Sygefraværets dilemmaer I teori og praksis

Temadag om sygefravær BUPL-København

30. November 2010

Claus D. Hansen, sociolog Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation

Aalborg Universitet

Udvikling i sygefravær 1974-2007 (målt som antal udbetalte dagpengeuger i 1000’er)

19

74

19

78

19

82

19

86

19

90

19

94

19

98

20

02

20

06

1500

2000

2500

3000

3500

4000

4500

5000

Udvikling i sygefravær 1974-2007 (målt som antal udbetalte dagpengeuger i 1000’er)

1974

1976

1978

1980

1982

1984

1986

1988

1990

1992

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

0

500

1000

1500

2000

2500

3000

3500

4000

4500

5000

1000

wee

ks

Employer period: 5 weeks

Time limit: Non

Qualifying day: Non

Employer period: 13 weeks

Time limit: 2 years

Qualifying day: 1 day

Employer period: 5 weeks

Time limit: 2 years

Qualifying day: Non

Employer period:

1 week private employers

13 weeks public employers

Time limit: 2 years

Qualifying day: Non

Employer period:

2 weeks private employers

Unlimited public employers

Time limit: 1 year

Qualifying day: Non

Employer period: 2 weeks

Time limit: 1 year

Qualifying day: Non

UDVIKLING I SYGEFRAVÆR 1974-2005 (MÅLT SOM FRAVÆRSDAGE SOM PROCENT AF MULIGE ARBEJDSDAGE)

197

3

197

5

197

7

197

9

198

1

198

3

198

5

198

7

198

9

199

1

199

3

199

5

199

7

199

9

200

1

200

3

200

5

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

Pe

r ce

nt

Blue collar women

Blue collar men

White collar women

White collar men

Linear Trend

Linear Trend

Linear Trend

Linear Trend

-0.01 (95% CI -0.04 to 0.02)

0.0 (95% CI -0.02 to 0.01)

0.0 (95% CI -0.01 to 0.01)

-0.01 (95% CI -0.02 to -0.01)

Kilde: Johansen, Bihrmann & Lynge, 2010

Baseret på DA’s fraværsstatistik

Udvikling i sygefravær 1983-2007 (DK + EU) (målt som procentdel af beskæftigede med mindst én uges selvrapporteret

sygefravær)

Sygefravær i EU-15 landene

0,00

1,00

2,00

3,00

4,00

5,00

6,00

7,00

8,00

1983

1985

1987

1989

1991

1993

1995

1997

1999

2001

2003

2005

Pro

cen

t af

de

be

skæ

ftig

ed

e m

ed

syg

efr

avæ

r

Frankrig

Østrig

Belgien

Tyskland

Danmark

Spanien

Finland

Grækenland

Irland

Island

Italien

Luxemburg

Nederlandene

Norge

Portugal

Sverige

United Kingdom

Kilde: European Labour Force Survey 1983-2006

Danmarks Statistik & Eurostat

Hvor højt er sygefraværet egentlig blandt pædagoger?

For højt hvis man skal tro de danske medier:

Pædagoger er syge fire uger årligt Pædagogers sygefravær er steget markant de seneste år. Claus Hjort Frederiksen (V) kalder udviklingen skræmmende.

Pædagoger og lærere har færre sygedage Sygefraværet falder for tredje år i træk i børn og unge, men det er fortsat højere end i resten af kommunen.

Sygefravær truer folkeskolerne Formanden for arbejdsmarkedsudvalget CSP kalder sygefravær er en af de største udfordringer kommunen står over for. -Det er det største problem rent økonomisk, menneskeligt, uddannelsesmæssigt og pædagogisk lige nu. Vi kan ikke helt forhindre sygefravær , men lige nu er der omkring 100 fraværende i byens institutioner og skoler hver eneste dag. Hvis vi bare kunne nedsætte sygefraværet med en tredjedel, så sparede vi et to-cifret millionbeløb, siger CSP.

