survival guide til 3. semester – stud.med. … · web viewpå absalon ligger et dokument der...

Survival Guide Til

3. Semester Medicin

stud.med.

Mohammed Sabbah”Pain is temporary, pride is forever”

Survival Guide Til 3. Semester – stud.med. Mohammed Sabbah Vinter 2010

Indholdsfortegnelse

Forord...............................................................................................................................................................3

Generelle forventninger & læsementalitet......................................................................................................5

Bøger & notesamlinger.....................................................................................................................................5

Dissektion.........................................................................................................................................................6

Øvelser & rapporter.........................................................................................................................................7

Klinisk anatomi.................................................................................................................................................8

Indlæringstaktikker...........................................................................................................................................9

Noter & noteteknik.........................................................................................................................................10

Forelæsninger.................................................................................................................................................12

SAU.................................................................................................................................................................13

Spotteknik.......................................................................................................................................................14

Dispositioner..................................................................................................................................................15

- Struktur...........................................................................................................................................15

- Inddragelse af embryologi..............................................................................................................15

- Inddragelse af klinik........................................................................................................................15

Eksamenslæsning...........................................................................................................................................16

Planlægning................................................................................................................................................16

Lokaler........................................................................................................................................................17

Forholdet til eksamenslæsningen...............................................................................................................17

Eksamen.........................................................................................................................................................18

Spoteksamen..............................................................................................................................................19

Den mundtlige eksamen.............................................................................................................................20

Fordelingen af eksamensnumre.................................................................................................................21

Til 12’eren.......................................................................................................................................................22

Niveau........................................................................................................................................................22

Performance til eksamen............................................................................................................................22

Epilog..............................................................................................................................................................24

Grupperum.....................................................................................................................................................25

Links................................................................................................................................................................25

Kapi

tel:

Eksa

men

2


Forord

3. semester på medicinstudiet er formentligt det mest frygtede og berygtede af alle semestre på studiet. Dette skyldes til dels rygterne, men i høj grad også det reelle faglige spring i niveau, sammenlignet med 2. semester. Det er på 3. semester at mange først for alvor lærer at ”læse”. Ligeledes føler de fleste sig først rigtigt som lægestuderende når de har afsluttet semestret.

Men i starten - og helt op til kort før eksamen - kan det hele virke uoverskueligt og uoverkommeligt. Det er uden tvivl betydeligt hårdere end de foregående, men langt fra umuligt at gennemføre. Frustrationerne og alt hvad dertil hører kan nemlig minimeres med rettidig planlægning og omhu. Det er med den her guide at det mål skal søges opfyldt.

Guiden har til formål at samle og uddybe alle de gode råd, strategier og praktiske aspekter af medicinstudiets 3. semester på KU. Guiden er forfattet kort efter afslutningen på nævnte semester jvf. princippet om at ”smede mens jernet er varmt”, af en studerende der selv fik 12.

Motivationen bag, stammer dels fra anmodninger fra yngre studerede, dels af et personligt, altruistisk ønske om at lette semestret for kommende studerende, således de primært kan fokusere på læsningen.

Her er samlet mange oplysninger, råd, tips, tricks og meget mere som ikke bliver nævnt i den officielle undervisning, men kun kan hentes ved at tale med ældre studerende der har været gennem forløbet og gjort sig de relevante erfaringer i den forbindelse.

Det er ikke nødvendigvis al information, der præsenteres i guiden, der vil være relevant for dig, hvorfor du naturligvis opfordres til kun at udplukke de dele du mener, du kan bruge. Omvendt er alt der er værd at vide ikke nødvendigvis medtaget her, hvorfor du ikke bør undlade at spørge en ældre studerende om noget du er i tvivl om, når muligheden byder sig.

Guiden skal derfor ses som et forsøg på at samle de vigtigste vejledende råd og forslag, til et så gnidningsfrit forløb som muligt. Guiden er inddelt i en række isolerede afsnit der både kan læses hver for sig uafhængigt af hinanden, men, også med fordel i kronologisk rækkefølge. Sproget er bevidst forsøgt anvendt således det ikke minder om en tekst fra en lærebog, altså letlæseligt og forståeligt. Mikroskopisk anatomi er ikke indeholdt i et selvstændigt afsnit, men i stedet behandlet under afsnittet om spoteksamen.

Meget af stoffet er erkendelser, konstateringer og konklusioner som jeg personligt er kommet frem til i slutningen af forløbet, og derfor ikke har nået at drage fuld gavn af.

Samtidig har jeg løbende talt og diskuteret med ældre studerende, medstuderende og generelt været meget observant og opmærksom på de ”fejl” jeg begik, samt de alternative, mere hensigtsmæssige måder at gøre tingene på. Du er velkommen til at give konstruktiv kritik, komme med forslag til ændringer, behandling af andre emner etc. til evt. senere udgivelser. Kontakt mig da via mail: [email protected]

Kapi

tel:

Eksa

men

3

mailto:[email protected]


En særlig tak skal rettes til min læsemakker Andreas Friis Pihl, for på hjælpsom vis, at have bidraget med konstruktiv kritik, samt grundig korrekturlæsning af det færdige manuskript.

Det skal understreges at guiden er skrevet med henblik på fri distribution mellem studerende. Kopier derfor endelig guiden og del den med dine medstuderende.

Det er mit ønske at mit arbejde ikke er gået forgæves og at du derfor vil drage så stor nytte af guiden som overhovedet muligt. Now go get’em tiger!

Vinter 2010Mohammed Sabbah stud.med.

Kapi

tel:

Eksa

men

4


Generelle forventninger & læsementalitet

Så det slut med det fine sprog. Nu er det business! Hvis hele guiden skulle koges ned til et enkelt råd, ville det være følgende:

Tag semestret seriøst… fra STARTEN!

De fleste af os tog den med ro i starten af 1. sem. og tilsvarende på 2. sem. Man så gennem fingre med, at man ikke lige havde forstået det hele til timen, og tænkte at det nok ville komme senere, eller at man nok skulle forstå det under eksamenslæsningen. Det fungerede muligvis fint dengang, men den går ikke mere! Det vil nemlig hurtigt gå op for dig hvor meget stof i skal igennem på de 4 måneder. Ideen er derfor så vidt muligt at fordele arbejdsbyrden over hele semesteret. Det vil sige flere timers læsning hverdag OVEN i den normale undervisning. Ja det er desværre den hårde sandhed. Enten det eller 15 timer om dagen den sidste måned (av nej det lyder ikke rart hva?). Men løb nu ikke skrigende bort for inden eksamen vil 10-12 timers læsning om dagen føles ganske normalt. Det er bare godt at erkende det faktum fra starten, så forventningerne gradvist justeres hensigtsmæssigt til realiteten.

Det stof som du kommer til at læse vil med sikkerhed være det tungeste du nogensinde har læst før. Hvor du tidligere var i stand til at læse 20-25 sider i timen i The Cell (essentials), må du se i øjnene at du kommer ned på 3-5 sider i timen i anatomibøgerne. Desuden vil teksten i anatomibøgerne ofte søge at beskrive rumlige og, uregelmæssige strukturer med ord, hvilket er meget krævende at læse og forestille sig (i hvert fald i starten). Men her reddes man af atlas som man i varierende grad vil sidde med sammen med lærebogen (samt ens tegnekundskaber).

Bøger & notesamlinger

Der er en række bøger der skal anskaffes, hvoraf de fleste er uundværlige. Jeg vil ikke anbefale og fraråde køb af de forskellige bøger, i og med jeg selv kun har anvendt et af de mulige alternativer for hver lærebog. Dog kan nogle enkelte ting fremhæves. Der vil være forskellige atlas at vælge imellem. De er alle pensumdækkende og ganske fine, hvorfor man ikke bør gøre et stort nummer ud af at vælge det ”helt rigtige” atlas. Det vigtigste at notere sig inden man køber, er at atlasset anvender latinsk nomenklatur. I øvrigt er det værd at vide, at man til eksamen har adgang til både Sobotta og Netters atlas men ingen andre (hint hint: vælg et af dem).

Bevægeapparatets anatomi og Hovedet, halsens og de indre organers anatomi, er bøger du skal anskaffe dig. Det er de tunge anatomibøger, som du kommer til at læse rigtigt meget i. Desuden skal du bruge en neuroanatomibog og en embryologibog. Jeg brugte Langmans embryologibog og Bjarkams neuroanatomibog. Men der er alternativer til begge.

En god bog at have, især i starten, er Anatomiens Navne. Det er en lille anatomisk ordbog, der forklarer de mange latinske begreber i bliver bombarderes med i første del. Mange latinske navne og ord vil gå rigtigt

Kapi

tel:

Eksa

men

5


meget igen i undervisningen i løbet af semestret. Det er derfor en kæmpe hjælp at vide hvad de betyder (hvilket også gør det lettere at huske dem).

Regionær anatomi er en lille bog mange bruger til dissektionsforberedelse. Men lad dig ikke narre af den ringe størrelse. Det er formentlig den hårdeste bog at læse i. Selve indholdet i Regionær anatomi står skrevet – om end spredt rundt omkring – i Bevægeapparatets anatomi, hvorfor man et eller andet sted godt kan undvære den. Dog skal det nævnes, at fordelen ved bogen, netop er den lille størrelse, som gør det let at forberede sig til den enkelte dissektionssession.

