NUMMER 16 | ÅRGANG 10 | 12. DECEMBER 2008 | WWW.SUNDOGHED.SDU.DK | GRATIS

BLADET FOR ALLE TILKNYTTET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET, SDU

Et juleeventyr FADL’s julefrokost fyldte Hvedholm Slot med prinser og prins-esser. Et sandt eventyr blev den storslåede fest dog ikke helt.

Jubilæum i laboratoriet Gennem ti år har Laboratoriet for Kliniske Færdigheder forsøgt at ruste verdensfjerne medicinstuderende til livet i den virkelige verden, hvor håndværk redder liv.s. 6-7 s. 10-11

Syntetisk biologi gør det muligt at bygge sine helt egne organismer hjemme i køkkenet. - Lidt som at lege med Lego. s. 4-5

Udgiver: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU • Adresse: Winsløwparken 19, 3. sal - 5000 Odense C • Oplag: 3100 • Hjemmeside: www.sundoghed.sdu.dk • E-mail: sundoghed@health.sdu.dk • Redaktionen: Jørgen Guldberg-Møller, Louise Bjørkholt Andersen, Monja Katinka Mönnich, Anne Marie Jelsig, Tommy H. Jørgensen• Chefredaktør: Marius Kløvgaard • Redak-tionssekretær: Nadja Albertsen • Layout: Troels Trier • Web: Christofer Herlin • Korrektur: Helle Karina Olesen • Tryk: Univer-sitetstrykkeriet • Forsidefotos: Monja Mönnich, Jørgen Guldberg-Møller, Marius Kløvgaard

Indlæg til bladet modtages i Word eller RTF-format. Indlæg må som udgangspunkt maksimalt fylde 8000 tegn inkl. mellemrum, svarende til ca. 1,5 A4-sider. Dog må indlæg fra organisationer, der ønsker at bringe meddelelser, som skønnes relevante for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, max fylde én A4-side pr. blad. Vi opfordrer på det kraftigste til, at der medsendes billeder til artiklen og af skribenten (vedhæftes separat som JPG/GIF og ikke inde i et word-dokument). Indholdet i kommentarer og debatindlæg er ikke nødvendigvis udtryk for Sund & Heds holdning, men udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger. Indlæg sendes til sundoghed@health.sdu.dk.

Ved adresseændring får Sund & Hed automatisk besked fra Folkeregisteret, så det er ikke nødvendigt at melde flytning til os. Undervisere og ansatte på SDU skal dog melde flytning med angivelse af placeringen af kontor/dueslag til sun-doghed@health.sdu.dk. Skriv til os, hvis du ikke modtager bladet.

Side 2

Sund & Hed er bladet for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU. Bladet skrives og varetages af studerende. Alle studerende, undervisere og andre associerede kan skrive indlæg til bladet. Alle studerende har mulighed for at blive medlem af redaktionen. Sund & Hed udkommer hver 2. uge undtaget i ferier og eksamensperioder.

ArtiklerFokus: Det syntetiske liv rykker ind i køkkenet Side 4-5Reportage: Romantisk julefrokost på Hvedholm Slot Side 6-7Reportage: MacDonald i Esbjerg Side 8Baggrund: Lysets Herre: Niels Ryberg Finsen Side 9Fotoreportage: Ti år med doktorens praktiske håndelag Side 10-11Specialepennen: Kardiologi er svigermors drøm Side 12-13Essay: Type 2 diabetes mellitus og indvandrere i Vollsmose Side 14-15Reportage: Fra en verden på IMCC Ulands Boliviaprojekt Side 16-17Fotoreportage: Julefrokost i IMCC Esbjerg Side 18-19Dekanens Hjørne: Global sundhed er vigtig for alle Side 20Debat: Kommende læge = ansvarligt menneske = orden... Side 22Debat: Fire møder er ikke tværfagligt arbejde Side 23Debat: Respons til ”Hit them high, hit them low...” Side 24Anmeldelse: Død, vold og mord Side 25

Opslagstavlen Side 24

Opslag Diverse stillinger og studieinformation Side 26-33

InfoDen sjove kalender Side 34Andre medier skriver Side 35Træffetider faglige vejledere Side 35 Sund og Hed-kalenderen Bagsiden

INDHOLD

Deadline Udkommer

12. december 27. december16. januar 2. februar6. februar 20. februar

Side 3

Tænk at kunne bygge sit eget livJeg indrømmer det gerne. Jeg har altid været begejstret for Lego.

Som barn drømte jeg om et job blandt klodserne, hvor jeg kunne lege hele dagen – okay, gået på klingen, så lever drøm-men nok stadig.

For når jeg er sammen med min lille fætter, så elsker jeg simpelthen, når vi sidder på gulvet og sætter klodser sammen på helt uventede måder. Bare bygger og nyder, hvordan nye former og figurer pludselig tager form lige foran os der midt på gulvet.

Derfor kunne jeg også mærke fryden strømme gennem mig, da jeg for nyligt fik åbnet øjnene for den syntetiske biologis verden. Det var simpelthen som at træde ind i de voksnes Lego-paradis.

Og med dette og næste nummer af Sund & Hed prøver vi at åbne jeres øjne for den samme syntetiske biologi.

Med syntetisk biologi er det nemlig blevet muligt at sætte livets byggesten sammen på helt nye måder – endda der-hjemme.

Ved at snuppe lidt gen-sekvenser fra forskellige organis-mer og sætte dem sammen på kryds og tværs kan man plud-selig skabe nye organismer med hidtil usete egenskaber. Det er helt som at bygge med Lego. Forskellen er bare, at man ikke længere behøver at forestille sig, at de byggede figurer er levende. Det er de nemlig.

Ud over morskaben i at bygge nye organismer, der pludselig kan noget helt andet, end de kunne før, så åbner den synte-tiske biologi også for en dør ind til en verden med uanede muligheder.

Godt nok er det stadig kun bakterier, man kan få lov til at lege med derhjemme på køkkenbordet eller stuegulvet. Men i dem er der også potentiale nok til en start.

For tænk bare på alle de små organismer, som generer os så fantastisk meget i dagligdagen. Og tænk så på, hvor dejligt vi kunne få det, hvis vi lige byttede al deres galskab og irrita-tion ud med gavnlige gener, så alle bakterierne pludselig var flinke og ikke længere ville os noget ondt. Det ville da være herligt. Måske ville verden endda blive et mindre sygt sted at leve, hvis alle små organismer var vores hjælpende hænder.

Når alle bakterier efter et stykke tid så er blevet tilrettede, kan vi passende bygge videre. Måske kan vi bygge nogle større, nye organismer, der på samme måde hjælper os i vores dag-ligdag.

Først tror jeg dog lige, jeg vil få lavet nogle af de der celler med grønkorn, som jeg altid har drømt om – i hvert fald siden jeg begyndte her på studiet. Grønkorn-celler, som jeg vil have siddende i min arm, så jeg kan blive ladt op med energi, når jeg ligger i parken og slikker sol.

Men når cellerne med grønkorn først er på plads, så vil jeg helt sikkert gå videre med det store byggeprojekt. Jeg vil finde de bedste af de bedste gener i hele verden og samle dem i én cellekerne

Målet må være at skabe det perfekte liv. Et liv, der udtrykker alle de ønskværdige gener, man overhovedet kunne tænke sig.

Faktisk tror jeg, at jeg vil skabe det nye perfekte vidunder-liv i mit eget billede. Når det så lykkes, vil jeg hive et ribben ud af organismen, puste lidt ekstra liv i det, og så ellers nyde det perfekte par, jeg netop har skabt, indtil de æder et æble, og jeg bliver nødt til at smide dem væk. Hvor ærgerligt, at det perfekte svigter sin skaber, vil jeg nok tænke.

Men sådan kan det jo gå, når man bygger sit helt eget liv og på den måde gør sig til herre. Måske skulle jeg holde mig til at gøre noget ved de bakterier, der generer os i hverdagen.

Tanken om et job i leg med livets byggesten er dog bare så lokkende, at jeg ikke kan lade være med at drømme. Det er ligesom drømmen om et liv med Lego. Alligevel tror jeg, at jeg nøjes med at bygge en Lego-doktor, næste gang jeg er sammen med min fætter. Så kan jeg lade ham kaste sig over den syntetiske biologi.

Marius KløvgaardChefredaktør

LEDER

Side 4

FOKUS

Det syntetiske liv rykker ind i køkkenet

Hvad nu hvis man kunne manipulere og re-designe biologiske processer, så de gjorde, hvad vi bad dem om?

Med et nyt sæt byggeklodser er dette meget hurtigt ved at blive muligt.

Muligheden kaldes syntetisk biologi. Betegnelsen er bred, men dækker over teknikker fra molekylær biologi, modelle-ring af biologiske processer, og hvad man kunne kalde cellulær-ingeniørvidenskab.

Fundamentet bag syntetisk biologi er en tro på, at alle biologiske processer kan betragtes som en række individuelle, funktionelle enheder. Disse enheder kan beskrives, kategoriseres, ændres og sæt-tes sammen på nye måder, meget lig Le-go-klodser. Forskellen er bare, at man her leger med gener i stedet for plastik.

Der kan og bør skrives mangt og me-get om de etiske og sikkerhedsmæssige aspekter af sådan en teknologi og leg med syntetisk liv. Enhver teknologi, der har potentialet til at gøre ufattelig gavn, er også potentielt ufattelig farlig. Men disse vigtige emner er uden for denne artikelseries formåen. I stedet henvises til Goethes »Faust« samt en opfordring til ikke at sælge jeres sjæl for videnskabens skyld.

Life is what you make of itFor at være sikker på at vi er på samme bølgelængde, starter vi med et meget simpelt eksperiment, man for få midler kan lave derhjemme: Vi vil sætte et nyt program ind i E. coli-bakterien, der får den til at lyse i mørke.

E. coli lyser som regel ikke op i mørke, men det gør ildfluer. Det kan de, fordi en gen-sekvens i deres genom programme-rer et protein, der lyser, når det kommer i forbindelse med ATP og ilt. Dette protein har man kaldt luciferase, hvilket på man-ge måder er et passende navn for vores ugudelige eksperiment.

Dette gen skal vi nu have ind i vores bakterie. Levende organismer beskytter

deres DNA, så for at få det til at lykkes skal vi bruge en såkaldt vektor. Heldigvis er bakterier lette at arbejde med, fordi de ofte deler DNA gennem såkaldte plasmi-der. Ved at modificere et plasmid kan vi bruge det som vektor. Mere komplekse organismer beskytter deres DNA bedre, så her kan man bruge en virus i stedet – noget man dog ikke bør lege med hjem-me i køkkenet.

Plasmiderne kan købes online sam-men med bakterier, vækstmedium, plader og alt andet, du skal bruge. Prisen ligger på omkring 300 kroner og så følger der en protokol med, der forklarer, hvordan du sætter eksperimentet op og lader det gro en dags tid.

Jeg håber, at jeg har overbevist dig om, at gener er funktionelle enheder, der tilmed kan flyttes fra en organisme i na-turen til en anden. Hvis du stadig er i tvivl, så check endelig fiskene på glofish.com eller katten Mr. Green Genes (youtube.com/watch?v=PyKt7Rr5Y88).

E. coli bakterier med vores nye indsatte gen-del, der producerer luciferase og der-med bliver selvlysende.

DNA, dele, enheder og hele biologiske systemerEn ting er dog at flytte DNA rundt mel-lem organismer. Hvad nu hvis vi kendte funktionen af en lang række gen-dele – kunne vi så sætte dem sammen til kom-

plekse enheder og systemer? Det er selv-følgelig et retorisk spørgsmål, men det er værd at tænke over, for hvor stopper mulighederne så egentlig?

Ved at lave et logisk hierarki af biolo-giske dele kan vi gøre biologien meget lettere at arbejde med.

Lad os kalde den simpleste kompo-nent en ”del”. En del består af A-, C-, G- og T-nukleotider, men det er dybest set ikke så vigtigt. Mere vigtigt er det, at vores del er et veldefineret stykke DNA, der udfører en bestemt funktion, ligesom den gen-sekvens vi lige før satte ind i vo-res selvlysende bakterie.

For at gøre vores dele praktiske at ar-bejde med skal de kunne sættes sammen til en ”enhed”. En enhed skal producere et bestemt resultat eller output. Endelig skal vi kunne forbinde forskellige enheder med hinanden for at lave et ”system”, der kan indsættes i for eksempel bakterier.

Tre forskellige gen-dele, der sammen dan-ner en enhed. En promoter (der opregule-rer antallet af RNA polymeraser, der sætter sig her), et ribosome binding site (RBS) (så vores gen bliver udtrykt) og selve genet.

Eksempel på et biologisk systemStuderende fra MIT modificerede i 2006 en E. coli bakterie til at lugte af banan. Systemet er meget simpelt og består af følgende:

To enheder med hver sin promotor, RBS og gen. Den ene enhed produce-rer et enzym, der omdanner leucin, som naturligt laves i bakterien, til isoamyl al-kohol. Den anden enhed producerer en-zymet alcohol acetyltransferase 1 (AFT1). AFT1 katalyserer efterfølgende en reak-tion, hvor den dannede alkohol i cellen omdannes til isoamyl acetat, der lugter af banan.

Hver enhed og del i systemet er ka-rakteriseret og beskrevet i et ”legoklods-katalog” på nettet, kaldet Parts Registry, så alle kan hente dem ned og bruge dem i deres egne systemer. Her ligger nu flere hundrede forskellige dele.

Mike Barnkob Stud.med.

Syntetisk biologi er ved at udvikle sig fra håbefuld science fiction til en begyndende ingeniørvidenskab med et stort po-tentiale. For 300 kroner er det muligt at gå i gang med det selvlysende og banan-lugtende syntetiske liv derhjemme.

Side 5

FOKUS

Kan det bruges?Ja, ja tænker du nok – hvad i al verden skal vi dog bruge selvlysende bakterier og banan-lugt til?

Men til det spørgsmål er der rigeligt med svar. Selv inden for sundhedssek-toren er teknikken brugbar. Så læs med næste gang, hvor vi udforsker potentialet i teknologien.

ResourcerSelvlysende bakterier kan købes her:

MIT’s banan-lugtende bakterier:http://parts.mit.edu/wiki/index.php/MIT_2006

Registry of standard Biological parts:http://partsregistry.org

Introduktion til syntetisk biologi:http://syntheticbiology.orghttp://openwetware.org

En række funktionelle dele sættes sammen og dan-ner enheder, der igen sættes sammen og danner et banan-lugte-system. De enkelte dele, enheder og hele systemet er efterfølgende blevet beskrevet og lagt ud på et register på nettet, som alle kan se. De enkelte dele kaldes ”parts” eller BioBricks. Man kan se nav-nene på hver enkelt del, og i registeret på nettet kan man så slå nukleotid-sekvensen og anden information om delen op.

w w w . c a r o l i n a . c o m / p r o -d u c t / l i f e + s c i e n c e /biotechnology+kits+&+materials/transformation+and+advanced+techniques/glow+in+the+dark+transformation+kit.doSyntetisk biologi

Over to artikler forsøger Sund & Hed at give en introduktion til, hvad syn-tetisk biologi er, samtidig med at vi prøver at udlægge dets muligheder og forklare, hvordan du selv kommer i gang med syntetisk biologi.I næste nummer af Sund & Hed prø-ver vi at overbevise dig om, at denne teknik er brugbar i sundhedssekto-ren. Samtidig inviterer vi dig til selv at prøve det.

