1

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN

I PSYKOLOGI

DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

SEPTEMBER 2016

2

INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser §1 Bekendtgørelsesgrundlag §2 Fakultetstilhørsforhold §3 Studienævnstilhørsforhold og censorkorpstilhørsforhold Kapitel 2 Mål, varighed, struktur mv. §4 Uddannelsens formål §5 Uddannelsens kompetenceprofil §6 Varighed, struktur mv. §7 Adgangsbetingelser og forudsætninger §8 Optagelsesmerit §9 Generelle prøvebestemmelser §10 Forhåndsmerit Kapitel 3 Uddannelsens tilrettelæggelse, indhold og prøver §11 Uddannelsens tilrettelæggelse §12 Modulet ’Problembaseret læring’ §13 Modulet ’Socialpsykologi med samfundsteori’ §14 Modulet ’Personlighedspsykologi’ §15 Modulet ’Kvalitativ forskningsmetodologi’ §16 Modulet ’Psykologiens videnskabsteori’ §17 Modulet ’Videregående social- og personlighedspsykologi’

§18 Modulet ’Kognitionspsykologi’ §19 Modulet ’Udviklingspsykologi’ §20 Modulet ’Biologisk psykologi’

§21 Modulet ’Kvantitativ forskningsmetodologi med statistik’ §22 Modulet ’Videregående kognitions-, udviklings- og biologisk psykologi’ §23 Modulet ’Klinisk psykologi’

§24 Modulet ’Arbejds- og organisationspsykologi’ §25 Modulet ’Pædagogisk psykologi’ §26 Modulet ’Psykiatri’

§27 Modulet ’Bachelorprojekt’ §28 Valgfrie moduler §29 Modulet ’Forskningsaktivitet’

§30 Oversigt over uddannelsens prøver med ECTS-normering §31 Omprøve Kapitel 4 Øvrige bestemmelser §32 Merit §33 Dispensation §34 Uddybende information §35 Ikrafttrædelse

3

STUDIEORDNING FOR

BACHELORUDDANNELSEN I PSYKOLOGI VED AALBORG UNIVERSITET

(MED KORREKTIONER)

I medfør af lov nr. 960 af 14. august 2014 om universiteter (universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for bacheloruddannelsen i Psykologi.

KAPITEL 1 INDLEDENDE BESTEMMELSER

§ 1 Bekendtgørelsesgrundlag Bacheloruddannelsen i Psykologi er tilrettelagt i henhold til Uddannelsesministeriets bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 med senere ændring (bek.nr. 674 af 16. juni 2014) om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og Uddannelsesministeriets bekendtgørelse nr. 670 af 19. juni 2014 om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) Der henvises i øvrigt til Uddannelsesministeriets bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universiteterne(karakterbekendtgørelsen) og den til enhver tid gældende adgangsbekendtgørelse for henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelser. § 2 Fakultetstilhørsforhold Bacheloruddannelsen i Psykologi hører under Det Humanistiske Fakultet, Aalborg Universitet. § 3 Studienævnstilhørsforhold og censorkorpstilhørsforhold Bacheloruddannelsen i Psykologi hører under Studienævnet for Psykologi og censorkorpset for psykologi.

KAPITEL 2

MÅL, VARIGHED, STRUKTUR MV. § 4 Uddannelsens formål Bacheloruddannelsen i psykologi er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, som skal give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner af primært formidlingsmæssig, konsultativ eller assisterende karakter inden for fagområder med psykologisk indhold samt kvalificere til optagelse på en kandidatuddannelse i psykologi og andre kandidatuddannelser. Stk. 2 Det overordnede formål med bacheloruddannelsen i Psykologi er, at den studerende skal erhverve sig den nødvendige viden samt de nødvendige færdigheder og kompetencer til at kunne arbejde selvstændigt inden for fagets rammer på et niveau, der lever op til internationale standarder.

4

Stk. 3 Følgende vil fremgå af kompetenceprofilen på eksamensbeviset: En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø. En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen. § 5 Uddannelsens kompetenceprofil De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af viden er, at den studerende efter endt bacheloruddannelse, skal:

have forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for almenpsykologien og i begrænset omfang inden for den anvendte psykologi og

kunne forstå og reflektere over teori, videnskabelige metoder og praksis inden for almenpsykologien og inden for den anvendte psykologi.

Stk. 2 De overordnede mål for den studerendes udvikling af færdigheder er, at den studerende efter endt bacheloruddannelse skal kunne:

anvende almenpsykologiens og den anvendte psykologis videnskabelige metoder og redskaber samt anvende generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområder med psykologisk indhold,

vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller samt

formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister. Stk. 3 De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af kompetencer er, at den studerende efter endt bacheloruddannelse skal kunne

håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- og arbejds- sammenhænge,

indgå ansvarligt, selvrefleksivt og selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang og

identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. § 6 Varighed, struktur mv. Bacheloruddannelsen i Psykologi varer 3 år, svarende til 180 ECTS-point. Stk. 2 Bacheloruddannelsen løber over seks semestre (1.-6. semester). På 6. semester skrives bachelorprojekt. I uddannelsen kan indgå et studieophold i udlandet. Stk. 3 Gennemført bacheloruddannelse giver ret til betegnelsen BSc i Psykologi. På engelsk anvendes betegnelsen Bachelor of Science (BSc) in Psychology.

5

§ 7 Adgangkrav og forudsætninger Adgang til bacheloruddannelsen i psykologi forudsætter en gymnasial uddannelse samt opfyldelse af eventuelle område- og uddannelsesspecifikke adgangskrav. Der henvises til bacheloradgangsbekendtgørelsen. Stk. 2 Dele af uddannelsens pensum vil foreligge på engelsk, ligesom flere af uddannelsens kurser kan udbydes på engelsk, hvorfor fortrolighed med engelsk er en forudsætning for gennemførelse af uddannelsen. § 8 Optagelsesmerit Ved optag på bacheloruddannelsen sikrer universitetet, at ansøgninger om merit for beståede uddannelseselementer fra alle tidligere uafsluttede uddannelsesforløb på samme niveau (optagelsesmerit) behandles. § 9 Generelle prøvebestemmelser Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives enten en karakter efter 7-trinsskalaen eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Stk. 2 Prøverne er enten interne eller eksterne. Hvor intet andet er anført, bedømmes prøverne af ek-saminator og en intern eller ekstern censor. Stk. 3 Hvor intet andet er anført, er prøverne på dansk eller engelsk. Dette gælder både skriftlige og mundtlige prøver. Den studerende har ret til at aflægge prøverne på dansk, selv hvis undervisningen helt eller delvis er foregået på engelsk. I forhold til projekter, essay- 72-timer og ugeopgaver kan den studerende vælge at skrive på dansk, norsk, svensk eller engelsk. Den mundtlige projektprøve er på engelsk, hvis projektrapporten er udarbejdet på engelsk. Stk. 4 Projekter kan udarbejdes i fællesskab af indtil 6 studerende. Bachelorprojekter kan udarbejdes i fællesskab af indtil 4 studerende. Ved prøver i projekter anvendes følgende prøveform: En projektprøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med andre. De studerende som i fællesskab har udarbejdet en projektrapport går til eksamen som gruppe. Projektrapporten eller det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. Projektrapporten udgør følgelig grundlaget for eksamination og bedømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Projektprøven er mundtlig og den enkelte studerende skal eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstation, jf. eksamensbekendtgørelsen (bek.nr. 670 af 19. juni 2014 § 4 stk. 2). Den enkelte studerende har mulighed for at få meddelt bedømmelsen i enerum. I tilfælde af, at dette ønskes, meddeles det ved eksaminationens påbegyndelse. Stk. 5

6

Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 tegn inkl. mellemrum. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet fx titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resume og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal og antal skrifttegn inkl. mellemrum medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidetal anføres enten på forsiden eller i et forord. Stk. 6 De angivne prøvetider ved mundtlige prøver er inkl. votering og meddelelse af resultatet. Stk. 7 I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk korrekthed og overensstemmelse med normerne for formelt, akademisk skriftsprog samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig faktor i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurde-res til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Stk. 8 Det obligatoriske pensum for en given prøve skal bestå af lærebogslitteratur af en kvalitet og sværhedsgrad, der mindst svarer til standarden for anerkendte internationale lærebøger inden for faget på universitetsniveau samt af originallitteratur i form af artikler fra anerkendte, peer-reviewede forskningstidsskrifter, bidrag til forskningsantologier eller forskningsmonografier. Stk. 9 Det valgfrie pensum for en given prøve kan i begrænset omfang bestå af lærebogslitteratur og skal herudover bestå af originallitteratur i form af artikler fra anerkendte, peer-reviewede forskningstidsskrifter, bidrag til forskningsantologier eller forskningsmonografier. Stk. 10 En væsentlig del af pensum for en given prøve skal være udgivet i andre nationer end Danmark. Omfanget af pensum for en given prøve er angivet i standardsider. En standardside svarer som udgangspunkt til én side af en anerkendt, international lærebog i psykologi. Studienævnet kan fastsætte nærmere bestemmelser vedr. definitionen af en standardside. Stk. 11 Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Stk. 12 Ved omprøve henvises til bestemmelser i gældende eksamensordning ved Det Humanistiske Fakultet, Aalborg Universitet Stk. 13 Den studerende skal inden udgangen af 2. semester deltage i de obligatoriske prøver på 1. og 2. semester for at kunne fortsætte på uddannelsen. Disse prøver skal være beståede inden udgangen af 4. semester, for at den studerende kan fortsætte på uddannelsen. Stk.14