Genesers histologi er en bog man ikke kan komme udenom på det her semester. Nogle - heldigvis få - spørgsmål omhandler den histologiske opbygning af væv, fx øjet mikroskopiske anatomi. Til dem må man læse de ca. 40 sider i Geneser. Ross kan ikke rigtigt bruges her, i og med den ikke anvender den latinske nomenklatur. Nægter man per automatik at læse i Geneser (hvilket er fuldt forståeligt!) er Henrik Linds noter et godt alternativ.

Neuroscience er den bog neurofysiologikurset officielt er bygget op omkring. Det er amerikansk bog, altså unødvendig lang og meget, meget pædagogisk udført. Der er masser af illustrationer og detaljerede hverdagsanalogier der grænser til det komiske. Taktikken i den bog må klart være kun at nærlæse de sidste dele af hvert kapitel, da de første dele af kapitlerne mere eller mindre er indholdsløse, i forhold til hvad man kan tage med sig til eksamen. De sidste kapitler i bogen, bliver desuden hurtigt en sludder for en sladder, da der mangler reel viden om de pågældende emner.

Acklands Anatomy er en videoserie hvor kroppens anatomi gennemgås ved dissektion og tilhørende grundig forklaring på engelsk. Videoerne er udført enormt pædagogisk og skærer virkeligt tingene ud i pap. De kan klart anbefales, som en visuel introduktion til en given region du skal dissekere. Disse findes ikke nødvendigvis i bogladen. De skal skaffes andetsteds (evt. på internettet).

Generelt kan man på Youtube og lign. finde relevant indhold der kan tilbyde en anden vinkel på tingene end lærebøgerne (vha. video og animation af processer og koncepter mm.).

Dissektion

Det rent praktiske forløb af dissektionskurset vil blive præsenteret til forelæsninger og SAU-undervisning, hvorfor det ikke gennemgås her.

Dissektionskurset giver dig mulighed for at ”få fingrene” rigtigt ned i stoffet og virkelig se og føle hvordan organismen ser ud indeni. På tør studiesal er præparaterne dissekeret langt bedre end i vil kunne gøre det til dissektion. Derfor skal tør studiesal være din primære kilde til at få den ekstra dimension du ikke får i atlas og bøgerne.

Til dissektion er det derfor vigtigere at få en fornemmelse af den lagvise opbygning. Forsøg at få en fornemmelse af mængden af bindevæv, hudens tykkelse og binding i de forskellige regioner, arterier og de overfladiske forskelle mellem disse og nerver og vener. Bemærk især hvordan de forskellige strukturer ligger i forhold til hinanden. Med andre ord bør du prøve at få så meget ”regionær anatomi” ud af kurset

Kapi

tel:

Eksa

men

6


som muligt, selvom det ikke længere er pensum. Hvorfor? Fordi kendskab til regionær anatomi letter forståelsen/indlæringen af så meget andet (eksempelvis ved at man kan huske hvilke ting der hører sammen når man kender indholdet af de respektive regioner).

De første gange vil ligene være forholdsvis friske og dissektion de gange vil være sjovt og spændende (undtagen halsregionen som altid er røvsyg). Men ligene vil efterfølgende, blive mere eller mindre udtørrede og lemlæstede, fordi der snittes lystigt og dybt med de skarpe skalpeller i starten (kebab-dissektion). Som nævnt er det ikke afgørende at i får det hele med til dissektionen da præparaterne på tør studiesal er langt bedre. Derfor skal i mod slutningen af kurset, i højere grad forsøge at lokke dissektionslederne til at gennemgå strukturer, og eller, regioner som i ikke har helt styr på (som fx spatium lateropharyngeum eller fossa pterygopalatina). Dissektionslederne er nemlig oftest studerende, og ved præcis hvad i står og er i tvivl om.

En god ide inden dissektion, er selvfølgelig at læse på den region du skal arbejde med. Det er som regel kun en side eller to i Regionær Anatomi, og er klaret på en times tid (det inkl. opslag i atlas osv.). Foruden at læse kan du med fordel se en gennemgang af den pågældende region i Acklands Anatomy.

Handsker er noget du løbende får brug for i forbindelse med dissektion, men også til spottræning på våd studiesal. Køb derfor ca. 30 par nitril-handsker. Du skal også købe et dissektionssæt (indeholdende skalpel, blade til samme, saks osv.). Både handsker og dissektionssæt sælges i bogladen.

Øvelser & rapporter

Der vil kun være 3 øvelser på 3. semester, og de er tilmed alle lettere end dem på 2. semester (den er god nok!). Øvelsernes indhold vil ikke blive omtalt her; det skal i nok beskæftige jer rigeligt med. Hvad der til gengæld skal omtales er hvad du skal forvente af øvelserne, og hvordan du og din gruppe lettest får dem ud af verdenen. Først skal det nævnes at alle øvelserne vil være i faget neurofysiologi, dvs. afholdt af samme team som afviklede biofysikøvelserne på 2. semester (de megafede tryk-print-og-du-har-det-hele øvelser). En anden detalje er at øvelserne afholdes forholdsvist sent i semestret, efter afslutningen på dissektionskurset. Med andre ord får du ikke fred til kun at læse, når dissektion slutter.

Som du sikkert husker, blev der på 2. semester under biofysikøvelserne gennemgået en masse teori til selve øvelsen. Det fortsætter også i de her øvelser. Øvelseslederen vil uddele rigtig gode teoretiske guldkorn, så der handler det bare om at lytte godt efter, og endelig stille spørgsmål hvis man ikke lige er helt med. Det skal så også siges, at øvelseslederne nærmest serverer specifikke svar på de enkelte spørgsmål i øvelsesvejledningen, da de udmærket er klar over hvilket læsepres i er udsat for.

En rigtig god ide, er at læse øvelsesvejledningen grundigt inden øvelsen. Afsnittene om den praktiske udførsel af øvelsen er mindre relevante at læse grundigt, det er teoriafsnittene i vejledningen der skal læses og forstås inden øvelsen.

I modsætning til på 2. semester, bliver i ikke overladt til jer selv i forbindelse med den praktiske udførsel af delforsøgene. Langt det meste arbejde udføres i fællesskab, og der anvendes frivillige forsøgspersoner fra holdet. Fordelen ved det, er at i ikke skal bruge så meget krudt på at stresse over om i nu gør det rigtigt

Kapi

tel:

Eksa

men

7


eller ej, og i stedet fokusere på hvorvidt forsøgenes udfald stemmer overens med den teori i har lært. Ulempen ved denne forsøgsform, er at man godt kan slippe igennem uden at have læst, ved at læne sig op ad andre (lad være med det, da disse øvelser spiller en central rolle i de fleste eksamensspørgsmål ).

Rapporten der skal skrives i forbindelse med en given øvelse, bør i det store hele kun bestå af en besvarelse af rapportspørgsmålene. Brug ikke en masse kræfter på at nedskrive teori som alligevel står i vejledningen, og eller, i lærebogen. Lav hellere nogle gode, uddybende svar på spørgsmålene (i vil takke jer selv under eksamenslæsningen). Husk at rapporten har til formål at virke som et sæt noter til eksamenslæsningen, hvorfor man gør klogt i at gøre noget ud af den.

Når første øvelse nærmer sig, vil det gå op for dig hvor vildt det er at i skal lave øvelser og skrive rapporter, oveni den i forvejen sindssyge læsning i skal nå. Det er derfor jeg anbefaler at du og din øvelsesgruppe skriver rapporten lige efter øvelsen. Den åbenlyse fordel er at i hurtigt får det af vejen. Den faglige fordel, er at i lige efter øvelsen har de bedste forudsætninger for at skrive en god rapport, da i lige har fået gennemgået al teorien. Skriver man ikke mens man er tændt, kan opgaven hurtigt trække ud, hvilket kun vil forringe anden læsning. Ideen er derfor man kun påvirker læsningen i én dag, nemlig øvelsesdagen.

Selve udarbejdelsen af rapporten kan klares på 3-4 timer med en 4-mands gruppe, hvor alle gruppemedlemmer sidder ved en computer og arbejder med specifikke delopgaver. Husk at det ikke altid er sikkert, at man har forstået alle ting lige godt, hvorfor det at tale sammen indbyrdes med gruppen om opgaverne er en god måde at sikre sig, at man har fået det hele med.

Generelt skal det understreges hvor vigtigt det er at have styr på øvelsernes indhold. En stor del af neurofysiologikursets indhold handler om øvelserne. F.eks. tager alle B-spørgsmålene i neurofysiologi udgangspunkt i en specifik øvelse. Desuden kan øvelsernes indhold indgå i praktisk talt alle A-spørgsmål, på den ene eller anden måde. Derfor: gør dig selv en tjeneste og udred enhver tvivl du måtte have omkring øvelserne, inden eksamen.