Side 6

REPORTAGE

Rammerne til årets FADL-julefest var som et eventyr. Helt så idyllisk blev festen dog ikke.

Året er gået så hurtigt, og nu var det allerede tid til et af de store eventyr: FADL’s julefro-kost. I år meget specielt, da den skulle holdes på Hved-holm Slot, Fåborg.

Lige netop det har været meget omdiskuteret. Ikke mindst fordi alle FADL-med-lemmer ikke havde mulighed for at være med, men også fordi slottet lå langt fra byen.

Nogle sendte deres billet retur, fordi festen sluttede for tidligt, andre fordi den slut-tede for sent. Man kan ikke tilfredsstille alle. Selv ikke med et eventyr.

Royale drinks300 medicinere er lørdag ef-termiddag mødt op på WP

i deres flotteste festtøj. Den spredte kritik over slotsfesten er nu glemt. Stemningen er høj. Folk er klar til årets jule-fest.

I store busser drager vi prinser og prinsesser ud til det sydlige slot, hvor vi bliver modtaget i en fin salon med en god, royal drink.

Efter at have siddet lidt i de forreste gemakker går vi op i festsalene og prøver at finde en plads. Det er slet ikke så nemt, selv om flere sale er ta-get i brug, men det lykkes til sidst. Forretten og et glas vin venter allerede på os. Men der går dog et stykke tid, inden gåsen kommer på tallerkener-ne, og mange er allerede nu blevet sure over, at det ikke er muligt at købe drinks.

Men hvorfor klage. I ste-det bruger vi pausen til at gå rundt på slottet og nyde den romantiske stemning, de store senge, de mange puder, de fine tapeter…

Lækker lunken gåsEfter lækker gås og hårde kar-tofler med masser af sovs går der igen en evighed, før des-serten kommer på bordet.

Man kan allerede nu se, at

der ikke er personale nok på slottet, som aldrig før har haft så mange prinser og prinses-ser huserende på en gang.

Igen rejser vi gennem slot-tets mange spændende vink-ler, og vi møder bandet Miss Leeroy’s Delight, der skal spil-le senere – efter maden. De er kommet i rigtig god tid og venter nu på deres gig. Men de kommer til at vente rigtig længe, inden de lukkes ud af

deres VIP-rum. Vi kommer dog hurtigt ud

af musikernes hule og når lige tilbage til pakkelegen. Den begynder, mens vi alle venter på flere drikkevarer og des-serten.

Nu kommer der gang i fe-sten igen – trods mangel af alkohol. Pakkelegen skaber, som den skal, et kæmpekaos i de mange sale.

Romantisk julefrokost på Hvedholm Slot

Monja Mönnich (Tekst og foto)Stud. med.

Velkomstdrink. Forretten Hovedretten Desserten.

Pakkelegen skabte fest og kaos.

Side 7

REPORTAGE

Drikke-fe, hvor var du?Efter desserten bliver ridder-salen ryddet, så bandet kan gå i gang, vi kan komme ud og svinge hofterne, og barer-ne kan åbnes.

Lige nu er der mange, mange meget tørstige medi-cinere. Stemningen daler lidt, det tager simpelthen for lang tid. Den stakkels lydmand kan ikke få tingene til at hænge sammen. Men hvorfor gik det ikke hurtigere med at trylle en bar frem, så vi kunne købe drinks?

Mange gode og ikke mindst sjove samtaler (kan man grine mere på en aften?) får os dog til at bære over med venteti-

den.Til sidst bliver vores tålmod-

lighed dog sat på prøve – vi skal vente i næsten halvanden time, inden tørsten bliver stil-

let, og musklerne varmes op til fed musik: ”bowm-chicke-wauwauuu”.

Der er klokken allerede over midnat, og vi finder en sko på et sølvfad – var det Askepot? Under alle omstændigheder flyver de næste to timer af sted, og jeg får danset og set udsigten fra slottets højeste tårn. Hyggeligt!

Da vi kommer tilbage til dansesalen spiller bandet de-res sidste takter – og dj’en to sange – inden festen er slut.

Men vi er også ved at være trætte.

De mange indtryk skal for-døjes, og vi glæder os til at komme hjem og få fødderne ud af guldskoene, for at de kunne leve lykkeligt til deres dages ende…

Det er dejligt at være prin-sesse – for en dag.

Slottet var pyntet til jul. Klokken 12 forsvandt Askepot Kort tid efter begyndte musikken at spille op til dans.

Julemenuen – seks mulige stjernerForret: *****Hovedret: ***Dessert: ****

Vegetarmenuen – seks mulige stjernerForret: ***Hovedret: ****Dessert: ****Prinsesserne var vilde med slottets riddere

Slottet bød velkommen med en drink.

Side 8

Nej, vi snakker ikke om ”Den Gyldne Måge”, eller hvad Ronald McDonald i ti-dens løb ellers har tilegnet sig af kække kælenavne. Vi snakker the real deal, en uspiselig udgave uden alle de ”forkerte” kalorier, om man vil.

Louise ThomsenFolkesundhedsvidenskab

Den 20. oktober havde Syd-dansk Universitet i Esbjerg besøg af sundhedsguruen Chris MacDonald, der på en humoristisk, motiverende og ”store-armbevægelser-måde” fortalte og oplyste om Moti-vation og Mentalitet.

Chris er specielt kendt for sin karisma og entusiasme, og for sine optrædener i programmer som »Chris på Chokoladefabrikken/Skole-bænken«. Desuden har han deltaget og gennemført ver-dens hårdeste cykelløb, ”Race Across America”, hvor del-tagerne skal cykle fra kyst til kyst: 5.000 kilometer non-stop tværs over det amerikanske kontinent. Rytterne tilbringer 21-22 timer i sadlen om da-gen og krydser både bjerg-kæden Rocky Mountains og den frygtede Mojave-ørken. En fantastisk præstation, hvor Chris som førstegangsdelta-ger imponerede alle og kom i mål som nummer 2.

En sportsmand i så god form som Chris kræver sit. Alle kender til de berygtede ”6 om dagen” – Chris havde et modsvar til disse, som på et mentalt plan er mindst lige så vigtige for at holde organis-men i balance:

1: Alt med mådeIngen gider spise 6 broccoli om dagen – det smager ifølge Chris bare ikke godt! Derimod er 6 ”grønne fra kassen” heller ikke sagen. Derfor handler det om variation og mådehold.

2: HyggeDette ”amazing word” dækker over noget typisk dansk: Vi bekræfter konstant hinanden i, at vi dælme har det hygge-ligt, når vi er sammen, og da-gen efter snakker vi igen om, hvor hyggeligt vi havde det! At hygge om hinanden og hygge sammen ændrer konteksten for andre og én selv.

3: Rolig nu!Rolig nu skal fungere som en bremse, når frontallappen er mere optimistisk end reali-stisk, og absolut ikke ser no-gen forhindringer ved noget som helst. ”Rolig nu” skal for-hindre panik og spontanitet, men må bestemt ikke sættes i forbindelse med Janteloven, da alt potentiale bliver øde-

lagt af en passiv indstilling.

4: PytEt ord hr. MacDonald utvivl-somt er meget glad for! Danmarks befolkning er flere gange blevet kåret til verdens mest glade og tilfredse. Chris er slet ikke i tvivl om, at det hænger sammen med vores evne til ikke at tage munden for fuld. Bliver vores forvent-ninger ikke indfriet, så pyt skidt, vi havde alligevel ikke sat næsen op efter det.

5: Tak/taknemmelighedVi har en tendens til først at sætte pris på ting, når vi ikke længere har adgang til det. Tak er et lille ord, men har stor betydning for dem, der får det med på vejen.

6: TillidVi er afhængige af hinanden hele tiden – derfor er tillid en vigtig og stor del af vores hverdag, som skal fungere.

Vi har 4 lystcentre, og udfø-rer en given aktivitet, når der er funktion i mindst 2 af dem. Og selvom Chris uden tvivl er en mand med succes i livet, kan han også have dage, hvor de alle fire så absolut ikke er i funktion.

Hertil har hr. MacDonald dog et yderst effektivt og let efterligneligt ritual: Knyt hæn-derne frem foran kroppen, bøj i albuen, træk derefter armene bagud samtidig med, at der råbes et højt HUAH! Det skul-le hjælpe i situationer, hvor ”hvad får jeg ud af det?” klart dominerer over ”lysten”.

Det kan efter et par hårde uger med eksamenslæsning her-med konstateres, at ”HUAH” kan redde mange situationer. Om ikke andet være til stor underholdning for andre, der ser uforstående på.

MacDonald i EsbjergI slutningen af oktober delte Chris MacDonald ud af sine gode råd til de studerende på folkesundhedsvidenskab i Esbjerg. Foto: PR-foto

REPORTAGE

Side 9

Lysets herre: Niels Ryberg Finsen»Niels Finsen er en hjertens-god Dreng, men Evnerne er smaa, og det mangler ganske paa Energi.« (citat: Rektor J.N.G. Forchhammer, Herlufsholm)

Nadja AlbertsenStud.med.

Niels Ryberg Finsen må være et godt eksempel på, at man ikke behøver klare sig godt i skolen for at blive til noget – han modtog i 1903, som den første dansker nogensinde, en nobelpris for sin opdagelse af lysbehandling af patienter med lupus vulgaris.

Ryberg begyndte medicin-studiet i 1882 og blev færdig i 1890. Undervejs blev han in-spireret af samtidig forskning i lysets dræbende effekt på bakterier og opdagelsen af, at lyset udgøres af forskellige typer stråler, hvoraf de ultra-violette er de mest energirige. Ud fra dette princip udviklede Ryberg den såkaldte ”Fin-sen-lampe”, som potentielt kunne slå bakterier ihjel, da den kunne lede lysets røde stråler igennem vand, sortere UV-strålerne fra og opkon-centrere disse ved hjælp af kvartslinser.

Men da man heller ikke dengang kunne regne med sollys i Danmark, begyndte Ryberg at eksperimentere med kunstigt lys, nærmere bestemt fra kulbuelamper. Ry-

berg fik lov til at anvende et laboratorium i Københavns Elektriske Lysstation til formå-let, og tilfældet ville, at en af stedets ingeniører led af lupus vulgaris. Ingeniøren havde forgæves forsøgt de gængse behandlingsmetoder, som hovedsagelig var operative, og lod derfor Ryberg teste sin lysbehandling på ham. Efter et par behandlinger var ingeniø-ren helbredt.

Kontroversiel prisResultatet vakte interesse

i de medicinske kredse, og i 1896 var der rejst penge nok til at bygge et laboratorium, og de første to patienter var under behandling. Inden fire måneder var tallet vokset til 15, og »Finsens Medicinske Lysinstitut« var stiftet.

Inden for få år måtte in-stituttet flytte til større lo-kaler, og i 1898 blev Ryberg udnævnt til professor, uden nogensinde at have holdt en forelæsning, og i 1899 til Rid-der af Dannebrog.

Da Ryberg i 1903 modtog Nobelprisen, vakte det en del kontroverser, da andre samti-dige forskere, fx Robert Koch, som opdagede tuberkulose-bacillen, mentes at have gjort sig mere fortjente. Men Ry-berg fik æren og prisen, må-ske på grund af sit dårlige hel-bred, der også kostede ham livet, inden et år var gået.

Niels Ryberg Finsen døde i 1904, kun 43 år gammel.

BAGGRUND

I alt 13 danskere har modtaget en nobelpris, nemlig:1903: Niels Ryberg Finsen, fysiologi og medicin1908: Frederik Bajer, fredsprisen (sammen med Klas Pontus Arnoldson)1917: Henrik Pontoppidan og Karl Adolph Gjellerup, litteratur1920: August Krogh, fysiologi og medicin 1922: Niels Bohr, fysik1926: Johannes Fibiger, fysiologi og medicin1943: Henrik Dam, fysiologi og medicin (sammen med Edward Adelbert Doisy)1944: Johannes V. Jensen, litteratur1975: Aage Bohr og Ben Roy Mottelson, fysik1984: Niels K. Jerne, fysiologi og medicin (med George J.S. Köhler og Cesar Millstein) 1997: Jens Christian Skou, kemi (sammen med Paul D. Boyer og John E. Walker)

SerieI Sund & Hed nummer 14 skrev vi om årets Nobelpris i fysiologi og medicin. I de kommende numre skriver vi en række artikler om de danske vindere af denne pris.

Lupus VulgarisLupus vulgaris kaldes også hudtuberkulose og forårsages af tuberkulose. Inden lysterapi blev lupus vulgaris forsøgt behand-let med blandt andet ar-senik, ætsning, punktur med glødende nåle og blæsning med 300 grader varm luft. Den mest effek-tive behandling var dog at bortoperere de angrebne områder, men ofte vendte sygdommen tilbage i sår-randene.

Side 10

FOTOREPORTAGE

Laboratoriet for kliniske færdigheder holder jubilæum

Laboratoriet for kliniske færdigheder (LKF) har i nu ti år givet fiduser, prakti-ske håndgreb og andre krumspring til de teorimættede og verdensfjerne medicin-studerende inden de obligatoriske klinik-ker.

De spirende læger i svøb har fået in-struktion i at lumbalpunktere, intubere, injicere og ikke mindst rektaleksplorere på dukker egnet til formålet. Samtidig har LKF været videnscenteret for de ting, man absolut ikke må overse som konsti-tueret forvagt i ambulatoriet på Svend-borg Sygehus klokken 05 om morgenen – selv med faretruende lavt koffeinind-hold i blodet.

LKF, der startede som en frivillig insti-tution, huser nu efter to år to fuldtids-ansatte koordinatorer, en koordinerende klinisk lektor, 28 ansatte instruktorer og et utal af kliniske undervisere

Ti år med doktorens praktiske håndelag

Jørgen Guldberg-Møller (Tekst og foto)Stud. med.

De to koordinatorer Pia Juul Christiansen (tv) og Jette Næsvang (th), der i dagens anledning også har kasketten på som festarrangører og indretningsarkitekter. Kvinden i midten af billedet med rødvinsglasset er den tidligere koordinator.

Fire fra den hårde kerne af instruktorerne, der ”mingler” til jubilæet. Fra venstre er det: Nikolas Christensen, Benjamin Schnack Rasmussen, Thomas Ploug og Inge Dahl Bærentsen.

Kontorchef Jakob Gudbrand, der er overordnet ansvarlig for LKF, takker på egne og ikke mindst dekanens vegne for det store engagement og den ånd, der bærer LKF. Han ønsker, at de næste ti år bliver ligeså hæderkronede og håber, at når han til den tid skal holde en tilsvarende tale, så bliver det i nye og fine lokaler på det fremtidige hospital ved universitetet.

