TALEPAPIR Det talte ord gælder

[Samrådsspørgsmål AZ og AÆ om MRSA den 12. januar 2017 kl. 15.00-16.30, lokale 1-133]

Efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S) er følgende

samrådsspørgsmål stillet til sundhedsministeren samt miljø- og

fødevareministeren:

Samrådsspørgsmål AZ

Ministrene bedes redegøre for, hvad de indtil nu har gjort for at

forhindre spredningen af den farlige svinebakterie MRSA til

mennesker og mellem mennesker? Hvilke initiativer vil

ministrene tage fremadrettet for at dæmme op for

spredning af MRSA?

Efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S) er følgende

samrådsspørgsmål stillet til sundhedsministeren:

Samrådsspørgsmål AÆ

Ministeren bedes redegøre for, hvilken sundhedsrisiko MRSA

udgør på de danske hospitaler, og om ministeren agter at tage

yderligere initiativer for at nedbringe denne risiko?

Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Lægemidler og Internationale forhold Sagsbeh.: DEPCHO Koordineret med: Sagsnr.: 1609334 Dok. nr.: 260650 Dato: 18. januar 2017

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 346Offentligt

Side 2

[Indledning]

Jeg vil gerne starte med at understrege, at smitte med

multiresistente bakterier på sygehuse og andre steder, det er

noget vi fra regeringens side tager meget alvorligt.

Vi skal derfor også gøre, hvad vi kan for at begrænse

udbredelsen af husdyr-MRSA i befolkningen – og det tror jeg

sådan set, alle kan blive enige om.

• Men vi skal samtidig huske på, at husdyr-MRSA kun meget

sjældent fører til alvorlig sygdom hos i øvrigt sunde og

raske personer.

o Derfor fokuseres der fra sundhedsvæsnets side også

primært på at forebygge MRSA-smitte på sygehuse,

plejehjem og andre steder, hvor syge og svagelige

mennesker opholder sig.

o Det vil jeg vende tilbage til senere i forhold til mit svar

på det sidste samrådsspørgsmål.

Side 3

***

[Svar på spørgsmål AZ]

Først vil jeg nemlig gerne svare på spørgsmål AZ, som miljø- og

fødevareministeren netop har besvaret ud fra en veterinær

vinkel.

Og så vil jeg som sagt efterfølgende svare på det spørgsmål, som

så isoleret set er stillet til mig som sundhedsminister, nemlig

spørgsmål AÆ.

Jeg har i besvarelsen af begge spørgsmål taget udgangspunkt i,

at der specifikt spørges til husdyr-MRSA.

• I min besvarelse af spørgsmål AZ vil jeg komme ind på

blandt andet to emner:

o Først vil jeg kort redegøre for, hvilke initiativer der

indtil nu er blevet iværksat for at forhindre

spredningen af husdyr-MRSA til mennesker og mellem

mennesker.

Side 4

o Derefter vil jeg komme ind på, hvilke initiativer jeg vil

tage for at dæmme op for spredning af husdyr-MRSA.

***

[Tidligere initiativer til forebyggelse af spredning af MRSA]

Men altså først lidt om de initiativer, der er iværksat indtil nu,

med at forebygge at husdyr-MRSA spredes til og mellem

mennesker.

• Jeg vil gerne i den forbindelse fremhæve tre større

initiativer.

• Det drejer sig om:

o Meldepligten for MRSA

o Sundhedsstyrelsens vejledning, og

o MRSA-rådgivningstjenesten.

[Initiativ 1 - meldepligten]

MRSA har været anmeldepligtigt siden 2006.

Side 5

• Med anmeldepligten har den behandlende læge pligt til at

indberette fund af MRSA til de tre regionale Enheder for

Tilsyn og Rådgivning under Styrelsen for Patientsikkerhed

og til Statens Serum Institut.

o Vi får via anmeldepligten for MRSA en vigtig viden

om, hvordan vi kan forebygge smitte fra dyr til

mennesker og smitte mellem mennesker.