Sygefravær i Danmark Beskæftigelsesministeriets og Dansk Arbejdsgiverforenings udlægning

”Analyser af sygefraværets sammensætning *viser+, at en væsentlig del af fraværet kan nedbringes. Graver vi et spadestik dybere, viser det sig nemlig, at der er store variationer i sygefraværet mellem ellers sammenlignelige kommuner, virksomheder og faggrupper. I nogle tilfælde kan forskellene forklares. f.eks. ved, at en virksomhed har særlig mange langtidssygemeldte eller udviser et stort socialt ansvar for svage medarbejdere. Men en meget stor del af forskellene lader sig ikke forklare ved andet, end at der er nogen, der gør det bedre end andre.” (Regeringen, 2003, s. 4, min kursivering).

”Et lavere sygefravær kan bidrage til et større arbejdsomfang og en forbedret konkurrenceevne i virksomhederne… Der er grænser for, hvor stort et bidrag lavere sygefravær kan give. Medarbejdere på arbejdsmarkedet vil altid have et vist omfang af influenza, forkølelse og en række mere alvorlige sygdomme. Tilsvarende vil der altid ske et vist antal ulykker. Der er således en naturlig bund for, hvor lavt sygefraværet kan blive. Trods det er der en række faktorer, der peger på, at der er mulighed for at nedbringe sygefraværet. Mulige bidrag til et lavere sygefravær kommer f.eks. fra forskelle i sygefraværet mellem: sektorer, kommuner og individer. ” (DA, 2002, s. 2)

”Fraværet i den offentlige sektor er højere end i den private sektor… Forskellene bygger delvist på, at personalesammensætningen i sektorerne er forskellig. F.eks. er andelen af kvinder ansat i kommunerne højere end i den private sektor, og kvinder har generelt et højere sygefravær end mænd. Selvom man tager højde for forskellene i personalesammensætningen, så er kommunernes fravær dog stadig højere end den private sektor.” (DA, 2002, s. 3).

Gennemsnitligt sygefravær. 2008

8,8

15,6

20,3

23,8

6,2

11,8

16,9

18,9

7,8

14,5

19,8

22,7

0

5

10

15

20

25

30

Akademikere Lærere Pædagoger (daginstitution) Socialpædagoger(døgninstitutioner)

An

tal k

ale

nd

erd

age

Kvinder

Mænd

Alle

- - - - 1,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 7,0 9,0

11,0 13,0

16,0

21,0

29,0

45,0

83,0

-

10

20

30

40

50

60

70

80

90

0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 90 95

An

tal k

ale

nd

erd

age

me

d s

ygef

ravæ

r

Percentiler

Lærere

Pædagoger (daginstitution)

Pædagoger (døgninstitution)

Pædagoger og læreres sygefravær. 2008

Er sygefraværet så højt blandt pædagoger?

Ja måske, men...

...langt de fleste pædagoger har et ligeså begrænset antal sygedage som andre lønmodtagere.

...10% af de sygemeldte pædagoger står for 50% af alle pædagogernes sygedage.

...hvem er det i grunden rimeligt at sammenligne med, når pædagogernes sygefravær er i fokus?

Skal man ’forebygge’ sygefravær i lyset af denne viden?

Nej, men man skal forebygge sygdom og det der skaber sygdom herunder dårlige arbejdsmiljøforhold.

Pas på med at fokusere på sygefraværet alene – et lavt sygefravær kan være udtryk for højt sygenærvær, et højt sygefravær kan være udtryk for socialt engagement og rummelighed.

Mange ‘strukturelle’ vilkår for pædagoger som ikke kan forebygges uden mere omfattende forandringer i samfundet.

Skal man ’forebygge’ sygefravær i lyset af denne viden?

Nej, men man skal forebygge sygdom og det der skaber sygdom herunder dårlige arbejdsmiljøforhold.

Pas på med at fokusere på sygefraværet alene – et lavt sygefravær kan være udtryk for højt sygenærvær, et højt sygefravær kan være udtryk for socialt engagement og rummelighed.

Mange ‘strukturelle’ vilkår for pædagoger som ikke kan forebygges uden mere omfattende forandringer i samfundet.

”Vi har altid været en god arbejdsplads med lavt sygefravær og medarbejdere, der er glade for at komme på arbejde. Men nu er vi en arbejdsplads præget af stor usikkerhed og dårligt psykisk arbejdsmiljø. Der er vitterligt ikke tænkt længere, end at der skulle spares nogle penge”, siger pædagog BB.