Koordinerende klinisk lektor Bjarne Dahler-Eriksen rekapitulerer de sidste ti års progression i LKF og betoner den rolle, færdighedstræningen spiller for koblingen mellem det meget teoretiske studie og den kliniske hverdag som doktormand, efter lægeløftet er afgivet.

Side 11

FOTOREPORTAGE

Efter alt det officielle var der fri leg mellem alle de kunster, der undervises i som en del af færdighedstræningen.Her bliver akut genoplivning entusiastisk udført af instruktor Inge Dahl Bærentsen. Af hensyn til sarte sjæle skal det nævnes, at patienten overlevede og gik derfra smilende og med sinusrytme.

Efter alt det officielle var der fri leg mellem alle de kunster, der undervises i som en del af færdighedstræningen. Her bliver akut genoplivning entusiastisk udført af instruktor Inge Dahl Bærentsen. Af hensyn til sarte sjæle skal det nævnes, at patienten overlevede og gik derfra smilende og med sinusrytme.

Doppler håndtering af høj karat; professionelt og meget koncentreret eksekveret af Rasmus Duus (tv). Nikolas Christensen (th) ser meget syg, men tryg ud.

Klinisk underviser Steen Walter fra Urologisk afdeling forklarer med myndig stemme, at selvsamme doppler-apparat let kan anvendes til diagnostik af torquere testis hos børn. Pia lader tvivlen komme ham til gode.

SPECIALEPENNEN

Side 12

Specialet der giver adgang til kærlig-hedens organ.

Med et speciale i kardiologi er du sikret status som svigermors drøm med auto-risation til at diagnosticere, behandle og lindre en god procentdel af det let over-vægtige og klart hypertensive klientel til selvsamme kvindes eftermiddagstesel-skab.

Dette er specialet, hvor du med god samvittighed kan lassosvinge B&O-top-modellen af Littmann 4000 stetoskopet på samtlige afdelinger med et skævt smil. Kardiologi er ikke mindst specialet, hvor du kan tage vare på og redde selveste kærlighedens organ.

Med alle disse åbenbare fortrin– hvor-for vil ikke alle være kardiologer?

Her kommer bagsiden: Det vil de fle-ste også gerne. Det betyder, for kardio-logen in spe, at ph.d.’en og rundsavene på albuerne helst skal være lidt skarpere end sidemandens, og det sprudlende in-tellekt, der har båret dig frem på studiet indtil nu, skal helst være parret med is i maven og et par cojones como piedras.

Rejsen mod hjertetEn af dem, der har manøvreret sikkert

gennem skærene og sejlet gennem nøg-lehullet, er kardiologisk overlæge Finn Lund Henriksen fra afdeling B på OUH.

Han bekræfter, at søgningen til spe-cialet er rigelig:

»Jeg har indtryk af, at de yngre læ-

ger gerne vil være kardiologer. Vi har i hvert fald flere ansøgere end stillinger til blokstillinger.«

»Men hvad skal der så til for at inkas-sere den eftertragtede blokstilling?«

»Det bliver vægtet, at man fungerer godt i afdelingen ved de akutte situa-tioner. Jeg ved ikke, om man kan sige, at der er mere specielle kriterier, man skal opfylde – men en akademisk grad (ph.d.), forskning, der har relation til specialet, el-ler at have udgivet relevante artikler. Det er en god idé at vise initiativ. Man skal ikke sætte sig ned og sige: ”Det vil jeg ikke tage mig af”, men gøre sig synlig og gøre sig uundværlig.«

»Men kan man som ung, grøn læge gøre sig uundværlig?«

»Du kan vise initiativ ved for eksempel at lave vagtplaner, og du kan arrangere en journalklub. I takt med at man gør det, så får man mere at gøre med og mere indflydelse. Min vej ind var også at lave planer og sørge for, at yngre læger fik nogle gode uddannelsesforhold.«

Indgangen til hjertet»Hvad var ellers din indgangsvinkel til specialet?«

»Kredsløb og fysiologi var det bedste fag, jeg havde på universitet, og dette er meget fint udmøntet her på kardiologisk afdeling. Du skal kunne din fysiologi og din patofysiologi. Oven i det har du et speciale, hvor du har en teoretisk viden, og der er mange praktiske færdigheder i form af ekkokardiografi, invasive pro-cedurer, koronar angiografier, pacema-ker implantation og videre derudaf med elektrofysiologiske undersøgelser.«

»Andre specialer rummer vel i samme grad direkte applikation af kredsløbslære og fysiologi. Hvad rummer kardiologien, som ingen andre specialer har?«

»Jeg vil sige, som ung læge overveje-de jeg foruden kardiologi, endokrinologi og anæstesiologi.

Det som endokrinologien ikke rum-mede, det var det meget akutte – det at du i princippet kunne se resultatet af dit arbejde, når du gik hjem fra en vagt. Kommer der en patient med et lunge-ødem eller en hurtig rytmeforstyrrelse, så giver du medicin, og allerede inden du går hjem, så bedres patienten. Eller sætter du behandling i værk til en stor blodprop, så når du også at se, at patien-ten bedres inden for de timer, du er på arbejde. Det rummede endokrinologien ikke. Med hensyn til anæstesien, prøvede jeg det et år, og jeg vil sige, at det, der gjorde udslaget, var, at jeg havde lavet en ph.d. inden for intern medicin, og det var brugbart inden for kardiologi og en-dokrinologi. Ellers var jeg såmænd ligeså gerne blevet anæstesiolog.«

Livet med hjertet»Hvad kan man så se frem til som nyud-klækket kardiolog?«

»Det er det akutte arbejde, det er det livreddende arbejde, og du har – hvordan skal jeg udtrykke det – med en spænden-de patientgruppe at gøre. Du ser resulta-tet af dit arbejde, især det akutte arbejde, hvor du håndterer meget alvorlige syg-domme. Der er enormt mange udfordrin-ger: Patienterne kan være klapsyge, de kan være kranspulsåresyge, de kan have infektion i deres klapapparat. Altså, jeg mener, du får hele spektret af de medi-cinske sygdomme i kardiologien. Du skal bruge din fysiologi, hver gang du er på arbejde, det synes jeg er fantastisk.«

Bagsiden af hjertetDet vil sige, at er man først kommet igen-nem på den anden side af nøglehullet og

Kardiologi er svigermors drøm- Kardiologi

Jørgen Guldberg-Møller (Tekst og foto)Stud. med.

Side 13

med myndig røst kan kalde sig kardiolog, så er livet lutter sinusrytmer og -blok-kere fra 8-16? Det er det selvfølgelig ikke. Kampen fortsætter, som Finn Lund Hen-riksen udtrykker det:

»Det er menneskeligt ressourcekræ-vende. Du bruger meget energi på arbej-det, og det vil sige, det tærer på noget af energien i forhold til dine børn og din familie.«

Han uddyber: »Når du er på vagt, så er du på. Ek-

sempelvis hvis du er med i vagten, så er du på i 16-17 ud af 24 timer, og så sover du et par dage efter. Så der har du ikke så meget overskud til dine børn. Derud-over synes jeg, det kræver en stor del af din fritid at følge med i udviklingen inden for kardiologien – det går også fra dine børn.«

»Det kan vel også være et barskt spe-ciale. Er det noget, du tager med hjem, når du har fri?«

»Du kommer til at stå med folk, som er alvorligt syge, og som dør mellem hæn-derne på dig, og som måske ikke er me-get ældre end dig selv, så hvis man ikke kan håndtere det, så kunne det også være et problem. At få talt med gode kolleger, det er det vigtigste i disse situationer.«

»Så selvom specialet er ressource-krævende, så er der også mange men-neskelige ressourcer at trække på i afde-lingen?«

»Ja, jeg synes, det er et fremragende speciale med masser af ressourcer.«

Fremtidens hjerte»Nu hvor det lader til, at man som ung

læge ikke kan blive kardiolog uden en ph.d., hvad skal man så forske i – hvad er hot?«

»Det er der flere ting, der er: Ekkokar-diografi, trombokardiologi, klapsygdom, stentbehandling, kardiovaskulær sygdom hos diabetes-patienter og elektrofysiolo-gi fx ablationsbehandling er hot.«

»Hvad er det nye så?«»Der er nye ting omkring, hvordan du

behandler patienter med for eksempel klap-sygdomme, og hvordan koronarsta-tus er hos folk, der har diabetes eller præ-diabetes, altså diabetologien i relation til kardiologien. Jeg er sikker på, der bliver gjort en del undersøgelser i den kom-mende tid omkring, hvordan man bedst ablaterer atrieflimren, og hvor gode vi er til det. Jeg ved, der bliver lavet projekter, hvor man også prøver nye teknikker for at finde ud af, hvad der har den største effekt.«

»Er det noget, der forskes i på afde-lingen?«

»Ja, det gør der både i ekkokardiogra-

fi, trombokardiologi, hjertesvigt, klapsyg-dom, elektrofysiologi og stentbehandling med mere.«

»Så nu hvor ph.d.’en i ekkokardiografi ligger klar og stetoskopet, der kan op-fange galoprytmer fra Yoda’s aldrende hjerte på Dagobah-planeten, er tilveje-bragt, er der så en sidste peptalk, inden vi kaster os umanerlig velmenende over svigermors arytmiske teselskab? Hvor-for skal unge læger gå så grueligt meget igennem?«

»Fordi de får en spændende tilværel-se, hvor de har med nogle meget søde, dels nogle spændende, men også nogle meget taknemmelige patienter at gøre, og ved at vælge kardiologien får de brug for alle de ting, de har lært på universite-tet. Derudover kan de i meget høj grad drage nytte af deres uddannelse,« siger

Finn Lund Henriksen.

Læs tidligere specialepenne på:www.sundoghed.sdu.dk

SPECIALEPENNEN

Kardiologisk overlæge og klinisk lektor for de prægraduate ophold Finn Lund Henriksen fra afdeling B på OUH

Type 2 diabetes mellitus og indvandrere i Vollsmose – fra globale og lokale perspektiver

Side 14

Migration af populationer er meget almindeligt fore-kommende i dag. Det findes forskellige årsager som krig, fattigdom, politik og religion. I dag ses en øget i globalise-ring og større forskelle mel-lem landene, og disse faktorer øger migrationsmulighederne og bidrager dermed også til en forandring i landenes sundhedsmæssige tilstand, når forskellige kulturer mø-des.

Det har vist sig, at indvan-drere har en højere incidens for type II diabetes mellitus (T2DM).

Indvandrere i Danmark hører til de socialt sårbare i samfundet, da de har sprog-lige, kulturelle og strukturelle vanskeligheder, som kan være barrierer for behandling og forebyggelse af sygdomme. Vollsmose er et område i Odense Kommune, som er opbygget af højhuse og ræk-kehuse, og her har cirka to tredjedele af indbyggerne indvandrerbaggrund. Dermed er der også muligheden for, at mange af indbyggerne har høj risiko for at udvikle eller have T2DM.

Indvandrere snupper dan-ske vanerMennesker fra andre lande har en kultur, som er meget forskellig fra vores. De spiser anderledes, er mange gange mindre uddannede, og de-res samfund er anderledes opbygget i deres hjemland. Mange har desuden mange traumatiske minder i bagagen, når de kommer til Danmark.

Når de bliver danske ind-

byggere, er mange ting nye og forandrede. Økonomi, sprog-forskelle, kultur, mad, socialt liv og miljø er kun nogle af de ting, der kan nævnes. Det er disse ting, de skal møde og forsøge at tilpasse sig til her i vores danske samfund.

Med tiden prøver mange indvandrere at lave en kultu-rel udligning, hvor de tilretter sig vesterlandsk kultur. De til-passer sig simpelthen så godt som muligt. Det er de basale behov, der i første omgang må dækkes, og dårlig trivsel bidrager til et dårligere hel-bred. Især kan det være nem-mere at spise og leve mere usundt.

Tager indvandrere sygdom-men med?Selvfølgelig er der en vis ge-netisk disposition for at få T2DM, men det er også i stor grad miljøet, der har betyd-ning for udvikling af sygdom-men.

Et studie siger således, at sydafrikanere mistænkes at være mere sårbare for at ud-vikle insulin-

resistens.Det kan også diskuteres,

om faktorer såsom lav fød-selsvægt eller malnutrition hos fetus kan øge risikoen for tidligere udvikling af T2DM. Studier har for nylig vist dette. Denne faktor bør man også have med, når man skal be-handle og forstå indvandrere og deres T2DM.

Spørgsmålet er også, om indvandrere kommer til Dan-mark med sundhedsproble-mer, eller om de udvikles her på grund af ændret livsstil. Det mangles tilstrækkelige undersøgelser for dette.

Et studie viser, at de fak-torer, der har betydning for

en højre prævalens for ind-vandrere, er kendskab til ernæring, fysisk inaktivitet, gen-miljø interaktioner, stress og andre faktorer som etnisk disposition. De mest vigtige bidragende faktorer viser sig at være urbanisering, meka-nisation, og forandringer i er-næring og livsstil.

Kulturer har forskelligt syn på vægt. I mange kulturer kan overvægt ses som tiltrækken-de eller som sundhed og rig-dom. At være tynd kan mod-sat tolkes som sygdom. Dette kan give indvandrere et andet syn på kost og motion.

Dårligt kendskab til sund madI dagens Danmark lever vi i en industrialiseret verden, hvor mange ting skal koste lidt og være effektiviseret. Dette af-spejles specielt i vores føde-varesystem.

Vi bliver også mere urba-niserede, og i vores byer sker der integration mellem men-nesker med forskellige øko-nomiske baggrunde og her-komst.

Usunde produkter, der in-deholder meget sukker og fedt, findes ikke i den samme mængde i flere indvandreres hjemlande. For eksempel er sodavand et luksusprodukt i Pakistan, men i Danmark er det en meget billig og nem vare at købe.

I socialt belastede områder bor der også sårbare men-nesker med dansk herkomst, og de er heller ikke altid så gode til at være sunde. Måske er det disse danskeres levevis indvandrerne prøver at efter-ligne.

Butikkerne har i dag et stort sortiment af sukkerhol-dige og fede produkter, så

man omgives af et kalorierigt miljø. Har man hertil et dårligt kendskab til, hvad sund mad er, og hvordan man sikrer et godt helbred, er det nemt at købe de forkerte ting. Butik-kerne køber gerne ind de bil-ligste steder, uanset hvor det kommer fra, og det er ofte produkter med stort fedtind-hold, der koster mindst.

Derfor kunne mad med et lavt ernæringsindhold koste mere og omvendt for på den måde at forsøge at få men-nesker til at købe sund mad. Det er også en god ide, hvis man på langt sigt satser på jordbrug og de produkter, Danmark kan bidrage med, så man også fremmer dem og undgår lang transport af grønsager fra andre lande.

Sundhedscenter og motionI hvert boligområde med mange indvandrere må man overveje at have et sundheds-center med professionelle tolke, der er fokuserede og specialiserede i indvandrere og disses typiske sygdomme og risici.