Via anmeldepligten ved vi, at dem, som smittes med husdyr-

MRSA, primært er personer som arbejder med MRSA-smittede

dyr, eller er personer som bor i samme hustand som personer

med husdyr-MRSA.

o Via meldepligten kan vi samtidig se, at de personer,

som har husdyr-MRSA – og som ikke selv har

kontakt med husdyr, eller som ikke bor i hustand

med en som har - primært er personer, som bor i

lokalsamfund, hvor der er MRSA-positive gårde.

Side 6

o Udover oplysninger via meldepligten, har Statens

Serum Institut foretaget en meget detaljeret

interviewundersøgelse i forbindelse med et

igangværende forskningsprojekt, som viser, at

mange af de mennesker - der tilsyneladende ikke

har haft kontakt til svin - rent faktisk alligevel har

haft direkte kontakt til svin eller andre husdyr.

Mistanken - om at husdyr-MRSA skulle være på vej ind i de

større byer – er derfor heldigvis ikke tilfældet.

[Initiativ 2- Sundhedsstyrelsens vejledning om MRSA]

Det betyder jo ikke, at vi ikke skal have fokus på det.

• For vi skal holde husdyr-MRSA ude af ikke mindst

sygehuse og plejehjem, som er sårbare, som der jo også

har været fokus på.

For at dæmme op for det, så har Sundhedsstyrelsen en

vejledning om MRSA – og det er det andet initiativ, jeg vil

fremhæve.

Side 7

o Sundhedsstyrelsens vejledning - som udkom første

gang i 2006 og senest udkom i en opdateret udgave

i september 2016 - henvender sig til ledelse og

personale inden for hele sundheds- og

plejeområdet.

o Vejledningen fokuserer på sundhedsvæsnets

indsats i forhold til at begrænse sygdom og

spredning af MRSA på blandt andet hospitaler og

plejehjem, fordi det – som jeg nævnte

indledningsvist - er her, der er størst risiko for at

blive alvorligt syg af MRSA.

Det fremgår blandt andet af vejledningen, at lægen skal

udlevere Sundhedsstyrelsens informationsbrev om husdyr-

MRSA til alle, der får konstateret husdyr-MRSA.

• I brevet der oplyses den smittede om, hvordan man kan

mindske risikoen for at føre smitten videre, og at man skal

vaske sit tøj hyppigt og vaske hænder, når man forlader

stalden.

Side 8

Det er et vigtigt element i forebyggelsesindsatsen, at personer

bliver behandlet for MRSA, også selvom de blot er bærere af

bakterien.

• Personer i husstanden – som ikke færdes jævnligt i

stalden - vil derfor blive tilbudt behandling for at komme

af med bærertilstanden.

• Dog behandler man ikke personer med husdyr-MRSA –

som ugentligt eller hyppigere er i kontakt med husdyr –

fordi det ikke er meningsfuldt at forsøge at fjerne husdyr-

MRSA, da de dagligt på ny udsættes for smitten.

Jeg hæfter mig i den forbindelse ved, at der ifølge

Sundhedsstyrelsen er meget lille risiko for at blive bærer ved

almindelig social kontakt eller ved enkeltstående staldbesøg.

Jeg hæfter mig også ved, at det samtidig tyder på, at husdyr-

MRSA smitter mindre mellem mennesker end andre MRSA-

typer.

Side 9

• Man bliver derfor heller ikke automatisk bærer af MRSA,

blot fordi man i et enkeltstående tilfælde bliver udsat for

MRSA.

• Sundhedsstyrelsen vurderer derfor også, at almindeligt

sunde og raske personer kan besøge besøgsgårde med

svinebesætninger – også selvom der er påvist husdyr-

MRSA i besætningen.

[Initiativ 3 - MRSA-rådgivningstjenesten]

Det sidste af de allerede iværksatte initiativer, som jeg vil nævne

– og som miljø- og fødevareministeren også kort nævnte – det

er MRSA-rådgivningstjenesten.

For at forebygge at husdyr-MRSA spredes fra svinestaldene, har

Sundhedsministeriet og Fødevareministeriet siden 2014 haft en

national rådgivningstjeneste om MRSA.

• Rådgivningstjenesten er forankret på Statens Serum

Institut og bemandes bl.a. af en hygiejnesygeplejerske og

en overlæge, som har ekspertise på området.