7

De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af årsværk, idet et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år inklusiv ferie. Et årsværk er lig med 60 ECTS-point. Stk.15 For at bestå uddannelsen skal alle prøver være bestået med mindst karakteren 02 eller bedømmelsen ’Bestået’. Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de prøver, der indgår i gennemsnittet. Ved beregningen indgår ikke prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået. Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal. Stk.16 Studieordningens prøvebestemmelser er underordnet den til enhver tid gældende eksamensordning ved Det Humanistiske Fakultet, AAU. § 10 Forhåndsmerit Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge studienævnet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Stk.2 Godkendelse af forhåndsmerit efter stk. 1 kan kun gives, hvis den studerende i forbindelse med ansøgningen om forhåndsmerit forpligter sig til, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført, at fremsende den fornødne dokumentation for, hvorvidt uddannelseselementerne er bestået eller ikke bestået, til hjemuniversitetet. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at hjemuniversitetet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Stk. 3 Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender hjemuniversitetet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Stk.4 Efter forslag fra den studerende kan studienævnet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen af forhåndsmerit efter stk. 1. Den studerende har ansvaret for og initiativpligten til at sammensætte forslag til studieplan. Studievejledningen yder faglig støtte, hvis den studerende efterspørger dette.

KAPITEL 3 UDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE, INDHOLD OG PRØVER

8

§ 11 Uddannelsens tilrettelæggelse Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et delvist problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen. En oversigt over moduler findes i omstående Tabel I.

TABEL I: MODULER FOR I ALT 180 ECTS-POINT

1 Problembaseret læring 1. sem. 5 ECTS-point

2 Socialpsykologi med samfundsteori 1. sem. 15 ECTS-point

3 Personlighedspsykologi 1. sem. 10 ECTS-point

4 Kvalitativ forskningsmetodologi 2. sem. 5 ECTS-point

5 Psykologiens videnskabsteori 2. sem. 5 ECTS-point

6 Videregående social- og personlighedspsykologi 2. sem. 20 ECTS-point

7 Kognitionspsykologi 3. sem. 10 ECTS-point

8 Udviklingspsykologi 3. sem. 10 ECTS-point

9 Biologisk psykologi 3. sem. 10 ECTS-point

10 Kvantitativ forskningsmetodologi med statistik 4. sem. 5 ECTS-point

11 Videregående kognitions-, udviklings- og biologisk psykologi 4. sem. 20 ECTS-point

12 Valgfag 1 4. sem. 5 ECTS-point

13 Klinisk psykologi 5. sem. 10 ECTS-point

14 Arbejds- og organisationspsykologi 5. sem. 10 ECTS-point

15 Pædagogisk psykologi 5. sem. 10 ECTS-point

16 Psykiatri 6. sem. 5 ECTS-point

17 Valgfag 2 6. sem. 5 ECTS-point

18 Bachelorprojekt 6. sem. 20 ECTS-point

Stk. 2 Uddannelsen løber over seks semestre (1.-6. semester). På 4. og 6. semester har den studerende mulighed for at tone sin uddannelse ved hjælp af valgmoduler. På 6. semester skrives bachelorprojekt. I uddannelsen kan indgå et ophold i udlandet. Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra en kombination af følgende arbejds- og evalueringsformer:

forelæsninger

seminarundervisning

projektarbejde

workshops

opgaveløsning (individuelt og i grupper)

lærerfeedback

faglig refleksion

litteraturstudier (i gruppe og individuelt). Stk. 3

9

Uddannelsens 1. år (1. og 2. semester) er forankret i social- og personlighedspsykologi samt kvalitativ forskningsmetodologi. Endvidere er introduktionen til psykologiens videnskabsteori placeret på 1. år. Stk. 4 Uddannelsens 2. år (3. og 4. semester) år er forankret i kognitions-, udviklings- og biologisk psykologi samt kvantitativ forskningsmetodologi og statistik. Endvidere er et valgfag placeret på 2. år. Stk. 5 Uddannelsens 5. semester er forankret i anvendt psykologi: Klinisk Psykologi, arbejds- og organisationspsykologi og pædagogisk psykologi. Stk.6 På uddannelsens 6. semester udarbejdes et almenpsykologisk bachelorprojekt, der forbinder social- og personlighedspsykologien med kognitions- og udviklingspsykologien samt inddrager psykologihistorie og videnskabsteori. Endvidere ligger modulet psykiatri på dette semester. Stk. 7 Uddannelsens valgfrie moduler er placeret på 4. og 6. semester. Studienævnet beslutter hvert efterår, hvilke valgfag der udbydes. Valgfrie moduler oprettes i det omfang, studienævnet vurderer, at der er tilstrækkelig tilmelding til dem. Stk. 8 Den studerende kan søge studienævnet om tilladelse til at erstatte et af eller begge valgfrie mo-duler på psykologistudiet med fag udbudt af andre studienævn ved Aalborg Universitet eller andre universiteter. Valgfrie moduler skal under alle omstændigheder tilsammen udgøre 10 ECTS-point. § 12 Modulet ”Problembaseret læring” Modulets placering: 1. semester. Modulets omfang: 5 ECTS-point. Formålet med modulet er at give de studerende en introduktion til problembaseret læring og projektarbejde, herunder problemformulering, akademisk skriftlig fremstilling, informationssøgning og –behandling, vejledning og gruppearbejde. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om og forståelse af

teoretiske tilgange til problembaseret læring

metodologiske refleksioner forbundet med en videnskabelig undersøgelse af en problemstilling teoretisk og empirisk, fx i form af undersøgelsesdesign

sammenhængen mellem valget af fænomen/problemstilling, forskningsspørgsmål, erkendelsesinteresse, forskningsformål (beskrive, forstå, forklare, forudsige osv.),

10

metode og evt. forskningsparadigme, samt disse valgs betydning for undersøgelsens resultater

samarbejdsmæssige og processuelle muligheder og udfordringer ved projekt- og gruppearbejdet

planlægning af projektforløb, akademisk skrivning og formalia

forventninger til rollen som universitetsstuderende på et PBL-universitet, til projektgruppen samt til vejledersamarbejdet

Færdigheder i

at identificere og formulere en relevant problemstilling inden for det samfunds- og humanvidenskabelige område

at beskrive og begrunde metodevalg med henblik på det valgte problem

at indsamle og anvende relevant viden eller empiri i forhold til undersøgelsen af det valgte problem

at formulere og reflektere over udfordringer og muligheder ved problembaserede læringsforløb individuelt og i gruppesammenhæng, bl.a. i form af projekt- procesbeskrivelse

at formidle et bredt kendskab til problembaseret læring som (sam-)arbejdsform og videnskabelig undersøgelsesmetode til fagfæller og ikke-specialister

Kompetencer til

at anvende ovenstående viden og færdigheder til at indgå i fagligt samarbejde om undersøgelsen af komplekse problemstillinger ved hjælp af den problemorienterede og projektorganiserede tilgang på en selvstændig, professionel og selvrefleksiv måde

at tilrettelægge og gennemføre et problembaseret projektforløb i studie- og arbejdssammenhænge på en metodologisk reflekteret måde

at identificere egne læringsbehov og selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling som lærende på et PBL-universitet.

Modulet tilrettelægges som en forelæsningsrække, understøttet af seminarer samt projektvejledning i forbindelse med semestrets pilotprojekt, PBL-projektet. Modulet afsluttes på 1. semester med: Prøve 1 En intern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i Problembaseret læring (Problem Based Learning). Prøven har form af en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor på baggrund af semestrets PBL-projekt (se i øvrigt §10 stk. 4). Projektet er en selvvalgt og vejledergodkendt problemstilling inden for semestrets temaramme, med en procesbeskrivelse og en PBL-refleksionsopgave vedlagt som bilag. Sidetal: Projektrapporten skal være på mindst 4 sider og højst 5 sider pr. studerende.