Klinisk anatomi

Det må siges at være meget vigtigt, at dukke op til timerne i klinisk anatomi. For det første får man demonstreret en række fysiske undersøgelser som man kan risikere at skulle fremvise og forklare til den mundtlige eksamen. Derudover er noterne til kurset (som findes på Absalon) ikke fyldestgørende som læsning til kursets pensum. De er simpelthen for korte og tingene bliver kun nævnt som stikord. Instruktøren giver flere oplysninger (som du skal vide ja!), og det at prøve at udføre prøverne fysisk med en anden person er nødvendigt for at du først og fremmest kan gøre det igen i en eksamenssituation, men også fordi det understøtter indlæringsprocessen at indarbejde øvelsen fysisk, som tilskud til det teoretiske.

Lyt derfor godt efter, følg med og bestræb dig på at huske så meget som muligt af det der gennemgås i timerne. Lad være med at udføre undersøgelserne halvhjertet og sjusket bare for at slippe. Øv dig på undersøgelserne med din læsemakker under eksamenslæsningen (risikoen for at komme er for stor til at ignorere dem).

Kapi

tel:

Eksa

men

8


Indlæringstaktikker

Vi lærer alle på forskellige måder. Nogle får mest gavn af visuel indlæring, andre af auditorisk eller procedural indlæring.

Visuel indlæring svarer her til, at man bedst lærer og husker, gennem billeder, diagrammer, illustrationer, det at læse selv osv.

Auditorisk indlæring, svarer til det at lære ved at lytte til en mundtlig præsentation (forelæsninger, SAU, fremlæggelser osv.).

Procedural indlæring, svarer til indlæring hvor det selv at være aktiv, er udslagsgivende i positiv retning (f.eks. ved at man selv præsenterer mundtligt, og selv udfører de praktiske undersøgelser frem for kun at få dem vist af andre).

Dog vil de fleste lære ved en blanding af de 3, om end hældende til en af dem. I praksis er de 3 metoder mere eller mindre integrerede i SAU, forelæsninger og selvstudie. Bemærk dog at forelæsningerne ikke indeholder det procedurale element, i og med man passivt lytter til forelæseren og evt. ser slideshowet, men uden selv at deltage/forklare. Til SAU derimod, er det procedurale aspekt særligt udtryk idet underviserne ofte vil lægge op til, at de studerende selv fortæller og forklarer. Prøv at genkalde og overveje dine erfaringer fra 2. semester i forhold til hvilken undervisningsform du fik mest ud af.

Den bedste måde at lære på og, den måde, der giver den mest vedvarende hukommelse er talrige gentagelser med tilstrækkeligt lange intervaller imellem. At sidde og terpe noget stof grundigt én gang er langt fra nok til at det kan genkaldes fra hukommelsen et par uger efter. Man er nødt til at høre tingene så mange gange, at de nærmest indlæres ”uden aktiv indsats”, dvs. at de indlæres automatisk som følge af de mange gentagelser. Den metode skal bruges bredt og generelt med hele pensum. I praksis betyder det at man løbende skal repetere tidligere gennemgået stof. Om man bare skimmer det hurtigt, eller læser det overfladisk, vil ”udsættelsen” for det, styrke hukommelsen.

Du er formentlig stødt på et par huskeregler i løbet af de første 2 semestre, men nu lærer du virkelig værdien af huskeregler! I afsnittet Links til sidst i guiden findes en henvisning til et site med mange nyttige huskeregler/remser. Du vil også høre rigtig mange fra andre studerende, og endda fra forelæserne.

Står du og skal huske et sæt navne, og en til hvert navn, tilhørende funktion/detalje og der ikke lige er en indlysende sammenhæng at lave en huskeregel ud fra, kan du gøre følgende: hvis du umiddelbart kan associere alle bortset fra et par er udelukkelsesmetoden oplagt. Den er mentalt billig og nem at bruge. Hvis du kan parre alle, bortset fra de sidste to, må de jo høre sammen.

Er mere end ét par ukoblede, kan de kobles ved at lave en lille kode med det første bogstav i hver, altså en 2-bogstavs kode til hvert par. Er du heldig kan et pars bogstaver begge være konsonanter/vokaler, hvilket i så fald gør det en anelse nemmere.

Kapi

tel:

Eksa

men

9


Et eksempel:

I ovenstående eksempel kan man udnytte noget så langt ude som startbogstavernes geometriske form. Bemærk at F og H består af lige elementer, mens P og G indeholder cirkulære eller krummede elementer. Ja det lyder måske skørt, men du skal nok selv finde på ligeså tossede regler. Meget af pensum vil du dog lære på den rå måde, dvs. ved ren huskekraft og gentagen repetition.

Noter & noteteknik

Jeg tror der er en grund til at eksamen på det her semester er mundtlig. Det er nemlig et helvede at skrive anatomi! Mange og lange navne, komplicerede rumlige forhold, relationer og lign. gør at beskrivelsen af selv en lille struktur kan blive meget lang og tør (bare kig i jeres bøger). Men ved noter skal man trods alt skrive lidt anatomi. Er du rutineret i at skrive noter, og er du i stand til at tilpasse din teknik til forskellige pensa kan du se bort fra det her afsnit.

Det at tage noter bliver her opfattet både som de noter man selv skriver, men også diverse markeringer man laver i sine bøger. Forslag og ideer til begge gennemgås. Erfaringen viser, som du sikkert ved, at man synes nærmest alting i den nye bøg ”fortjener” at blive markeret med ens fine markør. Det føler man bare ikke senere når man slår op i samme bog og spørger sig selv hvilken amatør der har haft fat i den? Man kan lave en masse regler vedrørende den måde man markerer på, som man kan bruge konstruktivt til lettere at læse bogen senere. Følgende er et par ydmyge forslag der fungerede for mig:

- Marker alle specifikke navne på ting, selv de der i starten virker totalt detaljeagtige og ligegyldige (for senere vil det være dem du blærer dig med at kunne huske). Hvorfor skal jeg markere dem når de allerede står med enten fed eller kursiv? Fordi de skal være markør-gule før de fanger din opmærksomhed! Når du er i gang med eksamenslæsningen vil du skimme bøgerne efter de navne du ikke lige kan huske, eller tjekke for at sikre dig du havde husket det rigtige. Da er det særdeles handy at du kan nøjes med at skimme de gule ”lys” og se bort fra resten af teksten.

Astrocytter

Fibrillære

Hvid substans

Protoplasmiske

Grå substans

Kapi

tel:

Eksa

men

10


- Marker udsagnsord og små dele af sætninger der beskriver et forløb. Det er f.eks. ord som: løber,

bøjer, buer, penetrerer m.fl. Gør man det sammen med ovenstående, vil man nogenlunde kunne læse f.eks. en nerves forløb udelukkende ved at læse de markerede ord som en sammenhængende tekst.

- I bøgerne vil en beskrivelse af noget ofte afbrydes for at beskæftige sig med et sidespor, for derefter at vende tilbage, og afslutte det første (det sker faktisk meget tit). Her er det smart, med en kuglepen, at adskille sidesporet fra det væsentlige og derved samle sammenhørende afsnit. På illustrationen nedenfor er vist hvordan det layoutmæssigt kunne se ud på en side i en lærebog. Samme farver svarer til afsnit der, indholdsmæssigt, burde have været i forlængelse af hinanden (her eksemplificeret ved de røde og blå sektioner af illustrationen).

Ideen er således at man laver linjer svarende til de på illustrationen anførte, hvorved siden får en mere læsevenlig struktur/opbygning.

- Du bruger sikkert allerede pile og diverse symboler når du noterer, for at spare dig selv, for at skrive mere end nødvendigt. Som nævnt er det meget langtrukkent at skrive anatomi, hvorfor enhver genvej/udvej fra at skrive det fulde navn/ord skal udnyttes, både for at notering bliver hurtigere, men også for at få letlæselige noter bagefter. Et forslag er derfor, relativt tidligt, at blive enig med dig selv om at bruge et fast sæt symboler og lign. konsistent (så du ved gentagen brug husker hvad de betyder). F.eks. kan man i et notat skrive det fulde navn på en struktur de første gange for derefter at bruge en forkortelse, så kort, at man kun lige kan regne ud hvad der er tale om. Ved beskrivelse af en ledningsbanes forløb eller lign. kan man med fordel tegne et rutediagram i stedet for at skrive. Det er for mange også lettere at huske information på et billede (rutediagrammet) end ord fra en tekst.

Husk altid at eksamen er mundtlig og at dine noter, uanset hvor gode de måtte være, ikke kan komme dig til undsætning i en eksamenssituation. Lad derfor være med at notere bare for at notere, eller for at tilfredsstille din samvittighed så du føler du i det mindste har lavet noget. Sommetider vil du tage dig selv i at skrive side op og side ned, uden rent faktisk at gennemgå og forstå det du noterer. Vær opmærksom på det og undgå det. Hvornår skal jeg så notere og til hvad, spørger du?

