1

Studieprodukt friluftsliv 2014

Stjerneløb i Søndermarken

2

Indhold

Indledning: ..................................................................................................................................................... 3

Forventninger ................................................................................................................................................ 3

Undervisningens forløb: ................................................................................................................................ 4

Mål i forhold til de nye forenklede mål: ........................................................................................................ 6

Link til YouTube video ................................................................................................................................... 7

Evaluering - hvad fik eleverne ud af det?: ..................................................................................................... 7

Læringsmål: ................................................................................................................................................... 9

Konklusion: .................................................................................................................................................. 12

Litteraturliste: .............................................................................................................................................. 13

3

Friluftslivsopgave

Indledning: Børn og unge udvikler sig mere og mere som individualister, der hellere vil gøre tingene selv frem

for at gøre det i fællesskab. Med netop dette for øje var vores ønske, at prøve et

undervisningsforløb af, hvor læringsmålene skulle være fokuseret omkring

gruppedynamik/samarbejde og de sociale relationer.

Set i idrættens lys er samarbejde og fællesskabet en væsentlig faktor for at noget kan lykkes,

specielt i friluftslivet, da man i denne sammenhæng er afhængig af sine holdkammerater. Eleverne

kan komme ud for situationer, hvor man bliver nødt til at være flere, for at løse en given opgave,

eller at man har behov for støtte fra gruppen er nødvendig for at denne kan gennemføre. I begge

tilfælde er det vigtigt, at eleven har forståelse for vigtigheden af hans/hendes tilstedeværelse.

Til opgaven havde vi et socialkonstruktivistisk læringssyn, og derfor har vi sammensat en aktivitet

til eleverne som tog udgangspunkt i læring gennem sociale relationer og “learning by doing”. (Alrø,

H., 2009, s. 4)

Vores eget mål med aktiviteten, var at få et indblik i klassens samarbejdskompetencer og

dynamikken i klassen og i de opdelte grupper. Målet for eleverne med aktiviteten var at observere

samarbejdsevner og gruppedynamikken i klassen.

Vores første tanke var at lave nogle basis friluftslivsaktiviteter, men vi valgte i stedet at lave et

stjerneløb, da vi mener at bålbygning, bivuakopsætning og madlavning over bål, giver bedst

mening at lave med eleverne, når der er en tur i sigte.

Ved at lave et stjerneløb, gav det os mulighed for at studere elevernes samarbejdskompetencer og

gruppedynamikken i klassen. Vi tænkte at der var mening med at lave sådan en aktivitet, da vi

også skal arbejde videre med eleverne i praktikken, og dermed har dannet kendskab til klassen.

Forventninger

Vi forventede at alle elever kunne gennemføre alle aktiviteter. Vi havde planlagt aktiviteterne

således at eleverne blev udfordret, men uden at blive stillet i situationer der kunne udvikle sig til

farlige. Dermed havde vi forsøgt at skabe balance mellem aktiviteternes krav og elevernes

forudsætninger. (Bentsen, P. m.fl., 2009, s. 160)

4

Vores mål med undervisningen, var at styrke elevernes samarbejdskompetencer. Allerede i vores

brainstorm med klassen, kom eleverne ind på at friluftsliv også omhandler samarbejdsøvelser.

Undervisningens forløb:

Undervisningens første 45 min:

Vi hilste på klassen. Vi præsenterede os og derefter forlod Trine og Mie klassen, for at gå over i

Søndermarken og sætte posterne til stjerneløbet op. Derefter lavede Martin og Sabrina

brainstorm med klassen omkring begrebet ”friluftsliv”, for at arbejde med elevernes forforståelse

om friluftsliv

Eleverne kom med ord/sætninger som: (indsæt billeder af elevernes brainstormpapirer)

Natur

Ude i det fri

Lege

Samarbejdsøvelser

Sport

Bungy jump

Efterfølgende snakkede vi om hvad et stjerneløb var, og forklarede reglerne omkring vores

stjerneløb, for at forberede eleverne på det stjerneløb de skal til og i gang med.

Klassen blev inddelt i seks grupper, med tre - fire elever i hver gruppe. Gruppeinddelingen skete

ved tælling, det vil altså sige at sammensætningen af grupperne var helt tilfældig, så eleverne kan

lære at samarbejde med andre klassekammerater end de plejer. Efter at have snakket ca. 35 min,

fik eleverne besked på at tage overtøj på, og Martin, Anders (klasselæreren) og Sabrina gik med

eleverne over til Mie og Trine i Søndermarken, der stod klar med stjerneløb.