11

Normeret prøvetid: Ved gruppeprøver: 20 minutter pr. studerende samt 10 minutter til votering og karaktergivning pr. gruppe, dog højst 2 timer pr. gruppe. Bedømmelsesform: Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Prøvens omfang: 5 ECTS-point. Prøven skal demonstrere, at modulets mål er indfriede. § 13 Modulet ”Socialpsykologi med samfundsteori” Modulets placering: 1. semester. Modulets omfang: 15 ECTS-point. Modulet omfatter teorier om, hvorledes individet må forstås som socialt og samfundsmæssigt, og herunder dækkes både psykologiske og sociologiske tilgange til socialpsykologien. Modulet tilrettelægges som en forelæsningsrække, der kan suppleres med seminarundervisning. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om og forståelse af

teorier og metoder indenfor socialpsykologien

socialpsykologiens videnskabshistoriske udvikling og feltets aktuelle status

centrale teorier og metoder indenfor samfundsteori

elementære begreber indenfor sociologi.

Færdigheder i

at kunne undersøge og anvende socialpsykologiske problemstillinger på en metodisk forsvarlig måde i bl.a. forandringsorienteret øjemed

at vurdere og identificere centrale samfundsteoretiske problemstillinger af betydning for psykologien

at identificere og analysere centrale teoretiske konflikter mellem væsentlige klassiske og moderne samfundsteorier med relevans for psykologien samt

at formidle socialpsykologiske og samfundsteoretiske indsigter i psykologfaglige sammenhænge.

12

Kompetencer til

at benytte socialpsykologisk og samfundsteoretisk viden til at håndtere problemstillinger indenfor feltet

selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling. Modulet afsluttes på 1. semester med: Prøve 2 En individuel intern mundtlig prøve i Socialpsykologi med samfundsteori (Social Psychology including Social Theory). Prøven foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i en synopsis, der er en kort, fokuseret akademisk tekst, som udmunder i en eller flere teser, der forsvares i en mundtlig præsentation og diskussion under samtalen. Eksaminationen foregår på baggrund af synopsis, den studerendes mundtlige præsentation og det samlede pensum. Synopsis udarbejdes individuelt i relation til pensum. Der gives karakter på grundlag af den samlede præstation. Pensumramme: 1500 standardsider ikke for snævert afgrænset obligatorisk litteratur. Sidetal: 1-3 sider. Normeret prøvetid: 30 minutter inklusiv votering og karaktergivning. Bedømmelsesform: Ved bedømmelsen gives der karakter efter 7-trinsskalaen. Prøvens omfang: 15 ECTS-point. Prøven skal demonstrere, at modulets mål er indfriede. § 14 Modulet ”Personlighedspsykologi” Modulets placering: 1. semester. Modulets omfang: 10 ECTS-point. Modulet omfatter centrale teorier om menneskets personlighed og de dertil knyttede videnskabelige psykologiske begreber i videnskabshistorisk belysning. Modulet tilrettelægges som en forelæsningsrække, der kan suppleres med øvelsesseminarer og seminarundervisning. Mål Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere: Viden om og forståelse af

centrale og klassiske teorier om menneskets personlighedsdannelse, samt metoder til undersøgelse af personligheden

videnskabelige psykologiske begreber vedrørende personlighed i videnskabshistorisk belysning

forholdet mellem teori og empiri inden for personlighedspsykologi. Færdigheder i

at identificere og anvende centrale temaer og teorier inden for det personlighedspsykologiske område,

13

at anvende metode, design og resultater indenfor den personlighedspsykologiske forskning, og

at vurdere relevante tilgange til undersøgelse af personligheden, herunder observation, interview og test og

at formidle personlighedspsykologiske problemstillinger i psykologfaglige sammenhænge.

Kompetencer til

at anvende ovenstående viden og færdigheder til at undersøge og diskutere personlighedspsykologiske problemstillinger, fænomener og forklaringsmodeller, ved brug af relevant teori, empiri og metode på en selvstændig, velargumenteret, nuanceret og kritisk måde

at håndtere teori og empiri i kritisk diskussion af personlighedspsykologiske problemstillinger, forklaringsmodeller, fænomener og centrale temaer

at knytte viden om personlighed til praktiske, konkrete og dagligdags problemstillinger

selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling. Modulet afsluttes på 1. semester med: Prøve 3 En individuel intern skriftlig prøve i Personlighedspsykologi (Personality Psychology). Prøven er en bunden 7-dages opgave, hvor den studerende på baggrund af en stillet opgaveformulering skal besvare et eller flere spørgsmål inden for fagområdet. Pensumramme: 1000 standardsider ikke for snævert afgrænset obligatorisk litteratur. Sidetal: 7-10 sider. Bedømmelsesform: Ved bedømmelsen gives karakter efter 7-trinsskalaen. Besvarelsen bedømmes af eksaminator. Prøvens omfang: 10 ECTS-point. Prøven skal demonstrere, at modulets mål er indfriede.

14

§ 15 Modulet ”Kvalitativ forskningsmetodologi” Modulets placering: 2. semester Modulets omfang: 5 ECTS-point. I forbindelse med modulet udbydes der et kursus med forelæsninger og seminarer med kvalitative forskningsøvelser. Kurset omfatter:

teori vedrørende kvalitative forskningsmetoder i forhold til videnskabsteoretiske problemstillinger

teori omkring kvalitative forskningsprojekter i forskellige sammenhænge

viden om typiske faser og relevante begreber i kvalitative empiriske projekter

brugen og relevansen af forskellige kvalitative data indsamlingsmetoder

etiske forhold i kvalitative projekter. Seminarerne med kvalitative forskningsøvelser omfatter:

introduktion til og øvelse i at beherske basale kvalitative empiriindsamlings- og analysemetoder

anvendelse af viden om kvalitative metoder, udførelse og design af en kvalitativ undersøgelse, opstilling og vurdering af problemstillinger samt færdigheder i bearbejdning af data og formidling af resultater og teori

Praktisk erfaring med en eller flere specifikke kvalitative forskningsmetoder. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om og forståelse af

teoretiske forhold i forbindelse med kvalitative forskningsmetoder

kvalitativ empiri gennem hele forskningsprocessen

forskellige tilgange til analysen af kvalitativt materiale

opbygning af en kvalitativ forskningsrapport

faserne i forskningsprojekter fra den indledende designfase og til udførelse og rapportering.

Færdigheder i

at reflektere over og indplacere forskellige kvalitative forskningsmetoder i forhold til de videnskabsteoretiske problemstillinger

at vurdere kvalitative problemstillinger gennem forskningsprojektets faser med henblik på at kunne begrunde og vælge relevante løsninger for problemstillingerne

15

grundlæggende praktisk erfaring med anvendelsen af kvalitative forskningsmetoder og samtaletekniske færdigheder og

at kunne reflektere over begreber og etiske problemstillinger i kvalitative studier samt at kunne forholde sig kritisk til centrale begreber i kvalitativ forskning som f.eks. validitet, analytisk generalisering osv.

Kompetencer til

at skelne imellem de teoretiske og praktiske aspekter ved forskellige kvalitative forskningsmetoder

at reflektere over processen og egen andel i forskningsprocessen samt

gøre sig etiske overvejelser i forhold til den kvalitative forskningsproces. Modulet afsluttes på 2. semester med: Prøve 4 En individuel intern skriftlig stedprøve i kvalitativ forskningsmetodologi (Qualitative Research Methodology). Prøven har form af et essay. Prøvetid: 3 timer. Pensumramme: 500 sider obligatorisk litteratur. Bedømmelsesform: Der gives karakter efter 7-trinsskalaen. Besvarelser bedømmes af eksaminator. Hjælpemidler: Eksaminanden kan ikke medbringe hjælpemidler til prøven Prøvens omfang: 5 ECTS-point. Prøven skal dokumentere, at modulets mål er indfriede. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. § 16 Modulet ”Psykologiens videnskabsteori” Modulets placering: 2. semester. Modulets omfang: 5 ECTS-point. Modulet beskæftiger sig med psykologiens videnskabsteori som den forholder sig til andre fag og som den forholder sig til forskellige videnskabelige praksisser indenfor psykologi i nutidigt og historisk lys. Modulet tilrettelægges som en forelæsningsrække med tilknyttede øvelser. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om og forståelse af