Kapi

tel:

Eksa

men

11


Til forelæsningerne mener jeg, at man som udgangspunkt ikke skal tage noter. Det går for stærkt og selve noteringen begrænser den opmærksomhed du skal rette mod forelæseren. Lad være med panisk, at forsøge at notere alt hvad forelæseren siger, det er umuligt. Desuden findes forelæsningens diasshow på Absalon, og indholdet i dine bøger. Skal jeg slet ikke tage noter til forelæsningerne? Jo. Nogle gange vil en forelæser levere information der ikke står i hverken bøger eller diasshow. Det kan eksempelvis være huskeregler, særlige oplysninger om noget (der sikkert ikke er pensum), kliniske oplysninger m.fl. Disse kan være værd at notere, hvorfor jeg anbefaler man alligevel sidder med papir og blyant, selvom man meget sjældent vil få brug for dem. Det samme gælder i øvrigt for SAU-undervisningen. Det er ikke meningen at man til SAU skal skrive side op og side ned med notater. Til SAU skal man tale!

Noter skal bruges til 2 ting. Et sæt grundige noter som skal danne grundlag for de dispositioner der skal skrives til hvert eksamensspørgsmål, samt et mindre grundigt sæt der skal bruges som forberedelse til SAU-undervisningen. Altså skal man efter eksempelvis at have afsluttet overekstremitetens muskler, skrive et sæt noter om det, som man senere laver dispositionen til samme spørgsmål ud fra. Noterne bruges da som forberedelsesmateriale til fremlæggelse af spørgsmålet1. Tanken er således at man ved starten af eksamenslæsningen har noter til alle spørgsmål og derfor skal bruge et minimum af tid, til at forberede sine fremlæggelser for læsemakkeren. Det skal pointeres at du i starten i dine noter vil medtage nærmest alt hvad der står i bogen, fordi du intet kan i den periode. Lad være med det. Noter til et A-spørgsmål bør max fylde 5 håndskrevne sider, og mindre til et B-spørgsmål. Hvis de fylder meget mere opfylder de ikke længere deres formål, som værende en kondensation af informationen i lærebogen.

Som forberedelse til SAU, kan man med fordel skrive et sæt noter på 2-4 sider om det pågældende emne. Noterne kan bruges så man hele tiden under timen kan læne sig op ad stikord, følge med, og genopfriske det man læste dagen før, men ikke lige kan huske. Noterne kan også bidrage ved at gøre en opmærksom på hvad der evt. ikke nævnes i timen, så man kan spørge ind til det (gerne under timen så ens medstuderende også kan få gavn). I øvrigt kan disse noter fungere som materiale til mundtlig forberedelse med læsemakkeren inden SAU (se evt. også afsnittet om SAU).

Forelæsninger

Skal man komme eller ej? Der er ikke et kort, eller for den sags skyld endeligt svar på det spørgsmål. Du burde efter 1. og 2. semesters forelæsninger kunne vurdere om du får noget ud af forelæsninger i det hele taget. Nogen bruger dem aldrig, andre kan ikke undvære dem. Jeg vil derfor give nogle vejledende oplysninger omkring 3. semesters forelæsninger, hvorefter det må være op til dig at vurdere om det kan betale sig for dig at overvære dem.

Da størstedelen af pensum omhandler anatomi, vil mange af forelæsningerne bestå af 45 min. latinsk name-dropping om alle de strukturer osv. i skal kunne. Kun en gang imellem tilføjes der detaljer som ikke omhandler anatomien (fx særlige embryologiske og kliniske forhold). Samtidig vil især bevægeapparatets

1 Tro dog ikke at du kun vil henvende dig til dine noter under eksamenslæsningen. Brugen af bøgerne vil og bør fortsætte helt til slut. Det sker at man skriver forkerte ting i noterne, og eller, misforstår et eller andet. Desuden vil dine noter forbedres løbende således at du vil se en tydelig forskel i kvalitet mellem de første og sidste. Noter skal derfor være udgangspunktet, men løbende suppleres med bøgerne

Kapi

tel:

Eksa

men

12


anatomi, der primært omhandler makroskopiske strukturer (ekstremiteterne, truncus osv.) ikke kræve overvældende abstraktionsevne at forstå. Her er atlas, tør studiesal og lærebogen mere end rigeligt. Det gælder i øvrigt til en vis grad også for neuroanatomi forelæsningerne. Med andre ord kan man godt undvære forelæsningerne om ekstremiteterne hvis man læser godt på det selv. Det betyder imidlertid ikke, at man per automatik skal boycutte dem. Prøv en enkel eller to, og find ud af om du får noget ud af dem. Der er desuden stor variation mellem de forskellige forelæsere. Derfor er det smart at huske deres navne, så du på forhånd kan vælge hvilke du evt. vil komme til, og hvilke du skal vælge fra. Men, lad nu være med at tage til en forelæsning for at dulme samvittigheden, hvis du udmærket ved, at du ikke får noget ud af det (læs i stedet for).

Forelæsningerne i embryologi derimod, kan helt klart anbefales. I løbet af de første dele af udviklingen undergår fosteret en masse rumlige forandringer, som kan være rigtig svære at forestille sig. Her er forelæsningerne rigtig gode til at udrede de ting man er tvivl om, når de ikke er forklaret tilstrækkelig godt i lærebogen.

Neurofysiologi forelæsningerne er et must at komme til. Hver enkelt af dem er nemlig direkte knyttet til et eksamensspørgsmål. Så kom til dem og lyt godt efter (det er ikke til de her forelæsninger man napper en lur!). Forbered dig evt. ved at se de slides der hører til forelæsningen, som tilskud til læsningen. Du skal betragte indholdet i forelæsningen som det stof eksaminatorerne ønsker at høre til eksamen, så hav det in mente til eksamenslæsningen. Neurofysiologerne gør jer en kæmpe tjeneste ved at tilrettelægge forelæsningerne så de hver behandler stoffet til et eksamensspørgsmål, så udnyt det!

Hvis vektorer, momenter, kraftarme og lign. ikke er din stærke side, anbefales du helt klart at møde op til forelæsningerne i biomekanik og have læst godt på stoffet inden.

Der vil hen mod slutningen af semesteret blive holdt nogle repetitionsforelæsninger for at samle op på pensum. Mød op til dem, for på det tidspunkt vil du være rigtig skarp, og forstå alt hvad der bliver sagt med det samme. De forelæsninger virker derfor som genial repetition, samtidig med at du hurtigt bliver opmærksom på om du har huller i din viden (så du kan nå at rette dem op i tide).

SAU

Det er med SAU som med forelæsninger. Enten er man til det, ellers er det bare halvanden times tidsspilde. Det burde du være nogenlunde afklaret med nu. Hvis du læser alt til tiden, og måske endda forud, og forstår du det hele kan du i praksis undvære SAU-undervisningen. Omvendt kan SAU-timerne for den velforberedte studerende være en genial måde, mundtligt, at få gennemgået det netop lærte. Samtidig vil man til SAU hele tiden få justeret overblikket over pensum, hvor meget man skal gå i dybden med stoffet, og hvad man skal lægge mere eller mindre vægt på. Mit generelle råd er derfor at komme til SAU-undervisningen medmindre man er garvet autodidakt.

Vælger du at bruge SAU-undervisningen, skal du finde et hold med en god underviser hvis du ikke er tilfreds med din egen. Der er intet galt i at prøve SAU hos forskellige hold, og underviserne har sjældent noget imod at du tager plads på holdet (nogle bliver endda smigrede). Der er stor variation i niveauet og strukturen hos

Kapi

tel:

Eksa

men

13


de forskellige undervise, hvorfor det kan betale sig at komme lidt rundt i starten og finde en, hvis undervisning man får noget ud af.

Det skal så siges at stoffet der gennemgås til SAU ikke er garanteret at være dækkende for alt i pensum. Ofte når underviserne ikke det hele (hvilket ikke er deres skyld, der er simpelthen bare ikke tid nok), betydende at det er dit eget ansvar, at samle op på resten.

Spotteknik

En væsentlig del af eksamen på 3. semester udgøres af spotprøven. Selve prøven er forklaret under spoteksamen. Prøven minder meget om den tilsvarende på 2. semester, blot større, og ikke mikroskopisk. I stedet for 10 skal i spotte 36 præparater.

Hvordan er det bedst at spotte? Igen et spørgsmål med forskellige svar for forskellige personer. Her vil jeg nævne, nogle af de mulige tilgange til det at spotte, og hvordan jeg anbefaler man benytter sig af dem. Husk at det blot er vejledende forslag der kan gradbøjes så de tilpasses din måde at lære på.

På tør studiesal findes mange - hvis ikke alle - gamle sæt der er gået til eksamen. Mange studerende bruger dem idet de på en praktisk måde repræsenterer det man selv kan komme op i. Desuden fungerer eksamenssættet som en god indikator for ens generelle niveau. Dvs. at man, ved at gennemgå et tilfældigt sæt, får et rimeligt billede af hvad man kan (altså en slags stikprøvekontrol).

En anden tilgang er at sidde ved et bestemt præparat og gennemgå det fuldstændigt. Begge metoder er gode hvis de bruges kombineret, men dårlige hvis de bruges hver for sig alene. Man skal passe på ikke kun at spotte eksamenssæt da meget af indholdet går igen (man lærer ikke nødvendigvis så meget nyt). Det kan blive et problem i kraft af at der altid kommer nye ting i spotten som ikke er forekommet ved tidligere eksamener.