Side 10

• Her kan personer, der arbejder med svin, borgere og

sundhedspersonale på blandt andet sygehuse, ringe og

stille spørgsmål om, hvordan man undgår at smitte andre,

og om behandling af MRSA.

• Rådgivningstjenesten tager også ud og holder foredrag

om husdyr-MRSA – og i løbet af de 2 første år er der

afholdt foredrag for ca. 4000 borgere.

Rådgivningstjenesten skal altså oplyse medarbejdere i

svinelandbruget om, hvordan man bedst forebygger, at husdyr-

MRSA ikke spredes fra staldene og ud i samfundet.

• Endelig skal rådgivningstjenesten bidrage til, at landmænd

med MRSA ikke bliver stigmatiseret, hvilket jeg synes er

en vigtig hjørnesten i indsatsen mod husdyr-MRSA.

Der er altså god oplysning og vejledning til både ansatte i

landbruget, den brede befolkning og til de

sundhedsprofessionelle.

Side 11

Og det er vigtigt, for viden om smitteforebyggelse er helt

centralt for at dæmme op for spredning af husdyr-MRSA.

***

[Fremadrettede initiativer til forebyggelse af MRSA]

Jeg vil nu svare på det andet emne for spørgsmål AZ – altså om,

hvilke fremadrettede initiativer jeg vil tage, for at dæmme op for

spredningen af husdyr-MRSA.

[Gennedsættelse af MRSA-ekspertgruppe]

Som miljø- og fødevareministeren nævnte, er den tidligere

MRSA-ekspertgruppe gennedsat med henblik på at komme med

en række anbefalinger til sommer.

• Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut deltager i

arbejdsgruppen, og jeg ser også som minister frem til at

følge MRSA-ekspertgruppens arbejde.

Side 12

[Internationalt samarbejde]

Det er også vigtigt at se MRSA-problematikken som en del af de

betydelige resistensudfordringer, vi oplever. Både nationalt og

internationalt.

Som I sikkert også ved, behandles MRSA med særlige typer af

antibiotika, og hvis disse anvendes i for stort omfang, er der

risiko for, at bakterierne bliver så resistente, at vi ikke længere

kan behandle patienterne for MRSA.

Men Danmark alene kan ikke bekæmpe resistente bakterier,

fordi resistente bakterier bevæger sig over grænser, når

mennesker og dyr rejser og transporteres til andre lande.

Det er derfor vigtigt med et stærkt internationalt samarbejde

om bekæmpelse af antibiotikaresistens i blandt andet FN, EU og

Nordisk Ministerråd.

• Danmark er blandt andet gået forrest i det nordiske

samarbejde.

Side 13

o Under det danske formandskab for Nordisk

Ministerråd i 2015, tog Danmark initiativ til

vedtagelsen af en nordisk deklaration, som førte til

oprettelsen af en ny nordisk strategigruppe om

antibiotikaresistens.

o Danmark har været vært for det første møde i

strategigruppen i december måned, hvor der blev lagt

op til et styrket samarbejde i Norden om at påvirke

arbejdet i EU og FN, ligesom vi i Norden skal blive

bedre til at udveksle ideer og viden.

o Det gælder både i forhold til, hvordan de nordiske

lande kan præge udarbejdelsen af en ny EU-

handlingsplan om antibiotika, eller om hvordan vi kan

udveksle viden i Norden om initiativer, der virker.

• Også i EU går Danmark forrest ved blandt andet at støtte

aktivt op om en ny EU-handlingsplan, ligesom Danmark

støtter op om et nyt One Health netværk, som skal sikre,

at alle EU-lande udarbejder ambitiøse nationale

handlingsplaner med opsætning af nationale målbare mål.

Side 14

• I EU-regi deltager Danmark også aktivt i forhandlingerne

om en ny veterinærpakke, som skal bidrage til at

forebygge antibiotikaresistens.

[Svar på spørgsmål AÆ]

I forhold til det andet samrådsspørgsmål AÆ, som handler om:

• Hvilken sundhedsrisiko MRSA udgør på de danske

hospitaler, og;

• Hvad jeg som sundhedsminister agter at tage af yderligere

initiativer for at nedbringe denne risiko.

