer, koncepter og tendenser.
Evt. forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Det anbefales at modul 2 læses som det andet basismodul, dvs. efter modul 1: ‘Elevens læring og udvikling’.
Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til hovedområdet ’Pædagogik og lærerfaglighed’ inden for ‘Lærerens grundfaglighed’ med 10 ECTS-point.
Modulets videngrundlag Centralt i modulet står forskellige teoridannelser inden for den almene didaktik og pædagogik, som bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om undervisning.
Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Almen undervisningskompetence omhandler rammerne for skolens undervisning, inkluderende læringsmiljøer og undervisningsdifferentiering, klasseledelse, læremidlers didaktiske potentialer, samarbejde mellem kolleger, ressourcepersoner, skole og hjem samt forskningsmetodiske forudsætninger for vurdering og anvendelse af forskningsresultater.
Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen.
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
planlægge undervisning, herunder opstille læringsmål for både klassen og den enkelte elev
skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag og rammer, undervisningsteori, forskellige didaktiske grund positioner samt undervisningsplanlægning herunder planlægning af læringsmålsstyret undervisning
anvende et bredt repertoire af undervisningsmetoder, herunder inddrage bevægelse samt varierede handlings- og anvendelsesorienterede undervisningsformer
undervisningsmetoders samt analoge og digitale læremidlers og andre ressourcers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål, mål og indhold
anvende et bredt repertoire af relevante læremidler og andre ressourcer
analoge og digitale læremidlers og andre ressourcers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål, mål og indhold
systematisk evaluere (elevers) læringsudbytte, læringsmiljø og undervisning og anvende resultaterne som grundlag for feedback og videre undervisningsplanlægning og udvikling af undervisning
evaluering og feedbacks muligheder og begrænsninger i forbindelse med undervisning og læring
differentiere undervisningen i henhold til elevernes forudsætninger og potentialer
undervisningsdifferentiering, inklusionsteori og læringsmiljøer
lede undervisning under hensyntagen til lærerenes intentioner og kunne gøre brug af egen professionel dømmekraft i komplicerede situationer
klasseledelse, lærerens handlemåde, relationer i undervisningen og undervisningens etik
planlægge, gennemføre og udvikle undervisning, som udvikler elevernes fantasi, innovative og
kreativitet, innovation og entreprenørskab i forhold til elevens alsidige dannelse, lærerens
-
Studieordning 2019-2020 (modul- og kursusbeskrivelser) Læreruddannelsen KP
Side 21 af 384
entreprenante kompetencer samt styrke deres lyst til at lære og motivation for at handle
professionelle udvikling og udvikling af pædagogisk praksis
udvikle samarbejde med kolleger, skolens ressourcepersoner, forældre og elever om undervisningen og udvikling af undervisning
det professionelle grundlag for kommunikation, kollegialt samarbejde, forældresamarbejde, tværprofessionalitet og skoleudvikling
kritisk vurdere og anvende forskningsmetoder og - resultater vedrørende undervisning og læring
forskningsmetoder, nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater
planlægge, gennemføre og udvikle undervisning med og om it og medier, der understøtter elevernes evne til at agere kritisk undersøger, analyserende modtager, målrettet og kreativ producent og ansvarlig deltager
it og mediekompetencer
Forankring i forskning og udvikling Modulet inddrager nyere forskning med henblik på at give de studerende ny viden og mulighed for at arbejde kritisk med forskellige typer af kvalitative og kvantitative undersøgelser, herunder nationale evalueringsrapporter, internationale sammenligningsmålinger og evidensforskning. Dette er med til at styrke de studerendes forståelse af de strukturelle, normsættende og definerende forhold, som har indflydelse på skolens virke. I modulet arbejdes aktivt med pædagogisk argumentation som disciplin og rationel begrundelse for didaktiske valg og fravalg. Der arbejdes ligeledes med udvalgte metoder, fx observation og praksisanalyse.
