studieordning for kandidatuddannelsen i islamiske studier
TRANSCRIPT
Skabelon for
Det Humanistiske Fakultets Uddannelser
Studieordning for kandidatuddannelsen i
Islamiske Studier
2008-ordningen
Faculty of Humanities
Curriculum for Master´s Programme in Islamic Studies
The 2008 Curriculum
Rettet 2010, 2011 og 2015
Justeret 2011, 2014, 2017, 2018 og 2019
Det Humanistiske Fakultet
Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier
Københavns Universitet
Faculty of Humanities
Institute for Cross-Cultural and Regional Studies
University of Copenhagen
2
Kapitel 1
Hjemmel
Studieordningen for kandidatuddannelsen i Islamiske Studier, 2008-ordningen er fastsat med
hjemmel i
§ 67 i bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004,
§ 33 i bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004,
§ 37 i bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 2008 og
§ 30 i bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013.
Kapitel 2
Formål og struktur
§ 1. Normering
Kandidatuddannelsen i Islamiske Studier er et 2-årigt fuldtidsstudium normeret til 120 ECTS-point,
hvoraf 90 ECTS-point udgøres af det centrale fag inkl. speciale, og 30 ECTS-point udgør
kandidattilvalget.
Stk. 2. ECTS-point (European Credit Transfer System-point) angiver den arbejdstid, som
gennemførelsen af et uddannelsesforløb er normeret til. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier
svarende til 1.650 arbejdstimer.
§ 2. Formål
Formålet med kandidatuddannelsen er at udbygge den studerendes faglige viden og færdigheder
samt øge de teoretiske og metodiske kompetencer i forhold til bacheloruddannelsen. Den
studerende skal opnå en større selvstændighed og faglig fordybelse gennem de videregående
elementer i fagområdets discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og
metode. Den studerende skal have mulighed for at udvikle og målrette sine kompetencer med
henblik på specialiserede erhvervsfunktioner, herunder til at blive optaget på en forskeruddannelse.
Kapitel 3
Adgangskrav og indskrivning
§ 3. Adgangskrav
Bacheloruddannelser, der giver direkte adgang til kandidatuddannelsen i Islamiske studier, fremgår
af http://studier.ku.dk/kandidat/.
Stk. 2. Fakultetet kan optage andre ansøgere end de i stk. 1 fastsatte. Optagelse sker, hvis ansøgeren
efter studienævnets vurdering har faglige kvalifikationer, der kan sidestilles med den direkte
adgangsgivende bacheloruddannelse, og fakultetet vurderer, at ansøger kan gennemføre
uddannelsen. Se nærmere på http://studier.ku.dk/kandidat.
Stk. 3. Studerende med udenlandsk adgangsgrundlag og udenlandske studerende, som ønsker at
følge uddannelsen på dansk, skal inden studiestart have bestået Studieprøven.
Stk. 4. Fakultetet kan betinge en optagelse på en kandidatuddannelse af, at den studerende skal
deltage i og bestå et suppleringsforløb på op til 15 ECTS-point.
Stk. 5. Suppleringsforløbet skal bestås enten inden semesterstart eller senest ved førstkommende
eksamenstermin efter den studerendes studiestart.
3
Stk. 6. Studienævnet fastsætter årligt optagelseskapaciteten på kandidatuddannelsen i Islamiske
studier. Optagelseskapaciteten offentliggøres hvert år senest 1 år før den gældende ansøgningsfrist
på http://studier.ku.dk/kandidat/.
Stk. 7. Såfremt der er flere kvalificerede ansøgere end studiepladser, prioriteres ansøgere efter
fastsatte kriterier, der fremgår af http://studier.ku.dk/kandidat/.
§ 4. Indskrivning
Studerende, der indskrives på en kandidatuddannelse i Islamiske Studier pr. 1. september 2008 eller
senere, er omfattet af denne ordning og de rettigheder og pligter, der er fastsat for uddannelsen. Det
er den studerendes indskrivning, der giver ret til at gå til eksamen på uddannelsen. Den studerende
er selv ansvarlig for at være indskrevet korrekt.
Kapitel 4
Studietekniske forhold
§ 5. Læsning af tekster på fremmedsprog
Den studerende formodes at kunne læse tekster på engelsk, fransk og tysk.
§ 6. Normalsidebegrebet
En normalside i forbindelse med tekstopgivelser (af moderne, vestlige tekststykker) og aflevering af
hjemmeopgaver/speciale svarer til 2.400 typeenheder inkl. mellemrum. Ved beregning af omfang af
hjemmeopgaver indgår noter, men ikke forside, litteraturliste og bilag.
Stk. 2. Ved opgivelse af audiovisuelt materiale omregnes 1 minuts spilletid til 1 normalside.
Stk. 3. Fagets procedurer for godkendelse af pensumopgivelser (”petitum”) beskrives under punktet
”Eksamen” på instituttets hjemmeside.
§ 7. Stave- og formuleringsevne
Ved bedømmelsen af skriftlige hjemmeopgaver og speciale skrevet såvel på dansk som på et
fremmedsprog skal den studerendes stave- og formuleringsevne (som dokumenteret i den forelagte
præstation) indgå i helhedsbedømmelsen af den pågældende præstation, idet det faglige indhold dog
skal vægtes tungest.
Kapitel 5
Betegnelse og kompetenceprofil
§ 8. Titel
Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.mag. i islamiske studier. På engelsk bruges
Master of Arts in Islamic Studies.
Stk. 2. Udgøres kandidattilvalget af et studiemønster, giver det ret til titlen cand.mag. i islamiske
studier med tilvalg (Elective Studies) i fx kulturformidling.
§ 9. Kompetenceprofil for den færdige kandidat
Kompetencebeskrivelse
Kandidatuddannelsen i Islamiske Studier giver en grundig indføring i en række emner inden for
islamisk teologi, jura, mystik, historie, sociologi, politik og ideologi med hovedvægten lagt på det
20. og 21. århundrede.
Kandidaterne stifter i deres studium indgående kendskab til islamisk teologi, jura, mystik, historie,
sociologi, politik og ideologi i såvel muslimske majoritets- som minoritetssamfund med hovedvægt
lagt på det 20. og 21. århundrede.
