HANDICAP

SUNDHEDSPOLITIK GULDBORGSUND HANDICAP

© Guldborgsund Handicap September 2016

2

STUBBEKØBINGVEJ 83

4800 NYKØBING F

TLF. 5473 2340

MAIL:

HANDICAP@GULDBORGSUND.DK

WWW.HANDICAP.NU

FIND OGSÅ

GULDBORGSUND

HANDICAP

PÅ FACEBOOK

Åbningstider:

Mandag fra 8.00 til 15.00

Tirsdag fra 8.00 til 15.00

Onsdag fra 8.00 til 15.00

Torsdag fra 8.00 til 15.00

Fredag fra 8.00 til 12.00

Udgivet september 2016.

Spørgsmål kan rettes til kontoret

i Guldborgsund Handicap (find kon-

taktinformationer til venstre).

Den digitale version af denne folder

kan findes på www.handicap.nu under

”http://www.handicap.nu/

medarbejder/medarbejder/min-

organisation/personalehaandbog-og-

politikker”.

GULDBORGSUND HANDICAP

SUNDHEDS-POLITIK

3

FORMÅL OG BAGGRUND

Denne sundhedspolitik beskriver en række principper for kost,

motion og sundhed, der indgår i det omsorgsmæssige og social-

pædagogiske arbejde Guldborgsund Handicap. Formålet er at

fremme den generelle sundhedstilstand, at forebygge livsstils-

sygdomme og at øge livskvaliteten blandt de borgere, der mod-

tager støtte i Guldborgsund Handicap. Det drejer sig om borgere

med psykiske funktionsnedsættelser, men nogle af disse borgere

er også påvirket af fysiske funktionsnedsættelser.

Sundheden blandt mennesker med funktionsnedsættelse er mar-

kant dårligere end hos resten af befolkningen. Generelt set lever

de mere usundt, gør mere brug af sundhedsvæsenet og har en

kortere levealder end personer uden funktionsnedsættelse

(http://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Lighed-i-sundhed/2014/

Maj/Handicappede-har-daarligere-helbred-end-resten-af-

befolkningen.aspx). Årsagerne hertil er mange, da det drejer sig

om en meget mangfoldig målgruppe, og der findes derfor ikke

GULDBORGSUND HANDICAP

SUNDHEDSPOLITIK

4

nogle ensidige løsninger på problematikken.

Denne politik opstiller nogle ernæringsmæssige og pædagogiske

retningslinjer, der på forskellig vis kan bidrage til at forbedre

sundhedstilstanden borgere med handicap. Det kan ske gennem

alt fra oplysning til praktisk støtte og motivation. Den pædagogi-

ske dimension i arbejdet med sundhed er mindst lige så vigtig

som selve principperne for kost og motion. Der opstilles derfor

en række sundhedspædagogiske retningslinjer som en central

del af politikken.

DEN KOMMUNALPOLITISKE SUNDHEDSSTRATEGI

Sundhedspolitikken i Guldborgsund Handicap ligger i forlængelse

af Guldborgsund Kommunes overordnede sundhedspolitiske stra-

tegier. I kommunens målaftale for 2016-2018 er sundhed et af

de primære fokusområder, hvor der blandt andet lægges vægt

på mindskelse af den sociale ulighed på sundhedsområdet.

Målaftalen fordrer blandt andet, at det sunde valg også bliver det

nemme valg, og at sundhedsfremme skal være en naturlig del i

samspillet med borgeren, samt at frontpersonalet har en rele-

vant viden om sundhed i forhold til de borgergrupper, de har

kontakt med (Guldborgsund Kommune Målaftale 2016-2018: s.

22). I forhold til borgere med funktionsnedsættelse er der desu-

den fokus på selvhjulpen livsførelse i kraft af en tidlig indsats, et

styrket samarbejde med borger og pårørende samt telemedicin-

ske og velfærdsteknologiske løsninger (ibid. s. 26).

Sundhedspolitikken i Guldborgsund Handicap tager

udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens ”De 10 kostråd” samt deres

anbefalinger om fysisk aktivitet.

DE TI KOSTRÅD

1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv

2. Spis frugt og mange grønsager

3. Spis mere fisk

4. Vælg fuldkorn

POLITIKKENS UDGANGSPUNKT

5

5. Vælg magert kød og kødpålæg

6. Vælg magre mejeriprodukter

7. Spis mindre mættet fedt

8. Spis mad med mindre salt

9. Spis mindre sukker

10. Drik vand

De ti kostråd handler i sagens natur primært om kost. Men fysisk

aktivitet er så afgørende for et menneskes sundhedstilstand, at

det indgår i det første kostråd.