Modulets relation til praksis Den studerende arbejder i vekselvirkning mellem praksiserfaringer og udvalgte teorier, begreber og perspektiver til forståelse, håndtering og udvikling af undervisning. Den studerende skal gennem øvelses- og professionsorienteret undervisning udvikle kompetencer til at begrunde metodiske og didaktiske valg og fravalg i relation til praksis i skolen. Modulet kan knyttes an til aktiviteter i praktikken i såvel et analytisk, som et normativt perspektiv, herunder fx afprøvning af forskellige undervisningsmetoder og/eller læremidler, samt observation og af egen og andres undervisningspraksis
Digitalisering og digital teknologi I et dobbelt didaktisk perspektiv inddrages digital teknologi, herunder fx læremidler, værktøjer, læringsplatforme eller andre digitale ressourcer, i arbejdet med planlægning, gennemførelse, udvikling og evaluering af undervisning. Digital teknologi sættes i modulet i relation til undervisningens etik, formål, mål og indhold, for herigennem bl.a. at udvikle de studerendes kompetencer til at understøtte elevers digitale dannelse, samt evne til at agere kritiske undersøgere, analyserende modtagere og ansvarlige deltagere.
Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Kategori Arbejdstimer – i alt 275 timer
Primære arbejdsformer
1 49 (65 lektioner)
Holdundervisning, dvs. det der foregår på holdet, i form af fx fælles oplæg af underviser eller studerende, gruppeøvelser, fremlæggelser, øvelsesundervisning, peer feedback og vejledning. Herudover arbejdes der med forskellige undervisningsmetoder i dobbelt didaktisk perspektiv.
2 121 Forberedelse til undervisning, herunder fx litteraturlæsning, studiegruppearbejde, øvelser, observation af praksis og udarbejdelse af studieprodukter.
3 100 Fordybelsesarbejde, litteratursøgning, holde sig orienteret om viden relateret til skolen (fx samfundsdebatter, fagbladet Folkeskolen osv.), udveksling, sparring, feedback og evaluering af egen og gruppens læring og deltagelse.
-
Studieordning 2019-2020 (modul- og kursusbeskrivelser) Læreruddannelsen KP
Side 22 af 384
4 5 Deltagelse i konference, foredrag, workshops og filmfremvisninger osv.
Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter.
Samt gennemførelse af nedenstående:
Titel Øvelsesundervisning
Type/form Studerendes planlægning og gennemførelse af en undervisningssekvens for holdet efterfulgt af eksemplarisk feedback.
Krav til indholdet Studerende tilrettelægger og gennemfører i grupper undervisning for holdet med udgangspunkt i udvalgt pædagogisk/didaktisk litteratur og relateret til praksis/praktikken. De studerende giver på skift eksemplarisk feedback til hinanden.
Undervisningssekvensen skal indeholde en praktisk øvelse/refleksion til holdet og der lægges vægt på den studerendes formidling af og kritiske stillingtagen til den udvalgte litteratur, samt at der didaktisk begrundes for valg og fravalg – i et dobbelt didaktisk perspektiv.
Omfang Ca. 30 minutters undervisning + 15 minutters feedback. Den præcise ramme defineres af underviser i samarbejde med holdet.
Udarbejdelse individuelt eller i gruppe
Undervisningssekvensen planlægges og gennemføres i grupper.
Bedømmelse Bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er altid individuel
Respons Feedback fra underviser og medstuderende (peer feedback)
Afleveringsfrist Fremgår af modulplan
Titel Almendidaktisk begrundet plan for et undervisningsforløb
Type/form Skriftlig opgave med efterfølgende mundtlig fremlæggelse
Krav til indholdet Den skriftlige opgave og den mundtlige fremlæggelse skal demonstrere den studerendes almendidaktiske overvejelser, valg og begrundelser i forbindelse med tilrettelæggelsen af et eksemplarisk undervisningsforløb. Det planlagte undervisningsforløb begrundes med udgangspunkt i de studerendes erfaringer med praksis/praktikken og med afsæt i pædagogisk og almendidaktisk teori med blik for gensidigheden mellem forskellige didaktiske kategorier.