4
Målet med kandidatuddannelsen i Islamiske Studier er at uddanne humanistiske kandidater, der har
en professionel og videnskabeligt baseret kompetence i islamiske forhold på et højt niveau og er
rustede til at varetage professionsudøvelse inden for en række fagområder (integrationsområdet,
journalistisk, forskning, undervisning, statslige og private virksomheder såvel som nationale og
internationale ngo’er), der arbejder i den islamiske verden.
Kompetencemål
Kandidater i islamiske studier har opnået:
Viden om og forståelse af:
islamiske retninger og strømninger, såsom salafisme, modernisme, islamiske og sufisme, og
deres indflydelse i verden i dag
islamisk lov, historisk og aktuelt
sunni- og shia-islam samt de grundlæggende islamiske skrifter (Koran, hadith, sira) og deres
nutidige fortolkninger
de islamiske studiers historie og relevante videnskabelige teorier.
Færdigheder i at:
benytte de metoder og redskaber, der er knyttet til den nyeste islamforskning
arbejde kritisk med teorier inden for den nyeste islamforskning
søge kilder og videnskabelige artikler og monografier til behandling af et selvvalgt emne
foretage analyser ved hjælp af kritisk og begrundet anvendelse af videnskabelig metode,
herunder tilegne sig og formulere analysens problemstilling og resultater
formidle deres viden til fagfæller og til offentligheden.
Kompetencer i at:
formulere, afgrænse og operationalisere en selvstændigt valgt problemstilling inden for
islamiske studier
kunne udvælge og begrunde de valgte metodiske og teoretiske tilgange til analysen
forholde sig kritisk analyserende og reflekterende til de teorier, diskurser og metoder, der
bruges i islamforskningen
arbejde selvstændigt og målrettet med projekter med definerede deadlines.
Kapitel 6
Uddannelsens struktur
§ 10. Kandidatuddannelsen
Kandidatuddannelsen består af moduler inden for det centrale fag samt kandidattilvalget på 30
ECTS-point.
Stk. 2. Tredje semester indeholder 30 ECTS-point tilvalg eller 15 ECTS-point tilvalg og
Projektorienteret forløb som valgfag.
Stk. 3. Kandidattilvalget kan ligge uden for det centrale fag. Der kan ikke indgå kandidattilvalg
uden for Islamiske Studier med mere end 30 ECTS-point.
Stk. 4. Uddannelsen indeholder 15 ECTS-point valgfag inden for det centrale fag.
Stk. 5. Specialet, der skal udgøre 30 ECTS-point, afslutter uddannelsen. Specialet skal udarbejdes
inden for islamiske studier.
Stk. 6. Specialet kan efter Studienævnets afgørelse udvides til 60 ECTS-point, hvis det er af
eksperimentel karakter.
Stk. 7. Af uddannelsens strukturerede forløb fremgår et mobilitetsvindue på 30 ECTS-point, som
den studerende ved ansøgning kan benytte til studieophold, projektorienterede forløb og lignende.
5
Stk. 8. Kandidatuddannelsens strukturerede forløb fremgår af følgende oversigt:
Modul Titel ECTS
-point
Semester Prøveform Bedømme
lse
Censur Fagtype
Modul 1 Islamforskninge
ns historie
The History of
Islam Research
15 Første - - - -
Aktivitetskode:
HISA04611E
Islamforskningens
historie
The History of
Islam research
15 Første Bunden skriftlig hjemme-
opgave
Set written take-home
assignment
7-trins-
skalaen
Intern
ved én
eksami-
nator
Obligatorisk og
konstituerende
Modul 4 Shia-islam
Shia Islam
15 Første - - - -
Aktivitetskode:
HISA04641E
Shia-islam
Shia Islam
15 Første Fri skriftlig hjemmeopgave
Free written take-home
assignment
7-trins-
skalaen
Intern
ved én
eksami-
nator
Konstituerende og
valgfag
Modul 3 Islamisk jura
Islamic Law
15 Andet - - - -
Aktivitetskode:
HISA04631E
Islamisk jura
Islamic Law
15 Andet Bunden mundtlig prøve
med forberedelse
Set oral exam
7-trins-
skalaen
Intern
ved
flere
eiksami-
natorer
Obligatorisk og
konstituerende
Modul 2 Koran, hadith,
sira og tafsir
Quran, Hadith,
Sira and Tafsir
15 Andet - - - -
Aktivitetskode:
HISA04621E
Koran, hadith, sira
og tafsir
Quran, Hadith,
Sira and Tafsir
15 Andet Fri skriftlig hjemmeopgave
Free written take-home
assignment
7-trins-
skalaen
Ekstern Obligatorisk og
konstituerende
Modul 6 Islam i Europa
og Danmark
Islam in Europe
and Denmark
15 Tredje - - - -
Aktivitetskode:
HISA04661E
Mobilitets-
vindue
Islam i Europa og
Danmark
Islam in Europe
and Denmark
15 Tredje Fri skriftlig hjemmeopgave
med efterfølgende mundtlig
prøve
Free written take-home
assignment with subsequent
oral exam
7-trins-
skalaen
Ekstern Tilvalg
Modul 9 Projektorienteret
forløb
Academic
Internship
15 Tredje - - - -
Aktivitetskode:
HISA04691E
Mobilitets-
vindue
Projektorienteret
forløb
Academic
Internship
15 Tredje Fri skriftlig hjemmeopgave
(rapport)
Free written take-home
assignment (report)
Bestået/Ik
ke bestået
Intern
ved én
eksami-
nator
Konstituerende og
valgfag
Modul 10 Speciale
Thesis
30 Fjerde - - - -
Aktivitetskode:
HISA04711E
Speciale
Thesis
30 Fjerde Fri skriftlig hjemmeopgave
Free written take-home
assignment
7-trins-
skalaen
Ekstern Obligatorisk og
konstituerende
§ 11. Uddannelsens moduler
Modul 1: Islamforskningens historie
Module 1: The History of Islam Research
15 ECTS-point
6
Kompetencemål for
modulet
Modulet sætter den studerende i stand til:
at forfatte en kortere videnskabelig artikel inden for det fastsatte
omfang og emne
at relatere de overordnede teoretiske bevægelser inden for
humanistisk videnskabsteori i det 19. og 20. århundrede med særligt
fokus på islam-relaterede videnskaber
at forholde sig kritisk til islam-studiernes skiftende teoretiske og
metodiske indgange
at forholde sig kritisk reflekterende til de teorier, diskurser og
metoder, der gøres brug af i den moderne islam-forskning
at formidle de behandlede videnskabsteoretiske tilgange på et
selvvalgt problemfelt på baggrund af teoretisk indsigt.