De skal specielt være ind-rettede på at kunne undervise mennesker med ikke-akade-misk baggrund for nemmere at kunne hjælpe dem til tidlig behandling og forebyggelse. Der må tilbydes motion til indvandrere i specielle fitnes-scentre, som også bør findes i alle indvandrertætte områder. Fitnesscentre, der måske også er opdelt mellem mænd og kvinder, og som har alders- og kønsfokuseret træning.

I fitnesscentrene har ind-vandrerne også mulighed for at få kontakt med hinanden og danne et socialt netværk, hvilket øger livskvaliteten.

Men langsigtet kræves bo-

Emelie Westergren Cand.med.

ESSAY

»At man, naar det i Sandhed skal lykkes en at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er og begynde der. Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst. Enhver der ikke kan se det, han er selv i Indbildning, naar han mener at kunne hjælpe en Anden.«Med dette citat af Søren Kierkegaard bringer Sund & Hed det andet af tre præmierede essays i SDU’s essaykonkurrence om global sundhed.

Side 15

ESSAY

ligplanlægning i de enkelte byer for at fremme integra-tionen. Hvis man i et større område lige uden for centrum har mange højhuse med bil-lige lejligheder, er der stor risiko for, at lavt uddannede og sårbare mennesker samles på samme sted. Det bidrager også til, at der bliver større uro i området, og mennesker af samme slags præges af hinanden på en negativ måde inden for arbejde, skole og sociale netværk.

Tidlig forebyggelseNår nye mennesker for første gang kommer til Danmark, må man samtidig tidligt finde dem, der kan tænkes at have en øget risiko for sygdomme. Man bør forhindre, at de kom-mer ind i en cirkel, som yder-ligere øger tilbøjeligheden for T2DM. De skal have tidlig kontakt med sygehusvæsenet og mulighed for psykolog, rådgivere og andet faguddan-net personale samt adgang til en tolk. Der må være foredrag i indvandrertætte områder om, ”hvad et godt helbred er”, med fokus på de risici, et dårligt helbred kan medføre, da indvandrere mange gange savner denne viden.

Det findes en række globa-le løsninger på dette problem. Man må først og fremmest have et godt samarbejde mel-lem de forskellige lande, der også inkluderer udviklingslan-dene.

Rige lande kan give fattige fordele som modydelse for, at de opfylder forskellige krav. For eksempel kan et krav være, at ulandet uddanner sund-hedspersonale og andre vig-tige faggruppe såsom lærere, landmænd, socialrådgivere. Derudover kan de uddannes i, hvordan landet i øvrigt kan få flere fordele og blive rigere på forskellige måder.

Samtidig må vi herhjemme blive bedre til at modtage ar-bejdere med forskellige kultu-relle baggrunde.

Det er også en god ide, hvis arbejdspladserne giver arbejderne en højere løn, hvis de dyrker motion. Det kan

have en positiv effekt på ind-vandrernes helbred.

Bedre uddannelseSundhedssystemet må også blive bedre til at se indvan-drere som hele mennesker. Der skal kigges på deres bo-ligforhold, traumer, uddan-nelse – og der skal forebygges mod sygdomme tidligere.

Der burde, ligesom trope-medicin, være undervisning i indvandreres sygdomsrisici i sundhedsuddannelsessyste-met.

Men for at kunne forebyg-ge må vi have tilstrækkelig viden om indvandrernes si-tuation og kendskab til deres tilbøjelighed for at få T2DM. Screening af nye indvandrere, der befinder sig i risikozo-nen, er en god start. Der kan også laves en specialafdeling med tolke, der er rettet mod indvandrere og deres syg-domme.

Vestlige lande skal også tænke langsigtet med hen-syn til at forebygge, at ind-vandrere udvikler diabetes, når de kommer til Danmark. Det er en god start, som også kan have andre sundheds-fremmende punkter, som for eksempel at reducere fedme i Danmark og få et bedre hel-bred i udviklingslandene.

Det er et meget stort pro-jekt, som må foregå på poli-tisk niveau. Vi kan for eksem-pel starte med at øge priserne på usund mad og give restrik-tioner for, hvilke lande vi må modtage forskellig mad fra.

Et andet konkret forslag

kan være at forbyde ”sukker-reklamer” i danske medier, og at folkeskoleeleverne lærer om ernæring, så de kan un-dervise deres forældre i bedre levevis.

KonklusionKlinikeren må uddannes til at se og behandle prædiabetiske stadier. Det er i første omgang attituder, man må arbejde med og sekundært kost og motion hos den enkelte patient.

Den genetiske sårbarhed for T2DM kan ikke ændres hos indvandrere, men det hjælper os at kende til den. Mad-ressourcer, stress på grund

af urbanisering og migration kan ændres langsigtet på et politisk og økonomisk niveau. Det kræver også et godt sam-arbejde mellem de forskellige lande, og at de har ens mål-sætninger.

Boligforhold og madpri-ser er konkrete ting, der kan medvirke til holdningsæn-dringer hos enkelte menne-sker. Til sidst kræves der tid til studier og forskning for at forstå og på bedste vis vide, hvordan man kan forebygge T2DM hos indvandrere. Det er et komplekst problem, der kræver lang tid og meget ar-bejde, men det gavner Volls-mose og også Danmark i et sundhedsmæssigt perspektiv på lang sigt.

Referencer

http://www.idf.org/home/

http://www.who.int/diabetes/en/

http://www.idf.org/home/

Lucy M Candib. MD: »Obesity and Diabetes in Vulnerable Populations: Reflection on Proximal and Distal Causes.« University of Massachusetts, Annals of family medicin vol 5, No 6. Nov/Dec 07

Anoop Misra, Om P. Ganda: »Migration and its impact on adiposity and type 2 diabetes.« Elsevier, Nutrition 23 (2007) 696-708,Department of Diabetes and Metabolic Diseases, Fortis Hospital, New Dehli, India.

Dyhr L, Vibe- Petersen J: »Indvandrere og type 2-diabetes- forekomst, behandling og forebyggelse set i et kønsper-spektiv.« København; Forskningsenheten for almen praksis, København 2007, ugesk. læger 18 juni.

Søren Kierkegaard: Ur »Brudstykker af en ligefrem medde-lelse« Samlade Verk, Band XIII

ESSAYDette essay blev i foråret præmieret i SDU�s es-saykonkurrence om global sundhed.I forrige nummer af Sund & Hed bragte vi det essay, der vandt konkurrencen, og i næste nummer brin-ger vi det sidste af de i alt tre præmierede essays.Medicinstuderende Arwa Josefsson har været formand for et

projekt, der skulle fremme integration og sundhed i netop Volls-mose. Arkivfoto

REPORTAGE

Side 16

Fra en hverdag på IMCC Ulands Boliviaprojekt

Korruption, skatteregler og tropesygdomme er kun et udpluk af de problemstillin-ger, Martin Mørch Boesen møder i sin hverdag som i San Lucas, Bolivia. Martin er udsendt med IMCC-uland, og gengiver her en enkelt dag i de 14 måneder, opholdet varer.

Klokken er 6.00 og jeg er syg:Klokken er seks om morge-nen, og det ringer på døren to gange. Jeg ligger lidt og prø-ver at komme ud af mine søde drømme, da jeg ser Sidsel gå ned for at åbne. Hun skal ud og spille basketball med ho-

spitalet, så det er dem, der ringer på.

Lidt efter kommer en af vo-res ansatte, Elio, for at hente nogle ting på depotet, som han har glemt. Han skal ud på landet for at lave et kursus for traditionelle behandlere – en af vores to hovedaktivite-ter på projektet. Heldigvis er det Philipp, Sidsels kæreste, der går ned og åbner denne gang. Jeg er lidt fredet, da jeg har været syg de sidste 3 dage med mavekramper og kvalme.

Min kæreste Randi er på landet med Virginia, en af de to ansatte, som arbejder med vores anden hovedaktivitet: Kurser for kvinder på landet i sundhed og rettigheder. De er taget til landsbyen Sacavil-lque, som ligger 4 timers kør-sel og derefter 6 timers gang væk, og de kommer først hjem om et par dage. Randi skal supervisere Virginia i hendes arbejde, da hun er nyansat og endnu ikke helt kører kurser-ne, som vi ønsker det.

Prøv igen i morgenDa jeg nu alligevel er vågen og har det bedre, trisser jeg op på kontoret, der ligger på hospitalet. I dag bliver det uden bad, da der ikke er vand, og vores vandtank kan ikke drive vores gasvandvarmer. Så det bliver kun til lidt koldt vand i håret.

På kontoret sidder jeg lidt og læser mine mails og ven-ter på, at klokken skal blive halv ni hvor jeg har et møde med rådhuset. Vi skal disku-tere færdiggørelsen af et hus til møder i landsbyen Collpa, som ligger ca. 5 timers kør-sel fra San Lucas, hvor vi bor. Vi har i 2006 aftalt at betale halvdelen af udgifterne til bygningen, men nu er alle pengene brugt, og huset kun halvt færdigt. Vi er lidt bange for, at de er forsvundet i kor-ruption, da vi havde en klar aftale med rådhuset om, hvor meget huset skulle komme til at koste.

Klokken halv ni kommer Sidsel tilbage, og vi går sam-

men ned til rådhuset. Sidsel og Philipp har lige været nede på hospitalets laboratorium for at få taget chagas-prøver (chagas er en parasit-forår-saget tropesygdom, red.). Det skal vi have taget hver 3. måned i forhold til forsikring, så vi kan bevise, at vi ikke har chagas eller kan komme i ret-tidig behandling.

Nede på rådhuset er ham, vi skal snakke med, til et andet møde, så vi går tilbage igen til vores kontor på hospitalet.

Regnskab, biler og ernæ-ringJeg sætter mig ved en com-puter for at gøre nogle regn-skaber færdige.

Vi har en aftale med råd-huset om, at de betaler en del af vores udgifter til kurserne for traditionel medicin, og jeg skal derfor finde alle relevante kvitteringer fra august måned. Herefter skal de sættes op i et skema med skatteberegning, da rådhuset betaler skat, mens vi som NGO ikke gør.

Martin Mørch Boesen (Tekst og foto)Stud. med.

Boliviansk pige henter vand.

Side 17

IMCC Uland- udsender medicin- og fo lkesundhedsv iden-skabsstuderende til ud-viklingsprojekter i Afrika og Sydamerika. Læs mere på imcculand.dk

REPORTAGE

IMCC’s 4x4 under hårde forhold.

Sidsel bliver kaldt ned til et stormøde med hospitalet og alle institutioner i San Lucas, hvor der skal diskuteres hand-leplan i forhold til regeringens desnutricion zero politik; en plan regeringen har lanceret for at udrydde fejl- og un-derernæring i landet inden 2010. Philipp er også kommet op på kontoret. Han har lige snakket med vores chauffør og alt-mulig-mand, Rody, om opgaverne, der i dag består af samling af en pedalsymaskine til et kvindekursus, lakering af et vindue i vores hus og afhentning af gas, da alle vo-res gasflasker er tømte. Uden gas får vi ikke varm mad eller varmt vand til bad, og des-uden bruger vores ansatte gas til at lave mad til kursusdelta-gerne, når de er på landet for at lave kurser.

Vi snakker om, hvordan Philipps tur til Sucre er gået, hvor han i en uge har opholdt sig for at ordne nogle papirer i forbindelse med nogle biler, vi prøver at købe. Bilerne er nødvendige, for at vores an-satte kan komme ud til lands-byerne i kommunen, hvor de afholder deres kurser, men de to, vi har, er ved at være godt slidte.

Udbytningen går desværre

ikke så godt, da vi har en del bøvl med toldmyndighederne omkring vores skattefritagel-se, og da Philipp er præsident for IMCC hernede, skal han underskrive alle papirer. Han har derfor prøvet at presse på for at få bilerne ud af tolden. Philipp fortæller, at han er op-timistisk mht. den ene bil og tror, at vi får den til San Lucas snart. Det har så taget projek-tet ca. 2 år at få den bil.

To timer på ryggenDet er blevet tid til frokost-pause – to timer på ryggen – så vi går hjem til huset. Da mit køkken ikke byder på noget interessant, går jeg ned til en af de små spisesteder, der er i San Lucas og får en gang sopa y segundo. En buillonsuppe med grøntsager, hvedekerner, kartofler og lidt oksekød og til hovedret lidt stegt kød med ris, kartofler og salat. En god og fyldig frokost som jeg ikke kan spise op.

Hjemme i huset står Cesar og venter på mig. Ham har vi hyret til at lave en ny dør i vores skur, så det kan bruges som depot for de ansattes ting, og dermed gerne forhin-dre, at vi bliver vækket klok-ken seks om morgenen!

Efter vi har snakket lidt, bli-

ver der tid til at indtage en lig-gestol i haven mens en colibri flyver rundt og suger nektar i havens blomster.

Film på storskærmEfter frokost afleverer jeg regnskabet og smutter ellers tilbage til kontoret. Resten af dagen skriver jeg referater af de ting, jeg har lavet den sidste tid og lægger dem ind i vores arkiv, efter at alle har kigget dem igennem. På den-ne måde går der mindst mulig viden tabt, når jeg ifølge min kontrakt efter 14 måneder ta-ger hjem fra Bolivia.

Det bliver aften, og jeg

smutter hjem i huset for at lave mad og se en film på vo-res projektor inde i stuen.

Aftenen ender tidligt, da jeg stadig er træt, men jeg når lige et bad, nu hvor der er vand igen.

Martin ved Laguna Verde på en ferie i Bolivia

Side 18

Som det jo hører sig til, når vi nærmer os juletiden, blev endnu et festligt arrange-ment stablet på benene i Esbjerg, nemlig den årlige julefrokost for IMCC’erne i Es-bjerg.

Vi lagde stærkt ud med dresscode (rød beklædning af en eller anden art), nissehuer, ta’ selv bord og snaps, og fik en fantastisk hyggelig aften sammen.

Der var diverse lege, her kan nævnes pakkeleg, ”snur-rundt-om-dig-selv-og-få-pinden-i-flasken-leg” og ikke mindst ballondans.

Alt dette i de pragtfulde omgivelser i Hennings Kælder, hvor barpersonalet stod parat.

Julefrokost i IMCC EsbjergLouise Thomsen (Tekst og foto) Folkesundhedsvidenskab

FOTOREPORTAGE

Der var et par stykker, der mistede dusken i Kælderen...

Flere glade mennesker.

Masser af glade IMCC’ere.

Ta’ selv bord – mmm!

Side 19

Og der er hård kamp om pakkerne.

FOTOREPORTAGE

Go’ bacon! Så spilles der klappeleg.

Side 20

DEKANENS HJØRNE

I sidste nummer af Sund & Hed blev der fokuseret på global sundhed.

Men kommer global sund-hed overhovedet fakultetet ved?

Ja, i høj grad. Global sund-hed er et meget vigtigt emne i sundhedsdebatten og en del af virkeligheden, uanset hvor i sundhedsvæsenet man befin-der sig.