16

de herskende videnskabsteoretiske paradigmer med relevans for psykologien

de mest centrale videnskabsteoretiske problemstillinger med relevans for psykologien

psykologiens videnskabsteoretiske egenart og dens forhold til andre fag. Færdigheder i

at identificere videnskabsteoretiske paradigmers relevans for videnskab i almindelighed

at identificere videnskabsteoretiske paradigmers relevans for psykologi i særdeleshed

at analysere og diskutere de videnskabsteoretiske problemer, som knytter sig til psykologisk videnskabeligt arbejde samt

at formidle videnskabsteoretiske indsigter i psykologfaglige sammenhænge. Kompetencer til

at håndtere videnskabsteoretisk viden og færdigheder på psykologirelevante problemstillinger

at identificere egne læringsbehov og selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling. Modulet afsluttes på 2. semester med: Prøve 5 En individuel intern skriftlig stedprøve i Psykologiens videnskabsteori (Epistemology of Psychology).Prøven har form af et essay. Prøvetid: 3 timer. Pensumramme: 500 sider obligatorisk litteratur. Bedømmelsesform: Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Besvarelser bedømmes af eksaminator. Hjælpemidler: Eksaminanden kan medbringe hjælpemidler til prøven. Det er ikke tilladt, at bruge internettet under prøven. Prøvens omfang: 5 ECTS-point. Prøven skal i forhold til modulets mål demonstrere, at den studerende kan

redegøre for to eller flere teorier eller paradigmer, der er relevante for formuleringens problemstilling

diskutere disse teorier eller paradigmer i forhold til hinanden og

kritisk afveje deres konsekvenser i forhold til formuleringens problemstilling. § 17 Modulet ”Videregående social- og personlighedspsykologi” Modulets placering: 2. semester Modulets omfang: 20 ECTS-point Modulets temaramme ligger i forlængelse af modulerne Personlighedspsykologi samt Socialpsykologi med samfundsteori på uddannelsens 1. semester, idet den studerende i et projekt selvstændigt skal identificere og arbejde videre med en problemstilling fra et eller begge

17

af disse områder på baggrund af en empirisk undersøgelse, der tager kvalitativ forskningsmetodologi i anvendelse. I tilknytning til modulet udbydes der projektvejledning, som kan suppleres med seminarundervisning. Mål Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere: Viden om og forståelse af

videnskabelige teoridannelser og forskningsresultater inden for social- og personlighedspsykologien af relevans for den valgte problemstilling

anvendt kvalitativ forskningsmetodologi af relevans for undersøgelsen af den valgte social- og personlighedspsykologiske problemstilling

videnskabsteoretiske implikationer ved den valgte teori, metodologi, metode og problemstilling.

Færdigheder i

at anvende relevant teori og metode indenfor social- og personlighedspsykologien til at formulere og vurdere en problemstilling inden for temarammen samt begrunde og anvende relevante kvalitative undersøgelsesmetoder, undersøgelsesdesign samt analyse- og fortolkningsprincipper

at skelne og vurdere brugbarheden af kvalitative forskningsmetodologier i forhold til den valgte problemstilling

at reflektere metodologisk over og vurdere den valgte metodes, undersøgelsesdesigns og teoris betydning for undersøgelsen og dens resultater, og

at formidle social- og personlighedspsykologiske problemstillinger og kvalitative forståelser og resultater til fagfæller og ikke-specialister.

Kompetencer til

at anvende ovenstående viden og færdigheder til at identificere, undersøge og diskutere en kompleks social- og personlighedspsykologisk problemstilling ved brug af relevant teori, kvalitativ empiri og metodologi på en selvstændig, velargumenteret, nuanceret og kritisk måde

at indgå ansvarligt og selvstændigt i produktivt samarbejde om gennemførelsen af en social- og personlighedspsykologisk kvalitativ undersøgelse og

at identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring inden for et social- og personlighedspsykologisk læringsmiljø under anvendelse af kvalitativ forskningsmetodologi.

Modulet afsluttes på 2. semester med: Prøve 6 En ekstern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i Videregående social- og personlighedspsykologi (Advanced Social and Personality Psychology). Prøven foregår som en diskussion mellem den/de studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i den af én eller flere studerende udarbejdede projektrapport (jf. i øvrigt §9, stk. 4).

18

Pensumramme: 1750 standardsider vejledergodkendt, selvvalgt litteratur i tilknytning til projektet. Sidetal: En projektrapport på mindst 15 sider og højst 25 sider pr. studerende, dog højst 30 sider ved individuelt udarbejdede projektrapporter. En procesbeskrivelse vedlægges projektet som bilag. Normeret prøvetid: Ved gruppeprøver: 20 minutter pr. studerende samt 10 minutter til votering og karaktergivning pr. gruppe, dog højst 2 timer pr. gruppe. For individuelle eksaminer er prøvetiden 30 minutter inklusiv votering og karaktergivning. Bedømmelsesform: Der gives en karakter efter 7-trinsskalaen. Der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Prøvens omfang: 20 ECTS-point. Prøven skal demonstrere, at modulets mål er indfriede. § 18 Modulet ”Kognitionspsykologi” Modulets placering: 3. semester. Modulets omfang: 10 ECTS-point. Modulet omfatter introduktion til kognitionspsykologi, herunder væsentlige klassiske og aktuelle tilgange, centrale temaer og metoder, samt forholdet mellem problemstilling, teori, metode og praksis. Modulet tilrettelægges som en forelæsningsrække, der kan suppleres med seminarundervisning. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om og forståelse af

fagets afsæt i indlæringspsykologien og dennes grundprincipper

udvalgte og relevante tilgange til kognitionspsykologi

væsentlige teorier, metoder og fund inden for centrale kognitionspsykologiske områder. Områderne kan være, men er ikke afgrænset til, perception, opmærksomhed, vidensrepræsentation, sprog og begreber, problemløsning og beslutningstagning samt hukommelse.

forholdet mellem teori og empiri i faget og

den principielle anvendelighed af kognitionspsykologisk viden i praktiske sammenhænge. Færdigheder i

at anvende den tilegnede viden til at identificere og formulere væsentlige og relevante kognitionspsykologiske problemstillinger inden for de centrale temaer

at anvende den tilegnede viden til at identificere formål, design og fund i enkle empiriske undersøgelser og

at analysere, diskutere og reflektere over problemstillingerne under inddragelse af teori og evidens med henblik på at kunne begrunde og vælge mellem centrale kognitionspsykologiske teorier samt

at formidle kognitionspsykologiske indsigter i psykologfaglige sammenhænge.

19

Kompetencer til

at håndtere teoretisk og empirisk forståelse af kognitionspsykologiske fænomener inden for centrale temaer og

at knytte teori og empiri til praktiske, konkrete og dagligdags problemstillinger. Modulet afsluttes på 3. semester med: Prøve 3 En individuel intern skriftlig prøve i Kognitionspsykologi (Cognitive Psychology). Prøven er en bunden 72 timers opgave, hvor den studerende på baggrund af en stillet opgaveformulering skal besvare et eller flere spørgsmål inden for fagområdet. Pensumramme: 1000 standardsider ikke for snævert afgrænset obligatorisk litteratur. Sidetal: 5-7 sider. Bedømmelsesform: Ved bedømmelsen gives karakter efter 7-trinsskalaen. Besvarelsen bedømmes af eksaminator. Prøvens omfang: 10 ECTS-point. Prøven skal demonstrere, at modulets mål er indfriede. § 19 Modulet ”Udviklingspsykologi” Modulets placering: 3. semester. Modulets omfang: 10 ECTS-point. Modulet omfatter centrale teorier og forskningsresultater om menneskets kognitive og socio- emotionelle udvikling på ontogenetisk plan og de dertil knyttede videnskabelige psykologiske begreber i videnskabshistorisk belysning. Kurset omfatter blandt andet:

udviklingspsykologiske perioder inden for spædbørns udvikling, småbørns udvikling, udviklingen i ungdomsperioden, den sene udvikling og samlet inden for en livslang udvikling

udviklingspsykologiske forklaringsmodeller inden for konstruktivisme, interaktionisme og strukturalisme samt inden for arv- og miljødebatten

centrale teorier vedrørende forståelsen af psykisk udvikling og dens natur og de dertil knyttede videnskabelige psykologiske begreber i videnskabshistorisk belysning

centrale temaer, teorier og forskning inden for såvel det kognitive som det socio-emotionelle område

centrale temaer vedr. den udviklingspsykologiske dannelse af personligheden

Modulet tilrettelægges som en forelæsningsrække, der kan suppleres med seminarundervisning.