Vi har den fordel, at Valby skole ligger blot et kvarters gang fra Søndermarken, hvor der er gode

muligheder for friluftsaktiviteter. Søndermarken rummer både store åbne grønne arealer og tæt

bevoksede områder, hvilket giver fornemmelsen af at være i et skovområde. Søndermarken er

5

derfor optimal til at lave et stjerneløb i friluftslivets tegn, hvor der både vil være mulighed for at

udfordre eleverne mentalt og fysisk gennem tillid og samarbejdsøvelser. Stjerneløb går i sin

enkelthed ud på, at man skal ud til forskellige poster med aktiviteter og at man efter hver

gennemført post løber tilbage til stjernens midte, hvorefter eleverne sendes til en ny post.

I de nye forenklede fælles mål står der at eleverne skal have indsigt i fællesskab og særlige

samarbejdsformer, derfor er målet med dette stjerneløb, at styrke klassens fællesskab og skabe et

godt klassemiljø, hvor eleverne har tillid til hinanden - eleverne skal altså lære at samarbejde på

kryds og tværs og ikke nødvendigvis med dem de plejer at arbejde sammen med, og derfor er

klassen delt ind i grupper af 3-4, da vi mener at denne størrelse vil give alle elever mulighed for at

deltage aktivt.

Vores stjerneløb foregik således:

Post 1:

Råbåndsknob - eleverne skal scanne QR kode med en video af hvordan man laver et råbåndsknob,

for derefter at lave et råbåndsknob, som skal medbringes og godkendes i stjernemidten.

Post 2:

Husk 10 ting - Eleverne placeres 100 meter fra et klæde, som dækker over 10 hverdagsting. De skal

derefter løbe en af gangen op til klædet, hvor man har 30 sekunder til at huske så mange ting som

mulig. Herefter løbes der tilbage til holdet og der råbes til den postansvarlige som krydser de

rigtige af. Herefter skal næste løbe osv.

Post 3:

Klatre i træ - Eleverne skal (i en tilpas højde, der er inden for sikkerhedskravene) kravle op i et træ,

hvor der er sat et stykke snor op og eleverne skal så hente snoren ned som skal bringes med ind til

stjernens midte. Alle på holdet skal hente en snor.

Post 4:

Aktivitet med pinde - Eleverne skal finde pinde (man kan på forhånd have fundet og lagt nogle

pinde i nærheden) eleverne skal finde på en leg/aktivitet med pindene og skal være klar på at

kunne vise den til sine klassekammerater.

6

Post 5:

Gennem huller på elastik/snor - En lang elastik/snor er spændt ud mellem 2 træer, eleverne skal

nu igennem de huller der er uden at ramme elastikken. Eleverne skal arbejde sammen om at

komme igennem hullerne og får point, pr. hul de kommer igennem.

Post 6:

Blindeføring - En elev har bind for øjnene og en anden fører uden berøring - Den førende må altså

kun kommunikere med den blinde. Her skal eleverne have tillid til og stole på hinanden således at

de føler sig trygge nok og ikke frygter at blive ført på afveje.

Mål i forhold til de nye forenklede mål: I de nye forenklede fælles mål står der blandt andet at eleverne skal arbejde eksperimenterende

og med udfordrende opgaveløsninger, dette opnår vi blandt andet i post 5. I post 5 skal eleverne

eksperimentere med, hvordan de kan komme igennem hullerne og løse opgaven, samtidig opnår

vi at eleverne samarbejder om dette ved at finde den ”rigtige” måde at komme igennem på.

Derudover kan der opstå at eleverne får tillid til hinanden i og med eleverne eventuelt vil vælge at

bære hinanden igennem, hvilket medføre at eleverne skal stole på hinanden og sikkerheden af

hinanden. Dette arbejder vi også med i post 6, hvor eleverne skal føre hinanden ved hjælp af

kommunikation og dermed også arbejder med auditiv læring, da eleverne skal lære at lytte til

hinanden, fordi den ene elev er blevet gjort blind, vi arbejder altså også i post 6 med samarbejde

og tillid.