ANBEFALINGER FOR FYSISK AKTIVITET

Sundhedstyrelsen fremsætter en nogle konkrete anbefalinger for

fysisk aktivitet, der retter sig mod henholdsvis børn, store børn,

voksne, 65+ og gravide. Anbefalingerne nedenfor er de generelle

anbefalinger til voksne mennesker.

Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten

skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over

almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter. Hvis de 30

minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minut-

ter.

6

Mindst 2 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet

med høj intensitet af mindst 20 minutters varighed for at

vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Der

skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevæge-

ligheden.

Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderli-

gere sundhedsmæssige fordele.

Læs mere om de ti kostråd på https://sundhedsstyrelsen.dk/da/

sundhed-og-livsstil/ernaering og anbefalinger om fysisk aktivitet

på https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed-og-livsstil/fysisk-

aktivitet.

ANDRE SUNDHEDSFORHOLD

Der er en række andre forhold, der er afgørende for et menne-

skes sundhed og trivsel. Det gælder for eksempel søvn, hygiej-

ne, tandpleje, tidlig erkendelse af sygdom, seksualitet samt

mental velvære. Disse forhold skal der ligeledes være opmærk-

somhed på, ligesom der skal være ressourcepersoner, der kan

vejlede omkring disse emner.

Som medarbejdere i Guldborgsund Handicap skal vi fremme vi-

den om sundhed og styrke mulighederne for at leve sundt, men

der skal altid tages udgangspunkt i den enkelte borgers ressour-

cer, ønsker og behov. Borgerne bestemmer i sagens natur selv,

hvor sundt eller usundt de ønsker at leve. Men som persona-

le har vi stadig mulighed for at støtte og påvirke borgernes

livsstil uden at forbryde os mod deres ret til selvbestemmel-

se.

Det pædagogiske arbejde er afgørende for, at vi kan lykkes

med at realisere en sundere livsstil hos vores målgruppe. Vi

har derfor opstillet 3 sundhedspædagogiske principper, der

er vejledende for vores arbejde med sundhed i Guldborgsund

Handicap. Under hvert princip er der opstillet nogle forslag

til, hvordan man kan gennemføre det sundhedspædagogiske

princip i praksis.

DE SUNDHEDSPÆDAGOGISKE PRINCIPPER

7

”VI TAGER UDGANGSPUNKT I BORGERENS

INDIVIDUELLE SITUATION”

Vi tilrettelægger sundhedsindsatserne, så de giver mening for

borgeren og er tilpasset borgerens livssituation. Det gælder både

formidlingen af viden (fx de 10 kostråd) og de konkrete aktivite-

ter med borgeren (fx madlavning og fysiske aktiviteter). Vi tager

udgangspunkt i viden om best practice og sundhedspædagogiske

værktøjer, men tilpasser det til vores egen borgergruppe.

Hvis en bestemt pædagogisk tilgang i det sundhedsfremmende

arbejde ikke virker, revurderer vi situationen og finder nogle nye

tilgange, der kan passe ind i den gældende kontekst. Det er des-

uden vigtigt, at vi ser på borgeren ud fra et helhedsperspektiv,

der udover borgerens egne forudsætninger også tager hensyn til

borgerens støttevilkår, sociale relationer, boligsituation og andre

praktiske foranstaltninger.

Hvis telemedicinske og velfærdsteknologiske løsninger kan frem-

me borgerens muligheder for en sundere livsstil, vil vi arbejde

for at tilvejebringe sådanne løsninger.

SUNDHEDSPÆDAGOGISK PRINCIP 1

8

FORSLAG TIL REALISERING

Vi formidler viden om sundhed i en form, der er tilpasset borge-

ren – fx en ”startmappe” med et velegnet billedmateriale eller

ved at demonstrere denne viden – for eksempel ved fælles mad-

lavning.

De sundhedsfremmende aktiviteter skal for nogle borgeres

vedkommende helst være sjove og sociale, mens andre

gerne vil have deres aktiviteter skemalagt. Niveauet skal

også tilpasses, så de involverede borgere på den ene side

kan følge med, men på den anden side også føler sig til-

strækkeligt udfordret.

Vi sørger for, at integrere flere af sundhedsindsatserne i

hverdagslivet, så de får lov at øve deres indflydelse over

tid, og borgerne kan blive fortrolige med de nye rutiner. Vi

kan for eksempel inddrage borgerne i madlavningen med

udgangspunkt i borgernes individuelle ressourcer.

Vi arbejder med små skridt, der er tilpasset den enkelte

borger, hvilket højner borgerens chance for at påbegynde

de første livsstilsændringer.

9

Vi tilrettelægger de sundhedsfremmende ind-

satser på forskellig vis, hvad angår målgruppe,

indhold, tidspunkter, etc. På den måde kan vi

udforske, hvilke metoder er mest egnede i for-

skellige sammenhænge og bidrage til viden om

”best practice”.