Mål Den studerende skal gennem modulet opnå:

20

Viden om og forståelse af

tilgange til børns udvikling og livslang udvikling

relevante forklaringsmodeller til forståelsen af udvikling samt arv- og miljødebatten

udvalgte centrale teorier og metoder indenfor udviklingspsykologi

den principielle anvendelighed af udviklingspsykologisk viden i praktiske sammenhænge. Færdigheder i

at identificere, formulere og vurdere væsentlige og relevante udviklingspsykologiske problemstillinger af såvel kognitiv som af socio-emotionel karakter

at identificere og analysere formål, design, og fund i udvalgte empiriske undersøgelser inden for udviklingspsykologien

at analysere, diskutere og reflektere over problemstillingerne under inddragelse af teori og evidens med henblik på at kunne begrunde og vælge mellem centrale tilgange til udviklingspsykologiske teorier

at formidle udviklingspsykologiske indsigter i psykologfaglige sammenhænge. Kompetencer til

at håndtere teori og empiri i kritisk diskussion af udviklingspsykologiske fænomener og

at knytte teori og empiri til praktiske, konkrete og dagligdags problemstillinger. Modulet afsluttes på 3. semester med: Prøve 8 En individuel intern skriftlig prøve i Udviklingspsykologi (Developmental Psychology). Prøven er en bunden 7-dages opgave, hvor den studerende på baggrund af en stillet opgaveformulering skal besvare et eller flere spørgsmål inden for fagområdet. Pensumramme: 1000 standardsider ikke for snævert afgrænset obligatorisk litteratur. Sidetal: 7-10 sider. Bedømmelsesform: Ved bedømmelsen gives karakter efter 7-trinsskalaen. Besvarelsen bedømmes af eksaminator. Prøvens omfang: 10 ECTS-point. Prøven skal demonstrere, at modulets mål er indfriede.

§ 20 Modulet ”Biologisk psykologi” Modulets placering: 3. semester. Modulets omfang: 10 ECTS-point. Modulet omfatter centrale teorier og forskningsresultater om psykens biologiske grundlag og de dertil knyttede videnskabelige begreber i videnskabshistorisk belysning. Faget omfatter følgende to elementer:

21

1. neuropsykologi og øvrige psykologisk relevante aspekter af neurovidenskab og neurobiologi

2. evolutionær psykologi samt antropogenesen. Modulet omfatter bl.a. en indføring i disse emner:

centrale problemstillinger vedrørende psykens biologiske grundlag

nervesystemets opbygning, udvikling, funktion og cellulære grundlag

psykologiske funktioners neurale korrelat og evt. lokalisering

sansernes og hjernens rolle i perception

det neurologiske grundlag for hukommelse og læring

biologiske faktorer involveret i emotion og motivation

eksekutive funktioner i hjernen, og nervesystemets rolle i motorisk aktivitet

centrale neurovidenskabelige forskningsmetoder

basale indlæringsmekanismers psykologi og biologi

de psykologiske funktioners biologiske evolution, og specifikke forhold vedr. den evolutionære udvikling af den menneskelige psyke.

Modulet tilrettelægges som en forelæsningsrække, der kan suppleres med seminarundervisning. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om og forståelse af

nervesystemet og hjernen

centrale teorier og metoder indenfor neurovidenskab og evolutionær psykologi samt

udvalgte dele indenfor læringsmekanismer og syndromer i klinisk neuropsykologi. Færdigheder

at identificere, formulere og vurdere væsentlige og relevante biologisk-psykologiske problemstillinger

at analysere, diskutere og reflektere over problemstillingerne under inddragelse af teori og evidens

at identificere og vurdere formål, design, og fund i udvalgte empiriske undersøgelser

at anvende teori og empiri i kritisk diskussion vedr. centrale fænomener inden for den biologiske psykologi samt

at formidle biologisk-psykologiske indsigter i faglige og tværfaglige sammenhænge. Kompetencer til

at knytte teori og empiri til praktiske, konkrete og dagligdags problemstillinger og

at indgå selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde. Modulet afsluttes på 3. semester med: Prøve 9

22

En individuel intern mundtlig prøve i Biologisk psykologi (Biological Psychology). Prøven foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i en synopsis, der er en kort, fokuseret akademisk tekst, som udmunder i en eller flere teser, der forsvares i en mundtlig præsentation og diskussion under samtalen. Eksaminationen foregår på baggrund af synopsis, den studerendes mundtlige præsentation og det samlede pensum. Synopsis udarbejdes individuelt i relation til pensum. Der gives karakter på grundlag af den samlede præstation. Pensumramme: 1000 standardsider obligatorisk litteratur. Sidetal for synopsis: 1-3 sider. Normeret prøvetid: 30 minutter inklusiv votering og karaktergivning. Bedømmelsesform: Ved bedømmelsen gives karakter efter 7-trinsskalaen. Prøvens omfang: 10 ECTS-point. Prøven skal demonstrere, at modulets mål er indfriede. § 21 Modulet ”Kvantitativ forskningsmetodologi med statistik” Modulets placering: 4. semester. Modulets omfang: 5 ECTS-point. I forbindelse med modulet udbydes der et kursus med forelæsninger og seminarer med kvantitative forskningsøvelser, herunder øvelser i statistik. Der tilstræbes en ligelig vægtning mellem kvantitativ forskningsmetodologi og statistik. Kurset omfatter:

teori vedrørende udvalgte kvantitative forskningsmetoder i forhold til de videnskabsteoretiske problemstillinger

teori omkring kvantitative forskningsprojekter i forskellige sammenhænge,

viden om typiske faser i kvantitative empiriske projekter

relevante begreber i kvantitative empiriske projekter (f.eks. hypotese-nulhypotese, falsificering, validitet, reliabilitet, generalisering osv.)

brugen og relevansen af forskellige kvantitative metoder til at indsamle data (f.eks. eksperimenter, kvasieksperimenter, spørgeskemaer, observationsoptællinger osv.)

etiske forhold i kvantitative projekter. Seminarerne med kvantitative forskningsøvelser omfatter:

introduktion til og øvelse i at anvende statistik i forhold til konkrete kvantitative data

anvendelse af viden om metode, statistik, udførelse og design af en kvantitativ undersøgelse, opstilling og vurdering af problemstillinger og hypoteser samt færdigheder i bearbejdning af data og formidling af resultater og teori

praktiske erfaringer med relevant statistik og statistikprogram

Indføring i en eller flere specifikke kvantitative forskningsmetoder. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå:

23

Viden om og forståelse af

kvantitativ empiri gennem hele forskningsprocessen

forskellige tilgange til analysen af kvantitativt materiale

kriterier for typisk opbygning af en kvantitativ forskningsrapport og

faserne i kvantitative forskningsprojekter, som f. eks. litteraturstudier, teori og hypotesetestning, indsamling af data m.m.

Færdigheder i

at reflektere over og indplacere forskellige kvantitative forskningsmetoder i forhold til de videnskabsteoretiske problemstillinger

og praktisk erfaring med at anvende kvantitative forskningsmetoder

og erfaring med at vurdere og anvende relevant statistik og statistisk databehandling

at kunne reflektere over begreber og etiske problemstillinger i kvantitative studier. Kompetencer til

at skelne imellem de teoretiske og praktiske aspekter ved forskellige kvantitative forskningsmetoder

at tage ansvar for eget og eventuelt andres arbejde i forbindelse med udarbejdelsen af et kvantitativt projekt

at kunne arbejde med en kvantitativ problemstilling og komme omkring og gennem projekts dele, f. eks. teori, hypotese, design, dataindsamling, dataanalyse og rapportformidling.

Modulet afsluttes på 4. semester med: Prøve 10 En individuel intern skriftlig stedprøve i kvantitativ forskningsmetodologi (Quantitative Research Methodology). Prøven er en multiple-choice eksamen. Prøvetid: 2 timer. Pensumramme: 500 sider obligatorisk litteratur. Bedømmelsesform: Der gives karakter efter 7-trinsskalaen. Besvarelser bedømmes af eksaminator. Hjælpemidler: Eksaminanden kan ikke medbringe hjælpemidler til prøven Prøvens omfang: 5 ECTS-point. Prøven skal dokumentere, at modulets mål er indfriede. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Syge-/reeksamen i ”Kvantitativ forskningsmetodologi” En individuel intern skriftlig stedprøve. Prøven har form af et essay.

24

Prøvetid: 3 timer. Pensumramme: 500 sider obligatorisk litteratur. Bedømmelsesform: Der gives karakter efter 7-trinsskalaen. Besvarelser bedømmes af eksaminator. Hjælpemidler: Eksaminanden kan ikke medbringe hjælpemidler til prøven Prøvens omfang: 5 ECTS-point. Prøven skal dokumentere, at modulets mål er indfriede. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. § 22 Modulet ”Videregående kognitions-, udviklings- og biologisk psykologi” Modulets placering: 4. semester. Modulets omfang: 20 ECTS-point. Modulets temaramme ligger i forlængelse af modulerne kognitiv psykologi, udviklingspsykologi og biologisk psykologi på uddannelsens 3. Semester, idet den studerende i et projekt selvstændigt skal arbejde videre med mindst et eller flere af disse områders problemstillinger på baggrund af en empirisk undersøgelse, der tager en eller flere af de kvantitative forskningsmetodologier i anvendelse. I tilknytning til modulet udbydes der projektvejledning, som kan suppleres med seminarundervisning. Mål Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere: Viden om og forståelse af

udvalgte videnskabelige teoridannelser og forskningsresultater inden for mindst et af de tre områder: kognitions- og udviklingspsykologi samt biologisk psykologi

faserne i forskningsprojekter fra den indledende designfase og til udførelse og rapportering

kvantitativt empirisk arbejde med henblik på at kunne reflektere over teori og empiri

kvantitativ forskningsmetodologi, og

psykologisk og projektrelevant statistik. Færdigheder i

at formulere og vurdere en interessant problemstilling inden for mindst et af de tre områder: kognitions-, udviklings- og biologisk psykologi samt begrunde og vælge relevante kvantitative analyse- og løsningsmodeller

at vurdere de metodologiske implikationer af den valgte model

at diskutere de videnskabsteoretiske implikationer ved valg af teori, metode og problemstilling samt perspektivere problemstillingen i forhold til relevant viden

25

at foretage empiriske undersøgelser af kvantitativ karakter og herunder formulere en kvantitativ problemstilling, udarbejde denne kvantitative problemstilling samt afprøve afledte kvantitative hypoteser

at skelne og vurdere brugbarheden af kvantitative forskningsmetoder i forhold til forskningens problemstilling og

at formidle kognitions-, udviklings- og biologisk-psykologiske problemstillinger og kvantitative løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister.