Indholdsbeskrivelse Eksempler på temaer, der kan inddrages i modulet: Vestens orientalisme og
orientalismekritik, fransk islamforskning i Marokko, amerikansk islamforsk-
ning fra Hodgson til Lewis, tendenser i studiet af islamisk jura, sufismens
forskningshistorie, studiet af Koranen 1860-2000, postkolonialismens
teoretiske udfordringer.
Islamforskningens historie (obligatorisk og konstituerende)
The History of Islam Research (compulsory and constituent)
Eksamensaktivitetskode HISA04611E
15 ECTS-point
Faglige mål
Eksaminanden kan:
redegøre indgående for de islamiske studiers historiografi og udvikling
identificere og kritisere forskellige historiske, ideologiske, teoretiske og
metodiske retninger i moderne islamforskning
identificere og kritisk diskutere teoretiske og metodiske strømninger
benyttet i studiet af islam både i en muslimsk og en ikke-muslimsk
kontekst
anvende og kritisk perspektivere de teoretiske debatter på et
genstandsområde efter eget valg.
Undervisnings- og
arbejdsformer
Forelæsninger, holdundervisning/seminarundervisning med aktiv inddragelse af
de studerende. Det bør opmuntres, at der ved kursets begyndelse aftales emner
og problemstillinger, der kan gøres til genstand for oplæg fra de studerende.
Pensum Eksaminanden opgiver 2.000 normalsider. Pensum skal godkendes af
eksaminationsberettiget underviser.
Prøvebestemmelser
Prøveform: Bunden skriftlig hjemmeopgave.
Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen.
Eksamenssprog: Dansk, med mindre andet er aftalt med eksaminator.
Censur: Intern ved én eksaminator.
Omfang: 12-15 normalsider, og der gives en uge til besvarelsen.
Gruppeprøve: Der kan ikke aflægges gruppeprøve.
7
Særlige
bestemmelser
Den studerende har efter bedømmelsen ret til mundtlig evaluering af den
skriftlige opgave.
Modul 2: Koran, hadith, sira og tafsir
Module 2: Quran, Hadith, Sira and Tafsir
15 ECTS-point
Kompetencemål for
modulet
Modulet sætter den studerende i stand til:
at erhverve sig indgående kendskab til de litterære genrer, kurset
gennemgår
at forholde sig kritisk analyserende til det selvvalgte emne, der
behandles i den skriftlige hjemmeopgave
at forholde sig reflekterende og problematiserende til de teoretiske
vinkler, der er gjort brug af i arbejdet med det selvvalgte emne
at formidle problemstillinger i relation til de klassiske, litterære
genrer og de metodiske og teoretiske problemstillnger i arbejdet med
disse.
Indholdsbeskrivelse Eksempler på temaer/emner, der kan indgå i modulet: Koranens forskellige
litterære udtryksformer, Koranens sprog og metaforik, forholdet mellem Koran
og hadith illustreret ved udvalgte åbenbaringer, forholdet mellem Koranens og
hadiths skildring af en eller flere af profeterne, hadith som
polemisk/dogmatisk litterær genre, sira-litteraturs historiografi, tafsirs
udvikling og forandring.
Koran, hadith, sira og tafsir (obligatorisk og konstituerende)
Quran, Hadith, Sira and Tafsir (compulsory and constituent)
Eksamensaktivitetskode HISA04621E
15 ECTS-point
Faglige mål
Eksaminanden kan:
redegøre indgående for de udvalgte genrer
kritisk diskutere det teoretiske og metodiske fundament benyttet i den
opgivne litteratur
problematisere relationerne mellem de klassiske genrer og de
konsekvenser, den anvendte litteraturs resultater giver for studiet af
Koran, hadith, sira og tafsir
diskutere og perspektivere de metodiske og teoretiske implikationer af
studiet af genrerne gennemfået i kurset.
Undervisnings- og
arbejdsformer
Forelæsninger og holdundervisning med aktiv deltagelse af de studerende. Der
bør ved semestrets begyndelse opfordres til afdækning af emner, der kan gøres
til genstand for oplæg ved de studerende.
Pensum Eksaminanden opgiver 2.000 normalsider. Pensum skal godkendes af
eksaminationsberettiget underviser.
8
Prøvebestemmelser
Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave.
Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen.
Eksamenssprog: Dansk eller et andet europæisk sprog.
Censur: Ekstern.
Omfang: 15-20 normalsider.
Gruppeprøve: Der kan ikke aflægges gruppeprøve.
Særlige
bestemmelser
Den studerende har efter bedømmelsen ret til en mundtlig evaluering af den
skriftlige opgave.
Modul 3: Islamisk jura
Module 3: Islamic Law
15 ECTS-point
Kompetencemål for
modulet
Modulet sætter den studerende i stand til:
at opnå kendskab til og indsigt i islamisk jura historisk og aktuelt på
et højt niveau
at forholde sig kritisk diskuterende til synspunkter formuleret i
islamisk jura i relation til det selvvalgte område
at forholde sig problematiserende til den teoretiske og metodiske
tilgang, der er gjort brug af i den benyttede litteratur
at formidle problemstillinger med relation til islamisk jura på
baggrund af teoretisk indsigt.
Indholdsbeskrivelse Eksempler på temaer/emner, der kan indgå i modulet: Islamisk ret og moderne
konstitutioner, islamisk arveret, reform af islamisk ret i det 20. århundrede,
islamisk rets forhold til og syn på menneskerettigheder, islamisk ret og synet
på kønnenes juridiske stilling, kodificeringen af islamisk ret i det 19. og 20.