Omfang Skriftligt produkt 7 normal sider. Mundtlig fremlæggelse 30 min pr. gruppe
Udarbejdelse individuelt eller i gruppe
Studieproduktet udarbejdes i grupper.
Bedømmelse Bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er altid individuel
Respons Feedback fra underviser og medstuderende (peer feedback)
Afleveringsfrist Fremgår af modulplan
Betingelser for godkendelse af modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleverings-tidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.
Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages ud fra en faglig vurdering af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og videnmål. Det samlede resultat for modulets
-
Studieordning 2019-2020 (modul- og kursusbeskrivelser) Læreruddannelsen KP
Side 23 af 384
deltagelseskrav meddeles den studerende som bestået/ikke bestået. Såfremt det samlede resultat er ”ikke bestået” henvises til studieordningens del 2 om modulreparation.
PLc: Specialpædagogik
Kompetencemål for Pædagogik og lærerfaglighed – Specialpædagogik (SP) - findes i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 1068 08/09/2015.
Modultype, - omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er primært dansk.
Kort beskrivelse af modulet Modulet kvalificerer lærerens kompetencer i planlægning, gennemførelse og evaluering af differentieret undervisning for elever i komplicerede læringssituationer. Modulet har fokus på analyse, refleksion og tilrettelæggelse af læringsmiljøer i spændingsfeltet mellem almen- og specialpædagogik. Den studerende arbejder med udvikling af differentieringspraksis og elevers deltagelsesmuligheder i skolen.
Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Det anbefales at modulet læses efter Elevens læring og udvikling (modul 1) og Almen undervisningskompetence (modul 2).
Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for Lærernes grundfaglighed med 10 ECTS-point.
Modulets videngrundlag Modulet bygger på national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om børns deltagelse, differentiering, særlige behov og inkluderende fællesskaber i skolen.
Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 3: Specialpædagogik
Kompetencemål som indgår i modulet Den studerende kan begrundet:
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende undervisning for elever i komplicerede læringssituationer
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
analysere kompleksiteten i egen og andres praksis i det specialpædagogiske arbejde
paradigmer til forståelse af og forklaring på elever i komplicerede læringssituationer, herunder forståelser af normalitetsbegrebet
begrundet redegøre for specialpædagogikkens rammer, organisering og udvikling
internationale hensigtserklæringer, nationalt lovgrundlag samt bekendtgørelser og udmøntning og organisering af specialpædagogiske indsatser på kommunalt og institutionelt niveau
foretage strukturerede observationer af enkelt elever og grupper af elever
metoder til systematisk og løbende observation og evaluering af elevens deltagelses- og læringsprofil
udarbejde elev- og handlingsplaner metoder til udarbejdelse af elev- og handlingsplaner
begrundet vælge specialpædagogiske og inkluderende indsatser
forebyggende, foregribende og indgribende indsatser samt brug af it og andre læremidler i den daglige undervisning
samarbejde med skolens interne og eksterne ressourcepersoner
kommunikation, kollegialt samarbejde, tværprofessionelt samarbejde og forældresamarbejde
-
Studieordning 2019-2020 (modul- og kursusbeskrivelser) Læreruddannelsen KP
Side 24 af 384
differentiere undervisningen i henhold til elevernes forudsætninger og potentialer
undervisningsdifferentiering, inklusionsteori og læringsmiljøer
professionelt begrunde, vurdere og tage kritisk stilling til særlige pædagogiske strategier, metoder og koncepter
pædagogiske ideer i aktuelt og historisk, samfundsmæssigt forandringsperspektiv, samt folkeskolens funktion, organisation, lov- og værdigrundlag i relation hertil
Forankring i forskning og udvikling Modulet inddrager nyere skoleforskning om elever i komplicerede læringssituationer, inklusionsprocesser samt differentieringspraksis. Forsknings- og udviklingsprojekter anvendes som genstand for fælles analyse, kritisk vurdering og diskussion i undervisningen.