Kompetencer til

at håndtere komplekse og udviklingsorienterede problemstillinger af kognitions-, udviklings- og biologisk-psykologisk karakter med kvantitativ metodologi i afgrænsede sammenhænge

at indgå ansvarligt og selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde med en kogni-tions-, udviklings- og biologisk-psykologisk tilgang og

at identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring inden for et kognitions-, udviklings- og biologisk-psykologisk læringsmiljø under anvendelse af kvantitativ forskningsmetodologi.

Modulet afsluttes på 4. semester med: Prøve 11 En ekstern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i Videregående kognitions-, udviklings- og biologisk psykologi (Advanced Cognitive, Developmental and Biological Psychology). Prøven foregår som en diskussion mellem den/de studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i den af én eller flere studerende udarbejdede projektrapport (jf. i øvrigt § 9, stk. 4). Pensumramme: 1750 sider vejledergodkendt, selvvalgt litteratur i tilknytning til projektet. Sidetal: En projektrapport på mindst 15 sider og højst 25 sider pr. studerende, dog højst 30 sider ved individuelt udarbejdede projektrapporter. En procesbeskrivelse vedlægges projektet som bilag. Normeret prøvetid: Gruppeprøver: 20 minutter pr. studerende samt 10 minutter til votering og karaktergivning per gruppe, dog højst 2 timer pr. gruppe. For individuelle eksaminer er prøvetiden 30 minutter inklusiv votering og karaktergivning. Bedømmelsesform: Der gives en karakter efter 7-trinsskalaen. Der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Prøvens omfang: 20 ECTS-point. Prøven skal dokumentere, at modulets mål er indfriede. For at opnå karakteren 12 skal den studerende i forhold til modulets mål demonstrere:

Meget sikker og selvstændig anvendelse (herunder, hvis det er relevant, gennem kombination) af alle relevante aspekter af den anvendte litteratur under hensyntagen til projektets omfang

Meget sikker evne til at anvende og - når det er nødvendigt - kombinere videnskabelige metoder i et kvantitativt empirisk projekt

Meget sikker og selvstændig uddybet og omfattende viden om teorier og metoder til forståelse af kvantitative forskningsprojekter

26

Meget sikker og selvstændig evne til, på en præcis, metodisk og reflekteret måde, at udføre et kvantitativt empirisk studie

Meget sikker evne til formidling af projektets ide, hypotese, resultater og diskussion. § 23 Modulet ”Klinisk psykologi” Modulets placering: 5. semester. Modulets omfang: 10 ECTS-point. Modulet omfatter centrale teorier og forskningsresultater inden for den kliniske psykologi, herunder teorier om psykiske lidelser og problemer fremkaldt af livskriser samt teorier om egentlige psykopatologiske tilstande. Modulet tilrettelægges som en forelæsningsrække, der kan suppleres med seminarundervisning. Mål Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere: Viden om og forståelse af

centrale psykiske/psykiatriske lidelser og problemer på et psykologibaseret grundlag, samt forskelle og ligheder mellem centrale psykologiske teorier indenfor dette område

psykologiske klassifikationssystemer og perspektiver på de psykiske forstyrrelsers ætiologi og patogenese

personligheds-, udviklings-, kognitions- og socialpsykologiske aspekter ved dannelse af psykiske forstyrrelser

centrale teorier og empiri indenfor klinisk psykologi med henblik på at kunne reflektere over disse i konkrete afgrænsede sammenhænge.

Færdigheder i

at identificere psykologiske aspekter af psykiatriske lidelser og

at anvende psykologiske perspektiver på psykiatriske lidelsers og psykiske lidelsers klassifikation, ætiologi og patogenese

at anvende teori og empiri på udvalgte områder indenfor klinisk psykologi til at begrunde og vælge mellem centrale tilgange til relevante problemstillinger

at formidle klinisk-psykologisk indsigt i faglige sammenhænge. Kompetencer til

at håndtere ovenstående viden og kompetencer i konkrete, afgrænsede sammenhænge

at kunne identificere egne læringsbehov og selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling.

Modulet afsluttes på 5. semester med: Prøve 13 En individuel intern skriftlig prøve i Klinisk psykologi (Clinical Psychology).

27

Prøven er en bunden 72 timers opgave, hvor den studerende på baggrund af en stillet opgaveformulering skal besvare et eller flere spørgsmål inden for fagområdet. Pensumramme: 1000 standardsider ikke for snævert afgrænset obligatorisk litteratur. Sidetal: 5-7 sider. Bedømmelsesform: Ved bedømmelsen gives karakter efter 7-trinsskalaen. Besvarelsen bedømmes af eksaminator. Prøvens omfang: 10 ECTS-point. Prøven skal demonstrere, at modulets mål er indfriede.

§ 24 Modulet ”Arbejds- og organisationspsykologi” Modulets placering: 5. semester. Modulets omfang: 10 ECTS-point. Modulet omfatter centrale teorier og forskningsresultater inden for arbejds- og organisationspsykologien herunder teorier om individers og gruppers adfærd, identitet og emotioner i relation til arbejdet og organisationen. Modulet tilrettelægges som en forelæsningsrække, der kan suppleres med seminarundervisning eller workshops. Mål Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere: Viden om og forståelse af

centrale psykologiske teorier og begreber vedrørende arbejdets organisering organisationsadfærd og attituder/holdninger hos medlemmerne af en organisation

problemstillinger vedrørende gruppeprocesser og arbejdsgruppen samt teorier om helbredsmæssige konsekvenser forbundet med arbejdet

personligheds-, udviklings-, kognitions- og socialpsykologiske aspekter ved arbejds- og organisationspsykologi

centrale teorier og empiri indenfor arbejds- og organisationspsykologi med henblik på at kunne reflektere over disse i konkrete afgrænsede sammenhænge.

Færdigheder i

at identificere, analysere og vurdere psykologiske aspekter af arbejdets organisering organisationsadfærd og attituder/holdninger hos medlemmerne af en organisation

at identificere, analysere og vurdere problemstillinger vedrørende gruppeprocesser og arbejdsgruppen samt i teorier om helbredsmæssige konsekvenser forbundet med arbejdet

at identificere, analysere og vurdere personligheds-, udviklings-, kognitions- og socialpsykologiske aspekter ved arbejds- og organisationspsykologi samt

at anvende teori og empiri på udvalgte områder indenfor arbejds- og organisationspsykologi til at begrunde og vælge mellem centrale tilgange til relevante problemstillinger

at formidle arbejds- og organisationspsykologisk indsigt i faglige sammenhænge. Kompetencer til

28

at håndtere ovenstående viden og kompetencer i konkrete, afgrænsede sammenhænge

at identificere egne læringsbehov og selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling. Modulet afsluttes på 5. semester med: Prøve 14 En individuel intern mundtlig prøve i Arbejds- og organisationspsykologi (The Psychology of Work and Organizational Psychology). Prøven foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. Samtalen indledes med en mundtlig præsentation med udgangspunkt i et spørgsmål, som den studerende frit har udvalgt fra en liste, der er offentliggjort af eksaminator 14-17 dage før eksamen. Der gives karakter på grundlag af den samlede præstation. Pensumramme: 1000 standardsider ikke for snævert afgrænset obligatorisk litteratur. Normeret prøvetid: 30 minutter inklusive votering og karaktergivning. Bedømmelsesform: Ved bedømmelsen gives karakter efter 7-trinsskalaen. Prøvens omfang: 10 ECTS-point. Prøven skal demonstrere, at modulets mål er indfriede. § 25 Modulet ”Pædagogisk psykologi” Modulets placering: 5. semester. Modulets omfang: 10 ECTS-point. Modulet omfatter centrale teorier og forskningsresultater inden for den pædagogiske psykologi herunder teorier om faktorer, der fremmer eller forhindrer individers læring, udvikling og forandring i praksis. Modulet tilrettelægges som en forelæsningsrække, der kan suppleres med seminarundervisning. Mål Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere: Viden om og forståelse af

centrale teorier om læring og forandring af praksis, om forholdet mellem uddannelse, profession og arbejdspladsbaseret læring samt indsigt i forskellige opfattelser af forholdet mellem pædagogik og psykologi som selvstændige videnskabsdiscipliner

aktuelle samfundsrelevante diskurser om læring og forandring samt evnen til at analysere disse og placere dem i et historisk og kulturelt perspektiv og

personligheds-, udviklings-, kognitions- og socialpsykologiske aspekter ved pædagogisk psykologi

centrale teorier og empiri indenfor pædagogisk psykologi med henblik på at kunne reflektere over disse i konkrete afgrænsede sammenhænge.