***

[Hvilken sundhedsrisiko MRSA udgør på sygehuse]

Der vil jeg først sige lidt om hvilken sundhedsrisiko MRSA udgør

på danske sygehuse.

Side 15

Jeg vil gerne igen nævne, at jeg finder det bekymrende, at

antallet af smittede med husdyr-MRSA har været stigende, om

end det tyder på, at antallet af nye smittede er stagneret siden

2014.

Jeg hæfter mig også ved, at på trods af at antallet af nye MRSA-

tilfælde har været stigende, så ligger antallet af

hospitalserhvervede MRSA-tilfælde fortsat på et stabilt lavt

niveau.

Det kan tages som udtryk for, at Sundhedsstyrelsens MRSA-

vejledning fortsat virker.

• Det tyder altså på, at sundhedspersonalet gør, hvad de

skal.

o Ellers ville vi se en større spredning af

MRSA på hospitaler.

Side 16

Helt konkret har Sundhedsstyrelsen i sin vejledning opstillet fire

almene risikofaktorer for MRSA, som sundhedspersonalet skal

spørge til ved indlæggelser, herunder sammedagskirurgi samt

relevante infektioner, der kan skyldes MRSA.

Det er:

1) Har personen tidligere fået påvist MRSA?

2) Har personen inden for de sidste 6 måneder boet

sammen med eller haft husstandslignende kontakt med

en MRSA-positiv person?

3) Har personen inden for de sidste 6 måneder modtaget

behandling på et sygehus eller en klinik i udlandet (dvs.

uden for Norden)? eller;

4) Har personen selv eller et husstandsmedlem haft ugentlig

eller hyppigere kontakt til levende svin inden for de sidste

6 måneder?

Hvis man bliver indlagt på et sygehus, og man for eksempel skal

opereres, skal sundhedspersonalet altså spørge aktivt til, hvor

ofte man har kontakt med svin, så sygehuset kan tage

forholdsregler på det område.

Side 17

Sundhedsstyrelsens vejledning skal samtidig sikre, at personer

med husdyr-MRSA har samme krav på behandling i

sundhedsvæsnet som alle andre borgere.

Et andet element i vejledningen, som jeg vil nævne, det er

hygiejne – jeg har også nævnt det før.

• Sundhedsstyrelsen påpeger nemlig i vejledningen, at

overholdelse af de generelle infektionshygiejniske

retningslinjer er det vigtigste værktøj til at forebygge

spredning af infektioner i hele sundhedsvæsnet og

plejesektoren.

• Overførsel via hænderne er langt den hyppigste smittevej,

og smitterisikoen for MRSA kan derfor mindskes ved

konsekvent at udføre korrekt håndhygiejne.

Side 18

• Jeg vil i den forbindelse gerne nævne, at det er

regionernes og kommunernes ansvar at sikre, at de

vejledninger og retningslinjer, der er på området, at de

også læses, og at der også følges op på, at personalet på

såvel plejehjem som sygehuse, er orienteret om de

vejledninger der ligger på området.

***

[Nye initiativer for at nedbringe risiko for MRSA på sygehuse]

[Puljemidler]

For at understøtte regionernes og kommunernes arbejde med

antibiotikaresistens, så gav Sundheds- og Ældreministeriet i

december måned samlet 16,6 millioner kroner fra ministeriets

antibiotikapuljer til 14 konkrete projekter.

• Projekterne omhandler både bekæmpelse af

antibiotikaforbrug og resistens på sygehuse, plejehjem og

hos alment praktiserende læger.

Side 19

• Projekterne er mangfoldige – der er både projekter om bedre

behandling og diagnostik af urinvejsinfektioner på plejehjem, og

om hvordan man kan reducere antibiotikaforbruget hos

patienter indlagt med lungebetændelse.

[Lærings- og kvalitetsteams om antibiotikaresistens]

Et andet vigtigt initiativ, er indførslen af et nyt nationalt

kvalitetsprogram, som Venstre-regeringen og Danske Regioner

blev enige om at indføre i forbindelse med økonomiaftalen for

2016.

• Som en del af dette initiativ blev der afsat i alt 35 mio. kr.

fra 2015-2018 til etableringen af nationale lærings-og

kvalitetsteams, herunder til et nyt lærings-og

kvalitetsteam om rationelt forbrug af antibiotika på

sygehuse.