I modulet arbejdes med aktiv indsamling af empiri fra skolepraksis. Der arbejdes med eksempler på udvalgte metoder fx observation og interview, som bl.a. kvalificerer den studerende til selv at foretage lærerfaglige handlinger på et undersøgende, reflekteret og vidensbaseret grundlag.
Modulets relation til praksis Centralt i modulet står den studerendes kompetencer til at identificere elever i komplicerede læringssituationer i undervisningen og tilrettelægge, gennemføre og evaluere en differentieret undervisning i relation til disse elever inden for klassens fællesskab. Modulet retter sig mod praksis dels gennem inddragelse af praksiseksempler i undervisningen, og dels gennem den studerendes konkrete iagttagelser, analyse og interventionsforslag i forhold til elever i komplicerede læringssituationer i skolen.
Der knyttes i det omfang det er muligt an til praksisfeltet gennem en eller flere af følgende aktiviteter: - Observation og beskrivelse af undervisningspraksis, interaktion og deltagelse i klasserummet og
skolens øvrige læringsrum. - Afprøvning af forskellige metoder til dataindsamling: interview, case-beskrivelse m.v. - Planlægning, gennemførelse samt evaluering og udvikling af et mindre undervisningsforløb for
elever i komplicerede læringssituationer - Afprøvning af undervisningsmetoder i praksis med fokus på deltagelsesmuligheder for de enkelte
elever i klassen - Kortlægning af samarbejdspraksis med skolens interne og eksterne aktører om og med elever i
komplicerede læringssituationer.
Digitalisering og digital teknologi I modulet arbejdes der med, hvordan digitale teknologier indgår i lærerens differentieringspraksis og dermed får betydning for elevers deltagelsesmuligheder i undervisningen. De studerende skal kunne forholde sig anvendelsesorienteret men samtidig reflekteret og kritisk til teknologiers betydning for elever i komplicerede læringssituationer. Der arbejdes konkret i faget med digitalt undervisningsmateriale i form af fx apps, lydfiler og video i relation til elever i komplicerede læringssituationer
Arbejdsformer i modulet Indholdet i modulet tilrettelægges og studeres i undervisnings- og arbejdsformer, der som overordnet mål har at fremme den studerendes aktive deltagelse i undervisningen og til at indgå i forpligtende samarbejdsrelationer. Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem forskellige arbejdsformer. I den forbindelse arbejder den studerende med analyse, diskussion og refleksion. Dele af undervisningen i modulet foregår i laboratorie- og caseorienterede forløb, hvor den studerendes egen praksis i lærings-, relations- og samarbejdsprocesser gøres til genstand for analyse og evaluering.
Kategori Arbejdstimer i alt - 275 timer
Primære arbejdsformer
Kategori 1 49 (65 lektioner)
Holdundervisning, herunder fælles oplæg fra lærer eller studerende, gruppeøvelser, fremlæggelser med respons,
-
Studieordning 2019-2020 (modul- og kursusbeskrivelser) Læreruddannelsen KP
Side 25 af 384
vejledning samt evaluering af arbejdsformer, læringsmiljø og læring.
Kategori 2 121 Studiegruppearbejde, herunder øvelser, bearbejdelse af iagttagelserne i praksis, tekstlæsning, udarbejdelse af studieprodukter, forberedelse af prøve.
Kategori 3 100 Individuelt arbejde, herunder individuel forberedelse samt evaluering af egen læring og deltagelse.
Kategori 4 5 Skolebesøg – gruppevis og på hold med eller uden underviser.
Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter.