århundrede.
Islamisk jura (obligatorisk og konstituerende)
Islamic Law (compulsory and constituent)
Eksamensaktivitetskode HISA04631E
15 ECTS-point
Faglige mål
Eksaminanden kan:
redegøre indgående for islamisk jura og den metodik, der er udviklet i
islamisk fiqh historisk og aktuelt
kritisk diskutere det teoretiske og metodiske grundlag benyttet i arbejdet
med det selvvalgte emne
problematisere de juridiske implikationer i relation til det selvvalgte
emne
kritisk diskutere og perspektivere den islamiske juridiske tradition i
relation til andre juridiske traditioner.
9
Undervisnings- og
arbejdsformer
Forelæsninger og holdundervisning med aktiv deltagelse af de studerende. Der
bør ved semestrets begyndelse opfordres til afdækning af emner, der kan gøres
til genstand for oplæg ved de studerende.
Pensum Eksaminanden opgiver 2.000 normalsider, heraf skal 200 sider være muslimske
kildetekster i oversættelse i relation til det selvvalgte emne. Pensum godkendes
af eksaminationsberettiget underviser.
Prøvebestemmelser
Prøveform: Bunden mundtlig prøve med forberedelse.
Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen.
Eksamenssprog: Dansk, med mindre andet er aftalt med eksaminator.
Censur: Intern.
Omfang. En time inkl. votering. Der gives 60 minutters forberedelse.
Gruppeprøve: Der kan ikke aflægges gruppeprøve.
Modul 4: Shia-islam
Module 4: Shia Islam
15 ECTS-point
Kompetencemål for
modulet
Modulet sætter den studerende i stand til:
at søge kilder og videnskabelige artikler og monografier til
behandling af et selvvalgt emne
at opnå indsigt i shia-islam på et højt niveau historisk og aktuelt
kritisk analyse og perspektivering af de teoretiske og metodiske
tilgange, den opgivne litteratur har gjort brug af i relation til det
selvvalgte emne
at formidle viden om shia-islam på et islamologisk teoretisk
grundlag.
Indholdsbeskrivelse Eksempler på temaer/emner, der kan indgå i modulet: Debatten om imam-
værdigheden i shia-islam, okkultation og okkultationens dogmatiske
konsekvenser, shia-islamisk ret og retsudvikling, forholdet mellem shia-lærde
og skiftende politiske systemer, shia-islamisk polemik i forhold til sunni-
islam.
Shia-islam (konstituerende og valgfag)
Shia Islam (constituent and elective)
Eksamensaktivitetskode HISA04641E
15 ECTS-point
Faglige mål
Eksaminanden kan:
redegøre for dogmatiske og juridiske problemstillinger inden for shia-
islam, både historisk og aktuelt
redegøre indgående for forholdet mellem sunni- og shia-islam med vægt
på forskellene mellem de to islam-fortolkninger
redegøre indgående for grupperinger i shia-islam
formidle problemstillinger inden for shia-islam.
10
Undervisnings- og
arbejdsformer
Forelæsninger og holdundervisning med aktiv deltagelse af de studerende. Der
bør ved semestrets begyndelse opfordres til afdækning af emner, der kan gøres
til genstand for oplæg ved de studerende.
Pensum Eksaminanden opgiver 2.000 normalsider. Pensum skal godkendes af
eksaminationsberettiget underviser.
Prøvebestemmelser
Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave.
Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen.
Eksamenssprog: Dansk, med mindre andet er aftalt med eksaminator.
Censur: Intern ved én eksaminator.
Omfang: 15-20 normalsider.
Gruppeprøve: Der kan ikke aflægges gruppeprøve.
Særlige
bestemmelser
Den studerende har efter bedømmelsen ret til mundtlig evaluering af den
skriftlige opgave.
Modul 5: Islam i det 20. og 21. århundrede
Module 5: Islam in the 20th and 21st Century
15 ECTS-point
Kompetencemål for
modulet
Modulet sætter den studerende i stand til:
målrettet at indkredse og afgrænse en problemstilling i relation til
islam i det 20. og 21. århundrede
at indsamle kilder og sekundærlitteratur til en kritisk analyse og
diskussion af den valgte problemstilling
kritisk at diskutere og perspektivere de teoretiske og metodiske
tilgange, forskere har gjort brug af i den videnskabelige diskussion af
den valgte problemstilling
at formidle den opnåede viden i en klar og overskuelig form på
baggrund af teoretisk indsigt skriftligt såvel som mundtligt.
Indholdsbeskrivelse Eksempler på temaer/emner, der kan indgå i modulet: Nye aktuelle islamiske
tænkere, nyere eksempler på fortolkninger af Koranen, islamisk politisk
tænkning, reform og nytænkning – kontinuitet og brud, islamisk feminisme,
islamisk modernitet, islam og videnskab – diskussionen om islamiseringen af
videnskaben, islamiske internationale organisationer, islamisk økonomi.
Islam i det 20. og 21 århundrede (tilvalg)
Islam in the 20th and 21st Century (elective)
Eksamensaktivitetskode HISA04651E
15 ECTS-point
11
Faglige mål
Eksaminanden kan:
formulere en problemstilling og kritisk diskutere den relevante litteratur
teoretisk og metodisk
producere en kort og sammenhængende skriftlig synopsis
forholde sig kritisk og analystisk til teorier og metoder benyttet i den
opgivne litteratur
perspektivere den udvalgte problemstilling i relation til tendenser i islam
i det 20. og 21. århundrede.
Undervisnings- og
arbejdsformer
Forelæsninger og holdundervisning med aktiv deltagelse af de studerende. Der
bør ved semestrets begyndelse opfordres til afdækning af emner, der kan gøres
til genstand for oplæg ved de studerende.
Pensum Eksaminanden opgiver 2.000 normalsider. Pensum skal godkendes af
eksaminationsberettiget underviser.