Samtidig bør man ikke udelukkende terpe præparat efter præparat fuldstændigt. Det er for det første fordi de fleste præparater har markerede en masse ting som i ikke skal kunne og, for det andet, fordi det er meget tidskrævende at gennemgå et helt præparat fuldstændigt. Desuden er man sjældent rustet til at svare rigtigt på alt i et givent præparat. Ens fejlrate vil stige som funktion af antal gennemgåede markeringer, og det fører ikke til andet end frustration og mangel på lyst til at spotte videre (ikke godt!). Mit råd er derfor, at man løbende gør brug af begge tilgange. I starten bør man vægte det at spotte præparater i detaljer for at opnå et solidt niveau, mens ligevægten mod slut bør forskydes mod spot af eksamenssæt (i og med man nærmer sig sin egen eksamen).

Det bør også noteres, at pladsen til at spotte diverse scanningsbilleder er meget begrænset, set i forhold til hvor mange i er der skal deles om dem. Det er derfor smart at spotte røntgen, CT, MR osv. relativt tidligt, for der vil være de vildeste køer de sidste dage. I øvrigt findes en bog skrevet af Fleckenstein og Tranum, hvori der findes mange af de billeder, som også findes på tør studiesal. Den kan lånes på biblioteket.

Sørg nu for at få spottet alt det du kan risikere at komme op i. Det er fint nok at spotte de samme ting mange gange så det bare sidder fast, men ligeså vigtigt er det at spotte varieret så man ikke forsømmer

Kapi

tel:

Eksa

men

14


noget. Til eksamen bliver det meget svært at lure sig frem til hvad man ser på, hvis man ikke, på den ene eller anden måde, har set det før. Så simpelt er det.

Dispositioner

Jeg anbefaler at man som udgangspunkt selv skriver sine dispositioner. Det af flere årsager. Når du selv skal skrive den, tvinges du til grundigt at undersøge hvilket stof der skal medtages, for at dække spørgsmålet fuldstændigt. En disposition du selv skriver vil du meget nemmere kunne ”læse” og forstå når du skal bruge den op til eksamen. Dvs. strukturen, stilen og alt det skrivetekniske vil være noget du er familiær med. Hvordan dispositionen tilrettelægges, og hvad man bør vægte, er et eller andet sted en smagssag. Så længe det grundlæggende pensum medtages kan formen variere mere eller mindre. Her vil jeg blot ridse nogle forslag op til hvordan en disposition kunne se ud:

- Struktur. Generelt er det altid smart at starte med det overordnede, således man viser det omfattende overblik, for derefter at gå mere i detaljer indenfor en del af spørgsmålet. Altså den omvendte juletræsmodel. Spørgsmål som OE muskler er så omfattende at man umuligt kan nå at fortælle om udspring, insertion, funktion og relationer for alle muskler. Her ville det f.eks. være relevant overordnet, og hurtigt, at gennemgå muskellogerne for derefter at gå i dybden med en del af armens muskulatur og dennes relevante karakteristika (mest oplagt underarmens og håndens idet de er mest komplicerede). Helt konkret, kan man desuden tilrettelægge en fremlæggelse så man starter med at beskrive overfladeanatomien (mest rettet mod neuroanatomiske spørgsmål), for sidenhen at beskrive den indre struktur, kranienervekerner osv.

- Inddragelse af embryologi. I næsten alle spørgsmål er det relevant at inddrage embryologien. Fordelen er, at du derved viser et overblik ved at kunne koble eksempelvis funktion med udvikling. Samtidig er det en nem måde at vise at du har styr på endnu en del af pensum. De fleste eksaminatorer bliver rigtigt glade hvis de får fortalt sådanne ting ”gratis”, dvs. uden at skulle spørge til det (og hvis det endda ligger udenfor spørgsmålets rammer). Det oplagte er at indlede fremlæggelsen af et spørgsmål med den embryologiske oprindelse og - alt efter hvor stærk man er i resten af spørgsmålet - gøre det kortere eller længere. Men sommetider er det mere passende at flette det ind undervejs. Det er en vurderingssag som afhænger af spørgsmålets karakter, din viden og hvad eksaminator evt. har bedt dig lægge vægt på.

- Inddragelse af klinik. Din disposition bør også indeholde en vis mængde klinik (relevant i nærmest alle spørgsmål). Du kan regne med på den ene eller anden måde at blive spurgt til klinikken, hvorfor du gør klogt i ikke at ignorere den. Det skal dog understreges, at du primært bliver eksamineret i anatomien, hvorfor klinikken bør gemmes til sidst når du er færdig med den egentlige fremlæggelse. Alternativt kan man flette klinik ind undervejs hvis det er helt oplagt.

På Absalon ligger et dokument der indeholder forslag til dispositioner skrevet af nogle af forelæserne. Dokumentet indeholder desuden en række generelle retningslinjer for hvad der forventes af jeres fremlæggelse, så det er helt klart værd at rekvirere og se igennem. Bruger man de dispositioner kan man

Kapi

tel:

Eksa

men

15


som minimum være sikker på, at man har fat i det rigtige stof. Men der er desværre ikke dispositioner til alle spørgsmål (vinter 2010). Vælger man at bruge dem er det fint, vælger man at skrive sine egne, anbefaler jeg at man alligevel kigger på dem, og sikrer sig at det man selv laver, i store træk ligner.

Som nævnt tidligere, er det en god ide løbende under semestret, at skrive noter med henblik på at udforme en disposition ud fra samme. Disse noter bør for et A-spørgsmål max fylde 5 sider, for et B-spørgsmål mindre. Selve dispositionen skal holdes nede på 1 A4 side! Det nytter ikke noget at fedte rundt, og ende med at koge de 5 siders noter til 4 siders disposition… hold den på 1 side uanset spørgsmålet! Det betyder altså at der ikke kommer til at stå sætninger og alt muligt andet. Det bliver ganske korte stikord, du skal nemlig kunne alt det andet udenad!

En vigtig ting at huske er, at du til eksamen ikke kommer til at følge din egen disposition slavisk. Eksamen er uforudsigelig; nervøsitet, almen glemsomhed, eksaminators indblanding og alt muligt andet kan få din fremlæggelse til at afvige fra det din disposition dikterer. Dispositionen skal derfor primært ses og anvendes som et redskab under eksamenslæsningen, der giver dig og din læsemakker et konkret udgangspunkt for fremlæggelsen af spørgsmål. Skrivning og brugen af dispositioner træner dig i at tænke og tilrettelægge systematisk og kronologisk når du fremlægger. Det er det, og din viden, du tager med dig til eksamen, intet andet.

Eksamenslæsning

Dette afsnit er inddelt i en sektion om den generelle planlægning, hvor det er optimalt at arbejde samt det psykiske forhold til eksamenslæsningen.

PlanlægningDet første og vigtigste at gøre helt klart er, at den officielle undervisning slutter alt for sent i forhold til hvornår i skal til eksamen. Med andre ord er det forsøg på selvmord, at læse i takt med den officielle undervisning i den tro at man kan nå gennem eksamenslæsningen, på den måneds tid der er til eksamen. Derfor er det hamrende vigtigt at være færdig med pensum INDEN undervisningen slutter officielt. Hvor længe inden spørger du? Det ved jeg ikke. Det kommer an på så meget. Hvor godt du husker det første du lærte, hvor meget tid du er villig til at tilbringe på Panum den sidste periode osv. Men nogle generelle retningslinjer kan udstikkes.

Der er i skrivende stund 117 spørgsmål alt i alt. Alle spørgsmål bør/skal fremlægges af både dig selv og din læsemakker. Med en seriøs indsats er 4 spørgsmål pr. person om dagen et realistisk mål. Det svarer altså til 8 fremlæggelser om dagen, eller ca. 30 dage til at komme gennem alle spørgsmål begge to. Det er selvfølgelig naivt at tro at man overholder den plan, så det anbefales at lægge 10 dage oveni som buffer ved sygdom, fridage i højtiderne, uforudsete ulykker, ekstra tid til makro- og mikroskopisk spot osv. Bemærk at der ikke holdes fri i weekenderne!

Ca. 40 dage inden første dag der eksamineres skal du og din læsemakker således være i gang med systematiske fremlæggelser af alle spørgsmål. Det er tanken at stoffet til de 4 daglige spørgsmål læses/genlæses i løbet af dagen og fremlægges sidst på dagen. Det kan selvfølgelig varieres således man

Kapi

tel:

Eksa

men

16


fremlægger når man er klar til et spørgsmål, og derved veksler mellem læsning og mundtlig fremlæggelse. Det vil for nogle være mere opmuntrende end konstant læsning. Find ud af hvad der virker for jer. Det er en god ide at komme igennem spørgsmålene i blokke, dvs. alt neuroanatomi for sig, alt embryologi for sig osv. Fordelen ved det er, at man i den periode arbejder intenst med det specifikke felt, og derved bliver ”ekspert” i det, frem for at fremlægge på tværs af blokkene og miste dybden.