Samt gennemførelse af nedenstående:
Titel Refleksionsoplæg til medstuderende
Type/form Digitalt produkt: Lydfil eller video. Varighed mellem 7-10 min
Krav til indholdet Produktet indeholder: En undersøgelse og behandling af udvalgte aktuelle specialpædagogiske udfordringer i skolen. Med udgangspunkt i interview med en eller flere aktører i skolen, fx elev, lærer, forælder, skoleleder eller ressourceperson i almen- eller specialskole og gennem behandling af relevant teori i et omfang af ca. 30 normalsider fremstilles en lydfil eller video, som dokumenterer undersøgelsen. Lydfil eller video anvendes som udgangspunkt for studiegruppens facilitering af holddiskussion.
Omfang Varighed 7-10 min.
Udarbejdelse individuelt eller i gruppe
I grupper på 2-4 personer
Bedømmelse Bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er altid individuel
Respons Feedback fra underviser og medstuderende (evt. peer feedback)
Afleveringsfrist Fremgår af modulplan
Titel Undersøgelse af elevers deltagelsesmuligheder i undervisning
Type/form Skriftlig opgave
Krav til indholdet Studieproduktets mål er at de studerende kan observere og analysere en undervisningssekvens i skolepraksis med særlig fokus på elever i komplicerede læringssituationer. Der rettes her opmærksomhed på muligheder og udfordringer forbundet med elevers deltagelsesmuligheder i undervisningen.
De studerende skal udarbejde en analyse af undervisningssekvensen med fokus på læringsmiljø, differentiering, in- og eksklusionsprocesser samt metodiske tilgange.
Der skal i opgaven inddrages: observationer af udvalgte undervisningssekvenser med fokus på elever i vanskeligheder og/eller marginaliserede positioner problemafgrænsning og analyse i relation til begreberne læringsmiljø, deltagelse og differentiering diskussion af udvalgte dilemmaer og udfordringer ved undervisning i skolen i forhold til elever i komplicerede læringssituationer
-
Studieordning 2019-2020 (modul- og kursusbeskrivelser) Læreruddannelsen KP
Side 26 af 384
konkrete handleforslag i relation til de skitserede udfordringer
Omfang Skriftligt produkt 5-7 normal sider
Udarbejdelse individuelt eller i gruppe
Studieproduktet udarbejdes i grupper
Bedømmelse Bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er altid individuel
Respons Feedback fra underviser og medstuderende (peer feedback)
Afleveringsfrist Fremgår af modulplan
Betingelser for godkendelse af modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleverings-tidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.
Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages ud fra en faglig vurdering af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som bestået/ikke bestået. Såfremt det samlede resultat er ”ikke bestået” henvises til studieordningens del 2.
PLd: Undervisning af tosprogede elever
Kompetencemål for modulet Undervisning af tosprogede elever findes i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 1068 08/09/2015.
Modultype, -omfang og sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk.
Kort beskrivelse af modulet Modulet Undervisning af tosprogede elever forbereder den studerende på at undervise flersprogede elever i den almene undervisning gennem en inkluderende pædagogisk og fagdidaktisk praksis med særlig henblik på at tilrettelægge undervisning der tilgodeser de flersprogede elevers andetsprogstilegnelse og fagsproglige udvikling.
Centralt i modulet står den studerendes arbejde med sprog som læringsredskab i skolens fag, flersprogethed, andetsprogstilegnelse, sproglig evaluering og vejledning koblet til fagenes sprog samt praksisanalyse i et andetsprogspædagogisk perspektiv. Således forberedes den studerende på at begrundet kunne integrere andetsprogsdidaktiske refleksioner og tilgange i sine undervisningsfags teori og praksis.
Evt. forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6.
Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for lærerens grundfaglighed med 10 ECTS.