Prøvebestemmelser
Prøveform: Bunden mundtlig dialog med synopsis. I forbindelse med
godkendelse af pensum aftaler eksaminator og eksaminand titel og emne for
synopsen, som eksaminanden skal aflevere inden for eksamensterminen. Senest
to uger efter aflevering af synopsen afholdes den bundne mundtlige prøve, der
former sig som en dialog mellem eksaminator og eksaminand. Ved den
mundtlige prøve tages der udgangspunkt i den af eksaminanden udarbejdede
synopsis.
Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Ved fastlæggelse af karakteren tæller
synopsen ⅓ og den mundtlige eksamen ⅔.
Eksamenssprog: Dansk, med mindre andet er aftalt med eksaminator.
Censur: Ekstern.
Omfang: Synopsen: 5 normalsider. Den mundtlige prøve: 1 time inkl. votering.
Gruppeprøve: Der kan ikke aflægges gruppeprøve.
Modul 6: Islam i Europa og Danmark
Module 6: Islam in Europe and Denmark
15 ECTS-point
Kompetencemål for
modulet
Modulet sætter den studerende i stand til:
målrettet at indkredse og afgrænse en selvvalgt problemstilling i
relation til islam i Europa og Danmark
at lokalisere kilder og videnskabelig litteratur til behandling af den
selvvalgte problemstilling
at perspektivere og relatere islam og muslimer i en europæisk historie
historisk og aktuelt
at diskutere metodiske og teoretiske vinkler i litteraturen til belysning
af den udvalgte problemstilling i relation til islam og muslimer i
Europa og Danmark.
12
Indholdsbeskrivelse Eksempler på emner/temaer, der kan indgå i modulet: Muslimske institutioner
i Europa/Danmark, konvertering til og fra islam, transnationale fællesskaber –
migranter, flygtninge og deres historiske hjemlande, er der en europæisk
udgave af islam?, islam og integration, perceptionen af islam og muslimer i det
aktuelle Europa, islam, Europa og det flerkulturelle.
Islam i Europa og Danmark (tilvalg)
Islam in Europe and Denmark (elective)
Eksamensaktivitetskode HISA04661E
15 ECTS-point
Faglige mål
Eksaminanden kan:
redegøre indgående for den muslimske tilstedeværelse historisk og
aktuelt
kritisk diskutere og problematisere spørgsmål i relation til de særlige
udfordringer, denne tilstedeværelse har stillet såvel de muslimske
grupper som de europæiske samfund over for
anvende og problematisere teorier og metoder fra den opgivne litteratur
formidle problemstillinger i relation til islam i Europa og Danmark.
Undervisnings- og
arbejdsformer
Forelæsninger og holdundervisning med aktiv deltagelse af de studerende. Der
bør ved semestrets begyndelse opfordres til afdækning af emner, der kan gøres
til genstand for oplæg ved de studerende
Pensum Eksaminanden opgiver 2.000 normalsider. Pensum skal godkendes af
eksaminationsberettiget underviser.
Prøvebestemmelser
Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave med efterfølgende mundtlig prøve. I
forbindelse med godkendelse af pensum aftaler eksaminand og eksaminator titel
og emne for den skriftlige opgave, der skal afleveres inden for en
eksamenstermin. Senest to uger efter opgaven er afleveret, afholdes den bundne
mundtlige prøve. Den mundtlige prøve former sig som en dialog mellem
eksaminator og eksaminand ledet af eksaminator.
Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Karakteren fastsættes på baggrund af både
den skriftlige og den mundtlige præstation, der hver tæller ½ af den samlede
bedømmelse.
Eksamenssprog: Dansk, med mindre andet er aftalt med eksaminator.
Censur: Ekstern.
Omfang: Den skriftlige opgave: Maks. 15-20 normalsider. Den mundtlige
prøve: 1 time inkl. votering.
Gruppeprøve: Der kan ikke aflægges gruppeprøve.
Særlige
bestemmelser
Den studerende har efter eksamen ret til en mundtlig evaluering af den skriftlige
opgave.
Modul 7: Islam, kristendom og jødedom
Module 7: Islam, Christianity and Judaism
15 ECTS-point
13
Kompetencemål for
modulet
Modulet sætter den studerende i stand til:
at få indsigt i den metode og den teori, der gøres brug af ved
sammenligning af forskellige religioner
på et humanistisk videnskabsteoretisk fundament at få kendskab til
forholdet mellem de tre monoteistiske religioner på et højt niveau
historisk og aktuelt
at afdække og perspektivere islams syn på forholdet mellem de tre
monoteistiske religioner historisk og aktuelt
komparativt at diskutere og problematisere islams teologiske syn på
jødedom og kristendom
at formidle problemstillinger i relation til forholdet mellem de tre
religioner på baggrund af teoretisk indsigt.
Indholdsbeskrivelse Eksempler på emner/temaer, der kan indgå i modulet: En sammenligning af
Abraham-skikkelsen i Koranen og i Det Gamle Testamente, en tekstfunderet
gennemgang af islams begrundelse for at give bogfolk dhimma, en
sammenligning af gudsbegrebet i de tre religiøse traditioner, en tekstfunderet
gennemgang af Moses henholdsvis Jesus i Koranen og i hadith-litteraturen,
islams brug af polemik i forhold til kristendom og jødedom, islams syn på
økomenisk dialog historisk og aktuelt.
Islam, kristendom og jødedom (tilvalg)
Islam, Christianity and Judaism (elective)
Eksamensaktivitetskode HISA04671E
15 ECTS-point
Faglige mål
Eksaminanden kan:
redegøre indgående for det historiske forhold mellem islam, kristendom
og jødedom
redegøre indgående for den historiske såvel som den moderne polemik
og dialog de tre religioner imellem
kritisk diskutere og perspektivere udvalgte aspekter af de kristnes og
jødernes juridiske, religiøse, politiske og kulturelle stilling i den
islamiske verden
kritisk diskutere og perspektivere islams teologiske syn på kristendom og
jødedom historisk og aktuelt.
Undervisnings- og
arbejdsformer
Forelæsninger og holdundervisning med aktiv deltagelse af de studerende. Der
bør ved semestrets begyndelse opfordres til en afdækning af temaer, der kan
gøres til genstand for oplæg ved de studerende.