• De nye lærings- og kvalitetsteams skal bidrage til, at de

gode resultater og viden om, hvad der virker bedst for at

sikre et rationelt antibiotikaforbrug, udbredes hurtigst

muligt i alle regioner.

Side 20

[Nye indikatorer og mål for sygehuserhvervede infektioner]

Herudover blev Venstre-regeringen sammen med Danske

Regioner og KL i 2016 enige om nye nationale mål og

indikatorer, som sætter nogle udmærkede rammer og

standarder for sygehusenes indsats på hygiejneområdet.

Der er blandt andet opsat en målsætning om forbedret

overlevelse og patientsikkerhed, som bl.a. har en indikator

vedrørende nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner.

Opgaven for regionerne er naturligvis at sikre, at disse

standarder følges i praksis, så patienternes sikkerhed varetages

bedst muligt.

[Nyt overvågningssystem]

Og så vil jeg også gerne nævne overvågningsområdet.

For selvfølgelig er vi nødt til at vide, hvordan husdyr-MRSA

smitter, og kende udviklingen i nye tilfælde for at kunne

vurdere, hvilke indsatser der skal sættes i gang – og for at kunne

vurdere om vores indsatser virker.

Side 21

Danmark oprettede som det første land i verden et program til

overvågning af antibiotikaforbrug og resistens hos både

mennesker og dyr: Det såkaldte DANMAP-overvågningsprogram

fra 1995.

Og Danmark er igen foregangsland på overvågningsområdet.

• Det nye digitale overvågningssystem HAIBA blev lanceret i

foråret 2015, og er det første overvågningssystem i

verden, der løbende overvåger sygehuserhvervede

infektioner.

• HAIBA overvåger fire af de mest almindelige

sygehuserhvervede infektioner og opdateres automatisk

løbende via eksisterende datakilder.

o Systemet kræver således ikke aktiv indberetning fra

sundhedspersonalet.

• HAIBA er et unikt værktøj til dynamisk at følge udviklingen

af sygehuserhvervede infektioner – især på de enkelte

afdelinger eller sygehuse.

Side 22

o Via HAIBA kan sygehuspersonale udtrække

rapporter, hvor man blandt andet kan se data for

hele landet, for hver region, sygehus eller afdeling.

o Og de her rapporter de kan så bruges til bedre at

forebygge udbrud lokalt.

• At systemet samtidig er nationalt, er vigtigt, fordi det så

kan tage højde for, at en del patienter overføres mellem

sygehuse.

o En patient, som overflyttes fra en region til en

anden, kan jo overflyttes med en infektion.

• Kun et tværregionalt system vil kunne identificere disse

infektioner.

• Systemet kan forhåbentlig understøtte, at vi ser færre

sygehuserhvervede infektioner fremover.

Side 23

[Ny strategi og handlingsplan]

Endelig så vil jeg gerne nævne den nye nationale

antibiotikahandlingsplan, som regeringen vil lancere inden

medio 2017.

• Handlingsplanen vil indeholde målbare mål for

antibiotikaforbrug og resistens hos mennesker.

• Og det er et vigtigt skridt, at vi sætter nogle ambitiøse,

men realistiske mål, som vi kan følge fra national side, og

som kan implementeres i regioner og kommuner.

• Så vi gør, hvad vi kan for at bekæmpe udviklingen af

resistens.

***

[Afslutning – videndeling på tværs af regioner]

Så vil jeg også gerne nævne Det Nationale Antibiotikaråd, som

VK-regeringen nedsatte i 2010.

Side 24

Det Nationale Antibiotikaråd sikrer et samarbejde på tværs af

sektorer og står hvert år for at udarbejde nationale

antibiotikakampagner, som oplyser både borgere og læger om,

at vi kun skal bruge antibiotika, når det er nødvendigt.

Jeg er sikker på, at Antibiotikarådet har haft en effekt, og jeg ser

frem til at følge rådets arbejde videre med de nationale mål for

antibiotikaforbruget til mennesker.

• For det er også en vigtig del af at følge det her område.

Tak for ordet.