Modulets videngrundlag Videngrundlaget bygger på relevant national og international forsknings- og udviklingsarbejde om flersprogede elevers sproglige forudsætninger, om andetsprogstilegnelse og sproglig udvikling herunder intersprogsudvikling, om tilrettelæggelse af sprogbaseret undervisning som dimension i alle fag, samt om opbygning af et sprogligt og kulturelt inkluderende læringsmiljø.
-
Studieordning 2019-2020 (modul- og kursusbeskrivelser) Læreruddannelsen KP
Side 27 af 384
Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 4: Undervisning af tosprogede elever omhandler identifikation af andetsprogspædagogiske udfordringer i fagundervisning samt undervisning, som tilgodeser flersprogede elevers sproglige og faglige udvikling i det sprogligt mangfoldige klasserum.
Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning af tosprogede elever i et sprogligt mangfoldigt klasserum.
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
vurdere, om andetsprogstilegnelse fremmes i egen og andres praksis
andetsprogstilegnelse, tosprogede elevers sprogudvikling
støtte den tosprogede elevs intersprogsudvikling
Intersprog
planlægge undervisning, der fremmer tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling
sprog og literacy i fagundervisningen i et andetsprogsperspektiv
inddrage tosprogede elevers sproglige forudsætninger i undervisningen
sproglig diversitet og tosprogethed, samt sprogs betydning for identitetsdannelsen
identificere andetsprogspædagogiske udfordringer for undervisningen
andetsprogspædagogisk forskning og udviklingsarbejde
samarbejde med dansk som andetsprogslærer og klassens øvrige lærere om de tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling
lovgrundlag og bekendtgørelser samt organisering af faget dansk som andetsprog i folkeskolen
Forankring i forskning og udvikling I modulet arbejdes der med national såvel som international forskning, der omhandler andetsprogsudvikling og sprogpædagogiske tilgange. Den udvalgte forskning er primært forankret i en socialsemiotisk forståelse af sprog, hvor sprog og sprogbrug ses fra et funktionelt perspektiv knyttet til den umiddelbare og sociale kontekst.
Den udvalgte forskning trækker i videst muligt omfang på aktuelle studier, der tydeliggør læringsbetingelserne for elever, der går i skole og skaber betydning på deres andetsprog: Der kan inddrages forskningsstudier som f.eks. længdestudiet Tegn på sprog, tosprogede børn lærer at læse og skrive, Mod på Mat, samt komparative undersøgelser som PISA etnisk og andre forskningskortlægninger. De studerende arbejder kritisk, analytisk med sådanne undersøgelser med henblik på at kvalificere og nuancere forståelsen for deres kommende elever.
Der inddrages ligeledes forskning og udviklingsarbejde, der undersøger tilgange til tilrettelæggelse af sprogbaseret undervisning som dimension i alle fag til opbygning af et inkluderende læringsmiljø. Her trækkes på såvel studier i andetsprogstilegnelse som på studier og datamateriale rettet mod særlige fagsproglige områder, der er relevant for de pågældende studerendes faglige profiler. I forlængelse af en analytisk og kritisk bearbejdning af den pågældende forskning, planlægger, diskuterer og evaluerer de studerende varetagelse af sproglig udvikling som en integreret del af fagundervisningen.
Gennem modulet arbejder den studerende således med den nyeste viden inden for faget, og med relevant empirisk materiale såsom undervisningssituationer, undervisningsforløb og undervisningsmaterialer.
-
Studieordning 2019-2020 (modul- og kursusbeskrivelser) Læreruddannelsen KP
Side 28 af 384
Modulets relation til praksis Praksis forstås i dette modul som forskellige typer af tilgængelig empiri, for eksempel:
- Egne og andres praksiserfaringer i form af fx elevtekster og andre elevmaterialer, interviews,
observationer, spørgeskemaer, filmoptagelser.
- Cases med udgangspunkt i praksis, der kan afgrænse og illustrere en andetsprogspædagogisk
problemstilling.
- Undervisningsmaterialer, lærervejledninger og online/multimedie undervisningsforløb.
Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Kategori
Ar