Pensum Eksaminanden opgiver 2.000 normalsider. Pensum godkendes af
eksaminationsberettiget underviser.
14
Prøvebestemmelser
Prøveform: Bunden mundtlig prøve på baggrund af en udarbejdet skriftlig
synopsis. I forbindelse med godkendelse af pensum aftaler eksaminator og
eksaminand titel og emne på synopsen, som eksaminanden skal aflevere i en
eksamenstermin. Senest to uger efter afleveringen af synopsen afholdes den
bundne mundtlige prøve, der former sig som en dialog mellem eksaminator og
eksaminand ledet af eksaminator. Ved den mundtlige eksamen skal der tages
udgangspunkt i synopsen samt i den af eksaminanden opgivne litteraturs faglige
og saglige indhold.
Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Den skriftlige synopsis vægter ⅓ og den
mundtlige prøve ⅔.
Eksamenssprog: Dansk, med mindre andet er aftalt med eksaminator.
Censur: Intern.
Omfang: Synopsis: Maks. 5 sider. Den mundtlige prøve: 1 time inkl. votering.
Der er ingen forberedelsestid.
Gruppeprøve: Der kan ikke aflægges gruppeprøve.
Modul 8: Levet islam
Module 8: Living Islam
15 ECTS-point
Kompetencemål for
modulet
Modulet sætter den studerende i stand til:
at afgrænse et emne og indsamle den nødvendige information, der
kan danne baggrund for den skriftlige opgave
at gennemføre en konkret, kritisk analyse af, hvorledes islam sættes i
ord og system af muslimer i en bestemt sammenhæng, baseret på
interview og samtaler
gennem inddragelse af gæstelærere at sikre indlæring af nødvendige
metodiske færdigheder i forbindelse med f.eks. interview og/eller
indsigt i deltagerobservation
at gennemføre en kritisk analyse af det syn, en udvalgt gruppe giver
af deres tro, baseret på et metodisk og teoretisk grundlag efter eget
valg
kritisk at perspektivere, hvorledes det emne/det spørgsmål, der
konkret er undersøgt, er blevet behandlet/formuleret af andre
muslimer historisk eller aktuelt
at formidle viden om levet islam på baggrund af teoretisk indsigt.
Indholdsbeskrivelse Eksempler på emner/temaer, der kan gøres til genstand for en undersøgelse:
Hvorledes en bestemt gruppe af mænd eller kvinder, unge eller ældre fortolker
islam, analyse af, hvorledes en bestemt gruppe muslimer sætter islam i tale,
f.eks. Ahmadiya-gruppen, hvorledes en konkret lokal moske tilrettelægger og
gennemfører sit virke, hvorledes en bestemt gruppe muslimer gennemfører
da´wa, hvorledes pan-islamiske organisationer arbejder i Danmark.
Levet islam (tilvalg)
Living Islam (elective)
Eksamensaktivitetskode HISA04681E
15 ECTS-point
15
Faglige mål
Eksaminanden kan:
argumentere for sine konklusioner i forhold til det materiale, der er
inddraget i analysen
problematisere og perspektivere resultatet af undersøgelsen i forhold til
den eksisterende videnskabelige litteratur
formidle resultatet af en konkret gennemført empirisk analyse på et
videnkabeligt fundament.
Undervisnings- og
arbejdsformer
Forelæsninger og holdundervisning med aktiv deltagelse af de studerende. Der
bør ved semestrets begyndelse opfordres til afdækning af emner og temaer, der
kan gøres til genstand for oplæg af de studerende.
Pensum Eksaminanden opgiver 2.000 normalsider. Heraf skal mindst 200 sider være
kilder på originalsprog til belysning af den måde, den udvalgte gruppe forklarer
sig selv på i forhold til omgivelserne. Gennemførte interview omregnes til
normalsider. Pensum skal godkendes af eksaminationsberettiget underviser.
Prøvebestemmelser
Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave.
Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen.
Eksamenssprog: Dansk, med mindre andet er aftalt med eksaminator.
Censur: Ekstern.
Omfang: 20-22 normalsider.
Gruppeprøvebestemmelser: Der kan ikke aflægges gruppeprøve.
Særlige
bestemmelser
Den studerende har ret til efter bedømmelse af få en mundtlig evaluering af den
skriftlige opgave.
Modul 9: Projektorienteret forløb
Module 9: Academic Internship
15 ECTS-point
Kompetencemål for
modulet
Efter aflagt prøve har den studerende opnået kompetencer i at løse
erhvervsmæssige opgaver med brug af humanistiske kvalifikationer.
Projektorienteret forløb (konstituerende og valgfag)
Academic Internship (constituent and elective)
Eksamensaktivitetskode HISA04691E
15 ECTS-point
16
Faglige mål
Eksaminanden kan
redegøre for organisations- og kommunikationsteoretiske elementer
redegøre for det projektorienterede forløb og reflektere over egne
arbejdsfunktioner
redegøre for arbejdspladsens beslutningsprocesser
fremlægge og diskutere en udvalgt arbejdsopgave eller opgavetype
reflektere over egen rolle på arbejdspladsen under inddragelse af relevant
teori.
Undervisnings- og
arbejdsformer
Den studerende skal gennemføre et projektorienteret forløb ved en institution,
der er godkendt af Studienævnet på baggrund af en kontrakt indgået mellem
institutionen og den studerende. Opholdet skal være af en varighed svarende til 3
måneders fuldtidsbeskæftigelse. Det faglige indhold og den studerendes funktion
på arbejdspladsen skal defineres i kontrakten – vedlagt en arbejdsbeskrivelse.
Ved kontraktens underskrivelse tildeler Studienævnet den studerende en vejleder
blandt fagets lærere. Ved opholdets afslutning skal arbejdspladsen skriftligt
attestere, at opholdets varighed opfylder kravet om 3 måneders
fuldtidsbeskæftigelse. Attesten er en forudsætning for, at prøven kan bestås. Når
det projektorienterede forløb er afsluttet, skal den studerende udarbejde en
skriftlig rapport over opholdet.