Nu tænker du måske at 40 dage ikke er nok, og at man sagtens kan starte tidligere. Her er det dog vigtigt at pointere, at repetitionens varighed og intensitet (antal spørgsmål pr. dag) er en nøje kalkuleret balance, mellem ikke at gennemgå stof for lang tid inden eksamen og nå at glemme det, mod at gennemgå for meget stof på for kort tid og ikke nå det hele inden eksamen. Det bliver således en optimering af intensitet og varighed. Alle spørgsmål skal nås inden for en realistisk tidsramme, men samtidig hurtigt nok til at de første ikke glemmes igen. I sidste instans betyder det at man ikke kan starte tidligt og derved ”slappe” mere af, det bliver hårdt uanset hvad! Det er som med styrketræning - No Pain No Gain!

Det optimale er at blive færdig et par dage inden første eksamineringsdag og bruge den resterende tid på at skimme pensum igen. Det er naturligvis planen for de ambitiøse (som du selvfølgelig er iblandt).

Under eksamenslæsningen er det en god ide at indføre faste rutiner til alting. Dvs. at du og din læsemakker aftaler faste tidspunkter for hvornår i mødes, hvornår i spiser og hvornår i holder pauser. Det behøver selvfølgelig ikke være fuldstændig firkantet, men en vis struktur burde holdes. På den måde bliver dagen forudsigelig og fokus kan rettes 100 % på læsningen.

Erfaringen (ikke dokumenteret) viser at jo færre beslutninger man selv skal tage/jo færre ting man selv skal tage stilling til, desto mere beslutsomhed og vilje er der tilbage i ”sprøjten”. Den overskydende vilje-”juice” skal rettes og fokuseres mod læsningen. Viljen/drivet til at læse styrkes altså når man ikke skal forholde sig til alt muligt andet end læsningen. Den er god nok, prøv det.

LokalerAt finde lokaler er altid en plage under eksamenslæsningen. Det vil være besværligt at finde et lokale hvor i kan sidde i fred og ro og fremlægge for hinanden. Nogle vælger at bruge pladserne på tør studiesal, mens andre mener at larmen derinde er for meget. Kemigangens lokaler er derfor meget eftertragtede og følgelig altid optagede! Det gælder i øvrigt også for akvarierne i bygning 21 som ellers er fremragende til formålet. Den ypperste luksus indenfor lokaler må dog være bibliotekets lokaler til gruppearbejde. Perfekte i størrelse og beliggenhed. Insisterer man på at bruge de lokaler skal man altså tidligt op! Bemærk dog, at man kan skrive sig på det ophængte ugeskema mandag morgen kl. 07:00, for at være sikker på at få lokalet.

Der findes dog alternativer. Panum er en stor bygning. Ofte kan man med lidt god vilje finde tomme lokaler i de mindre trafikerede kroge. I kælderen finder man sommetider ulåste lokaler (de lokaler hvor i får SAU). I bygningerne i retning mod tandlængerne findes også tit åbne lokaler. Det optimale er, at fremlægge i et lokale med en tavle der evt. kan bruges under fremlæggelsen. At sidde i et lokale er desuden en fordel i forhold til at sidde på gangen fordi det i højere grad simulerer den situation du vil befinde dig i til eksamen. Nu tænker du måske at det nærmer sig det neurotiske at forberede sig så meget og gå op i de mindste detaljer. Men sagen er den, at alle disse småting lægges sammen og gør en forskel til slut.

Kapi

tel:

Eksa

men

17


Forholdet til eksamenslæsningenFrygt ikke eksamenslæsningen, for det er i den sidste periode du ”lærer” mest. Det gør du, fordi du til den tid har oparbejdet et solidt grundlag for det at læse og forstå anatomi. Med andre ord træder du ind til eksamenslæsningen som en ”erfaren” anatom.

Den dag du er færdig vil formentlig føle, at du lærte mere de sidste 6 uger, end du gjorde resten af semesteret. Hvor du først sneglede dig gennem anatomibøgerne, vil du til slut ramme en overraskende læsehastighed. Det vil endda gå op for dig hvorledes du til start syntes, at måden bøgerne var skrevet på var besværlig, upædagogisk (idiotisk), mens du til slut finder den praktisk, gennemtænkt og systematisk. Frygt ej heller gensynet med de dele af pensum du ikke fattede den gang de først blev gennemgået; det meste vil virke indlysende når du ser på det i de sene stadier.

Eksamen

Til den mundtlige eksamen afgøres et helt semesters lidelser på 30 min. Det er både godt og skidt. Det er hurtigt overstået, men omvendt giver det kun et billede af din præstation i lige præcis de 30 min., og ikke nødvendigvis et billede af alt hvad du har lært. Det er meget svært at forberede sig lige godt på alle spørgsmål (læs: umuligt). Du vil utvivlsomt sidde tilbage med et par stykker, som du absolut ikke har lyst til at trække. Men her er det vigtigt at understrege, at det bedre kan betale sig at være forberedt på alle spørgsmål, om end på et middelmådigt niveau, end blot nogle af spørgsmålene på et højt niveau. Tanken er at du skal kunne sidde med listen over spørgsmål og være - ærligt - overbevist om, at du kan sige et eller andet fornuftigt om alle spørgsmål. Du skal helst ikke stå i en situation til eksamen, hvor du er totalt blank over for så meget som ét spørgsmål! Så prioriter meget højt, det at kunne sige et eller andet fornuftigt om ALLE spørgsmål.

Det kan, og vil, lyde kliche-agtigt, men man skal kun frygte eksamen hvis man ikke har læst. Har man læst (og det har man fanme!) så har man absolut intet at frygte. Det er umådeligt svært at overbevise sig selv om dette og holde hovedet koldt, men det er faktisk realiteten. Når du er halvvejs gennem eksamenen vil forstå præcis hvad jeg mener. Du bliver hørt i det stof du har læst på de sidste 6 måneder, det kan du som din egen inderlomme til den tid. Mange synes faktisk at deres eksamen var hyggelig og slet ikke så farlig endda.

Bemærk, at ens egne forventninger til den specifikke viden man vil have vedrørende et spørgsmål er enorm mod eksamens komme. Så stor, at man ”glemmer”, at man rent faktisk ved mange ting om end ikke fuldstændig detaljeret. Det er således vigtigt ikke at overse ens allerede erhvervede viden: Når du første gang læser dette ved du formentlig absolut intet om n. trigeminus, men senere i semestret vil du have stor viden om netop denne nerves overordnede funktion, forløb etc., og du begynder at anklage dig selv for ikke at kunne det præcise forløb, samt benævne, alle n. mandibularis’ endegrene, eksempelvis.

Hold altid in mente, at det først og fremmest handler om at bestå. Som i formentligt vil få at vide af forelæserne vil i ikke blive husket for at have fået 2 eller 12. Det handler om at overleve! Der er selvfølgelig intet galt i at begære mere, tværtimod, men førsteprioriteten er at bestå… for ellers…! (udsigten til at gå 3. semester om må mildest talt siges, langt at overgå, de mest skrækindjagende rædsler sindet kan rumme).

Kapi

tel:

Eksa

men

18


SpoteksamenSpoteksamen vil overordnet forløbe som de prøvespot (interim) der afvikles i løbet af semesteret. Man møder op og indskrives af de tilsynsførende, hvorefter man bliver dirigeret ud til gangen til de andre der allerede er blevet indskrevet. Tasker og lign. afleveres naturligvis derefter. En tone vil lyde regelmæssigt, og hver gang den gør det skal en person sendes videre til næste ”stadie”. Her sætter man sig lige uden for dissektionssalen (hvor prøven foregår) sammen med den studerende der blev sendt af sted før en selv. Når tonen lyder igen, vil den studerende overføres til det ”terminale stadie”, hvor vedkommende skal udfylde eksamenspapirer med eksamensnummer. Når tonen atter lyder, sendes man ind (i ilden!) og spotten er i gang. Man sidder selvfølgelig alene til den rigtige spot, hvor man vil få præsenteret gode2 præparater, med snore bundet omkring de strukturer der spørges til, eller en ring omkring en struktur på et præparat, bag glas eller på et billede. Man får med sikkerhed brug for at vende og dreje præparaterne for at få et ordentligt overblik – husk derfor handsker.

Når man har været det hele igennem og kommet ud på den anden side, afleverer man svararket og får taske osv. tilbage. Efterfølgende skal alle vente i Haderup auditoriet til sidste hold begynder. En god ide er, at medbringe bøger og rigeligt med mad og drikke, så man kan bruge tiden fornuftigt.

Nu skulle det helst være sådan at man til spoteksamen har nået et niveau, hvor man med langt de fleste præparater lynhurtigt genkender det der spørges til. Men, alligevel vil jeg råde til at man bruger de 2 minutter og 20 sekunder fuldt ud. Er man fuldstændig stensikker, kan man bruge overskydende tid til at rette tidligere svar til, dvs. lave små tilføjelser og tjekke efter om man nu også skrev det rigtige ned. Evt. kan man se på neurofysiologispørgsmålene som sommetider kan besvares uden at se billedet/illustrationen.