Sundhedsproblemer, som for eksempel infektioner, er ikke begrænset af grænser. HIV har måske været geo-grafisk begrænset til visse steder i Afrika i mange år, før infektionen fik fat i større be-folkningsgrupper og blev et verdensomspændende pro-blem. Influenzasygdommen SARS fik advarselslamperne til at lyse over hele verden for nogle år siden, men proble-met er nu under kontrol, hå-ber vi da. Fugleinfluenzaen er skræmmende farlig for fugle, men sygdommens virus har – heldigvis – endnu ikke vist sig som en større fare for men-nesker.

Livsstilsmønstre ændrer sig også, og dermed ændres grundlaget for sygdommes opståen.

Allergiproblemer er blusset op i de europæiske lande, der tidligere lå bag jerntæppet, i takt med at levestandarden er steget.

Ligeledes breder det så-kaldte metaboliske syndrom, fedme og mangel på motion, sig eksplosivt i lande som Kina og Indien – med den økono-miske udvikling og deraf føl-gende mere vestlige levevis med mere mad og mindre

motion. Sygdomme kender ikke

grænser, og den øgede glo-balisering og de frie rejse-mønstre er en stor udfordring for sundhedsvæsenet.

Den danske befolkning er ble-vet langt mere forskelligartet end førhen, og også dette er en udfordring for sundheds-væsenet, både i forhold til patienterne og til sundheds-personalet.

Sprog, kultur, sygdoms-sammensætning og sygdom-menes udtryk hos de enkelte patienter er forskelligartet. Selv inden for nærtliggende lande bliver man klar over, at de kulturelle traditioner på en sygehusafdeling kan være meget forskellige. Vi skal så-ledes ikke langt sydpå, førend stillingshierarkiet bliver meget synligt.

For at en læge kan tolke patientens klager korrekt, er det ofte en stor hjælp at have kendskab til den bag-vedliggende kultur. Hvor er det acceptabelt at tale lige ud af posen, og i hvilke tilfælde skal man langsomt finde ind til problemets kerne? Hvem kan tale med hvem? Hvornår bør man for at sikre sig mod misforståelser have en ekstra sundhedsperson med ved un-dersøgelser?

Det er nemmere at kom-munikere med og behandle mennesker af samme type, som man er vokset op med, end at behandle mennesker af anden etnicitet. Her kan vejledning være nødvendig for at møde patienten på den rette professionelle måde.

På fakultetets uddannelser er det derfor en stor udfordring at klæde de studerende til-strækkeligt på til en fremtid, hvor globaliseringens konse-kvenser kun vil blive mere og mere synlige.

Og hvad gør fakultetet så i denne sammenhæng?

Inden for uddannelsen i

folkesundhedsvidenskab i Esbjerg har internationale aspekter af sundhed længe været et særdeles synligt ele-ment. Som eksempler kan nævnes: Arja R. Aro: »Sars Control« (www.sarscontrolproject.org), Arja Aro: »Aldring i Finland« (www.palmenia.helsinki.fi/Iki-hyva/InEnglish.html), Gabriel Gulis: »Brystcancer i Slova-kiet«, G. Gulis: »Health im-pact assessment in new EC member states and accession countries – 2005-2007« (www.hia-nmac.sdu.dk).

Forskningsområderne har således et stort indhold af global sundhed, men også baggrunden for både studen-ter og universitetslærere er særdeles international, hvilket kan læses på: www.healthpro-motion.sdu.dk

Med relation til lægeud-dannelsen har Syddansk Uni-versitet og Odense Universi-tetshospital ansat overlæge, ph.d. Morten Sodemann i en kombinationsstilling med fokus på global sundhed og indvandrermedicin og opret-tet Center for Global Sundhed (www.sdu.dk/globalhealth).

Morten Sodemann har en overordentlig solid baggrund inden for området global sundhed og har blandt andet en tæt kontakt til en række projekter i Afrika og er tæt in-volveret med Danida. Morten Sodemann har netop i samar-bejde med IMCC’s global he-alth-relaterede grupper gen-nemført et yderst succesfuldt ”Global Risk Games”, som løb af stabelen over 24 timer fra den 30. oktober klokken 13 til den 31. oktober klokken 13 med kun et par timers sam-menhængende søvn om nat-ten. Der deltog 26 studenter, som var meget entusiastiske. Virkelig et spændende eks-periment, som fakultetet vil overveje at udbrede.

I forbindelse med sin fratræ-den som dekan etablerede

Mogens Hørder et legat til understøttelse af studerendes engagement i global sund-hed.

Studerende kan søge om at blive ”junior-ambassadører” for global sundhed i samar-bejde med fremtrædende ”se-nior-ambassadører”, som er baseret centralt i områder, der på afgørende vis understøtter en positiv udvikling af global sundhed. Junior-ambassadø-rerne skal så via eksisterende og nye aktiviteter ved Syd-dansk Universitet udbrede kendskabet til og inddrage andre studerende i deres ”se-nior-ambassadør-område”.

Kontaktperson for dette initiativ er professor, dr. med. Mogens Hørder, mhorder@health.sdu.dk

Globale sundhedsaspekter har mange vinkler og bør der-for indtænkes i alle vore sund-hedsuddannelsers forskellige moduler. Men koncentrerede forløb med særligt fokus på global sundhed, som for ek-sempel de nævnte ”Global Risk Games”, vil bestemt også være en vej, som fakultetet fremover vil betræde.

Global sundhed er vigtig for alle

Ole Skøtt Dekan

Side 21

INDHOLD

Side 22

Karen Bonde ChristiansenStud. med.

Her er jeg så tilbage i bladet. Jeg må med skam tilstå, at jeg glemte alt om deadlines inden udgivelse af sidste blad, men det skete til fordel for mit kandidatspeciale, så jeg bliver nok tilgivet af min fanskare (læs: kæresten og mor).

Denne gang skal det handle om MIG – eller rettere hvad jeg er ved at uddanne mig til; nemlig læge. Som kommende læge forventes det af mig, at jeg er et ansvarligt menneske med orden i tingene. Det er i hvert fald min egen forventning –- for hvem vil behandles af en læge med rod i tingene? Personligt vil jeg ikke lægge krop til! Vil du?

Og det er så her, jeg måske begår en taktisk brøler ved at indrømme, at jeg er et notorisk rodehoved. Mit skrivebord roder, mine bøger står ikke i alfabetisk rækkefølge – endsige i reolen – og en del af mine noter er let spredt over det meste af mit hjem. Jeg synes selv, at jeg har orden i rodet, for jeg kan da finde mine ting… (kæresten rømmer sig bag mig… hvorfor mon?!). Spørgsmålet er bare, hvordan jeg nogensinde skal blive en dygtig og ansvarlig læge, når jeg roder sådan?

Jeg har prøvet ALT – og mine forældre har også prøvet ALT for at få mig til at ændre adfærd. Men jeg er uforbederlig. Jeg kan sagtens rydde op og smide unødvendige ting ud. Det sker ca. 2-3 gange om året. Hvis jeg gjorde det hyppigere, var det måske ikke så stort et arbejde at gøre det, men nu er det bare sådan, at det keder mig. Jeg bliver så hurtigt optaget af noget andet, og så får jeg ikke lagt mine ting på plads. Det interesserer mig ikke, i hvert

fald ikke nok til at jeg ændrer adfærd. Måske jeg kan trænes på samme vis som hunde; - når jeg har den rette adfærd, får jeg ros og hundekiks?

Min drøm er at komme til at bo som i ”Bo bedre”, hvor sofapuderne står i sofaen, ikke ligger krøllet sammen i hjørnerne, eller hvor støvet på magisk vis aldrig er der. Min drøm er at blive ordensmenneske til fingerspidserne. Min drøm er altid at kunne invitere uventede gæster indenfor uden at frygte for, om jeg lige har glemt at tage mine beskidte strømper ned fra køkkenbordet eller frygte at en eller flere af gæsterne falder i rodet på gulvet.

Men tilbage til tankerne om fremtiden: Gad vide, hvordan det skal gå mig, når jeg kommer ud i virkeligheden på landets sygehuse? Jeg frygter, at jeg får øgenavnet Rodelægen, Lossepladslægen, Lægen-der–ingenting-kan-finde osv. Tænk, hvis jeg bliver den læge, der glemmer en journal i kantinen eller på toilettet? Kan I se overskrifterne i Ekstra Bladet for jer? Det ville være

en katastrofe!

Men tidligere i dag gik jeg en tur igennem kantinen i WP19 – og ved I hvad? Det trøstede mig.Jeg har i det mindste orden i rodet, viser hensyn til mine medmennesker og er bevidst om hygiejne – og det er mere, end jeg kan sige om de af mine medstuderende, der havde satiddet i WP19 sidst. Der var efterladte madrester, brugt service og madpapir på gulvet. Det var ekstremt ulækkert,- og det var ikke rengørings- eller kantinepersonalets skyld.

Jeg er muligvis et notorisk rodehoved, men jeg er tydeligvis bedre end flere af mine medstuderende, og skal derfor nok klare mig, når jeg kommer ud i den virkelige verden på landets sygehuse. Og jeg har jo også endnu noget tid til at ændre adfærd –- med eller uden ros og hundekiks.

- Ryd op efter dig selv – og dine medstuderende

- Sluk din mobiltelefon til undervisning.

- Undlad venligst at samtale med chaufføren under kørslen

– og undlad venligst at samtale, mens undervisningen står på.

- Undervisningen starter klokken 15 minutter over og varer til klokken hel, så undlad at entrere i dette tidsrum – også selvom underviseren ”stjæler” 5 minutter af din pause til at sige de sidste guldkorn.

- Sluk musik, film osv., der kan forstyrre undervisningen.

- Efterlad ikke madpakkepapir, gammelt service osv. i under v i sn ings loka le rne , gangene eller andre ”uautoriserede” steder.

Helt ærligt, hvor svært kan det være: Kom til tiden, hold din mund og vis respekt for dine medstuderende! (Også mandag morgen i regnvejr.)

Kommende læge = ansvarligt menneske = orden eller rod?

DEBAT

Side 23

Svar på debatindlægget fra Falck Healthcare i Sund & Hed nummer 15, hvor Kent Jensen svarer på kritik af Falck Healthcare.

Stine Bjødstrup KristensenKiropraktorstuderende

I sit svar på debatindlægget fra Sund & Hed nummer 14, (hvor undertegnede kritiserer Falck Healthcares forretningsmetoder og moral) gør Kent Jensen (KJ) fra Falck Healthcare (FHC) opmærksom på, at når man som kiropraktor modtager en ny patient og har 30 minutter til denne patient.

Jeg erkender, at jeg der er blevet misinformeret, hvad angår antallet af minutter pr. ny patient, men det kan dog undre mig, at jeg fra fire forskellige kiropraktorer, fra flere dele af landet, har fået samme information, nemlig at der afsat 20 minutter pr. ny patient.

KJ skriver endvidere i sit svar at »virkeligheden er, at Falck Healthcare har skabt en enorm efterspørgsel på kiropraktik i Danmark.«

Senere i sit svar skriver KJ:»Vores undersøgelse

viser, at mellem fem og otte procent af virksomhedernes medarbejdere har modtaget kiropraktisk behandling, inden vores eller andres sundhedsordninger træder i kraft. Efter et år med Falck Healthcare på virksomhederne har 30-50 % af medarbejderne modtaget kiropraktisk behandling.«

I denne forbindelse må man sætte spørgsmålstegn ved, hvor uvildig denne undersøgelse er, eftersom det er en undersøgelse udført af FHC for FHC. Der findes ingen objektive undersøgelser fra analyseinstitutter (for eksempel Gallup) for, hvad FHC har betydet for kiropraktikken i Danmark, og det er altså svært at sætte et direkte lighedstegn mellem

FHC’s opståen og fremgangen af patienter til klinikkerne under FHC. Objektive undersøgelser viser desuden, at der det sidste årti har været en støt fremgang i antallet af kiropraktor-patienter, altså længe før FHC overhovedet eksisterede.

Derudover skriver KJ, at mange mennesker, som ikke ellers ville komme til kiropraktor, får mulighed for det under FHC:. Igen kunne det være interessant at vide, hvordan denne undersøgelse er lavet, eftersom der ikke tidligere er lavet objektive undersøgelser på netop dette område. Er det også en undersøgelse lavet af FHC selv?

De patienter, der tidligere har fået kiropraktisk behandling, oplever ikke, at man ved at være tilmeldt FHC har lettere adgang til kiropraktisk behandling, da FHC ikke vil dække behandlingen hos deres normale kiropraktor. Sygesikringen giver patienterne ret til at vælge, hvilken kiropraktor de vil bruge og bestemmer kiropraktorernes honorar, hvilket respekteres af forsikringsselskaberne – men ikke af FHC. Derfor bør virksomhederne fortrække fo r s i k r i ngs se l s kabe rnes sundheds- og ulykkesforsikringer til deres medarbejdere frem for FHC, som det er nu. Var det derimod muligt at samarbejde med FHC på lige vilkår som med forsikringsselskaberne, da ville FHC bidrage positivt til at øge kendskabet til og lette adgangen til kiropraktik, uden at patienternes og kiropraktorernes vilkår forringes. FHC-konceptet er altså overflødigt i sundhedssektoren, som vi kender det i dag, og lever ikke op til den faglige kompetence, vi bør opretholde som kiropraktorer.

KJ skriver endvidere:

»Det er korrekt, at ikke alle vores klinikker har røntgen. Men hvis man som kiropraktor vurderer, at det er nødvendigt med et billede, har alle patienter mulighed for at få taget et billede.«

Her er det vigtigt at pointere, at langt de fleste kiropraktorer ansættes af FHC på konsulentbasis, og at de derfor behandler patienter uden for kiropraktiske klinikker. Virksomheder udgør 55 procent, og 19 procent ligger på sundhedscentre i fitnesscentre, på apoteker og Falck-stationer, hvor der ikke er røntgen og tilstrækkelige diagnostiske faciliteter. Kun 26 procent af behandlingsstederne er kiropraktiske klinikker. Det vil altså sige, at i alt for mange tilfælde vil der ikke være røntgenfaciliteter på klinikken, og det at få taget et billede vil altså være en tidskrævende proces for patienten, der indebærer et besøg på endnu en klinik med henblik på at få taget et billede, før den kiropraktiske behandling kan gives.

Denne proces vil uden tvivl afholde nogle kiropraktorer fra at få taget billeder i potentielt vigtige situationer, og det er simpelthen ikke godt nok, når vi nu engang undervises så meget i vigtigheden af røntgen og korrekt diagnostik.

Senere skriver KJ som svar på min kritik af den manglende tværfaglighed:

»Cirka halvdelen af vores sundhedscentre har ansat mere end en kiropraktor.«

Det vil altså først og fremmest sige, at omkring halvdelen af FHC-behandlerstederne ikke har mere end én kiropraktor ansat og dermed ikke nogen mulighed for kiropraktisk dialog på klinikken. Ydermere er kiropraktorerne sjældent på klinikken på samme tid, hvilket altså også udelukker en regelmæssig dialog.