I de nye forenklede fælles mål står der også at eleverne, på sigt, selv skal kunne tilrettelægge og

gennemføre idrætslige aktiviteter. Dette arbejder vi med i post 4 da eleverne her selv skal finde på

en aktivitet med pinde, de kan finde i naturen. Eleverne skal senere kunne fremlægge og forklare

for deres klassekammerater, hvad deres leg/aktivitet med pinde går ud på. Eleverne får dermed

arbejdet med at kunne tilrettelægge og gennemføre aktiviteter jf. fællesmål.

I post 3 vil vi gerne udfordre elevernes grænser på højder, så de her får en oplevet fare, det kan i

denne post være lidt svært, da der er nogle sikkerhedsforanstaltninger der skal overholdes i

forhold til hvor højt eleverne må kravle op og hvilket underlag der er, altså det kan være svært at

få eleverne højt nok op i et træ til at de bliver udfordret på deres højde-grænser.

7

Post 2. Her skal eleverne huske 10 ting og vi arbejder hermed at stimulerer eleverne kognitivt, og

her kommer samtidig fysisk aktivitet ind over, og eleverne skal igen samarbejde, for hvad den ene

ikke kan huske skal den anden huske.

Post 1. Her skal eleverne binde et råbåndsknob. Vi vil her arbejde med det æstetiske og dermed

elevernes taktilsans ved at lave et råbåndsknob.

Link til YouTube video, der viser klip fra stjerneløbet og den mundtlige evaluering:

https://www.youtube.com/watch?v=2UrBr2035mI&feature=youtu.be

Evaluering - hvad fik eleverne ud af det?:

Vi stillede følgende spørgsmål til eleverne i vores skriftlige del af evalueringen:

- Hvad har været sjovest i dag og hvorfor?

- Hvad har ikke været så skægt og hvorfor?

- Hvad har du/I lært?

- Hvad kunne være skægt at lave næste gang i et friluftslivsforløb?

8

Til spørgsmålet ”Hvad har været sjovest i dag og hvorfor? ” svarede nogle elever:

Rebbanen ”Det hvor vi skulle i gennem rebene. Fordi man skulle stole på ens makker og det var

meget grænseoverskridende. ”

”… og føre en blind fordi at man ikke kunne se noget”

”Jeg synes at det med knob var det sjoveste”

Til spørgsmålet ”Hvad har ikke været så skægt og hvorfor? ” svarede nogle elever:

”Råbåndsknob for vi var ikke så gode til det”

”… og aktivitet med pinde fordi det ikke var så sjovt og udfordring”

Eleverne forklarede i den mundtlige del af evalueringen, at nogle af dem, synes at det var svært at

være så kreative.

For at differentiere posten lidt mere, kunne vi have opstillet nogle mulige rammer, så dem der

ville, kunne bruge dem, og dem der havde en masse ideer, stadig kunne få frit spil.

En elev skriver: ”.. og mere udfordring”

Så dermed kunne man en anden gang have mere fokus på, hvordan vi eventuelt kan differentiere

de forskellige poster, så alle bliver udfordret.

Flere elever skrev, at de ikke syntes at udfordringen med at hente en snor, ved at klatre op i et

træ, var en udfordring, da nogle af eleverne kunne nå snorene, ved blot at hoppe.

Vi havde med vilje ikke hængt snorene alt for højt op, da vi uden sikkerhedsudstyr eller yderligere

sikkerhedsforanstaltninger, ikke må arbejde med elevernes fødder over en højde af 90 cm. Så en

anden gang, ville vi altså overveje, om denne aktivitet skulle helt udelades, eller om det ville være

muligt at opnår de sikkerhedsforanstaltninger der kræves, for at lave denne post uden at eleverne

udsættes for en potentielt farlig situation (Bentsen, P. m.fl.,2009 s. 160). Specielt ved denne post

har vi haft fokus på en overensstemmelse mellem elevernes forudsætninger og aktivitetens krav,

dette har dog, desværre, medført at eleverne synes det var kedeligt.

Til spørgsmålet ”Hvad har du/I lært? ” svarede nogle elever:

”Være aktiv/effektiv”

9

”Prøve noget nyt”

”Jeg har lært at lave knob”

”At man skal stole på hinanden”

”At samarbejde for vi har ikke prøvet at samarbejde”

Den tilfældige sammensætning af grupper, skabte nogle nye grupper og gav eleverne mulighed for

at arbejde sammen med nogen de ikke havde arbejdet sammen med før. Eleverne synes generelt

at det var fedt, og da de kom tilbage efter stjerneløbet, virkede de ivrige efter at snakke med deres

bedste venner i klassen, om hvad de havde oplevet.