Ved de præparater, scanningsbilleder osv. hvor man ikke umiddelbart kan gennemskue svaret må man trække på teorien. Det er derfor vigtigt at man til spotten er nået så langt i eksamenslæsningen, at man har tilstrækkelig styr på de forskellige strukturers relationer til hinanden.

I de sidste dage hvor man forfiner sin spotteknik, vil man være i stand til at svare rigtigt nærmest uden at kigge, fordi man har lært præparaterne godt at kende. Når man når det punkt anbefaler jeg, at man i stigende grad lægger vægt på at observere de omkringliggende strukturers relationer til det man spotter og faktisk vende tilbage til bøgerne og læse stoffet på et rent teoretisk plan. Det vil nemlig være det eneste man har at trække på når man står til spoteksamen og ikke kan genkende det man bliver spurgt til. Her er man nødt til at tænke deduktivt og udelukkende, hvilket kun er muligt med en solid teoretisk indsigt.

Det er enormt vigtigt at kigge figurerne i de opgivne kapitler i Neuroscience rigtigt godt igennem inden spoteksamen. Normalt vil de sidste 4 spørgsmål i spotten være i neurofysiologi, og være direkte knyttet til en bestemt figur fra bogen. Beskrivelserne på figuren kan være fjernet: her vil det være jeres opgave at udfylde rubrikkerne i en signalkaskade eller lign. Kender man figurerne godt kan man nemt spare sig et par ærgerlige fejl. Det skal nævnes at man til neurofysiologispørgsmålene får 4 min. og 40 sekunder pr. spørgsmål. Rent praktisk afvikles det ved at man til eksamen går til det samme spørgsmål ved 2 på hinanden følgende borde. Bliv derfor ikke forvirrede når det samme spørgsmål dukker op igen ved næste bord.

2 Det kan diskuteres! Præparaterne der kan berøres, bliver i tiltagende grad ødelagte som eksamen skrider frem

Kapi

tel:

Eksa

men

19


Til spoteksamen kan der foruden præparater og røntgen/CT/MR-billeder også forekomme billeder af histologiske vævssnit (fx af retina eller cochlea), samt fostersnitsbilleder/billeder af fostre ved forskellige udviklingstrin. Der er lavet en 3. semester kasse med alle de mikroskopipræparater i skal kunne. Dem kan du mikroskopere på mikroskopisk studiesal, 15.2.15 (samme lokaler som på 2. semester). Der er ikke fri adgang dertil, så undersøg på forhånd hvornår de har åbent. Det vil stå i MOK, ellers vil der være ophængt en seddel med åbningstider ved lokalerne.

På tør studiesal findes 2 mapper med fostersnitsbilleder, hvilket er hul i hovedet taget i betragtning af hvor mange studerende der skal deles om dem. Er man fræk ”stjæler” man en mappe midlertidigt, og scanner billeder og svar så man ikke behøver mappen (som man selvfølgelig pænt lægger tilbage). De fostersnit skal så terpes til man simpelthen kan dem udenad. Det er heldigvis ikke så svært. Snittene er få og hurtige at memorere. Med en seriøs indsats tager det ikke mere end en halv time at få det ud af verdenen. Men det er desværre ikke nok. Det skal suppleres med en grundig gennemgang af embryologibogens figurer, idet der sagtens kan forekomme fosterbilleder til spotten som ikke er med i mappen.

Den mundtlige eksamenDer vil være 30 min. forberedelsestid hvor man, alt efter hvilket spørgsmål man har trukket, får udleveret et præparat (husk handsker), en plastikmodel (af larynx f.eks.) eller røntgenbilleder og lign. Trækker man et undersøgelsesspørgsmål får man figuranten med ind til forberedelsen.

Desuden ligger der et Netter og Sobotta atlas som frit kan benyttes. Den mundtlige fremlæggelse vil være fordelt på ca. 15 min. til A-spørgsmålet, ca. 10 min. til B-spørgsmålet og 5. min. votering. Spørgsmålenes længde kan dog variere da nogle A-spørgsmål er meget omfattende, mens andre er mere afgrænsede. Ligeledes gælder for B-spørgsmålene.

Man får et præparat fordi man skal bruge det! Det nytter ikke noget at fyre en vild fremlæggelse af uden også aktivt at bruge præparatet. Eksaminator vil stoppe dig, og bede dig vise dit og dat på præparatet. Derfor er det en rigtig god ide at bruge forberedelsestiden på at orientere dig rigtigt godt rundt i det udleverede præparat og disponere din fremlæggelse i henhold til samme. Man kan øve sig på netop dette, på våd studiesal (se MOK for åbningstider).

Endvidere er det ikke meningen at man febrilsk skal bladre rundt i atlas i 30 min. Brug atlas til at slå det ene/flere navn(-e) du ikke lige kan huske op, eller det du mangler, for at kunne brillere derinde. Men det vil til den tid være ganske klart for dig.

Under forberedelsestiden vil du forsøge at udarbejde en disposition, en plan over hvad du vil fortælle og i hvilken rækkefølge. Her må du trække på den erfaring du har erhvervet gennem de mange fremlæggelser med læsemakkeren. Det skal dog siges, at det man rent faktisk siger til eksamen sjældent ligner de fremlæggelser man lavede med læsemakkeren af mange forskellige årsager (nervøsitet, glemsomhed, kursændring fra eksaminators side m.fl.). Men det er helt okay, fordi fremlæggelserne i højere grad havde til formål at vænne dig til den mundtlige præsentation af teorien, samt indlæringen af den grundlæggende algoritme eller skabelon som enhver fremlæggelse kan bygges op omkring.

Kapi

tel:

Eksa

men

20


Under eksamen bør du gøre dit bedste for at tale kontrolleret. Forsøg hele tiden at være 2-3 sætninger forud mentalt så du ikke går i stå. Vær opmærksom på at du ikke siger forkerte navne, bytter extensor med flexor og lign.

Prøv at forestille dig eksamen som en undervisningssituation, hvor DU skal undervise eksaminator og censor. Lad som om, at de ikke aner noget om det du skal tale om og skal have det hele skåret ud i pap. Lad derfor være med at tro at de er indforståede med en masse teori (selvom de naturligvis er) og forklar dem helt banale ting som f.eks. at substantia grisea er grå pga. nervecellelegemerne, mens substantia alba er hvid pga. de myeliniserede nervefibre. Det tjener både ved at trække tiden, men også til gradvist at oparbejde et højere og højere detaljeniveau. At springe ud i detaljer med det samme virker ikke altid professionelt. Ofte vil overblikket træde frem når man kan tale generelt først og gå i dybden efter.

Selve eksamenen foregår i de lokaler hvor der afholdes SAU i anatomi, dvs. i kælderen, 14.01.xx. Der vil være skiltet i kælderens vandrehal så man kan finde vej til indskrivningsområdet som vil være ved dissektionssalen. Når man er blevet indskrevet af de tilsynsførende venter man sammen med en masse andre til man bliver kaldt ind. Der kører flere parallelle eksamener i de forskellige lokaler. De studerende kommer op i grupper af 3 hos samme eksaminator og censor. De møder alle på samme tid, men den første på listen kommer ind til forberedelse med det samme, mens de andre venter. Skal man møde kl. 12:30 og står sidst på listen kommer man derfor til forberedelse ca. kl. 13:30.

Dette betyder imidlertid, at hvis man er den sidste i ens ”triade”, vil man en time inden man skal trække sit spørgsmål vide, hvem man skal eksamineres hos, hvilket rent statistisk formentlig kun er en fordel i fald man skal op hos en neurofysiolog. Er det tilfældet kan man bruge denne time på at studere det neurofysiologi man ikke liiige nåede de foregående fem måneder.

Fordelingen af eksamensnumre Hvordan fordeler fakultetet eksamensnumrene? Hvem kommer op først? Hvilket system bruger de? Disse spørgsmål er omgærdet af en altomfattende KU-mystik, hvis lige aldrig er set nogetsteds før. Forelæsere vil bilde jer ind, at det for det første slet ikke er dem der står for fordelingen og at der slet ikke er system i den måde eksamensnumrene fordeles på, eller, at de ikke aner hvordan det foregår.

I virkeligheden kan ingen med sikkerhed sige præcis hvordan ”de” gør. Det er så mystisk det hele! Når det så er sagt synes der at være et mønster. Den mundtlige eksamen afvikles over ca. 6 dage plus en weekend, altså har de sidste betydeligt længere forberedelsestid end de første (hvilket slet ikke behøver være en god ting da man, til den tid, bare vil blive færdig!). Men, har man i sit CPR-nummer, et lavt 2. ciffer i de sidste 4, kan man regne med at få tildelt et lavt eksamensnummer og komme tidligt op til både spoteksamen og den mundtlige eksamen. Altså: Lavt 2. ciffer i de sidste 4 lavt eksamensnummer tidlig spoteksamen tidlig mundtlig eksamen.

En anden tendens er, at svenske og andre udenlandske studerende med særlige CPR-numre, får tildelt de laveste eksamensnumre og dermed er de første der kommer op.