Pensum Eksaminanden opgiver 200 normalsider. Denne litteratur skal bl.a. omfatte
organisations- og kommunikationsteoretiske elementer, der tillader en
diskussion af arbejdspladsen med hensyn til dens kommunikationsmønster,
virksomhedskultur og interne organisation med særligt henblik på de krav, der
stilles til de arbejdsfunktioner, eksaminanden har stiftet bekendtskab med.
Pensum godkendes af eksamensberettiget underviser.
Prøvebestemmelser
Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave (rapport). Rapporten udarbejdes dels på
baggrund af det projektorienterede forløb, dels på baggrund af pensum. Den skal
indeholde en redegørelse for hovedfaser i forløbet, herunder de arbejdsfunkti-
oner, eksaminanden har udført, samt en redegørelse for beslutningsprocesser i
forbindelse med de processer, eksaminanden har kendskab til. Ydermere skal en
udvalgt arbejdsopgave, eller opgavetype, fra opholdet diskuteres i dybden med
henblik på, hvordan løsningen af den har trukket på eksaminandens baggrund og
kvalifikationer, herunder foruden specifikke faglige kvalifikationer tillige
personlige kompetencer og humanistiske generalistkvalifikationer.
Bedømmelsesform: Bestået/Ikke bestået.
Eksamenssprog: Dansk eller engelsk efter eksaminandens eget valg.
Censur: Intern ved én eksaminator.
Omfang: 12-15 normalsider.
Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt.
Gruppeprøvebestemmelser: Denne prøve kan aflægges som individuel prøve
eller som gruppeprøve med op til tre deltagere, i det omfang omstændighederne
gør det naturligt. I så fald øges antal af rapportens sider med 6 ekstra sider per
medlem af gruppen. Ved gruppeprøve skal hver enkelt deltagers bidrag være en
afrundet helhed, der kan bedømmes for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke
overstige 40 %.
17
Modul 10: Speciale
Module 10: Thesis
30 ECTS-point
Kompetencemål for
modulet
Modulet sætter den studerende i stand til:
på et højt fagligt niveau at kunne formulere, afgrænse og
operationalisere en selvstændigt valgt problemstilling i relation til
islamiske studier
at kunne udvælge og begrunde de valgte metodiske og teoretiske
tilgange til analysen
at kunne dokumentere sin analyse og reflektere over dens styrker og
svagheder samt dens potentielle konsekvenser.
Speciale (obligatorisk og konstituerende)
Thesis (compulsory and constituent)
Eksamensaktivitetskode HISA04711E
30 ECTS-point
Faglige mål
Eksaminanden kan:
beherske metodiske og teoretiske tilgange til løsning af den valgte
problemstilling
forholde sig kritisk analyserende til de metodiske og teoretiske tilgange,
andre har valgt at gøre brug af i relation til den valgte problemstilling
analysere teoretisk og/eller empirisk materiale med henblik på besvarelse
af den valgte problemstilling
formidle sin analyse i en logisk struktur og i et klart sprog, således at det
stillede problem besvares
sammenfatte specialets indhold og resultater i et dækkende og præcist
resumé.
Undervisnings- og
arbejdsformer
Undervisning gives i form af individuel vejledning.
Prøvebestemmelser
Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave.
Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen.
Eksamenssprog: Dansk, med mindre andet er aftalt med censor.
Censur: Ekstern.
Omfang: 50-60 normalsider, heraf resumé 0,5 til 1 normalside.
Har du indgået 1. specialekontrakt 31. oktober 2019 eller tidligere gælder
følgende omfangskrav: 60-80 normalsider.
Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt.
Gruppeprøve: Der kan ikke aflægges gruppeprøve.
Kapitel 7
Merit og ækvivalensbestemmelser
18
§ 12. Studienævnet kan efter ansøgning godkende, at beståede fagelementer fra en anden
uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i kandidatuddannelsen i
Islamiske Studier.
Stk. 2. Fagelementer, der ønskes aflagt ved andre uddannelser på samme niveau, skal
forhåndsgodkendes af Studienævnet.
Stk. 3. Specialet kan ikke meritoverføres fra anden afsluttet uddannelse eller fra uddannelser, som
ikke har det samme sigte som kandidatuddannelsen i Islamiske Studier.
Stk. 4. Den studerende har pligt til at oplyse om og søge om merit for tidligere beståede
uddannelseselementer for uafsluttede uddannelser på samme niveau.
Stk. 5. Ved forhåndsmerit til fag ved andre uddannelsesinstitutioner forpligter den studerende sig til
at søge merit for de pågældende fag samt sende dokumentation, når fagene er bestået. Den
studerende forpligter sig desuden til at oplyse om ændringer i forhåndsmeritten.
§ 13. Prøver aflagt efter tidligere studieordninger for Islamiske Studier ækvivalerer med
nærværende studieordning som anført i stk. 2 nedenfor. Beståede prøver kan overføres til den nye
kandidatstudieordning, og den studerende afslutter uddannelsen i henhold til reglerne i denne.
Stk. 2. Modulerne i denne studieordning er identiske med studieelementerne for
kandidatuddannelsen i Islamiske Studier 2005 og kan overføres direkte. Undtagelserne er Islamisk
jura, hvor prøveformen er ændret, og Sprogligt område, der nu hedder Levet islam. Prøverne under
disse to studieelementer kan også overføres direkte til den nye ordning.
Kapitel 8
Prøver og bedømmelseskriterier
§ 14. Reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser finder anvendelse ved
prøverne på kandidatuddannelsen.
§ 15. Regler om prøver, herunder om tilmelding og afmelding, fremgår af www.kunet.dk.
§ 16. Prøverne skal aflægges på samme sprog, som undervisningen er foregået på, medmindre andet
er fastsat af Studienævnet.
§ 17. Der afholdes syge- og omprøve i overensstemmelse med eksamensbekendtgørelsens regler.
Stk. 2. Studienævnet fastsætter nærmere regler for syge- og omprøver og kan beslutte, at syge- eller
omprøven afholdes som en anden prøveform end den ordinære prøve.
§ 18. Ved bedømmelsen gives karakterer efter 7-trins-skalaen eller Bestået/Ikke bestået. De faglige
mål for de enkelte fagelementer beskriver karakteren 12 (tolv).