Nogle særlige arbejdsmiljøudfordringer for pædagoger

Epidemiske sygdomme

Småbørn i institutioner har i gennemsnit 6-8 infektioner om året med mellem 10 og 24 sygedage afhængigt af alderen. Selv med megen fokus på håndhygiejne vil man forvente, at det smitter af på pædagogernes sygefravær.

Vold og trusler

Psykiatriske patienter, børn med adfærdsvanskeligheder o.lign. vil formentlig altid udgøre en risiko for trusler og vold i forbindelse med socialpædagogisk arbejde. Det har også betydning for niveauet af sygefravær.

Normering og arbejdspres

En lang række arbejdsmiljøbelastninger er formentlig relateret til normeringen, f.eks. smitterisiko, uro og konflikter i børneflokken, støjniveau, hvilket også påvirker sygefraværet på længere sigt → mere arbejdspres på tilbageværende kollegaer → mere sygefravær osv osv.

Sygefraværets kompleksitet (1): Begrundelser for at tage sygefravær

Tænk på de gange du har været sygemeldt de sidste 12 måneder og overvej, hvad de primære grunde har været til, at du meldte dig syg? I hvor høj grad skyldtes dine sygemeldinger...

I høj grad I nogen

grad I ringe grad

Slet ikke

Forkølelse, influenza eller anden forbigående sygdom? 52,8 16,2 8,1 22,9

Smerter i nakke, ryg, arme eller ben, som ikke skyldtes ulykker?

11,4 9,8 4,9 73,9

At du var nødt til at gå tandlæge, læge eller lignende? 5,0 5,6 9,1 80,4

At du havde hårdt brug for en fridag (fx til at koble af)?

4,4 7,5 7,3 80,8

Længerevarende sygdom eller operation? 8,3 2,0 1,3 88,4

Andet (skriv hvad) 7,7 2,6 0,6 89,1

At du skulle passe et sygt barn (udover barnets første sygedag)?

3,6 3,5 3,7 89,2

Personlige problemer eller problemer i familien? 2,4 3,8 3,8 90,0

Følger efter ulykke i hjemmet, trafikuheld eller i forbindelse med fritidsinteresser?

5,0 2,3 1,8 90,9

Følger efter ulykke på arbejdet (fx snitsår, forvridning af led mv)?

3,6 1,9 1,8 92,7

Problemer eller kontroverser med din chef? 0,9 1,5 1,9 95,6

Problemer eller kontroverser med dine kollegaer? 0,5 0,9 1,8 96,7

Vold/trusler fra kunder/klienter/ patienter/elever mv.?

0,3 0,4 0,5 98,7

Mobning? 0,3 0,3 0,6 98,7

Sexchikane? 0,0 0,1 0,1 99,8

Sygefraværets kompleksitet (2): Begrundelser for at tage sygefravær

Andel af de erhvervsaktive som er sygemeldt af ’ikke-medicinske’ grunde

N % Cum

%

Sygemeldt udelukkende af helbredsrelaterede grunde 4820 56,6 56,6

Sygemeldt af ikke-helbredsrelateret grund 3689 43,4 100,0

Total 8509 100,0

Sammenhæng mellem antal sygemeldinger og antal begrundelser for fravær

Antal sygemeldinger (Selvrapporteret)

1 gang 2-3 gange

4-5 gange

6-10 gange mere end 10 gange

Total

1 begrundelse 59,7 21,5 6,0 4,9 2,0 3603

2-3 begrundelser 27,2 49,2 32,7 24,9 23,0 3642

4-5 begrundelser 3,1 18,5 34,5 28,5 35,0 1343

6-10 begrundelser 0,9 6,6 25,0 37,3 34,0 697

over 10 begrundelser 0,0 0,1 1,4 3,8 6,0 38

Hvilke begrundelser har pædagoger for at tage sygefravær?