Alt det ovenstående kan som nævnt ikke garanteres. Det er bare tendenser studerende har bemærket gennem tiderne. Der er nok aldrig nogen der nogensinde finder ud af hvordan det hænger sammen (aldrig

Kapi

tel:

Eksa

men

21


nogensinde!). Men det er i og for sig ligegyldigt. Håb på det bedste, men forbered dig på det værste. Altså skal du regne med at være færdig til FØRSTE dag der eksamineres.

Til 12’eren

Det her afsnit er dedikeret til de der går efter 12-tallet (i ved hvem i er). 12-tallet kræver en betydeligt bedre præstation, end den til 10-tallet, og alt derunder. For det første tolererer mange eksaminatorer/censorer ikke mere end 2 fejl i spotten for at 12-tallet kan komme på tale. For det andet kræver det en indgående forståelse af pensum på tværs af de forskellige fag. Altså skal man eksempelvis hurtigt kunne koble neuroanatomi til bevægeapparatet, krydre med neurofysiologi og tilføje evt. relevant embryologi og klinik. Den evne opnår man først når man har læst og forstået pensum. Fokuser derfor ikke kun på at forstå indholdet af de forskellige fag isoleret for sig selv, men i relation og sammenhæng til indholdet i de andre fag, og til de relevante kliniske aspekter.

NiveauSelvfølgelig skal det RÅ detaljeniveau også være helt i top. I forhold til anatomien betyder det kendskab til alle de små nervegrene, underinddelinger af strukturer (hvor du ellers kun afkræves at se den/det som en samlet struktur), særlige karakteristika for forløbet af nerver, kar m.fl., særlige embryologiske forhold som gør en struktur speciel etc.

I forhold til neurofysiologien skal du mestre fysik-delen. Det pensum der dækker spørgsmålene i sanserne (synet, hørelse, ligevægt osv.) inddrager en del fysik, som ikke nødvendigvis skal uddybes hvis man bare skal bestå, men som uden tvivl kan trække dig langt op hvis du har styr på det, og kan anvende det til at belyse de medicinske aspekter af et spørgsmål. For eksempel kunne det være definition og beskrivelse af den fysisk-matematiske sammenhæng mellem lydenergi, lydtryk og lydintensitet, i relation til forklaringen af deciBel skalaen i spørgsmålet om hørelse.

Du skal huske at nogle af neurofysiologerne har en baggrund som fysikere/ ingeniører. De lyser helt op hvis du kan redegøre for et fænomen rent fysisk.

Ligeledes vil en stærk klinisk kobling altid trække op, hvad enten spørgsmålet er i anatomi eller neurofysiologi. De kliniske undersøgelser som en række B-spørgsmål omhandler, skal du også kunne til punkt og prikke. Det skal virke helt naturligt for dig at palpere en figurant mens du forklarer hvad du laver og kobler det til de typiske symptomer patienter kommer ind til lægen med. Altså er det en god ide både at lytte godt efter til timerne i klinisk anatomi, men også at øve undersøgelserne med læsemakkeren under eksamenslæsningen.

Performance til eksamenUnder selve eksamenen skal du være dominerende. DU skal styre showet, tempoet, indholdet osv. Din tale skal være klar, kontinuerlig, uden afbrydelser og med ”glatte” overgange mellem fremlæggelsens forskellige dele. Du skal træne dig selv i ikke at sige øeeeh mellem hver sætning (det er faktisk muligt at slippe helt af med det). Tal som om du skulle undervise eksaminator. Brug udtryk som ”og her ser vi…”, og stil eksaminator spørgsmål som du hurtigt svarer på.

Kapi

tel:

Eksa

men

22


Når du nævner en struktur bør du gå lidt ud over den, og fortælle hurtigt om relevante relationer/funktioner/udvikling osv. Det virker enormt godt, og du udviser herved en forståelse af strukturens funktion, oprindelse og rolle i den samlede helhed. Ovenstående siger dig måske ikke så meget hvis du lige er startet på semestret og læser det, men hen mod slutningen vil du kunne nikke genkendende. Når du taler skal du gøre meget ud af at bruge den latinske nomenklatur, udtale navnene rigtigt, bruge de rigtige bøjninger og generelt ”tale så meget latin” som muligt. Et vist kendskab til den regionære anatomi vil helt klart imponere de fleste eksaminatorer - især de af dem som er old-school (og kede af at det ikke længere er pensum). Men, det skal selvfølgelig prioriteres lavere end det egentlige pensum, og kun terpes såfremt der er styr på alt andet.

Et andet sted man kan hente ekstra point er klinikken. Ved at relatere teorien til de kliniske problemstillinger udviser man overskud og dybere forståelse af teorien. Ofte er censor læge/overlæge af en art og derfor interesseret i de kliniske aspekter, hvilket er en meget vigtig pointe at holde i baghovedet både ved eksamenslæsningen og selve eksamenen.

En anden måde at vise overskud og skills når du skal have 12 er ved at inddrage embryologien i fremlæggelsen. Det er muligt med næsten alle spørgsmål og virker virkeligt overbevisende. Trækker du eksempelvis rygmarven som A-spørgsmål kan du passende indlede med den embryologiske udvikling af samme, dog i en kortere version end ved B-spørgsmålet der omhandler udviklingen af samme.

Altså skal man, hvis man går efter 12-tallet, være forberedt på at læse sig så godt igennem pensum, at man uden videre kan svare på praktisk talt ethvert spørgsmål man måtte blive stillet. Men det skal tilføjes at MEGET få sidder i denne situation til eksamen, hvorfor mange 12-taller fås mere eller mindre ”heldigt”.

Kapi

tel:

Eksa

men

23


Epilog

3. semester er en rejse der bare skal overstås. Heldigvis føler de fleste at dagene flyver af sted. Du vil lære meget mere end du nogensinde anede man kunne på 6 måneder. Du vil se tilbage på starten af semestret og huske dengang du ikke anede hvad f.eks. tuberculum betød, og hvordan du nu kan samtlige andre fremspring på pågældende knogle, muskeltilhæftninger, embryologisk oprindelse og meget mere.

Du vil løbende blive præsenteret for nyt stof inden du føler du har styr på, og kan huske, det som allerede er blevet gennemgået. Det hele vil føles meget svært at rumme, og engang i mellem vil du tænke: det lærer jeg simpelthen ikke! Men formentlig vil det gå op for dig til sidst, at alting kun er svært at huske til man har hørt det nok gange. Du vil opleve at du hele tiden rykker dit niveau højere og højere op i takt med at du vænner dig til nomenklaturen og får dannet det overordnede overblik.

Op til eksamen vil du måske føle at du slet ikke kan huske noget! Du vil forestille dig hvilke spørgsmål du ville blive spurgt om, og hvordan du så ikke ville være i stand til at svare. Her er det vigtigt at huske, at kun du ved hvor meget og hvad du ved, og derfor automatisk stiller spørgsmål som du ved du ikke kan svare på. Til eksamenen vil eksaminator aldrig stille dig detaljerede spørgsmål om uvæsentlige ting. Det vil være mere generelle (næsten ledende) spørgsmål om ting du med sikkerhed har hørt om før.

3. semester handler om at overleve, om at holde kadencen helt til slut. Du vil se få folk brænde ud på det sidste stykke, nogle endda lige før eksamen. Men det skal ikke afskrække dig, tværtimod skal det forstærke dit drive til selv at blive færdig. Det er sådan med arbejde, at når hårde perioder kommer til en ende vil de blive fulgt af en frihedsfølelse og tilfredshed som smager så sødt så sødt. Når du først er kommet ud på den anden side vil alle gennemgåede pinsler føles svage og fjerne. Det skal du altid huske på når det hele virker for overvældende, og det du allermest har lyst til er at brænde alle bøgerne og holde ferie.

Se hele tiden mod enden og glæd dig, fryd dig, over den fortjente sejr og frihed du vil opnå bagefter. Husk også, at uanset hvor dårligt forberedt du er, kan det bedre betale sig at gøre et forsøg til eksamen og være heldig at bestå, end at springe fra i sidste øjeblik, miste et eksamensforsøg og udelukke dig selv fra reeksamen.

Med de sidste ord herfra vil jeg ønske dig held og lykke, det bliver så fedt at blive færdig!Ka

pite

l: Ek

sam

en

24


Grupperum

Følgende grupperum er værd at melde sig ind i:

- Dragstedshelte- P4U- Templatebanken

Links

1) Liste over en række huskeregler i anatomi:http://sundoghed.dk/620/huskeregler-til-anatomi/

2) Diverse noter i anatomi:http://www.manan.dk/index.php?page=anatomi#manan

3) Henrik Linds noter. Du skal oprette en brugerprofil for at få adgang til noterne (nemt og gratis):http://limeco.dk/anatomi/

4) Omfattende noter i anatomi og embryologi:http://ffll.dk/Documents/Notatir/Yvirlitssidir/3_sem.htm

Kapi

tel:

Eksa

men

25

http://ffll.dk/Documents/Notatir/Yvirlitssidir/3_sem.htm

http://limeco.dk/anatomi/

http://www.manan.dk/index.php?page=anatomi#manan

http://sundoghed.dk/620/huskeregler-til-anatomi/