Hvad angår min kritik af den manglende tværfaglighed i FHC, så skriver KJ:

»Falck Healthcare betaler for, at man kan holde fire tværfaglige møder om året.«

Det er åbenlyst, at FHC ikke har den samme opfattelse af definitionen på tværfagligt samarbejde. Der må ved tværfagligt samarbejde være daglige konferencer og opdateringer mellem de forskellige behandlere, om patienternes udvikling etc., ikke kun via journaler.

Dette opnås på ingen måde ved kun fire møder om året. Tværtimod fristes man næsten til at sige.

Især nyuddannede, og nyere uddannede, kiropraktorer har brug for løbende og daglig sparring i form af råd og vejledning fra ældre, klinisk erfarne kiropraktorer. På lang sigt kan relativt nyuddannede kiropraktorer, der arbejder for FCH, derfor blive til et fagligt B-hold af kiropraktorer.

FHC’s aggressive markedsføring af konceptet og aggressive rekruttering af behandlere er altså ikke et resultat af en sund forretning, men nærmere en interesse i, hvordan der bedst muligt tjenes penge på sundhedsordningen.

I 2007 rapporterede Dansk Kiropraktor Råd en sag, hvor en patient har klaget over en behandling udført af en kiropraktor, der arbejdede for FHC. Rådets indtryk er, at FHC undlader at støtte kiropraktoren, men i stedet, for at undgå at miste en stor kunde, forsøger at presse kiropraktoren til at undlade at lade Patientklagenævnet eller Patientforsikringen afgøre sagen. Godt nok taler FHC om, at når man arbejder for dem, så er man en del af et tværfagligt samarbejde i form af et TEAM (Together Everyone Achieves More), hvilket lyder fantastisk, men sådan fungerer det bare ikke helt i virkeligheden.

Fire møder er ikke tværfagligt arbejde

DEBAT

Respons til »Hit them high, hit them low, charge them 5 and let them go!«Svar på debatindlæg fra Stine Bjødstrup Kristensen, der i Sund & Hed nummer 14 kri-tiserer Falck Healthcare for blandt andet at underbetale kiropraktorer og give dem dår-lige arbejdsforhold. Falcks svar på debatindlægget kan læses i Sund & Hed nummer 15.

Henrik H. LauridsenStudieleder, klinisk biomekanik

Efter at have læst indlægget om Falck Healthcare (FHC), har jeg et par kommentarer, som studerende på klinisk biome-kanik bør tage med i deres overvejelser i forbindelse med FHC. At der er bekymrende aspekter omkring FHC’s sund-hedsordninger, er der ingen tvivl om, men ordningerne har også positive aspekter, som er udeladt af debatindlægget.

Lad mig først korrigere ind-lægget for at udnævne mig til »leder af Institut for Klinisk Biomekanik«. Jeg takker for

den fine titel, men jeg er nu studieleder for uddannelsen i klinisk biomekanik og en del af forskningsenheden for kli-nisk biomekanik.

Det skønnes, at op imod én million danskere i dag har en eller anden form for sund-hedsordning, hvor kiropraktisk behandling ofte er dækket. FHC er langt den største ud-byder af sundhedsordninger, og disse sundhedsordninger er i høj grad baseret på kiro-praktoren (cirka 125 er invol-veret) som en central og aktiv del af deres behandlerteam. Praksissektoren har altså ikke længere monopol på at tilby-de kiropraktik – en udvikling, som hverken kiropraktorerne eller Dansk Kiropraktor For-ening er ansvarlig for. Med de mange sundhedsforsikringer/-ordninger etableret gennem arbejdsgiverne, kan man godt være bekymret for risikoen for en opdeling af sundhedsvæ-senet i et A- og et B-hold.

Men det er glædeligt, at de mennesker, som er omfattet af

en sundhedsordning eller har en sundhedsforsikring, ikke af økonomiske grunde afstår fra at opsøge en kiropraktor, når det er nødvendigt. Undersø-gelser har vist, at mellem fem og otte procent af medarbej-derne i en virksomhed har haft kontakt til en kiropraktor, før de tiltræder en sundheds-ordning. Dette stiger til 30-50 procent efter det første år. Så den større eksponering til ki-ropraktorens kompetencer er markant.

Flere studerende pga. FalckFalck Healthcare’s efterspørg-sel på kiropraktorer har også været en medvirkende faktor for det øgede optag på kiro-praktoruddannelsen. Uden deres anmodning om et væ-sentligt fremtidigt behov for kiropraktorer, var ansøgnin-gen til Ministeriet for Viden-skab, Teknologi og Udvikling højst sandsynligt ikke blevet godkendt. Det øgede optag er i høj grad noget, det danske samfund kan nyde godt af.

En sidste kommentar ved-rører, hvorfor FHC er med på aftagerpanelet for klinisk bio-mekanik. At FHC ikke ansætter nyuddannede kiropraktorer i deres turnusår er rigtigt, men når halvdelen af hele professi-onen på en eller anden måde er involveret i FHC, er det kun logisk at invitere dem med. Jo bedre de kender uddannelsen og tager deres ansvar seriøst, desto større forståelse har de forhåbentlig for de bekym-rende aspekter omkring deres koncept.

Om vi vil det eller ej, så er sundhedsordninger kommet for at blive. Vi, kiroprakto-rerne, kan vælge at være en aktiv medspiller, eller vi kan vælge at være udenfor. Efter min mening opvejer de po-sitive konsekvenser helt klart de negative virkninger, ord-ningerne har. Ydermere er vo-res muligheder for at påvirke sundhedsordningernes nega-tive konsekvenser langt større som aktiv medspiller end som udenforstående aktør.

DEBAT

OPSLAGSTAVLEN-

Bog til salg: »Histologi«, Geneser, som ny, 500 kr. Kontakt Christine: 2960 4539

- Sofabord til salg: Langt sofabord i lyst, stabilt træ. 150 kroner. Monja 60 789 108

- Hjørneskrivebord til salg, fra Daells Bolighus. Billeder sendes ved in-teresse. Nypris 1200 kr. Din pris 350 kr.

Kontakt Momon07@student.sdu.dk

- Flyttekasser: 10 for 100 kroner. Kontakt 61 777 108

Har du noget, du vil sælge til dine medstuderende, så send en mail til: sundoghed@health.sdu.dk

Foto: Wade from OklahomaSide 24

Side 25

ANMELDELSE

Dennis HansenStud.med

Ved første øjekast er den største forskel mellem den gamle og nye udgave af »Retsmedicin, Nordisk Lærebog« forsi-den og skrifttypen. Dette viser sig dog hurtigt at være en fejlslutning!

Den nye udgave er ganske vist 40 si-der kortere end den gamle, men dette kan tilskrives en mindre linjeafstand, og at lovafsnittene om andre nordiske lande er fjernet.

En del af den frigjorte plads er brugt på to nye kapitler: »Billeddiagnostik i Retsmedicinen« og »Død under fasthol-delse«. Flere af de andre kapitler er blevet opdateret – bl.a. er der tilføjet oplysnin-ger om langt QT-syndrom i forbindelse med vuggedød (SIDS), og NSAID, herun-der COX2-hæmmere i forbindelse med doping. Bogen er desuden blevet tilført flere cases, mange flere stikord, tegnin-ger og nye eller bedre beskårne billeder.

Cases er nu, ligesom citater, blevet bedre fremhævet end i forrige udgave. Man kan dog stadig håbe, at de i næste udgave vil blive endnu mere tydelige ved fx at benytte en anden skrifttype eller kortere linjer.

Bogen er stadig holdt i et fagligt, men velskrevet og fuldt tilgængeligt sprog.

Udvidet lovafsnitPå forsiden reklameres der for et stærkt udvidet lovafsnit. Dette viser sig, heldig-vis, at være sandt. Lovafsnittet er mere end fordoblet i omfang og indeholder nu bl.a. oplysninger om, hvilke ( juridiske) pligter og rettigheder der følger med at være lægestuderende i vikariat samt en længere forklaring om, hvad der skal lægges i lovens ord om »omhu og sam-vittighedsfuldhed«. Set fra en lægestude-rendes synspunkt er hele kapitlet blevet kraftigt forbedret, da de emner, det før var nødvendigt at læse i »Kompendium i sundhedslovgivning« (i forbindelse med blok 17), nu er inkluderet i lærebogen, bl.a. patientsikkerhed, patientforsikring og biobanker. Enkelte afsnit, der i første udgave efterlod en vis uklarhed, er blevet præciseret, især afsnittene om blodtrans-fusion til børn og bevidstløse.

Det kan dog undre, at der kun sjæl-dent i det lange og grundige kapitel er

fundet plads til at henvise til de konkrete paragraffer i loven. Til sidst i kapitlet fin-des et afsnit om de relevante love fulgt af en referenceliste, men der bliver ikke gi-vet direkte henvisninger. Ganske vist kan man hævde at lov kan laves om, og der-for giver en direkte henvisning ikke den store mening, på den anden side så giver det et udgangspunkt for den interesse-rede læser. Alternativt, eller endnu bedre, kunne de relevante paragraffer være cite-ret i hvert afsnit.

Billeddiagnostik i retsmedicinDet nye kapitel om billeddiagnostik om-handler CT’s og MR’s muligheder og po-tentialer i retsmedicinen. Både tekst og billeder i kapitlet er af høj kvalitet, og på trods af deres voldsomme indhold, så er de præsenteret tilstrækkeligt ”virtuelt” til, at de kan vises frem ved familiejulefro-koster, uden appetitten forsvinder. Kapit-lets beskrivelse af de forskellige metoder, især virtuelle obduktioner, leder unægte-lig frem til tanker om, hvorvidt obduktio-ner i en ikke alt for fjern fremtid vil kunne udføres uden destruktion af liget. På det mere virkelighedsnære plan bliver det understreget, at der er forskel på at tolke almindelige scanningsbilleder, og billeder optaget på lig, da postmortale forandrin-ger kan fejltolkes.

FastholdelseI det andet nye kapitel bliver den rele-vante historie og mekanismerne i for-bindelse med fastholdelsesdødsfald kort gennemgået. Både kapitlet og en søg-ning på PubMed giver dog indtryk af, at disse dødsmekanismer endnu ikke er særligt vel forstået. De to dødsårsager beskrives redeligt, og deres indbyrdes re-lation forklares så godt som muligt på få linjer. Fornemmelsen er dog, at kapitlet er medtaget mere af respekt for formidlin-gen af retsmedicinsk viden og af hensyn til, at kommende læger bør kende disse mulige dødsmåder, mere end at der er tale om udtømmende beskrivelser.

Den nye udgave af »Retsmedicin » er mindst på højde med den tidligere, og med de nævnte forbedringer og opda-teringer vinder den i indhold. Det ene-ste reelle minus ved bogen, bortset fra enkelte spredte slåfejl og skrifttypen, er billedkvaliteten. Flere billeder er dårligt

skaleret, enten til et forkert format, hvil-ket medfører at perspektivet bliver let forvrænget, eller, for de flestes vedkom-mende til en størrelse, hvor opløsnin-gen ikke kan følge med. Dette er en stor skam, især da flere af billederne findes i en udmærket opløsning i den gamle bog, eller kunne have været skaleret til halv størrelse. Kontrasten er heller ikke gået ram forbi; enkelte billeder har vundet på den ændrede kontrast, men de fleste ville have haft godt af at være blevet ladt i fred. Enkelte steder kan man næsten fri-stes til at tro, at forlaget har mistet det originale billede, og i stedet har skannet billedet i den gamle bog.

De negative elementer kan dog ikke fjerne fokus fra, at bogen med forbed-ringer overgår sin forgænger med gode præcise beskrivelser og forklaringer. Des-uden vil det udvidede lovafsnit og nu mere end 30 sider lange stikordsregister sikre, at bogen kan være et nyttigt op-slagsværk, ikke bare for lægestuderende og læger, men også for de journalister og jurister der omtales i forordet.

Bogen er skrevet af retsmedicinere fra hele Norden, med Jørgen L. Thomsen som redaktør, udgivet på FADL’s for-lag, og den koster kr. 575 ved FADL’s boglade i klinikbygningen.

Død, vold og mordAnmeldelse af »Retsmedicin – nordisk lærebog«, 2. udgave

Side 26

OPSLAG

Hvorfor? spørger du. Fordi FADL Odense onsdag den 12. november fik vedtaget vores nye vedtægter på 1. hovedbestyrelsesmøde.

Og hvad kommer det så mig ved?Vi har skrevet foreningsgrundlaget (vedtægterne) helt om, så foreningens struktur er meget mere enkel og ligefrem. Vi har ikke længere lange, snørklede og selvmodsigende paragraffer, men en simpel lineær struktur. Det betyder at vores arbejde i repræ-sentantskab og vagtbureau bliver mere enkelt og lettere at forstå for dig, for os og for andre. Nu kan vi bruge mere af vores tid

på at koncentrere os om det, der er kernen i vores arbejde, at lave en forening som giver den bedste studietid for dig:

Vi skal have flere og bedre kurser.Vi skal have de sjoveste arrangementer for så mange som muligt. Vi skal give dig de bedste arbejdsvilkår og et spændende arbejde.

Vi skal skabe trygge rammer gennem god forsikring og god bankaftale.Vi skal bakke dig op, hvis du kommer i arbejdsmæssige problemer, og du skal vide du kan forvente hjælp af os.

Vi skal sørge for at du altid ved hvad vi står for, og vi skal vide, hvad du forventer af os.

Jeg glæder mig til at skabe en bedre og forening, for dig, for os, for alle medlemmer.

Anders Kirkegaard, formand FADL Odense

Jeg er en glad formand, og du burde være et glad medlem!

Kære medstuderende!Som ny formand for FADL vil jeg kort præsentere mig selv og

min baggrund for at engageremig i vores forening. Dels for at I får en idé om hvor jeg

kommer fra, og dels for at give jeret lille indblik i, hvad jeg anser for FADLs opgaver og

udfordringer i det kommende år.

Hvorfor FADL?Da jeg startede på studiet meldte jeg mig straks ind i FADL.

Udover at FADL stod for studierelevantarbejde til en god løn, var FADL for mig også en selvfølge.

Foreningen af Danske Lægestuderende. Selvfølgelig er jeg medlem af den.

Efterhånden er FADL blevet mere og mere for mig. Udover lokalt at være en god arbejdsformidler

og en stærk studenterorganisation med sine medlemmers interesser for øje, har

FADL givet mig bekendtskaber, venskaber og oplevelser med lægestuderende fra hele

Danmark.Jeg har mødt nogle af jer igennem mit arbejde i FADLs

Hovedforening og FADLs Forlag,andre til arrangementer som Gårdfesten i Århus, 1. maj i

København eller på Epstein Bar iOdense. Arrangementer, hvor FADL- medlemmer uanset

universitet, er velkomne.Det har været hovedårsagen til, at mit engagement i

foreningen er vokset fra lokalt arbejdei København til nationalt arbejde i Hovedforeningen og senere

også til FADLs Forlag. Derfor er det også vigtigt for mig, at vi fortsat møder hinanden

på tværs af universitetsbyer, både fagligt og socialt.Således udbygger vi styrken i virkelig at være Foreningen af

Danske Lægestuderende.