Pædagoger Socialpædagoger Lærere Tømrer/Murer Kontorassistent Alle

Forkølelse, Influenza 83,5 82,0 81,3 68,7 77,7 77,1

Bevægeapparatsmerter 31,5 29,6 23,9 32,4 25,4 26,2

Hårdt brug for fridag 24,0 24,9 31,9 13,4 16,2 19,5

Længerevarende sygdom/Operation 10,9 12,7 14,4 8,9 11,7 11,8

Sygt barn 13,4 6,9 13,8 10,1 7,6 10,7

Personlige problemer 13,7 13,8 13,8 10,1 9,6 10,1

Arbejdsulykke 8,7 5,3 4,9 26,3 3,0 7,4

Problemer med chef 5,3 5,3 6,3 2,2 5,1 4,5

Problemer med kolleger 5,3 5,8 6,6 1,1 5,6 3,4

Vold eller trusler 2,5 6,9 4,6 0,0 1,0 1,3

Mobning 0,9 2,6 3,2 0,0 2,0 1,3

Sygefravær – et konfliktfyldt fænomen?

Sygefravær som kompromis mellem klasserne (1892, 1933, 1973)

1892: Loven om statstøttede sygekasser

1933: Kanslergadeforliget

1973: Loven om offentlig sygeforsikring

Sygefravær fra økonomisk rationalitet til politisk rationalitet. Fra en situation hvor man kun kunne være sygemeldt hvis man havde råd til det.

Til en situation hvor man kun kan være sygemeldt hvis der er gode (politiske?) argumenter for ikke at arbejde.

Sygefravær fra privat til offentligt anliggende?

Sygefravær som konfliktområde ”Jo, jeg har haft timer, hvor der var nogen, der var syge hele tiden. Det er altså ikke ret sjovt…det er sådan noget…så er de syge to dage…så er de syge fire dage og så går der fjorten dage, og så er de væk en dag igen. Sådan nogen, dem gider jeg ikke at arbejde sammen med... Hvis man er virkelig meget syg hele tiden, så bliver man kaldt ind til sådan nogle sundhedsfremmende samtaler, som det hedder... [Ledelsen] ... skal have at vide om det er samarbejderelationerne eller om det er hjemme der er et eller andet, eller hvad søren det er, der gør, at de ikke passer deres arbejde... Og det var så ikke samarbejdsrelationerne der var noget i vejen med. Det var…ja, så er det hjemmefronten, så er det små børn, der er syge hele tiden, og de ikke kan få andre til at passe dem… Men det er ikke særligt sjovt at arbejde sammen med dem. Det synes jeg ikke.” (Belinda folkeskolelærer om kollegaer der ofte melder sig syge)

Sygefravær som konfliktområde

”Vi har én i flexjob i øjeblikket, og har haft det i lang tid. En fast medarbejder, som nogle gange er nødt til at skulle kigge på nogle ting. Så hun har været ‘flexer’. Hun har hendes faste vagter og har 25 timer om ugen. Men det kan vi godt rumme, og hun har også hver tredje weekend, men ingen helligdage... Hun går ind på lige fod med os. Det er en god kollega vi har haft. Men vi har da nogle gange diskuteret, hvor mange vi kan rumme... Det kommer an på, hvad det er en ‘flexer’ kan. Er det hygge, hygge? Hende her går ind og arbejder på lige fod med os og er kontaktperson. Er det nu pga. en rygskade, jamen så er det jo andre ting... Det er dér, det kan give nogle kontroverser: ’Skal vi tage alt?’ Det er jo det jeg har hørt: ’Skal vi tage alle de tunge [opgaver], for at de kan have det godt?’… Der var én, der sagde til mig en dag: ’Synes du ikke det er dårligt, at hun kommer i flexjob?’ ’Jamen det ved jeg ikke. Spørg hende ad, hvorfor hun er i flexjob. Det kan være, det er dig, der tager fejl.’ Men det kan være svært. Det handlede jo måske om, at man selv er mættet.” (Olivia, hjemmehjælper om kollegaer på flex)

Går danskerne syge på arbejde?

72% af kernearbejdsstyrken

angiver, at de går på arbejde

mindst én gang om året selvom

de med rimelighed kunne have

meldt sig syg. 70% angiver at de

er sygemeldt mindst én gang om

året. Ergo er sygenærvær mindst

ligeså udbredt som sygefravær.

Gør pædagoger? Ja ca. 80% af alle pædagoger angiver at have gået på arbejde selvom de med rimelighed kunne have meldt sig syge. 20% gør det 4 eller flere gange på en 12 måneders periode.

Begrundelser for at gå syg på arbejde

Hvilke af de følgende grunde beskriver bedst, hvorfor du gik på arbejde, selvom du var syg?