Færdigheder i

29

at identificere, analysere og vurdere psykologiske aspekter af læring og af forandring af praksis

at identificere, analysere og vurdere psykologisk relevante aspekter forholdet mellem uddannelse, profession og arbejdspladsbaseret læring

at identificere, analysere og vurdere forskellige opfattelser af forholdet mellem pædagogik og psykologi som selvstændige videnskabsdiscipliner

at identificere, analysere og vurdere aktuelle samfundsrelevante diskurser om læring og forandring samt disses placering i et historisk og kulturelt perspektiv

at identificere, analysere og vurdere personligheds-, udviklings-, kognitions- og socialpsykologiske aspekter ved pædagogisk psykologi

at anvende teori og empiri på udvalgte områder indenfor pædagogisk psykologi til at begrunde og vælge mellem centrale tilgange til relevante problemstillinger

at formidle pædagogisk-psykologisk indsigt i faglige sammenhænge. Kompetencer til

at anvende ovenstående viden og færdigheder til teoretisk og metodisk at undersøge pædagogisk-psykologiske problemstillinger på en selvstændig, velargumenteret, nuanceret og kritisk måde

at identificere egne læringsbehov og selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling. Modulet afsluttes på 5. semester med: Prøve 15 En individuel intern skriftlig prøve i Pædagogisk psykologi (Educational Psychology). Prøven er en bunden 7-dages opgave, hvor den studerende på baggrund af en stillet opgaveformulering skal besvare et eller flere spørgsmål inden for fagområdet. Pensumramme: 1000 standardsider ikke for snævert afgrænset obligatorisk litteratur. Sidetal: 7-10 sider. Bedømmelsesform: Ved bedømmelsen gives karakter efter 7-trinsskalaen. Besvarelsen bedømmes af eksaminator. Prøvens omfang: 10 ECTS-point. Prøven skal demonstrere, at modulets mål er indfriede. § 26 Modulet ”Psykiatri” Modulets placering: 6. semester. Modulets omfang: 5 ECTS-point. Modulet introducerer til de dele af psykiatrisk teoridannelse og empiri, som kan have betydning for psykologien og psykologers virke. Modulet tilrettelægges som en forelæsningsrække. Mål Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere: Viden om og forståelse af

30

psykiatrisk diagnostik og klassifikation, det psykiatriske systems opbygning samt væsentlige psykiatriske sygdommes og forstyrrelsers nosografi og ætiologi,

psykiatrisk behandling og grænsefladen mellem psykologi og psykiatri

psykiatriske problemstillinger med henblik på at kunne forholde sig reflekteret til disse Færdigheder i

at kunne identificere centrale psykiatriske problemstillinger og

at kunne analysere problemer omkring grænsefladen mellem psykologi og psykiatri. Kompetencer til

at indgå i tværfaglige sammenhænge, der kræver psykiatrisk viden.

at identificere egne læringsbehov og selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling.

Modulet afsluttes på 6. semester med: Prøve 16 En individuel intern skriftlig prøve i Psykiatri (Psychiatry). Prøven er en bunden 72-timers opgave, hvor den studerende på baggrund af en stillet opgaveformulering skal besvare et eller flere spørgsmål inden for fagområdet. Pensumramme: 500 standardsider ikke for snævert afgrænset obligatorisk litteratur. Sidetal: 5-7 sider. Bedømmelsesform: Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Besvarelser bedømmes af eksaminator. Prøvens omfang: 5 ECTS-point. Prøven skal i forhold til modulets mål demonstrere, at den studerende kan

gengive empiriske resultater, teorier og perspektiver fra pensum, der er væsentlige for besvarelsen af det stillede spørgsmål,

forholde sig refleksivt og kritisk til disse resultater, teorier og perspektiver,

perspektivere spørgsmålet, resultaterne, teorierne og perspektiverne ved hjælp af illustrative eksempler.

§ 27 Modulet ”Bachelorprojekt” Modulets placering: 6. semester. Modulets omfang: 20 ECTS. Bachelorprojektet skal demonstrere den studerendes evne til på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset almenpsykologisk emne. Temarammen ligger i forlængelse af modulerne på studiets første to år. Bachelorprojektet er teoretisk og indebærer formulering og bearbejdning af en almenpsykologisk problemstilling der inddrager

1. social- og/eller personlighedspsykologi og 2. kognitions-, og/eller udviklings- og/eller biologisk psykologi.

31

Problemstillingen skal inddrage mindst to forskellige teoretiske perspektiver. Den valgte problemstilling skal ligeledes indlejres psykologihistorisk og videnskabsteoretisk. Der kan indgå egen empiri i projektet. I tilknytning til modulet udbydes der projektvejledning, som kan suppleres med en forelæsningsrække og/eller seminarundervisning. Mål Den studerende skal gennem bachelorprojektet opnå: Viden om og forståelse af

teori og metode inden for udvalgte aspekter af 1) social- og/eller personlighedspsykologi og 2) kognitions- og/eller, udviklings- og/eller biologisk psykologi

hvordan på den ene side social- og personlighedspsykologi og på den anden side kognitions-, udviklings- og biologisk psykologi forbindes teoretisk

udvalgte relevante aspekter af psykologihistorien og psykologiens videnskabsteori. Færdigheder i

at formulere og vurdere en interessant teoretisk eller empirisk problemstilling inden for almenpsykologien samt begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller

at anvende almenpsykologiens videnskabelige metoder og redskaber på en teoretisk eller empirisk problemstilling, der inkluderer

1) social- og/eller personlighedspsykologi og 2) kognitions- og/eller udviklings- og/eller biologisk psykologi

at kunne bringe mindst to teoretiske perspektiver på en valgt problemstilling i anvendelse

at syntetisere forskellige teoretiske perspektiver

at kunne indlejre en problemstilling psykologihistorisk

at kunne analysere de videnskabsteoretiske aspekter af en almenpsykologisk problemstilling og

at kunne formidle almenpsykologiske problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister.

Kompetencer til

at kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge inden for det almenpsykologiske handlingsrum

selvstændigt at kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang

at kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i almenpsykologiske læringsmiljøer samt

at kunne anvende generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse, hvor almenpsykologien er relevant.

Modulet afsluttes på 6. semester med:

32

Prøve 17 En ekstern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i Bachelorprojekt (Bachelor Project). Den mundtlige del af prøven foregår som en diskussion mellem den/de studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i den af én eller flere studerende udarbejdede projektrapport (jf. i øvrigt §9, stk. 4). Pensumramme: 1750 standardsider ikke for snævert afgrænset vejledergodkendt, selvvalgt litteratur i tilknytning til projektet Sidetal: 15-30 sider pr. studerende. Resumé: Der udarbejdes et resumé på engelsk. Resuméet skal være på højst to sider og indgår i helhedsvurderingen af projektet. En procesbeskrivelse vedlægges projektet som bilag. Normeret prøvetid: Ved gruppeprøver: 20 minutter pr. studerende samt 10 minutter til votering og karaktergivning pr. gruppe. For individuelle eksaminer er prøvetiden 30 minutter inklusiv votering og karaktergivning. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Omfang: 20 ECTS. Projektrapporten og den mundtlige eksamination skal dokumentere at modulets mål er indfriede. § 28 Modulet ”Valgfag” Se bilaget ”Valgfagsmoduler for bachelor- og kandidatuddannelser i psykologi” på hjemmesiden for Studienævnet for Psykologi. Målet med valgfagene er at muliggøre udbygning eller perspektivering af det psykologfaglige genstandsområde gennem teoretisk eller empirisk arbejde med emneområder inden for eller relateret til psykologien. Valgfag kan tages på bacheloruddannelsen i psykologi på Aalborg Universitet eller med studienævnets forhåndsgodkendelse på andre uddannelser. De specifikke målbeskrivelser for de enkelte valgfag, der udbydes på psykologi, vil fremgå af de løbende publicerede semesterbeskrivelser for semestrene. Målbeskrivelser for fag udbudt ved andre institutter fremgår af de pågældende uddannelsers studieordninger/semesterbeskrivelser. Forskningsaktiviteter kan tages som valgfag – forhåndsgodkendelse skal søges hos Studienævnet for Psykologi (5 ECTS eller 10 ECTS). Undervisning og arbejdsform vil variere med valgfagets indhold og fokus. Mål Når et valgfagsmodul på psykologiuddannelsen ved AAU er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere: Viden om og forståelse af

relevante begreber og tematikker inden for valgfaget. Færdigheder i at

33

beskrive og redegøre for relevante begreber og tematikker inden for valgfaget

beskrive og redegøre for relevante metodiske og analyse tilgange i forhold til valgfagets emne

reflektere over ovenstående i konkrete afgrænsede sammenhænge og

forklare sammenhænge, analysere og/eller udføre valgfagsrelevante procedurer under vejledning.