Stk. 2. En prøve er bestået, når bedømmelsen 02 (to) er opnået, eller når bedømmelsen ”Bestået” er
opnået.
Stk. 3. Alle prøver inden for den samlede kandidatuddannelses ramme af 120 ECTS-point skal
bestås, for at kandidatgraden opnås.
§ 19. Studienævnet kan fastsætte nærmere regler om særlige prøvevilkår til studerende, der kan
dokumentere behov herfor, fx på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.
19
Kapitel 9
Studieaktivitet og afslutning af uddannelsen
§ 20. Den studerende skal senest inden udgangen af 1. studieår efter studiestart have deltaget i
prøver i et omfang af mindst 45 ECTS-point for at kunne fortsætte uddannelsen.
Stk. 2. Den studerende skal inden udgangen af 2. studieår efter studiestart have bestået prøver med
et omfang af mindst 45 ECTS-point for at kunne fortsætte uddannelsen.
§ 21. Studerende, som er mere end et halvt år forsinkede i uddannelsen, tilbydes vejledning.
Stk. 2. Krav til studieaktivitet følger af fakultetets regler herom.
§ 22. Ved studiestart pr. 1. september skal den studerende have afsluttet sin uddannelse senest efter
3 år (32 måneder), og ved studiestart pr. 1. februar efter 3 år (34 måneder), jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Hvis uddannelsen er forlænget med sidefag uden for det humanistiske fagområde, forlænges
den maksimale studietid for den studerende med et semester.
Stk. 3. Hvis den studerende er indskrevet i perioden mellem den 1. september 2013 og den 31.
august 2016 skal uddannelsen være afsluttet senest efter 2,5 år.
Stk. 4. Hvis den studerende ikke færdiggør sin uddannelse inden for den maksimale studietid, skal
indskrivningen bringes til ophør, jf. kandidatadgangsbekendtgørelsen.
Kapitel 10
Dispensation og andre regler
§ 23. Studieordningen og regler samt mål og rammer udstedt med hjemmel i denne offentliggøres
på fakultetets hjemmeside www.hum.ku.dk.
§ 24. Studienævnet kan dispensere fra de regler i studieordningen, som er fastsat af Studienævnet,
når der foreligger usædvanlige forhold.
§ 25. Studerende, der frit sammensætter kandidatuddannelsen, er selv ansvarlige for, at mindst ⅔
(80 ECTS-point) af den samlede kandidatuddannelse er bedømt med karakter og mindst ⅓ (40
ECTS-point) er bedømt med ekstern censur.
Stk. 2. Studerende, der frit sammensætter kandidatuddannelsen, er endvidere selv ansvarlige for, at
den opfylder kravene til uddannelsens sammensætning af fagtyper, jf. § 1.
Kapitel 11
Tilmelding til fag og prøver
§ 26. Fakultetet sikrer, at den studerende er tilmeldt fag og prøver svarende til 30/60 ECTS-point
henholdsvis hvert halve/hele studieår på det relevante studietrin, uanset om den studerende mangler
at bestå prøver fra tidligere studieår. Tilmelding til fag og prøver sker på baggrund af uddannelsens
strukturerede forløb, jf. § 10, stk. 8. Fakultetet sikrer desuden tilmelding til omprøve i samme
eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, hvis den studerende ikke består den ordinære
prøve.
Stk. 2. Såfremt der er flere ansøgere end ledige pladser til et fagelement, anvender fakultetet
lodtrækning. Fakultetet har ansvar for at sikre, at ingen studerende bliver studietidsforlænget på
grund af en afvist tilmelding.
Stk. 3. Fakultetet kan dispensere fra stk. 1, såfremt der foreligger usædvanlige omstændigheder.
Stk. 4. Tilmelding til valgfag og tilvalg er bindende.
20
Stk. 5. Den studerende tilmelder sig selv til 3. prøveforsøg, med mindre fagelementet er en
forudsætning for et efterfølgende fagelement. I dette tilfælde tilmelder fakultetet til 3. prøveforsøg.
Kapitel 12
Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser
§ 27. Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2008 og gælder for studerende, der er
optaget på kandidatuddannelsen den 1. september 2008 eller senere, jf. § 4.
Stk. 2. § 26 træder i kraft 1. september 2015.
§ 28. Prøver på studieordningerne udstedt i henhold til bekendtgørelse om humanistiske uddannel-
ser (1995) afholdes sidste gang ved sommerterminen 2011, for konferensuddannelser dog 2012.
Stk. 2. Studerende på de nævnte kandidatstudieordninger i stk. 1, som ikke har bestået
kandidatuddannelsen ved sommerterminen 2011, overflyttes til 2008-studieordningen.
Stk. 3. Studerende, der har bestået prøver i henhold til tidligere studieordninger, kan meritoverføre
disse prøver, jf. § 13, stk. 2.
Godkendt af Studienævnet for Tværkulturelle og Regionale Studier, København d. 11. august 2008
Godkendt af dekanen for Det Humanistiske Fakultet d. 12. august 2008.
Kirsten Refsing
Dekan
/Annette Moe
Studiechef
Justeret og godkendt af Studienævnet for Tværkulturelle og Regionale Studier, København d. 23.
november 2011
Justeret udgave godkendt af dekanen for Det Humanistiske Fakultet d. 8. december 2011.
Justeret og godkendt af Studienævnet for Tværkulturelle og Regionale Studier, København d. 28.
august 2013
Justeret udgave godkendt af dekanen for Det Humanistiske Fakultet d. 21. november 2013.
Justeret udgave godkendt af dekanen for Det Humanistiske Fakultet d. 28. august 2014.
Justeret og godkendt af studienævnet for Tværkulturelle og Regionale Studier, København d. 1.
december 2014
Justeret udgave godkendt af dekanen for Det Humanistiske Fakultet d. 12. december 2014.
Studieordningen er justeret af Det Humanistiske Fakultet d. 11. januar 2018.
21
Studieordningen er justeret af Det Humanistiske Fakultet d. 12. marts 2018.
Studieordningen er justeret af Det Humanistiske Fakultet den 21. oktober 2019.