Samarbejde og sammenhold, på tværs og på trodsAt være en national forening kommer sig til gode i de situationer, hvor vi skal stå sammen. Da vi afholdt demonstrationen mod 4-års-reglen, var der mange studerende fra Odense og Århus, der tog turen til København for at støtte op om vores fælles mål. Det var en national opbakning og et sammenhold

vi kan, og skal, være stolte af.Vi fortsætter arbejdet omkring vores videreuddannelse, og

jeg glæder mig til samarbejdetmed jeres lokale formænd, Anders Kirkegaard (OKF), Nikolaj

Skou (ÅKF) og Morten Andresen(KKF), til at se fremad, og udnytte de nye muligheder vi har.Det er også vigtigt for mig, at vi udover at udbygge vores

samarbejde som kolleger, samtidigarbejder på samarbejdet med vores kommende kolleger,

Yngre Læger og Lægeforeningen.Man kan mene meget om vores samarbejde hidtil, men

faktum er, at vi alle skal arbejdei et sundhedsvæsen i omvæltning, og det er grundlæggende, at vi som lægestuderende og læger står sammen om vores

fælles kald og arbejde.

FADL for dig!Det vigtigste er dog, at FADL er vores forening, uanset

universitet og studietrin. Mitprimære mål er, at FADL understøtter sine medlemmer og så vidt muligt imødekommer ønsker og behov. Derfor er FADL og jeg klar til at besvare spørgsmål og indgå i en dialog om vores arbejde, og jeg vil opfordre alle medlemmer til at sende

eventuelle spørgsmål eller kommentarer til mig.Slutteligt vil jeg takke den afgående formand, Bjarne Skjødt Worm, for det fantastiske arbejde han har udøvet på vores

vegne, og ønske ham al held og lykke fremover.Jeg glæder mig til at møde jer!

De bedste hilsenerKristin Julia SteinthorsdottirFormand, Hovedforeningen

Foreningen af Danske Lægestuderende

Ny formand for Hovedbestyrelsen i FADL

Side 27

FADL Medicinsk Boghandel foretog i september/oktober en kundetilfredshedsanalyse i samarbejde med Campuskæden. For at lokke kunderne til at bruge 3 minutter på spørgeskemaet var der udlovet 2 gavekort a kr. 500 i boghandlen.

I slutningen af oktober havde forretningsføreren for Campuskæden udtrukket de to vindere, som blev lægestuderende Jákup Wejhe Simonsen, 12. semester og aktiv FC FADL spiller samt 6. semester lægestuderende og nyligt indvalgt i FADLs repræsentantskab, Poul Guldfeldt Nielsen..

Gavekortene fik ikke lov at leve længe, de blev omsat til hhv. oftalmoskop, Subjektiv/Objektiv og Medicinsk Lommekompendie.

Tak til alle der bidrog til kundetilfredshedsanalysen. Det er god feed-back at få og boghandlen vil omsætte den til handling. Du er velkommen til at komme med yderligere forslag til forbedringer/ris/ros i din boghandel. De kan afleveres til personalet, FADL direktør Christian Tvede, ct@fadl-odense.dk eller formand for FADL, Anders Kirkegaard, anders@fadl.dk.

Gavekort hurtigt omsat til gavn

OPSLAG

FADL Direktør Christian Tvede lykønsker læges-tuderende Poul Guldfeldt Nielsen og lægestuderende Jákup Wejhe Simonsen.

Læge Simo Jokinen ejer vikarbureauet ProfVik, som udlejer læ-gestuderende til Eidsvoll Kommune i Norge. Bureauet vareta-ger nødvendige plejeopgaver i hjemmet til en ALS-patient, som har brug for 24 timers respiratorbehandling.

Det medicinsk faglige ansvar ligger under Akershus Universi-tetssygehus, hvor patienten er inde til jævnlige kontroller.

I forbindelse med ansøgning om jobbet er FADL blevet anmo-det om at læse kontrakter med Profvik igennem for nogle med-lemmer.

Der har været noget uklarhed om forsikringsforholdene, idet Læge Simo Jokinen og hans advokat har været af den opfat-telse, at den Codan forsikring, som nogle lægestuderende har gennem FADL, skulle være dækkende for lønnet arbejde. Det er den ikke. Og læge Simo Jokinen har ikke nogen anden for-sikring for de udsendte lægestuderende, men har efterfølgende sagt, at de lægestuderende er dækket af en forsikring i Eidsvoll kommune.

FADL har kontaktet kommunen, men har i skrivende stund ikke fået nogen bekræftelse om, at de har arbejdsgiveransva-ret, herunder at arbejdsgiveren dækker for arbejdsskade og et

eventuelt erhvervsmæssigt ansvar.

Transporten frem og tilbage er en del af kontrakten. FADLs for-sikring dækker det private ansvar - når man har fri – og i ulyk-kesforsikringen er der ikke nogen geografiske begrænsninger på i denne forbindelse.

Verdensrejseforsikringen dækker alene ferierejser, og det er dette ikke.

Hvis man skulle bruge en anden rejseforsikring i denne forbin-delse, vil den kun dække hvis man i fritiden kommer så alvor-ligt til skade, at man ikke kan bruge den billet arbejdsgiveren har givet til hjemtransport. Det gule sygesikringskort dækker behandling som tidligere. Tøj og hvad man ellers har med, er dækket af FADLs familieforsikring.

Som altid er du velkommen til at kontakte mig med hensyn til alle ansættelsesretslige forhold.

Torben Conrad, faglig sagsbehandler i FADL, Hovedforeningen

Fra FADLs faglige sagsbehandler: VT vagter i Norge til ALS patient

Side 28

Fest & Arrangementsudvalget informerer:

Tak for en glimrende julefestLørdag den 22. november var en særlig dag for F&A. Det var dagen, hvor vores langvarige planlægning for at holde en julefest for medlemmerne i nye omgivelser skulle stå sin endelige prøve. Det blev en aften med glaskugler, lysekroner, vinglas, store

festkjoler og jakkesæt i lange baner.

Vi er super glade for den store opbakning til festen og takker herfor. Hvedholm var også glade for at have så mange feststemte mennesker i huset.

Det er jo ingen hemmelighed, at det var en premiere på et nyt arrangement og ikke bare en gentagelse af tidligere års succes. Al begyndelse har jo sine start-vanskeligheder, det beklager vi.

Det virkede dog til, at folk var glade for de smukke omgivelser, og vi må sige, at I så godt ud.

I den kommende uge lægger repræsentantskabet budget for 2009, og vi håber fra F&As side, at der bliver sat penge af til, at vi kan få mulighed for at gentage succesen.

Fra festudvalget håber vi, at folk havde og god aften, og at folk kom sikkert hjem. Har du ris eller ros til julefesten eller et andet arrangement, modtager vi det gerne. Skriv til fest-odense@fadl.dk

Glædelig jul fra Mia Bjerre-Jepsen – på vegne af F&A.

Lægevikarkursus gruppen informerer:Så er det atter blevet tid til et psykiatri-kursus!!

Det foregår den 9. og 10. december i klinikbygningen fra klokken 19 til 22 og er med de samme fantastiske undervisere som sidst.

I vil blandt andet blive undervist i håndtering af aggression og suicidalforsøg, akut medicinsk behandling, retspsykiatri og masse andet.

Lidt praktisk: Man tilmelder sig ved at skrive en mail til amn@fadl.dk

Husk at skrive dit navn og semester på, da kurset er forbeholdt studerende, der har bestået modul K7. Det koster 100 kroner, og det inkluderer sodavand og sandwich begge dage.

Sidste tilmeldingsfrist er den 3 december klokken 12 – men der er begrænsede pladser, så skynd dig at blive tilmeldt.

Vagtbureauet informerer: Fra den 1. december 2008 skal du selv godkende dine FADL-lønsedler på nettet, se mere på: www.fadl-vagt.dk

Denne side er redigeret af Martin Bruno Pedersen, kommunikationsudvalget. Henvendelse til: martin.bruno@fadl.dk

OPSLAG

Klinikophold i Grønland 2009Drømmer du om et klinisk ophold i Grønland i 2009? Så tjek mulighederne

på www.imcc.dk/groenland

Læs blandt andet om praktiske informationer og rapporter fra tidligere grønlandsrejsende. For at komme i betragtning til ophold skal du have

bestået 8. semester på afrejsetidspunktet.

Interesseret? Så hold øje med hjemmesiden fra midt i januar 2009. Her vil listen over mulige klinikpladser blive offentliggjort. Pladslisten vil desuden

blive offentliggjort i Sund & Hed.

Har du spørgsmål? Så kontakt greenland@imcc.dk.

Med venlig hilsenIMCC Grønland

Side 29

OPSLAG

Land Antal pladser

Hvilke studerende? Særlige krav Hvilken periode?(valgfri hvis ingen angivet)

Brasilien(IFLMS)

5 Klinisk erfaring i det speciale, man søger.

Brasil (DENEM) 2 Alle semestertrin. Man skal have taget eksamen i det fag, man søger

Canada,Quebec

2 Bestået t.o.m. 8. sem.bemærk: div.dokumenter mm. skal afleveres inden 1.jan.’09

Canada, 1 Odense ny studieordn., Århus, Kbh.: Bestået t.o.m. 10. sem.Odense gl. studieordn.: Bestået t.o.m. 11. sem.

Colombia 1 Påbegyndt 6.sem.Basalt kendskab til spansk, men hovedsprog engelsk.

Holland 1 Påbegyndt 6.sem.Ecuador 2 Alle studietrin. Spansk.

Unilaterale pladser (ekstra gebyr)Egypten 1 Alle studietrin.England, Nottingham

1 Klinisk erfaring, dvs. påbegyndt 7.sem.

23.juni-21.juli 2009 INGEN MULIGHED FOR ÆNDRINGER!

Frankrig 1 Påbegyndt 6.sem.Gerne fransk (ikke et krav).

Grækenland 2 Påbegyndt 6.sem. juliIndonesien 1 Præklinik: Unilateral plads på

summer school i tropemedicin, 3 uger (ekstra gebyr)

juli

Italien 2 Påbegyndt 6.sem, (evt. præklinisk) augustKroatien 2 Påbegyndt 6.sem. augustKuwait 1 Påbegyndt 6.sem.Peru (APEMH) 2 Have haft specialet man søger

(afdeling)Spansk

Portugal 2 Påbegyndt 6.sem.Rumænien 1 Påbegyndt 6.semSlovenien 2 Påbegyndt 6.semSpanien, Catalonien 1 Påbegyndt 6.sem augustSpanien, øvrige 4 Påbegyndt 6.semTunesien 2 Alle semestertrin

Fransk anbefales, men intet krav.Tyrkiet 2 Påbegyndt 6. semTyskland 3 Påbegyndt 6. sem.Østrig 2 Påbegyndt 6.sem

IMCC ExchangeIMCC Exchange har i år overraskende mange restpladser tilbage. Dette er din chance for at få et spændende præklinisk eller kliniskophold i 2009/2010. Dine muligheder er mange, lyder Brasilien, Colombia, Canada eller Ecuador som noget for dig, så kontakt vores nationalformand på e-mail: neo.denmark@gmail.comDu kan se de mange andre spændende pladser i skemaet herunder:Det er dit eget ansvar at tjekke exchange conditions på www.ifmsa.net/public/ecscopeselect.php. ligeledes vil pladserne blive fordelt efter først til mølle princippet.Rigtig god rejse:

Tyske udvekslingsstudenter mangler bolig i OdenseIMCC Exchange har fået en henvendelse fra to tysk medicinstuderende, der skal tage en del af deres klinik her i Odense.

Den ene skal være her fra 1. februar til 1. april 2009, mens den anden skal være her i perioden april til og med juli næste år. De har allerede fået tildelt en klinikplads, men mangler at finde et sted at bo. Så hvis du har mulighed for at have en studerende

boende eller er ude at rejse næste semester og har lyst til at leje din lejlighed eller værelse ud, hører vi meget gerne fra dig.

Du kan få flere oplysninger og kontakte os på: leoodense@gmail.com

Side 30

OPSLAG

THE BRITTINGHAM VIKING ORGANIZATION- Scholarship til ét års studier i Madison, USA

Thomas E. & Margaret C. Brittingham Scholarship giver hvert andet år en dansk studerende den unikke mulighed for 1 års stu-dier ved University of Wisconsin-Madison i USA. Stipendiet udbydes af The Brittingham Viking Organization (BVO), som er en

skandinavisk amerikansk udvekslingsordning mellem studerende. BVO har eksisteret i mere end 50 år og er en netværksorgani-sation, der er bygget op omkring et personligt engagement fra tidligere legatmodtagere.

Yderligere information om The Brittingham Viking Organization samt The University of Wisconsin-Madison findes på: www.uwalumni.com/brittingham-viking og www.wisc.edu

Modtageren af stipendiet kan se frem til et ophold ved det ansete University of Wisconsin-Madison med over 40.000 stude-rende. Stipendiet er ca. 30.000 USD, der dækker omkostninger til: Rejse t/r USA, studieafgift, sygeforsikring, kost og logi samt i begrænset omfang rejser til besøg hos amerikanske BVO medlemmer. Det forventes, at ansøgeren selv kan afholde eventuelle

ekstra udgifter i forbindelse med studieåret i USA.

Ansøgeren skal:

Være dansk statsborger mellem 21 og 25 år på afrejsetidspunktet til USA (medio august 2009) •

Være studerende ved et universitet eller en højere læreanstalt (alle uddannelsesretninger) •

Have gennemført mindst ét års studier inden sommeren 2009•

Kunne rejse til USA i perioden medio august 2009 til medio juni 2010•

Have mulighed for at bruge tid på planlægningen af opholdet i løbet af forårssemestret 2009•

Ansøgningsbetingelser:

Ansøgere vil blive vurderet ud fra såvel akademiske evner som personlige egenskaber. Vi vil gerne vide, hvorfor vi skal vælge netop dig, og hvad du kan tilføre en organisation som The Brittingham Viking Organization, der hviler på et personligt engage-

ment. I ansøgningen lægger vi derfor vægt på, at du har et særligt drive, er selvstændig, udadvendt og dynamisk samt besidder evnen til at tilpasse dig forskellige situationer.

Stipendiet kræver en elektronisk ansøgning og CV – begge på engelsk. Ansøgningen må maks. fylde 2 sider. Ansøgningen skal omfatte oplysninger om hidtidigt studieforløb, personlige egenskaber samt en redegørelse for, hvilke studier/fag du forestiller dig at gennemføre på opholdet i USA, og hvordan disse vil virke supplerende på dine akademiske og/eller personlige udviklingsøn-

sker. På http://registrar.wisc.edu/timetable/ kan du finde information om, hvilke fag der tidligere har været udbudt.