Kompetencer til at

anvende ovenstående viden og færdigheder til teoretisk og metodisk at undersøge relevante psykologiske problemstillinger på en selvstændig, velargumenteret, nuanceret og kritisk måde.

Modulerne afsluttes på 4. og 6. semester med: Prøve 12 og 18 En intern skriftlig prøve. Prøven kan være en fri hjemmeopgave, en bunden 24 timers eller en bunden 72 timers opgave, hvor den studerende på baggrund af en stillet opgaveformulering skal besvare et eller flere spørgsmål inden for fagområdet, eller den kan stilles/udarbejdes fra kursets start. Dette fremgår af undervisningstilbuddet. Pensumramme: Valgfag på 5 ECTS er sædvanligvis baseret på et pensum pa ca. 500 sider, mens valgfag på 10 ECTS sædvanligvis er baseret på et pensum på ca. 1000 sider. Afvigelse herfra vil i givet fald fremgå af undervisningstilbuddet. Sidetal: Afsluttende opgaver kan aflægges i grupper på op til 3 deltagere, med mindre andet fremgår af undervisningstilbuddet. Valgfag pa 5 ECTS afsluttes sædvanligvis med en opgave på

max. 7 sider ved 1 studerende,

max.11 sider ved 2 studerende og

max.14 sider ved 3 studerende.

Valgfag på 10 ECTS afsluttes sædvanligvis med en opgave på

max. 14 sider ved 1 studerende,

max. 21 sider ved 2 studerende og

max. 24 sider ved 3 studerende.

Afvigelse herfra vil fremgå af undervisningstilbuddet. Afløsning: Prøven kan afløses ved tilfredsstillende aktiv deltagelse i kurset, hvilket indebærer 75 % tilstedeværelse samt indløsning af samtlige opgaver, som stilles i løbet af kurset. Bedømmelsesform: Ved bedømmelsen gives bestået/ikke bestået. Besvarelsen bedømmes af eksaminator. Prøvens omfang: to moduler af 5 ECTS eller et modul af 10 ECTS-point. Prøven skal demonstrere, at modulets mål er indfriede.

34

§ 29 Modulet ”Forskningsaktivitet” Se bilaget ”Valgfagsmoduler for bachelor- og kandidatuddannelser i psykologi” på hjemmesiden for Studienævnet for Psykologi Pensum for forskningsaktivitet som valgfag på 5 ECTS er 300 sider, for modul på 10 ECTS er det 600 sider. Pensum skal godkendes af forskningsleder. Prøveform: Afsluttende skriftlig opgave, der er opbygget som en artikel og som tager udgangspunkt i de udførte forskningsaktiviteter og den opgivne litteratur. Artiklen kan skrives i grupper med maksimalt 3 studerende. Sidetal: Forskningsaktivitet på 5 ECTS afsluttes sædvanligvis med en opgave på mindst 5 sider ved 1 studerende, 7,5 sider ved 2 studerende og 9 sider ved 3 studerende. Forskningsaktivitet pa 10 ECTS afsluttes sædvanligvis med en opgave på mindst 8 sider ved 1 studerende, 12 sider ved 2 studerende og 14 sider ved 3 studerende. Afløsning: Prøven kan afløses ved aktiv deltagelse i forskningsprojekt, dvs. mindst 67 timers aktiv deltagelse ved 5 ECTS og 134 timers aktiv deltagelse ved 10 ECTS. Særlige bestemmelser: Studerende ved psykologistudiet på Aalborg Universitet kan få forskningsaktiviteter godkendt som valgfag under følgende forudsætninger:

1. Forskningen skal ledes af en internt ansat forsker ved psykologi, Aalborg Universitet,

men kan ved studienævnsgodkendt samarbejdsaftale udføres på en anden

forskningsinstitution (universitet, sektorforskningsinstitution mv.) eller i en

institution/organisation, hvor forskning indgår som del af sædvanlig praksis (f.eks. på et

hospital).

2. Der skal være en læringsproces forbundet med forskningsaktiviteten, der omfatter

oplæring i dataindsamling og/eller forskningsinstrumenter, introduktion til

forskningsdesign og dataanalyse samt teoretiske seminarer.

3. Der skal foreligge en skriftlig aftale om omfanget af de studerendes arbejde.

4. Aktiviteten skal omfatte et timetal:

for 5 ECTS: mindst 67 timer i forskningsprojektet;

for 10 ECTS mindst 134 timer i forskningsprojektet.

5. Der skal foreligge en skriftlig aftale om parternes rettigheder til data og medforfatterskab

på eventuelle publikationer. Studienævnet foretager en konkret vurdering af, om

forskningsaktiviteten kan godkendes som valgfag på baggrund af en skriftlig redegørelse

fra forskeren eller fra forskningsstedet/lederen af forskningscentreret af, hvordan de

ovenstående punkter forvaltes.

Bedømmelsesform: Ved bedømmelsen gives bestået/ikke bestået. Besvarelsen bedømmes af eksaminator. Prøvens omfang: to moduler af 5 ECTS eller et modul af 10 ECTS-point.

35

Prøven skal demonstrere, at modulets mål er indfriede.

§ 30 Oversigt over uddannelsens prøver med ECTS-normering

TABEL II: MODULER FOR I ALT 180 ECTS-POINT

Se- mes- ter

Nr. Prøver Bedømmelsesform og ECTS-vægtning

Ekstern 7-trin

Intern 7-trin

Intern b./i.b.

1. 1 Problembaseret læring 5 ECTS

2 Socialpsykologi med samfundsteori 15 ECTS

3 Personlighedspsykologi 10 ECTS

2. 4 Kvalitativ forskningsmetodologi 5 ECTS

5 Psykologiens videnskabsteori 5 ECTS

6 Videregående social- og personlighedspsykologi

20 ECTS

3 7 Kognitionspsykologi 10 ECTS

8 Udviklingspsykologi 10 ECTS

9 Biologisk psykologi 10 ECTS

4. 10 Kvantitativ forskningsmetodologi med statistik 5 ECTS

11 Videregående kognitions-, udviklings- og biologisk psykologi

20 ECTS

12 Valgfag 1 5 ECTS

5. 13 Klinisk psykologi 10 ECTS

14 Arbejds- og organisationspsykologi 10 ECTS

15 Pædagogisk psykologi 10 ECTS

6. 16 Psykiatri 5 ECTS

17 Bachelorprojekt 20 ECTS

18 Valgfag 2 5 ECTS

19 Forskningsaktivitet 5/10 ECTS

§ 31 Omprøve Vedrørende omprøvemuligheder uden for de ordinære eksamensterminer henvises til den til enhver tid gældende eksamensordning for Det Humanistiske Fakultet.

KAPITEL 4 ØVRIGE BESTEMMELSER

§ 32 Merit Merit gives kun for eksamensaktiviteter, ikke for undervisningsaktiviteter. Merit gives på baggrund af beståede aktiviteter af samme omfang og på sammen niveau som den eksamen,

36

der meriteres. Studienævnet kan i hvert enkelt tilfælde godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre bacheloruddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. § 33 Dispensation Studienævnet for Psykologi kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet. § 34 Uddybende information Studienævnet offentliggør og vedligeholder på sin hjemmeside mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder eksamen. § 35 Ikrafttrædelse Studieordningen er indstillet af Studienævnet for Psykologi og godkendt af dekanen. Studieordningen har virkning fra den 1. september 2016 og gælder for alle studerende, der påbegynder bacheloruddannelsen denne dato eller senere. Stk. 2 Studerende, der har påbegyndt bachelorstudiet inden den 1. september 2016 overflyttes til denne studieordning pr 1. september 2016. Det besluttes af Studienævnet for Psykologi og/eller Det Humanistiske Fakultetskontor, AAU, hvornår der sidste gang afholdes prøver efter nærværende studieordning. Der er pr. 1. maj 2017 foretaget tekstmæssige korrektioner i studieordningen, som vedrører §§ 12, 15, 17, 21, 22 og 27.