Generelt herskede der en rigtig god stemning i klassen og der var ingen sure miner over hverken

grupper, poster, evaluering eller brainstorm.

Til spørgsmålet ”Hvad kunne være skægt at lave næste gang i et friluftslivsforløb? ” svarede nogle

elever:

”Rebene igen og måske forhindringsbane eller sådan noget”

”At man lavet noget sammen hele klassen”

”Sport eller klatre i stor høje træer”

- Var det vi lavede ikke sport?? - Dette vil vi gerne tage op til diskussion til vores

fremlæggelse.

Læringsmål:

Med denne opgave, der tager udgangspunkt i et afprøvet undervisningsforløb i en 5. klasse på

Valby Skole, har vi valgt at have fokus på den sociale læring og gruppedynamikken. Valget af

metode og arbejdsform har lige så meget betydning som selve undervisningens indhold. Vi har

valgt at arbejde med Knud Illeris til at belyse, hvad

begrebet læring indebærer. Grunden til valget af Knud

Illeris som primær teoretiker er at mange teorier om læring

tager udgangspunkt i hans teorier om læring.

Ifølge Knud Illeris er al læring omfattet af tre forskellige

dimensioner: (Rønholt, H. m.fl., 2013, s.37)

10

1. Indhold: For det første har al læring et indhold: I dette tilfælde har vi fokus på friluftsliv som

overordnet tema med et historisk perspektiv samt, hvor bredt begrebet kan fortolkes. Her er det

meningen at skabe elevernes forforståelse af friluftsliv samt interesse for ”stjerneløb”. Her gives

gennem en indledende klasseundervisning en indsigt i friluftslivet igennem visning af youtube-klip,

cirka 10-15 minutters information på klassen, diskussion på klassen og derigennem skabe en

drivkraft hos eleverne for stjerneløbet.

2. Drivkraft: Her handler det om, gennem indholdsdimensionen, at få skabt en optimal interesse og

dermed drivkraft for at kunne opfylde lærings- og undervisningsmål. Her ligger en ubekendt, for os

som studerende, eftersom vi ikke kendte klassen og dermed heller ikke kendte hver enkelt elevs

forcer og svagheder, for at kunne skabe de mest dynamiske grupper og derved kunne udfordre

alle elever. Efter samtale med klassen lærer Anders, sammensatte vi, som tidligere sagt grupperne

helt tilfældigt. Vi oplevede ingen, der følte sig udenfor eller dårligt tilpas ved den form for

udfordringer vi stillede grupperne. Udgangspunktet var at eleverne ikke på forhånd var bekendte

med at de skulle ud og bruge deres kroppe og sanser. Her er vores undervisningsindhold ikke

dikteret af et curriculum, men mere et spørgsmål om at skabe motivation gennem den fælles

gruppedynamik igennem både praktisk og teoretisk udfoldelse.

3. Samspil: I den tredje dimension er vores fokus på det sociale samspil samt et kulturelt og

samfundsmæssigt perspektiv på undervisningen. Det sociale samspil træder naturligt i kraft, da

eleverne arbejder i grupper og behøver hinanden på de forskellige poster. Det kulturelle og

samfundsmæssige perspektiv kommer til udtryk gennem valget af rammer og indhold. Indholdet

stjerneløb, er en idræts-kulturelt velkendt aktivitet, som er blevet brugt i mange år i skolen, i

forskellige udformninger. Vi havde altså en forventning om, at eleverne i større eller mindre grad

vidste, hvad et stjerneløb går ud på. Derudover valgte vi at udføre aktiviteten i en bypark, der

kendetegner det danske storbyliv. (Rønholt, H., m.fl. 2013, s. 38)

Faget idræt har i sit omdømme altid været et fag, der har god grobund for arbejdet med den

sociale læring og fællesskabet. Dette er netop på grund af det legende element der ligger i faget.

Igennem de fysiske og psykiske udfoldelser i undervisningsforløbet vil klassekammeraterne

komme tæt på hinanden og netop af den grund er det vigtigt at hver enkelt elev lærer at

11

acceptere sig selv og andre, samt at eleverne har viljen til at samarbejde og har indstillingen til at

gøre noget for og med fællesskabet.