Vær opmærksom på, at vi ønsker to separate filer. En fil indeholdende ansøgning og CV, og en fil indeholdende relevante eksa-mensbeviser og eventuelle anbefalinger.

Ansøgningsfrist er man. d. 19. jan. 2009. Ansøgningen mailes til: denmark@brittinghamviking.org

Samtaler med udvalgte ansøgere afholdes søn. d. 22. feb. 2009 i København.

For spørgsmål og yderligere information kontakt venligst:

Nadja Albertsen på tlf. 31 66 51 10. Email: • denmark@brittinghamviking.org

Ida Lydolph Bojsen på tlf. 40 59 10 62. Email: • denmark@brittinghamviking.org

Side 31

OPSLAG

Laboratoriet for Kliniske Færdigheder tilbyder frivillig færdighedstræning, som understøtter den obligatoriske færdighedstræning på uddannelserne i Klinisk Biomekanik og Medicin.

• Der tilbydes undervisning ca. 2 gange pr. uge af studenterinstruktorer.• Undervisningen er et supplement til den obligatoriske færdighedstræning,

hvilket vil sige, at du skal have deltaget i den obligatoriske færdighedstræn-ing, før du kan benytte dig af den supplerende færdighedstræning.

• Undervisningskalender kan ses på http://www.sdu.dk/health/labkf/.• Tilmelding sker via lister på tavlen v. LKF• Der undervises på små hold med max. 10 deltagere.• Husk at afmelde dig på listen, hvis du bliver forhindret. Pladsen kan ikke

gives til en medstuderende, men går til en fra ventelisten.• Henvendelser vedr. holdbytte på obligatorisk færdighedstræning sendes til

labkf@health.sdu.dk.

Med venlig hilsenPia Juul Christiansen & Jette NæsvangKoordinatorer, LKFMail: labkf@health.sdu.dk, Tlf. 6541 4248 / 6011 4248

Undervisning i kliniske færdigheder tilbydes!

Brug for en økonomisk håndsrækning – tjek hjemmeside med legater og fonde

Glemte du også at søge legatet om økonomisk støtte til den trængende studerende, bare fordi du ikke lige havde set det?Eller gik du glip af støtten til en studietur eller opslaget om en Ph.D.-stilling, fordi du ikke vidste noget om det?

For at færre kan svare ja til disse spørgsmål har Ny Viden, Syddansk Universitets magasin, samlet en lang række opslag på sin hjemmeside. Her finder du løbende opdatede opslag om blandt andet økonomisk støtte, forskningsprojekter og stillinger.

Opslagene kan ses på: http://www1.sdu.dk/Adm/rubrik/

Faglig vejleder- Klinisk biomekanikTræffetider efterårssemestret 2008/2009

Mari Fredage kl. 12.05-14.05

Kontoret ved idræt, for enden af B1913-gangen.

Telefon: 65 50 29 78

Christofer Fredage kl. 10.15-12.15

WP17, 1. sal., vejlederkontoret.

NB: Ingen træffetid i ugerne 52, 1, 4 og 5. - Vi besvarer mail udenfor træffetidernefvkb@health.sdu.dk

Side 32

Svenskerne synger LuciaDen 13. december kommer Lucia til Odense. Mere præcist klokken 19.30 i Skt. Hans Kirke, hvor der i ægte svensk ånd

arrangeres Lucia-koncert for alle, der vil opleve lidt lys og sang i decembermørket.

Der er fri entré, men i forbindelse med koncerten bliver der dog samlet ind til Provide Internationals klinikke i Nairobis slum.

Turnusplads i København ønskes!

Jeg står i den møghamrende uheldige situation, at jeg med mit nummer måtte vælge Grindsted Sygehus (Billund Kommune), intern og almen medicin, med start 1. marts 2009.

Jeg har et barn på 15 måneder og endnu et på vej til april, min mand har job i København og kan ikke finde nyt job i et yderområde. Det er umuligt for vores familie på 4 at flytte fra København til Jylland og få en hverdag til at fungere, så jeg er desperat efter at finde en venlig sjæl, som vil bytte med et forløb i Storkøbenhavn/Region

Hovedstaden. Hvis du mener, du på nogen måde kan hjælpe mig, må du meget gerne kontakte mig på

Tlf: 2965 0059 eller s_pette@yahoo.dk.Så kan vi sammen finde en løsning, hvor alle bliver tilfredse. Udgifter i forbindelse med flytning o.l. dækkes

selvfølgelig. Hilsen Mette

VIL DU HAVE INDFLYDELSE PÅ DIT STUDIE? Mød op til Medicinerrådets månedlige møder

Vi diskuterer alt fra klinikophold, portofolie, hepatitisvaccine, læsepladser, størrelse af e-time hold, kantineforhold og hudblok til beskidte toiletter.

ALLE ER VELKOMMEN, UANSET SEMESTER

NÆSTE MØDE AFHOLDES TORSDAG D. 08/01 KL 15.15 I STUDENTERORGANISATIONERNES MØDERUM, WINSLØW PARKEN 19, stuen

Scholar-Stipendiater - ForSkningSenheden,

kirurgiSk aFd. a, odenSe univerSitetShoSpital

Er du interesseret i klinisk forskning har vi mange og gode muligheder for at tilbyde dig et prægraduat forskningsår på

Kirurgisk Afd. A.Vi har god erfaring med vejledning og har mange gode ideer til projekter, som kan afsluttes inden for en tidsramme på et år. Du får en enestående mulighed for at få indblik i klinisk forskning

som forberedelse til et ph.d-studie. Du skal regne med at bruge 2-3 måneder til at forberede en

protokol, inden forskningsåret kan påbegyndes. Stipendiaterne er 1-årige og aflønnes: kr. 120.000. Du vil også få mulighed for at præsentere resultaterne ved internationale

kongresser og møder Vi har en velfungerende forskningsenhed, hvor du vil kunne

få assistance fra højt kvalificeret og forskningsinteresseret personale, og hvor du kan få etableret egen arbejdsplads inkl.

PC mm.

Lyder det som noget for dig, og kunne du tænke dig at snuse til forskning, er du velkommen til at kontakte:

Forskningsleder, professor, dr. med.Niels Qvist

Tlf. 6541 2236 eller

Professor, dr. med.Claus Hovendal Tlf. 65 41 2248

Du er også velkommen til at kontakte vores forskningssekretær Mette Høst, tlf. 6541 4848, som kan være behjælpelig med at

arrangere en dag, hvor du kan komme og besøge os.

Vi ser frem til at høre fra dig!

OPSLAG

Side 33

Velkommen til informationsmøde

- 14 måneders udsendelse med eller uden partner- Udfordrende arbejde i anden kultur- Tæt samarbejde med lokalbefolkningen- Grundig, udgiftsfri oplæring- Eventyr og rejseoplevelser

www.imcculand.dk

Udviklingsarbejde med sundhedsprojekter i Afrika og Sydamerika

OBS: Deadline for ansøgning er ændret til den 16. februar!

Odense Tirsdag d. 10. februar 2009 i Nielsine Nielsen i Klinikbygningen, OUH kl. 19.00

Esbjerg Torsdag d, 5. feb. 2009 i lokale 118 kl. 19.00Tilmelding til info-mødet i Esbjerg skal ske senest to dage før på udtag@imcculand.dk.

Side 34

– Odense er da mer´ end et bump på vejen mod København

Epstein Bar, WP19: Hyggelig café hver onsdag kl 14.30-15.30 – med god varm kaffe, eksotisk the og afslappende musik. Festlig bar hver fredag fra 14 – med kolde flaskeøl, kolde fadøl, kolde breezers og varm stemning.

Fredag 12. december: Klokken 16 spiller C4yourself 90’er rock/pop i Epstein Barr som del af deres DK-tour.

Lørdag 13. december: Lucia-koncert klokken 19.30 i Skt. Hans Kirke i Odense

Lørdag 13. december: DJ-Night: Julefest med T.A.L.O.Y.F.

Onsdag 17. december: Songwriters JuleSpecial med Women Up North. Jazzhus Dexter

Torsdag 18. december og fredag 19. december: Christmas Carols. Koncert med Odense Symfoniorkester. Odense Koncerthus

Fredag 19. december: Julefrokost og koncert med Red Warszawa i Nyt Studenterhus i Odense i Kansas City

Fredag 19. december: Koncert med YOAV. Den israelsk/sydafrikansk/engelske sanger, guitarist og sangskriver Yoav gæster Odense, Magasinet

Fredag 19. december: Working Mojo. Årets bluesfest på Dexter, hvor de blå toner driver ned ad væggene, og hvor man møder alle dem, som er hjemme på juleferie.

Fredag 19. december: Koncert med Maria Montell og Michael Vitten. Singers Night på supperclub’n. Michael Vitten har igen inviteret sangerinden Maria Montell til en intimkoncert, hvor der venter publikum en fantastisk musikoplevelse. AliBi: supperclub

Fredag 26. december: Metallica-jul med Master Of Puppets klokken 22. Traditionen tro spiller Metallica-tribute-bandet MASTER OF PUPPETS op til dans 2. juledag. Som noget helt særligt i år, vil der være gæsteoptrædener fra flere af byens musikere. Forsalg: GAFFABILLET. Kansas City

Kender du et kulturarrangement, der skal med i Sund & Heds nye kulturkalender, så send en mail til: sundoghed@health.sdu.dk

Den sjove kalender INFO

Side 35

Idræt og SundhedKristian og RuneTirsdage 08:15 – 09:45Onsdage 14:15 – 16:00Fredage 10:15 – 12:00Sted: For enden af B1913gangen, ned mod bevægelsessalenTelefon: 65 50 34 45Mail: Fælles: fagligvejleder_idraet@health.sdu.dkRune: reie@health.sdu.dkKristian: kmunksgaard@health.sdu.dk

Den sundhedsfaglige supplerings- ogkandidatuddannelseE-mail: fv-susuka@health.sdu.dk

FolkesundhedsvidenskabKarian LinnroseOnsdag klokken 8.30 - 10.00Sted: Esbjerg

Telefon: 65 50 15 63E-mail: fv-fsv@post.sdu.dk

BiomekanikMari og ChristoferFredage kl. 12.05-14.05 (Mari)Vi besvarer mail udenfor træffetiderneKontoret findes ved idræt, for enden af B1913 gangen påuniversitetet. Mail: fvkb@health.sdu.dk,Telefon: 65 50 29 78

MedicinAnne Cathrine Haug, Hanne Beck Hansen,Nivethitha Ilangkovan, Sidsel Arnspang og Mikkel G. MieritzMandag - torsdag 11.15-15.15Sted: Winsløwparken 17. 1 sal.Telefon: 65 50 38 18E-mail: fv@health.sdu.dkVed akutte problemer kontakt Jane Westergaard på65 50 29 05

Træffetider - faglige vejledere

Andre medier skriver...Hjertet er på rette plads i Skejby

Århus Universitetshospital Skejby er igen bedst i Danmark til hjerter. Det viser Dagens Medicins gennemgang af behand-lingskvaliteten, og det bakkes op af læsernes afstemning. Hjertemedicinsk afdeling og thoraxkirurgien på hjerte-lunge-karkirurgisk afdeling vinder solidt foran landets øvrige hjer-tecentre. Og det sker endda oven på et forfærdeligt år, skriver Dagens Medicin.

Når hjertemedicinsk afdeling på Skejby Sygehus for andet år i træk kan kalde sig landets bedste hjerteafdeling, tilfalder æren først og fremmest de godt 350 ansatte og de 70-80 for-skere, der befolker afdelingen. Det er ledende overlæge Claus Brøckner Nielsen ikke i tvivl om. Han udtrykker det med et John F. Kennedy-citat:

»Sejre har mange sejrherrer. Fiasko har kun ledelse.«Paradoksalt nok har Claus Brøckner Nielsen svært ved at

forstå, hvorfor hjertemedicinsk afdeling har markeret sig så flot.

»Vi har haft et forfærdeligt år. Det har været en tumultarisk periode med stor personaleudskiftning, strejker og besparel-ser. Op mod halvdelen af afdelingens sygeplejersker er udskif-tet de sidste år, deriblandt mange af vores mest erfarne syge-plejersker. Aktiviteten er gået ned, og vi har i perioder måttet lukke sengepladser,« siger Claus Brøckner Nielsen.

28. nov. 2008 dagensmedicin.dk

Epidemi af kroniske smerter

Ny stor undersøgelse viser, at antallet af danskere med kro-niske smerter stadig er meget højt i forhold til andre lande i Europa.

Tal fra den seneste store SUSY – sundheds- og sygdomsun-dersøgelse – viser, at godt 20 procent af den voksne danske befolkning har kroniske smerter. Undersøgelsen, der gennem-føres af Statens Institut for Folkesundhed og Rigshospitalets Tværfaglige Smertecenter, er netop offentliggjort i det viden-skabelige tidsskrift European of Pain. Undersøgelsens tal stam-mer fra perioden 2000-2005, og 10.000 danskere er adspurgt via spørgeskema – og undersøgelsen er baseret på de 7000, der har svaret.

»Selvom tallet er stabilt i forhold til vores forrige SUSY-undersøgelse, så er det stadig meget højt,« forklarer overlæge på Rigshospitalets Tværfaglige Smerteklinik, Per Sjøgren, til dr.dk/sundhed.

Cirka 150.000 mennesker har kroniske smerter og spiser morfin-præparater dagligt. Hidtil har man legaliseret det høje tal, fordi man har ment, at det primært drejede sig om smer-telindring af cancerpatienter. Men faktisk er 2/3 dele af morfin-brugerne mennesker med kroniske smerter, mens kun den sidste tredjedel er cancerpatienter.

19. nov. 2008 dr.dk/sundhed

INFO

Afsender:Sund & HedFranzen PortoServicePostboks 94909490 Pandrup

Maskinel MagasinpostID-nr. 42474

Yderligere information kan fås på www.sundoghed.sdu.dkKender du et arrangement til kalenderen så lad os vide det!

Sund & Hed er DIT blad. Har du noget på hjerte, så send det til os!sundoghed@health.sdu.dk

-kalenderen

12. C4yourself spiller i Epstein Bar kl. 16 Deadline Sund & Hed nr. 1713. Lucia-koncert

Skt. Hans Kirke kl. 19.30. Fri entré15. Møde, studienævn for klinisk biomekanik

Ansøgningsfrist 1. december15. Møde, studienævn for medicin

Ansøgningsfrist 4. december16. Møde, studienævn for idræt

Ansøgningsfrist 2. december17. Frist for indsendelse af selvvalgte specialeforslag

27. Sund & Hed nr. 17. Udkommer

8. Møde, medicinerrådet Studenterorganiasationernes mødelokale, WP19 kl. 15.15

22. Frist for indsendelse af prioriteringsskemaer vedr. katalogspecialer

5. IMCC Uland infomøde, Esbjerg lokale 118 kl. 19. Tilmelding påkrævet til udtag@imcculand.dk

10. IMCC Uland infomøde, Odense Nielsine Nielsen kl. 19

16. Frist for ansøgning om udsendelse med IMCC Uland

December

Januar

Februar