I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke

Hensyn til kolleger 35,7 32,2 8,8 23,2

Hensyn til kunder, klienter, patienter 29,0 22,7 9,0 39,3

Jeg sætter en ære i ikke at have noget sygefravær? 17,2 25,9 14,2 42,7

At arbejdet ellers hober sig op 17,7 23,5 13,7 45,0

Hensyn til karriere 3,5 9,3 13,6 73,6

Frygt for at kolleger bliver sure? 1,5 3,7 10,0 84,8

Frygt for at blive fyret? 1,7 3,4 6,9 88,0

Økonomiske årsager (fx at du ville miste en bonus, ikke havde råd til at nøjes med sygeløn mv.)?

2,1 3,3 3,6 91,0

Syg på arbejde – hvor meget kan man forlange?

”Jeg er faktisk stolt af mig selv. Jeg møder ind på arbejdet med forslået hoved om morgenen... og får en til at køre mig over til lægen for jeg havde ret ondt i min arm. Jeg var nede for at servere morgenmad og tager over til min egen læge. Han siger ‘Ej den er ikke brækket’. Og så sagde jeg: ”Det kan jeg ikke forstå, for hvis jeg holder hårdt på den så kan jeg mærke, at det ikke gør ondt, men hvis jeg bare slipper så er det bare djævelsk”. ”Arh men jeg kan godt sende dig til røntgen.” ”Send mig lige til Holstebro så tager jeg toget til middag når jeg er færdig”. Og det gjorde hun og jeg blev opereret om aftenen (griner)...Og jeg gik faktisk på arbejde en uge efter...så ved jeg ikke om det kaldes arbejdsbegærlig, at man tror, at man er uundværlig eller hvad det kaldes... jeg tror at jeg er opvokset med sådan en moral, at det gør, *at jeg gør sådan+.” (Olivia, hjemmehjælper)

”Men det er nok specielt ved nogle af de unge, der er jo nogle unge i dag, der ikke rigtig lige kan finde ud af det. Men det kommer jo nok hen ad vejen. Vi havde én der ringede forleden dag, hun skulle møde ind klokken halv otte og så ringede hun lidt over halv, og sagde at hun havde det ikke så godt hun havde ondt i sin mave. Så sagde jeg: ”Hvad synes du selv?” ”Jamen det kan godt være at jeg kan komme om en time”. Og så sagde jeg: ”Ved du hvad, så går ned og begynder og tager dit første arbejde, og så kan du jo ringe, hvis ikke du kommer, så skal jeg nok få det at vide.” Så havde jeg så lavet et eller andet sammen med de andre så jeg kunne dække dagen ind. Men så kom hun, jamen hun blev heller ikke dunket i hovedet. Jeg sagde: ”Det var dejligt du kom. Har du sat en tampon op så der ikke kommer noget ud den forkerte vej?” (griner) og så ”Husk håndhygiejnen” sagde jeg til hende. Det er jo vigtigt så hun ikke smitter, fordi når der er diarré i huset, så er det vigtigt at man tænker sig om.” (Olivia, hjemmehjælper)

Syg på arbejde. Heltemodigt eller dumdristigt?

Gruppearbejde

1. Svar på spørgsmålene ud fra din egen situation. Tænk derudover på en situation hvor du reelt var i tvivl om hvorvidt du skulle melde dig syg eller ej (eller tag udgangspunkt i en nær ven, familiemedlem, hvis du ikke har et eksempel fra dig selv. Brug max 10 minutter på det.

2. Sammenlign svarene på spørgsmålene med dine gruppemedlemmer – er I enige? Hvis ikke, hvad består uenigheden så I?

3. Præsentér de dilemmaer som I hver især har tænkt på for hinanden og diskutér om I kan se jer selv i hinandens eksempler? (brug 30 minutter på pkt 2-3)

4. Brug til sidst lidt tid på at diskutere om man kan diskutere sådanne overvejelser på sin arbejdsplads? Er det noget arbejdspladsen skal ‘blande sig i’, når man beslutter sig for at melde sig syg eller har man lov til at holde det for sig selv?

Alt i alt skulle det gerne tage ca. 1 time og 20 min inkl kaffepause

TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN

I kan downloade præsentationen på

http://personprofil.aau.dk/profil/103392