Etienne Wenger er ud over Illeris en markant teoretiker som vi har valgt at arbejde med, da

Wenger står for den opfattelse, at mennesket af natur er et lærende og socialt individ og at vi

lærer gennem levede erfaringer og deltagelse i sociale praksisfællesskaber (Rønholt, H., m.fl.,

2013, s. 214). Ved at deltage i gruppen og yde noget for den, opnår eleven et tilhørsforhold samt

en identitet, der måske ikke var opstået, hvis eleven havde været passiv eller var blevet stillet over

for en selvstændig opgave.

I forbindelse med læringen og undervisningsforløbet har vi haft fokus på ”det legende element”. Vi

har fokus på legen i undervisningen, da friluftsliv i folkeskolen med det rigtige pædagogiske fokus,

kan få eleverne til at glemme, at der er tale om reel undervisning, men blot i et andet rum og på

andre vilkår end de er vant til. Dette giver mulighed for oplevelser og erfaringer, der fremmer

sociale relationer i de enkelte grupper.

I trinmål for idræt står der, at man har ”lov” til at lege, Men uanset hvad er det en oplagt aktivitet

til at udvikle fællesskabet i en klasse, samt individets sociale læring. Ved at skabe det legende

element som en del af forløbet vil vi se på klassens samarbejdsevner i de givne grupper samt have

fokus på udviklingsmuligheder i stjerneløbet, da sværhedsgraden er forskellig på de 6 poster

(Rønholt, H., m.fl., 2013, s.167).

Vores ønske er at fremstå som vejledere, men meningen er at eleverne udover at modtage

undervisningen også selv skal undervise for at få en oprigtig føling med den sociale del af

læringsprocessen.

Vi har valgt at have fokus på følgende handleformer opdelt på henholdsvis lærere og elever i løbet

af de 4 lektioners undervisning (Rønholt, H., m.fl., 2013, s.119).

Lærer:

Instruktion samt vejledning omkring friluftsliv som begreb

Samtale, stille spørgsmål samt skabe evalueringsproces sidst i forløbet

Være vejleder under selve stjerneløbet. Ikke frontløber, men derimod vejleder og observatør

Anerkendelse samt værdsættelse af elevernes arbejde. Dette vil styrke elevernes selvværd

12

Elever:

At være aktivt lyttende.

At røre sig. Eleverne bliver udsat for alsidige bevægelsesudfordringer gennem stjerneløbet.

Diskutere, samtale samt tage beslutninger. Eleverne skal diskutere og samtale i gruppen undervejs for at kunne klare sig bedst muligt.

At fremvise. Eleverne skal i klassen, efter endt fysisk aktivitet, demonstrere deres opfundne lege med pinde jf. en af posterne.

At være ansvarlige for egen læring

Konklusion: Vi havde en rigtig god oplevelse gennem hele undervisningsforløbet.

Friluftslivet lægger op til fællesskab, hvilket Etienne Wenger også mener, er essentielt for at der

kan opnås social læring. Den sociale læring kræver interaktion mellem mennesker og netop

fællesskabet og gruppedynamikken var helt optimal under hele forløbet eftersom alle elever viste

engagement og interesse. Elevernes drivkraft var fra start båret af at undervisningsforløbet var

præget af primært praktiske udfordringer/oplevelser, hvor vi som lærere fungerede som støtter og

vejledere.

Vi har arbejdet med forskellige bevægelsesaktiviteter, som knytter sig til både det fysiske og det

kognitive. Som sagt tidligere i opgaven, har vi lagt stor vægt på elevernes fælles og individuelle

udvikling gennem forskellige læringsfællesskaber. Desuden har vi indtænkt sikkerheden i de

forskellige poster, blandt andet ved træklatringen og rebbanen.

Vi valgte at lave stjerneløbet i Søndermarken, da der var mulighed for at komme ud og arbejde i et

mere friluftslivspræget miljø, fremfor at udføre aktiviteten i et indendørsmiljø, hvilket det dog

sagtens ville kunne.

13

Litteraturliste:

Alrø, H., En nysgerrigt undersøgende matematikundervisning, 2009, tidsskrift.

Bentsen, P. m.fl., friluftliv - natur samfund og pædagogik, 2009, Munksgaard Danmark.

Kristensen, Hans Jørgen - Didaktik & Pædagogik, 2009, Nordisk Forlag A/S

Rønholt, H., m.fl., Idrætsundervisning - en grundbog i idrætsdidaktik, 2013, Museum

Tusculanums Forlag.

Uvm.dk - de nye forenklede fællesmål, 5.klasse.