Vi skal have større kendskab til velfærdsteknologiens be-

tydning for sundhed, og vi skal undersøge mulighederne

for inddrage velfærdsteknologiske hjælpemidler.

”VI MULIGGØR, AT DET SUNDE VALG OGSÅ

BLIVER DET NEMME VALG”

Vi ved, at tilgængelighed, variation og synlighed har en afgøren-

de betydning for de daglige valg af for eksempel mad og bevæ-

gelse. Vi vil derfor sikre de bedste muligheder for at træffe sun-

de valg. Det skal være nemt og attraktivt at spise sundt og be-

væge sig hver dag.

Omvendt skal vi ikke skabe unødvendige fristelser i borgerens

hverdag. Usunde madvarer skal være forbeholdt weekend og

mærkedage og ikke tilbydes i hverdagen. Som fagprofessionelle

skal vi desuden gå foran med det gode eksempel og være gode

rollemodeller.

FORSLAG TIL REALISERING

Vi skal tilvejebringe nogle nemme muligheder for at være

aktiv i hverdagen, for eksempel stille cykler frem, arrange-

re gåture eller spille musik, hvor kan danses til.

Vi skal i videst muligt omfang have sund mad i skabe og

skuffer og fjerne det usunde.

Vi skal tilbyde frisk, udskåret frugt og grønt, så ofte det er

muligt.

SUNDHEDSPÆDAGOGISK PRINCIP 2

10

Vi skal ved festlige lejligheder og i weekenden overveje,

om man kan finde nogle sundere alternativer til den mad

og de snacks, der bliver serveret.

I arbejdsfællesskaber og dagtilbud tilbydes gratis vand

(kildevand fra automat).

I kantiner og ved madordninger kan det sunde valg frem-

mes i kraft af prissætning, tilgængelighed, placering, mv.

SUNDHEDSPÆDAGOGISK PRINCIP 3

”VI TILSTRÆBER EN GOD BALANCE MELLEM

BORGERENS SELVSTÆNDIGHED OG MEDAR-

BEJDERENS ANSVAR FOR AT VEJLEDE OG

DRAGE OMSORG”

Den enkelte borgers selvstændighed og evne til at tage ansvar

for eget liv er et væsentligt mål for den pædagogiske indsats. Vi

tilrettelægger derfor sundhedsindsatserne på en måde, der moti-

verer borgerne til at leve sundt og så vidt muligt inddrager dem i

tilrettelæggelsen af en sundere livsstil. Samtidig er det væsent-

ligt, at medarbejderne også påtager sig et ansvar som vejleder,

omsorgsperson og rollemodel. Her kan der opstå nogle svære

dilemmaer, hvor man som fagperson må træffe valg omkring

selvbestemmelse kontra omsorg. Det er derfor vigtigt, at perso-

nalegruppen og ledelsen definerer nogle fælles retningslinjer for

asd både det praktiske og pædagogiske arbejde med sundhed

og løbende har en dialog omkring de dilemmaer, der måtte op-

stå.

FORSLAG TIL REALISERING

Vi skal være med til at videregive viden om sundhed og

kost, så borgeren har mulighed for at foretage informerede

valg.

Vi skal inddrage borgerne i tilrette-

læggelsen af livsstilsændringer. På

(Fortsættes på side 11)

11

den måde vil borgerne opleve ændringerne som mere me-

ningsfulde, hvilket igen vil øge mulighederne for, at de

fastholder de nye rutiner. På samme tid skal vi skabe de

bedst mulige rammer for at understøtte borgerens vej

mod et sundere liv. Vi kan informere om motion og kost,

lette adgangen til sunde fødevarer, motivere til motion og

bevægelse og generelt være med til at foreslå sundere

alternativer til borgerens eksisterende rutiner.

Der kan fagligt være uenighed omkring, hvor ofte man

som medarbejder er med til at planlægge måltider og akti-

viteter, der anses for usunde (for eksempel at spise slik og

kage eller sidde mange timer i sofaen og se fjernsyn). Her

må vi på både medarbejder- og ledelsesniveau skabe nog-

le fælles retningslinjer. Det vil både betyde mindre forvir-

ring hos borgerne og imødegå eventuelle kontroverser

blandt personalet.

Sundhedsfremmende tiltag kan føre til mange tvivls-

spørgsmål og dilemmaer, hvad angår selvbestemmelse og

etik. Når der opstår en konflikt mellem borgerens selvbe-

stemmelse og medarbejdernes ansvar som omsorgsper-

son, forsøger vi at løse det ud fra faglige diskussioner. Vi

kan også med fordel tage del i kompetenceudviklende ak-

tiviteter, der omhandler selvbestemmelse og etik i relation

til borgere med funktionsnedsættelse.

12

HANDICAP